MARK & STALD
FLADEKOMPOSTERING AF MAJA ELINE PETERSEN - Jeg er pü ingen müder negativ over for à adekompostering, og jeg er sü smüt begyndt at kunne se en god virkning, men det er noget, der tager tid. Nür vi hører om metoden i Sydtyskland, sü siger de, at virkningen kommer efter et par ür, men jeg tror personligt at fem-syv ür er mere passende, forklarer Andres Lassen om den à adekompostering, han er pübegyndt pü nogle af sine marker pü bedriften i Aabenraa. Andres Lassen har vÌret økolog i 18 ür og fortÌller om ürsagen til, at han sidste ür begyndte at eksperimentere med à adekomposteringen: - Jeg startede pü à adekomposteringen for at opbygge en større frugtbarhed i mine marker, sü jeg er klar til det, nür konventionel gylle formentlig udfases om ganske fü ür. Jeg er jo ren planteavler, sü jeg skal Ànde pü noget, for at afgrøderne kan fü nok nÌring.
“
Hvis jeg skal give andre landmĂŚnd nogle anbefalinger til opbygning af jordens frugtbarhed, sĂĽ skal de først og fremmest have styr pĂĽ mikronĂŚringsstoffer i jorden, f.eks. med en â€?Albrecht analyseâ€?. NĂĽr der er styr pĂĽ det, skal de have styr pĂĽ deres efterafgrøder, og derefter kan de gĂĽ i gang med Ď”ÂŽÂƒÂ†Â‡Â?‘Â?’‘•–‡”‹Â?‰Ǥ Kom dĂĽrligt fra start Sidste ĂĽr deltog Andres Lassen i et kursus om Ă adekompostering afholdt af Almende (Martin Beck) og kort derefter gik han selv i gang med at afprøve Ă adekomposteringen pĂĽ nogle af sine marker. - Jeg startede med at nedmulde min kløvergrĂŚsgrøngødning med en frĂŚser samtidig med at jeg tilførte 90 liter mĂŚlkesyrebakterie og lod marken ligge i 8-12 dage, før jeg sĂĽede havre i den. Jeg havde forstĂĽet, at havren ingen gødning skulle have, sĂĽ jeg gav den ingen gylle, men det var en stor fejl. Havren blev ikke rigtig til noget, sĂĽ jeg mĂĽtte tage marken til
helsÌd, forklarer Andres Lassen og fortsÌtter: - Efter havren var høstet, süede jeg en grøngødning, som jeg efterfølgende à adekomposterede. Heri süede jeg vinterhestebønner, men de blev aldrig til noget, og det kan jeg ikke give en entydig forklaring pü hvorfor. Da Andres Lassen vurderede, at hestebønnemarken ikke kunne nü at blive til noget, tog han en hurtig beslutning i starten af maj om at lÌgge hestebønnemarken om og i stedet sü vürhavre. - Jeg kunne ikke nü at à adekompostere hestebønnerne, inden jeg süede vürhavren, sü i stedet pløjede jeg marken i 12-15 centimeters dybde. Vürhavren Àk kun lidt gylle, da jeg i min gødningsplan ikke havde regnet med, at hestebønnemarken skulle have gødning. Alligevel stür havren nu rigtig à ot pü marken, og jeg tror, at à adekomposteringen begynder at virke. Det hüber jeg i hvert fald, forklarer Andres Lassen. Kamp mod grÌsset En af udfordringerne i hestebønnemarken var genvÌkst af det nedmuldede grÌs. - I hestebønnemarken var meget af grÌsset begyndt at gro igen og dermed udkonkurrere hestebønnerne. For at komme grÌsset til livs, kørte jeg over marken med en spaderulleharve, inden jeg