Økologi & Erhverv nr. 615 18-08-17

Ă˜kologi skaber vĂŚkst

Sortsvariation styrker marken

Thises fede grĂŚsmĂŚlk

/anddistrikterne har det svÌrt, nür arbejdspladser à ytter til byerne, og beboerne følger med. Men Det økologiske erhvervsteam peger i sit 6. fokusomrüde pü, at økologi kan vende udviklingen.

Ved udgangen af üret kommer der forslag til robuste sortsblandinger af vürbyg med skrÌddersyede egenskaber, der skal forbedre de økologiske vürbygmarker. De foreløbige resultater er lovende.

Om fü uger lander de første kartoner med grÌsmÌlk fra Thise Mejeri i køledisken hos Irma, men Salling-mejeriet hüber, at mÌlken med 4,2 % fedt hurtigt bliver tilgÌngelig i hele landet.

5

AKTUELT

8

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI

16

MAD & MARKED

ERHVERV

18. august 2017 nr. 615 37. ĂĽrgang

Tidlig slĂŚt giver høj kvalitet af kløvergrĂŚs Kvaliteten af ĂĽrets første slĂŚt af de økologiske kløvergrĂŚsmarker er bedre end sidste ĂĽrs høst KLĂ˜VERGRÆS AF MAJA ELINE PETERSEN

Frilandsgartner Axel MĂĽnsson planter i øjeblikket 3-4 mio. planter om ugen for at følge med efterspørgslen. Sammen med syv andre er han indstillet af discountkĂŚden Netto til prisen ’Årets Ă˜kolog’. Avisen har besøgt hans nye oplevelsescenter med egen gĂĽrdbutik. Side 18-19 og 21

Nu starter tegning af aktier i Dansk Ă˜kojord Fra 1. september og tre mĂĽneder frem er det muligt at tegne sig for køb af aktier i Dansk Ă˜kojord, som skal fremme økologisk jordbrug gennem opkøb af landbrug, som bortforpagtes til kompetente landmĂŚnd INVESTERING AF IRENE BRANDT Siden Danmarks Naturfredningsforening og Ă˜kologisk Landsforening i februar i ĂĽr stiftede Danmarks Ă˜kologiske Jordbrugsfond, DĂ˜J, har selskabets direktør, Kim Qvist, arbejdet ihĂŚrdigt pĂĽ at fĂĽ udarbejdet et pro-

spekt for tegning af aktier til fondens datterselskab, Dansk Ă˜kojord a/s.

- Det tager tid at fĂĽ et prospekt godkendt i Finanstilsynet; men nu har vi en godkendelse af vores materiale, og vi er derfor ogsĂĽ klar til at ĂĽbne for tegning af aktier til selskabet, siger Kim Qvist.

DĂ˜J’s formĂĽl er at købe landbrugsbedrifter og videreudleje disse pĂĽ langtidskontrakter til landmĂŚnd med krav om drift af landbruget efter de gĂŚldende økologiske principper.

Dette sker ved direkte ejerskab eller køb via datterselskaber.

Filantropi Kim Qvist understreger, at Dansk Ă˜kojord a/s først og fremmest er interessant for de mennesker, der har en bred, Ă€lantropisk opfattelse af begrebet ’afkast’.

- Man mü forvente, at det økonomiske afkast af investeringen bliver beskedent. Til gengÌld kan man glÌde sig over, at investeringen giver et mÌrkbart afkast i naturen, fordi den økologiske dyrkning af jorden beskytter grundvandet og fremmer biodiversiteten. Samtidig sikrer man en produktion af giftfrie fødevarer, og at jorden frigøres fra spekulation, siger Kim Qvist.

Stor interesse Han er optimistisk, her fĂĽ uger inden tegningsperioden starter via fondens hjemmeside.

- Siden november sidste ĂĽr, hvor planerne om etablering af DĂ˜J første gang blev omtalt i medierne, har vi fĂĽet henvendelser fra bĂĽde virksomheder og privatpersoner, som ønsker at købe pn eller Ă ere aktier i Dansk

Ă˜kojord a/s. Og en ret stor del af disse henvendelser gĂĽr ud pĂĽ, at vi bare skal give lyd, sĂĽ snart vi ĂĽbner for aktietegningen, siger Kim Qvist.

Derudover er han ogsĂĽ blevet kontaktet af en del landmĂŚnd, som gerne vil vĂŚre forpagtere pĂĽ gĂĽrde, der er opkøbt af Dansk Ă˜kojord; mens andre har forhørt sig om mulighederne for at Dansk Ă˜kojord kunne købe deres ejendom.

- Men formĂĽlet med DĂ˜J og Dansk Ă˜kojord er ikke at vĂŚre redningskrans for nødlidende landbrug. Det er meget mere interessant for os at understøtte for eksempel generationsskifter - ikke mindst, hvis det samtidig betyder, at der ved samme lejlighed omlĂŚgges endnu mere jord til økologisk produktion, siger Kim Qvist.

LĂŚs mere side 4

Analyser af de første slÌt af den økologiske kløvergrÌsensilage viser en høj kvalitet med en fordøjelighed pü nÌsten pFt 'et er stigning pü Àre pct. i forhold til sidste ürs første slÌt.

Fordøjeligheden af grovfoderet spiller en stor rolle for køernes tørstofoptagelse og mÌlkeydelse, og de 80 pct. fordøjelighed ligger tÌt pü den anbefalede fordøjelighed for en optimal mÌlkeproduktion.

Tidligere ude De seneste ür har den økologiske rüdgivning forsøgt at fü økologerne til at komme tidligere ud for at tage slÌt af marken for at øge fordøjeligheden.

Det ser nu ud til at have virket.

- Kvaliteten af kløvergrĂŚsensilagen er vĂŚsentligt bedre i ĂĽr end den var sidste ĂĽr, hvilket primĂŚrt skyldes, at de økologiske landmĂŚnd har vĂŚret tidligere ude at tage slĂŚt. De gennemsnitlige opgørelser viser, at første slĂŚt af kløvergrĂŚsmarken i ĂĽr er taget den 22. maj mod den 2. juni sidste ĂĽr. De analyser, vi har fĂĽet ind for andet slĂŚt, viser, at økologerne i gennemsnit har høstet den 20. juni i ĂĽr mod den 10. juli sidste, hvilket er nĂŚsten tre uger tidligere end sidste ĂĽr. Det skal dog siges, at vi ikke har fĂĽet sĂĽ mange analyser ind for andet slĂŚt, sĂĽ datoen kan rykke sig, men der er ingen tvivl om, at økologerne har vĂŚret tidligere ude i ĂĽr, fortĂŚller Claus Ă˜stergaard, plantechef i Ă˜kologiRĂĽdgivning Danmark.

LÌs mere om ürets høst pü side 6

2

ØKOLOGI & ERHVERV

18. august 2017 nr. 615

MENINGER

MENNESKER Søges: Ny markedschef for eksport LEDIGT JOB: Økologisk Landsforenings eksportchef, Helene Birk, har efter knap 4½ år i stillingen besluttet sig for at skifte til et nyt job.

I den tid, Helene Birk har haft ansvaret for foreningens eksportarbejde, har eksporten oplevet en forrygende udvikling, som hendes aÁøser skal følge op på.

Små og store LEDER AF PER KØLSTER

Stilling slået op Økologisk Landsforening, ØL, har slået stillingen op, og ansøgere til jobbet skal aÁevere en ansøgning til stillingen senest på onsdag den 23. august klokken 12.

Af stillingsopslaget fremgår det blandt andet, at den nye markedschef for eksport skal at være den drivende kraft i foreningens eksportrettede aktiviteter.

Vedkommende skal via sit personlige netværk hos de økologiske virksomheder og deres primære eksportkunder kunne udvikle et markedsmæssigt overblik.

Derudover skal der skabes opbakning til og sættes strategisk retning for eksport af dansk økologi. Ligesom den nye chef skal igangsætte og koordinere fælles eksportaktiviteter i et tæt samarbejde med de eksporterende fødevarevirksomheder.

Projektudvikling, kampagner, internationel messedeltagelse, workshops, seminarer, strategisk sparring med eksportvirksomheder og lignende aktiviteter, der kan udvikle eksporten af dansk økologi, bliver også en del af arbejdet for den nye chef.

Krav til ansøger ØL leder efter en cand. merc. el. l. med kendskab til fødevarebranchen og de nære eksportmarkeder samt dokumenterede resultater fra salgsfremmende eksportaktiviteter.

Læs mere her: okologi.dk

Det kan ikke siges for ofte: jorden, naturen og dens biologiske mangfoldighed og rigdom er vores eksistensgrundlag og dermed det, landbruget og vi afhænger og lever af. Og det gælder på Áere planer. Det er ikke kun naturen, men også den kultur, som landbruget er og skal være, der har brug for mangfoldighed.

Men vores økologiregler sikrer ikke i sig selv denne mangfoldighed og kan ikke dæmme op for den strukturelle udvikling i landbruget med større og færre gårde, og med landområder tømt for liv.

Det ligger i økologiens væsen og praksis, at tingene hænger ordentligt sammen i et lokalt perspektiv.

Når husdyrene skal på græs, ja så er der øvre grænser for enhedernes størrelse, hvilket kan fremme et mere alsidigt sædskifte og dermed landskab.

Landbrugspolitikken fremmer overordnet set stordrift og belønner ikke håndens arbejde, og det de små landbrug kan bidrage med.

Det hæmmer den mangfoldighed, der historisk har været knyttet til de små driftsenheder. Spørgsmålet er, hvordan vi kan sikre den mangfoldighed, som både handler om vores biodiversitet, om landskabet og ikke mindst om de demograÀske forhold, der knytter sig til mindre enheder og dermed også et mere intensivt socialt system på landet?

Før i tiden var der plads til både hus-

Økologiregler sikrer ikke i sig selv mangfoldighed og kan ikke dæmme op for den strukturelle udvikling i landbruget med større og færre gårde, og med landområder tømt for liv. Foto: Jens Astrup/Scanpix.

“

Problemet er, at som vores verden er skruet sammen, er der ikke rum for alsidigheden i bedriftsstørrelser, og der mangler de incitamenter, der skaber plads også for de små.

mænd, bønder og herregårde. Det skabte basis for et utroligt Áetværk af virksomhedstyper i landbruget.

Det er opløftende at se, at mange ønsker noget i denne stil tilbage.

Der eksperimenteres med bedriftstyper, ejer- og samarbejdsformer blandt andet støttet af de forskellige aktiviteter i Det Samfundsnyttige Landbrug. Samtidig skaber store ejendomme rammer for gode

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Maja Eline Petersen mep@okologi.dk 4190 2014

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

arbejdspladser, der kan lønne og tilfredsstille moderne arbejdsvilkår, som lønmodtagere har bredt i samfundet. Interessant nok kan begge, altså både muligheden for at få normale ansættelsesforhold og for at få sit ejet ’lille’ sted, tiltrække de unge. Vi er jo ikke ens!

Problemet er, at som vores verden er skruet sammen, er der ikke rum for alsidigheden i bedriftsstørrelser, og der mangler de incitamenter, der skaber plads også for de små. Rent kulturelt er det afgørende for netop mangfoldigheden, at den kan forankres i et socialt system, som har perspektiv og sammenhængskraft og historie. Derfor er det afgørende, at der er plads til såvel selvejet i den lille skala som den stordrift, der kan tilbyde stabile arbejdsforhold for både ejere og medarbejder som en rygrad i udviklingen af de lokale samfund.

Abonnement Avisen koster 35 kr i løssalg.

Et årsabonnement koster 725 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Et system, der har historie og er dygtigt til at opbygge erfaring, er det, der både kan sikre den sociale sammenhængskraft og stabilitet og samtidig sikre naturens mangfoldighed. Et system, som opererer i nærhed og medmenneskelig forståelse, er også det, der bedst beskytter natur og lokale interesser.

Der er brug for den helhedstænkning, som økologien byder op til.

Der er brug for, at vi intensiverer diskussionen om de menneskelige og sociale aspekter omkring landbrugets organisering og ejerforhold set i et lokalt perspektiv. Små og store er ikke et enten eller men et både og. Og der skal noget til også at løfte de små. Det kræver en økologisk politik, som rækker ud over Ø-mærket, og det som markedet kan klare alene.

Økologi & Erhverv redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.økologiogerhverv.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

18. august 2017 nr. 615

INDHOLD:

ØKOLOGI & ERHVERV

3

Borgerne har talt:

AKTUELT 4 Vil danskerne investere i økologiske landbrug? … det spørgsmål bliver snart besvaret. Fra 1. september og tre måneder frem er det muligt at tegne sig for køb af aktier i Dansk Økojord a/s, der er et datterselskab i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.

5 Økologi skaber vækst Landdistrikterne har det svært, når arbejdspladser Áytter til byerne og beboerne følger med. Men Det økologiske erhvervsteam peger i sit 6. fokusområde på, at økologi kan vende udviklingen.

24 Økoturisme hitter

24

Det Økologiske Erhvervsteam har foreslået, at økologi med fordel kan bruges til at tiltrække turister. Økologi & Erhvervs redaktion er enige.

Vi elsker, når ferien har økologisk islæt.

MARK & STALD 6 Årets høst tegner lovende

8

Høsten er i fuld gang på de økologiske marker, i hvert fald når vejret tillader det. Indtil videre tegner der sig et billede af en god høst med fornuftige udbytter.

7 Stands spredning af giftig brandbæger Økologiske landmænd er vant til acceptere en vis mængde ukrudt, men nogle arter vil de absolut helst være foruden. Det gælder blandt andet engbrandbæger og vårbrandbæger på bedrifter med husdyr.

ͳͲ ϐ I takt med at Áere økologiske landmænd er begyndt at benytte Áadekompostering, er der kritik af, at metoden ikke er dokumenteret.

Andre hævder, at Áadekompostering har vist sit værd i praksis.

11 Det tager tid at opbygge humus Andres Lassen har givet sig i kast med Áadekompostering. Han er positiv over for metoden, men det kræver noget tid, før det lykkes.

12 Benhård selektion På Mørdrupgård samarbejder Per Hvidtfeldt Grupe med Anders Borgen om at forædle hvedesorter. På markerne er der plantet tusindvis af nye linjer.

14 ØL og FRDK i fælles pløjefri-projekt I de kommende Àre år skal to økologiske og to konventionelle landmænd i samarbejde med blandt andre Økologisk Landsforening og FRDK afprøve teknikker og strategier til pløjefri dyrkning i et fælles GUDP-projekt.

Sortsdiversitet styrker bygmarken Ved udgangen af året kommer der forslag til robuste sortsblandinger af vårbyg med skræddersyede egenskaber, efter projektarbejde med sortsafprøvninger og sammensætning af blandinger.

MAD & MARKED 15 Det er nu gevinsten skal høstes Find vejen til succes med økologi i Øko-zonen på Bite Copenhagen, som afholdes i forbindelse med Worlds Food Summit i København.

19

16 Thises græsmælk vender den gode latin på hovedet Der bliver tale om landets dyreste mælk, når Irma lancerer de første kartoner med græsmælk fra Torsten Wetches 100 køer og Áere Thiseleverandører er klar til at tilslutte sig konceptet.

17 Crowdfunding er ideelt til nyskabende projekter Coop efterlyser primærproducenter, som vil benytte crowdfunding til at Ànansiere nye initiativer eller maskiner til bedriften.

18 Netto-kæden lancerer kåring af Årets Økolog Netto vil have danskerne til at hylde de landmænd, der producer de økologiske fødevarer, som fylder mere og mere på hylderne i de danske dagligvarebutikker.

20 Støt en ko slår rod på sjælland Efter fem måneder har projektet støtenko.dk fået så stor opmærksomhed, at yderligere to gårde har valgt at åbne staldene for børnefamilier, institutioner og private, som ønsker at komme i tættere dialog med de økologer, der producerer deres mad.

21 Gårdbutik i gammelt hønsehus Axel Månsson har forvandlet sit ældste hønsehus til et stort oplevelsescenter med eventhal, stor gårdbutik, køkken og café.

Ingen kan matche Nettos øko-salg I takt med at Netto Áytter ind i en stribe lejemål fra tidligere Kiwibutikker, styrker kæden sin position som landets største salgskanal for økologiske varer

Landbrugspolitik i EU skal tilgodese natur og miljø Først var det Mandag Morgen, der i 2016 offentliggjorde en undersøgelse, hvor respondenterne pegede på økologi som Danmarks nye vindmølleeventyr. Så fulgte Maskinbladet her i foråret efter med en undersøgelse, der viser, at næsten 64 pct. af et repræsentativt udsnit af danskerne tror, det er muligt at omlægge dansk landbrug til 100 pct. økologi i 2050.

Senest har EU inviteret unionens borgere til at besvare en række spørgsmål om unionens landbrugspolitik nu og i fremtiden. Besvarelserne blev for nylig offentliggjort i forbindelse med en høring i Bruxelles, og der hersker ikke tvivl om, hvad borgerne ønsker: mere fokus på miljø, natur og biodiversitet; og skal målet nås, er økologisk landbrug svaret.

- Det er meget opløftende, at undersøgelser gang på gang viser, at der i samfundet er stor opbakning til den økologiske landbrugsproduktion, siger landbrugspolisk chefkonsulent Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening. Hun har gennem sit arbejde brugt mange ressourcer på at skabe en konsensus i de europæiske organisationer for økologi omkring ønsket om at Áytte den europæiske landbrugsstøtte væk fra grundbetaling baseret på landmandens opdyrkede areal til en støtte, der belønner landbrugets bidrag til samfundsgoder i form af natur-, miljø- og biodiversitetsfremmende tiltag på gårdene.

Ny CAP på vej Anledningen til, at EU har bedt borgerne i medlemslandene om at deltage i høringen, er, at forhandlingerne om en ny fælles landbrugspolitik, CAP, er i fuld gang. Svarene på undersøgelsen viser, at der blandt EU’s borgere er et stort ønske om, at EU’s landbrugspolitik udvikler sig fra hektarafhængig grundbetaling til betaling for samfundsgoder som natur, miljø og især biodiversitet.

Besvarelserne peger på, at en af de allervigtigste udfordringer for EU’s landbrugs- og landdistriktspolitik er trykket på miljøet og naturens ressourcer. Samtidig fremgår det af undersøgelsen, at et meget stort Áertal mener, at den nuværende landbrugspolitik i EU kun i nogen grad matcher ønsket om at styrke miljø- og klimahensyn i landbrugspolitikken.

Af svarene fremgår det også, at borgerne mener, at beskyttelse af miljø og natur bør være et af landbrugets allervigtigste bidrag til samfundet. Ét spørgsmål beder respondenterne om at pege på den miljøudfordring, som de mener, landbruget først og fremmest skal forholde sig til. Beskyttelse af biodiversitet er topscorer blandt svarmulighederne; men kun meget få af besvarelserne tilkendegiver, at de mener, at EU’s landbrugspolitik i dag adresserer miljøudfordringerne med succes.

Barrierer for miljømål Forurening af miljøet, især af jord - men også vand og luft - klima og biodiversitet, er angivet af deltagerne som vigtige problemer. Med hensyn til disse problemer peger deltagerne på, at manglende opmærksomhed på bæredygtighed udgør en barriere for at nå miljømålene. Det samme gør brugen af sprøjtegift og gødninger.

Desuden peger svarene på, at manglende støtte til økologisk landbrug, og de vanskeligheder, som småbedrifter står over for i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, heller ikke baner vej for miljømålene.

EU har også bedt deltagerne om at tilføje mål til en moderniseret fælles landbrugspolitik. I besvarelserne er økologisk landbrug et af de mest fremtrædende mål, som deltagerne peger på.

Ti-punktsplan matcher I december offentliggjorde Økologisk Landsforening sin ti-punktsplan for en grønnere landbrugs- og fødevarepolitik og meget mere økologi. Planen matcher perfekt EU-borgernes ønsker om en landbrugspolitik, hvor støtten gives til samfundsgoder frem for som hektarstøtte. Økologi & Erhverv har bedt Miljøog Fødevareminister Esben Lunde Larsen svare på, om han, hvis han er enig med Økologisk Landsforening i, at fødevareproduktion skal være markedsdrevet, og at støtten fra EU derfor skal bruges til at fremme samfundsnyttige tiltag i landbruget, vil tage initiativer til at ændre EU’ landbrugspolitik i denne retning.

Esben Lunde Larsen har svaret: - Bidrag til tegningen af den fremtidige landbrugspolitik er i sin begyndelse, og alle bidrag og ideer skal frem. Det bliver centralt, at der sikres sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik og håndtering af fælles udfordringer og mål inden for natur, klima og miljø. Om det kaldes samfundsgoder – som Økologisk Landsforening gør – eller noget andet er underordnet. Landbrugspolitikken skal være et brugbart instrument til at udvikle gode løsninger og incitamenter.

