AUTObranchen 01/2019

AUTO BRANCHEN

Min bil. Mine data · Hvor går grænsen? · Mekanikerens store ansvar ·

06 16 25

FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET · FEB 2019

EU-KOMMISSIONEN HØRER BRANCHEN OM BILER OG DATA NORGE ER LÆNGST MED ELBIL-BATTERIER FJERNBETJENT DIAGNOSE

FREMTIDEN

HOS SATA STARTER MED EN

Den revolutionære

SATAjet X 5500 Dreamteamet: Nyt design med perfekt synkroniseret air flow-geometri i sprøjtepistol og dysesæt sikrer perfekt fordeling af materialet, optimeret forstøvning og præcis vifteformet sprøjtebillede. Alt dette kombineres med lavt materialeforbrug og en meget mere blød påføring ved reduceret støjniveau.

De to vifteformede sprøjtemønstre for hver dysestørrelse tillader enten en større påføringskontrol eller øget påføringshastighed, samtidig kan dysesættet indstilles på forskellige temperaturer og luftfugtigheder.

SATAjet X 5500 forklarende video www.sata.com/x5500io SATA Nozzle Selector APP www.sata.com/nozzlefinder

EFTERMARKEDET MENER · ET AKTIVT FORENINGSLIV TILFØRER VÆRDI BÅDE FOR DIG SOM MEDLEM OG FOR DIT FAG. SÅ PAS NU GODT PÅ DET – FORENINGSLIVET.

JO MERE VI ER

SAMMEN

Tilbuddene er mange, tiden er kort, virksomheden kræver sit, og måtte jeg få en ledig aftenstund, så skal den deles med familien.

Der er mange grunde til ikke at prioritere et møde i ens faglige forening endsige bakke den op ved at tage en tørn i bestyrelsen. Med de mange andre af nutidens krav til tilstedeværelse og aktiv deltagelse – i lige fra kommercielle erhvervsnetværk til forældrebestyrelsen på børnenes skole – trænges det faglige fællesskab i baggrunden. Og i takt med, at færre virksomheder er familiedrevne, bliver foreningen ikke noget, mand og hustru længere kan samles om eller samles i.

Det er en trist udvikling, for et fagligt fællesskab tilfører værdi for den, der tager del i det. Du understøtter din egen identitet som fagmand, du styrker dine kompetencer gennem videndeling, du oplever et frirum, hvor du er sammen med dine ligesindede – hverdagen bliver sat på pause et øjeblik.

Fornemmelsen er måske, at foreningerne – de lokale, i hvert fald – er overflødige. De blev i sin tid skabt ud fra et konkret behov for forandring eller som en protest; i dag varetages disse hensyn andre

steder. Hertil kommer, at store dele af lige vores branche er knyttet tæt sammen i eksempelvis kædefællesskaber, og så kan man vel dyrke det faglige og sociale sammenhold dér.

Kan man nu også det? Afskærer man sig ikke fra noget? Får man flyttet noget?

Heldigvis har man mange steder fået øjnene op for at bruge foreningerne som afsæt for netværksgrupper. Her suppleres det faglige tilhørsforhold med en konkret dagsorden; det være sig ledelse, faglige specialer eller noget helt tredje. Disse netværk er i sig selv udtryk for en erkendelse af, at det skaber værdi at være sammen. Men den værdi findes altså også i foreningen.

Det lokale foreningsliv er værd at værne om – og værd at deltage i. Ud over den faglige identitet og det brand, den tilbyder, yder den sit eget lille bidrag til, at branchen og faget trives. Den trivsel medvirker man til med sit medlemskab og sin deltagelse.

Men glem nu alt det højtravende. Læs din formands næste foreningsindbydelse én gang til – og se at komme af sted og nyd samværet med dine kolleger – dine fagfæller!

AUTO BRANCHEN

DANSK AUTOGENBRUG

DANSK BILBRANCHERÅD

KØRETØJS- OG AUTOSKADEBRANCHEN I DANMARK

Vi vil gerne takke alle kunder og samarbejdspartnere, der har stemt på os ved Auto Awards 2018. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde i 2019.

53231 01.19

Er du ikke kunde hos os i dag? Ring på 70 15 85 85 og hør om vores særlige aftale med Dansk Bilbrancheråd.

INDHOLD

15. ÅRGANG 01/2019

22

12

Minister markerede skrotordning for dieselbiler

Når teknologien bliver forældet

20

Sliber du korrekt?

Lovgivning 06: Min bil. Mine data · 08: EU-Kommissionen hører branchen om biler og data · 16: L4 får ny aktualitet

Markedsføring 16: Hvor går grænsen?

Autogenbrug 10: Norge er længst med elbil-batterier · 12: Minister markerede skrot­ ordning for dieselbiler

Aktuelt 19: Sager om formodningsreglen KAN vindes · Hvem kommer på podiet i år?

Uddannelse 13: Unge skal tale til unge

Fra værkstedet 20: Sliber du korrekt? 22: Når teknologien bliver forældet · 25: Mekanikerens store ansvar

Festivitas 14: Årets fest for hele branchen · 15: Glæd jer: BilFestival igen i maj FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF – Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 3525 0560 · www.autogenbrug.dk Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.dbr.dk Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk

TILSLUTTET

Autoteknologi 18: Fjernbetjent diagnose

26

Når høje danske afgifter bliver et aktiv Portræt 26: Når høje danske afgifter bliver et aktiv Medlemssider 30: Velkommen til! · Fire vestjyske stik · Fuld turbo på medlemsmøde · 75 år – med brask og bram · En frontkæmper fylder 70 · DAG indkalder til årsmøde Barometret 32: Stabilitet Leverandørregistret

AUTO BRANCHEN UDGIVER i/s autobranchen Kirkevej 1· 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk

TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S

REDAKTION OG LAYOUT Adam Pade (ansvh) Ellepindevej 1 · 4180 Sorø Tel 4848 1788 · Mob 2444 8070 post@adampade.dk · www.adampade.dk

ISSN 2445-8457

REDAKTIONSUDVALG Erik S. Rasmussen, Klaus Krabbe (DBR) · Børge Madsen (DAG) · Thomas Krebs (SKAD) ANNONCER Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 · ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

ABONNEMENT Kr. 395,- + moms for 6 numre

NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 14. Redaktionen slutter fredag den 15. marts DISTRIBUERET OPLAG 2.585 FORSIDEN: Helt så gamle denne 140-serie er nu kun de færreste af Sønderjydsk Autoophugs biler. Men biler lidt ældre end gennemsnittet trækker tyske kunder. Læs portrættet side 26.

LOVGIVNING · EN BRED ALLIANCE AF ORGANISATIONER I OG OMKRING AUTOBRANCHEN VIL GØRE DEN FORBUNDNE BIL TIL ET TEMA UNDER DEN KOMMENDE VALGKAMP TIL EUROPA-PARLAMENTET. DET ER NU, SLAGET SKAL SLÅS.

MIN BIL.

MINE DATA

AF ADAM PADE · ILL: SHUTTERSTOCK

D

en forbundne bil er ikke nogen dårlig opfindelse. Den fører ikke i sig selv til noget big brother-samfund eller bliver en ny Google. Bilen bliver sikrere at køre, færdelssikkerheden styrkes, forbrugerne kan abonnere på smarte digitale tjenester, og i takt med, at bilerne bliver selvkørende, er udveksling data et grundvilkår.

Men måtte nogen få ejermonopol på de mange

JA, JEG VIL SELV VÆLGE! FDM refererer på sin hjemmeside til en undersøgelse udført af FIA, de europæiske bilklubbers paraplyorganisation. FIA har spurgt 44.900 bilejere i 15 lande om deres forhold til data fra bilerne. Hele 93 procent er helt eller delvis enige i, at der er behov for en lovgivning, der beskytter og sikrer forbrugerne retten til de data, bilen danner. 74 procent svarer ja til, at alle værksteder bør adgang til data fra bilerne, så man som forbruger selv kan vælge sit værksted.

FDM har bedt medlem af Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose (S), om en kommentar. Hun ønsker også lovgivning. »Som det er i dag, kan man som bilejer kun bruge mange af bilens nye systemer, hvis man accepterer alle producentens betingelser herunder adgang til data. Det er problematisk. Den enkelte bilejer skal have mulighed for at sige nej til at dele sine data med andre,« fastslår hun.

6

AUTOBRANCHEN • 01 2019

data, bilen samler ind og sender videre – og dermed lukke for adgang til andre parter – kan det få drastiske konsekvenser både for forbrugere, forsikringsselskaber og de frie værksteder. Og trods en striks konkurrencelov, en detaljefikseret persondataforordning og alle mulige andre foranstaltninger for at skabe tryghed og gennemsigtighed, så er der endnu ingen lov, der regulerer adgangen eller ejerskabet til de data, bilerne er i stand til at frembringe. Dem kan bilproducenterne indtil videre få lov at beholde selv – og lukke markedet af, begrænse konkurrencen og påvirke bilisternes adfærd. Det bliver dyrere at være forsikringstager og bilist. Og det gør det brødfattigt at være et uafhængigt værksted og at være leverandør til et sådant.

En bred alliance af organisationer har udarbejdet et manifest, der i en kort og tilgængelig tekst argumenterer for et princip om, at data genereret af bilen tilhører bilejeren. Det vil betyde, at bilejeren – og ikke bilproducenten – kan bestemme, hvem der får adgang til bilens data, eksempelvis det uafhængige værksted frem for det mærkeafhængige; den ene redningstjeneste eller den anden, det ene forsikringsselskab eller det andet.

Alliancen består af Dansk Bilbrancheråd, AUTIG, SMVdanmark, FDM og Forsikring & Pension. Talsmand er Jacob Nisgaard Larsen, digitaliseringschef i F&P.

UUNDGÅELIG »Den forbundne bil er uundgåelig, da den er forudsætningen for den selvkørende bil. Men hvilke reg-

DE VIGTIGSTE UDFORDRINGER Ifølge allianceparterne bag papiret om ”Bilejeres ret til egne data” er de vigtigste udfordringer:

ler skal der gælde for kommunikation af data? Der er data, som bilisten ikke selv kan eller skal have indflydelse på, når det gælder sikkerhed. Men data om position, værkstedsservice og hele det digitale marked omkring bilen, der forudsætter data fra den – de data må forbrugeren selv kunne disponere over,« fastslår Jacob Nisgaard Larsen og giver et eksempel fra sin egen verden: Det skal eksempelvis stå et forsikringsselskab frit for at udbyde en dongle eller en anden service, der har adgang til bilens data om hastighed og køremåde, og tilbyde bilisten rabat på bilforsikringen, hvis han eller hun kører pænt. Set fra et bredere forsikringssynspunkt, så reparerer forsikringsselskaberne danskernes biler for seks milliarder kroner om året. Reparationsmarkedet er velfungerende, fordi det er konkurrenceudsat, »og det vil vi gerne værne om,« lyder det.

MØDE I EUROPAUDVALGET Først i januar fik FDM, SMVdanmark og Forsikring & Pension foretræde for Folketingets Europaudvalg, hvor manifestet blev gennemgået. Her var der bred forståelse for udfordringen, men også en erkendelse af, at et initiativ til regulering må komme fra EU. Næste skridt for allianceparterne bliver ifølge Jacob Nisgaard Larsen at gøre den forbundne bil til et tema under den kommende kampagne forud for forårets Europa-Parlamentsvalg. »Den forbundne bil er et lidt overset emne, og derfor vil vi afholde en række arrangementer op til valget for at skabe bredere opmærksomhed om de udfordringer, der er for os alle sammen, hvis der ikke sker noget,« siger Jacob Nisgaard Larsen. n

BILISTEN SKAL HAVE EJERSKAB OVER EGNE DATA Det er vigtigt at anerkende forbrugerens ejerskab til bilens data, da oplysningerne alene knytter sig til bilens anvendelse og bilistens adfærd i trafikken. Der bør også for bilers data gælde det grundlæggende princip, at bilisten selv kan bestemme, hvem man vil videregive eller sælge sine data til. Data fra biler bør håndteres under hensyntagen til den europæiske persondataforordning (GDPR).

