AUTObranchen 01 2016

Page 1

AUTO BRANCHEN

Værksteder med egen webbutik · EGARA ind i sag om forskelsmoms · På dybt vand ·

10 13 20

FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET · FEB 2016

“CONNECTED CAR”:

FORFØRENDE FORBUNDEN?


SATAjet® 5000 B

LIGESÅ FLEKSIBEL SOM DINE OPGAVER Hvad du end vil lakere: Vores nye højeffektlakeringspistol er det rigtige værktøj for dig. Uanset om det handler om personlige præferencer, éngangsindtrykket eller sprøjteafstand, om lakeringspistolen skal bruges til særlige emneapplikationer eller under usædvanlige klimaforhold – SATAjet 5000 B sætter nye mål, når det drejer sig om fleksibilitet. Opdag kvalitet igen. www.sata.com/SATAjet5000B


DET MENER BRANCHEN · Der ligger en stor og vigtig opgave i at fortælle den brede offentlighed om, hvad der ligger i ”den forbundne bil”. Det handler om det frie forbrugsvalg, om ejerskab til egne data og konkurrenceret.

TILBUD du ikke kan afslå?”

”Et

Begreber som markedsmekanisme og fri konkurrence er pusseløjerlige. Grundlæggende er vi alle – forbrugere såvel som virksomheder – erklærede tilhængere. Men når det kommer til stykket, kan næppe nogen virksomhed sige sig fri for bare engang i mellem at drømme konkurrenterne hen, hvor peberet gror. Derfor har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen da også bestandig travlt med at afdække karteldannelser, spotte ulovlige prisaftaler og overvåge risiko for monopoldannelse. Nu er tiden inde til at føje endnu et punkt til styrelsens arbejdsprogram: Nemlig risikoen for, at bilfabrikanter kan låse deres slutkunder – bilejerne – fast til sig gennem den forbundne bil. Og Datatilsynet – de må også i sving. For der er ikke længe til, at forsikringsselskaberne – venlige og serviceorienterede, som de er – tilbyder kunderne rabat på deres bilforsikring, hvis kunderne nikker til, at selskaberne må følge dem på deres færd. I første omgang et tilbud. I anden omgang måske et tilbud, du ikke kan afslå. Autobranchens eftermarked har indledt et målrettet samarbejde med forbrugernes organisation, FDM, om at advare politikere, myndigheder og den almene befolkning om, hvad der gemmer sig af mu-

DANSK AUTOGLAS

DANSK AUTOGENBRUG

ligheder og risici, hver gang en for- Vi skal bare sikre, at bruger klikker sig enig i betingelserne lovgivningen følger med. for at bruge en spændende, ny app på At bilisten ved, hvad mobilen eller på bilens touchscreen. han taster ja til, når han Det er dybest set en sag om forsøg installerer sin app. på konkurrencebegrænsning. Om overvågning. Om ejerskab til egne data. Om individets frihed og personlige integritet. Nu er det ikke den frie del af autobranchens ærinde at forbyde, ønske sig tilbage til den analoge tidsalder eller være maskinstormere. Den forbundne bil kan redde liv. Gøre køreturen sjovere. Og principielt også styrke konkurrencen på markedet, eftersom data nemt kan deles. Vi skal bare sikre, at lovgivningen følger med. At bilisten ved, hvad han taster ja til, når han installerer sin app. At ingen kan sætte sig på eller drage urimelig fordel af den enkelte bilejers data. Svært stof? Det bliver sværere, desto længere vi venter.

DANSK BILBRANCHERÅD

AUTO BRANCHEN

DANSK BIL-FORHANDLER UNION

SAMMENSLUTNINGEN AF KØRETØJSOPBYGGERE OG AUTOOPRETTERE I DANMARK


INDHOLD

12. ÅRGANG 01/2016

16

EU vil skærpe ansvarskrav for producenter

10

Værksteder med egen webbutik

EGARA går ind i strid om forskelsmoms

14

20

Glarmesterfaget foran yderligere specialisering

Politik 05: Auto-Mathies reddet af Christiansborg

Autogenbrug 10: EGARA går ind i strid om forskelsmoms

Medlemstilbud 05: Dansk Bilbrancheråd i samarbejde med Bilbasen · 17: DBFU’ere kan forsikre sig fra reklamationsforpligtelse

Kvalitet 12: Horsens Autolakering først med Eurogarant

Uddannelse 05: Skills løber af stablen NU! Markedet 06: Forførende forbundet · 14: Værksteder med egen webbutik

Lak 12: Cromax med nye specialfarver · 17: Kalender med bilkultur

Barometret 26: Autobranchen bremser op

FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF –

UDGIVER i/s autobranchen Kirkevej 1· 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk

TRYK Elbo Grafisk A/S

REDAKTION OG LAYOUT Adam Pade (ansvh) Kirkeleddet 544 · 3480 Fredensborg Tel 4848 1788 · Fax 4848 2922 post@adampade.dk · www.adampade.dk

ISSN 1903-4695

ANNONCER Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

Portræt 20: Glarmesterfaget foran yderligere specialisering

Miljø 16: EU vil skærpe ansvarskrav for producenter

AUTO BRANCHEN

REDAKTIONSUDVALG Erik S. Rasmussen (DBR) · Robert Lau (Dansk Autoglas) · Børge Madsen (DAG) · Karl-Ove Pedersen (DBFU) · Thomas Krebs (SKAD)

Fra værkstedet 18: På dybt vand

ABONNEMENT Kr. 495,- + moms for 10 numre

NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 09. Redaktionen slutter tirsdag den 16. februar TILSLUTTET

FORSIDEN: Den forbundne bil kan så meget. Også indskrænke forbrugerens frihed og sætte sig på kostbare markedsandele. Læs mere side 6.

Dansk Autoglas Gothersgade 160 · 1123 København K Tel 3313 6510 · www.glarmesterlauget.dk Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 3525 0560 · www.danskautogenbrug.dk Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.danskbilbrancheråd.dk Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152 · 4220 Korsør Tel 3030 8478 · www.dbfu.dk Sammenslutningen af Køretøjsopbyggere og Autooprettere i Danmark Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk


POLITIK

Auto-Mathies reddet af Christiansborg En lynsnar indsats fra først Det Konservative Folkepartis Brian Mikkelsen siden skatteminister Karsten Lauritzen betyder nu, at auto- og pladeværkstedet Auto-Mathies i Rådmandsgade på Nørrebro – og andre i samme situation – formentlig er reddet. Det er sket gennem et ændringsforslag til lovforslaget om muligheden for at fritage ejendomme for grundskyld, hvis de er truet af kystnedbrydning. Lovforslaget blev vedtaget i december. Det var oprindelig dagbladet Politikens omtale af sagen, der satte skub i den politiske proces. Avisen fortalte, hvordan Auto-Mathies blev pålagt dobbelt grundskyld som følge af, at Københavns Kommune havde vedtaget en lokalplan, der gjorde det muligt at udnytte grunden mere og bebygge den med seks etager. Men grunden er behæftet med en hjemfaldspligt, hvorefter den skal gå

tilbage til Københavns Kommune i 2020 for godt 50.000 kroner. Den forhøjede ejendomsværdi ville have betydet, at værkstedet skulle have betalt 2,4 millioner kroner i grundskyld frem til 2020; en sum, værkstedet umuligt ville kunne udrede. Den nye lov er suppleret med bestemmelser til vurderingsloven og indeholder en passus om, at der vedrørende grunde med hjemfaldspligt ikke skal tages hensyn ved ændrede planforhold under ejendomsvurderingen, hvis der er kortere end 10 år tilbage, inden grunden

kan kræves tilbage af kommunen. Loven giver også mulighed for at anmode om genoptagelse af ejendomsvurderingen. Auto-Mathies blev etableret i 1951 af nuværende ejer Johnny Mathiesens farfar og siden drevet videre af Johnny Mathiesens far, Leif, der desværre ikke nåede at opleve, at værkstedet blev reddet. Københavns Kommune må nu se i vejviseren efter provenuet fra den forhøjede grundskyld, men vil forhåbentlig glædes over bevarelsen af fem arbejdspladser.

U D DA N N E LS E

M EDLEMSTI LB U D

Skills løber af stablen NU

Dansk Bilbrancheråd i samarbejde med BilBasen Dansk Bilbrancheråd har indgået en samarbejdsaftale med Bilinfo, BilBasen og DBA som er en af de største udbydere af biler på nettet. Aftalen giver medlemmer af Dansk Bilbrancheråd store fordele såvel ved annoncering, etablering og brug. »Bilinfo, BilBasen og DBA ser frem til samarbejdet med Dansk Bilbrancheråd og deres medlemmer. Vi ser, at værksteder i stigende grad ønsker at sælge biler, og de er et vækstlag i brugtbilbranchen. Det er en af de vigtigste årsager til, at vi har indgået aftalen,« siger Andrew Whi-

Dansk Bilbrancheråd har indgået samarbejdsaftale med Bilinfo, BilBasen og DBA. tehair, direktør for BilBasen og Bilinfo. Aftalen har fokus på at hjælpe Dansk Bilbrancheråds medlemmer i gang med at handle med biler. I denne og næste måned vil der blive afholdt fyraftensmøder forskellige steder i landet, hvor medarbejdere fra Bilinfo vil informere om systemets muligheder, brug og fordele.

