På få år har træerne fjernet problemet med varmestress hos grisene på Ulvehøjgaard. Især i en tørkeperiode som den i juni har træerne været en gevinst for dyrenes velfærd.
Tema om tørke, s. 4-9
haft dyrevelfærd som tema, men da tørken bare varede ved, stod det klart for os, at vi måtte ændre fokus.
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Oprindeligt skulle denne avis have
Selvom man skal være varsom med at koble enkelte vejrbegivenheder sammen med klimaforandringerne, er disse tørkeperioder desværre helt i tråd med klimatologernes forudsigelse om, at der går færre år mellem længerevarende tørke i takt med den globale opvarmning.
Vi kunne fylde siderne med den ene problematik efter den anden
I en krisetid som denne kan man altså komme ud på den anden side med flere gode værktøjer i hånden end før.
- og det gør vi da også indimellem - men vi har i dette nummer gjort ekstra meget ud af at se på, hvilke løsninger der kan hjælpe det økologiske landbrug med at være mere tørkeresistent i fremtiden.
Vi skriver både om, hvordan skovlandbrug kan bidrage til skygge for dyrene og dermed øget dyrevelfærd, hvilke forholdsregler man bør tage som mælkeproducent, og hvordan økologer kan få et mere sikkert udbytte ved hjælp af multiafgrø-
der i marken. Fordelen ved disse løsninger er, at de faktisk hjælper på flere områder: Træerne gavner ikke kun dyrene, men lagrer kulstof, kan bidrage med foder, opsamler overskydende næringsstoffer og øger biodiversiteten. Multiafgrøder sikrer ikke kun landmandens udbytter, men kan også lagre mere kulstof i jorden og øge biodiversiteten.
Så i en krisetid som denne kan man altså komme ud på den anden side med flere gode værktøjer i hånden end før.
FORPERSONENS ORD
Tørkeindekset er, sammen med yr.no og DMI.dk, blevet det site, vi slår op på, inden vi stikker fødderne i arbejdsstøvlerne og tager den første slurk af morgenkaffen. Med en indekspil, der nærmest er groet fast på 10, og et fravær af betydelig regn i ugevis står vi i det økologiske landbrug med udfordringer, der ikke kun mærker vores dyr og planter, men også det vi værner om i økologien; nemlig dyr som fodres så naturligt som muligt og frø, samt plantesorter, der gror, uden at vi trækker for meget på vandings- og jordressourcer.
Græsset til vores dyr vokser ikke,
når det er så tørt. Det gør, at vores dyr ikke kan hente nok mad i kløvergræsmarkerne, men det betyder også, at vi ikke kan få hentet de slæt hjem, som skal sikre grovfoder til hele vinteren. Nogle har endda måttet sende dyrene ud at græsse i kornmarken, hvilket er af nød, og fordi vi holder fast i, at vi ikke vil fodre med konventionelt grovfoder.
Det er godt, at vi holder fast, men det er selvsagt ikke godt for pengepungen hos landbrugeren.
Hos vores plante- og grøntsagsavlere smider hestebønnerne blomsterne, løgene går i stok, og kartoflerne er små og få på planten.
Vandingsmaskinerne kører alt det, de kan og må, og mange har nået deres vandingskvoter og sætter deres lid til, at kommunen kan og vil hastebehandle dispensation for yderligere vanding. Jorden er stenhård, og den smule regn, vi får, fugter overfladen, men få centimeter nede er der stadig knastørt.
I foreningen knokler vi på for, at der bliver lavet mere smidige systemer, som har et længere perspektiv
Selv om vi kan pudse glorien, når vi snakker hensyn til grundvand, glade naturlige dyr, natur og biodiversitet, så har vi til stadighed ploven og radrenseren i jorden for at komme ukrudt til livs.
end fra år til år. Denne tørke er ikke en del af en tiårs-hændelse - det er noget, vi vil se med kortere og kortere intervaller i nær fremtid.
Ovenstående lyder nærmest som en passus fra Det Gamle Testamente, hvor naturkatastrofer var straffen for, at menneskene ikke havde opført sig efter bogen. Og vi kan måske med rette sige, at det, vi oplever nu, er planetens straf for, at vi ikke har opført os over for Jorden, som vi burde.
At vi generelt som menneskehed har toldet på jordens ressourcer og har taget for meget uden at give nok tilbage.
Vi økologer hævder jo at gøre det bedre end andre, især når det kommer til jordens beskaffenhed, så hvor efterlader det os i denne situation?
Det sætter os præcis der, hvor vi skal gøre det endnu bedre for og med vores jord.
Selv om vi kan pudse glorien, når vi snakker hensyn til grundvand, glade naturlige dyr, natur og biodiversitet, så har vi til stadighed ploven og radrenseren i jorden for at komme ukrudt til livs. Frugtbarhed i jorden og nænsomhed i dyrkningen for at fremme mikroliv, svampehyfer og iltrig struktur er det, der kan være med til at gøre vores jord bedre til at stå imod de ekstremer vejret vil byde på de kommende år.
En frugtbar og plantedækket jord er ikke kun bedre til at holde på fugt og dermed modstå tørkeperioder bedre, den er også langt bedre til at binde kulstof og mindske CO2
Resiliens i vores dyrkningsformer er
rykket helt frem på dagsordenen, og heldigvis har vi ikke sovet i timen.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug er nogle af de fremmeste, når det kommer til at udforske alle de bæredygtige håndtag, vi kan gribe og gøre i.
Vores landbrugsmedlemmer lægger nysgerrigt mark og arbejdskraft til de vildeste forsøg, så vi sammen sætter jordfrugtbarhed på dagsordenen i et fælles ønske om at sætte maskinen mindre i jorden og lade planter, kompost og mikroliv gøre et større del af arbejdet, står højt.
For som jeg plejer at sige: Økologi er ikke en religion, men er det allerbedste redskab til at omstille vores landbrug og fødevareproduktion. Og lige nu er økologien og økologerne (på trods af den modstand fra klima og vejrlig, der for den største del er forårsaget af andre dyrkningsformer end den økologiske) i en rivende udvikling.
Og det er en nødvendighed, at vi lægger os i selen, for vi skal blive dygtigere, vi skal gøre det bedre. Det beder fremtiden og de kommende generationer os om.
UDGIVER Økologisk Landsforening
Agro Food Park 26 8200 Århus
Tlf. 8732 2700
www.økologi.dk
UDKOMMER
10 udgivelser årligt
Oplag 2.300
ISSN 2596-8181
REDAKTION
Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk, 4190 2005
Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk, 2889 9868
Uffe Bregendahl, journalist ubr@okologi.dk, 2542 9317
ABONNEMENT Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms). Bestil på hmo@okologi.dk
Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk
TRYK OTM Avistryk, Ikast
Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.
Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
DEBATINDLÆG
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk
Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.
Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.
TEMA: TØRKE
Overstiger varmen 20 grader, begynder det at påvirke malkekoen negativt
Læs også:
Tema: Tørke
Side 4-5
- Træer redder grise i tørken
Side 6-7
- Landmændene skal vænne sig til tørkeperioder
- ICOEL: Tip til tørken
Side 8-9
- Flere afgrøder på samme mark kan forebygge tørkeproblemer
- Sprøjtefri jordbæravler tacklede tørken
Blade på grisenes menu
- FAGLIGT TALT: Jordfrugtbarhed mod tørken
Mark & Stald
Side 10-11
- Lempede regler skulle give 300 øko-honningproducenter, men har kun givet 12
Side 12-13
- Nu kan økologer få et gratis udviklingstjek
- Nyt tilbud skal fremme naturen i det økologiske landbrug
- ICROFS: Avl for gladere grise i stalden
Nyt forskningscenter skal undersøge vådområders klimaeffekt nærmere
Politik & Udvikling
Side 14-15
- Verdens arter har det langt værre, end eksperter hidtil har troet
- Pesticider presser viben og sanglærken
- Regeringen udskyder plan for plantebaseret mad
Side 16-17
- Ny strategi skal skaffe mere kapital og jord til øko-fond
- Knap seks mia. kr. skal få livet tilbage i det danske vandmiljø
Køkkener på lærerigt visit i Månssons salatmarker
Mad & Marked
Side 18-19
- MARKEDSKLUMME: Ny energi og optimisme i foodservice
- Økologisk succes i Gudhjem
- Både Netto og Rema 1000 tror på vækst i det økologiske salg i 2023
- Coop forventer en lille tilbagegang
Side 20-21
- Producenter af økologisk frugt og grønt skal blive bedre til at vise flaget
Side 22
- Vild Is har succes med lokale bær i Cold Hawaii
Vores økologiprocent ligger allerede i dag meget højt med et gennemsnit på over 75 pct. på Løgismose-fødevarer. Når vi sætter et mål om 90 pct., er det et signal om at give forbrugerne mere økologi – ikke mindre.
JESPER UGGERHØJ, ADM. DIREKTØR I LØGISMOSE, FORTÆLLER OM VIRKSOMHEDENS AMBITIONER FOR ØKOLOGIEN, I EN TID HVOR ØKO-ANDELEN FALDER.
6,4
mio. euro ekstra kan danske landmænd se frem til, hvis EUKommissionens forslag om ekstra midler til landmænd, der er påvirket af klima-begivenheder og andre handelsrelaterede problemer, vedtages.
1. Pesticidforbruget i kaffeproduktionen er stukket af, og det gør flere og flere mennesker syge
2. Øko-jord dyrkes nu konventionelt, efter at Naturstyrelsen har overtaget
3. Nye nordiske kostråd: Spis primært plantebaseret
4. Nu bliver det forbudt at sprøjte ved visse drikkevandsboringer
5. Lempede regler skulle give 300 økohonningproducenter, men har kun givet 12
Læs flere nyheder på www.økonu.dk
De høje temperaturer presser søerne, og derfor er der hos griseproducenten Ulvehøjgaard gjort meget ud af at plante skyggetræer. På få år har træerne her fjernet problemet med varmestress, der før betød, at dyrene kunne få problemer med at fare deres grise i varmen.
Der burde egentlig gå op mod 80 søer med deres flok af smågrise rundt på marken. Men den tørre, solbrændte mark ved Brørup er stort set tom.
Den ubarmhjertige sol har fået søerne til at trække ind til deres hytter i skyggen under rækkerne af poppeltræer og deres livgivende skygge, der kan redde liv.
Siden Brian Holm og hans kone Ingeborg Aamand Holm besluttede sig for at plante rækker af poppeltræer og placere hytterne under træerne ved markerne ved deres økologiske grisebesætning, har de stort set helt undgået problemer med varmestress.
»Når det var varmt, oplevede vi, at en del søer fik varmestress, der betød, at de kunne ligge på marken og stønne i varmen. Det gav dem problemer, når de skulle igennem den kraftanstrengelse, det er at fare et kuld grise, og de måtte have hjælp. I
dag ligger søerne næsten altid inde under træerne, når det er varmest midt på dagen, og vi ser faktisk slet ingen med varmestress,« forsikrer
Brian Holm.HVER SIN PARCEL
Nogle enkelte søer og deres grise vælter sig i mudderet i deres helt private sølehul.
Hver grisefamilie har sin egen fold på ca. 300 m2 med egen hytte i skygge under træerne, og på den åbne mark
Da
BRIAN HOLM,
i den anden ende af deres parcel har de sølehullet.
Marken er delt ind i småparceller med et lavt trådhegn, der betyder, at søerne bliver på deres areal, mens grisene frit kan løbe under og ud blandt de andre smågrise på marken.
»Det er ligesom en stor børnehave, hvor grisen kan rende fra rød til blå stue, som det passer den. Men den vender altid hjem til sin mor
igen,« siger Brian Holm.
»Når en so giver mælk, kan den mærke, om der er flere eller færre grise, end der burde være, og så holder den op med at give mælk. Enten indtil alle grise er hjemme, eller til en, der er på besøg, er taget hjem til sin egen mor igen,« forklarer han.
TRYKKET AF VARMEN
Manglen på nedbør betyder at grisene ikke får så meget føde ud af at rode i jorden, og derfor bliver medarbejderne nødt til at ændre på styrken i den fodersammensætning, søerne får i deres trug. Ellers er det ikke tørken i sig selv, men de høje temperaturer og den stærke sol, der får søerne til at ændre adfærd.
»Søerne har det egentlig slet ikke bedst om sommeren, hvor de bliver sløve. De er mest aktive, når det er omkring 10 grader, og så går de oftere ind til grisene og lader dem patte. Her i varmen går der længere tid mellem, at søerne går ind til deres grise i hytterne, og grisene skal vænne sig til at spise mere hos deres mor, mens det er køligt om aftenen og om morgenen.«
TILNÆRMET NATUR
Grise er et skovdyr, og derfor giver det god mening for Brian Holm at tilstræbe et naturligt habitat, selv om han godt selv er klar over, at der er stykke vej fra søernes 300 m2 med piletræer og mudderhul til et frit liv som vildsvin i en skov.
»Vi prøver på at give dem en form for natur, så de kan tilnærme sig en naturlig adfærd, og jeg synes faktisk, at grisene har taget mod systemet med træerne med bravour,« siger Brian Holm.
»Den første gris, vi lukkede ud på marken, nedstammede fra flere generationer af grise, der var vokset op i en stald af beton. Alligevel var det første, den gjorde, at stikke trynen i jorden og begynde at rode, hvorefter den lagde sig over i sølebadet og tog sig et bad. Det, synes jeg, var imponerende.«
10 UGERS FRAVÆNNING
På Ulvehøjgaard får smågrisene lov til at gå minimum 10 uger hos deres mor, før de bliver vænnet fra. EU’s øko-regler siger seks uger, men hos Friland, som aftager deres slagtegrise, er det et krav, at grisene er mindst syv uger gamle, før de bliver vænnet fra. Nogle af de større griseproducenter som Ulvehøjgaard har altså valgt
at strække den endnu længere.
Når grisene efter 10 uger bliver skilt fra deres mor, bliver halvdelen sendt ud på specielle marker for slagtegrise, mens resten kommer på stald med adgang til udearealer.
SPRØJTEGIFTE DUEDE IKKE
Brian Holm startede som konventionel landmand, dengang økologien ikke var så langt fremme, men valgte
hurtigt at begynde omstillingen til økologi.
»Da jeg sad på traktoren og skulle til at sprøjte med kemikalier, duede det bare ikke for os. Det var noget rigtig skidt, kunne jeg mærke.«
VELFÆRD FOR ALLE PARTER Sammen med sin kone begyndte han først at producere ’englandsgrise’ der skulle have mere plads end de kon-
jeg sad på traktoren og skulle til at sprøjte med kemikalier, duede det bare ikke for os.
ØKOLOGISK GRISEPRODUCENT
ventionelle, men familien manglede stadigvæk at komme af med sprøjten.
Derfor slog de til, da de fik mulighed for at levere økologiske grise i 1997. Siden har familien været økologer. Samtidig opbyggede hans kone Ingeborg Aamand Holm en hønseproduktion, og det var til hønsene, de plantede de første træer.
»Vi så, hvor godt hønsene havde
det, og så snakkede vi om, hvordan vi kunne give grisene samme mulighed,« fortæller Brian Holm.
PLANTEDE
De første træer var piletræer, som de plantede i 2009, men med tiden er det altså blevet systematiseret, så de nye fortrinsvis er poppeltræer plantet i lange rækker på markerne.
Fra 2018 er træerne blevet plantet
Den første gris, vi lukkede ud på marken, nedstammede fra flere generationer af grise, der var vokset op i en stald af beton. Alligevel var det første, den gjorde, at stikke trynen i jorden og begynde at rode, hvorefter den lagde sig over i sølebadet og tog sig et bad.
BRIAN HOLM, ØKOLOGISK GRISEPRODUCENT
i fire rækker, og hytterne er flyttet fra markerne ind under træerne.
»Det er ikke sådan, at vi foregøgler os, at vi har lavet rigtig natur. Det her er en industri med økologisk landbrug, og vi har rigtig mange dyr. Men vi kunne se: ’Hold da kæft, hvor det virkede’. Og for os gav det, hvad jeg vil kalde menneskevelfærd. Det var rigtig godt at se på.«
Undervejs har familien på Ulve-
For os øger systemet velfærden både hos dyr og mennesker.
BRIAN HOLM,
højgaard fundet ud af, at systemet med træerne faktisk også er med til at binde kvælstof og kulstof i jorden, og at det også er godt for biodiversiteten.
»Her er rigtig mange fugle og insekter. Lige nu har vi faktisk et insektnet siddende i træerne fra Københavns Universitet, der undersøger, hvad der er af liv hos sådan en flok grise i træerne i sammenligning
med træer uden grise. Det er smadderspændende,« siger Brian Holm og tilføjer:
»For os øger systemet velfærden både hos dyr og mennesker. Og vi tror på, at noget som det her på lang sigt kan blive noget, man stiller som krav: At produktionsdyr, som vi har, skal have en mulighed for en form for mere naturlig adfærd. Og det, vi har, gør mig jo glad i låget.«
Forskere forventer, at tørkeperioderne bliver længere i takt med den globale opvarmning.
