AB 02 2014

Page 1

Klare krav til nye ministre · 06 Vist har vi et kvalitetssystem! · 08 Danmark i anden potens · 20

Månedsmagasinet

autobranchen.info 02 · Marts 2014

AutoBranchen Danmark V I D E N

T I L

F O R S K E L


Tilfør dit værksted noget friskt TEKNICAR ER EN UNG, FRISK KÆDE, UDEN GAMLE INDGROEDE RUTINER. VI ER KLAR PÅ NYE IDEER, GODE TILTAG OG SMART ANNONCERING. Vi hjælper med at fremtidssikre din virksomhed og giver dig mere end 140 ligesindede kollegaer. Vi udvikler dit værksted og giver hjælp til efteruddannelse.

GODT HÅNDVÆRK TIL ALLE BILER Kontakt René Lang på 50 60 28 60 eller på rla@teknicar.dk og hør om mulighederne som medlem af Teknicar.


KOM M E N TAR

Den iscenesatte elbil

Det må have været en fortalelse – må man tro – når Dansk Elbil Alliance på sin hjemmeside i januar bebudede en “iscenesættelse” af en rundbordsdiskussion om fremtidens bilbeskatning. For hele det danske elbil-marked er jo iscenesat. Politisk iscenesat. Med vold og magt – og skatteydernes penge – søger man at fremme et marked for en biltype, der fortsat er forsvindende lille efterspørgsel på – af den simple grund, at elbilen trods dens ubestridelige fortræffeligheder ikke formår at løse danskernes transportbehov. I stedet holdes et kunstigt marked oppe, hvor de væsentligste aftagere er energiselskaber og offentlige organisationer. Skatteyderne betaler altså to gange. Først for en afgiftsfritagelse. Siden for striben af offentlige elbil-projekter. Ærindet her er ikke at klage over et forvredet marked – hertil er elbilernes antal for ubetydeligt. Det er heller ikke meningen at tale elbiler ned. Vi taler ej heller for at bremse, hvad der er en spændende udvikling henimod nye brændstofteknologier med de faglige udfordringer, det giver. Men vi vender os imod, at en bestemt teknologi er udpeget som vinderteknologi; en teknologi, der ikke kan klare sig på det frie marked, uden at markedsvilkårene “justeres politisk” eller ved “yderligere politiske tiltag” – læs: Massiv skatteyderfinansiering. Det er ikke måden at gøre elbiler til folke-

biler på; det sker nu engang først, når industrien kan imødekomme markedets krav. Sikkerhed i biler er et forbilledligt eksempel på, hvordan de frie markedskræfter hidtil har virket fortræffeligt og skabt bedre biler. Der var så vist uden statstilskud i ryggen, at Volvo lancerede sin sikkerhedssele i 1958 – og det var næppe for offentlige midler, de første ABS-bremser til personbiler blev udviklet få år senere. Det er et legitimt politisk ønske at fremme miljøvenlige teknologier. Desto mere kritisabelt er det at diskriminere imod de teknologier, vi allerede har, »Der var så vist uden hvormed eksempelvis elbistatstilskud i ryggen, at Volvo ler med en assisterende forlancerede sin sikkerhedssele brændingsmotor beskati 1958.« tes efter normal takst, selv om de er adskilligt mere brændstoføkonomiske – jeg kunne nævne flere eksempler. Vi oplever andre forsøg på at skattefinansiere et marked fremad. Det går sjældent godt og ender med kostbare regninger til os alle. Lad nu markedet råde. Elbilen skal nok blive udbredt, når tiden og teknologien er til det. Af Erik S. Rasmussen Direktør, CAD

autobranchen.info | 02 | 2014

3


Indhold 02 2014

06 KS 2000 bliver Opel-standard

08 Politik

Klare krav til nye ministre

06 Kvalitet

KS 2000 bliver fælles Opel-standard

08 Markedet

22

»– Vi afspejler det marked, der er«

10 Bilsalg

Danmark i anden potens

Skarpt fokus på problemfyldt SKAT-kontrol

12 Kvalitet

Jo, vist har vi et kvalietssystem!

14 Ret & vrang

Har en forhandler reklamationsret?