LIGE KONKURRENCEVILKÅR At bilejeren ejer sine egne data, er den eneste måde, hvorpå man kan sikre lige konkurrencevilkår til gavn for kunder såvel som udbydere af reparation, service og forsikring af biler. Hvis data er forbeholdt bilfabrikanten, eller på anden måde favoriserer bilfabrikanten, er der stor risiko for monopoldannelse i markedet omkring bilsektoren, hvilket vil føre til højere priser for forbrugeren.

UNDERSTØTTELSE AF FREMTIDIG UDVIKLING Fremtidig udvikling og teknologiske landvindinger inden for bilsektoren er betinget af, at data fra bilerne er tilgængelige for hele markedet. Det er kun muligt, hvis man sikrer, at bilejeren selv ejer sine data og selv kan bestemme, hvem man deler dem med. Kun dermed kan vi indfri det fulde potentiale for vækst og nye arbejdspladser i og omkring autobranchen i Danmark.

HURTIG HANDLING Der er brug for politisk handling, for mens der i dag ikke er klare regler for håndteringen af data fra ”connected cars”, bliver der hver dag sendt flere biler ud på markedet, som opsamler stadig flere data om bilerne og bilisternes adfærd.

LÆS NÆSTE SIDE: EU-KOMMISSIONEN HØRER BRANCHEN OM BILER OG DATA

01 2019 • AUTOBRANCHEN

7

EUKOMMISSIONEN HØRER BRANCHEN OM BILER OG

DATA

LOVGIVNING · DANSK BILBRANCHERÅD HAR BESVARET EN DYBTGÅENDE, SÅKALDT ÅBEN HØRING IVÆRKSAT AF EU-KOMMISSIONEN OM TEKNOLOGIEN OMKRING DEN FORBUNDNE BIL. ET FØRSTE SKRIDT I RETNING MOD LOVREGULERING, LYDER DET. Et seriøst første spadestik til at få juraen på plads. Sådan betegner advokat i Dansk Bilbrancheråd Johanne Berner den åbne høring, som EU-Kommissionen foranstaltede sidst i 2018, om den forbundne bil. Høringen blev kort efter dette blads deadline fulgt af en ”hen­ stilling” til medlemslandene om dels at arbejde videre med 5G-løsninger, dels med muligheder for databeskyttelsesog privatlovgivning. Høringen skulle afsløre udfordringer, flaskehalse og andre barrierer for at fremme Kommissionens ambitioner om, at Europa skal blive førende, når det gælder mobilitetsteknologi, herunder biler. »Det er utrolig positivt, at EU-Kommissionen er begyndt at interessere sig for udveksling af og adgangen til data, når det gælder den forbundne bil, herunder både sikkerhed og privatlivsbeskyttelse,« kommenterer Johanne Berner.

OK TIL AT VIDEREGIVE DATA I høringen – i form af et spørgeskema – erklærer Dansk Bilbrancheråd sig indforstået med, at data fra bilen kan videregives til virksomheder, der for eksempel udvikler digitale tjenester, og det er også OK, at offentlige myndigheder får ad-

8

AUTOBRANCHEN • 01 2019

gang til dem. I det hele taget skal både redningstjenester, trafikinformationscentre, parkeringsudbydere, værkstedet og så fremdeles kunne få del i bilens data. Dansk Bilbrancheråds dagsorden er naturligvis, at jo flere, der kan tillades adgang til bilernes data, desto sværere bliver det for bilproducenterne at fastholde, hvad der ligner et monopoliserende ejerskab til disse data. Altafgørende er det nemlig, at det slås fast med syvtommersøm, at data tilhører bilejeren, og at han og hun bestemmer, hvem der yderligere skal have adgang til dem.

Det handler i grunden både om den forbundne bil og de data, den skaber, og om adgangen til bilproducenternes service- og reparationsdata. I denne sidste henseende har den nye typegodkendelsesforordning, der blev vedtaget i fjor, og som træder i kraft i 2020, yderligere præciseret, at bilproducenterne ikke må lukke af for adgangen til data. Men når det gælder data fra den forbundne bil, så mangler vi endnu regler.

JA TIL FÆLLES STANDARDER Høringen spørger også til begrebet interoperalitet – det forhold, at teknologien omkring bilerne og deres data skal bygge på fælles standarder. Det er Dansk

Bilbrancheråd selvsagt tilhænger af: Dels for at infrastrukturen – sensorer i gader og veje – tredjepartsleverandører og udviklere, trafikkontrolcentre mv. – kan fungere, dels for at sikre, at også andre værksteder end mærkeværksteder får mulighed for at håndtere bilerne.

Et tredje aspekt er sikkerheden. Både sikkerheden i bilerne og sikkerheden omkring de voldsomt store mængder datastrømme, vi vil opleve i takt med den forbundne bils udbredelse og da især med de selvkørende biler. »Der er et dilemma her. På den ene side fastholder bilfabrikanterne, at færrest mulig skal have adgang til data, der vedrører hvad der i fabrikanternes øjne handler om bilernes sikkerhed. På den anden side er dokumentationskravene til de værksteder, der søger adgang til data af denne art, ikke særligt høje i den nye forordning. Det kunne man måske se på,« siger Johanne Berner.

Det andet sikkerhedsaspekt gælder risikoen for, at bilerne – og dermed bilernes sikkerhedssystemer – bliver hacket.

Her anbefaler Dansk Bilbrancheråd, at både lovgiver og bilfabrikanterne selv formulerer den lovgivning, henholdsvis udvikler den teknologi, der skal til for at beskytte bilen og forbrugeren. n

DU LEVER MEST, NÅR DU BEKYMRER DIG MINDST

Stærk og fleksibel forsikringspakke - i samarbejde med Dansk Bilbrancheråd Med en totalløsning fra Købstædernes Forsikring er jeres virksomhed fuldt dækket. Vi tilbyder en pakke med en række fleksible forsikringer, der sikrer, at I kan fokusere på at passe jeres forretning med ro i maven.

Vi tilpasser – sammen med jer – dækningerne efter jeres størrelse og behov, og vi sikrer, at I løbende får rådgivning, så I altid har de rigtige dækninger til den rigtige pris.

Start med et forsikringstjek

Ring til os på 33 45 74 72, så kan vi sammen finde frem til forskringsbehovet for netop jeres virksomhed. Det tager kun ganske lidt af jeres tid – til gengæld kan det spare jer for en masse bekymringer i hverdagen.

Derfor skal I vælge Købstædernes Forsikring Vi er kundeejede. Derfor går vores overskud ikke til aktionærer men til at forbedre vores produkter og give vores kunder fair priser.

Vi behøver kun at bekymre os om vores kunder – og det kan mærkes. Vores rådgivere lytter til vores kunders behov og ikke mindst – vi er der, når skaden sker.

KONTAKT OS PÅ 33 45 74 72 Hverdage fra kl. 08.30 - 16.00 kfforsikring.dk

AF ADAM PADE · FOTO: SHUTTERSTOCK

AUTOGENBRUG · ELBILER KOMMER TIL AT SLUGE 40 PROCENT AF EUROPAS STRØMFORBRUG, HVIS DET NUVÆRENDE SALG BLIVER FREMSKREVET, VURDERER SVENSK EGARA-REPRÆSENTANT. OG SÅ ER DER LIGE DET MED BATTERIERNE …

NORGE ER LÆNGST MED ELBIL-BATTERIER Selv om den kommende revision af EU’s skrotningsdirektiv – og dermed autogenbrugernes grundlov – fyldte godt op under EGARA’s – de europæiske autogenbrugeres – efterårsmøde i Bruxelles i november, så var sindene ikke mindre optaget af fremtiden med elbiler. Det gjaldt naturligvis først og fremmest de udfordringer, elbil-batterier stiller branchen, men som kuriosum nævnte direktøren for de svenske autogenbrugere, Michael Abraham, at fremskrives elbilsalget på baggrund af salget i dag, vil elbilerne lægge beslag på 40 procent af hele Europas strømforbrug i 2030: Nemlig 800 Gw ud af 2.000 Gw. Mens dét ikke er et problem, EGARA skal løse, så bliver elbilernes batterier det. Genbrugsvirksomhederne formodes at tage imod alle typer skadede og udtjente køretøjer, herunder biler på batteri.

Her må ses til Norge, hvor elbilsalget som bekendt har været markant højere end i andre lande.

Nordmændene har allerede rekord, når det gælder indsamling af blybatterier, og nu er en infrastruktur omkring elbilbatterier ved at være på plads.

ROBOTTER KLARER DET VÆRSTE Rammen hedder Batteriretur, der siden 1990’erne har indsamlet og forarbejdet især blybatterier. Batteriretur blev skabt af producenterne på initiativ af den norske miljøminister. I 2012 etableredes et anlæg til elbilbatterier som et pilotprojekt. I dag er anlægget ifølge direktør Fredrik Andersen i Batteriretur verdensledende, når det gælder demontering, adskillelse og genvinding af batterier – ikke mindst ved hjælp af robotter, der udfører det farligste arbejde, og specialuddannet personel. Batterierne bliver grundigt inspiceret, inden de afleveres til anlægget – i 2018 alene drejede det sig om mere end 1.000 styk. Transporten af batterierne sker efter særlig

10

AUTOBRANCHEN • 01 2019

godkendelse af den norske civilberedskabsstyrelse.

Batterier, der har været involveret i brandulykker eller forkert håndtering, transporteres i særligt udviklede containere.

Fredrik Andersen berettede om eksempler på brandskadede batterier. Således var et batteri fra en ulykkesbil kritisk skadet, men der var ingen tegn på forhøjet temperatur eller farlig røg. Men da bjærgningsmandskabet nogle timer senere skulle bugsere bilen bort, kortsluttede et antal kredsløb, og batteriet brød i brand. En sådan brand slukker man ikke bare lige.

Den norske direktør fastslog, at transport og salg af brugte batterier kun må ske igennem professionelle aktører, der må have status af producenter med et deraf følgende producentansvar. »Det er ekstremt vigtigt, at vi får lavet en lovramme for, hvordan vi håndterer elbilbatterier. Der må formuleres regler om, hvordan vi gør det sikkert og uden risiko for medarbejderne og omgivelserne,« siger Dansk Autogenbrugs mand i EGARA, Steen Errendal, Dansk-Tysk Autolager i Vejle. Med tanke på elbilernes voldsomme strømforbrug – som fremhævet af Michael Abraham – burde vi ifølge Steen Errendal hellere sætte vores lid til hybrid- og brintbiler.

FARLIGE AIRBAGS En international skandale går forholdsvis upåagtet hen i Danmark: Nemlig de millioner af sprængfarlige airbags fra Takata, der sidder i et tilsvarende antal biler over hele verden, og som snarere end at udløse en livreddende pude eksploderer og skyder med skarpt i form af fragmenter af en metalskive, der sidder midt i airbag’en. Resultatet har været uventede detonationer, beskadigede og ødelagte øjne og et ukendt antal dødsfald; alene i Australien 24.

36 98 98 98 booking@albatros.dk Oplys rejsekode LR-AUB

EKSPLOSIVE AIRBAGS

Napoli

ITALIEN Vesuv Pompeji Scala

Se, hvordan det ser ud, når en airbag eksploderer i stedet for at udløses. Scan koden med din mobiltelefon og se det australske TV-program. Men lad være, hvis du har sarte nerver!

