Stands spredning af giftig brandbæger

Økologiske landmænd er vant til acceptere en vis mængde ukrudt, men nogle arter vil de absolut helst være foruden. Det gælder blandt andet engbrandbæger og vårbrandbæger på bedrifter med husdyr. Græssende dyr risikerer sygdom og en pinefuld død, hvis de æder den giftige brandbæger, der lige nu står meterhøj med gule blomsterstande overalt i landskabet

UKRUDT

AF KAREN MUNK NIELSEN

Mange hestefolk kender engbrandbæger og vårbrandbæger og ved, at de er giftige, og der er konstateret Áere dødsfald blandt heste. Men de er også giftige for andre husdyr og kan føre til pinefulde lidelser. Derfor slår økologer, som har både kvæg, får og svin på græs, nu alarm.

Så længe planten står frisk på marken, smager den bittert, og dyrene er gode til at undgå den, men kommer den med i hø eller ensilage, kan de ikke sortere den fra. Man kan derfor ikke løse problemet blot ved at afpudse marken og lade det afslåede materiale ligge, da man så risikerer, at dyrene æder de tørre planter.

Giften fra brandbæger giver varige leverskader og bevirker, at galdevejene blokeres. Der kan også opstå skader på lungevæv, i hjertet, tarmkanalen og nyrerne. Det kan ende med en smertefuld død.

Hjælp med bekæmpelse

Konsulenter i ØkologiRådgivning Danmark appellerer nu til alle, der har giftig brandbæger på marker og ubenyttede arealer, om at hjælpe med at begrænse den, da økologer ikke kan sprøjte sig ud af problemet. - Vi kan ikke stoppe udbredelsen af brandbæger på egen hånd. Vi har brug for hjælp i kampen fra andre landmænd og fra kommuner og borgere, siger planterådgiver Anne Eriksen. - Lige nu står de i fuldt Áor på brakmarker, i grøftekanter og på Áerårige græsmarker, så det er let at se, at der er brug for gøre noget, tilføjer hun.

Flere muligheder for at sætte ind

Man kan gøre en indsats på Áere

Råd til at begrænse den giftige brandbæger

ɻ Slå brakmarker, grøftekanter og andre naturarealer ved begyndende blomstring i maj-juni (vårbrandbæger) eller juli-august (engbrandbæger). Dermed stoppes frøspredningen til græsmarkerne.

Sådan bør græsmarker ikke se ud. Brandbæger spreder sig fra grøfter, brakmarker og ubenyttede arealer til dyrenes græsmarker, hvor de giver risiko for forgiftning. Foto: Anne Eriksen

Fakta om forgiftning

ɻ Etabler græsmarker, så der hurtigt er et tæt plantedække. Dermed får brandbæger konkurrence og har dårligere betingelser for fremspiring.

ɻ Brug en frøblanding med hvidkløver til brakmarker på lettere jordtyper. Det giver bedre græsdække og dermed bedre konkurrenceevne.

fronter. På ubenyttede arealer kan man slå planterne af, inden de kaster frø. Slår man her i august, anbefaler Anne Eriksen, at man fjerner det afslåede materiale og fx komposterer det, da frøene stadig kan eftermodne og spredes, selv om planten er slået af.

På dyrkede arealer skal man etablere sine græsmarker omhyggeligt og med så tæt et plantedække, at brandbæger-frøene har svært ved at få plads.

Yderligere oplysninger

Anne Eriksen, ØkologiRådgivning Danmark, 2334 8514

Karen Munk Nielsen er kommunikationsmedarbejder i Økologisk Landsforening.

ɻ Kvæg: Her ses diarré, fremfalden endetarm, udmattelse, uklarhed, lysfølsomhed og unormal opførsel.

ɻ Heste: Hesten går hvileløst omkring, usikker gang, sløvhed, presser hovedet mod væggen, blindhed, udspilet bug, væskeansamlinger, vægttab og gule slimhinder. Forløbet er ofte kronisk over Áere måneder, og ofte dør hesten eller må aÁives. Ved en akut forgiftning går hesten i chok, sveder, puster, ryster og får usikker gang og manglende orienteringsevne. Der skal omgående tilkaldes dyrlæge.

ɻ Får og geder: Forgiftning ses ved, at dyrene mister appetitten og huldet. De får forstoppelse og trækninger, ofte i en sådan grad, at endetarmen krænges ud. De tåler dog mere brandbæger end andre husdyr.