- En helt tværgående prioritet er, at landbrugspolitikken og dens regler skal udformes mere enkelt og i langt større omfang afspejle behovet for subsidiaritet. Det er klart, at det ikke må lede til konkurrenceforvridning mellem landmænd og lande, men der bør fremadrettet være større frihedsgrader for landene til at forenkle regler om for eksempel deÀnitionen af støtteberettigede arealer, og om støtte skal kobles op på længerevarende tilsagn, eller der kan gøres brug af et-årige forlængelser eller måske et-årige ordninger, hvis et land måtte ønske dette. ib@okologi.dk

4

ØKOLOGI & ERHVERV

Hver 10. landmand i Tyskland er økolog OMLÆGNING: Det tyske ministerium for fødevarer og landbrug har offentliggjort den nyeste opgørelse over det økologiske areal i Forbundsrepublikken. Tallene viser, at det økologiske areal i 2016 voksede med 14,9 pct. eller 162.482 ha - til sammenlagt 1.251.320 ha.

Det er den største vækst inden for økologiske omlægning i Tyskland og hver 10. gård i Tyskland er i dag økologisk.

Kilde: boelw.de

Økologiforordning er (igen) udskudt EU: Kompromisforslaget til en ny økologiforordning blev midt i juli taget ud af dagsordenen for EU’s landbrugsministres møde.

18. juli forventedes det, at Landbrugs- og Fiskerirådet ville give en foreløbig godkendelse af resultatet af de sidste trilogforhandlinger - i stedet blev punktet fjernet fra rådets dagsorden.

I IFOAM EU ser man udsættelsen af godkendelsen som en mulighed for at påvirke forslaget i en mere gunstig retning: - I løbet af sommeren vil institutionerne have mulighed for at imødegå kompromistekstens mangler og gøre en ny forordning praktisk mulig. IFOAM EU vil fortsat levere sektorens ekspertise til institutionerne i de kommende måneder, siger Eduardo Cuoco, IFOAM EU’s direktør.

Repræsentanterne for tre EUinstitutioner - Kommissionen, det maltesiske formandskab for Rådet og Parlamentets forhandlingshold - nåede til foreløbig enighed om teksten til en ny økologiforordning under trepartsmødet den 28. juni. Denne aftale kræver godkendelse af de 28 nationale landbrugsministre (nu forventet i oktober) og både Parlamentets landbrugsudvalg (forventet i oktober) og hele Parlamentet (forventet ved årets udgang /begyndelsen af 2018).

Kilde: IFOAM EU

Bedre dyrevelfærd i svinestaldene DYREVELFÆRD: Analysebureauet Epinion har i en ny, stor undersøgelse spurgt danskerne om deres holdning til dyrevelfærden for de danske grise. Her svarer hele tre ud af Àre (72 pct.), at grisene skal have bedre forhold, end de har i dag. Mere end hver tredje (40 pct.) af danskerne går endda så langt som til at sige, at kød fra kastrerede og halekuperede grise helt skal fjernes fra kølediskene.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse

AKTUELT

18. august 2017 nr. 615

Vil danskerne investere i økologiske landbrug? … det spørgsmål bliver snart besvaret. Fra 1. september og tre måneder frem er det muligt at tegne sig for køb af aktier i Dansk Økojord a/s, der er et datterselskab i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond

Kim Qvist, direktør i Dansk Økojord a/s er optimistisk. Tegningen af aktier til selskabet starter 1. september, og forhåndsinteressen har været stor.

INVESTERING AF IRENE BRANDT

Det er afgørelsens time for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, DØJ, som blev stiftet af Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening i februar. Hver af de to foreninger indskød 200.000 kr. til fondens egenkapital, man enedes om et formål, nedsatte en bestyrelse og hyrede Kim Qvist til direktør i fonden.

DØJ’s formål er at købe landbrugsbedrifter og videreudleje disse på langtidskontrakter til landmænd med krav om drift af landbruget efter de gældende økologiske principper.

Dette sker ved direkte ejerskab eller køb via datterselskaber.

Datterselskabet, Dansk Økojord a/s, åbner om få uger for tegningen af aktier, og når november er slut, skal der gerne være tegnet aktier for minimum 30 mio. kr. og meget gerne for 35 mio. kr.

Lykkes operationen, er Dansk Økojord a/s en realitet, og sammen med selskabets bestyrelse er Kim Qvist klar til at realisere selskabets formål.

Mere økologi Det fremgår af prospektet, at Dansk Økojord a/s’ formål er at virke for økologisk jordbrug i Danmark gennem erhvervelse af jorde og gårde.

Herved skal selskabet medvirke til, at der skabes mere økologisk jordbrug, mere natur og bidrage til generationsskifte inden for landbruget i Danmark.

- Det gør vi, fordi økologi er fremtidens holdbare forretningsmodel for dansk landbrug, og fordi økologi bidrager til et bedre miljø og er godt for natur, dyr og mennesker, og fordi det er svært for nye landmænd at købe deres egen gård, siger Kim Qvist.

Han tilføjer: - Danmarks Økologiske Jordbrugsfond tjener ikke andre formål end disse. Og det er vigtigt for os, at der ikke går politik i fondens arbejde, for det er det alt, alt for vigtigt til.

Med 35 mio. kr. i aktiekapital forventer Kim Qvist at kunne supplere med 65 mio. kr. i realkreditlån, når

Dansk Økojord skal ud og købe de første gårde.

- Med 100 mio. kr. kan vi købe mellem tre og fem ejendomme, som vi derefter kan forpagte ud på langtidskontrakter til økologiske landmænd, siger Kim Qvist.

Skrappe krav Det er dog ikke en hvilken som helst gård, der kan forvente at blive erhvervet af Dansk Økojord.

- Først og fremmest handler det om, at vi ikke køber en ejendom, hvis vi ikke har en forpagter til ejendommen. Og hvem som helst kan heller ikke blive forpagter, siger Kim Qvist.

Forpagteren skal først og fremmest være indstillet på at drive gården økologisk. Derudover skal vedkommende være kompetent, have erfaring og evner inden for innovation og kreativitet. Ejendommen skal tilsvarende leve op til krav om god bonitet, god bygningsstand, have potentiale og bygninger og jord, som matcher den produktion, der skal foregå på gården.

- Det vil formodentlig foregå på den måde, at en økologisk landmand har fået kig på en gård, han gerne vil drive, men som han ikke selv har penge til at erhverve. Hvis han og gården lever op til vores krav, og han kan præsentere os for en god forretningsplan, så er vejen for et samarbejde banet, siger Kim Qvist.

Landmændene, som forpagter gårdene, står ikke alene. De får op-

“

Vi har lavet en afvejning, som, vi mener, sikrer, at mange har økonomisk mulighed for at være med. Samtidig med ϔ penge end nødvendigt på administration. Pengene skal jo helst ud og arbejde på gårdene.

bakning fra en gårdbestyrelse og andre relevante ressourcepersoner til den daglige drift og professionalisering.

Forpagtningsafgiften beregnes på baggrund af Dansk Økojords faktiske udgifter på ejendommen + en fortjeneste på 4-4½ pct.

- Så længe landmanden kun kan realkreditÀnansiere 60 pct. af gården til den lave rente, vi har pt, er det ikke en dårlig forretning for forpagteren, konstaterer Kim Qvist ϐ Af prospektet fremgår det, at man som investor bliver en del af et selskab, der har til formål at investere til gavn for natur, miljø og det økologiske landbrug. Til gengæld må det økonomiske afkast forventes at være beskedent.

- Vi ved fra de forhåndstilkendegivelser, vi allerede har fået, og fra undersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening har lavet blandt deres medlemmer, at interessen for at tegne en aktie i Dansk Økojord er så stor, at jeg forventer, at vi når i mål, når tegningsperioden slutter, siger Kim Qvist.

Han glæder sig over, at der Àndes både privatpersoner og virksomheder, der ønsker at investere i natur, miljø og økologiske landbrug - og ikke mindst over, at det med etableringen af Danmarks Økologiske Jordbrugsfond er blevet muligt at foretage disse investeringer på aktiebasis.

Lidt eller meget?

Aktierne i Dansk Økojord a/s har en pålydende værdi à 1000 kr. De sælges i bundter à 25 stk. for en samlet pris på 25.000 kr. + 500 kr. i overkurs, som skal dække administrationen i selskabet.

- Vi har selvfølgelig gjort os overvejelser om, hvor stor/lille en aktiepost skal være. Erfaringer fra Jordbrugsfonden SamsØkologisk viser, at man godt kan sælges aktier à 100.000 kr., men vi har vurderet, at vi kan komme bredere ud, når vi sætter prisen til 25.000 kr., siger Kim Qvist.

Sandsynligvis ville endnu Áere være interesserede, hvis aktierne kunne tegnes enkeltvis, men det ville også betyde, at selskabet skulle servicere en meget stor gruppe aktionærer.

- Vi har lavet en afvejning, som, vi mener, sikrer, at mange har økonomisk mulighed for at være med.

Samtidig med at vi ikke skal bruge Áere penge end nødvendigt på administration. Pengene skal jo helst ud og arbejde på gårdene, siger Kim Qvist.

Hvis det efter den første tegningsrunde viser sig, at der er uindfriet interesse for at investere i Dansk Økojord, er selskabet klar til at lave et nyt udbud.

- På sigt vil vi også via vores hjemmeside vejlede om, hvordan man kan donere mindre beløb eller testamentere sin formue til Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. På denne måde kan man støtte vores arbejde direkte uden at blive investor, og de penge, vi får ind ad denne vej, er også velkomne, fordi de sikrer, at fonden har kapital at arbejde med, siger Kim Qvist.

To gode råd Kim Qvist slutter af med to gode råd til mulige investorer: 1: Hvis du kun er interesseret i høje økonomiske afkast på dine investeringer, så Ànd et andet sted at placere dine penge; men overvej mulighederne for at placere en del af din pensionsopsparing i Dansk Økojord.

Det giver i hvert fald en god samvittighed.

2: Læs prospektet, som ligger på Danmarks Økologiske Jordbrugsfonds hjemmeside, grundigt, og tag dit pengeinstitut med på råd.

Læs mere her: jordbrugsfond.dk Bestyrelsen i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond: Lars-Christian Brask Steen Hildebrandt Susanne Herfelt Preben Lauridsen Michael Vendelbo Direktør: Kim Qvist

Bestyrelsen i Dansk Økojord: Lars-Christian Brask Steen Hildebrandt Susanne Herfelt Preben Lauridsen Michael Vendelbo Evald Vestergaard Thomas Schioldan Sørensen Direktør: Kim Qvist

AKTUELT

Ă˜kologi giver vĂŚkst i landdistrikterne og fremmer turismen. Det er ĂŠt af hovedbudskaberne i Det Ă˜kologiske Erhvervsteams rapport, der er fuld af anbefalinger til, hvordan økologi kan bane vejen for vĂŚkst og udvikling i DanPDUN , 2GVKHUUHG KDU PDQ JRGH HUIDULQJHU PHG 2GVKHUUHG )RRG 7UDLO VRP WLOE\GHU HQGDJVXGĂ XJWHU PHG EHVÂĄJ Sn ÂĄNRORJLVNH JnUGH

”Š˜‡”˜‡•–‡ƒÂ?‡–• Â”ÂƒÂ’Â’Â‘Â”Â–ÇŁ

]Â?‘Ž‘‰‹ •Â?ƒ„‡” ˜§Â?•– Landdistrikterne har det svĂŚrt, nĂĽr arbejdsplad•‡” Ď?Ž›––‡” –‹Ž „›‡”Â?‡ ‘‰ „‡„‘‡”Â?‡ ÂˆĂžÂŽÂ‰Â‡Â” Â?‡†Ǥ ‡Â? ‡– ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ ‡”Š˜‡”˜•–‡ƒÂ? ’‡‰‡” ‹ •‹– ͸Ǥ ˆ‘Â?—•‘Â?”¤†‡ ’¤ǥ ƒ– ĂžÂ?‘Ž‘‰‹ Â?ƒÂ? ˜‡Â?†‡ —†˜‹Â?Ž‹Â?‰‡Â? Ă˜KOLOGISK VÆKST AF IRENE BRANDT â€?Ă˜kologi som fundament for vĂŚkst og udvikling i Danmarkâ€? - Det er overskriften for det 6. og sidste fokusomrĂĽde i Det økologiske erhvervsteams rapport: ’Anbefalinger fra Det økologiske erhvervsteam’.

Erhvervsteamet lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ, at økologi kan bidrage til at skabe mere vĂŚkst og Ă ere danske arbejdspladser – sĂŚrligt i landdistrikterne, fordi økologi inspirerer og tiltrĂŚkker mennesker. â€?Ă˜kologi er sĂĽledes blevet synonym for noget, der er større og mere end mad og ernĂŚring. Ă˜kologien kan derfor vĂŚre en ny mĂĽde at tĂŚnke vĂŚkst og beskĂŚftigelse pĂĽ bĂĽde nationalt, regionalt og lokalt. SĂŚrligt i forhold til turisme og regional udvikling. Men økologien har et endnu større potentiale i forhold til at styrke fortĂŚllingen om Danmark som et grønt og bĂŚredygtigt land, der leverer helhedsløsninger pĂĽ de samfundsmĂŚssige udfordringer, som verden stĂĽr overfor,â€? skriver erhvervsteamet i rapporten.

Paul Holmbeck, direktør i Ă˜kologisk Landsforening, er helt enig. Han er ofte selv i udlandet for at fortĂŚlle om, hvordan Danmark har nĂĽet vinderskamlen inden for økologi, og udenlandske gĂŚster strømmer til Ă˜kologiens Hus, isĂŚr for at høre om

foreningens arbejde med markedsudvikling og innovativ økologipolitik.

I september taler Paul Holmbeck i parlamentet i England om dansk økologipolitik.

- Vi er ved at blive kendt som en nation, der er god til at skabe salg af de økologiske varer - büde i samspil med dagligvarebutikkerne og pü food service-omrüdet. Ligesom vores politiske vilje til at understøtte den økologiske markedsudvikling og udvikling af den økologiske produktion i mark og stald skaber stor interesse i andre lande, siger Paul Holmbeck og tilføjer: - Det helt nye i Erhvervsteamets rapport og Miljø- og Fødevareministerens respons pü rapporten - er den meget markante anerkendelse af den store betydning, den økologiske produktion kan have for landdistrikternes udvikling - büde som jobskaber og økonomisk boost - via øget ivÌrksÌtteri, salg og innovation. Og det glÌder mig, at det ofÀcielle Danmark anerkender økologien som vÌkstmotor i landdistrikterne. ]�‘nj–—”‹•�‡ Erhvervsteamet anbefaler, at økologi med fordel kan bruges til at trÌkke à ere turister til landet. �Det (økologi) er interessant for turister, og det kan styrke de lokale fødevarevirksomheder, at kunderne für mulighed for at besøge fødevareproducenten. Det skaber begejstring og mersalg. Grøn omstilling og den gode madoplevelse fylder allerede meget i de regionale erhvervsudviklingsstrategier, og à ere kommuner bruger økologien aktivt i deres udviklingsstrategier. Men økologien har potentiale til mere. FortÌllingen om dansk økologi kan bidrage til øget vÌkst pü eksportmarkederne for danske virksomheder generelt, og den kan ogsü tiltrÌkke virksomhe-

der og medarbejdere til Danmark, der ønsker et økosystem af viden, hvor forskellige fagligheder kan bidrage til at skabe nye og utraditionelle løsninger, arbejdsgange og produkter,� lyder anbefalingen fra erhvervsteamet.

- Vi er meget opmĂŚrksomme pĂĽ, at økologi har et stort uudnyttet potentiale i forhold til turismen. Derfor vil vi i løbet af nĂŚste ĂĽr ogsĂĽ skabe en bred dialog om, hvilke initiativer der kan bidrage til, at økologi styrker oplevelsen af Danmark som en grøn nation, og at turisme samtidig bliver en ny mulighed for Ă ere økologer. En rĂŚkke lokale omrĂĽder har potentiale til at udvikle økologisk turisme til gavn for bĂĽde økologien og lokalomrĂĽdet, siger Paul Holmbeck ]Â?‘Ž‘‰‹ •Â?ƒ„‡” ƒ”„‡Œ†‡ â€?Ă˜kologien har potentiale til at skabe vĂŚkst og udvikling i hele landet, ikke mindst i landdistrikterne, hvor mange af de økologiske producenter beĂ€nder sig. Allerede i dag er der Ă ere lokale økologiske fyrtĂĽrne, der viser, hvordan økologien med succes kan bruges aktivt som driver for udvikling af lokalomrĂĽder,â€? lyder anbefalingen fra erhvervsteamet.

Lejre Kommune, Egholm Folkefarm, Knuthenlund, Gram Slot, Fødevarepark Skjern Enge, Thise Mejeri og NaturmÌlk nÌvnes som omdrejningspunkter for vÌkst og erhvervsudvikling i lokalomrüdet.

Det er det økologiske erhvervsteams vurdering, at økologien har potentiale til at skabe vÌkst og arbejdspladser i landdistrikterne, og at de økologiske fyrtürnsprojekter derfor med fordel kan indtÌnkes i de kommunale og regionale erhvervsudviklingsstrategier.

- BeskĂŚftigelsesmĂŚssigt er den økologiske produktion vĂŚrdifuld for lokalomrĂĽdet af den simple grund, at der er tale om øget vĂŚrditilvĂŚkst i produktionen, og det er et vĂŚkstomrĂĽde - ogsĂĽ pĂĽ eksportmarkeder. Der er mere hĂĽndvĂŚrk i at producere og forarbejde kvalitetsprodukter, og det giver Ă ere, bedre og mere varierede jobs. Samtidig kan vi sikre landmĂŚndene en berettiget højere pris for deres kvalitetsprodukter, siger Paul Holmbeck og tilføjer: - Ă˜kologi som erhvervspolitisk satsningsomrĂĽde i landets kommuner og regioner er et af de forslag, som vi har spillet ind til kommunale og regionale politikere i forbindelse med valget i november, og der er opbakning fra kandidater pĂĽ tvĂŚrs af politiske partier. Ă˜kologi som vĂŚkstmotor er til at forstĂĽ. ]Â?‘Ž‘‰‹ Â?ƒÂ? „”ƒÂ?†‡ ƒÂ?Â?ƒ”Â?

I sin allersidste anbefaling: Danmark skal vÌre kendt som verdens økologination, slür erhvervsteamet fast, at Danmark bør udnyttet sin økologiske proÀl internationalt.

Erhvervsteamet peger pü, at økologi har potentiale til at blive Danmarks nye eksporteventyr – og til at tiltrÌkke kreative og innovative virksomheder og medarbejdere til Danmark, der ønsker at udvikle nye bÌredygtige helhedsløsninger pü de samfundsudfordringer, som verden stür overfor. �Den danske position som verdensmester i økologisk forbrug og innovativt markedssamarbejde om økologisk vÌkst er et godt fundament for at opbygge Danmark som økologination, og det harmonerer godt med eksisterende grønne indsatser som for eksempel ’State of green’, der er et offentligt privat partnerskab mellem ledende aktører inden for energi-, klima-, vand- og miljøomrüdet. Der mangler imidlertid en klar proÀl for den danske fødevareproduktions bidrag til den grønne omstilling. Derfor bør økologien ogsü indgü i det videre arbejde i det nyetablerede Fødevarepartnerskab,� anbefaler erhvervsteamet.

- Forslaget her fra en brede vifte af ledere i fødevareerhvervet gür ud pü, at økologi er vigtig i branding af det samlede fødevareerhverv i Danmark. Vi mü lade BÌredygtige Landbrug tygge pü det lidt, slutter Paul Holmbeck.

‡– ]Â?‘Ž‘‰‹•Â?‡ ”Š˜‡”˜•–‡ƒÂ?• ƒÂ?„‡ˆƒŽ‹Â?‰‡”ǣ ‘Â?—•‘Â?”¤†‡ ͸ǣ ]Â?‘Ž‘‰‹ •‘Â? ˆ—Â?†ƒÂ?‡Â?– ˆ‘” ˜§Â?•– ‘‰ —†˜‹Â?Ž‹Â?‰ ‹ ƒÂ?Â?ƒ”Â? Â?„‡ˆƒŽ‹Â?‰‡”ǣ Éť Ă˜kologien skal trĂŚkke Ă ere turister til landdistrikterne Éť Ă˜kologi skal vĂŚre en driver for regional og lokal erhvervsudvikling Éť Danmark skal vĂŚre kendt som verdens økologination

5

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

18. august 2017 nr. 615

DRIVHUSGASSER I LANDBRUGET

LATTERGAS METAN

CH4

KULDIOXID

CO2

N2O

CO2 SOJA

N2O

IMPORT AF FODER

CO2

CO2

CO2

N2O

MEJERIPRODUKTER 1 kg mĂŚlk = 1 kg CO2 1kg ost = 10 kg CO2

CH4 GYLLE TANK

N2O

CH4

KĂ˜D OG FJERKRÆ 1 kg oksekød = 14 kg CO2 1 kg kylling = 5,5 kg CO2

FORBRUGER

FOSSIL ENERGI

KORNPRODUKTER 1 kg korn = 1 kg CO2

STALD

N2 O CH4

VEDVARENDE ENERGI

FRUGT OG GRĂ˜NT 1 kg frugt = 0,1 kg CO2 1 kg grønt = 0,5 kg CO2

‹˜ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹ ‡– Â?Ž‹Â?ƒ„‘‘•– CROWDFUNDING: Hvis du er ĂŠn af dem, der ønsker, at økologi fĂĽr et klimaboost, er der en mulighed frem til 1. september. Ă˜kologisk Landsforening har et lille klimaprojekt, som er nĂŚsten i mĂĽl via Coops Crowdfunding platform.

