5 minute read
Thises græsmælk vender den gode latin på hovedet
GRÆSMÆLK
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Gennem mange år har det været god latin i landbruget med høj specialisering og en målrettet satsning på en enkelt produktionsgren på gården. Men når Thise Mejeri i uge 37 begynder at levere græsmælk til Irma, vender mejeriet den gode latin på hovedet.
Det fremgår med al tydelighed af navnet på den nye mælk, at den største forskel er, at mælken kommer fra køer, der udelukkende æder græs, græsmarksprodukter og urter fra marken. Ingen korn, ingen majs, ingen soja – intet foder som kan spises af mennesker, men udelukkende foder som hele koens fordøjelsessystem fra naturen gennem årtusinder er udviklet til at fordøje. - Naturlighedsbegrebet er noget, vi hylder meget inden for økologien. Ved af vi f.eks. lader køerne gå på græs. Grundtanken bag Thises græsmælk er ’feed no food’. Det går ud på, at man til køer ikke skal bruge foder, som mennesker kunne have spist. Jeg kan godt lide naturlighed som begreb, og i økologien prøver vi at tilnærme os naturlighed, selv om der selvfølgelig er en del kompromiser, man bliver nødt til at lave, siger græsmælksproducent Torsten Wetche.
Flere står klar i kulissen
Han er næstformand på Thise Mejeri, og i første omgang bliver hans 100 køer alene om at fylde de grønne kartonerne med græsmælk, men i kulissen står yderligere en håndfuld andelshavere fra Thise klar til at levere til det nye koncept, som på Áere felter skærper kravene til bæredygtighed og dyrevelfærd i forhold til det traditionelle økologiske regelsæt.
Men det nye koncept kan ikke undgå at få negative konsekvenser for mælkemængden i mælketanken på Hvanstrup, for når køerne ikke fodres med kraftfoder, falder mælkeydelsen betydeligt. Til gengæld får mælken en anden og ernæringsmæssigt mere interessant sammensætning. Generelt er indholdet af CLA og Omega-3-fedtsyrer højt hos mælk fra økologiske køer, når de er på græs.
Der bliver tale om landets dyreste mælk, når Irma lancerer de første kartoner med græsmælk fra Torsten Wetches 100 ÞǡϐǦ- verandører er klar til at tilslutte sig konceptet
Ifølge Torsten Wetche t.v. og Mogens Poulsen er et fald i mælkeydelsen en uundgåelig pris for det mere helhedsorienterede og økologisk afbalancerede landbrug, som er grundlaget for Thises nye græsmælkskoncept.
Men indholdet falder typisk lidt om vinteren, mens mælken fra Torsten Wetches køer året rundt vil have et højt indhold, som ifølge Thises seneste analyse ligger ca. 50 procent over indholdet i almindelig mælk.
Flere interessante fordele
Mogens Poulsen, seniorrådgiver på Thise Mejeri, ser dog andre og mere spændende perspektiver i græsmælken. - En af de mest interessante er måske den, vi skriver på kartonerne, at ’foreløbige beregninger viser, at Torsten Wetches landbrug kan brødføde tre gange så mange mennesker, som hvis han kun satsede på mælkeproduktion, siger Mogens Poulsen.
“
MOGENS POULSEN, THISE MEJERI
Tænker i overordnet harmoni
Sammen med en håndfuld af mejeriets leverandører og diverse konsulenter har Mogens Poulsen og Torsten Wetche været centrale i processen med at formulere reglerne bag det nye koncept, som de håber, Irmas kunder vil værdsætte. - Vi går ud og satser på en produktionsform, hvor mælkeproduktionen bliver mindre. Det er at vende tingene på hovedet, siger Mogens Poulsen.
Torsten Wetche er enig. - Man skal ikke tænke: hvordan får jeg maksimeret min mælkeproduktion på ejendommen. Det er lidt konsulenterne, der trækker i den retning. Græsmælk handler lidt mere om en helhedstankegang, men det burde det hele tiden gøre i økologien. Man skal tænke i helheder og harmoni og ikke i løft af enkelte produktionsgrene. Det vigtige er det overordnede harmoniske bæredygtighedsprincip på bedriften, fastslår den jyske økolog.
Men ifølge Mogens Poulsen er græsmælken ikke et statisk koncept. - Når efterspørgslen nu bliver så stor, at mælken fra Torsten forslår som en skrædder i helvede, og vi skal have nye landmænd med, kan vi blive nødt til at justere og videreudvikle konceptet på baggrund af erfaringerne fra Torstens gård. Vi er ikke endt med et færdigt koncept, siger han.
Han tvivler på, at alle kan matche Torstens Wetches ambitioner. - Det er som med økologien. Vi er ikke nødvendigvis kommet til slutstadiet, og de kommende års erfaringerne fra Torsten skal danne udgangspunkt for en Àntuning af græskonceptet, siger den tidligere salgsdirektør for Thise Mejeri. - Vi er Áere, der er kommet med indspil til konceptet, og hver gang vi kigger på en ny vej ind i det, opstår der nye ideer til, hvordan vi kan arbejde med naturligheden, supplerer Torsten Wetche.
Hans visioner for fremtidens fødevareproduktion adskiller sig på mange punkter fra det traditionelle tankesæt, som dominerer i dansk landbrug. - Det er noget, jeg har tænkt på i tiltagende grad i næsten al den tid,
Græsmælkens grundlov
Thise Mejeri har udformet sit eget sæt regler for græsmælk på basis af udenlandske og danske erfaringer og med hensyn til dyrevelfærd er der udviklet nye standarder, der blandt andet indebærer: ɻ Køerne skal på græs i sommerhalvåret, dag og nat i minimum 3 måneder. ɻ Ko og kalv går sammen 3–5 døgn efter kælvningen. ɻ Kalvene må ikke gå i enkeltbokse ɻ Kalvene skal have mælk i de første 4 måneder. ɻ Kalvene må ikke frasælges, før de er 2 måneder gamle, og de skal opdrættes økologisk. ɻ Køer og kalve sikres 40 pct. mere plads i forhold til kravene i det økologiske regelsæt.
Generelt for gården
ɻ Selvforsyningsgrad med foder skal være på minimum 90 pct.. ɻ Der skal være produktion af fødevarer på minimum 15 pct. af markarealet. ɻ Der skal udarbejdes en naturplan, som sikrer vildt og biodiversitet. ɻ Gården drives ekstensivt, det vil sige, at der som gennemsnit maximalt gødes med 60 kg udnyttet N pr ha.
ϐ
Torsten Wetches gård havde i denne uge besøg af Baltic Control fra Aarhus, som står for certiÀceringen af konceptet for græsmælk.
ɻ Samtidig er det planen, at Thise Mejeri i samarbejde med Seges og Århus Universitet skal afdække græsmælkens bæredygtigheds- og klimamæssige aspekter med afsæt i Hvanstrup.
jeg har været landmand, og jeg har løbende reduceret mit ko-antal for at få plads til at producere mere menneskeføde.
Markedets dyreste mælk
Mogens Poulsen er overbevist om, at græsmælken bliver den dyreste på markedet, men det bekymrer ham ikke. - Det har vi prøvet før, da vi lancerede gårdmælken i 2004. Jeg tror, den kommer til at koste 14-15 kr. Men det er Irma, der fastlægger prisen. Irma er fortsat vores laboratorium, når vi skal teste nye produkter, og hvis Irmas krævende og kritiske kunder siger ja til græsmælken, er vejen banet for en bredere lancering, siger Mogens Poulsen.