Så er det lige i disse dage, at DM i Skills afvikles på ny – det sker 4.-6. februar i Messe C i Fredericia. Torsdag åbnedes danmarksmesterskaberne officielt, og konkurrencerne løber frem til lørdag ved middagstid. Kl. 14.00 lørdag offentliggøres resultaterne, og der overrækkes præmier. Sideløbende med mesterskaberne gennemføres en mængde aktiviteter for de tusindvis af tilstrømmende folkeskoleelever. Blandt andet får de – ligesom i København i 2015 – en mulighed for at ”prøve og mærke et fag”, ligesom Skills Stafettens finale løber af stablen. Afslutningsceremonien kan følges live på hjemmesiden www. skillsdenmark.dk.

01 2016 • AUTOBRANCHEN

5


FORFØRENDE FORBUNDET

AF ADAM PADE

MARKEDET · Under dække af at give bilisten mere funktionalitet bliver den forbundne bil med direkte link til fabrikanten smuglet ind ad bagvejen. Værksteder og forbrugere slår alarm.

D

et går stærkt nu. Rigtig stærkt. Hver uge dukker der nyheder op fra bilfabrikanter, teleselskaber og ikke mindst leverandører af forbrugerelektronik om, hvad man nu kan styre fra sin bil – trådløst, via nettet. I takt hermed øges frygten blandt forbrugere og værkstederne for, hvor meget man nu kan styre bilisten og hans forbrugsvalg. Sidst i 2015 annoncerede teleselskabet TeliaSonera en ”løsning”, der henter de funktioner, der ellers er indbygget i de nyeste biler med SIM-kort, over på mobiltelefonen. Telia Sense, hedder løsningen, der gør det muligt at holde øje med bilens tilstand og få advarsler, hvis noget er på vej til at gå galt, og indeholder en køredagbog, der giver gode råd om økonomisk kørsel. Hertil kommer alarmfunktioner og fjernovervågning i tilfælde af, at bilen bliver stjålet eller skadet under parkering. Løsningen bygger på den bedst tænkelige opkobling til nettet under kørslen. Og hvem vil ikke gerne have hurtigt bredbånd i bilen?

FEDERE FORSIKRINGER Ganske løfterigt lyder det, at selskabet har udviklet ”løsningen” sammen med ”førende spillere” inden for bil- og forsikringsbranchen. For løsningen kan blandt andet bruges til at tilbyde forsikringer baseret på ens kørsel. Løsningen får premiere i Sverige i år, og de øvrige nordiske lande og Baltikum vil derpå følge trop. Den tyske dækgigant, Continental, annoncerede

i maj sensoren eHorizon, der nedtager data om vej­ arbejde, vejr og trafik og gør oplysningerne tilgængelige for bilens elektronik. På verdens største messe for forbrugerelektronik, CES i Las Vegas, er det udstillingsområde, der relaterer sig til biler, vokset med 25 procent i januar i år i forhold til i fjor, og omfattede mere end 100 udstillere. Udgangspunktet er apps og løsninger, der gør det nemmere at streame musik og video. Samtidig forudser branchen – repræsenteret af blandt andre Brancheforeningen for Forbrugerelektronik (BFE) – at IT-virksomheder og autobranchen vil indgå i et tættere og tættere parløb. Det er dette forførende parløb – forbrugernes naturlige glæde ved nye funktionaliteter og bilfabrikanternes ønske om at kende til og gerne styre vores adfærd – der vækker rynkede bryn. For ligesom vi er tilbøjelige til at trykke agree, når vi downloader en ny app til vores trådløse smartphone uden at læse side op og side ned om betingelserne for at bruge app’en, kan bilfabrikanterne også indsmugle betingelser om at få lov at følge med i vores gøren og laden, uden at vi gør os det klart. Selv mere basale funktioner i bilen kan være betinget af, at bilfabrikanten er med som blind passager.

MEN GØR DET NOGET? Men gør det noget? Ja, hvis fabrikanter og for eksempel forsikringsselskaber anvender de mange data, de høster fra vore trådløse opkobling, til at styre eller begrænse

Forbrugere og værksteder har i den grad sammenfaldende interesser, at den forbundne bil har dannet grundlag for en uformel dialog mellem Håndværksrådets Autoudvalg og FDM.

6

AUTOBRANCHEN • 01 2016


Det er dette forførende parløb – forbrugernes naturlige glæde ved nye funktionaliteter og bilfabrikanternes ønske om at kende til og gerne styre vores adfærd – der vækker rynkede bryn. vores forbrugsvalg – det være sig valg af autoværksted eller vejhjælp eksempelvis. Og – ja, hvis ikke vi som forbrugere vinder ejerskab til de data, vi skaber, og dermed selv får lov at bestemme, hvem der får adgang til dem. Forbrugere og værksteder har i den grad sammenfaldende interesser, at den forbundne bil har dannet grundlag for en uformel dialog mellem Håndværksrådets Autoudvalg og FDM. Her lyder det samstemmende fra udvalgssekretær Lars Magnus Christensen, direktør i AUTIG, Frank R. Hansen, og afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk, at dialogen skal munde ud i et fælles politikpapir, en kronik og kontakt med politikerne på Christiansborg. Desuden forestår en informationsindsats over for forbrugerne om de risici, der lurer om hjørnet. Ifølge FDM’s medlemsblad, MOTOR, ved kun syv procent af danskerne, hvad der ligger i begrebet. Det er det laveste tal blandt de 12 lande, som FDM’s internationale overbygning, FIA, har spurgt. Ud over FDM – der gennemfører en kampagne med titlen ”MyCar MyData” sammen med FIA – har AUTIG gennem CLEPA medvirket i nogle af de hele 11 EU-arbejdsgrupper, der netop i disse uger afgiver betænkning om,

hvilke lovgivningsområder, der bør revideres i takt med den teknologiske udvikling. Det gælder lige fra persondata- og registerlovgivning til konkurrenceretten. I arbejdsgrupperne sidder uafhængige leverandører, forbrugere og værksteder – tillige med mærkeforhandlerne – altså over for den etablerede, europæiske bilindustri. Her er store interesser på spil.

E-CALL … OG SÅ VIDERE I fjor vedtog EU at åbne for e-Call i 2017. E-Call er en nødopkaldstjeneste, der skal melde alarm, hvis der sker en ulykke. E-Call skal være en ”sovende” internetforbindelse, der først leverer data, når ulykken er sket. Men i AUTIG formoder man, at e-call vil rapportere om så meget andet: Om antallet af passagerer af bilen. Måske så vidt muligt om omstændighederne, hvorunder ulykken er sket. Og hvad sker der, når e-call følges op af s-Call og b-call – s og b for henholdsvis service og breakdown. Hvilke vejhjælpstjenester eller værksteder vil bilen så kontakte? Og hvor længe er der til, at

01 2016 • AUTOBRANCHEN

7


»Med EU’s gruppefritagelse blev det sikret, at frie værksteder kunne købe sig adgang til data om bilen via OBD-stikket, hvis blot de havde den rigtige tester. Men med trådløs adgang og under dække af, at det drejer sig om sikkerhed, vil bilfabrikanterne kunne låse bilerne i langt højere grad gennem en firewall.« – Torben Lund Kudsk, afdelingschef, FDM

bilen selv kan bestille almindelig service – ja, tilmed tid – på et bestemt værksted? Ifølge Frank R. Hansen ligger truslen i, at gamle dages OBD-stik bliver overflødigt i takt med, at data kan hentes trådløst. Dermed kan den frie branche meget hurtigt blive koblet fuldstændig af. Og Torben Lund Kudsk følger op: »Med EU’s gruppefritagelse blev det sikret, at frie værksteder kunne købe sig adgang til data om bilen via OBD-stikket, hvis blot de havde den rigtige tester. Men med trådløs adgang og under dække af, at det drejer sig om sikkerhed, vil bilDET VED DE OM OS fabrikanterne kunFDM’s medlemsblad MOTOR offentliggjorde i sin udne låse bilerne i langt gave fra december 2015 en oversigt over, hvad bilfahøjere grad gennem brikkerne allerede holder øje med. Analysen er udført en firewall og dersammen med den tyske søsterorganisation, ADAC, og med umuliggøre adtager udgangspunkt i en nyere dieselbil og en opladgang for eksempelningshybrid. Oversigten gengives med venlig tilladelse vis frie værksteder. fra MOTOR: OBD-stikket vil ikke længere rumme anSimpel overvågning (dieselbil) det end de mest ba· Kilometerstand og maksimalt omdrejningstal pr. tur sale oplysninger, og · Antal køreture: 0-5 km, 5-20 km, 20-100 km, over værkstedet vil ikke 100 km · Oplysninger om anvendt køreprogram (normalt, længere kunne udlæsport, eco) se eller nulstille fejl· Oplysninger om anvendelse af lys på bilen koder. Dét er vores · Oplysninger om, hvor ofte sædet justeres (skift virkelige bekymring. mellem førere) Det sætter det frie · Oplysninger om, hvilken musikkilde der benyttes forbrugsvalg ud af (CD, radio etc.) kraft,« noterer Tor· Oplysninger om antal gange, sikkerhedsselerne har ben Lund Kudsk. været strammet op automatisk (fortæller om kørselsmønster) Avanceret overvågning (opladningshybrid) · Komplet liste over lagrede fejlkoder · Status på batteri · Oversigt over offentlig transport (tog, bus etc.) ved p-plads · Data på brug af benzinmotor · Antal og type opladninger samt tilhørende kilometertal · Liste over de seneste 16 ladestationer · Liste over de seneste 100 parkeringssteder