ɻ Drægtige søer på friland: I mindst ét tilfælde mistanke om forgiftning med engbrandbæger, men symptomerne er endnu ikke velbeskrevet. Landmanden kunne her konstatere, at søerne faktisk åd den friske plante.

Ekstra ansøgningsrunde for økologer Den ekstra ansøgningsrunde for ordningen Økologisk Arealtilskud er åben. Økologer kan frem til 1. september 2017 søge om tilsagn til nye arealer.

Hvis du er økolog, kan du søge nyt 5-årigt tilsagn om Økologisk Arealtilskud til arealer, der er tilgået din bedrift i perioden 22. april 2017 til og med 1. september 2017. Du kan kun søge tilsagn i den ekstra ansøgningsrunde, hvis du var autoriseret økolog, eller du havde søgt om økologisk autorisation senest den 21. april 2017.

Ansøgningsfrist Ansøgningsskemaet skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 1. september 2017.

I ekstrarunden søger du på et særligt ansøgningsskema, der ¿ndes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside under Økologisk Arealtilskud. Her kan du også læse mere om ordningen. Du indtegner markerne elektronisk i Internet Markkort via Tast selv-service.

Noteringen

X Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 33: 11,00 kr.

Friland A/S giver i uge 33 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 12,85 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg. Samlet afregning 27,85 kr. Søer Danish Crown notering 6,90 kr./ kg. Øko-tillæg 8,70 kr./kg. Samlet afregning 15,60 kr.

X Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 33: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 992,98 kr. (-19,11). Kg-regulering: 12-25 kg: 15,94 kr. 25-30 kg: 15,91 kr. 30-40 kg: 15,22 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 33: Kalve u/12 mdr.: 5,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 11,50 kr./kg, kontrakttillæg 3,00 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 7,75 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 8,50 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 8,50 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,50 kr./kg., kontrakttillæg: 2,00 kr./kg. Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.813 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.706 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Sortsdiversitet styrker bygmarken

I juni måned kunne man se de udsåede sortsblandinger på markvandringer på to økologiske jordbrug. Her ses projektleder Annette Vestergaard på en markdemonstration hos Knud Ross, Bredsten en våd junidag, hvor seks forskellige sortsblandinger blev vist frem. Foto: Maja Eline Petersen.

Ved udgangen af året kommer der forslag til robuste sortsblandinger af vårbyg med skræddersyede egenskaber, efter projektarbejde med sortsafprøvninger og sammensætning af blandinger

VÅRBYG

AF MAJA ELINE PETERSEN

Vårbyg er den mest dyrkede kornart på de danske økologiske jordbrug, men samtidig anses den for at være en vanskelig afgrøde, hvor udbyttet alt for ofte er lavt. I projektet Mixbar undersøges det, om sortsblandinger kan være vejen frem til bedre økologiske bygmarker. Til en markvandring hos den økologiske landmand Knud Ross, Bredsten, fremlagde projektledere fra Økologisk Landsforening, Københavns Universitet og Seges resultaterne fra det Àre-årige projekt, der kører på sidste år. De foreløbige resultater virker lovende, og sidst på året, når høstresultaterne er blevet opgjort, vil det udmønte sig i forslag til Áere sortsblandinger, der skal forbedre de økologiske vårbygmarker. - Ved at lave sortsblandinger får man ofte en rigtig sund afgrøde, som har lav modtagelighed over for sygdomme, da smittetrykket ikke bliver så kraftigt. Der er forskellige populationer af svampe, og ingen af dem får mulighed for en eksplosiv opformering, da naboplanten ikke er modtagelig. I projektet forsøger vi at Ànde Áere retningslinjer for, hvordan man blander sorter, så det kan blive muligt at lave blandinger efter, hvad der er behov for på den enkelte bedrift. Håbet er at få Áere økologiske sortsblandinger på markedet, så den enkelte landmand kan vælge eller selv sammensætte en blanding ud fra, hvad landmanden vurderer har højest prioritet i forhold til udfordringerne, der hvor vårbyggen skal etableres, forklarede Annette Vestergaard fra Økologisk Landsforening.