KLIMAFORANDRINGER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
En uge inde i juni kunne sommeren 2023 betegnes som den tørreste i mindst 20 år i Danmark. Der var faldet lige præcis 0,0 mm siden d. 24. maj, og det betød, at vi nåede to uger med helt tørt vejr. En sådan tørke er ikke set lignende siden 2003 – selv i sommeren 2018, hvor tørken resulterede i en tørkepakke til landbruget, nåede den tørre periode ikke at vare længere end 10 døgn. Siden fortsatte tørken og kun få dage med varierende mængder regn har ikke været nok
til at gøre jorden fugtig nok igen. Landmændene kan lige så godt vænne sig til det, for længerevarende tørke i sommerhalvåret vil kun forekomme hyppigere i takt med den globale opvarmning. Det skyldes, varmere luft kan holde på mere vand, og når fordampningen rinder ud, forsvinder jorden og planternes afkølende effekt ved jordoverfladen, hvilket gør det endnu mere tørt.
Det fortæller Adrian Lema, der er afdelingschef for Nationalt Center for Klimaforskning hos DMI.
»Ser man på vejret lige nu, er det et meget godt billede på, hvad vi kan opleve fremover: Vi har en blokeret vejrsituation, hvor vi har pænt vejr med masser af sol og ingen nedbør. Det er stabilt varmt, hvilket skaber en tørkesituation, fordi der er tilpas varmt til, at der også sker en fordampning fra
jord og planter, så vi har en rigtig tør jordbund,« forklarer han.
At vejret er blokeret – dvs., at vi har det samme vejr gennem flere uger – er ikke i sig selv nyt, men nogle studier peger på, at perioderne kan blive forlænget med klimaforandringerne.
Adrian Lema understreger dog, at det endnu er for usikkert til at konkludere noget entydigt om tendensen.
STADIG USIKKERHEDER
Hvad der helt præcist er årsagen til et mere fastlåst vejr, er forskerne stadig ved at undersøge. En hypotese er, at jetstrømmene, der er så afgørende for vejret på vores breddegrader, har tabt lidt af pusten, fordi temperaturforskellen på Arktis og den sydlige del af Europa er blevet mindre, da Arktis opvarmes hurtigere end Europa, og netop temperaturforskellen er jet-
Det er nærliggende, at du som landmand reagerer på en situation, hvor afgrøder er ved at tørre væk. Det kan være ved at sælge dem her og nu som grøn- eller helsæd til en kollega, der kommer til at mangle grovfoder. På den måde kan der laves lidt værdi, og marken bliver fri til bekæmpelse af rodukrudt eller anden anvendelse. Men inden du reagerer, skal du være opmærksom på dine aftaler og kontrakter.
Hvis det er en afgrøde, der er kontrakt på, som ikke kan opnå de fastlagte udbytter eller kvaliteter, er
det helt afgørende, at du som sælger på forhånd kontakter den samarbejdspartner, du har lavet aftalen med, for at finde den løsning, der er bedst for alle parter.
Force majeure: Der kan være forskellige formuleringer om force majeure i kontrakterne, men fælles for dem vil være, at parterne straks skal underrettes, hvis der bliver behov for at påberåbe force majeure.
Du kan få behov for juridisk bistand, når det skal afgøres, om force majeure kan gøres gældende.
De »overvejende juridiske vurde-
Uanset hvordan vejret arter sig resten af sommeren, må vi slå fast, at der bliver bjerget mindre halm, både økologisk og konventionelt, end normalt. Især i vårsæden kan vi se, at udbytterne bliver væsentligt lavere.
Der vil blive høstet marker til helsæd, som var planlagt at stå til modenhed, hvilket reducerer den samlede halmmængde yderligere. Samtidig ligger der kontrakter til halmvarmeværker, biogasanlæg, champignondyrkere osv., hvor aftagerne vil sikre sig forsyninger af
kvalitetshalm til deres forretningsområder. Mindre udbud af økologisk og konventionel halm betyder, at det skal sikres, at så meget halm som muligt bliver bjerget frem for at blive nedmuldet. Derfor er det nødvendigt, at du kontakter de landmandskolleger, der normalt nedmulder deres halm i høst.
Du kan også kontakte dine rådgivere eller tjekke deres hjemmesider for at se, om der findes en lokal foderog halmbørs. Der er flere af dem, og det ser ud til, at der flere steder
strømmenes motor. Den tendens er dog primært om vinteren og forklarer næppe sommertørken.
»Men når vejrblokeringerne opstår, vil klimaforandringerne forstærke tørken. Vi kan allerede se vejrændringerne, så det er noget, man som landmænd bør tænke over allerede nu. Jo længere tid, der går, og jo højere de globale temperaturer bliver, desto stærkere vil disse konsekvenser blive,« siger Adrian Lema.
FLERE SKYBRUD
Landmændene skal altså vænne sig til flere somre som denne – det er dog ikke ensbetydende med, at hver sommer bliver sådan.
»Det er også vigtigt at sige, at landbruget altid har måttet arbejde med uforudsigelighed, for man ved aldrig, hvordan sæsonen bliver. Nogle pe-
rioder bliver endnu mere våde, og andre bliver endnu mere tørre. Vi kan også sagtens få tre somre i træk med masser af regn, men det betyder ikke, at den tendens, vi ser med stærkere tørke, er bremset, for den ér sat i gang,« siger Adrian Lema og tilføjer, at de våde somre til gengæld ventes at bringe flere kraftige skybrud med sig.
DMI’s Klimaatlas, der forudsiger, hvordan vejret i Danmark ventes at blive i fremtiden, viser, at selv en forskel på blot et par graders opvarmning vil få mærkbare konsekvenser: For eksempel ventes antallet af skybrud at stige med 30 pct., hvis kloden opvarmes 1,6 grader i forhold til det førindustrielle niveau, men ved 4,3 grader vil det stige til 70 pct.
Den årlige danske gennemsnitstemperatur er steget med 1,5 grader celsius siden 1870’erne.
ringer« fra tørken i 2018 var, at det ikke var en force majeure-situation. Derfor kan det her og nu ikke forventes, at tørken vil blive betragtet som force majeure.
FORSKELLIGE TYPER AFTALER
Fremavl af korn til udsæd: Aftalen er typisk et fastlagt areal på fastlagte marknumre. Der er normalt opgivet et forventet udbytte. Bindinger på mængder kan afhænge af, om der er lavet prisaftaler på partierne.
Brød, malt, gryn og foder: Det er typisk kontrakter, hvor der bliver
lavet aftale om levering af en andel (50-100 pct.) af et forventet normaludbytte. Det kan komme på tale at lave et kompenserende køb, hvis ikke de aftalte mængder leveres. Her er det særligt vigtigt at være opmærksom, fordi prisen på genkøb af (importeret) korn kan ændre sig meget hurtigt.
Vinterraps: Samme forhold som ovenfor. Der kan være yderligere krav til afgrødekvalitet.
Kløvergræs til biogas: De fleste aftaler er individuelle mellem landmand og biogasanlæg, så her skal du som leverandør være meget opmærksom på, hvordan vilkår er formuleret i aftalen.
Halm til varmeværk: Udkast til kontrakter, der ligger på nettet, viser, at der i nogle aftaler kan og vil blive lavet erstatningskøb eller krævet økonomisk kompensation for tab, for leverandørens regning, hvis ikke de aftalte leverancer opfyldes.
Aftaler om handel mellem landmænd: Der er ikke altid skriftlige aftaler med specifikke vilkår mellem parterne, så det er vigtigt at tale sammen og justere forventningerne, når det gælder aftaler mellem producenter. Det giver samtidig mulighed for at diskutere andre mulige løsninger ved f.eks. at bjærge afgrøder, der er ved at blive ødelagt af tørken – under forudsætning af at du følger de anbefalinger, der er nævnt ovenfor.
findes halm på lager fra høsten 2022, hvor udbytterne var rigtigt fine.
De gældende regler for strøelse på økologiske ejendomme er suppleret med en brancheanbefaling, der i praksis betyder, at økologiske mælke- og kødproducenter skal anvende minimum 50 pct. økologisk halm til strøelse. Det bliver diskuteret i anbefalingskredsen, om der skal justeres på anbefalingerne. Nyheder fra det arbejde vil blive formidlet løbende.
I 2020 blev den økologiske halmproduktion opgjort af DLBR Dansk Økologi i notatet ’Alternative strøelseskilder til økologiske kvægbrug’. Her
viser beregninger, at der i et normalt vækstår, med den afgrødefordeling og det husdyrhold, der var økologisk i 2019/20, var tilstrækkeligt med kornarealer til at kunne dække det totale halmforbrug til strøelse.
Fordelingen af produktion og forbrug er som forventet uensartet: balance eller underskud hvor malkekøerne findes, og pæne overskud østpå hvor planteavlerne er i overtal.
Du kan finde alternativer til kornhalm, men de vil typisk være enten dyrere eller mindre effektive.
I et år med halmmangel, kan det blive nødvendigt at afsøge alle muligheder. Snitning, pelletering og ekstrudering er behandlinger, der
fordyrer produktet, men også øger sugeevnen til op mod det dobbelte.
Anvendelse af alternative strøelseskilder afhænger af staldsystemet. De fleste alternativer kan anvendes i både sengebåse og dybstrøelsesstalde. Sugeevnen er den afgørende egenskab.
• Frøgræshalm – kan med fordel snittes,
• Pelletering – pillerne kan være hårde/skarpe at ligge på. Kan evt. knuses,
• Havre- og speltskaller – dyrene vil æde af strøelsen,
• Savsmuld, flis og træspåner,
• Recirkulerede fibre – kan øge risiko for mastitis hos køerne.
Allerede når temperaturerne er lidt over 20 grader, begynder det at påvirke malkekoen negativt, og det kan være svært at se symptomerne på varmestress hos især goldkøer, før det ér for sent. Derfor er det vigtigt, at man har styr på deres foder og vand samt ordentlige skyggemuligheder, når tørken rammer.
Foto: Uffe Bregendahl
Tørke og varme kan få sundhedsmæssige konsekvenser for de mange græssende malkekøer. Det er derfor vigtigt, at man som landmand er opmærksom på, hvad man kan gøre for at forebygge varmestress.
Tørke er ikke kun et problem for afgrøderne – det skaber også udfordringer for dyrenes velfærd, når de går ude under åben himmel. Bliver det for varmt, kan køer få varmestress, som både kan føre til generel mistrivsel, faldende mælkeydelse og stigende celletal. Har goldkøer været udsat for varmestress, ser man ofte negative konsekvenser af det, når de kælver.
Allerede når temperaturerne er lidt over 20 grader, begynder det at påvirke malkekoen negativt, og hun vil søge skygge, hvis hun har mulighed for det – hvilket hun skal have, idet reglerne fastslår, at i varme pe-
rioder skal alle kreaturer på afgræsningsarealet have mulighed for at få skygge eller have adgang til stald.
REGLERNE KRÆVER SKYGGE
Solvejg Horst Petersen, der er kvægrådgiver hos ØkologiRådgivning
Danmark, understreger, at man som landmand skal sikre, at man lever op til reglerne om mulighederne for skygge.
»Køer vil som regel søge skygge midt på dagen, når temperaturerne nærmer sig 25 grader, og som landmand bør man sørge for, at ens dyr har adgang til skygge på de varme dage. Der er dog ikke altid optimal skyggemulighed på alle bedrifter, eksempelvis hvis et læhegn står, så det ikke giver tilstrækkelig skygge på folden i de varmeste timer på dagen. Alternativt kan man så praktisere det, vi kalder ’siestaafgræsning’,« forklarer hun.
Siestaafgræsning går ud på at lade køerne græsse i formiddagstimerne og igen ved skumringstid, men have dem på stald i de varmeste timer. Det er imidlertid en forudsætning, at man har en stald, hvor luft og temperatur og køernes liggeunderlag er mere behagelig end udenfor, understreger hun.
»Hvis der ikke er skyggemulighed på den fold, de afgræsser, kræver det ekstra arbejde for landmanden at flytte dem til et område med skygge,« siger Solvejg Horst Petersen og fortæller, at den naturlige måde for køer at afgræsse på faktisk er at gøre det mest i de tidlige morgentimer og igen ved skumringstid.
»Jo varmere, det er, desto vigtigere er det for dyrevelfærden, at man prøver at efterligne køernes naturlige mønster,« siger hun.
SYMPTOMER SES SENT
Det kan være svært at se symptomerne på varmestress hos især goldkøer, før det ér for sent, fortæller hun. Hos goldkøer optræder symptomerne sædvanligvis efter, at de har været udsat for kraftig varme, og derfor skal man være på forkant, hvis der er udsigt til en periode med varme- og hedebølge.
Hvis det er virkelig varmt, bør man overveje at lade køerne afgræsse om natten og holde dem på stald i dagtimerne. Tidligere hed det ellers i økologivejledningen, at kvæg skulle være ude i mindst seks lyse timer i døgnet, men formuleringen blev sidste år ændret til, at man skal sørge for mest mulig afgræsning. Det giver
mulighed for at praktisere natafgræsning uden problemer, også i august måned.
MINDRE GRÆS AT ÆDE Samtidig bevirker det tørre vejr, at der er mindre græs at æde ude end planlagt. For at sikre, at dyrene får nok foder, er man ofte nødt til at have dem på græs i kortere tid og tilskudsfodre dem på stald – og så skal der være ædetid nok ved foderbordet, rigeligt salt og tilstrækkelig energikoncentration i foderet, lyder det fra Solvejg Horst Petersen.
Hun minder om, at man som landmand også skal sørge for, at dyrene har god adgang til rent drikkevand, så de ikke skal gå langt for at drikke. Reglerne lyder, at der skal være adgang til vand ”i umiddelbar forbindelse med græsningsarealet”.
Hvad skal der til af praksisændringer i fremtiden, når vi får mere varmt og tørt vejr?
»Man skal prøve at tilrettelægge afgræsningen, så man bedst muligt efterligner det mønster, dyrene selv ville have, hvis de kunne vælge. Og har man en stald, der ikke er så kølig og godt ventileret, bør man tænke over, om man i stedet kan etablere et
udeareal, der midlertidigt kan overdækkes, så man kan tilbyde skygge til alle dyr samtidig. Et udeareal kan de faktisk også være glade for at have om vinteren, hvor de nyder at kunne gå ud i solen.«
Derudover kan man integrere de arealer, hvor man i forvejen har træer og anden høj vegetation, i foldene. Nogle landmænd har små oaser af træer eller læhegn stående uden for indhegningen, men det vil gavne dyrene at flytte indhegningen, så de kan få adgang til træerne.
IKKE EN LØSNING FOR ALLE
Decideret skovlandbrug, hvor man systematisk planter masser af træer, er godt for køerne, fordi træerne giver læ og skygge, men har man ikke allerede etableret det, vil der gå flere år, før træerne er vokset op og kan give tilstrækkeligt skygge til flere hundrede køer.
»Så jeg tror ikke, at det vil være løsningen for alle landmænd, men det blive for nogen. Andre kan i stedet tænke i innovative tekniske løsninger. Måske kan man udvikle en form for fleksibelt sejl eller markise, der kan tilbyde skygge, når der er behov for det,« siger Solvejg Horst Petersen.
Flere afgrøder på samme mark samtidig kan måske hjælpe med at sikre foderforsyningen – selv når klimaet driller med lange tørkeperioder.
Det ligner mest af alt ingredienserne til et lækkert økologisk kernebrød. Men blandingen af tre kornsorter i hånden på landmand Henrik Helming er måske i virkeligheden opskriften på at løse tørke- og klimaproblemer på gården i Vestjylland.
Tre af Henrik Helmings marker på Ny Dyrvig er som forsøg tilsået med forskellige blandinger af kornsorter, der skal hjælpe med at gøre besætningen på 150 malkekøer selvforsynende med foder. Teorien er, at hvis en af afgrøderne et år klarer sig dårligt i tørt vejr, bliver det udlignet af, at andre sorter på marken kan tåle tørken. Og modsat hvis vejret året efter viser sig fra den ekstremt våde side.
Under en markvandring kunne en række forskere og landmænd ved selvsyn se, hvordan afgrøderne i forsøgene rent faktisk klarer sig.
»Jeg har ikke set afgrøderne før, så for mig er det en festdag at komme her,« siger Jesper Fog-Petersen, specialkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der er en af initiativtagerne bag forsøget med multiafgrøder.
»Selv om der er tørke, er marken faktisk relativt grøn. Det var jo også et tegn på, at frøblandingen egentlig fungerede trods det varme tørre klima, vi har i de her dage, så det var jo positivt at se,« fortæller han.
FREMSYNET LANDMAND
Den mark, deltagerne først besøgte, var en afgræsningsmark tilsået med rajgræs i en kombination med urter-
ne cikorie og lancet-vejbred.