8

AUTOBRANCHEN • 01 2016

FORBRUGEREN BLIVER DEN LILLE Desuden stiller det forbrugeren i juridisk knibe. Torben Lund Kudsk nævner et eksempel fra Tyskland, hvor en bilejer klagede over en itugået kaleche under garantien. Men værkste-

det kunne udlæse, at bilejeren havde kørt hurtigere end foreskrevet i instruktionsbogen, mens kalechen blev lukket ned, så dén regning måtte bilejeren selv sluge. »Selvfølgelig må forbrugeren ikke snyde sit værksted, men der opstår en ulige situation, der ville kunne udnyttes af værkstedet,« konstaterer Torben Lund Kudsk, der frygter, at det bliver sværere at løfte forbrugernes rettigheder: Forbrugeren ”begunstiges” måske af en længere garanti, men værkstedet vil – uden at forbrugeren kan modbevise det – kunne sige, at en fejl skyldes forbrugeren og ikke bilen. Torben Lund Kudsk nævner også som eksempel, at en tysk vejhjælpstjeneste skal akkrediteres for at få lov at låse en nødstedt bil op. FDM finder ingen modsætning imellem at gå ind for roadpricing som en måde at taksere bilkørsel på og på den anden side være imod fabrikantovervågning:

DATA ER IKKE SIKRET »For det første har vi større tillid til, at en offentlig myndighed forvalter data om os – inden for den lovgivning, vi har i Danmark. For det andet var det netop muligheden for at anonymisere data, der var med til at gøre det så dyrt at indføre roadpricing,« fortæller Torben Lund Kudsk. Det ved han fra arbejdet i Infrastrukturkommissionen, som FDM var medlem af. »For det tredje ved vi ikke, i hvilke lande de servere, der lagrer data om os, står, og hvilken persondatalovgivning der måtte gælde dér. Men vi er på vagt over for det offentliges dataindsamling – eksempelvis råbte vi vagt i gevær, da Rigspolitiet fik mulighed for at scanne nummerplader,« fortsætter Torben Lund Kudsk. Han understreger dog, at FDM ikke vil modarbejde de nye teknologiske muligheder. Forbrugerne vil bare gerne selv bestemme, hvem data om bilen og kørslen gives til. Med betænkningerne fra de 11 arbejdsgrupper – der næppe vil afspejle den store enighed – vil det nu blive op til EU-Kommissionen at kortlægge behovet for at revidere diverse lovgivninger. Imens arbejder eksempelvis FIA videre med at oplyse den europæiske forbruger om, hvilken trussel han står overfor; en trussel, der er mindst ligeså alvorlig for den frie del af autobranchen.


ER DU SIKRET MOD FISKERI I DIN INDBAKKE? På det seneste har der været en stigning i online kriminalitet. Flere og flere virksomheder modtager falske e-mails, som har til hensigt at narre penge eller data fra dem. Topdanmark sikrer dig mod online kriminalitet: } Cyberforsikring – dækker dig ved virus- og hackerangreb

52751 01.2016

Ring til Topdanmark på 70 15 85 85 og hør mere.


EGARA

AF ADAM PADE

GÅR IND I STRID OM FORSKELSMOMS Kan dele fra udrangerede køretøjer anses som brugte genstande og dermed omfattes af EU’s regler om forskelsmoms? Således spørger Vestre Landsret nu EU-Domstolen i en kendelse, som retten afsagde i september i fjor. Dermed har de danske autogenbrugere for første gang fået bare en smule medvind i den mere end fem år lange strid med SKAT. Striden handler om, hvorvidt autogenbrugerne skal opkræve fuld moms ved salg af brugte dele, eller om de må bruge den såkaldte fortjenstmarginordning – det vil sige nøjes med at beregne moms af egen fortjeneste, i daglig tale kaldet forskelsmoms. Kendelsen er afsagt i en sag rejst af BGD-medlemmet Sjelle Autogenbrug. EGARA tager sagen op DAG’s formand Søren Lundfold og ”udenrigsminister” Steen Erren-

10

AUTOBRANCHEN • 01 2016

dal tog sagen op under EGARA’s efterårsmøde i november i Bruxelles. Under mødet orienterede danskerne om landsretskendelsen og foranledigede, at EGARA nu vil kortlægge, hvordan momsreglerne fortolkes i EGARA’s medlemslande. Allerede i dag ved vi, at i hvert fald de hollandske og svenske skattemyndigheder anerkender, at brugte dele er omfattet af reglerne om forskelsmoms. I mødet i Bruxelles deltog EU-Kommissionens Artemis Hatzi-Hull, der stedse har næret inter­ esse for de europæiske autogenbrugere, og hun gav da også udtryk for at ville bakke sagen op. Har virkelig kæmpet »BilGenbrug Danmark har virkelig kæmpet med denne sag, og den vedrører jo os alle inden for branchen. Derfor var det helt naturligt at tage sagen op i EGARA, ikke mindst når EU-Domstolen nu

skal svare på, hvordan reglerne nærmere skal fortolkes,« fastslår Steen Errendal, der sammen med sin formand mødtes med BilGenbrug Danmark inden mødet i Bruxelles. »Når brugte dele momses ad to omgange – som nye, når de sidder i bilen, og som brugte, når vi sælger dem som reservedele – er vi oppe imod urimelig konkurrence fra eksempelvis uoriginale reservedele fra Østen. Det er præcis den situation, EU’s momsdirektiv retter sig imod. Hvis vi kunne bruge forskelsmoms-ordningen, ville det både komme bilejere, værksteder og autogenbrugerne til gavn. Endelig vil det selvfølgelig også have en miljøeffekt,« redegør Steen Errendal. Historien Forskelsmomsen blev indført med EU’s momsdirektiv i 1994 og hurtigt efter indført i den danske


AUTOGENBRUG · EU-Domstolen skal svare på, om brugte reservedele er omfattet af reglerne i EU’s moms-direktiv om moms på brugte varer.

momslov. Meningen med at indføre forskelsmomsen var på den ene side at undgå dobbelt moms – og dermed ubillig konkurrence med nye produkter – og på den anden at fremme genbrug. Ordningen omfatter brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter. De brugte varer må endda være repareret og stadig indgå i ordningen. Men forudsætningen er, at de ikke ændrer funktion eller

identitet i forhold til deres oprindelige funktion. Og det har SKAT og Skatteministeriet i flere omgange fastslået, at de gør: Autogenbrugeren køber en hel genstand – bilen – men sælger selvstændige dele fra den. Dermed indledes en ny ”momskæde”, idet bilen oprindelig blev solgt som en enhed, lyder det fra SKAT. Men ifølge BGD – og Dansk Autogenbrug – holder påstanden

ikke: En generator er vel en generator uanset, om den sidder i den ene bil eller den anden. Hvorvidt reglerne om forskelsmoms i givet fald også kommer til at gælde udtjente karrosser, der går til forarbejdning, er endnu uvidst. »Men nu skal vi foreløbig have EU-Domstolens bud på, hvordan reglerne skal fortolkes. Det synes vi, er et syvmileskridt – for BGD såvel som for os,« fastslår Steen Errendal.

Skal du bygge nyt værksted? SLIFT DV35.19R5.20

2 stemplet 3,5 T lift m. fladt hoved, incl. nedstøbningsramme og plastrør. Listepris : 65.500,-

Tilbudspris, 42.500,- pr stk

Leasing eks. : 739,- pr. md. incl. forsikring (10 % udbet, 10 % scrapværdi) (leasing kræver kreditgodkendelse) Montering af lift i færdigt fundament 4,950,- (standardmontage)

Semler : værktøj

Banemarksvej 16, 2605 Brøndby. Tlf 43 288 275, www.semlervaerktoj.dk semler@vaerktoj.dk

Alle priser er excl. moms, levering, olie og el/vvs-arbejde. Gælder så længe lager haves.

01 2016 • AUTOBRANCHEN

11


K VA L I T E T

Horsens Autolakering først med Eurogarant Eurogarant har fået et nyt gennembrud med den første certificering af et autolakereri.