Ravello Amalfi Amalfikysten

Også denne sag blev rejst på efterårsmødet, og rundt om bordet lød kraftige advarsler imod at videresælge brugte airbags af denne type.

GRUNDLOVSREVISION Som gæst medvirkede også projektleder Artemis Hatzi-Hull fra EU-Kommissionen med en status for EU’s skrotningsdirektiv, der ventes færdigrevideret i 2020. Helt fra 1980’erne har der været opmærksomhed om at reducere miljøbelastningen fra skrotbilerne, og nogle resultater er der da nået, siden direktivet trådte i kraft i 2001. Direktivet havde desuden til formål at påvirke konstruktion og design af biler, så de blev mere genbrugs- og genvindingsvenlige.

Antallet af miljøgodkendte autogenbrug er vokset i perioden (på EU-plan), der foreligger bedre information om demontering, og udledningen af farlige stoffer er mindsket. Men – lød det – et manglende link mellem ind-, af- og genregistrering af køretøjer medvirker til, at der stadig forsvinder 4,6 millioner biler ud i det blå. Genvinding af materialer fra bilen, der ikke kan genbruges, halter også, og vi er stadig ikke i mål med at konstruere bilerne godt nok i forhold til principperne i den cirkulære økonomi om mulig reparerhed og levetid.

Kommissionen forbereder lige nu en række initiativer, herunder en strategi for genvinding af plast, ligesom der naturligvis ses på elbilbatterier. Desuden går strategien ud på stadig at øge genbrugsprocenten, påvirke kvaliteten af affaldsfragmentering og lægge pres på bilproducenterne.

Steen Errendal kvitterer: »Kommissionen er meget ambitiøs med denne revision, der helt klart vil medvirke til at løfte og professionalisere den europæiske genbrugsbranche yderligere.« n

Amalfikysten, Napoli & Pompei med AUTObranchen

7 dage med danske italiensekspert Kim Ferrigno

Vi skal med danske italiensekspert Kim Ferrigno til hans barndomsby Scala. Vi skal vandre ad de lokale stier og trapper til Amalfi og Ravello og oplever, hvordan al transport foregik til fods og på æselryg i ”gamle dage”.

I bus besøger vi Napoli og Pompei og ikke mindst et lokalt autoværksted og en lokal bilproducent.

DAGSPROGRAM: (forbehold for indhold af faglige besøg) Dag 1 Ankomst til Italien og i bus til Scala. Dag 2 Byvandring i Scala og vandretur ad stier og trapper til Ravello.

Dag 3 Fagligt besøg og besøg i Pompei (inkl. entré).

Dag 4 Vandretur ad trapperne til Amalfi. Dag 5 Besøg på et lokalt autoværksted og udflugt til Napoli. Dag 6 Tid på egen hånd og vandretur i området for dem, der ønsker det.

Dag 7 Hjemrejse.

Afrejse fra København d. 21. oktober 2019

Kr.

9.998,-

pr. pers. i delt dobbeltværelse

Prisen inkluderer: Fly København – Napoli (med mellemlanding) • Dansk specialistrejseleder • Transport fra Napoli lufthavn – Scala t/r • 6 nætter på 3* hotel i Scala • Halvpension (6 x morgenmad og 6 x god 3-retters middag) • Adgang til pool, solterrasser etc. på Villa Giuseppina • Vandreture til Ravello og Amalfi • Byvandring i Scala og Amalfi • Udflugter til Napoli og Pompei inkl. entré • Besøg på lokalt autoværksted • Besøg hos bilproducent (under udarbejdelse)

Læs mere om rejsen på albatros.dk/aub

Minister markerede skrotordning for dieselbiler TEKST & BILLEDE: ADAM PADE

Bare få døgn før, klokken slog i slag, modtog autogenbrugerne Miljø- og Fødevareministeriets vejledning om, hvordan genbrugerne skal håndtere den forhøjede skrotpræmie for dieselbiler fra 2006.

Præmien bliver forhøjet fra 2.200 til 5.000 kroner.

Ordningen gælder i 2019 og 2020, eller indtil den pulje, der er afsat i finansloven, er brugt op. Ifølge vejledningen er der tale om biler indregistreret før 1. januar 2006, og kun biler indleveret efter 1. februar i år er omfattet.

Skrotningsattesten udfyldes på helt normal vis, men der er udgivet yderligere en blanket, der skal sendes med. Med sin underskrift afgiver bilejeren en erklæring om, at der er tale om en dieselbil, der overholder kravene til den forhøjede skrotpræmie.

Af blanketten skal fremgå det samme stelnummer og det samme registreringsnummer som på skrotningsattesten – måske knap så overraskende.

BLANDT DE STØRSTE FORURENERE Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen drog i de sidste januardage i felten for at gøre reklame for den forhøjede diesel-skrotpræmie. Destinationen var Stenas anlæg i Roskilde, hvor han speakede en lille film om baggrunden for regeringens beslutning om at hjælpe gamle dieselbiler det sidste stykke vej til shredderen. Ældre dieselbiler er nogle af de største udledere af de sundhedsfarlige NOx-gasser og skadelige partikler, lød det, og derfor har regeringen besluttet at belønne de bilister,

12

AUTOBRANCHEN • 01 2019

LOVGIVNING · Stena var udvalgt som lokation, da miljø- og fødevareministeren sidst i januar var draget i felten for at fortælle befolkningen om den midlertidige forhøjelse af skrotpræmien for dieselbiler.

Henrik Hansen fører an i Foreningen til Fremme af Lærlinge i Bilbranchen. Indtil nu er der kommet en kvart million kroner i kassen.

Unge skal tale til unge NY LÆRLINGEKAMPAGNE KOMMER IKKE TIL AT LIGNE NOGET, VERDEN HAR SET FØR, SIGER EN OPTIMISTISK FORMAND FOR FORENINGEN TIL FREMME AF LÆRLINGE I BILBRANCHEN.

Store billede: Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen benyttede Stena i Roskilde som baggrund for historien om den ekstraordinære skrotpræmie på dieselbiler fra før 2006. Nederst ses blandt andre DAG-direktør Børge Madsen og direktør for Stena i Roskilde, Mette Boysen (nr.

2 og 3 fra venstre), og ministeren (nr. 5 fra venstre).

der træffer et grønt valg og skiller sig af med deres gamle dieselbil hos en autoriseret autoophugger.

Regeringen regner med, at der vil blive skrottet omkring 36.000 biler under ordningen.

En dieselbil fra før 2006 udleder i gennemsnit fire gange mere NOx og væsentlig flere partikler end en ny dieselbil. Der er omkring 150.000 dieselbiler fra før 2006 i Danmark.

50 BILER OM DAGEN Besøget hos Stena omfattede en hurtig rundvisning, hvorunder blandt andre direktør Mette Boysen, produktionschef Klaus Dollerup og projektchef Kasper Skou Madsen berettede om det gamle Roskilde Jernværk, der i 1987 blev overtaget af Stena.

Blandt de mange tusind tons skrot, Stena modtager på pladsen, indgår omkring 50 biler om dagen.

Stena er den ene af Dansk Autogenbrugs to samarbejdsparter, når det gælder afhændelse af shreddermodne bilkarrosserier. Til sammen afleverer de danske autogenbrugere op imod 47.000 tons til Stena og HJ. Hansen hvert år. n

En fokusgruppeundersøgelse blandt et antal 10.- klasses elever og elever fra teknisk skole vil danne solid grund under fødderne, når Foreningen til Fremme af Lærlinge i Bilbranchen launcher sin kampagne for at få flere unge til at søge ind i autobranchen. Det sker her i foråret. »Vi havde en idé om, at vi ville skabe noget, der for alvor brød med, hvordan andre brancher har grebet sådanne kampagner an. Og det er vi ret sikre på, at vi lykkes med,« siger Henrik Hansen, CIPE-Care i Odense og formand for foreningen. »Der er mange fine kampagner i gang blandt mange af fagene, men jeg har ikke set nogen, der kommer nær vores i sin måde at kommunikere på.« MØDER I ØJENHØJDE Inden oplægget til hele det ”univers”, som kampagnen skal bygge på, lå færdigt, havde foreningens reklamebureau indforskrevet en ekstern og ganske uvildig konsulent til at undersøge, hvordan man taler til unge mennesker – hvordan man tænder dem. »Vi vil lave en kampagne, hvor vi så at sige tager de unges sko på og møder dem i øjenhøjde. Unge skal tale til unge,« konstaterer Henrik Hansen. »Fokusgrupperne gav nogle meget spændende resultater, der både fortæller noget om, hvordan man når de unge – også så de for eksempel gerne vil dele opslag på de sociale medier – og i det hele taget om deres holdninger til vores branche.« TESTET AF Under gruppeinterview’ene blev det kampagneoplæg, som foreningens bureau er ved at være klar med, testet af på deltagerne. »Og det ramte spot-on,« glæder Henrik Hansen sig over.

Foreningen indsamler fortsat midler til kampagnen. Indtil nu siger bundlinjen en kvart million, men ifølge Henrik Hansen skal det beløb gerne firedobles.

I marts mødes foreningen med repræsentanter for grossisterne i branchen. Her vil de få præsenteret oplægget til kampagnen og i øvrigt drøfte, hvordan parterne kan understøtte hinanden.

Henrik Hansen venter kampagnen i luften til foråret.

01 2019 • AUTOBRANCHEN

13

Arets fest for HELE branchen AF ADAM PADE · FOTO: HEIDI SINNET

FESTIVITAS · Der kan være nok så forskellige interesser i autobranchen, men én gang om året lægges forskellighederne til side: Under årets AutoAwards fejrer man hinanden.

Det er ved at være nogle måneder siden nu, men for vinderne af de fine statuetter og dermed af titlerne som ”Årets Bedste …” står aftenen garanteret krystalklart: Den 27. november afviklede Goodwill Media for fjerdet gang autobranchens fælles awardfest i Cirkusbygningen i København. Med et veloplagt gallashow, en treretters middag og hundredvis af gæster fra alle ender og hjørner af branchen hædredes ”mesterskabsvinderne” – og dét på baggrund af en avanceret afstemning, som både branchen, fag­ journalister og hele den danske offentlighed havde kunnet medvirke i.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen kastede glans over forsamlingen ved sin til-

stedeværelse – han overrakte også prisen som Årets Brugtbilforhandler – og også i år løftede entertaineren Lars Herlow fint sin opgave som konferencier. ”Årets Bedste …” kåres inden for 22 kategorier inden for branchens samlede værdikæde, indledende med Årets Nybilforhandler og Bilmærke (henholdsvis Ejner Hessel og Mercedes-Benz) til Årets Autogenbruger (Gørløse Autoimport).

AutoAwards er både et fint personalearrangement og en lejlighed til at netværke med kolleger i branchen på neutral grund.

Næste AutoAwards bliver afholdt tirsdag den 19. november. n

VINDERNE

Der uddeles statuetter inden for 22 kategorier.

Vinderne i de kategorier, som dette blad repræsenterer, var: Årets Værksted Skorstensgaard Årets Brugtvognsforhandler Lindholm Biler Årets Karrosseriværksted Crashpoint Årets Autogenbruger Gørløse Autoimport

Gørløse Autoimport løb med titlen som Årets Autogenbruger – herfor kvitterer Flemming Thingmand Henriksen.

14

AUTOBRANCHEN • 01 2019

VI R KSOM H EDEN

•

Glæd jer: BilFestival igen i maj!

I 2017 vandt Dansk Bilbrancheråds og Værkstedernes Indkøbsforenings store satsning, BilFestival på Egeskov Slot, prisen som Bedste Åbent Hus under årets AutoAwards.