Landmand Henrik Helming driver den økologiske bedrift sammen med sin kone Meie Peters, og i en anden af de tre forsøgsmarker har de for første gang blandet havre, vårbyg og hørfrø. Henrik Helming er derfor meget spændt på udbyttet og foderværdien fra marken, når de tre sorter høstes og blandes til helsæd. Lige nu blomstrer hørblomster side om side med havre og byg.
»Det er et meget spændende forsøg, og det er derfor, vi er gået med i det her projekt, så vi får noget viden om, hvordan blandingerne opfører sig. Nye initiativer, vi kan analysere på, er altid spændende for en landmand,« siger Henrik Helming og tilføjer:
»Vi skal den vej med at udnytte flere sorter samtidig og have mere biodiversitet i markerne. Panteafgrøderne kan være med til at give os mere biodiversitet.«
ØGER BIODIVERSITET
Under markvandringen bliver det bekræftet, at flere sorter på samme mark, frem for en monokultur med for eksempel rent græs betyder flere insekter.
»Jo flere insekter, jo flere fugle kommer der, og det påvirker hele økosystemet og giver en meget bedre biodiversitet,« forklarede biolog Christoffer Grønne foran forsamlingen under markvandringen, mens han med et insektnet fangede en gåsebille i blomsterne fra hørplanterne i blandingsmarken.
Han foreslår, at landmænd samtidig sørger for at lave ”øer” af træer og læhegn, der kan sikre, at insekterne ikke kommer for langt væk fra markerne og dermed kan nå at brede sig ud i alle kroge af markerne i løbet af året.
Forsøgene med tre afgrøder giver en række udfordringer i forhold til at blande frøene og få dem sået i de rigtige dybder og rigtige blandingsforhold.
I første omgang handler det om at få lavet nogle forsøg og prøve at finde
frem til de helt rigtige blandinger, der passer til det danske klima – også de fremtidige klimaforhold.
»Typiske afgrøder er jo korn og græs, og de har ikke så dybe rødder og bliver derfor tidligt påvirket af tørke som i år og vil visne hen og blive presset udbyttemæssigt. Vælger vi også arter med dybe rødder, sikrer man, at de når meget dybere ned, hvor der er vand nogle måneder ekstra. På den måde har man en afgrøde, der sikrer foder til besætningen,« siger Jesper Fog-Petersen, og tilføjer, at han håber på, at der med tiden bliver udviklet måske tre frøblandinger, som fungerer optimalt i det danske klima.
»Selv om vi er et lille land, er der kæmpe forskel fra sandede til tunge, lerede jorde. Så der skal udvikles flere blandinger, og måske skal vi også op på fire til fem kornsorter i hver blanding, så der er mindst to til tre sorter, der er tørkeresistente, og andre, der kan klare sig, når det er meget vådt.«
GODT FOR KLIMAET Ud over at hjælpe landmanden i kampen mod klimaforandringerne kan blandingsafgrøder måske også hjælpe bedriften med at undgå at belaste klimaet.
»Vi ved fra forskningen, at der bygges mere kulstof op, jo mere variation der er i rødderne, og det vil der jo komme med forskellige afgrøder. Det er positivt for jordfrugtbarheden og
for kulstoflagringen under jorden,« siger Julie Henriksen, teamleder og chefkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Viser blandingsforsøgene sig at give en varieret afgrødeblanding, der optimalt opfylder kvægets ernæringsmæssige behov, kan det også betyde, at landmanden ikke skal købe så meget protein og sparer på den måde på den CO2, der bruges ved transporten.
»Så vil det på bedriftsniveau give dig et lavere klimaaftryk. Hvis du samtidig kan opretholde dit produktionsniveau, så du har det samme kilo mælk og kød og andre afgrøder, vil du også på produktniveau have et lavere klimaaftryk,« siger Julie Henriksen.
Mark 1: Hybridrajgræs, cikorie og lancetvejbred
Mark 2: Cikorie og kløvergræs
Mark 3: Havre, vårbyg og oliehør
Tørken har for alvor gjort sit indtog her i 2023 i Danmark. Hele landet er blevet ramt af den hårdeste tørke i rigtig mange år, og vi har i de seneste år set tørke i større eller mindre grad i perioden op til Sankt Hans. Selvom det mange steder nu er muligt at vande markerne for at sikre udbyttet, så er der også stadig mange steder, hvor det ikke er muligt. Især i de østlige egne er kunstvanding en sjældenhed. Det er også samtidig her, der falder mindst nedbør set over året.
Den nedbør, som falder, kommer i vinterperioden, hvor der er et minimalt behov for det. Det, der kan gøre forskellen et år som i år, er så, hvor god jorden er til at holde på det vand, der kommer uden for vækstperioden.
Ikke alle jordbæravlere taber udbytter i tørken. Meget afhænger af jordbundsforhold, hvor i landet man befinder sig, og om man er vant til at drypvande.
Meldingerne om tørke og lavere udbytter – bl.a. mindre og færre jordbær – er ikke noget, som Dennis Weigelt Pedersen mærker til på sin otte ha store landejendom ved Fjellerup på Djursland.
Her har han en normal høst af de jordbær, som han og hustruen Bodil Richardt, dyrker efter økologiske principper og sælger som pluk-selvjordbær under navnet Nordkystens Pluk Selv. Den væsentligste årsag til den efter omstændighederne flotte høst er, at jordbærrene ikke på noget tidspunkt har manglet vand.
»Vi er vant til at drypvande her, uanset om der er tørke eller ej, og så er vi gået i gang med det tidligt på året, så jorden ikke har nået at blive for tør, for det er svært at vande en
helt tør jord op,« forklarer Dennis Weigelt Pedersen.
Der er flere grunde til, at nogle jordbæravlere nu står med små jordbær, mens Dennis Weigelt Pedersen og Bodil Richardt har jordbær af sædvanlig størrelse og kvalitet. Generelt vil avlere, som ligger længere inde i landet, have flere temperaturekstremer end dem nær kysten; det kolde vejr vil være endnu koldere, og det varme vejr endnu varmere. Så det kolde forår, Danmark oplevede, ramte producenterne inde i landet hårdere end avlere som Dennis Weigelt Pedersen, der er tæt på havet.
LIGGER PÅ SANDJORD
Derudover er han og hustruen altid nødt til at drypvande, fordi bedriften ligger på sandjord, som holder dårligere på vandet end lerjord, hvor man ikke er nødt til konstant at drypvande – til gengæld kan man med lerjord være ringere forberedt, når tørken så rammer som nu.
Kommer man i gang med at vande sent, når jorden er for tør, risikerer man, at vandet når at fordampe, før det er trængt ned til rødderne.
»Men jeg skal da være ærlig og sige, at vi har brugt meget vand i år. Vi har dog også været tidligt på
den med vandingen,« siger Dennis Weigelt Pedersen. Normalt bruger de 800-1.000 m3 vand om året, hvilket svarer til omtrent fire husstandes årsforbrug – eller et dagligt forbrug på et stort landbrug. Når dette år er omme, regner Dennis Weigelt Pedersen med at have brugt ca. 1.200 m3 vand.
HAR OPSKALERET MARKANT
Det er deres andet år med jordbær, men dette år byder også på en markant større produktion end i 2022. Behovet for at opjustere kom, da efterspørgslen var så stor, at flere kunder kørte forgæves, og parret måtte indskrænke stedets åbningstider og minimere selvpromoveringen. Dengang dyrkede de jordbær på 1.700 m2 og solgte knap et ton i løbet af fem uger – nu har de femdoblet produktion til én ha. Samtidig tager de begge orlov fra arbejdet i sommerperioden for at passe stedet.
Læs hele artiklen på www.økonu.dk
Her kommer arbejdet med jordens frugtbarhed ind i billedet. Frugtbarhed er et bredt begreb, med det kan deles op i tre overordnede emner; nemlig jordens kemiske egenskaber, fysiske egenskaber og de biologiske egenskaber.
De kemiske egenskaber er reaktionstallet og næringsstofferne.
Det kan vi kan vi gøre noget ved med tilførsel af kalk og gødning, enten fra husdyr, efterafgrøder eller grøngødning.
De fysiske egenskaber hænger i stor stil sammen med de biologiske egenskaber. Har man ringe egenskaber fysisk i sin jord, så giver man samtidig mikroorganismerne trange kår for at klare sig godt.
Arbejdet med de fysiske egenskaber er noget, der kræver lang tid, godt management og tålmodighed.
Med hensyn til at bruge jordfrugtbarhed som middel mod tørke er det især fokus på, hvordan man får
opbygget mere kulstof i jorden, da det har en direkte positiv effekt på jordens evne til at holde på vand og dens infiltrationsevne af vand.
Hvis man arbejder målrettet med at opbygge kulstof i sin jord, er det ikke noget, der lige sker fra et år til det næste. Det tager tid - lang tid - og man vil måske ikke kunne se effekterne de første fem år. Men
Jordens kulstofindhold flytter sig kun ganske lidt år for år, men med det rette sædskifte med kløvergræs og efterafgrøder vil man over tid opleve, at de tørre pletter i marken vil vise sig senere, fordi jorden kan levere mere vand i længere tid.
som nævnt tidligere skal man have tålmodighed.
Jordens kulstofindhold flytter sig kun ganske lidt år for år, men med det rette sædskifte med kløvergræs og efterafgrøder vil man over tid opleve, at de tørre pletter i marken vil vise sig senere, fordi jorden kan levere mere vand i længere tid.
Hvis man gerne vil blive klogere på jordfrugtbarhed, og hvordan man kan arbejde mere målrette med det, så udbyder vi i ØkologiRådgivning Danmark til efteråret et to-dagskursusforløb i jordfrugtbarhed, og hvordan man stiller skarpt på det.
Kurset finder sted tre steder i landet i Jylland, på Fyn og på Sjælland.
Arkivfoto:
Skal landmænd plante flere træer i landskabet, kræver det, at der udvikles nye teknikker, som skal få træerne til at give mening for gårdenes økonomi. Forskning i skovlandbrug afprøver derfor en række af træernes potentialer. En mulighed er at lave træer om til foder.
En flok drægtige økologiske søer bliver udsat for en blindsmagning.
De store dyr ved ikke, at en ud af tre foderemner i deres trug er lavet på blade og skud fra piletræer, enten alene eller i blanding med kløvergræs og derefter ensileret. Men i smagsforsøget vil søerne godt spise blade, der er omdannet til ensilage.
»De gik jo løs på begge slags ensilage, og det var helt tydeligt, at de åd løs. Og den ene slags ensilage af ren pil havde de jo taget, frem for gulerødderne der bare lå tilbage. I en anden slags ensilageblanding med pil og græs havde de taget gulerødderne, men ladet ensilagen blive tilbage. Så det var helt tydeligt, at det smagte forskelligt, og at der var forskellige præferencer,« fortæller seniorspecialist Søren Ugilt Larsen fra Teknologisk Institut, der har været med til at fremstille den ensilerede blad-ensilage.
Søerne foretrak ensilagen af blade fra ren pil frem for ensilage af pil og kløvergræs.
»Vi anede jo ikke, om grisene ville æde det. Så for os er det jo stort, at de tilsyneladende rigtig godt kan lide det,« siger en begejstret Anne Grete Kongsted, seniorforsker ved Aarhus Universitet.
Billeder og video fra søernes blindsmagning blev vist for en gruppe forskere og økologiske landmænd, der var samlet i Skarrildhus for at drøfte træernes fremtidsmuligheder i landbruget og se på effekten af en række forsøg med træer under temaet ’Skovlandbrug’.
Blindsmagning for grise er et pilotforsøg, som i sig selv ikke er helt videnskabeligt, men det vil blive afprøvet under mere kontrollerede forhold senere og indgår i en større undersøgelse af blandt andet bladenes foderværdi.
TRÆER ER IKKE BARE I VEJEN
Projektet er et af flere, der skal finde veje til at motivere landmænd til at plante flere træer i bedriften. I mo-
derne landbrug foretrækkes ofte store, effektive vidder, hvor træer opfattes som noget, der bare er i vejen for de store traktorer og markredskaber, der kræver fart og manøvreplads.
»Det primære formål med projekterne er at give producenterne inspiration til at udvikle eller videreudvikle deres bedrifter i forhold til skovlandbrug eller elementer af skovlandbrug. At få flere træer plantet på bedrifterne, så det giver mening: Hvilke træer de skal plante for at opnå de effekter, vi gerne vil opnå med hensyn til kulstofbinding, biodiversitet, dyrevelfærd og så videre,« forklarer seniorforsker fra Aarhus Universitet Anne Grete Kongsted.
Hun præsenterede bl.a. resultatet af blindsmagningen, men også
undersøgelser af for eksempel foderværdien i den blad-ensilage, søerne guffede i sig, og som måske med tiden kan blive et værdifuldt fodersupplement for de økologiske griseavlere.
»Træerne er allerede i foldene, hvor de giver skygge til grisene, men samtidig er de flerårige og gode til at opsamle næringsstoffer. Det er græs også, men træerne er mere holdbare, for når grisene roder, kan de ødelægge en græsmark fuldstændigt. Ideen var at se, om vi også kan få noget foder ud af træerne, når vi har dem i marken alligevel. Med forsøgene prøver vi at kradse lidt i overfladen og se, om der er perspektiver i det,« siger Søren Ugilt Larsen, der til lejligheden havde poser med smags- og lugtprø-
bare ikke fantasi til at se, hvordan vi får høstet pilebladene på en rentabel måde, får ensileret det og får givet det til vores grise,« siger han.
MANGE UDFORDRINGER
Søren Ugilt Larsen erkender også, at der er et stykke vej, før hans pileensilage bliver en naturlig del af foderet for de økologiske grise.
»Vi har høstet pilen i forskellige højder, så den stadig kan give noget skygge. Måske kan vi høste så højt, at grisen ikke tager de nye skud, efter at træerne er høstet. Men der er mange udfordringer med, hvordan man kan gøre det rationelt. Også med hensyn til om man kan køre med maskiner i grisefolde. Det er jo noget, der skal udvikles, men så er der jo kreative folk som Bertel Hestbjerg, der er gode til at finde ud af, hvordan man gør det i praksis,« siger han.
Med ensilage lavet af blade er der måske sat skub i et nyt udviklingsprojekt, der med tiden kan give det endnu mere mening at plante træer på bedrifterne. Men der er altså stadig en lang række udfordringer med at høste bladene og få dem forarbejdet videre ned i søernes trug på en rentabel og hensigtsmæssig måde.
Jeg tænkte: ’Nej nu bliver det for langhåret det her.’ Men så er det godt, at der er sådan nogle typer, der insisterer på, at det prøver vi. Og søerne vil da gerne æde det.
ver af blad-ensilagen med, som konferencedeltagerne selv kunne stikke trynerne ned i. En af dem, der snusede til prøverne, var økologisk griseproducent Bertel Hestbjerg.
Netop hans grise har lagt maver til ensilageforsøgene. Han har mange års erfaring med poppeltræer i bedriften ’Hestbjerg Økologi’ og markedsfører sine grise som ’poppelgrise’. Han er dog gået ind i foderprojektet med blade med en god portion vestjysk skepsis.
»Jeg tænkte: ’Nej nu bliver det for langhåret det her.’ Men så er det godt, at der er sådan nogle typer, der insisterer på, at det prøver vi. Og søerne vil da gerne æde det. Men jeg har
»Måske skal vi lave nogle tre meter høje og en meter brede hække, så vi kan høste på en kæmpestor flade. Måske virker det, men så mangler vi at opfinde maskinerne, og det kan nok godt lade sig gøre. Sådan er det jo, at når noget praktik og teori mødes, så kommer der nogle skæve ideer, hvoraf en promille eller to giver noget og sætter sig nogle spor fremadrettet. Så er det jo fedt, når det lykkes,« siger Bertel Hestbjerg.
LANGSIGTET SKOVLANDBRUG
Skovlandbrug er en disciplin, der ofte kræver, at landmanden væbner sig med tålmodighed og har de langsynede briller på. Det er vigtigt at tænke træernes funktion et godt stykke ind i fremtiden i gårdens drift og tænke
økonomi ind i det, siger Martin Jensen, seniorforsker ved Institut for fødevarer, Aarhus Universitet.
Langsigtet tænkning har man forsøgt sig med hos en anden deltager ved konferencen, økologisk griseavler Brian Holm fra Brørup.
Hos ham er lange rækker af piletræer tænkt ind som en central del af bedriften. Først og fremmest for at give hans 650 søer og deres grise mulighed for at finde skygge i indhegningerne. Men også fordi træerne opsamler kulstof og øger biodiversiteten i området.
Træerne på bedriftens marker – lange, tynde skove med hver fire rækker poppeltræer – indgår også i en plan for bedriftens økonomi på den helt lange bane.
»Vi vil plante flere træer, og vi skal finde ud af at gøre det på en hensigtsmæssig måde, så vi kan bruge træerne til de formål, der nu opstår. For eksempel sætter vi de træer, vi planter nu, i rækker, så vi også kan høste dem til flis - altså til bioenergi. Men hvem ved, hvad vi kan udvikle det til?