Som første autolakereri i landet har Horsens Autolakering opnået den europæiske certificering for lakering. I forvejen har søsterfirmaet Horsens Autoskade Center en Eurogarant-certificering inden for karrosseri, og dermed er hele produktionen omfattet af certificeringen. »Der ligger god forberedelse og viljestyrke bag, at Horsens Autolakering som de første er blevet Eurogarant Lak-certificeret. Dermed har man sagt ja til at være med til at skabe en ny målestok for lakeringskvalitet i Danmark,« lyder det fra direktør i Eurogarant Danmark, Thomas Krebs. Bag Horsens Autoskade Center og Horsens Autolakering står ejerne Elisabeth Christensen og Kasper Martin Pedersen. Eurogarant blev introduceret i Danmark midt 2012. Per 1. januar 2014 overtog FDM kvalitetskontrollen af standarden, som også kontrolleres i henhold til ISO 9001 ved Norsk Veritas. Værktøj og udstyr kontrolleres af Teknologisk Institut i hen-

De stolte ejere – Elisabeth Christensen og Kasper Martin Pedersen – flankeret af medarbejderne, der naturligvis spiller en afgørende rolle for den daglige brug af certificeringssystemet.

hold til standardens krav. Eurogarant inden for lak og karrosseri udbydes i dag til alle virksomheder i branchen uden tilknytningskrav til en brancheorganisation. Alle virksomheder, der har et ønske om at gøre en forskel og kan leve op til kravene, kan blive del af Eurogarant certificeringskredsen. Eurogarant har fokus på kundesikkerhed, høj kvalitet, samarbejde på tværs og effektivisering af skadehåndteringsprocessen.

LØN MED ET MENNESKELIGT ANSIGT

SPAR TID OG PENGE

Du får gratis personlig support og et enkelt lønsystem, der giver dig tid til at fokusere på din forretning i hverdagen.

NEM LØN OG GRATIS SUPPORT:

PROLOEN.DK/SERVICES

12

AUTOBRANCHEN • 01 2016

LAK

Cromax med nye specialfarver Axalta Coating Systems udvider sin ChromaHybrid-serie af farvetoner med særlige effekter for at imødekomme en stigende efterspørgsel på særlige og eksklusive OEM-farver. I ChromaHybrid Turqoise Pearl WH 1018 bruges en micabaseret blågrøn interferensperle, der kan give en strålende metal­ effekt, og som skaber en ren grønblå farve med transparent changering. Med Very Fine Blue Pearl WH 1019 kan man skabe meget rene, blå skygger eller en meget fin glitrende effekt som eksempelvis i Shadow Black fra Ford i Europa. Cromax-produkterne forhandles i Danmark af LakGruppen i Odense.


O S S E LV

AUTO

BRAN CHEN

FAGB

LAD

FOR

EFTE

RMA RKED

ET · FEB

Værk stede EGAR r me d eg A ind en we i sag bbut om fo ik · rskels 10 moms På dy · 13 bt va nd · 20

2016

Annoncering for enhver pengepung Det er ikke uden grund, at håndværksmestre og mange andre firmaer annoncerer i lokalpressen uge efter uge. Du står måske ikke lige og skal bruge en malermester her og nu. Men den dag, du skal, vil du huske, at – ”årh – var der ikke en annonce i lokalvisen?” Nogenlunde samme tankegang ligger bag AUTObranchens nye tilbud til enhver i branchen om at indrykke et ”visitkort” i bladets leverandørregister, som vi lancerer næste måned. Registret vil blive nøje inddelt i fagområder, og som annoncør kan man enten købe en standardoptagelse med navn og adresse eller tilkøbe plads til logo og et par ekstra tekstlinjer. Man tegner sig for et helt år, men til gengæld er man synlig i hver udgave af bladet for et overskueligt beløb.

FORF FORB ØRENDE UND EN?

“CON NECTE D CA R”:

Informative, flotte halv- eller helsider flankeret af redaktionelt stof sender en markant signalværdi. Men man kan også vælge bare at være med – og til gengæld hver gang.

Kontakt vor annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller på telefon 5117 1424 for at høre nærmere.

Ny Mekanisk Skadeforsikring Dansk Bilbrancheråd og Tryg kan nu tilbyde en ny Mekanisk Skadeforsikring til privatpersoner, som bruger et værksted, der er medlem af Dansk Bilbrancheråd.

Læs m på d ere br.dk

Forsikringen dækker pludseligt opståede skader i fx motor, styretøj og gearkasse. Ring 43 99 66 33 og hør mere Vil du vide mere om den nye Mekanisk Skadeforsikring, så ring til Dansk Bilbrancheråd på 43 99 66 33 eller send en mail til info@dbr.dk.

01 2016 • AUTOBRANCHEN

13


MARKED · Med AutoKonzept kan medlemmer af Værkstedernes Indkøbsforening – CAD Indkøb – skabe mere trafik på værkstedet. AF ADAM PADE

Værksteder med egen webbutik

14

En webbutik ejet af organiserede, frie værksteder, der er parate til at tage kunden i hånden. Sådan lyder opskriften bag AutoKonzept, der nu i et halvt år har været i luften på nettet. I første omgang kan forbrugerne bestille dæk og fælge – og få dem monteret eller eventuelt bare leveret hos det lokale autoværksted. Men visionen er naturligvis med tiden at skabe et bredere sortiment, ikke mindst blandt de produktgrupper, der igennem de senere år er forsvundet mest fra værkstederne. Det kan være cykelholdere, måtter eller måske tagbokse. Dæk blev valgt som det første indsatsområde, dels fordi markedet er i vækst, dels fordi værkstederne lige her mister markedsandele i disse år. Hovedsigtet med AutoKonzept er at skabe øget trafik hos – og selvsagt kendskab til – de frie værksteder. AutoKonzept er den største nyskabelse i den snart 40 år gamle indkøbsforening, der blev stiftet under navnet CAD Køb i 1977, og som nu er i færd med at skifte navn til Værkstedernes Indkøbsforening. Stifterne var medlemmer af det daværende CAD.

et bredt sortiment af de produkter og ydelser, der benyttes på et autoværksted. »De leverandøraftaler, vi ndgår, skal som udgangspunkt altid indeholde fordele for flertallet af medlemmerne. Til gengæld bliver aftalen markedsført samlet over for ca 900 værksteder med fakturering centralt til indkøbsforeningen,« fortæller daglig leder, Niels Bork. »Det er vores medlemmer, der ejer indkøbsforeningen. Så mangler der noget, kan man sige til. Vi hjælper gerne, også selv om vi ikke lige har det forespurgte i sortimentet.« Foreningen ledes af en bestyrelse – med Jørgen Jensen, Holbæk, som mangeårig formand – og et repræsentantskab. Repræsentantskabet er i overvejende grad sammensat af medlemmer, der også fungerer som kontaktpersoner for CAD Indkøb i Dansk Bilbrancheråds lokalforeninger. Endelig møder foreningen sine medlemmer gennem hverandenårlige medlemstræf arrangeret sammen med Dansk Bilbrancheråd. I fjor havde BilFestival premiere, og til sommer bliver det besluttet, om arrangementet skal gentages i 2017.

VAGTHUND

SEKRETARIAT I HORSENS

I 1977 så verden anderledes ud – distributionsstrukturen var en ganske anden – men grundlæggende er målet med foreningen den samme nu som dengang: Som en slags vagthund at sikre konkurrence og gode indkøbsvilkår for medlemmerne ved at tilbyde udstyr, værktøj og reservedele til de bedst mulige priser – dog uden at blive til en egentlig grossistvirksomhed; foreningsfilosofien er usvækket. Foreningen hviler på og er ejet af de 900 medlemmer, der alle er tilsluttet, hvad der er CAD i dag, nemlig Dansk Bilbrancheråd. Derfor betaler man også et årskontingent, der i øjeblikket udgør knap 1.900 kroner. Kontingentet inkluderer en livsforsikring – der i øvrigt leveres helt uden krav om lægeerklæring. Foreningens strategi er at tilbyde medlemmerne

Helt frem til 2010 opretholdt indkøbsforeningen sit eget lager i Odense, men i takt med ændrede distributionssystemer blev det mere interessant for medlemmerne, at foreningen udelukkende gennemfakturerede indkøbene, og at levering skete direkte fra leverandørerne. Medlemmerne handler blandt andet gennem en fælles portal. Dermed blev foreningens sekretariat slanket og består i dag af daglig leder Niels Bork, kørende konsulent Jes Spanggaard og bogholder Bettina Jørgensen. Herudover har foreningen gennem en periode haft en kommunikationskonsulent ansat; en konsulent, der netop her i januar blev afløst af en ny med særlig kompetence inden for det IT-mæssige. Sekretariatet er beliggende på Silkeborgvej få kilometer vest for Horsens.

