Fem regler skal holde ukrudtet i ave

Noteringen

X Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 4: 10,00 kr.

Friland A/S giver i uge 4 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 15,90 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Samlet afregning 28,90 kr. Søer Øko-tillæg 12,80 kr./kg. Danish Crown notering 7,60 kr./kr. Samlet afregning 20,40 kr.

X Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 4: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.041,98 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,73 kr. 25-30 kg: 16,36 kr. 30-40 kg: 15,71 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 4: Kalve u/12 mdr.: 3,50 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 9,00 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 6,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 6,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,00 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg. Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Frøukrudt skal ikke have fred ret længe, før det tager overhånd. Her er det hvidmelet gåsefod, der er udfordringen. Foto: Økologisk Landsforening

Fem regler skal holde ukrudtet i ave

Mangfoldighed, kvæl- •–‘ˆϐ‹•‡”‡†‡ϐŽ‡”¤”‹‰‡ afgrøder, plads til mekanisk bekæmpelse af kvik, renholdte rækkeafgrøder og opmærksomhed på afgrødernes konkurrenceevne er de fem grundregler, der skal til for at undgå opformering af ukrudt. Det er ifølge Bo Melander, lektor ved Institut for Agroøkologi, konklusionen på langvarige sædskifteforsøg på tre forskellige lokationer i Danmark

UKRUDT

AF MAJA ELINE PETERSEN

- Når man stopper med at give ukrudt de samme forhold hele tiden, reduceres ukrudtstrykket. Derfor bør man bryde ukrudtsarternes livscyklus, ved at dyrke afgrøder med forskellige årstider for etablering og forskellige såtidspunkter, forklarer Bo Melander og fortsætter: - Jo mere mangfoldig rækkefølgen af afgrøder kan blive, desto bedre kan det forhindres, at ukrudtsarter opformeres i stort antal. Problemer med enårige ukrudtsarter, der overvejende spirer i det tidlige forår, dæmpes ved at øge andelen af efterårssåede afgrøder. Tilsvarende vil ukrudtsarter tilpasset efterårssåede afgrøder kunne modvirkes ved at øge andelen af forårssåede afgrøder.

‹˜’Žƒ†•–‹ŽϐŽ‡”¤”‹‰‡ƒˆ‰”Þ†‡”

 (Q VWRU DQGHO DI ÁHUnULJH NY OVWRIÀNVHUHQGH DIJU¡GHU VRP DIKXJges jævnligt, er et vigtigt værktøj i ukrudtsbekæmpelsen, forklarer Bo Melander.

Ifølge ham bør sædskiftet indeKROGHPLQGVWSFWÁHUnULJHDIJU¡- der såsom kløvergræs eller lucerne. - Jo længere tid disse afgrøder får lov at ligge, jo mere vil jordens pulje af ukrudtsfrø blive udtømt. Med en ÁHUnULJ DIJU¡GH IDOGHU HWDEOHULQJHQ af enårige ukrudtsarter markant, og tilførslen af nye frø til frøbanken bliver derfor meget begrænset. Samtidig vil tidsperioden og dermed det almindelige henfald af ukrudtsfrø, LQGWLOGHQÁHUnULJHDIJU¡GHDIVOXWWHV gøre det af med mange ukrudtsfrø, forklarer Bo Melander.

Det er ikke kun de enårige ukrudtsarter der påvirkes. Kløvergræs og lucerne, der afhugges PLQGVW WUH WLO ÀUH JDQJH L O¡EHW DI vækstsæsonen, vil i høj grad også hæmme rodukrudtsarterne agertidsel og agersvinemælk.  'H ÁHUnULJH NY OVWRIÀNVHUHQGH afgrøder har mange fordele. De tilfører kvælstof til sædskiftet og øger jordens generelle frugtbarhed, som alt i alt giver mere livskraftige og konkurrencestærke afgrøder. Der kan dog være en udfordring med økonomien, især i planteavlsbrug, der kan have sværere ved at få en direkte indtægt fra kløvergræs. På længere sigt kan det dog godt betale sig i form af bedre udbytter og mindre ukrudt, fastslår han.

Kampagne mod kvik

- En af ulemperne ved kløvergræs er, at det kan bidrage til en opformering af kvik. Der skal mange og hyppige afhugninger til, hvis kvikken for alvor skal hæmmes, og det er ikke realistisk i praksis. Derfor er det nødvendigt, at sædskiftet kan give plads til gennemførelsen af en kampagne mod kvik, forklarer Bo Melander og fortsætter: - En tidlig høst giver mulighed for en længere periode med gentagen mekanisk bekæmpelse i sensommer- og efterårsperioden. Minisommerbrak er særlig effektiv i kampen mod kvik, og forsøg har vist, at minisommerbrak kan bidrage til en nedgang af kvikbestanden på 62 pct. Det er også effektivt i bekæmpelsen af andre rodukrudtsarter, hvorimod traditionel efterårsbekæmpelse af kvik kan have meget varierende effekter på både agertidsel og agersvinemælk.

Bælgsæd og vårhvede kan ifølge Bo Melander være store syndere til at opformere kvik. Derfor bør en bekæmpelseskampagne mod kvik altid placeres før dyrkningen af disse afgrøder.

Hold rækkeafgrøderne rene

- Hvis ikke rækkeafgrøder som majs, roer og grønsager holdes rene igennem hele deres vækstsæson, kan de være en alvor kilde til opformering af ukrudt. Her kommer det engelske ordsprog ’one year’s seeding means seven year’s weeding’ til sin ret, fortæller Bo Melander.

En renholdelse af rækkeafgrøder vil derimod medføre en mærkbar nedgang af både frø- og rodukrudt – så meget, at det kan spores i op til ÀUHnUHIWHUU NNHDIJU¡GHQ

Styrk konkurrenceevnen

- Kunne der bare dyrkes konkurrencestærke afgrøder hele tiden, var meget klaret, men sådan er virkeligheden ikke. Sædskiftet skal også kunne give plads til mindre konkurrencedygtige afgrøder, da de kan være økonomisk interessante, og de giver variation i dyrkningen, forklarer Bo Melander og fortsætter: - Vinterrug har en god konkurrenceevne mod ukrudt, da den har en hurtig tilvækst i foråret og bliver høj. Havre har en god bladfylde igennem det meste af vækstsæsonen og giver som rug en kraftig hæmning af XNUXGWHW,GHQPRGVDWWHHQGHÀQGHU vi vårhvede, som på grund af sin ringe buskning og relativ åbne vækstform, giver ukrudtet god plads. Ligeledes har rækkeafgrøderne generelt en dårlig konkurrenceevne. Især kan rækkeafgrøder med en lang vækstsæson, som majs og roer, medføre en meget stor opformering af kvik. I majs kan udløbermængden forøges op til 50 gange. - Bælgsædsarterne lupin, hestebønner og ærter kan først på sommeren fremvise en god, konkurrencestærk bladfylde, men senere i vækstsæsonen bliver de mere åbne og giver dermed god plads til især rodukrudtet. Desuden sikrer bælgsæden rodukrudtet en god kvælstofforsyning, hvis rodukrudtets vækst ikke afbrydes efter høst. Derfor skal man huske at være opmærksom på ukrudtsbekæmpelsen i disse afgrøder, forklarer Bo Melander.