Den store succes skyldtes ikke mindst medlemmerne selv, idet de bidrog til festen med opvisning af mere end

annonce-værktøj-dec2018.indd 4

150 køretøjer af enhver slags. Herudover medvirkede et antal udstillere blandt branchens leverandører, og der var konkurrencer, kåring af de flotteste køretøjer, aktiviteter for børn og ledsagere, der måske ikke var bilnørder, godt at spise – og ikke mindst fantastiske naturom-

givelser. Også i år er begivenheden henlagt til en majdag – lørdag den 4. – og arrangørerne vover at love festivalstemning og godt vejr.

Sæt kryds i kalenderen – og glæd jer til en fornøjelig dag!

19/12/2018 10.36

01 2019 • AUTOBRANCHEN

15

L4 FÅR NY AKTUALITET

HVOR GÅR GRÆNSEN – ? ikke kan føres bevis for, at biler serviceret hos mærkeværksteder har en højere gensalgsværdi, end biler, der ikke er det, så er det en overtrædelse af markedsføringslovens bestemmelser om sammenlignende reklame. Rent juridisk er det ikke mindst dette sidste aspekt – ud over den generelle krænkelse, annoncen er udtryk for – der optager advokat i Dansk Bilbrancheråd, Johanne Berner.

MARKEDSFØRING · KOMMENDE PRINCIPIEL RETSSAG KAN FOR FØRSTE GANG AFPRØVE DEN GAMLE PÅSTAND OM, AT BILER SERVICERET PÅ ET MÆRKEVÆRKSTED HAR EN HØJERE GENSALGSVÆRDI END BILER, DER IKKE HAR. Kan man slippe af sted med en overskrift om, at benytter du et mærkeværksted, så kan du være sikker på, at det ikke er din bil, mekanikeren øver sig på; underforstået, at sådan er det nok, hvis man benytter en anden slags værksted?

Og kan det rettelig bevises, at brugtprisen på en bil falder, hvis stemplerne i servicebogen stammer fra et ikke-mærkeværksted?

Det skal Sø- og Handelsretten om ikke så længe tage stilling til, efter at Dansk Bilbrancheråd har ladet udtage stævning imod en ud af seks fynske mærkeforhandlere, der var med-afsender på et antal annoncer i den lokale presse.

VIL HAVE FORBUD Sagen føres af Din Biladvokat, der vil have nedlagt forbud imod at anvende nogle af de udtryk, der anvendes i annoncen, fordi de virker krænkende over for deres konkurrenter blandt de uafhængige værksteder. Det sker med støtte i markedsføringslovens helt generelle bestemmelse om god markedsføringsskik. Viser det sig yderligere – og det skal en sagkyndig vurdere – at der

GAMMEL DISKUSSION »Det har jo været diskuteret i årevis, om det forøger en bils gensalgsværdi, hvis den har været serviceret hos et mærkeværksted, og det har ikke hidtil kunnet bevises. Selv tror jeg ikke på det – i hvert fald ikke for biler af en vis alder. Derfor bliver sagen her lidt af en principiel sag,« siger Johanne Berner, der skal føre sagen ved Sø- og Handelsretten.

Der har tidligere været tvister om annoncering, hvor mærkeforhandlere har udvist krænkende adfærd over for ikke-mærkværksteder, men det er første gang, der nu bliver lejlighed til at får rettens ord for, at annoncørerne er gået over stregen. n

LOVGIVNING · Jyllands-Posten fortæller om lukrativ firmabilbeskatning i forbindelse med leasede biler. Dansk Bilbrancheråd presser på for evaluering af L4, der skulle hindre lukrative leasingordninger, fra 2017.

Debatten om favorable leasingmuligheder fik nyt brændstof, da Morgenavisen Jyllands-Posten i januar kunne afsløre, at ”brugere af firmabiler i direktørklassen årligt kan indhente femcifrede skattebesparelser” ved at vælge en firmabil, der ved første registrering er solgt til langt under den reelle markedsværdi for almindelige privatpersoner.

Bag regnestykket gemmer sig ifølge Jyllands-Posten, at kun salgsprisen til leasingselskabet indgår i beregningen af den værdi af fri bil, som firmabilisten beskattes af. Og da leasingselskaberne frit kan indkøbe bilerne med gigantiske rabatter, så bliver disse priser selvsagt lave.

Avisen bringer et eksempel på en Audi A8 og en Audi Q8, der blev udbudt til priser, hvor en firmabilist kunne spare mellem 70.000 og 75.000 årligt i skat i forhold til bilernes udsalgspris.

HAR VÆNNET SIG

Uddrag af annonce i den fynske lokalpresse, hvor her måske gås vel rigelig til stålet.

16

AUTOBRANCHEN • 01 2019

I 2017 vedtog Folketinget den velkendte L4, der skulle begrænse de lige lovlig profitable leasingmodeller, der foruden at skævvride markedet også indebar, at biler i princippet kunne køre rundt i en periode, uden at der blev svaret afgift af dem. Ved den lejlighed indførtes tvungen genberegning af afgiften fire måneder efter, at bilen var indregistreret første gang. Det fik da også udbuddet af biler til billige leasingpriser til at falde … i en periode. »Den eneste effekt, L4 i realiteten har haft, er at gøre det lidt mere bøvlet at drive leasingvirksomhed. Noget tyder på, at branchen nu har vænnet sig til de nye regler,« konstaterer direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen, med

slet skjult hentydning til det tilsyneladende opsving i leasingmarkedet.

Jyllands-Posten bringer historien samtidig med, at L4 står til en evaluering; en evaluering, som Dansk Bilbrancheråd presser på for, men som tilsyneladende ikke haster for regeringen, for hvem »et skattehul er et åndehul,« som Erik S. Rasmussen udtrykker det. »Vi søger fortsat et effektivt indgreb, der sikrer, at alle betaler det samme i registreringsafgift. Det handler simpelt hen om fair konkurrence.« Erik S. Rasmussen er ikke blind for, at det kan være svært at designe et sådant indgreb uden samtidig at ændre på den samlede bilafgiftsstruktur. »Så længe bilafgifterne baseres på en værdi, som producenterne fastsætter, er et indgreb nok svært. Derfor må politikerne også i gang og afsætte tilstrække-

»Den eneste effekt, L4 i realiteten har haft, er at gøre det lidt mere bøvlet at drive leasingvirksomhed.« – Erik S. Rasmussen, Dansk Bilbrancheråd

lig med midler til at udvikle den IT, der skal til, for at kunne gennemføre omstillingen, så undskyldningen for ikke at gøre noget bliver bortvejret,« siger Erik S. Rasmussen, der i den forbindelse har noteret, at Dansk Folkeparti fik afsat et mindre beløb på årets finanslov netop

Hjemmesider UDVIKLET SPECIELT TIL AUTOBRANCHEN Kædehjemmesider: » » » » »

hertil. Men evalueringen af L4 … den giver vi ikke afkald på. n Sidste: Kort efter dette blads deadline indbød skatteministeren medlemmerne af SMVdanmarks Autoudvalg til et møde den 8. februar.

VISITKORT HJEMMESIDE FRA

2.499,-

Automester Autopartner Din Bilpartner Hella Servicepartner Teknicar

Specialhjemmesider: » Salg af reservedele » Bilsalg - også exportbiler » Salg af have/park Visitkorthjemmesider: Parallelvej 11, 9. sal

» Udviklet til mindre virksomheder med enkle behov

9800 Hjørring

cars.net

Tlf.: 93 911 911 info@seek4cars.net

01 2019 • AUTOBRANCHEN

17

AUTOTEKNOLOGI · Med en adapter og en tablet kan Elektro Partner koble sig direkte på din problembil, når andre muligheder er udtømt, og hvis du allerede er kunde i butikken.

Fjernbetjent diagnose AF ADAM PADE

Hvor allround man end kan være – og uagtet årtiers erfaring – kan man stå med en bil og et problem, man ikke har videre rutine i eller mangler en tester til. Løsningen er ofte at besøge en kollega eller et mærke-værksted, men det koster både tid og penge, og måske vil man i grunden også helst selv klare opgaven – og lære af den.

Under Københavns Automekaniker Laugs særdeles velbesøgte medlemsmøde på ES Nord – Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød – i november introducerede Frederik Jakobsen til Elektro Partners nye Diagline; et online-diagnoseværktøj, der sætter dig i stand til få kodet nøgler, tilføjet anhængertræk og tilpasse styrebokse ud fra en fast pris. Diagline består helt fysisk af en adapter og en tablet med wifi.

Adapteren forbindes til bilens diagnosestik, og så er vejen banet for at bestille den service, der skal udføres på bilen.

ERSTATTER IKKE EGEN TESTER

Frederik Jakobsen, Elektro Partner, introducerede til online-diagnoseværktøjet Diagline under Københavns Automekaniker Laugs medlemsaften i november.

18

Diagline er ikke tænkt som en løsning, der kan bruges i stedet for værkstedets egne testere, men en løsning, man som kunde hos Elektro Partner i forvejen kan gribe til, når ens egne muligheder er udtømt.

Der er naturligvis enkelte begrænsninger, herunder må man ikke selv foretage Euro 5- og 6-opdateringer.

Frederik Jakobsen berettede herudover om Elektro Partners hotline under AutoFrontal og om opbygningen af de tusindvis af fejlbulletiner, der er

AUTOBRANCHEN • 01 2019

resultatet af flere års indsamling af problembeskrivelser og problemløsninger i Elektro Partners hotline. Her har brugerne bestemt også bidraget. Auto­ Frontal er i det hele taget et godt sted starte, når man får en bil ind, man ikke har set før.

158 KONTROLPUNKTER På dagsordenen stod desuden en gennemgang af de reviderede synsregler og de nye fejlkoder på synsrapporterne – alt sammen med baggrund i EU’s periodesynsdirektiv. Herfor stod Lars Kiholm, technical manager hos Applus Bilsyn.

Direktivet, der trådte i kraft for godt et år siden, er et såkaldt minimumsdirektiv, der gælder for lastbiler, person- og varebiler samt busser. Og livet bliver ikke enklere. Således berettede Lars Kiholm om antallet af obligatoriske kontrolpunkter, der er udvidet fra fire til intet mindre end 158. Erfaringen tilsiger, at flere kontroller afslører flere fejl og fører til flere omsyn. Fejlene skal også inddeles i kategorierne ”mindre”, ”væsentlige” og ”farlige”. For omsyn gælder den hovedregel, at fejl, vi får bøde for ude på vejene, vil føre til omsyn.

Hvad der især kan frustrere er, at nogle ord og begreber er ændret. Hvad er en stubaksel eksempelvis? Jo, viser det sig; det er et affjedringsled. Kiholm forsikrede dog om, at der til stadighed arbejdes på at revidere teksterne, så de på ny forstås af alle.

FTZ bidrog også til aftenen med en præsentation af efterårets kampagner. n Elektro Partners indlæg under Københavns Automekaniker Laugs medlemsmøde bliver gentaget landet over i et samarbejde med Elektro Partner og Dansk Bilbrancheråd.

A K T U E LT

•

Hvem kommer på podiet i år?

Sager om formodningsreglen KAN vindes At blive involveret i en sag som forhandler, hvor den såkaldte formodningsregel i købelovens § 77 a, stk. 3 skal finde anvendelse, kan nogle gange svare til at starte en fodboldkamp bagud 0-1. Kampen er ikke tabt på forhånd, men man har en opgave foran sig i at afkræfte formodningen.

I en ny afgørelse fra Ankenævn for Biler (17320) lykkedes det forhandleren at afkræfte formodningen. Køber havde ved aftale af 31. maj 2018 købt en brugt Nissan Qashqai for 205.000 kroner. Bilen var indregistreret første gang den 19. maj 2015 og havde kørt 26.000 kilometer.

