25 minute read
Økologer efterlyser politisk handling
Situationen er velkendt: En økologisk dyreholder har tilkaldt dyrlægen, for et dyr skal i medicinsk be handling. Dyrlægen kommer, behandler dyret og efterlader en pakke medicin, så landmanden efter dyrlæge ns anvisning kan afslutte behandlingen. Samtidig indberet ter dyrlægen den udleverede medicinmængde til det centrale register V etStat.
Men der er et problem, siger blandt andre Økologisk Landsfor ening, ØL. - Me dicinen udleveres i store pakninger, fordi dyrlægerne i Dan mark ikke har tilladelse til at åbne pakningerne og kun udlevere den medicin, der skal bruges her og nu til den aktuelle behandling. Resul tatet er, at landmanden skal bruge tid på senest fem dage efter afsluttet behandling at få indleveret den o verskydende medicin til destruktion, fordi økologiske landmænd - i mo dsætning til de konventionelle landmænd - ikke må ligge inde med medicin. Det giver et stort res sourcetab, når så megen medicin de strueres. Det Ànder vi uetisk. Ligesom vi heller ikke Ànder det hensigtsmæssigt, at de centrale statistikker tegner et misvisende billede af medicinforbruget i det økologiske landbrug, siger fagpolitisk chefkon sulent Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening, som i årevis har arbejdet for at få ændret reglerne.
Er pr oblemet et problem?
Søren Pape Poulsen fra Konservativt Folkeparti er én af de politikere i F olketinget, som har støttet økologernes ønske. Han har senest bedt miljø- og fø devareminister Esben Lunde Larsen svare på, om mini steren vil komme landmændene til undsætning, så deres medicinregnskaber kan blive mere retvisende. Esbe n Lunde Larsen har svaret, at ”Fødevarestyrelsen vurderer, at overskydende medicin ikke udgør et problem i et omfang, der belaster medicinregnskabet hos den enkelte landmand.”
I årevis har blandt andre Økologisk Landsforening ønsket, at reglerne for udlevering af veterinærmedicin ændres. EU er på vej med en ny forordning, der imødekommer økologernes ønske; men de danske sundhedsmyndigheder er tilbageholdende med at støtte EU-Kommissionens og EU-Parlamentets forslag
VETERINÆRMEDICIN AF IRENE BRANDT
0LGOHUVRPGLVVHDQYQGHVLVW¡UUHOVHVRUGHQHQPONJG\U 'HWHUFDPO PHQDOOHSURGXNWHUV OJHVLPOÁDVNHU'HWEHW\GHUDWKDOYGHOHQDI PHGLFLQHQVNDOERUWVNDIIHVRJGHVWUXHUHVQnUEHKDQGOLQJHQHUDIVOXWWHW)RWR ,UHQH%UDQGW
Dette svar er resulteret i en hen vendelse til miljø- og fødevareministeren fra ØL, Den Danske Dyrlægeforening, DDD, og Økologisektionen u nder Landbrug & Fødevarer. De tre organisationer skriver: ”Undertegnede organisationer henvender sig, fordi vi vil sikre os, at Fødevarestyrelsens oplysning om, at problemstillingen ikke belaster landmændenes medicinregnskab, ikke fører til den opfattelse, at pro blemet ikke er en byrde for landmændene. Det er en byrde. (…) Der e r tale om en belastende og unødvendig byrde for en række økologiske landmænd og dyreholdere i øvrigt. Derudover forekommer det som u ansvarlig og uetisk omgang med medicin og ressourcer, når større mængder medicin bliver kasseret.”
I notatet behandler enheden også de forhandlinger om en ny ve terinærlægemiddelforordning, der pt foregår i EU. Hvis forordningen vedtages i EU og derefter implemen teres i Danmark, ville de økologiske landmænd blive imødekommet på ønsket om mere Áeksible regler for behandling af veterinærmedicin i Danmark. Men dette forslag ønsker enheden ikke gennemført: ”Lægemiddelstyrelsen er særlig opmærksom på forslaget, artikel 91, stk.2, og Ànder ikke, at læge midlernes kvalitet og sikkerhed iagttages tilstrækkeligt med en sådan lø sning.”
