10 minute read
Nu må solen godt skrue lidt ned
Nu må solen godt skrue ned
For mange dage med høj varme er ikke livretten for agurke- og tomatavler Michael Jensen, som forventer at producere tre millioner øko-agurker i år
AGURKETID
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Agurken, som botanisk set er et bær, består af helt op til 97 procent vand, og på de varmeste dage vander Lykkesholms væksthuse på Midtfyn med op mod 30 kubikmeter vand i timen for at sikre den optimale vækst. - For mange dage i træk med høj sol får planterne til at holder op med at sætte blade og bruge al energi på at lave frugter. Det givere en kortere sæson, siger han under en rundvisning på det fynske gartneri ved Tommerup, som allerede høstede de første agurker i marts.
I den nuværende markedssituation har han behov for alt andet end en afkortet sæson, og han kan glæde sig over, at udbytterne bliver større år for. - Det er min 17. sæson med økologi, og jo Áere år, du dyrker jorden, jo højere udbytte får du.
Omkostningstung produktion
Væksthusproduktion er en omkostningstung produktionsform, og da Michael Jensen i begyndelsen af året investerede i en ny pakkemaskine til tomater, var tallet på prisskiltet 60 procent højere end den pris, han i 1994 betalte for hele gartneriet. Til gengæld kan maskinen til 1,3 mio. kr. pakke Àre gange så mange tomater med den samme bemanding.
Lønudgifterne står dog stadig for ca. 30 pct. af de samlede udgifter. Lykkesholm producerer på tre adresser, og i højsæsonen har Michael Jensen ansat 25 medarbejdere, som primært kommer fra de baltiske lande. De udgør en meget stabil og
Hidtil har sygdomstrykket været lavt i år, og efter 17 år som økologisk gartner bygger Michael Jensens produktion på solide erfaringer med at forbedre og dyrke væksthusjorden, men det er langt fra den eneste årsag til, at Lykkesholm stadig kan præstere sorte tal på bundlinjen.
effektiv arbejdskraft, som det ifølge Michael Jensen vil være vanskeligt at hamle op med for det voksende antal danske ledige, som henvender sig for at forhøre sig om muligheden for at få et job.
Mere lys i nye huse
I dag er alle de oprindelige trævæksthuse udskiftet med nye mere energieffektive huse. Det har reduceret udgifterne til opvarmning med en tredjedel.
Selv små detaljer som minimering af højden og bredden på det aluminiumsskel, som bærer glasset i de nyeste væksthuse, har stor betydning. Det øgede lysindfald i de moderne huse kan således øge produktionen af tomater med 10-12 procent.
Bedre computerstyret klimastyring og fugtregulering er andre væsentlige årsager til, at udbyttet er vokset. - Det er luftfugtigheden, der sikrer, at vi kan producere mere end de gør i Sydeuropa, siger den garvede gartner, som ikke frygter konkurrencen fra udenlandske grøntsager, da han oplever, at danskerne gerne vil betale lidt ekstra for danske produkter.
Nyttedyr for 10.000 kr. om ugen
Men den høje luftfugtighed på 70-85 pct. giver andre udfordringer. - Den største udfordring er sygdom og skadedyr, og forbyggende køber jeg nyttedyr til biologisk bekæmpelse for ca. 10.000 kr. om ugen, siger Michael Jensen.
På den måde sikrer han sig hele tiden at have et beredskab, så han kan sætte hurtigt ind, hvis en afdeling bliver hjemsøgt af Áuer, lus eller andre ubudne gæster, som kræver en hurtig indsats fra snyltehvepse, forskellige Áuer og diverse rovmider og -tæger.
Varmepumper er fremtiden
Energi udgør også en stor men faldende post i regnskabet. I dag benytter gartneriet Áere energikilder til at opretholde det rette klima i væksthusene. Energiarsenalet omfatter både gas, fjernvarme, et solfangeranlæg og varmepumper, men for en mand, som gennem mange år har arbejdet på helt at udfase forbruget af fossile energikilder, er der spændende perspektiver i det faktum, at et moderne væksthus i løbet af et år modtager ca. fem gange så meget energi fra solen, som planterne har behov for. - Anskaffelsesprisen på varmepumperne er meget høj, men hvis
Lykkesholm i tal
ɻ Væksthuse: Areal: 43.000 m 2
ɻ Produktion: Agurker: 3 mio. Tomater: 350 t
ɻ Kunder: Alle danske detailkæder undtagen Aldi
PSO-afgiften bliver afskaffet, vil det være billigst og mest bæredygtigt kun at fyre op med eldrevne varmepumper, siger Michael Jensen.
