Årets høst tegner lovende

MARK

STALD

AF CARSTEN MARKUSSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

GØR STATUS: FÅR DU NOK UD AF AFGRÆSNINGEN?

Kløvergræsset nyder stadig godt af den gode danske sommer, der er stadig rigtig god gang i væksten derude. Hvis du har udnyttet den gode vækstsæson til at få køerne til at afgræsse mange foderenheder med velplanlagt afgræsning, gode foldskifter og med slæt på afgræsningsmarkerne ind i mellem, ja så har du tjent mange penge. Eller rettere sparet – en afgræsset FE koster kun 60 pct. af en ensileret. Hvis græsningssæsonen 2017 ikke har været en stor succes med bespa relser på foderbordet, så er det ikke nu, du skal ændre taktik og hæve ambitionerne. Løbet er kørt for i år. Du skal lære af fejlene, huske de gode ting, du har observeret, og begynde planlægningen af næste års afgræsnings-sæson allerede nu. Tænk over hvilke marker, du skal lægge om, og om du skal så majs eller forårsudlagt rug med italiensk rajgræs/ kløvergræs i. Tænk i praktiske forhold, så køerne hen over som meren kan afgræsse så mange hektar som muligt. Måske skal du forberede, at køerne kan komme over eller under en vej. Og så skal du planlægge hvilke marker, der skal afgræsses, og hvilke du skal tage første og andet slæt på. Hvis græsningssæsonen 2017 ikke har været en stor succes med besparelser på foderbordet, så er det ikke nu, du skal ændre taktik og hæve ambitionerne. Løbet er kørt for i år.

“

Fra storfold til mangefold System i afgræsning er vigtig. Storfold har været en meget populær løsning, men foldafgræsning, hvor dyrene kun går en dag i en fold, og først kommer tilbage til denne igen efter 15 dage eller mere, har mange fordele. Foldafgræsning giver større udbytter i marken, køerne får større ædelyst, da græs set er frisk, og kan optage mere af det. Dagligt foldskifte skal systematiseres og gøres praktisk med gode lette pæle og tråd, gode drivgange og adgang til vand. Det er vigtigt, at dyrene ikke får større fold, end at de har ædt op samme dag. Hvis du vælger at ’stribegræsse’, er det vigtigt, at du sætter en bagtråd op, der helst Áyttes hver dag.

Husk at indrette din foderplan og fodringspraksis, så køerne har appetit på at græsse, d.v.s. gerne tomt foderbord, inden de kommer ud om morgenen. Afgræsning koster ifølge SEGES kun 60 pct. af, hvad ensilage koster, så der er virkelig penge at tjene, når frisk græs erstatter ensilage. Fodring med frisk græs er også en mulighed for at spare mange penge, hvis staldsy stemet er til det, og man ikke vil eller kan afgræsse både dag og nat.

Det foreløbige billede af den økologiske høst 2017 tegner godt. Det våde danske sommervejr er dog en udfordring. Foto: Maja Eline Petersen.

Årets høst tegner lovende

Høsten er i fuld gang på de økologiske marker, i hvert fald når vejret tillader det. Indtil videre tegner der sig et billede af en god høst med fornuftige udbytter

HØSTEN 2017

AF MAJA ELINE PETERSEN

- Den økologiske høst er generelt rigtig godt i gang. Rapsen og vinterbyggen er færdighøstet, og der er gang i stort set alle andre afgrøder også. Vi ser udbytter i raps fra 1600-3500 kg/ha, og udbyttet i vinterbyg er også pænt. Dog har byggen en lav rumvægt, ligesom det konventionelle korn, fortæller produktkonsulent Allan Hartman Hansen fra Danish Agro Økologi om årets høst.

Plantechef Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark, har også set høje udbytter i rapsen, dog med store udsving, da nogle marker har været ramt af svampeangreb.

Håb om tørt vejr

Den store udfordring ved høsten i år er det ustadige vejr, hvor landmanden må stjæle sig til at komme ud og høste mellem bygerne. Men kornhøsten er så småt ved at komme i gang, og forhåbentlig holder høstvejret den kommende tid. - Havren ser ud til at give rigtig pæne mængder, dog mangler vi at få opgjort kvaliteten af den. Derimod svinger vårbyggen meget, fra nogle steder at stå tyndt med meget ukrudt, til andre steder at stå rigtigt pænt. Rugen ser ligeledes ud til at give pæne udbytter, og i skrivende stund er det nok sidste udkald med faldtal i rugen, fortæller Allan Hartman Hansen og tilføjer: - Prismæssigt forventer vi i øjeblikket en Áad prisudvikling, hvor markedet afventer høstens kvaliteter.

Godt år for hestebønner

Sidste år var hestebønnerne hårdt ramt af svampeangreb, men i år har svampeangrebet været moderat, og ifølge Erik Kristensen, planteavlsrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, står hestebønnerne godt i marken. - Generelt er det et rigtig godt hestebønneår. De er begyndt at få lidt chokoladebladplet, men da det er kommet så sent, gør det blot, at hestebønnerne begynder at visne lidt ned, så de er klar til at blive høstet, fortæller Erik Kristensen.

Frygt for udbyttetab i frøgræs

Ifølge Erik Kristensen står frøgræsset generelt også rigtigt godt, men den sene høst kan have alvorlige konsekvenser for udbyttet. - Hvis det våde vejr fortsætter, og høsten trækker længere ud, vil det især være et problem for frøgræsset, hvor frøene begynder at drysse. Så må landmanden afgøre, om frøgræsset kan klare at stå længere tid på marken uden at give for store tab, eller om det skal høstes vådt, forklarer han.

Græsslæt høstet tidligere

De seneste år har økologirådgivningen målrettet forsøgt at få økologerne til at komme tidligere ud for at tage slæt af marken for at øge fordøjeligheden. Tilsyneladende har opråbet i år haft en effekt. - I år er der høstet gode kvaliteter og et højt udbytte i græsmarkerne. Græs kan rigtig godt lide regn og ikke for høje temperaturer, og det har vi haft så rigeligt af, forklarer Claus Østergaard og fortsætter: - Kvaliteten af kløvergræsensilagen er væsentlig bedre i år end den var sidste år, hvilket primært skyldes, at de økologiske landmænd har været tidligere ude at tage slæt. De gennemsnitlige opgørelser viser, at første slæt af kløvergræsmarken i år er taget den 22. maj mod den 2. juni sidste år. Det er lige godt ti dage tidligere end sidste år. De analyser, vi har fået ind for andet slæt, viser, at økologerne i gennemsnit har høstet den 20. juni i år mod den 10. juli sidste år, hvilket er næsten tre uger tidligere end sidste år. Det skal dog siges, at vi ikke har fået så mange analyser ind for andet slæt, så datoen kan rykke sig, men der er ingen tvivl om, at økologerne har været tidligere ude i år, fortæller Claus Østergaard.