8
Ă˜KOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
27. januar 2017 nr. 603
Noteringen
X
Svin
Basisnotering (74,0-95,9) uge 4: 10,00 kr. Friland A/S giver i uge 4 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 15,90 kr./ kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Samlet afregning 28,90 kr. Søer Ă˜ko-tillĂŚg 12,80 kr./kg. Danish Crown notering 7,60 kr./kr. Samlet afregning 20,40 kr.
X
SmĂĽgrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 4: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.041,98 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,73 kr. 25-30 kg: 16,36 kr. 30-40 kg: 15,71 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
X
KvĂŚg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 4: Kalve u/12 mdr.: 3,50 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 9,00 kr./kg, kontrakttillÌg 2,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 6,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 6,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillÌg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 4,00 kr./kg., kontrakttillÌg: 0,00 kr./kg. Kvalitets-godkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg. TillÌggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.
X
Tyrekalve
Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Frøukrudt skal ikke have fred ret lĂŚnge, før det tager overhĂĽnd. Her er det hvidmelet gĂĽsefod, der er udfordringen. Foto: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening
Fem regler skal holde ukrudtet i ave Mangfoldighed, kvĂŚlÂ&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x2C6;Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;¤Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; afgrøder, plads til mekanisk bekĂŚmpelse af kvik, renholdte rĂŚkkeafgrøder og opmĂŚrksomhed pĂĽ afgrødernes konkurrenceevne er de fem grundregler, der skal til for at undgĂĽ opformering af ukrudt. Det er ifølge Bo Melander, lektor ved Institut for Agroøkologi, konklusionen pĂĽ langvarige sĂŚdskifteforsøg pĂĽ tre forskellige lokationer i Danmark UKRUDT AF MAJA ELINE PETERSEN - NĂĽr man stopper med at give ukrudt de samme forhold hele tiden, reduceres ukrudtstrykket. Derfor bør man bryde ukrudtsarternes livscyklus, ved at dyrke afgrøder med forskellige ĂĽrstider for etablering og forskellige sĂĽtidspunkter, forklarer Bo Melander og fortsĂŚtter: - Jo mere mangfoldig rĂŚkkefølgen af afgrøder kan blive, desto bedre kan det forhindres, at ukrudtsarter opformeres i stort antal. Problemer med enĂĽrige ukrudtsarter, der overvejende spirer i det tidlige forĂĽr, dĂŚmpes ved at øge andelen af efterĂĽrssĂĽede afgrøder. Tilsvarende vil ukrudtsarter tilpasset efterĂĽrssĂĽede afgrøder kunne
modvirkes ved at øge andelen af forürssüede afgrøder.
Â&#x2039;Â&#x2DC; Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2022; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;¤Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x2030;Â&#x201D;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; (Q VWRU DQGHO DI Ă HUnULJH NY OVWRIĂ&#x20AC;NVHUHQGH DIJUÂĄGHU VRP DIKXJges jĂŚvnligt, er et vigtigt vĂŚrktøj i ukrudtsbekĂŚmpelsen, forklarer Bo Melander. Ifølge ham bør sĂŚdskiftet indeKROGH PLQGVW SFW Ă HUnULJH DIJUÂĄder sĂĽsom kløvergrĂŚs eller lucerne. - Jo lĂŚngere tid disse afgrøder fĂĽr lov at ligge, jo mere vil jordens pulje af ukrudtsfrø blive udtømt. Med en Ă HUnULJ DIJUÂĄGH IDOGHU HWDEOHULQJHQ af enĂĽrige ukrudtsarter markant, og tilførslen af nye frø til frøbanken bliver derfor meget begrĂŚnset. Samtidig vil tidsperioden og dermed det almindelige henfald af ukrudtsfrø, LQGWLO GHQ Ă HUnULJH DIJUÂĄGH DIVOXWWHV gøre det af med mange ukrudtsfrø, forklarer Bo Melander. Det er ikke kun de enĂĽrige ukrudtsarter der pĂĽvirkes. KløvergrĂŚs og lucerne, der afhugges PLQGVW WUH WLO Ă&#x20AC;UH JDQJH L OÂĄEHW DI vĂŚkstsĂŚsonen, vil i høj grad ogsĂĽ hĂŚmme rodukrudtsarterne agertidsel og agersvinemĂŚlk. 'H Ă HUnULJH NY OVWRIĂ&#x20AC;NVHUHQGH afgrøder har mange fordele. De tilfører kvĂŚlstof til sĂŚdskiftet og øger jordens generelle frugtbarhed, som alt i alt giver mere livskraftige og konkurrencestĂŚrke afgrøder. Der kan dog vĂŚre en udfordring med økonomien, isĂŚr i planteavlsbrug, der kan have svĂŚrere ved at fĂĽ en direkte indtĂŚgt fra kløvergrĂŚs. PĂĽ lĂŚngere sigt kan det dog godt betale sig i form af bedre udbytter og mindre ukrudt, fastslĂĽr han.