Den 5. august 2018 klagede køber over en defekt på A/C anlæg, hvilket skyldtes for højt tab af kølevæske. Af sagen fremgik det, at indklagede havde fået anlægget serviceret i forbindelse med klargøring

af bilen, hvilket kunne dokumenteres med faktura. Det fremgik endvidere, at der ved besigtigelsen var blevet konstateret et hul i kondensoren, som kunne være forårsaget af et stenslag. Endelig fremgik det af sagen, at kunden i den mellemliggende periode havde kørt 2-3 måneder under meget høje temperaturer, hvilket ikke havde givet anledning til at klage på et tidligere tidspunkt.

Under disse omstændigheder fandt Ankenævnet, at indklagede havde afkræftet formodningen for, at fejlen havde været til stede på leveringstidspunktet. Afgørelsen er illustrativ, fordi den viser, at der trods alt ”kun” stilles krav om at afkræfte en formodning, og ikke et egentligt beviskrav som sådan.

– Af Jesper Juhlin, Dansk Bilbrancheråd

FØRSTE HOLD VÆRKFØRERTAKSATORER HAR BESTÅET · To stolte SKAD og Eurogarant medlemmer afslutter som eneste med 12-taller: Kim Hansen fra Spar-to Autoskadecenter i Brøndby og Allan Brix Fuhlendorff fra Crashpoint i Aarhus har nu gennemført som de bedste på holdet.

At de to eneste, der har afsluttet med et 12-tal, repræsenterer SKADmedlemmer og er Eurogarant-certificeret, viser bare, at vi i SKAD gør noget specielt for at støtte op omkring medlemmerne, og at vores medlemsvirksomheder har fokus på kvalitet, viden og kompetence.

Generelt er efteruddannelse en god

ting, dog bør det være til deltagernes fordel. At selskaberne nu påbegynder et pres ved at kræve en uddannelse, de selv sælger for 30.000 kroner per deltager, og som må formodes være et værktøj til at fyre taksatorer med ved at pålægge værkstederne mere arbejde, må diskuteres.

Det er vores håb, at forsikringsselskaberne ikke er på vej til at pålægge værkstederne nye, uhonorerede opgaver.

Værkstederne kæmper allerede en sej kamp for at fastholde en forretning.

Har man ikke oplevet det før, så venter der nogle spændende timer for enhver med interesse for sit fag: I dagene 4.-6. april blændes på ny op for DM i Skills – de danske mesterskaber i håndværk.

Mesterskaberne finder i år sted i Arena Næstved, og antallet af deltagende fag ventes bestemt ikke at blive færre end i fjor – indtil nu er mesterskaberne bare blevet større og større. I februar i år var indforskrevet 42 fag og 300 deltagere.

Det gør indtryk at iagttage Danmarks i forvejen bedste lærlinge dyste i deres fag; forud har de nemlig vundet skole- henholdsvis regionsmesterskaber.

Lærlingene stilles opgaver, der for flere fags vedkommende skal løses på tid, og som i høj grad tager afsæt i de opgaver, der stilles under verdensmesterskaberne. For nogle danmarksmestres vedkommende er en sejr i Næstved nemlig en billet hertil.

I 2018 løb EUX-eleven Lasse Poul Juulsgaard Karlsen (billedet) udlært hos DBR-medlemmet Lemvig Autoteknik af med sejren blandt mekanikerne. Blandt autolakererne vandt Stefan Fjellerad, Nørresundby, og for karrossiteknikerne vandt Niklas Jensen fra Pedersen & Nielsen i Aalborg.

Adgangen er ganske gratis, og der dystes dagligt torsdag, fredag og lørdag formiddag, idet afslutningsceremonien finder sted lørdag eftermiddag.

– Af Thomas Krebs, SKAD

01 2019 • AUTOBRANCHEN

19

FRA VÆRKSTEDET · Slibefejl ses først, når det første lag lak er påført – eller endog efter lakering med klarlak. De koster både tid og penge.

AF ING. THOMAS KREBS

SLIBER DU

KORREKT?

Slibefejl kommer frem i lyset, når lakken tørrer, væsken fordamper, og tykkelsen på lakeringen skrumper.

20

At lakere en bil er en kunst. Mange forhold skal være i orden, før man kan gå i gang med lakpistolen.

Lige som på et hus, hvor fundamentet er afgørende for husets stabilitet, så er forberedelsen og opbygningen af lag altafgørende for at opnå et godt resultat ved lakering af biler.

En af de store udfordringer er at undgå slibefejl.

Disse kan medføre både kundereklamationer og efterfølgende et stort arbejde for at bringe forholdene i orden. Udfordringen er, at disse fejl først ses, efter det første lag lak er påført, eller hvis det går helt galt så først, når klarlakken pryder det lakerede område.

Lak består af væske og farvepigmenter. Når lakken tørrer, så fordamper væsken, og tykkelsen på lakeringen skrumper. Det er her, slibefejl kommer frem i lyset; fejl, der er sket længere ned i laget.

Typer af fejl Typiske fejl ved slibning af spartel eller fylder:

AUTOBRANCHEN • 01 2019

· For stor kornstørrelse ved sidste slibning · Der er ikke anvendt kontrolpulver mellem lagene · Der er valgt et for stort spring mellem slibekornsstørrelser (fra fin til for grov) · Slibemaskinen er indstillet forkert.

Andre men sjældne årsager til fejl: · Fylderen er ikke hærdet færdigt før påføring af basislakken · For tyndt lag basislak

LYSINDFALD HAR BETYDNING FOR SYNLIGHEDEN Slibefejl skal kontrolleres ved forskellige lysindfaldsvinkler og ved dagslysbelysning. Farvens lysrefleksion er afgørende for, om en fejl kan ses før eller efter klarlak. Absorberes lyset, hvilket typisk sker ved mørke farver, så ses slibespor allerede efter, at ba-

F R A MAR KEDET

sislakken er påført. Er der tale om farver, der reflekterer lyset, så vil slibespor også være synlige efter påføring af klarlak.

For at rette op på slibefejl før klarlakken, så bør der slibes i basislakken med kornstørrelse P1500.

Når underlaget er tilfredsstillende, så påfører man et tyndt lag basislak og herefter klarlakken.

Spreder slibesporene sig over et større område og med større dybde, så er man nødsaget til at slibe ned til fylderen. Det frarådes på det kraftigste at prøve at fjerne slibespor ved at påføre mere basislak, da lakken efter tørring synker, og dermed kan slibespor blive synlige igen.

Er man så uheldig, at slibespor fremkommer efter påføring af klarlakken, så er der kun den mulighed at slibe helt ned til bunden med P1000. Herefter kræves der en helt ny lakering.

HVAD KAN DU GØRE? Som alt andet, så er det vigtigt at være omhyggelig.

Påføring af spartel og fylder skal ske så glat som muligt og i et jævnt lag. Undgå groft slibepapir. Brug kontrolpulver mellem hvert lag og slib til kanter og hjørner med P1000. Når du skifter slibepapir, så skift maksimalt 100 kornstørrelser imellem hvert skift. Bearbejd en flade med en excentersliber med 3 mm løft og P500 papir.

Hovedopgaven er at fjerne fejlen. Husk, at lakken ændrer sig mellem årstiderne. Når temperaturen og fugtigheden skifter mellem sommer og vinter, så kommer synderne frem. I SKAD har vi udarbejdet en guide om de fleste lakeringsfejl, som også beskriver årsager og løsninger. n

Slibefejl skal kontrolleres ved forskellige lysindfaldsvinkler og ved dagslysbelysning. Farvens lysrefleksion er afgørende for, om en fejl kan ses før eller efter klarlak.

•

Maha får blåt stempel Maha får som den første og ifølge importøren, Selmer Værktøj, hidtil eneste udbyder Volkswagens koncerndækkende producentgodkendelse til at kontrollere og indstille forlygterne til den nye VW Touareg. Maha har udviklet en softwareversion til sit forlygteindstillingsapparat MLT 3000, der er tilpasset særligt til Volkswagens behov, hvilket har foranlediget Volkswagens officielle godkendelse til at blive anvendt på alle værksteder under koncernen.

Touareg-kunden kan vælge mellem to forlygtevarianter – LED eller det topmoderne IQ Light Red-Matrixforlygter.

Begge kan kontrolleres og indstilles på korrekt vis, lyder det.

Maha er blandt verdens førende producenter af bilkontrol- og løfteteknik og er hjemmehørende i Tyskland.

Originale reservedelsnumre i Nemdele Hver mandag leverer den ene af autogenbrugernes to store handelsportaler, Nemdele, en fil til alle danske forsikringsselskaber med priser og originale reservedelsnumre.

Det gør det muligt med det samme at finde den korrekte brugte del, når man udarbejder en rapport på en skadet bil.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Nemdele, efter at brugerne var samlet til et kursus hos FTZ sidst i 2018. Dagens program bestod i grundlæggende brug af Qapter og i, hvordan man automatisk kan registrere de rigtige originale numre på reservedelene. I alt 11 medlemmer har dermed lært, hvordan man kan tilføje originale reservedelsnumre på alle deres reservedele både ved almindeligt salg og ikke mindst ved skader. »Anvendelsen af brugte reservedele er faldet til under to procent pr. skade. Det rummer fantastiske muligheder for alle parter, at brugte dele nu er søgbare for hele branchen med originale reservedelsnumre. Det skulle gerne styrke salget af kvalitetstestede brugte dele,« hedder det i pressemeddelelsen fra Nemdele.

Nemdele er i øvrigt i fuld gang med at lægge hele sin platform om, så alle opslag fremover kan foretages enten via bilens registreringsnummer eller via originalt reservedelsnummer. Det er også muligt at søge i andre baser med originalnumre.

01 2019 • AUTOBRANCHEN

21

Steen Kielstrup med principtegningerne for den aldrende dieselpumpe, en sindrig indretning, der ikke længere er nogen lagervare.

NÅR TEKNOLOGIEN BLIVER FORÆLDET

AF ADAM PADE OG THOMAS KREBS

FRA VÆRKSTEDET · ENHVER TEKNOLOGI HAR SIN TID. OG NÅR DEN TID RINDER UD, BLIVER TEKNOLOGIEN TIL ET SPECIALE FOR DE FÅ, FOR UDDANNELSEN OG FAGLIGHEDEN MÅ SELVFØLGELIG PRIORITERE TIDENS BILER. DET KAN GØRE DET EN KENDE SVÆRERE AT VÆRE EJER AF EN … MODEN BIL. 22

AUTOBRANCHEN • 01 2019

E

n test hos FDM bekræftede, at alting ikke var helt, som det skulle være. Den aldrende Citroën XM – en 1995’er forsynet med en 2,1 liters turbodiesel-motor – udviste et røggastal på 9,9, og det var langt mere, end nogen synsmand ville tillade.

Mærkeværkstedet slog syv kors for sig. Det lokale autoværksted havde for længst opgivet personbiler fra før år 2000. Og synsfristen nærmede sig.

På en nyere bil ville man naturligvis tilgå E-OBD-stikket for at udlæse data fra on­ boardcomputeren for at lokalisere, hvilke BIAS- eller SLOPE-værdier der udviste fejl.

Ren fremtidssnak i 1995. I dag et udtryk for, at udviklingen i teknologi, uddannelse og kompetencer ikke længere tillader mange værksteder at omgås en bil fra nogle år før årtusindskiftet.

SLUT MED KROKODILLEKLEMMEN I dag er bilerne udstyret med onboard-computere, der via CANBUS-systemet giver adgang til fejlkoder, data og informationer, der muliggør en analyse af de himmelhøje CO-værdier. En reparation ville foregå efter den velkendte Shutgun-metode, altså udskiftning af store og dyre enheder, som individuelt ikke længere kan repareres, indtil bilen igen fungerer. Datidens kobberledninger, stikforbindelser, justeringsskruer og andre håndfaste finurligheder er i dag udskiftet med avancerede printplader med SMD-komponenter, udstyret med delafhængig software og styringsprocessorer. De så velkendte kobberledninger er udskiftet med CANBUS-fladledninger, hvor signaler – skiftevis og ID-relateret – sendes fra onboard-computeren via et avanceret softwarestyret digitalt multiplex-system bestående af 0’er og 1’er. Slut med multimeter og klemme 1-krokodilleklemme.

