Økologi & Erhverv nr. 603 27-01-17

Forening udfordrer

Kulstof øger jordens frugtbarhed

Bilka-elever i øko-lÌre

Ă˜kologisk Landsforening har taget hul pĂĽ en lang møderĂŚkke, hvor alle, der interesserer sig for udvikling af økologien, er inviteret til at deltage og bidrage til debatten.

Det levende liv i jorden bør vÌre omdrejningspunktet, nür jordens frugtbarhed skal forbedres, mener planterüdgiver Michael Tersbøl.

Produktion af en økologisk frokostbuffet pü Gothenborg og et besøg pü Troldgürden er vigtige ingredienser i uddannelsen af fremtidens salgsassistenter i Dansk Supermarked.

4

AKTUELT

6

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI

18

MAD & MARKED

ERHVERV

27. januar 2017 nr. 603 37. ĂĽrgang

Minister støtter cirkulÌr økonomi I december satte Fødevarekontrollen en stopper for et samarbejde mellem Hegnsholt Hønseri og syv restauranter i København REGELTYRANNI AF IRENE BRANDT

Godt økologisk hĂĽndvĂŚrk Er det høj dyrevelfĂŚrd, som giver dig smil pĂĽ lĂŚben og glĂŚde over økologisk landbrug? - eller er det jordfrugtbarhed, socialt engagement eller økologi XGHQ NRQYHQWLRQHOW LQSXW" 'X EHKÂĄYHU KHOGLJYLV LNNH DW Y OJH )RU DOOH Ă€UH NDWHJRULHU HU L VSLO QnU ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ K\OGHU GHW JRGH ÂĄNRORJLVNH hĂĽndvĂŚrk pĂĽ foreningens generalforsamling 10. marts. I Ă˜kologi & Erhverv prĂŚsenterer vi i dette og de nĂŚste to udgaver de tolv kandidater. side 12-15

Ă˜nske om udvikling møder modstand Mens Ă˜kologisk Landsforening rejser Danmark rundt og snakker udvikling af økologi, der kan mĂŚrkes og honoreres, trĂŚkker Landbrug & Fødevarer i bremsen Ă˜KOLOGI I UDVIKLING AF IRENE BRANDT - EU’s Ă˜kologiforordning er statisk og ikke lĂŚngere prĂŚget af foreningens ĂĽnd: at udviklingen aldrig mĂĽ stoppe.

Som økologer er vi sat i verden for at sikre, at der er liv - ogsü i landbrugs-

landet, sagde Per Kølster, formand i Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, pĂĽ et af de møder, foreningen i disse mĂĽneder holder over hele landet for at debatterer udvikling af økologien og et nyt mĂŚrke, der kan supplere det røde Ă˜-mĂŚrke.

A- og B-økologi Men i Landbrug & Fødevarer, LF, er man ikke begejstrede for Ă˜L’s initiativ: - Jeg bryder mig ikke om, at mĂŚrket er knyttet til ĂŠn bestemt organisation. Vi skal vĂŚre fĂŚlles om at udvikle økologien, siger Hans Erik Jørgensen, der er formand for Ă˜kologisektionen under LF.

Han understreger, at han frygter, et nyt mĂŚrke vil degradere det røde Ă˜-mĂŚrke.

- Jeg er bange for, at vi ender med at stü med en A- og en B-økologi. For et nyt mÌrke vil rejse en usikkerhed overfor, hvad det gamle mÌrke stür for, siger Hans Erik Jørgensen.

Udviklingen af de økologiske landbrug skal ifølge sektionsformanden i stedet drives af virksomhedskrav til producenterne, brancheaftaler eller produktudvikling pü den enkelte gürd.

TrĂŚtte af at vente pĂĽ EU I Ă˜L havde bestyrelsen ogsĂĽ helst set, at nye landvindinger inden for

økologien kunne indarbejdes i Ă˜kologiforordningen, men intet tyder pĂĽ, at økologernes ønsker kan imødekommes ad denne vej.

- Der er i dag fü ting, vi kan gøre inden for de rammer, vi har; men for det første dÌkker de ikke alle de ønsker, vi har til udvikling, og for det andet honoreres disse tiltag ikke.

De landmĂŚnd, der yder mere, skal honoreres for deres indsats. Det bliver de ikke i dag; men et nyt mĂŚrke, der supplerer Ă˜-mĂŚrket, kan synliggøre den mervĂŚrdi, der berettiger en merpris, siger Paul Holmbeck, der er direktør i Ă˜kologisk Landsforening.

LĂŚs mere side 2 og 4

�Det er af høj prioritet for regeringen, at fødevareproducenter kan udnytte ressourcerne bedre, og det er derfor vigtigt, at der ikke opstilles unødvendige barrierer for virksomheder, der ønsker at fremme cirkulÌr økonomi. Jeg vil derfor se pü, hvordan de nuvÌrende regler rent praktisk kan hündteres for at imødekomme virksomhederne,� südan lød svaret fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, da han besvarede et spørgsmül fra Ida Auken i Miljø- og fødevareudvalget.

Ida Auken havde bedt ministeren forholde sig til, at Fødevarekontrollen i december satte en stopper for, at Hegnsholt Hønseri ved Lejre samarbejder med restauranter i København, hvor hønseriet har aftaget biprodukter fra madproduktionen (f.eks. gulerodstoppe) og leveret Ìg til restauranterne.

I følge Tina Unger, der er programleder i Lejre Kommune, er det Fødevarestyrelsen, der fejlfortolker reglerne.

Al fodring af husdyr med køkkenaffald blev stoppet i EU efter et udbrud af mund- og klovsyge i 2001.

Men Tina Unger fremhÌver, at det foder, Hegnholt Hønseri har füet retur fra restauranterne, aldrig har vÌret i nÌrheden af animalske produkter og derfor ikke er affald men grønt- og brødrester.

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

27. januar 2017 nr. 603

MENINGER

MENNESKER

SĂĽ det kan mĂŚrkes!

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Regine Andersen

Oikos søger direktør LEDIGT JOB: Ă˜kologisk Landsforenings søsterorganisation Oikos - Ă˜kologisk Norge søger en ny direktør - eller daglig leder - som det hedder oppe i fjeldene. ”‡† Œ‘„’”‘Ď?‹Ž Den nye direktør skal lede organisationens arbejde for at styrke økologisk produktion og forbrug.

Direktøren fĂĽr ansvaret for at videreudvikle Oikos – Ă˜kologisk Norge som en slagkraftig demokratisk medlemsorganisation med aktive afdelinger over hele landet.

Samtidig skal direktøren vÌre organisationens ansigt udadtil og stü for organisationens lobbyarbejde. Indimellem skal direktøren RJVn ÀQGH WLG WLO DW OHGH RUJDQLsationens sekretariat og skaffe ÀQDQVLHOOH PLGOHU WLO RUJDQLVDWLRnens arbejde.

Hvis du tĂŚnker: Det er lige mig, sĂĽ er det fra 2. maj, du skal vĂŚre klar til at drage nordpĂĽ. ‹Ž„ƒ‰‡ –‹Ž ˆ‘”•Â?Â?‹Â?‰‡Â?

'H VHQHVWH ÀUH nU KDU 5HJLQH Andersen stüet i spidsen for Oikos som daglig leder, men hun har nu besluttet at søge tilbage til sin forskerstilling ved Fridtjof Nansens Institutt.

LÌs mere om stillingen pü Oikos’ hjemmeside: www.oikos.no

I bogstaveligste forstand, sĂĽ kan det mĂŚrkes, nĂĽr vi mødes et sted i landet for at snakke økologiens udvikling. Vi har mødtes i Nordjylland, i Vestjylland, i Ă˜stjylland, og snart kommer turen ogsĂĽ til Fyn og SjĂŚlland og det sønderjyske. Flere har ogsĂĽ inviteret os til ĂĽrsmøderne rundt omkring og interessen er stor.

Vi stür ikke stille, landbruget er i bevÌgelse og økologien er ingen undtagelse. NytÌnkning i selve produktionen og med nye produkter, der sker noget hele vejen rundt. Og alligevel hÌvder vi, at der skal ske noget nyt og endnu mere. Hvad er det der mangler, og hvor er det skoen trykker?

Over hele landet er der i øjeblikket møder, hvor Ă˜kologisk Landsforenings ønske om etablering af et supplerende økologisk regelsĂŚt er til debat. Billedet er taget i Fødevarepark Skjern Enge 19. januar, hvor ca. 40 var mødt op for at tage del i debatten. Foto: Irene Brandt

De ømme tÌer er en historie for sig.

Det er der, hvor vi og vores omverden har et kritisk blik pĂĽ, at vi ikke lever op til det, vi lover rent principielt, for ekVHPSHO EHGUH UHFLUNXOHULQJ Ă HUH ORNDO producerede varer og bedre klimaperformance. Intet af dette er i modstrid med love og regler, men vi har store udfordringer med at løfte os. Ă˜-mĂŚrket er bundet direkte til EU’s blad som statsmĂŚrke. Og vores muligheder har trods ihĂŚrdig og ĂĽrelang indsats ikke vist sig at have den ringeste klangbund stillet overfor EU’s beslutningssystem af 28 lande, kommissionen, parlamentet og ministerrĂĽdet. Her forhandles om principper, som indtil nu trods snart tre ĂĽrs forhandlinger, ikke har ført til et eneste løft af økologien. Vi skal tage skeen i egen hĂĽnd, hvis der

“

Vi stür ikke stille, landbruget er i bevÌgelse og økologien er ingen undtagelse. NytÌnkning i selve produktionen og med nye produkter, der sker noget hele vejen rundt. Og alligevel hÌvder vi, at der skal ske noget nyt og endnu mere. Hvad er det der mangler, og hvor er det skoen trykker?

VNDO VNH QRJHW 9L VNDO Ă€QGH YHMH WLO DW LQYROYHUH Ă HVW PXOLJW L DW JÂĄUH HQ forskel. Vi skal ikke pĂĽ nogen mĂĽde kaste vrag pĂĽ 25 ĂĽrs indsats med Ă˜P UNHW PHQ YL VNDO Ă€QGH GHW VXSplement, som sikrer, at vi ikke stĂĽr i stampe og overhales indenom af alle mulige, der kan pille enkelte dele ud af økologien og markedsføre sig pĂĽ dem som ’bedre end’.

Der er ingen vej uden om, at vi skal ÀQGH GHQ O¥VQLQJ GHU RJVn J¥U GHW muligt for vores omverden og markedet at forstü det, vi vil med fremtiden og udviklingen. Vi ser det mere og

ERHVERV

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Maja Elise Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

mere som en løsning, der peger pü fü, simple og nye fÌlles kriterier og derudover, at der skal satses massivt pü gürdudviklingsplaner og samarbejder omkring udvikling mellem gürdene.

PrÌsenteret for disse tanker für vi nogle sÌrdeles frugtbare og konstruktive diskussioner. Og skal vi have forbrugerne med, og skal vi fasholde mulighederne for at opnü en Ìrlig pris, der afspejler anstrengelserne, sü peger det pü en mÌrkningsløsning. Om end en simpel en af slagsen.

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Med andre ord sü har vi sat gang i en proces med den klare idÊ, at vi skal løfte økologien, og svaret former sig mere og mere undervejs. Du har med din deltagelse rigtigt gode muligheder for at spille med. Og gør du det, für du nok den samme oplevelse, som mange andre, nemlig at foreningen rykker tÌttere pü sine medlemmer og vice versa, og samWLGLJ JHQÀQGHU YL YRUHV GQD RJ GHQ glÌde, der ligger i at fü ejerskab til vores fÌlles projekt, nemlig ’økologien’!

Vi skal ikke blot tilfredsstille et kommercielt marked med sine her-og-nu interesser, nej, vi er ogsü fÌlles om at skabe løsninger, der peger generationer frem i tiden - büde for landmÌndene, virksomhederne, køkkenerne, forbrugerne og samfundet.

Det er den diskussion, det handler om, og det kan mĂŚrkes!

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du fü tilsendt en ny via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk DebatindlÌg: Redaktionen modtager gerne debatindlÌg fra vores lÌsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

27. januar 2017 nr. 603

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

Stiller du op til bestyrelsen i Ă˜kologisk Landsforening?

INDHOLD: AKTUELT 4 Forening udfordrer landmĂŚndene Ă˜kologisk Landsforening har taget hul pĂĽ en lang møderĂŚkke, hvor alle, der interesserer sig for udvikling af økologien er inviteret til at deltage og bidrage til debatten.

MARK & STALD 6 Kulstof øger jordens frugtbarhed Det levende liv i jorden bør vÌre omdrejningspunktet, nür jordens frugtbarhed skal forbedres, mener planterüdgiver Michael Tersbøl.

7

7 Erstatter proteinafgrøder din bøf?

Bliv synlig I Ă˜kologi & Erhverv nr. 605, der udkommer 24. februar, vil vi gerne prĂŚsentere kandidaterne inden generalforsamlingen.

Hvis du stiller op eller genopstiller til bestyrelsen og gerne vil med i prĂŚsentationen, sender du et digi-

Københavns Universitet har det seneste ür vÌret en del af det verdensomspÌndende projekt Protein2Food, der vil udvikle proteinholdige superafgrøder til de europÌiske landmÌnd.

8 Fem regler skal holde ukrudtet i ave 9

10. marts er der generalforsamling i Ă˜kologisk Landsforening, og der er valg til seks bestyrelsesposter i foreningen. Alle personlige medlemmer eller erhvervsmedlemmer (landmandsmedlemmer, virksomhedsmedlemmer, professionelle køkkener, tilknyttet erhverv) er valgbare

Tør ikke undvÌre ploven -HVSHU +DQVHQ VSLOOHU Sn à HUH WDQJHQWHU QnU KDQ VNDO KDYH EXJW PHG ukrudtet pü sin bedrift. Men økonomi og regler er oftest det, der afgør sÌdskiftet, pü trods af at sÌdskiftet er omdrejningspunktet i en god ukrudtsbekÌmpelse.

talt foto i høj opløsning og en skriftlig prÌsentation (max 1.000 anslag inkl. mellemrum) til ib@okologi.dk senest fredag den 17. februar kl.

8.00.

Pü valg i 2017: ɝ Per Kølster ɝ Lis Roborg ɝ Karsten KjÌrgaard ɝ Anya Hultberg ɝ Arne Juel Jensen ɝ Nelly Riegelsen Suppleanter: ɝ Anders Lund ɝ Preben Lauridsen.

Â?†Ď?Ž›†‡Ž•‡ ‘‰ ˜‹†‡Â?

10 Svovlnøgle skal øge udbytterne Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, har nu udviklet en økologisk svovlnøgle, der skal vĂŚre med til at optimere udbytterne i de økologiske grovfodersĂŚdskifter og derved sikre en bedre økonomi for de økologiske mĂŚlkeproducenter,

GODT Ă˜KOLOGISK HĂ…NDVÆRK 12 Frugtbar sandkasse Jorden omkring Brande er kendt for at vĂŚre sandet, og de 34 ha, Karl Henning Mikkelsen overtog i midten af 90’erne, var ingen undtagelse. I dag er jorden frugtbar, og grøntsagerne trives i gartneriet Højbo.

13 Fodermester pĂĽ savannen Hans Henrik Thomsen vakte stor opmĂŚrksomhed sidste ĂĽr, da han byggede en svinestald med plads til 150 VODJWHVYLQ 8QGHU VWDOGHQ KDU KDQ PRQWHUHW ODUYHIÂĄGGHU RJ WR JDQJH L GÂĄJQHW Ă \WWHU KDQ VWDOG RJ LQGKHJQLQJ ca. 30 meter, sĂĽ der altid er adgang til frisk jord at fouragere pĂĽ for grisene, der henter 10 pct. af deres foder pĂĽ marken.

14 NÌrvÌr og samarbejde Det lille landbrug Bakkedalen eksisterer i kraft af sit tÌtte samarbejde med kunderne, som ud over at aftage afgrøderne fra markerne ogsü kommer og giver en hünd med, nür der skal süs, luges og høstes. Andre kommer via gürden videre i (arbejds)livet efter for eksempel sygdom.

15 Ægproducent gür fem procent lÌngere Jakob KjÌr er en af de fü Ìgproducenter, der fodrer sine høns med 100 pct. økologisk foder pü trods af, at økologireglerne blot krÌver, at 95 pct. af foderet skal vÌre økologisk. Den høje pris for økologisk foder kan dog fü ham til at droppe tiltaget.

MAD & MARKED 17 Supersygehus für superkøkken KPC skal skrÌddersy et økologisk køkken til en samlet pris pü ca. 90 mio. kr. til Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

18 Bilka-elever smager pü økologien Produktionen af en økologisk middag og et besøg pü Troldgürden er vigtige ingredienser i uddannelsen af Dansk Supermarkeds elever.

19 Føtex holder fast i Ă˜KO+ Antallet af faste medlemmer af den nye rabatordning i Føtex vokser uge for uge.

20 Ivrig debat om kravene til nyt Ă˜KO+-mĂŚrke Klimaet og muligheden for at skabe en klar kommunikation til forbrugerne, stod højt pĂĽ dagsordenen ved det første debatmøde om Dansk Ă˜kologi. Mødet viste, at der er behov for yderligere dialog, før der bliver enighed om udformning af reglerne bag et nyt øko-mĂŚrke.

21 TopkÌrgaard übner butik Der stür tre generationer bag disken i det nyetablerede, økologiske gürdsupermarked pü TopkÌrgaard i Kasted otte km nord for Rüdhuspladsen i Aarhus.

18

GENERALFORSAMLING: Fra fredag den 10. marts til lørdag den 11. marts er der i Vingsted udsigt til en mindre invasion af engagerede mennesker med sĂŚrlig interesse for økologi. Det er nemlig i disse dage Ă˜kologisk Landsforening holder generalforsamling og ĂĽrs- og temamøder.

Generalforsamlingen er første punkt pü dagsordenen fredag. I ür er der sÌrligt fokus pü bestyrelsens ønske om at udvikle et supplerende regelsÌt til den økologiske produktion.

Bestyrelsen vil under dette punkt informere om udspillet til en ny mĂŚrkning, om lokalt engagement og status pĂĽ de input, bestyrelsen har fĂĽet fra de mange involverende parter i branchen.

Ni udvalg Ni udvalg - ni Ă…rsmøder. SĂĽ kort kan programmet for lørdagen nĂŚsten beskrives. Men udover de obligatoriske ĂĽrsmøder i Ă˜L’s faglige udvalg er der ogsĂĽ programsat ti temamøder.

Fra jorden til Jorden Temamøderne byder pü et bredt spektrum af aktuel videndeling og debat om udfordringer i den økologiske produktion, og emnerne spÌnder fra det meget hündgribelige og jordnÌre til det ambitiøse og perspektiverende.

Lørdag formiddag starter Blok A med tre temamøder: Ét møde handler om, hvordan samarbejde kan I¥UH WLO DW à HUH RPO JJHU WLO ¥NRORJL Et andet møde deler erfaringer fra mobile stalde, og et 3. møde giver inspiration til at gøre mindre og tjene mere - ved groft sagt at lade regnormene og husdyrene gøre arbejdet ude i marken.

Inden frokost er der endnu tre temamøder i Blok B: Pü Êt møde er der fokus pü det nye potentiale for grove og bittert smagende grøntsager for büde avler og forbruger. Aarhus Univerisitet har forsket i dette emne, og tre medarbejdere fra uni-

Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING GENERALFORSAMLING 10. - 11. MARTS 2017

INVITATION

Er du medlem af Ă˜kologisk Landsforening, har du sammen med denne avis fĂĽet tilsendt dette program for generalforsamlĂŚingen i Ă˜kologisk Landsforening. versitetet fortĂŚller sammen med Svend Daverkosen fra Ă…rstiderne om projektet.

Der er kommunalvalg til efterĂĽret. Ă˜L er derfor i fuld gang med at klĂŚde sine medlemmer pĂĽ til at skaffe sig LQGĂ \GHOVH L NRPPXQHUQH RJ PÂĄdet: FĂĽ mere økologi i din kommune, hjĂŚlper medlemmerne pĂĽ vej med gode rĂĽd. Endelig kommer Flemming Birch og fortĂŚller om de strømninger blandt forbrugerne, som har betydning for de økologiske producenter.

Blok C byder efter frokosten pü ÀUH WHPDP¥GHU )RU HNVHPSHO HW møde om, hvordan man für sunde køer. Et andet møde lover højere udbytter i den økologiske planteavl.

Pü det 3. møde bliver frugterne af udviklingsarbejdet i Det Samfundsnyttige Landbrug høstet under overskriften: Udvikling af nye landEUXJVYLUNVRPKHGHU HMHU RJ ÀQDQVLHringsformer Sidst men ikke mindst bliver det hele sat i perspektiv, nür Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet besvarer spørgsmület: Hvordan skal økologien bidrage til FNs verdensmül for bÌredygtig udvikling? ib@okologi.dk

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

27. januar 2017 nr. 603

Forening udfordrer landmĂŚndene Ă˜kologisk Landsforening har taget hul pĂĽ en lang møderĂŚkke, hvor alle, der interesserer sig for udvikling af økologien er inviteret til at deltage og bidrage til debatten Ă˜KOLOGI I UDVIKLING AF JAKOB BRANDT & IRENE BRANDT

Siden Ă˜kologisk Landsforening (Ă˜L) i november lancerede planerne om at etablere et nyt økologimĂŚrke, har der internt i branchen vĂŚret en livlig diskussion om fordele og ulemper ved at etablere et ’øko+ mĂŚrke’, der er tĂŚnkt som en frivillig overbygning pĂĽ det røde Ă˜.