16 Fra værkstedet

Med frysespray skal ondt fordrives

18 Aktuelt

CAD Indkøb bliver storaktionær hos IT-leverandør · 10 elever prøver kræfter med udenlandsk praktik

20 Lovgivning

26

Tre dage med bilernes haute couture

Adgangsbillet til lydhørhed

22 Portræt

Danmark i anden potens

26 Læserrejser

Tre dage med bilernes haute couture

29 Foreningerne 30 Barometret

Udgiver I/S autobranchen Kirkevej 1-3 4., 2630 Taastrup T) 3331 4555 • F) 3331 3075 E) malene@autobranchendanmark.dk www.autobranchen.info Redaktion Adam Pade (ansvh.) Kirkeleddet 544 • 3480 Fredensborg T) 4848 1788 • E) post@adampade.dk www.adampade.dk Redaktionsudvalg Erik S. Rasmussen (CAD) • Robert Lau (Dansk Autoglas) Michael Nørregård (AutoBranchen Danmark) Børge Madsen (DAG) • Karl-Ove Pedersen • (DBFU) Thomas Krebs (SKAD)

Produktion Elbo Grafisk A/S Abonnement Kr. 495,- + moms for 10 numre

Forsiden: Bilsalget er ikke længere helt den samme konjunkturindikator som i gamle dage. Også dét er mikrobilernes skyld. Læs barometret side 31.

AutoBranchen Danmark V I D E N

T I L

Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark Roholmsvej 8, 1 · 2620 Albertslund T 7011 1300 · F 7027 1301 · www.skad.dk

ISSN 1903-4695

Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 4399 6633 · F 4371 0171 · www.cad.dk

Næste udgave – udkommer i uge 14 Redaktionen slutter onsdag den 19. marts

AutoBranchen Danmark Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3331 4555 · F 3331 3075 · www.daf.dk

F O R S K E L

Kontrolleret, distribueret oplag 4.201

Tilsluttet Annoncer Mediapunktet Søndervold 170 • 7200 Grindsted T) 5117 1424 · E) ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet. dk

Forsikringsbranchen skummer fløden · Bilsalget drives frem af rekordlave priser

Dansk Autoglas

Dansk Autoglas · Glarmesterlauget i Danmark Gothersgade 160, 1123 København K T 3313 6510 · F 3313 6560 · www.danskautoglas.dk Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3525 0560 · F 3525 0566 · www.autogenbrug.dk Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152, 4220 Korsør T 3030 8478 · F 5838 1562 · www.dbfu.dk


PO LI TI K

Klare krav til nye ministre AutoBranchen Danmark glæder sig over et mere positivt syn på veje. Nu må tiden så også være inde til at se på bilafgifterne. Danmarks nye transportminister, Magnus Heunicke, lader til at være rigtig glad for veje, og det hilser AutoBranchen Danmark med glæde. »Efter en tid med ensidigt fokus på den kollektive trafik har ministeren fuldstændig ret i, at vi ikke kommer uden om at se på vores veje, der så klart er hovedpulsåren i landets infrastruktur. Jeg ser Magnus Heunickes udmelding som en erkendelse af, at vi må gøre op med den etbenede trafikpolitik,« siger direktør i AutoBranchen Danmark, Jens Brendstrup. »Når vi investerer 28,5 milliarder kroner i de danske jernbaner, skal vi også sikre, at folk let og hurtigt kan komme til og fra togstationerne. Investeringer i den kollektive trafik må derfor naturligt følges op af investeringer i vejinfrastrukturen, hvor man ifølge regeringens egen produktivitetskommission får langt mere for pengene,« påpeger Jens Brendstrup. Han fremhæver, at danskerne bruger deres biler omtrent 7,5 gange mere, end de bruger togene. Det kalder på en samlet og gennemtænkt trafikplan. Den store udfordring Også den nye skatteminister, Morten Østergaard, bliver hilst venligt velkommen. Han har en stor udfordring, anfører AutoBranchen Danmark. »Dét faktum, at den nye minister både er radi-

kal og allerede har vist reformvilje på sit tidligere ressortområde, giver os en tro på, at en omlægning af bilafgifterne kan nå at blive til virkelighed inden et valg,« lyder det fra AutoBranchen Danmark, hvor Jens Brendstrup fortsætter: »Set fra vores stol er der ingen tvivl om, at en omlægning af bilafgifterne er den mest presserende opgave for den nye skatteminister. Senest har EU-Kommisionen fremlagt forslag, der vil gøre det lettere at køre på udenlandske plader i Danmark og betyde yderligere tabte afgifter for staten.«

AutoBranchen Danmark har klare forventninger til de nye ministre – fv. transportmi­ nister Magnus Heunicke (S) og skattemi­ nister Morten Østergaard (R).

