Økologi & Erhverv nr. 591 17-06-16

Page 1

Fra udfasning til indfasning

Vilde bier på din ejendom

Salget er gået helt agurk

Mens de økologiske mælke- og svineproducenter har økonomisk medvind, oplever planteavlerne, at de er blevet sejlet agterud men optimismen begynder at indÀnde sig

18 økologiske producenter i projekt BeeFarm registrerer forekomsten af vilde bier og deres levesteder på bedriften tre gange i løbet af sæsonen.

Selv om Michael Jensen, der er landets største producent af økologiske agurker, forventer at øge produktionen til 3 mio. agurker, er det ikke nok til at dække den hjemlige efterspørgsel, og han gør klar til at bygge nye væksthuse på naboejendommen.

5

AKTUELT

11

MARK OG STALD

ØKOLOGI

16

MAD OG MARKED

ERHVERV

17. juni 2016 nr. 591 36. årgang

Småt giver godt Tidligere Kalø-forstander Helge Bülow er en af de mange økologer, som i disse år trodser strukturudviklingen og etablerer små mikrolandbrug. De satser ofte på stor diversitet og lokal afsætning i jagten på frihed og det gode liv. Side 18

Miljøstyrelsen nægter at tage ansvar for forurening Miljøstyrelsen, der har godkendt brugen af sprøjtegiften prosulfocarb, afviser at holde frugtavler skadesløs efter at 5.700 kg økologiske pærer sidste år blev kasseret, fordi frugten var forurenet med prosulfocarb SPRØJTEGIFT AF IRENE BRANDT ”Miljø- og Fødevarestyrelsen kan ikke påtage sig at yde erstatning i denne sag eller lignende sager. Det er ministeriets holdning, at det er erhvervet selv, der må Ànde en løsning på problemerne med forurening af

afgrøder med prosulfocarb.” Sådan lyder svaret til Anne og Lars Albrektsen, der ejer Bandholm Frugtplantage. Parret har henvendt sig til Miljøog Fødevareministeriet for ad denne vej at få dækket frugtplantagen tab. I stedet opfordrer Miljøstyrelsen ejerne af Bandholm Frugtplantage til at anlægge sag mod Miljø- og Fødevareministeriet, så domstolene kan træffe afgørelse om, hvorvidt ministeriet har pådraget sig et erstatningsansvar i sagen. Orker ikke - Men jeg orker ikke at føre lange retssager mod Miljø- og Fødevareministeriet, erklærer Lars Albrektsen fra Bandholm Frugtplantage. Han oplevede i efteråret 2015 den tort at få kasseret 5.700 kg. økologiske pærer. Gasa Nord Grønt, der havde købt pærerne fra Bandholm

Frugtplantage, valgte at betale for pærerne, selvom de blev kasseret; men på grund af en optællingsfejl, Àk Bandholm Frugtplantage kun erstatning for 3.420 kg. pærer. De sidste 2.280 kg. søgte frugtavleren derfor erstatning for i Miljø- og Fødevareministeriet. - Som økologisk frugtavler er der ret mange udfordringer allerede. Vi kender ikke vores produktionsforhold fra år til år. I år må vi for eksempel bruge Kvasia, men hvad med næste år? Det er meget svært at planlægge driften på disse vilkår. Aller helst ville vi gerne udvide vores økologisk frugtproduktion, for der er stor efterspørgsel efter danskproduceret økologisk frugt; men vi oplever, at der er mange forhindringer på vejen til en god høst, siger en tydelig frustreret Lars Albrektsen til Økologi & Erhverv. Han fortsætter:

- Det vi oplevede sidste år var dybt frustrerende. Vi havde en usædvanlig god pærehøst, og den første plukning gik godt, men så faldt der regn, og alle pærerne fra anden plukning blev kasseret, da der blev fundet rester af prosulfocarb på pærerne. Svend Jensen, der er kvalitetschef hos Gasa Nord Grønt, lover ikke, at virksomheden i al fremtid vil dække frugtavlernes udgifter, hver gang frugt må kasseres på grund af fundet af sprøjterester. Aller helst ser han problemet snakket ned. - Vi har ikke en fast regnskabspost til dækning af tab for vores leverandører, der får kasseret afgrøder på grund af forurening med prosulfocarb. I stedet tager vi stilling fra sag til sag, siger Svend Jensen. Helt urimeligt I Økologisk Landsforening, ØL, er

meldingen til gengæld mere kontant: -Staten tillader, at landbruget forurener vores frugt i en sådan grad, at det skal kasseres, og nægter derefter at tage ansvar for vores tab. Det burde være klart for enhver, at det er helt urimeligt, siger Per Kølster, formand for ØL. Ministeriets udtalelse om, at det er erhvervet selv, der må Ànde en løsning på problemerne med forurening af afgrøder med prosulfocarb vækker harme i foreningen. - Nu har landbruget, staten og kemiproducenterne brugt tre år på at skubbe aben rundt fra skulder til skulder alt imens, at de, der absolut intet ansvar for forurening har, frugtavlerne, sidder og må æde tabet. Det strider mod enhver retsfølelse, og det er ødelæggende for dansk frugtavl, siger Per Kølster.

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

17. juni 2016 nr. 591

MENNESKER & MENINGER Storken tilbage!

› …Š‡Ď?Â?‘Â?•—Ž‡Â?– ‹ ]Â?‘Ž‘‰‹•Â? ƒÂ?†•ˆ‘”‡Â?‹Â?‰ Janne Aalborg Nielsen startede 1. juni i en ny stilling som chefkonsulent i Ă˜kologisk Landsforenings Landbrugsafdeling. Hun skal blandt andet arbejde med projektledelse inden for plantefaglige projekter med sĂŚrlig fokus pĂĽ kulturteknik og jordfrugtbarhed. Janne Aalborg Nielsen er uddannet cand.agro. Har tidligere arbejdet som projektleder og specialkonsulent i kulturteknik hos SEGES. Fra sit tidligere arbejde har Janne Aalborg Nielsen stor viden om drĂŚning - materialer og metoder samt drĂŚningens indĂ ydelse pĂĽ planternes vĂŚkst og jordbearbejdning, jordstruktur og jordpakningens betydning for plantevĂŚksten.

ĂžÂ?†‡”„‘”‰ ‘Â?Â?—Â?‡ ˜‹Ž •–‘’’‡ Â•Â’Â”ĂžÂŒÂ–Â‡Â? PESTICIDER: Tidligere har Beder og Egedal kommuner meldt sig under de sprøjtefri faner, og nu fĂĽr de ifølge Jydske Vestkysten følgeskab af Sønderborg Kommune, som ogsĂĽ ønsker at forbyde sprøjtemidler pĂĽ udvalgte arealer for at beskytte grundvandet. LandboSyd er stĂŚrkt utilfreds med kommunens plan, som Mogens Dall, formand for LandboSyd kalder ’vildt overdrevet’.

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

AF PER KĂ˜LSTER Flere biologer har gjort sig til talsmĂŚnd for at sige, at det er â€?‌forkert nĂĽr nogen hĂŚvder, at økologi kan redde Danmarks naturâ€?. Det er et klassisk retorisk kneb, som handler om, at man tillĂŚgger ’modstanderen’ et argument, som man sĂĽ efterfølgen-de argumenterer op imod. Lad os slĂĽ ĂŠn ting fast: Der er ingen i kongerigets økologiske rĂŚkker, som nogensinde har pĂĽstĂĽet, at økologien kan eller skal redde den danske natur. Hvis der derimod er en økologisk pĂĽstand, sĂĽ er det, at de 62 procent af det danske areal, som for mere end 90 procents vedkommende stadig dyrkes konventionelt, presser den danske natur i sĂĽvel agerlandet som det omkringliggende miljø (terrestrisk sĂĽvel som akva-tisk). OmlĂŚgning til økologi vil med usvigelig sikkerhed øge naturindholdet og sikre en helt anderledes beskyttelse af naturressourcer til lands og til vands og til himmels. Noget andet er sĂĽ, at biologerne har udmĂŚrkede grunde til deres ønsker om at skabe sĂŚrlige naturmuligheder med fx skovreservater, hvor naturen overlades til sig selv. Skidt for sig og snot for sig. Og selv heden er jo et kulturlandskab, man kunne endda sige et økologisk et af slagsen! I agerlandet har vi tidligere haft og kan igen fĂĽ en meget rig natur, sĂĽfremt vi behandler arealerne efter deres potentialer: VĂĽdomrĂĽder i eng med grĂŚsning og høslet; tørre arealer i overdrevlignende grĂŚsninger; de gode jorder behersket under plov og

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007 Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Foto Colourbox

med et alsidigt sÌdskifte med grÌssende dyr, osv. Det er dette billede, som udfordrer mulighederne for at genskabe naturindholdet i agerlandet og med tilgrÌnsende marginale jorder. Symbolsk kunne man tale om ’storken tilbage til landet’.

“

Lad os slü Ên ting fast: Der er ingen i kongerigets økologiske rÌkker, som nogensinde har püstüet, at økologien kan eller skal redde den danske natur.

Historisk har landets arealer vÌret udnyttet i forhold til deres dyrkningspotentialer og sürbarhed, hvor de naturressourcebestemte spilleregler har sat grÌnserne i kombination med det teknologisk og arbejdsmÌssigt mulige. Det skabte natur ved siden af kultur og naturindhold i kulturlandskabet. Og i kampen om modtrÌk til miljøproblemer, tab af biodiversitet og ønsket om at beskytte sürbare arealer,

Journalist Anna-Christa Bjerg acb@okologi.dk 6197 4914 Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868 Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk

er der opstĂĽet en misforstĂĽet tĂŚnkning omkring ’enten-eller’. Landbrugslandets intensive, specialiserede og regionaliserede drift er et direkte resultat af den mĂĽde, landbruget tildeles tilskud. EU’s landbrugspolitik og dens politiske udmøntning under danske forhold har hovedansvaret for udviklingen af intensive landbrugsarealer uden naturindhold. Og dermed er der lagt op til, at dette ikke er hĂŚvet over politisk drøftelse. EU’s landbrugspolitik er ikke en naturlov! Den hĂŚvd, landbruget har vundet pĂĽ at udnytte jorder, der aldrig burde have vĂŚret under plov, eller pĂĽ at intensivere dyrkningsmetoderne langt ud over naturens bĂŚreevne, er ikke et deĂ€nitiv. Danmark er det land i EU, hvor andelen af intensivt landbrugsland er det største, og hvor andelen af landbrugsland med et varieret og højt naturindhold er det mindste. Den udvikling er understøttet af, at Danmark er det land i EU, der bruger den største andel af landbrugsstøtten til arealerne med intensiv landbrugsproduktion og den mindste del af landbrugsstøtten til natur-, miljø- og

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et ürsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms). Bestil pü mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

klimatiltag. Dermed udbetales EU’s landbrugsstøtte i langt overvejende grad pĂĽ betingelser, der tilskynder til at adskille natur og landbrug her i landet. Vi skal udvikle et landbrug, som i videst muligt omfang samtidig tilgodeser krav til produktion (forsyning), produktivitet (økonomi) og naturhensyn (bĂŚredygtighed). For bĂĽde det konventionelle og økologiske landbrug er der grund til at arbejde mĂĽlrettet pĂĽ at ĂŚndre de betingelser, der kan forene et varieret kulturlandskab med plads til et landbrugserhverv i udvikling og et forbedret naturindhold. Der skal arbejdes bĂĽde med vores holdninger, natursynet og med EU’s landbrugspolitik. Det er det samlede Danmark med omgivende vand, der bør tĂŚnkes som et reservat med krav pĂĽ en udvidet og meget aktiv beskyttelse, sĂĽ vi ogsĂĽ kan drikke vores vand, Ă€ske vores Ă€sk og leve godt af et rigt naturindhold uden bidød osv. osv. Det hele hĂŚnger samme – storken tilbage - ikke som en pastiche eller et postkort fra gamle dage men som et budskab om at bruge vores viden til gavn for fremtiden.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere. Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

17. juni 2016 nr. 591

INDHOLD: AKTUELT 05 Fra udfasning til indfasning Mens de økologiske mælke- og svineproducenter har økonomisk medvind, oplever planteavlerne, at de er blevet sejlet agterud; men optimismen begynder at indÀnde sig

06 En verden af muligheder Som WWOOF-vært får du hjælp på gården og venner i hele verden

4

07 Økologer efterlyser politisk handling

Man tænker så godt på en traktor Når Jens Jacob Janfelt sidder på sin traktor får han idéer til nye forretningsgrene

I årevis har blandt andre Økologisk Landsforening ønsket, at reglerne for udlevering af veterinærmedicin ændres. EU er på vej med en ny forordning, der imødekommer økologernes ønske; men de danske sundhedsmyndigheder er tilbageholdende med at støtte EUKommissionens og EU-Parlamentets forslag

MARK OG STALD Ͳͺ ϐ Forskellige dyrearter kan med fordel afgræsse samme naturarealer enten på samme tid eller efter hinanden. På den måde kan man øge foderudbyttet på arealet, få en mere effektiv naturpleje og give dyrene den føde, de fra naturens side foretrækker.

7

Ͳͻ Ͳ ͳͲͲͲ Ȁ ¤ ϐ ¤ Quinoa er en vanskelig afgrøde, der ikke er hjemmehørende i Danmark

12 Øko-plantetræf hos LMO Solen bagte fra en skyfri himmel til LMO’s første økologiske plantetræf, hvor 100-120 økologer og potentielle omlæggere til økologi var mødt op

13 Nye maskiner til økologer På LMO Øko-Plantetræf 2016 blev der præsenteret tre nye maskiner med potentiale til at forbedre mulighederne i økologisk planteavl

ANTIBIOTIKA AF KAREN MUNK NIELSEN

ϐ til at holde igen med antibiotika-sprøjten. Kokasser fra behandlede dyr udleder mere metan end fra ubehandlede, viser international forskning Nu giver det endnu mere mening at forebygge, at husdyrene bliver syge og undgå unødig brug af antibiotika. Det er nemlig ikke kun risikoen for resistens, der er i spil. Nu har en svensk-ledet forskergruppe konstateret, at antibiotikabehandling kan have langt videre konsekvenser i økosystemerne. De har bl.a. påvist, at gødningsbillers tarmÁora ændres, og at antibiotikabehandling øger udledningen af metan fra kokasserne.

fandt, at antibiotikabehandlingen af køerne ændrede den mikrobielle sammensætning af kokasserne. Det påvirkede efterfølgende de gødningsbiller, der levede af kokasserne. Også deres tarmÁora ændrede sig. Men ikke mindst fandt man større udledning af metan fra kokasserne. Det tyder på, at metan-bakterierne i vommen får særligt gode betingelser, når antibiotika bekæmper andre bakterier. Det er første gang, forskere påviser denne sammenhæng mellem antibiotika og klimagasser, og det er nu oplagt at udvide undersøgelserne til også at omfatte køernes udledning af metan gennem munden, da langt det største bidrag kommer den vej, fremgår det af en artikel fra Sveriges Lantbruksuniversitet om forskningsresultaterne. Økologer behandler mindre Økologiske malkekøer behandles ikke så ofte med antibiotika som konventionelle. Behovet er mindre, og nogle økologiske mælkeproducenter har valgt helt at udfase brugen og anvende andre behandlingsmetoder.

Rodens dag på Højbakkegaard i Taastrup fokuserede på dybe rødder, som en potentiel kilde til større udbytter

Vilde bier på din ejendom 18 økologiske producenter i projekt BeeFarm registrerer forekomsten af vilde bier og deres levesteder på bedriften tre gange i løbet af sæsonen

N & S NIELSEN & SMITH A/S I landbrugets tjeneste Siden 1928

ØKOLOGISK RAPSUDSÆD

16 Salget er gået helt agurk De to fynske producenter, som producerer stort set alle de danske økoagurker til det danske detailmarked, løber i øjeblikket ekstremt stærk for at følge med den hjemlige efterspørgsel, som voksede med ca. 50 pct. i 2015.

• • • •

17 Nu må solen godt skrue lidt ned For mange dage med høj varme er ikke livretten for agurke- og tomatavler Michael Jensen, som forventer at producere tre millioner økoagurker i år.

Markedets højestydende vinterraps Exceptionel god vinterfasthed God resistens mod rodhalsråd Liniesort, der sælges i units af 1,5 mill frø

19 Flere økologer tænker stort på små bedrifter

STOR

Mens strukturudviklingen buldrer afsted med udsigt til færre og større landbrug har en gruppe innovative økologer skabt en lukrativ modtrend.

B E S PA R E L S

20 Udnyt hullerne i toldmuren

18

21 Stor regning til Dansk And Problemerne med for langsom nedkøling af ænderne kostede Dansk And 4 mio. kr., og selskabet er på jagt efter ny kapital.

SORTSREPRÆSENTANT

QUARTZ

MAD OG MARKED

Det norske toldværn er den største udfordring for dansk økologis indtog hos vores nordiske nabo.

Små landbrug – store visioner Jagten på frihed og det gode liv er PDQWUDHW IRU Á HUH DI GH VPn PLNUR landbrug som i disse år skyder frem rundt om i landet.

3

Antibiotika til køer giver mere metan

Gødningsbiller påvirket Forskerne, der brugte det bredspektrede tetracyklin i undersøgelsen,

14 Rødder skal vinde de næste merudbytter

ØKOLOGI & ERHVERV

PÅ UDSÆD

Vælg dansk produceret økologisk vinterraps

E

Spørg efter vores produkter hos din grovvareleverandør, eller direkte hos: Jørgen Blomstrøm 26 82 49 30 jb@nskorn.dk

Per Grupe 40 24 64 80 persm@nskorn.dk

Sydvestvej 88, DK-2600 Glostrup

|

Holger Lunden Lars Jørgen Pedersen 20 20 10 70 27 63 83 28 lunden@nskorn.dk ljp@nskorn.dk

telefon + 45 43 29 88 88

|

www.nskorn.dk

4

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

17. juni 2016 nr. 591

Jens Jacob Janfelt driver sit planteavlslandbrug på i alt 200 ha – heraf 2/3 som drives økologisk. Frø af hvidkløver er en vigtig afgrøde, så bierne er en fast bestanddel på markerne, når kløveren blomstrer.

