MAD & MARKED
17. juni 2016 nr. 591
ØKOLOGI & ERHVERV
17
Nu må solen godt skrue ned For mange dage med høj varme er ikke livretten for agurke- og tomatavler Michael Jensen, som forventer at producere tre millioner øko-agurker i år
AGURKETID TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Agurken, som botanisk set er et bær, består af helt op til 97 procent vand, og på de varmeste dage vander Lykkesholms væksthuse på Midtfyn med op mod 30 kubikmeter vand i timen for at sikre den optimale vækst. - For mange dage i træk med høj sol får planterne til at holder op med at sætte blade og bruge al energi på at lave frugter. Det givere en kortere sæson, siger han under en rundvisning på det fynske gartneri ved Tommerup, som allerede høstede de første agurker i marts. I den nuværende markedssituation har han behov for alt andet end en afkortet sæson, og han kan glæde sig over, at udbytterne bliver større år for. - Det er min 17. sæson med økologi, og jo Áere år, du dyrker jorden, jo højere udbytte får du. Omkostningstung produktion Væksthusproduktion er en omkostningstung produktionsform, og da Michael Jensen i begyndelsen af året investerede i en ny pakkemaskine til tomater, var tallet på prisskiltet 60 procent højere end den pris, han i 1994 betalte for hele gartneriet. Til gengæld kan maskinen til 1,3 mio. kr. pakke Àre gange så mange tomater med den samme bemanding. Lønudgifterne står dog stadig for ca. 30 pct. af de samlede udgifter. Lykkesholm producerer på tre adresser, og i højsæsonen har Michael Jensen ansat 25 medarbejdere, som primært kommer fra de baltiske lande. De udgør en meget stabil og
Hidtil har sygdomstrykket været lavt i år, og efter 17 år som økologisk gartner bygger Michael Jensens produktion på solide erfaringer med at forbedre og dyrke væksthusjorden, men det er langt fra den eneste årsag til, at Lykkesholm stadig kan præstere sorte tal på bundlinjen. effektiv arbejdskraft, som det ifølge Michael Jensen vil være vanskeligt at hamle op med for det voksende antal danske ledige, som henvender sig for at forhøre sig om muligheden for at få et job. Mere lys i nye huse I dag er alle de oprindelige trævæksthuse udskiftet med nye mere energieffektive huse. Det har reduceret udgifterne til opvarmning med en tredjedel. Selv små detaljer som minimering af højden og bredden på det aluminiumsskel, som bærer glasset i de nyeste væksthuse, har stor betydning. Det øgede lysindfald i de moderne huse kan således øge produktionen af tomater med 10-12 procent. Bedre computerstyret klimastyring og fugtregulering er andre væsentlige
årsager til, at udbyttet er vokset. - Det er luftfugtigheden, der sikrer, at vi kan producere mere end de gør i Sydeuropa, siger den garvede gartner, som ikke frygter konkurrencen fra udenlandske grøntsager, da han oplever, at danskerne gerne vil betale lidt ekstra for danske produkter. Nyttedyr for 10.000 kr. om ugen Men den høje luftfugtighed på 70-85 pct. giver andre udfordringer. - Den største udfordring er sygdom og skadedyr, og forbyggende køber jeg nyttedyr til biologisk bekæmpelse for ca. 10.000 kr. om ugen, siger Michael Jensen. På den måde sikrer han sig hele tiden at have et beredskab, så han kan sætte hurtigt ind, hvis en afdeling bliver hjemsøgt af Áuer, lus eller
andre ubudne gæster, som kræver en hurtig indsats fra snyltehvepse, forskellige Áuer og diverse rovmider og -tæger. Varmepumper er fremtiden Energi udgør også en stor men faldende post i regnskabet. I dag benytter gartneriet Áere energikilder til at opretholde det rette klima i væksthusene. Energiarsenalet omfatter både gas, fjernvarme, et solfangeranlæg og varmepumper, men for en mand, som gennem mange år har arbejdet på helt at udfase forbruget af fossile energikilder, er der spændende perspektiver i det faktum, at et moderne væksthus i løbet af et år modtager ca. fem gange så meget energi fra solen, som planterne har behov for. - Anskaffelsesprisen på varmepumperne er meget høj, men hvis
Lykkesholm i tal ɻ Væksthuse: Areal:
43.000 m2
ɻ Produktion: Agurker: Tomater:
3 mio. 350 t
ɻ Kunder: Alle danske detailkæder undtagen Aldi
PSO-afgiften bliver afskaffet, vil det være billigst og mest bæredygtigt kun at fyre op med eldrevne varmepumper, siger Michael Jensen. Han håber, at den økologiske bølge fortsætter. - Det er den, vi lever af.
Økologiske grøntsager skal dyrkes i jorden
Agurketiden stammer fra Tyskland
Mens brancheorganisationen Dansk Gartneri opfordrer fødevareminister Esben Lund Larsen (V) til at arbejde for, at Danmark og de øvrige nordiske lande fortsat skal have lov til at dyrke grøntsager i afgrænsede bede, advarer både Markhaven og Lykkesholm mod dyrkningsformen. Begge gartnerier anfører, at de er levende beviser på, at det sagtens kan lade sig gøre at dyrke i jorden. - Det er simpelthen løgn, at det ikke kan lade sig gøre at dyrke i jorden, og hvis vi laver dyrkningsreglerne om, er jeg bange for, at vi udvander økologien. Så forsvinder vores marked, siger gartner Michael Jensen fra Lykkesholm.
Udtrykket agurketid kendes på tryk tilbage til 1897. Det er en oversættelse af tysk Sauregurkenzeit ’(de) sure agurkers tid’. Denne tyske betegnelse menes at være brugt spøgende af handlende i Berlin om den forretningsmæssigt stille tid om sommeren, hvor agurkerne modnedes i Spreewald ved Berlin og blev solgt i byen, bl.a. til at blive lagt i lage. Siden omkring 1850 spredte udtrykket sig fra Berlin som en faglig betegnelse hos dagspressens folk for den nyhedsfattige tid om sommeren, hvor aviserne må ty til beretninger om søslanger og lign. lutter stofmangel. Kilde: Dansk Sprognævn
Nye pakkemaskiner har gjort driften på Lykkesholm mere effektiv og reduceret udgifter til lønninger.