EU har løsningen
I foråret 2015 lykkedes det ØL ef ter Áere forsøg, at få Sundheds- og ældr eministeriet til at invitere en række organisationer til et møde om problematikken. Derefter brugte ministeriet et år på at analysere pro blemstillingerne. Dette arbejde blev i april i år afsluttet med et notat. I notatet imødekommer ministeriet ikke på ét eneste punkt de ønsker, erhvervet har til nye, danske regler for udlevering af veterinærmedicin.
Ministeriets enhed for Psykiatriog Lægemiddelpolitik, der har skre vet notatet, afviser både forslaget o m en postkassemodel, som L&F efterlyser, og ØL’s og DDD’s forslag til en procedure for ompakning eller omhældning af medicin.
Af notatet fremgår det også, at forhandlingerne i EU efter enhedens opfattelse, endnu er på et meget tidligt stadie.
Dette er ØL, DDD, samt Vete rinærmedicinsk Industriforening ikk e enig med enheden i. Derfor har de tre organisationer skrevet til Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde. ”Organisationerne er (…) af den opfattelse, at processen er frem skreden, og det er meget vigtigt, at de r indhentes et dansk, politisk mandat, vedrørende stillingtagen til artikel 91, stk.2.”
EU Kommissionens forslag vil give dyrlæger adgang til at udlevere afmålte medicinmængder, gennem en detailhandlergodkendelse af dyrlægerne. EU Parlamentet ønsker endnu lettere adgang og foreslår, at der ikke skal stilles krav om en detailhandlergodkendelse. I stedet skal dyrlægerne have tilladelse til
)DJSROLWLVN FKHINRQVXOHQW 6\ELOOH .\HG IUD NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KDU N PSHW L nUHYLV IRU DW In UHJOHUQHIRUXGOHYHULQJDIPHGLFLQWLOEHKDQGOLQJDI¡NRORJLVNHG\U QGUHW
at udlevere afmålte mængder af medicin.
Organisationerne efterspør ger derfor også en redegørelse fra Su ndheds- og ældreministeriet, af hvordan ministeriet vil afklare den danske position på ovenstående, og de gør opmærksom på, at alle berørte interessenter i Danmark er enige om, at det er uansvarligt og uetisk ud fra en ressourcemæssig betragtning, at danske dyrlæger ikke kan udlevere afmålte mængder medicin. De understreger også, at de danske praksis er i direkte mod strid med tilkendegivelser fra både EU-Parlamentet og EU-Kommissionen, om at dyrlæger kun må udlevere den mængde antimikrobiel v eterinære medicin og receptpligtig veterinærmedicin, der kræves til den behandling, de har ansvaret for. ”Det er organisationernes opfat telse, at der er politisk opbakning til at tilv ejebringe denne mulighed i Danmark. Organisationerne Ànder det derfor meget problematisk at Sundheds- og ældreministeriet – som det fremgår af notatet – mod arbejder EU Kommissionens forslag artikel 91, stk.2,” skriver organisationerne i afslutningen på henvendelsen.
P arlamentarisk forbehold
Da DDD og ØL Àk notatet i hænde, bragte de også sagen op over for Folketingets Miljø- og fødevareud valg: ”Det er (…) med stor beklagelse, at vi kan konstatere, at de danske myndigheder ikke kan bakke op om forslaget, som det er fremsat.”
Foreningerne opfordrer ligele des Miljø- og fødevareudvalget til at handle hurtigt, da sagen allerede nu behandles i EU.
Miljø- og fødevareudvalget har derefter bedt Sophie Løhde forholde sig til henvendelsen fra ØL og DDD: ”Danmark opretholder et parla mentarisk forbehold til forslagene,” sv arer Sophie Løhde. Men ministeren har endnu ikke bedt hverken F olketinget eller tingets Europaudvalg om at tage stilling til, hvordan Danmar k skal stemme, når sagen i nær fremtid skal til afstemning i EU’s Ministerråd.
MARK & STALD
AF ERIK ANDERSEN, KVÆGCHEF, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
FØRSTE SLÆT I HUS OG HVA’ NU?
