Tør ikke undvære ploven

AF MAJA ELINE PETERSEN

Jesper Hansen spiller ’¤ϐŽ‡”‡–ƒ‰‡–‡”ǡ¤” han skal have bugt med ukrudtet på sin bedrift. Men økonomi og regler er oftest det, der afgør sædskiftet, på trods af at sædskiftet er omdrejningspunktet i en god ukrudtsbekæmpelse

UKRUDT

- Et solidt sædskifte indeholder en kløvergræsmark, og jo kortere tid der er imellem jo bedre, fortæller Jesper Hansen om, hvordan han holder ukrudtet nede på sin bedrift. Han driver en 124 ha økologisk planteavlsbedrift med hovedvægt på salgsafgrøder i form af korn, hestebønner, raps, kløverfrø, græsfrø, sukkermajs samt hokkaido græskar. - Af frøukrudt døjer jeg mest med agersennep, kamille, fuglegræs og hvidmelet gåsefod på mine marker. Kvik og tidsler er det største problem, når det kommer til rodukrudt, fortæller han.

På trods af at sædskiftet er nøglen til at holde ukrudtstrykket nede, er det ofte økonomi og regler, der afgør hvordan sædskiftet ser ud hos Jesper Hansen. - Jeg har ingen fast afgrøderotation. Hvis jeg får en god kontrakt for noget, så slår jeg til. Mit sædskifte

Ukrudtsbekæmpelsen er en vigtig del af arbejdet på Jesper Hansens økologiske planteavlsbedrift. Foto: Majbrit Terkelsen

påvirkes også af de begrænsninger, der er i økologireglerne for at kunne supplere med ekstra ikke-økologisk gødning. De regler er jeg nødt til at udnytte, hvis jeg vil have kvælstof nok til at dyrke kvælstofkrævende afgrøder såsom vinterraps. Derfor skal MHJKDYHPLQGVWSFWNY OVWRIÀNserende hovedafgrøder i sædskiftet samt en række efterafgrøder, fortæller Jesper Hansen.

Etableringen er vigtig

- Såtidspunktet udskyder jeg så længe som muligt for at undgå ukrudt. Jeg er gået over til rækkedyrkning, da jeg ikke følte, at jeg havde styr nok på frøukrudtet. Ofte går jeg til den gode side, når det kommer til mængden af udsæd. Når afgrøderne står tæt i rækkerne, har de en bedre konkurrenceevne over for ukrudt. - Kornafgrøderne blindstrigles, og hvis forholdene er til det, så strigler jeg også gerne, når korn går fra et til to bladstadiet, fortæller Jakob Hansen og fortsætter: - På min bedrift forårspløjer jeg det hele, da jorden bedst egner sig til dette. Jeg har ofte tænkt, at det kunne være rart, hvis ploven kunne undværes, men jeg tør simpelthen ikke, da jeg frygter, at rodukrudtet tager overhånd.

Milde vintre giver pletfrie æbler

De seneste to år har niveauet af æbleskurv ligget lavt. Som frugtavler er det guld værd, når skurven udebliver, men som forsker i æbleskurv må man søge efter årsagen

Siden 2012 har jeg fulgt æbleskurven tæt i mit arbejde med udvikling af metoden ”strategisk vanding” mod æbleskurv i projekterne ProtecFruit og FruitGrowth. Jeg har brugt det populære skurvvarslings program Rimpro/Fruitweb og samtidig målt udslyngningen af æbleskurvens ascosporer. Jeg har også vurderet det faktiske angreb af æbleskurv gennem årene, og det har givet overraskende oplevelser.