Endnu findes der specialværksteder med mod og forstand på ældre frøkener, og den bekymrede ejer lod sig henvise til Gelsted Bilservice ved Herluf-

magle. Her residerer Steen Kielstrup med en fortid hos Bosch. Selv om hans tid hos Bosch blev indledt, netop som commonrail blev udbredt, hørte det dog til grundlærdommen at vide noget om gammeldags fordelerpumper – både VE-pumper med regulator og VE-EDC-pumper med elektronisk regulator.

Men ét er god forstand. Noget andet at have det rette udstyr til rådighed; udstyr, der har svært ved at forrente sig, fordi den gamle teknologi forsvinder med de gamle biler, og kunderne uundgåeligt bliver færre.

NETVÆRKET Så tæller det gode netværk i autobranchens eftermarked. Pumpen blev afskibet til Aalborg, nærmere betegnet til Nordjysk Diesel Elektro, der kunne tætne og reparere pumpen. »Først og fremmest dryppede der diesel fra bilen – ca. en dråbe hvert fjerde sekund. Under prøveturen konstaterede jeg, at bilen udsendte sort røg ved en belastning på mellem 3.500 og 4.000 omdrejninger. Den sorte røg tydede på, at der var for meget brændstof i forhold til luftmængden. Turboslangen var ikke utæt, så fejlen var ikke her,« beretter Steen Kielstrup.

I stedet lokaliserede han en utæthed på bagsiden af dieselpumpen, hvilket kunne have betydning for indsprøjtningstidspunktet og dermed højtryksstemplets funktion. Utætheden skyldtes gummiringene, der med tiden var blevet porøse. »Vi kan kun teste pumpen og har ikke udstyr til at reparere den. Derfor besluttede vi at sende den til Aalborg med beskeden om at få tætnet den.«

TÆTNING IKKE NOK Nordjysk Diesel Elektro vendte dog tilbage med den besked, at man havde fundet nogle grater indvendigt i pumpen ved forstilleren. Det betød, at indsprøjtningstidspunktet ikke ville kunne justeres korrekt, hvorved pumpen ikke ville kunne yde De små sorte prikker bagest i billedet er grater. De gør ikke noget godt motor eller forbrændning.

01 2019 • AUTOBRANCHEN

23

Steen Kielstrup – med en fortid som chef for Bosch Car Servicekæden – driver værksted i Herlufmagle.

24

sit bedste – og bilen ville formentlig stadig have for højt et røggastal. Derfor krævede en reparation, at selve pumpehuset og membranen til ladetryksreguleringen måtte skiftes, og at der måtte monteres en ny pakning og naturligvis nye gummiringe. De nye reservedele blev fundet – i Spanien.

De små grater kan ifølge Steen Kielstrup skyldes, at der har været anvendt brændstof af dårlig kvalitet, eller at brændstoffiltret ikke har været skiftet ved de rette intervaller, hvormed skidt har kunnet finde ind.

Den gammeldags fordelerpumpe – et Bosch-produkt – viser sig at være en sindrig indretning, der består af et hav af komponenter, hvilket en principskitse med al tydelighed viser. »Under uddannelsen koncentrerer man sig naturligt nok om moderne commonrail-teknik, men elever på Bosch’ dieselteknikeruddannelse lærer stadig om principperne i de gammeldags fordelerpumper,« fortæller Steen Kielstrup, der selv har været engageret i uddannelsen, inden han sluttede sin tid hos Bosch som kædechef for Bosch Car Service.

MÅSKE MANIPULERET

MEDLEMSAFTENER

»Og så kunne noget tyde på, at pumpen har været kalibreret i den høje ende,« tilføjer Steen Kielstrup og henviser dermed til, at hvad moderne bilproducenter klarer med et stykke software i tidligere tider forudsatte manuel indgriben: At få motoren til at yde mere i fredstid ved at fifle lidt – og justere pumpen tilbage, når bilen skulle til syn.

I nutidens biler kræver det en dygtig computernørd, en OBD-forbindelse og en computer. At stille forskellige værdier op og ned samt at indsætte chips for at øge effekten og dermed udledningen har været forsøgt forbudt af myndighederne i lang tid. Moderne biler, der er koblet til internettet, kan også ”modificeres” over lange afstande. Altsammen et spørgsmål om dygtig hacking. »En sidste forklaring på røggastallet kunne være for megen underkompression, men så havde udstødningen haft en anden farve, nærmest blålig,« noterer Steen Kielstrup også.

Han holder gerne dieseltekniske aftener for medlemmerne af Dansk Bilbrancheråd, hvorunder han præsenterer sit udstyr og værktøj til fejlfinding på commonrail og dyser. Medlemmerne får et indblik i, hvor sensibel den moderne dieselteknologi er over for skidt og urenheder.

Få dage efter afskibningen af pumpen fra Spanien til Aalborg nåede den over til Herlufmagle. »Prøvekørslen viste en klar forbedring, og en røggasmåling udviste nu 2,2,« fortæller Steen Kielstrup. »Dermed overholder bilen de krav til syn, der gælder for en bil fra 1995.

Citroën’ens ejer – nærværende blads redaktør – kunne derpå drage en smule fattigere, men desto gladere hjem, forvisset om at være knyttet til en branche, der står sammen, når det gælder kundens vé og vel – og bilens naturligvis.

– Og godt en måned senere gik Citroën’en gennem syn – aldeles anmærkningsfrit. n

AUTOBRANCHEN • 01 2019

FRA VÆRKSTEDET · Den hede sommer i fjor var en udfordring for både mennesker, vækster, dyr … og biler. Især de biler, hvis ejere ikke kunne drømme om at åbne motorhjelmen selv.

Mekanikerens

STORE

ansvar AF FRANK DONSLUND ELEKTRO PARTNER A/S

Af en undersøgelse fra et af vore nabolande fremgik, at mere end 25 procent af alle bilejere aldrig har haft motorhjelmen åbnet på den bil, de kører i til daglig. Hvis det er sandt, betyder det, at de aldrig selv har hældt sprinklervæske på eller tjekket olie.

Der ligger dermed et stort ansvar på skuldrene af dem, der laver service. For det bliver mere og mere almindeligt, at nye motorkonstruktioner har et vist olieforbrug.

Derfor har flere og flere bilmodeller kontrollamper for lavt væskeniveau, som for eksempel oliestand. Men der findes ingen standard for dette, og der findes bilmodeller derude, store som små, som hverken har alarm for lavt olieniveau, olietryk eller kølervæske. Så man kan stadig ikke på dagens bilmodeller tage det for givet, at føreren advares i tide.

TJEK KØLER, KØLERSLANGER OG VANDRØR Vor hotline har i den varme sommer 2018 set flere tilfælde af motorer, som løb varm på grund af lavt kølervæskeniveau. Derfor er det vigtigt at tjekke køler, kølerslanger og vandrør i forbindelse med service. Vi har set et par gengangere, som har givet os anledning til at bringe servicebulletiner i vor hotline-portal (AutoFrontal), og som vi gerne vil viderebringe her: Vandpumpe, termostathus, små og store kølerslanger, der mørner, samt vandkølerør ved turbolader, som ruster, er typiske steder, man som servicemekaniker skal holde øje med.

RØR KAN RUSTE På Ford 1.0 EcoBoost motor er det vigtigt, at man

kontrollerer turboladerens kølerørstilslutninger for rustangreb. Da denne motor ikke altid har nogen advarselslampe for tab af kølervæske eller viser høj for motortemperatur, er dette noget, man skal være meget opmærksom på.

Vi har set en del tilfælde, hvor motoren pludselig har mistet al kølervæske, fordi disse rør var rustet

Den røde cirkel markerer et af de rør, der kan ruste igennem. Røret her går til termostat/ vandpumpe.

igennem (billede 1 og 2). På Hyundai- og Kia-modeller med 1.25 (G4LA motor), som for eksempel findes i i10 og i20 modellerne, har vi set kølerør, som ruster og bliver utætte ved termostathuset (billedet). i10 har kun advarselslampe for overophedning; det har i20 derimod ikke, her findes i stedet viser for temperatur. Men det er altså blevet overset i visse tilfælde. På denne motor er varmgang ødelæggende for motoren.

Så det er stadig en god ide at holde øje med tegn på utætheder og måske give bilejeren et kursus i, hvordan motorhjelmen åbnes. n

01 2019 • AUTOBRANCHEN

25

PORTRÆT · SØNDERJYDSK AUTOOPHUG LIGGER I KØREAFSTAND FRA DEN TYSKE GRÆNSE. DET HAR GENNEM ALLE OPHUGGETS GODT 40 ÅR HAFT BETYDNING FOR FORRETNINGSGRUNDLAGET.

NÅR HØJE, DANSKE AFGIFTER BLIVER ET

AKTIV

TEKST OG FOTO: ADAM PADE

26

AUTOBRANCHEN • 01 2019

D

e til alle tider høje danske bilafgifter er dog godt for noget. Det danske marked kan nemlig tilbyde reservedele på biler, der for længst er skrottet – som i skrottet – i andre dele af verden.

Vi befinder os på landet – på Gammel Ribevej nordvest for Aabenraa og i rimelig køreafstand fra den dansk-tyske grænse. Bag ved indhegningen ud for nr. 235 gemmer sig et autogenbrug af en slags, man dvæler ved. Her får tiden lov at stå stille lidt længere end andre steder, og et kort øjeblik kan man spørge sig selv, om ikke H.J. Hansen eller Stena kunne have større fornøjelse af varelagret end virksomhedens indehaver. For blandt de nye og nyere vare- og personbiler gemmer sig enkelte køretøjer med op til flere årtier på bagen.

Men man tager fejl. For nogle kunder er det en skatkiste, vi støder på her.

MANGE TYSKE KUNDER »Vi har en del ældre biler til selvpluk. Det skyldes vores geografiske placering. For mange af de biler, der indtil for nylig har kørt på de danske veje, er helt væk fra for eksempel de tyske. Vi har altid haft mange tyske kunder, der kommer herop.« Søren Moshage (42) driver Sønderjydsk Autoophug efter sin far, Leif. Mens Søren har en baggrund som automekaniker, var hans far uddannet VVS-installatør. Leifs VVS-kollega, Egon Jensen, lagde grunden til ophugget, og Leif sluttede sig kort efter til. I 1983 skiltes parterne, og siden drev Leif ophugget alene. Indtil Søren kom hjem. »Der var aldrig noget pres hjemmefra for at overtage. Jeg gik i lære hos Peugeot i Aabenraa og fortsatte her to år som svend, siden var jeg to år hos Peugeot i Haderslev. Da vores værkfører her hørte op i 2000, spurgte min far, om jeg ville herud. Det takkede jeg ja til, og i 2004 begyndte vi på et generationsskifte, der var tilendebragt i 2011.« I 2006 blev værkstedet certificeret efter ISO 9001-standarden og er i dag godkendt efter den seneste 9001:2015-standard.

Et kig ind i de hellige haller hos Sønderjydsk Autoophug, der ligger nordvest for Aabenraa, bare en halv times kørsel fra grænsen.

FÅ TRAFIKSKADER Sønderjydsk Autoophug har altså gjort det til sit brand at have reservedele, ingen eller få andre har.

Ophugget hjemtager omkring 700 biler om året dels fra Danmark dels fra kolleger i Tyskland, som Sønderjydsk har samarbejdet med gennem alle årene. Ofte er der tale om biler, der ikke har været involveret i trafikuheld. »Derved kan vi sikre, at vi kan teste alle dele på bilen, og at alle bilens dele er tilgængelige,« forklarer Søren Moshage.