Egenskaber tilpasset økologien

Forudsætningen for at lave sortsblandinger med speciÀkke egenskaber er at vide, hvilke egenskaber de forskellige sorter indeholder. Økologien er dog udfordret af, at økologernes eksisterende sortsudvalg overvejende baserer sig på plantemateriale forædlet til konventionelle dyrkningsforhold. - Sorter forædles og fremavles til konventionel avl, hvor dyrkningen indebærer et højere gødskningsniveau og en minimal konkurrence fra ukrudt. Det betyder, at f.eks. sygdoms- og nematoderesistens er hovedparametre til at sikre høje konventionelle udbytter. Da der er stigende udfordringer med resistensudvikling over for svampemidler, er netop sorternes resistens over for sygdomme højt prioriteret i forædlingsarbejdet. I økologien er der behov for at selektere blandt sorter ud fra andre kvaliteter, såsom en god ukrudtskonkurrence og en optimal udnyttelse af næringsstoffer. Det betyder, at parametre som afgrødehøjde, bladbiomasse og bladvinkel er betydende for afgrødens konkurrenceevne over for ukrudt, ligesom tidlig og kraftig buskning. Tilsvarende kan forskellig rodudvikling give en forskellig afsøgning af jorden for næringsstoffer. Nogle sorter kan have en overÁadisk rodudvikling, mens andre sorter kan have en mere dybdegående rodudvikling. Der kan også være en forskel på forholdet mellem rod- og topbiomasse mellem sorter, som alt i alt kan give en forskellig næringsstofoptagelse og -fordeling i planterne, sorterne imellem, forklarede Annette Vestergaard.

Stort screeningsarbejde

Projektet startede derfor med et stort selektionsarbejde for at Ànde ud af, hvad de enkelte sorter havde af egenskaber, når de blev dyrket under økologiske forhold. - I projektets start udvalgte vi 25 vårbygsorter, primært sorter der bruges i økologien, men også nogle konventionelle sorter. Det gjorde vi på baggrund af kendte egenskaber og stabilitetsmål fra den lovbestemte værdiafprøvning og sortsforsøg i Landsforsøgene. Sorterne dyrkede vi efterfølgende i Taastrup under økologiske forhold i små parceller. Her har vi analyseret udbytte, afgrødehøjde og desuden en lang række egenskaber, som man normalt ikke kigger på i sortsforsøg. Bl.a. har vi set på, hvor meget afgrøden dækker jorden, hvordan bladene er placeret, hvor stor den tidlige biomasse er, ukrudtsbiomasse i afgrøden osv. Vi undersøgte også fordelingen og biomassen af rødderne, da vi ved, at det har betydning for udnyttelse af vand og næringsstoffer. Her fandt vi en stor variation i rodudviklingen og rodfordelingen hos de forskellige sorter. Eksempelvis så vi, at sorter som Simba og Dragoon primært satte rødder i dybden, mens sorter som Tamtam og Keops satte forholdsmæssigt Áere rødder i de øvre jordlag, forklarede Lars Pødenphant Kiær, Københavns Universitet, der er projektleder og står for udvælgelsen af sorter til blandingerne. Han tilføjede: - Udgangspunktet er ikke at vælge alle de sorter, der laver de største blade, sætter de dybeste rødder, eller giver det højeste udbytte, men derimod at vælge sorter med forskellige egenskaber, der tilsammen kan

Sortsblandinger 2017

ɻ Blanding 1: Quench, KWS Irina, Fairytale, Evergreen Den blanding der klarede sig bedst i de økologiske Landsforsøg i 2016 mht. udbytte og ukrudtsundertrykkelse.

ɻ Blanding 2. Dragoon, Thermus, Fairytale, Evergreen En opgradering af blanding 1. Alle sorter med dækkende blade, med forskelle i skudhøjde og dyb rodvækst. Formål: Øget ukrudtsundertrykkelse, næringsoptag og udbytte.

give en god afgrøde. Hypotesen er, at man ved f.eks. at dyrke sorter med forskellig rodfordeling eller bladkarakter sammen totalt set vil kunne opnå et højere næringsoptag eller en bedre udnyttelse af solindstrålingen i marken.