Siloer og markstakke er fyldte med første slæt græs. For nogen lidt sent; få Àk det til den tid, de havde planlagt. Ikke mindst de høje temperaturer i slutningen af april satte voldsom turbo på græssets udvikling, og skridningen var fremskredet en del steder. Nu gælder det om at få overblik over mængde og kvalitet. Ikke mindst for at kunne tage stilling til, om der skal høstes yderlig afgrøde pga. den verserende tørke, som har meldt sig tidligt i år. Andet slæt vil helt sikkert mange steder give mindre end forventet, også fordi første slæt mange steder har givet et pænt udbytte - det viser erfaringerne fra tidligere år med store første slæt høstet lidt sent. Det er vigtigt at få overblik over, hvad du nu har på lager og vur dere andet-tredje slæt, selvom det er svært, for lige pludselig er det tiden at tage stilling til helsæd. Heldigvis for jer, der har majs, er den kommet rigtig godt fra start, men den udgør de Áeste steder kun en mindre del af den samlede grovfoderforsyning. Det er vigtigt at få overblik over, hvad du nu har på lager og vurdere andettredje slæt, selvom det er svært, for lige pludselig er det tiden at tage stilling til helsæd
“
Har du bestilt snitning med måleudstyr, er tallene jo klar, når stakken er lukket. Hvis ikke, er det ud med målebånd og tom mestok for at beregne stakkenes indhold. Efter tre-Àre ugers ensileringstid kan man udtage analyse, og det SKAL gøres. Det duer ikke at vente med at analysere mellem en tredjedel og halvdelen af årets grovfoderhøst til efteråret; dertil er der alt for meget på spil i forhold til at disponere tilskudsfoder og evt. yder lig høst af f.eks. helsæd, ribbehøst m.m. Det gælder om at have det samlede overblik løbende som grovfoderhøsten skrider frem.
Energi-, protein- og mineralindholdet er afgørende for de næste dispositioner, du skal tage omkring grovfoderhøsten. Er første slæt blevet lidt tungt fordøjeligt, er det med at være på dupperne resten af slættene i 2016. Mangler der protein, må du vurdere, om kløverudviklingen er god, eller om du skal dække ekstra af på indkøbt foder. Sommerferien nærmer sig, og sælgerne er begyndt og røre på sig. Det er godt at være forberedt. Tag mineralanalysen med. Den siger meget om, hvad jorden bidrager med, og giver derfor god information til gødningsplanen sammen med viden om dyrenes korrekte mineralforsyning.
En af de store velfærdsfordele ved sam- eller vekselgræsning er, at parasittrykket på arealet reduceres, da dyrene for det meste ikke deler parasitter. Foto: Karen Munk Nielsen
ϐ
med fordel afgræsse samme naturarealer - enten på samme tid eller efter hinanden. På den måde kan Þ¤ arealet, få en mere effektiv den føde, de fra naturens side foretrækker
SAMGRÆSNING
AF MAJBRIT TERKELSEN
Det er højsæson for afgræsning, græsset gror det bedste, det har lært. Naturarea lerne er ingen undtagelse, men det gælder både for uønskede og ønskede planter. Ved at lade Áere dyrearter afgræsse sam me naturareal opnås en mere effektiv udnyttelse af arealet. Især opvæksten af vedplanter kan bedre holdes nede ved brugen af Áere dyrearter, og naturplejen bliver på denne måde udført mere effektivt. - Den helt store gevinst ved at afgræsse med Áere dyrearter er bedre naturpleje. Det handler om at lægge en afgræsningsstrategi, som tager hensyn til dyrenes velfærd, sikrer, at dyrene opnår et ordentligt udbytte af græsningsarealet, og at økonomien i naturplejen er god, herunder at kravene for at søge tilskud til afgræsning af naturplejeområdet er opfyldt og tilfalder dyreholderen, fortæller økologikonsulent Bjarne Hansen, Økologisk Landsforening, som er forfatteren bag folderen ’Naturpleje med samgræsning’. Afgræsning med Áere dyrearter kan foregå samtidig, kaldet samgræsning, eller i en rotation hvor dyrene kommer efter hinanden, kaldet vekselgræsning.
Køer før får
En af de store velfærdsfordele ved især vekselgræsning er, at parasittrykket på arealet reduceres, da dyrene for det meste ikke deler parasitter. Mange parasitters livscyklus vil gå i stå, hvis de optages af et dyr af en anden art end dens vært. Den optimale afgræsningsstrategi til at reducere parasittrykket på et areal er først at lade kreaturer afgræsse området og derefter lukke får på arealet. Er der mulighed for få heste til at afgræsse arealet, vil parasittrykket blive begrænset betydeligt.
