MARK & STALD
27. januar 2017 nr. 603
Ă˜KOLOGI & ERHVERV
7
Erstatter proteinafgrøder din bøf? Københavns Universitet har det seneste ĂĽr vĂŚret en del af det verdensomspĂŚndende projekt Protein2Food, der vil udvikle proteinholdige superafgrøder til de europĂŚiske landmĂŚnd PROTEINAFGRĂ˜DER AF MAJA ELINE PETERSEN Produktionen af kød er klimamĂŚssigt en af de helt store syndere. Forskerne vil derfor udvikle nogle attraktive vegetabilske proteinholdige produkter baseret pĂĽ en rĂŚkke udvalgte afgrøder. Afgrøderne har de valgt ud efter to prĂŚmisser: en rĂŚkke afgrøder, der har et højt proteinindhold, og en gruppe afgrøder, der har en høj proteinkvalitet. Den agronomistuderende Natalie Hoidal har det seneste ĂĽrs tid arbejdet pĂĽ projektet som en del af sit speciale. Om projektet fortĂŚller hun: - Vi undersøger ni forskellige afgrøder, og for hver afgrøde har vi 5-15 forskellige sorter. Afgrøderne stammer fra alle dele af verden. Nogle er lokalt tilpasset i Danmark, sĂĽsom forskellige ĂŚrter og bønner, men er gĂĽet i glemmebogen pĂĽ grund af ĂŚndrede kostvaner. Andre
Protein2Food arbejder med: ɝ At udvikle innovative, omkostnings- og ressourceeffektive afgrøder, der har et højt proteinindhold med en positiv indvirkning pü den humane sundhed, miljøet og biodiversiteten ɝ At øge kvaliteten og kvantiteten af proteiner fra udvalgte frøafgrøder (quinoa, amarant og boghvede) og bÌlgfrugter (lupin, hestebønne, kikÌrt og linser)
Mület med Protein2Foods er: ɝ At forøge proteinproduktionen med 25 pct. gennem nye effektive forÌdlingsteknikker og optimeret afgrøde-management ɝ At forøge Europas landbrugsareal beregnet til proteinafgrødeproduktion med 10 pct. ɝ At accelerere overgangen fra indtag af animalsk-baseret protein til vegetabilskproduceret protein ɝ At øge Europas biodiversitet i landbruget ved at introducere nye højvÌrdiafgrøder
afgrøder er tilpasset klimaer, der ligger langt fra det danske - for eksempel amarant, der er hentet ind fra Mellemamerika. Vi arbejder primÌrt med, hvordan afgrøder kan tilpasses det danske klima, da mange af de afgrøder, vi arbejder med, har udviklet sig under helt andre forhold end dem, vi har i Danmark. Vi undersøger derfor, hvilke dyrkningsforhold der kan maksimere udbytterne og screener for de bedste sorter. Amarant til specialsalg - Vi har haft stor succes med at dyrke amarant. Problemet er dog, at amaranten først modner sü sent pü üret, at det er for vüdt til at høste med maskine. Vi har derfor vÌret nødsaget til at hündhøste, forklarer Natalie Hoidal og fortsÌtter: - Før vi har fundet nogle amarantsorter, der har de kvaliteter, vi ønsker - som eksempelvis tidlig modenhed mü vi nok forvente, at der gür 15 ürs tid, da vi først lige er güet i gang med at arbejde med amarant, og planteforÌdling med udvÌlgelse og krydsning er en langsommelig proces. Storskalaproduktionen af amarant ligger derfor ikke lige rundt om hjørnet, men Natalie mener dog, at smü gürde godt kan dyrke amarant til specialsalg. Som eksempel nÌvner hun, at en dansk amarantdyrker afsÌtter amarantblade til den populÌre restaurant 108, lillebroren til NOMA. Kommerciel dyrkning af quinoa Quinoa har der derimod vÌret arbejdet med i godt 20 ür, hvor lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab pü Københavns Universitet Sven-Erik Jacobsen i samarbejde med landmÌnd og andre forskere har arbejdet pü at tilpasse afgrøden til det danske klima. I starten var den sene modning af quinoaen ogsü en af de helt store udfordringer, hvor de mütte høste den sü sent som ved juletid. I dag har de udviklet en quinoa, der kan høstes i september, og landmÌndene er sü smüt begyndt at dyrke quinoa kommercielt med en produktion pü 15 hektar i 2016, et areal der forventes at forøges i 2017. Gamle danske afgrøder Natalie Hoidal ser ogsü et comeback for de mere traditionelt dyrkede proteinafgrøder som Ìrter og bønner: - Jeg tror, at bevÌgelsen for lokale fødevarer og Ny Nordisk madlavning kommer til at sÌtte fokus pü disse traditionelle afgrøder. Hestebønner er de danske landmÌnd allerede begyndt at dyrke, men det er en afgrøde, der bliver set pü som foder til dyr og ikke menneskeføde. Det krÌver derfor lidt at fü Ìndret folks tankegang, hvis det skal have succes som fødevare. Hestebønner har dog ogsü et stort potentiale som svinefoder, da det kan vÌre et modsvar til importen af soja.