Nu har foreningen indledt üret med en landsomfattende mødeturnÊ, hvor økologer, forarbejdningsvirksomheder, detailhandlen og andre med interesse for økologi er inviteret til dialog om planerne.

De første møder tiltrak i sidste uge mange engagerede mennesker.

Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening, prĂŚsenterede baggrunden for det opsigtsvĂŚkkende initiativ: - Hvis økologien skal udvikle sig, kan vi ikke sĂŚtte vores lid til, at EU skal trĂŚkke lĂŚsset, sagde Per Kølster pĂĽ møderne.

Dermed henviste han til den yderst langsommelige beslutningsproces i EU, som gør det til en fodslĂŚbende proces at udvikle og styrke det regelsĂŚt, som danner grundlag for bĂĽde EU-logoet og Ă˜-mĂŚrket.

Søger fĂŚlles fodslag Hvis Danmark ønsker at holde fast i det stĂŚrke, statskontrolleret Ă˜mĂŚrke, er det ikke juridisk muligt

at skĂŚrpe kravene bag det røde Ă˜, PHG PLQGUH GHU HU Ă HUWDO IRU GHW L Bruxelles.

Alternativt kan branchen indgü aftaler, som kun holder, sü lÌnge alle i branchen bakker op om det, og hvor det er svÌrt at for den enkelte landmand at fü betaling for den ekstra indsats. ‘/ DUEHMGHU GHUIRU Sn DW ÀQGH fÌlles fodslag for et mere dynamisk mÌrke, der passer til et økologisk landbrug, som er i konstant udvikling. I øjeblikket er det tanken, at en ’mÌrkebestyrelse’ i samarbejde med branchen für mulighed for løbende at tilpasse reglerne til nye forbrugerkrav.

En mulighed for at komme videre Men inden en eventuel mĂŚrkebestyrelse kan begynde at arbejde, skal et nyt, supplerende regelsĂŚt udvikles.

Møderne bliver fundamentet i dette arbejde.

- Det røde Ă˜ er ikke en øde ø. Vi skal fortsĂŚtte udviklingen af det, vi har skabt de sidste mange ĂĽr, sagde Per Kølster.

Pü mødet i Fødevarepark Skjern Enge i Troldhede deltog landmand Bjarne Larsen, som slog den gode tone, der prÌgede aftenen, i gang med denne kommentar: - I skal have cadeau for at starte denne debat. Det er størkt, at I lÌgger op til, at det skal vÌre frivilligt at benytte mÌrket, sü ikke alle men kun de landmÌnd, der ønsker det, der skal overholde et nyt regelsÌt.

Ă˜kologisk Landsforening har startet en landsdĂŚkkende møderĂŚkke, hvor deltagerne diskuterer, om der er brug for et supplerende økologisk regelsĂŚt. Foto: Jakob Brandt Jeg ser dette som en mulighed for at fĂĽ gang i økologien igen.

TrĂŚngsel i junglen af mĂŚrker Ifølge Ă˜L-direktør Paul Holmbeck viser de seneste 33 mĂĽneders forhandling om en ny EU-forordning for økologi, at det bliver sĂŚrdeles vanskeligt at blive enige om at stramme reglerne pĂĽ mange af de punkter, hvor de danske økologer i disse ĂĽr bliver udfordret af nye forbrugerønsker, som giver nĂŚring til fremspiringen af en uoverskuelig underskov af mĂŚrkningsordninger og nye kommercielle fødevarekoncepter.

Han betegner det foreløbige forhandlingsresultat fra EU som lidt af en falliterklĂŚring men glĂŚder sig over, at mange i den økologiske branche deler Ă˜L’s grundlĂŚggende ambition om at udvikle regelsĂŚttet bag økologien i et højere tempo.

Samtidig mĂĽtte vĂŚrterne lĂŚgge øre til en del advarsler mod at udfordre det statskontrollerede røde Ă˜-mĂŚrke, som gennem mere end 25 ĂĽr har fungeret som en effektiv løftestang for det økologiske salg i Danmark, der med en markedsandel pĂĽ 10 procent ligger pĂĽ det højeste niveau i verden.

Lone Landmand, der deltog pĂĽ det første møde, der foregik i Ă˜kologiens Hus i Ă…rhus, skrev dagen efter Sn VLQ IDFHERRN SURĂ€O

Tidsplan Ă˜kologiske Landsforening har planlagt en rĂŚkke debatmøder, hvor folk fra branchen og forbrugere kan komme med input til indholdet af et supplerende økologisk regelsĂŚt. Tidsplanen for processen er: Éť Januar-februar 2017: Opsamling pĂĽ møder arrangeret af Ă˜L og diverse landbrugsforeninger. Éť 10. marts 2017: Drøftelse pĂĽ Ă˜L’s generalforsamling. Éť ForĂĽret 2017: Konkretisering af udspil og fastlĂŚggelse af processen. Éť Resten af ĂĽret og frem til generalforsamling i Ă˜L i 2018: Fortsat dialog i branchen. Efter forventet godkendelse pĂĽ generalforsamlingen, kan arbejdet med implementering af det nye regelsĂŚt og mĂŚrke starte.

�Det er umüdelig vigtigt at fastholde büde vÌrdien af det nuvÌrende økologi-mÌrke og pladsen til forbedring. Det er en gave at kunne forbedre noget. Der er hürdt brug for det hele.

SĂĽ budskabet er, at køb af mad med det røde Ă˜-mĂŚrke er et sikkert valg, blandt andet nĂĽr det handler om at undgĂĽ spredning af sprøjtegifte – i din krop, i naturen, i grundvandet o.s.v. Og det holder alle fast i.â€?

Hun lĂŚgger sig dermed tĂŚt op ad Ă˜L’s bestyrelse, som fastholder, at Ă˜mĂŚrket er kommet for at blive. Eller som foreningens direktør formulerede det pĂĽ møderne: 9L DUEHMGHU KHQ PRG HQ JUDĂ€VN

løsning, der viser, at et nyt regelsĂŚt er et supplement til Ă˜-mĂŚrket. Det er ikke dette initiativ, der er den største fare for Ă˜-mĂŚrket. I stedet devalueres Ă˜-mĂŚrket for alvor af stilstand.

Indsatsen skal kunne mÌrkes Paul Holmbeck skitserede et regelsÌt, som kan rumme fremtidige krav om klimatiltag, bÌredygtighed og socialt ansvar, øget biodiversitet og lokal produktion.

- Für vi ikke et nyt fÌlles mÌrke, vil det splitte branchen endnu mere, da der vil opstü et uoverskueligt hav af nye private koncepter, som bliver solgt pü ’bedre end økologi’, sagdedirektøren.

Behov for klar kommunikation til forbrugerne MERVÆRDI: Pakkeriejer Mogens Hansen fra Marienlyst er enig i, at der er behov for at lÌgge mere vÌrdi ind under økologibegrebet.

- Vi er nødt til at gøre noget, ellers risikerer vi at blive overhalet af andre og mere interessante koncepter, men udfordringen bliver at fü mÌrket solgt til kÌderne, siger den jyske økolog.

Han betragter isÌr forbrugernes øgede krav om en fødevareproGXNWLRQ PHG à HUH NOLPDKHQV\Q RJ ORNDOH YDUHU VRP HQ XGIRUGULQJ VRP økologien skal blive bedre til at tackle, men i udgangspunktet har han vanskeligt ved at se, hvordan man kan skrue et mÌrke sammen med nogle krav, som det er nemt at kommunikere til forbrugerne.

Den vurdering er Kristen Degn enig i. Han driver en økologisk planteavlsbedrift ved Hundslund sammen med Rikke Friderichsen.

- Et nyt mĂŚrke skal rumme nogle klart kommunikerbare krav og mĂĽl.

Det kunne vĂŚre, hvor meget kvĂŚlstof man binder i jorden, graden af selvforsyning med vedvarende energi eller at man ikke bruger konventionel svinegylle, siger parret.

Pü mødet i Troldhede var nÌste generation godt reprÌsenteret. Foto: Irene Brandt.

AKTUELT

27. januar 2017 nr. 603

ØKOLOGI & ERHVERV

Udvikling af økologi Økologien er en succes, og vi elsker vores røde Ø-mærke.

Vi har nået grænsen for, hvor meget EU vil tillade, at Ø-mærket kan udvikle sig. Men vi vil videre med økologi.

Ligesom samfundet og forbrugerne stiller nye krav.

ØKOLOGISK LANDSFORENINGS BESTYRELSE INVITERER ALLE INTERESSEREDE TIL EN SAMTALE OM EN NY OG FRIVILLIG ØKOLOGI-MÆRKNING. Målet er at udvikle økologi, også der hvor vi udfordres af nye mærker og koncepter. Det kunne f.eks. være inden for dyrevelfærd, biodiversitet, sociale forhold, bæredygtighed, klima eller et ønske om lokal eller dansk oprindelse.

Vi vil debattere, hvor vi sammen kan løfte økologi. Er det med lokalt samarbejde? Eller med nye klima- og bæredygtighedsredskaber? Og kan en ny mærkning synliggøre denne merværdi over for forbrugerne, og samtidig skabe udvikling på gårdene og i fødevaresystemet?

• Velkomst ved lokalt medlem af foreningen • Hvem er vi - Alle deltagere fortæller kort, hvem de er • Hvorfor økologien skal flytte sig v/ formand Per Kølster, Økologisk Landsforening • Nyt økologi-mærke – et udspil på en ny platform for udvikling, involvering og markedsvækst v/direktør Paul Holmbeck, Økologisk Landsforening • Diskussion: Vil et nyt økologi-mærke kunne give udvikling på gårdene og værdi på markedet?

• Diskussion: Bedre økologi der kan mærkes – Hvor skal vi løfte økologi sammen?

Kan lokalt samarbejde om bæredygtighed danne basis for mærkning?

• Mulighederne i lokalt samarbejde – afsætning, produktion, nye ejerformer, kommunalt engagement v/formand Per Kølster, Økologisk Landsforening • Kort evaluering, og hvad så nu?

Fredericia - 30. jan Rødekro - 31. jan Stokkemarke - 2. feb Hvalsø - 6. feb Odense - 7. feb Birkerød - 8. feb Nibe - 27. feb

Marias Køkken og kursusværksted Hellevad Vandmølle Knuthenlund Drejergården Gartnerirådgivningen Stengården Halkær Kro og Kulturhus

På www.okologi.dk/mærke Tilmelding kan også ske på tlf: 87 32 27 00 Tilmelding skal ske senest 3 dage før arrangementet. Økologisk Landsforening sørger for en kop aftenkaffe og kage.

5

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

27. januar 2017 nr. 603

STALD

MARK FAGLIGT TALT

AF KAREN MUNK NIELSEN, KOMMUNIKATIONSKONSULENT, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

VIKKE UDVIDER PROTEIN-MENUEN Fodervikke til modenhed kan blive en af fremtidens ny proteinkilder til drøvtyggere.

Herhjemme dyrker vi i dag primÌrt vintervikke som grøngødning og fodervikke til grøntfoder, men ikke langt syd for den danske grÌnse eksperimenterer tyske forskere med fodervikke til modenhed - og med ret lovende resultater.

Herwart BÜhm fra det økologiske Tßhn-Instituttet i Trenthorst fortalte pü Plantekongressen i sidste uge om nogle af resultaterne fra disse forsøg, der ogsü omfatter forskellige sorter af fodervikke i samdyrkning med korn. BÜhms indlÌg handlede om samdyrkning af korn og bÌlgsÌd, og vikke skal dyrkes i blanding med korn Kan vi pga. dens store biomasse. dyrke Der skal simpelthen noget langstrüet korn til at holde vikke til modenhed, den oppe. Af den grund udvider vi paletten af har man i Tyskland valgt valgmuligheder i det samdyrkning med havre. økologiske sÌdskifte Havre har tillige den fordel, og mindsker dermed at den modner relativt sent, hvilket passer med vikken. risikoen for at løbe ind Under de nordtyske forhold i sÌdskiftesygdomme. er der høstet i første halvdel af september.

“

Vikkefrø indeholder meget protein – i de tyske forsøg omkring 31-34 procent. Udbyttet er derimod svingende, men kan man skaffe passende sorter, er der basis for et interessant proteinudbytte. I de tyske forsøg var det sorten Slovena, der gav det største proteinudbytte pr. ha. og ogsü større end hestebønnerne i forsøget.

Kan vi dyrke vikke til modenhed, udvider vi paletten af valgmuligheder i det økologiske sÌdskifte og mindsker dermed risikoen for at løbe ind i sÌdskiftesygdomme. Vikke deler ganske vist sygdomme med Ìrter og rødkløver, men skifter man mellem bÌlgsÌdsarterne ved hver rotation, vurderer i hvert fald Herwart BÜhm, at man er pü rette vej i forhold til at forebygge rodsygdomme.

UdsÌdsmÌngden i en vikke/havre-blanding bør vÌre 60 vikkefrø og 150-170 havrekerner pr. m2. Det er relativt meget havre, men det er nødvendigt for at støtte vikkeplanterne. Forsøg med forskellig strülÌngde i havre viser, at høj havre hÌver høsthøjden en smule.

Man kan ifølge Herwart BÜhm fodre med op til tre kg vikkefrø pr. dag til malkekøer.

Ifølge Michael Tersbøl er det organiske materiale altafgørende for jordens frugtbarhed.

Kulstof øger jordens frugtbarhed Det levende liv i jorden bør vĂŚre omdrejningspunktet, nĂĽr jordens frugtbarhed skal forbedres, mener planterĂĽdgiver Michael Tersbøl FRUGTBARHED TEKST OG FOTO: MAJA ELINE PETERSEN 'HU HU Ă HUH IRUVNHOOLJH GHĂ€QLWLRQHU Sn MRUdens frugtbarhed. Den mest gĂŚngse deĂ€QHUHU GHW VRP MRUGHQV HYQH WLO DW Y UH vĂŚkstmedie og forsyne planter med nĂŚringsstoffer. Men ifølge Michael Tersbøl bør man have mere fokus pĂĽ det levende liv i jorden. Det fortalte han til fagdagen Next Step pĂĽ din Ă˜kologiske Vej, der blev afholdt af Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark.

- I jorden er der op til 16 ton levende organismer pr. ha. Det svarer rundt regnet til 15-20 dyreenheder, der arbejder XQGHU MRUGRYHUà DGHQ IRUNODUHU 0LFKDHO Tersbøl.

Ifølge ham er det et billede, landmÌndene godt mü have med sig, nür de gür ude pü marken for pü den müde at have større fokus pü, hvordan det levende liv i jorden skal passes og fodres. Her er tilførslen af organisk materiale altafgørende, da det giver energi til jordlagets liv. Desuden er det organiske materiale strukturfremmende, hvilket øger jordens evne til at bÌre de tunge maskiner, samt funktionsfremmende, hvormed jordens

evne til at lede vandet i jorden øges. Det organiske stof er derfor altafgørende for, at jorden er frugtbar.

Mere kulstof i jorden OplÌggets hovedbudskab var at fortÌlle, hvordan landmÌndene kan fü mere kulstof i jorden til at fremme jordens frugtbarhed. I den forbindelse er det vigtigere, hvordan der dyrkes, end hvad der tilføres, mener Michael Tersbøl. GrÌsmarker i sÌdskiftet er et af de absolut vigtigste instrumenter til at bygge kulstofpuljen op.

I en grÌsmark vil kulstofpuljen ürligt opbygges med op til halvanden ton pr. ha i de øverste 50 cm. Efterafgrøder er et andet tiltag, der er afgørende for at fü mere kulstof i jorden.

- Et af de punkter, hvor jeg ser, at vi som landmÌnd kan gøre mere, er ved at blive bedre til at anvende efterafgrøder.

Jeg mener, de er afgørende for, at vi kan fü mere kulstof ind, end hvad vi formür ved nuvÌrende praksis. Noget af det, vi skal have undersøgt, er, om vi kan fü en hurtigere etablering. Desuden skal vi se, RP YL NDQ ÀQGH Q\H W\SHU RJ EODQGLQJHU DI kraftige efterafgrøder, forklarer Michael Tersbøl.

Tilførslen af organisk materiale er ogsü et vigtigt bidrag til at øge kulstofpuljen. Her er det oftest halm og husdyrgødning, der tilføres, men ifølge Michael Tersbøl skal landmÌndene til at tÌnke mere i hvilke kulstofholdige materialer, der kan tilføres udefra.

'HU ÀQGHV PDQJH HNVWHUQH ELGUDJ WLO kulstof, der kan inddrages pü bedrifterne.

Haveparkaffald, naturgrĂŚs, tang og biochar er bare nogle eksempler pĂĽ recirkulerede produkter, der kan vĂŚre med til at skabe en sundere og mere frugtbar jord i markerne.

Reduceret jordbearbejdning er ogsĂĽ en dyrkningsmetode Michael Tersbøl ser et potentiale i for økologer. Men for at det skal lykkes, skal der vĂŚre nogle kraftige efterafgrøder til rĂĽdighed for at kunne udkonkurrere kvik, nĂĽr ploven ikke indgĂĽr i driften. ‡Â?† †‹– Â?—Ž•–‘Ď?‹Â?†Š‘Ž† 'HW HU YLJWLJW DW NHQGH MRUGHQV NXOVWRĂ€QGholdet, for at vide om ens driftspraksis hidtil har fremmet jordens frugtbarhed.

DesvÌrre er det de fÌrreste landmÌnd, der gør det, til trods for at en jordprøve, GHU PnOHU MRUGHQV NXOVWRÀQGKROG LNNH er dyr. Budskabet fra Michael Tersbøl er derfor: - Fü tjekket din praksis for kulstofbalance med et kulstoftjek, hvor vi fra rüdgivningen beregner din kulstofbalance og via jordprøver tjekker for indhold af kulstof. Sü har du udgangspunktet for din jords tilstand, og du kan derfra fü en idÊ om, om din jord er pü vej i den rigtige retning. /LJJHU NXOVWRÀQGKROGHW XQGHU pct., er det lavt, mens jorden er mÌttet ved 3 pct., forklarer Michael Tersbøl.

MARK & STALD

27. januar 2017 nr. 603

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Erstatter proteinafgrøder din bøf?

Københavns Universitet har det seneste ĂĽr vĂŚret en del af det verdensomspĂŚndende projekt Protein2Food, der vil udvikle proteinholdige superafgrøder til de europĂŚiske landmĂŚnd PROTEINAFGRĂ˜DER AF MAJA ELINE PETERSEN Produktionen af kød er klimamĂŚssigt en af de helt store syndere.

Forskerne vil derfor udvikle nogle attraktive vegetabilske proteinholdige produkter baseret pü en rÌkke udvalgte afgrøder. Afgrøderne har de valgt ud efter to prÌmisser: en rÌkke afgrøder, der har et højt proteinindhold, og en gruppe afgrøder, der har en høj proteinkvalitet. Den agronomistuderende Natalie Hoidal har det seneste ürs tid arbejdet pü projektet som en del af sit speciale.

Om projektet fortÌller hun: - Vi undersøger ni forskellige afgrøder, og for hver afgrøde har vi 5-15 forskellige sorter. Afgrøderne stammer fra alle dele af verden.

Nogle er lokalt tilpasset i Danmark, süsom forskellige Ìrter og bønner, men er güet i glemmebogen pü grund af Ìndrede kostvaner. Andre

Protein2Food arbejder med: ɝ At udvikle innovative, omkostnings- og ressourceeffektive afgrøder, der har et højt proteinindhold med en positiv indvirkning pü den humane sundhed, miljøet og biodiversiteten ɝ At øge kvaliteten og kvantiteten af proteiner fra udvalgte frøafgrøder (quinoa, amarant og boghvede) og bÌlgfrugter (lupin, hestebønne, kikÌrt og linser)

Mület med Protein2Foods er: ɝ At forøge proteinproduktionen med 25 pct. gennem nye effektive forÌdlingsteknikker og optimeret afgrøde-management ɝ At forøge Europas landbrugsareal beregnet til proteinafgrødeproduktion med 10 pct. ɝ At accelerere overgangen fra indtag af animalsk-baseret protein til vegetabilskproduceret protein ɝ At øge Europas biodiversitet i landbruget ved at introducere nye højvÌrdiafgrøder

afgrøder er tilpasset klimaer, der ligger langt fra det danske - for eksempel amarant, der er hentet ind fra Mellemamerika. Vi arbejder primÌrt med, hvordan afgrøder kan tilpasses det danske klima, da mange af de afgrøder, vi arbejder med, har udviklet sig under helt andre forhold end dem, vi har i Danmark. Vi undersøger derfor, hvilke dyrkningsforhold der kan maksimere udbytterne og screener for de bedste sorter.

Amarant til specialsalg - Vi har haft stor succes med at dyrke amarant. Problemet er dog, at amaranten først modner sü sent pü üret, at det er for vüdt til at høste med maskine. Vi har derfor vÌret nødsaget til at hündhøste, forklarer Natalie Hoidal og fortsÌtter: - Før vi har fundet nogle amarantsorter, der har de kvaliteter, vi ønsker - som eksempelvis tidlig modenhed mü vi nok forvente, at der gür 15 ürs tid, da vi først lige er güet i gang med at arbejde med amarant, og planteforÌdling med udvÌlgelse og krydsning er en langsommelig proces.

Storskalaproduktionen af amarant ligger derfor ikke lige rundt om hjørnet, men Natalie mener dog, at smü gürde godt kan dyrke amarant til specialsalg. Som eksempel nÌvner hun, at en dansk amarantdyrker afsÌtter amarantblade til den populÌre restaurant 108, lillebroren til NOMA. Kommerciel dyrkning af quinoa Quinoa har der derimod vÌret arbejdet med i godt 20 ür, hvor lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab pü Københavns Universitet Sven-Erik Jacobsen i samarbejde med landmÌnd og andre forskere har arbejdet pü at tilpasse afgrøden til det danske klima.

