4 minute read
Det tager tid at opbygge humus
F OTO : C OLOURBOX
En af de landmænd, der fornyelig har givet sig i ϐ- stering, er den økologiske planteavler Andres Lassen. Han er positiv over for metoden, men har erfaret, at det kræver noget tid, før det lykkes
FLADEKOMPOSTERING
AF MAJA ELINE PETERSEN
- Jeg er på ingen måder negativ over for Áadekompostering, og jeg er så småt begyndt at kunne se en god virkning, men det er noget, der tager tid. Når vi hører om metoden i Sydtyskland, så siger de, at virkningen kommer efter et par år, men jeg tror personligt at fem-syv år er mere passende, forklarer Andres Lassen om den Áadekompostering, han er påbegyndt på nogle af sine marker på bedriften i Aabenraa.
Andres Lassen har været økolog i 18 år og fortæller om årsagen til, at han sidste år begyndte at eksperimentere med Áadekomposteringen: - Jeg startede på Áadekomposteringen for at opbygge en større frugtbarhed i mine marker, så jeg er klar til det, når konventionel gylle formentlig udfases om ganske få år. Jeg er jo ren planteavler, så jeg skal Ànde på noget, for at afgrøderne kan få nok næring. Hvis jeg skal give andre landmænd nogle anbefalinger til opbygning af jordens frugtbarhed, så skal de først og fremmest have styr på mikronæringsstoffer i jorden, f.eks. med en ”Albrecht analyse”. Når der er styr på det, skal de have styr på deres efterafgrøder, og derefter kan de gå i gang med ϔǤ
“
Kom dårligt fra start
Sidste år deltog Andres Lassen i et kursus om Áadekompostering afholdt af Almende (Martin Beck) og kort derefter gik han selv i gang med at afprøve Áadekomposteringen på nogle af sine marker. - Jeg startede med at nedmulde min kløvergræsgrøngødning med en fræser samtidig med at jeg tilførte 90 liter mælkesyrebakterie og lod marken ligge i 8-12 dage, før jeg såede havre i den. Jeg havde forstået, at havren ingen gødning skulle have, så jeg gav den ingen gylle, men det var en stor fejl. Havren blev ikke rigtig til noget, så jeg måtte tage marken til helsæd, forklarer Andres Lassen og fortsætter: - Efter havren var høstet, såede jeg en grøngødning, som jeg efterfølgende Áadekomposterede. Heri såede jeg vinterhestebønner, men de blev aldrig til noget, og det kan jeg ikke give en entydig forklaring på hvorfor.
Da Andres Lassen vurderede, at hestebønnemarken ikke kunne nå at blive til noget, tog han en hurtig beslutning i starten af maj om at lægge hestebønnemarken om og i stedet så vårhavre. - Jeg kunne ikke nå at Áadekompostere hestebønnerne, inden jeg såede vårhavren, så i stedet pløjede jeg marken i 12-15 centimeters dybde. Vårhavren Àk kun lidt gylle, da jeg i min gødningsplan ikke havde regnet med, at hestebønnemarken skulle have gødning. Alligevel står havren nu rigtig Áot på marken, og jeg tror, at Áadekomposteringen begynder at virke. Det håber jeg i hvert fald, forklarer Andres Lassen.
Kamp mod græsset
En af udfordringerne i hestebønnemarken var genvækst af det nedmuldede græs. - I hestebønnemarken var meget af græsset begyndt at gro igen og dermed udkonkurrere hestebønnerne. For at komme græsset til livs, kørte jeg over marken med en spaderulleharve, inden jeg såede vårhavren. Der kom mange græstotter op, og dem slog jeg ihjel ved at hælde mælkesyrebakterier på, dagen efter jeg havde sået havren, fortæller Andres Lassen og fortsætter: - Det er helt sikker, at græsset er svært at slå ihjel. En af de måder, vi skal løse det på, tror jeg er ved at øge doseringen af mælkesyrebakterier. I starten Àk vi at vide, at der skulle bruges 90 liter pr. hektar af det præparat, vi laver til den mikrobielle processtyring. Det har jeg gradvist forøget, så jeg nu er helt oppe på 225 liter pr. hektar.
$QGUHV/DVVHQVWnULGHQPDUNPHGKDYUHVRPHUEOHYHWÁDGHNRPSRVWHUHW to gange og har fået tre gange mælkesyrebakterie i løbet af de sidste to år. Foto: Morten Lassen
5'',1*#SFN
Ting tager tid
Andres Lassen ville ønske, at han havde kendt til metoden før, så han tidligere kunne være kommet i gang og gradvist tilføje Áere elementer til humusopbygningen. Hans anbefaling til landmænd, der ønsker at give sig i kast med Áadekompostering, lyder således: - Hvis jeg skal give andre landmænd nogle anbefalinger til opbygning af jordens frugtbarhed, så skal de først og fremmest have styr på mikronæringsstoffer i jorden, f.eks. med en ”Albrecht analyse”. Når der er styr på det, skal de have styr på deres efterafgrøder, og derefter kan de gå i gang med Áadekompostering. Sådan ville jeg gøre det, hvis jeg skulle lave det om. Det er også på den måde, jeg vil gribe det an på de marker, hvor jeg endnu ikke er startet med Áadekomposteringen.
.2/2*,6.
4BH 'SJUMJHHFOEFPHWFMESFWFULPMPHJTLNMLFQSPEVLUJPOTFKFOEPN EFSIBSFOTVOE PHGJOUZEFOEFCFTUOJOH NFEDBLH&,.QSlSTLP &KFOEPNNFO VECZEFTNFE DB IB KPSE IFSBG FS DB IB EZSLCBSU%FS FS EPHNVMJHIFEGPSBUFSIWFSWFZEFSMJHFSFDBIB IWPSBGDBIBFSEZSLCBSF &OBUUSBLUJWFKFOEPNTPNGSFNTUlSJHPEESJGU
1\EROLJ/DQGEUXJ
5OEFS TUFSHlSETWFK Û 5OEFS !OZCPMJHEL Û 5MG
14 nye øko biavlere
BIAVL: Resultatet af ansøgningsrunden 2017 til økologisk biavl er netop offentliggjort, hvor 14 biavlere fået godkendt placeringerne af bigårde med i alt 272 bistader. Det er over en Àredobling af bistader siden sidste år, hvor der var godkendt 59 bistader. Stigningen sker som følge af de nye lempede regler for økologisk biavl, der trådte i kraft den første marts i år. I alt havde 31 biavlere søgt om godkendelse af placeringen af i alt 96 bigårde med ca. 482 bistader. Ifølge Landbrugsstyrelsen er der stadigvæk mange godkendte områder, hvor der i år ikke er søgt om godkendelse af økologisk biavl.
NRORJLVN PONHSURGXNWLRQV HMHQGRP
.9*%58*
aSTLFS TUL 0QESU TUL %ZSFFOIFEFS /ZCPMJH-BOECSVH5OEFS