En anden fordel ved at have kvæg før får, er deres måde at afgræsse på. Kreaturer river græsset af med tungen og græsser derfor ikke så dybt. Fårene æder gerne det korte græs som kvæget efterlader, og afgræsningen bliver på den måde mere effektiv og økonomisk.
Þ
Overordnet set har de græssende dyr til hensigt at holde uønskede planter nede og fremme de ønskede planters vækst på arealet. Får kan, fordi de græsser meget selektivt, bruges strategisk til dette, men de skal også benyttes varsomt omkring ønskede, følsomme planter. Plantediversiteten og hensynet til at bevare ønskede plantearter på arealet skal indgå i strategien når får indgår i naturpleje. - Hvis får afgræsser et areal med den uønskede engbrandbæger i et tidligt tørt forår, så vil fårene æde de første skud af engbrandbæger, og på den måde reducere dens vækst. Får bør derimod ikke græsse på arealer med blomstrende orkideer, forklare Bjarne Hansen.
Kend planterne
Vekselgræsning kan altså forbedre naturplejen, såfremt afgræsningen bliver gjort korrekt. Det kan være en fordel at få registreret plantearterne på arealet inden dyrene lukkes ud, så du kan lægge en plan for den optimale afgræsning, der både er til gavn for naturen og for dyrene.
Artiklen er led i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterneterne og Miljø- og Fødevareministeriet
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
En af de dyreholdere der har gode erfaringer med sam- og vekselgræsning er Jakob Kortegaard. Han bor lige midt i et stort fredet område i Himmerland ved Sjørupgårder Sø og Tandrup Sø, hvor hans Sortbroget Jysk Malkekvæg og Ertebøllefår sørger for nænsom naturpleje og bl.a. sikre levesteder for sjældne orkideer. Jakob er ikke i tvivl om at der er værdi i at benytte Á ere dyrearter til naturpleje, da dyrenes forskellighed kan udnyttes. - Det er dejligt at kunne bruge dyrene til det de oprindeligt er lavet til, nemlig at afgræsse. De er afgræsningsspecialister på forskellige områder og der nyder naturen godt af, fortæller Jakob Kortegaard.
Egentlig stammer interessen for at holde både kvæget og fårene fra at Jakob gerne vil bevare de gamle
Græsningsdyr
Majbrit Terkelsen er økologikonsulent i Økologisk Landsforening.
Økologisk Landsforening har udgivet web-håndbogen ’Naturpleje med samgræsning’, hvori fordele og udfordringer ved samgræsning beskrives. Find mere information om naturpleje med samgræsning på okologi.dk og se en video, hvor Jakob Kortegaard fortæller om sit arbejde med naturpleje. Jakob Kortegaard drager fordele af samgræsning i sit arbejde med naturpleje. Foto: Karen Munk Nielsen
ɻ Kvæg: Stammer fra åbne skove. Æder et bredt udvalg af planter; foretrækker græsser. Æder gerne nye skud af tagrør og siv og tramper resten ned. Velegnet til de Á este naturtyper.
ɻ Får: Stammer fra buskstepper. Er søgende selektive i fødevalg. De udvælger typisk det mest næringsrige foder. Er meget følsomme over for leverikter, egner sig godt på overdrev, heder og strandenge.
ɻ Geder: Stammer fra buskstepper og kratskov i bjergene. De er effektive kratryddere og holder invasive arter nede. De topgræsser og æder gerne buske, urter og yngre træer. Kan ikke gå på våde områder.
ɻ Heste: Steppedyr, der græsser selektivt. Græsser dybt af de planter de kan lide, går uden om andre. Æder gerne bark, grene og blade. Kan give slidproblemer. Deres opfarende sind og tunge hove gør større racer problematiske i samgræsning og på publikumsarealer. husdyrracer som ellers er i stærk tilbagegang. Nu vil han ikke undvære at have begge dele det er nemlig en fordel for økonomien. - Økonomien er den største udfordring ved naturpleje som driftsgren. Jeg er afhængig af at få tilskuddet eller betaling for afgræsning fra lodsejere, hvilket ikke altid er en selvfølge. Ved at have Á ere dyrearter bliver min produktion mere robust, i og med jeg afsætter forskellige produkter. Er prisen lav på det ene produkt, er den ikke nødvendigvis lige så lav på det andet, og det er med til at holde en stabil indkomst.