Man tænker så godt på en traktor Når Jens Jacob Janfelt sidder på sin traktor får han idéer til nye forretningsgrene, som kan forbedre det økonomiske udbytte på hans planteavlsgård ved Storring vest for Århus ØKONOMI & PLANTEAVL TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - I mange år var jeg nødt til at arbejde ved siden af mit landbrug, for der skulle tjenes penge til at opbygge og udvikle driften af gården, siger Jens Jacob Janfelt, som i dag er fuldtidslandmand (med økonomisk overskud) på planteavlsgården, hvor hans oldeforældre og morforældre også har drevet landbrug. - Men jeg er ikke vokset op på en gård, hvilket jeg faktisk betragter som en fordel, fordi jeg af samme grund ikke er Áasket op med, hvordan tingene skal gøres, siger Jens Jacob Janfelt, der først som 15-årig sad på en traktor. - På landbrugsskolen Àk jeg et kulturchok. Jeg var slet ikke forberedt på, hvor konservativt landbruget er. Jeg oplevede, hvordan erhvervet gik med skyklapper – alene opdelingen på skolen, hvor du enten kunne lære at arbejde med malkekvæg, slagtesvin eller planteavl, viser jo, hvor idéforladt landbruget er, siger Jens Jacob Janfelt og fortsætter:

- Og når der – som nu – er krise i landbruget, så er svaret, at vi skal producere endnu Áere bulkvarer, med det resultat, at produktiviteten er steget – mens indtjeningen er faldet. Det er ikke en kritik af den enkelte landmand, som i forvejen kæmper hårdt for at klare sig, men af det system, der ikke løser problemerne på en konstruktiv måde. Spreder indsatsen Siden 1998 har Jens Jacob Janfelt drevet økologisk planteavl; men for to år siden valgte han at lægge den tungeste lerjord, der udgør en tredjedel af hans jord, tilbage til konventionel produktion. - Jorden er så lerrig, at den pløjes op i store Áager, som gør den efterfølgende strigling i markerne næsten umulig. Det kostede mig mellem 100.000-200.000 kr. om året i udbyttetab. Som økolog synes jeg, at det er OK, at det godt må koste lidt, men et tab på 200.000 kroner vil jeg ikke tage på den konto, erklærer Jens Jacob Janfelt. Han har derfor etableret anpartsselskabet Østjysk Agrodrift, som driver den konventionelle del af gården. Den økologiske produktion foregår stadig i det personlige selskab, og dertil kommer Storring Ejensdomsselskab aps., ejer bygninger, Jens Jacob Janfelt har erhvervet gennem opkøb af en naboejendom. På denne ejendom er der blandt andet en meget stor gylletank, som kan rumme 4.500 kubikmeter, som Jens Jacob Janfelt lejer ud til sine naboer, når

“

Og når der – som nu – er krise i landbruget, så er svaret, at vi skal producere ϔ ǡ det resultat, at produktiviteten er steget – mens indtjeningen er faldet. Det er ikke en kritik af den enkelte landmand, som i forvejen kæmper hårdt for at klare sig, men af det system, der ikke løser problemerne på en konstruktiv måde.

deres egne gylletanke er ved at være fulde sidst på vinteren. De økologiske afgrøder på gården består af vårhvede, vårbyg, hestebønner, hvidkløver til frø, byg/ært til helsæd og græs til slet. - Man skal ikke sætte det hele på et bræt, for udbytterne i de forskellige afgrøder varierer fra år til år. I gode år kan der for eksempel høste op til 500 kg. frø af hvidkløver pr. ha., som afregnes med op til 80 kr. pr. kg. Men jeg løber også en betragtelig risiko, for andre år slår høsten af frø i hvidkløveren helt fejl, konstaterer Jens Jacob Janfelt. Samarbejde er godt Samarbejde med en nyomlagt mælkeproducent kommer forhåbentlig

også til at påvirke bundlinjen på Jens Jacob Janfelts gård i Storring. - Jeg producerer grovfoder og får gylle retur, samtidig sørger mælkeproducenten for høst og slet på græsmarkerne, der indgår i mit sædskifte, fortæller Jens Jacob Janfelt, som takket være de 1.500 kubikmeter gylle, han fremover aftager fra mælkeproducenten, kan dække sit behov for gylle på de 115 ha., der dyrkes økologisk. - Men jeg samarbejder også med andre landmænd omkring gylle og gødning, for man er for sårbar, hvis man er afhængig af en enkelt leverandør. Han kan pludselig stoppe, eller han kan få idéer om, at du skal betale mere for gyllen, siger Jens Jacob Janfelt. Og variationen i produktionen er vigtig, understreger han. Selv har han spredt sig fra skovdrift over konventionel og økologiske planteavl til gylle-hotel og udlejning af boliger – og alle aktiviteterne bidrager til gårdens økonomi. - Samarbejde med andre landmænd er godt; men som udgangspunkt er vi også konkurrenter, siger Jens Jacob Janfelt. Han lægger ikke skjul på, at købmandskab er mindst lige så vigtig som landmandskab, når man skal begå sig som landmand: - Man skal være godt forberedt, når man skal forhandle et samarbejde på plads. Og så er det også vigtigt, at man kan gå om på den anden side af bordet og se, om aftalen også er rimelig for den anden part, siger Jens Jacob Janfelt.

Døren på klem Landmandskabet lærer Jens Jacob Janfelt i marken, og mens han kører rundt derude i sin traktor er der tid til at forberede sig på de næste forhandlinger eller overveje nye forretningsgrene. - Man tænker så godt på en traktor, og der er mange muligheder, der skal overvejes, når man, som jeg, altid har døren på klem for nye idéer, siger Jens Jacob Janfelt. Han lægger megen vægt på, at fortælle, at han også betragter sin evne til at omstille sig til nye situationer som en væsentlig årsag til gårdens succes: - Om ti år er der sandsynligvis kun halvt så mange landmænd, som i dag. Og jeg vil gerne være én af dem. Det tror jeg også, at jeg er, for jeg vil gerne udvide og ekspandere – men ikke på den konservative måde, som præger størstedelen landbruget i dag. Dansk landbrug har ikke udviklet sig i en bæredygtig retning, men i stedet står mange konventionelle landmænd for en drift, der udpiner jorden. De Áeste økologiske landmænd nedmulder halmen og tilfører husdyrgødning, der opbygger kulstof i jorden. Af samme grund tror jeg også, at vi en dag vil opleve, at de økologisk drevne jorde kan sælges for 25.00030.000 kroner mere pr. ha en de konventionelle jorde, fordi forskellen på kvaliteten er så stor, at det også får indÁydelse på jordens pris, siger Jens Jacob Janfelt.

AKTUELT

17. juni 2016 nr. 591

ØKOLOGI & ERHVERV

5

Fra udfasning til indfasning Mens de økologiske mælke- og svineproducenter har økonomisk medvind, oplever planteavlerne, at de er blevet sejlet agterud; men optimismen ϐ ØKONOMI & PLANTEAVL AF IRENE BRANDT De økologiske mælkeproducenter har oplevet markant økonomisk fremgang de seneste Àre år. Samtidig har de økologiske planteavlere oplevet et markant fald i indtjeningen i samme periode. Men i takt med at Áere mælke- og svineproducenter har omlagt deres produktion til økologisk landbrug, forventer formanden for planteavlerne i Økologisk Landsforening, Søren Bilstrup, at de økologiske planteavlere også vil opleve et opsving. - Spredningen i indtjeningen er stor fra planteavler til planteavler, for i sidste ende er det den enkelte landmands dygtighed i marken, og når der skal indgås aftaler, der afgør,

hvordan landmanden klarer sig økonomisk, konstaterer Søren Bilstrup. Han fortsætter: - Men i gennemsnit ligger planteavlerne bag svine- og mælkeproducenterne, når det handler om at skabe et overskud på gården; men egentlig gider jeg ikke brokke mig over fortiden, for jeg ser lyst på fremtiden. De mange nyomlagte mælkeog svineproducenter må alt andet lige resultere i, at priserne for økologisk korn også begynder at stige. Gode samarbejder Søren Bilstrup opfordrer sine kollegaer til at etablere samarbejder med økologiske landmænd med dyrehold. - Samarbejde er fantastisk, når aftalerne tilgodeser begge parter. Bliver priserne for planteavlernes afgrøder for lave, får vi ikke nye landmænd til at starte økologisk planteavl. Der er store risici forbundet med den økologiske planteavl, og den risikovillighed, planteavlerne påtager sig, skal belønnes økonomisk, siger Søren Bilstrup. Ro om næringsstoffer Ud over højere afregningspriser for de økologiske afgrøder, er der også

Der er store risici forbundet med den økologiske planteavl, og den risikovillighed, planteavlerne påtager sig, skal belønnes økonomisk, siger Søren Bilstrup, formanden for planteavlerne i Økologisk Landsforening.

brug for ro omkring næringsstofbalancen, hvis den økologiske planteavl igen skal vokse. - Vores udbytter er reelt ikke steget de sidste tyve år, hvilket i høj grad skyldes manglen på næringsstoffer i den økologiske produktion, konstaterer Søren Bilstrup.

Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening følger af samme grund arbejdet med at udvikle anlæg, der kan producere økologisk biogas med stor interesse, for restproduktet fra disse anlæg, kan blive til nyttig gødning på de økologiske marker.

Diskussionen for og imod brugen af konventionel gylle i den økologiske produktion, og arbejdet for at få ændret reglerne til fordel for brug af produkter som struvit fra renseanlæggene har ifølge Søren Bilstrup også stor indÁydelse på de økologiske planteavleres forventninger til fremtiden. - Det er en politisk problematik, som berører rigtig mange planteavlere. Fjerner man i morgen muligheden for at bruge konventionel gylle i den økologiske produktion, så får jeg selv store problemer; men i Planteudvalget har vi besluttet, at vi i stedet for at se os blinde på udfasningen af den konventionelle gylle, vil vi rette vores fokus mod indfasningen af nye næringsstoffer. Tilvejebringelsen af alternative næringsstofforsyninger er en forudsætning for, at vi en dag kan stoppe brugen af den konventionelle gylle på de økologiske marker. Og kan vi garantere landmændene, at udfasningen ikke forceres, kan det give ro og fjerne utrygheden, så vi ikke skræmmer landmænd væk fra den økologiske planteproduktion, siger Søren Bilstrup.

Det er helt vildt, som de græsser Det er en myte, at køerne kun kan hente ét kg tørstof i timen. Er græsudbuddet rigtigt, kan dyrene æde tre kg tørstof i timen eller mere. Få de gode råd her. AFGRÆSNING AF BIRGITTE KJEMTRUP HØ<ER Græsset gror derude, og køerne afgræsser som aldrig før. I ØkologiRådgivning Danmark (ØRD) kører vi Eliteafgræsning for økologisk mælkeproducenter. Fortrinsvis økologer, men enkelte nyomlæggere er også med. En ting, der er blevet synligt, er, at det er gammel overtro, at køer kun kan hente ét kg tørstof i timen. Er græsset omkring 10 cm højt, tæt og uden stængler, og har du et foldskiftesystem med 10-12 folde, så der er en frisk fold hver dag, kan køerne æde op til tre kg tørstof i timen eller mere. I reguleret storfold kan det også lade sig gøre at opnå en høj græsoptagelse, men det forudsætter, at græsset ikke på noget tidspunkt kommer under seks cm. Eliteafgræsningsgrupperne mødes halvanden time ad gangen med tre-Àre ugers mellemrum fra maj til

indbinding. Deltagerne indsender foderkontroller før møderne, så vi kan give et kvaliÀceret bud på græsoptaget. Det er andet år, at disse grupper kører og vi bygger videre på de bedste input fra sidste år. Vi ser således rigtigt høje græsoptag i alle grupper i øjeblikket. Gennemsnittet ligger på 12,6 kg ts pr. dag i gruppen med Lelyrobotter og 9,6 kg ts pr. dag i gruppen af besætninger med mere end 300 køer. De øvrige besætninger ligger også på det lag. Mere græs, mindre møg Vi har i ØRD lånt en ’catch phrase’: Overgræsning er FY. Overbelortning er FØJ. Denne skal man holde sig for øje, når vi når hen omkring Sankt Hans og fremefter, hvis man vil holde det høje græsoptag. Det kan man nemlig godt, selv om græssets fordøjelighed falder i takt med sukkerindholdet. Lad ikke køerne græsse lavere end 6-7 cm på marken. Er græsset kortere, mindskes bladarealet så meget, at genvæksten forlænges, og udbyttet falder. Ligeledes ved alle, at køer ikke græsser tæt på koklatterne. Derfor skal de klatte mindst muligt ude på marken. Køerne skal være motiverede/sultne, når de kommer ud, så de seks-syv timer ude fortrinsvis bliver brugt på at græsse. Køerne skal

Køerne skal være motiverede/sultne, når de kommer ud, så de seks-syv timer ude fortrinsvis bliver brugt på at græsse. Foto: Morten Telling.

begynde at æde, straks de kommer ud, så drøvtygningstiden ude ikke fylder så meget. Det første, koen gør, når hun rejser sig igen efter at have tygget drøv, er jo at løfte halen. Drøvtygning kan Ànt gøres inde i sengebåsene.

Udfordringen er jo selvfølgelig, at hele denne afgræsningsøvelse ikke må koste mælk. Det er her, den hårÀne balance mellem ydelse og sult/ motivation kommer ind. Det er her, landmanden skal kende sine køer og sine marker og have lidt is i maven.

Er du i tvivl, vil vi gerne sparre med dig. Giv den MA; græs, derude.

Birgitte Kjemtrup Høyer er rådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, Kvæg

6

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

17. juni 2016 nr. 591

Sidste stop i Europa

Én medarbejder kunne erstatte de mange wwoof’ere, der lægger deres vej forbi plantagen Kysøko; men Anders Lindgård vil hellere have wwoof’ere til at hjælpe, for de bringer liv og gode historier til gården.

En verden af muligheder Som WWOOF-vært får du hjælp på gården og venner i hele verden FRIVILLIGHED TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Den første wwoof’er ankom til Kysøko i december 2009 – og siden har der nok været 500, for vi har mellem 60 og 100 wwoof’ere om året, fortæller Anders Lindgård fra Kysøko, der sammen med ægtefællen, Susanne Hansen, lægger hus og frugtplantage til de mange frivillige, der opsøger Kysøko hvert år. - Vi har opgaver til wwoof’erne hele året – både udendørs og indendørs, så der også er arbejdsopgaver i tilfælde af dårligt vejr, fortæller Anders Lindgård. Håndholdt økologi Anders Lindgård lægger stor vægt på, at frugt og bær fra Kysøko dyrkes helt uden brug af sprøjtemidler – heller ikke midler, der ellers er godkendt i den økologiske produktion, benyttes i den sjællandske frugtplantage. I stedet for hjælpen fra diverse mere eller mindre kemiske produkter benytter Anders Lindgård sig af håndarbejde, hvor angrebne blade og frugter fjernes manuelt i vækst-

sæsonen. Ukrudt omkring træerne håndluges. Efter høst skal bær og frugt sorteres og på køl – Det meste sælges frisk, mens en del af æbleog pærehøsten presses til most, som nedfryses i stedet for at blive pasteuriseret. Æblerne og pærerne bruges også til chips, som er skiveskåret, tørret frugt. Alt sammen arbejdskrævende processer, som nyder godt af de mange wwoof’ere, der kommer til plantagen. - Som wwoof’er arbejder man i gennemsnit Àre timer om dagen på plantagen. Til gengæld får man sin mad og en seng at sove i – og her hos os, er man altså selv med til at lave maden og gøre rent, der hvor man bor, fortæller Anders Lindgård, som er begejstret for den kulinariske mangfoldighed, de forskellige nationaliteter tilfører den daglige husholdning på gården. Billig ferie - Vi har haft besøg af wwoof’ere fra mange lande. Her kommer især mange asiatere, men også amerikanere og europæere – især franskmænd, fortæller Anders Lindgård. De Áeste er unge, men der har været wwoof’ere i mange aldre på Kysøko. - De unge wwoof’ere, der kommer her, kommer fordi de gerne vil opleve at bo hos en dansk familie. De færreste interesserer sig for økologi; men

de vil gerne have en billig ferie, fortæller Anders Lindgård. Nogle bor og arbejder i plantagen en uge, andre bliver en måned – og er kemien rigtig god mellem gæsterne og værterne, som må man gerne forlænge sit ophold. Gennem årene er der kommet wwoof’ere til Kysøko, som også er blevet venner af familien og Anders Lindgård og Susanne Hansen har været til bryllupper i blandt andet Japan og Indien. Klare aftaler Succesen for wwoof’erne og Kysøko handler blandt andet om, at aftalen mellem gæst og vært er klar og tydelig. Inden man kommer til Kysøko som wwoof’er, ved man for eksempel, at maden er vegetarisk – suppleret med Àsk, at rygere ikke er velkomne, at der er indendørs katte, og at man skal arbejde Àre timer om dagen og derudover tage en tjans med morgenmad og frokost samt lave aftensmad én dag om ugen. - Det er meget sjældent, at vi har problemer, for alle ved, hvad de kan forvente, og mange vil gerne være her længere tid, end vi oprindelig har aftalt, fortæller Anders Lindgård. Fra DIS til WWOOF At Anders Lindgaard og Susanne Hansen driver æbleplantage er ikke resultatet af et nøje planlagt karrierevalg – tværtimod.

Monique McDonald fra USA er fra 9. juni til 23. juni wwoof’er hos Kysøko. Hun er i gang med at fjerne sygdomsramte blade og skadedyr i en af de seks rækker af æbletræer, der er dækket med markiser, da vi afbryder hende i arbejdet. - Jeg er på rundrejse i Europa. Jeg startede i Island, har været i Irland og i Spanien og slutter min Europa-tur her i Danmark, hvor jeg har familie, fortæller Monique McDonald, som hjemme i USA arbejder som makeupartist. - Jeg er glad for mit arbejde, men det er lidt overÁadisk, og

Anders Lindgård er uddannet datolog, fysiker og kemiker, og indtil 2008 boede han og Susanne Hansen i en villa på Frederiksberg, men så arvede Susanne Hansen i 2006 gården i Kyse ved Næstved efter sin far. To år senere etablerede parret sig med en frugtplantage på 5,3 ha af gårdens jordtilliggende på 17 ha. - De første år levede vi af provenuet fra salget af villaen, for plantagen gav underskud, fortæller Anders Lindgård og fortsætter: - Men jeg er god til at skrive ansøgninger, så vi har fået støtte til at bygge køle- og fryserum, til anskaffelse af maskinen vi laver most på og til maskinen vi tørrer frugt i. Og med salget af most, tørret frugt og friske bær og frugter har vi nu overskud på plantagen. Én medarbejder kunne erstatte de mange wwoof’ere, der lægger de-

jeg vil gerne vide noget mere om økologisk landbrug, så derfor har jeg valgt at arbejde som wwoof’er her i Danmark, siger Monique McDonald. Hun håber også at stifte bekendtskab med de økologiske råvarer i Danmark. - I USA er økologi en niche, og de økologiske varer er meget dyre; men jeg er meget opmærksom på, at den udbredte brug af gmo og sprøjtegift i landbruget kan være sundhedsskadelige, og det vil jeg også gerne have mere viden om, siger Monique McDonald.

res vej forbi plantagen; men Anders Lindgård vil hellere have wwoof’ere til at hjælpe, for de bringer liv og gode historier til gården. - Da vi boede på Frederiksberg var vi med i DIS-programmet og havde i mange år internationale udviklingsstudenter boende hos os. Så da vi hørte om muligheden for at tilbyde arbejde og logi via wwoof, gik vi med dér. Vi har Àre værelser, hvoraf de to er dobbeltværelser, som vi kan have wwoof’ere boende i; men vi har været helt oppe på at have 12 på én gang; men så måtte nogen også bo i telt. Til sommer skal vi prøve at have en taiwanesisk skoleklasse med 15 elever og én lærer boende i en uge … det har vi ikke prøvet før; men mon ikke de kan luge og plukke lidt bær, siger Anders Lindgård.

Fakta om WWOOF: WWOOF er en forkortelse af World Wide Opportunities on Organic Farms. WWOOF opstod i England i 1971 med det formål at give folk uden for landbruget mulighed for at arbejde på de økologiske gårde til gengæld for kost og logi. Siden har WWOOF spredt sig til resten af verden, og der er WWOOFværter i 125 lande. I Danmark er der 76 værter. Du kan læse mere om at være vært eller frivillig på hjemmesiden www.wwoof.dk

PORTRÆT

17. juni 2016 nr. 591

ØKOLOGI & ERHVERV

7

Økologer efterlyser politisk handling I årevis har blandt andre Økologisk Landsforening ønsket, at reglerne for udlevering af veterinærmedicin ændres. EU er på vej med en ny forordning, der imødekommer økologernes ønske; men de danske sundhedsmyndigheder er tilbageholdende med at støtte EU-Kommissionens og EU-Parlamentets forslag VETERINÆRMEDICIN AF IRENE BRANDT

Situationen er velkendt: En økologisk dyreholder har tilkaldt dyrlægen, for et dyr skal i medicinsk behandling. Dyrlægen kommer, behandler dyret og efterlader en pakke medicin, så landmanden efter dyrlægens anvisning kan afslutte behandlingen. Samtidig indberetter dyrlægen den udleverede medicinmængde til det centrale register VetStat. Men der er et problem, siger blandt andre Økologisk Landsforening, ØL. - Medicinen udleveres i store pakninger, fordi dyrlægerne i Danmark ikke har tilladelse til at åbne pakningerne og kun udlevere den medicin, der skal bruges her og nu til den aktuelle behandling. Resultatet er, at landmanden skal bruge tid på senest fem dage efter afsluttet behandling at få indleveret den overskydende medicin til destruktion, fordi økologiske landmænd - i modsætning til de konventionelle landmænd - ikke må ligge inde med medicin. Det giver et stort ressourcetab, når så megen medicin destrueres. Det Ànder vi uetisk. Ligesom vi heller ikke Ànder det hensigtsmæssigt, at de centrale statistikker tegner et misvisende billede af medicinforbruget i det økologiske landbrug, siger fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening, som i årevis har arbejdet for at få ændret reglerne. Er problemet et problem? Søren Pape Poulsen fra Konservativt Folkeparti er én af de politikere i Folketinget, som har støttet økologernes ønske. Han har senest bedt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen svare på, om ministeren vil komme landmændene til undsætning, så deres medicinregnskaber kan blive mere retvisende. Esben Lunde Larsen har svaret, at ”Fødevarestyrelsen vurderer, at overskydende medicin ikke udgør et problem i et omfang, der belaster medicinregnskabet hos den enkelte landmand.”