Gode resultater i landsforsøgene

En sammensætning af fem nye sortsblandinger med sortsvariation i egenskaber som højde midt i sæson, bladvinkler, rødder i dybden og fordeling af biomasse, blev testet i de økologiske Landsforsøg i 2016 for at undersøge, hvordan blandingerne klarede sig i forhold til enkeltsorterne i forsøget. - Alle de sorter, der var med i blandinger, var også med i renbestand. Vi så nogle gode resultater for blandingerne, som generelt gav et lidt højere udbytte end gennemsnittet af enkeltkomponenter i blandingerne. Særligt den blanding, der bestod af sorterne Quench, KWS Irina, Fairytale og Evergreen, gav et højt udbytte og en god ukrudtsundertrykkelse i forhold til enkeltkomponenterne. I À re ud af fem blandinger var der en mindre ukrudtsbiomasse end gennemsnittet for enkeltkomponenter i blandingerne. Som enkeltsort er Evergreen et eksempel på en sort, der klarer sig godt både i forhold til udbytte og ukrudtskonkurrence, forklarede Tove Mariegaard Pedersen fra SEGES Økologi Innovation om resultaterne fra Landsforsøgene.

Nye blandinger

Igen i år har de sammensat en række blandinger, der er i gang med at blive testet i de økologiske landsforsøg. - I år har vi lavet en opgradering af de to bedste sortsblandinger fra sidste år. Desuden har vi valgt en række sortsblandinger på baggrund af endnu Á ere egenskaber end sidste års blandinger, forklarede Lars Pødenphant Kiær.

Stor interesse for at omlægge til økologi

Sidst på året, når der er samlet op på de sidste høstresultater, vil forslag til de bedste sortsblandinger blive lagt op på Økologisk Landsforenings hjemmeside. Projektet Mixbar har fået tilskud fra ’Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram’ (GUDP) under Fødevareministeriet. OMLÆGNING: Igen i 2017 er der stor interesse for at omlægge til økologisk jordbrug, og 928 landmænd har frem til 21. april søgt om nye tilsagn om Økologisk Arealtilskud til ca. 31.500 ha. Heraf omlægges ca. 28.000 ha fra konventionelt til økologisk jordbrug, og disse arealer kan få et ekstra omlægningstillæg i to år. Det skriver Landbrugsstyrelsen. Dog havde 240 ud af de 928 ansøgere pr. 21. april 2017 endnu ikke havde søgt om økologisk autorisation, og de vil kun få tilsagn om tilskud, hvis de også søger om autorisation inden 1. september 2017. Derudover kan etablerede økologer frem til 1. september 2017 søge om nyt tilsagn til marker, som de har købt eller forpagtet i perioden 22. april – 1. september 2017. Erfaringsmæssigt er der også en del ansøgere, der falder fra inden 1. september, og arealet, som får tilsagn, forventes derfor at blive mindre end det ansøgte areal. Det samlede areal, der får tilsagn til Økologisk Arealtilskud kendes derfor først 1. september 2017. I 2016 blev der givet nyt tilsagn om Økologisk Arealtilskud til ca. 38.000 ha. Nordic Sugar er i færd med at opbygge en økologisk produktion af sukker. Til det formål har vi brug for hjælp. Særligt til at rådgive vores dygtige kreds af dyrkere. Til Agricenter DK i Nykøbing F søger vi derfor en dygtig og proaktiv konsulent, som kan bidrage til en fortsat vækst i det økologiske sukkerroeareal, medvirke til at udvikle og formidle dyrkningsteknikker, samt til at styrke erfaringsudveksling mellem dyrkere, forskning og udvikling. Læs mere om den spændende stilling på vores hjemmeside:

www.nordicsugar.dk/job-hos-os/ledige-job/

Økologikonsulent – sukkerroer ɻ Blanding 3. Fairytale, Evergreen, Dragoon, DZ-11013 Forskelle i skud (fra høj og opret til lav og dækkende) og rødder (primær rodvækst i forskellige dybder). Formål: Øget ukrudtsundertrykkelse og udbyttestabilitet. ɻ Blanding 4. Thermus, Laurikka, Flair, Evergreen Højtydende sorter. Der er ikke taget hensyn til andre egenskaber eller karaktertræk. Formål: Højt udbytte. ɻ Blanding 5. Dragoon, Invictus, Thermus Forskelle i skud (lave og buskede, mellemhøj og dækkende og højere og dækkende sorter). Formål: Øget ukrudtsundertrykkelse, næringsoptag og udbytte. ɻ Blanding 6. Dragoon, Laurikka, Thermus, Fairytale Maksimeret forskellighed over et bredt udsnit af rod- og skudkaraktertræk. Formål: Øget ukrudtsundertrykkelse og næringsoptag. ɻ Blanding 7. Thermus, Crossway, Evergreen, Laurikka Fra høj med vandrette blade, over mellemhøj med halvoprette blade, til lav med oprette blade. Ingen sorter med megen biomasse. Relativt svag rodvækst i de øverste jordlag. Formål: God dyrkningssikkerhed, fornuftigt udbytte, ikke for kraftig konkurrence mod udlæg. ɻ Blanding 8. Thermus, Dragoon, Olympus, Quench Alle sorter med relativt vandrette blade og generelt god dybderodvækst. Formål: God konkurrenceevne og kraftig rodvækst. Blandingerne er sammensat af sorter med forskellige egenskaber, der tilsammen kan give en god afgrøde. Her ses blanding 3, hvor sorterne er valgt ud fra forskelle i skud og rødder. Illustration: Lars Pødenphant Kiær.