I 2015 forudsagde varslingsprogrammet 6 seriøse angreb af skurv LIRUnUHWPHQYHGK¡VWWLGYDUÁHUH af æblesorterne alligevel fri for skurvpletter, og selv i den skurvføl somme sort ’Elstar’ blev kun 22 % frasorteret pga. skurv. I 2016 blev der varslet 2 seriøse angreb af skurv i foråret, men der kom stort set ikke skurv i nogen sorter. I alle årene har den robuste sort ’Rød Aroma’ stort set været skurvfri, og forsøgene udføres i helt usprøjtede æbletræer.

Økologien blev forsømt

PLANTEKONGRES: På trods af at økologien er hastigt voksende, blev det økologiske landbrug kun nævnt i ganske korte vendinger til plantekongressens årsmøde. Generelt viste de seneste års XGYLNOLQJL¡NRQRPLHQHQÁRW fremgang for den økologiske produktion i Danmark. Især har økonomien for den økologiske svineproduktion haft en stærk positiv udvikling de seneste år. Dermed har den økologiske svineproduktion langt overhalet den konventionelle hvad angår driftsresultatet, hvor de lave afregningspriser har presset økonomien for de konventionelle svineproducenter og medført negative driftsindtjeninger. Den økologiske mælkeproduktion klarer sig også langt bedre end den konventionelle, der har oplevet en kraftig nedgang siden 2014. Derimod halter den økologiske planteproduktion stadig en anelse efter den konventionelle. Ifølge Ivar Ravn, Seges, er de økologiske planteproducenter presset af konkurrencen fra billigere importerede produkter, men den voksende mangel på danskproduceret økologisk proteinfoder og foderkorn kan være en mulighed for en øget indtjening.

Skurvsvampen har brug for regn

Skurvpletter på æbler skyldes svampesygdommen æbleskurv (Venturia inaequalis). Svampen overvintrer lige nu på de gamle, visne æbleblade på jorden. I de visne blades skurvpletter er der sporesække med ascosporer. De modner med tiden og bliver klar til at smitte de nye blade under løv springet.

Når der kommer kraftig regn slyn ges de sporer, som er modne, ca. 3 mm ud af sporesækken, hvorefter vinden fører dem videre til de nyudsprungne æbleblade. Det sker i Danmark fra sidst i marts, indtil sporepuljen er udtømt sidst i juni.

+YLV DVFRVSRUHUQH LQÀFHUHU GH unge blade, udvikles de såkaldte konidiesporer, der smitter videre til nye blade og til frugterne. Denne VHNXQG UH VPLWWHF\NOXV ÀQGHV hele sommeren, blot der er fugtigt nok.

Forklaring på de lave niveau af skurvangreb på Sjælland

En afgørende faktor for årets skurvniveau er mængden af smit stof i foråret. En mild vinter er guld værd for en frugtavler, fordi mikro organismer og regnorme nedbryder de gamle blade i det milde vejr. En meget mild vinter, som vi bl.a. havde i 13/14, efterlader ikke me get løv tilbage på jorden. En mild vinter visker så at sige tavlen ren, og året begynder med en meget lav risiko for skurv. Vintrene 14/15 og 15/16 var også ret milde, hvil ket giver en god forklaring på det lave skurvniveau de seneste år.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af akademisk medarbejder Maren Korsgaard, Københavns Universitet, Afdeling for Afgrødevidenskab

skurv. I 2016 var der 10 perioder, som kunne give sekundære skur vinfektioner, men ingen af perioderne var meget gunstige for infektion. Var smitten sket i foråret, ville den ikke blive opformeret i særligt stort omfang i sommeren 16. Næ sten samme situation havde vi i 2014 og 2015, hvor der i Taastrup kun var 3 perioder i hver sommer, som var meget gunstige for den sekundære smitte af skurv. I årene før var der 6-7 gunstige perioder for sekundær smitte, så de sene ste 3 somre har været dårlige set fra skurvens synspunkt. videre har været meget mild, så det lover godt for nedbrydningen af løvet og skurvsmitten. Det giver en god chance for endnu et år med lavt skurvniveau.

Projektet ProtecFruit er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internatio nalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.