Projektet vil løfte økologisk landbrug pü klimaomrüdet, og synliggøre økologers indsats pü klimaet. Projektet vil bl.a. sikre at vores ny Klimakatalog, med de 40 mest effektive klimaforbedringer pü økologisk landbrug, kommer ud til samtlige 3300 økologiske landmÌnd. 36.000 af projektets 55.000 kr. mül er i hus, og gür man over mület, kan klimaindsatsen styrkes yderligere.

Fristen for bidrag er d. 1. september. Støttebeløb svinger fra 100 kr til 5000 kr.

Projektet Ă€ndes pĂĽ: …”‘™†ˆ—Â?†‹Â?‰Ǥ…‘‘’Ǥ†Â? Ă˜kologisk Landsforening har vĂŚret med til at udvikle og lancere Coops Crowdfunding platform, som ny mulighed for virksomheder og borgerne, der ønsker at bakke op om økologi!

Platformen har allerede Ànansieret investeringer og produktudvikling i à ere økologiske virksomheder.

Se hvem her: …”‘™†ˆ—�†‹�‰Ǥ…‘‘’Ǥ†�

ĂžÂ•Â–ÂˆÂ‡Â•Â– ‹ %”Š—• ‘‰ ’¤ ”‡†‡”‹Â?•„‡”‰ HĂ˜STFEST: Siden tidernes morgen har høsten vĂŚret en sĂŚrlig tid pĂĽ ĂĽret. En tid hvor sĂŚsonens hĂĽrde arbejde pĂĽ marken belønnes med en overĂ od af smukke rĂĽvarer. Lige sĂĽ lĂŚnge har man fejret høsten i fĂŚllesskab med høstmĂĽltider og høstfest. Men traditionen for fĂŚlles fejring af høsten er forsvundet. Byhøst har i samarbejde med blandt andre Ă˜kologisk Landsforening genoplivet traditionen og arrangerer økologsik høstfest pĂĽ Frederiksberg den 25, august og i Ă…rhus 19. august.

LĂŚs mere: byhoest.dk

6

ØKOLOGI & ERHVERV

18. august 2017 nr. 615

STALD

MARK FAGLIGT TALT AF CARSTEN MARKUSSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

GØR STATUS: FÅR DU NOK UD AF AFGRÆSNINGEN? Kløvergræsset nyder stadig godt af den gode danske sommer, der er stadig rigtig god gang i væksten derude. Hvis du har udnyttet den gode vækstsæson til at få køerne til at afgræsse mange foderenheder med velplanlagt afgræsning, gode foldskifter og med slæt på afgræsningsmarkerne ind Hvis græsi mellem, ja så har du tjent ningsmange penge. Eller rettere sæsonen 2017 ikke har sparet – en afgræsset FE koster kun 60 pct. af en været en stor succes ensileret. med besparelser på fo-

“

derbordet, så er det ikke nu, du skal ændre taktik og hæve ambitionerne.

Løbet er kørt for i år.

Hvis græsningssæsonen 2017 ikke har været en stor succes med besparelser på foderbordet, så er det ikke nu, du skal ændre taktik og hæve ambitionerne. Løbet er kørt for i år. Du skal lære af fejlene, huske de gode ting, du har observeret, og begynde planlægningen af næste års afgræsnings-sæson allerede nu. Tænk over hvilke marker, du skal lægge om, og om du skal så majs eller forårsudlagt rug med italiensk rajgræs/ kløvergræs i. Tænk i praktiske forhold, så køerne hen over sommeren kan afgræsse så mange hektar som muligt. Måske skal du forberede, at køerne kan komme over eller under en vej.

Og så skal du planlægge hvilke marker, der skal afgræsses, og hvilke du skal tage første og andet slæt på.

Fra storfold til mangefold System i afgræsning er vigtig. Storfold har været en meget populær løsning, men foldafgræsning, hvor dyrene kun går en dag i en fold, og først kommer tilbage til denne igen efter 15 dage eller mere, har mange fordele. Foldafgræsning giver større udbytter i marken, køerne får større ædelyst, da græsset er frisk, og kan optage mere af det. Dagligt foldskifte skal systematiseres og gøres praktisk med gode lette pæle og tråd, gode drivgange og adgang til vand. Det er vigtigt, at dyrene ikke får større fold, end at de har ædt op samme dag. Hvis du vælger at ’stribegræsse’, er det vigtigt, at du sætter en bagtråd op, der helst Áyttes hver dag.

Husk at indrette din foderplan og fodringspraksis, så køerne har appetit på at græsse, d.v.s. gerne tomt foderbord, inden de kommer ud om morgenen. Afgræsning koster ifølge SEGES kun 60 pct. af, hvad ensilage koster, så der er virkelig penge at tjene, når frisk græs erstatter ensilage. Fodring med frisk græs er også en mulighed for at spare mange penge, hvis staldsystemet er til det, og man ikke vil eller kan afgræsse både dag og nat.

Det foreløbige billede af den økologiske høst 2017 tegner godt. Det våde danske sommervejr er dog en udfordring. Foto: Maja Eline Petersen.

Årets høst tegner lovende Høsten er i fuld gang på de økologiske marker, i hvert fald når vejret tillader det.

Indtil videre tegner der sig et billede af en god høst med fornuftige udbytter HØSTEN 2017 AF MAJA ELINE PETERSEN

- Den økologiske høst er generelt rigtig godt i gang. Rapsen og vinterbyggen er færdighøstet, og der er gang i stort set alle andre afgrøder også. Vi ser udbytter i raps fra 1600-3500 kg/ha, og udbyttet i vinterbyg er også pænt. Dog har byggen en lav rumvægt, ligesom det konventionelle korn, fortæller produktkonsulent Allan Hartman Hansen fra Danish Agro Økologi om årets høst.

Plantechef Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark, har også set høje udbytter i rapsen, dog med store udsving, da nogle marker har været ramt af svampeangreb.

Håb om tørt vejr Den store udfordring ved høsten i år er det ustadige vejr, hvor landmanden må stjæle sig til at komme ud og høste mellem bygerne. Men kornhøsten er så småt ved at komme i gang, og forhåbentlig hol-

der høstvejret den kommende tid.

- Havren ser ud til at give rigtig pæne mængder, dog mangler vi at få opgjort kvaliteten af den. Derimod svinger vårbyggen meget, fra nogle steder at stå tyndt med meget ukrudt, til andre steder at stå rigtigt pænt. Rugen ser ligeledes ud til at give pæne udbytter, og i skrivende stund er det nok sidste udkald med faldtal i rugen, fortæller Allan Hartman Hansen og tilføjer: - Prismæssigt forventer vi i øjeblikket en Áad prisudvikling, hvor markedet afventer høstens kvaliteter.

Godt år for hestebønner Sidste år var hestebønnerne hårdt ramt af svampeangreb, men i år har svampeangrebet været moderat, og ifølge Erik Kristensen, planteavlsrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, står hestebønnerne godt i marken.

- Generelt er det et rigtig godt hestebønneår. De er begyndt at få lidt chokoladebladplet, men da det er kommet så sent, gør det blot, at hestebønnerne begynder at visne lidt ned, så de er klar til at blive høstet, fortæller Erik Kristensen.

Frygt for udbyttetab i frøgræs Ifølge Erik Kristensen står frøgræsset generelt også rigtigt godt, men den sene høst kan have alvorlige konsekvenser for udbyttet.

- Hvis det våde vejr fortsætter, og høsten trækker længere ud, vil det især

være et problem for frøgræsset, hvor frøene begynder at drysse. Så må landmanden afgøre, om frøgræsset kan klare at stå længere tid på marken uden at give for store tab, eller om det skal høstes vådt, forklarer han.

Græsslæt høstet tidligere De seneste år har økologirådgivningen målrettet forsøgt at få økologerne til at komme tidligere ud for at tage slæt af marken for at øge fordøjeligheden. Tilsyneladende har opråbet i år haft en effekt.

- I år er der høstet gode kvaliteter og et højt udbytte i græsmarkerne. Græs kan rigtig godt lide regn og ikke for høje temperaturer, og det har vi haft så rigeligt af, forklarer Claus Østergaard og fortsætter: - Kvaliteten af kløvergræsensilagen er væsentlig bedre i år end den var sidste år, hvilket primært skyldes, at de økologiske landmænd har været tidligere ude at tage slæt. De gennemsnitlige opgørelser viser, at første slæt af kløvergræsmarken i år er taget den 22. maj mod den 2. juni sidste år. Det er lige godt ti dage tidligere end sidste år. De analyser, vi har fået ind for andet slæt, viser, at økologerne i gennemsnit har høstet den 20. juni i år mod den 10. juli sidste år, hvilket er næsten tre uger tidligere end sidste år. Det skal dog siges, at vi ikke har fået så mange analyser ind for andet slæt, så datoen kan rykke sig, men der er ingen tvivl om, at økologerne har været tidligere ude i år, fortæller Claus Østergaard.

MARK & STALD

18. august 2017 nr. 615

ØKOLOGI & ERHVERV

7

Stands spredning af giftig brandbæger Økologiske landmænd er vant til acceptere en vis mængde ukrudt, men nogle arter vil de absolut helst være foruden.

Det gælder blandt andet engbrandbæger og vårbrandbæger på bedrifter med husdyr.

Græssende dyr risikerer sygdom og en pinefuld død, hvis de æder den giftige brandbæger, der lige nu står meterhøj med gule blomsterstande overalt i landskabet UKRUDT AF KAREN MUNK NIELSEN

Mange hestefolk kender engbrandbæger og vårbrandbæger og ved, at de er giftige, og der er konstateret Áere dødsfald blandt heste. Men de er også giftige for andre husdyr og kan føre til pinefulde lidelser. Derfor slår økologer, som har både kvæg, får og svin på græs, nu alarm.

Så længe planten står frisk på marken, smager den bittert, og dy-

rene er gode til at undgå den, men kommer den med i hø eller ensilage, kan de ikke sortere den fra. Man kan derfor ikke løse problemet blot ved at afpudse marken og lade det afslåede materiale ligge, da man så risikerer, at dyrene æder de tørre planter.

Giften fra brandbæger giver varige leverskader og bevirker, at galdevejene blokeres. Der kan også opstå skader på lungevæv, i hjertet, tarmkanalen og nyrerne. Det kan ende med en smertefuld død.

Hjælp med bekæmpelse Konsulenter i ØkologiRådgivning Danmark appellerer nu til alle, der har giftig brandbæger på marker og ubenyttede arealer, om at hjælpe med at begrænse den, da økologer ikke kan sprøjte sig ud af problemet.

- Vi kan ikke stoppe udbredelsen af brandbæger på egen hånd. Vi har brug for hjælp i kampen fra andre landmænd og fra kommuner og borgere, siger planterådgiver Anne Eriksen.

- Lige nu står de i fuldt Áor på brakmarker, i grøftekanter og på Áerårige græsmarker, så det er let at se, at der er brug for gøre noget, tilføjer hun.

Flere muligheder for at sætte ind Man kan gøre en indsats på Áere

Råd til at begrænse den giftige brandbæger ɻ Slå brakmarker, grøftekanter og andre naturarealer ved begyndende blomstring i maj-juni (vårbrandbæger) eller juli-august (engbrandbæger). Dermed stoppes frøspredningen til græsmarkerne.

Sådan bør græsmarker ikke se ud. Brandbæger spreder sig fra grøfter, brakmarker og ubenyttede arealer til dyrenes græsmarker, hvor de giver risiko for forgiftning. Foto: Anne Eriksen

fronter. På ubenyttede arealer kan man slå planterne af, inden de kaster frø. Slår man her i august, anbefaler Anne Eriksen, at man fjerner det afslåede materiale og fx komposterer det, da frøene stadig kan eftermodne og spredes, selv om planten er slået af.

På dyrkede arealer skal man etablere sine græsmarker omhyggeligt og med så tæt et plantedække, at brandbæger-frøene har svært ved at få plads.

Yderligere oplysninger Anne Eriksen, ØkologiRådgivning Danmark, 2334 8514 Karen Munk Nielsen er kommunikationsmedarbejder i Økologisk Landsforening.

ɻ Etabler græsmarker, så der hurtigt er et tæt plantedække. Dermed får brandbæger konkurrence og har dårligere betingelser for fremspiring. ɻ Brug en frøblanding med hvidkløver til brakmarker på lettere jordtyper. Det giver bedre græsdække og dermed bedre konkurrenceevne.

Ekstra ansøgningsrunde for økologer Den ekstra ansøgningsrunde for ordningen Økologisk Arealtilskud er åben. Økologer kan frem til 1. september 2017 søge om tilsagn til nye arealer.

Fakta om forgiftning ɻ Kvæg: Her ses diarré, fremfalden endetarm, udmattelse, uklarhed, lysfølsomhed og unormal opførsel. ɻ Heste: Hesten går hvileløst omkring, usikker gang, sløvhed, presser hovedet mod væggen, blindhed, udspilet bug, væskeansamlinger, vægttab og gule slimhinder. Forløbet er ofte kronisk over Áere måneder, og ofte dør hesten eller må aÁives. Ved en akut forgiftning går hesten i chok, sveder, puster, ryster og får usikker gang og manglende orienteringsevne. Der skal omgående tilkaldes dyrlæge. ɻ Får og geder: Forgiftning ses ved, at dyrene mister appetitten og huldet. De får forstoppelse og trækninger, ofte i en sådan grad, at endetarmen krænges ud. De tåler dog mere brandbæger end andre husdyr. ɻ Drægtige søer på friland: I mindst ét tilfælde mistanke om forgiftning med engbrandbæger, men symptomerne er endnu ikke velbeskrevet. Landmanden kunne her konstatere, at søerne faktisk åd den friske plante.

Hvis du er økolog, kan du søge nyt 5-årigt tilsagn om Økologisk Arealtilskud til arealer, der er tilgået din bedrift i perioden 22. april 2017 til og med 1. september 2017. Du kan kun søge tilsagn i den ekstra ansøgningsrunde, hvis du var autoriseret økolog, eller du havde søgt om økologisk autorisation senest den 21. april 2017.

Ansøgningsfrist Ansøgningsskemaet skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 1. september 2017.

I ekstrarunden søger du på et særligt ansøgningsskema, der ndes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside under Økologisk Arealtilskud. Her kan du også læse mere om ordningen. Du indtegner markerne elektronisk i Internet Markkort via Tast selv-service.

Yderligere oplysninger Arealtilskud, tlf. 3395 8000 E-mail: arealtilskud@lbst.dk

8

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

18. august 2017 nr. 615

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (74,0-95,9) uge 33: 11,00 kr.

Friland A/S giver i uge 33 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 12,85 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 4,00 kr./kg.

Samlet afregning 27,85 kr. Søer Danish Crown notering 6,90 kr./ kg. Øko-tillæg 8,70 kr./kg. Samlet afregning 15,60 kr.

X

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 33: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 992,98 kr. (-19,11). Kg-regulering: 12-25 kg: 15,94 kr. 25-30 kg: 15,91 kr. 30-40 kg: 15,22 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 33: Kalve u/12 mdr.: 5,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 11,50 kr./kg, kontrakttillæg 3,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 7,75 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 8,50 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 8,50 kr./ kg. DB køer, kontrakttillæg: 1,00 kr. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,50 kr./kg., kontrakttillæg: 2,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

X

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.813 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.706 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

I juni måned kunne man se de udsåede sortsblandinger på markvandringer på to økologiske jordbrug. Her ses projektleder Annette Vestergaard på en markdemonstration hos Knud Ross, Bredsten en våd junidag, hvor seks forskellige sortsblandinger blev vist frem. Foto: Maja Eline Petersen.

Sortsdiversitet styrker bygmarken Ved udgangen af året kommer der forslag til robuste sortsblandinger af vårbyg med skræddersyede egenskaber, efter projektarbejde med sortsafprøvninger og sammensætning af blandinger VÅRBYG AF MAJA ELINE PETERSEN Vårbyg er den mest dyrkede kornart på de danske økologiske jordbrug, men samtidig anses den for at være en vanskelig afgrøde, hvor udbyttet alt for ofte er lavt. I projektet Mixbar undersøges det, om sortsblandinger kan være vejen frem til bedre økologiske bygmarker. Til en markvandring hos den økologiske landmand Knud Ross, Bredsten, fremlagde projektledere fra Økologisk Landsforening, Københavns Universitet og Seges resultaterne fra det Àre-årige projekt, der kører på sidste år. De foreløbige resultater virker lovende, og sidst på året, når høstresultaterne er blevet opgjort, vil det udmønte sig i forslag til Áere sortsblandinger, der skal forbedre de økologiske vårbygmarker.

- Ved at lave sortsblandinger får man ofte en rigtig sund afgrøde, som har lav modtagelighed over for sygdomme, da smittetrykket ikke bliver så kraftigt. Der er forskellige populationer af svampe, og ingen af dem får mulighed for en eksplosiv opformering, da naboplanten ikke er modtagelig. I projektet forsøger vi at Ànde Áere retningslinjer for, hvordan man blander sorter, så det kan blive muligt at lave blandinger efter, hvad

der er behov for på den enkelte bedrift. Håbet er at få Áere økologiske sortsblandinger på markedet, så den enkelte landmand kan vælge eller selv sammensætte en blanding ud fra, hvad landmanden vurderer har højest prioritet i forhold til udfordringerne, der hvor vårbyggen skal etableres, forklarede Annette Vestergaard fra Økologisk Landsforening.

Egenskaber tilpasset økologien Forudsætningen for at lave sortsblandinger med speciÀkke egenskaber er at vide, hvilke egenskaber de forskellige sorter indeholder. Økologien er dog udfordret af, at økologernes eksisterende sortsudvalg overvejende baserer sig på plantemateriale forædlet til konventionelle dyrkningsforhold.

- Sorter forædles og fremavles til konventionel avl, hvor dyrkningen indebærer et højere gødskningsniveau og en minimal konkurrence fra ukrudt. Det betyder, at f.eks. sygdoms- og nematoderesistens er hovedparametre til at sikre høje konventionelle udbytter. Da der er stigende udfordringer med resistensudvikling over for svampemidler, er netop sorternes resistens over for sygdomme højt prioriteret i forædlingsarbejdet. I økologien er der behov for at selektere blandt sorter ud fra andre kvaliteter, såsom en god ukrudtskonkurrence og en optimal udnyttelse af næringsstoffer. Det betyder, at parametre som afgrødehøjde, bladbiomasse og bladvinkel er betydende for afgrødens konkurrenceevne over for ukrudt, ligesom tidlig og kraftig buskning. Tilsvarende kan forskellig rodudvikling give en forskellig afsøgning af jorden for næringsstoffer. Nogle sorter kan have en overÁadisk rodudvikling,

mens andre sorter kan have en mere dybdegående rodudvikling. Der kan også være en forskel på forholdet mellem rod- og topbiomasse mellem sorter, som alt i alt kan give en forskellig næringsstofoptagelse og -fordeling i planterne, sorterne imellem, forklarede Annette Vestergaard.

Stort screeningsarbejde Projektet startede derfor med et stort selektionsarbejde for at Ànde ud af, hvad de enkelte sorter havde af egenskaber, når de blev dyrket under økologiske forhold.

- I projektets start udvalgte vi 25 vårbygsorter, primært sorter der bruges i økologien, men også nogle konventionelle sorter. Det gjorde vi på baggrund af kendte egenskaber og stabilitetsmål fra den lovbestemte værdiafprøvning og sortsforsøg i Landsforsøgene. Sorterne dyrkede vi efterfølgende i Taastrup under økologiske forhold i små parceller.

Her har vi analyseret udbytte, afgrødehøjde og desuden en lang række

egenskaber, som man normalt ikke kigger på i sortsforsøg. Bl.a. har vi set på, hvor meget afgrøden dækker jorden, hvordan bladene er placeret, hvor stor den tidlige biomasse er, ukrudtsbiomasse i afgrøden osv. Vi undersøgte også fordelingen og biomassen af rødderne, da vi ved, at det har betydning for udnyttelse af vand og næringsstoffer. Her fandt vi en stor variation i rodudviklingen og rodfordelingen hos de forskellige sorter.

