6
Ă˜KOLOGI & ERHVERV
27. januar 2017 nr. 603
STALD
MARK FAGLIGT TALT
AF KAREN MUNK NIELSEN, KOMMUNIKATIONSKONSULENT, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING
VIKKE UDVIDER PROTEIN-MENUEN Fodervikke til modenhed kan blive en af fremtidens ny proteinkilder til drøvtyggere. Herhjemme dyrker vi i dag primÌrt vintervikke som grøngødning og fodervikke til grøntfoder, men ikke langt syd for den danske grÌnse eksperimenterer tyske forskere med fodervikke til modenhed - og med ret lovende resultater. Herwart BÜhm fra det økologiske Tßhn-Instituttet i Trenthorst fortalte pü Plantekongressen i sidste uge om nogle af resultaterne fra disse forsøg, der ogsü omfatter forskellige sorter af fodervikke i samdyrkning med korn. BÜhms indlÌg handlede om samdyrkning af korn og bÌlgsÌd, og vikke skal dyrkes i blanding med korn Kan vi pga. dens store biomasse. dyrke Der skal simpelthen noget langstrüet korn til at holde vikke til modenhed, den oppe. Af den grund udvider vi paletten af har man i Tyskland valgt valgmuligheder i det samdyrkning med havre. økologiske sÌdskifte Havre har tillige den fordel, og mindsker dermed at den modner relativt sent, hvilket passer med vikken. risikoen for at løbe ind Under de nordtyske forhold i sÌdskiftesygdomme. er der høstet i første halvdel af september.
“
Vikkefrø indeholder meget protein – i de tyske forsøg omkring 31-34 procent. Udbyttet er derimod svingende, men kan man skaffe passende sorter, er der basis for et interessant proteinudbytte. I de tyske forsøg var det sorten Slovena, der gav det største proteinudbytte pr. ha. og ogsü større end hestebønnerne i forsøget. Kan vi dyrke vikke til modenhed, udvider vi paletten af valgmuligheder i det økologiske sÌdskifte og mindsker dermed risikoen for at løbe ind i sÌdskiftesygdomme. Vikke deler ganske vist sygdomme med Ìrter og rødkløver, men skifter man mellem bÌlgsÌdsarterne ved hver rotation, vurderer i hvert fald Herwart BÜhm, at man er pü rette vej i forhold til at forebygge rodsygdomme. UdsÌdsmÌngden i en vikke/havre-blanding bør vÌre 60 vikkefrø og 150-170 havrekerner pr. m2. Det er relativt meget havre, men det er nødvendigt for at støtte vikkeplanterne. Forsøg med forskellig strülÌngde i havre viser, at høj havre hÌver høsthøjden en smule. Man kan ifølge Herwart BÜhm fodre med op til tre kg vikkefrø pr. dag til malkekøer.
Ifølge Michael Tersbøl er det organiske materiale altafgørende for jordens frugtbarhed.