I starten var den sene modning af quinoaen ogsü en af de helt store udfordringer, hvor de mütte høste den sü sent som ved juletid. I dag har de udviklet en quinoa, der kan høstes i september, og landmÌndene er sü smüt begyndt at dyrke quinoa kommercielt med en produktion pü 15 hektar i 2016, et areal der forventes at forøges i 2017.

Gamle danske afgrøder Natalie Hoidal ser ogsü et comeback for de mere traditionelt dyrkede proteinafgrøder som Ìrter og bønner: - Jeg tror, at bevÌgelsen for lokale fødevarer og Ny Nordisk madlavning kommer til at sÌtte fokus pü disse traditionelle afgrøder. Hestebønner er de danske landmÌnd allerede begyndt at dyrke, men det er en afgrøde, der bliver set pü som foder til dyr og ikke menneskeføde. Det krÌver derfor lidt at fü Ìndret folks tankegang, hvis det skal have succes som fødevare. Hestebønner har dog ogsü et stort potentiale som svinefoder, da det kan vÌre et modsvar til importen af soja.

'H GDQVNH ODQGPÂ QG HU Vn VPnW EHJ\QGW DW G\UNH TXLQRD HQ SODQWH GHU VWDPPHU IUD $QGHVEMHUJHQH L 6\GDPHULND )RWR $QQD &KULVWD %MHUJ

Afgrøderne skal smage godt En ting er afgrødernes dyrkningsegenskaber, en anden lige sü vigtig ting er at fü folk til at spise disse ukendte afgrøder. I samarbejde med Aarstiderne vil forskerne i januar smagsteste de afgrøder, der er dyrket i ür, hvorefter kokkene skal i gang med at udvikle, hvordan de kan bruges i Aarstidernes mültidskasser.

- Hos Aarstiderne mener vi at der skal vÌre dyr til. Vi har brug for dyrene som en del af den harmoni vi skal skabe i landbruget, forklarer Svend Daverkosen, landbrugs- og miljøchef hos Aarstiderne.

Men samtidig gür udviklingen mod en større efterspørgsel pü vegetabilsk protein. Hvis man samtidig ønsker en lokal produktion, kan dette vÌre et dilemma.

- Til de grønne kasser kan det vÌre en risiko, at der bliver købt for meget soja, der er dyrket langt vÌk og i omrüder, hvor der burde vÌre regnskov. Derfor bliver interessen for lokalt dyrkede bønner, Ìrter, kikÌrter, linser, grüÌrter, quinoa og amarant ogsü større, siger Svend Daverkosen.

Projektet Protein2Food vil køre frem til 2020, og forskerne har dermed GH Q VWH À UH nU WLO DW À QGH GHQ eller de superafgrøder, der er bedst egnede til klimaet i det nordvestlige Europa.

ORGANISK GĂ˜DNING TIL Ă˜KOLOGISK LANDBRUG Ă˜gro-gødningssortimentet bestĂĽr af bĂŚredygtige organiske gødninger velegnet til anvendelse pĂĽ økologisk landbrugsjord. Ă˜gro er baseret pĂĽ kødbenmel og børstemel fra danske produktionsdyr og sikrer at vĂŚrdifulde nĂŚringsstoffer recirkuleres i deres naturlige kredsløb. Ă˜gro er nĂŚring til planter og jord og kan med fordel anvendes placeret som startgødning, som traditionel fuldgødskning eller til NYHED justering efter en tidlig grundgødskning pĂĽ stressede planter. Ă˜gro er en hurtigtvirkende letoptagelig proteinbundet kvĂŚlstofkilde, der stimulerer plantevĂŚksten og øger jordens frugtbarhed. Ă˜gro-gødninger er velegnet til korn, grøntsager, raps, frøgrĂŚs, frugttrĂŚer, juletrĂŚer, grĂŚsplĂŚner, blomster og nyttehaver. Ă˜gro fĂĽs i følgende varianter: • Ă˜gro 10-3-1 • Ă˜gro 9-3-4-2S • Ă˜gro N15 • Ă˜gro Granulat LĂŚs mere pĂĽ www.Ă˜gro.dk eller kontakt os pĂĽ tel: 5156 4729

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

27. januar 2017 nr. 603

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 4: 10,00 kr.

Friland A/S giver i uge 4 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 15,90 kr./ kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 3,00 kr./kg. Samlet afregning 28,90 kr. Søer Ă˜ko-tillĂŚg 12,80 kr./kg. Danish Crown notering 7,60 kr./kr. Samlet afregning 20,40 kr.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 4: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.041,98 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,73 kr. 25-30 kg: 16,36 kr. 30-40 kg: 15,71 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 4: Kalve u/12 mdr.: 3,50 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 9,00 kr./kg, kontrakttillÌg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 6,00 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 6,00 kr./ kg. DB køer, kontrakttillÌg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 4,00 kr./kg., kontrakttillÌg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg. TillĂŚggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.362 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.395 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Frøukrudt skal ikke have fred ret lĂŚnge, før det tager overhĂĽnd. Her er det hvidmelet gĂĽsefod, der er udfordringen. Foto: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening

Fem regler skal holde ukrudtet i ave Mangfoldighed, kvĂŚlÂ&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x2C6;Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;¤Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; afgrøder, plads til mekanisk bekĂŚmpelse af kvik, renholdte rĂŚkkeafgrøder og opmĂŚrksomhed pĂĽ afgrødernes konkurrenceevne er de fem grundregler, der skal til for at undgĂĽ opformering af ukrudt.

Det er ifølge Bo Melander, lektor ved Institut for Agroøkologi, konklusionen pü langvarige sÌdskifteforsøg pü tre forskellige lokationer i Danmark UKRUDT AF MAJA ELINE PETERSEN - Nür man stopper med at give ukrudt de samme forhold hele tiden, reduceres ukrudtstrykket. Derfor bør man bryde ukrudtsarternes livscyklus, ved at dyrke afgrøder med forskellige ürstider for etablering og forskellige sütidspunkter, forklarer Bo Melander og fortsÌtter: - Jo mere mangfoldig rÌkkefølgen af afgrøder kan blive, desto bedre kan det forhindres, at ukrudtsarter opformeres i stort antal. Problemer med enürige ukrudtsarter, der overvejende spirer i det tidlige forür, dÌmpes ved at øge andelen af efterürssüede afgrøder.

Tilsvarende vil ukrudtsarter tilpasset efterürssüede afgrøder kunne

modvirkes ved at øge andelen af forürssüede afgrøder.

Â&#x2039;Â&#x2DC; Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2022; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;¤Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x2030;Â&#x201D;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; (Q VWRU DQGHO DI Ă HUnULJH NY OVWRIĂ&#x20AC;NVHUHQGH DIJUÂĄGHU VRP DIKXJges jĂŚvnligt, er et vigtigt vĂŚrktøj i ukrudtsbekĂŚmpelsen, forklarer Bo Melander.

Ifølge ham bør sÌdskiftet indeKROGH PLQGVW SFW à HUnULJH DIJU¥der süsom kløvergrÌs eller lucerne.

- Jo lÌngere tid disse afgrøder für lov at ligge, jo mere vil jordens pulje af ukrudtsfrø blive udtømt. Med en à HUnULJ DIJU¥GH IDOGHU HWDEOHULQJHQ af enürige ukrudtsarter markant, og tilførslen af nye frø til frøbanken bliver derfor meget begrÌnset. Samtidig vil tidsperioden og dermed det almindelige henfald af ukrudtsfrø, LQGWLO GHQ à HUnULJH DIJU¥GH DIVOXWWHV gøre det af med mange ukrudtsfrø, forklarer Bo Melander.

Det er ikke kun de enĂĽrige ukrudtsarter der pĂĽvirkes. KløvergrĂŚs og lucerne, der afhugges PLQGVW WUH WLO Ă&#x20AC;UH JDQJH L OÂĄEHW DI vĂŚkstsĂŚsonen, vil i høj grad ogsĂĽ hĂŚmme rodukrudtsarterne agertidsel og agersvinemĂŚlk.

'H Ă HUnULJH NY OVWRIĂ&#x20AC;NVHUHQGH afgrøder har mange fordele. De tilfører kvĂŚlstof til sĂŚdskiftet og øger jordens generelle frugtbarhed, som alt i alt giver mere livskraftige og konkurrencestĂŚrke afgrøder. Der kan dog vĂŚre en udfordring med økonomien, isĂŚr i planteavlsbrug, der kan have svĂŚrere ved at fĂĽ en direkte indtĂŚgt fra kløvergrĂŚs. PĂĽ lĂŚngere sigt kan det dog godt betale sig i form af bedre udbytter og mindre ukrudt, fastslĂĽr han.

Kampagne mod kvik - En af ulemperne ved kløvergrÌs er, at det kan bidrage til en opformering af kvik. Der skal mange og hyppige afhugninger til, hvis kvikken for alvor skal hÌmmes, og det er ikke realistisk i praksis. Derfor er det nødvendigt, at sÌdskiftet kan give plads til gennemførelsen af en kampagne mod kvik, forklarer Bo Melander og fortsÌtter: - En tidlig høst giver mulighed for en lÌngere periode med gentagen mekanisk bekÌmpelse i sensommer- og efterürsperioden. Minisommerbrak er sÌrlig effektiv i kampen mod kvik, og forsøg har vist, at minisommerbrak kan bidrage til en nedgang af kvikbestanden pü 62 pct.

Det er ogsĂĽ effektivt i bekĂŚmpelsen af andre rodukrudtsarter, hvorimod traditionel efterĂĽrsbekĂŚmpelse af kvik kan have meget varierende effekter pĂĽ bĂĽde agertidsel og agersvinemĂŚlk.

BÌlgsÌd og vürhvede kan ifølge Bo Melander vÌre store syndere til at opformere kvik. Derfor bør en bekÌmpelseskampagne mod kvik altid placeres før dyrkningen af disse afgrøder.

Hold rĂŚkkeafgrøderne rene - Hvis ikke rĂŚkkeafgrøder som majs, roer og grønsager holdes rene igennem hele deres vĂŚkstsĂŚson, kan de vĂŚre en alvor kilde til opformering af ukrudt. Her kommer det engelske ordsprog â&#x20AC;&#x2122;one yearâ&#x20AC;&#x2122;s seeding means seven yearâ&#x20AC;&#x2122;s weedingâ&#x20AC;&#x2122; til sin ret, fortĂŚller Bo Melander.

En renholdelse af rĂŚkkeafgrøder vil derimod medføre en mĂŚrkbar nedgang af bĂĽde frø- og rodukrudt â&#x20AC;&#x201C;

sĂĽ meget, at det kan spores i op til Ă&#x20AC;UH nU HIWHU U NNHDIJUÂĄGHQ Styrk konkurrenceevnen - Kunne der bare dyrkes konkurrencestĂŚrke afgrøder hele tiden, var meget klaret, men sĂĽdan er virkeligheden ikke. SĂŚdskiftet skal ogsĂĽ kunne give plads til mindre konkurrencedygtige afgrøder, da de kan vĂŚre økonomisk interessante, og de giver variation i dyrkningen, forklarer Bo Melander og fortsĂŚtter: - Vinterrug har en god konkurrenceevne mod ukrudt, da den har en hurtig tilvĂŚkst i forĂĽret og bliver høj.

Havre har en god bladfylde igennem det meste af vĂŚkstsĂŚsonen og giver som rug en kraftig hĂŚmning af XNUXGWHW , GHQ PRGVDWWH HQGH Ă&#x20AC;QGHU vi vĂĽrhvede, som pĂĽ grund af sin ringe buskning og relativ ĂĽbne vĂŚkstform, giver ukrudtet god plads. Ligeledes har rĂŚkkeafgrøderne generelt en dĂĽrlig konkurrenceevne. IsĂŚr kan rĂŚkkeafgrøder med en lang vĂŚkstsĂŚson, som majs og roer, medføre en meget stor opformering af kvik. I majs kan udløbermĂŚngden forøges op til 50 gange.

- BÌlgsÌdsarterne lupin, hestebønner og Ìrter kan først pü sommeren fremvise en god, konkurrencestÌrk bladfylde, men senere i vÌkstsÌsonen bliver de mere übne og giver dermed god plads til isÌr rodukrudtet. Desuden sikrer bÌlgsÌden rodukrudtet en god kvÌlstofforsyning, hvis rodukrudtets vÌkst ikke afbrydes efter høst. Derfor skal man huske at vÌre opmÌrksom pü ukrudtsbekÌmpelsen i disse afgrøder, forklarer Bo Melander.

MARK & STALD

27. januar 2017 nr. 603

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

9

Tør ikke undvĂŚre ploven Jesper Hansen spiller Â&#x2019;¤ Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â?¤Â&#x201D; han skal have bugt med ukrudtet pĂĽ sin bedrift.

Men økonomi og regler er oftest det, der afgør sÌdskiftet, pü trods af at sÌdskiftet er omdrejningspunktet i en god ukrudtsbekÌmpelse

Ă&#x2DC;kologien blev forsømt

UKRUDT AF MAJA ELINE PETERSEN - Et solidt sÌdskifte indeholder en kløvergrÌsmark, og jo kortere tid der er imellem jo bedre, fortÌller Jesper Hansen om, hvordan han holder ukrudtet nede pü sin bedrift. Han driver en 124 ha økologisk planteavlsbedrift med hovedvÌgt pü salgsafgrøder i form af korn, hestebønner, raps, kløverfrø, grÌsfrø, sukkermajs samt hokkaido grÌskar.

- Af frøukrudt døjer jeg mest med agersennep, kamille, fuglegrÌs og hvidmelet güsefod pü mine marker.

Kvik og tidsler er det største problem, nür det kommer til rodukrudt, fortÌller han.

Pü trods af at sÌdskiftet er nøglen til at holde ukrudtstrykket nede, er det ofte økonomi og regler, der afgør hvordan sÌdskiftet ser ud hos Jesper Hansen.

- Jeg har ingen fast afgrøderotation. Hvis jeg für en god kontrakt for noget, sü slür jeg til. Mit sÌdskifte

UkrudtsbekÌmpelsen er en vigtig del af arbejdet pü Jesper Hansens økologiske planteavlsbedrift.

Foto: Majbrit Terkelsen

pĂĽvirkes ogsĂĽ af de begrĂŚnsninger, der er i økologireglerne for at kunne supplere med ekstra ikke-økologisk gødning. De regler er jeg nødt til at udnytte, hvis jeg vil have kvĂŚlstof nok til at dyrke kvĂŚlstofkrĂŚvende afgrøder sĂĽsom vinterraps. Derfor skal MHJ KDYH PLQGVW SFW NY OVWRIĂ&#x20AC;Nserende hovedafgrøder i sĂŚdskiftet samt en rĂŚkke efterafgrøder, fortĂŚller Jesper Hansen.

Etableringen er vigtig - SĂĽtidspunktet udskyder jeg sĂĽ lĂŚnge som muligt for at undgĂĽ ukrudt.

Jeg er güet over til rÌkkedyrkning, da jeg ikke følte, at jeg havde styr nok pü frøukrudtet. Ofte gür jeg til den gode side, nür det kommer til mÌngden af udsÌd. Nür afgrøderne stür tÌt i rÌkkerne, har de en bedre konkurrenceevne over for ukrudt.

- Kornafgrøderne blindstrigles, og

hvis forholdene er til det, sü strigler jeg ogsü gerne, nür korn gür fra et til to bladstadiet, fortÌller Jakob Hansen og fortsÌtter: - Pü min bedrift forürspløjer jeg det hele, da jorden bedst egner sig til dette. Jeg har ofte tÌnkt, at det kunne vÌre rart, hvis ploven kunne undvÌres, men jeg tør simpelthen ikke, da jeg frygter, at rodukrudtet tager overhünd.

PLANTEKONGRES: Pü trods af at økologien er hastigt voksende, blev det økologiske landbrug kun nÌvnt i ganske korte vendinger til plantekongressens ürsmøde.

Generelt viste de seneste ürs XGYLNOLQJ L ¥NRQRPLHQ HQ à RW fremgang for den økologiske produktion i Danmark. IsÌr har økonomien for den økologiske svineproduktion haft en stÌrk positiv udvikling de seneste ür. Dermed har den økologiske svineproduktion langt overhalet den konventionelle hvad angür driftsresultatet, hvor de lave afregningspriser har presset økonomien for de konventionelle svineproducenter og medført negative driftsindtjeninger. Den økologiske mÌlkeproduktion klarer sig ogsü langt bedre end den konventionelle, der har oplevet en kraftig nedgang siden 2014.

Derimod halter den økologiske planteproduktion stadig en anelse efter den konventionelle.

Ifølge Ivar Ravn, Seges, er de økologiske planteproducenter presset af konkurrencen fra billigere importerede produkter, men den voksende mangel pü danskproduceret økologisk proteinfoder og foderkorn kan vÌre en mulighed for en øget indtjening.

Milde vintre giver pletfrie ĂŚbler De seneste to ĂĽr har niveauet af ĂŚbleskurv ligget lavt. Som frugtavler er det guld vĂŚrd, nĂĽr skurven udebliver, men som forsker i ĂŚbleskurv mĂĽ man søge efter ĂĽrsagen Siden 2012 har jeg fulgt ĂŚbleskurven tĂŚt i mit arbejde med udvikling af metoden â&#x20AC;?strategisk vandingâ&#x20AC;? mod ĂŚbleskurv i projekterne ProtecFruit og FruitGrowth. Jeg har brugt det populĂŚre skurvvarslingsprogram Rimpro/Fruitweb og samtidig mĂĽlt udslyngningen af ĂŚbleskurvens ascosporer. Jeg har ogsĂĽ vurderet det faktiske angreb af ĂŚbleskurv gennem ĂĽrene, og det har givet overraskende oplevelser.

I 2015 forudsagde varslingsprogrammet 6 seriøse angreb af skurv L IRUnUHW PHQ YHG K¥VWWLG YDU à HUH af Ìblesorterne alligevel fri for skurvpletter, og selv i den skurvføl-

somme sort â&#x20AC;&#x2122;Elstarâ&#x20AC;&#x2122; blev kun 22 % frasorteret pga. skurv. I 2016 blev der varslet 2 seriøse angreb af skurv i forĂĽret, men der kom stort set ikke skurv i nogen sorter. I alle ĂĽrene har den robuste sort â&#x20AC;&#x2122;Rød Aromaâ&#x20AC;&#x2122; stort set vĂŚret skurvfri, og forsøgene udføres i helt usprøjtede ĂŚbletrĂŚer.

Skurvsvampen har brug for regn Skurvpletter pü Ìbler skyldes svampesygdommen Ìbleskurv (Venturia inaequalis). Svampen overvintrer lige nu pü de gamle, visne Ìbleblade pü jorden. I de visne blades skurvpletter er der sporesÌkke med ascosporer. De modner med tiden og bliver klar til at smitte de nye blade under løvspringet.

Nür der kommer kraftig regn slynges de sporer, som er modne, ca. 3 mm ud af sporesÌkken, hvorefter vinden fører dem videre til de nyudsprungne Ìbleblade. Det sker i Danmark fra sidst i marts, indtil sporepuljen er udtømt sidst i juni.

+YLV DVFRVSRUHUQH LQĂ&#x20AC;FHUHU GH unge blade, udvikles de sĂĽkaldte konidiesporer, der smitter videre til nye blade og til frugterne. Denne VHNXQGÂ UH VPLWWHF\NOXV Ă&#x20AC;QGHV hele sommeren, blot der er fugtigt nok.

Forklaring pü de lave niveau af skurvangreb pü SjÌlland En afgørende faktor for ürets skurvniveau er mÌngden af smitstof i forüret. En mild vinter er guld vÌrd for en frugtavler, fordi mikroorganismer og regnorme nedbryder de gamle blade i det milde vejr.

En meget mild vinter, som vi bl.a. havde i 13/14, efterlader ikke meget løv tilbage pü jorden. En mild vinter visker sü at sige tavlen ren, og üret begynder med en meget lav risiko for skurv. Vintrene 14/15 og 15/16 var ogsü ret milde, hvilket giver en god forklaring pü det lave skurvniveau de seneste ür.

Sommeren 2016 var ogsĂĽ usĂŚdvanlig og ikke sĂŚrlig gunstig for den sekundĂŚre spredning af

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af akademisk medarbejder Maren Korsgaard, Københavns Universitet, Afdeling for Afgrødevidenskab

skurv. I 2016 var der 10 perioder, som kunne give sekundÌre skurvinfektioner, men ingen af perioderne var meget gunstige for infektion. Var smitten sket i forüret, ville den ikke blive opformeret i sÌrligt stort omfang i sommeren 16. NÌsten samme situation havde vi i 2014 og 2015, hvor der i Taastrup kun var 3 perioder i hver sommer, som var meget gunstige for den sekundÌre smitte af skurv. I ürene før var der 6-7 gunstige perioder for sekundÌr smitte, sü de seneste 3 somre har vÌret dürlige set fra skurvens synspunkt.

Lige nu har vi en vinter, der indtil

videre har vÌret meget mild, sü det lover godt for nedbrydningen af løvet og skurvsmitten. Det giver en god chance for endnu et ür med lavt skurvniveau.