Eksempelvis så vi, at sorter som Simba og Dragoon primært satte rødder i dybden, mens sorter som Tamtam og Keops satte forholdsmæssigt Áere rødder i de øvre jordlag, forklarede Lars Pødenphant Kiær, Københavns Universitet, der er projektleder og står for udvælgelsen af sorter til blandingerne. Han tilføjede: - Udgangspunktet er ikke at vælge alle de sorter, der laver de største blade, sætter de dybeste rødder, eller giver det højeste udbytte, men derimod at vælge sorter med forskellige egenskaber, der tilsammen kan

Blanding lavet efter Knud Ross’ ønske om at vårbyggen ikke skulle konkurrere for kraftigt mod kløvergræsudlægget. Den lavere konkurrenceevne kom også til udtryk i et højt ukrudtstryk på marken. Foto: Maja Eline Petersen.

MARK & STALD

18. august 2017 nr. 615

ØKOLOGI & ERHVERV

9

Sortsblandinger 2017 ɻ Blanding 1: Quench, KWS Irina, Fairytale, Evergreen Den blanding der klarede sig bedst i de økologiske Landsforsøg i 2016 mht. udbytte og ukrudtsundertrykkelse. ɻ Blanding 2. Dragoon, Thermus, Fairytale, Evergreen En opgradering af blanding 1. Alle sorter med dækkende blade, med forskelle i skudhøjde og dyb rodvækst.

Formål: Øget ukrudtsundertrykkelse, næringsoptag og udbytte. ɻ Blanding 3. Fairytale, Evergreen, Dragoon, DZ-11013 Forskelle i skud (fra høj og opret til lav og dækkende) og rødder (primær rodvækst i forskellige dybder).

Formål: Øget ukrudtsundertrykkelse og udbyttestabilitet. ɻ Blanding 4. Thermus, Laurikka, Flair, Evergreen Højtydende sorter. Der er ikke taget hensyn til andre egenskaber eller karaktertræk.

Formål: Højt udbytte.

Blandingerne er sammensat af sorter med forskellige egenskaber, der tilsammen kan give en god afgrøde. Her ses blanding 3, hvor sorterne er valgt ud fra forskelle i skud og rødder. Illustration: Lars Pødenphant Kiær.

give en god afgrøde. Hypotesen er, at man ved f.eks. at dyrke sorter med forskellig rodfordeling eller bladkarakter sammen totalt set vil kunne opnå et højere næringsoptag eller en bedre udnyttelse af solindstrålingen i marken.

Gode resultater i landsforsøgene En sammensætning af fem nye sortsblandinger med sortsvariation i egenskaber som højde midt i sæson, bladvinkler, rødder i dybden og fordeling af biomasse, blev testet i de økologiske Landsforsøg i 2016 for at undersøge, hvordan blandingerne klarede sig i forhold til enkeltsorterne i forsøget.

- Alle de sorter, der var med i blandinger, var også med i renbestand. Vi så nogle gode resultater for blandingerne, som generelt gav et lidt højere udbytte end gennemsnittet af enkeltkomponenter i blandingerne. Særligt den blanding, der bestod af sorterne Quench, KWS Irina, Fairytale og Evergreen, gav et højt udbytte og en god ukrudtsundertrykkelse i forhold til enkeltkomponenterne. I Àre ud af fem blandinger var der en mindre ukrudtsbiomasse end gennemsnittet for enkeltkomponenter i blandingerne. Som enkeltsort er Evergreen et eksempel på en sort, der klarer sig godt både i forhold til udbytte og ukrudtskonkurrence, forklarede Tove Mariegaard Pedersen fra SEGES Økologi Innovation om resultaterne fra Landsforsøgene.

Nye blandinger Igen i år har de sammensat en række blandinger, der er i gang med at blive testet i de økologiske landsforsøg.

- I år har vi lavet en opgradering af de to bedste sortsblandinger fra sidste år. Desuden har vi valgt en række sortsblandinger på baggrund af endnu Áere egenskaber end sidste års blandinger, forklarede Lars Pødenphant Kiær.

Sidst på året, når der er samlet op på de sidste høstresultater, vil forslag til de bedste sortsblandinger blive lagt op på Økologisk Landsforenings hjemmeside.

Projektet Mixbar har fået tilskud fra ’Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram’ (GUDP) under Fødevareministeriet.

ɻ Blanding 5. Dragoon, Invictus, Thermus Forskelle i skud (lave og buskede, mellemhøj og dækkende og højere og dækkende sorter).

Formål: Øget ukrudtsundertrykkelse, næringsoptag og udbytte. ɻ Blanding 6. Dragoon, Laurikka, Thermus, Fairytale Maksimeret forskellighed over et bredt udsnit af rod- og skudkaraktertræk.

Formål: Øget ukrudtsundertrykkelse og næringsoptag. ɻ Blanding 7. Thermus, Crossway, Evergreen, Laurikka Fra høj med vandrette blade, over mellemhøj med halvoprette blade, til lav med oprette blade. Ingen sorter med megen biomasse. Relativt svag rodvækst i de øverste jordlag.

Formål: God dyrkningssikkerhed, fornuftigt udbytte, ikke for kraftig konkurrence mod udlæg. ɻ Blanding 8. Thermus, Dragoon, Olympus, Quench Alle sorter med relativt vandrette blade og generelt god dybderodvækst.

Formål: God konkurrenceevne og kraftig rodvækst.

Stor interesse for at omlægge til økologi OMLÆGNING: Igen i 2017 er der stor interesse for at omlægge til økologisk jordbrug, og 928 landmænd har frem til 21. april søgt om nye tilsagn om Økologisk Arealtilskud til ca. 31.500 ha.

Heraf omlægges ca. 28.000 ha fra konventionelt til økologisk jordbrug, og disse arealer kan få et ekstra omlægningstillæg i to år. Det skriver Landbrugsstyrelsen. Dog havde 240 ud af de 928 ansøgere pr. 21. april 2017 endnu ikke havde søgt om økologisk autorisation, og de vil kun få tilsagn om tilskud, hvis de også søger om autorisation inden 1. september 2017. Derudover kan etablerede økologer frem til 1. september 2017 søge om nyt tilsagn til marker, som de har købt eller forpagtet i perioden 22. april – 1. september 2017.

Erfaringsmæssigt er der også en del ansøgere, der falder fra inden 1. september, og arealet, som får tilsagn, forventes derfor at blive mindre end det ansøgte areal.

Det samlede areal, der får tilsagn til Økologisk Arealtilskud kendes derfor først 1. september 2017.

I 2016 blev der givet nyt tilsagn om Økologisk Arealtilskud til ca.

38.000 ha.

Økologikonsulent – sukkerroer

Nordic Sugar er i færd med at opbygge en økologisk produktion af sukker. Til det formål har vi brug for hjælp.

Særligt til at rådgive vores dygtige kreds af dyrkere.

vækst i det økologiske sukkerroeareal, medvirke til at udvikle og formidle dyrkningsteknikker, samt til at styrke erfaringsudveksling mellem dyrkere, forskning og udvikling.

Til Agricenter DK i Nykøbing F søger vi derfor en dygtig og proaktiv konsulent, som kan bidrage til en fortsat

Læs mere om den spændende stilling på vores hjemmeside: www.nordicsugar.dk/job-hos-os/ledige-job/

10

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

18. august 2017 nr. 615

Som planterådgiver har Michael Tersbøl oplevet misvækst i markerne som følge af Áadekompostering. På billedet til venstre ses vinterhvede etableret efter normal pløjning. På billedet til højre ses vinterhvede etableret efter Áadekompostering. Fotos: Michael Tersbøl.

ϐ

ϐ Þ § begyndt at benytte ϐ ǡ ǡ Ǥ § ǡ ǡ ϐ § FLADEKOMPOSTERING AF MAJA ELINE PETERSEN

- Som økologisk planterådgiver møder jeg Áere og Áere landmænd, der kaster sig ud i Áadekompostering og udsprøjtning af mælkesyrebakterier på planteresterne. De føler sig overbevist og tiltrukket af budskaber, som fremføres om Áadekompostering, fortæller Michael Tersbøl, plante- og biogasrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, og fortsætter: - Det bekymrer mig, at en metode, der ikke er færdigudviklet, og hvor effekterne ikke er dokumenterede, får så stor gennemslagskraft. Årsagen er formentlig, at metoden og dens effekter ofte fremstilles uden forbehold i forskellige publikationer, til trods for at den stadig er under afprøvning og udvikling herhjemme.

Et af de udsagn, Michael Tersbøl forholder sig kritisk overfor, er argumentet om, at humus kan øges med 0,3 pct. om året ved Áadekomposte-

ring og dermed give en klimaeffekt ved CO2-binding.

- Der er ikke dokumentation for en sådan hurtig humusdannelse, og udsagnet strider imod eksisterende viden. Jeg har talt med Áere professorer i jordbrugsvidenskab om spørgsmålet, og de konstaterer samstemmende, at der ikke nogen steder i verden er fundet en sådan effekt af at udsprøjte bakterier på jord og afgrøderester, fortæller Michael Tersbøl og tilføjer: - Fladekompostering præsenteres tillige som en vej til at praktisere pløjefri dyrkning i økologisk jordbrug. Det er en vinkel, der interesserer mange, og et tema, det er vigtigt at arbejde seriøst med. Flere landmænd har forsøgt pløjefri etablering i Áadekomposterede marker og afgrøder, men jeg har endnu ikke set eller hørt om tilfælde, hvor det fungerer. Tværtimod ser vi misvækst i markerne Áere steder, da der ikke kan etableres et ordentligt såbed. Økologisk jordbrug har altid været kendetegnet ved en naturvidenskabelig tilgang til jordbrugsdrift og metoder, og det bør vi holde fast i inden for økologien.

En af Áadekomposteringens store fortalere i Danmark, Martin Beck fra Almende, er uenig i Michael Tersbøls fremstilling af de manglende effekter ved Áadekomposteringen.

- Meget er så nyt i arbejdet med humusopbygningen, så resultaterne er især bygget på erfaringer. Men der er efterhånden så mange erfaringer, at effekten ikke er til at overse, forklarer Martin Beck. Han har for Økologisk Landsforening skrevet

vejledningen Opbygning af jordens frugtbarhed med kompost, hvor han fremstiller en fem-punkts-plan til opbygningen af humus i jorden, hvoraf Áadekomposteringen er et af punkterne.

- Der er Áere faktorer, som kræves for at Áadekomposteringen lykkes, og vi får en humusdannende effekt ud af det. For det første kræver det, at man har gjort sig tanker om den mineralske ubalance i jorden. For det andet kræver det, at man har et grønt plantedække hele året rundt, hvilket formentlig er den allervigtigste forudsætning for overhovedet at komme nogen steder. Når man har det på plads, kan man begynde at eksperimentere med Áadekomposteringen og hvad dertil hører. Ved Áadekomposteringen skal man have rigeligt med organisk materiale, nedmulde det og sørge for, at den rigtige proces Ànder sted – en proces vi kalder den mikrobielle processtyring.

Uden den fungerer det heller ikke.

Punkt fem, som er prikken over i’et, og hvor der er rigtigt meget at hente, er det med plantevitaliteten, hvor vi kan se nogle tankevækkende resultater. Det kan være biodynamiske kiselpræparater, men det kan også være rent mineralske ting, såsom en kalksprøjtning eller kompost-te.

Hvis man kigger lidt ud over tallerkenkanten, så kan man ikke overse, at anvendelsen af kompost-te er i en verdensomspændende udvikling, og det havde det ikke været, hvis der ikke havde været noget i det. Meget af det kan vi jo ikke forstå endnu, men erfaringer viser, at det har en effekt, forklarer Martin Beck og tilføjer: - Man kan gøre det her helt uden at skulle have fat i biodynamiske

præparater, så hvad enten man er konventionel, økolog eller biodynamisk, eller hvilken trosretning man er til, så kan man få de her ting til at fungere. ] Martin Becks udtalelser om, at der kan opnås en opbygning på 0,3 pct. humus årligt, bygger han på erfaringer fra gkoregion Kaindorf i Østrig, hvor de i ti år har registreret humusopbygninger. gkoregion Kaindorf er et samarbejde mellem seks kommuner i provinsen Steiermark, der startede i 2007. Målsætningen er CO2-neutralitet i de seks kommuner i 2020, hvor humusopbygningen i landbruget er et af de tiltag, der skal få dem i mål.

- I Ökoregion Kaindorf troede de i starten, at anvendelsen af store mængder kompost var nok til at opbygge en masse humus i jorden, men det havde ikke den effekt, de havde håbet på. I stedet fandt de ud af, at hvis man også anvender de andre værktøjer, såsom levende planter og Áadekompostering, så skete der noget. De landmænd i Ökoregion Kaindorf, der har opbygget mest humus, er oppe på 0,7 pct. humus om året, og mange ligger over 0,5 pct. humus om året. Det er derfor, jeg siger, at en opbygning på 0,3 pct. humus årligt langt fra er urealistisk, men det kræver, at man laver alle tiltag. Det er hele pakken, der skal til, og det kræver, at man sætter sig ind i det, forklarer Martin Beck.

ɻ Fladekompostering er en indarbejdning af grønne afgrøder, hvor jorden kun bearbejdes ganske overÁadisk med enten skrælplov, fræser eller andet redskab med en sikker fuld overÁadisk (3-4 cm) gennemskæring. ɻ I forbindelse med skrælningen foretages en mikrobiel processtyring, dvs. udsprøjtning af et mikrobielt præparat, som leder processen i den ønskede retning. ɻ Efter afskæring/skrælpløjning af den grønne efter-/mellemafgrøde, får jorden ro til at Áadekompostere i 5-14 dage alt efter vejrlig og årstid. Jorden må ikke røres i denne periode. ɻ Dernæst sås den kommende afgrøde direkte uden yderligere jordbearbejdning. Bedst egnet er en let såmaskine uden nogen roterende maskine foran. Bagved skal der helst kun være en efterharve og helst ikke nogen tung pakkevalse.

Kilde: Opbygning af jordens frugtbarhed med kompost

MARK & STALD

FLADEKOMPOSTERING AF MAJA ELINE PETERSEN - Jeg er pü ingen müder negativ over for à adekompostering, og jeg er sü smüt begyndt at kunne se en god virkning, men det er noget, der tager tid. Nür vi hører om metoden i Sydtyskland, sü siger de, at virkningen kommer efter et par ür, men jeg tror personligt at fem-syv ür er mere passende, forklarer Andres Lassen om den à adekompostering, han er pübegyndt pü nogle af sine marker pü bedriften i Aabenraa.

Andres Lassen har vÌret økolog i 18 ür og fortÌller om ürsagen til, at han sidste ür begyndte at eksperimentere med à adekomposteringen: - Jeg startede pü à adekomposteringen for at opbygge en større frugtbarhed i mine marker, sü jeg er klar til det, nür konventionel gylle formentlig udfases om ganske fü ür.

Jeg er jo ren planteavler, sĂĽ jeg skal Ă&#x20AC;nde pĂĽ noget, for at afgrøderne kan fĂĽ nok nĂŚring.

â&#x20AC;&#x153;

Hvis jeg skal give andre landmĂŚnd nogle anbefalinger til opbygning af jordens frugtbarhed, sĂĽ skal de først og fremmest have styr pĂĽ mikronĂŚringsstoffer i jorden, f.eks. med en â&#x20AC;?Albrecht analyseâ&#x20AC;?. NĂĽr der er styr pĂĽ det, skal de have styr pĂĽ deres efterafgrøder, og derefter kan de gĂĽ i gang med Ď&#x201D;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2018;Â?Â&#x2019;Â&#x2018;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Ǥ Kom dĂĽrligt fra start Sidste ĂĽr deltog Andres Lassen i et kursus om Ă adekompostering afholdt af Almende (Martin Beck) og kort derefter gik han selv i gang med at afprøve Ă adekomposteringen pĂĽ nogle af sine marker.

- Jeg startede med at nedmulde min kløvergrÌsgrøngødning med en frÌser samtidig med at jeg tilførte 90 liter mÌlkesyrebakterie og lod marken ligge i 8-12 dage, før jeg süede havre i den. Jeg havde forstüet, at havren ingen gødning skulle have, sü jeg gav den ingen gylle, men det var en stor fejl. Havren blev ikke rigtig til noget, sü jeg mütte tage marken til

helsÌd, forklarer Andres Lassen og fortsÌtter: - Efter havren var høstet, süede jeg en grøngødning, som jeg efterfølgende à adekomposterede. Heri süede jeg vinterhestebønner, men de blev aldrig til noget, og det kan jeg ikke give en entydig forklaring pü hvorfor.

Da Andres Lassen vurderede, at hestebønnemarken ikke kunne nü at blive til noget, tog han en hurtig beslutning i starten af maj om at lÌgge hestebønnemarken om og i stedet sü vürhavre.

- Jeg kunne ikke nĂĽ at Ă adekompostere hestebønnerne, inden jeg sĂĽede vĂĽrhavren, sĂĽ i stedet pløjede jeg marken i 12-15 centimeters dybde. VĂĽrhavren Ă&#x20AC;k kun lidt gylle, da jeg i min gødningsplan ikke havde regnet med, at hestebønnemarken skulle have gødning. Alligevel stĂĽr havren nu rigtig Ă ot pĂĽ marken, og jeg tror, at Ă adekomposteringen begynder at virke. Det hĂĽber jeg i hvert fald, forklarer Andres Lassen.

Kamp mod grÌsset En af udfordringerne i hestebønnemarken var genvÌkst af det nedmuldede grÌs.

- I hestebønnemarken var meget af grÌsset begyndt at gro igen og dermed udkonkurrere hestebønnerne. For at komme grÌsset til livs, kørte jeg over marken med en spaderulleharve, inden jeg süede vürhavren. Der kom mange grÌstotter op, og dem slog jeg ihjel ved at hÌlde mÌlkesyrebakterier pü, dagen efter jeg havde süet havren, fortÌller Andres Lassen og fortsÌtter: - Det er helt sikker, at grÌsset er svÌrt at slü ihjel. En af de müder, vi skal løse det pü, tror jeg er ved at øge doseringen af mÌlkesyrebakterier.

I starten Ă&#x20AC;k vi at vide, at der skulle bruges 90 liter pr. hektar af det prĂŚparat, vi laver til den mikrobielle processtyring. Det har jeg gradvist forøget, sĂĽ jeg nu er helt oppe pĂĽ 225 liter pr. hektar.

Ting tager tid Andres Lassen ville ønske, at han havde kendt til metoden før, sĂĽ han tidligere kunne vĂŚre kommet i gang og gradvist tilføje Ă ere elementer til humusopbygningen. Hans anbefaling til landmĂŚnd, der ønsker at give sig i kast med Ă adekompostering, lyder sĂĽledes: - Hvis jeg skal give andre landmĂŚnd nogle anbefalinger til opbygning af jordens frugtbarhed, sĂĽ skal de først og fremmest have styr pĂĽ mikronĂŚringsstoffer i jorden, f.eks. med en â&#x20AC;?Albrecht analyseâ&#x20AC;?. NĂĽr der er styr pĂĽ det, skal de have styr pĂĽ deres efterafgrøder, og derefter kan de gĂĽ i gang med Ă adekompostering.

Südan ville jeg gøre det, hvis jeg skulle lave det om. Det er ogsü pü den müde, jeg vil gribe det an pü de marker, hvor jeg endnu ikke er startet med à adekomposteringen.

11

FOTO: COLOURBOX

Det tager tid at opbygge humus En af de landmĂŚnd, der fornyelig har givet sig i Â?Â&#x192;Â&#x2022;Â&#x2013; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Ď?Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2018;Â?Â&#x2019;Â&#x2018;stering, er den økologiske planteavler Andres Lassen. Han er positiv over for metoden, men har erfaret, at det krĂŚver noget tid, før det lykkes

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

18. august 2017 nr. 615

14 nye øko biavlere

$QGUHV /DVVHQ VWnU L GHQ PDUN PHG KDYUH VRP HU EOHYHW à DGHNRPSRVWHUHW to gange og har füet tre gange mÌlkesyrebakterie i løbet af de sidste to ür.

Foto: Morten Lassen

BIAVL: Resultatet af ansøgningsrunden 2017 til økologisk biavl er netop offentliggjort, hvor 14 biavlere fĂĽet godkendt placeringerne af bigĂĽrde med i alt 272 bistader. Det er over en Ă&#x20AC;redobling af bistader siden sidste ĂĽr, hvor der var godkendt 59 bistader.

Stigningen sker som følge af de nye lempede regler for økologisk biavl, der trüdte i kraft den første marts i ür. I alt havde 31 biavlere søgt om godkendelse af placeringen af i alt 96 bigürde med ca. 482 bistader. Ifølge Landbrugsstyrelsen er der stadigvÌk mange godkendte omrüder, hvor der i ür ikke er søgt om godkendelse af økologisk biavl.

5Â?'',1* #SFN

IB

Â?.2/2*,6.