Et andet speciale er import af motorer og gearkasser, der til gengæld ikke er tilgængelige i Danmark. Dem går der et helt pænt antal af – også til kolleger i den danske autogenbrugsbranche. Hertil kommer import og forhandling af nye og nye alter01 2019 • AUTOBRANCHEN

27

native dele. Sådan kan virksomheden være sikker på at have adgang til alle de dele, der efterspørges.

Ophugget beskæftiger i alt seks mand, alle uddannet i branchen. Clay på kontoret er udlært i en bilistbutik, mens de øvrige er mekanikere.

BLIVER ALDRIG ET ELBIL-LAND Bliver Søren Moshage spurgt til sin egen og branchens fremtid, lyder det nøgternt: »Vi tilpasser os; det har vi gjort før.« Og han tvivler på, at Danmark nogensinde bliver det elbil-land, som statsministeren forestiller sig i sit klimaudspil fra sidste efterår. »Jeg tror ikke, elbilerne kan levere, hvad der skal til. Man kan for eksempel ikke købe en elbil, der kan trække en campingvogn. Skal vi så bare droppe campingbranchen?« spørger Søren Moshage, der mere tror på en videreudvikling af hybridbilen.

Selv har Sønderjydsk Autoophug endnu til gode at modtage elbiler. »Vi har ikke været på kursus endnu, men det skal vi,« fastslår han og hentyder dermed til de sikkerhedskrav, der må og skal være opfyldt, når elbilerne skal håndteres forsvarligt. Og – jo, elbilerne kan blive en udfordring for branchen: Elbilerne består af færre mekaniske komponenter – og dermed færre dele, der kan udskiftes.

GRÆNSE PÅ 100 PCT Reparationsgrænsen er pr. januar i år blevet hævet til 70 procent – det, de fleste kalder en pristalsregulering i kølvandet på flere års nedsættelser af registreringsafgiften.

28

AUTOBRANCHEN • 01 2019

»Jeg synes jo, reparationsgrænsen skulle op på 100 procent. Det er jo rent spild, når man ser på, hvor lidt der skal til, før end en minibil skal skrottes. Selvfølgelig får bilforhandlerne mulighed for at sælge en ny, men avancen på de helt små biler er som bekendt forsvindende lille. Derfor må det være mere interessant at få lov at reparere og servicere de samme biler længere. Og så koster det jo på miljøet at bortskaffe den skadede bil og producere en ny.« For sit eget vedkommende ser Søren Moshage Sønderjydsk Autoophug fem år frem i tiden nogenlunde som i dag: »Vi har en størrelse, så vi er mest effektive, så vi føler os ret modstandsdygtige. Men der kommer klart til at ske noget i branchen, og vi er jo allerede blevet færre.«

DEN FRANSKE MODEL I Sverige er det lykkedes at opnå en markedsandel på 15 procent ved forsikringsskader. I Danmark ligger vi stadig nede på godt to procent. Hvad skal der til? »Det er svært at sige, men man skal måske i retning af den franske model, selv om tvang sjældent fører noget godt med sig,« svarer Søren Moshage og henviser til den nu godt et år gamle franske forbrugerbeskyttelseslov, der forpligter værkstederne til i det mindste at tilbyde reparationer med brugte dele.

Sønderjydsk Autoophug er tilsluttet AD, den ene af genbrugsbranchens to store handelsportaler. Her kunne tiden godt være inde til en fusion med NemDele. »Nu har vi fusioneret vores foreninger, og så ville det være naturligt, at det andet fulgte med,« noterer han.

Søren Moshage hører til den slags branchefolk, der får nok af biler i hverdagen. Fritiden går derfor mest med at træne unge mennesker i fodbold; fodboldinteressen har han altid haft.

Og dog: Hjemme holder en Mercedes-Benz 190, årgang 1957, der bliver luftet nogle gange om året.

Både på ophugget og hjemme ledsages han af hustruen Lene, der tager sig af løn og bogholderi.

Sammen har de drengene på 10 og 13. n

SØNDERJYDSK AUTOOPHUG APS Gammel Ribevej, Aabenraa Etableret 1978, ejes og drives i dag af Søren Mos­hage i 2. generation. Bredt udbud af reservedele, herunder til nyere biler.

Modtager og miljøbehandler omkring 700 biler om året. Beskæftiger i alt seks medarbejdere.

Tilsluttet: Dansk Autogenbrug

01 2019 • AUTOBRANCHEN

29

VELKOMMEN TIL! Aalborg · Autoglasmanden, 9381 Sulsted Skorstensgaard Aalborg, 9200 Aalborg

Nordsjælland · Auto Nord, 3000 Helsingør Kofoed & Thomsen, 3400 Hillerød

Lolland-Falster · DK-Au2center, 4840 Nørre Alslev

Nordvestjysk · Skorstensgaard Holstebro, 7500 Holstebro

Nordvestsjælland · Flemming Jensen Autoservice, 4300 Holbæk

Odense · P. E. Simonsen Automobiler, 5000 Odense Autohuset Fyn, 5220 Odense SØ.

Danlad A/S, 5592 Ejby

Haderslev · Skjern Bremser, 6070 Christiansfeld Kolding · Aksel S. Andersen Auto & Smedie, 6040 Egtved Midtjysk · Arne Poulsen Automobiler, 7400 Herning København · Blochs Biler, 2770 Kastrup RM Autoteknik, 2500 Valby Car Concept, 2650 Hvidovre

FIRE VESTJYSKE STIK · Hele fire nålestik blev det til, da Vestjysk Bilbrancheforening afholdt sin generalforsamling på Restaurant Parken i Esbjerg. På billedet til venstre overrækker lokalformand Svend-Erik Møller (th.) og kasserer Jan Mikkelsen (tv.) 40 års nål med tilhørende diplom til Hans Christian Lauridsen, HC Auto- & Dækcenter A/S; til højre gælder det Svend-Erik Møller, Fanø Autoværksted (tv.), der modtog nål for 25 års medlemskab. Endvidere benåledes Erling Friis, Erling Friis ApS, og Hans Chr. Friis fra Roust Auto og Lastbilservice A/S for deres 40 års medlemFULD TURBO PÅ MEDLEMSMØDE · DBR-medlemmer fra hele Sjælland var indbudt, da Københavns Automekaniker Laug 21. januar holdt en medlemsaften med turbo: Gæster fra Nissens Automotive A/S introducerede medlemmerne til sit nye program i fabriksnye turboer og gav godt med tips og tricks til montering og fejlfinding.

30

AUTOBRANCHEN • 01 2019

Randers · HJ Autorep, 9500 Hobro Vestjysk · Andersens Auto Service, 6700 Esbjerg M-L Automobiler, 6690 Gørding Langkilde Biler ApS, 6800 Varde Silkeborg · Knudlund Antirust, 8653 Them

Sydfyn · Schmidt Auto, 5883 Oure T.E. Biler, 5700 Svendborg Vejle · Allan Hansen Autoværksted, 8721 Daugård MyGarage, 7120 Vejle SK Biler, 7000 Fredericia Samuel´s Lastvogn- og Autoservice, 7000 Fredericia Vesthimmerland · MMM Biler, 9600 Aars Viborg · Skelhøje Vognfabrik, 7470 Karup Laursen Bilsalg, 8800 Viborg Østsjælland · Autolandet, 4600 Køge Thye Biler A/S, 4600 Køge

Skive · KS Autoservice, 7800 Skive JM Autoteknik, 7840 Højslev Ulriks Autoværksted, 7870 Roslev (ny indehaver)

skab. Efter generalforsamlingen havde lokalformand Svend-Erik Møller planlagt lidt gruppearbejde til medlemmerne for at drøfte deres ønsker til arrangementer i lokalforeningen fremover.

Hele 90 medlemmer mødt op, og alle blev de vel bespist på mødestedet – Rødovre Bilpleje i Skovlunde.

Billedet: Michael Ingvardsen, der – sammen med kollegaen Birger Strand – videregav deres store viden om turboer.

Medlemmerne var inddelt i tre grupper, og resultaterne af de enkelte gruppers rigtig gode drøftelser blev til slut samlet op af lokalbestyrelsen.

Direktør Erik S. Rasmussen ønsker DBR Sydfyn ved formand Claus Clemmensen i spidsen til lykke med rådets jubilæums-rollup.

Fra venstre Jan Henriksen, kasserer Jan W. Nielsen og næstformand Niels Thue Sørensen.

Bag rollup’en anes sekretær Thomas Johansen og Lennarth Eriksen.

EN FRONTKÆMPER FYLDER 70

75 ÅR – MED BRASK OG BRAM DBR Sydfyn kunne i november i fjor fejre sit 70 års jubilæum, og det skete med brask og bram. Ikke færre end 220 mennesker deltog i eftermiddagsarrangement og aftenfest på Hotel Faaborg Strand. Ud over medlemmerne og deres ledsagere var medarbejderne nemlig inviteret med.

Gæsterne var sat stævne allerede om eftermiddagen lørdag den 24. november. Kl. 16.00 var Michelle Hviid gæst – serieiværksætteren og bloggeren, der har så meget at fortælle om at være et umuligt barn, der har svært ved at finde sin rette hylde i tilværelsen. Derpå serveredes en gallamiddag, hvorunder medlemmer og gæster blev underholdt af James Simpson, den amerikansk-danske sanger, der vandt DR1’s Stjerne for en aften i 2001 – og siden er blevet en rigtig stjerne.

Undervejs i arrangementet overrakte direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Fuldt hus og høj stemning - mere end 200 gæster var med til at fejre DBR Sydfyn i anledning af det fornemme 70 års jubilæum.

”Formandsmøde” – Tre af de seneste nulevende og deltagende formænd taler ud. Fra venstre nuværende formand Claus Clemmensen, Frede Westh og Niels Jensen.

Rasmussen, den traditionsrige jubilæums-rollup til den jubilerende forening med foreningens formand, Claus Clemmensen i spidsen.

Alle sejl var således sat til, og det blev til en uforglemmelig aften for alle, der deltog.

Den 27. januar fyldte forhenværende formand for SKAD, karetmager Leif Hansen 70 år.

Leif Hansen indtrådte i SKAD’s bestyrelse i 2000 og blev valgt som formand i 2007. I årene frem til sin afgang i 2012 rustede han den mere end 100 år gamle forening til fremtiden, herunder med en skærpelse af SKAD’s politiske profil.

Formandshvervet i SKAD førte ham direkte ind i Håndværksrådets bestyrelse, ligesom han 2011 blev formand for Håndværksrådets Autoudvalg. Han blev siden hædret med rådets – i dag SMVdanmarks – medalje i sølv, ligesom SKAD i 2012 overrakte ham organisationens guldnål.

Leif Hansen gik i lære som karetmager hos Hårby Karrosseri. I 1973 overtog han sin fars værksted i tredje generation; værkstedet blev grundlagt så tidligt som i 1898.

Leif driver fortsat sit værksted med opgaver inden for autoopretning, syn og mekanisk arbejde.

Fødselsdagen blev fejret privat.

DAG INDKALDER TIL ÅRSMØDE Lørdag den 9. marts afholder Dansk Autogenbrug sin anden ordinære generalforsamling efter fusionen i 2017. Åstedet bliver Kobæk Strand ved Korsør.

Medlemmerne er velkomne allerede fredag til en hilse-på-aften med middag.

Ud over generalforsamlingen omfatter lørdagens program et besøg på Automobil- og Nostalgimuseet i Næstved, og ledsagerne tilbydes en herlig byrundtur i Korsør i den smukkest tænkelige veteranbus fra 1920’erne – i hvert fald hvis vejret tillader det.