Drejer sig om gennemsigtighed Jens Brendstrup understreger, at en omlægning hverken drejer sig om at få billigere eller dyrere biler i Danmark: »Det drejer sig om at skabe større gennemsigtighed i systemet til gavn for branchen og forbrugerne. Usikkerhed og uklarhed medfører flere omkostninger for alle parter jo længere, regeringen venter med at omlægge bilafgifterne.«

autobranchen.info | 02 | 2014

5


KVALI TE T

KS 2000-BLIVER FÆLLES OPEL-STANDARD Når en Opel har opnået et bestemt antal stjerner i Euro NCAP testen, skal den kvalificere sig til samme niveau efter en skadesreparation, lyder Opel Danmarks kvalitetsmålsætning. Af Adam Pade

Teknisk distriktschef Søren Carlsen: »Der har ikke hidtil været tilstrækkelig fokus på efteruddan­ nelse af personalet på karrosseriværk­ stederne.«

Som den formentlig første bilimportør tager Opel Danmark A/S nu skridtet fuldt ud og tilbyder de autoriserede Opel-værksteder at blive KS 2000-certificeret. Det sker som kulminationen på en mere end 10 år lang proces henimod en kvalitetssikring af skadesreparationerne på Opel-værkstederne. »Ved introduktionen af MIG-lodning på Vectra C tilbage i 2003 oplevede vi at stå over for en markant teknologisk udvikling. Det bevirkede, at vi de følgende år indkaldte alle pladesmede til efteruddannelse. I 2010 igangsatte vi vores eget uddannelsesprogram, og med branchens og Trygs formulering af de seks kvalitetskrav til karrosserireparationer sætter vi yderligere skub i kompetenceudviklingen,« fortæller Søren Carlsen, teknisk distriktschef hos Opel Danmark A/S. De seks kvalitetskrav – herunder anvendelse af korrekt specialværktøj og værkstedsudstyr, reparationer efter fabriksforskrifter med videre – blev skabt i det kvalitetssamarbejde, som blandt andre nuværende AutoBranchen Danmark indgik med Tryg forsikring.

KS 2000 Karrosseri er en videreudvikling af autolakerernes KS 2000 og udbydes nu til samtlige professionelle karrosseriværksteder landet over af AutoBranchens VidenCenter. Bliver fælles reference Opel har valgt KS 2000, fordi den ser ud til at blive en fælles reference på tværs af bilmærker og dermed skaber et ensartet kvalitetsniveau. Desuden kan KS 2000 kombineres med fabrikantens egne kvalitetssystemer, og de enkelte punkter i KS 2000 bliver så komplementeret af Opel-specifikke krav til materialer, uddannelse etc. Hertil kommer, at Opel Danmark allerede nu opfordrer Opel-værkstederne til at benytte sig af autolakerere, der er certificeret efter KS 2000: »Vi ser jo helst, at vore forhandlere samarbejder med værksteder, der også kan dokumentere, hvad de har lavet,« som Søren Carlsen formulerer det. I løbet af 2014 vil Opel Danmark introducere KS 2000-certificering, og for at understøtte processen vil Opel gennemføre en samlet kompetencevurdering af værkstedernes pladesmede; en vurdering, der skal munde ud i målrettede efteruddannelsesplaner hvor fornødent. Forsømt uddannelse Søren Carlsen er godt klar over, at karrosseriområdet som helhed har været uddannelsesmæssigt forsømt igennem årene. »Der har hidtil ikke været tilstrækkelig fokus på efteruddannelse af personalet på karrosseriværkstederne, og på grunduddannelsen har der også været tale om et uddannelsesefterslæb. Det er helt afgørende, at der er adgang til producentens tekniske informationer hele tiden,« siger Søren Carlsen. Målsætningen for Opels kvalitetsarbejde er den klare, at har en Opel opnået fem NCAP-stjerner, skal den fortsat kunne opnå dem også efter en skade.

6

autobranchen.info | 02 | 2014


Er du bEskyttEt mod hackErangrEb i lommeformat? Lange fingre findes også i cyberspace, og det er desværre blevet ret almindeligt, at tyve hacker sig ind i firmaers netbanker. Flere og flere af disse angreb sker via mobile enheder som smartphones og tablets. Banken dækker desværre ikke jeres tab, hvis hackere bryder ind i firmaets netbank og tømmer jeres konti. Det er derfor jeres eget ansvar at være forsikret, når cybertyven slår til. Vi tilbyder alle CAD-medlemmer en favorabel Netbankforsikring fra kun 395 kr. om året – inkl. dækning af hackerangreb via mobiltelefoner og tablets.

52354 09.2013

Ring til CAD på 43 99 66 33 og hør mere om forsikring af elektroniske indbrud – så kan du føle dig mere sikker, når du har virksomhedens netbank med i lommen.


MAR K E D E T

»– Vi afspejler det marked, der er« Flere værksteder har taget afstand fra at figurere på Autobutler.dks hjemmeside, selv om de ikke har en aftale med formidlingsportalen. »Det skal ses som en service,« understreger Autobutler.dk.