Â?NRORJLVN PÂ&#x2019;ONHSURGXNWLRQV HMHQGRP

.9Â&#x152;*%58* 4BH 'SJUMJHHFOEF PH WFMESFWFU Â?LPMPHJTL NÂ&#x153;MLFQSPEVLUJPOTFKFOEPN EFS IBS FO TVOE PH GJOU ZEFOEF CFTÂ&#x153;UOJOH NFE DB LH &,. QS lSTLP &KFOEPNNFO VECZEFT NFE DB IB KPSE IFSBG FS DB IB EZSLCBSU %FS FS EPH NVMJHIFE GPS BU FSIWFSWF ZEFSMJHFSF DB IB IWPSBG DB IB FS EZSLCBSF &O BUUSBLUJW FKFOEPN TPN GSFNTUlS J HPE ESJGU

1\EROLJ /DQGEUXJ 5Â?OEFS Â?TUFSHlSETWFK Ă&#x203A; 5Â?OEFS !OZCPMJH EL Ă&#x203A; 5MG

aSTLÂ?FS TUL

0QESÂ&#x153;U TUL

%ZSFFOIFEFS

/ZCPMJH -BOECSVH 5Â?OEFS ,QIR ULQJ SĂ&#x17D; WOI

12

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

18. august 2017 nr. 615

Benhård selektion På Mørdrupgård samarbejder Per Hvidtfeldt Grupe med Anders Borgen om at forædle hvedesorter. På markerne er der plantet tusindvis af nye linjer FORÆDLING TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

At forædling af korn ikke er en beskæftigelse, der egner sig for mennesker med lille tålmodighed og et behov for at se hurtige resultater, stod hurtigt klart for deltagerne på markvandringen i begyndelsen af juli på Mørdrupgård i Nordsjælland, hvor Per Hvidtfeldt Grupe og Anders Borgen fra Agrologica løftede en Áig af sløret for, hvordan opgaven kan gribes an.

Forædlingsarbejdet er en del af projektet Økologisk sortsudvikling nye samarbejder og produkter, som Økologisk Landsforening står bag.

Kunsten at holde fokus På Mørdrupgård opdyrkes 115 ha.

Heraf er 25 ha testmarker, hvor tusindvis af linjer af vårhvede afprøves.

- Man skal vide, hvor man vil hen, når man kaster sig ud i forædlingsarbejdet, men først og fremmest skal man kunne holde fokus, for man støder hele tiden på interessante detaljer, som kan være svære at slippe.

Men det skal man kunne - ellers bliver opgaven uoverskuelig, sagde Per Grupe til de fremmødte, som repræsenterede en bred skare spændende fra forbrugere med interesse for korn til professionelle bagere.

Målet er gode robuste hvedesorter, som kan danne grundlag for godt mel og basis for godt brød.

- Jeg tror bare aldrig, vi når i mål.

At forædle korn er som at være opdagelsesrejsende. Hver gang man tror, man har fundet den yderste ø, får man ude i kimingen øje på endnu en ø, som man også er nødt til at udfor-

ske. Det får aldrig ende, konstaterede Per Grupe uden det mindste tegn på ærgrelse over, at han har kastet sig over et arbejde, som på trods af et meget konkret mål sandsynligvis aldrig bliver færdigt.

Projektet har fået støtte fra ’Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram’ (GUDP) under Fødevareministeriet.

Stor diversitet Hvede er selvbestøvende med en minimal indkrydsning på højest 2-3 pct. De forskellige linjer på test-marken kan derfor plantes relativt tæt, uden at de forskellige linjer bestøver hinanden.

- Vi vil gerne have stor diversitet i hveden, derfor er det i orden her på marken, at der sker en vis krydsning mellem linjerne, fortalte Per Grupe, da markvandringen stoppede op ved testmarken med vinterhvede, som Per Grupe er i gang med at opformere for Anders Borgen fra Agrologica.

I Áere af linjerne er det tydeligt, at der her arbejdes med ikke-kommerciel planteformering.

Strående varierer med en højdeforskel på og til 20 cm i nogle af rækkerne.

- Hvis bare kornet gror og laver en god kvalitet, må det gerne variere i højden på vores marker. Men vi ville sagtens kunne lave korn i en ensartet kvalitet, hvis vi ville; men det er ikke vigtigt for os, så det gør vi ikke, sagde Per Grupe.

Fordele ved høje strå Per Grupe og Anders Borgen er glade for hvede med høje strå; men denne linje er usædvanlig høj for hvede.

- Fordelene ved de høje strå er Áere. Dels bliver afstanden mellem akset og det øverste blad, fanebladet, stor. Et eventuelt angreb med rust vil derfor ikke berøre akset. Derudover kommer akset langt væk fra jorden, hvor der er køligt og fugtigt, forklarede Per Grupe.

Interessen for at høre om forædlingsarbejdet på Mørdrupgård var stor. Med ryggen til fotografen fortæller Per Grupe her om arbejdet med at fremavle vinterhvede. På marken er der 64 linjer af vinterhvede, som hver er sået i seks rækker à 3-400 m.

Per Grupe forædler kun til eget forbrug, hvilket gør det muligt for ham at til- og fra-

MARK & STALD

18. august 2017 nr. 615

ØKOLOGI & ERHVERV

Ikke plads til fejl 64 linjer af vinterhvede har overlevet de første selektioner og er gennem de forskellige selektioner samtidig blevet opformeret. De linjer på marken, der overlever årets test, kan se frem til at blive malet til mel på Kornby Mølle, der ligger sammen med Mørdrupgård, og efterfølgende bagt til brød. Bageegenskaberne er den sidste test, kornet skal bestå.

- Den linje, som fejler én gang, får ikke en ny chance, konstaterede Per Grupe og tilføjede: - Det er vigtigt med stabilitet i marken, og godt engang imellem er ikke godt nok. Det skal være godt hvert år!

Fra aks til mark

vælge de forskellige linjer ud fra andre kriterier, end når forædlingen foregår med et kommercielt sigte, hvor der skal være stor ensartethed mellem planterne, før en ny linje kan markedsføres.

I hver af disse små Àrkanter er frøene fra seks forskellige linjer af vårhvede sået. Én række = ét aks.

Det er sådan, alle linjerne er startet, og herfra foregår et benhårdt selektionsarbejde, hvor alle linjer, der af den ene eller anden grund ikke lever op til målsætningen, med hård hånd frasorteres.

Skrider for tidligt Mange linjer kasseres En juni måned, som har været kold og våd, som det er tilfældet i år, gør intet godt for de mange rækker med vinterhvede. Linje efter linje har fået dødsstødet og er blevet forsynet med blå labels med teksten: ’Rust kas’, hvilket på almindeligt dansk betyder, at denne linje skal kaseres i det videre forædlingsarbejde, fordi den bliver for hårdt angrebet af rust.

- Når vi vælger de bedste linjer ud, ser vi meget på, hvor resistente planterne er over for sygdomsangreb. Vi er ligeglade med, hvad de rammes af, for vi kan alligevel ikke sprøjte sygdommen væk. Derfor er resistens af stor betydning i forædlingsarbejdet, sagde Per Grupe.

Stopper fotosyntesen Brunrust dukker op i en del af test-rækkerne, og mange linjer er blevet kasseret, fordi de har været for modtagelige for svampesygdommen.

- Når angrebet bliver for kraftig, stopper fotosyntesen i planten.

De høje linjer kan fortsat lave fotosyntese i stråene og i aksene, men udbyttet i marken falder med 30-40 pct., hvis alle bladene forsvinder på grund af angreb med brunrust, forklarede Anders Borgen.

Økologisk sortsudvikling - nye samarbejder og produkter Projektet ”Økologisk sortsudvikling” står i spidsen for: ɻ at udvikle nye økologiske sorter, der er tilpasset økologiske dyrknings- og markedsvilkår i Danmark. ɻ at udvikle et nyt koncept for økologisk specialmel (vårhvede) Projektet understøtter udviklingen af et nyt koncept for økologisk specialmel, der har særligt fokus på at optimere afgrødekvalitet via sortsvalg. Aktiviteterne vil med udgangspunkt i Per Grupes virksomhed og afsætningsmuligheder udvikle en generel model for sortsudvikling, som kan danne grundlag for kontinuerlig udvikling og lokal udvælgelse af plantemateriale til nye innovative kornprodukter til konsum.

Aktiviteter gennemføres over Àre år og omfatter planlægning, gennemførsel og evaluering af markforsøg – herunder kvalitetsanalyser, der beskriver og vurderer op til 20 linjer og krydsningspopulationers egenskaber samt potentiale under økologiske dyrkningsforhold på Mørdrupgård og til mel- og brødproduktion.

På den baggrund udvælges materiale, der er interessant at arbejde videre med.

Processer og metoder til at udvikle og udvælge vårhvedesorter på bedriftsniveau til specialmel forbedres. Nye/forbedrede vårhvedesorter eller populationer identiÀceres.

I projektperioden forventes påbegyndt udvikling af mindst tre nye produkter af specialmel og registrering af en bevaringssort med henblik på markedsføring som udsæd.

Denne vårhvede i testmarken er skredet alt, alt for tidligt.

- Det sker ofte, når vi har med linjer at gøre, som måske klarer sig rigtig godt i USA eller i Sydeuropa; men når de kommer herop, fortsætter de med at gro, som de ville gøre dér, hvor de kommer fra. Planten registrerer, når dagen når en længde på for eksempel ni timer, hvilket er det tidspunkt, kornet normalt ville sætte aks på, og så skrider det. Resultatet er meget lave planter, som slet ikke er egnede til danske forhold, fortalte Anders Borgen.

Gødningsbehov I projektet Økologisk sortsudvikling, er det vårhveden, der er i fokus, og 25 ha på Mørdrupgård er udlagt til forsøg med tusindvis af linjer af vårhvede.

- Vi er desværre kommet sent i gang i år med så-arbejdet, konstaterer Per Grupe, da markvandringen når frem til rækkerne med vårhvede.

Sædskiftet på markerne er grøngødning, som nedmuldes første år. Hvede andet år og hvede med udlæg af grøngødning 3. år.

- Der er meget langt til den nærmeste, økologiske mælkeproducent. Derfor får vi gødning fra hestestalde, som der er rigtig

mange af her i området, forklarede Per Grupe. Grøngødningen dækker stort set markernes behov for N, mens P og K hentes fra den animalske gødning.

- Vi arbejder i øjeblikket på at få adgang til have-park-affald, hvilket vil kunne dække en del af markernes P og K-behov, tilføjede Per Grupe.

13

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

18. august 2017 nr. 615

FOTO: COLOURBOX

Ă&#x17E;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â&#x17D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2C6;Ď?Â&#x2039;Â&#x2026;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2013; Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D; FODER: Efter dansk pres, er søstjernemel nu ofĂ&#x20AC;cielt et fodermiddel, som følge af ĂŚndringer i Ă ere EU-forordninger.

Det betyder, at man i omrĂĽder med blĂĽmuslinger mĂĽ fange søstjerner og forarbejde dem til Ă&#x20AC;skemel, efter den nye fodermiddelfortegnelse trĂĽdte i kraft i den 11. juli. Ă&#x2DC;kologisk foder til svin og høns mĂĽ tilsĂŚttes Ă&#x20AC;skemel fra bĂŚredygtigt Ă&#x20AC;skeri, og derfor kan søstjernemel ogsĂĽ blive en potentiel proteinkilde i det økologiske foder. Søstjerner har et ekstremt højt proteinindhold pĂĽ 70 pct., og forsøg har vist, at isĂŚr svin er vilde med dem som Ă&#x20AC;skemel. OgsĂĽ for miljøet er der gevinst, da fangst af søstjerner vil reducere kvĂŚlstof og fosfor i Limfjorden, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Ifølge beregninger og forsøg fra DTU-Aqua, Aarhus Universitet, Muslingeerhvervet vil man kunne høste 10.000 ton søstjerner om üret og skabe en omsÌtning pü 4, 4 mio. kr. Det vil fjerne 165 ton kvÌlstof og 15 ton fosfor fra Limfjorden.

] Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2039; Â&#x2C6;§Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2019;Â&#x17D;Ă&#x17E;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2039;ÇŚÂ&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x152;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;

Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; ¤Â&#x201D; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2013;Â&#x2018; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2013;Â&#x2018; Â?Â&#x2018;Â?Â&#x2DC;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?§Â?Â&#x2020; Â&#x2039; Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2013; Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021; ]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x2019;Â&#x201D;Ă&#x17E;Â&#x2DC;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2021;Â?Â?Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2019;Â&#x17D;Ă&#x17E;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2039; Â&#x2020;Â&#x203A;Â&#x201D;Â?Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2039; Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2C6;§Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2022;

ÇŚÂ&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x152;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Ǥ ¤Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Ă&#x17E;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x152;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x201E;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2030;Â&#x2021;Â?Â?Â&#x2021;Â? Â?Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Ď?Â&#x201E;Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x152;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2018;Â? Â&#x192;Â&#x201D;Â? ]

AF JOACHIM KJELDSEN

Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, FRDK, Dal-Bo A/S, Agro-Intelligence og forskere fra henholdsvis Aarhus og Københavns universiteter indleder sammen med Ă&#x20AC;re landmĂŚnd nu et Ă&#x20AC;reĂĽrigt projekt med fokus pĂĽ conservation agriculture â&#x20AC;&#x201C; eller pløjefri dyrkning. Forskerne skal igennem projektet belyse effekter af conservation agriculture pĂĽ kulstoĂ&#x20AC;ndholdet i jorden, klimaparametre, kvĂŚkstofomsĂŚtning samt biodiversiteten i jorden.

De to økologer i projektet er Anders Lund og Per Bundgaard, der begge har erfaring med pløjefri dyrkning i økologisk planteavl, og som ønsker at optimere dette. De to konventionelle landmÌnd i projektet

I projektet Carbon Farm skal Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og FRDK i samarbejde afprøve teknikker til pløjefri dyrkning.

Foto: Morten Telling. er Jacob Justesen og Søren Christensen, der begge har gode erfaringer med direkte süning.

- Vi er rigtig glade for, at vi med projektet fĂĽr mulighed for at samle erfaringer fra bĂĽde økologisk og konventionelt, pløjefrit landbrug og kombinere disse i nye, bĂŚredygtige dyrkningssystemer med fokus pĂĽ jordens frugtbarhed, siger Janne Aalborg, der er chefkonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og projektleder for Carbon Farm. ¤Â&#x2020;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030; Â?Â&#x2018;Â?Â&#x2DC;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Conservation Agriculture (CA) kan

gøre bĂĽde det økologiske og konventionelle landbrug en tjeneste. Ă&#x2DC;get kulstoĂ&#x20AC;ndhold og jordfrugtbarhed kommer naturligvis alle til gode. For økologer handler det om klimaoptimering og bĂŚredygtighed. I det konventionelle system kan CA derudover føre til et lavere pesticidforbrug.

- Vi ser frem til, sammen med forskerne, at belyse og optimere vores dyrkningssystemer pü forskellige landbrug, siger Hans Henrik Pedersen, projektchef FRDK. Projektet skal udvikle og implementere pløjefri dyrkningssystemer til begge landbrugstyper, og det for-

ventes pü forhünd, at de vil kunne indføres pü 25 procent af landbrugsarealet.

For yderligere information/kommentarer kontakt Janne Aalborg, chefkonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening pĂĽ 40 34 90 51 eller Hans Henrik Pedersen, projektchef i FRDK pĂĽ 21 71 77 37.

Joachim Kjeldsen er pressemedarbejder for Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2039; Â&#x160;Ă&#x17E;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?ÇŤ ]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â?Â&#x203A;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;ÇĄ Â&#x2022;Â&#x2019;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2030;Â&#x2022;Â?¤Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x2020; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x192;Â? Â&#x2030;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2021;Â? Â&#x2039; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;ÇŤ Ă&#x2DC;kologiske kyllinger udgør under 1 pct. af kyllingesalget og er dermed en af de varegrupper, hvor den økologiske markedsandel er lavest. Der sker i øjeblikket en stor udvikling i det danske kyllingemarked med introduktionen af nye slagterier og import af udenlandske velfĂŚrdskyllinger. Det er dog ogsĂĽ nødvendigt, at de danske økologiske producenter er i stand til at imødekomme de forventninger, som forbrugerne har til deres kylling â&#x20AC;&#x201C; med andre ord, forbrugerne skal have del i udviklingen, ellers vil dele af markedet blive overtaget af udenlandske producenter.

I Organic RDD2-projektet MultiChick har vi undersøgt, hvad den økologiske kyllingesektor kan lÌre af andre varekategorier, hvor forbrugerne tilsyneladende er villige til at betale en betydelig merpris for et alternativt produkt. Vi har fokuseret pü mel af gamle kornsorter og mikro-bryggerier, hvor der i løbet af de sidste 10-15 ür er sket en meget markant udvikling inden for varekategorierne, der har givet nye muligheder for danske producenter og sikret en stor vÌrditilvÌkst.

Vores undersøgelse viser, at der skal ske en kompleks omstilling, hvor følgende faktorer har betydning for, at den kan Ă&#x20AC;nde sted: 1) Det er vigtigt, at der sker en multidimensional omstilling af fødevaresystemet, og at de nye produkter adskiller sig fra de eksisterende pĂĽ en lang rĂŚkke parametre; 2) der skal skabes en stĂŚrk kontrast til de eksisterende produkter og di-

versitet pü markedet, sü forbrugere kan danne sig prÌferencer, blive engagerede og anvende produkterne i forskellige situationer; 3) der skal opbygges et fÌllesskab omkring produkterne, der kan formidle deres vÌrdi samt de fÌrdigheder, der er nødvendige for, at produkterne kan vÌrdsÌttes; 4) en succesfuld omstilling forudsÌtter engagerede producenter og en koordination af aktiviteter mellem alle aktørerne i vÌrdikÌden samt en mobilisering af nye aktører, der kan hündtere og se en vÌrdi i produktet.

Vi konkluderer, at der er et potentiale for at skabe mervÌrdi, som ogsü kan anvendes af økologiske kyllingeproducenter, herunder at arbejde med forskellige langsomt voksende racer, som har en naturlig fødesøgende adfÌrd, der giver kyllingekødet en mere smagfuld karakter.

Derudover kan der skabes produkt-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Postdoc, Martin Thorsøe, Institut for Agroøkologi, Foulum og professor, Egon Noe, Center for Landdistriktsforskning, SDU

diversitet med forskellige vĂŚgtklasser, alder og fodersammensĂŚtning for at udvikle produkter, der er tilpasset forskellige typer af madlavning. Samtidig er der ogsĂĽ vĂŚsentlige barrierer, der skal hĂĽndteres, hvis potentialet skal realiseres, bl.a. er de eksisterende slagterier tilpasset storskala produktion og har svĂŚrt ved at hĂĽndtere specialprodukter. Desuden er lovgivning og Ă&#x20AC;nansieringsmuligheder tilpasset en industrialiseret produktionsform, hvilket ogsĂĽ er en udfordring for en omstilling.

MultiChickprojektet afholder afsluttende workshop d. 30 november pĂĽ Ă&#x2DC;kologi Kongres 2017.

Projektet MultiChick er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă&#x2DC;kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

18. august 2017 nr. 615

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

MARKED

MAD PĂ&#x2026; MARKEDET AF PAUL HOLMBECK, DIREKTĂ&#x2DC;R Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING

Ă&#x2DC;KOVALG 2017: SAMMEN SKABER VI LOKAL Ă&#x2DC;KOLOGI Hvis vi vil sĂŚlge Ă ere økologiske varer til kommunale køkkener, regionssygehuse m.m., krĂŚver det en lokal og regional politisk mobilisering. Det gĂŚlder ogsĂĽ vores mĂĽl om mere økologi i lokal erhvervspolitik, i naturpleje, i drikkevandsbeskyttelse og i folkeskolen.

Heldigvis er politik - isĂŚr lokalpolitik - en fest, som alle er inviteret til. Dvs. at du er inviteret!

I kampagnen Ă&#x2DC;kovalg 2017 har Ă&#x2DC;kologisk Landsforening sammen med Kost- & ErnĂŚringsforbundet gjort det let for bĂĽde kandidater og aktive borgere at fremme økologi op til kommunal- og regionsvalget i november.

Om du har en økologisk Om du virksomhed, driver et storhar en køkken, er landmand eller økologisk virksomhed, bare gerne vil fremme driver et storkøkken, økologi lokalt â&#x20AC;&#x201C; her er er landmand eller chancen. Og vi vil bakke dig op. bare gerne vil fremme

â&#x20AC;&#x153;

økologi lokalt â&#x20AC;&#x201C; her

Ă&#x2DC;kovalg.dk klĂŚder er chancen. Og vi vil kandidater og borgere bakke dig op. pĂĽ med fakta og lokale succeshistorier: Over 30 kommuner er i gang med omlĂŚgning til økologi i køkkener. 26 kommuner arbejder med os om mere økologi i drikkevandsarealer. Og i 36 kommuner har Haver til Maver skolebørn i sving med at dyrke og tilberede øko-mad.