Artiklen er led i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger, der støttes af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
MARKVANDRING
Nordic Seed, Dyngby Sorter til økologisk dyrkning
Torsdag d. 30. juni kl. 13.00
Vi mødes hos Nordic Seed A/S, Grindsnabevej 25, Dyngby, 8300 Odder
• Sortsforsøg i hestebønner. Vigtige egenskaber i sortsudvikling til økologi
Turen fortsætter til økologisk landmand Helge Kjær Sørensen, Gyllingnæsvej 24, 8300 Odder
• Sorter, blandinger og populationer i vårbyg og vinterhvede til økologisk dyrkning
Yderligere information:
Jens D. Jensen, Nordic Seed, tlf. 5190 4334 Tove M. Pedersen, SEGES, tlf. 8740 5492
Markvandringen er en del af projekterne FREJ og FABARES
Sønderjylland Havre, vårbyg og vårhvede
Torsdag d. 23. juni kl. 13.00
Vi mødes i nærheden af Hydevadvej 56, 6230 Rødekro (Marken ligger ved sidevejen til Hydevadvej med samme vejnavn lige nordøst for ejendommen).
• Havre med gode foderegenskaber til afskalning • Screening af vårbyg og vårhvede til økologisk dyrkning • Sorter og nye sortsblandinger af vårbyg med udvidede registreringer af bl.a. ukrudtskonkurrenceevne
Yderligere information:
Tove M. Pedersen, SEGES, tlf. 8740 5492, Birgitte Popp Andersen, Syddansk Økologi, tlf. 7436 5080
Markvandringen er en del af projekterne FREJ, MixBar og Afskallet havre til økologiske husdyr.
Nordvestjylland Sorter, grønne proteinafgrøder og radrensning
Mandag d. 4. juli kl. 19.00
Vi mødes nord for Glarbjergvej 45, 7620 Lemvig og kører rundt til forsøgene i området.
Kom og se spændende forsøg med • 16 sorter af hestebønne • 16 sorter af vårbyg og 6 sortsblandinger • Havre med fokus på fedt og protein • Grønne afgrøder til højværdi protein • Radrensning i vårbyg, vårhvede og hestebønner
Yderligere information:
Inger Bertelsen, SEGES, tlf. 4034 2171 Ingvard Kristensen, Lemvigegnens Landboforening tlf. 4030 0985
Markvandringen er en del af projekterne Afskallet havre til økologiske husdyr, MixBar, FREJ, FABARES, Optimek og OrganoFinery.
Bornholm Havre, hestebønner og rækkedyrkning
Torsdag d. 14. juli kl. 9.30 - 14.00
Vi mødes på Årsballevej 7, 3700 Rønne og kører til forsøg og marker
• Forsøg med 17 sorter af havre med fokus på fedt og protein • Hestebønner, dyrkning og sorter • Radrensning og efterafgrøder i økologisk planteavl
Tilmelding ved Bornholms landbrug, 300 kr/deltager. Arrangeret i samarbejde med Bornholms landbrug og Gefion.
Yderligere information:
Darran Thomsen, SEGES, tlf. 2331 3739, Henning Hervik, Gefion tlf. 4033 1310, Ole Harild, Bornholms Landbrug tlf. 5690 7810
Markvandringen er en del af projekterne Afskallet havre til økologiske husdyr, FABARES og ROWCROP.
Noteringen
X Svin
Basisnotering (70,0-94,9) uge 24: 10,00 kr.
Friland A/S giver i uge 24 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,50 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 24: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 13,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
X Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 24: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.093,29 kr. (+11,70). Kg-regulering: 12-25 kg: 17,47 kr. 25-30 kg: 16,50 kr. 30-40 kg: 17,86 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
X Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 24: Kalve u/12 mdr.: 4,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 11,50 kr./kg, kontrakttillæg 4,00 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 7,75 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 8,50 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 8,50 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,00 kr./kg., kontrakttillæg: 2,50 kr./kg. Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.
X Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
ͲͳͲͲͲȀ¤ϐ¤
AF ANNA-CHRISTA BJERG
Ikke desto mindre dyrker økolog Torsten Wetche quinoa på 5. år. De første Àre år som del af et GUDP-projekt i samarbejde med Sven-Erik Jacobsen fra Københavns Universitet. Projektet skulle bane vejen for dyrkning af den Sydamerikanske plante i Danmark. Svend-Erik Jacobsen har avlet på quinoaen gennem en årrække, for at tilpasse den til det danske klima. Ud over Torsten Wetche har tre an dre økologiske avlere været med i projektet gennem de Àre år, og i år er mindst to af de andre fortsat på egen hånd, ligesom Torben Wet che.
Motivationen for at dyrke quinoa
Torsten Wetche begyndte med at dyrke quinoa, fordi han synes, det er spændende at dyrke en ny afgrøde, og at det er kedeligt altid at lave det samme. Han havde ikke nogen for
Quinoa er en vanskelig afgrøde, der ikke er hjemmehørende i Danmark
SPECIALAFGRØDE
ventninger hverken til udbyttet eller til markedet, men ville blot være med som en af de første på en ny afgrøde, samle viden og erfaring. - Hvis der så viser sig et marked for quinoa, så er jeg Àrst mover, griner han. Det er mest attraktivt at være blandt de første med noget nyt. - Det er svært at vurdere, hvad udviklingen i vegan og glutenfri produkter bliver, og om de kommer til at fylde på hylderne, siger Torsten Wetche. Der er jo mange andre glutenfri produkter, f.eks. hestebønner, boghvede, linser, havre m.Á. Quinoaens styrke er, at den er både glutenfri, har et højt proteinindhold og en god sammensætning af aminosyrer.
Fra intet udbytte til 1000 kg/ha
De første to år var der intet udbytte, og det tredje år var der et ganske lille udbytte fyldt med ukrudtsfrø. Quinoaen blev i starten sået med en almindelig såmaskine og efterfølgende ukrudtsstriglet.
Fjerde år gik Torsten Wetche over til at dyrke efter grønsagsdyrkningssystem, det gik bedre, og da han samtidig ramte tidspunktet for de 2 første radrensninger efter fremspiring godt, lykkedes det at høste 1000 kg/ha.
Årets afgrøde står Áot, og det er svært at Ànde mælderne for bare quinoaplanter (Vi Ànder dog en, som altid). Sådan var det ikke de foregående år, hvor marken gik til i ukrudt og quinoaen ikke rigtig blev til noget.
Den helt afgørende 1. radrensning
Den første radrensning er afgørende, og det er vigtigt, at den foretages med det samme planterne er spiret. Quinoaen kommer op 4-6 dage efter den er sået, og skyder derefter ikke i vejret den første måned. I stedet skyder rødderne nedad, for at sikre plantens adgang til vand, derfor bliver første radrensning så vigtig, da alt andet vokser hurtigere end quinoaen den første måned.
Torsten har radrenset første gang med en gammeldags radrenser med manuel styring, da planterne var så små, at man knap kunne se dem. - Nogle gange kører man efter sporene, fordi de spæde planter omtrent ikke kan ses, siger han. Han er i tvivl, om en kamerastyring ville være i stand til at se dem på det tidpunkt.
Torsten Wetches quinoamark ser godt ud her i starten af juni. Foto: Anna-Christa
Ikke en besværlig afgrøde
Quinoaen kræver ikke meget, når den først er kommet op og er blevet radrenset. Sygdomme har den næsten ingen af, ingen kendte i hvert fald. Måske er det fordi, den ikke er så udbredt og der ikke er nogen smitte, men i hvert fald har Torsten Wetche hverken hørt om eller oplevet sygdomme. Den kræver ikke gødning, det er en nøjsom plante, der er vant til at klare sig på tørre skråninger i Andesbjergene. Når den, som her, ligger et gunstigt sted i sædskiftet efter kløvergræs, kan gødning slet ikke komme på tale, og den er ret tørkeresistent.