Vi har eksperimenteret med at blande flis fra træerne i dybstrøelsen og sprede det tilbage på marken for at få det kulstof tilbage til jorden. Måske går der 25 eller 30 år, før det bliver til planteomsætteligt kulstof. Men vi ved ikke, hvad vi ikke ved, og vi vil gerne se på mulighederne,« fortæller han. De mange lange rækker af træer, der allerede er plantet på marker-
Nye regler for økologiske honningavlere skulle i 2016 føre til en fremgang fra blot fem danske økoavlere til 300 i 2020. Men langsom sagsbehandling og unødvendigt stramme regler får øko-avlerne til at springe fra.
produceret i for eksempel Tyskland kan let sælges på deres eget hjemmemarked, mens danske butikker importerer langt det meste fra den anden side af jordkloden,« tilføjer han.
STRAMME DANSKE REGLER
ne, bliver stynet og klippet, når de bliver omkring tre meter høje.
»Så skyder de igen, og så bruger vi dem bare igen i mange år, og måske kan vi klippe dem hver femte år, og det kan vi måske gøre fem eller op til otte gange. Og så er der jo gået et par generationer med træerne, og hvem ved, hvordan verden ser ud på det tidspunkt?« siger Brian Holm.
MERE UDBREDT I UDLANDET
Mulighederne for at indlemme træerne i landbrugene er mange. Og mange steder i udlandet har træerne længe været en integreret del af landbruget på måder, vi måske kan lære af i Danmark.
I England og Frankrig er der eksempler på flere typer markafgrøder sået mellem lange række af frugttræer.
»Vi har jo også sortfodsgrise i Portugal og Spanien, der går under korktræerne, og her producerer man en højværdi-lufttørret skinke. Det er svært at overføre den slags direkte til den mere intensive danske landbrugsproduktion, men vi kan godt blive inspireret af udlandet, som har mange års erfaring med skovlandbrug – især i Sydeuropa,« siger Anne Grete Kongsted. Den danske forskning i skovlandbrug er skudt i gang. Nu må tiden vise, om der opstår danske modeller, der kan vinde gehør uden for landets grænser – måske lange rækker af piletræer hos svineavlerne og ensilerede blade som foder.
AF UFFE BREGENDAHL OG
HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Lars Bo Christensen fra Gjøl driver et økologisk landbrug og har forsøgt sig som økologisk biavler, siden reglerne for produktionen blev ændret i 2016. Han har egentlig haft meget let ved at afsætte den økologiske honning, men alligevel har han nu givet op som økologisk biavler.
I år har han således ikke søgt den årlige godkendelse om økologisk produktion, fordi han mener, at reglerne og den årlige godkendelsesprocedure ikke fungerer efter hensigten.
»Desuden får vi hvert år alt for sent svar på, om placeringen af vores bistader bliver godkendt, og derfor risikerer vi hvert år, at den honning, vi producerer, alligevel ikke får status som økologisk,« siger Lars Bo Christensen.
HÅBEDE PÅ 300 ØKOLOGER
Det var den daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der i 2016 lempede de stramme danske regler ved at genfortolke EU-reglerne. Hensigten var at gøre det lettere for danske forbrugere at putte danskproduceret øko-honning i indkøbskurven, frem for øko-honning i danske butikker der typisk er produceret i Syd- og Mellemamerika.
Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet ville ændringen betyde, at antallet af økologiske biavlere ville gå fra fem i 2016 til ca. 300 i 2020.
Danmarks Biavlerforening havde håbet, at 15 – 20 pct. af sine 6.500 medlemmer ville overgå til produktion af økologisk honning. Da reglerne blev ændret, steg antallet da også først fra de oprindelige fem avlere til 20 avlere i 2020, men siden er antallet faldet til 12 avlere i 2023.
»Vi vil meget gerne have flere økologer, der kan udfylde markedspladsen på hylderne med et efterspurgt højværdiprodukt som øko-honning, men reglerne er for komplicerede og bureaukratiske,« siger Torben Hansen, formand for Danmarks Biavlerforening.
»I vores nabolande har man fortolket EU-reglerne meget mere lempeligt, og økohonning der bliver
Økologiske bigårde i Danmark skal placeres, så de har adgang til at trække på 95 pct. godkendte nektarog pollenkilder inden for en radius af tre kilometer. De sidste fem pct. af markerne må altså være konventionelt dyrkede og sprøjtede arealer.
Nektar- og pollenkilder betragtes af Landbrugsstyrelsen som godkendte, hvis de stammer fra økologiske arealer, miljøvenligt drevne arealer eller naturarealer. I Tyskland er der kun krav om, at bigårde skal stå på et økologisk areal. I Sverige skal bierne hovedsageligt hente pollen og nektar på jord fra økologiske landbrug eller fra vilde beplantninger inden for en tre kilometers radius, og her tolkes hovedsageligt sådan, at mindst 50 pct. af områderne skal overholde kravene. I Danmark er det tal altså 95 pct.
SEN GODKENDELSE Ud over de skrappe regler er problemet for de danske økologer, at samtlige bistaders placering skal godkendes hvert år, og Landbrugsstyrelsens afslag eller godkendelse kommer ofte alt for sent. Ingen bistaders placering var i år godkendt så sent som den 27. juni.
Bliver placeringen ikke godkendt, har avlerne fem dage til at flytte bistaderne, men det er i praksis umuligt så sent på sæsonen, fordi de fyldte bistader er for tunge at flytte, mener biavler Lars Bo Christensen.
Flytter han dem ikke inden for fristen, går der et år, før bierne igen kan blive godkendt som økologiske, og han står så også med en masse honning, der alligevel ikke kan sælges som økologisk. Nu vælger han derfor at lægge hele øko-produktionen tilbage i sit konventionelle honningfirma.
»Reglerne siger også, at vi skal sælge øko-honning i en separat virksomhed, og det betød, at jeg skulle oprette et nyt firma med et selvstændigt regnskab. Så alt i alt er det for dyrt og besværligt at satse på økologien,« siger han.
»Økologiske bier skal desuden fordres med økologisk sukker om vinteren, og bliver placeringen ikke godkendt, risikerer jeg også at spilde de merudgifter, jeg har haft på den økologiske sukker,« tilføjer han.
REGLERNE BØR LAVES OM
Formanden for Danmarks Biavlerforening, Torben Hansen, efterlyser nu,
at Landbrugsstyrelsen får fremskyndet den årlige godkendelse af bistadernes placering, så det i praksis kan lade sig gøre at holde bierne økologiske. Set i lyset af tallene fra Landbrugsstyrelsen, der viser, at hans medlemmer fravælger økologien, opfordrer han fødevareministeren til endnu en gang at genfortolke EUreglerne, så de kommer på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med.
»Der er ingen grund til, at vi i Danmark skal have langt skrappere krav til produktionen, end de har i vores nabolande, hvor de godt kan finde ud af at fortolke reglerne, så man der kan købe lokalproduceret økohonning i butikkerne,« siger Torben Hansen.
STYRELSE ARBEJDER PÅ SAGEN Økologisk Landbrug har bedt fødevareminister Jacob Jensen (V) forholde sig til kritikken, men ministeriet henviser i stedet til Landbrugsstyrelsen.
Hos Landbrugsstyrelsen beklager man, at indberetningen giver så store udfordringer for de økologiske biavlere. Avlerne har endnu ikke fået godkendt deres placering for i år.
»Udfordringerne består hovedsageligt i, at indberetningsskemaet for biavlerne ikke kan gøres klar, før alle landbrugere har indberettet deres afgrøder i Fællesskemaet. Det skyldes, at vi skal vide, hvad der er på de enkelte marker, før vi kan fastlægge, hvor bistaderne må stå, for at sikre at afstandskravene overholdes. I år blev fristen for indberetning i Fællesskemaet rykket fra den 21. april til den 28. april. Den 16. maj gjorde Landbrugsstyrelsen bikortet tilgængeligt online, således at de økologiske biavlere kunne se, hvor de kunne placere bigårdene for at få en godkendelse, når indberetningsskemaet er klar. Selve indberetningsskemaet arbejder vi stadig på at få færdigt, hvorfor de økologiske biavlere endnu ikke kan indberette, og dermed heller ikke få en officiel godkendelse,« skriver styrelsen i en mail.
Landbrugsstyrelsen skriver desuden, at den arbejder på at finde en løsning, så de økologiske biavlere med sikkerhed kan vide, hvor de kan placere deres bigårde ”umiddelbart efter fristen for indberetning i Fællesskemaet/Økologiskemaet”.
Læs hele artiklen og se Økologisk Landsforenings holdning til problemet på www.økonu.dk
Økologiske landmænd oplever et vigende marked for deres produkter for tiden, så et udviklingstjek med professionel sparring kan være en god ide, mens man venter på, at opsvinget vender tilbage.
RÅDGIVNING
Den økologiske afsætning er i øjeblikket udfordret af inflation, og det rammer producenterne. Produktionen skal trimmes, omkostningerne skal ned, og nye markeder skal undersøges og analyseres.
Der er dog hjælp at hente, oplyser Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som nu tilbyder økologer et gratis udviklingstjek i samarbejde med lokale rådgivere.
Et udviklingstjek kan både handle om konkrete optimeringer af produktionen, investeringer i ny teknik, organisering og ledelse samt om strategiske mål for bedriftens udvikling, forklarer Jens Peter Hermansen, der er chefkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
»Nogle økologer overvejer at lægge tilbage til konventionel drift i øjeblikket, men inden man tager så drastisk et skridt, vil jeg opfordre til at undersøge mulighederne for at udvikle bedriften under økologiske forhold. Det er i nedgangstider, man skal ruste sin virksomhed til opgangen,« siger Jens Peter Hermansen, der i en årrække har beskæftiget sig med virksomhedsudvikling, rekruttering og generationsskifte i økologisk landbrug.
Økologiske landmænd, der har en god idé eller ønsker sparring til at udvikle det økologiske landbrug, kan kontakte Innovationscenter for Økologisk Landbrug eller det lokale rådgivningscenter for en aftale om et udviklingstjek.
Tilbuddet er gratis, så længe fondsfinansieringen rækker, og hvis ønskerne ligger inden for tilbuddets rammer. Tjekket vil tage udgangspunkt i de individuelle behov og den aktuelle situation, bedriften står i.
»Målet er at fastholde og bidrage med udviklingsmuligheder hos eksisterende økologer. Har man først forladt økologien, kan man ikke bare genoptage produktionen, når konjunkturerne vender. Det er en lang
og omstændelig proces,« fastslår Jens Peter Hermansen.
Eksempler på emner, der kan indgå i et udviklingstjek, er:
• Praksis og økonomi ved ny produktionsgren eller teknik.
• Ændret adgang til næringsstoffer.
• Afsætning af dine produkter.
• Organisering og ledelse af din bedrift.
• Overvejelser om at afvikle produktion eller omlægge til konventionelt landbrug.
• Forædling/forarbejdning af egne råvarer.
• Biogas - leverandør til et anlæg eller etablere anlæg.
Nogle økologer overvejer at lægge tilbage til konventionel drift i øjeblikket, men inden man tager så drastisk et skridt, vil jeg opfordre til at undersøge mulighederne for at udvikle bedriften under økologiske forhold. Det er i nedgangstider, man skal ruste sin virksomhed til opgangen.
JENS PETER HERMANSEN, CHEFKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG
Salget af økologi i detailhandlen
faldt i 2022 med 3 pct. målt i kroner og 9 pct. målt i mængde ifølge tal fra Danmarks Statistik.
Det er noget, som landmændene mærker, men Jens Peter Hermansen hæfter sig ved, at flere aktører i branchen opfatter tilbagegangen som midlertidig. Det gælder bl.a. Økologisk Landsforening, hvor markedschef Carsten Ahrenfeldt får tilbagemeldinger fra kæderne, der giver en vis optimisme.
»Faldende forbrugerpriser og en forsigtig optimisme i samfundet giver forventninger om, at faldet ikke fortsætter, og at økologien kommer tilbage på vækstsporet,« siger Carsten Ahrenfeldt.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har netop lanceret et nyt tilbud til økologiske landmænd, som kan få rådgivning om, hvordan de kan hjælpe den trængte bioidiversitet.
Nu bliver det muligt for landmænd at dokumentere og forbedre naturen og biodiversiteten på deres bedrifter.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel) tilbyder nemlig et såkaldt biodiversitetstjek til økologiske landmænd. Det oplyser Icoel i en pressemeddelelse.
Biodiversitetstjekket skal give landmanden et overblik over væsentlige elementer, der har betydning for naturen på og omkring marken. Samtidig skal det give et indblik i nye tiltag, der kan udvikle og forbedre både biodiversiteten og produktionen.
»Et biodiversitetstjek er for de landmænd, der ønsker nogle helt konkrete anbefalinger til, hvad de kan gøre for at styrke samspillet mellem deres landbrug og biodiversiteten – ud fra en forståelse af landbruget som en helhed med både naturarealer og dyrkede arealer. På den måde kan landmændene skabe bedre forhold for vilde dyr og planter i og omkring markerne og samtidig styrke og udvikle deres produktion,”
forklarer Jens Peter Hermansen, der er projektleder og chefkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
MÅLRETTET RÅDGIVNING
Inden besøget vil innovationscentrets rådgiver have trukket digitale kortoplysninger via en nyudviklet model (GIS), der opgør mængden af naturelementer på ejendommen og dermed peger på potentialer og nye tiltag, der kan forbedre naturen. Det skal give landmanden den størst mulige natureffekt inden for de områder, som landmanden har interesse for, forklarer Jens Peter Hermansen:
»Vi målretter rådgivningen mod initiativer, der kan dokumenteres og understøtte fremtidige tiltag og bruges til f.eks. at benchmarke eller honorere krav fra kreditgivere og kunder.«
MÅLER LEVESTEDER
Modellen måler ikke på antallet af arter, men på mængden af mulige levesteder i området. Der vil således blive set på strukturen i landskabet og de permanente græsarealer, så det hele kan bidrage til at øge biodiversiteten.
»Det kan også være bud på helt nye tiltag som andre afgrøder eller nye dyrkningssystemer. Det er alt sammen forudsætninger for et robust dyrkningssystem. Jo større diversitet, jo mere robusthed – både i produktionen og i naturen. Natur og biodiversitet skal samarbejde med og understøtte vores produktion i stedet for
at være hinandens modsætninger,« uddyber han.
Seniorforsker Yoko Dupont, der forsker i biodiversitet i landbrugslandskaber ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, bakker op om initiativet med biodiversitetstjek.
»60 pct. af Danmarks areal er landbrug, og derfor har det betydning, hvad landmanden gør. Mange organismer er mobile og bevæger sig mellem landbrugs- og naturarealerne, så det er vigtigt, at det dyrkede land ikke er en ørken. Det har også værdi for os selv, for jo flere forskellige arter der er i og omkring markerne, jo mere robust er systemet i forhold til bestøvning og naturlig kontrol af skadedyr og sygdomme, når der sker udsving i vejr og klima,« siger hun.
STOLT OVER TILBUDDET
Kirsten Holst, der er direktør i Icoel, siger, at man i centret er stolt over at kunne lancere redskabet, som hun mener vil fremme den bæredygtige udvikling af det økologiske landbrug:
»En af grundpillerne i økologien er kredsløbsprincippet og et fokus på samarbejde med naturens egne økosystemer. Samtidig er biodiversitetskrisen en af de helt aktuelle udfordringer for samfundet og for landbruget, som vi selvfølgelig skal bidrage til at komme med løsninger på.«
Innovationscenteret kan tilbyde et vist antal gratis biodiversitetstjek for økologiske landmænd i resten af 2023 takket være en projektbevilling fra Fonden for Økologisk Landbrug.
stisk!«). For at forbedre velfærden kan man fjerne de dårlige oplevelser. Tilstedeværelsen af positive oplevelser er dog mindst lige så vigtig for dyrets samlede velfærd (»Fik du et kram i dag? Ja? Fantastisk!«).
Forskning i dyrevelfærd baseres derfor i stigende grad på en model, hvor summen af dyrets negative og positive oplevelser udtrykker den samlede velfærd. Fire aspekter af dyrets liv - ernæring, miljø, sundhed og mulighed for at udvise adfærdhar afgørende betydning for dyrets mentale tilstand (Bracke og Hopster, 2006; Browning, 2022).
Holdet bag et nyt forskningsprojekt - WelBredPOrg - vil undersøge, om vi kan forbedre grisevelfærden ved at sikre, at grisene bruger mere tid på adfærd, som bidrager til positive tilstande. Før det er muligt, skal et afgørende spørgsmål besvares: Hvad er en positiv oplevelse for en gris?
For at forbedre velfærden kan man fjerne de dårlige oplevelser. Tilstedeværelsen af positive oplevelser er dog mindst lige så vigtig for dyrets samlede velfærd.
om dagen på at søge efter føde, også selv om de har adgang til ubegrænset foder (Pedersen et al., 2005; Jensen et al., 2007; Stabler et al., 2022).