Projektet ProtecFruit er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă&#x2DC;kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

10

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

27. januar 2017 nr. 603

Økologisk Svovlnøgle Forventet tilgængeligt svovl, kg S/ha JB - TYPE 1-4 JA

KL. GRÆS og LUCERNE, slæt

KL. Græs, Afgræsning

A F G R Ø D E

SUKKERROER

MAJSHELSÆD

MARKÆRTER

VÅRSÆD

KARTOFLER

FRØGRÆS VINTERSÆD VINTERRAPS

JA 25 23 22 20 25 23 22 20 25 23 22 20 25 23 22 20 23 21 20 18 25 23 22 20 25 23 22 20 20 20 20

5-7 VANDING (65 mm) NEJ JA ÅRLIG GYLLETILFØRSEL I MIN. 10 ÅR JA NEJ JA NEJ 15 10 30 25 13 8 25 20 12 7 24 19 10 5 20 15 15 10 30 25 13 8 25 20 12 7 24 19 10 5 20 15 15 10 30 25 13 8 25 20 12 7 24 19 10 5 20 15 15 10 30 25 13 8 25 20 12 7 24 19 10 5 20 15 13 10 28 25 11 8 23 20 10 7 22 19 8 5 18 15 15 10 30 25 13 8 25 20 12 7 24 19 10 5 20 15 15 10 30 25 13 8 25 20 12 7 24 19 10 5 20 15 10 5 20 15 10 5 20 15 10 5 20 15

NEJ 20 18 17 15 20 20 20 15 20 18 17 15 20 18 17 15 20 18 17 15 20 18 17 15 20 18 17 15 15 15 15

NEJ JA 20 15 14 10 20 15 14 10 20 15 14 10 20 15 14 10 18 13 12 8 20 15 14 10 20 15 14 10 10 10 10

NEJ 15 10 9 5 15 10 4 5 15 10 9 5 15 10 9 5 15 10 9 5 15 10 9 5 15 10 9 5 5 5 5

KORSBLOMSTRET GRÆS BÆLGPLANTER Ingen KORSBLOMSTRET GRÆS BÆLGPLANTER Ingen KORSBLOMSTRET GRÆS BÆLGPLANTER Ingen KORSBLOMSTRET GRÆS BÆLGPLANTER Ingen KORSBLOMSTRET GRÆS BÆLGPLANTER Ingen KORSBLOMSTRET GRÆS BÆLGPLANTER Ingen KORSBLOMSTRET GRÆS BÆLGPLANTER Ingen Ingen Ingen Ingen

E F T E R A F G R Ø D E

= Der er stor risiko for svovlmangel og det anbefales at tilføre svovl = Det anbefales at tilføre svovl = Der forventes ikke at være svovlmangel

Svovlindholdet er alt for ofte kritisk lavt i de økologiske kløvergræsmarker.

Forudsætninger Estimeret svovltilførsler kg pr. ha Atmosfærisk nedfald 5 Vand 10 Gylle 3 Korsblomstret 5 Græs 3 Bælgplanter 2

5 10 5 4

(5) Kg svovl (Gennemsnit for Danmark) (10) Kg svovl fra 66,7 mm vanding pr. ha (10 mm vand = 1,5 kg svovl) (5) Kun eftervirkning, (5,5) med gylletilførsel det pågældende år (5) Virkning på sandjord, (10) virkning på lerjord (5) Virkning på sandede jorder, (7,5) virkning på lerede jorder (5) Virkning på sandede jorder, (6,5) virkning på lerede jorder

Afrgrødernes svovlbehov i kg pr. ha pr. år Fuldt udbyttepotentiale KL. Græs, græs og lucerne, slæt 25 til KL. Græs, afgræsning 25 til Sukkerroer 10 til Majshelsæd 15 til Markærter 10 til Vårsæd 10 til Vintersæd 15 til Vinterraps 40 til Kartofler 10 til Frøgræs 10 til

80% udbyttepotentiale -20% 40 20 til 30 20 til 20 8 til 20 12 til 20 8 til 15 8 til 20 12 til 50 32 til 20 8 til 20 8 til

20% 32 24 16 16 16 12 16 40 16 16

Stigende med N-tilf.

Stigende med N-tilf.

Faktorerne i de blå felter kan ændres, hvis der ønskes andre værdier. De anførte tal er plantetilgængelig svovl Den røde, gule og grønne farve, er vurderet ud fra normen for svovlbehov, ved 80 pct. udb Tallene i nøglen viser er den samlede tilførte mængde plantetilgængelig svovl, i kg pr. ha

Økologisk Landsforening, ØL, har nu udviklet en økologisk svovlnøgle, der skal være med til at optimere udbytterne i de økologiske grovfodersædskifter og derved sikre en bedre økonomi for de økologiske mælkeproducenter GROVFODER

Svovlnøglen er et beslutningsværktøj udviklet af Økologisk Landsforening. Den giver et overblik over forventet tilgængeligt svovl, kg S/ha for den pågældende afgrøde afhængig af JB-type, vanding, gylletilførsel og valg af efterafgrøde.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Svovlnøgle skal

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

- Det er et genialt rådgivningsværktøj, da det giver et hurtigt overblik over, hvor der er risiko for svovlmangel, fortæller Annette Vibeke Vestergaard om svovlnøglen.

Til dagligt arbejder hun som chefkonsulent for planteavl i ØL og har arbejdet med projektet: Optimering af grovfoderudbytte, som indeholder udviklingen af svovlnøglen. Med 12 års erfaring som planteavlskonsulent i bagagen ved hun, at værktøjet kan forbedre konsulenternes beslutning om, hvornår der kan være merudbytte for at supplere med svovl.

AF MAJA ELINE PETERSEN

Kort inden jul færdigudviklede Økologisk Landsforening, i samarbejde med Aarhus Universitet, en svovlnøgle, der skal understøtte konsulentens beslutning, når der laves gødningsplan for landmanden. Selve nøglen giver et overblik over, hvor meget svovl der forventes at være tilgængeligt i diverse afgrøder, afhængig af JB-type, om der tilføres gylle, vandes, og om der er efterafgrøder.

Værktøjet skal dermed give et bedre grundlag for at afklare, hvilke afgrøder der skal gødes med svovl.

Øget behov for svovl - Hovedsageligt interesserer man sig for kvælstof og kalium til slætgræs, men mineralstofanalyser viser, at indholdet af svovl alt for ofte er kritisk lavt i økologisk dyrket græs, forklarer Annette Vestergaard og fortsætter: - Svovl er vigtig for dannelsen af aminosyrerne methionin og cystein og har betydning for udbyttet. Svovlmangel viser sig ved lysegrønne planter, og er svovlindholdet i planten under den kritiske grænse på 0,16 pct., er der stor risiko for, at udbyttet påvirkes negativt. Det er

MARK & STALD

ØKOLOGI & ERHVERV

27. januar 2017 nr. 603

11

t foderoptagelse Æ Øge Hø jer dÆ e e h

lse yde lke mæ

Høj f ord øje lig

®

Det gi’r MAX mælk

Indgår i flere økologiske frøblandinger

DSV Frø Danmark A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf.: 97420533 www.dsv-froe.dk

Foto: Anna-Christa Bjerg

øge udbytterne første slæt, som indeholder mindst svovl. Her er udbyttet stort, hvilket giver en betydelig fortynding af den tilgængelige svovl.

Tidligere var svovlmangel overvejende et fokusområde i raps, mens andre økologiske afgrøder med PLQGUH EHKRY À N G NNHW EHKRYHW af husdyrgødning og ovenfra, da kulkraftværkerne bidrog til et større atmosfærisk svovlnedfald. I dag er nedfaldet betragteligt lavere, og dermed er behovet for tilførsel af svovl til markerne steget.

Indholdet og tilgængeligheden af svovl i husdyrgødningen er ikke særligt højt, derfor understreger Annette Vestergaard vigtigheden af at tilføre svovl fra andre kilder end blot husdyrgødningen.

Viser en mineralstofanalyse af første slæt fra 2016 et indhold på 0,15-0,2 pct. svovl (i tørstof), bør der sættes ekstra svovl i gødningsplanen til dette års første slæt. Der kan suppleres med kieserit – eller hvis der er behov for mere kalium, kan kalivinasse bruges. Hvis der er lave kalital, kan patentkali anvendes, hvorved marken også får magnesium. Behov for og forventet tilgængelig svovlmængde kan ses i svovlnøglen.

Øget grovfoderudbytte Udviklingen af svovlnøglen har været en del af et større projekt om optimering af grovfoderudbytterne hos økologiske mælkeproducenter. Her er det desuden forsøgt at udvikle HW WHVWNLW WLO DW LGHQWLÀ FHUH JUDGHQ DI kløvertræthed i marken. Desværre er det ikke lykkedes at udvikle en tilfredsstillende metode, og der er derfor fortsat behov for at lede efter virksomme metoder.

Derimod er der udviklet dyrkningsvejledninger for gødskning af kløvergræs og helsæd ved anvendelse af kvæggylle, dybstrøelse og afgasset gylle, hvormed gødningsstrategierne kan optimeres og udbytterne øges.

KOM TIL TEMADAG OM

ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION TORSDAG DEN 9. FEBRUAR 2017 KL. 09.30-15.00 HOS JYDEN • IDOMVEJ 2 • 7570 VEMB

N SE, ME !

L E G A NDIG S DELT GRATI ING NØDVE R 2017 A LD TILME D. 7. FEBRU T M S - SENE @JYDEN.CO O F PÅ IN

Vejledninger og forsøgsresultater for de forskellige delprojekter kan À QGHV Sn NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV hjemmeside.

Jyden Idomvej 2 DK-7570 Vemb +45 9748 4099 info@jyden.com www.jyden.com

STRONG SOLUTIONS MADE FOR GROWTH

Scan koden med din mobil for det fulde program >> eller gå på www.jyden.com og klik på ”Aktuelt”

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

GODT Ă&#x2DC;KOLOGISK HĂ&#x2026;NDVĂ&#x2020;RK

27. januar 2017 nr. 603

Frugtbar sandkasse

RotationsafgrĂŚsning, kompost og reduceret jordbearbejdning sikrer hver sĂŚson Karl Henning 0LNNHOVHQ Ă RWWH DIJUÂĄGHU

Jorden omkring Brande er kendt for at vĂŚre sandet, og de 34 ha, Karl Henning Mikkelsen overtog i midten af 90â&#x20AC;&#x2122;erne, var ingen undtagelse. I dag er jorden frugtbar, og grøntsagerne trives i gartneriet Højbo

] ǧ % ( TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Med en baggrund som ingeniør var Karl Henning Mikkelsen ikke fagligt klÌdt pü til opgaven, da han for 20 ür siden købte gürden Højbo ved Brande med et jordtilliggende pü 34 ha, hvor han var fast besluttet pü, at han ville dyrke grøntsager.

- Jeg startede som økologisk landmand i 1997, men jeg havde ikke adgang til vanding, sü mine grøntsager blev ikke nogen succes, fortÌller Karl Henning Mikkelsen og tilføjer: - Konsulenterne syntes, jeg skulle glemme alt om at realisere min drøm; men i stedet skruede jeg ned for ambitionerne og prøvede mig frem.

I dag dyrker Karl Henning Mikkelsen sine grøntsager - stadig uden vanding - men til gengÌld med stor succes.

Taget ved lÌre Skridt for skridt har Karl Henning Mikkelsen prøvet sig frem, og undervejs har han ladet sig inspirere af isÌr biodynamiske landmÌnd, der viste sig at vÌre dygtige til at forvandle sten og sand til frugtbare marker.

- Jeg fandt jo ret hurtigt ud af, at

en havremark ikke behøvede gylle, hvis den blev süet i en nedpløjet kløvergrÌsmark. Og det gav mig mod WLO DW DISU¥YH à HUH WLQJ IRUW OOHU .DUO Henning Mikkelsen.

I 2006 begyndte han med det biodynamiske og demetergodkendelse af de første marker.

- Det gik lidt trÌgt med at sÌlge mine økologiske gulerødder. Havde de vÌret biodynamiske, var der kunder. Sü jeg besluttede at blive biodynamiker, omend med store overvejelser omkring gødning, hvor jeg nu ikke lÌngere kunne importere gylle fra den nÌrliggende konventionelle mÌlkeproducent, fortÌller Karl Henning Mikkelsen.

For at lÌre faget besøgte Karl Henning Mikkelsen Maria Thuns gürd i Tyskland.

- Det var en øjenĂĽbner at se hendes tilgang til at dyrke jorden. Og jeg tĂŚnkte, at nĂĽr hun kunne dyrke grøntsager pĂĽ en klippeskrĂŚnt, sĂĽ kunne jeg ogsĂĽ i sandjorden hjemme i Brande, fortĂŚller Karl Henning Mikkelsen. Han fortsĂŚtter: -HJ EHVÂĄJWH Ă HUH DQGUH VWÂĄUUH ELRG\QDPLVNH JnUGH RJ Ă&#x20AC;ORVRĂ&#x20AC;HQ Sn disse gĂĽrde var, at det er vores ansvar som landmĂŚnd at producerer de bedste rĂĽvarer til vores kunder.

Og at kvaliteten af rĂĽvarerne har betydning for vores sundhed, nĂĽr vi spi-

ser dem. Det gav rigtig god mening for mig - og vores ansvar stopper ikke ved forbrugerne. Det omfatter ogsĂĽ jorden, vi som landmĂŚnd administrerer.

I Australien har Karl Henning Mikkelsen besøgt Alex Podolinski, der har vÌret drivkraften bag omlÌgningen af over en halv million ha i $XVWUDOLHQ 'HW HU IDUPH PHG à HUH hundrede ha vanskelig stiv jord.

- Ogsü i denne skala kan de ved hjÌlp af biodynamiske metoder dyrke landbrug og frugtplantager med enestüende høj kvalitet. Og det kan mÌrkes og ses, at jorden bliver drevet med hjertet.

Et ĂĽbent sind Det glĂŚder Karl Henning Mikkelsen, DW Ă HUH RJ Ă HUH ÂĄNRORJHU L GDJ DUEHMder med rotationsafgrĂŚsning, kompost og reduceret jordbearbejdning.

Metoder, han selv har stor succes med, og som hver sĂŚson sikrer ham Ă RWWH DIJUÂĄGHU L HQ MRUG NRQVXOHQWHUne for lĂŚngst havde opgivet.

- Jeg har fulgt min intuition og lyttet til naturen, konstaterer Karl Henning Mikkelsen.

Det übne sind har givet ham modet til at tage ved lÌre af indsigtsfulde mennesker, han har opsøgt, og til at afprøve nye dyrkningsmetoder.

- Mit mül er en jord i 100 pct. balance, hvor ukrudtstrykket minimeres, og hvor muldlaget er ensartet - om det er pü sandbanken eller i de lavereliggende omrüder med mürjord. Jeg tilstrÌber pløjefri dyrkning til gavn for humuslaget og mikrolivet i jorden, siger Karl Henning Mikkelsen. Udover en sundere jord ses og mÌrkes resultatet ved høst af afgrøder med blandt andet mere smag og duft samt bedre holdbarhed.

Levende jord Maria Thuns Sükalender er et vigtigt arbejdsredskab pü Højbo.

- Ved at lytte til jorden für jeg en oplevelse af, at jeg spiller sammen med noget, der er større end mig selv. Jorden er jo levende, og som

alt andet levende püvirkes den af krÌfterne i universet og energien i solsystemet. Disse krÌfter samarbejder jeg med intuitivt, ligesom jeg er bevidst om min egen tilgang til jorden, planterne og dyrene. GlÌde, taknemmelighed og en vis ydmyghed er et godt udgangspunkt for et südant samarbejde. Og det er en rigtig god fornemmelse, nür mere og mere forskning dokumenterer, at det, vi gør, rent faktisk er det, der skal til for at skabe en levende jord og sunde stÌrke planter, siger Karl Henning Mikkelsen og tilføjer: - Jeg havde ikke meget indsigt da jeg startede, men den er udvidet i arbejdet med jorden, og jeg kan kun opfordre til at andre følger denne vej, hvis man mÌrker en kalden eller blot savner mere dybde og dimension i det at arbejde med jorden og naturen. Eller om man blot ønsker at benytte dyrkningsmetoder, der er til absolut gavn for miljø og mennesker.

Højbo

Frugtbar jord

ɝ 34 ha fordelt pü: - 2 ha med grøntsager KD PHG NDUWRà HU - 12 ha med korn - 14 ha med grÌs

ɝ Karl Henning Mikkelsen kombinerer et godt sÌdskifte med kløvergrÌs, kvÌg der afgrÌsser, omhyggelig pleje af grÌsmarken, de biodynamiske prÌparater til marker og ikke mindst et grundigt arbejde med komposten. ɝ Planterne pü gürden für mulighed for at vokse en naturlig vÌkst, hvor planternes rødder ikke tvinges til at optage vand og nÌring samtidig. Dermed er planterne mere tørkeresistente, og deres optag af nÌringsstoffer er behovsstyret. ɝ Planterne samarbejder med jordens mikroorganismer omkring nÌringsstofferne, som er bundet til jordkolloiderne, der bidrager til en god krummestruktur i jorden. Samtidig binder kolloiderne nÌringsstofferne i jorden, sü disse ikke udvaskes til grundvandet.

Krummestrukturen beskytter ogsĂĽ jorden mod erosion ved kraftige regnskyl.

ɝ 18 simmentaler-kreaturer med opdrÌt ɝ Al gødning fra kreaturerne komposteres ɝ Gødning fra kreaturerne suppleres med hestegødning fra en rideskole. ɝ Gürdens grøntsager sÌlges til Solhjulet, institutioner, til Kvickly og en cafÊ i Brande samt i mindre udstrÌkning ved stalddørssalg direkte fra gürden. ɝ Kød fra gürdens simmentaler-kvÌg sÌlges direkte til private.

Godt økologisk hĂĽndvĂŚrk - Ă&#x2DC;get jordfrugtbarhed og klimatĂŚnkning Jordens evne til at binde kulstof og opbygge humus er afgørende for den økologiske produktions succes. En robust jord udpines ikke, og nĂŚringsstofferne er tilgĂŚngelige for planterne, nĂĽr jorden er fuld af liv. SĂŚdskifte, (grĂŚs)markpleje, kompost og livgivende prĂŚparater har forvandlet Karl Henning Mikkelsens sandede jord til frugtbare marker.

GODT Ă&#x2DC;KOLOGISK HĂ&#x2026;NDVĂ&#x2020;RK

Fodermester pĂĽ savannen

27. januar 2017 nr. 603

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

GĂ&#x2DC;DNING: Mejeriudvalget har ĂĽbnet op for, at afgasset kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) snart kan udbringes pĂĽ marker, hvor der produceres kvĂŚgfoder.

Reglerne er endnu ikke faldet endelig pü plads, men vil formentlig indebÌre krav til sporbarhed samt renhed af biomasse og pulp. Udfasning af konventionel gødning til økologiske marker, gør afgasset biomasse sÌrlig interessant for økologer. KOD vil kunne indgü i økologiske anlÌg sammen med eksempelvis økologisk kløvergrÌs og grÌs fra permanente grÌsarealer samt dybstrøelse. Studier af gødningseffekten indikerer, at afgasset KOD har et højt indhold af plantetilgÌngeligt N, P og K, og at det forbedrer jordens struktur og evne til at tilbageholde vand.

Kedelig udsigt - Jeg var ikke interesseret i en investering, jeg skulle vĂŚre â&#x20AC;&#x2122;giftâ&#x20AC;&#x2122; med de nĂŚste 30 ĂĽr. Jeg ville have muligheden for at sadle om, hvis jeg om ti ĂĽr vil lave noget helt andet. Derudover ville en normstald nemt kunne ødeO JJH GHQ Ă RWWH XGVLJW GHU HU IUD ejendommen. Et besøg ved Magnus Nyman pĂĽ Källunda GĂĽrd i Sverige gav den sidste inspiration til at blive mobil slagtesvineproducent, og det blev starten pĂĽ Purplefarm, siger Hans Henrik Thomsen.

Stalden har siden 1. januar kørt pü en mark, der var bygmark i sommer, og hvor der blev süet en efterafgrøde af olierÌddike. Denne stald er

en prototype, og i løbet af 2017 für Hans Henrik Thomsen to nye stalde.

Og hvis andre har lyst til at arbejde med mobile grisestalde, kan stalden nu købes gennem Purplefarm.

Mere tid og mere luft Hans Henrik Thomsen vurderer, at han bruger tre gange sĂĽ megen tid pĂĽ sine grise, som et tilsvarende antal grise i en fast stald ville krĂŚve.

- Nür vi har alle tre huse i gang til sommer, forventer jeg dagligt at bruge i gennemsnit to-tre timer pü at passe grisene, hvilket svarer til en udgift pü 2 kr. pr. kg slagtet kød, konstaterer Hans Henrik Thomsen og tilføjer.

- Til gengĂŚld arbejder jeg ude i den friske luft og ikke inde i en stald.

Mine grise har høj dyrevelfÌrd og meget lav sygdomsfrekvens, og det gør arbejdet noget sjovere.

Havregrød En del af forklaringen pü de sunde grise er det gode liv pü marken, en anden grund er den 32 grader varme havregrød med rodfrugter, Hans Henrik Thomsen serverer for de smü pattegrise, nür de kommer til gürden syv uger gamle.

- De skal vokse fra 12 kg til 110 kg og have en god tilvĂŚkst. De skal GHUIRU KDYH HQ JRG EDNWHULHĂ RUD L maven, sĂĽ de ikke fĂĽr diarre, nĂĽr de fravĂŚnnes, siger Hans Henrik Thomsen. Han er ikke bange for at tage utraditionelle metoder i brug, og har blandt andet brugt hestevisker og ernĂŚringskonsulent til mennesker i arbejdet med sine dyr.