AUTOBRANCHEN • 01 2016


CAD Indkøb har sine egne mellem 50 og 60 indkøbsaftaler med leverandører i blandt andre Holland og Tyskland. Selv kom Niels Bork til CAD Indkøb i 2009 med en baggrund både i og uden for autobranchen. Han er oprindelig udlært i værktøjsbranchen, men har også en periode hos en dagligvaregrossist bag sig. Muligheden for at etablere en webbutik blev indført i vedtægterne for et par år siden. Og CAD Indkøb har også medlemsopbakning til at ændre navn til Værkstedernes Indkøbsforening, så snart juraen falder på plads.

FÅR LEVERET HOS VÆRKSTEDET »CAD Indkøb er selvfølgelig beregnet for medlemmer af Dansk Bilbrancheråd. Men vore nyeste vedtægter giver os mulighed for også at optage andre. På nuværende tidspunkt er potentialet blandt medlemmerne dog stadig stort, så derfor foretager vi ingen aktiv medlemsakkvisition blandt andre målgrupper,« siger Niels Bork. Tilbage til AutoKonzept: Forbrugeren har mulig-

hed for at finde råd og vejledning om dæk og fælge og kan direkte bestille og betale, hvad der falder i hans hu. Produkterne leveres hos det nærmeste blandt de foreløbig knap 200 medlemsværksteder, der har tilsluttet sig webshop’en. Webshop’en kan også bruges direkte af værkstederne, når de sidder sammen med kunden. Når produkterne er landet, kontakter værkstederne den pågældende kunde. Webbutikken bliver aktivt markedsført på relevante hjemmesider på nettet, via Google Adverts, og så har den sin egen Instagram- og Facebookprofil. På print vil man kunne opleve AutoKonzept i Berlingske og BT. De tilsluttede værksteder betaler et mindre markedsføringskontingent for at være med. Virker det så – ? »Internet-markedet er hårdt, men jeg synes, vi kører støt fremad, og fra medlemmerne hører vi, at butikken får nye kunder ind på værkstedet,« lyder det fra Niels Bork, der meget nødig vil løfte sløret for, hvilke nye produktgrupper der er på vej ind i butikken.

»Jeg synes, vi kører støt fremad, og fra med­ lem­merne hører vi, at butikken får nye kunder ind på værkstedet.« – Niels Bork

01 2016 • AUTOBRANCHEN

15


AUTOBRANCHEN OG DEN CIRKULÆRE ØKONOMI Det nye buzzword, cirkulær økonomi, er rent vand på autogenbrugernes og værkstedernes mølle. Sigtet med cirkulær økonomi er at indtænke lang levetid, robusthed og reparerhed helt fra designstadiet af et nyt produkt. Genvinding er OK, men genbrug er bedre.

Cirkulær økonomi

EU vil skærpe ansvarskrav for producenter MILJØ · Producenter – herunder bilfabrikanter – indtager en vigtig rolle i den nye, cirkulære økonomi. Det skal være nemmere at reparere og genbruge, lyder Kommissionens mantra. AF ADAM PADE

EU-Kommissionen har vedtaget en ny handlingsplan for den såkaldt cirkulære økonomi. Handlingsplanen foreskriver, hvad der skal ændres i love og forordninger, så genbrug og genanvendelse kan øges og deponering af affald mindskes. Endvidere skal der ses på mulige barrierer for at mindske spild af eksempelvis fødevarer og plastmaterialer. Begrebet cirkulær økonomi dækker over et mere omsorgsfuldt ressourceforbrug, lige fra et produkt bliver designet og produceret, til det bliver solgt, brugt, repareret og genbrugt, eller dets bestanddele genindvindes til nye råmaterialer. Visionen bag begrebet er ikke så meget bæredygtighed i politisk forstand, som det er en erkendelse af, at råvarer og naturressourcer bliver dyrere og dyrere. Dermed kan cirkulære økonomi blive et afgørende konkurrenceparameter for de europæiske virksomheder.

DER ER PENGE I DET Ifølge Kommissionen er der tale om besparelser helt op i mod 600 milliarder euro for Europas erhvervsliv. Kommissionen nævner som eksempel, at måtte det lykkes at holde små varebiler længere kørende frem for at genindvinde materialerne fra dem, kunne det spare det europæiske samfund for 6,4 milliarder euro om året alene i indkøb af råmaterialer. Kommissionen vil således arbejde for, at understøtte reparerbarheden, levetiden og genanvendeligheden af nye produkter. Producentansvarsreglerne skal skærpes, så eksempelvis den bilproducent, hvis produkter er dyrest at komme af med, kommer til at betale mere (redaktionens eksempel). Kommissionen vil også overveje, hvordan man kan stramme krav til information fra producenter om adgangen til at reparere et produkt eller anvende reservede-

16

AUTOBRANCHEN • 01 2016

le. I handlingsplanen ligger også en indsats for at stoppe ulovlig eksport af affald til tredjelande. Her skal medlemslandene stramme kontrollen allerede fra 2017.

PILOTPROJEKTER FOR VIRKSOMHEDER For også at anspore virksomhederne til at komme i gang med tænke cirkulært vil der i det kommende par år blive afsat midler til, at især små og mellemstore virksomheder kan udvikle nye markeder. I et bilag til EU-Kommissionens pressemeddelelse om den nye, cirkulære pakke nævnes indirekte, at bilproducenterne skal motiveres til at sende mere genbrugsvenlige biler på markedet. I autobranchen er især autogenbrugerne optaget af cirkulær økonomi. Forud for udarbejdelsen af Kommissionens handlingsplan afgav Dansk Autogenbrug et høringssvar til en specialgruppe i Miljøstyrelsen om, hvordan genbrug af autodele kan styrkes. I høringssvaret anførte foreningen blandt andet, at bilproducenter bør være langt bedre til at ”deklarere” deres biler, både i teknisk og materialemæssig henseende. »Bilproducenterne leverer generelt kun nogle helt overordnede anvisninger på, hvordan en bil skal skilles ad, og det er i høj grad op til autogenbrugerne selv at finde frem til, hvordan eksempelvis elektronik skal demonteres, fejlprøves og nulstilles. Hvis EUKommissionen virkelig mener det her alvorligt og skærper produktansvarsreglerne, vil det i høj grad blive til glæde for autogenbrugerne og selvfølgelig i sidste ende miljøet, bilejerne og værkstederne,« kommenterer Børge Madsen, direktør i Dansk Autogenbrug.


M EDLEMSTI LB U D

DBFU’ere kan forsikre sig fra reklamationsforpligtelse Bedre produkter og priser, så medlemmerne af DBFU forbliver konkurrencedygtige. Således lyder budskabet fra Lars Brønsby, AutoConcept Insurance, der i nu mere end et år har samarbejdet med DBFU. »Det er et samarbejde, vi som formidlere af garantiforsikringer sætter utrolig stor pris på, og det er hensigten at styrke samarbejdet yderligere.« Lars Brønsby fortæller, at flere og flere DBFUmedlemmer efterspørger en god garantiforsikring, hvilket er tegn på, at der er en efterspørgsel på markedet. »Efterspørgslen på privatleasing, serviceaftaler og nedbrudsforsikringer er stigende i disse år. Bilejerne vil kende omkostningerne ved at eje og bruge en bil og ønsker ikke uforudsete udgifter. Det gælder også bilforhandleren, der som bekendt er forpligtet af købelovens 24 måneders reklamationsret. Det er AutoConcepts garantiforsikringer skræddersyet til at tage hånd om.«

LAK

AutoConcept er AutoConcept Insurance snart klar med godkendt af Lloyd’s nyt forsikringsprodukt til medlemmer af i London til at for- DBFU. midle og administrere garantiforsikringer i hele Norden. Til bilforhandlerne tilbyder AutoConcept fem forskellige niveauer af garantiforsikringer, alt afhængig af bilens alder og kilometerstand. Der kan ydes erstatning på helt op til 60.000 kroner pr. skade, og det er uden selvrisiko. Ifølge Lars Brønsby kan der også tegnes garantiforsikringer på biler, der stadig er under fabriksgaranti og tager over, når denne udløber. Der kan tegnes forsikringer på basisniveau på biler, der er helt op til 15 år gamle og først ophører, når bilen har passeret 300.000 kilometer. »I løbet af de kommende måneder introducerer AutoConcept et helt nyt produkt, der gør det muligt for DBFU’s medlemmer at forsikre sig ud af reklamationsforpligtelsen til en helt ekstraordinær lav pris,« lover Lars Brønsby.

Kalender med bilkultur Letpåklædte kvinder får sværere og sværere kår, når det gælder de traditionelle kalendre til værkstederne. Senest har Spies Hecker offentliggjort deres 2016-kalender med billeder fra 11 lakererier rundt om i Europa. Her arbejder lakererne med at forvandle køretøjer til de rene samlerobjekter. Alle har de relation til EM i fodbold i 2016. Frankrig bidrager eksempelvis med en Ferrari 330 GT 2+2 produceret i 1967, fra et italiensk værksted får vi en flammerød Healey Silverstone 1950, og i Polen gælder det en tidlig VW Polo. Denne måned – februar – viser en CH-7 helikopter ejet af – og lakeret hos – Garage & Carrosserie Massa i Schweiz. I april medvirker Frederikssund Autolakering med sin gennemrestaurerede T1’er. Ikke overraskende er lakereriet kunde hos Baden-Jensen A/S, der står bag Spies-Hecker i Danmark.