Fokus på denne type adfærd er udgangspunktet for WelBredPOrgprojektet, som skal undersøge, hvordan velfærden kan forbedres hos økologiske grise ved at tillade dem at udleve deres naturlige fouragerende adfærd.
WelBredPOrg vil i de kommende år belyse, om de økologiske grise, der bruger mest tid på at søge efter føde, også er de gladeste grise i stalden.
Sidst, men ikke mindst, skal projektet undersøge, om der er en genetisk komponent forbundet med at udvise meget fourageringsadfærd.
Hvis det er tilfældet, er det muligt at fremavle grise, som er mere motiverede for at vise fourageringsadfærd, og som derved får flere positive oplevelser i livet. Dette kombineres med, at grisene har masser af godt grovfoder at rette adfærden mod, som tilsammen sikrer en høj velfærd hos økologiske grise.
En af økologiens styrker er forbedret dyrevelfærd – især hos grise. Men hvad er egentlig velfærd for grise - og hvordan forbedrer vi den?
Målet for dyrevelfærd har i mange år været fravær af lidelse (»Fik du et slag i hovedet i dag? Nej? Fanta-
For at finde ud af hvad der gør grise glade, vil projektet se på, hvad grise bruger tid på, når de har frit valg og tilbydes ressourcerige forhold.
Grise er efterkommere af den vilde gris - tilpasset livet i skovområder i
TØRKE: Fødevareministeren supplerer nu tørkeplanen med fem nye tørkeinitiativer, oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
»Vi giver blandt andet økologerne en hjælpende hånd i forhold til deres andel af grovfoder til dyrene, og at der kan tages slæt på braklagte efterafgrødearealer. Derudover følger vi fortsat udviklingen hen over sommeren, hvor yderligere initiativer også kan komme på banen, hvis der fortsat ikke er kommet regn,« siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V). /ub
ØKONOMI: Mælkeprisen er styrtdykket med 32 pct. siden årsskiftet, men Arla Foods vurderer, at nedturen ikke fortsætter.
»Vi har sagt til vores landmænd, at vi tror, vi har nået bunden nu, og det kan man også se på nogle af de store råvaremarkeder,” vurderer Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla Foods. Lige så vild turen var op i efteråret, lige så voldsomt har turen været ned.
»Markedet kommer til at bevæge sig hurtigere. Altså, svingningerne sker lidt hurtigere, end hvad vi har været vant til før,« siger han til AgriWatch. /ub
TILSKUD: EU-Kommissionen foreslår at tildele flere midler til landmænd, der er påvirket af ugunstige klima-begivenheder, høje omkostninger samt forskellige markeds- og handelsrelaterede problemer. Det skriver Kommissionen i en pressemeddelelse. Samlet set foreslår Kommissionen ekstra støtte på ca. 3,2 mia. kr., og af de penge kan den danske landbrugssektor potentielt få fingre i 47,3 mio. kr. /ub
DYREVELFÆRD: Fødevarestyrelsen har været på kampagnekontrol i 150 kvægbesætninger. Kontrollen viste, at der var markant større udfordringer med halte køer i de konventionelle besætninger end hos de økologiske køer, som kommer på græs i sommerhalvåret, oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse. Selvom ca. halvdelen af de kontrollerede besætninger var økologiske, modtog de konventionelle mælkeproducenter 71 pct. af Fødevarestyrelsens sanktioner for håndtering af halte køer, mens kun 29 pct. landede hos økologerne. Kontrolkampagnen blev gennemført i sommerhalvåret, hvor de økologiske køer er på græs, og ifølge Fødevarestyrelsens læger har køer på græs generelt bedre klovsundhed end de køer, som lever hele livet i en stald. /jb
små sociale grupper af nærtbeslægtede individer. Deres veludviklede tryner hjælper dem rundt i skoven på jagt efter den næste velsmagende snack. Denne type adfærd kaldes »fouragering” (rodeadfærd er en del af fourageringsadfærden), som betyder ”det at lede efter mad efterfulgt af at spise maden”. Forskning har vist, at en fouragerende gris er en glad gris (Douglas et al., 2012).
Grise vil gerne bruge mange timer
Ved hjælp af chips i ørene (RFIDøremærker) kan forskerne måle, hvor meget tid hver enkelt gris tilbringer i det særlige forsøgsområde, hvor de kan fouragere i godt grovfoder.
For at finde ud af om grise med en fouragerende adfærd har en bedre velfærd, vil forskerne se på, hvordan adfærden er relateret til udtryk for både positive mentale tilstande, såsom legeadfærd og til aspekter ved velfærden, som er forbundet med negative mentale tilstande såsom dårligt huld, skader og aggression.
• Øg biodiversiteten i græsmarken
• Indeholder 7 arter
• Må anvendes uden at søge dispensation
DSV FRØ DANMARK 7500 Holstebro info@dsv-froe.dk – www.dsv-froe.dk Forhandler anvises på tlf. 9742 0533
Ideen gavner ikke kun velfærden - hvis det viser sig, at der er mange grise, som er stærkt motiverede for at rode i og æde grovfoder, kan en større del af foderet hentes direkte fra marken til gavn for klima og miljø.
Læs mere om WelBredPOrg: https://icrofs.dk/forskning/organicrdd-8/welbredporg
Projektet WelBredPOrg er en del af Organic RDD 8-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).
Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
Padder, der bl.a. tæller den truede titicaca-frø, er den dyregruppe, hvor flest arter er i tilbagegang.
Foto: Petr Hamemik/Zoo Praha/CC BY SA 4.0/Wikimedia Commons
En ny opgørelse viser, at næsten halvdelen af verdens arter er i tilbagegang, og flere arter, der egentlig kategoriseres som ikke-truede, styrer direkte mod en status som truet.
Verdens dyrearter er i en mere markant tilbagegang, end man hidtil har troet.
I et nyt studie har forskere undersøgt populationstætheden blandt flere end 70.000 dyrearter over hele kloden, og resultaterne viser, at næsten halvdelen - 48 pct. - af samtlige dyrearter er i tilbagegang, mens blot 3 pct. har oplevet en fremgang i populationen - altså antallet af individer.
»Næsten halvdelen af de dyr på Jorden, som der er tilgængelige opgørelser over, er i øjeblikket i tilbagegang. Og for at gøre tingene værre, er mange af de dyrearter, der anses for at være ikke-truede af udryddelse, faktisk progressivt i tilbagegang,« siger studiets hovedforfatter, Catherine Finn, Ph.D.-student ved Queen’s
University of Belfast, til universitetets hjemmeside.
Padder er den dyregruppe, som har det værst: Den har den højeste andel af arter, som er i tilbagegang: 63 pct., den laveste andel af stabile bestande: 37 pct. og den laveste andel af stigende populationer: 1 pct.
GÅR SKRIDTET VIDERE
Studiet har taget udgangspunkt i data fra The International Union for the Conservation of Nature (IUCN), der står for at kategorisere arter som bl.a. sårbare, truede eller ikke-truede. Det er også IUCN’s opgørelser, som forskere typisk bruger som pejlemærke, når arternes tilstand skal vurderes, og på den baggrund har det lydt, at 28 pct. af livet på Jorden er truet af udryddelse. Men dette studie går skridtet videre, da det ikke fokuserer på, hvordan en art er kategoriseret af IUCN, men om antallet af individer blandt de mange arter er stigende eller faldende.
Således kunne forskerne konstatere, at 33 pct. af de arter, som lige nu er kategoriseret som ’ikke-truede’ af IUCN, er i en sådan tilbagegang, at de risikerer at uddø.
Vurderer man udelukkende biodiversiteten ud fra IUCN’s rødliste, risike-
Der er masser af viden, masser af gode idéer, og der tales om en masse projekter, men så snart det sættes op imod økonomiske interesser, taber biodiversiteten næsten altid.
i naturen som helhed og for menneskers sundhed og trivsel,« siger dr. Daniel Pincheira-Donoso, seniorlektor i evolutionær biologi og makroøkologi ved Queen’s University Belfast og studiets forskningsleder.
PROFESSOR ROSER METODEN
Henrik Balslev, professor ved Institut for Biologi - Økoinformatik og biodiversitet på Aarhus Universitet, er enig i, at studiet giver et bedre indblik i, hvordan dyrearterne reelt har det.
man skal forholde sig til. Selv hvis man har bibeholdt det samme antal arter, er det jo stadig en tilbagegang for biodiversiteten, hvis mange arter får færre individer,« forklarer Henrik Balslev.
Han nævner, at det er såkaldte generalister, der er i fremgang - altså dyr, som har let ved at tilpasse sig ændringer i deres miljø - mens specialisterne, som er mindre omstillingsparate, går tilbage.
rer man altså at undervurdere, hvor kritisk det står til med biodiversiteten, påpeger forskerne i studiet.
»Denne nye studiemetode og globale analyse giver et tydeligere billede af omfanget af den globale nedbrydning af biodiversiteten, som den traditionelle tilgang ikke kan tilbyde.
Vores arbejde er en alarmerende påmindelse om det aktuelle omfang af denne krise, der allerede har ødelæggende konsekvenser for stabiliteten
»Jeg tror, at det her studie er et, som vil blive citeret. Alle biologer taler om IUCN og har været med til at klassificere arterne. Det er noget, som hele forskerkredsen har bidraget til, så IUCN’s grunddata hviler på et meget stort og tungt grundlag, som er indrapporteret af tusindvis af forskere,« siger Henrik Balslev, der ikke selv bidrog til studiet, til Økologisk Landbrug.
»Alt i alt er det her et fremskridt i forhold til IUCN’s data, fordi forskerne har kvantificeret, hvor slemt det står til for arterne, og tilbagegangen i populationerne er den store trussel mod biodiversiteten. Tæller man kun de arter, der er udryddet, er det antal måske ikke så højt, men her har man god dokumentation for, at populationerne går tilbage, og det er jo det,
Henrik Balslev oplever, at der grundlæggende bliver gjort alt for lidt for at beskytte naturen, og at de politiske ambitioner er for lave.
»Der er masser af viden, masser af gode idéer, og der tales om en masse projekter, men så snart det sættes op imod økonomiske interesser, taber biodiversiteten næsten altid,« mener han.
Det store problem for dyrene er ifølge ham, at deres habitater forsvinder. Det skyldes bl.a. landbruget, som ikke levner meget plads til biodiversiteten på markerne, og det ville hjælpe, hvis landmændene kunne lade små naturoaser stå, så dyrene kan sprede sig.
Jo flere sammenhængende naturområder, desto bedre, fordi mange dyr har behov for at kunne migrere.
Ny undersøgelse på tværs af Europa konkluderer, at intensiveringen af landbruget er den største årsag til, at adskillige fuglearter over hele kontinentet er i drastisk tilbagegang.
Fugle på tværs af Europa er i kraftig tilbagegang på grund af den intensive landbrugsdrift.
Det viser et nyt samarbejdsprojekt fra det europæiske fugleovervågningssamarbejde, PECBMS, som for første gang har undersøgt, hvordan almindelige fuglearter har reageret på menneskeskabte belastninger på tværs af 28 europæiske lande.
Datasættet omfatter 170 fuglearter på 20.000 lokaliteter over en periode på 37 år og viser, at bestanden af fugle i Europa er faldet med 25 pct., mens fuglearterne, der er tilknyttet landbrugslandet, er gået tilbage med 57 pct. i Europa.
Herhjemme er de tilsvarende tal 17 pct. for alle fugle og 31 pct. for fuglene i landbrugslandet. Studiet konkluderer, at den primære årsag til tilbagegangen er landbrugets øgede brug af pesticider og gødning, da det har reduceret antallet af insekter, der udgør et fødegrundlag for fuglene.
»Vores resultater viser ikke kun en sammenhæng: Vores analysedesign afslører også den kausale respons fra fugle i forbindelse med store globale forandringer,« siger studiets medforfatter Stanislas Rigal, med henvisning til at forskerne har brugt videnskabelige metoder til ikke blot at påvise en sammenhæng mellem intensiveringen og faldet i bestandene, men også hvad årsagen er.
FÆRRE SANGLÆRKER
Thomas Vikstrøm, der er biolog i DOF BirdLife og medforfatter til undersøgelsen, nævner, at det herhjemme bl.a. er viben, sanglærken, gulspurven og bomlærken, som år for år optræder i stadigt mindre antal i punkttællingerne.
»Et af de vigtigste resultater af undersøgelsen viser den skadelige virkning, landbrugets intensivering har på fuglelivet i hele Europa. Det er også et billede, vi kender fra Danmark, hvor vores egne data fra Punkttællingsprogrammet viser den samme kedelige udvikling for landbrugslandets fugle, som nu er dokumenteret med data fra hele Europa,« siger Thomas Vikstrøm til Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) hjemmeside.
Studiets seniorforfatter, Vincent
Devictor, mener, at resultaterne viser et behov for hastig handling og skarp kontrol med landbrugets metoder samt en ny måde at tænke landbrugsproduktion på:
»Resultaterne efterlader ingen tvivl om den skadelige effekt, som pesticider og gødning har på mange fuglearter. Det er ikke et lokalt problem - de skadelige effekter gælder over hele Europa,« siger han.
MANGLER PLADS PÅ MARKEN
Bent Rasmussen, der er specialkonsulent i landbrugsnatur for Innovationscenter for Økologisk Landbrug, er enig i, at intensiveringen af landbruget driver fuglenes tilbagegang.
Han mener dog, at det ikke kun skyldes pesticider og gødning, men også selve landskabsstrukturen; hvis store marker fylder hver eneste kvadratmeter på bedriften, findes der kun levesteder for meget få fugle- og dyrearter.
»Man kan også finde økologiske ejendomme, hvor det ikke vrimler med fugle, selvom de undlader at sprøjte med pesticider. Det handler altså også om at have arealer på bedriften, som dyrene kan trives på; alt lige fra markstørrelsen, sædskiftet, hvordan man jordbehandler, hvilke elementer man har i form af eksempelvis gamle markveje, levende hegn og diger har betydning. Økologiske ejendomme har jo så den yderligere fordel, at de ikke sprøjter,« forklarer Bent Rasmussen.
ANTALLET FALDER
Han mener, at studiet viser vigtigheden af ikke kun at værne om den sjældne og urørte natur, men også de dyrkede landskaber, hvor mange fuglearter har tilpasset sig til at leve
Herhjemme har vi over to mio. hektar landbrugsjord, og spørgsmålet er jo reelt, om der skal være plads til natur på det eller ej, men som økologer bør vi ikke være i tvivl, for kredsløbsprincippet siger jo, at vi har pligt til at bevare de naturlige systemer, samtidig med at vi producerer vores fødevarer.
BENT RASMUSSEN, SPECIALKONSULENT I LANDBRUGSNATUR, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG
og i en årrække er øget i antal. Deres tilbagegang har dog været så markant siden 1970’erne, at det vækker bekymring hos Bent Rasmussen: »Nogle af disse arter er ved at være truede. De er som sådan ikke i fare for at uddø, men de rasler ned i individantal. Vi har med vores landbrug historisk set skabt et perfekt levested for en række arter. Faktisk
Fødevareminister Jacob Jensen (V) havde bebudet en plantebaseret handlingsplan før sommerferien, men det når regeringen ikke. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek
Oprindeligt skulle regeringen fremlægge sin strategi for plantebaserede fødevarer før sommer, men planen bliver ikke færdig til tiden.
så nogle af arterne har kunnet tælles i meget højere bestandstætheder end i naturlige landskaber uden menneskelig påvirkning. Men med en referenceramme på de seneste 100 år har intensiveringen af landbruget gennem de seneste årtier betydet, at landbrugslandet gradvist er blevet mere og mere tomt for liv. Herhjemme har vi over to mio. hektar landbrugsjord, og spørgsmålet er jo reelt, om der skal være plads til natur på det eller ej, men som økologer bør vi ikke være i tvivl, for kredsløbsprincippet siger jo, at vi har pligt til at bevare de naturlige systemer, samtidig med at vi producerer vores fødevarer.«
DOF: STØTTE BØR ÆNDRES Egon Østergaard, der er formand for DOF Birdlife, mener også, at der er behov for mere natur i det intensive landbrugsareal:
»Men det går for langsomt, og intentionerne går ofte op i skåltaler og varm luft. Der skal ske noget konkret derude, og det haster, inden lærkesangen helt er væk,« siger Egon Østergaard.
Han peger på, at EU’s kommende naturgenopretningslov vil være en redningskrans for de pressede fugle og naturen generelt. EU-Kommissionen har bl.a. foreslået, at netop tilbagegangen for fuglene i agerlandet skal bremses, og bestandene skal øges med 30 pct. inden 2050. DOF mener desuden, at EU’s landbrugsstøtte i højere grad skal betinges af, at landmanden leverer mere plads til naturen i og imellem markerne.
Undersøgelsen er publiceret i det fagfællebedømte tidsskrift The Proceedings of the National Academy of Sciences.