Som planterådgiver har Michael Tersbøl oplevet misvækst i markerne som følge af Áadekompostering. På billedet til venstre ses vinterhvede etableret efter normal pløjning. På billedet til højre ses vinterhvede etableret efter Áadekompostering. Fotos: Michael Tersbøl.

‡‹‰Š‡†‘‡ˆˆ‡–‡ƒˆϐŽƒ†‡‘’‘•–‡”‹‰

–ƒ–‡†ƒ–ϐŽ‡”‡ލ‘- Ž‘‰‹•‡Žƒ†§†‡” begyndt at benytte ϐŽƒ†‡‘’‘•–‡”‹‰ǡ‡” †‡””‹–‹ƒˆǡƒ–‡–‘†‡ ‹‡‡”†‘—‡–‡”‡–Ǥ †”‡Š§˜†‡”ǡƒ–‡”ˆƒ- ”‹‰‡”–ƒŽ‡”ˆ‘”ǡƒ–ϐŽƒ†‡- ‘’‘•–‡”‹‰Šƒ”˜‹•–•‹– ˜§”†‹’”ƒ•‹•

FLADEKOMPOSTERING

AF MAJA ELINE PETERSEN

- Som økologisk planterådgiver møder jeg Áere og Áere landmænd, der kaster sig ud i Áadekompostering og udsprøjtning af mælkesyrebakterier på planteresterne. De føler sig overbevist og tiltrukket af budskaber, som fremføres om Áadekompostering, fortæller Michael Tersbøl, plante- og biogasrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, og fortsætter: - Det bekymrer mig, at en metode, der ikke er færdigudviklet, og hvor effekterne ikke er dokumenterede, får så stor gennemslagskraft. Årsagen er formentlig, at metoden og dens effekter ofte fremstilles uden forbehold i forskellige publikationer, til trods for at den stadig er under afprøvning og udvikling herhjemme.

ƒ‰Ž‡†‡†‘—‡–ƒ–‹‘

Et af de udsagn, Michael Tersbøl forholder sig kritisk overfor, er argumentet om, at humus kan øges med 0,3 pct. om året ved Áadekompostering og dermed give en klimaeffekt ved CO 2 -binding. - Der er ikke dokumentation for en sådan hurtig humusdannelse, og udsagnet strider imod eksisterende viden. Jeg har talt med Áere professorer i jordbrugsvidenskab om spørgsmålet, og de konstaterer samstemmende, at der ikke nogen steder i verden er fundet en sådan effekt af at udsprøjte bakterier på jord og afgrøderester, fortæller Michael Tersbøl og tilføjer: - Fladekompostering præsenteres tillige som en vej til at praktisere pløjefri dyrkning i økologisk jordbrug. Det er en vinkel, der interesserer mange, og et tema, det er vigtigt at arbejde seriøst med. Flere landmænd har forsøgt pløjefri etablering i Áadekomposterede marker og afgrøder, men jeg har endnu ikke set eller hørt om tilfælde, hvor det fungerer. Tværtimod ser vi misvækst i markerne Áere steder, da der ikke kan etableres et ordentligt såbed. Økologisk jordbrug har altid været kendetegnet ved en naturvidenskabelig tilgang til jordbrugsdrift og metoder, og det bør vi holde fast i inden for økologien.