süede vürhavren. Der kom mange grÌstotter op, og dem slog jeg ihjel ved at hÌlde mÌlkesyrebakterier pü, dagen efter jeg havde süet havren, fortÌller Andres Lassen og fortsÌtter: - Det er helt sikker, at grÌsset er svÌrt at slü ihjel. En af de müder, vi skal løse det pü, tror jeg er ved at øge doseringen af mÌlkesyrebakterier. I starten Àk vi at vide, at der skulle bruges 90 liter pr. hektar af det prÌparat, vi laver til den mikrobielle processtyring. Det har jeg gradvist forøget, sü jeg nu er helt oppe pü 225 liter pr. hektar. Ting tager tid Andres Lassen ville ønske, at han havde kendt til metoden før, sü han tidligere kunne vÌre kommet i gang og gradvist tilføje à ere elementer til humusopbygningen. Hans anbefaling til landmÌnd, der ønsker at give sig i kast med à adekompostering, lyder süledes: - Hvis jeg skal give andre landmÌnd nogle anbefalinger til opbygning af jordens frugtbarhed, sü skal de først og fremmest have styr pü mikronÌringsstoffer i jorden, f.eks. med en �Albrecht analyse�. Nür der er styr pü det, skal de have styr pü deres efterafgrøder, og derefter kan de gü i gang med à adekompostering. Südan ville jeg gøre det, hvis jeg skulle lave det om. Det er ogsü pü den müde, jeg vil gribe det an pü de marker, hvor jeg endnu ikke er startet med à adekomposteringen.
11
FOTO: COLOURBOX
Det tager tid at opbygge humus En af de landmĂŚnd, der fornyelig har givet sig i Â?ƒ•– Â?‡† Ď?Žƒ†‡Â?‘Â?’‘stering, er den økologiske planteavler Andres Lassen. Han er positiv over for metoden, men har erfaret, at det krĂŚver noget tid, før det lykkes
Ă˜KOLOGI & ERHVERV
18. august 2017 nr. 615
14 nye øko biavlere
$QGUHV /DVVHQ VWnU L GHQ PDUN PHG KDYUH VRP HU EOHYHW à DGHNRPSRVWHUHW to gange og har füet tre gange mÌlkesyrebakterie i løbet af de sidste to ür. Foto: Morten Lassen
BIAVL: Resultatet af ansøgningsrunden 2017 til økologisk biavl er netop offentliggjort, hvor 14 biavlere füet godkendt placeringerne af bigürde med i alt 272 bistader. Det er over en Àredobling af bistader siden sidste ür, hvor der var godkendt 59 bistader. Stigningen sker som følge af de nye lempede regler for økologisk biavl, der trüdte i kraft den første marts i ür. I alt havde 31 biavlere søgt om godkendelse af placeringen af i alt 96 bigürde med ca. 482 bistader. Ifølge Landbrugsstyrelsen er der stadigvÌk mange godkendte omrüder, hvor der i ür ikke er søgt om godkendelse af økologisk biavl.
5Â?'',1* #SFN
IB
Â?.2/2*,6.
Â?NRORJLVN PÂ’ONHSURGXNWLRQV HMHQGRP
.9Œ*%58* 4BH 'SJUMJHHFOEF PH WFMESFWFU �LPMPHJTL NœMLFQSPEVLUJPOTFKFOEPN EFS IBS FO TVOE PH GJOU ZEFOEF CFTœUOJOH NFE DB LH &,. QS lSTLP &KFOEPNNFO VECZEFT NFE DB IB KPSE IFSBG FS DB IB EZSLCBSU %FS FS EPH NVMJHIFE GPS BU FSIWFSWF ZEFSMJHFSF DB IB IWPSBG DB IB FS EZSLCBSF &O BUUSBLUJW FKFOEPN TPN GSFNTUlS J HPE ESJGU
1\EROLJ /DQGEUXJ 5Â?OEFS Â?TUFSHlSETWFK Ă› 5Â?OEFS !OZCPMJH EL Ă› 5MG
aSTLÂ?FS TUL 0QESÂœU TUL %ZSFFOIFEFS /ZCPMJH -BOECSVH 5Â?OEFS ,QIR ULQJ SĂŽ WOI