FOTO: COLOURBOX

- Nür mine slagtesvin gür ude pü marken, er det som at have dyr pü savannen. DÊr søger dyrene selv derhen, hvor grÌsningen er bedst. HÊr sørger jeg for at placere stalden og stien dÊr, hvor der er noget at hente for grisene. Man kan sige, jeg er fodermester pü savannen, siger Hans Henrik Thomsen.

Han er uddannet landbrugsarkitekt; men for to ür siden blev han fuldtids-landmand pü gürden Hallundbjerg ved Brønderslev, som har et jordtilliggende pü 100 ha.

- Vi har fokus pü planteavl; men havde et ønske om selv at producere økologisk gødning, hvilket slagtesvin er gode til, siger Hans Henrik Thomsen.

Ustressede dyr NĂĽr Hans Henrik Thomsen spĂŚnder WUDNWRUHQ IRU VWDOGHQ RJ Ă \WWHU GHQ RJ indhegningen ca. 30 meter lĂŚngere RS DG PDUNHQ WR JDQJH GDJOLJW Ă \WWHU grisene, der bor i stalden, med.

- De er vant til, at der sker noget, og derfor bliver de ikke stressede, nür de skal lÌsses pü en lastbil og køres til slagteriet. Jeg tror derfor ikke, at jeg behøver slagte mine dyr pü marken for at undgü at stresse dem, forklarer Hans Henrik Thomsen.

Sandhedens time Til sommer vil Hans Henrik Thomsen fĂĽ fotograferet de marker, grisene har gĂĽet pĂĽ, med en drone.

)RWRJUDĂ&#x20AC; HUQH VNDO YLVH RP JUL senes gødning er nogenlunde jĂŚvnt fordelt pĂĽ markerne. Det er jo ikke sĂĽ hensigtsmĂŚssigt, hvis kornet ender med at vokse ujĂŚvnt, fordi gødningen fra grisene ikke er fordelt godt nok pĂĽ marken, siger Hans Henrik Thomsen.

- Det er en del af udfordringen ved denne form for svineopdrĂŚt; men jeg synes ogsĂĽ, vi skylder at bevise, at vi faktisk kan have en rentabel produktion i disse rammer, samtidig med at en frugtbar jord fĂĽr noget at leve af, siger Hans Henrik Thomsen.

Hallundbjergs frilandsslagtesvin Éť NĂĽr produktionen til sommer er fuldt udbygget med tre mobile stalde, forventer Hans Henrik Thomsen, at han kan opfede 1.300 slagtesvin fra 12 kg til 100 kg om ĂĽret med 150 slagtesvin pr. stald i 18 ugers rotation. Éť Svinene henter ca. 10 pct. af foderet pĂĽ marken i form af bladgrønt, rødder og regnorme. Det giver Hans Henrik Thomsen en besparelse pĂĽ 80 kr. pr. slagtesvin. Éť 25 pct. af gĂĽrdens gødningsbehov til 100 ha planteavl dĂŚkkes af slagtesvinene. Éť )RUGL JULVHQH VHOY Ă&#x20AC; QGHU SURWHLQ Sn PDUNHQ L IRUP DI EODQGW DQGHW regnorme, forventer Hans Henrik Thomsen, at han kan erstatte det berigede svinefoder med eget korn.

Godt økologisk hündvÌrk - EkstraordinÌr dyrevelfÌrd

To gange i døgnet für svinene ny, frisk jord at rode i. Her gür de pü en høstet bygmark, hvor der er süet olierÌddike som efterafgrøde.

13

Affald kan snart gøde markerne

Hans Henrik Thomsen vurderer, at han bruger tre gange sĂĽ megen tid pĂĽ sine grise, som et tilsvarende antal grise i en fast stald ville krĂŚve.

Hans Henrik Thomsen vakte stor opmĂŚrksomhed sidste ĂĽr, da han byggede en svinestald med plads til 150 slagtesvin. Under stalden har han monteret Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2013;Â&#x2018; Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2039; Â&#x2020;Ă&#x17E;Â&#x2030;Â?Â&#x2021;Â&#x2013; Ď?Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x160;Â&#x192;Â? Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2020; Â&#x2018;Â&#x2030; indhegning ca. 30 meter, sĂĽ der altid er adgang til frisk jord at fouragere pĂĽ for grisene, der henter 10 pct. af deres foder pĂĽ marken

] ǧ % (

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Ă&#x2DC;kologiske slagtesvin skal ifølge økologireglerne have adgang til bĂĽde LQGHDUHDOHU PHG KDOP RJ URGHPDWHULDOHU VDPW XGHDUHDOHU 'H Ă HVWH udearealer er af miljøhensyn dĂŚkket med beton, sĂĽ dyrenes gødning opsamles. Det er derfor ekstraordinĂŚr dyrevelfĂŚrd, nĂĽr slagtesvin kan NRPPH XG Sn HQ PDUN KYRU GH VHOY NDQ Ă&#x20AC; QGH HQ GHO DI GHUHV IÂĄGH L jorden og uden afbrĂŚk kan fortsĂŚtte den rodeadfĂŚrd i jorden, de har praktiseret som pattegrise.

Kom ud af starthullerne KLĂ&#x2DC;VERGRĂ&#x2020;S: Ifølge kvĂŚgchef i Ă&#x2DC;RD, Erik Andersen, kommer økologerne for sent ud for at tage slĂŚt af deres kløvergrĂŚsmark. De vil have mere med i deres skĂĽr, men det gĂĽr ud over kvaliteten, da fordøjeligheden bliver for lav. Fordøjelighed af det organiske stof er den vigtigste parameter i kvĂŚgfodringen, og her halter økologerne bagefter.

Erik Andersen rĂĽder derfor økologerne til at komme tidligere ud for at tage slĂŚt af marken. Hvis der ikke er nok til femte slĂŚt, anbefaler han, at man nøjes med Ă&#x20AC; UH VO W RJ ODGHU NOÂĄYHUJU VPDU ken stĂĽ vinteren over. Det giver et bedre første slĂŚt det følgende ĂĽr.

Ă&#x2DC;kosvin fĂĽr stadig langt mindre antibiotika SVIN: En redegørelse fra Fødevarestyrelsen viser, at antibiotikaforbruget i den økologiske svineproduktion i 2015 stadig lĂĽ langt under forbruget i den konventionelle svineproduktion.

Forskellen var størst blandt fravĂŚnningsgrisene, hvor de NRQYHQWLRQHOOH Ă&#x20AC; N NQDS JDQJH sĂĽ meget antibiotika som fravĂŚnningsgrisene fra de økologiske besĂŚtninger. Konventionelle VÂĄHU RJ JULVH Ă&#x20AC; N NQDS JDQJH sĂĽ meget antibiotika som de økologiske, mens forskellen i antibiotikaforbruget var mindst blandt slagtesvinene, hvor de NRQYHQWLRQHOOH Ă&#x20AC; N JDQJH Vn meget som de økologiske.

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

27. januar 2017 nr. 603

GODT Ă&#x2DC;KOLOGISK HĂ&#x2026;NDVĂ&#x2020;RK

NÌrvÌr og samarbejde Det lille landbrug Bakkedalen eksisterer i kraft af sit tÌtte samarbejde med kunderne, som ud over at aftage afgrøderne fra markerne ogsü kommer og giver en hünd med, nür der skal süs, luges og høstes.

Andre kommer via gĂĽrden videre i (arbejds)livet efter for eksempel sygdom

] ǧ % ( TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

købe vores grøntsager, men som syntes, at biodynamiske grøntsager var for dyre. Sü lavede vi en aftale med dem om, at hvis de hjalp os med at dyrke afgrøderne, gav vi 25 pct. rabat pü de grøntsager, de købte - og südan fungerer det mere eller mindre stadigvÌk.

Støtteforeningen forsøger at tage en lille del af byrden ved at samle Ă HVW PXOLJH SHUVRQHU RPNULQJ %DNkedalen og ellers udtĂŚnke muligheder for at realisere Bakkedalens Ă&#x20AC;ORVRĂ&#x20AC; L SUDNVLV

I det sydvestlige hjørne af Fyn lige inden Fyn bliver til det Fynske Ă&#x2DC;hav, ligger halvøen Horneland, et smukt, kuperet landskab, hvor moderne markredskaber ikke kan gøre megen gavn. Og midt mellem de smukkeste bakker putter gĂĽrden Bakkedalen sig. PĂĽ gĂĽrden bor Per Uglebjerg og Birgit Madsen. De købte gĂĽrden i 0HG L NÂĄEHW Ă&#x20AC;N GH WGO VNRY Birgit Madsen og Per Uglebjerg er taknemlige for al den som er ĂĽrets højdepunkt, med spisning, foredrag og soenge og 14 tdl. dyrket jord. Siden er opbakning og hjĂŚlp, de har fĂĽet gennem ĂĽrene. I øjeblik- cialt samvĂŚr. Fra venstre i bageste rĂŚkke: Peter Kim, KulturbĂŚrere der kommet høns og køer til. ket er det tre frivillige fra Bakkedalens Støtteforening, Jørgens Hansen og Kurt Christensen Fra venstre forreste - Vi har dyrket jorden biodynamisk Rundt om bordet er Christian Con- som bygger en sal til foreningens mødeaktiviteter pĂĽ rĂŚkke: Christian Connie, Birgit Madsen og Per Uglebjerg. nie kommet til. Christian Connie er Bakkedalen - blandt andet den ĂĽrlige generalforsamling, lige siden, fortĂŚller Per Uglebjerg.

Det meste af arbejdet pĂĽ gĂĽrden pianist og sommelier med speciale i foregĂĽr som pĂĽ et landbrug i 70â&#x20AC;&#x2122;erne biodynamiske, franske vine. Han har - det vil sige en hel del hĂĽndarbejde. tidligere arbejdet frivilligt pĂĽ Bakke- med ønsket om at etablere et leven- For eksempel er det manuelt dalen, men er nu vendt tilbage som de landbrug i samspil med gĂĽrdens Bakkedalen arbejde at radrense og grave rod- logerende for at fordybe sig i sin mu- lokalomrĂĽde. Et hurtigt kig i listen frugter op her pĂĽ gĂĽrden, siger Per sik - samtidig med at han stadig ar- over støtteforeningens medlemmer Éť 10 ha opdyrket med op til 40 forskellige afgrøder pĂĽ friland og i Uglebjerg, og Birgit Madsen kom- bejder som sommelier tre dage om viser, at for en gĂĽrd som Bakkedalen drivhus, bĂŚr, frugter + grĂŚs og korn. er et lokalomrĂĽde et vidt begreb. Ud ugen i København. menterer med et smil: Éť 10 jerseykøer. over et medlem - Det er hĂĽrdt arÉť Ă&#x2020;glĂŚggere. 30 stk. fra Horne er der bejde; men sĂĽ mĂĽ Éť 8 fĂĽr. medlemmer fra man jo tage en pauViborg, Ans, Børse, nĂĽr man ikke kan NĂĽr man besøger Per og Birgit, kop, Millinge og mere. besøger man ikke bare et landKøbenhavn.

Men Per Uglebjerg brug. De er en institution inden Â&#x192;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021;Â?Â&#x2022; Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2022;Ď?Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2022;Â&#x2018;Ď?Â&#x2039; Č&#x2039;Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2030;Č&#x152;ÇŁ - Vi vil gerne er alvorlig: for det biodynamiske landbrug, og de er kulhave folk til gĂĽr- Ligesom økoloâ&#x20AC;?Jorden skal gavne bĂĽde dyr og mennesker. Udviklingen af mennesket turbĂŚrere for en kultur, der rĂŚkker langt ud den, og vi er megerne, der ønsker at og et levende landbrug indadtil og udadtil er centrale udgangspunkter get imponerede løfte den økologiske L YRUHV Ă&#x20AC;ORVRĂ&#x20AC; 'HUIRU G\UNHV MRUGHQ ELRG\QDPLVN VRP HU HQ G\UNQLQJVover dette sted. Og folk kommer her, fordi de af hvor mange, produktion med et PHWRGH GHU WLOJRGHVHU Ă HUH YLQNOHU DI OLYHW RJ XQLYHUVHW KHUXQGHU PHQhĂŠr bĂĽde kan fĂĽ og give.

GHU Ă&#x20AC;QGHU KHUXG â&#x20AC;&#x2122;økologi-plusâ&#x20AC;&#x2122;-mĂŚrneskets sundhed, spirituelle liv.

Nogle kommer for ke, drømmer jeg om (â&#x20AC;Ś) CHRISTIAN CONNIE at hjĂŚlpe i maret â&#x20AC;&#x2122;Demeter by handâ&#x20AC;&#x2122;%DNNHGDOHQV Ă&#x20AC;ORVRĂ&#x20AC; LQGHKROGHU RJVn LGpHU RP IULJÂĄUHOVH DI MRUG IUD HMHU - NĂĽr man besøger Per og Birgit, kerne. Andre kommer, fordi vi ogsĂĽ mĂŚrke, som kan bane vej for mere - og jordspekulation, for at kunne garantere biodynamisk dyrket jord til KnQGY UN RJ Ă HUH ELRG\QDPLVNH besøger man ikke bare et landbrug. tilbyder et forløb, hvis man efter for nĂŚste generation. PĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt er gĂĽrden gĂŚldfri, gennem landmĂŚnd. I dag er der nĂŚsten ikke De er en institution inden for det eksempel sygdom skal tilbage til aren strategi anlagt midt i 1990 erne. en mellemting mellem et havebrug biodynamiske landbrug, og de er kul- bejdsmarkedet. Og sĂĽ kommer bør(â&#x20AC;Ś) og industriproduktionen i den biody- turbĂŚrere for en kultur, der rĂŚkker nene fra børnehaver fra nĂŚr og fjern Bakkedalen er et sted, hvor der foregĂĽr praktisk undervisning for skolangt ud over dette sted. Og folk kom- to gange om ĂĽret og ser, hvordan namiske produktion. lebørn, ligesom ogsĂĽ voksne kan komme og arbejde i kortere eller lĂŚnmer her, fordi de hĂŠr bĂĽde kan fĂĽ og man sĂĽede og høstede i gamle dage, gere perioder pĂĽ Bakkedalen bl.a. ogsĂĽ Wwoofâ&#x20AC;&#x2122;ere.â&#x20AC;? give, fortĂŚller Christian Connie, der mens de synger forĂĽrs- og høstsanKulturbĂŚrere Den dag, Ă&#x2DC;kologi & Erhverv besøger som alle andre af gĂĽrdens gĂŚster er ge. PĂĽ denne mĂĽde lĂŚrer børnene tidligt, hvordan en landmand arbejBakkedalen, er der hektisk aktivitet gledet ind i familien. Han tilføjer: - Her mødes man med stor tillid. der, siger Birgit Madsen. pĂĽ gĂĽrden. Medlemmer af gĂĽrdens Socialt engagement Selv arbejder hun som pĂŚdastøtteforening er i fuld gange med at Per og Birgit er erfarne menneskebygge en ekstra etage pĂĽ en tilbyg- kendere, og de har evnen til at møde gog i en steinerbørnehave for at Der er mange mĂĽder at udvise socialt engagement; men fĂŚlles for ning til gĂĽrdens stuehus. NĂĽr bygge- folk, som de er. Jeg tror, at alle, der supplere familiens indtĂŚgt, og hun alle er, at det sociale engagement pĂĽ denne ene eller anden mĂĽde riet er fĂŚrdigt, er der en mødesal for kommer her, har den samme indre lĂŚgger ikke skjul pĂĽ, at hjĂŚlpen fra giver gĂĽrden mulighed for at give et ekstra bidrag til samfundet. De oplevelse af stedet, selvom vi alle er Støtteforeningen, praktikanterne og foreningen i den nye etage. sunde, økologiske produkter fra gĂĽrden er en basisydelse; men tager wwoofâ&#x20AC;&#x2122;erne er vigtige for gĂĽrden.

- Støtteforeningen blev etableret i meget forskellige. man derudover ansvar over for sine medborgere i lokalsamfundet, sĂĽ - Selvfølgelig har vi brug for dem, 'D GHU YDU Ă HVW PHGOHPPHU er det et engagement ud over det forventelige. ikke mindst socialt, men det er genvar der 80. I dag er der 50, siger Bir- Langt ude PĂĽ Bakkedalen er dørene ĂĽbne, og alle glider ind i familiens hverdags*HRJUDĂ&#x20AC;VN OLJJHU %DNNHGDOHQ ODQJW sidigt. Vores gĂŚster fĂĽr dĂŚkket et git Madsen. Per Uglebjerg tilføjer: liv, nogle gengĂŚlder gĂŚstfriheden med arbejde, andre regenererer - Det startede med, at vi ofte traf ude. Til gengĂŚld har gĂĽrdens ejere behov, samtidig med at de udfylder efter sygdom. folk i nĂŚromrĂĽdet, som gerne ville placeret sig og deres jord midt i livet en rolle.

â&#x20AC;&#x153;

GODT Ă&#x2DC;KOLOGISK HĂ&#x2026;NDVĂ&#x2020;RK

27. januar 2017 nr. 603

Ă&#x2020;gproducent gĂĽr fem procent lĂŚngere Jakob KjĂŚr er en af de fĂĽ ĂŚgproducenter, der fodrer sine høns med 100 pct. økologisk foder pĂĽ trods af, at økologireglerne blot krĂŚver, at 95 pct. af foderet skal vĂŚre økologisk. Den høje pris for økologisk foder kan dog fĂĽ ham til at droppe tiltaget

] ǧ % ( TEKST OG FOTO: MAJA PETERSEN

Gaardbo-produktion Frigørelsen fra det konventionelle foder skete i forbindelse med at koncernen Hedegaard, der aftager Jakob KjÌrs Ìg, lancerede et nyt mÌrke, der skulle hÌve sig over minimumskravene til økologiske Ìg.

Som tillÌg til økologireglerne skulle Gaardbo-producenterne leve op til yderligere krav om fodring med 100 pct. økologisk foder, en høj andel af foder dyrket pü egne marker og en sÌrlig attraktiv hønsegürd, hvilket udløste en merpris for de producerede Ìg. Konceptet var tilsyneladende ikke en succes, da Hedegaard tilbage i forüret trak kravene til foderet tilbage og dermed ogsü den merpris, producenterne tidligere havde modtaget.

- Konceptet er efter min mening blevet fuldstÌndig udvandet. Kravene til foderet var dÊt, der gjorde den største forskel for kvaliteten af produktet. Det eneste, der er tilbage nu, er, at produktionen er godkendt af Dyrenes Beskyttelse, hvilket giver os en merpris pü en øre, fortÌller Jakob KjÌr.

SvÌre udfordringer Fjernelsen af merprisen for tildeling af 100 pct. økologisk foder har ogsü füet Jakob KjÌr til at overveje, om han skal gü tilbage til at anvende fem pct. konventionelt foder, nür han starter nÌste hønsehold op til maj.

- Prisen for det økologiske foder er den største hurdle. Som det eneste

Ă&#x2DC;kologi i balance Kan økologiske landbrug klare sig uden input fra det konventionelle landbrug? Ja, siger Ă&#x2DC;L. MĂĽske, siger andre. Men forbrugernes holdning er ikke til at tage fejl af: De ønsker ikke at købe økologiske produkter, der er frembragt ved brug af konventionel gylle, halm etc. Ă&#x2DC;kologireglerne sĂŚtter i dag krav om, at økologiske høns fĂĽr 95 pct. økologisk foder. Dette krav gĂŚlder frem til slutningen af 2017, hvor mĂĽlet er, at foderet skal vĂŚre 100 pct. økologisk. Ă&#x2DC;kologisk Landsforening ønsker at synliggøre de løsninger, der gør det økologiske landbrug uafhĂŚngigt af det konventionelle input.

landbrugsprodukt bliver noteringen pĂĽ ĂŚg ikke pĂĽvirket af efterspørgslen. Det, der afgør økonomien, er derfor prisen pĂĽ foder, og lige nu er prisen for indkøbt økologisk foder for høj til, at det kan svare sig for mig at fortsĂŚtte med at fodre med 100 pct. økologisk foder, fortĂŚller Jakob KjĂŚr og fortsĂŚtter: - Da kravene til 100 pct. økologisk foder blev fjernet i forĂĽret, var hønsene 30 uger gamle. Det er et meget risikabelt tidspunkt at eksperimentere med fodringen, da hønsene i den alder er meget følsomme over for ĂŚndringer i foderet. Vi forsøgte derfor at lave en blød overgang, hvor vi gradvis gik tilbage til fodring med 95 pct. økologisk foder. Men foderforbruget steg med 10 gram pr. høne, og det blev derved dyrere end da al foderet var økologisk. Da hønsene foretrak det økologiske foder, gik vi tilbage til at fodre 100 pct. økologisk, selvom YL LNNH Ă&#x20AC;N HQ PHUSULV IUD +HGHJDDUG - Det ville vĂŚre rart, hvis vi kan fĂĽ en hønserace, der er tilpasset den økologiske produktion og dermed er mere hĂĽrdfør, nĂĽr det kommer til fod-

- Hvis jeg kan fĂĽ en merpris for at gøre noget andet og mere end bare at opfylde bundkravene for Ă&#x2DC;-mĂŚrket, kan det vĂŚre vejen frem for min bedrift, siger Jakob KjĂŚr.

ringen. Hønsene, vi har til rüdighed i dag i den økologiske produktion, er i bund og grund burhøns, der er fremavlet til den konventionelle produktion. Der skal ikke meget til at slü dem ud af kurs, siger Jakob KjÌr.

