MARK & STALD
27. januar 2017 nr. 603
Ă˜KOLOGI & ERHVERV
9
Tør ikke undvĂŚre ploven Jesper Hansen spiller ’¤ Ď?Ž‡”‡ –ƒÂ?‰‡Â?–‡”ǥ Â?¤” han skal have bugt med ukrudtet pĂĽ sin bedrift. Men økonomi og regler er oftest det, der afgør sĂŚdskiftet, pĂĽ trods af at sĂŚdskiftet er omdrejningspunktet i en god ukrudtsbekĂŚmpelse
Ă˜kologien blev forsømt
UKRUDT AF MAJA ELINE PETERSEN - Et solidt sÌdskifte indeholder en kløvergrÌsmark, og jo kortere tid der er imellem jo bedre, fortÌller Jesper Hansen om, hvordan han holder ukrudtet nede pü sin bedrift. Han driver en 124 ha økologisk planteavlsbedrift med hovedvÌgt pü salgsafgrøder i form af korn, hestebønner, raps, kløverfrø, grÌsfrø, sukkermajs samt hokkaido grÌskar. - Af frøukrudt døjer jeg mest med agersennep, kamille, fuglegrÌs og hvidmelet güsefod pü mine marker. Kvik og tidsler er det største problem, nür det kommer til rodukrudt, fortÌller han. Pü trods af at sÌdskiftet er nøglen til at holde ukrudtstrykket nede, er det ofte økonomi og regler, der afgør hvordan sÌdskiftet ser ud hos Jesper Hansen. - Jeg har ingen fast afgrøderotation. Hvis jeg für en god kontrakt for noget, sü slür jeg til. Mit sÌdskifte
UkrudtsbekÌmpelsen er en vigtig del af arbejdet pü Jesper Hansens økologiske planteavlsbedrift. Foto: Majbrit Terkelsen
püvirkes ogsü af de begrÌnsninger, der er i økologireglerne for at kunne supplere med ekstra ikke-økologisk gødning. De regler er jeg nødt til at udnytte, hvis jeg vil have kvÌlstof nok til at dyrke kvÌlstofkrÌvende afgrøder süsom vinterraps. Derfor skal MHJ KDYH PLQGVW SFW NY OVWRIÀNserende hovedafgrøder i sÌdskiftet samt en rÌkke efterafgrøder, fortÌller Jesper Hansen.
Etableringen er vigtig - Sütidspunktet udskyder jeg sü lÌnge som muligt for at undgü ukrudt. Jeg er güet over til rÌkkedyrkning, da jeg ikke følte, at jeg havde styr nok pü frøukrudtet. Ofte gür jeg til den gode side, nür det kommer til mÌngden af udsÌd. Nür afgrøderne stür tÌt i rÌkkerne, har de en bedre konkurrenceevne over for ukrudt. - Kornafgrøderne blindstrigles, og
hvis forholdene er til det, sü strigler jeg ogsü gerne, nür korn gür fra et til to bladstadiet, fortÌller Jakob Hansen og fortsÌtter: - Pü min bedrift forürspløjer jeg det hele, da jorden bedst egner sig til dette. Jeg har ofte tÌnkt, at det kunne vÌre rart, hvis ploven kunne undvÌres, men jeg tør simpelthen ikke, da jeg frygter, at rodukrudtet tager overhünd.
PLANTEKONGRES: Pü trods af at økologien er hastigt voksende, blev det økologiske landbrug kun nÌvnt i ganske korte vendinger til plantekongressens ürsmøde. Generelt viste de seneste ürs XGYLNOLQJ L ¥NRQRPLHQ HQ à RW fremgang for den økologiske produktion i Danmark. IsÌr har økonomien for den økologiske svineproduktion haft en stÌrk positiv udvikling de seneste ür. Dermed har den økologiske svineproduktion langt overhalet den konventionelle hvad angür driftsresultatet, hvor de lave afregningspriser har presset økonomien for de konventionelle svineproducenter og medført negative driftsindtjeninger. Den økologiske mÌlkeproduktion klarer sig ogsü langt bedre end den konventionelle, der har oplevet en kraftig nedgang siden 2014. Derimod halter den økologiske planteproduktion stadig en anelse efter den konventionelle. Ifølge Ivar Ravn, Seges, er de økologiske planteproducenter presset af konkurrencen fra billigere importerede produkter, men den voksende mangel pü danskproduceret økologisk proteinfoder og foderkorn kan vÌre en mulighed for en øget indtjening.