Af Adam Pade Flere medlemmer af CAD og AutoBranchen Danmark har med nogen frustration set sig selv optaget på værkstedsportalen Autobutlers hjemmeside – også selv om de aktivt har takket nej til at indgå i et samarbejde med Autobutler. Konflikten har ført til idelig korrespondance i fagavisen Motormagasinet, og begge organisationer overvejer en myndighedshenvendelse. Ifølge AutoBranchen Danmark er der tillige tale om, at virksomheder har figureret som medlemmer af foreningen, selv om de ikke er det. Enkelte værksteder har tilmed oplevet ikke at kunne finde sig selv på Google uden et link direkte til Autobutlers hjemmeside. »Det er jo ikke hver dag, man sådan sidder og googler sig selv. Det gjorde vi så en aften – fruen og jeg – og vi kunne se, at alle søgeresultater om os var link’et op til Autobutler, også selv om vi har købt os til søgemaskineoptimering på Google,« fortæller værkstedsindehaver Brian Overgaard, Mercedes-Benz Service i Åbyhøj ved Aarhus.

”– Og vi kunne se, at alle søgeresultater om os var link’et op til Autobutler, også selv om vi har købt os til søgemaskineoptimering på Google.« – Brian Overgaard, værkstedsindehaver

8

autobranchen.info | 02 | 2014

På det tidspunkt havde værkstedet allerede haft besøg af Autobutler, men havde takket nej til at blive tilsluttet portalen. »Det kan ikke undgås, at et mellemled fordyrer prisen,« mener Brian Overgaard. Blev slettet igen Brian Overgaard kontaktede først Autobutler telefonisk – uden held – og skrev derpå en henvendelse pr. email. Først da ophørte sammenknytningen af Mercedes-Benz med Autobutler på Google, og Mercedes-Benz Service blev slettet fra Autobutlers hjemmeside. Undervejs havde han henvendt sig til CAD, der viste sig at have fået lignende henvendelser fra andre medlemmer. I AutoBranchen Danmark noteres, at virksomheder som Als Motor og Martin Iversen ApS, Ford i Sønderborg, også har følt sig uretmæssigt nævnt på Autobutlers hjemmeside. Dum konflikt Hos Autobutler er man ærgerlig over konflikten. »Vores mission er at skabe gennemsigtighed for danske bilejere. Ved at benytte Autobutler.dk har man mulighed for at se, hvad kvalitetsarbejde koster. Hertil yder vi bilejerne den service også at markere, at der findes andre værksteder i lokalområdet, end dem, der har indgået aftale med Autobutler – en funktion, der fuldstændig svarer til De Gule Sider eller Krak. Og dem er der mig bekendt


MAR K E D E T

ingen, der protesterer overfor,« noterer direktør Christian Legêne, der understreger, at vil man ikke fremgå af denne oplistning, er det blot at ringe til Autobutler.dk. Forbrugere på tilbudsjagt »Men er der nogen, der i den grad har vænnet forbrugerne til konkurrence på pris, er det ikke mindst værkstederne selv. Det har vænnet forbrugerne til at gå på tilbudsjagt. Her synes vi faktisk, vi er på værkstedernes side, når vi supplerer med oplysninger, om de er autoriserede, uafhængige, hvilken kæde de måtte være medlem af og så videre,« siger Christian Legêne. Han medgiver, at Autobutler.dk køber sig til

»Hertil yder vi den service at markere, at der findes andre værksteder i lokalområdet – en funktion, der fuldstændig svarer til De Gule Sider eller Krak.« – Christian Legêne, Autobutler.dk hurtigere visning på Google, men det skal ses som en yderligere service over for aftaleværkstederne, pointerer han. Autobutler kan ikke tage ansvar for, at enkelte aftalevirksomheder markedsfører sig med et foreningsmedlemskab – og dermed en art blåstempling – de ikke har. De værksteder, der tegner aftale med Autobutler.dk, har selv ansvaret for at markedsføre sig med sandfærdige oplysninger.

FANTAS TI K PO PULÆR MASKISN E! • • • • • • • • • •

14.000 A svejsestrøm Elektrodetryk 550 daN Meget brugervenlig USB-port til udlæsning af svejsekvalitet 500 programmer 5m svejseslange Elektromagnetisk sikret Balancevægt Både C- og X-tang Diverse svejsebøjler medfølger Fantastisk fremtidssikret modtandssvejser fra den 4. største svejsefabrik i verden, TELWIN (Italien). Opfylder de fleste bilfabrikker og forsikringsselskabers krav ved karrosserireparation på eftermarkedet.