Der kommer ikke en handlingsplan for plantebaserede fødevarer før sommerferien, som regeringen ellers havde planlagt og varslet. Fødevareministeriet oplyser til Altinget, at planen ikke når at blive færdig, og at det er ambitionen i stedet at kunne præsentere den tidligt på efteråret.
Handlingsplanen er en del af landbrugsaftalen fra 2021, og ifølge De Radikale, der kæmpede for at få den med i aftalen, er ansøgningsrunden kommet relativt godt i gang, så hvis udspillet fra regeringen er ambitiøst nok, forventer partiet, at man kan nå til enighed om en plan hurtigt efter sommerferien.
Generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening Rune-Christoffer Dragsdahl ærgrer sig over, at planen bliver forsinket, da foreningen mærker interesse for den fra udlandet, og meldingen fra ham derfor hele tiden er, at planen lader vente på sig. Over for Altinget understreger generalsekretæren dog, at ambitionerne i planen er vigtigere end hastigheden.
SKAL BELYSE EFFEKTER
Fødvareministeriets tekst om baggrunden for handlingsplanen lyder, at de plantebaserede fødevarer har et lavere klimaaftyrk end de animalske, og samtidig vil en mere planterig kost være sundere og skabe nye eksport- og jobmuligheder.
I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen vil regeringen inddrage brancheforeninger og forskningsinstitutioner for at kunne belyse både de klimamæssige og økonomiske effekter ved strategiens indsatsområder samt evt. barrierer. Det skal resultere i flere målsætninger, der kan hjælpe den grønne omstilling af landbrugssektoren.
Der mangler viden om vådområdernes eksakte udbredelse samt usikkerheder om deres samlede drivhusgasbalance. Det skal et nyt forskningscenter forsøge at rette op på.
Lavbunds- og vådområder er gennem tiden blevet drænet og tørlagt for at kunne bruges som landbrugsjord. Det har imidlertid haft konsekvenser for klimaet, da disse områder både kan optage og frigive store mængder drivhusgasser, alt efter om de er tør- eller vådlagt. Derudover er de levested for flere truede dyre- og plantearter.
At vådlægge arealerne igen er et af værktøjerne til at mindske udledningen af drivhusgasser, men der er behov for mere nøjagtige beregninger af udledningerne og viden om de mest effektive løsninger. Det skyldes blandt andet manglende information om vådområdernes eksakte udbredelse samt usikkerheder om deres samlede drivhusgasbalance.
Derfor går eksperter og forskere fra DHI, Københavns Universitet og GEUS, forskningsinstitutionen for de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, nu sammen om at etablere et nyt dansk forskningscenter - Global Wetland Center (GWC) - for at få mere viden om vådområdernes effekt på klimaforandringerne. Centret bliver støttet af Novo Nordisk Fonden med 60 mio. kr.
UDVIKLER MODELVÆRKTØJER
De tre parter vil i fællesskab skabe større indblik i, hvordan vådområder bedst kan bringes i spil i arbej-
det med at reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren.
GWC vil fokusere på forskning og innovation inden for digitale modelleringsværktøjer, kunstig intelligens og satellitdata med en ambition om at kunne give lande i hele verden viden og konkrete løsninger til deres arbejde med at nå klimamål. Centrets arbejde vil også føre til anbefalinger, som vil blive forelagt politiske beslutningstagere gennem centrets nære tilknytning til FN’s miljøprogram UNEP. DHI har i forvejen et tæt samarbejde med UNEP gennem det fælles UNEP-DHI Centre.
»Målet med centret er at blive bedre til at modellere vådområders bidrag til de globale drivhusgasregnskaber og designe strategier, der kan afhjælpe konsekvenserne af klimaforandring. Vi er meget glade for, at Novo Nordisk Fonden har valgt at støtte etableringen af Global Wetland Center, så vi kan øge vores viden og indsats inden for vådområders rolle i forhold til klimaafbødning og -tilpasning,« forklarer Mette Vestergaard, adm. direktør i DHI, i en pressemeddelelse.
Guy Schurgers fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet og leder af centret siger:
»For at forstå samspillet mellem hydrologi og biogeokemi i vådområderne på globalt plan vil vi i Global Wetland Center udvikle modelværktøjer, der kombinerer feltobservationer, eksperimenter, satellitbaserede observationer og teknologier baseret på kunstig intelligens. De nye modeller skal omsætte drivhusgasbalancen til en målbar størrelse og hjælpe til at udvikle forvaltningsstrategier, der kan reducere udledningen og understøtte et globalt skift i retning af klimaneutralitet.«
Centret etableres i 2024 og vil få hovedsæde i København, men vil operere globalt.
Dansk Økojord A/S forbereder sig på at investere i nogle af landets mange boringsnære beskyttelsesområder og leje dem ud til forsyningsselskaberne.
AF JAKOB BRANDT
I 2022 viste Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, at konceptet bag fonden også holder i krisetider, men da der er rift om landbrugsjorden sadler fonden nu om og vil bl.a. satse mere på opkøb af mindre jordstykker i boringsnære beskyttelsesområder.
Det skyldes ikke mindst, at det er blevet vanskeligere at sælge aktier i Dansk Økojord A/S, som er et datterselskab til Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som hidtil har brugt investorernes penge til at investere i landbrugsejendomme. De bliver lejet ud til unge økologer, men på grund af voksende jordpriser er det blevet vanskeligere at få økonomien bag det koncept til at hænge sammen.
Derfor blev det på den nyligt afholdte generalforsamling i Dansk Økojord besluttet, at opkøb af nogle af landets mange boringsnære beskyttelsesområder for drikkevand skal være med til at styrke forretningsgrundlaget for Dansk Økojord A/S og moderfonden Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.
De har de seneste halvandet år oplevet, at det er blevet vanskeligere at
Arealerne er under pres fra mange aktører. Der er brug for overordnet styring og planlægning fra staten.
SUSANNE HERFELT, NÆSTFORMAND, DANSK ØKOJORD A/S
skaffe nye investorer, som ønsker at støtte den grønne udvikling. Det skal den nye strategi ændre på, og det er der behov for, vurderer Kim Qvist, direktør for Dansk Økojord A/S, som i 2022 kun fik en lille halv mio. aktiekroner i kassen.
På generalforsamlingen gav den nuværende markedssituation anledning til en livlig diskussion om en ny investeringsstrategi, og der var bred opbakning bag en ny kurs, hvor der bliver mere fokus på bl.a. drikkevandsbeskyttelse, multifunktionel arealanvendelse og samarbejde med forsyningsvirksomheder, kommuner og regioner.
Den nye kurs betyder ifølge Kim Qvist, at Dansk Økojord A/S i fremtiden både vil investere i arealer og anlæg, som bidrager til multifunktionel arealanvendelse uden at gå på kompromis med økologien.
»Alle taler om FN’s Verdensmål, og vores nye model skal ikke kun skaffe flere penge i kassen. Den vil også fungere som løftestang for flere
bundlinjer i form af klima, natur, miljø, bæredygtig økonomi og drikkevandsbeskyttelse,« siger direktøren.
KØB PÅ ORØ
Med købet af et landbrugsareal på Orø i Isefjord i starten af 2023 har Dansk Økojord A/S allerede vist, hvad den nye strategi kan føre til i praksis, da arealet skal anvendes flerfunktionelt til glæde for alle øens borgere og de mange besøgende turister.
»Med denne investering slår vi mange fluer med et smæk og beviser således, hvordan grøn omstilling kan udfoldes i praksis. Økologisk fødevareproduktion, drikkevandsbeskyttelse, skovrejsning og udnyttelse af grønt haveaffald i en og samme ombæring, eller cirkulær tænkning om man vil,« siger Kim Qvist.
Men hvis den nye model for alvor skal have luft under vingerne, kræver det ifølge Susanne Herfelt, næstformand i Dansk Økojord, at staten spiller med:
»Arealerne er under pres fra mange aktører. Der er brug for overordnet styring og planlægning fra staten, og aktører som Dansk Økojord A/S kan bidrage med konstruktive løsninger for både drikkevand, vedvarende energi m.m.,« siger hun.
Læs hele artiklen på økonu.dk
5.500 km vandløb og 41 søer skal genoprettes og renses for at få livet tilbage. Derudover skal udledningen af kvælstof reduceres. Det sker i en ny vandområdeplan. Eksperter kritiserer dog, at planen kommer for sent og hviler på frivillige aftaler.
Snart går man i Frederikshavn Kommune i gang med at genslynge og fjerne spærringer i Elling Å for at få livet tilbage i åen.
Det er en af de indsatser for det danske vandmiljø, der nu igangsættes i forbindelse med den såkaldte Vandområdeplan 3, som med 5,7 mia. kr. i ryggen skal forbedre miljøtilstanden i danske vandløb, søer og kystvande.
Gennem årene har det danske vandmiljø nemlig fået det ganske skidt, fordi vi har rettet vandløb ud eller lagt i rør og mange steder lavet spærringer i vandløbene. Læg dertil vores udledning af spildevand, kvælstof og fosfor, som har gjort betingelserne for livet svære.
»Vandmiljøet er under voldsomt pres herhjemme, og udviklingen i vandmiljøets tilstand har stået stille for længe. Jeg tror, vi var mange, som blev bekymrede, da vi for nylig så optagelser i medierne fra Vejle Kommune, som det i løbet af 70 timers fotooptagelse fra bunden af Vejle Fjord kun lykkedes at finde én skrubbe. Der var kun én fisk. Det er skræmmende, når havbunden ligner en ørken, og at vi år efter år hører om iltsvind, fiskedød og arter, der er i fare for helt at forsvinde,« siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.
»Det skal være slut med uklart vand. Vi skal have bundplanter, smådyr og fisk tilbage i vores vandmiljø, og det lancerer vi nu en plan for med konkrete indsatser i hele Danmark,« fortsætter han.
FRIVILLIGE AFTALER
Indsatserne i planen er besluttet lokalt rundt om i Danmark i samarbejde med kommuner, lodsejere og lokale interessenter i 23 såkaldte Vandråd. De har sammen lagt en plan for, hvordan 5.500 km vandløb skal forbedres, hvilket bl.a. indebærer at genslynge 450 km vandløb og fjerne ca. 750 spærringer.
Derudover skal 41 søer renses,
Den nye vandområdeplan skal være med til at få Danmark i mål med at leve op til EU’s Vandrammedirektiv om, at alt vand skal være i »god tilstand« i 2027. Stiig Markager, professor på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, kalder dog planen for utilstrækkelig og siger, at den kommer for sent. Foto: Colourbox
bl.a. Skarresø i Holbæk Kommune.
En anden væsentlig indsats er at nedbringe udledningen af kvælstof, som i høj grad stammer fra landbrugets gødning af afgrøder. Udvaskningen af kvælstof fører til algevækst og dermed iltsvind i vandmiljøet.
Det skal være slut med uklart vand. Vi skal have bundplanter, smådyr og fisk tilbage i vores vandmiljø.
MAGNUS HEUNICKE, Miljøminister (S)
IKKE HELT I MÅL
I alt skal udledningen af kvælstof reduceres med ca. 13.000 ton årligt for at sikre et sund vandmiljø langs kysterne, og Vandområdeplan 3 vil ifølge Miljøministeriet nedbringe udledninger med 10.400 ton årligt, bl.a. ved at landbrugsjord omdannes til skov eller vådområder.
Det skal bl.a. ske ved frivillige afta-
ler, hvor lodsejere vil blive kompenseret for evt. tab.
Magnus Heunicke erkender, at planen ikke i første omgang bringer os helt i mål, men det er tæt på, vurderer han.
»Vandmiljøet bliver ikke reddet fra den ene dag til den anden. Det tager tid. Men vi vil i regeringen tage de nødvendige skridt for at sikre, at kommende generationer også kan bade, fiske og nyde godt af Danmarks rige natur og kyststrækninger. Vandområdeplan 3 bringer os 80 pct. i mål i forhold til udledningen af kvælstof, og der er sat en række udviklingsinitiativer i gang, så vi kan blive klar til at lave en plan for de sidste 20 pct.,« siger Magnus Heunicke.
Vandområdeplanen skal være med til at få Danmark i mål med at leve op til EU’s Vandrammedirektiv om, at alt vand skal være i »god tilstand« i 2027.
Stiig Markager, professor på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, kalder imidlertid planen for utilstrækkelig og siger, at den kommer for sent.
Ifølge ham er man nødt til næsten at fordoble reduktionen af kvælstof, hvis man for alvor skal rykke ved noget for det danske vandmiljø, og over
for dr.dk garanterer han, at Danmark ikke kommer til at nå målet.
»Der er vi alt for sent på den. Det tager 10 til 30 år, fra man gør noget, til det rigtigt hjælper,« siger han til dr.dk.
Han får desuden opbakning fra
Det tager 10 til 30 år, fra man gør noget, til det rigtigt hjælper.
STIIG MARKAGER, professor på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Martin Søndergaard, der er seniorforsker på Institut for Sø-økologi på Aarhus Universitet. Han mener, at for meget af planen hviler på usikre og frivillige virkemidler, som tidligere har vist sig at have en tvivlsom effekt.
Hertil svarer Magnus Heunicke, at hvis man ikke indgår nok frivillige aftaler, kan man tage »skarpere midler i brug«.
• Vandområdeplanerne 20212027 er den tredje plan i rækken.
• Der afsættes i alt ca. 5,7 mia. kr. til indsatsen. Midlerne kommer fra EU og finansloven.
• Indsatserne er opdelt i hhv. et implementerings- og udviklingsspor.
• I implementeringssporet iværksættes kendte, veldokumenterede indsatser. Udviklingssporet skal sikre grundlag for videre indsatser frem mod 2027.
• Indsatsbehovet for kvælstof i vandområdeplanerne 20212027 kan blive justeret af en igangværende evaluering.
• Miljøministeriet vil vurdere, om nogle af de vandløb, der endnu ikke er planlagt en indsats for, kan udpeges som ”stærkt modificerede” eller ”kunstige”, fordi vandløbet er skabt til eller kraftigt ændret for, at arealerne omkring dem kan bruges. En sådan udpegning vil betyde, at indsatser for disse vandløb vil være mindre omfattende af hensyn til anvendelsen af vandløbet.
Kilde: Miljøministeriet
MARKEDSKLUMME
AF TORBEN BLOK MARKEDSCHEF FOR FOODSERVICE, ØKOLOGISK LANDSFORENING
I 2021 sporede man en stille optimisme i den økologiske vækst i foodservice. Salget steg fra 2,0 mia. kr. i 2020 til 2,1 mia. kr. i 2021 og viste med tydelighed, at de nedlukkede år under covid19-pandemien stadig havde fat i foodservice-branchen. Men i 2022 og 2023 forventes en vækst både fordi covid-19-nedlukninger hører fortiden til, og fordi den grønne omstilling for alvor har fået tag i foodservicebranchen.
Hele branchen er langt mere optimistisk og tør igen begynde at sætte mål for fremtiden. For økologien betyder det bl.a., at den fastholdes i alle kanaler, så vi kan forvente en omsætning i 2023, der næsten er tilbage ved 2019-niveau med en vækst på omkring fem procent i 2022 og 2023.
Væksten i 2021 betød samtidig, at den økologiske markedsandel i foodservice nåede 12,6 pct. Det er samme niveau som den økologiske markedsandel i detailhandlen.
Det faktum, at økologien i foodservice er i vækst, vidner om, at der er et enormt potentiale for de producenter og fødevarevirksomheder, der er på udkig efter nye markedsmuligheder.
Det faktum, at økolgien i foodservice er i vækst, vidner om, at der er et enormt potentiale for de producenter og fødevarevirksomheder, der er på udkig efter nye markedsmuligheder.
TORBEN BLOK, MARKEDSCHEF FOODSERVICE, ØKOLOGISK LANDSFORENING
Selvom inflationen også påvirker foodservice, er der en åbning for at øge salget af økologi. Antallet af økologiske spisemærker har fastholdt niveauet gennem hele covid-19-krisen, og flere institutioner og virksomheder tuner ind på klima og den grønne dagsorden.
Oveni det ser vi lige nu en stigende interesse for økologisk omlægning fra hoteller, store kantinekæder og kommuner. De oplever, at omlægning bidrager til deres overordnede strategier for grøn omstilling og samarbejder godt med andre initiativer og mærkningsområdet på bæredygtighed som fx Horesta iværksætter.
Det økologiske salg til foodservice opgøres hvert år i august. I august 2022 viste opgørelsen fra Danmarks
Statistik, som er baseret på 2021-tal, at økologi har særligt fæste i foodservice inden for kolonial og mejeri/æg, og at det særligt er de offentlige institutioner, som går forrest i den økologiske omstilling.
Kommunerne har arbejdet med økologisk omlægning i mange år, og den udvikling fortsætter i de kommende år, hvor der fra politisk side er afsat midler til økologisk omlægning. Vi ser desuden frem til, at også flere private aktører kommer mere på banen og ser værdien i at bruge Det Økologiske Spisemærke til at arbejde strategisk og grønt med måltiderne og indkøbene af fødevarer.