Milde vintre giver pletfrie Ìbler De seneste to ür har niveauet af Ìbleskurv ligget lavt. Som frugtavler er det guld vÌrd, nür skurven udebliver, men som forsker i Ìbleskurv mü man søge efter ürsagen Siden 2012 har jeg fulgt Ìbleskurven tÌt i mit arbejde med udvikling af metoden �strategisk vanding� mod Ìbleskurv i projekterne ProtecFruit og FruitGrowth. Jeg har brugt det populÌre skurvvarslingsprogram Rimpro/Fruitweb og samtidig mült udslyngningen af Ìbleskurvens ascosporer. Jeg har ogsü vurderet det faktiske angreb af Ìbleskurv gennem ürene, og det har givet overraskende oplevelser. I 2015 forudsagde varslingsprogrammet 6 seriøse angreb af skurv L IRUnUHW PHQ YHG K¥VWWLG YDU à HUH af Ìblesorterne alligevel fri for skurvpletter, og selv i den skurvføl-
somme sort ’Elstar’ blev kun 22 % frasorteret pga. skurv. I 2016 blev der varslet 2 seriøse angreb af skurv i forüret, men der kom stort set ikke skurv i nogen sorter. I alle ürene har den robuste sort ’Rød Aroma’ stort set vÌret skurvfri, og forsøgene udføres i helt usprøjtede ÌbletrÌer. Skurvsvampen har brug for regn Skurvpletter pü Ìbler skyldes svampesygdommen Ìbleskurv (Venturia inaequalis). Svampen overvintrer lige nu pü de gamle, visne Ìbleblade pü jorden. I de visne blades skurvpletter er der sporesÌkke med ascosporer. De modner med tiden og bliver klar til at smitte de nye blade under løvspringet. Nür der kommer kraftig regn slynges de sporer, som er modne, ca. 3 mm ud af sporesÌkken, hvorefter vinden fører dem videre til de nyudsprungne Ìbleblade. Det sker i Danmark fra sidst i marts, indtil sporepuljen er udtømt sidst i juni.
+YLV DVFRVSRUHUQH LQÀFHUHU GH unge blade, udvikles de sükaldte konidiesporer, der smitter videre til nye blade og til frugterne. Denne VHNXQG UH VPLWWHF\NOXV ÀQGHV hele sommeren, blot der er fugtigt nok. Forklaring pü de lave niveau af skurvangreb pü SjÌlland En afgørende faktor for ürets skurvniveau er mÌngden af smitstof i forüret. En mild vinter er guld vÌrd for en frugtavler, fordi mikroorganismer og regnorme nedbryder de gamle blade i det milde vejr. En meget mild vinter, som vi bl.a. havde i 13/14, efterlader ikke meget løv tilbage pü jorden. En mild vinter visker sü at sige tavlen ren, og üret begynder med en meget lav risiko for skurv. Vintrene 14/15 og 15/16 var ogsü ret milde, hvilket giver en god forklaring pü det lave skurvniveau de seneste ür. Sommeren 2016 var ogsü usÌdvanlig og ikke sÌrlig gunstig for den sekundÌre spredning af
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER
Af akademisk medarbejder Maren Korsgaard, Københavns Universitet, Afdeling for Afgrødevidenskab
skurv. I 2016 var der 10 perioder, som kunne give sekundÌre skurvinfektioner, men ingen af perioderne var meget gunstige for infektion. Var smitten sket i forüret, ville den ikke blive opformeret i sÌrligt stort omfang i sommeren 16. NÌsten samme situation havde vi i 2014 og 2015, hvor der i Taastrup kun var 3 perioder i hver sommer, som var meget gunstige for den sekundÌre smitte af skurv. I ürene før var der 6-7 gunstige perioder for sekundÌr smitte, sü de seneste 3 somre har vÌret dürlige set fra skurvens synspunkt. Lige nu har vi en vinter, der indtil
videre har vÌret meget mild, sü det lover godt for nedbrydningen af løvet og skurvsmitten. Det giver en god chance for endnu et ür med lavt skurvniveau.
Projektet ProtecFruit er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă˜kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