18286 - annoncer TELWIN A4.indd 1

20/02/13 08.19

autobranchen.info | 02 | 2014

9


B I LSALG

AutoBranchen Danmarks SKAT-taskforce har leveret sit første Stærk videndeling blandt SKAT-taskforcens konkrete resultat: Første tvivlsspørgsmål om flytning af avancer medlemmerafklaret målretter yderligere dialogen meddialog SKAT. med SKAT fortsætter. til branchens fordel. Direkte

SKARPT FOKUS PÅ PROBLEMFYLDT SKAT-KONTROL Brancheorganisationen AutoBranchen Danmark melder om fremskridt i sagen om SKATs kontrol af landets nybilforhandlere for flytning af avancer. Kontrolaktionen har høstet massiv kritik i branchen, blandt andet fordi SKAT kontrollerer for efterlevelse af særdeles uklare regler uden forudgående vejledning, og fordi SKATs medarbejdere i en lang række sager har udvist en tydelig mangel på sagkyndighed. På den baggrund oprettede AutoBranchen Danmark kort før jul den såkaldte SKAT-taskforce bestående af fremtrædende eksperter i registreringsaf-

giftsloven inden for jura og revision. Og resultaterne er kommet hurtigt. »Rådgiverne melder alle, at de har stor gavn af videndelingen internt i taskforcen. Det er vi selvsagt glade for, da vi som brancheorganisation har en klar interesse i, at rådgiverne er opdaterede på de seneste juridiske og politiske udviklinger, så de kan yde den bedste rådgivning til de bilforhandlere, der måtte have brug for den,« udtaler Karoline Thomsen, kontorchef i AutoBranchen Danmark. Hun oplyser samtidig, at taskforcen netop nu undersøger, om SKATs fokus på faste priser i deres kon-

troller er i strid med konkurrenceretlige principper om fri og individuel prisdannelse. SKAT har desuden netop afklaret det første i en lang række af tvivlsspørgsmål om flytning af avancer – til branchens fordel. På baggrund af en konkret sag havde AutoBranchen Danmark bedt SKAT om at afklare, om det principielt er nødvendigt at pille ekstraudstyr i en demobil ud og påmontere det igen for at holde ekstraudstyret afgiftsfrit ved et salg, sådan som SKATs fortolkning af loven i den konkrete sag krævede det. Heldigvis anerkendte SKAT selv i sit svar det uhensigtsmæs-

UNDERSKRIV IKKE SAMTYKKEERKLÆRING! Lad være med at skrive under, hvis du har fået udleveret en samtykkeerklæring i forbindelse med SKATs landsdækkende kontrol for flytning af avancer, lyder rådet fra AutoBranchen Danmarks SKAT-taskforce. Hensigten med ”samtykkeerklæringen” skulle være at underrette bilforhandleren skriftligt om, at han er under mistanke for en ansvarssag. Men erklæringens formulering indikerer snarere, at bilforhandleren med sin underskrift frasiger sig en sigtets rettigheder, lyder det. »Det bør være logisk, at såfremt SKAT kommer frem til, at der kan være tale om ansvarspådragen-

10

autobranchen.info | 02 | 2014

de forhold, så skal forhandleren have en sigtets rettigheder på skrift så tidligt i kontrolforløbet, at forhandleren ikke risikerer at inkriminere sig selv. SKAT skal ikke bare fortsætte, som om der er tale om en helt almindelig kontrol, og dermed først oplyse om ansvarssagen, når kontrolforløbet er afsluttet”, pointerer kontorchef Karoline Thomsen i AutoBranchen Danmark. Hun glæder sig over, at SKAT har oplyst, at ”samtykkeerklæringen” nu bliver taget op til revision i SKAT.


B I LSALG

Kontorchef i AutoBranchen Dan­ mark, Karoline Thomsen, nærer fortrøstning, når det gælder en mere målrettet dialog med SKAT.

sige i den hidtidige fortolkning, således at allerede monteret ekstraudstyr i demobiler kan blive siddende, hvis kunden ønsker at købe bilen med udstyret. »Vi er godt tilfredse med

SKATs svar, som vi anser for at være et lille skridt på vejen. Vi har flere lignende spørgsmål på vej, som, i takt med at de afklares, vil give bilforhandlerne den klarhed omkring reglerne, som de har krav på, men desværre ikke har i dag,« siger Karoline Thomsen. AutoBranchen Danmark får snart igen lejlighed til at drøfte spørgsmål med de projektansvarlige hos SKAT. Næste møde i den løbende dialog mellem parterne finder sted den 17. marts.

Værktøj

Maha og Semler Værktøj har leveret udstyr til mange værksteder i Danmark, en del af dem nybyggerier som Audi Fredericia, Škoda Slagelse, Skoda Næstved, Audi Gladsaxe, Bjarne Nielsen A/S i Herning. Nyeste store projekt er BMW Aarhus, hvor Semler Værktøj skal levere lifte m.m.

Nytænkning og materialevalg gør driftomkosningerne på Maha’s produkter til de laveste på markedet Banemarksvej 16, 2605 Brøndby, Telefon : +45 43 288 275, E-mail : vaerktoj@semler.dk www.SemlerVaerktoj.dk

autobranchen.info | 02 | 2014

11


KVALI TE T

Jo, vist har vi et kvalitetssystem!