Fotograf Esbensen fra Erik Bjørn & Kompagni foreviger Frederikssund Autolakerings fine køretøj til SpiesHeckers 2016-kalender.

Har du et spændende lak-projekt? Så ansøg om at komme med i 2017-kalenderen. Henvendelse kan ske til jwe@baden-jensen.dk. Det ku’ da være sjovt!

01 2016 • AUTOBRANCHEN

17


på dybt vand AF FRANK DONSLUND ELEKTRO PARTNER A/S

kommer ind over et stempel, har ingen vej ud. Hvis der er mere vand, end der er volumen i forbrændingskammeret, låser motoren. Som regel med en bøjet plejlstang til følge. Almindelige personbiler er ikke beregnet til at køre i dybt vand, men nogen forsøger sig og kommer galt af sted, når veje og stræder for alvor er oversvømmet, som vi oplevede det sidste sommer og efterår.

FÅ DEN FULDE HISTORIE Vinteren er over os, indtil nu en meget våd en af slagsen; det er hård kost for vores biler og kan byde på problemer. Problemer, som man under mere normale omstændigheder og vejforhold aldrig ville opleve. Efter dage med kraftig regn og oversvømmelser oplever vi nu og da, at vand finder ind i motoren. Ikke alle bilister tænker over, hvor voldsom en skade det kan medføre, hvis der kommer vand ind i en motor. Vand, kølemiddel eller olie, som

18

AUTOBRANCHEN • 01 2016

Hvis værkstedet ikke får den fulde historie om, hvad bilen har været ude for, kan det være vanskeligt – for ikke at sige umuligt – at stille en diagnose. Ladeluftkøleren i turboladede biler kan under me-


FRA VÆRKSTEDET · Vand, der trænger ind i motoren, kan forårsage stor skade. Men det er ikke altid lige nemt for værkstedet at henføre konstaterede fejl til ”vandskader”. Sørg for at få den fulde historie, når du får en problembil ind på værkstedet!

get uheldige omstændigheder komme til at virke som en vandopsamler. Det kan skyldes mange små køreture, hvor motoren ikke bliver varm, så der opsamles kondensvand. Eller som beskrevet hvor bilen køres ud i så dybt vand, at der suges vand ind. Afhængig af hvordan denne luftkøler er udformet, kan der på enkelte bilmodeller opsamles væske i bunden af den. Væske som ved en maksimal acceleration (hvor der kommer fart på indsugningsluften) pludselig finder vej ind i motoren. Følgefejl af sådan noget kan være vanskelige at opdage. Når temperaturen kryber ned under frysepunktet, begynder de typiske vinterproblemer at dukke op i vores hotline. Startproblemer, strømproblemer, partikelfiltre, der stopper til, og så videre.

”Hvis der er mere vand, end der er volumen i forbrændingskammeret, låser motoren.“

Ved fælles hjælp finder vi sammen med vores kunder løsningen på det meste. Ja, ofte er det relativt let at stille en diagnose, men der kommer nu og da kombinationer, som overrasker selv de mest erfarne folk.

DEN FARLIGE FUGT Den sidste weekend i november 2015 bød på vinterens første sne og frost med kraftigt omslag til tøvejr i løbet af mandagen. Kraftigt vejromslag, hvor temperaturen stiger fra frost til plusgrader i løbet af kort tid, ser vi som rim på murværk og fugt, der driver. Motorrummet i en bil kan også blive ekstremt fugtigt. Normalt giver det ingen problemer; moderne biler lider almindeligvis ikke af startproblemer på grund af fugt. Mandag den 30. november og tirsdag den 1. december begyndte der at komme spørgsmål ind om Renault Clios diesel-modeller, der ikke kunne starte og med afbrændte startere på nøjagtig samme model. Vi begyndte naturligvis at se på, om der kunne være nogen sammenhæng. Ved at tale med Falck, som havde ydet starthjælp til flere af disse biler i løbet af mandagen, begyndte der at tegne sig et billede. Trods fuldt opladet batteri kunne enkelte af disse biler ikke starte. En Falck-mand havde ved selvsyn konstateret, at motoren på en af de biler, han havde ydet starthjælp til, simpelt hen var blokeret. Derved begyndte vi at tænke på vand i motoren – og ganske rigtigt! Ved afmontering af gløderøret sprøjtede vandet ud af motoren.

DÅRLIG KOMBINATION På en eller anden måde havde kombinationen af temperatur, vejromslag og luftfugtighed forårsaget, at enkelte af disse biler blev ramt af kondensog smeltevand, som løb ind i motoren og forårsagede en total blokering af motoren. Hvorfor dette kun ramte Clio, selv om den samme motor findes i andre bilmodeller ved vi ikke. Hvordan dette kunne ske, og om vi nogensinde oplever en dag som denne igen, må vi afvente at se. Nu ved vi i hvert fald, at det kan ske – og er nok en erfaring rigere.

01 2016 • AUTOBRANCHEN

19


GLARMESTERFAGET FORAN YDERLIGERE SPECIALISERING AF ADAM PADE

20

AUTOBRANCHEN • 01 2016


PORTRÆT · Autoglas skal nok forblive i glarmesterfaget. Men det bliver blandt virksomheder, der formår at gøre det til et speciale – præcis som det gælder fagets andre discipliner.

Der er noget, der ikke stemmer. Virksomheden hedder NJP Glas, men ejeren hedder Peter Bartholdy Nielsen – PBN. Bedre bliver det ikke af at hense til forrige generation i virksomheden, PBN’s far – Kai Bartholdy Nielsen; KBN. Men der er en forklaring. Og den er fornem. For da NJP – for Niels Juel Pedersen – etablerede sig meget eget glarmesterværksted i Næstved, var der end ikke tænkt på Kai eller Peter, for det skete så langt tilbage som i 1893. »Min far, Kai Bartholdy Nielsen, overtog NJP Glas, hvor han var ansat, i 1972. Indtil da havde forretningen været ejet af et københavnsk glarmesterfirma,« fortæller Peter Bartholdy Nielsen, bænket ved konferencebordet i mødelokalet i det knap 3.000 kvadratmeter store hus i Næstveds erhvervsområde. NJP Glas var i 1972 en helt traditionel glarmestervirksomhed: Her udførtes rammer, her skiftedes ruder – herunder autoruder som ét selvfølgeligt indslag blandt andre.

ENER BLANDT LIGEMÆND Men herved blev det ikke. Og i dag er NJP Glas formentlig en ener blandt ligemænd. Her skiftes stadig autoruder og udføres vinduesglas. Men de mange kvadratmeter anvendes først og fremmest til at producere termoruder.

Termoruder kom for alvor på markedet i 1960’erne, men de blev væsentligst produceret i udlandet og var ikke altid lige til at få fat i. Derfor besluttede Kai Bartholdy Nielsen at producere dem selv. Teknologien dengang var enkel og ligetil: Man tager to ruder, limer dem sammen og forsyner dem med en fuge. Interessen blandt kolleger var også tilstede, og produktionen voksede; endog i en sådan grad, at lokalerne i Næstveds centrum blev for trange, og forretningen flyttede ud på Ringstedvej. I takt med den teknologiske udvikling, energikrise og hittepåsomme politikere blev det naturligvis ikke ved med at være så enkelt at fremstille termoruder. I slutningen af 70’erne kom energiruderne; her tilføjedes nu en belægning til den ene af ruderne. Siden er kommet brandhæmmende ruder (her er indbygget en gel), lydruder (ruden er forsynet med et laminat), soldæmpende ruder, varmehindrende ruder og så fremdeles. Gennem årene er også glarmesterfaget blevet underkastet et hav af normer, standarder og krav. Men NJP holdt fast. Her blev inves te re t,

01 2016 • AUTOBRANCHEN

21


I dag er glarmesteri højteknologi. Øverst et element i en kunstnerisk udsmykning af Per Hebsgaard til Frederiksberg Gymnasium, nedenfor computerstyringen til skæremaskinen bagest. Nederst: Tunge ruder – rigtig tunge ruder – kan løftes med ”sugekopper”. Store billede overfor: Et kig ind i den ene af tre store haller hos Niels Juel Pedersen A/S.

produktionen voksede, og i midten af 1980’erne opførte virksomheden de nye industrilokaler her på Transportbuen. Her er desuden bygget til siden. På Ringstedvej har virksomheden dog stadig værksted. Omkring 70 procent af virksomhedens omsætning hidrører fra termoruderne, der alene beskæftiger 15 ud af de i alt 26 medarbejdere. De næste 10 procent omhandler alu-konstruktioner. Med komponenter fra tyske Schüco udfører NJP Glas dør-, port- og vindueskonstruktioner eller reparerer dem. Endelig udfører NJP Glas stadig gængs glarmesterarbejde, særlig for private. Pastoratet er lokalt; her udtrykkes respekt for ikke at gå i bedene hos de kolleger, der aftager virksomhedens termoruder.