0LGOHU VRP GLVVH DQYQGHV L VW¡UUHOVHVRUGHQHQ PO NJ G\U 'HW HU FD PO PHQ DOOH SURGXNWHU V OJHV L PO ÁDVNHU 'HW EHW\GHU DW KDOYGHOHQ DI PHGLFLQHQ VNDO ERUWVNDIIHV RJ GHVWUXHUHV QnU EHKDQGOLQJHQ HU DIVOXWWHW )RWR ,UHQH %UDQGW

Dette svar er resulteret i en henvendelse til miljø- og fødevareministeren fra ØL, Den Danske Dyrlægeforening, DDD, og Økologisektionen under Landbrug & Fødevarer. De tre organisationer skriver: ”Undertegnede organisationer henvender sig, fordi vi vil sikre os, at Fødevarestyrelsens oplysning om, at problemstillingen ikke belaster landmændenes medicinregnskab, ikke fører til den opfattelse, at problemet ikke er en byrde for landmændene. Det er en byrde. (…) Der er tale om en belastende og unødvendig byrde for en række økologiske landmænd og dyreholdere i øvrigt. Derudover forekommer det som uansvarlig og uetisk omgang med medicin og ressourcer, når større mængder medicin bliver kasseret.” EU har løsningen I foråret 2015 lykkedes det ØL efter Áere forsøg, at få Sundheds- og ældreministeriet til at invitere en række organisationer til et møde om problematikken. Derefter brugte ministeriet et år på at analysere problemstillingerne. Dette arbejde blev i april i år afsluttet med et notat. I notatet imødekommer ministeriet ikke på ét eneste punkt de ønsker, erhvervet har til nye, danske regler for udlevering af veterinærmedicin. Ministeriets enhed for Psykiatriog Lægemiddelpolitik, der har skrevet notatet, afviser både forslaget om en postkassemodel, som L&F efterlyser, og ØL’s og DDD’s forslag til en procedure for ompakning eller omhældning af medicin.

I notatet behandler enheden også de forhandlinger om en ny veterinærlægemiddelforordning, der pt foregår i EU. Hvis forordningen vedtages i EU og derefter implementeres i Danmark, ville de økologiske landmænd blive imødekommet på ønsket om mere Áeksible regler for behandling af veterinærmedicin i Danmark. Men dette forslag ønsker enheden ikke gennemført: ”Lægemiddelstyrelsen er særlig opmærksom på forslaget, artikel 91, stk.2, og Ànder ikke, at lægemidlernes kvalitet og sikkerhed iagttages tilstrækkeligt med en sådan løsning.” Af notatet fremgår det også, at forhandlingerne i EU efter enhedens opfattelse, endnu er på et meget tidligt stadie. Dette er ØL, DDD, samt Veterinærmedicinsk Industriforening ikke enig med enheden i. Derfor har de tre organisationer skrevet til Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde. ”Organisationerne er (…) af den opfattelse, at processen er fremskreden, og det er meget vigtigt, at der indhentes et dansk, politisk mandat, vedrørende stillingtagen til artikel 91, stk.2.” EU Kommissionens forslag vil give dyrlæger adgang til at udlevere afmålte medicinmængder, gennem en detailhandlergodkendelse af dyrlægerne. EU Parlamentet ønsker endnu lettere adgang og foreslår, at der ikke skal stilles krav om en detailhandlergodkendelse. I stedet skal dyrlægerne have tilladelse til

onen, om at dyrlæger kun må udlevere den mængde antimikrobiel veterinære medicin og receptpligtig veterinærmedicin, der kræves til den behandling, de har ansvaret for. ”Det er organisationernes opfattelse, at der er politisk opbakning til at tilvejebringe denne mulighed i Danmark. Organisationerne Ànder det derfor meget problematisk at Sundheds- og ældreministeriet – som det fremgår af notatet – modarbejder EU Kommissionens forslag artikel 91, stk.2,” skriver organisationerne i afslutningen på henvendelsen. )DJSROLWLVN FKHINRQVXOHQW 6\ELOOH .\HG IUD NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KDU N PSHW L nUHYLV IRU DW In UHJOHUQH IRU XGOHYHULQJ DI PHGLFLQ WLO EHKDQGOLQJ DI ¡NRORJLVNH G\U QGUHW

at udlevere afmålte mængder af medicin. Organisationerne efterspørger derfor også en redegørelse fra Sundheds- og ældreministeriet, af hvordan ministeriet vil afklare den danske position på ovenstående, og de gør opmærksom på, at alle berørte interessenter i Danmark er enige om, at det er uansvarligt og uetisk ud fra en ressourcemæssig betragtning, at danske dyrlæger ikke kan udlevere afmålte mængder medicin. De understreger også, at de danske praksis er i direkte modstrid med tilkendegivelser fra både EU-Parlamentet og EU-Kommissi-

Parlamentarisk forbehold Da DDD og ØL Àk notatet i hænde, bragte de også sagen op over for Folketingets Miljø- og fødevareudvalg: ”Det er (…) med stor beklagelse, at vi kan konstatere, at de danske myndigheder ikke kan bakke op om forslaget, som det er fremsat.” Foreningerne opfordrer ligeledes Miljø- og fødevareudvalget til at handle hurtigt, da sagen allerede nu behandles i EU. Miljø- og fødevareudvalget har derefter bedt Sophie Løhde forholde sig til henvendelsen fra ØL og DDD: ”Danmark opretholder et parlamentarisk forbehold til forslagene,” svarer Sophie Løhde. Men ministeren har endnu ikke bedt hverken Folketinget eller tingets Europaudvalg om at tage stilling til, hvordan Danmark skal stemme, når sagen i nær fremtid skal til afstemning i EU’s Ministerråd.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

17. juni 2016 nr. 591

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF ERIK ANDERSEN, KVÆGCHEF, Ă˜KOLOGIRĂ…DGIVNING DANMARK

FĂ˜RSTE SLÆT I HUS OG HVA’ NU? Siloer og markstakke er fyldte med første slĂŚt grĂŚs. For nogen lidt sent; fĂĽ Ă€k det til den tid, de havde planlagt. Ikke mindst de høje temperaturer i slutningen af april satte voldsom turbo pĂĽ grĂŚssets udvikling, og skridningen var fremskredet en del steder. Nu gĂŚlder det om at fĂĽ overblik over mĂŚngde Det er og kvalitet. Ikke mindst vigtigt for at kunne tage stilling at fĂĽ overblik over, til, om der skal høstes hvad du nu har pĂĽ layderlig afgrøde pga. den ger og vurdere andetverserende tørke, som har meldt sig tidligt i ĂĽr. Andet tredje slĂŚt, selvom slĂŚt vil helt sikkert mange det er svĂŚrt, for lige steder give mindre end pludselig er det tiden forventet, ogsĂĽ fordi første at tage stilling til slĂŚt mange steder har givet helsĂŚd et pĂŚnt udbytte - det viser erfaringerne fra tidligere ĂĽr med store første slĂŚt høstet lidt sent. Det er vigtigt at fĂĽ overblik over, hvad du nu har pĂĽ lager og vurdere andet-tredje slĂŚt, selvom det er svĂŚrt, for lige pludselig er det tiden at tage stilling til helsĂŚd. Heldigvis for jer, der har majs, er den kommet rigtig godt fra start, men den udgør de Ă este steder kun en mindre del af den samlede grovfoderforsyning.

“

‡Â?– ‹Â?Â?‡ Â?‡† ƒÂ?ƒŽ›•‡”Â?‡ Har du bestilt snitning med mĂĽleudstyr, er tallene jo klar, nĂĽr stakken er lukket. Hvis ikke, er det ud med mĂĽlebĂĽnd og tommestok for at beregne stakkenes indhold. Efter tre-Ă€re ugers ensileringstid kan man udtage analyse, og det SKAL gøres. Det duer ikke at vente med at analysere mellem en tredjedel og halvdelen af ĂĽrets grovfoderhøst til efterĂĽret; dertil er der alt for meget pĂĽ spil i forhold til at disponere tilskudsfoder og evt. yderlig høst af f.eks. helsĂŚd, ribbehøst m.m. Det gĂŚlder om at have det samlede overblik løbende som grovfoderhøsten skrider frem. ƒ‰ Â?— Â?‹Â?‡”ƒŽƒÂ?ƒŽ›•‡Â? Â?‡† Energi-, protein- og mineralindholdet er afgørende for de nĂŚste dispositioner, du skal tage omkring grovfoderhøsten. Er første slĂŚt blevet lidt tungt fordøjeligt, er det med at vĂŚre pĂĽ dupperne resten af slĂŚttene i 2016. Mangler der protein, mĂĽ du vurdere, om kløverudviklingen er god, eller om du skal dĂŚkke ekstra af pĂĽ indkøbt foder. Sommerferien nĂŚrmer sig, og sĂŚlgerne er begyndt og røre pĂĽ sig. Det er godt at vĂŚre forberedt. Tag mineralanalysen med. Den siger meget om, hvad jorden bidrager med, og giver derfor god information til gødningsplanen sammen med viden om dyrenes korrekte mineralforsyning.

En af de store velfĂŚrdsfordele ved sam- eller vekselgrĂŚsning er, at parasittrykket pĂĽ arealet reduceres, da dyrene for det meste ikke deler parasitter. Foto: Karen Munk Nielsen

ˆˆ‡Â?–‹˜ Â?ƒ–—”’Ž‡Œ‡ Â?‡† Ď?Ž‡”‡ †›” ‘”•Â?‡ŽŽ‹‰‡ †›”‡ƒ”–‡” Â?ƒÂ? med fordel afgrĂŚsse samme naturarealer - enten pĂĽ samme tid eller efter hinanden. PĂĽ den mĂĽde kan Â?ƒÂ? މ‡ ˆ‘†‡”—†„›––‡– Â’¤ arealet, fĂĽ en mere effektiv Â?ƒ–—”’Ž‡Œ‡ ‘‰ ‰‹˜‡ †›”‡Â?‡ den føde, de fra naturens side foretrĂŚkker SAMGRÆSNING AF MAJBRIT TERKELSEN Det er højsĂŚson for afgrĂŚsning, grĂŚsset gror det bedste, det har lĂŚrt. Naturarealerne er ingen undtagelse, men det gĂŚlder bĂĽde for uønskede og ønskede planter. Ved at lade Ă ere dyrearter afgrĂŚsse samme naturareal opnĂĽs en mere effektiv udnyttelse af arealet. IsĂŚr opvĂŚksten af vedplanter kan bedre holdes nede ved brugen af Ă ere dyrearter, og naturplejen bliver pĂĽ denne mĂĽde udført mere effektivt. - Den helt store gevinst ved at afgrĂŚsse med Ă ere dyrearter er bedre naturpleje. Det handler om at lĂŚgge en afgrĂŚsningsstrategi, som tager hensyn til dyrenes velfĂŚrd, sikrer, at dyrene opnĂĽr et ordentligt udbytte af grĂŚsningsarealet, og at økonomien i naturplejen er god, herunder at kravene for at søge tilskud til afgrĂŚsning af naturplejeomrĂĽdet er opfyldt og tilfalder dyreholderen, fortĂŚller økologikonsulent Bjarne Hansen, Ă˜kologisk Landsforening, som er forfatteren bag folderen ’Naturpleje med samgrĂŚs-

ning’. AfgrĂŚsning med Ă ere dyrearter kan foregĂĽ samtidig, kaldet samgrĂŚsning, eller i en rotation hvor dyrene kommer efter hinanden, kaldet vekselgrĂŚsning. Køer før fĂĽr En af de store velfĂŚrdsfordele ved isĂŚr vekselgrĂŚsning er, at parasittrykket pĂĽ arealet reduceres, da dyrene for det meste ikke deler parasitter. Mange parasitters livscyklus vil gĂĽ i stĂĽ, hvis de optages af et dyr af en anden art end dens vĂŚrt. Den optimale afgrĂŚsningsstrategi til at reducere parasittrykket pĂĽ et areal er først at lade kreaturer afgrĂŚsse omrĂĽdet og derefter lukke fĂĽr pĂĽ arealet. Er der mulighed for fĂĽ heste til at afgrĂŚsse arealet, vil parasittrykket blive begrĂŚnset betydeligt. En anden fordel ved at have kvĂŚg før fĂĽr, er deres mĂĽde at afgrĂŚsse pĂĽ. Kreaturer river grĂŚsset af med tungen og grĂŚsser derfor ikke sĂĽ dybt. FĂĽrene ĂŚder gerne det korte grĂŚs som kvĂŚget efterlader, og afgrĂŚsningen bliver pĂĽ den mĂĽde mere effektiv og økonomisk. ‡Â?† †›”‡–• ÂˆĂžÂ†Â‡Â˜ÂƒÂŽÂ‰ Overordnet set har de grĂŚssende dyr til hensigt at holde uønskede planter nede

og fremme de ønskede planters vÌkst pü arealet. Für kan, fordi de grÌsser meget selektivt, bruges strategisk til dette, men de skal ogsü benyttes varsomt omkring ønskede, følsomme planter. Plantediversiteten og hensynet til at bevare ønskede plantearter pü arealet skal indgü i strategien nür für indgür i naturpleje. - Hvis für afgrÌsser et areal med den uønskede engbrandbÌger i et tidligt tørt forür, sü vil fürene Ìde de første skud af engbrandbÌger, og pü den müde reducere dens vÌkst. Für bør derimod ikke grÌsse pü arealer med blomstrende orkideer, forklare Bjarne Hansen. Kend planterne VekselgrÌsning kan altsü forbedre naturplejen, süfremt afgrÌsningen bliver gjort korrekt. Det kan vÌre en fordel at fü registreret plantearterne pü arealet inden dyrene lukkes ud, sü du kan lÌgge en plan for den optimale afgrÌsning, der büde er til gavn for naturen og for dyrene. Artiklen er led i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug, Den EuropÌiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterneterne og Miljø- og Fødevareministeriet

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

MARK & STALD

17. juni 2016 nr. 591

ØKOLOGI & ERHVERV

9

Flere dyrearter giver mere robust økonomi En af de dyreholdere der har gode erfaringer med sam- og vekselgræsning er Jakob Kortegaard. Han bor lige midt i et stort fredet område i Himmerland ved Sjørupgårder Sø og Tandrup Sø, hvor hans Sortbroget Jysk Malkekvæg og Ertebøllefår sørger for nænsom naturpleje og bl.a. sikre levesteder for sjældne orkideer. Jakob er ikke i tvivl om at der er værdi i at benytte Áere dyrearter til

naturpleje, da dyrenes forskellighed kan udnyttes. - Det er dejligt at kunne bruge dyrene til det de oprindeligt er lavet til, nemlig at afgræsse. De er afgræsningsspecialister på forskellige områder og der nyder naturen godt af, fortæller Jakob Kortegaard. Egentlig stammer interessen for at holde både kvæget og fårene fra at Jakob gerne vil bevare de gamle

Græsningsdyr ɻ Kvæg: Stammer fra åbne skove. Æder et bredt udvalg af planter; foretrækker græsser. Æder gerne nye skud af tagrør og siv og tramper resten ned. Velegnet til de Áeste naturtyper.

husdyrracer som ellers er i stærk tilbagegang. Nu vil han ikke undvære at have begge dele det er nemlig en fordel for økonomien. - Økonomien er den største udfordring ved naturpleje som driftsgren. Jeg er afhængig af at få tilskuddet eller betaling for afgræsning fra lodsejere, hvilket ikke altid er en selvfølge. Ved at have Áere dyrearter bliver min produktion mere robust, i og med jeg afsætter forskellige produkter. Er prisen lav på det ene produkt, er den ikke nødvendigvis lige så lav på det andet, og det er med til at holde en stabil indkomst. Majbrit Terkelsen er økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

ɻ Får: Stammer fra buskstepper. Er søgende selektive i fødevalg. De udvælger typisk det mest næringsrige foder. Er meget følsomme over for leverikter, egner sig godt på overdrev, heder og strandenge. ɻ Geder: Stammer fra buskstepper og kratskov i bjergene. De er effektive kratryddere og holder invasive arter nede. De topgræsser og æder gerne buske, urter og yngre træer. Kan ikke gå på våde områder. ɻ Heste: Steppedyr, der græsser selektivt. Græsser dybt af de planter de kan lide, går uden om andre. Æder gerne bark, grene og blade. Kan give slidproblemer. Deres opfarende sind og tunge hove gør større racer problematiske i samgræsning og på publikumsarealer.

Økologisk Landsforening har udgivet web-håndbogen ’Naturpleje med samgræsning’, hvori fordele og udfordringer ved samgræsning beskrives. Find mere information om naturpleje med samgræsning på okologi.dk og se en video, hvor Jakob Kortegaard fortæller om sit arbejde med naturpleje.

Jakob Kortegaard drager fordele af samgræsning i sit arbejde med naturpleje. Foto: Karen Munk Nielsen

Artiklen er led i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger, der støttes af Promilleafgiftsfonden

for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

MARKVANDRING Nordic Seed, Dyngby Sorter til økologisk dyrkning

Sønderjylland Havre, vårbyg og vårhvede

Nordvestjylland Sorter, grønne proteinafgrøder og radrensning

Bornholm Havre, hestebønner og rækkedyrkning

Torsdag d. 30. juni kl. 13.00

Torsdag d. 23. juni kl. 13.00

Mandag d. 4. juli kl. 19.00

Torsdag d. 14. juli kl. 9.30 - 14.00

Vi mødes hos Nordic Seed A/S, Grindsnabevej 25, Dyngby, 8300 Odder

Vi mødes i nærheden af Hydevadvej 56, 6230 Rødekro (Marken ligger ved sidevejen til Hydevadvej med samme vejnavn lige nordøst for ejendommen).

Vi mødes nord for Glarbjergvej 45, 7620 Lemvig og kører rundt til forsøgene i området.

Vi mødes på Årsballevej 7, 3700 Rønne og kører til forsøg og marker

• Sortsforsøg i hestebønner. Vigtige egenskaber i sortsudvikling til økologi Turen fortsætter til økologisk landmand Helge Kjær Sørensen, Gyllingnæsvej 24, 8300 Odder • Sorter, blandinger og populationer i vårbyg og vinterhvede til økologisk dyrkning Arrangementet er gratis og uden tilmelding. Arrangeret i samarbejde med Nordic Seed.

• Havre med gode foderegenskaber til afskalning • Screening af vårbyg og vårhvede til økologisk dyrkning • Sorter og nye sortsblandinger af vårbyg med udvidede registreringer af bl.a. ukrudtskonkurrenceevne Arrangementet er gratis og uden tilmelding. Arrangeret i samarbejde med Syddansk Økologi.