Det er let at vĂŚre med: like Ă&#x2DC;kovalg 2017 pĂĽ facebook, del hjemmesiden www.økovalg.dk med dem du kender eller støt ĂŠt af forslagene i et kort avisindlĂŚg. Man kan ogsĂĽ støtte Ă&#x2DC;kovalg 2017-kampagnen via MobilePay Âł sĂĽ kan vi nĂĽ lĂŚngere ud!

Kender du en lokal kandidat eller partiaktiv, sĂĽ gør dem opmĂŚrksom pĂĽ Ă&#x2DC;kovalg 2017 og muligheden for at blive synlig pĂĽ vores interaktive Danmarkskort, hvor vĂŚlgere allerede nu kan se Ă ere hundrede kandidater fra hele landet â&#x20AC;&#x201C; og alle partier â&#x20AC;&#x201C; som støtter vores øko-forslag. Kig ind. Det er opløftende. Del danmarkskortet pĂĽ de sociale medier, og snak evt. med venner og kollegaer om, hvad I sammen kan gøre lokalt.

Modreaktion i nogle kommuner er ogsĂĽ forventeligt. PĂĽ Ă&#x2DC;kovalg 2017 er der korte svar til de oftest brugte myter og argumenter mod økologi â&#x20AC;&#x201C; med dokumentation.

Lad os sammen sparke til den lokale politiske debat i efterĂĽret!

, Â&#x2018;NR ]RQHQ Sn %LWH &RSHQKDJHQ NDQ JÂ VWHUQH PÂĄGH DQVDWWH IUD Ă HUH SURIHVVLRQHOOH NÂĄNNHQHU VRP KDU SULRULWHUHW DW In GHW ÂĄNRORJLVNH VSLVHPÂ UNH RJ Ă HUH NÂĄNNHQHU NXQQH PHG IRUGHO JÂĄUH GHW VDPPH PHQHU 7RUEHQ %ORN IUD Â&#x2018;/ )RWR &ODXV 3HWHUVHQ

Det er nu gevinsten skal høstes Find vejen til succes med økologi i Ă&#x2DC;ko-zonen pĂĽ Bite Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x2021;Â?Â&#x160;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â?ÇĄ Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â&#x192;Ď?Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2022; i forbindelse med Worlds Food Summit i København MESSE AF JAKOB BRANDT

I nĂŚste uge kommer politikere, kokke, eksperter, bloggere og fødevareproducenter fra hele verden til København for at deltage i â&#x20AC;&#x2122;World Food Summit - Better Food for More Peopleâ&#x20AC;&#x2122;.

Arrangementet falder sammen med Copenhagen Cooking, og den danske hovedstad bliver dermed vĂŚrt for en lang rĂŚkke gastronomi- og fødevarearrangementer. Et af dem er Bite Copenhagen i Forum, hvor Ă&#x2DC;kologisk Landsforening for fjerde gang uddeler Ă&#x2026;rets Ă&#x2DC;ko-pris, som er et skulderklap til nogle af de køkkener, som gĂĽr forrest med omlĂŚgningen. Ă&#x2DC;ko-zonen viser vej Danskerne efterspørger økologi som aldrig før. Det skal landets hoteller, cafĂŠer og restauranter have øjnene op for.

I Ă&#x2DC;ko-zonen pĂĽ Bite Copenhagen kan deltagerne bl.a. møde folkene bag hotelkĂŚden Comwell, CafĂŠ VesterĂĽ og restaurant The Balcony og høre, hvordan det for nyligt er lykkedes dem at opnĂĽ det økologiske spisemĂŚrke i bronze.

Bite Copenhagen Bite Copenhagen afholdes i Forum Copenhagen den 24. og 25. august.

Som deltager für du et indblik i, hvor madbranchen bevÌger sig hen, nür vi taler social ansvarlighed, bÌredygtighed, naturlige ingredienser, økologi, sundhed, innovation, teknologi, fødevaresikkerhed, kulinarisk diversitet og meget mere.

Besøg Ă&#x2DC;ko-zonen Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Hotel- og Restaurantskolen, Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevarer stĂĽr bag Ă&#x2DC;ko-zonen, som har en stribe økologiske aktiviteter og tilbud pĂĽ programmet hen over messedagene.

I Ă&#x2DC;ko-zonen kan gĂŚsterne fĂĽ svar pĂĽ, hvordan man kommer i gang med at omlĂŚgge til økologi, og hvorfor det er godt for forretningen. Hvilke økologiske tendenser rører pĂĽ sig inden for hotel-, cafĂŠog restaurationsbranchen? Og hvad krĂŚver det at fĂĽ det økologiske spisemĂŚrke?

- De Ă este køkkener Ă&#x20AC;nder ud af, at det er meget lettere, end de troede, at opgøre og dokumentere økologi-procenten, sĂĽ det er bare med at komme i gang, siger Torben Blok, markedschef for foodservice i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening (Ă&#x2DC;L).

Det er nu, gevinsten skal høstes - Der skal meget mere økologi pü menuen pü de danske hoteller, restauranter og cafÊer. Danskerne er i forvejen verdensmestre i at købe økologi, nür det gÌlder den mad, de spiser derhjemme. Det smitter naturligvis ogsü af pü danskernes ønsker og krav, nür de spiser uden for hjemmet.

De økologiske rüvarer er tilgÌngelige,

kvaliteten er høj, den økologiske bevidsthed og afsĂŚtning øges ĂĽr for ĂĽr â&#x20AC;&#x201C; det er nu, spisestederne for alvor kan fĂĽ gevinst af at følge med udviklingen og tĂŚnke økologien ind i menukortet, siger Torben Blok.

Spisesteder deler øko-erfaringer Hos mere end 2.000 spisesteder i Danmark glimter det i dag af guld, sølv og bronze fra økologiske spisemÌrker, som dokumenterer stedets økologi-niveau.

Ifølge Ă&#x2DC;L er der mange professionelle køkkener rundt omkring i landet, der allerede lever op til kriterierne for at fĂĽ spisemĂŚrket.

- De gør allerede indsatsen â&#x20AC;&#x201C; men de høster ikke den fulde fortjeneste. De mangler at tage det sidste, lille skridt, som skal til, før deres indsats bliver synlig over for de mange økologi-interesserede kunder, siger Torben Blok.

16

ØKOLOGI & ERHVERV

18. august 2017 nr. 615

Ifølge Torsten Wetche t.v. og Mogens Poulsen er et fald i mælkeydelsen en uundgåelig pris for det mere helhedsorienterede og økologisk afbalancerede landbrug, som er grundlaget for Thises nye græsmælkskoncept.

Thises græsmælk vender den gode latin på hovedet Der bliver tale om landets dyreste mælk, når Irma lancerer de første kartoner med græsmælk fra Torsten Wetches 100 Þ ǡ ϐ Ǧ verandører er klar til at tilslutte sig konceptet

GRÆSMÆLK TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Gennem mange år har det været god latin i landbruget med høj specialisering og en målrettet satsning på en enkelt produktionsgren på gården.

Men når Thise Mejeri i uge 37 begynder at levere græsmælk til Irma, vender mejeriet den gode latin på hovedet.

Det fremgår med al tydelighed af navnet på den nye mælk, at den største forskel er, at mælken kommer fra køer, der udelukkende æder græs, græsmarksprodukter og urter fra marken. Ingen korn, ingen majs, ingen soja – intet foder som kan spises af mennesker, men udelukkende foder som hele koens fordøjelsessystem fra naturen gennem årtusinder er udviklet til at fordøje.

- Naturlighedsbegrebet er noget, vi hylder meget inden for økologien.

Ved af vi f.eks. lader køerne gå på græs. Grundtanken bag Thises græsmælk er ’feed no food’. Det går ud på, at man til køer ikke skal bruge foder, som mennesker kunne have spist. Jeg kan godt lide naturlighed som begreb, og i økologien prøver vi at tilnærme os naturlighed, selv om der selvfølgelig er en del kompromiser, man bliver nødt til at lave, siger græsmælksproducent Torsten Wetche.

Flere står klar i kulissen Han er næstformand på Thise Mejeri, og i første omgang bliver hans 100 køer alene om at fylde de grønne kartonerne med græsmælk, men i kulissen står yderligere en håndfuld andelshavere fra Thise klar til at levere til det nye koncept, som på Áere felter skærper kravene til bæredygtighed og dyrevelfærd i forhold til det traditionelle økologiske regelsæt.

Men det nye koncept kan ikke

undgå at få negative konsekvenser for mælkemængden i mælketanken på Hvanstrup, for når køerne ikke fodres med kraftfoder, falder mælkeydelsen betydeligt. Til gengæld får mælken en anden og ernæringsmæssigt mere interessant sammensætning. Generelt er indholdet af CLA og Omega-3-fedtsyrer højt hos mælk fra økologiske køer, når de er på græs.

Men indholdet falder typisk lidt om vinteren, mens mælken fra Torsten Wetches køer året rundt vil have et højt indhold, som ifølge Thises seneste analyse ligger ca. 50 procent over indholdet i almindelig mælk.

Flere interessante fordele Mogens Poulsen, seniorrådgiver på Thise Mejeri, ser dog andre og mere spændende perspektiver i græsmælken.

- En af de mest interessante er måske den, vi skriver på kartonerne, at ’foreløbige beregninger viser, at Torsten Wetches landbrug kan brødføde tre gange så mange mennesker, som hvis han kun satsede på mælkeproduktion, siger Mogens Poulsen.

“

Det er som med økologien. Vi er ikke nødvendigvis kommet til slutstadiet, og de kommende års erfaringerne fra Torsten skal danne udgangspunkt for en ϔ § MOGENS POULSEN, THISE MEJERI

Tænker i overordnet harmoni Sammen med en håndfuld af mejeriets leverandører og diverse konsulenter har Mogens Poulsen og Torsten Wetche været centrale i processen med at formulere reglerne bag det nye koncept, som de håber, Irmas kunder vil værdsætte.

- Vi går ud og satser på en produktionsform, hvor mælkeproduktionen bliver mindre. Det er at vende tingene på hovedet, siger Mogens Poulsen.

Torsten Wetche er enig.

- Man skal ikke tænke: hvordan får jeg maksimeret min mælkepro-

duktion på ejendommen. Det er lidt konsulenterne, der trækker i den retning. Græsmælk handler lidt mere om en helhedstankegang, men det burde det hele tiden gøre i økologien. Man skal tænke i helheder og harmoni og ikke i løft af enkelte produktionsgrene. Det vigtige er det overordnede harmoniske bæredygtighedsprincip på bedriften, fastslår den jyske økolog.

Men ifølge Mogens Poulsen er græsmælken ikke et statisk koncept.

- Når efterspørgslen nu bliver så stor, at mælken fra Torsten forslår som en skrædder i helvede, og vi skal have nye landmænd med, kan vi blive nødt til at justere og videreudvikle konceptet på baggrund af erfaringerne fra Torstens gård. Vi er ikke endt med et færdigt koncept, siger han.

Han tvivler på, at alle kan matche Torstens Wetches ambitioner.

- Det er som med økologien. Vi er ikke nødvendigvis kommet til slutstadiet, og de kommende års erfaringerne fra Torsten skal danne udgangspunkt for en Àntuning af græskonceptet, siger den tidligere salgsdirektør for Thise Mejeri.

- Vi er Áere, der er kommet med indspil til konceptet, og hver gang vi kigger på en ny vej ind i det, opstår der nye ideer til, hvordan vi kan arbejde med naturligheden, supplerer Torsten Wetche.

Hans visioner for fremtidens fødevareproduktion adskiller sig på mange punkter fra det traditionelle tankesæt, som dominerer i dansk landbrug.

- Det er noget, jeg har tænkt på i tiltagende grad i næsten al den tid,

Græsmælkens grundlov Thise Mejeri har udformet sit eget sæt regler for græsmælk på basis af udenlandske og danske erfaringer og med hensyn til dyrevelfærd er der udviklet nye standarder, der blandt andet indebærer: ɻ Køerne skal på græs i sommerhalvåret, dag og nat i minimum 3 måneder. ɻ Ko og kalv går sammen 3–5 døgn efter kælvningen. ɻ Kalvene må ikke gå i enkeltbokse ɻ Kalvene skal have mælk i de første 4 måneder. ɻ Kalvene må ikke frasælges, før de er 2 måneder gamle, og de skal opdrættes økologisk. ɻ Køer og kalve sikres 40 pct. mere plads i forhold til kravene i det økologiske regelsæt.

Generelt for gården ɻ Selvforsyningsgrad med foder skal være på minimum 90 pct.. ɻ Der skal være produktion af fødevarer på minimum 15 pct. af markarealet. ɻ Der skal udarbejdes en naturplan, som sikrer vildt og biodiversitet. ɻ Gården drives ekstensivt, det vil sige, at der som gennemsnit maximalt gødes med 60 kg udnyttet N pr ha. ϐ Torsten Wetches gård havde i denne uge besøg af Baltic Control fra Aarhus, som står for certiÀceringen af konceptet for græsmælk. ɻ Samtidig er det planen, at Thise Mejeri i samarbejde med Seges og Århus Universitet skal afdække græsmælkens bæredygtigheds- og klimamæssige aspekter med afsæt i Hvanstrup.

jeg har været landmand, og jeg har løbende reduceret mit ko-antal for at få plads til at producere mere menneskeføde.

Markedets dyreste mælk Mogens Poulsen er overbevist om, at græsmælken bliver den dyreste på markedet, men det bekymrer ham ikke.

- Det har vi prøvet før, da vi lancerede gårdmælken i 2004. Jeg tror, den kommer til at koste 14-15 kr.

Men det er Irma, der fastlægger prisen. Irma er fortsat vores laboratorium, når vi skal teste nye produkter, og hvis Irmas krævende og kritiske kunder siger ja til græsmælken, er vejen banet for en bredere lancering, siger Mogens Poulsen.

MAD & MARKED

18. august 2017 nr. 615

Crowdfunding er ideelt til nyskabende projekter Når kunderne i Irma om kort tid kan købe økologisk græsmælk fra Thise Mejeri, kan de sende en venlig tanke til de 352 borgere, som via Coops crowfundingplatform tilsammen har bidraget med to mio. kr. til at ϐ det nødvendige mejeriudstyr på mejeriet

CROWDFUNDING AF JAKOB BRANDT

Ifølge Mogens Poulsen, seniorrådgiver på Thise Mejeri, har det første favntag med crowdfunding vist sig at være en ny interessant Ànansieringskilde, som ikke kun sikrer de økologiske producenter kapital til at udvikle eller øge produktionen.

Mogens Poulsen har erfaret, at crowdfunding rummer Áere forskellige fordele, men efter hans vurdering er det nok mest velegnet til Ànansiering af mere nyskabende projekter, som lettere vækker borgernes interesser.

- Det skabte en fantastisk fokus på vore græsmælk, og jeg har aldrig tidligere oplevet et produkt med så stor forinteresse, siger Thises tidligere salgsdirektør.

Med en fedtprocent på 4,2 % bliver græsmælken markedets fedste mælk.

Græsmælk er et pilotprojekt, hvor mælkemængderne er begrænsede. På den baggrund har COOP besluttet, at græsmælken kun skal forhandles i Irma-butikker i introduktionsfasen.

Hvis græsmælken sælger godt, er det planen, at mælken efterfølgende skal distribueres til Coop-butikker over hele landet.

Havde overvejet folkeaktier Da Coop lige efter nytår inviterede Thise til møde for at høre, om mejeriet havde et egnet projekt, som Coop kunne præsentere i den første bølge af crowdfund-projekter, stillede mejeriet med hele direktionen.

- Vi havde ti forskellige projekter med. Græsmælken var et af dem. Vi havde faktisk allerede tænkt på en lignende Ànansieringsform i form af folkeaktier, da vi indrettede vores ostelager i Bovbjerg, men det blev for tungt rent papirmæssigt, husker Mogens Poulsen.

Thise havde oprindelig planlagt først at lancere græsmælken i 2018, men Coop fandt produktet så spændende og visionært, at lanceringen blev fremrykket til i år.

- De ville gerne have et projekt med en vis tyngde, siger Mogens Poulsen.

Renten blev på tre procent Thise kunne sagtens have lånt pengene i banken, men mejeriet ville gerne hjælpe sin største og vigtigste samarbejdspartner godt i gang med den nye Ànansieringsplatform. Derefter gik det stærkt.

Thise blev kreditvurderet, og renten blev fastsat til 3 procent. Hele

ØKOLOGI & ERHVERV

17

Thises pletskud

Crowdfunding er en ny kanal til penge og PR ϐ primærproducenter, som vil benytte crowd ϐ nye initiativer eller maskiner til bedriften Ifølge projektdirektør Charlotte Skovgaard, der står i spidsen for Coops nyetablerede crowdfundingplatform, viser de foreløbige erfaringer, at den såkaldte lånecrowfunding er blevet så populær blandt borgerne, at hun beskriver det som en ideel måde at rejse kapital til at investere i nye maskiner eller nye initiativer på gården.

- Jeg tror, at producenterne er blevet overrasket over, hvor interesserede borgerne er i at investere i deres projekter, og der behøver ikke at være tale om nyskabende projekter, vurderer Charlotte Skovgaard.

Hun peger på, at landmænd også kan skaffe lån til en ny traktor eller et kølerum til at opbevarer gårdens afgrøder.

Alle investeringsbehov i værdikæden fra jord til bord kan i princippet blive mål for crowdfunding.

- Det afgørende er, at pengene indgår i en sammenhæng, hvor det handler om at være sammen om at skabe bedre mad, siger

græsmælksprojektet blev beskrevet.

Der blev taget billeder og lavet en video fra Torsten Wetches landbrug Hvanstrup i Himmerland. Endelig blev det besluttet at gå efter et lån på to mio. kr. til nyt mejeriudstyr og en halv mio. kr. i form af såkaldt belønningscrowdfunding som direkte støtte til Torsten Wetches landbrug.

Måtte justere beløbet - Vi var ikke så forberedte, men vi Àk hurtigt strikket en belønningstrappe sammen med seks trin, hvor der var en vis sammenhæng mellem det beløb, folk giver, og den belønning, de får, siger Torsten Wetche.

Lånet kom i hus på en måned, men det gik mere trægt med at Ànde donorer til belønningsprojektet. Der-

“

Lanceringen som et crowdfundingsprojekt skabte en fantastisk fokus på vore græsmælk, og jeg har aldrig tidligere oplevet et produkt med så stor forinteresse.

MOGENS POULSEN, THISE MEJERI

Charlotte Skovgaard.

Hun henleder desuden opmærksomheden på, at crowdfunding rummer Áere sidegevinster i forhold til bankÀnansiering. Det hænger sammen med, at platformen ud over at generere penge også fungerer som en effektiv markedsførings- og PR-kanal, der er velegnet til at skabe øget opmærksomhed om et nyt produkt eller en ny ide.

- Samtidig kan crowdfunding være med til at skabe øget loyalitet hos de kommende kunder, siger hun.

Coop planlægger løbende at lancere nye projekter og ideer, som danskerne kan støtte, og faktisk er Coop aktuelt på jagt efter Áere primærproducenter, som kan se spændende perspektiver i crowfunding.

Den eneste hurdle for landmændene er, at de skal gennem en kreditvurdering. Den danner grundlag for den rente, som långiverne får. Renten svinger fra 3-10 procent, mens tilbagebetalingsperioden aftales individuelt og typisk varer fra 2-5 år.

- Men crowdfunding er stadig meget nyt, så både producenterne og danskerne skal lige lære at tænke på en ny måde, siger Charlotte Skovgaard.

for blev den halve mio. kr. delt op i et lån på 400.000 kr. og et støttebeløb på 100.000 kr. Sidstnævnte nåede i mål via donationer fra 65 bidragsydere.

- Vi justerede også belønningstrappen, så belønningerne blev mere til at tage og føle på, og for et beløb på 10.000 kr. var der mulighed for et ophold ved Bovbjerg Fyr for 17 mennesker, siger Torsten Wetche.

Overvældende medieinteresse Samme dag som projektet blev lanceret, Àk Torsten Wetche besøg af ikke færre end tre tv-hold.

- Jeg havde slet ikke regnet med at få så megen opmærksomhed. Der var overvældende interesse for projektet, siger den jyske økolog, som allerede kl. seks om morgen var på direkte tv hos DR. På denne måde Àk Thise Mejeri og græsmælken uvurderlig reklame, og det er næppe sidste gang, at det jyske mejeri dropper banken, når der opstår et akut Ànansieringsbehov.

- Vi har fået nogle gode erfaringer, og jeg kunne godt forestille mig, at vi ville gøre det igen. Men crowdfunding er som udgangspunkt mest velegnet til nye og grænseoverskridende projekter, siger Mogens Poulsen.