Dansk Autogenbrug skynder sig at huske kolleger i branchen på, at DAG har et kvalitetskodesystem, efter at der er blevet rejst tvivl. Af Adam Pade Det er glædeligt, når AutoBranchen Danmark giver udtryk for, at man gerne vil anvende brugte dele på mærkeværkstederne – men rammer hus forbi, når man efterlyser en klassificeringsordning, sådan som Motormagasinet citerede AutoBranchen Danmarks Hans Bruun for i sidste måned. »Uden at jeg skal gøre mig til dommer i debatten om nye uoriginale dele, så vil jeg da gerne erindre om, at Dansk Autogenbrug i årevis har anvendt en klassificeringsordning. Ordningen har til formål, at autogenbrugerne taler samme sprog, når de kvalitetskontrollerer de brugte reservedele, og dermed sikrer en ensartet kvalitet fra autogenbruger til autogenbruger. Bag kvalitetskoderne ligger tilmed et antal testprocedurer, der skal sikre, at vi også tester og kontrollerer delene ens. Testprocedurerne udgør en del af vores ISO-certificering,« siger direktør i Dansk Autogenbrug, Børge Madsen. To sæt koder Der findes to sæt kvalitetskoder – ét for dele, der ikke omfatter karrosseridele og dele, der kan eller skal lakeres, og ét netop for karrosseridele. Systemet for reservedele bygger på klassificeringer fra A til C med A som udtryk for en del, der “er så god som ny”, med B som udtryk for, at delen er fuldt anvendelig, og C som udtryk for, at delen kan bruges, men forudsætter udbedring af nogle småfejl. Er koderne tilføjet et minus, skal man være opmærksom på enkelte mangler, og følger der et 1-tal efter bogstavet, kan man være sikker på, at delen er funktionstestet. For karrosseridele og andre dele, der kan

12

autobranchen.info | 02 | 2014

eller skal lakeres, opereres med koderne B1 til B3 samt C. B1 “kan umiddelbart anvendes”, mens man må påregne diverse småfejl, der skal udbedres, ved køb af en karrosseridel med C-kode. »For os er kvalitetskoderne et helt afgørende værktøj, og vi er nu gået i dialog med AutoBranchen Danmark for at orientere nærmere om, hvad systemet går ud på,« siger Børge Madsen. Skal være tro imod det I AutoBranchens VidenCenter har Hans Bruun nu aldrig været i tvivl om, at autogenbrugerne har et kvalitetssystem. »– Men autogenbrugerne skal være tro imod det. Når vore værksteder reagerer, som de gør, er det ikke fordi, de ikke vil bruge brugte originale reservedele – det vil de gerne – men de oplever, at de ikke får, hvad de forventer, og at der ofte medgår tid til klargøring af delene; en ydelse, værkstederne ikke kan hente betaling for nogen steder,« siger Hans Bruun, der også henviser til, at værkstederne med udbredelsen af KS 2000-kvalitetsstandarden forpligter sig til at indkøbe dele af ensartet, dokumenterbar kvalitet. Det gælder i særlig grad tilfælde, hvor der er knyttet måske en rustgaranti til reparationen. »Jeg kunne godt tænke mig en form for certificering af brugte dele – eller i det mindste en harmonisering, så værkstederne kan stole på kvaliteten. Hvis autogenbrugerne lever op til deres egne standarder, og vi kan finde en fælles kvalitetsreference, kunne de formentlig fordoble deres markedsandel,« siger Hans Bruun.


Ku r

se

r&

ef

te

ru

dd

an

ne

ls

e

TILMELDING TIL KURSER PÅ WEB-KATALOGET

DSG / DMF / Kobling kurser • Teoretisk gennemgang af DSG gearkassen, DMF svinghjul og Xtend koblinger • Praktiske øvelser og demonstrationer med brug af relevant specialværktøj • Grundig indblik i de krav og muligheder, der er for at servicere og reparere systemerne • Kurset har en varighed på 1 dag

Du finder en uddybende kursusbeskrivelse på alle vores uddannelser på web-kataloget

Kontakt FTZ Akademi for at høre nærmere på ftz@ftzakademi.dk Håndværkervej 28, Aalborg · Sintrupvej 45, Brabrand · Norgesvej 8, Haderslev · Hvidkærvej 23D, Odense SV · Elsenbakken 8, Frederikssund


R E T & VRAN G

Kunden har ikke altid ret – det hænder, at man som forhandler får medhold i en tvist. Her er to lærerige eksempler.