Yderligere information: Jens D. Jensen, Nordic Seed, tlf. 5190 4334 Tove M. Pedersen, SEGES, tlf. 8740 5492

Yderligere information: Tove M. Pedersen, SEGES, tlf. 8740 5492, Birgitte Popp Andersen, Syddansk Økologi, tlf. 7436 5080

Markvandringen er en del af projekterne FREJ og FABARES

Markvandringen er en del af projekterne FREJ, MixBar og Afskallet havre til økologiske husdyr.

Kom og se spændende forsøg med • 16 sorter af hestebønne • 16 sorter af vårbyg og 6 sortsblandinger • Havre med fokus på fedt og protein • Grønne afgrøder til højværdi protein • Radrensning i vårbyg, vårhvede og hestebønner Arrangementet er gratis og uden tilmelding. Arrangeret i samarbejde med Lemvigegnens Landboforening. Yderligere information: Inger Bertelsen, SEGES, tlf. 4034 2171 Ingvard Kristensen, Lemvigegnens Landboforening tlf. 4030 0985 Markvandringen er en del af projekterne Afskallet havre til økologiske husdyr, MixBar, FREJ, FABARES, Optimek og OrganoFinery.

• Forsøg med 17 sorter af havre med fokus på fedt og protein • Hestebønner, dyrkning og sorter • Radrensning og efterafgrøder i økologisk planteavl Tilmelding ved Bornholms landbrug, 300 kr/deltager. Arrangeret i samarbejde med Bornholms landbrug og Gefion. Yderligere information: Darran Thomsen, SEGES, tlf. 2331 3739, Henning Hervik, Gefion tlf. 4033 1310, Ole Harild, Bornholms Landbrug tlf. 5690 7810 Markvandringen er en del af projekterne Afskallet havre til økologiske husdyr, FABARES og ROWCROP.

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Noteringen

X

MARK & STALD

17. juni 2016 nr. 591

”ƒ Ͳ –‹Ž ͳͲͲͲ Â?Â‰Č€ÂŠÂƒ Â’¤ Ď?‹”‡ ¤Â” Torsten Wetches quinoamark ser godt ud her i starten af juni. Foto: Anna-Christa

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 24: 10,00 kr. Friland A/S giver i uge 24 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,50 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 24: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 13,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 24: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.093,29 kr. (+11,70). Kg-regulering: 12-25 kg: 17,47 kr. 25-30 kg: 16,50 kr. 30-40 kg: 17,86 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 24: Kalve u/12 mdr.: 4,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 11,50 kr./kg, kontrakttillÌg 4,00 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 7,75 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 8,50 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 8,50 kr./ kg. DB køer, kontrakttillÌg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 5,00 kr./kg., kontrakttillÌg: 2,50 kr./kg. Kvalitets-godkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg. TillÌggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Quinoa er en vanskelig afgrøde, der ikke er hjemmehørende i Danmark SPECIALAFGRĂ˜DE AF ANNA-CHRISTA BJERG

Ikke desto mindre dyrker økolog Torsten Wetche quinoa pĂĽ 5. ĂĽr. De første Ă€re ĂĽr som del af et GUDP-projekt i samarbejde med Sven-Erik Jacobsen fra Københavns Universitet. Projektet skulle bane vejen for dyrkning af den Sydamerikanske plante i Danmark. Svend-Erik Jacobsen har avlet pĂĽ quinoaen gennem en ĂĽrrĂŚkke, for at tilpasse den til det danske klima. Ud over Torsten Wetche har tre andre økologiske avlere vĂŚret med i projektet gennem de Ă€re ĂĽr, og i ĂĽr er mindst to af de andre fortsat pĂĽ egen hĂĽnd, ligesom Torben Wetche. Motivationen for at dyrke quinoa Torsten Wetche begyndte med at dyrke quinoa, fordi han synes, det er spĂŚndende at dyrke en ny afgrøde, og at det er kedeligt altid at lave det samme. Han havde ikke nogen for-

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

(Q Ă RW TXLQRDSODQWH GHU HU VDW JRGW fra land. Foto: Anna-Christa

ventninger hverken til udbyttet eller til markedet, men ville blot vĂŚre med som en af de første pĂĽ en ny afgrøde, samle viden og erfaring. - Hvis der sĂĽ viser sig et marked for quinoa, sĂĽ er jeg Ă€rst mover, griner han. Det er mest attraktivt at vĂŚre blandt de første med noget nyt. - Det er svĂŚrt at vurdere, hvad udviklingen i vegan og glutenfri produkter bliver, og om de kommer til at fylde pĂĽ hylderne, siger Torsten Wetche. Der er jo mange andre glutenfri produkter, f.eks. hestebønner, boghvede, linser, havre m.Ă . Quinoaens styrke er, at den er bĂĽde glutenfri, har et højt proteinindhold og en god sammensĂŚtning af aminosyrer. Fra intet udbytte til 1000 kg/ha De første to ĂĽr var der intet udbytte, og det tredje ĂĽr var der et ganske lille udbytte fyldt med ukrudtsfrø. Quinoaen blev i starten sĂĽet med en almindelig sĂĽmaskine og efterfølgende ukrudtsstriglet. Fjerde ĂĽr gik Torsten Wetche over til at dyrke efter grønsagsdyrkningssystem, det gik bedre, og da han samtidig ramte tidspunktet for de 2 første radrensninger efter fremspiring godt, lykkedes det at høste 1000 kg/ha. Ă…rets afgrøde stĂĽr Ă ot, og det er svĂŚrt at Ă€nde mĂŚlderne for bare quinoaplanter (Vi Ă€nder dog en, som altid). SĂĽdan var det ikke de foregĂĽende ĂĽr, hvor marken gik til i ukrudt og quinoaen ikke rigtig blev til noget. Den helt afgørende 1. radrensning Den første radrensning er afgørende, og det er vigtigt, at den foretages med det samme planterne er spiret. Quinoaen kommer op 4-6 dage efter den er sĂĽet, og skyder derefter ikke i vejret den første mĂĽned. I stedet skyder rødderne nedad, for at sikre plantens adgang til vand, derfor bliver første radrensning sĂĽ vigtig, da alt andet vokser hurtigere end quinoaen den første mĂĽned. Torsten har radrenset første gang med en gammeldags radrenser med manuel styring, da planterne var sĂĽ

smü, at man knap kunne se dem. - Nogle gange kører man efter sporene, fordi de spÌde planter omtrent ikke kan ses, siger han. Han er i tvivl, om en kamerastyring ville vÌre i stand til at se dem pü det tidpunkt. Ikke en besvÌrlig afgrøde Quinoaen krÌver ikke meget, nür den først er kommet op og er blevet radrenset. Sygdomme har den nÌsten ingen af, ingen kendte i hvert fald. Müske er det fordi, den ikke er sü udbredt og der ikke er nogen smitte, men i hvert fald har Torsten Wetche hverken hørt om eller oplevet sygdomme. Den krÌver ikke gødning, det er en nøjsom plante, der er vant til at klare sig pü tørre skrüninger i Andesbjergene. Nür den, som her, ligger et gunstigt sted i sÌdskiftet efter kløvergrÌs, kan gødning slet ikke komme pü tale, og den er ret tørkeresistent. Høst og tørring - Quinoaen kan høstes med en almindelig mejetÌrsker, det er ikke noget problem, siger Torsten Wetche og forsÌtter: - Dog skal høsttidspunktet rammes ret prÌcist, da den er slem til at spire i akset efter modning. Han forklarer, at hvis quinoaen

modner, og der kommer regn, før man fĂĽr høstet, sĂĽ fĂĽr man problemer med spiring i akset. Tørringen efter høst er ogsĂĽ vigtig, frøene skal have luft med det samme – ellers klumper de og rĂĽdner. Lige nĂĽr de er høstet, har de en let klistret overĂ ade, der gør, at de let klumper. Frøene skal graves igennem og løsnes for at sikre, at de bliver luftet og tørret, sĂĽ hurtigt som muligt, da de ellers kan klistrer sammen og mugne. Et godt tørreri er vigtigt. AfsĂŚtning af sidste ĂĽrs høst Det ser ud til, at det er lykkedes Torsten Wetche, at blive en af de første med udbytte, erfaring og viden om dyrkning af quinoa. Hans ca. 2000 kg quinoa fra sidste ĂĽrs høst af 2 ha er gĂĽet til sĂĽsĂŚd til de øvrige danske producenter, men ogsĂĽ til hele Europa, f.eks. Italien, Frankrig, Spanien, Kroatien, Norge og Finland. Han har fĂĽet frøet størrelsessorteret og har hørt, at det er spiret godt hos de øvrige danske producenter. - Prisen er ca. 20 kr. pr. kg til landmanden. Den kan mĂĽske falde, hvis det lykkes at reducere den risiko, der er ved at dyrke quinoa. Dyrkningen i verden stiger og priserne er tredoblet pĂĽ 3 ĂĽr, siger Torsten Wetche og fortsĂŚtter: - Dyrkning med grønsagsdyrkningssystem er dyrere end traditionel dyrkning af landbrugsafgrøder og krĂŚver derfor en høj afgrødepris. Afgørende for et godt resultat er sĂŚdskifte, etablering og den 1. radrensning. Quinoa er en svĂŚr afgrøde at dyrke, men ikke umulig. - Den er svĂŚrere end korn og lettere end grønsager, mener Torsten Wetche.

Quinoamarken 2016 Éť Areal: 3 ha Éť Forfrugt: KløvergrĂŚs Éť SĂĽbed: Formet med en bedformer efter grønsagsdyrkningssystem. Bedformeren frĂŚser dels jorden med to lidt forskudte frĂŚsere og planerer derefter jorden. Det giver et helt plant og Ă€nmuldet sĂĽbed. Éť SĂĽning: Med en enkeltkornssĂĽmaskine den 1. april. Den sĂĽr prĂŚcist et korn ad gangen i en ensartet dybde pĂĽ 1,5-2,0 cm. Éť UdsĂŚdsmĂŚngde: 3 kg/ha af sorten Titicaca. Éť UkrudtsbekĂŚmpelse: Radrenset to gange efter fremspiring. Der forventes ikke Ă ere radrensninger. Nu er quinoaen sĂĽ høj og veludviklet, at den kan vokse fra det ukrudt, der er i rĂŚkken, hvor radrensningen ikke er nĂĽet ind. Éť Gødning: Quinoaen er sĂĽet efter kløvergrĂŚs og er en meget nøjsom plante, sĂĽ den fĂĽr ikke yderligere gødning end det, der er i jorden efter kløvergrĂŚsset. Éť Forventet høst: August

MARK & STALD

17. juni 2016 nr. 591

ØKOLOGI & ERHVERV

11

- De enligt levende vilde bier Àndes især om foråret, senere i løbet af foråret og sommeren bliver humlebierne mere talrige. I rødkløver er humlebierne, de mest effektive bestøvere. Honningbier kan også klare bestøvningen, men sandsynligvis kan de kun nå ned og klare bestøvningen på varme dage, hvor nektaren står højt i kronrøret. Thomas Vang Jørgensen har observeret, at på varme dage kan der være massivt træk af honningbier i rødkløveren: - Det er lige som om der er en motorvej i luften hjemme fra bistadet og ud i rødkløvermarken. Fordelen ved humlebier er, at de også er aktive, når vejret er køligere. Ved at kombinere humlebier og honningbier bliver kløveren bestøvet både, når det er køligt, og når der udvikles Áere blomster i en varm periode, kan honningbierne bestøve de blomster humlebierne ikke kan nå, fordi de er væsentligt færre end honningbierne.

Økologisk rødkløverproducent Thomas Vang Jørgensen og Yoko L. Dupont fra AU, Institut for Bioscience bedømmer om der er blomsterføde og redesteder til vilde bier i det første hegn på turen rundt på Thomas Vang Jørgensens ejendom. Foto: Anna-Christa Bjerg

Vilde bier på din ejendom 18 økologiske producenter i projekt BeeFarm registrerer forekomsten af vilde bier og deres levesteder på bedriften tre gange i løbet af sæsonen

BESTØVNING AF ANNA-CHRISTA BJERG Vilde bier i Danmark og resten af Europa er i tilbagegang. Det betyder forringet dyrkningssikkerhed for insektbestøvede afgrøder og manglende bestøvning af vilde planter. Specielt frugt- og frøavlere er opmærksomme på værdien af humlebier og andre vilde bier for udbyttet af deres afgrøder. Derfor er ni økologiske frugtavlere og ni økologiske producenter af rødkløver involveret i projektet, hvor de har indvilget i at gå en forudbestemt rute rundt til forskellige naturtyper på deres bedrift tre gange i løbet af sæsonen og hver gang notere forholdene (blomster og redesteder) for vilde bier i et skema for hver naturtype, f.eks. hegn, skovbryn og vejkanter. Projektet er et samarbejde mellem Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet og Aarhus Universitet, Bioscience og kører i perioden 2014-17.

Med på registreringstur Producent af rødkløver Thomas Vang Jørgensen har lavet registreringer tre gange i løbet af 2015 i og omkring en anden rødkløvermark. Her i 2016 er rødkløvermarken Áyttet et nyt sted hen, og det er derfor en ny tur i år. De tre ture forår (maj/juni), sommer (juni/juli) og sensommer (august) går rundt til 12 naturtyper på bedriften. På et luftfoto er turen markeret med de 12 steder, hvor Thomas Vang Jørgensen skal observere og registrere, og så har han fået et skema, der

skal udfyldes for hvert sted. Registreringerne omfatter de føderessourcer og redesteder, der er til bierne. Blomster kan Àndes i hegn, vejkanter og markskel, skovbryn, ved vandløbs- og søbredder, i vedvarende græsmarker eller på enge og overdrev, i stendiger, som blomstrende afgrøder og i haver. Redestederne kan være i faste, lodrette og ubevoksede markkanter, pletter med bar jord, døde træer, områder med kvas eller døde grene, stendiger eller stenbunker og halmballer. Thomas Vang Jørgensen har et

Agerhumle (Bombus pascuorum). Foto: Yoko L. Dupont

traditionelt hegn plantet af Hedeselskabet, der er bl.a. Hvidtjørn, Eg, Ahorn, Mirabel, Syren, Californisk gedeblad med en undervækst af diverse vilde planter, som også giver blomster i løbet af året. Her i starten af juni er der både hvide, gule og lilla blomster. Thomas Vang Jørgensen har lige sået en pollen og nektarblanding fra DLF ud, for at bierne skal have noget at trække på og trives, når rødkløveren er færdig med at blomstre. Det er første gang, og han har ikke erfaringer med det endnu. Biernes aktivitet Yoko L. Dupont fra Aarhus Universitet, Bioscience var med på turen og fortalte:

Køber humlebier til sin rødkløvermark Thomas Vang Jørgensen siger: - Jeg blev først fuldt opmærksom på humlebiernes betydning for udbyttet i rødkløver, efter at jeg er begyndt at købe humlebier. Thomas Vang Jørgensen køber 2 Áamingokasser á 3 humlebifamilier pr. ha fra Borregaard Bioplant og sætter dem ud i rødkløvermarken lige når blomstringen starter. Thomas Vang Jørgensen synes, han kan konstateret et merudbytte: - Der er en bedre bestand og mere i tanken, tæt på humlebiernes bo. Desuden arbejder han på, at hans bestand af humlebier forøges, ved at nogen af de dronninger, der Áyver ud fra de indkøbte boer efter ca. 6 uger i marken, forhåbentlig bygger bo i nærheden. Ifølge Yoko L. Dupont vides der ikke nok om effekten af udsætning af humlebier. Der er muligvis risiko for smitte af parasitter og sygdomme til den vilde bestand af humlebier samt honningbier. Det er et forskningsområde, der er interesse for i disse år.

Hullet i jorden i midten af billedet kan være indgangen til et bibo. Bierne skal helst have noget fri jord, for at kunne bygge bo. Her et typisk redested ved overgangen fra mark til hegn. Foto: Anna-Christa

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

17. juni 2016 nr. 591

'HOWDJHUQH VWXGHUHU REVHUYDWLRQVSDUDFHOOHU PHG ÂĄNRORJLVNH YLQWHUV GVVRUWHU YLQWHUE\JJHQ L PLGWHQ HU .:6 ,QĂ€QLW\ som ser godt ud. Ă˜kologikonsulent Bendt Jensen mener den milde vinter har arbejdet med afgrøden. Foto: Anna-Christa Bjerg

Ă˜ko-plantetrĂŚf hos LMO Solen bagte fra en skyfri himmel til LMO’s første økologiske plantetrĂŚf, hvor 100-120 økologer og potentielle omlĂŚggere til økologi var mødt op

PLANTETRÆF AF ANNA-CHRISTA BJERG - Den travleste maj jeg kan huske, siger en af de fremmødte deltagere og snakken gĂĽr indtil vi bliver budt velkommen og sendt rundt til de 5 poster med 3 indlagte maskindemonstrationer i ’pauserne’. Pløjefri sĂĽning Der blev demonstreret en metode til

pløjefri dyrkning, der indebar, at en afgrøde, efterafgrøde eller evt. stor afgrøderest tromles ned oven pü jorden og efterlader et dødt dÌkke af planterester. Ud over at jorden ikke bliver vendt, og der dermed ikke kommer nye ukrudtsfrø op til lyset, sü skygger laget af planterester for jord og ukrudt. Det skal forhindre ukrudt i at komme op og kan ogsü modvirke udtørring af jorden. En afgrøde af vinterrug blev tromlet ned, mens vi sü pü, hvorefter byg blev süet direkte gennem laget af planterester ned i en rille, skÌrene laver i jorden og trykker til. - Vürbygsorten Elmeri var valgt, fordi süningen bliver sen, nür man skal vente til rugen er veludviklet nok til at kunne udgøre et ordentligt dÌkke, fortÌller Thomas Vang Jørgensen. Han mener, at rugen her er for langt i sin udvikling, der er en ten-

dens til at rugen rejser sig igen, og det er ikke meningen. Rugen bør nok tromles før skridning, hvor stÌnglerne er mere følsomme. UkrudtsbekÌmpelse og radrensning i hestebønne og vürbyg Specialkonsulent i økologi Lars Egelund Olesen, SEGES, fortalte, at det er 3. ür, de kører et forsøg med forskellig antal radrensninger i hestebønne. Hestebønnerne er i 2016 süet 9. maj. Der er süet pü büde 12,5 centimeters afstand og pü 25 centimeters afstand. Der er ogsü led med og uden blindharvning og en blindharvning kombineret med to ukrudtsharvninger. Der er et højt ukrudtstryk pü marken. Lars Egelund Olesen fortÌller, at den intensive ukrudtsbekÌmpelse de tidligere ür har givet et merudbytte mellem 0 og 2 hkg og 0,5 pct.

Her tjekkes, hvor hĂĽrd jorden i bunden af rillen er. Den var relativt hĂĽrd, men det har ogsĂĽ vĂŚret varmt lĂŚnge, og det er sent pĂĽ forĂĽret.

Diskussion og pølser oven pü en begivenhedsrig og varm markvandring.

rĂĽprotein mere, og at blindharvning har givet en markant bedre ukrudtsbekĂŚmpelse. I ĂĽr er marken tilsĂĽet med rug om efterĂĽret og forsøget er først sĂĽet sent, det giver ikke optimale forhold for hestebønne. Lars Egelund Olesen understreger, at sĂĽbedet er vigtigt ogsĂĽ i forhold til ukrudtsbekĂŚmpelsen, ved store knolde skubber bĂĽde radrenser og strigle bare rundt pĂĽ knoldene. Ă˜kologirĂĽdgiver Peter Mejnertsen indskĂŚrper: - Sørg nu for at fĂĽ sĂĽet planter nok. Det er rigtig vigtigt, det kan hurtigt betyde 10 pct. nedgang i udbytte, hvis der ikke er planter nok. Et tilsvarende forsøg med radrensning i vĂĽrbyg blev ogsĂĽ vist frem. Behandlinger sĂĽet pĂĽ 25 cm rĂŚkkeafstand er indtil videre kun radrenset en gang, der var endnu kun en klar forskel at se til behandlingen uden ukrudtsbekĂŚmpelse. For at fremme afgrødens konkurrenceevne anbefalede Peter Mejnertsen, at sĂĽ en sortsblanding af tre forskellige sorter eller evt. blande vĂĽrbyggen med 25 pct. havre. Fordi de forskellige sorter og arter har lidt forskellig vĂŚkst med hensyn til plantehøjde og bladstilling, vil de i blanding komplementere hinanden og skygge mere for ukrudtet. Hvis man ikke har mulighed for dette, fordi man vil dyrke en sortsren afgrøde, kan man i stedet gĂĽ op i udsĂŚdsmĂŚngde for at opnĂĽ en større plantetĂŚthed. Ved blanding med havre, skal man huske, at havre er meget følsom over for sen sĂĽning.