'H GDQVNH ODQGPÂ QG HU Vn VPnW EHJ\QGW DW G\UNH TXLQRD HQ SODQWH GHU VWDPPHU IUD $QGHVEMHUJHQH L 6\GDPHULND )RWR $QQD &KULVWD %MHUJ
Afgrøderne skal smage godt En ting er afgrødernes dyrkningsegenskaber, en anden lige sü vigtig ting er at fü folk til at spise disse ukendte afgrøder. I samarbejde med Aarstiderne vil forskerne i januar smagsteste de afgrøder, der er dyrket i ür, hvorefter kokkene skal i gang med at udvikle, hvordan de kan bruges i Aarstidernes mültidskasser. - Hos Aarstiderne mener vi at der skal vÌre dyr til. Vi har brug for dyrene som en del af den harmoni vi skal skabe i landbruget, forklarer Svend Daverkosen, landbrugs- og miljøchef hos Aarstiderne.
Men samtidig gür udviklingen mod en større efterspørgsel pü vegetabilsk protein. Hvis man samtidig ønsker en lokal produktion, kan dette vÌre et dilemma. - Til de grønne kasser kan det vÌre en risiko, at der bliver købt for meget soja, der er dyrket langt vÌk og i omrüder, hvor der burde vÌre regnskov. Derfor bliver interessen for lokalt dyrkede bønner, Ìrter, kikÌrter, linser, grüÌrter, quinoa og amarant ogsü større, siger Svend Daverkosen.
Projektet Protein2Food vil køre frem til 2020, og forskerne har dermed GH Q VWH À UH nU WLO DW À QGH GHQ eller de superafgrøder, der er bedst egnede til klimaet i det nordvestlige Europa.
ORGANISK GĂ˜DNING TIL Ă˜KOLOGISK LANDBRUG Ă˜gro-gødningssortimentet bestĂĽr af bĂŚredygtige organiske gødninger velegnet til anvendelse pĂĽ økologisk landbrugsjord. Ă˜gro er baseret pĂĽ kødbenmel og børstemel fra danske produktionsdyr og sikrer at vĂŚrdifulde nĂŚringsstoffer recirkuleres i deres naturlige kredsløb. Ă˜gro er nĂŚring til planter og jord og kan med fordel anvendes placeret som startgødning, som traditionel fuldgødskning eller til NYHED justering efter en tidlig grundgødskning pĂĽ stressede planter. Ă˜gro er en hurtigtvirkende letoptagelig proteinbundet kvĂŚlstofkilde, der stimulerer plantevĂŚksten og øger jordens frugtbarhed. Ă˜gro-gødninger er velegnet til korn, grøntsager, raps, frøgrĂŚs, frugttrĂŚer, juletrĂŚer, grĂŚsplĂŚner, blomster og nyttehaver. Ă˜gro fĂĽs i følgende varianter: • Ă˜gro 10-3-1 • Ă˜gro 9-3-4-2S • Ă˜gro N15 • Ă˜gro Granulat LĂŚs mere pĂĽ www.Ă˜gro.dk eller kontakt os pĂĽ tel: 5156 4729