Ž‡”‡–‹‰•ƒŽ•’‹ŽŽ‡•ƒ‡

En af Áadekomposteringens store fortalere i Danmark, Martin Beck fra Almende, er uenig i Michael Tersbøls fremstilling af de manglende effekter ved Áadekomposteringen. - Meget er så nyt i arbejdet med humusopbygningen, så resultaterne er især bygget på erfaringer. Men der er efterhånden så mange erfaringer, at effekten ikke er til at overse, forklarer Martin Beck. Han har for Økologisk Landsforening skrevet vejledningen Opbygning af jordens frugtbarhed med kompost, hvor han fremstiller en fem-punkts-plan til opbygningen af humus i jorden, hvoraf Áadekomposteringen er et af punkterne. - Der er Áere faktorer, som kræves for at Áadekomposteringen lykkes, og vi får en humusdannende effekt ud af det. For det første kræver det, at man har gjort sig tanker om den mineralske ubalance i jorden. For det andet kræver det, at man har et grønt plantedække hele året rundt, hvilket formentlig er den allervigtigste forudsætning for overhovedet at komme nogen steder. Når man har det på plads, kan man begynde at eksperimentere med Áadekomposteringen og hvad dertil hører. Ved Áadekomposteringen skal man have rigeligt med organisk materiale, nedmulde det og sørge for, at den rigtige proces Ànder sted – en proces vi kalder den mikrobielle processtyring. Uden den fungerer det heller ikke. Punkt fem, som er prikken over i’et, og hvor der er rigtigt meget at hente, er det med plantevitaliteten, hvor vi kan se nogle tankevækkende resultater. Det kan være biodynamiske kiselpræparater, men det kan også være rent mineralske ting, såsom en kalksprøjtning eller kompost-te. Hvis man kigger lidt ud over tallerkenkanten, så kan man ikke overse, at anvendelsen af kompost-te er i en verdensomspændende udvikling, og det havde det ikke været, hvis der ikke havde været noget i det. Meget af det kan vi jo ikke forstå endnu, men erfaringer viser, at det har en effekt, forklarer Martin Beck og tilføjer: - Man kan gøre det her helt uden at skulle have fat i biodynamiske præparater, så hvad enten man er konventionel, økolog eller biodynamisk, eller hvilken trosretning man er til, så kan man få de her ting til at fungere.

”ˆƒ”‹‰‡”ˆ”ƒ]•–”‹‰

Martin Becks udtalelser om, at der kan opnås en opbygning på 0,3 pct. humus årligt, bygger han på erfaringer fra gkoregion Kaindorf i Østrig, hvor de i ti år har registreret humusopbygninger. gkoregion Kaindorf er et samarbejde mellem seks kommuner i provinsen Steiermark, der startede i 2007. Målsætningen er CO 2 -neutralitet i de seks kommuner i 2020, hvor humusopbygningen i landbruget er et af de tiltag, der skal få dem i mål. - I Ökoregion Kaindorf troede de i starten, at anvendelsen af store mængder kompost var nok til at opbygge en masse humus i jorden, men det havde ikke den effekt, de havde håbet på. I stedet fandt de ud af, at hvis man også anvender de andre værktøjer, såsom levende planter og Áadekompostering, så skete der noget. De landmænd i Ökoregion Kaindorf, der har opbygget mest humus, er oppe på 0,7 pct. humus om året, og mange ligger over 0,5 pct. humus om året. Det er derfor, jeg siger, at en opbygning på 0,3 pct. humus årligt langt fra er urealistisk, men det kræver, at man laver alle tiltag. Det er hele pakken, der skal til, og det kræver, at man sætter sig ind i det, forklarer Martin Beck.

ɻ Fladekompostering er en indarbejdning af grønne afgrøder, hvor jorden kun bearbejdes ganske overÁadisk med enten skrælplov, fræser eller andet redskab med en sikker fuld overÁadisk (3-4 cm) gennemskæring. ɻ I forbindelse med skrælningen foretages en mikrobiel processtyring, dvs. udsprøjtning af et mikrobielt præparat, som leder processen i den ønskede retning. ɻ Efter afskæring/skrælpløjning af den grønne efter-/mellemafgrøde, får jorden ro til at Áadekompostere i 5-14 dage alt efter vejrlig og årstid. Jorden må ikke røres i denne periode. ɻ Dernæst sås den kommende afgrøde direkte uden yderligere jordbearbejdning. Bedst egnet er en let såmaskine uden nogen roterende maskine foran. Bagved skal der helst kun være en efterharve og helst ikke nogen tung pakkevalse.