Banana Cph, MannaFood og et fælles produkt fra Grød og Hanegal kom helt til tops, da nogle af landets bedste kokke kårede vinderne af Produktprisen på havnen i Gudhjem.
I år havde 90 danske fødevareproducenter tilmeldt varer til Produktprisen, hvor kun tre nåede gennem nåleøjet til finalerne i fire kategorier, og igen i år var det de økologiske produkter, som ifølge Hannah Schaldemose fra Coop stjal rampelyset på en dag, som først og fremmest handler om at hylde iværksætteri og små innovative fødevarevirksomheder.
I kategorien ’mad’ var det grødnørden og stifteren af kæden Grød, Lasse Skjønning Andersen, som blev kaldt på scenen for at modtage vinderdiplom for de grøddeller, som han har udviklet i samarbejde med Hanegal.
Siden han i 2011 åbnede det første Grød-køkken, har han arbejdet med grøddeller for at slippe af med frustra-
tionen over at kassere rester af bygotto fra kædens køkkener, som nu tæller 10 butikker i henholdsvis København og Aarhus, og nu har Grød udviklet en grøddelle til dansk detailhandel, som faldt i juryens smag.
»Det er virkelig et godt produkt med en god smag. Jeg plejer ellers at være den sure mand, når det handler om plantebaseret mad, men de smager virkelig godt,« lød den uforbeholdne ros fra jurymedlem Thomas Rhode.
NYE KOMPLEKSE SMAGE
»Ligesom de forgangne år, ser vi en voksende tendens inden for upcycling og plantebaserede produkter,« siger Hanna Schaldemose fra Coop, som er medarrangør af Produktprisen.
Hun roser producenterne for at søge nye veje og arbejde med bl.a. fermentering, som i voksende omfang bliver brugt til at frembringe mere komplekse smage - både i mad- og drikkevarekategorien.
Hendes roser er også møntet på Banana Cph, som i år vandt Produktprisen for anden gang i kategorien ’konfekture’, da juryen af gourmetkokke var enige om at en upcycled gulerodskage, som bliver lavet i samarbejde med den økologiske juiceproducent Frankly Juice, var årets stærke-
ste produkt i konfekture-kategorien.
CHILI-MAYO FRA MANNA FOOD
Tre unikke produkter fra de øvrige kategorier deltog i konkurrencen om Innovationsprisen, som belønner en innovativ tilgang og det spændende potentiale. Prisen tilfaldt i år den økologisk chili-mayo ’True Plant Mayo –Chili’, der er udviklet af Manna Food fra Valby, og ifølge Hannah Schaldemose er den endnu et eksempel på, hvordan de økologiske producenter går foran.
»Her handler det om at undgå æg og gå plantevejen. Samtidig undgår Manna Food en masse tilsætningsstoffer, og når varerne også smager godt, så er det bare fantastisk,« siger hun. Vinderne får 5.000 kr., men ifølge Hannah Schaldemose har det langt større værdi, at de får tilbudt et udviklingsforløb sammen med Sol over Gudhjems ekspertpanel.
»Her kan de strikke et program sammen, som både kan handle om branding, markedsføring, eksport eller produktudvikling m.m.,« siger hun.
Vinderne af Produktprisen blev kåret af en professionel jury, som bestod af kokkene: Francis Cardenau, Thomas Rode, Mads Battefeld og Mikkel Maarbjerg samt Hanna Schaldemose, Coop.
Landets to største discountkæder oplevede i 2022 forbrugere, der havde massivt fokus på pris og gode tilbud, men ifølge ØL’s nye markedsrapport, øjner de lys forude. Inflationen tvang sidste år mange familier til at vende hver en krone – og både Netto og Rema 1000 oplevede, at det fik nogle til at vælge økologien fra.
»Vi har virkeligt set en forbrugeradfærd, der har ændret sig med rekordfart. Mange vil gerne købe økologi, men når de kæmper med privatøkonomien og er ramt på de mest basale behov, er de tvunget til at vælge et billigere alternativ eller helt at fravælge den økologiske variant,« siger Anders René Jensen, indkøbs- og marketingdirektør i Rema 1000 til Økologisk Landsforenings markedsrapport 2023, som netop er offentliggjort.
Hos Netto melder sortimentschef Martin Hasgard Olesen om samme tendens i 2022.
»Forbrugerne har skåret ned på de varer, hvor prisen for den økologiske variant er relativ høj. Det handler særligt om kød og pålæg,« siger han og fortsætter:
»Vi holder økologien stabil, men
det er på de ikke-økologiske varer, at væksten sker lige nu.«
UDVIKLINGEN VENDER I ÅR
Forudsat, at der ikke sker flere store eller uventede begivenheder i verden, som kan ryste økonomien yderligere, forventer både Netto og Rema 1000, at den økologiske salgskurve snart igen begynder at pege opad.
»Det er vores forventning, at det stille og roligt vender igen. Alle har været skræmte, men nu begynder de igen at bruge penge. Og når vi ser på forbruget af rejser og restaurationsbesøg, er vi jo ikke gået helt konkurs,« lyder vurderingen fra Anders René Jensen, som forventer, at de økologiske kunder vender tilbage:
»Alle de CSR-tiltag, som vi har arbejdet med gennem årene – herunder økologi og klima – er ikke spildt. Forbrugerne vil det, og vi vil det. Så når råvarepriserne nu begynder at falde igen, falder priserne, og så er vi klar til at fortsætte udviklingen af det økologiske marked,« siger han.
PRISERNE SKAL NED
De seneste måneder har inflationen været på vej ned, og prisfald er helt essentielt i en tid, hvor forbrugerne stadig har fokus skarpt rettet mod priserne på fødevarer, fremgår det af De seneste målinger fra Danmarks Statistik viser, at forbrugertilliden er langsomt stigende, men fortsat meget lav i forhold til, hvordan den har udviklet sig gennem årtier.
»Udviklingen i priserne kommer til at betyde noget fremadrettet. Vi
KLIMA: Som led i en ny strategi forbæredygtighed bliver Løgismose fremover valideret af Science Based Targets-initiativet og samtidig øger koncernen sit fokus på både økologi og plantebaserede fødevarer. I praksis betyder det, at Løgismose forpligter sig til at indføre målemetoder, der kan dokumentere, at virksomheden reducerer CO2-aftrykket i et tempo, så det lever op til Paris-aftalen fra 2015. /jb
Læs mere på økonu.dk
MEJERI: Naturmælks nye drik Ferm, som består af 70 pct. æblemost og 30 pct. upcyclet ostevalle kom helt til tops, da Gourmetprisen 2023 blev uddelt. Det er nu halvandet år siden, at de ansatte hos Naturmælk begyndte at eksperimentere med valledrikken, som består af æblemost fra Tvedemose og upcyclet valle fra Naturmælks egen osteproduktion. /jb
Læs mere på økonu.dk
Både Netto og Rema 1000 har oplevet øget fokus på priser og tilbud, men de tror, at de økologiske forbrugere er på vej tilbage. Foto: Moment Studio
skal se prisfald på de økologiske varer, før vi kan vende udviklingen,« forklarer Martin Hasgard Olesen. »Når det så er sagt, har økologien stor betydning for os i Netto. Vi har bestemt ambitioner om at blive ved med at fortælle kunderne, hvor vigtig en rolle økologien har i fremtiden.« Fremtiden bliver dog anderledes
end den tid, vi kommer fra. Det er begge kæder enige om. En verdensomspændende pandemi, krig i Europa og høj inflation sætter dagsordenen for en ny tid på markedet.
»Det økologiske sortiment vil stadig udvikle sig, men ikke med samme hast som vi har set hidtil,« mener Martin Hasgard Olesen.
Coop oplevede i 2022 en lille afmatning i det økologiske fødevaresalg, samt at forbrugerne i højere grad søgte mod discountbutikkerne, men
Coops CSR-chef, Thomas Roland forventer, at det i løbet af året vil være muligt at vinde lidt af det tabte salg tilbage.
Det var især Coops salg af fersk økokød, som blev ramt, da en historisk høj inflation i 2022 slog bunden ud af forbrugertilliden og de danske hus-
holdningsbudgetter, men Thomas Roland forventer, at Coop har mulighed for at øge salget i flere af de varekategorier, som gik tilbage under afmatningen i 2022.
»Vi har en forventning om at bremse faldet og stabilisere den økologiske andel. Som med alt andet forbrug har også økologien været ramt af de stigende priser. I takt med at inflationen klinger af, og vi endda forventer prisfald i visse kategorier, forventer vi at få lidt af det tabte økologisalg tilbage,« siger Thomas Roland i Økologisk Landsforenings nytrykte markedsrapport fra 2023.
Når han alligevel forventer en lille tilbagegang i Coops samlede økologiske salg, hænger det sammen med beslutningen om at lukke Irmabutikkerne.
»Da en del af disse butikker vil blive
konverteret til butikker med mindre økologisk udvalg, vil vi uundgåeligt tabe lidt økologiske markedsandele,« lyder vurderingen fra CSR-chefen.
COOP HOLDT FAST I KURSEN
I løbet af 2022 oplevede Coop en lille afmatning, særligt på fersk kød. »Samtidig har vi set en søgning væk fra traditionelle supermarkeder og over mod discountbutikker, hvor det økologiske udbud har været en smule mindre,« siger Thomas Roland. Når forbrugernes søgning mod discount trods alt kun førte til en mindre tilbagegang i økologisalget hos Coop, skyldes det ifølge Thomas Roland, at Coop fortsatte med at introducere økologiske varer i private label-serierne 365Økologi og Änglamark og fastholdt fokus på markedsføring af de økologiske varer.
ØKOLOGISK MARKEDSRAPPORT 2023
GARTNERI: Forrige års røde tal blev i 2022 vendt til et lille plus på 0,5 mio. kr., hos Axel Månsson, men det er ikke nok til at stille landets største producent af grøntsager tilfreds. ’Salget og det økonomiske resultat af grøntsagsproduktionen levede ikke op til forventningerne,’ skriver Axel Månsson i årsberetningen for 2022. /jb Læs mere på økonu.dk
DYREVELFÆRD: De fleste forbrugere tænker på dyrevelfærd, når de handler i supermarkedet. Det fremgår af en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Fødevarestyrelsen. Den viser, at syv ud af ti danskere går op i dyrevelfærd, når de går i supermarkedet for at købe fødevarer. /jb Læs mere på økonu.dk
REGNSKAB: Gram Slot, der er et af Danmarks største, økologiske landbrug, øgede i 2022 omsætning til 141 mio. kr. mens resultatet efter skat landede på 8,9 mio. kr. Slottets produkter sælges via Rema 1000, som efter planen overtager hovedparten af Aldi-kædens lukkede butikker, så der er formentlig udsigt til yderligere vækst på Gram Slot i de kommende år. /jb
KØDERSTATNING: Amerikanske restauranter kan nu snart servere såkaldt cellekultiveret kyllingekød, skriver The Washington Post. Ifølge mediet har de amerikanske landbrugs- og fødevaremyndigheder nu givet accept til, at tre californiske selskaber kan begynde produktionen af cellekultiveret kyllingekød. Det er hhv. Upside Foods, Good Meat og Joinn Biolo, som gør klar til at give slagtekyllingerne konkurrence. /jb
Det blev en inspirerende øjenåbner for ti ansatte fra fem jyske efterskolekøkkener, da de tog på guidet ’markræs’ med Dorrit Andersen bag rattet, og siden fik serveret Rikke Grønnings plantebaserede frokost med tilhørende peptalk.
»Det giver større respekt for de økologiske grøntsager at komme med ud i marken. Jeg havde slet ikke forstillet mig, at der var så meget håndarbejde i produktionen,« siger køkkenleder Sofie Leth-Nissen, som til dagligt styrer køkkenet på Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole.
Hun er en af deltagerne, da Økologisk Landsforening som led i et efterskoleprojekt har inviterede fem efterskolekøkkener på besøg hos Axel Månsson. Han er en af landets største producenter af både økologiske æg og grøntsager, og hans samlever Dorrit Andersen, som er dagens guide, får hver uge i sommerhalvåret besøg af gæster fra både dagligvarekæder, grossister og andre, som er interesseret i at blive indviet i tankerne bag den økologiske dyrkningsform.
Det er tredje år i træk, at Økolo-
gisk Landsforening arbejder med omlægning af landets efterskolekøkkenerne, som ifølge projektleder Malene Jensen danner en unik ramme for omlægningen, da eleverne også kommer i spil, når de på skift hjælper til i køkkenet.
»Efterskolerne oplever, at flere af elevernes forældre spørger ind til økologi, når de vælger skole, og besøget hos Månsson skal være med til at inspirere køkkenerne til at bruge flere økologiske grøntsager,« siger hun.
De fem jyske efterskolekøkkener som i år deltager i projektet, besøgte tidligere på året Gothenborg ved Them, som har en specialiseret i produktion af økologiske skovkyllinger, ænder, kalkuner og gæs og driver eget køkken og gårdbutik.
I dag gælder det mødet mellem en grøntsagsproducent og en flok køkkenprofessionelle, som normalt først møder økologernes produkter, når de kigger i grossistens varekatalog.
HURTIGE FINGRE I RADISERNE
Dagens højdepunkt er derfor halvanden times markræs med Dorrit Andersen bag rattet og ved mikrofonen i den forreste af to mørkegrønne minibusser. I løbet af halvanden time fører hun deltagerne rundt på den store landbrugsejendom, hvor flere af Månssons 34 forskellige økologiske grøntsager allerede bliver høstet af et personale.
Første stop er i radisemarken. Her er ti ansatte i færd med dagens høst. Hurtige fingre løsner de rød-hvide
grøntsager fra jorden og efterlader dem i små bundter i butiksklare størrelser på jorden, inden de havner i grå plastickasser.
Der bliver arbejdet hurtigt og effektivt, da det er vigtigt, at radiserne hurtigt kommer på køl.
»Vi sår nye radiser hver dag, og de radiser vi høster i dag, ligger allerede ude i butikkerne i morgen, så de er helt friske,« siger Dorrit Andersen, som gør meget ud af at forklare efterskolegæsterne, hvor meget håndarbejde, det kræver at dyrke økologiske grøntsager til konsum.
HØNSEMØG, GYLLE OG GRÆS
Under rundturen forsøger hun desuden at give gæsterne en større forståelse for tankegangen bag den økologiske produktion, hvor høj selvforsyningsgrad og cirkulær produktion er vigtige nøgleord.
Ansatte i køkkenerne på fem jyske efterskoler deltager i Økologisk Landsforenings efterskoleprojekt 2023. Som led i projektet kommer de ud og møder flere af de producenter, som leverer deres råvarer.
Deltagere:
• Finderup Efterskole (Skjern)
• Efterskolen Solgården (Tarm)
• Idrætsefterskolen Lægården (Holstebro)
• Nørre Nissum Efterskole
• Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole
Hovedformål: At øge økologiprocenten på efterskolerne.
»Månsson er selvforsynende med økologiske næringsstoffer,« forklarer hun, mens hun laver et kort ophold ved det store biogasanlæg, som Axel Månsson og Nature Energy etablerede i 2017.
Anlægget producerer årligt 18 mio. kubikmeter biogas, som opgraderet til naturgas er nok til at opvarme ca. 12.000 parselhuse, mens den afgassede biomasse sikrer værdifuld gødning til de 34 forskellige økogrøntsager, som i løbet af sæsonen finder vej fra markerne ved Brande til et bredt udsnit af landets dagligvarekæder og foodservicegrossister.
»Det er interessant at se, hvordan de tænker cirkulært og arbejder med hele kredsløbet,« siger Sofie LethNissen, som gerne så, at efterskolen havde mere tid til at fortælle eleverne om, hvor råvarerne kommer fra, da eleverne er et sted i livet, hvor det er
vigtigt, at de begynder tager stilling til, hvad de stopper i munden.
Det kunne være økologiske æg fra Månssons 230.000 høns, som lever i stalde med plads til ca. 30.000 høns.
»Der er ialt 100 ha hønsegårde, som er beplantet med træer, og i år arbejder vi som noget nyt på at blive selvforsynende med hønsefoder,« fortæller Dorrit Andersen, mens hønsene piler rundt i skyggen under træerne i hønsegården.
Sidste stop er ved pakkeriet, hvor de nyhøstede radiser allerede er ved at blive vasket og pakket, så de er klar til at sende ud til detailkæderne efter en formiddag, som har givet gæsterne ny inspiration.
»Jeg har en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, som er en meget teoretisk uddannelse, hvor vi slet ikke var ude at besøge fødevareproducenter. Det er helt anderledes at
komme ud og se produktionen i virkeligheden,” siger Sofie Leth-Nissen
GRØNNING GRØNNE PEPTALK Mens køkkenpersonalet har været i marken, har Rikke Grønning fra Grønning & Kjærgaard tilberedt en plantebaseret frokost i køkkenet, som ligger i forbindelse med Månssons gårdbutik, der samtidig fungerer som showroom med tilhørende mødelokaler. Rundvisningen ender ved langbordet i besøgslokalerne med en grøn peptalk fra omlægningskonsulent Rikke Grønning, men det er en anden historie, som du kan læse på økonu. dk.