Kortere sÌson med sommerbyg Sommerbyg er en relativt sjÌldent brugt afgrøde i Danmark med en kort sÌson. Som et eksperiment har LMO prøvet at etablere en mark med sommerbyg af sorten Elmeri. Sommerbygs vÌkstsÌson er 30 dage kortere end almindelig bygs. Formület med at vÌlge sommerbyg er enten at give bedre mulighed for ukrudtsbekÌmpelse om forüret, sü man har bedre tid til ukrudtsbekÌmpelsen eller at man für mulighed for at sü en efterafgrøde rettidigt. Marken med sommerbyg er süet 6. maj, efter en rugmark. Rugen blev slüet ned, nedmuldet og derefter pløjet, süet med en kombisümaskine og blindstriglet som ukrudtsbehandling ca. 5 dage efter süning. Sommerbyggen er kommet godt op og stür med en del agersennep. Sidste ür var sorten Evergreen helsÌdsmoden, da Elmeri var klar til høst, derfor er Elmeri valgt. Det bliver muligt at se, hvordan dette ürs sent süede sommerbyg modner pü den opfølgende markvandring den 9. august. Farvel og pü gensyn Der var mange à ere spÌndende indtryk pü dagen, bl.a. observationsparaceller med vintersÌd, Danish Agro fortalte om de sorter, de anbefaler i 2016, kvÌlstof til økologisk hvede, vilde bier til bestøvning m.m. Thomas Vang Jørgensen afsluttede med at takke de mange deltagere, fordi de var kommet, og indbyde dem til en opfølgende markvandring for at følge udviklingen den 9. august.

Hestebønner süet 9. maj, 1. blindharvning 14. maj, og radrenset 2. maj første gang, en anden radrensning er planlagt 10-12 dage senere.

MARK & STALD

17. juni 2016 nr. 591

Nye maskiner til økologer På LMO Øko-Plantetræf 2016 blev der præsenteret tre nye maskiner med potentiale til at forbedre mulighederne i økologisk planteavl MASKINER AF ANNA-CHRISTA BJERG

Horsens Maskiner A/S og Yding Smedie var inviterede til at demonstrere henholdsvis en såmaskine til direkte såning, en ukrudtsharve med kamerastyring og en ukrudtsstrigle. Ny såmaskine til direkte såning En no-till såmaskine med tromle importeret fra Argentina blev studeret med stor interesse. Direkte såning på økologiske marker er indtil videre

noget meget sjældent, men måske er det muligt med denne maskine. Foran på traktoren er monteret en kantet tromle, som lægger en evt. efterafgrøde, afgrøde eller afgrøderest fra den foregående afgrøde ned, før såmaskinen, monteret bag på maskinen, sår direkte gennem laget af planterester ned i en rille, skærene laver i jorden og trykker til. Det er en kombinationsmaskine, der kan bruges til Áere ting. Den kan også så gødning ud, ligesom den kan så vårbyg og ærter i samme arbejdsgang. Sådybden stilles på hvert skær. Det giver lidt arbejde, men gør det også muligt, at en række skær sår øverligt, mens den anden række skær sår dybt. Søren Næsborg fra Horsens Maskiner A/S fremhævede, at det er en simpel og solid maskine, der er let at reparere selv. Han har selv sået hestebønner, vårbyg og efterafgrøder med den. Man kan køre 6-8 km/timen ved direkte såning. Denne

3 m udgave koster i omegnen af 300.000 kr. Monterbar kamerastyring Det nye ved denne kamerastyring er, at den ikke er bygget sammen med maskinen, og dermed kan den monteres på de maskiner, man allerede har. Det gør det muligt at køre med kamerastyring til en anden pris og bruge den til Áere forskellige arbejdsgange/på forskellige maskiner. Kameraet dækker et felt på 1,5 x 1,5 m og registrerer alle rækker i kameraets felt. Her er kamerastyringen monteret på en radrenser med 10 cm skær og to pr. række. Kameraet er uafhængigt af lys og kan køre om natten, men højt solskin kan genere kameraet lidt. Den er bl.a. afprøvet i hestebønner hos forsøgsvært Thomas Vang Jørgensen, og det klarede den Ànt. Den monterbare kamerastyring koster i omegnen af 150.000 kr.

Ny type ukrudtsstrigle – Aerostar rotation Yding Smedie har udviklen en ny ukrudtsstrigle til svær jord. Den er ophængt og monteret med en hydraulisk trykregulering, så den følger jorden 100 procent. Den er bedre end en normal ukrudtsstrigle i lidt ældre og højere afgrøder, men det er stadig sådan, at den giver det bedste resultat på helt småt ukrudt, som andre ukrudtsstrigler. Ukrudtsstriglen kan klare meget og trykket kan indstilles, så den er variabeI i brug. En producent på Bornholm har købt den for både at bruge den som ukrudtsstrigle og halmstrigle. På LMO’s forsøgsareal er den afprøvet på sommerbyg. Byg og ukrudtsplanter var alt for store og byggen Àk svære skader efter ukrudtsstriglen. Byggen rettede sig dog Ànt efter en dag og lidt regn. Ukrudtsstriglen koster 136.000 kr.

ØKOLOGI & ERHVERV

13

Droner med mariehøns Teknologivirksomheden Ecobotix er gået sammen med bl.a. andre Aarhus og Syddansk Universitet om at udvikle en drone, som skal transportere mariehøns og andre nyttedyr ud for at bekæmpe skadedyr i angrebne marker. En lang række producenter og virksomheder er også med i projektet. Med droneprojektet vil man potentielt løse en udfordring for danske økologer. Projektet har modtaget 8,3 mio. kroner i støtte fra Miljøog Fødevareministeriets erhvervstøtteordning Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram.

100 til Friland-møder Friland A/S kan sælge mere økologisk svinekød end de har, og vil gerne lave aftaler med både nye frilands- og økologiske producenter. Derfor har Friland A/S afholdt orienteringsmøder for interesserede producenter. Hvis blot 10 af de ca. 100 fremmødte producenter vælger at blive leverandører hos Friland A/S er det Áot, siger direktør Henrik Biilman til Landbrugsavisen. De nye leverandører af slagtesvin vil få et tillæg på 4,10 kr. pr. kg svarende til ca. 260 kr./svin, hvoraf soholderne i runde tal vil få de 160 kr.

Flere øko-sprøjtemidler

En argentinsk No-till såmaskine fra Horsens maskiner A/S. Foto: Anna-Christa Bjerg

Økologer må nu sprøjte med agerpadderokke, fructose, lecitin, sucrose, eddike og valle. Chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Lars Holdensen, ærgrer sig i Landbrugsavisen over, at natron, mod skurv og meldug i den økologiske frugtproduktion ikke også er blevet godkendt i henhold til de generelle regler i EU. De nye godkendte stoffer er basisstoffer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, og natron kommer ikke med, fordi det ikke er et basisstof af vegetabilsk eller animalsk oprindelse.

Økologiske landbrugskollektiver i Kina

En kamerastyring fra Yding Smedie A/S, der kan monteres på forskellige maskiner, også din gamle radrenser! Foto: Anna-Christa Bjerg

Ny ukrudtsstrigle, Aerostar rotation, fra Yding Smedie A/S udviklet specielt til svær jord. Foto: Anna-Christa Bjerg

Økologiske Landbrugskooperativer vokser frem i Kina. Livet som økologisk landmand fremfor kontoransat i byen tiltrækker de unge, og de ridder på en bølge af stigende efterspørgsel på rene råvarer. Den ældre generation har svært ved at forstå, hvorfor de unge vil bytte en lang uddannelse ud med et hårdt liv på markerne. Siden 2008 er der blevet etableret mere end 500 andelslandbrug efter en model, som minimerer den økonomiske risiko. Andelslandbrugene ligger primært omkring de store byer Bejing og Shanghai og udviklingen er hjulpet på vej af kinesiske forbrugeres øgede fokus på fødevaresikkerhed, skriver Information.

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

17. juni 2016 nr. 591

Rødder skal vinde de nÌste merudbytter Rodens dag pü Højbakkegaard i Taastrup fokuserede pü dybe rødder, som en potentiel kilde til større udbytter

stimuleres og dannes samt iagttage planternes mikrobiom under mere marklignende forhold. TĂĽrnene skal ogsĂĽ bruges til at studere kulstof i jord og rødder fortalte Professor Jørgen E. Olesen. Kulstoffet studeres ud fra to aspekter: Hvor meget kulstof bevĂŚger sig med rødderne ned i jorden, og hvad er sĂĽ skĂŚbnen af det kulstof, der kommer med rødderne ned i jorden? Der er indikationer pĂĽ at rodkulstofs stabilitet er bedre end kulstof i de overjordiske plantedele, det og meget andet glĂŚder han sig til at kunne studere med de nye faciliteter. Forskerne har skarp opmĂŚrksomhed omkring, at jordproĂ€len i tĂĽrnene er kunstigt opbygget, og det er derfor ikke alt, man kan undersøge i disse tĂĽrne. Her kommer markforsøgene ind, som vigtigt element i at undersøge rødder under mere naturlige forhold.

PLANTEPRODUKTION AF ANNA-CHRISTA BJERG

I dag domineres vores landbrug af 1-ĂĽrige afgrøder og vi kender mest til planternes overjordiske dele. Men de nĂŚste landvindinger i fødevareproduktionen nĂĽs ved, at planternes rødder nĂĽr dybere ned i jorden og afsøger et større areal, i højere grad at bruge Ă ereĂĽrige planter og at dyrke planter med forskellige rodegenskaber sammen, mener forskerne bag projekt DeepFrontier, som stod bag rodens dag pĂĽ Højbakkegaard i Taastrup. Dagen bød pĂĽ en tur rundt til de nye spĂŚndende forsøgsfaciliteter, der er blevet bygget pĂĽ Højbakkegaard Ă€nansieret af Villum Fonden. Man har ogsĂĽ tidligere studeret jord og rødder, men det har vĂŚret meget krĂŚvende at grave ned for at studere dem, og nĂĽr man har gjort det, har man fĂĽet et øjebliksbillede. Der har ogsĂĽ vĂŚret lavet masser af smĂĽ laboratorieforsøg med jord og rødder, men kan man regne med dem under markforhold? Med de nye unikke faciliteter kan man studere røddernes udvikling over tid under forhold, der er sĂĽ tĂŚt pĂĽ almindelige markforhold som muligt. Betydning af rødderne Professor Kristian Thorup-Kristensen, der har arbejdet med planter og jord gennem hele sin karriere, startede det faglige program med at sĂŚtte rodforskningen lidt i perspektiv. Landbrugsarealet indskrĂŚnkes, mens befolkningstallet stiger. Hvis fødevareproduktionen skal blive ved med at følge med, samtidig med at vi passer pĂĽ miljøet, er en bĂŚredygtig intensivering af fødevareproduktionen en nødvendighed. Begrebet bĂŚredygtig intensivering (sustainable intensiĂ€cation pĂĽ engelsk) har som mĂĽl at forøge fødevareproduktionen fra det eksisterende landbrugsareal, mens presset pĂĽ miljøet samtidig minimeres. Et udbygget kendskab til rødderne og en udvikling af dyrkningspraksis pĂĽ grundlag af dette kendskab kan vĂŚre et af midlerne. Om planteproduktionen over jorden Ă€ndes der et mylder af forsøgsresultater, mens rødderne og det, der sker under jorden, er mindre belyst. - Hvis rødderne kan gĂĽ dybere og samtidig blive mere effektive til at hente nĂŚringsstoffer i de dybere jordlag, vil vi kunne opnĂĽ en bĂŚre-

%DQHEU\GHQGH Q\H IRUVÂĄJVIDFLOLWHWHU Ă€UH P KÂĄMH WnUQH KYRU PDQ NDQ VWXGHUH UÂĄGGHUV DNWLYLWHW RJ XGYLNOLQJ QHG WLO Ă€UH P QHGH L MRUGHQ +HU IRUW OOHU 3K' VWXGHUHQGH $QQHPHWWH /\KQH . UE\ RJ 0HWWH 1LFRODMVHQ RP KYRUGDQ PDQ IRUVNHU L VDPVSLOOHW PHOOHP PLNURRUJDQLVPHU RJ UÂĄGGHU +YHU HQNHOW OnJH L KHOH WnUQHQHV KÂĄMGH NDQ WDJHV XG RJ UÂĄG GHUQH LDJWWDJHV HIWHUKnQGHQ VRP GH YRNVHU QHG JHQQHP MRUGODJHQH .DPHUDHW WLO DW WDJH ELOOHGHU DI UÂĄGGHUQH NDQ RJVn PRQWHUHV L DOOH KÂĄMGHU

Parcellerne er udstyret med Ă€re meter lange minirhizotronrør, sĂĽ man tilsvarende til tĂĽrnene kan iagttage og mĂĽle pĂĽ rødder og jord gennem rørene. Der er ogsĂĽ boret vandsensorer ned, sĂĽ man kan følge vandet bl.a. ved at mĂŚrke det med brint eller isotoper. Det har vĂŚret mere vanskeligt end forventet, at fĂĽ boret de Ă€re meter lange rør ned, fortĂŚller Kristian Thorup-Kristensen. Mange forsøgsparceller er allerede anlagt, eksempelvis en med en Ă erĂĽrig kornsort, der hedder Kernta, som kaldes intermidiate Wheatgrass pĂĽ engelsk og ligner store rajgrĂŚsfrø.

dygtig intensivering af landbrugsproduktionen, siger Kristian ThorupKristensen. Dybe rødder, der breder sig Røddernes aktivitet er først og fremmest undersøgt i 0-1 meters dybde, som er det omrüde, der hidtil har vÌret anset for at have mest betydning for planternes vÌkst. - Tre ürs forsøg med vinter- og vürhvede har vist, at der er en kÌmpe forskel pü roddybde ogsü mellem de dyrkede sorter, fortÌller Kristian Thorup-Kristensen. Vores almindelig dyrkede afgrøder, nür noget lÌngere ned end en meter, og der er potentiale for at gü meget lÌngere ned. Det meste af jorden er ikke dÌkket af rødder, det kan blive meget bedre. Man kan forestille sig at vÌlge afgrøder büde efter roddybde og rodens udbredelse i jorden. Jo mere rødderne breder sig ud i jorden, jo à ere nÌringsstoffer kan planten potentielt hente op. I projekt DeepFrontier forfølger de foreløbig tre mül eller metoder til at fü en mere effektiv udnyttelse af planternes vÌkst under jorden: ɝ Udvide vores biologiske potentiale for at vÌlge nye planter via et større kendskab. I takt med at man für et større kendskab til planters vÌkst under jorden, vil man aktivt kunne vÌlge og bruge planter pü nye müder. ɝ Kunne vi dyrke à erürige arter? Store dele af landbrugsproduktionen

Marklaboratoriet I marken er et stort antal parceller anlagt for under almindelige markbetingelser at: Éť følge, udvĂŚlge og udvikle afgrøder Éť udvikle dyrkningen i forskellige sĂŚdskifter Éť Ă€nde frem til helt nye dyrkningssystemer

(Q OnJH HU nEQHW LQG WLO MRUG RJ SODQWHU¥GGHU L SODQWHWnUQHQH 'HQ U¥GH URG HU HQ U¥GEHGHURG )RWR &DPLOOD 5X¥ 5DVPXVVHQ foregür med 1-ürige planter, det betyder at planterne hvert ür skal starte forfra med at vokse og udvikle rødder. Kunne man ikke tÌnke sig, at man ville fü en bedre udnyttelse af nÌringsstofferne i jorden med à erürige planter med permanente rodsystemer, der hele tiden vokser og breder sig? ɝ Blande arter med korte rødder med arter med dybe rødder, der afsøger jorden i et større omrüde, ogsü kaldet intercropping pü engelsk. Rodtürnene i Tüstrup Fire meter høje türne med jord og lüger til at kigge ind, gør det muligt at studere forskellige planters vÌkst

over tid i op til Ă€re meters dybde og blive klogere pĂĽ hvilke planter, der kan prĂŚstere en dyb rodvĂŚkst. I tĂĽrnene er sensorer til at mĂĽle vandindholdet, sĂĽ man hele tiden kan følge vandindholdet i jorden og et kamera kan monteres til at dokumentere røddernes vĂŚkst over tid. Samspillet mellem rødder og mikroorganismer studeres i tĂĽrnene. PhD-studerende Annemette LyhneKjĂŚrbye fortalte, at mikrobiologer hidtil isĂŚr har arbejdet i laboratoriet, med det nye anlĂŚg vil man kunne studere konkurrenceforhold mellem mikroorganismer i rodzonen, samspillet mellem nĂŚringsstoffer og mikroorganismer, hvordan rodvĂŚkst

Forskning og avl Dagen indeholdt til sidst en prĂŚsentation af RadiMax, som er et fĂŚllesprojekt med DLF A/S, Sejet, Nordic seed og Vandel om nye forsøgsfaciliteter, der gør det muligt at screene sorter for roddybde og tørke, og dermed gør det muligt at udvĂŚlge og fremavle efter de parametre, men det er en anden historie. EfterhĂĽnden som verden under jorden ĂĽbner sig op, vil nogle spørgsmĂĽl blive besvaret og nye dukke op. - De nye forsøgsfaciliteter vil kunne besvare en masse spørgsmĂĽl om planters vĂŚkst, men de ĂĽbner ogsĂĽ op for en masse nye spørgsmĂĽl, siger Kristian Thorup-Kristensen. Projektpartnerne er Københavns Universitet og Aarhus universitet. Projektet koordineres af ICROFS og HU Ă€QDQVLHUHW DI 9LOOXP IRQGHQ

MARK & STALD

ØKOLOGI & ERHVERV

17. juni 2016 nr. 591

Kvælstofudvaskning fra økologisk planteavl kan reduceres Kvælstofudvaskningen fra økologisk planteavl er på niveau med eller højere end ved konventionel dyrkning. Efterafgrøder er effektive til at mindske udvaskningen, men der er brug for sikker etablering I kølvandet på Landbrugspakken er der foregået en diskussion om, hvordan kvælstofudvaskningen fra landbruget bedst kan begrænses yderligere, og her er økologisk landbrug i spil som en mulighed. Den seneste vidensyntese fra ICROFS om økologiens bidrag til samfundsgoder viser, at der generelt ikke er forskel i kvælstofudvaskningen fra økologisk og konventionel planteavl, men der har manglet data fra direkte sammenligninger af de to dyrkningsformer.