Afventer debat Da han byggede sit hønsehus til 9.000 høns tilbage i 2014, var det pü den tid en stor bedrift. Udviklingen er siden da güet stÌrk, og bedriften hører nu til en af de mindre blandt Ìgproducenterne.

- For at følge med kan det vĂŚre, at vi er nødt til udvide bedriften. Lige nu gĂĽr jeg lidt og afventer, hvad det nye økologimĂŚrke vil indebĂŚre, fortĂŚller Jakob KjĂŚr. Ă&#x2DC;kologisk Landsforening arbejder for et supplerende økologi-mĂŚrke, der skal løfte økologi pĂĽ omrĂĽder som klima, socialt ansvar og bĂŚredygtighed, hvilket vil kunne udløse en merpris for produkter som opfylder de højere krav.

- Hvis jeg kan fĂĽ en merpris for at gøre noget andet og mere end bare at opfylde bundkravene for Ă&#x2DC;-mĂŚrket, kan det vĂŚre vejen frem for min bedrift, siger Jakob KjĂŚr.

Fremtidsdrømme Pü nuvÌrende tidspunkt er Jakob KjÌr i gang med at forhandle en aftale om at afsÌtte kløvergrÌs til et biogasanlÌg 20 km fra bedriften.

- KløvergrÌs er en nødvendighed i det økologiske sÌdskifte. Jeg kan desvÌrre ikke inkorporere det i mit foder, da det er for tungt til fodermaskinen. Det er svÌrt at afsÌtte, hvis man ikke har en kontakt til en økologisk kvÌgbedrift, og sidste ür mütte jeg sÌlge det til en lav pris til en konventionel landmand. Jeg hüber derfor, at min aftale med biogasanlÌgget kommer i stand, sü vi kan have et robust sÌdskifte med en stor andel kløvergrÌs og fü gylle tilbage, der kan give et merudbytte i marken, forklarer Jakob KjÌr. Om markdriften gür han ogsü med andre tanker: - Det at vÌre selvforsynende er MR QRN GH à HVWHV GU¥P 'HW EHGVWH ville vÌre, hvis man kunne have en samdyrkning af foderafgrøder til ensilage, hvor kvaliteten er optimal til fodring af hønsene. Men det krÌver mange overvejelser, før man kan gü i gang med et südant projekt, afslutter Jakob KjÌr.

15

Frilandssvin udfordrer SVIN: Forskere fra Institut for Agroøkologi har undersøgt, hvordan grisene, miljøet og klimaet püvirkes hvis slagtesvin opdrÌttes udendørs. De fandt, at der er gode muligheder for, at slagtesvin kan opdrÌttes udendørs, men at der ogsü er nogle udfordringer, der skal adresseres, heriblandt det store input af nÌringsstoffer fra et højt foderforbrug. I forsøg har de derfor undersøgt, om det er muligt at fü slagtesvin til at skaffe mere af deres energi og nÌringsstoffer ved fouragering. Forsøget viste, at grisene hentede op til halvdelen af deres daglige indtag af protein og energi ved fouragering pü marken.

Deres arbejde for føden reducerede derved produktionens klimaaftryk, da der kunne spares pü det indkøbte svinefoder. Dog vil et produktionssystem bestüende af marker med fouragerende slagtesvin udlede mere kvÌlstof til miljøet via udvaskning, og grisene vil vokse langsommere end i et system med slagtesvin pü stald.

FOTO: MORTEN TELLING

- Mine høns har füet 100 pct. økologisk foder siden efterüret 2012. Vi frygtede, at det ville gü ud over blommefarven, at vi fjernede det konventionelle majsgluten fra foderet, men vi har ingen reklamationer füet pü det, fortÌller den økologiske landmand Jakob KjÌr. Han driver gürden Overgaard, der ligger 5 km syd for Hammerum ved Herning. Her holder han 9.000 høns af racen Lohmann brun, hvis Ìg sÌlges til Rema1000.

Pü gürdens marker dyrkes bÌlgsÌd, kløvergrÌs og forskellige kornarter som eksempelvis byg, der fodres til hønsene som helsÌdsensilage.

- Tildelingen af grovfoder til hønsene er dagens højdepunkt. Grovfoderet giver hønsene beskÌftigelse, sü de ikke bliver stressede og fjerpilningen holdes nede. Ensilagen af byghelsÌd virker rigtig godt pü min bedrift, da hønsene spiser kernerne, og samtidig bliver der strøet.

Hønsene er nogle vanedyr, og derfor

tildeler vi grovfoder üret rundt, ogsü om sommeren, hvor der ellers er tilplantet med lucerne og cikorie i hønsegürden.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Koens gener pĂĽvirker fedtsyrer i mĂŚlken MĂ&#x2020;LK: Ny forskning fra Aarhus Universitet og Seges viser, at koens stamtrĂŚ i stor udstrĂŚkning er med til at afgøre mĂŚlkens indhold af forskellige fedtsyrer.

Analysen viser ikke overraskende, at køernes foder og miljø har betydning for indholdet i mÌlken, men ogsü generne afgør i høj grad mÌlkens indhold. Det giver mulighed for, at bruge avl til at püvirke mÌlkens fedtsyresammensÌtning i en sundhedsfremmende retning.

Ă&#x2DC;gede krav til økologer KONTROL: Fra 1. februar indfører NaturErhvervstyrelsen et system for indberetning af overtrĂŚdelser af KO-krav i forbindelse med økologikontrollen. Ifølge Mads Helms, nĂŚstformand i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening vil sammenblandingen af økologi- og KOkontrollen pĂĽføre de økologiske landmĂŚnd en større økonomisk risiko end konventionelle landmĂŚnd, da det kun er ĂŠn procent af de konventionelle landmĂŚnd, der fĂĽr KO-kontrol.

Vi har talt med både nye og gamle økologer, og vi har haft lommeregneren fremme...

Vores prognoser viser, at der er behov for mange flere landmænd, der vil producere økologiske grøntsager, frugt, bær, oksekød, brødkorn og foder.

MARKEDET KALDER PÅ ENDNU MERE ØKOLOGI Mia. kr.

8

DEN ØKOLOGISKE OMSÆTNING I DETAILHANDLEN I DANMARK.

8,3

7,0

6,19

6 5,83 5,46

4

5,49

2012

2014

Est.2016

Mia. kr.

Der mangler ca. 45.000 tons øko-frugt og mindst 70.000 tons øko-grøntsager om året.

2,0

DEN ØKOLOGISKE OMSÆTNING I FOODSERVICE (KANTINER, STORKØKKENER OG RESTAURANTER).

2,08

1,66

1,5

I nedenstående skema kan du se, hvilke produkttyper markedet kommer til at mangle mest i de kommende 2-3 år.

1,30

DER MANGLER NYE PRODUCENTER AF

HVOR MEGET EKSTRA ER DER BEHOV FOR?

HVILKE TYPER ER DER BEHOV FOR?

Der mangler yderligere mindst 70.000 tons grøntsager om året.

Det svarer til en fordobling af den nuværende produktion

Alle typer af grøntsager fx. kartofler, kål, løg, rodfrugter, salat, væksthusproduktioner samt et bredt sortiment af lettere og finere grøntsager

Behovet er yderligere ca.

45.000 tons frugt om året.

Den årlige produktion er i dag på kun ca. 7.000 tons

Der er særlig behov for æbler, men også fx. pærer og blommer. Der mangler desuden en bred variation af bær

Økologisk kødkvæg, stude, ungtyre m.m.

Behovet er yderligere ca.

1.000 tons færdigvarer pr. år af kødkvæg m.m.

Kødkvæg til brug for finere udskæringer. Stude og ungtyre til slagtning i sommer-halvåret

Økologisk brødkorn

Der mangler yderligere ca. 25.000 tons pr. år

Hvede, rug og en bred vifte af gamle sorter som fx. spelt, emmer, nøgenbyg mm.

Økologisk grynhavre

Der mangler yderligere ca. 10.000 tons pr. år

Økologisk foderkorn

Der mangler yderligere 60.000 tons pr. år til handelsfoder

Økologisk bælgsæd og proteinafgrøder

Der mangler yderligere 30.000 tons pr. år til handelsfoder

Økologiske grøntsager

Økologisk frugt og bær

1,0 0,98 0,87 0,75

0,5 2012

2014

Est. 2016

Mia. kr.

2,5

DEN ØKOLOGISKE EKSPORTOMSÆTNING. 2,21

2,0 1,98

1,72

1,5

1,53

1,17

Raps, hestebønner og ærter 1,0

1,04

Med de nuværende vækstrater på både hjemme- og eksportmarkedet, så kan der meget hurtigt komme til at mangle mange flere produkttyper. Tag en snak med dit mejeri eller slagteri, så du er klar, når de igen efterlyser landmænd, der kan producere økologisk mælk, svin, fjerkræ eller æg.

0,5 2012 2014 Est. 2016 Kilde: Danmarks statistik og Økologisk Landsforening.

Vil du høre nærmere om, hvad der mangler på markedet?

Kontakt Økologikonsulent Jens Peter Hermansen på tlf: 6197 4910 eller mail: jph@okologi.dk Omlægningstjek gennemføres i et samarbejde mellem ØkologiRådgivning Danmark og Økologisk Landsforening.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

27. januar 2017 nr. 603

MAD

17

MARKED

PĂ&#x2026; MARKEDET AF SĂ&#x2DC;REN â&#x20AC;&#x2122;SĂ&#x2DC;RĂ&#x2DC;VERâ&#x20AC;&#x2122; KVIST PEDERSEN XXXX

NĂ&#x2026;R DE KALDER VORES BLUFF, SKAL VI HAVE EN STĂ&#x2020;RK HĂ&#x2026;ND HĂĽnden pĂĽ hjertet - hvor mange økologiske forbrugere ved eller tror, at den pakke øko-gris, de lige har lagt i kurven, er vokset op i en stald? Og hvor mange regner med, at deres hjemmebagte søndagsboller har fĂĽet et skud konventionel gylle? Jeg tror, at det er en forsvindende lille del, men det EOLYHU GHW LNNH YHG PHG DW Y UH 'HU OLJJHU LQGWLO Ă HUH IDOGgruber i det økologiske produktionsapparat, som vi før eller siden bliver konfronteret med. Enten skal vi stĂĽ som en WÂĄYHQGH Ă RN RJ XQGVN\OGH eller ogsĂĽ skal vi gøre Et nyt noget ved det. mĂŚrke

â&#x20AC;&#x153;

mĂĽ skabe distance, ellers er det ligegyldigt. Det skal hĂŚve sig over mange og trĂŚkke de Ď&#x201D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2018;Â&#x2019; Č&#x201A; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2039;Â?Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; skal vise verden, at i Danmark tager vi fremtidens fødevaresituation seriøst.

Landbrug i det hele taget udgør en enorm klimabelastning, yderligere für vi gang pü gang skudt i skoene, at økologien koster mere for klimaet end konventionel produktion - det kan vi ikke have siddende pü os. Det er pü tide at rette ryggen og tage førertrøjen. Holder vi os for gode til at sovse vores marker til med konventionel gylle, satser yderligere pü sÌdskifte, mere dyrevelfÌrd, grøngødning, socialt ansvar og samarbejde, sü ender vi med en hünd, der kan tüle at blive kaldt pü ethvert tidspunkt.

Et nyt mÌrke med højere ambitioner bliver vores trumfkort, og spiller vi det ikke som forening, sü vil idealistiske landmÌnd som mig selv gü egne veje, og det bliver uden tvivl pü bekostning af et fÌllesskab.

Skal vi bekymre os om, hvorvidt et nyt mĂŚrke devaluerer det røde Ă&#x2DC;? Ja, det skal vi i høj grad, og det understreger ogsĂĽ kun, at de oprindelige ambitioner for det røde Ă&#x2DC; sĂĽ smĂĽt er ved at blive overhalet af bevidste forbrugere og af alle os, der vil og gør meget mere. Et nyt mĂŚrke mĂĽ skabe distance, ellers er det ligegyldigt. Det skal hĂŚve sig over PDQJH RJ WU NNH GH Ă HVWH PHG RS ² GHW VNDO LQVSLUHUH RJ det skal vise verden, at i Danmark tager vi fremtidens fødevaresituation seriøst. NĂĽr nogen gĂĽr forrest, sĂĽ følger andre med - det er menneskelig natur. Vi er begyndt turen.

Vil I med?

Supersygehuset i Skejby für et topmoderne køkken, som er skrÌddersyet til økologisk produktion.

Supersygehus fĂĽr superkøkken KPC skal skrĂŚddersy et storkøkken til en samlet pris pĂĽ ca. 70 mio. kr. til Det Nye Universitetshospital i Aarhus STORKĂ&#x2DC;KKEN AF JAKOB BRANDT

Pü grund af massive budgetoverskridelser overvejede politikerne i Region Midtjylland for fü ür siden helt at spare køkkenet vÌk pü det nye supersygehus i Skejby (DNU) i den nordlige udkant af Aarhus.

Politikerne vurderede, at det var billigere at fĂĽ hospitalsmaden produceret uden for det omfangsrige sygehuskompleks, som i disse ĂĽr skyder op i den jyske hovedstad.

Siden tog politikerne en kovending RJ VLNUHGH Ă&#x20AC;QDQVLHULQJHQ YLD HW VnNDOGW offentligt-privat partnerskab (OPP).

Nu har Regionen besluttet, at det bliver totalentreprenøren KPC, som skal bygge køkkenet og stü for driften og vedligeholdelse af bygningen i de første 15 ür, hvorefter DNU selv overtager køkkenet.

Det oplyser udviklings- og entreprenørkoncernen i en pressemeddelelse.

Den mest optimale løsning - For mig er det kulminationen pü mine professionelle drømme om, hvad der skal til for at ernÌre patienterne mest

optimalt, siger cheføkonoma Bente Sloth, VRP WUH GDJH IÂĄU MXO Ă&#x20AC;N VLQ EHGVWH MXOHJDve, da planerne om at etablere et superNÂĄNNHQ L 6NHME\ EOHY HQGHOLJW NRQĂ&#x20AC;UPHUHW af Region Midtjylland.

Selv om en stram økonomi har barberet lidt af den oprindelige størrelse, betegner hun det som et kÌmpe løft, nür SURGXNWLRQHQ DI V\JHKXVPDGHQ à \WWHU WLO Nordbyen.

Vi skaber vores eget øko-system Da Bente Sloth i 2009 søgte stillingen som cheføkonoma pü Aarhus Universitetshospital, som i dag producerer mad Sn à HUH DGUHVVHU L $DUKXV KDYGH KXQ JHQQHP à HUH nU VWnHW L VSLGVHQ IRU RPlÌgningen af Regionshospitalet Randers, som i dag har over 90 procent økologi i gryderne.

Hun er ikke sikker pü, at det er muligt at presse økologiprocenten helt sü højt op i Aarhus, men hvis hun bliver leder af det nybyggede centralkøkken i Skejby, vil hun arbejde for at fü økologiske rüvarer til at fylde mest muligt i sygehusmenuen.

- Det nye køkken fĂĽr eget bageri og slagterafdeling, og den største fordel bliver, at det hele bliver samlet pĂĽ et sted tĂŚt pĂĽ de ansatte og patienter, som skal spise maden. Vi skaber vores eget lille â&#x20AC;&#x2122;økosystemâ&#x20AC;&#x2122;, siger Bente Sloth.

Køkkenet bygges i forsyningsbyen 'HW Q\H FHQWUDON¥NNHQ RPIDWWHU à HUH IRUskellige funktionsomrüder til büde varmog koldproduktion, bageri, opvask med videre. Det vil blive placeret syd for selve

Køkkenet ĂĽbner i 2018 Éť Det første spadestik til det nye centralkøkken bliver efter planen taget i sommeren 2017, og køkkenet skal vĂŚre klar til brug i efterĂĽret 2018. Éť NĂĽr Psykiatrisk Hospital i Aarhus L Ă \WWHU WLO 6NHME\ RJ VPHOWHU sammen med de øvrige hospitaler i Aarhus, bliver der tale om en arbejdsplads med 12.000 ansatte og 1130 sengepladser til patienterne. Éť Hele køkkenbyggeriet omfatter 4.700 kvadratmeter, hvoraf selve køkkenet fylder ca. 2500 kvm. Éť Køkkenet fĂĽr ca. 130 ansatte Éť NĂĽr hele sygehuskomplekset VWnU I UGLJW L UXPPHU GHW Ă&#x20AC;UH kantiner, og ud over patienterne skal køkkenet dagligt lave mad til 3-4.000 ansatte og pĂĽrørende.

hospitalet i den sĂĽkaldte â&#x20AC;&#x2122;forsyningsbyâ&#x20AC;&#x2122; og skal stĂĽ klar til brug i slutningen af 2018. .3& HU JRGW NHQGW L RPUnGHW GD Ă&#x20AC;Umaet i forvejen stĂĽr for opførelsen af Skejby Psykiatrisk Center, der er en del af det nye supersygehus og et af Danmarks største OPP-projekter.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

27. januar 2017 nr. 603

Bilka-elever smager pü økologien Produktionen af en økologisk middag og et besøg pü Troldgürden er vigtige ingredienser i uddannelsen af Dansk Supermarkeds elever

Der var masser af drive i eleverne fra Dansk Supermarked, som blev hjulpet pĂĽ vej af kokkeuddannede Rikke Grønning (i midten) fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

UDDANNELSE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Er der nogen, som har set hvidløgspresseren?

Der er hektisk aktivitet i Gothenborgs køkken, hvor 14 butiksassistent-elever er i fÌrd med at producere en større middag af økologiske UnYDUHU )RU à HUH DI GHP HU GHW HQ UHW kejtet oplevelse at skulle hündtere køkkenredskaberne, kül og rodfrugter, og for stort set alle er det en meget uvant situation at tilberede et mültid, som udelukkende bestür af økologiske rüvarer.

Mange af eleverne tilhører pastakødsovs-segmentet, men de er ĂĽbne for at lĂŚre nyt, og fĂĽr ved fĂŚlles KM OS Sn UHNRUGWLG NRNNHUHUHW HQ Ă&#x20AC;Q frokostbuffet med masser af grøntsager og rodfrugter. Â&#x192;Â&#x192;Â?ÇŚÂ&#x2020;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2021;Â? Â?Â&#x17D;§Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2021; - Jeg ville gerne købe mere økologi, men budgettet er ikke sĂĽ stort, nĂĽr man er elev, siger Oliver Nedergaard, der er i lĂŚre i Bilka i Holstebro.

Sammen med en anden elev har han meldt sig til tjansen med at bage naan-brød.

- Jeg bager en del derhjemme, siger han, mens hans hĂŚnder effektivt former dejstykkerne til smĂĽ boller, som siden skal have en tur med kagerullen og bages i olie pĂĽ panden.

Det er tydeligt, at han er mere vant til at hĂĽndtere bageredskaberne end makkeren, som har fĂĽet NOLVWUHW Ă&#x20AC;QJUHQH JRGW RJ JUXQGLJW LQG i den klĂŚbrige naan-dej.

Større respekt for rĂĽvarerne - Tynde bĂĽdeâ&#x20AC;Ś hvor tynde er det, lyder det fra et hjørne af køkkenet.

Her er to piger ved at tilberede en külsalat med Ìbler, og selv de mindste uklarheder i opskrifterne bliver hurtigt vekslet til spørgsmül til Gotenborgs fastansatte kok Britta Fal-

- Vi forsøger at give eleverne den grundlÌggende forstüelse for tankerne bag økologien via en blanding af teori og praksis. Det er vigtigt, at eleverne büde ser og oplever økologien og für mulighed for at have de økologiske produkter i hÌnderne, siger Birgitte Jørgensen.

NHQEHUJ VRP à HUH JDQJH Pn IRUNODre eleverne de mest grundlÌggende regler for, hvordan man opfører sig mest hensigtsmÌssigt i et køkken.

En typisk udfordring for de unge elever er, at de i varierende grad mangler den grundlĂŚggende respekt for rĂĽvarerne.

- Det betyder, at de ikke udnytter grøntsagerne godt nok. De skĂŚrer for meget fra, og der er tit et meget stort spild, siger den økologiske kok, som inden middagen â&#x20AC;&#x2122;gĂĽr pĂĽ opdagelseâ&#x20AC;&#x2122; i køkkenets grønne affald for at vise eleverne, hvor de har vĂŚret lidt for ivrige med at smide stĂŚngler og skrĂŚller vĂŚk.

Smykker og neglelak i maden Britta Falkenberg oplever, at der er ret stor forskel pĂĽ elevholdene. PĂĽ det seneste hold med 25 elever var der kun to ikke-rygere, mens det er omvendt i dag, hvor der kun er to rygere blandt de 14 elever. Det kan indikere, at de 18-24-ĂĽrige elever, som i dag gĂŚster Gothenborg, har mere fokus pĂĽ sundhed.

- Det er et godt hold, vi har i dag, siger Britta Falkenberg, som dog mü bruge lidt krudt pü at fortÌlle om den helt basale køkkenhygiejne, da en elev vil smage humusen til med en ske, han tidligere har haft i munden. Andre bliver venligt belÌrt om, at man ikke skÌrer løg ud pü det

Alle elever har økologi pü skoleskemaet UDDANNELSE: Uddannelsen som salgsassistent i Salling, Netto, Føtex og Bilka foregür som en vekslen mellem arbejde i butikken og skoleophold pü Dansk Supermarked Groups eget kursuscenter, Bøgehøj i Ebeltoft.

Eleverne er pü skoleophold i otte uger. Opholdene er fordelt ud over hele uddannelsen, og det modul, der omfatter varekendskab, indeholder en dag, som stür helt i økologiens tegn.