Med afsæt i mottoet ’Mælk er ikke bare mælk’ har Thise Mejeri gennem årene lanceret en stribe unikke mælketyper.

Det startede i 2001 med lancering af ’Jersey 0,5’, som året efter Àk følgeskab af tre andre typer Jersey-mælk.

I 2004 kom ’Gårdmælk’, som er en ustandardiseret mælk fra en enkelt gård, hvor mælkens fedt- og proteinprocent varierer hen over året.

Endelig introducerede Thise i 2016 ’Urmælk – en mælketype med særlige proteinegenskaber i form af indhold af proteinet beta-casein A2.

18

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

18. august 2017 nr. 615

Netto-kæden lancerer kåring af Årets Økolog Esben Møller Xu fra Årre Producerer økologisk mælk

”Køer skal passes, så de slet ikke har brug for penicillin.”

Netto vil have danskerne til at hylde de landmænd, der producer de økologiske fødevarer, som fylder mere og mere på hylderne i de danske dagligvarebutikker ÅRETS ØKOLOG AF JAKOB BRANDT

Michael Jensen fra Tommerup Økologisk gartner

”I økologisk landbrug skal du få naturen til at arbejde for dig.”

Bjarne Nebel fra Them Er økologisk landmand

”Hvis jeg ikke kunne have mine køer på græs, ville jeg slet ikke have køer.”

Det er langt fra alle kunder, som tænker over, hvem der har høstet kornet, når de køber en pose mel, eller hvem der har fodret de svin, der ender som koteletter på middagsbordet.

Det vil Netto-kæden godt være med til at ændre på og i første omgang retter de blikket mod de økologiske producenter.

- Jeg mener, at det er rigtigt, at vi som landets største økologiske købmand går ud og markerer os, siger Brian Seemann Broe, landedirektør i Netto.

- Økologi er ikke en ny satsning for Netto. Vi var faktisk nogle af de første i Danmark til at tage megatrenden til os og vi har bidraget til at gøre økologi til, hvad det er i dag, forklarer Brian Seemann Broe om baggrunden for kampagnen ’Årets Økolog’, som kæden laver i samarbejde med Økologisk Landsforening.

Hyldest til økologerne - Det kræver mod at omlægge sit landbrug. Landmanden sætter jo sin egen privatøkonomi på spil, siger Brian Seemann Broe.

Han mener, at den økologiske omlægning i Danmark er så vigtig, at det giver god mening at hylde de landmænd, som tør gå foran og drive den økologiske agenda. Men kampagnen er ikke kun udtryk for en hyldest til de landmænd, som allerede har taget springet.

- Den er også udtryk for, at vi gerne vil have nogle Áere økologiske varer, så Netto kan fortsætte med at udbygge sit økologiske sortiment, siger Netto-direktøren. Økologisalget hos Netto Àk senest et løft, da kæden efter en testperiode ved årsskiftet lancererede økologi-serien

ØGO i alle butikker. Serien omfatter aktuelt ca. 150 varer.

Naturlig forlængelse Brian Seemann Broe mener, at Årets Økolog kommer i naturlig forlængelse af Nettos økologi-fokus, som alene i år har resulteret i Áere nye initiativer.

- Alene i år har vi lanceret vores eget ØGO-mærke, og vi har kørt kampagnen ØGO-banden, hvor ti børnehaver blev 100 pct. økologiske i seks uger, siger landedirektøren.

Han nærer dog ingen illusioner om, at kampagnen i sig selv vil øge Nettos økologisalg, men han håber, at den kan være med til at inspirere Áere producenter i både primær- og forarbejdningsleddet til at udvikle nye spændende, økologiske produkter.

Hjemme i hans egen husholdning er det ca. halvdelen af maden, som er Ømærket, men økologien er ikke førsteprioritet, når der bliver købt ind. ”Hjemme hos mig er smagen klart det vigtigste. Den bedste smag til en god pris.

Jeg køber som udgangspunkt økologisk, når sortimentet er til det”, skriver han på Nettos kampagnesite, hvor danskerne kan stemme på Årets Økolog.

Personligt har han ikke nogen favorit i det otte personer store felt.

- Jeg synes allerede, at de alle otte er helte. Enhver landmænd, der driver økologi, er en helt i mine øjne.

Stolt over nominering Kandidaterne til Årets Økolog glæder sig naturligvis over at nogen har lagt mærke til det arbejde, de går og laver hjemme på deres bedrifter.

- Vi er er stolte over den anerkendelse, der ligger i at vi er blevet nomineret, siger æg- og grøntsagsproducent Axel Månsson.

Han håber, at kampagnen kan være med til at sætte yderligere skub i salget af økologi og være med til at sikre et fortsat tæt samarbejde, der bidrager til at sikre, at økologien også fremover bliver ved med at være en god forretning – både for de, der producerer varerne, og de, der sælger dem.

Derfor skal vi hylde de økologiske landmænd

Axel Månsson fra Brande Producerer økologiske grøntsager og æg.

”Sundhed hænger sammen med måden, vores mad er produceret på.”

Netto ønsker at takke Danmarks økologiske landmænd for deres store bidrag til ,at discountkæden, som drives af Dansk Supermarked, kan tilbyde et økologisk sortiment med ca. 350 forskellige produkter.

I samarbejde med Økologisk Landsforening har Netto derfor udvalgt otte økologiske landsmænd, som i august og september dyster om at blive Årets Økolog 2017. Udover titlen vinder den heldige økolog, som får Áest stemmer, en præmie på 100.000 kroner, som skal bruges til deres økologiske landbrug.

De otte kandidater er udvalgt, så de repræsenterer Áere dele af landet, forskellige økologiske produkter, og har en spredning på alder og køn. Fælles for dem alle er deres passion for økologi.

Det er danskerne, der stemmer om, hvem der skal løbe med titlen. Afstemningen sker via hjemmesiden www.årets-økolog.dk, hvor landmændene bliver præsenteret.

Ingen kan

ϐ ind i en stribe lejemål fra tidligere Kiwi-butikker, styrker kæden sin position som landets største salgskanal for økologiske varer ÅRETS ØKOLOG TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Totalt omsatte den hjemlige dagligvarehandel økologi for otte mia. kr. i 2016, og som de seneste mange år er Netto den dagligvarekæde, som sidder på den største bid af kagen i form af en markedsandel, som Økologisk Landsforening opgør til ca. 15 procent.

Danmark er dermed det eneste land i Verden, hvor en discountkæde kan bryste sig af positionen som landets største økologiske salgskanal.

Hver syvende krone, som danske forbrugere betaler for økologiske fødevarer, ender på Nettos bankkonto, og meget tyder på, at andelen vokser i indeværende år, hvor kæden næsten øger andelen af butikker med 10 procent.

- Økologien har altid været et kerneområde for Netto, og vi vil gøre, hvad vi kan for at fastholde og udbygge økologiandelen, siger Brian Seemann Broe, landedirektør i Netto.

MAD & MARKED

18. august 2017 nr. 615

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

19

Jens Krogh fra Ă&#x2DC;lgod Producerer økologisk mĂŚlk, kød, korn og energi.

â&#x20AC;?]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039; Â&#x160;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â? Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â?Â&#x2021;Â?Â&#x160;§Â?Â&#x2030;ÇĄ Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;ÇŚ tidig omhu og tilstedevĂŚrelse.â&#x20AC;?

Netto i Venneslaparken i Odder übnede i juli i et af de mange lejemül, som Netto overtog fra den lukkede Kiwi-kÌde. Som en del af kÌdens nye butikskoncept er Nettos gule signaturfarve nedtonet, mens kunderne kan plukke mellem et halvt hundrede økologiske varenumre i en af kÌdens større frugt- og grøntafdelinger.

Nicolaj Pedersen fra Hovborg Ă&#x2DC;kologisk svineproducent

â&#x20AC;? Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â?Â&#x2021; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x2DC;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2022;¤ Â&#x2030;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2013;ÇĄ Â&#x2022;Â&#x2018;Â? jeg.â&#x20AC;?

matche Nettos øko-salg

â&#x20AC;&#x153;

Vores største udfordring bliver at Ď&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ der er i stand til at levere til ͜͜͝ Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ

BRIAN SEEMANN BROE, NETTO

Netto driver aktuelt 469 butikker, og kÌden, som hører under Dansk Supermarked, forventer at udbygge sin økologiske førerposition i det kommende ür, nür antallet af butikker efter planen vokser til 500 i første halvür af 2018.

- Det er klart, at nür vi konverterer 40 lejemül fra Kiwi til Netto-butikker, vil vores markedsandel øges vÌsentligt, siger Brian Seemann Broe.

Større volumen og lavere priser - Vi fokuserer meget pĂĽ bredden. Vi vil gerne have et økologisk alternativ i alle varekategorier, og jeg tror pĂĽ, at vores Ă&#x2DC;GO-serie vil omfatte tĂŚt pĂĽ 200 varer ved ĂĽrsskiftet, siger Brian Seemann Broe.

Efter hans vurdering er det hjemlige økologimarked i disse ür inde i en positiv udvikling, hvor øget volumen og dertil hørende stordriftsfordele for producenterne vil gøre det billigere for kÌderne at købe og dermed ogsü sÌlge økologiske varer,

I 2016 omsatte de davĂŚrende seks danske discountkĂŚder for tilsammen 59,5 mia. kr. Det er en vĂŚkst pĂĽ 1,5 mia. kr., som blev en realitet trods et lille fald i antallet af discountbutikker.

Men de resterende fem discountkĂŚder proĂ&#x20AC;lererer sig alle pĂĽ økologi. Senest lancerede Netto lige efter ĂĽrsskiftet den nye økologiserie Ă&#x2DC;go.

og han hĂĽber og tror, at den udvikling vil fortsĂŚtte.

- De à este, der driver en dagligvarekÌde, kigger pü nøgletallene. Vi kan se, at der er en stor efterspørgsel efter økologi, og som kÌde er du nødt til at følge de største trends, og økologien bliver kun større, siger Brian Seemann Broe.

Det gør det nemmere for Netto at leve op til kĂŚdens motto: â&#x20AC;&#x2122;Alle skal have rĂĽd til økologi.â&#x20AC;&#x2122;

- Jo à ere varer, der bliver solgt, jo lavere bliver priserne. I dag har priserne pü en lang rÌkke basisprodukter tilnÌrmet sig de konventionelle priser, i takt med at volumen er øget.

Men prisen er ikke den eneste vigtige parameter.

- For os handler det meget om kvalitet.

Det er ikke nok, at et produkt er økologisk, siger Brian Seemann Broe, som hüber, at fødevareproducenterne begynder at lave økologiske varianter af mere snÌvre produkter.

- Vi vil gerne have økologien ud i alle kroge af sortimentet, og hvis vi skal Ă&#x20AC;nde en økologisk dildmix, er der ikke mange leverandører at vĂŚlge imellem.

Naturligt med stort prispres Netop kĂŚdernes voksende fokus pĂĽ egne private label-serier som Coops Ă&#x201E;nglamark og Nettos Ă&#x2DC;GO bliver ofte af økologiske producenterne kritiseret for at bidrage til øget prispres, og Brian Seemann Broe erkender, at der generelt er hĂĽrd konkurrence.

- Det danske marked er meget prisfokuseret. Det vil skabe et hĂĽrdt prispres.

Nettos DNA har altid vĂŚret at sĂŚlge kvalitet til lave priser, men vi vil ikke vĂŚre billig for enhver pris, siger han om Nettos prispolitik, som bl.a. gĂĽr ud pĂĽ at beregne sig den samme avanceprocent pĂĽ alle varer.

Trine Sund Kammersgaard, â&#x20AC;&#x2122;Trynen i jordenâ&#x20AC;&#x2122;, Villerslev Ă&#x2DC;kologisk svineproducent.

â&#x20AC;? Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021;ÇĄ Â?¤Â&#x201D; Â?Â&#x192;Â? Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2020;ÇĄ at grisen har haft det godt.â&#x20AC;?

Svend Erik Rasmussen, Korsmedergaard Randers Producerer økologiske Ìg, frugt og grøntsager.

â&#x20AC;?Om 10-20 ĂĽr vil dansk landbrug vĂŚre 100 procent økologisk.â&#x20AC;?

20

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

18. august 2017 nr. 615

Ny tjeneste viser vej til den rigtige måltidskasse Findmåltidskasse.dk vil gøre det lettere for ϐ helt rigtige måltidskasse

Trioen bag Støt en ko går nu målrettet efter at komme i dialog med børnehavebørn, og de håber, at konceptet i løbet af et par år kan udvikle sig til en så bæredygtig virksomhed, at der også kan blive lidt løn til dem selv. Fra venstre: Mark Keblovszki, Oliver Frandsen og Magnus Reher-Langberg. Foto: støtenko.dk

Støt en ko slår rod på Sjælland Efter fem måneder har projektet støtenko.dk fået så stor opmærksomhed, at yderligere to gårde har valgt at åbne staldene for børnefamilier, institutioner og private, som ønsker at komme i tættere dialog med de økologer, der producerer deres mad ØKOLOGI AF JAKOB BRANDT

Siden vennerne Mark Keblovszki, Oliver Frandsen og Magnus ReherLangberg i april lancerede kommunikationsplatformen Støt en ko, som skal skabe en direkte bro mellem det økologiske landbrug og forbrugeren, har de haft forrygende travlt med at videreudvikle konceptet, som fra begyndelsen havde tilknyttet to jyske gårde.

Ambitionen har hele tiden været at få hele landet med, og derfor glæder drengene sig over, at yderligere to gårde nu er gået med i projektet, og at en af dem ligger på Sjælland.

- Vi ser det som en naturlig udvikling for projektet, at vi efter stor succes i Østjylland nu også får en gård på Sjælland og en i Midtjylland, siger Oliver Frandsen fra Støt en ko, som forventer, at yderligere et par gårde kobler sig på projektet i indeværende år.

- Det er gået over al forventning, og vi kan se, at over halvdelen af vores abonnenter kommer fra Sjælland, siger Oliver Frandsen.

Fokuserer på børnehaverne Han oplyser, at der i øjeblikket ikke er den store økonomi i projektet for de tre initiativtagere.

Markedet for måltidskasser er i voldsom vækst, og det kan være vanskeligt for forbrugerne at Ànde ud af, hvilken kasse, der bedst dækker familiens behov.

Med omkring en snes leverandører af måltidskasser, som hver især tilbyder en vifte af måltidsløsninger, kan det være svært for forbrugerne at Ànde netop den løsning, som har den optimale kombination mellem pris, sortiment og leveringstidspunkter.

Men nu er der hjælp at hente i form af hjemmesiden Àndmåltidskasse.dk, som er en sammenligningstjeneste, der tilbyder forbrugerne et værktøj, som skal gøre det nemmere at træffe det bedste valg på markedet.

Tjenesten med base i Aarhus har som de første i landet udviklet en postnummer-baseret søgefunktion, der informerer forbrugeren om, hvilke måltidskasser og leverandører, der Àndes, hvor man bor, og som gør det lettere for forbrugerne at sammenligne priser mellem de forskellige udbydere, oplyser Dansk Handelsblad – På overÁaden dominerer ganske få leverandører markedet, men når man graver lidt dybere, Ànder man nogle utrolig spændende muligheder begrænset helt ned til mindre lokalområder. Vi vil gerne give folk mulighed for at få et klart overblik over, hvilke måltidskasser der er tilgængelige i deres nærområde. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at hvis man researcher mulighederne lidt, så kan der nemt være Áere tusinde kroner at spare, fortæller Mark Andersen, der er idémand bag den nye tjeneste til Dansk Handelsblad.

Støt en ko laver snackbar Støt en ko holder til i Agro Food Park i Skejby, og med støtte fra Food Future Innovation har Støt en ko indledt et samarbejde med VIA University College, 365Design og Småkageriget i Hornslet. Målet er at udvikle en snackbar, som ernæringsmæssig passer til behovet hos børnehavebørn.

- På længere sigt håber vi at få snackbarerne ud i detailhandlen, så vi kan bruge dem som en markedsføringsplatform, siger Oliver Frandsen fra Støt en ko.

Derfor er det vigtigt, at produktet får den helt rigtige smag og et iøjnefaldende emballagedesign, der kommunikerer de rigtige budskaber. Før produktionen sættes i gang, lancerer Støt en ko i begyndelsen af september forskellige smagsvarianter og emballagedesign for gæsterne på Foodfestival i Aarhus, som dermed får indÁydelse på det endelige produkt.

Her bor køerne ɻ Øster Vejvad ved Herning 180 malkekøer ɻ Havndal Gård ved Randers 600 malkekøer ɻ Stensbølgård ved Roskilde 120 malkekøer. ɻ Sommerbjerggård ved Silkeborg - over 700 malkekøer

- De penge, der ikke går til at støtte landmændene, stopper vi ind i konceptet. For os er det nok, at vi er med til at skabe noget, der har værdi og kan give os noget læring. Nu giver vi det et par år, og så må vi se, om der bliver råd til lidt løn til os til den tid.

Her og nu er fokus rettet mod at udvikle konceptet.

- I samarbejde med landmændene har vi besluttet at fokusere mere på børnehaver, da det er nemmere at få 40 børn på én gang frem for at lave 40 individuelle aftaler, siger Oliver Frandsen.

For 20 kroner om måneden kan

børnehavebørn vælge deres ’egen ko’, som hver måned sender et brev med en aktuel beretning om livet som ko på et økologisk landbrug.

Børnene får desuden tilsendt gaver og forskellige overraskelser, og de har mulighed for at besøge deres ko ude på gården, men ifølge Oliver Frandsen er det ikke altid nok til at fastholde interessen.

Download nyt materiale Derfor har Støt en ko produceret forskellige bøger og sange, som medlemmerne gratis kan downloade fra hjemmesiden, så pædagoger og børn får Áere indgange til at beskæftige sig med landbruget.

I øjeblikket er Støt en ko i dialog med Silkeborg og Aarhus kommuner om et mere formaliseret samarbejde, hvor kommunerne giver initiativet det blå stempel, så det bliver nemmere at få hul igennem til daginstitutionerne, hvor pædagogerne hidtil har været lidt usikre på, om de må benytte det såkaldte rådighedsbeløb til at støtte en økologisk ko.

Internationale stjernekokke og økologiske ildsjæle valfarter i denne weekend til Lejre, hvor Michelin-kokken Christian Puglisi er vært på eget landbrug.

Topkokken Puglisi inviterer til gastronomisk gårdfestival Kokken Christian F. Puglisi åbner dørene til gården ’Farm of Ideas’, der ligger uden for Lejre I weekenden inviterer kokken Christian F. Puglisi til festival med fokus på gastronomi og landbrug på Farm of Ideas uden for Lejre.

Gården danner rammen om festivalen Seed Exchange, som byder på frøbytning, økologisk mad og debatter med internationale stjernekokke og ildsjæle som Carlo Petrini, Sean Brock, Claus Meyer og Frank ’Bonderøven’ Erichsen.

Det er kun et år siden, at Michelin-kokken Christian F. Puglisi etablerede gården Farm of Ideas, der ligger uden for Lejre og producerer bæredygtige råvarer til hans restauranter Relæ, BÆST, Manfreds og Mirabelle.

For at fejre, at Farm of Ideas nu står på egne ben og viser vejen for mødet mellem gastronomi og landbrug, inviterer Puglisi under Copenhagen Cooking landmænd, stjernekokke, foodies og lokale beboere til to dages festival på sin gård.

- Vi vil gerne fejre, at vi er kommet godt i gang med at producere vores egne råvarer af fantastisk kvalitet.

Festivalen er et møde mellem den internationale gastronomi og lokalsamfundet omkring gården, hvor vi producerer råvarerne. Vi vil gerne vise, at dette samarbejde er en ny vej frem, siger Christian F. Puglisi.

Udover det gratis program er der mulighed for at deltage i særevents med begrænset plads, hvor man skal købe billet i forvejen via madbillet.dk. jb@okologi.dk

MAD & MARKED

18. august 2017 nr. 615

ØKOLOGI & ERHVERV

21

Kunder kan betale med kontanter eller mobile pay, men trods selvbetjening er der stort set intet svind i form af tyverier fra den videoovervågede butik, fortæller daglig leder Dorrit Andersen.

Gårdbutik i gammelt hønsehus Axel Månsson har forvandlet sit ældste hønsehus til et stort oplevelsescenter med eventhal, stor gårdbutik, køkken og café

Sortiment Egne produkter: ɻ Æg, grøntsager, kål og salat

GÅRDBUTIK TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Et af landets største frilandsgartnerier, Axel Månsson A/S, oplever voksende salg i nyindrettet gårdbutik, som både fungerer som forretning og showroom.

Butikken er baseret på selvbetjening og holder åbent alle ugens dage fra 07.00-20.00. Alligevel viser erfaringerne, at svind på grund af tyveri stort set ikke er noget problem. Den største udfordring er derimod kundernes uvidenhed om, hvordan de skal bruge de mange nye typer kål og salat fra Månssons demohave, som bliver testet i gårdbutikken.