Langvarige dyrkningsforsøg I 1997 blev der igangsat et langvarigt forsøg med økologiske planteavlssædskifter på Foulum, og fra 2005 indgik også konventionelt dyrkede afgrøder i forsøget. Fra 2011 til 2014 blev der målt kvælstofudvaskning i alle parceller, og her vil vi kort gøre rede for resultaterne. I forsøget indgik to forskellige økologiske sædskifter, med og uden helårsgrøngødning. Det økologiske sædskifte uden grøngødning blev desuden sammenlignet med et tilsvarende konventionelt dyrket system. Sædskifterne blev dyrket med og uden efterafgrøder, og de økologiske sædskifter med efterafgrøde blev dyrket både med og uden tilførsel af husdyrgødning (70 kg total-N/ ha i gennemsnit). Udvaskningen størst ved helårsgrøngødning Kvælstofudvaskningen var størst i

sædskiftet med grøngødning, hvor udvaskningen som gennemsnit af de Àre år i systemet uden efterafgrøde var 63 kg N/ha, mod 54 kg N/ha i sædskiftet uden grøngødning. Udvaskningen i det konventionelle system var 51 kg N/ha, og altså på niveau med det økologiske uden grøngødning, men 12 kg N/ ha lavere end i det økologiske med grøngødning. Tilførsel af gødning i det økologiske system uden grøngødning øgede udvaskningen med ca. 10 kg N/ha, hvorimod stigningen kun var 3 kg N/ha med grøngødning. Sådanne effekter af gødning kunne ikke konstateres i de første 10 år af forsøget, og effekten må derfor tilskrives, at gødskning med husdyrgødning over tid opbygger frugtbarheden og dermed øger risikoen for kvælstofudvaskning. Den lavere effekt af gødskning i systemet med grøngødning kan skyldes, at der i kløvergræsmarken

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Jørgen E. Olesen og Peter Sørensen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi

opbygges en stor kvælstofpulje, der overskygger effekten af gødningen. Efterafgrøder virker Som gennemsnit af alle afgrøder i sædskiftet var der en reduktion i N-udvaskningen på ca. 20 kg N/ha ved brug af efterafgrøder, men effekterne varierede enormt mellem årene. Den største reduktion på 60 kg N/ha blev målt i 2014, hvor efterafgrøderne blev meget kraftige i det milde efterår. Til gengæld svigtede efterafgrøderne i 2012, hvor der i Áere tilfælde var større udvaskning fra parceller med efterafgrøder end uden, fordi der over tid var opbygget

en større frugtbarhed ved brug af efterafgrøder. Dette viser, at der er et stort behov for at udvikle metoder til bedre og mere sikker etablering af efterafgrøder. I RowCrop projektet arbejdes med et rækkedyrkningssystem, som også forventes at forbedre etableringen af efterafgrøder. Projektet RowCrop er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Økologisk såsæd Ring og hør nærmere på tlf. 72 15 80 00

Vinterbyg

KWS Infinity: Højtydende 2-radet vinterbyg med høj foderværdi og proteinindhold samt lavt angreb af havrerødsot.

Eller læs mere på www.danishagro.dk

Vinterhvede

Elixer: Kan tåle at stå på udsatte steder. Stærk gulrustresistens.

Ohio: Højt proteinindhold og meget sund sort. Skagen: E-hvede. Stærk på overvintring Vintertriticale Travoris triticale ubejdset Vinterrug

Inspector (linjesort) KWS Bono (hybrid): Forbedret pollen plus, lav modtagelighed af meldrøjer og høj tørketolerance.

Raps

15

Witt (hvidblomstret) Quartz (gulblomstret): Meget højt udbytte, kort og stærkt strå.

Ring og hør nærmere på tlf. 72 15 80 00 eller læs mere på www.danishagro.dk/oekologi

16

ØKOLOGI & ERHVERV

17. juni 2016 nr. 591

MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF HANNE BØRSCH, CHEFKONSULENT LANDBRUG & FØDEVARER, ØKOLOGI

UD OG SE MED ØKOLOGERNE Kom ud og oplev økologien. Det er en invitation, som Áere og Áere forbrugere benytter sig af, når økologiske bedrifter åbner dørene og inviterer til de årlige begivenheder som Økodag, Sofari, Åbent Landbrug og Økologiske Høstmarkeder. Arrangementerne er en fantastisk mulighed for at formidle den økologiske produktionsforms særkender på en sanselig og autentisk måde, der går lige i hjertet på folk – store som små. Samtidig stiller arrangementerne en ramme til rådighed for en dejlig dag på landet. En oplevelse, som ikke særlig mange danskere ellers har naturlig adgang til mere. Ved åbent-hus arrangementerne taler den økologiske driftsform sit eget direkte sprog med stærke levende bilArrangeleder og autentiske histomenterne rier, som fæstner sig på er en fannethinden hos både børn tastisk mulighed for at og voksne på en hel anden måde, end man kan opnå formidle den økologimed skrevne ord og argu- ske produktionsforms menter for, hvorfor det er særkender på en en god idé at købe økolosanselig og autentisk gisk.

Selv om der kun går 8-11 dage fra blomsterstadiet til den spæde agurk er salgsklar med en vægt på 300 g, kan gartneriet Lykkesholm ikke følge med efterspørgslen på danske øko-agurker, og gartner Michael Jensen planlægger en større udvidelse af produktionen.

Salget er gået helt agurk

“

De to fynske producenter, som producerer stort set alle de danske øko-agurker til det danske detailmarked, løber i øjeblikket ekstremt stærk for at følge med den hjemlige efterspørgsel, som voksede med ca. 50 pct. i 2015

måde, der går lige i hjertet på folk – store som små.

AGURKETID

Ved det netop afholdte Sofari hos de økologiske svineproducenter var det en fantastisk oplevelse at se, hvordan Sofari-gæsterne lod sig begejstre af det økologiske griseliv, og hvor fakta og aha-oplevelser blev taget med hjem i rygsækken i en skøn sammenblanding. Når oplevelsen så tilmed krydres med muligheden for en få en god snak med den engagerede landmand, der står bag det hele, og som giver svar på nogle af de mange spørgsmål, man som forbruger har, er oplevelsen fuldendt. Men udbyttet af dialogen går begge veje. Flere landmænd melder tilbage om det værdifulde i at møde dem, som køber deres produkter. Det er interessant at høre forbrugernes tanker og reaktioner på den produktion, man har. Samtidigt er det en oplagt mulighed for at tage pejling på, hvad der optager forbrugerne. Informationer, der kan bruges til fortsat at udvikle fremtidens økologiske produktion til et marked i vækst.

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT De seneste ugers højde varmegrader har sat ekstra skub i væksten af tomater og agurker på gartneriet Lykkesholm, som planlægger en større udvidelse af produktionen til næste år. Salgsfremgangen blev boostet af Coops ambition om at gøre økologien tilgængelig for alle, da der sidste år blev skåret en tyk skive af prisen på en økologisk agurk. Prisfaldet spredte sig hurtigt til alle kæder, og prisen er landet på et niveau, der hedder otte kroner. Konstant stigende kurve Forbrugerne har kvitteret ved at stoppe ca. 50 procent Áere øko-agurker i indkøbskurven, oplyser Michael Jensen, der driver gartneriet Lykkesholm, som råder over tre gartnerier med tilsammen

42.000 m2 væksthuse, som ligger syd for H.C. Andersens fødeby. Der lyder også positive toner fra kollegaen Klaus Søgård hos Markhaven, som gennem de seneste 25 år har været fast leverandør af økologiske agurker og tomater til Coop. Tilsammen sidder de på stort set hele den hjemlige produktion til detailhandlen, og nye udvidelser af produktionen er på tegnebrættet. - Jeg kan sagtens mærke den øgede efterspørgsel. Vi oplever en konstant stigende kurve. Sidste år var et fantastisk år, men vi kan godt følge med, siger Klaus Søgaard, som har 3,2 ha under glas, hvoraf knap en tredjedel er optaget af agurkeplanter. Han vil ikke afvise, at også Markhaven vil udvide væksthusarealet, men det skal ske i samarbejde med Coop, som ud over agurker også har eneret på at forhandle tomater og forskellige pebersorter fra Markhaven. Sælger tæt på indkøbspris I øjeblikket sælger dagligvarekæderne økologiske agurker for otte kroner stykket, og isoleret set er det næppe nogen guldranet forretning, vurderer Michael Jensen. - I øjeblikket tjener de ikke en krone, men agurken er så vigtig en vare, at ingen af kæderne vil tage mere end andre, og de sælger stort set agurkerne til deres

indkøbspris. Det er ikke holdbart i længden, siger den fynske gartner. Han leverer til alle dagligvarekæder bortset fra Aldi, han forsøger at behandle alle kunder ens, og han har ikke oplevet et øget prispres. - Vi fører en meget skarp politik, hvor vi holder samme pris hele vejen rundt. Udvider på naboejendom Da Michael Jensen omlagde produktionen til økologi i 2000, Àk han en krone mere pr. agurk, end han får i dag. Til gengæld er produktionen blevet effektiviseret så meget, at det trods prisfaldet stadig er en rentabel produktion, og den fynske gartner har netop købt fem ha jord fra en naboejendom. Her planlægger han at opføre yderligere 10.000 m2 væksthus. Dermed får han 52.000 m2 under glas og han har kendskab til en konventionel producent, som overvejer at omlægge yderligere 20.000 m2 til produktion af økologiske agurker. - Det vil markedet kunne klare, men så er vi nok også dækket ind i de næste par år, siger den fynske gartner. Hos Markhaven forventer Klaus Søgård, at salget vil fortsætte med at vokse, og han betragter Coop som en vigtig del af økologibevægelsen, som virkelig kan Áytte noget. - Jeg tror, at økologiandelen om ti år vil være vokset til 25 procent.

MAD & MARKED

17. juni 2016 nr. 591

ØKOLOGI & ERHVERV

17

Nu må solen godt skrue ned For mange dage med høj varme er ikke livretten for agurke- og tomatavler Michael Jensen, som forventer at producere tre millioner øko-agurker i år

AGURKETID TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Agurken, som botanisk set er et bær, består af helt op til 97 procent vand, og på de varmeste dage vander Lykkesholms væksthuse på Midtfyn med op mod 30 kubikmeter vand i timen for at sikre den optimale vækst. - For mange dage i træk med høj sol får planterne til at holder op med at sætte blade og bruge al energi på at lave frugter. Det givere en kortere sæson, siger han under en rundvisning på det fynske gartneri ved Tommerup, som allerede høstede de første agurker i marts. I den nuværende markedssituation har han behov for alt andet end en afkortet sæson, og han kan glæde sig over, at udbytterne bliver større år for. - Det er min 17. sæson med økologi, og jo Áere år, du dyrker jorden, jo højere udbytte får du. Omkostningstung produktion Væksthusproduktion er en omkostningstung produktionsform, og da Michael Jensen i begyndelsen af året investerede i en ny pakkemaskine til tomater, var tallet på prisskiltet 60 procent højere end den pris, han i 1994 betalte for hele gartneriet. Til gengæld kan maskinen til 1,3 mio. kr. pakke Àre gange så mange tomater med den samme bemanding. Lønudgifterne står dog stadig for ca. 30 pct. af de samlede udgifter. Lykkesholm producerer på tre adresser, og i højsæsonen har Michael Jensen ansat 25 medarbejdere, som primært kommer fra de baltiske lande. De udgør en meget stabil og

Hidtil har sygdomstrykket været lavt i år, og efter 17 år som økologisk gartner bygger Michael Jensens produktion på solide erfaringer med at forbedre og dyrke væksthusjorden, men det er langt fra den eneste årsag til, at Lykkesholm stadig kan præstere sorte tal på bundlinjen. effektiv arbejdskraft, som det ifølge Michael Jensen vil være vanskeligt at hamle op med for det voksende antal danske ledige, som henvender sig for at forhøre sig om muligheden for at få et job. Mere lys i nye huse I dag er alle de oprindelige trævæksthuse udskiftet med nye mere energieffektive huse. Det har reduceret udgifterne til opvarmning med en tredjedel. Selv små detaljer som minimering af højden og bredden på det aluminiumsskel, som bærer glasset i de nyeste væksthuse, har stor betydning. Det øgede lysindfald i de moderne huse kan således øge produktionen af tomater med 10-12 procent. Bedre computerstyret klimastyring og fugtregulering er andre væsentlige

årsager til, at udbyttet er vokset. - Det er luftfugtigheden, der sikrer, at vi kan producere mere end de gør i Sydeuropa, siger den garvede gartner, som ikke frygter konkurrencen fra udenlandske grøntsager, da han oplever, at danskerne gerne vil betale lidt ekstra for danske produkter. Nyttedyr for 10.000 kr. om ugen Men den høje luftfugtighed på 70-85 pct. giver andre udfordringer. - Den største udfordring er sygdom og skadedyr, og forbyggende køber jeg nyttedyr til biologisk bekæmpelse for ca. 10.000 kr. om ugen, siger Michael Jensen. På den måde sikrer han sig hele tiden at have et beredskab, så han kan sætte hurtigt ind, hvis en afdeling bliver hjemsøgt af Áuer, lus eller

andre ubudne gæster, som kræver en hurtig indsats fra snyltehvepse, forskellige Áuer og diverse rovmider og -tæger. Varmepumper er fremtiden Energi udgør også en stor men faldende post i regnskabet. I dag benytter gartneriet Áere energikilder til at opretholde det rette klima i væksthusene. Energiarsenalet omfatter både gas, fjernvarme, et solfangeranlæg og varmepumper, men for en mand, som gennem mange år har arbejdet på helt at udfase forbruget af fossile energikilder, er der spændende perspektiver i det faktum, at et moderne væksthus i løbet af et år modtager ca. fem gange så meget energi fra solen, som planterne har behov for. - Anskaffelsesprisen på varmepumperne er meget høj, men hvis

Lykkesholm i tal ɻ Væksthuse: Areal:

43.000 m2

ɻ Produktion: Agurker: Tomater:

3 mio. 350 t

ɻ Kunder: Alle danske detailkæder undtagen Aldi

PSO-afgiften bliver afskaffet, vil det være billigst og mest bæredygtigt kun at fyre op med eldrevne varmepumper, siger Michael Jensen. Han håber, at den økologiske bølge fortsætter. - Det er den, vi lever af.

Økologiske grøntsager skal dyrkes i jorden

Agurketiden stammer fra Tyskland

Mens brancheorganisationen Dansk Gartneri opfordrer fødevareminister Esben Lund Larsen (V) til at arbejde for, at Danmark og de øvrige nordiske lande fortsat skal have lov til at dyrke grøntsager i afgrænsede bede, advarer både Markhaven og Lykkesholm mod dyrkningsformen. Begge gartnerier anfører, at de er levende beviser på, at det sagtens kan lade sig gøre at dyrke i jorden. - Det er simpelthen løgn, at det ikke kan lade sig gøre at dyrke i jorden, og hvis vi laver dyrkningsreglerne om, er jeg bange for, at vi udvander økologien. Så forsvinder vores marked, siger gartner Michael Jensen fra Lykkesholm.

Udtrykket agurketid kendes på tryk tilbage til 1897. Det er en oversættelse af tysk Sauregurkenzeit ’(de) sure agurkers tid’. Denne tyske betegnelse menes at være brugt spøgende af handlende i Berlin om den forretningsmæssigt stille tid om sommeren, hvor agurkerne modnedes i Spreewald ved Berlin og blev solgt i byen, bl.a. til at blive lagt i lage. Siden omkring 1850 spredte udtrykket sig fra Berlin som en faglig betegnelse hos dagspressens folk for den nyhedsfattige tid om sommeren, hvor aviserne må ty til beretninger om søslanger og lign. lutter stofmangel. Kilde: Dansk Sprognævn

Nye pakkemaskiner har gjort driften på Lykkesholm mere effektiv og reduceret udgifter til lønninger.

18

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

17. juni 2016 nr. 591

Små landbrug - store visioner ¤ ϐ af de små mikrolandbrug som i disse år skyder frem rundt om i landet MIKROLANDBRUG TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Ønsket om et varieret arbejdsliv, større arbejdsglæde og mere frihed udgør en væsentlig del af lønnen hos det voksende antal økologer, som trodser strukturudviklingen og basere deres tilværelse på et mikrolandbrug med forskellige former for lokal afsætning. Mens hovedparten af primærproduktionen i Danmark ender som mere eller mindre anonyme produkter på dagligvarekædernes hylder, drømmer mange om at etablere en specialproduktion af grøntsager eller kød og afsætte produkterne lokalt, men erfaringerne viser, at det kræver både stor tålmodighed og hårdt arbejde at gøre drøm til virkelighed. Når det alligevel lykkes for mange, hænger det i høj grad sammen med, at de, der vælger en tilværelse som ’mikroøkolog’, ofte er tiltrukket af en livsstil, hvor de ikke kun måler deres succes i tallene på bundlinjen. Mange af dem nævner derimod større frihed og mere arbejdsglæde som vigtige drivkræfter og en væsentlig del af lønnen for deres arbejde. En af dem er Johannes Loeb, som var med til at grundlægge det fællesskabsdrevne landbrug Yduns Have på Samsø. Her lever han og to andre af at dyrke og sælge 120 forskellige grøntsager fra et landbrug med 10 ha. dyrket jord, og han forventer at se Áere tilsvarende landbrug spire frem rundt om i landet. Fingrene væk fra tasterne - Men man skal gøre sig meget klart, hvad ens motivation er og være bevidst om, at det er en livsstil, hvor glæden ved at arbejde med landbruget er en del af lønnen, siger Johannes Loeb, der etablerede Yduns Have i 2014 som nyudklækket elev fra Kalø Økologiske Landbrugsskole. Uden en stor opsparing kunne det kun lade sig gøre, fordi han kunne leje gården, som siden er blevet overtaget af jordbrugsfonden SamsØkologisk. - Jeg har det godt med bevidstheden om, at jeg ikke har bundet mig for hele livet, og jeg kender ikke nogen af mine venner, som siger, at de har lyst til at arbejde det samme sted i 40 år, siger Johannes Loeb. Han har ikke lyst til at tilbringe hovedparten af sin arbejdsdag bag computeren, som det er tilfældet for mange af nutidens landmænd.