Kampagne mod kvik - En af ulemperne ved kløvergrĂŚs er, at det kan bidrage til en opformering af kvik. Der skal mange og hyppige afhugninger til, hvis kvikken for alvor skal hĂŚmmes, og det er ikke realistisk i praksis. Derfor er det nødvendigt, at sĂŚdskiftet kan give plads til gennemførelsen af en kampagne mod kvik, forklarer Bo Melander og fortsĂŚtter: - En tidlig høst giver mulighed for en lĂŚngere periode med gentagen mekanisk bekĂŚmpelse i sensommer- og efterĂĽrsperioden. Minisommerbrak er sĂŚrlig effektiv i kampen mod kvik, og forsøg har vist, at minisommerbrak kan bidrage til en nedgang af kvikbestanden pĂĽ 62 pct. Det er ogsĂĽ effektivt i bekĂŚmpelsen af andre rodukrudtsarter, hvorimod traditionel efterĂĽrsbekĂŚmpelse af kvik kan have meget varierende effekter pĂĽ bĂĽde agertidsel og agersvinemĂŚlk. BĂŚlgsĂŚd og vĂĽrhvede kan ifølge Bo Melander vĂŚre store syndere til at opformere kvik. Derfor bør en bekĂŚmpelseskampagne mod kvik altid placeres før dyrkningen af disse afgrøder. Hold rĂŚkkeafgrøderne rene - Hvis ikke rĂŚkkeafgrøder som majs, roer og grønsager holdes rene igennem hele deres vĂŚkstsĂŚson, kan de vĂŚre en alvor kilde til opformering af ukrudt. Her kommer det engelske ordsprog â&#x20AC;&#x2122;one yearâ&#x20AC;&#x2122;s seeding means seven yearâ&#x20AC;&#x2122;s weedingâ&#x20AC;&#x2122; til sin ret, fortĂŚller Bo Melander. En renholdelse af rĂŚkkeafgrøder vil derimod medføre en mĂŚrkbar nedgang af bĂĽde frø- og rodukrudt â&#x20AC;&#x201C;
sĂĽ meget, at det kan spores i op til Ă&#x20AC;UH nU HIWHU U NNHDIJUÂĄGHQ Styrk konkurrenceevnen - Kunne der bare dyrkes konkurrencestĂŚrke afgrøder hele tiden, var meget klaret, men sĂĽdan er virkeligheden ikke. SĂŚdskiftet skal ogsĂĽ kunne give plads til mindre konkurrencedygtige afgrøder, da de kan vĂŚre økonomisk interessante, og de giver variation i dyrkningen, forklarer Bo Melander og fortsĂŚtter: - Vinterrug har en god konkurrenceevne mod ukrudt, da den har en hurtig tilvĂŚkst i forĂĽret og bliver høj. Havre har en god bladfylde igennem det meste af vĂŚkstsĂŚsonen og giver som rug en kraftig hĂŚmning af XNUXGWHW , GHQ PRGVDWWH HQGH Ă&#x20AC;QGHU vi vĂĽrhvede, som pĂĽ grund af sin ringe buskning og relativ ĂĽbne vĂŚkstform, giver ukrudtet god plads. Ligeledes har rĂŚkkeafgrøderne generelt en dĂĽrlig konkurrenceevne. IsĂŚr kan rĂŚkkeafgrøder med en lang vĂŚkstsĂŚson, som majs og roer, medføre en meget stor opformering af kvik. I majs kan udløbermĂŚngden forøges op til 50 gange. - BĂŚlgsĂŚdsarterne lupin, hestebønner og ĂŚrter kan først pĂĽ sommeren fremvise en god, konkurrencestĂŚrk bladfylde, men senere i vĂŚkstsĂŚsonen bliver de mere ĂĽbne og giver dermed god plads til isĂŚr rodukrudtet. Desuden sikrer bĂŚlgsĂŚden rodukrudtet en god kvĂŚlstofforsyning, hvis rodukrudtets vĂŚkst ikke afbrydes efter høst. Derfor skal man huske at vĂŚre opmĂŚrksom pĂĽ ukrudtsbekĂŚmpelsen i disse afgrøder, forklarer Bo Melander.