Høst og tørring
- Quinoaen kan høstes med en almindelig mejetærsker, det er ikke noget problem, siger Torsten Wetche og forsætter: - Dog skal høsttidspunktet rammes ret præcist, da den er slem til at spire i akset efter modning.
Han forklarer, at hvis quinoaen modner, og der kommer regn, før man får høstet, så får man problemer med spiring i akset. Tørringen efter høst er også vigtig, frøene skal have luft med det samme – ellers klumper de og rådner. Lige når de er høstet, har de en let klistret overÁade, der gør, at de let klumper. Frøene skal graves igennem og løsnes for at sikre, at de bliver luftet og tørret, så hurtigt som muligt, da de ellers kan klistrer sammen og mugne. Et godt tørreri er vigtigt.
Afsætning af sidste års høst
Det ser ud til, at det er lykkedes Torsten Wetche, at blive en af de første med udbytte, erfaring og viden om dyrkning af quinoa. Hans ca. 2000 kg quinoa fra sidste års høst af 2 ha er gået til såsæd til de øvrige danske producenter, men også til hele Europa, f.eks. Italien, Frankrig, Spanien, Kroatien, Norge og Finland. Han har fået frøet størrelsessorteret og har hørt, at det er spiret godt hos de øvrige danske producenter. - Prisen er ca. 20 kr. pr. kg til landmanden. Den kan måske falde, hvis det lykkes at reducere den risiko, der er ved at dyrke quinoa. Dyrkningen i verden stiger og priserne er tredoblet på 3 år, siger Torsten Wetche og fortsætter: - Dyrkning med grønsagsdyrkningssystem er dyrere end traditionel dyrkning af landbrugsafgrøder og kræver derfor en høj afgrødepris. Afgørende for et godt resultat er sædskifte, etablering og den 1. radrensning.
Quinoa er en svær afgrøde at dyrke, men ikke umulig. - Den er sværere end korn og lettere end grønsager, mener Torsten Wetche.
Quinoamarken 2016
ɻ Areal: 3 ha ɻ Forfrugt: Kløvergræs ɻ Såbed: Formet med en bedformer efter grønsagsdyrkningssystem.
Bedformeren fræser dels jorden med to lidt forskudte fræsere og planerer derefter jorden. Det giver et helt plant og Ànmuldet såbed. ɻ Såning: Med en enkeltkornssåmaskine den 1. april. Den sår præcist et korn ad gangen i en ensartet dybde på 1,5-2,0 cm. ɻ Udsædsmængde: 3 kg/ha af sorten Titicaca. ɻ Ukrudtsbekæmpelse: Radrenset to gange efter fremspiring.
Der forventes ikke Áere radrensninger. Nu er quinoaen så høj og veludviklet, at den kan vokse fra det ukrudt, der er i rækken, hvor radrensningen ikke er nået ind. ɻ Gødning: Quinoaen er sået efter kløvergræs og er en meget nøjsom plante, så den får ikke yderligere gødning end det, der er i jorden efter kløvergræsset. ɻ Forventet høst: August
- De enligt levende vilde bier Àndes især om foråret, senere i løbet af foråret og sommeren bliver humlebierne mere talrige. I rødkløver er humlebierne, de mest effektive bestøvere. Honningbier kan også klare bestøvningen, men sandsynligvis kan de kun nå ned og klare bestøvningen på varme dage, hvor nektaren står højt i kronrøret.
Thomas Vang Jørgensen har observeret, at på varme dage kan der være massivt træk af honningbier i rødkløveren: - Det er lige som om der er en motorvej i luften hjemme fra bistadet og ud i rødkløvermarken. Fordelen ved humlebier er, at de også er aktive, når vejret er køligere. Ved at kombinere humlebier og honningbier bliver kløveren bestøvet både, når det er køligt, og når der udvikles Áere blomster i en varm periode, kan honningbierne bestøve de blomster humlebierne ikke kan nå, fordi de er væsentligt færre end honningbierne.
18 økologiske producenter i projekt BeeFarm registrerer forekomsten af vilde bier og deres levesteder på bedriften tre gange i løbet af sæsonen
Vilde bier i Danmark og resten af Europa er i tilbagegang. Det betyder forringet dyrkningssikkerhed for insektbestøvede afgrøder og manglende bestøvning af vilde planter.