OG AUTOGLAS DA? – Og autoglas da? Autoglas er naturligt hjemmehørende i en glarmestervirksomhed. Men Peter Bartholdy Nielsen erkender, at autoglas ikke lige nu er et noget større indsatsområde: Her er kommet andre leverandører til. Den professionelle autobranche i Næstved klarer væsentligst sig selv, men NJP Glas hjælper gerne private med rudeskift og stenslag. Autorudearbejdet varetages af glarmestersvend Per Mathiesen, der nærer en særlig interesse for det. Også autorudearbejdet bliver mere højteknologisk. Her leverer ikke mindst Dansk Autoglas den fornødne efteruddannelse. Peter Bartholdy Nielsen udelukker ikke at satse på autoglas på ny – hvis markedet og priserne er til det. Han tror også på, at autoglas kan forblive i glarmesterfaget, men at det vil gå med autoglas som med fagets øvrige discipliner: Man bliver større, og man specialiserer sig. Præcis sådan er det jo gået med termoruderne: De helt store standardproduktioner bliver til i lande, hvor omkostningerne er lavere. Men specialløsningerne: De særlige mål, de lidt specielle designs – de er endnu lønsomme for en virksomhed som NJP Glas. Det kan dreje sig om termoruder med indbyggede persienner eller sågar solceller, hvor NJP Glas har et samarbejde med specialisten Gaia Solar. Glarmesterarbejdet anno 2016 omfatter også opgaver som brusedøre ”i metermål”, og så er glasvægge blomstret voldsomt op i takt med erkendelsen af, at store, åbne kontorlandskaber måske alligevel ikke skaber det bedste arbejdsmiljø i virksomhederne.

EN RIGTIG NÆSTVED-FAMILIE Familien Bartholdy Nielsen er selv fra Næstved. Her er således også Peter vokset op sammen med sin søster, og nej: Det var ikke nødvendigvis tanken, at Peter skulle være glarmester og overtage virksomheden. Det blev bare sådan. »Jeg læste til bygningskonstruktør og blev færdig i 1997. Ledigheden var forholdsvis høj, og vi aftalte,

22

AUTOBRANCHEN • 01 2016


at jeg da kunne hjælpe til i firmaet – jeg havde jo rendt her, siden jeg var dreng. Og så blev jeg,« fortæller Peter Bartholdy Nielsen, der generationsskiftede med sin far i 2010 (»og han har været dygtig til at blive væk!« tilføjer Peter). Far og søster sidder begge med i virksomhedens bestyrelse. Fascinationen af glas som materiale har han. Fascinationen af et materiale, der på engang er skrøbeligt og særdeles solidt. Fascinationen af, at man kan så meget med glas – lige fra at fremstille kostelige kunstværker til robuste trapper og afsatser. På det kunstneriske felt løser NJP Glas opgaver for glaskunstneren, glarmester Per Hebsgaard, der har værksted og atelier i Præstø. Peter Bartholdy Nielsen besøger gerne Glasstech i Tyskland en gang om året – glarmesterfagets svar på Automechanika – og han lader sig gerne imponere af arkitekter, der går helt til grænsen, når det gælder design med glas. Peter Bartholdy Nielsen bor sammen med hustruen Lene få hundrede meter fra firmaet. Sammen har de Rasmus på otte og Emil på 11. Familien nærer en særlig interesse for sejl- og skisport. Sammen med tre gode venner ejer Peter en båd, som de bruger til kapsejlads, men den kan naturligvis også bruges til mere afslappede udflugter. Lene arbejder

ikke med på værkstedet, men arbejder som lægesekretær. NJP Glas om fem år? »Da ligger vi stadig her, men i takt med udviklingen har vi nok specialiseret os yderligere,« vurderer Peter Bartholdy Nielsen, der synes at have det helt fint med, at den teknologiske udvikling giver faget stadig flere og mere kreative muligheder.

NIELS JUEL PEDERSEN A/S Transportbuen, Næstved Ejes og ledes af glarmester Peter Bartholdy Nielsen Udfører gængs glarmesterarbejde, herunder autoglas, har egen produktion af termoruder og leverer færdige alu-løsninger til byggeriet 26 medarbejdere Tilsluttet: Dansk Autoglas

01 2016 • AUTOBRANCHEN

23


VELKOM M EN TI L!

Aarhus · Højbjerg Auto Service, 8270 Højbjerg Beni Auto, 8200 Aarhus (nye ejer) Holbæk · Østerled Auto, 4300 Holbæk Kaspers Autoservice, 4350 Ugerløse København · Hersted Biler, 2600 Glostrup Midtgaard Auto, 3520 Farum Virum Motor Co., Virum Danadko Automobiler, 2650 Hvidovre (ny ejer) Nordsjælland · Røschke Auto Trading, 3200 Helsinge Nordvestjysk · Videbæk Autoteknik, 6920 Videbæk Odense · Peter’s Auto, 5800 Nyborg Peter´s Biler, 5800 Nyborg M & M Autos, 5464 Brenderup Middelfart Dækcenter, 5500 Middelfart Roskilde · Bruhns Auto, 2680 Solrød Strand Autoclasen, 2680 Solrød Strand Viborg · H.E. Auto, 9632 Møldrup

NAVNESKIFT I HORSENS · CAD Horsens afholdt generalforsamling den 25. november på Korning Kro, og i den forbindelse blev det besluttet at skifte foreningsnavn til ”DBR Horsens – en del af Dansk Bilbrancheråd”. Samtidig overrakte formanden, René A. Nielsen, en 40 årsnål til Orla Nissum og Jens Holger Elgaard. Hans Friis trådte i år ud af bestyrelsen efter omkring 20 års indsats som foreningens kasserer. – Af Finn Wæver

Kasserer Hans Friis (tv.) forlod bestyrelsen efter en mangeårig indsats som kasserer.

Silkeborg Motor Co., Bredhøjvej 3, 8600 Silkeborg Nettobiler A/S, Borgdalsvej 1, 8600 Silkeborg MQM Biler, Gammel Landevej 86, 7000 Fredericia Michael Jakobsen, Hårup Bygade 17, 8600 Silkeborg

Vis dig i AUTObranchen! Har du reception? Fylder du rundt? Har en af dine medarbejdere jubilæum? Eller er du lokalforeningsformand og har noget at berette fra din forening? AUTObranchen er dit medlemsblad, og dine kolleger vil gerne læse om dig – og fejre med dig! Ring eller skriv til din egen forening eller kontakt AUTObranchens redaktør, Adam Pade, direkte – på telefon: 4848 1788, pr. mail: post@adampade. dk. Se nederst under indholdsfortegnelsen i begyndelsen af bladet, hvornår vi har deadline! Velkommen i spalterne!

24

AUTOBRANCHEN • 01 2016

Formand René A. Nielsen overrakte en 40 års nål til Orla Nissum (th.).

Også Jens Holger Elgaard (tv.) modtog i år en 40 års nål.


Rundrejser med dansk rejselederBOTSWANA NAMIBIA Ranger Camp Johannesburg

Zebra Country Lodge

SYDAFRIKA

Det Indiske Ocean

Atlanterhavet

Dansk Bilbrancheråds nye kommunikationschef på vej hjem fra en tur sydover. Motorcyklen er en BMW R1100S Boxer Cup Replika.

Motorglad kommunikatør til Dansk Bilbrancheråd Med en fortid som erhvervsjournalist og motorskribent er Klaus Krabbe godt klædt på til stillingen som kommunikationschef hos Dansk Bilbrancheråd.

Dansk Bilbrancheråd har fra årsskiftet ansat journalist Klaus Krabbe som ny kommunikationschef. Klaus Krabbe er uddannet journalist med en livslang interesse for biler og motorcykler. Udover at køre på sine motorcykler er han også mand for selv at holde dem i orden mekanisk. I hvert fald de to gamle, en Norton 750 Commando fra 1971 og en Yamaha XT 600 fra 1984. Han har tidligere arbejdet som erhvervsjournalist på blandt andre fagavisen Computerworld og har som redaktionssekretær hos Bonnier beskæftiget sig med produktion af bøger. I mange år har han sideløbende med sit daglige arbejde skrevet motorsportsnyheder til Den Blå Avis, motorcykelanmeldelser til B.T. og bilstof til Berlingske Nyhedsmagasin og senest filmet og skrevet til Ekstra Bladet Biler. I fritiden kører den ny kommunikationsansvarlige gerne offroad-ture til Sverige, og den sidste weekend i juni går turen altid til Holland, hvor der køres VM i roadracing. Til de lange ture på asfalt er det en BMW R1100S, der bliver trukket frem fra skuret. Den daglige transport sker i en Renault Laguna – netop det eksemplar, der blev testet over et helt år af BilMagasinet. Klaus Krabbe er 56 år, gift og har tre børn.