HAR EN FORHANDLER REKLAMATIONSRET? Af Karl-Ove Pedersen, direktør for DBFU Det synes at være en udbredt opfattelse, at brugtvognsforhandlere og SKAT må man godt snyde, bare det ikke bliver opdaget. Ret ofte får DBFU henvendelser fra medlemmer, der har været udsat for, at en kunde bevidst snyder med en byttebil. Når en kunde indbytter sin gamle bil hos en autoforhandler, er kunden jo også sælger og skal derfor også leve op til den loyale oplysningspligt. Det indebærer, at sælger har pligt til at give køber oplysninger om forhold, der antages at have betydning for købers bedømmelse af salgsgenstanden, og som sælger kender eller burde kende. Det forlyder ofte, at forhandleren jo er den professionelle, og derfor bør han opdage det, hvis der er fejl og mangler ved det indbyttede køretøj; men det friholder altså ikke kunden fra at oplyse om de af kunden kendte fejl og mangler, som har betydning for handlen. I ond tro I For nylig indbyttede en kunde en dejlig VW Golf hos et DBFU-medlem. Kunden fortalte, at den

blandt andet netop havde fået skiftet tandrem. Golfen blev næsten omgående solgt videre. Ca. en uge herefter knækkede tandremmen med et totalt motorhavari til følge. Kunden, der havde indbyttet bilen, kunne nu fortælle, at han blot havde videregivet de oplysninger, han havde fået af tidligere ejer og fik FDM’s opbakning i, at han ikke havde tilsidesat sin loyale oplysningspligt. Forhandleren gav dog ikke så let op, og ved hjælp at data fra en netportal lykkedes det at finde en få måneder gammel annonce, hvor kunden havde annonceret bilen med nyligt udskiftet tandrem. Foreholdt disse oplysninger blev der indgået et forlig på kr. 15.000,til DBFU-medlemmet. I ond tro II En kunde ville indbytte sin BMW, og DBFU-medlemmet sendte sin mekaniker ud for at afprøve køretøjet. Der var travlt, så det blev kun til en ganske kort tur, hvor bilen fremstod ok. Der blev handlet, og BMW’en blev sat i rækken til senere klargøring. Imidlertid dukkede en interesseret kunde op, og bilen kom på nye hænder. Ganske kort tid efter leveringen begyndte bilen at gå dårligt, og en motorlampe tændte. Sæl-

Rigtig mange forhandlere affinder sig med at være blevet snydt; men ovenstående beviser, at det godt kan betale sig at tage til genmæle. 14

autobranchen.info | 02 | 2014


AKTU E LT CAD og DBFU afslutter samarbejde i ro og fordragelighed.

DBFU opsiger aftale med CAD

ger kan ikke umiddelbart finde nogen fejl og ender med at sende bilen til BMW, som kan konstatere, at der har været foretaget et endog meget ukvalificeret indgreb i bilen. Der var ingen topdækselpakning; under topdækslet lå løse skiver og en lille fjeder, ligesom en bolt var uoriginal. BMW gjorde, hvad de kunne for at få bilen til at køre; men det endte med en ombytningsmotor og meget betydelige omkostninger til forhandleren. Det lykkedes forhandleren og DBFU at fremskaffe indicier, der sandsynliggjorde, at sælgeren havde tilsidesat sin loyale oplysningspligt, og der blev også i denne sag indgået et forlig på kr. 15.000, Rigtig mange forhandlere affinder sig med at være blevet snydt; men ovenstående beviser, at det godt kan betale sig at tage til genmæle, hvis en kunde bevidst har tilbageholdt oplysninger om den indbyttede bil, som kan have betydning for pris­ansættelsen. Selvfølgelig kan det i mange tilfælde være svært at føre bevis; men kontakt din brancheforening, hvis du bliver udsat situationer som ovenstående, så står vi klar til at hjælpe dig alt det, vi kan.

DBFU – Dansk Bil·Forhandler Union – har opsagt den snart fem år gamle associeringsaftale med CAD. Baggrunden er ifølge direktør KarlOve Pedersen, at konkurrencesituationen blandt organisationerne har forandret sig. »Der tegner sig i disse år et billede af, at flere organisationer kan og vil repræsentere flere faggrupper i den danske autobranche. Det skaber en større konkurrence blandt organisationerne, præcis som det ville være tilfældet på alle andre markeder. Vi synes grundlæggende, at konkurrence er sundt og til glæde for medlemsvirksomheder, fordi vi bliver holdt til biddet. Men det betyder også, at vi i DBFU nu har behov for helt at stå på egne ben og rendyrke en af vore stærkeste konkurrenceparametre: At være den lille forening med den nærhed og det gensidige kendskab, der følger heraf.« I CAD møder opsigelsen af samarbejdet forståelse. »Tiderne skifter, og både medlemmer og organisationer får andre behov. Vi har været rigtig glade for samarbejdet med DBFU og ønsker foreningen alt godt,« siger direktør i CAD, Erik S. Rasmussen. DBFU nærmer sig de 100 medlemmer og ser positivt på det kommende år. Netop nu forhandles om nye indkøbsaftaler, herunder nye værkstedsforsikringer. Samtidig med opsigelsen af samarbejdsaftalen med CAD afsluttes også samarbejdet med Accept Auto senere på året.

autobranchen.info | 02 | 2014

15


FRA VÆ R KSTE D E T

Der er ikke meget højteknologi over diagnosen af fejlen i månedens problembil. Men at tænke kreativt kan være et godt alternativ til testeren.