Han håber, at den økologiske bølge fortsætter. - Det er den, vi lever af.
Økologiske grøntsager skal dyrkes i jorden
Mens brancheorganisationen Dansk Gartneri opfordrer fødevareminister Esben Lund Larsen (V) til at arbejde for, at Danmark og de øvrige nordiske lande fortsat skal have lov til at dyrke grøntsager i afgrænsede bede, advarer både Markhaven og Lykkesholm mod dyrkningsformen. Begge gartnerier anfører, at de er levende beviser på, at det sagtens kan lade sig gøre at dyrke i jorden. - Det er simpelthen løgn, at det ikke kan lade sig gøre at dyrke i jorden, og hvis vi laver dyrkningsreglerne om, er jeg bange for, at vi udvander økologien. Så forsvinder vores marked, siger gartner Michael Jensen fra Lykkesholm.
Agurketiden stammer fra Tyskland
Udtrykket agurketid kendes på tryk tilbage til 1897. Det er en oversættelse af tysk Sauregurkenzeit ’(de) sure agurkers tid’. Denne tyske betegnelse menes at være brugt spøgende af handlende i Berlin om den forretningsmæssigt stille tid om sommeren, hvor agurkerne modnedes i Spreewald ved Berlin og blev solgt i byen, bl.a. til at blive lagt i lage. Siden omkring 1850 spredte udtrykket sig fra Berlin som en faglig betegnelse hos dagspressens folk for den nyhedsfattige tid om sommeren, hvor aviserne må ty til beretninger om søslanger og lign. lutter stofmangel. Kilde: Dansk Sprognævn
Små landbrug - store visioner
¤ϐ af de små mikrolandbrug som i disse år skyder frem rundt om i landet
MIKROLANDBRUG
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Ønsket om et varieret arbejdsliv, større arbejdsglæde og mere frihed udgør en væsentlig del af lønnen hos det voksende antal økologer, som trodser strukturudviklingen og basere deres tilværelse på et mikrolandbrug med forskellige former for lokal afsætning.
Mens hovedparten af primærproduktionen i Danmark ender som mere eller mindre anonyme produkter på dagligvarekædernes hylder, drømmer mange om at etablere en specialproduktion af grøntsager eller kød og afsætte produkterne lokalt, men erfaringerne viser, at det kræver både stor tålmodighed og hårdt arbejde at gøre drøm til virkelighed.
Når det alligevel lykkes for mange, hænger det i høj grad sammen med, at de, der vælger en tilværelse som ’mikroøkolog’, ofte er tiltrukket af en livsstil, hvor de ikke kun måler deres succes i tallene på bundlinjen. Mange af dem nævner derimod større frihed og mere arbejdsglæde som vigtige drivkræfter og en væsentlig del af lønnen for deres arbejde.
En af dem er Johannes Loeb, som var med til at grundlægge det fællesskabsdrevne landbrug Yduns Have på Samsø. Her lever han og to andre af at dyrke og sælge 120 forskellige grøntsager fra et landbrug med 10 ha. dyrket jord, og han forventer at se Áere tilsvarende landbrug spire frem rundt om i landet.
Fingrene væk fra tasterne
- Men man skal gøre sig meget klart, hvad ens motivation er og være bevidst om, at det er en livsstil, hvor glæden ved at arbejde med landbruget er en del af lønnen, siger Johannes Loeb, der etablerede Yduns Have i 2014 som nyudklækket elev fra Kalø Økologiske Landbrugsskole.
Uden en stor opsparing kunne det kun lade sig gøre, fordi han kunne leje gården, som siden er blevet overtaget af jordbrugsfonden SamsØkologisk. - Jeg har det godt med bevidstheden om, at jeg ikke har bundet mig for hele livet, og jeg kender ikke nogen af mine venner, som siger, at de har lyst til at arbejde det samme sted i 40 år, siger Johannes Loeb.
Han har ikke lyst til at tilbringe hovedparten af sin arbejdsdag bag computeren, som det er tilfældet for mange af nutidens landmænd. - Jeg vil mærke, se og røre de produkter, jeg laver. Det handler i bund og grund om at skabe madglæde, og det er i mødet mellem kunden og landmanden, man skaber den største madglæde.
Lille gæld – stor frihed
Også Ole Olesen fra Oles Gård ved Hammel kastede sig over landbruget uden anden kapital end et brændende ønske om at ændre discounttænkningen bag den hjemlige fødevareproduktion ved selv at gå foran og producere ’fantastisk mad’.