Jon Skülerud, HR Senior Manager, Dansk Supermarked Group, er hvert ür med til at ansÌtte 450-550 elever, og han forklarer, at elevernes undervisning i økologi ikke kun begrÌnser sig til den dag, hvor de kommer i køkkenet pü Gothenborg og besøger økologen Philip Dam Hansen pü Troldgürden.

- Ă&#x2DC;kologien er et vigtigt strategisk indsatsomrĂĽde, og det er vigtigt, at vi klĂŚder eleverne bedst muligt pĂĽ til at fortĂŚlle kunderne om fordelene ved økologien, siger Jon SkĂĽlerud.

Han pointerer, at diverse ekskursioner under skoleopholdene er en vigtig del af elevernes almene dannelse, da et solidt varekendskab og evnen til at rüdgive kunderne er vigtige konkurrenceparametre i dagligvarehandlen. skÌrebrÌt, som de tidligere brugte til at pille løgene pü, da det øger risikoen for at fü jordbakterier i maden.

Men Gothenborgs kok underskylder de unge, som bliver bombarderet med dürlige køkkenvaner i diverse madkonkurrencer pü tv, hvor amatørkokke konkurrerer med hinanden.

- I fjernsynet arbejder de med smykker og neglelak, som kan samle HQ PDVVH EDNWHULHU RJ GHW Ă \GHU Sn bordene, siger Britta Falkenberg.

Det er chefkonsulent og kursusleder Birgitte Jørgensen fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, som har skruet dagens program sammen, og økodagen starter med en teoretisk gennemgang, som skal klĂŚde eleverne pĂĽ til at kunne svare pĂĽ de mest almindelige spørgsmĂĽl fra kunderne.

Eleverne für desuden et indblik i, hvordan det økologiske salg har udviklet sig, og hvorfor de købestÌrke økologiske forbrugere er sü attraktive for kÌderne.

Ă&#x2DC;ko-dagen starter med en teoretisk gennemgang, som giver eleverne et indblik i tankerne bag økologien og hvorfor de købestĂŚrke økologiske forbrugere er Vn DWWUDNWLYH 6LGHQ InU GH VHOY Ă&#x20AC;QJHUHQH L PDGHQ RJ NRNNHQ %ULWWD Falkenberg lĂŚrer dem helt basale fĂŚrdigheder, som hvordan de piller og snitte et løg...

Vi komme tÌt pü varerne Et vigtigt budskab til eleverne er, at økologi handler om sund fornuft, og Christina Uhrenholt fra Bilka i Sønderborg trodser opskriften og hÌlder ekstra vand i gryden med linser for at undgü at de brÌnder fast i bunden.

Hun er en af de relativt fü elever, som allerede i en ung alder prioriterer at N¥EH à HVW PXOLJW DI VLQH JU¥QWVDJHU L den økologiske afdeling.

- Jeg vil gerne undgü sprøjtegifte.

Det har jeg det bedst med, siger hun og giver linserne en ekstra tur med grydeskeen.

- Jeg synes, at det er spÌndende at komme tÌttere pü de varer, som vi sÌlger i butikkerne. Det gør det nemmere for mig at vejlede kunderne, siger Christina Uhrenholt.

Service og viden er vigtig Den melding er sød musik i ørerne pü Søren Nicolaisen. Han stür pü den anden side af det store komfur, som troner midt i køkkenet og er netop fÌrdig med en Ìblekompot til dagens dessert.

For to ür siden blev han ansat som underviser hos Detail Divisionen i Ebeltoft, og han tillÌgger ekskursionerne ud af huset stor vÌrdi, da eleverne kommer fra hele landet, og isÌr eleverne fra de større byer har ofte et noget sporadisk kendskab til landbruget og primÌrproduktionen af de fødevarer, de skal vÌre med til at sÌlge.

- Ă&#x2DC;kologien er vejen frem. Salget vokser hele tiden, og kunderne forventer at kunne fĂĽ svar pĂĽ deres VSÂĄUJVPnO RJ GH Ă HVWH HOHYHU SOHjer at sige, at de fĂĽr rigtig meget ud af økologidagen. Den sĂŚtter nogle tanker i gang hos dem, siger Søren Nicolaisen, der har en fortid som kolonialchef i Føtex.

Fra sin egen tid mellem butikshylderne ved han, at service og viden er vigtige ingredienser i jagten pü at skabe den største kundetilfredshed, og i dag har 14 elever taget endnu et skridt pü rejsen.

Dagens rejse slutter pü Troldgürden ved Hovedgürd hos Phillip Dam Hansen, hvor eleverne für en rundvisning og en snak med en ung og meget entusiastisk økolog.

MAD & MARKED

27. januar 2017 nr. 603

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

19

Det britiske marked er pü kanten af vÌkstboom ENGLAND: Storbritannien halter HIWHU à HUH HXURS LVNH ODQGH QnU det kommer til økologi, men det store land med 60 mio. indbyggere stür pü kanten af stor vÌkst i økologiforbruget, spür engelske Organic Trade Board.

- Det er stilhed før stormen lige nu. Jeg kan ikke understrege nok, hvor megen energi der er i den britiske økologisektor i øjeblikket, siger Paul Moore, der er direktør for Organic Trade Board, i et interview med FødevareWatch.

Føtex holder fast i Ă&#x2DC;KO+ Antallet af faste medlemmer af den nye rabatordning i Føtex vokser uge for uge RABAT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Et voksende antal af kunderne i Føtex er blevet glade for kĂŚdens nye rabatordning Ă&#x2DC;KO+.

Det koster 20 kroner om ugen at have et Ă&#x2DC;KO+ abonnement. Til gengĂŚld er kunderne sikret 20 procent rabat pĂĽ alle økologiske indkøb.

Lidt hurtig hovedregning viser, at den nye rabatordning, som Føtex lancerede i efterüret, er attraktiv for mange kunder.

Regnestykket er simpelt. Køber du økologiske fødevarer for mere end 100 kr. om ugen, er der penge at spare ved at fĂĽ et Ă&#x2DC;KO+-abonnement i Føtex-kĂŚden. Man behøver med andre ord ikke at putte ret mange økologiske varer i indkøbsvognen, før der er penge at spare, og ifølge Tore Nederland, sortimentschef i Føtex, er der tilsyneladende et voksende antal kunder, som er nĂĽet frem til den samme konklusion.

Lysegrønne grise i LIDL

Kort om Ă&#x2DC;KO+ Éť Ă&#x2DC;KO+ giver alle kunder minimum 20 procent i rabat pĂĽ økologiske fødevarer. Éť Ă&#x2DC;KO+ koster 20 kroner om ugen, 80 om mĂĽneden. Éť Rabatten fratrĂŚkkes automatisk, nĂĽr kunden betaler med sit betalingskort. Éť Via â&#x20AC;&#x2122;Min Sideâ&#x20AC;&#x2122; pĂĽ nettet kan kunderne løbende følge med i, hvor mange penge, de har sparet. Éť To personer fra samme husstand kan vĂŚre tilknyttet samme abonnement. Éť Der er ingen binding pĂĽ Ă&#x2DC;KO+, og kunderne kan framelde sig, nĂĽr de vil.

- Vi kan se, at medlemstallet stiger, og det er det bedste bevis for, at kunderne er tilfredse, siger Tore Nederland.

En vigtig brik i strategien Han fremhĂŚver ikke mindst Ă&#x2DC;KO+ som en optimal ordning for børnefamilier, som køber stort ind og gerne vil spare tid ved at gøre alle deres indkøb i den samme butik.

- Ud over at fü varerne til en bedre pris, slipper de for at skulle bruge tid pü at tjekke tilbudsaviserne og købe ind to-tre forskellige steder, siger han.

PrĂŚcis hvor mange medlemmer Ă&#x2DC;KO+ har fĂĽet, ønsker kĂŚden under Dansk Supermarked ikke at oplyse, men ifølge sortimentschefen udgør

rabat-ordningen en vigtig brik i den fremtidige strategi.

- Den type programmer er langsigtede, og det er helt sikkert noget, som vi fortsĂŚtter med. Ă&#x2DC;kologi er en af de kategorier, der vokser mest.

Derfor er det vigtigt at vĂŚre med pĂĽ vognen, siger Tore Nederland.

Mere aggressiv økologistrategi Sidste ür øgede Føtex sit økologiske sortiment med ca. 200 varenumre, og ifølge Tore Nederland bliver det formentlig nødvendigt at øge sortimentet med samme antal varer i indevÌrende ür.

I den forbindelse glÌder han sig over, at Føtex for tre ür siden udskiftede sit butiksinventar med højere

Som Ă&#x2DC;KO+ kunder kan der vĂŚre Ă HUH KXQGUHGH NURQHU DW VSDUH KYLV PDQ I\OGHU HQ LQGNÂĄEVYRJQ PHG ÂĄNRORJL

og dybere reoler, hvor der er plads til SURFHQW à HUH YDUHU - Allerede for halvandet ür siden, da Føtex planlagde en mere aggressiv økologistrategi, kunne vi se, at økologien var en trend, som ville sprede sig til andre kategorier som vin og morgenmadsprodukter, hvor økologien hidtil ikke har stüet sü stÌrkt, siger Tore Nederland.

Levevis-salget er fordoblet - Siden har vi fordoblet omsÌtningen af vores private label-serie Levevis, hvor langt størstedelen af varerne er økologiske, siger Tore Nederland.

Han tilskriver en vĂŚsentlig del af fremgangen, at kĂŚden har haft held med at relancere Levevis-serien pĂĽ en mĂĽde, sĂĽ kunderne kan se, at de fĂĽr mere vĂŚrdi for pengene.

- Vi evaluerer løbende Ă&#x2DC;KO+, og det er positivt at se hvor mange af vores kunder, som fĂĽr en positiv forretning ud af det, og som vi dermed har hjulpet til billigere økologi, siger han.

Føtex har billigere økologi end Kvickly PRISTJEK AF JAKOB BRANDT

I forbindelse med lanceringen af Coops Madmanifest proklamerede dagligvaregiganten tilbage i 2014, at Coop-kÌderne samlet ville sÌnke priserne pü økologiske varer med 200 mio. kr. ürligt frem mod 2020.

I sidste uge fyldte Ă&#x2DC;kologi & Erhverv en kurv med 20 af de mest al-

mindelige basisvarer hos henholdsvis Føtex i Frederiksgade og Kvickly i Bruuns Galleri, som begge ligger i Aarhus midtby.

Pristjekket viste, at kunderne i Føtex ikke behøver at vĂŚre tilmeldt kĂŚdens rabatordning Ă&#x2DC;KO+ for at fĂĽ mest økologi for pengene.

Kurven med mÌlk, mel, brød, grøntsager og kød m.m. kostede 336,90 kr i Kvickly, mens prisen for tilsvarende produkter hos Føtex udløste en bon pü 329,60 kr.

3ULVWMHN YLVHU DW GHU HU PDQJH SHQJH DW VSDUH VRP Â&#x2018;.2 NXQGH L )ÂĄWH[ En forskel pĂĽ godt syv kroner eller WR SURFHQW Ă \WWHU Q SSH PDQJH NXQder. Men hvis Føtex-kunderne tilmelder sig Ă&#x2DC;KO+ bliver der tale om en

markant forskel pĂĽ ca. 70 kr., og selv om et Ă&#x2DC;KO+ abonnement koster 20 kr. om ugen, er der tale om en mĂŚrkbar besparelse.

SVINEKĂ&#x2DC;D: Kød fra konventionelle grise opdrĂŚttet med speciel GMO-fri foder og uden EUXJ DI DQWLELRWLND HU QX DW Ă&#x20AC;QGH i køledisken i Lidls 105 butikker landet over.

Dermed für det økologiske svinekød konkurrence af et nyt lysegrønt kødkoncept.

Det er Wiking Meat System fra Vinding, der stĂĽr bag det nye svinekoncept, som p.t. er baseret pĂĽ dyr fra syv sønderjyske svineproducenter. )OHUH RJ Ă HUH NXQGHU HIWHUVSÂĄUger i dag at kunne købe varer, hvor god dyrevelfĂŚrd og bĂŚredygtighed er i højsĂŚdet, og vi har O QJH DUEHMGHW Sn DW Ă&#x20AC;QGH GHQ rette samarbejdspartner pĂĽ dette omrĂĽde, forklarer CSR-ansvarlig i Lidl, Tina Kaysen.

Netto satte Ă&#x2DC;GO-rekord DISCOUNT: I Dansk Supermarkedfamilien er det ikke kun Føtex, som er ude med snøren efter de attraktive, købestĂŚrke økologikunder. I et forsøg pĂĽ at fastholde sin position som den danske dagligvarekĂŚde, der sĂŚlger mest økologi, er Netto i fĂŚrd med en større kampagne for sin nye økologiserie Ă&#x2DC;GO, som nu omfatter 135 varer.

Den kulminerede foreløbigt i forrige uge, da discountkĂŚdens godt 460 danske butikker gav 25 procent rabat pĂĽ alle økologiske varer. Det boostede salget, og Netto oplyser, at kĂŚden aldrig har solgt sĂĽ mange økologiske fødevarer som i kampagneugen, hvor kĂŚdens nye øko-serie, Ă&#x2DC;GO, blev lanceret. Ă&#x2DC;ko-salget steg med 35 procent.

20

ØKOLOGI & ERHVERV

27. januar 2017 nr. 603

MAD & MARKED

GODT OVERBLIK OG BRED VIDEN Få tilsendt avisen Økologi & Erhverv to gange gratis.

Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse. Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet. - så sender vi avisen til dig.

“

Jeg har været en del af økologien siden dens begyndelse, så for mig er det naturligt at holde mig opdateret om, hvad der sker i branchen. Det gør jeg gennem Økologi og Erhverv. Avisen kommer bredt rundt og giver et godt billede af, hvad der rører sig inden for økologien. Økologi og Erhverv er stedet økologisk information og diskussion samles, og vil man have en et godt overblik og en bred viden, så anbefaler jeg avisen.

Per Hvitfeldt Grupe, planteavler Lynge

ØKOLOGI

ERHVERV

ØKOLOGI & ERHVERV • ØKOLOGISK LANDSFORENING • SILKEBORGVEJ 260 8230 ÅBYHØJ • TLF. +45 87 32 27 00 • AVIS@OKOLOGI.DK

MAD & MARKED

27. januar 2017 nr. 603

TopkĂŚrgĂĽrd ĂĽbner butik Der stĂĽr tre generationer bag disken i det nyetablerede, økologiske gĂĽrdsupermarked pĂĽ TopkĂŚrgaard i Kasted otte km nord for RĂĽdhuspladsen i Aarhus GĂ&#x2026;RDBUTIK TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Lige siden Kim Qvist i slutningen af 2015 forlod posten som forstander pĂĽ Kalø Ă&#x2DC;kologisk Landbrugsskole, har han og resten af familien arbejdet pĂĽ at indrette et multifunktionelt landbrug med en velassorteret gĂĽrdbutik pĂĽ landbruget TopkĂŚrgaard.

Den 14. januar klippede Aarhusborgmester Jacob Bundsgaard snoren til butikken, som er indrettet i en af gürdens lÌnger, der meget passende tidligere husede en festsal. For übningsdagen blev lidt af en festdag med masser af kunder og en lang kø ned gennem butikken, som Kim Qvist selv betegner som et økologiske supermarked, hvor det er ambitionen, at kunderne skal kunne købe alt, hvad de behøver til den daglige madlavning.

- Folk bliver meget overrasket over størrelsen pü butikken og vores stoUH VRUWLPHQW RJ YL KDU DOOHUHGH à HUH kunder, som er kommet anden gang, siger hans hustru Lene Qvist.

Satser pü stor egenproduktion Nür gürdens 46 ha landbrugsjord bliver fÌrdigomlagt til økologi i 2018, HU GHW DPELWLRQHQ DW V OJH à HVW PXlige grøntsager fra egne marker, men indtil videre er Ìggene de eneste varer fra TopkÌrgaards landbrug.

Rundt om pĂĽ hylderne og i køleskabene er der derimod mange produkter fra andre østjyske producenter. Det gĂŚlder ikke mindst kødpĂĽlĂŚg og frosne kødvarer, mens det er den sjĂŚllandske grossist Grøn Fokus, som leverer hovedparten af kolonial- og mejerivarerne. Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Familien har tidligere drevet en økologisk butik pĂĽ gĂĽgaden i Haderslev, men den lukkede de i 2003.

- Vi var lidt for tidligt ude. Dengang var kunderne mere hippieagtige. , GDJ HU GHU PDQJH Ă HUH EHYLGVWH forbrugere, siger Lene Qvist, som er overbevist om, at der er et marked for TopkĂŚrgaards butik, som kun ligger et par kilometer fra hele Agro Food-komplekset, hvor der arbejder mange mennesker.

En af dem er Sonja Poulsen fra Højbjerg, som efter sit første besøg i butikken er overbevist om, at hun vender tilbage.

- Det er en spÌndende butik, hvor der er samlet megen økologi pü et sted. Her er mange grøntsager

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

21

Roundup under lup FORSKNING: I perioden fra januar 2017 og frem til 2020 skal seniorforsker Martin Tang Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, stü i spidsen for et nyt stort forskningsprojekt, som bliver støttet med 10 mio. kr. af Villum Fonden og Velux Fonden. Mange forbrugere er bekymrede for om den udbredte brug af Roundup, og det nye forskningsprojekt skal undersøge, om rester af stoffet glyphosat i foderet püvirker husdyrs sundhed. Glyphosat er kendt som det aktive stof i fx Roundup, og konventionelle sojabønner indeholder ofte glyphosatrester.

Naturlige bakterier BAKTERIER: Der er nÌppe mange, som forbinder den store ingredienskoncern Chr. Hansen med økologi, men det vil der formentlig blive Ìndret pü i de kommende ür. Finansdirektør Søren Westh Lonning fra Chr. Hansen fortÌller til FødevareWatch, at sükaldt bakteriel optimering af planteavl kan udvikle sig til et vigtigt forretningsomrüde for koncernen, som allerede er pü markedet med to produkter til biologisk plantebeskyttelse i büde Brasilien og USA. - Det er ikke sü stort i dag, men vÌkstpotentialet anser vi som ganske betydeligt, siger Søren Westh Lonning.

'HW Q\H ÂĄNRORJLVNH ¡VXSHUPDUNHG¡ HU L GHQ JUDG HW IDPLOLHĂ&#x20AC;UPD RJ IRONHQH EDJ GLVNHQ EHVWnU DI  JWHSDUUHW .LP RJ /HQH 4YLVW VYLJHUVÂĄQQHQ $QGHUV GDWWHU 6LOOH RJ GHUHV OLOOH &ODUD Sn RWWH PnQHGHU VRP DOOHUHGH KDU InHW HQ IRUN UOLJKHG IRU K\OGHUQH PHG EDE\PDG og spĂŚndende oste, og det betyder meget for mig, nĂĽr tingene er lokalt produceret, siger Sonja Poulsen. Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x203A;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021;Â?

Butikken omfatter en velassorteret grøntafdeling, og selv om det ikke lige er sÌson for den type produkter, er der et bredt udvalg, og i modsÌtning til de konventionelle supermarkeder kan kunderne købe frugt og grønt i løs vÌgt.

- Det er helt sikkert noget af det, som vi skal satse pü, siger Lene Qvist, som sammen med den 25-ürige datter Sille für det daglige hovedansvar for at drive butikken, mens Kim Qvist skal investere hovedparten af sin arbejdsindsats i landbruget og den socialøkonomiske virksomhed, som efter planen skal udvikle sig til en vigtig del af TopkÌrgaards økonomi.

- Vi supplerer hinanden godt. Kim er meget iderig og god til at kaste en masse bolde op i luften, og sĂĽ mĂĽ jeg fortĂŚlle ham, at han ikke skal gribe dem alle - kun de rigtige, siger Lene Qvist. Â&#x192;Â&#x2C6;Âą Â&#x2018;Â&#x2030; Â?Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2019;Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x203A;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;¤ Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x152; En af de bolde, som Kim har grebet, handler om udlejning af smĂĽ jordlodder til økologiske byhaver, hvor de første lejere er pĂĽ plads. I øjeblikket bruger Kim Qvist desuden en del tid pĂĽ fagligt arbejde som bestyrelses-

Â&#x2018;Â&#x2019;Â?§Â&#x201D;Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2020; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2022;Â&#x2013;¤ Â&#x2019;¤ Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2021;Â?

SAMARBEJDER: Ideen bag TopkĂŚrgaard Ă&#x2DC;kologi er over en ĂĽrrĂŚkke at skabe et multifunktionelt landbrug tĂŚt pĂĽ Aarhus, som kombinerer økologisk landbrugsproduktion og naturpleje med socialøkonomisk virksomhed.

Som bestyrelsesmedlem i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og tidligere Kalø-forstander har Kim Qvist et stort netvĂŚrk, og det udnytter han til DW JLYH 7RSN UJDDUG Ă HVW PXOLJH EHQ DW VWn Sn Ud over den fysiske butik planlĂŚgger TopkĂŚrgaard at ĂĽbne en webbutik. Et tredje ben under virksomheden bliver salg af økologiske varer til restauranter og cafĂŠer i Aarhus. Det skal ske i samarbejde med butikkens hovedgrossist, Grøn Fokus, som fĂĽr plads til et lille stødpudelager pĂĽ TopkĂŚrgaard.

- Vi kan rykke ud med kort varsel syv dage om ugen og redde lokale restauranter, som pludselig stĂĽr og mangler en vare, siger Kim Qvist. Éť Ă&#x2026;bningstider:

ma-fre: 11-19 lør-søn: 10-16

medlem i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, mens han tilbringer mange af døgnets øvrige timer i selskab med mukkert og mureske, idet der stadig er en del byggeprojekter pĂĽ gĂĽrden.

