Erstatter proteinafgrøder din bøf?

AF MAJA ELINE PETERSEN

Produktionen af kød er klimamæssigt en af de helt store syndere. Forskerne vil derfor udvikle nogle attraktive vegetabilske proteinholdige produkter baseret på en række udvalgte afgrøder. Afgrøderne har de valgt ud efter to præmisser: en række afgrøder, der har et højt proteinindhold, og en gruppe afgrøder, der har en høj proteinkvalitet. Den agronomistuderende Natalie Hoidal har det seneste års tid arbejdet på projektet som en del af sit speciale. Om projektet fortæller hun: - Vi undersøger ni forskellige afgrøder, og for hver afgrøde har vi 5-15 forskellige sorter. Afgrøderne stammer fra alle dele af verden. Nogle er lokalt tilpasset i Danmark, såsom forskellige ærter og bønner, men er gået i glemmebogen på grund af ændrede kostvaner. Andre

Protein2Food arbejder med:

Københavns Universitet har det seneste år været en del af det verdensomspændende projekt Protein2Food, der vil udvikle proteinholdige superafgrøder til de europæiske landmænd

PROTEINAFGRØDER

Målet med Protein2Foods er:

ɻ At udvikle innovative, omkostnings- og ressourceeffektive afgrøder, der har et højt proteinindhold med en positiv indvirkning på den humane sundhed, miljøet og biodiversiteten ɻ At øge kvaliteten og kvantiteten af proteiner fra udvalgte frøafgrøder (quinoa, amarant og boghvede) og bælgfrugter (lupin, hestebønne, kikært og linser)

Amarant til specialsalg

- Vi har haft stor succes med at dyrke amarant. Problemet er dog, at amaranten først modner så sent på året, at det er for vådt til at høste med maskine. Vi har derfor været nødsaget til at håndhøste, forklarer Natalie Hoidal og fortsætter: - Før vi har fundet nogle amarantsorter, der har de kvaliteter, vi ønsker - som eksempelvis tidlig modenhed - må vi nok forvente, at der går 15 års tid, da vi først lige er gået i gang med at arbejde med amarant, og planteforædling med udvælgelse og krydsning er en langsommelig proces.

Storskalaproduktionen af amarant ligger derfor ikke lige rundt om hjørnet, men Natalie mener dog, at små gårde godt kan dyrke amarant til specialsalg. Som eksempel nævner hun, at en dansk amarantdyrker afsætter amarantblade til den populære restaurant 108, lillebroren til NOMA.

Kommerciel dyrkning af quinoa

Quinoa har der derimod været arbejdet med i godt 20 år, hvor lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet Sven-Erik Jacobsen i samarbejde med landmænd og andre forskere har arbejdet på at tilpasse afgrøden til det danske klima.

I starten var den sene modning af quinoaen også en af de helt store udfordringer, hvor de måtte høste den så sent som ved juletid. I dag har de udviklet en quinoa, der kan høstes i september, og landmændene er så småt begyndt at dyrke quinoa kommercielt med en produktion på 15 hektar i 2016, et areal der forventes at forøges i 2017.

Gamle danske afgrøder

Natalie Hoidal ser også et comeback for de mere traditionelt dyrkede proteinafgrøder som ærter og bønner: - Jeg tror, at bevægelsen for lokale fødevarer og Ny Nordisk madlavning kommer til at sætte fokus på disse traditionelle afgrøder. Hestebønner er de danske landmænd allerede begyndt at dyrke, men det er en afgrøde, der bliver set på som foder til dyr og ikke menneskeføde. Det kræver derfor lidt at få ændret folks tankegang, hvis det skal have succes som fødevare. Hestebønner har dog også et stort potentiale som svinefoder, da det kan være et modsvar til importen af soja.

ɻ At forøge proteinproduktionen med 25 pct. gennem nye effektive forædlingsteknikker og optimeret afgrøde-management ɻ At forøge Europas landbrugsareal beregnet til proteinafgrødeproduktion med 10 pct. ɻ At accelerere overgangen fra indtag af animalsk-baseret protein til vegetabilskproduceret protein ɻ At øge Europas biodiversitet i landbruget ved at introducere nye højværdiafgrøder afgrøder er tilpasset klimaer, der ligger langt fra det danske - for eksempel amarant, der er hentet ind fra Mellemamerika. Vi arbejder primært med, hvordan afgrøder kan tilpasses det danske klima, da mange af de afgrøder, vi arbejder med, har udviklet sig under helt andre forhold end dem, vi har i Danmark. Vi undersøger derfor, hvilke dyrkningsforhold der kan maksimere udbytterne og screener for de bedste sorter.

'HGDQVNHODQGP QGHUVnVPnWEHJ\QGWDWG\UNHTXLQRDHQSODQWHGHUVWDPPHUIUD$QGHVEMHUJHQHL6\GDPHULND )RWR$QQD&KULVWD%MHUJ

Afgrøderne skal smage godt

En ting er afgrødernes dyrkningsegenskaber, en anden lige så vigtig ting er at få folk til at spise disse ukendte afgrøder. I samarbejde med Aarstiderne vil forskerne i januar smagsteste de afgrøder, der er dyrket i år, hvorefter kokkene skal i gang med at udvikle, hvordan de kan bruges i Aarstidernes måltidskasser. - Hos Aarstiderne mener vi at der skal være dyr til. Vi har brug for dyrene som en del af den harmoni vi skal skabe i landbruget, forklarer Svend Daverkosen, landbrugs- og miljøchef hos Aarstiderne.

Men samtidig går udviklingen mod en større efterspørgsel på vegetabilsk protein. Hvis man samtidig ønsker en lokal produktion, kan dette være et dilemma. - Til de grønne kasser kan det være en risiko, at der bliver købt for meget soja, der er dyrket langt væk og i områder, hvor der burde være regnskov. Derfor bliver interessen for lokalt dyrkede bønner, ærter, kikærter, linser, gråærter, quinoa og amarant også større, siger Svend Daverkosen.

Projektet Protein2Food vil køre frem til 2020, og forskerne har dermed GHQ VWHÀUHnUWLODWÀQGHGHQ eller de superafgrøder, der er bedst egnede til klimaet i det nordvestlige Europa.

ORGANISK GØDNING TIL ØKOLOGISK LANDBRUG

Øgro-gødningssortimentet består af bæredygtige organiske gødninger velegnet til anvendelse på økologisk landbrugsjord. Øgro er baseret på kødbenmel og børstemel fra danske produktionsdyr og sikrer at værdifulde næringsstoffer recirkuleres i deres naturlige kredsløb.

Øgro er næring til planter og jord og kan med fordel anvendes placeret som startgødning, som traditionel fuldgødskning eller til justering efter en tidlig grundgødskning på stressede planter.

Øgro er en hurtigtvirkende letoptagelig proteinbundet kvælstofkilde, der stimulerer plantevæksten og øger jordens frugtbarhed.

NYHED

Øgro-gødninger er velegnet til korn, grøntsager, raps, frøgræs, frugttræer, juletræer, græsplæner, blomster og nyttehaver.

Øgro fås i følgende varianter: • Øgro 10-3-1 • Øgro 9-3-4-2S • Øgro N15 • Øgro Granulat