- Jeg vil mærke, se og røre de produkter, jeg laver. Det handler i bund og grund om at skabe madglæde, og det er i mødet mellem kunden og landmanden, man skaber den største madglæde. Lille gæld – stor frihed Også Ole Olesen fra Oles Gård ved Hammel kastede sig over landbruget uden anden kapital end et brændende ønske om at ændre discounttænkningen bag den hjemlige fødevareproduktion ved selv at gå foran og producere ’fantastisk mad’. På få år har han skabt en blomstrende virksomhed omkring salg af stenovnsbagte kvalitetspizzaer, hvor han selv producerer hovedparten af råvarerne på gårdens Àre ha og nogle lejede engarealer, hvor hans jerseykøer bliver fedet op. - Jo Áere penge man låner, jo mere binder man sig, og jeg vil ikke binde en masse penge i maskiner eller jord. I stedet for at købe jord til 160.000 kr. for en hektar giver det mere mening for mig at leje jord. Det giver mig frihed til at leve min drøm ud og lave lige det jeg vil, siger Ole Olesen, der beskriver sig selv som en iværksættertype, som ikke nødvendigvis har lyst til at være bundet til den samme produktion hele livet. Han fremhæver de ultimative fordele ved at have skabt sin egen lukrative niche uden at være tynget af en kæmpe bankgæld som friheden til selv at bestemme prisen på sine produkter og samtidig være sikret friheden til at kunne søge nye veje, hvis han en dag bliver træt af livet som pizzasælger. Spred risikoen mest mulig Modsætningen til hans koncept er mejslet ud i regnskabsstatistikkerne over forgældede mælkeproducenter og tvangsauktioner på landets mange langt større mælkebedrifter, som ifølge Ole Olesen er fanget i en ond spiral. Deres eneste produkt er knyttet tæt til verdensmarkedspriserne, og mælkeproducenternes eneste alternativ er at producere mere mælk til et allerede mættet marked, og det kræver ikke nogen højere handelseksamen at regne ud, hvad det har af konsekvenser. Også Johannes Loeb er meget bevidst om det risikable ved at blive afhængig af et enkelt produkt, og han advarer andre mikrolandmænd mod at lader sig friste til at gå efter en kortsigtet gevinst ved at satse på

en enkelt afgrøde, selv om en kunde lokker med en god pris. Hold fast i dine ideer For at sprede risikoen satser Yduns Have tværtimod på et stort udvalg af afgrøder som er udvalgt mere efter smag end høstudbyttet og som bliver solgt via Áere vidt forskellige salgskanaler. Lokale borgere, som i starten af sæsonen har givet et indskud til det fællesskabsdrevne landbrug, aftager ca. 10 procent. Knap dobbelt så meget bliver solgt i gårdbutikken. Andet grøntsager ender hos Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab, østjyske restauranter og specialbutikker, mens Aartiderne er den største enkeltkunde. - Hvis man formår at holde fast i det, man gerne vil, tror jeg, at der er en lønsom vej, siger Johannes Loeb, der betragter Tid til at tale med naboen Den holdning deler den tidligere Kalø-forstander Helge Bülow, som efter Áere års tilløb nu er klar til at give den fuld gas på landbruget ’Helges’, som ligger i udkanten af Nationalpark Mols Bjerge med udsigt over Kalø Vig. Da han stoppede på Kalø i 2011, blev han ansat som leder af et forskningsgartneri under Aarhus Universitet, mens familien på en tvangsauktion erhvervede et nedlagt kvæglandbrug med to ha jord og en del bygninger ved Grønfeldt på Djursland. - Jeg ville Ànde et sted, hvor jeg kunne realisere det gode liv ved at arbejde med naturen og med glade medarbejdere. Det handler om at skabe liv på gården, men jeg vil også have tid til at snakke med nabokonen eller

tage ned på børnenes skole og hjælpe med at lave en legeplads, hvis der er behov for det, siger Helge Bülow. Han har investeret masser af tid på at rydde op på gården og indrette to drivhuse af genbrugte vinduer. - Men det skulle ske stille og roligt, så jeg ikke Àk en stor gæld. Overalt på grunde er der bede med planter og buske – samlet over 100 forskellige. Gør som jeg har prædiket Lige nu har Helge Bülow forrygende travlt med jordbærhøsten og tre tidligere Kalø-elever bliver snart aÁøst af tre polske medarbejdere, som skal hjælpe ham gennem de kommende travle måneder, hvor der skal luges og høstes af de ca. 100 forskellige grøntsager, frugter og bær.

- Det kræver mange kompetencer og nu realiserer jeg det, som jeg har prædiket for Kaløs elever med at satse på stor diversitet og lokal afsætning. Næste step bliver at gøre gården til hjemsted for et lokalt fødevarefællesskab. Helge Bülow har desuden brugt en del krudt på at skabe en graÀsk identitet og gøre Helges kendt via Facebook, hvor kunderne løbende kan følge med i aktiviteterne på gården. Sammen med andre økologerne i området har han desuden skabt brandet Kalø Økologi og Helge Bülow ser store muligheder i erfaringsudveksling, fælles indkøb og maskinfællesskaber. - Det er rigtig spændende og bøvlet…, men jeg tror, det er fremtiden.

Ole Olsens har både køer og svin på bedriften, som han beskriver som sit private opgør med de discounttanker, som dominerer den hjemlige fødevareproduktion.

MAD & MARKED

17. juni 2016 nr. 591

Flere økologer tænker stort på små bedrifter Mens strukturudviklingen buldrer afsted med udsigt til færre og større landbrug har en gruppe innovative økologer skabt en lukrativ modtrend MIKROLANDBRUG TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det fællesskabsbaserede landbrug på Samsø Yduns Have får hvert år hjælp i marken af en håndfuld frivillige, og den 10 ha store grøntsagsbedrift er et godt eksempel på en nytænkende eksponet for de økologiske mikrobedrifter, som i øjeblikket spirer frem i hele landet.

“

Drømmen om en lille lokal fødevareproduktion deles af mange og gennem de seneste år har innovative økologer vist, at det er muligt at gå mod strømmen og skabe en bæredygtig produktion, selv om de kun råder over 10-20 ha landbrugsjord eller mindre. - Der er stadig ikke så udbredt, men i øjeblikket pibler de frem i hele landet, siger projektudvikler Else Torp Christensen fra Økologisk Landsforening. Via sit job har hun mødt en del af de nye ’mikroøkologer’, som også tæller et stort antal fritidslandbrug. Hun øjner dog en tydelig tendenser i retning af, at Áere beslutter, at de vil gøre produktion og salg af fødevarer til deres primære indtægtskilde, og det er primært den gruppe, hun arbejder med. Det er benhårdt arbejde For mange kan det ligne en idyllisk Morten Korch-drøm at etablere et lille landbrug, der sælger varerne lokalt. Det er dog fjernt fra virkeligheden, og dog. - Det er benhårdt arbejde, men samtidig kan det give et fantastisk liv, siger Else Torp Christensen. Hun betragter er de små arbejds-

intensive landbrug som en god måde at bremse strømmen af borgere, som Áytter fra land til by, og selv om der ikke Àndes statistiske opgørelser over antallet af rentable, økologiske mikrolandbrug, vurderer Else Torp Christensen, at vi endnu kun har set starten på en større bølge af små fødevareproducenter, som forstår at udnytter den store efterspørgsel efter lokale kvalitetsfødevarer og koncepter, hvor kunden har mulighed for den direkte kontakt ved at handle direkte hos producenten. Både en livsstil og en levevej - Før man overvejer at slå sig ned som mikroproducent med direkte salg fra gården, skal man gøre sig helt klart, om det er noget man vil leve af, siger Else Torp Christensen. Hun forklarer, at der er stor forskel på drømmen om at sælge lidt jordbær eller æg ved en vejbod til at opbygge et professionelt minilandbrug, som skal kunne brødføde en familie og evt. ansatte, og hendes råd er klart: - Hvis man drømmer om store biler og dyre ferierejser, skal man vælge en anden vej. At etablere et mikrolandbrug er et valg for hele familien, som skal være indstillet på, at der er tale om en særlig livsstil. Til gengæld kan man blive en vigtig spiller i lokalsamfundet, siger hun. Start småt – tænk stort De Áeste mikrolandbrug er enten baseret på salg af kød, æg og grøntsager i mange forskellige kombinationer. Mange starter med at sælge uforarbejdet frugt og grønt fra et stalddørssalg og den model kræver stort set blot et bord i skyggen for at komme i gang. Men ifølge Else Torp Christensen er der nogle helt basale forhold, som

Men man skal gøre sig meget klart, hvad ens motivation er og være bevidst om, at det er en livsstil, hvor glæden ved at arbejde med landbruget er en del af lønnen.

JOHANNES LOEB, YDUNS HAVE PÅ SAMSØ

Tidligere Kalø-forstander Helge Bülow har fundet friheden og arbejdsglæden på et mikrolandbrug i kanten af Nationalparken Mols Bjerge, hvor han har tid til at nyde en frisk jordbærsmoothie af egne bær og snakke med naboen.

Else Torp Christensen ser et stort potentiale i økologiske mikrolandbrug. landmanden skal tage stilling til, inden han åbner staldøren for kunder. Beliggenheden spiller ofte en meget afgørende rolle, men landbruget behøver ikke nødvendigvis at ligge klods op ad en befærdet vej, men erfaringerne viser, at beliggenheden i forhold til både private kunder og de valgte salgskanaler, ofte har stor betydning for salget. - Det er vigtigt, at man starter småt og sikkert, så man ikke sætter familien i stor gæld, pointerer Else Torp Christensen, som kender Áere eksempler på innovative landmænd, som gik for hurtigt frem og knækkede nakken, fordi de ikke havde helt styr på salgskanalerne. Det er ikke ensbetydende med, at økologiens iværksættere ikke må tænke stort. Tværtimod, men det kræver at landmanden er god til at tilpasse produktionen i takt med at efterspørgslen ændrer sig, og generelt er de små landbrug netop kendetegnet ved en stor Áeksibilitet og omstillingsparathed. Sæt den rigtige pris - Det er vigtigt at have et brand og en identitet, som binder produkterne sammen. Man skal tilbyde kunderne noget unikt, som de ikke kan købe andre steder. Det skal gøre det til en oplevelse at handle på gården, men man kan sagtens gå sammen i lokale netværk med andre producenter, hvor man sælger hinandens produkter. Men når man gør det, er det vigtigt, at man er tro mod sit koncept og råvaregrundlag, pointerer Else Torp Christensen. På den måde kan landmændene få afsat små mængder af varer, som ikke har nok volumen til detailhandlen, og her er prissætningen vigtigt. Hun oplever, at mange nyetablerede landmænd begår den fejl, at de ikke får prissat deres produkter højt nok og end ikke de mest idealistiske økologer kan leve af arbejdsglæde alene. - Man er nødt til at regne på sine produktionsomkostninger og tidsforbruget, så man ved, hvad man tjener på de forskellige produkter. Det kan tage lige så lang tid at passe 100 høns som 10.000 høns i en stald med masser af automatik.

ØKOLOGI & ERHVERV

19

Crowdfunding bag ny gårdbutik i Lejre LOKALT SALG: Når Johanne Schimming til sommer åbner gårdbutik på gården Hegnsholt i udkanten af Allerslev i Lejre Kommune har hun allerede knyttet bånd til mange af de fremtidige kunder, da hun har valgt at skaffe penge til at etablere butikken via crowdfunding. Ifølge Lejrelokalavis.dk har borgere fra Lejre og omegn efter kun tre ugers kampagne allerede bidraget med 15.000 kr. til gårdbutikken. - Vi skal dog helst op på det dobbelte det vil sige 30.000 kroner for også at kunne Ànansiere installering af strøm, varelager og inventar, fortæller Johanne Schimming, som er medlem af Økologisk Landsforenings nye udvalg for gårdbutikker og lokalt salg.

Brug af buræg giver Hjem-Is rød næse IS: Hjem-Is har overtrådt sine egne etiske regler ved at benytte sig af buræg. Nu skal der strammes op, erkender selskabet over for DR Syd. Det er i strid med virksomhedens egne etiske regler. Ifølge dem skal alle æg i isen være økologiske eller fra frilandshøns. Når de karakteristiske lyseblå Hjem-Is biler ringer med klokken, er forventningen derfor, at isen er produceret med økologiske æg eller frilandsæg. Det slår selskabet sig op på, men det er kikset i tre af selskabets 70 produkter, afslører Dyreværnsorganisationen Anima.

Sølvmærke til Herlev og Gentofte Hospital OMLÆGNING: Som det første hospital i Region Hovedstaden, har Herlev og Gentofte Hospital opnået en økologiandel på over 60 procent, og har dermed fået det økologiske spisemærke i sølv. - I køkkenet glæder vi os i høj grad over sølvmærket i økologi. Personalet har Áere friske råvarer mellem hænderne, frem for poser med fx frosne grøntsager. Og patienterne får måltider af højere kvalitet serveret, siger hospitalets køkkenchef Michael A. Nielsen på Økologisk Landsforenings hjemmeside.

20

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

17. juni 2016 nr. 591

Find hullerne i Norges toldmur

De norske forbrugere foretrækker norske fødevarer, og salget af økologi går trægt, men det vokser med to-cifrede vækstrater fra et meget lavt niveau. Supermarkedskæden Coop Mega og Debio arbejder på at indføre et øko-mærke, der gør det muligt at skilte med butikkens økologiprocent efter samme model som de danske økologiske spisemærker.

Norsk økologi i tal

Det norske toldværn er den største udfordring for dansk økologis indtog hos vores nordiske nabo

Marked: Økologisk salg: 1,6 mia. kr. Økologiandel: 1,6 pct. Forbrug pr. borger: 401 kr Vækst i 2015: 15 pct. Landbrug Øko-areal: Øko-husdyr:

EKSPORT AF JAKOB BRANDT Hovedparten af den fremgangsrige danske økologieksport ender på nærmarkederne i de nærmeste nabolande, hvor Tyskland og Sverige tilsammen aftager 65 pct. Til gengæld går det mere trægt med at få de norske og Ànske forbrugere til at købe dansk økologi. Begge lande aftog i 2014 tre procent af den danske eksport. For at sætte mere skub i eksporten til netop de to lande var Økologisk Landsforening i sidste uge vært for et seminar i Aarhus, hvor Organic Export Academy gav deltagerne en indføring i udfordringerne og potentialet på det norske og Ànske marked. I den forbindelse var der udarbejdet markedsrapporter med oplysninger om de vigtigste indgange til de to landes dagligvarekæder og grossister, og på Áere områder ligner Norge måske den mest oplagte destination for danske varer. Tårnhøj norsk toldmur Men seminaret afslørede, at de danske produkter skal forcere Áere barrierer, på vejen til de norske butikker. - Dels har de norske forbrugere et meget fastlåst indkøbsmønster, dels ønsker seks ud af ti forbrugere at købe varer af norsk oprindelse, forklarer Anders Frederiksen fra Organic Denmark. Den største hindring er ubetinget den høje norske toldmur. Norge udnytter, at landet ikke er medlem af EU til at beskytte den hjemlige produktion. Der skal eksempelvis betales op til 160 procent i told for nogle typer salat, Áere ostetyper bliver ramt endnu hårdere, mens kødproducenter må hoste op med op til 120 kr. pr. kg kød, og ifølge udviklingsleder Tina Lippert, fra de norske økologers paraplyorganisation Oikos, er det nødvendigt at Ànde hullerne i toldmuren. Variable toldsatser - Tolden stopper for importen af mere specielle varer, og i de norske butik-

4,7 2,9

Danmarks økologieksport i 2014 Hård kritik fra Norges Rigsrevision For at tage mere hensyn til miljø og dyrevelfærd fastsatte Stortinget i Norge i 1999 en økologisk målsætning om at 15 procent af fødevareproduktionen og 15 procent af forbruget skal op på 15 procent i 2020. Politikerne ville bruge økologien som en spydspids til at gøre landbruget mere miljøvenligt og bæredygtigt, men regeringen har netop modtaget massiv kritik fra Norges Rigsrevision for slet ikke at gøre nok for at promovere økologien, som er langt fra de ofÀcielle mål om at både landbrugsproduktionen og forbruget af økologi skal nå 15 procent i 2020. Rigsrevisionen opfordrer det norske Landbruks-og matdepartement til at udarbejde en helhedsplan for omlægningsindsatsen. Den bør omfatte: ɻ Forskellige tiltag som stimulerer til øget omlægning og mindsker det nuværende frafald blandt de norske økologer. ɻ Større offentlige indkøb ɻ Flere generiske kampagner for økologi

Knap en fjerdel af den danske eksport af økologiske fødevarer ender i Norden. Hele 17 procent ender på det svenske marked, mens Norge og Finland kun napper tre procent hver.

Oceanien 2% Amerika 1% Asien 5% Øvrige Europa 8% Finland 3% Norge 3% Holland 6% Frankrig 7% Tyskland 48% Sverige 17% Kilde: Danmarks Statistik

ker er der et helt anderledes snævert udvalg af fødevarer end i Danmark, siger Tina Lippert. Toldsatserne er typisk højest på de produkter, som norske producenter selv kan producere, men uden for den norske sæson bliver tolden typisk sat ned på de varer, som ifølge de norske toldmyndigheder ikke er i direkte konkurrence med norske produkter. Det kan give interessante åbning er for danske producenter, vurderer Tina Lippert. Det gælder bl.a. færdiglavet, økologisk saft, diverse konserverede varer, babymad m.m. Kæderne er mere aktive Trods forbrugernes lidt tilbageholdende attitude over for økologiske varer begynder de største norske detailkæder så småt at få øjnene op for økologien. Det mærker man hos Oikos, og ifølge Tina Lippert får foreningen Áere henvendelser fra dagligvarekæder, som ønsker at tænke økologien ind i deres strategi. - Dagligvarekæderne begynder at blive mere aktive, og vi har fået

henvendelser fra både Rema 1000, NorgesGruppen og Coop. De står tilsammen for over 90 procent af salget, og da den norske produktion samtidig står i stampe eller er direkte faldende, kan det give åbninger for danske producenter. - De norske kunder og markedet ligner meget det danske. Kunderne går efter de samme parametre. Derfor er det nemt at overføre de danske markedsføringskampagne til det norske marked, pointerer Tina Lippert. Økologien spreder sig Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening glæder sig over, at der begynder at ske noget i Norge, og på eksportseminaret luftede hun en forventning om, at den store eksportfremgang på det svenske økologimarked vil sprede sig til nabolandene. - Sverige vækster meget, og hvis man kigger på, hvilke varer der går godt i Sverige, er der en stor mulighed for, at de også vil gå godt i Norge og Finland, siger hun. Analysebureauet Euromonitor forventer at især salget af økologisk babymad, bageriprodukter og ris vil

Norges økologiforbrug vokser Norge halter på alle punkter langt efter dansk økologi, men salget vokser år for år.

1800 MIO. DKR 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2007

2009

2011

2013

2015

Kilde: Landbruksdirektoratet

vokse meget i Norge i de kommende år, men også Áere andre områder kan være interessante. Mulighed for fælles fremstød Flere af deltagerne havde erfaringer med eksport til Norge, og hvis man vil ind hos Coop, nævnte Áere Coop Trading som den vigtigste indgang. Andre havde gode erfaringer med at eksportere til private label.

Flere oplever, at det er vanskeligt at få møder med de norske kæder, og Helene Birk oplyste i den forbindelse, at Organic Denmark har god kontakt til hele den norske detailhandel og har mulighed for at arrangere et fælles fremstød på kædeniveau, hvis der er interesse for det blandt en gruppe af de 70 pct. af foreningens 182 virksomhedsmedlemmer, som har eksportaktiviteter.

MAD & MARKED

17. juni 2016 nr. 591

Stor regning til andeslagteri i Struer Problemerne med for langsom nedkøling af ænderne kostede Dansk And 4 mio. kr., og selskabet er på jagt efter ny kapital ÆNDER AF JAKOB BRANDT

Der bliver igen slagtet ænder hos Dansk And A/S på havnen i Struer, hvor direktør Martin Daasbjerg kæmper for at udbedre de alvorlige ridser, det gav i lakken på det nyetablerede andeslagteri, da 1400 kunder returnerede ildelugtende ænder i dagene op til julen 2015.

Efter få ugers drift af slagteriet havde virksomheden ikke fået helt styr på køleprocessen, så mens julefreden sænkede sig over Danmark, havde den jyske andeproducent og slagteriejer travlt med at håndtere den kritiske situation. Problemerne opstod, da indmaden i ænderne ved en fejl ikke var blevet kølet hurtigt nok ned. Dermed Àk det nye andeslagteri den værst tænkelige start, og selv om slagteproceduren siden er blevet ændret, så Martin Daasbjerg i dag garanterer, at en gentagelse aldrig vil ske, satte julen 2015 tydelige spor i det årsregnskab, som Dansk And netop har offentliggjort. Løsning inden sommerferien - Dansk And valgte selv at tilbagekalde ænder fra hjemmemarkedet, da

kølekæden på specielt indmad ikke var overholdt. Tilbagetrækningen kostede Àre millioner kroner, skriver Dansk And i regnskabet, hvoraf det fremgår, at det samlede underskud havnede på 5,1 mio. kr., da der var en del ekstraudgifter i forbindelse med indkøringen af slagteriet. Egenkapitalen er opgjort til minus 3,3 mio. kr., og Dansk And arbejder i øjeblikket på at skaffe ny kapital, og selskabet oplyser, at det har fået ’positivt tilsagn’ fra Áere investorer, og at en aftale forventes at falde på plads på denne side af sommerferien. Før de igangværende forhandlinger er afsluttet, ønsker Martin Daasbjerg dog ikke at oplyse Áere detaljer om, hvem der er på vej til at skyde penge ind i andeslagteriet. Dansk And overtog i 2014 det tidligere Jutland-slagteri på havnen

i Struer. Her er der siden investeret godt 17 mio. kroner i nyt produktionsudstyr, så slagteriet nu er indrettet til produktion af hele ænder, opskæring og pakning. Markedet vokser markant Af regnskabet fremgår det, at markedet for økologiske ænder vokser voldsomt. - Vores produktsortiment rammer perfekt ned i et marked i vækst. Udviklingen i produktion af økologiske ænder er eksploderet siden 2013 med en stigning på 293 procent. Dansk And har en markedsandel på 98 procent, skriver Dansk And, som forventer, at slagtningen af ca. en halv mio. ænder vil give ’et mindre, positivt resultat’ i indeværende år.