De to yngste generationer bor i stuehuset, mens Kim og Lene bor i en lejet skurvogn, som er placeret pĂĽ gĂĽrdspladsen. Der skal de bo, indtil Kim fĂĽr ombygget en gammel svinestald til parrets bolig.

- Vi skal ogsĂĽ have bygget en cafĂŠ i forlĂŚngelse af butikkens vindfang, siger Lene Qvist, som ser frem til for-

üret, nür TopkÌrgaard für indrettet smü indhegninger til forskellige klappedyr, som skal gøre det til en større oplevelse at besøge gürden.

Hun er uddannet helsekostvejleder, og butikken für snart et udvalg af kosttilskud og økologiske hudplejeprodukter m.m.

- Men vi skal ikke ud og konkurrere med Coop og Dansk Supermarked. Vi skal tjene penge pĂĽ god service og pĂĽ at sĂŚlge kvalitetsvarer, som supermarkederne ikke har, pointerer Kim Qvist.

Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â?Ă&#x17E;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; mĂĽltidsløsninger CONVENIENCE: Ny undersøgelse fra Gfk viser, at forbrugerne ofte køber nemme mĂĽltider i butikkerne. Det skriver Dansk Handelsblad.

GfK har undersøgt markedet for nemme mĂĽltidsløsninger og konkluderer, at forbrugerne oftere tager mĂĽltider med hjem, som enten kan serveres direkte, blot skal opvarmes eller er nemmere at gĂĽ til, fordi mĂĽltidet ligger som en samlet pakke. â&#x20AC;&#x201C; Vi kan se, at forbrugerne køber PnOWLGVOÂĄVQLQJHU RIWHUH )RU Ă&#x20AC;UH ĂĽr siden købte man i gennemsnit en mĂĽltidsløsning 24 gange i løbet af et ĂĽr, og nu er vi oppe pĂĽ 28 gange, siger Natasja Petersen, der er Senior Research Executive i GfK.

22

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

27. januar 2017 nr. 603

Éť ANNONCER

Â&#x201E; TID & STED Januar 28. januar kl. 10â&#x20AC;&#x201C;16. Frøkursus.

Gratis begynderkursus i at samle frø i samarbejde med Frøsamlerne. I skal selv medbringe madpakke og drikkevarer. Der bliver frøbytte. Medbring gerne frø.

Randers Naturcenter, Gudenüvej 20, Randers. Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers, 2911 0073.

Arr: Byøkologisk Forum i Randers.

30. januar kl. 19-21. Landbrugets fremtid â&#x20AC;&#x201C; nye forretningsmodeller. Hvordan kan vi sammen skabe fĂŚlles fodslag og en fĂŚlles vision for fremtiden for landbruget? Dialog med Rasmus BlĂŚdel, PhD, KU og Lone Andersen, nĂŚstformand i Landbrug og Fødevarer.

Se om arrangementet pü www. vestjyllandshojskole.dk. Arr: Vestjyllands Højskole.

Februar 5. februar kl. 10â&#x20AC;&#x201C;16.30. Inspiration til grøn mad. En sjov og inspirerende dag om kost sammen med kostvejleder, homøopat og forfatter Helle Kofoed.Tirsdalens Skole (skolekøkkenet) Pris: 400 kr. (medl. 350 kr. incl. øko mad og opskrifter). Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers, 2911 0073. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.

11. februar kl. 11-16. Landbrug for fremtiden - bÌredygtighed og sunde fødevarer. Seminar pü Christiansborg. Find nÌrmere oplysninger om oplÌgsholdere, frokost

og tilmelding under arrangementer pĂĽ biodynamiskeforbrugere.dk.

Arr: Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Chora Connection og Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

15.-18. februar. Biofach 2017 i Nßrnberg. Verdens førende økologiske fødevaremesse. NÌrmere oplysninger pü www.biofach.de/en.

20.-22. februar Kursus i jordfrugtbarhed. Ny viden om metoder til øget humusopbygning, levende jord, vitale planter og gode udbytter. Praktisk og teoretisk undervisning af specialister fra Tyskland og Danmark, bl.a. om efterafgrøder, NUDQƌ @CDJNLONRSDQHMF INQC@M@

lyser, biodynamiske prÌparater, mikroorganismer og optimale gødningstidspunkter. I alt 9 dage, fordelt over üret. LÌs mere pü www.biodynamisk.dk. Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

Randers. Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers, 2911 0073. Pris: 210 kr. (medl. 180 kr.) incl. øko.

J@Ƥ D SD AQ³C MXONCDCD trÌer. Arr: Byøkologisk Forum i Randers.

25. februar kl. 10â&#x20AC;&#x201C;14. En Frø Popup. Frøbytte (medbring gerne frø), stande og foredrag. Den store sal i Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900 Randers C. Arr: Byøkologisk Forum i Randers, 2911 0073.

Marts 10.-11. marts. Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings generalforsamling i Vingsted Hotel- og Konferencecenter ved Vejle. Forslag, der ønskes behandlet under punkt 4 â&#x20AC;&#x2122;indkomne forslagâ&#x20AC;&#x2122;, skal vĂŚre modtaget skriftligt senest den 27. januar pĂĽ tah@okologi.dk. Arr: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

23. februar kl. 19â&#x20AC;&#x201C;22. Podning af de gl. frugttrĂŚssorter. Randers Naturcenter, GudenĂĽvej 20,

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

MADVĂ&#x2020;RKSTEDET 2017 21.-22. marts i LokomotivvĂŚrkstedet Her samles fødevarebranchen www.madvĂŚrkstedet.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM Ă&#x2DC;KOLOGI Udvikling af økologi - sĂĽ det kan mĂŚrkes! Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings bestyrelse inviterer alle interesserede til en samtale om en ny og frivillig økologimĂŚrkning. Møderne holdes i hele landet - kom og vĂŚr med i debatten.

Tilmelding skal ske senest 3 dage før pĂĽ tlf: 87 32 27 00 eller pĂĽ okologi.dk/kalender. â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘

Hellevad Vandmølle, Rødekro d. 31. januar Knuthenlund, Stokkemarke d. 2. februar Drejergürden, Hvalsø d. 6. februar Gartnerirüdgivningen, Odense d. 7. februar Stengürden, Birkerød d. 8. februar HalkÌr Kro og Kulturhus, Nibe d. 27. februar

Ă&#x2DC;kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă&#x2026;byhøj Tlf. 8732 2700 Â&#x203A; www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og fĂĽ elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen pĂĽ forsiden af www.okologi.dk

LĂŚr ooslogi mer â&#x20AC;&#x2122; øk Ă&#x2DC;kologiske praktikpladser søges.

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Søg, og du skal ďŹ nde - lige her i avisen Hvilke andre steder end i Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV ďŹ nder man sĂĽ mange spĂŚndende og relevante oplysninger om økologi - og sĂĽ gode annoncer?

Alle annoncer i Ă&#x2DC;kologi & Erhverv lĂŚses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mĂŚngden.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Bestil annonce pü 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering pü økologiogerhverv.dk

+DU GX HQ JUÂĄQ RSĂ&#x20AC; QGHU L PDYHQ"

Grøntsagskursus - for dig der vil i gang!

Kurset henvender sig til dig, som ikke i dag har en grønsagsproduktion, men som overvejer at gü i gang med en alsidig økologisk grønsagsproduktion til vejboden, gürdbutikken, eller müske til de lokale supermarkeder og restauranter.

Modul 1: 8. februar kl. 09:00 - 9. februar kl. 15:30 Modul 2: 15. februar kl. 09:00 - 16. februar kl. 15:30 Sted: Kalø Ă&#x2DC;kologisk Landbrugsskole, Skovridervej 3, 8410 Rønde Organic Denmark / Bio aus Dänemark pĂĽ BioFach Igen i ĂĽr arrangerer Organic Denmark en dansk økologisk fĂŚllesstand pĂĽ den imponerende BioFach-messe i NĂźrnberg. Kom og besøg vores fĂŚllesstand, hvor mere end 50 økologiske eksportvirksomheder udstiller.

Tid: 15. â&#x20AC;&#x201C; 18. februar Sted: Exhibition Centre NĂźrnberg

Sü kom til vores informationsmøde d. 31. januar i København eller 8. februar i Aarhus og hør, hvordan du kan fü tilskud fra Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram.

GUDP har nu übnet for ürets første ansøgningsrunde. Virksomheder, ivÌrksÌttere og forskningsinstitutioner har mulighed for at søge om at fü del i tilskuddet, der skal gü til nytÌnkende og bÌredygtige projekter inden for fødevareerhvervet.

LÌs mere om informationsmødet og tilmeld dig pü http://naturerhverv.dk/tvaergaaende/gudp/arrangementer/ informationsmoeder/informationsmoeder-2017/ $QV¥JQLQJVPDWHULDOHW ¿ QGHV Sn http://naturerhverv.dk/tilskud-selvbetjening/tilskudsguide/ groent-udviklings-og-demonstrationsprogram-gudp/

LĂŚs mere og tilmeld dig arrangementer pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

GUDP stür for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram og bliver administreret af NaturErhvervstyrelsen. Programmet skal skabe større bÌredygtighed inden for fødevareerhvervene ved at løse nogle af de klima- og miljømÌssige udfordringer, samfundet stür over for. Det sker med blik for økonomien, sü fødevaresektoren ogsü fremover skaber vÌkst og arbejdspladser i Danmark.

27. januar 2017 nr. 603

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

23

$1121&(5 É˝

Arbejde søges

Plant økologiske juletrÌer Vi anlÌgger arealer med økologiske juletrÌer.

For mere information: Skovfoged Jacob Sørensen, øko-aut. 1081140 Mobil: 61 28 88 28 - Mail: js@forstmanship.dk

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletrĂŚsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret Sn HJHW ¥NRORJLVN RJ )DLU 7UDGH FHUWL¿FHUHW frø, og produceret i egen planteskole.

LÌs mere pü www.fairtrees.dk Vi tilbyder ogsü øvrige planter til skov, hÌk og lÌ.

Du er velkommen til at besøge os, sü fremviser vi gerne vore kulturer.

Tlf: 75 76 00 43

Uddannet økologisk landmand, med mere en 10 ürs erfaring inden for mark og grøntsager, søger nye grÌsgange, gerne pü SjÌlland.

FRU PHUH LQIRUPDWLRQ NRQWDNW .ULVWRá&#x201A;&#x2021;HU /LQGKROW Mobil 3072 1358 - Mail klindholt@yahoo.dk

Ă&#x2DC;kologiske lĂŚggekartofler og stikløg sĂŚlges Nyhed: .YE SKIMMELRESISTENTE SORTER Online-bestilling pĂĽ vore hjemmeside www.bioselect.dk

email: bestilling@bioselect.dk

Mindre landbrug pü 25 ha, der har vÌret drevet økologisk i 7 ür, kan købes.

Beliggenhed mellem Skive og Herning.

Gürden drives med kødkvÌg og naturpleje, hvorfor der er en god økonomi i ejendommen.

Avlssamarbejde om svin af Sortbroget Landrace

Det forventes, at naturplejen kan fortsÌtte. BesÌtningen, som overvejende bestür af Angus, kan medfølge. Maskiner medfølger ikke.

Vi søger i lidt større skala seriøse avlssamarbejdspartnere omkring bevarelsen af founder-besÌtningen af svin af "Sortbroget Dansk Landrace".

SĂŚlges grundet alder.

Lige nu har vi et pÌnt overskud af økologiske smügrise, men der er ogsü søer og orner samt lidt slagtesvin.

Henvendelse 2140 2700

Ă&#x2DC;kokød giver skulderklap

Henvendelse: Stig Benzon Oregaard, Oregaardvej 23, 5400 Bogense. Tlf.: 28 25 12 23 stigbenzon@oregaardfyn.dk

Ă&#x2DC;køkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie, der har arbejdet mĂĽlrettet for at synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark.

Tilskud fra Ă&#x2DC;kokød

Til dette har vi brug for jeres hjĂŚlp. Indsend en kandidat eller familie, der opfylder ovenstĂĽende krav, med en lille anbefaling ved, inden den 1. april 2017 til Ă&#x2DC;kokød.

Â&#x2018;NRNÂĄG I P E D XGORGGHU NU IRUGHOW L Ă&#x20AC;HUH portioner til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion.

Bestyrelsen i Ă&#x2DC;kokød vil sĂĽ vĂŚlge en kandidat blandt de indstillede, og overrĂŚkke prisen ved foreningens nUOLJH VRPPHUXGĂ&#x20AC;XJW

Der er ansøgningsfrist 1. april 2017.

Indstillinger sendes pr. mail til: IURGHĂ&#x20AC;\YEMHUJ#KRWPDLO FRP eller pr. brev til: Frode Flyvbjerg Kristensen, VesterbĂŚkvej 73, 6800 Varde

Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877.

Bolig/bofÌllesskab søges: Moden forfatter med bl.a. hündvÌrksmÌssig baggrund søger bolig (leje/andel) i naturskønne omgivelser (skov/sø/strand).

Deltager gerne i produktion evt. produktionsfĂŚllesskab.

Kontakt tlf: 6055 7411, E-mail: gunnerholm@gmail.com Forspiringsstativer til kartofler sĂŚlges. Kragegaarden@ mail.dk / tlf 2081 2071. Kristian Andersen, Ringe.

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tüsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

Â&#x201E; KORT & GODT

Pengene kommer til udbetaling i oktober kvartal 2017 nĂĽr udgifter og afrapportering har fundet sted.

Se evt. tidligere projekter pĂĽ foreningens hjemmeside, ZZZ RNRNRG GN Ansøgningen sendes til formanden for Ă&#x2DC;kokød f.m.b.a.

Frode Flyvebjerg Kristensen, VesterbĂŚkvej 73, 6800 Varde E-mail: IURGHĂ&#x20AC;\YEMHUJ#KRWPDLO FRP Eller tlf. 75 29 80 83, mobil 40 75 03 93

15. stk. velbjÌrgede rundballer hø (økologisk) fra juni 2016.

Henv. Leif Møller (Mors), tlf.

4063 2106.

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere.

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce pĂĽ tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

De nĂŚste numre Udkommer 10. feb.

24. feb 10. mar.

24. mar.

7. apr.

Annoncedeadline 31. jan 14. feb.

28. feb.

14. mar.

28. mar.

Nr. 604 605 606 607 608

28. apr 12. maj

18. apr.

2. maj

609 610

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

økologiogerhverv.dk

Ă&#x2DC;kologisk gødning sĂŚlges

Gratis omlĂŚgningstjek

Flere forskellige typer gødninger (Piller)

til økologer, der overvejer at lÌgge om til biodynamisk drift.

Süjord og priklejord med økologisk gødning sÌlges

Ring eller skriv og hør hvad der skal til, og om det passer til dig og din bedrift.

Ă&#x2DC;kologisk kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges

Kontakt Klaus Loehr-Petersen pĂĽ 8619 9445 eller klaus@biodynamisk.dk SH RJVn YRUHV Q\H NRUWH YLGHRÂżOP RP ELRG\QDPLVNH HPQHU pĂĽ www.biodynamisk.dk Venlig hilsen Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Ă&#x2DC;kologiens Hus, Ă&#x2026;byhøj Biodynamiske omlĂŚgningstjek er støttet af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug

Ă&#x2DC;kologisk jord til højbede og plantekasser sĂŚlges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ă&#x2026;lestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Kig efter de økologiske spisemÌrker, nür du spiser ude

27. januar 2017 nr. 603

Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2020; Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x203A;Â&#x201D; Â?Â&#x2018;Â?Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x17D; ¤ Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x160; Â&#x201D;Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2039;Â&#x2026;Â&#x2022; Â&#x2039; Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2018; Â&#x2020;Â&#x192;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?ÇĄ Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â?Â&#x2014;Â&#x2022; Â&#x2019;¤ Â&#x152;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x201E;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2018;Â&#x2030; Â?Â&#x2021;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022; Â&#x2022;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020;

i familiens eje i tre generationer, og i 2014 overtog Omar Hajji driften.

$) 0$-$ (/,1( 3(7(56(1

- Jeg ønsker, at Marokko für succes og overkommer fattigdom. Jeg ønsker, at landmÌndene kan fü det til at køre rundt, at landbrug bliver populÌrt igen, og at der er fÌrre, GHU à \WWHU WLO E\HUQH Vn GHU NDQ VNH en udvikling i landdistrikterne. Dette fortÌller Omar Hajji, der driver Marrakesh Organics, om sine hüb for Marokkos fremtid. En fremtid som han forsøger at püvirke gennem aktiviteter pü sin gürd i Marokko.

Her arbejder han, sammen med sin kone, Kenza, og onklen, Karim, pü at tackle nogle af nutidens store udfordringer ved at arbejde med miljøets og menneskers sundhed samt skabe rammerne for en større interkulturel forstüelse. Gürden har vÌret

Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2039;Ď?Â&#x2039;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021; Â&#x2022;¤ Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2013; - Jeg er ikke sĂĽ optaget af økologiske VWDQGDUGHU RJ FHUWLĂ&#x20AC;FHULQJHU )RU PLJ handler det mere om en spirituel ansvarlighed. Vores bedrift er heller LNNH ÂĄNRORJLVN FHUWLĂ&#x20AC;FHUHW 'HULPRG sker salget af vores produkter pĂĽ EDJJUXQG DI WLOOLG 9L KDU Ă HUH ÂĄNRlogiske organisationer, der opererer her i Marokko, heriblandt det franske (FRFHUW PHQ HQ FHUWLĂ&#x20AC;FHULQJ NRVWHU omkring 300 Euro pr. ha, sĂĽ det er en stor udgift. Det, der er vigtigere IRU RV HU DW YL G\UNHU MRUGHQ HIWHU GH økologiske principper, forklarer Omar Hajji og fortsĂŚtter: - Ved at passe pĂĽ jordens mikrobiologi og tilføre den vigtige mineraler, organisk materiale, jordforbedULQJVPLGOHU RJ P\NRUUKL]DVYDPSH producerer vi nĂŚrende, velsmagen-

Kompost er en vigtig del af bedriften. Den bestür af 40 pct. kulstofbaseret materiale (halm eller tørret grÌsafklip), 30 pct. grønt materiale (lucerne, ukrudt eller køkkenrester), mens det resterende bestür af husdyrgødning.

Fotos: Simon Fischel de og helbredende fødevarer med kvaliteter, der overgĂĽr fødevarer, der er produceret efter de generelle økologiske standarder. Min holdning er, at vi skal tilbage til dengang, hvor vores fødevarer var vores medicin. Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2014;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x152;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; 3n JnUGHQ HU GHU VDPG\UNQLQJ DI ROLventrĂŚer og gamle hvedesorter, der er købt i nĂŚrheden og tilpasset det ORNDOH NOLPD 'HQ NRPPHQGH G\UNningssĂŚson har Omar Hajji planer

om at gü over til reduceret jordbearbejdning, efter at have brugt lang tid pü at undersøge, hvilken metode der passer bedst til gürdens driftsform.

- Nür regnen kommer i september, vil vi foretage en grubning i 40 FP G\EGH IRU DW GHNRPSDNWHUH MRUden, sü vandet kan trÌnge ned. Det vil vÌre sidste gang, traktoren kører pü marken. I marken vil vi sü en blanding af 20 forskellige planter, der er nøje udvalgt efter deres egenskaber.

Der er planter, der vil fungere som

grøngødning, nogle vil dekompakWHUH MRUGHQ PHQV DQGUH KDU G\EH rødder, der kan opsamle vand og nÌring. I november vil vi sÌtte für ind, der skal intervalgrÌsse. De skal à \WWHV KYHU GDJ KYRUYHG GH DIgrÌsser og gøder jÌvnt. Til maj üret efter er planen at sü en sommerafgrøde, og i sensommeren kan kornet süs i marken, der er klar til reduceret jordbearbejdning.

Nür afgrøderne er etablerede, stopper ukrudtsbekÌmpelsen. Ukrudtet fjernes kun, hvis der mangler foder til dyrene. Nür den primÌre afgrøde er høstet, kommer fürene ind og grÌsser ukrudtet.

Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x160; Â&#x201D;Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2039;Â&#x2026;Â&#x2022; 3n GHQ V\Y KHNWDU VWRUH JnUG KDU 2PDU +DMML VDPPHQ PHG VLQ NRQH RJ RQNHO HQ DOVLGLJ GULIW PHG ROLYHQ IUXJW JUÂĄQWVDJHU DURPDWLVNH SODQWHU RJ PHGLFLQSODQWHU VDPW Ă HUH IRUVNHOOLJH KXVG\U %HGULIWHQ HU E\JJHW RS RPNULQJ HQ SHUPDNXOWXUHO WDQNHJDQJ KYRU G\UNQLQJHQ IRUVÂĄJHU DW DIVSHMOH QDWXUHQV V\VWHPHU RJ PÂĄQVWUH /DQGEUXJVSURGXNWHUQH VÂ OJHU 2PDU +DMML L HJHQ JnUGEXWLN RJ Sn OÂĄUGDJVPDUNHGHW L 0DUUDNHVK 6DPWLGLJ DIKROGHU 0DUUDNHVK 2UJDQLFV NXUVHU GHU VNDO LQVSLUHUH IRON WLO HQ EÂ UHG\JWLJ OHYHYHM

2PDU +DMML RYHUWRJ IDPLOLHJnUGHQ L HIWHU VHNV nUV XGGDQQHOVH L 86$ KYRU KDQ OÂ VWH Ă&#x20AC;ORVRĂ&#x20AC; og bĂŚredygtighed.