Undersøgelse fra Økologisk Landsforening tyder på, at de økologiske producenter bør blive bedre til at skilte med dansk oprindelse og de mange konkrete fordele ved den økologiske produktionsform, hvis de vil have flere forbrugere til at gribe ud efter de ø-mærkede varer i grøntafdelingen.
FRUGT OG GRØNT
AF JAKOB BRANDT
»Økologerne skal blive bedre til at fortælle forbrugerne, at deres varer er danske, at de bliver produceret uden brug af sprøjtegifte og at produktionen taget hensyn til både natur og drikkevand.«
Sådan lød et par af hovedbudskaberne på et seminar, hvor Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening gennemgik de vigtigste resultaterne fra en ny forbrugerundersøgelse, som Rybner Analyse har lavet for foreningen. Den stiller skarpt på danskernes valgkriterier og de vigtigste barrierer i forhold til at købe frugt og grønt.
Med analysen får de økologiske producenter adgang til ny viden, som skal være med til at gøre det nemmere for deres æbler, rodfrugter, salater og kål at finde vej til danskernes indkøbsnet efter en længere periode, hvor mange forbrugere har søgt mod discount og tilbudsvarer.
MERE FOKUS PÅ DANSKE VARER
»Analysen viser, at forbrugerne vægter det højere, at grøntsagerne er ’produceret uden sprøjtemidler’ (41 pct.), er ’danskproduceret’ (31 pct.) og ’tager hensyn til natur og drikkevand’ (26 pct.). De er vigtigere købskriterier, end om frugter og grøntsager er produceret økologisk, som kun har stor betydning for 21 pct af forbrugerne,« siger chefkonsulenten.
Ifølge Helle Bossen er det en udfordring, at de økologiske produkter ikke i så høj grad som fx de danske frugter og grøntsager forbindes med god kvalitet og god smag, som generelt er de vigtigste valgkriterier for frugt og grønt.
Forbrugerne associerer derimod i høj grad brug af danske frugter og grøntsager med at sikre danske arbejdspladser, god smag, god kvalitet og færre sprøjtemidler, fremgår det af analysen, og her ligger der ifølge Helle Bossen en oplagt mulighed for at de danske økologer kan positionere sig stærkere i forhold til de mange importerede varer, som hvert år strømmer over grænsen til Danmark.
TANKEVÆKKENDE PLACERING
»Det handler blandt andet om, at producenterne skal blive bedre til at kommunikere til kunderne i selve købssituationen. Her bruger de fleste
typisk kun få sekunder på at beslutte sig for, hvilken vare der bliver købt,« forklarer Helle Bossen, som oplever, at det med danske råvarer er begyndt at fylde mere hos forbrugerne.
SKILT MED DANNEBROG
»Derfor er det vigtigt at fortælle kunderne om de konkrete fordele ved den økologiske produktionsform og synliggøre, når der er tale om danske produkter. Det er ikke kun konklusionen fra denne undersøgelse. Resultater fra tidligere nudgineksperimenter i udvalgte butikker har vist, at det har en salgsfremmende effekt,« siger chefkonsulenten, som ganske enkelt opfordrer flere producenter til at forsyne emballagen med Dannebrog og flere fakta om varen.
»Vi har tidligere set, at økologi ikke står øverst på alle forbrugeres liste, så jeg er ikke så overrasket, men det er da tankevækkende, at økologi ligger så langt nede på listen (nr. 14, red),« siger Helle Bossen, og fortsætter:
»Vi har brugt mange kræfter på at synliggøre økologien ude i butikkerne, men hverken kæderne eller producenterne er tilsyneladende gode nok til at synliggøre de konkrete fordele ved økologi i selve købssituationen.«
PRISEN VEJER TUNGT
Danske frugter og grøntsager associeres ifølge analysen i høj grad med at sikre danske arbejdspladser, god smag, god kvalitet og færre sprøjtemidler, og det ligner lavthængende frugter, som er lige til at plukke for økologerne.
Samtidig viser analysen, at prisen stadig er den største barriere, når forbrugerne overvejer, om de skal stoppe økologisk eller konventionel frugt og grønt i indkøbskurven.
Godt halvdelen af forbrugerne svarer, at prisen er det vigtigste i forbindelse med køb af frugt og grønt. Hos de forbrugere, som køber økologi af og til, er prisen også klart den største barriere, og da ’af-og-til køberne’ udgør knap halvdelen af alle forbrugere, er der ifølge Helle Bossen tale om en attraktiv målgruppe for økologerne.
Det samme gælder de klimabevidste forbrugere, som ofte går efter danske varer (58 pct.) og produkter i sæson, mens kun 36 pct. vælger økologisk frugt og grønt, når de ønsker at handle klimavenligt.
- VALGKRITERIER OG BARRIERER
Rybner Analyse har i februar 2023 gennemført en analyse for Økologisk Landsforening. Analysen stiller skarpt på, hvad forbrugerne lægger mest vægt på, når de køber frugt og grønt.
De er blevet spurgt om deres perception af økologisk og dansk frugt og grønt, samt hvad de oplever som de største barrierer for køb af økologisk frugt og grønt.
I undersøgelsen har forbrugerne har taget stilling til 18 valgkriterier for køb af frugt og grønt på skalaen: Stor betydning, nogen betydning, lille betydning og ingen betydning. Antal respondenter: 1004.
To barndomsvenner fra Birkerød er rykket til Cold Hawaii på den jyske vestkyst, hvor de satser på at skabe et levebrød via salg af økologiske is og sodavand, som de producerer af lokale råvarer fra Thy Økobær.
»Undskyld, må jeg lige spørge om noget?«
En mor med sin datter på slæb og et næsten tomt slush ice-bæger i den anden hånd er stoppet op foran den lille campingvogn, som iværksættervirksomheden Vild Is i år har indrettet som mobil salgsbod for økologiske ispinde og slush ice med eller uden alkohol. Denne dag flest med promiller, da vognen er parkeret midt på festivalpladsen til musikfestivalen Northside, hvor kvinden kort forinden havde købt en ’Spiked Slush Ice’ med stikkelsbær og gin.
»Den smager fantastisk. Kan jeg ikke få opskriften?« spørger hun Rasmus Thøgersen, som for tre år siden ved lidt af en tilfældighed etablerede Vild Is sammen med barndomsvennen Alexander Bengtsen og med Thy Økobær som fast råvareleverandør.
I år skal der gang i salget, men selv om sommeren hidtil har vist sig fra en meget isvenlig side med masser af sol og varme, er det ifølge medstifter Alexander Bengtsen alt for smalt at basere hele forretningen bag Vild Is på et så sæsonbetonet produkt som is.
NU SKAL DER GANG I SALGET
»Danske bær, danske æbler og dansk/svensk roesukker. Lokalt, økologisk, mums!«
Sådan præsenterer Vild Is virksomhedens to første sodavand hos Coop Crowdfunding, som de håber kan skaffe penge til produktudvik-
ling af flere smagsvarianter. De skal være med til at sikre, at der snart bliver råd til at hive fast løn ud af firmaet, hvis ejere dog arbejder med flere bundlinjer.
Mens mange danske fødevareproducenter vælger at importere økologiske bær fra udlandet, hvor de typisk koster det halve af danske bær, betragter Alexander Bengtsen og Rasmus Thøgersen det som en vigtig mission at mindske klimaudledningen fra transporten af råvarer ved at handle med de små økologiske landbrug, som ligger i Thy-området.
Derfor bruger de så vidt muligt kun lokale ingredienser, og aroniabærene og de hvide ribs i de to nye sodavand kommer fra Thy Økobær.
»For os fylder den grønne agenda mere, end at vi skal kunne leve af det. Der bør være en dybere mening med det, vi laver, og vi vil gerne have en følelse af, at vi bidrager med noget positivt,« siger Alexander Bengtsen, der er ansvarlig for salg, marketing og distribution, mens hans partner er ansvarlig for produktionen og udvikling af nye produkter.
De har begge en ret idealistisk tilgang til det at drive virksomhed, og de håber, at Vild Is kan inspirere andre til at bruge lokale, økologiske råvarer.
På nogle områder halter det dog stadig lidt med de bæredygtige tiltag, erkender Vorupør-virksomheden.
»Vi har stadig ikke fundet en erstatning for plasticemballagen til isene, men vi arbejder på at erstatte fairtrade-rørsukkeret fra Indien med dansk roesukker, så alle råvarerne bliver lokale. Derimod har vi endnu ikke haft råd til at købe en elbil, men da vores varebil måtte nogle dage på værksted, fik vi til gengæld lavet en aftale med den jyske distributør Cool Penguin,« forklarer Alexander Bengtsen.
Den aftale blev en øjenåbner, som viste Vild Is, hvor mange timer de tidligere brugte på landevejen for at bringe varerne ud til kunderne.
»Nu har jeg fået mere tid til salgs-
Rasmus Thøgersen fra Vild Is har taget hul på en travl sommer, hvor han skal rundt til mange events og sælge is og sodavand, som er baseret på lokale råvarer fra Thy Økobær. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
arbejdet og til at fortælle vores historie til forhandlerne, så de føler, at de er med på vores rejse.«
VESTERHAVET LOKKEDE
Rejsen startede reelt for otte år siden, da Vesterhavets bølger og det spirende surfermiljø i ’Cold Hawaii’ lokkede Alexander Bengtsen til Vorupør med et surfboard under armen og en drøm om at leve det vilde ungdomsliv tæt på naturen sammen med ligesindede.
Han har læst international handel på Copenhagen Business Academy, men blev så bidt af stemningen og livet i Vorupør, at han blev hængende.
»Vi går ikke så meget op i fede lønninger og store biler, og hidtil har vi næsten ikke fået nogen løn. Vi er heller ikke gået så meget op i, hvor meget vi tjener på produkterne. Det skal vi nok blive lidt bedre til, for vi har en ambition om, at vi skal komme til at leve af salget, og vi håber, at der allerede i år bliver råd til mere løn,« siger Alexander Bengtsen, som erkender, at fødevareproduktion er et ’volumenspil’.
Vejen frem for Vild Is handler om at udvikle flere produkter, så der er varer på hylderne hele året.
Kunderne er typisk kiosker, caféer restauranter og gårdbutikker, og andre som køber ind på konceptet bag Vild Is, som netop har lavet en aftale
For os fylder den grønne agenda mere, end at vi skal kunne leve af det. Der bør være en dybere mening med det, vi laver, og vi vil gerne have en følelse af, at vi bidrager med noget positivt.
ALEXANDER BENGTSEN, MEDSTIFTER, VILD IS
med grossisten Solhjulet, som de håber kan øge salget.
ET TILFÆLDIGT MØDE
Is-eventyret startede ved lidt af en tilfældighed, da Rasmus Thøgersen under et besøg hos barndomsvennen
Alexander Bengtsen i 2018 løb ind i familien Nielsen, som driver Thy Økobær, hvis bærmarker kun ligger ti km fra Vorupør.
»På det tidspunkt lavede jeg lidt is hjemme i køkkenet på Nørrebro, og jeg fik lov til at lave is af deres bær.
Isene smagte fantastisk,« siger Rasmus Thøgersen, som sammen med Alexander Bengtsen betegner isene
som ’fråderen’, og de øjnede straks et potentiale for en større produktion. Det blev starten på Vild Is, men pengene var små. De første is blev produceret i bakker med otte isforme i hver, som de to iværksættere købte i hobbybutikken Panduro. Efter nogle måneders produktudvikling var de grønne ismagere klar til den ultimative smagstest, da de i 2019 uddelte 250 gratis is til gæsterne på den årlige ’SummerFæst’ i Vorupør, mod at de til gengæld gav deres ærlige vurdering af isene.
»Folk var helt vilde med dem, og det gav os for alvor blod på tanden,« siger Alexander Bengtsen.
HENTER BÆR I BAGHAVEN
Selve produktionen foregår i dag i lejede lokaler hos Thy Økobær, som er blevet en tæt samarbejdspartner. Markerne med bærbuske ligger lige uden for døren, og Thy Is har direkte adgang til spandene med frosne bær, så afstanden fra jord til bord bliver ikke meget kortere.
Pengene til husleje og mad tjener de begge ved siden af iværksættertilværelsen, hvor Alexander Bengtsen er med til at drive et kontorfællesskab for iværksættere i Vorupør, mens Rasmus Thøgersen arbejder i København om vinteren, og de tør ikke spå om, hvornår Vild Is kan blive en levevej for dem, men de drømmer stort.
når han åbner lugen til den ombyggede campingvogn, som agerer spydspids for det
NETVÆRKSFROKOST: SAMMEN OM ØKOLOGIEN
PÅ FYN
Tid: 29. august, kl. 10-13.30
Sted: Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference, Helnæsvej 9, 5631 Ebberup
Arrangør: Økologisk Landsforening
Kontakt: Rita Ramona Høgh, rrh@okologi.dk, 4190 2022
HØSTMARKED
Tid: 2.-3. september
Arrangør: Økologisk Landsforening
JORDENS FRUGTBARHED – I PRAKSIS: JYLLAND
Tid: 4. september og 20. september, kl. 9.30-15.30
En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk
Næste nummer:
Udkommer Annoncedeadline Nr.
25. august 16. august 688
29. september 20. september 689
3. november 25. oktober 690
Ultimo november: Årsbrev fra Økologisk Landsforening
22. december 13. december 691
Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer
Steder: 1. dag: Åstrupgård v/Anders Lund, Hovvejen 16, 8740 Brædstrup og Pejsegården Søndergade 112, 8740 Brædstrup. 2. dag: Gothenborg, Gothenborgvej 3, 8653 Them
Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark
Pris: 2.950 kr. + moms for begge kursusdage
Tilmelding: Linda S. Kristensen, lkr@oerd.dk, 7660 2461, eller din planterådgiver
JORDENS FRUGTBARHED – I PRAKSIS: SJÆLLAND
Tid: 6. september og 19. september, kl. 9.30-15.30
Sted: Svanholm Gods, Jørgen Kloster. Svanholm Allé 2, 4050 Skibby
Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark
Pris: 2.950 kr. + moms for begge kursusdage
Tilmelding: Linda S. Kristensen, lkr@oerd.dk, 7660 2461, eller din planterådgiver
JORDENS FRUGTBARHED – I PRAKSIS: FYN
Tid: 7. og 18. september, kl. 9.30-15.30
Sted: Risbjerg Landbrug, Møllegyden 3, 5683 Haarby
Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark
Pris: 2.950 kr. + moms for begge kursusdage
Tilmelding: Linda S. Kristensen, lkr@oerd.dk, 7660 2461, eller din planterådgiver
WORKSHOP OM VÆRDIPOSITIONER
Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater.
Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65.
STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG
OG DE ØKOLOGISKE PRINCIPPER
Tid: 26. oktober
Arrangør: Økologisk Landsforening
Workshoppen er målrettet virksomheder. Nærmere info og program følger på www.okologi.dk/arrangementer
VEJL. HANDELSPRIS FOR ØKOLOGISKE KALVE TIL KØDPRODUKTION
GODT NYT OM
- Studietur til Richard
Prisen er inkl. studning og afhorning
Kilde: Kød- og Naturgræsserudvalget og Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening
GALLERI: Den første weekend i juni fik økologi og plantebaseret mad atter en hovedrolle på den aarhusianske festival Northside, der er blevet kendt for sin grønne profil. Sidste år var første gang, at festivalen kun serverede plantebaseret økologisk mad, og det koncept holdt man fast i igen i år.
Der var gang i bålgryderne på festivalen, som bød på en bred vifte af plantebaserede retter såsom burgere, empanadas, shawarma, burritos, falafler, indisk mad, bagels lavet på surdej, pasta, hotdogs, friterede østershatte, daal, tapas, pomfritter og meget mere.
Pizza Boys serverede deres surdejspizza. Osten på pizzaerne er af animalsk oprindelse, og det kan måske forvirre, når festivalen kalder al mad for ’plantebaseret’. Man har dog valgt at følge Plantebaseret Videnscenters definition af ’plantebaseret’, der lyder, at måltidet er bygget op om planter og kan suppleres med visse animalske kilder - dog ikke kød eller fisk. Derfor må retterne på festivalen indeholde op til 15 pct. ost, æg og mayonnaise.
Der var også gourmetmad på festivalen - her hos restaurant Moment, hvor der var dækket fint op med hvid dug.
Festivalens madchef, Peter Skoven, forklarede, hvor vigtigt det er, at maden er både plantebaseret og økologisk. Madkonceptet er skabt i samarbejde med Plantebaseret Videnscenter, som Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening står bag.
Rømer Vegan solgte to typer hotdogs: den ene med en plantebaseret pølse, som minder om en klassisk pølse i sin form og udtryk, og den anden lavet som fiskepinde, bortset fra at den her er baseret på tang.