Bilka har succes med antibiotikafrit svinekød

Foderet gør forskellen Hele forskellen ligger i foderet, oplyser direktør hos fødevaregrossisten Tamaco Karsten Deibjerg Kristensen. - Vi giver grisene fermenteret foder. Det har lidt samme effekt, som når mange af os spiser yoghurt for at have en balanceret tarmÁora. I foderet bruger vi fermenteret raps og tang, der går ind og styrker grisenes immunforsvar, så de ikke bliver syge, siger Karsten Deibjerg Kristensen.

21

Is Fra Skarø håber på eksporteventyr EKSPOR: Dansk eksport af økologi boomer, og et af de steder, det kan mærkes, er på den fynske ø Skarø. Her har den økologiske Skarø Is, der fremstilles med birkesaft og sukkertang fået kunder over hele verden. - Sydkorea, Japan, Singapore, Thailand, Malaysia og seneste også Tyrkiet, remser direktør Martin Jørgensen til TV2 Fyn. En fjerdel af selskabets produktion afsættes allerede uden for landets grænser, og Skarø Is har tidoblet deres produktionskapacitet for at blive klar til at eksportere endnu mere. - Vi får besøg fra Japan først i næste måned, og vi er lige ved at skulle sende vareprøver ud til den samme kunde. De har været villige til at betale de her 8000-10.000 kroner for at få transporteret vareprøven derud. Det borger for en vis seriøsitet, siger Martin Jørgensen.

Aldi trækker i øko-tøjet TEKSTILER: Den tyske discountkæde Aldi har netop igangsat en løbende udskiftning af alt medarbejdertøj i Europa, så Aldi-medarbejdere fremover vil være iklædt GOTS-certiÀceret, økologisk arbejdstøj. Det sker som led i en fælles strategi, som også omfatter de op mod 2000 Aldi-medarbejdere herhjemme, skriver kæden i en pressemeddelelse.

Et samarbejde mellem Bilka, den tidligere Friland-direktør Karsten Deibjerg Kristensen og Tamaco gør det nu muligt at købe kød fra grise opdrættet helt uden brug af antibiotika De danske forbrugere kan nu sætte gaÁen i en ny slags grisekød. En ny fodertype betyder, at grisene kan opdrættes helt uden brug af antibiotika, og forbrugere landet over har netop for første gang kunnet Ànde kødet i køledisken, skriver FødevareWatch. Og ifølge en pressemeddelelse fra Dansk Supermarked går salget forrygende. I første omgang har to udvalgte jyske landmænd omlagt produktionen til antibiotikafri produktion, men den markante efterspørgsel på kødet betyder, at Áere landmænd godt kan begynde at overveje at omlægge deres produktion.

ØKOLOGI & ERHVERV

’Nordisk Tapas’ består af økologiske kulkiks, durumkiks, speltkiks, fuldkornskiks, og rugbrødskiks, som bliver bagt af tre bornholmske bagere og sælges for 40 kr. i Kvickly.

Tre bornholmske bagere puster nyt liv i Oxford-kiks Kulkiks, durumkiks, speltkiks, fuldkornskiks, og rugbrødskiks er de første produkter i den økologiske kikse-serien Nordisk tapas KIKS AF JAKOB BRANDT De bliver lanceret af den tidligere afdelingschef i Kraft Foods, Lasse Vinderslev, som har overtaget det hæderkronede kikse-mærke Oxford biscuits. Oxford-mærket var gennem mange år ejet af hans tidligere arbejdsgiver, men Kraft Foods har ikke anvendt brandet siden 2010, da fødevarekoncernen har valgt at produ-

cere sine kiks under mærket Lu. Ifølge Lasse Vinderslev er der stadig over en tredjedel af de danske forbrugere, som husker Oxford.

som i generationer har været kendt for de bornholmske rugkiks. Den sidste kiks i pakken bliver leveret af Bager Mortensens fra Nexø.

Tre kiks fra Thorsens nye bageri De tre førstnævnte kiks bliver produceret hos bager Jan Thorsen i Hasle, og især kulkiksen er et nyt pust til kategorien, da den er tilsat vegetabilsk kul. Det giver kiksen en mørk skiffergrå farve. Før årsskiftet Áyttede Jan Thorsen til et nyt og større bageri i en bygning, som tidligere husede Hasle Bank. Det var nødvendigt for at få plads til bageriets voksende produktion af økologiske speltsnack og de nye Oxford-kiks. Fuldkornskiksen er tilsat ristede sesam- og hørfrø, og den bliver bagt hos bager Jesper Dam fra Åkirkeby,

På vej med mere økologi Nordisk tapas-serien Àndes allerede i Kvickly, og i løbet af efteråret vil kiksene også være at Ànde i Meny. Ud over Nordisk tapas forhandler Oxford biscuits konventionelle Marie Kiks, Digestive og Havrekiks, som bliver produceret i Holland, men Lasse Vinderslev oplyser, at han arbejder på Áere økologiske varianter - både af de klassiske kiks og den nye bornholmske kikseserie samt kiks, som bliver tilsat forskellige typer grøntsager. - Jeg tror rigtig meget på, at økologi er fremtiden, siger kiksedirektøren.

Skimmel åd overskud på Bornholms Mosteri REGNSKAB: Bornholms Mosteri kom ud af 2015 med underskud på 1,4 mio. kr. efter at Àrmaet måtte tilbagekalde et stort antal Áasker med økologisk æblemost og rabarberdrik Selv om salget af saft- og mostprodukter fra Bornholms Mosteri voksede i 2015 endte virksomheden med et minus på knap halvanden million kr. på bundlinjen. Det negative resultat fremgår af det netop offentliggjorte årsregnskab og det kan ifølge mosteriets ledelse primært tilskrives de ekstraordinære omstændigheder omkring tilbagekaldelse og destruktion af et større parti produkter efter fund af skimmelvækst. Adm. direktør Morten Kolind oplyser, at skimmelvæksten blev opdaget i januar og var af en særlig hårdfør type fra Asien, som ikke bliver slået ihjel ved de temperaturer, som mosteriet tidligere pasteuriserede sine produkter ved. For at undgå en gentagelse har mosteriet ændret pasteuriseringsprocessen.

22

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

17. juni 2016 nr. 591

Éť ANNONCER

„ TID & STED Juni 23. juni kl. 17-22. Skt. Hans Aften med mad & drikke, musik, bĂĽl og hygge. Kl. 18: Rundvisning v/ Jens Thejsen. EntrĂŠ 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn. Rørthvej 132, 8300 Odder. Se mere pĂĽ okologienshave.dk. Arr: Ă˜kologiens Have. 23. juni kl. 18.30-22.00. Sankt Hans aften HMCS@FDQ DM ĆŚ NJ GDJRD kloge koner Forundringens Have pĂĽ Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej, 8, 6950 Ringkøbing. Først bydes der pĂĽ en fortryllende ur-

tesuppe kogt pü midsommerens krydderurter samt pandekager med rabarberkompot. Oplysninger hos Birtha Toft, tlf. 2344 9594, E-mail: oeko@vestjyllandshojskole.dk. Pris: 60,- (børn gratis). Arr: Forundringens Have.

der 3 ĂĽr: gratis. Arr: Forundringens Have.

29. juni kl. 17.00-20.30. Aftensmad i Forundringens Have, Skraldhedevej, 8, 6950 Ringkøbing. En spÌndende aften som vÌkker dine smagsløg og taler til din Ìstetiske sans. Tilmelding: senest dagen før. Kontaktperson: Birtha Toft, tlf. 2344 9594, mail: oeko@vestjyllandshojskole.dk. Pris: Voksne: 75,- børn: 50,- un-

29. november - 2. december. Agromek 2016. MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning. Kom forbi Ă˜kologisk Landsforening pĂĽ stand nr. D3356. Se mere pĂĽ www.agromek.dk. Arr: Agromek.

Juli 5.-7. juli. Nordisk Kornseminar 2016. (se lidt lĂŚngere nede)

November

Godt kød fra glade køer! – økologisk og fra dyr, der har grĂŚsset pĂĽ naturarealer

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Nordisk Kornseminar 2016 5.-7. juli

Vi kan levere til büde private og storkøkkener! Kvaliteten af kødet er høj:

Vittrup Center, Børglum Klostervej 84, 9480 Løkken Det bliver vildt spÌndende, med foredrag og praktiske workshops om bagning, mølleteknik, smag, ernÌring og meget andet. Et sandt paradis for kornnørder! Vi hüber at se dig til arrangementet. Yderligere detaljer og tilmelding: www.kulturplanter.dk

• •

Fantastisk mørhed – krogmodnet i 4 uger Mere intens kødsmag og saftighed – blandt andet pĂĽ grund af grĂŚsset og urterne koen spiser.

Alle dyr er født og opvokset pü gürden, og vi er godkendt til salg af kød til videreforarbejdning.

Se mere pĂĽ hojvang-okologi.dk

Ole Sørensen – Højvang Ă˜kologi

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM Ă˜KOLOGI Mød os pĂĽ Hjørring Dyrskue Tid: Fredag 17. juni kl. 8.30 – lørdag 18. juni kl. 16.00 Sted: Halvorsmindevej 31, 9800 Hjørring Besøg Ă˜kologisk Landsforenings stand pĂĽ Hjørring Dyrskue 17. og 18. juni og fĂĽ en snak om økologi, muligheder ved omlĂŚgning, jordfrugtbarhed, samarbejde mellem økologiske husdyrproducenter og planteavlsbrug - og meget mere.

Planteavlsudvalget inviterer til

Bedriftsbesøg: Ă˜kologisk grĂŚskalv – fra restprodukt til kvalitetsprodukt Tid: Tirsdag 21. juni kl. 10-12 Sted: Michael Kjerkegaard, Tofthøj Møllevej 50, 7321 Gadbjerg Kontakt: Iben Christiansen, 6197 4909 Se dyrene og hør om erfaringerne med at ophøje økologiske tyrekalve af malkerace til et rentabelt økologisk kvalitetsprodukt. Arrangementet er gratis men tilmelding er nødvendig senest 18. juni med en mail til tilmeld@okologi.dk skriv "Ă˜kologisk GrĂŚskalv" i emnefeltet, samt navn, telefonnummer og antal deltagere i e-mailen.

hos Jens Krogh, Tarpvej 15, 6870 Ă˜lgod

Ă˜kologiske markforsøg – sorter af byg, hvede og havre Tid: Torsdag 23. juni kl. 13–15.30 Sted: I marken i nĂŚrheden af Hydevadvej 56, 6230 Rødekro Arrangør: Seges Ă˜kologi og Syddansk Ă˜kologi Se og hør om sortsforsøgene, herunder fedt og protein i havre samt forsøg med fem sortsblandinger af byg m.h.p. ukrudtskonkurrence og nĂŚringsstofforsyning. Foruden arrangørerne er der indlĂŚg fra Nordic Seed og Københavns Universitet. Se programmet i Ă˜Ls kalender: okologi.dk/kalender Markvandring: Grøntsager pĂĽ Korsmedergaard Tid: Onsdag 29. juni kl. 19-21 Sted: Korsmedergaard, Gl. Viborgvej 210, 8920 Randers NV Kontakt Peter Søndergaard, 6197 4903 Se og hør om økologisk grøntsagsdyrkning og hønsehold. Korsmedergaard dyrker 35 ha med 55 forskellige kulturer pĂĽ friland og i nybyggede tunneller samt ĂŚbler, kirsebĂŚr og blommer. 14.000 høns leverer gødning til grøntsagerne. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig senest mandag 27. juni kl. 12 med en mail til tilmeld@ okologi.dk. Skriv "Grøntsags-markvandring pĂĽ Korsmedergaard" i emnefeltet samt navn, telefonnummer, e-mail og antal deltagere i mailen.

PLANTEFAGLIG DAG den 22/6-2016 kl. 10-15

Bliv klogere pĂĽ: • Biogas – se anlĂŚgget hos Jens og hør om drift, udfordringer og gevinster. OplĂŚg: FĂĽ højere markudbytter med biogasgylle v/ Michael Tersbøl, Ă˜kologisk Landsforening • Recirkulering – Indfasning af alternativer til konventionel husdyrgødning – Hvad er status? v/ Søren Bilstrup formand for planteavlsudvalget og Michael Tersbøl, Ă˜kologisk Landsforening • Samarbejde – en mulighed for bedre sĂŚdskifter og bedre økonomi v/ Mads E. Mortensen, Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark • Optimering af grovfoderudbytter og gødningsstrategier – besøg i forsøgsmarken v/ Janne Aalborg Nielsen, Ă˜kologisk Landsforening • Vi ser pĂĽ proteinafgrøder hos Jens LĂŚs mere og tilmeld dig pĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender. Tilmelding er nødvendig senest den 19. juni af hensyn til forplejning.

LĂŚs mere og tilmeld dig arrangementer pĂĽ Ă˜kologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/kalender

/økologikonsulenterne.dk

17. juni 2016 nr. 591

23

ØKOLOGI & ERHVERV

$1121&(5 ɽ Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller

Find vej til lokal økologi på

www.lokaløkologi.dk

Sidste avis før

sommerferien udkommer 1. juli med deadline 21. juni

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Praktikplads søges. Står du og mangler en elev til dine køer, så giv mig et kald. Astrid Andersen, tlf. 2180 3511. Kan starte pr. 1. juli.

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

KORT & GODT

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Økologiske hestebønner købes. Flydende gødning, kompost + kompostorm sælges. www.greenf.dk. Henvendelse tlf. 5152 3774. Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

ØKOLOGI

ERHVERV

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Arbejde - Køb Salg - Bytte Har du, hvad du behøver, eller har du for meget af noget? - og hvordan ser det ud efter sommerferien?

DANSKE ØKOLOGISKE OPDRÆTSFISK OG MUSLINGER

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

for dig og for naturen

Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

Produktionsleder til Svanholm Vil du spille en aktiv rolle i fremtidens økologi? Og har du lyst til at bo eller færdes i et levende storkollektiv? Så er du måske den produktionsleder, vi søger til markbruget på Svanholm Gods. FOTO: PER ARNESEN OG ALEX MIKKELSEN

Når økologien er det vigtigste – også ved indkøb af fisk og muslinger.

Læs mere: Link til Den Europæiske Hav- og fiskerifond: http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/emff/index_da.htm

www.okofisk.dk

Siden 1978 har vi spillet en aktiv rolle i at etablere økologi i Danmark. Pionerånden lever stadig, så du skal brænde for at udvikle dyrkningsformerne og vores forretningsmodel. Læs hele opslaget på svanholm.dk

ØKOLOGI

ERHVERV

De næste numre Udkommer 1. juli

Annoncedeadline 21. juni

Nr. 592

12. aug. 26. aug. 9. sep. 23. sep. 7. okt.

2. aug. 16. aug. 30. aug. 13. sep. 27. sep.

593 594 595 596 597

28. okt. 11. nov. 25. nov. 9. dec.

11. okt. 1. nov. 15. nov. 29. nov.

598 599 600 601

Se oplysninger om annoncering på

Svanholm Gods

økologiogerhverv.dk

BAG OM ØKOLOGIEN ... ERHV

ERV

ID nr. 42742

ØKOLOGI ERHVERV

GIV ET GRATIS ABONNEMENT

LOG I

Til hvem skal vi sende Økologi & Erhverv to gange gratis?

Har du en samarbejdspartner, kunde, leverandør, kollega, nabo, bedste ven eller familiemedlem, som du gerne vil introducere til økologi? Så er Økologi & Erhverv et rigtig godt sted at starte. Du er vores læser, og du kender avisen, synes du også, at andre skal have glæde af Økologi & Erhverv, så send en mail til hmo@okologi.dk med modtagerens navn og adresse. Skriv ’gaveabonnement’ i emnefeltet. - så sender vi gaven for dig.

Økologi & Erhverv udkommer hver anden weekend

ERHVERV

ØKOLOGI & ERHVERV • TLF. +45 87 32 27 00 • AVIS@OKOLOGI.DK

ØKOLOGI

ØKO

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ avis@okologi.dk ØKOLOGI

ERHVERV

17. juni 2016 nr. 591

Eksport af dansk øko-knowhow Efter to intense uger kan 19 deltagere fra organisationer i syv udviklingslande nu rejse hjem med kufferterne og mobilerne fulde af inspiration fra Danida-kurset ’Sustainable Agriculture’. SEMINAR TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det er andet år i træk, at Økologisk Landsforening er medvært for det internationale økologikursus, som i år blandt andet bød på virksomhedsbesøg på Aarstidernes forsøgslandbrug og nyindrettede pakkeri på Barritskov Gods i Østjylland. - Det var en sjov oplevelse for kursisterne at se frugt og andre varer fra deres hjemlande komme gennem pakkeriet, og de er meget betagede af Aarstidernes koncept og forretningsmodel, siger Per Rasmussen,

der er international konsulent i Økologisk Landsforening. På besøg i Lejre Kommune Kursisterne tilbragte også en dag i Lejre for at høre om kommunens ambitiøse øko-strategi. Det blev desuden til et besøg i Økologiens Hus i Aarhus, og kursisterne betoner, at de tager masser af nyttig knowhow med hjem fra Danmark, selv om de danske produktions-, markeds- og klimabetingelserne er meget anderledes end de, der kendetegner deres hjemlande. - Ugandas regering har endnu ikke vedtaget et sæt regler for den økologiske certiÀcering, men vi håber det sker i løbet af tre-fem år, forklarer Tracy Allen, NOGAMU og James Mutebi, Caritas Kampala, som begge kommer fra Uganda. De er med i en gruppe på syv deltagerne fra de østafrikanske landbrugsorganisationer, som i de senere år har arbejdet sammen med Økologisk Landsforening i en række udviklingsprojekter, der har involveret op mod 10.000 landmænd om-

Billeddokumentationen er i orden, når 19 deltagere i ’Sustainable Agriculture’ vender hjem efter to ugers seminar i Danmark, hvor de blandt andet besøgte Aarstidernes forsøgslandbrug og pakkeri i Barrit. kring såkaldte Family Farmer Learning Groups (FFLG). Inspireret af dansk model FFLG som er inspireret af afrikanske metoder og forÀnet af danske økologer, ligger bl.a. til grund for den model, man i Danmark har for at leve op til kravene om obligatorisk sund-

hedsrådgivning i malkekvægsbedrifter. Nu er det også den danske knowhow omkring markedsudvikling, PR og afsætning, der ’eksporteres’. Ifølge de østafrikanske gæster er der nok at tage fat på, da de afrikanske bønder står over for mange udfordringer, og netop i disse år udfor-

dres de af, at klimaforandringer, som især har ændret på regnen, men i første omgang håber de at få hjælp til at udvikle det lokale økologimarked hele vejen fra bonde til kunde. - Vi kan lære utroligt meget af danskerne om både landbrug, logistik, pakning og markedsføring af økologi, siger Tracy Allen.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

Udnyt hullerne i toldmuren

5min
page 20

Flere økologer tænker stort på små bedrifter

5min
page 19

Nu må solen godt skrue lidt ned

10min
pages 17-18

Nye maskiner til økologer

4min
page 13

Salget er gået helt agurk

4min
page 16

En verden af muligheder

5min
page 6

Øko-plantetræf hos LMO

4min
page 12

Økologer efterlyser politisk handling

25min
pages 7-11

Fra udfasning til indfasning

5min
page 5
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.