LÆSERREJSE

Sydafrika og safari med Autobranchen Oplev det alsidige land med masser af Big Five-safari, historiske Pretoria og Soweto, besøg i diamantmine og transportmuseum Intet står mål med oplevelsen af at bo midt i et rigtigt Big Five-safariområde. Vores dejlige camp med alle moderne faciliteter inkl. pool ligger i Entabeni Vildtreservat; et af Sydafrikas få reservater, der kan byde på de berømte Big Five – og så er stedet oven i købet malariafrit. I det smukke område omkring Pretoria bor vi på den landlige Zebra Country Lodge og tager naturligvis på udflugt til byen, ser den berømte Cullinan-diamantmine og får indblik i lokal Ndebele-kultur. Ved Johannesburg besøger vi townshippen Soweto, en lokal bilforhandler og det interessante James Hall Museum of Transport. Dagsprogram 1-2 Fly København – Johannesburg. Ankomst og videre til Zebra Country Lodge. 3 Soweto og The James Hall Museum of Transport. 4 Cullinan Diamond-minetur og lokal bilforhandler. 5 Zebra Country Lodge til Albatros’ Ranger Camp. 6-8 Safarioplevelser. 9-10 Pretoria og fly til København. Med dansk rejseleder, 10 dage Afrejse 14. april 2016 kr.

13.998,-

Prisen inkluderer: Dansk rejseleder. Fly, øvrig transport, udflugter og måltider jf. program. Delt dobbeltværelse. Se alle detaljer på albatros-travel.dk/aub

albatros-travel.dk/aub Tlf. 36 98 98 98

info@albatros-travel.dk Oplys rejsekode LR-AUB

01 2016 • AUTOBRANCHEN

25


Autobranchen bremser op AF BENJAMIN MATHIASEN OG LARS MAGNUS CHRISTENSEN

I sidste kvartal var autobranchens konjunkturbarometer for første gang i lang tid højere end det samlede SMV-barometer, men dette gør sig ikke længere gældende. Faktisk er autobranchens barometer faldet med 4 procentpoint, mens SMV-barometeret er steget med 1 procentpoint. Ser man på tværs af de fire parametre, der udgør Figur 1: Autobranchens konjunkturbarometer

konjunkturbarometret (se overfor), er det stort set uændret sammenlignet med for et år siden. Men i sidste kvartal var vurderingen af Danmarks økonomiske situation på et særdeles højt niveau med en overvægt på 43 pct. I decemberkvartal er vurderingen ”kun” opgjort til 29 pct. Netop dette og et mindre fald i vurderingen af virksomhedens generelle

30 20 10

0 -10

15 t‘ 4.

kv

15 2.

kv

t‘

14 t‘ kv 4.

15 4.

kv

t‘

15 2.

kv

t‘

14 4.

kv

t‘

14 2.

kv

t‘

13 4.

kv

t‘

13 2.

kv

t‘

12 t‘ kv 4.

2.

kv

t‘

12

8 6 4 2 0 -2 -4 -6 -8 -10

Autobranchen

AUTOBRANCHEN • 01 2016

Autobranchen

15 t‘ kv 4.

15 t‘ kv 2.

14 t‘ kv 4.

14 t‘ kv 2.

13 t‘ kv 4.

13 t‘ kv 2.

12 t‘ kv 4.

12 t‘ kv 2.

11 t‘ 4.

kv

11 t‘ kv 2.

4.

kv

t‘

10

60 50 40 30 20 10 0 -10 -20

Små og mellemstore virksomheder generelt

26

14

Autobranchen

Små og mellemstore virksomheder generelt Figur 3: Hvordan forventer du på nuværende tidspunkt, at virksomhedens resultat/overskud for 2015 bliver i forhold til 2014? Antal respondenter: 249

t‘ 2.

Små og mellemstore virksomheder generelt

Figur 2: Udviklingen i Håndværksrådets Beskæftigelsestillid for autobranchen. Antal respondenter: 252

kv

13 4.

kv

t‘

13 2.

kv

t‘

12 4.

kv

t‘

12 2.

kv

t‘

11 4.

kv

t‘

11 t‘ kv 2.

4.

kv

t‘

10

-20


BAROMETRET · Manglende tro på de økonomiske konjunkturer er med til at sænke autobranchens optimisme, viser Håndværksrådets konjunkturanalyse for 4. kvartal 2015. Mangel på arbejdskraft begynder så småt at blive et problem. Fakta om undersøgelsen Autobranchens konjunkturvurdering er en særkørsel af Håndværksrådets kvartalsvise konjunkturundersøgelse blandt medlemmerne. Undersøgelsen er gennemført i november 2015 og er baseret på 972 besvarelser. Heraf stammer de 253 fra virksomheder inden for autobranchen. Medlemmerne er

økonomiske situation fra 25 pct. til 21 pct. er skyld i nedgangen i det samlede konjunkturbarometer for autobranchen. Autobranchens ordretillid følger tendenserne i SMV’ernes ordretillid. Både autobranchens og de øvrige SMV’ers ordretillid er faldet fra sidste kvartal med henholdsvis 2 og 8 nettotal. 7 pct. af virksomhederne føler sig begrænset af mangel på efterspørgsel, mens 30 procent ikke gør. Det er det samme som i forrige kvartal. Forholdet mellem ansættelser og afskedigelser forholder sig uændret fra sidste kvartal. 8 procentpoint flere ansætter end afskediger medarbejdere.

PRES PÅ ARBEJDSKRAFT Samtidig er manglen på arbejdskraft taget til i autobranchen. Den andel, der enten føler sig meget begrænset eller føler sig begrænset, er steget med 4

blevet spurgt til fire parametre (antal, der har svaret, fremgår i parentesen): Virksomhedens generelle økonomiske situation (248) Forventninger til virksomhedens overskud (249) Investeringer i produktionsudvidelser (248) Danmarks økonomiske situation (251)

procentpoint. Dermed er den overvægt af virksomheder, som ikke føler sig begrænset, dermed faldet fra 54 pct. til 49 pct. Der har gennem årene været en aftagende tendens, hvilket betyder, at begrænsningen af mangel på arbejdskraft er blevet et større problem. Så mange som en tredjedel af virksomhederne føler sig meget eller almindeligt begrænset af adgang til finansiering. Det er lidt lavere end året før, men tallet bør nedbringes yderligere. Autobranchens forventning til årets overskud i forhold til sidste års overskud er nedjusteret en smule fra en tendens på 19 pct. til 18 pct. Forventningen til overskuddet er dog alligevel 3 procentpoint højere i årets sidste kvartal end i årets første kvartal. SMV’ernes forventninger er steget, mens autobranchens forventninger er faldet.

200 150 100

Personbiler

‘1 5 D

ec

‘1 5 N

ov

15 kt ‘ O

‘1 5 Se p

‘1 5 g Au

15 l‘ Ju

‘1 5 n Ju

15 aj ‘ M

15 r‘ Ap

15 ar ‘ M

‘1 5 Fe b

Ja n

‘1 5

50

Vare- og lastbiler

300 250 200

For første gang oversteg salget af nye biler de 200.000, en stigning på knap 10 procent i forhold til 2014. Af varebiler nyindregistreredes godt 32.000 (14 procent mere end i 2014) og af lastbiler godt 4.700 (en stigning på næsten 29 procent i året før). Tallene her er indekstal og viser, hvordan udvikling i salget af nye (øverst) og genregistreringen af brugte (nederst) køretøjer har udviklet sig i 2015 med juli måned som udgangspunkt. Beregning: Håndværksrådet.

150 100

Personbiler

Lastbiler

‘1 5 D

ec

‘1 5 ov N

O

kt

‘1 5

‘1 5 p Se

‘1 5 g Au

15 l‘ Ju

‘1 5 Ju

n

‘1 5 M

aj

15 r‘ Ap

M

ar

‘1 5

‘1 5 Fe b

Ja

n

‘1 5

50

Varebiler

01 2016 • AUTOBRANCHEN

27


KNUDE PUNKT

Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.

Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. De sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakeNYT i 2016 rer dem, skifter Det behøver ikke at ruder på dem være en kæmpeinvesteog piller dem ring at blive set i AUTOsågar fra hinbranchen. Et lille, månedanden for at ligt visitkort er nok. Ring sælge dem i til Anita Rasmussen og småbidder. hør mere!

AUTO BRANCHEN

Alle er de en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver måned tegnes af AUTObranchen. Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.

Fortæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden, autoglarmesteren og autogenbrugeren. Også i 2016 udkommer vi med 10 spritnye udgaver omkring den 1. i hver måned. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk og fagligt-tekniske fif. Er du med?

Kom med i det gode selskab!

Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424. Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 4848 1788. Velkommen til!

– ET FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET UDGIVET AF

DANSK AUTOGLAS

DANSK AUTOGENBRUG

DANSK BILBRANCHERÅD

DANSK BIL-FORHANDLER UNION

SAMMENSLUTNINGEN AF KØRETØJSOPBYGGERE OG AUTOOPRETTERE I DANMARK


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.