På få år har han skabt en blomstrende virksomhed omkring salg af stenovnsbagte kvalitetspizzaer, hvor han selv producerer hovedparten af råvarerne på gårdens Àre ha og nogle lejede engarealer, hvor hans jerseykøer bliver fedet op. - Jo Áere penge man låner, jo mere binder man sig, og jeg vil ikke binde en masse penge i maskiner eller jord. I stedet for at købe jord til 160.000 kr. for en hektar giver det mere mening for mig at leje jord. Det giver mig frihed til at leve min drøm ud og lave lige det jeg vil, siger Ole Olesen, der beskriver sig selv som en iværksættertype, som ikke nødvendigvis har lyst til at være bundet til den samme produktion hele livet.
Han fremhæver de ultimative fordele ved at have skabt sin egen lukrative niche uden at være tynget af en kæmpe bankgæld som friheden til selv at bestemme prisen på sine produkter og samtidig være sikret friheden til at kunne søge nye veje, hvis han en dag bliver træt af livet som pizzasælger.
Spred risikoen mest mulig
Modsætningen til hans koncept er mejslet ud i regnskabsstatistikkerne over forgældede mælkeproducenter og tvangsauktioner på landets mange langt større mælkebedrifter, som ifølge Ole Olesen er fanget i en ond spiral.
Deres eneste produkt er knyttet tæt til verdensmarkedspriserne, og mælkeproducenternes eneste alternativ er at producere mere mælk til et allerede mættet marked, og det kræver ikke nogen højere handelseksamen at regne ud, hvad det har af konsekvenser.
Også Johannes Loeb er meget bevidst om det risikable ved at blive afhængig af et enkelt produkt, og han advarer andre mikrolandmænd mod at lader sig friste til at gå efter en kortsigtet gevinst ved at satse på en enkelt afgrøde, selv om en kunde lokker med en god pris.
Hold fast i dine ideer
For at sprede risikoen satser Yduns Have tværtimod på et stort udvalg af afgrøder som er udvalgt mere efter smag end høstudbyttet og som bliver solgt via Áere vidt forskellige salgskanaler.
Lokale borgere, som i starten af sæsonen har givet et indskud til det fællesskabsdrevne landbrug, aftager ca. 10 procent. Knap dobbelt så meget bliver solgt i gårdbutikken. Andet grøntsager ender hos Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab, østjyske restauranter og specialbutikker, mens Aartiderne er den største enkeltkunde. - Hvis man formår at holde fast i det, man gerne vil, tror jeg, at der er en lønsom vej, siger Johannes Loeb, der betragter tage ned på børnenes skole og hjælpe med at lave en legeplads, hvis der er behov for det, siger Helge Bülow.
Tid til at tale med naboen
Den holdning deler den tidligere Kalø-forstander Helge Bülow, som efter Áere års tilløb nu er klar til at give den fuld gas på landbruget ’Helges’, som ligger i udkanten af Nationalpark Mols Bjerge med udsigt over Kalø Vig.
Da han stoppede på Kalø i 2011, blev han ansat som leder af et forsk ningsgartneri under Aarhus Universitet, mens familien på en tvangsauktion erhvervede et nedlagt kvæglandbrug med to ha jord og en del bygninger ved Grønfeldt på Djursland. - Jeg ville Ànde et sted, hvor jeg ku nne realisere det gode liv ved at arbejde med naturen og med glade medarbejdere. Det handler om at skabe liv på gården, men jeg vil også have tid til at snakke med nabokonen eller
Han har investeret masser af tid på at rydde op på gården og indrette to drivhuse af genbrugte vinduer. - Men det skulle ske stille og roligt, så jeg ikke Àk en stor gæld.
Overalt på grunde er der bede med planter og buske – samlet over 100 forskellige.
Gør som jeg har prædiket
Lige nu har Helge Bülow forrygende travlt med jordbærhøsten og tre tidligere Kalø-elever bliver snart aÁøst af tre polske medarbejdere, som skal hjælpe ham gennem de kommende travle måneder, hvor der skal luges og høstes af de ca. 100 forskellige grøntsager, frugter og bær. - Det kræver mange kompetencer og nu realiserer jeg det, som jeg har prædiket for Kaløs elever med at satse på stor diversitet og lokal afsætning.
Næste step bliver at gøre gården til hjemsted for et lokalt fødevarefællesskab. Helge Bülow har desuden brugt en del krudt på at skabe en graÀsk identitet og gøre Helges kendt via Facebook, hvor kunderne løbende kan følge med i aktiviteterne på gården.
Sammen med andre økologerne i området har han desuden skabt brandet Kalø Økologi og Helge Bülow ser store muligheder i erfaringsudveksling, fælles indkøb og maskinfællesskaber. - Det er rigtig spændende og bøvlet…, men jeg tror, det er fremtiden.
