4 minute read
Kulstof øger jordens frugtbarhed
MARK
STALD
AF KAREN MUNK NIELSEN, KOMMUNIKATIONSKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING
VIKKE UDVIDER PROTEIN-MENUEN
Fodervikke til modenhed kan blive en af fremtidens ny proteinkilder til drøvtyggere. Herhjemme dyrker vi i dag primært vintervikke som grøngød ning og fodervikke til grøntfoder, men ikke langt syd for den danske grænse eksperimenterer tyske forskere med fodervikke til modenhed - og med ret lovende resultater.
Herwart Böhm fra det økologiske Tühn-Instituttet i Trenthorst fortalte på Plantekongressen i sidste uge om nogle af resulta terne fra disse forsøg, der også omfatter forskellige sorter af fodervikke i samdyrkning med korn. Böhms indlæg handlede om samdyrkning af korn og bælgsæd, og vikke skal dyrkes i blanding med korn pga. dens store biomasse. Der skal simpelthen noget langstrået korn til at holde den oppe. Af den grund har man i Tyskland valgt samdyrkning med havre. Havre har tillige den fordel, at den modner relativt sent, hvilket passer med vikken. Under de nordtyske forhold er der høstet i første halvdel af september. Kan vi dyrke vikke til modenhed, udvider vi paletten af valgmuligheder i det økologiske sædskifte og mindsker dermed risikoen for at løbe ind i sædskiftesygdomme.
“
Vikkefrø indeholder meget protein – i de tyske forsøg omkring 31-34 procent. Udbyttet er derimod svingende, men kan man skaffe passende sorter, er der basis for et interessant proteinudbytte. I de tyske forsøg var det sorten Slovena, der gav det største proteinudbytte pr. ha. og også større end hestebøn nerne i forsøget.
Kan vi dyrke vikke til modenhed, udvider vi paletten af valg muligheder i det økologiske sædskifte og mindsker dermed risikoen for at løbe ind i sædskiftesygdomme. Vikke deler ganske vist sygdomme med ærter og rødkløver, men skifter man mellem bælgsædsarterne ved hver rotation, vurderer i hvert fald Herwart Böhm, at man er på rette vej i forhold til at forebygge rodsygdomme.
Udsædsmængden i en vikke/havre-blanding bør være 60 vikkefrø og 150-170 havrekerner pr. m 2 . Det er relativt meget havre, men det er nødvendigt for at støtte vikkeplanterne. Forsøg med forskellig strålængde i havre viser, at høj havre hæver høsthøjden en smule. Ifølge Michael Tersbøl er det organiske materiale altafgørende for jordens frugtbarhed.
Kulstof øger jordens frugtbarhed
Det levende liv i jorden bør være omdrejningspunktet, når jordens frugtbarhed skal forbedres, mener planterådgiver Michael Tersbøl
FRUGTBARHED
TEKST OG FOTO: MAJA ELINE PETERSEN
'HUHUÁHUHIRUVNHOOLJHGHÀQLWLRQHUSnMRUdens frugtbarhed. Den mest gængse deÀQHUHU GHWVRPMRUGHQV HYQH WLO DWY UH vækstmedie og forsyne planter med næringsstoffer. Men ifølge Michael Tersbøl bør man have mere fokus på det levende liv i jorden. Det fortalte han til fagdagen Next Step på din Økologiske Vej, der blev afholdt af ØkologiRådgivning Danmark. - I jorden er der op til 16 ton levende organismer pr. ha. Det svarer rundt regnet til 15-20 dyreenheder, der arbejder XQGHU MRUGRYHUÁDGHQ IRUNODUHU 0LFKDHO Tersbøl.
Ifølge ham er det et billede, landmændene godt må have med sig, når de går ude på marken for på den måde at have større fokus på, hvordan det levende liv i jorden skal passes og fodres. Her er tilførslen af organisk materiale altafgørende, da det giver energi til jordlagets liv. Desuden er det organiske materiale strukturfremmende, hvilket øger jordens evne til at bære de tunge maskiner, samt funktionsfremmende, hvormed jordens evne til at lede vandet i jorden øges. Det organiske stof er derfor altafgørende for, at jorden er frugtbar.
Mere kulstof i jorden
Oplæggets hovedbudskab var at fortælle, hvordan landmændene kan få mere kulstof i jorden til at fremme jordens frugtbarhed. I den forbindelse er det vigtigere, hvordan der dyrkes, end hvad der tilføres, mener Michael Tersbøl. Græsmarker i sædskiftet er et af de absolut vigtigste instrumenter til at bygge kulstofpuljen op. I en græsmark vil kulstofpuljen årligt opbygges med op til halvanden ton pr. ha i de øverste 50 cm. Efterafgrøder er et andet tiltag, der er afgørende for at få mere kulstof i jorden. - Et af de punkter, hvor jeg ser, at vi som landmænd kan gøre mere, er ved at blive bedre til at anvende efterafgrøder. Jeg mener, de er afgørende for, at vi kan få mere kulstof ind, end hvad vi formår ved nuværende praksis. Noget af det, vi skal have undersøgt, er, om vi kan få en hurtigere etablering. Desuden skal vi se, RPYLNDQÀQGHQ\HW\SHURJEODQGLQJHUDI kraftige efterafgrøder, forklarer Michael Tersbøl.
Tilførslen af organisk materiale er også et vigtigt bidrag til at øge kulstofpuljen. Her er det oftest halm og husdyrgødning, der tilføres, men ifølge Michael Tersbøl skal landmændene til at tænke mere i hvilke kulstofholdige materialer, der kan tilføres udefra.
'HUÀQGHVPDQJHHNVWHUQHELGUDJWLO kulstof, der kan inddrages på bedrifterne. Haveparkaffald, naturgræs, tang og biochar er bare nogle eksempler på recirkulerede produkter, der kan være med til at skabe en sundere og mere frugtbar jord i markerne.
Reduceret jordbearbejdning er også en dyrkningsmetode Michael Tersbøl ser et potentiale i for økologer. Men for at det skal lykkes, skal der være nogle kraftige efterafgrøder til rådighed for at kunne udkonkurrere kvik, når ploven ikke indgår i driften.
ϐ
'HWHUYLJWLJWDWNHQGHMRUGHQVNXOVWRÀQGholdet, for at vide om ens driftspraksis hidtil har fremmet jordens frugtbarhed. Desværre er det de færreste landmænd, der gør det, til trods for at en jordprøve, GHU PnOHU MRUGHQV NXOVWRÀQGKROG LNNH er dyr. Budskabet fra Michael Tersbøl er derfor: - Få tjekket din praksis for kulstofbalance med et kulstoftjek, hvor vi fra rådgivningen beregner din kulstofbalance og via jordprøver tjekker for indhold af kulstof. Så har du udgangspunktet for din jords tilstand, og du kan derfra få en idé om, om din jord er på vej i den rigtige retning. /LJJHU NXOVWRÀQGKROGHW XQGHU pct., er det lavt, mens jorden er mættet ved 3 pct., forklarer Michael Tersbøl.