Indkaldelse og program er sendt ud til medlemmerne.

01 2019 • AUTOBRANCHEN

31

BAROMETRET · Der er ikke de store udsving i autobranchens konjunkturbarometer – sådan på den lange bane. Færre virksomheder føler sig begrænset af adgang til finansiering.

Stabilitet Autobranchens virksomheder – i hvert fald de 151, der har medvirket i SMVdanmarks kvartalsvise konjunkturundersøgelse – ser mindre lyst på fremtiden i forhold til kvartalet før. Sådan plejer billedet dog at være i 4. kvartal, og i snit ligger branchen stabilt.

Nyt er det til gengæld, at de små og mellemstore virksomheders – SMV’ernes – optimisme nu ligger lavere end i vores branche (fig. 1).

SVAGT FALDENDE EFTERSPØRGSEL Ordretilliden blandt Autobranchens virksomheder falder fra 9 nettotal til et niveau på 7 nettotal, hvilket er højere end samme kvartal sidste år. Autobranchens virksomheder er mere optimistiske omkring deres ordretillid end SMV’erne generelt.

På den anden side synes efterspørgslen at være Fig. 1: SMV’ernes og autobranchens konjunkturbarometeret sammenlignet.

35 30 25 20 15 10 5

4

3 /0 201

2

4

4 /0 201

4 /0 201

2

5 /0 201

Autobranchen Fig. 2: SMV’ernes og autobranchens ordretillid sammenlignet.

faldende, selv om den fortsat ligger på et højt niveau.

Beskæftigelsen i branchen er stadig stigende. Alt i alt er der blevet ansat 25 procent flere, end der blev afskediget de seneste 3 måneder. Det er det højeste tal i 5 år (fig. 3). Og det bliver bedre endnu: Troen på højere beskæftigelse stiger med 2 nettotal, hvilket er det højeste niveau i 4. kvartal over de seneste fem år.

Glædeligt er det at konstatere, at antallet af virksomheder, der føler sig begrænset af adgang til finansiering er faldende – til 27 procent. Det er det næstlaveste niveau i fem år.

Branchens forventninger til årets resultat falder også i seneste kvartal. Ifølge analysen er antallet af virksomheder med ringere forventninger til resul-

4

5 /0 201

4

2

6 /0 201

6 /0 201

2

8 /0 201

2

8 /0 201

4

8 /0 201

4

8 /0 201

2

7 /0 201

2

7 /0 201

7 /0 201

4

Små og mellemstore virksomheder (SMV)

30 25 20 15 10 5 0 -5

4

3 /0 201

2

4

4 /0 201

4 /0 201

2

5 /0 201

Autobranchen

Fig. 3. Flere virksomheder i autobranchen har ansat end afskediget.

4

2

6 /0 201

6 /0 201

7 /0 201

4

Små og mellemstore virksomheder (SMV)

30 25 20 15 10 5 0

4

6 /0 201

1 7 /0 201

Afskediget

32

4

5 /0 201

AUTOBRANCHEN • 01 2019

2

7 /0 201

3

7 /0 201

Ansat

4

7 /0 201

1 8 /0 201

2

8 /0 201

3

8 /0 201

4

8 /0 201

tatet steget med otte procentpoint, mens virksomheder, der forventer et bedre resultat, kun er steget med tre procentpoint.

spørgeskema udsendt til godt 2.100 små og mellemstore virksomheder. 680 af dem – heraf 151 virksomheder i autobranchen – har svaret. Svarene er indsamlet i perioden 15. november – 3. december 2018.

Autobranchens konjunkturbarometer er en særkørsel af svar afgivet af virksomheder i autobranchen.

OM UNDERSØGELSEN SMVdanmarks konjunkturanalyse er baseret på et

Konkurser 20 15 10 5 0

Feb

‘18

8 r ‘1

Ma

Apr

‘18

j ‘18

Jun

Ma

‘18

Jul

‘18

Aug

‘18

Sep

‘18

Okt

‘18

Nov

‘18

Dec

‘18

Antallet af konkurser har været jævnt stigende henover 2018. Tallene her viser februar – december 2018.

Bilsalget 200 150 100

Personbiler

‘1 8 D ec

N

ov

‘1 8

‘1 8 O

kt

‘1 8 Se p

18

‘1 8 g Au

Ju

Ju

l‘

‘1 8 n

18 aj ‘ M

18 r‘ Ap

M

ar

‘1 8

‘1 8 Fe b

‘1 8 n Ja

D ec

‘1 7

50

Vare- og lastbiler

Nybilsalget 2018 sluttede på 258.558 indregistreringer med VW på en klar førsteplads med 32.001 nyregistreringer. På anden- og tredjepladsen fulgte henholdsvis Peugeot (20.621) og Toyota (16.159). I december førte VW også an med 2.529 nyindregistreringer, fulgt af

Renault med 1.216. På modelniveau førte VW Touran an med 510 nye eksemplarer, mens Hyundai I10 fulgte efter med 502. Tallene er er indekstal og skal ses i forhold til juli 2015 = indeks 100. Beregning: SMVdanmark.

300 250 200 150 100

Personbiler

Varebiler

Samlet set gen- eller omregistreredes 15.162 personbiler i december 2018 mod 16.078 i december 2017.

Tilsvarende om- eller genregistreredes 2.431 varebiler mod 2.633 året før. Blandt de tunge køretøjer om- el-

‘1 8 D ec

‘1 8 N

ov

18 kt ‘ O

‘1 8 Se p

‘1 8 g Au

18 l‘ Ju

‘1 8 n Ju

18 aj ‘ M

18 r‘ Ap

18 ar ‘ M

‘1 8 Fe b

‘1 8 Ja n

D ec

‘1 7

50

Lastbiler ler genregistreredes 77 køretøjer i december 2018 mod 78 i samme måned året før. Tallene her er indekstal og skal ses i forhold juli 2015 = indeks 100. Beregning: SMVdanmark.

01 2019 • AUTOBRANCHEN

33

AUTObranchens

L E V E R A N D Ø R R E G I S T E R – for eftermarkedet

AUTOLAK

Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152 · 4220 Korsør Tel: 3030 8478 · www.dbfu.dk

SATA GmbH & Co. KG Domertalstr. 20 · 70806 Kornwestheim, D Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com

AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel: 7011 1300 · www.skad.dk

AutoCenter København A/S Mesterlodden 35 · 2820 Gentofte Gungevej 8-10 · 2650 Hvidovre www.autocenterkøbenhavn.dk

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

ProLøn A/S Tronholmen 3 · 8960 Randers SØ Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk

BRANCHEORGANISATIONER AUTIG Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 3525 0550 · Mail: autig@autig.dk www.autig.dk

Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 3525 0560 · www.autogenbrug.dk

Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 45399 6633 · www.dbr.dk

34

AUTOBRANCHEN • 01 2019

Seek4Cars A/S Parallelvej 11, 9 sal · 9800 Hjørring Tel: 9391 1911 · Mail: info@seek4cars.net www.seek4cars.net

cars.net

BYGGERI – Fast ejendom mv KAAS BYGGEINDUSTRI A/S Skånevej 13 · 6230 Rødekro Tel: 7040 4008 · Fax: 7040 4009 · www.kaasbyggeindustri.dk

FORSIKRING BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING

Biltorvet A/S Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk www.biltorvet.as

Købstædernes Forsikring Grønningen 1 · 1270 København K Tel: 3314 3748 · www.kfforsikring.dk

KARROSSERI/-OPRETNING Eurogarant Danmark ApS Roholmsvej 8, 1 · 2620 Albertslund Tel: 70111300 – www.eurogarant.dk

Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax 8661 4713 · www.olego.dk

KEMIPRODUKTER

Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 · 2750 Ballerup Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk

IT Software · Hardware · Rådgivning AutoDesktop Biltorvet A/S Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk www.biltorvet.as/autodesktop

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk

Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

KENT Industri Danmark ApS Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde Tel: 4917 7888 · Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com

TUNAP Danmark Industrivej 7 · 6200 Aabenraa Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. com · www.tunap.dk · www.contra-sept.dk

Vis, du er en del af hele Eftermarkedets netværk! Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på 5117 1424 – eller pr. mail på ar@mediapunktet.dk og kom med i Eftermarkedets LeverandørRegister!

MARKEDSFØRING AutoDesktop Biltorvet A/S Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk www.biltorvet.as/autodesktop

Scan Auto & Dybbroe Group Engholmvej 38 · 8940 Randers SØ Tel: 8877 5000 · Fax: 8877 5095 Mail: scandybbroe@scandybbroe www.scandybbroe.dk

UDDANNELSE Kurser · Efteruddannelse PENSION

BilBasen Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Mail: info@bilbasen.dk · www.bilbasen.dk

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen

Biltorvet Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk www.biltorvet.dk

DBA Axel Kiersvej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 8731 3131 Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk

Biltorvet.dk – Bilannoncering, Biltorvet A/S Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk · www.biltorvet.dk

MÆRKEVARER – AUTODELE Gørløse Autoimport ApS Raasigvangen 6-8 · 3550 Slangerup Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

Pension for Selvstændige Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg Tel: 3393 8600 · Mail: info@pfs.dk · www.pfs.dk

Autobranchens Udviklingscenter EUC Nord Hånbækvej 50 · 9900 Frederikshavn Tel: 7224 6000 · Fax: 7224 6401 www.autoudvikling.dk

RENOVERING Motorer mv.

Aabenraa Cylinder Service Gl. Ribevej 1-5 · 6200 Aabenraa Tel: 7462 5765 · Fax: 7462 3195 · www.cac.dk

AutoVidencenter Fyn Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Petersmindevej 1 F · 5000 Odense C · Tel: 6312 6660 · www.sde.dk

RÅDGIVNING OG REVISION UDSTØDNING BDO Statsaut. revisionsaktieselskab Havneholmen 29 · 1561 København V Tel: 3915 5200 · www.bdo.dk

Stratega I/S Ordrupvej 74 · 2920 Charlottenlund Tel: 7026 0000 · Mail: post@stratega.dk www.stratega.dk Erik Hjerpsted, partner, mob 2028 2900 Hans-Georg Nielsen, partner, mob 2048 5063 Michael Nørregård, partner, mob. 2020 0223

SVEJSEMASKINER/-UDSTYR Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax: 8661 4713 · www.olego.dk

Walker Danmark Sjællandsvej 2 · 5500 Middelfart Tel: 6341 3300 · www.walker.dk

VÆRKSTEDSUDSTYR Lifte · Værkstedsudstyr · Indretning Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

Semler : Værktøj Banemarksvej 16 · 2605 Brøndby Tel: 4328 8275 · www.semler.dk · www.semlervaerktoej.dk

TESTUDSTYR Elektro Partner ApS Trehøjevej 2 · 7200 Grindsted Tel: 7531 0906 · www.elektropartner.dk

BRUGTE & NYE MERCEDES-RESERVEDELE

01 2019 • AUTOBRANCHEN

35

- en del af Nordjysk Diesel-Elektro A/S

Før

Efter

Rensning af partikelfilter Vi er tæt på dig – uden Ventetid!

Aalborg:

Kalundborg:

9812 0911

5929 3125

Nordjysk Diesel-Elektro

Flint Auto & Elektro

Aarhus:

Odense SV:

7080 7361

6617 3711

Ketner Aarhus

Byrgesens Auto Eft. ApS

Herning:

Gelsted:

9722 4499

5550 1353

Ketner Herning

Holstebro:

Ketner Holstebro

7080 7351

Hedehusene:

Ketner Hedehusene

70807345

Book også via FTZ’S web katalog

Gelsted Bilservice

Aabenraa:

LL Autoteknik

Vi søger partner i Kolding området

og Cylinderservice

2916 1366

Hillerød: ny samarbejdspartner

partikelfilter.ketner.dk