Med på registreringstur
Producent af rødkløver Thomas Vang Jørgensen har lavet registre ringer tre gange i løbet af 2015 i og omkring en anden rødkløvermark. Her i 2016 er rødkløvermarken Áyt tet et nyt sted hen, og det er derfor en ny tur i år.
De tre ture forår (maj/juni), sommer (juni/juli) og sensommer (august) går rundt til 12 naturtyper på bedrif ten. På et luftfoto er turen markeret med de 12 steder, hvor Thomas Vang Jørgensen skal observere og registre re, og så har han fået et skema, der skal udfyldes for hvert sted.
Registreringerne omfatter de føderessourcer og redesteder, der er til bierne. Blomster kan Àndes i hegn, vejkanter og markskel, skovbryn, ved vandløbs- og søbredder, i vedvarende græsmarker eller på enge og overdrev, i stendiger, som blomstrende afgrøder og i haver.
Redestederne kan være i faste, lodrette og ubevoksede markkanter, pletter med bar jord, døde træer, om råder med kvas eller døde grene, stendiger eller stenbunker og halmballer.
Thomas Vang Jørgensen har et traditionelt hegn plantet af Hedeselskabet, der er bl.a. Hvidtjørn, Eg, Ahorn, Mirabel, Syren, Californisk gedeblad med en undervækst af diverse vilde planter, som også giver blomster i løbet af året.
Her i starten af juni er der både hvide, gule og lilla blomster. Thomas Vang Jørgensen har lige sået en pollen og nektarblanding fra DLF ud, for at bierne skal have noget at trække på og trives, når rødkløveren er færdig med at blomstre. Det er første gang, og han har ikke erfaringer med det endnu.
Biernes aktivitet
Yoko L. Dupont fra Aarhus Universitet, Bioscience var med på turen og fortalte:
Køber humlebier til sin rødkløvermark
Thomas Vang Jørgensen siger: - Jeg blev først fuldt opmærksom på humlebiernes betydning for udbyttet i rødkløver, efter at jeg er begyndt at købe humlebier.
Thomas Vang Jørgensen køber 2 Áamingokasser á 3 humlebifamilier pr. ha fra Borregaard Bioplant og sætter dem ud i rødkløvermarken lige når blomstringen starter. Thomas Vang Jørgensen synes, han kan konstateret et merudbytte: - Der er en bedre bestand og mere i tanken, tæt på humlebiernes bo.
Desuden arbejder han på, at hans bestand af humlebier forøges, ved at nogen af de dronninger, der Áyver ud fra de indkøbte boer efter ca. 6 uger i marken, forhåbentlig bygger bo i nærheden.
Ifølge Yoko L. Dupont vides der ikke nok om effekten af udsætning af humlebier. Der er muligvis risiko for smitte af parasitter og sygdomme til den vilde bestand af humlebier samt honningbier. Det er et forskningsområde, der er interesse for i disse år.
Vilde bier på din ejendom BESTØVNING
AF ANNA-CHRISTA BJERG Økologisk rødkløverproducent Thomas Vang Jørgensen og Yoko L. Dupont fra AU, Institut for Bioscience bedømmer om der er blomsterføde og redesteder til vilde bier i det første hegn på turen rundt på Thomas Vang Jørgensens ejendom. Foto: Anna-Christa Bjerg Agerhumle (Bombus pascuorum). Foto: Yoko L. Dupont Hullet i jorden i midten af billedet kan være indgangen til et bibo. Bierne skal helst have noget fri jord, for at kunne bygge bo. Her et typisk redested ved overgangen fra mark til hegn. Foto: Anna-Christa
Specielt frugt- og frøavlere er opmærksomme på værdien af humlebier og andre vilde bier for udbyttet af deres afgrøder.
Derfor er ni økologiske frugtavlere og ni økologiske producenter af rødkløver involveret i projektet, hvor de har indvilget i at gå en forudbe stemt rute rundt til forskellige naturtyper på deres bedrift tre gange i løbet af sæsonen og hver gang notere forholdene (blomster og redesteder) for vilde bier i et skema for hver na turtype, f.eks. hegn, skovbryn og vejkanter.
Projektet er et samarbejde mellem Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet og Aarhus Universitet, Bioscience og kører i perioden 2014-17.