- Vi holder åbent hele året, så det er vigtigt, at der altid er noget at komme efter, så det er en god oplevelse at besøge butikken, siger Axel Månsson, der uden for den danske sæson er nødt til at sælge importvarer.

Alligevel lå salget stabilt hen over vinteren, og de seneste to måneder har det slået rekord.

Renoveret for tre mio. kr.

Når kunderne kommer ind i den store gårdbutik, er det vanskeligt at forestille sig, at de 800 nyrenoverede kvadratmeter, som også rum-

Gårdbutik er både forretning og showroom for Axel Månsson. mer et stort køkken, en café og en afdeling med toiletter og depotrum, gennem 30 år har fungeret som hønsehus.

- Det er også kun ydervægge og spær, som er tilbage, og når håndværkerne er helt færdige, tror jeg, at ombygningen løber op i tre mio. kroner, siger Axel Månsson fra cafébordet, hvor han byder på æblemost fra Henning Bæk Hansens fynske æbleplantage.

Han er en af de producenter, som Aksel Månsson får varer fra for at sikre et bredt sortiment og en kontinuerlig høj kvalitet af frugt og rodfrugter, som han ikke selv producerer på de 16-1700 ha, som Axel Månsson A/S driver.

Nedrivning eller nyt liv Tilbage i 1981 blev bygningen oprindeligt opført som hønsehus med plads til 9.000 høns, men i 2011 var det slut med æg og høns. Med etagehusenes indtog var hønsehuset blevet utidssvarende, og det efterlod

Andres varer: ɻ Gartneri Garland: tomater, agurker og blomster m.m. ɻ Gartneriet Marienlyst: diverse rodfrugter ɻ Allesø Frugt: most og frugt ɻ Aurion: diverse kornprodukter ɻ Engmark Is

Kunder kan betale med kontanter eller mobile pay, men trods selvbetjening er der stort set intet svin i form af tyverier fra den videoovervågede butik.

Axel Månsson med to alternativer.

- Enten skulle jeg Ànde en anden og bedre anvendelse af huset, eller også skulle det rives ned, I dag er han glad for, at han beholdt hønsehuset, som håndværkerne snart er færdige med at bygge om til en enhed, som den daglige leder Dorrit Andersen betegner som et oplevelsescenter med stor gårdbutik og café med tilhørende køkken, som laver mad til små og store arrangementer.

Når håndværkerne er helt færdige, planlægger hun at øge butikkens sortiment.

skal lejes ud til store arrangementer og benyttes til at huse de mange rundvisninger m.m., som danner en del af forretningsgrundlaget for det seneste skud på Månsson-koncernen.

- Alt det, vi har med at gøre, skal helst løbe rundt, men det kan godt være, at grossistvirksomheden skal betale lidt til gårdbutikken for markedsføringsværdien, da den er med til at give et godt billede af vores produkter – både over for private kunder og professionelle indkøbere, siger Aksel Månsson.

Plads til store og små events Alle gulvene har været brækket op.

De er blevet isoleret og forsynet med gulvvarme for at sikre en passende temperatur året rundt.

I øjeblikket er håndværkerne ved at lægge sidste hånd på en 400 kvadratmeter stor ’multihal’ med indgang fra caféen. Tidligere udgjorde hallen hønsenes skrabeareal, men fremover er det planen, at hallen

Succes med selvbetjening Siden åbningen sidste år har butikken stort set kørt uden bemanding, og det bliver det næppe ændret på lige med det samme.

- Vi kan tydeligt mærke, at hvis butikken er bemandet, så vi kan vejlede kunderne, som ofte ikke ved, hvordan de skal bruge vores mange nye produkter fra demohaven, så bliver der solgt mere. Der er ikke

mange kunder, som ved, hvordan de skal bruge et glaskål, men når først de har fået en smagsprøve kommer de igen og igen, og børnene er vilde med det.

- Derimod er det minimalt, hvad der bliver stjålet, selvom butikken er uden bemanding, og svindet kan slet ikke betale, hvad det koster at have en ansat, siger Axel Månsson.

Det handler meget om branding Samtidig sparer butikken en del tid for kontorpersonalet, som tidligere ofte skulle tage sig af private kunder, som kom for at købe et kålhoved.

For en virksomhed, som årligt sælger økologiske æg og grøntsager til detailhandlen og eksporterer for ca. 150 mio. kr., fylder omsætningen i gårdbutikken dog ikke meget.

- Gårdbutikken handler meget om branding. Forbrugerne vil gerne tættere på produktionen, og vi kan mærke, at de kigger mere efter vores varer ude i butikkerne, når de har besøgt os.

22

ØKOLOGI & ERHVERV

18. august 2017 nr. 615

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED 24.-25. august. Bite Copenhagen 2017. Helt ny fødevareudstilling med mere end 100 af madbranchens mest progressive aktører.

Forum Copenhagen, Julius Thomsens Pl. 1, 1925 Frederiksberg C. Se mere på bitecopenhagen.dk.

26. august kl. 11.00. Valg af avlerrepræsenter til Bevaringsudvalget. Se nærmere på lbst. dk/nyheder-og-presse, se under Landbrug - Dyrehold. Arr: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

27. august fra 10-16. Grøn Festival med blandt andet udstilling af økologiske og bæredygtige produkter, underholdning, smagsprøver og aktiviterer for hele familien. Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder. Se programmet på okologienshave.dk/groen-fe-

September

9.-16. september. Aalborg Bæredygtighedsfestival med fokus på de mange bæredygtige tiltag, der foregår rundt omkring i Aalborg Kommune inden for miljø og social ansvarlighed. Arrangementerne omhandler bl.a. transport, økologi, bæredygtigt byggeri, urban farming, vindenergi og meget mere. Se mere på bæredygtighedsfestival.dk. Arr: Center for Grøn Omstilling.

1.-3. september. Food Festival i Århus - et sansefyldt, folkeligt event med fokus på gastronomi og nordisk madkultur. Tangkrogen v/ Marselisborg havn, Århus. Se meget mere på foodfestival.dk

23.-24. september. Konference om klima, økologi og merværdi i Odsherred. Aksen, Centervejen 91, Asnæs. Se mere på biletto.dk.

Arr: Økologisk Odsherred.

stival-2017. Arr: Økologiens Have.

31. august kl. 19. Selvforsyning på 200 m2. Gå inspiration og lærdom til, hvordan man på begrænset plads kan dyrke sin egen mad.

Harmonivej 12, 3650 Ølstykke.

Se nærmere på merelivihaven.dk/ kalender. Arr: Mere Liv i Haven, Praktisk Økologi.

2.-3. september. Økologisk Høstmarked 2017. Læs mere på hostmarked.dk. Arr: Økologisk Landsforening.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Nyt græs til kalvene hver dag Kom på bedriftsbesøg og se, hvordan holistiske afgræsningssystemer til kviekalve kan være med til at holde parasittrykket nede og øge dyrenes trivsel på græs.

Tid: 23. august kl. 10.00 - 12.00 Sted: Morten Kjærgaard, Tøndingvej 7, 6862 Tistrup Tilmelding på okologi.dk/kalender Økologisk Høstmarked 2017 Økologisk Høstmarked er hele den økologiske branches fælles høstmarked, hvor man kan opleve alt fra små familiedrevne landbrug til store godser. Med markdrift, kødkvæg, mælkeproduktion, frugt og grønt, får, geder og mange andre dyr er Høstmarkedet et vindue til Danmarks økologiske spisekammer. Økologisk Høstmarked 2017 gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med økologiske værter i hele landet.

Læs mere på hostmarked.dk Tid: 2.-3. september Sted: Hele landet Forbedret sædskifte og proteinforsyning af fjerkræ Kom til workshop og få viden og værktøjer til at proteinforsyne økologiske fjerkræ og samtidig forbedre sædskiftet med bælgsæd. Få indblik i nye koncepter for at producere proteinrigt grovfoder, herunder dyrkning og placering af grovfoderafgrøden i sædskiftet, høst og konservering af foderet samt resultater af analyser og prøvefodring med forskellige typer grovfoder.

Tid: 21. september kl. 13.30 – 17.30 Sted: Skærlund Skolevej 20, 7330 Brande Tilmelding på okologi.dk/kalender

råd til hvad der passer til de enkelte salater.

Salatsnedker. Ditte Ingemann.

250 s. 270 Kr. Politikens Forlag.

100 opskrifter på sprøde, sunde og saftige salater, der kan (næsten) alt. Det skal være, så en dag uden salat mangler noget vigtigt.

Der er så mange muligheder for at variere indholdet i salatskålen, så hvorfor ikke gøre det til en oplevelse, man glæder sig til?

Bogen indeholder desuden opskrifter på tilbehør og toppings som brød, hummus, saltede mandler, bagte tomater og forskellige dressings – og

Hvor kommer osten fra? Bjarne Larsen. 38 s. 149,95 kr. Forlaget mellemgaard.

Højtlæsningsbog for 5-7årige med detektiverne Jane og Simon, der har besluttet sig for @S ƥ MCD TC @E GUNQC@M NRSD bliver fremstillet.

Hvad der gør, at nogle oste er økologiske, ved de godt, men hvordan bliver mælk til ost? #D ƥ MCDQ GTQSHFS TC @E @S L@M ikke bare lige kan vade ind på et mejeri og kigge, så de er M³CS SHK @S ƥ MCD ROHNMTCRSXQDS frem.

AB

Nyt på hylderne Ny økologisk grød og smoothies til de mindste Børn har som bekendt behov for energi, der sikrer en god og sund TCUHJKHMF -T K@MBDQDQ QK@ !@AX ,D CDQENQ DM FNC MXGDC SHK ENQ

ældre med små poder. Serien til de mindste udvides nemlig med ƥ QD OQ@JSHRJD STADQ RNL CT J@M RDQUDQD RNL DS LDKKDLL KSHC CDQ

hjemme eller på farten, og som bidrager til en nærende og velRL@FDMCD JNRS SHK A@AXDQ EQ@ L MDCDQ

Godt fra start som økolog Økologisk Landsforening inviterer alle nye og kommende økologer til Godt fra start møde med rundvisning på en økologisk bedrift, faglige oplæg om økologi i praksis, regler, kontrol og rådgivning og med mulighed for at danne lokalt samarbejde med kolleger. Møderne afholdes: • • •

2. oktober: Brunholm Gårdbutik, Hjortholmvej 20, 9541 Suldrup 3. oktober: Engmark Is, Engmarksvej 2, 7323 Give 4. oktober: Aurion, Guldagervej 525, 9800 Hjørring

Alle dage 08.30 – 16.00. Se program på okologi.dk/kalender Tilmelding hurtigst muligt med navn og tlf. til jbp@okologi.dk Økologikongres 2017 Kom til Økologikongres 2017, få ny inspiration og vær med til at diskutere økologiens udvikling i Danmark og Europa! Igen i år arbejder vi for at arrangere kongres til gavn for alle led i den økologiske fødekæde fra jord til bord.

Tid: 28. – 29. november Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

#D MXD STADQ E R RNL ETKCJNQMRFQ³C DKKDQ XNFGTQSRLNNSGHDR H praktiske klemmeposer, så børnene selv kan holde og spise dem.

KKD ƥ QD U@QH@MSDQ DQ R@LLDMR@S R CD A CD HMCDGNKCDQ FNCD M¡QHMFRRSNƤ DQ NF R@LSHCHF TCENQCQDQ CHS A@QMR RL@FRK³F #D ƥ QD RL@FRJNLAHM@SHNMDQ DQ XNFGTQSRLNNSGHD LDC ¡AKD AKNLLD NF J@MDK XNFGTQSRLNNSGHD LDC Q³CADCD O@RSHM@J NF A@RHKHJTL fuldkornsgrød med solbær og vanilje og fuldkornsgrød med sød J@QSNƤ DK FTKDQNC NF HMFDE¡Q

18. august 2017 nr. 615

ØKOLOGI & ERHVERV

23

$1121&(5 ɽ

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller Find vej til lokal økologi på www.lokaløkologi.dk

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

KORT & GODT

Kig efter de økologiske spisemærker, når du spiser ude Læs om de økologiske spisemærker på

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

www.oekologisk-spisemaerke.dk

ØKOLOGI

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

ØKOLOGI

ERHVERV

Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Er du klar til efteråret? Er der noget, du skal have købt - eller solgt? Mangler du noget at give dig til? Har du et hjørne jord, du vil leje ud? Mangler du ..........

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler man noget eller bare vil se, hvad andre har til salg, så er det her, man kigger.

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

ERHVERV

De næste numre Udkommer 1. sept.

15. sept.

29. sep.

13. okt.

3. nov.

17. nov.

1. dec.

15. dec.

Annoncedeadline 22. aug.

5. sept.

19. sep.

3. okt.

24. okt.

7. nov.

21. nov.

5. dec.

Nr. 616 617 618 619 620 621 622 623

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

Gratis omlægningstjek til økologer, der overvejer at lægge om til biodynamisk drift.

Ring eller skriv og hør hvad der skal til, og om det passer til dig og din bedrift.

Kontakt Klaus Loehr-Petersen på 8619 9445 eller klaus@biodynamisk.dk

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

Se også vores nye korte video lm om biodynamiske emner på www.biodynamisk.dk

Bestil annonce på 4190 2006 eller ab@okologi.dk

Venlig hilsen Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Økologiens Hus, Åbyhøj

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

Biodynamiske omlægningstjek er støttet af projektmidler fra Fonden for økologisk landbrug

Se også kalenderen på okologi.dk/landbrug/kalender

18. august 2017 nr. 615

ØKOLOGI

ERHVERV

Økoturisme hitter Det Økologiske Erhvervsteam har foreslået, at økologi med fordel kan bruges til at tiltrække turister. Økologi & Erhvervs redaktion er enige. Vi elsker, når ferien har økologisk islæt Redaktionens landbrugsfaglige journalist har i år tilbragt en del af sin sommerferien i en hobbithytte på kanten af halvøen Setúbal i Portugal.

Stedet er ejet af portugiseren David og hans spanske kone Marta, der har valgt at Áytte fra hektiske Lissabon til det stille liv ved kysten for at drive økoturisme. Ferien gik blandt andet med at høste auberginer, solmodne bøftomater og velduftende krydderurter fra parrets økologiske højbede, som efter tilberedning blev nydt til solnedgangen over Atlanterhavet.

Redaktøren har i år forkælet sig selv et par dage på Henne Mølle Å Badehotel, hvor guldspisemærket og Vesterhavets bølger gjorde godt for sjæl og krop.

Vi er sikre på, at Det Økologiske Erhvervsteam har ret, når de anbefaler økologi som trækplaster for turister. Turisme og økologi kan gavne hinanden gensidigt. Ude i Verden er økologerne langt fremme. Og vi har som billederne viser - stort held med at Ànde spændende, økologiske ferieoplevlser overalt, vi kommer frem. ib@okologi.dk

ENERGI SÆT AUTOMATISK STYRING PÅ KORNBLÆSEREN

Hosh Jasmin. Bethlehem, Palæstina.

Hobbithytte. Setúbal, Portugal.

LindenGut. Dipperz, Tyskland.

Henne Mølle Å Badehotel. Henne Strand.

JORD OG PLANTER FLYT GRØNGØDNINGEN

VIRKNING Fugtstyring på korntørringsanlægget forhindrer overtørring og sikrer, at der kun blæses, når luften reelt har tørrende effekt. At rense vingerne sikrer, at blæseren fungerer optimalt, og at energiforbruget svarer til effekten. Ved brug af hygrostat (indstillet til 70 % luftfugtighed) på en bedrift med et udbytte på 7.000 hkg/år, spares 70 % energi eller 7 ton CO2/år.

VIRKNING Grøngødning tilfører kulstof til jorden og kvælstof til den efterfølgende afgrøde.

Derved kan forbruget af husdyrgødning nedsættes eller helt undgås. Ved at flytte en del af grønmassen til en anden afgrøde øges gødningseffekten, og behovet for husdyrgødning nedsættes yderligere. Grøngødning virker samtidig som katalysator for bedre jordfrugtbarhed.

Kornet bliver hurtigst muligt nedtørret med det mindst mulige energiforbrug med en hygrostat. Foto Gunnar Smith.

I PRAKSIS Per Andersen opsatte en billig hygrostat, som er beregnet til badeværelser, for at styre blæseren i sit korntørringsanlæg. Prisen var godt 2.000 kr. Før kontrollerede Per Andersen hele tiden den relative fugtighed på DMIs hjemmeside for at undgå, at blæseren kørte unyttigt. Nu sætter blæseren selv i gang. Per Andersen kunne også have valgt en mere professionel løsning fra de etablerede korntørringsfirmaer, men til hans relativt lille anlæg var denne løsning ideel.

FAKTA Ligevægtsforholdet mellem luftens relative fugtighed og luftens temperatur bestemmer reelt, om der sker en nedtørring. Der bør i hovedkanalen sættes en hygrostat, der styrer blæser og evt. varmekilde efter behov. Derved bliver kornet hurtigst muligt nedtørret med det mindst mulige energiforbrug. En føler i selve kornet sikrer, at kornet ikke overtørres eller mister vægt og værdi. Placer altid indsugningen på bygningens sydside, hvor luften er varmest. Lad aldrig kornet tørre med fugtig ”genbrugsluft” fra selve tørreriet. Rens altid kornet, da ukrudtsfrø og grønskud indeholder mere vand end selve kornet. ØKONOMI. Investeringen er op til 10.000 kr. For en bedrift med 7.000 hkg til oplagring/år vil der være en besparelse på knap 15.000 kr./år.

KLIMAEFFEKT: 7 TON CO2/ÅR KAN DER SPARES VED AT STYRE BLÆSER OG VARME MED HYGROSTAT, VED ET ÅRLIGT UDBYTTE PÅ 7.000 HKG KOM I GANG Kontakt din energirådgiver. Læs Grøn Viden Markbrug nr. 282 – Tørring af korn i lagertørringsanlæg, Danmarks JordbrugsForskning, 2003.

Udbringning af grøngødning på Haxholm Gods.

Foto: Joachim Kjeldsen.

I PRAKSIS Planteavler Tage Fisker driver 160 ha for godset Haxholm ved Langå. Han har erstattet svinegylle med mobil grøngødning ved at tage et slæt på grøngødningsafgrøden om efteråret og flytte grønmassen til en nærliggende mark, hvor der skulle sås vinterrug. Tyve ton grøngødning bliver spredt og nedmuldet pr. hektar i forventning om at kløvergræsgrøngødning kan fuldgøde vinterrug. Kvælstofindholdet i grønmassen blev målt til 5,65 kg total N/ton, med et lavt ammoniumindhold.

FAKTA Friskt og ensileret kløvergræs fungerer godt som gødning. Typisk er første års udnyttelse af kvælstof fra nedmuldet grønmasse 50 %. Grønmassens C/N-forhold har stor betydning for virkningen, og grønmasse fra første slæt omsættes langt hurtigere end fra de øvrige slæt. Kløvergræsensilage indeholder typisk 10 kg total N, 2 kg fosfor og 10 kg kalium. Frisk grønmasse indeholder ca. det halve, og ren rødkløver ca. det dobbelte. Omsætningen af grønt materiale kræver fugtige forhold, og massen skal altid nedmuldes. Grøngødning kan med fordel ensileres og spredes om foråret før vårsæd for at sikre synkronisering med afgrødens behov, høj kvælstofudnyttelse og mindst mulig lattergasudledning. ØKONOMI For Tage Fisker kostede grøngødningen ca. 36 kr./kg udnyttet N og svinegyllen 9,5 kr./kg. Prisen på 36 kr./kg. kan nedsættes ved at bruge grøngødning fra tidlige slæt eller øge rødkløverandelen.

KLIMAEFFEKT: 4,37 KG CO2 KAN SPARES FOR HVERT KILO AMMONIUM, DER UDNYTTES BEDRE KOM I GANG Kontakt din økologirådgiver. Se okologi.dk (søgeord: grøngødning)

Bliv klogere på klima Økologisk landbrug kan med fordel tage ansvar for klimaindsatsen ved at:

KLIMAKATALOGET ER UDARBEJDET I PROJEKTET FORSTÆRKET KLIMAINDSATS I ØKOLOGISK LANDBRUG, SOM ER STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, DEN EUROPÆISKE FOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET.

ɻ Reducere brug af fossil energi ɻ Øge vedvarende energiproduktion ɻ Effektivisere udnyttelsen af kvælstof ɻ Forbedre jordens frugtbarhed

Økologisk Landsforening har i projektet Forstærket klimaindsats i økologisk landbrug lanceret et nyt Klimakatalog, der beskriver 40 klimatiltag. Tiltagene ønkan give inspiration til, hvordan det økologiske landbrug kan øge indsatsen for et bedre klima.

I Økologi & Erhverv præsenteres tiltagene løbende.

Klimakataloget kan også Àndes på okologi.dk.