Kulstof øger jordens frugtbarhed Det levende liv i jorden bør vĂŚre omdrejningspunktet, nĂĽr jordens frugtbarhed skal forbedres, mener planterĂĽdgiver Michael Tersbøl FRUGTBARHED TEKST OG FOTO: MAJA ELINE PETERSEN 'HU HU Ă HUH IRUVNHOOLJH GHĂ€QLWLRQHU Sn MRUdens frugtbarhed. Den mest gĂŚngse deĂ€QHUHU GHW VRP MRUGHQV HYQH WLO DW Y UH vĂŚkstmedie og forsyne planter med nĂŚringsstoffer. Men ifølge Michael Tersbøl bør man have mere fokus pĂĽ det levende liv i jorden. Det fortalte han til fagdagen Next Step pĂĽ din Ă˜kologiske Vej, der blev afholdt af Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark. - I jorden er der op til 16 ton levende organismer pr. ha. Det svarer rundt regnet til 15-20 dyreenheder, der arbejder XQGHU MRUGRYHUĂ DGHQ IRUNODUHU 0LFKDHO Tersbøl. Ifølge ham er det et billede, landmĂŚndene godt mĂĽ have med sig, nĂĽr de gĂĽr ude pĂĽ marken for pĂĽ den mĂĽde at have større fokus pĂĽ, hvordan det levende liv i jorden skal passes og fodres. Her er tilførslen af organisk materiale altafgørende, da det giver energi til jordlagets liv. Desuden er det organiske materiale strukturfremmende, hvilket øger jordens evne til at bĂŚre de tunge maskiner, samt funktionsfremmende, hvormed jordens
evne til at lede vandet i jorden øges. Det organiske stof er derfor altafgørende for, at jorden er frugtbar. Mere kulstof i jorden OplÌggets hovedbudskab var at fortÌlle, hvordan landmÌndene kan fü mere kulstof i jorden til at fremme jordens frugtbarhed. I den forbindelse er det vigtigere, hvordan der dyrkes, end hvad der tilføres, mener Michael Tersbøl. GrÌsmarker i sÌdskiftet er et af de absolut vigtigste instrumenter til at bygge kulstofpuljen op. I en grÌsmark vil kulstofpuljen ürligt opbygges med op til halvanden ton pr. ha i de øverste 50 cm. Efterafgrøder er et andet tiltag, der er afgørende for at fü mere kulstof i jorden. - Et af de punkter, hvor jeg ser, at vi som landmÌnd kan gøre mere, er ved at blive bedre til at anvende efterafgrøder. Jeg mener, de er afgørende for, at vi kan fü mere kulstof ind, end hvad vi formür ved nuvÌrende praksis. Noget af det, vi skal have undersøgt, er, om vi kan fü en hurtigere etablering. Desuden skal vi se, RP YL NDQ ÀQGH Q\H W\SHU RJ EODQGLQJHU DI kraftige efterafgrøder, forklarer Michael Tersbøl. Tilførslen af organisk materiale er ogsü et vigtigt bidrag til at øge kulstofpuljen. Her er det oftest halm og husdyrgødning, der tilføres, men ifølge Michael Tersbøl skal landmÌndene til at tÌnke mere i hvilke kulstofholdige materialer, der kan tilføres udefra.
'HU Ă€QGHV PDQJH HNVWHUQH ELGUDJ WLO kulstof, der kan inddrages pĂĽ bedrifterne. Haveparkaffald, naturgrĂŚs, tang og biochar er bare nogle eksempler pĂĽ recirkulerede produkter, der kan vĂŚre med til at skabe en sundere og mere frugtbar jord i markerne. Reduceret jordbearbejdning er ogsĂĽ en dyrkningsmetode Michael Tersbøl ser et potentiale i for økologer. Men for at det skal lykkes, skal der vĂŚre nogle kraftige efterafgrøder til rĂĽdighed for at kunne udkonkurrere kvik, nĂĽr ploven ikke indgĂĽr i driften. ‡Â?† †‹– Â?—Ž•–‘Ď?‹Â?†Š‘Ž† 'HW HU YLJWLJW DW NHQGH MRUGHQV NXOVWRĂ€QGholdet, for at vide om ens driftspraksis hidtil har fremmet jordens frugtbarhed. DesvĂŚrre er det de fĂŚrreste landmĂŚnd, der gør det, til trods for at en jordprøve, GHU PnOHU MRUGHQV NXOVWRĂ€QGKROG LNNH er dyr. Budskabet fra Michael Tersbøl er derfor: - FĂĽ tjekket din praksis for kulstofbalance med et kulstoftjek, hvor vi fra rĂĽdgivningen beregner din kulstofbalance og via jordprøver tjekker for indhold af kulstof. SĂĽ har du udgangspunktet for din jords tilstand, og du kan derfra fĂĽ en idĂŠ om, om din jord er pĂĽ vej i den rigtige retning. /LJJHU NXOVWRĂ€QGKROGHW XQGHU pct., er det lavt, mens jorden er mĂŚttet ved 3 pct., forklarer Michael Tersbøl.