MED FRYSESPRAY SKAL ONDT FORDRIVES Vi kører Opel Astra i denne måned – og møder en fem år gammel 1,6’er med periodisk ustabil tomgang. Enten går motoren i stå, eller den begynder at svinge mellem 600 omdrejninger og 2000 omdrejninger. Det kommer som regel frem, hvis bilen er driftsvarm og har kørt 50-60 kilometer. Vores værksted tager bilen ind og læser fejlkoder, men der er ingen fejlkoder at komme efter. Værkstedet kigger på E-gas spjældet. Det er godt sodet til, så den flinke mekaniker renser spjældet. Dernæst får motoren en såkaldt ”Bell-Add”-kur med rens til motorens luftveje og additiver til bilens brændstof. Kunden får bilen igen. Nu kører kunden ca. 14 dage, inden fejlen opstår på ny under samme omstændigheder. Værkstedet får bilen tilbage på værkstedet og udlæser fejlkoder på ny, men der er stadig ikke noget at komme efter. Fejlkode-lagret nulstilles – og meka-

MODEL Opel Astra 1.6 Z16XER, årgang 2008 PROBLEM Ustabil tomgang/udsætning efter 50-60 kilometers kørsel ÅRSAG Defekt motorstyring LØSNING Motorstyring udskiftet

16

autobranchen.info | 02 | 2014

nikeren klør sig i nakken. Han kigger på spjældet igen – og alt er rent og pænt. Nu kontrollerer mekanikeren alle ledninger mellem E-gas-spjældet og motorstyringen – men alt er intakt. For dog at gøre noget, skifter mekanikeren E-gas spjældet og sender kunden på atter en tur. Om igen Kunden kører nu kun til dagen efter, før problemet er tilstede igen, og kundens tålmodighed bliver nu sat på prøve. Heldigvis tager han sagen i stiv arm og indleder sig på en endnu god dialog med mekanikeren. Værkstedet er lidt rådvild, og mekanikerne snakker indbyrdes om, hvad de skal gøre. Tjaaa, de kunne jo prøve at kontakte en Bilteknisk Hotline, og det blev så FTZ-Hotline …


AKTU E LT

»Vi elsker bilen!« Af Jacob F. Lauridsen, AutoBranchen Danmark

Hele sagsforløbet blev talt igennem mekaniker og FTZ-Hotline imellem: Hvad var målt? Hvad var prøvet? Hvad var skiftet? Og hvad skete – ? På baggrund af tidligere erfaring foreslog Hotlinen først at køre en tur med diagnosetesteren og se, hvad der sker med hastighedssignalet målt på motorstyringen. Det skete fyldest, og der var et fint signal. Dernæst anbefalede hotlinen at køre bilen til en Opel-forhandler og lade dem opdatere motorstyringen. Men – så nemt skulle det ikke være: Her var ingen software til rådighed til pågældende motorstyring. Selv hos hotline’n begyndte brynene nu at rynkes. Her blev kaldt til samling og problemet drøftet. Flaskehalsen pegede stadig tydeligere mod motorstyringen. Med frysespray … Hotlinen vendte nu tilbage til værkstedet og spurgte mekanikeren, om kunden monstro var indstillet på selv at hjælpe med finde at fejlen. Kunden var meget forstående og modtog en usædvanlig ordre: Køb en ”frysespray” og hav den med i bilen. Når bilen gør knuder med tomgangsstyringen – så kør ind på en afsides vej og gør motoren kold med frysespray’en. Således instrueret – og med tydelig anvisning i, hvor kunden skulle sætte angrebet ind – kørte kunden af sted. Han gjorde, som han var blevet bedt om – og HEUREKA: Tomgangen blev helt normal. Således klogere – i en eller anden forstand – hjemkøbte værkstedet en ny motorstyrig til bilen. Siden har der vist ikke været bøvl. Men mon ikke kunden stadig kører rundt med sin frysespray – sådan bare for vise, at han er herre i … egen bil? ”Fra værkstedet” redigeres i tæt samarbejde med FTZ.

”Vi elsker bilen“. Det er budskabet i AutoBranchen Danmarks nye imagekampagne til fremme for privatbilismen. Kampagnen skal sætte bilens betydning for danskernes hverdag og samfundet generelt på dagsordenen. »I en tid, da der bliver ført trafikpolitik med et ofte ensidigt fokus på den kollektive transport, er der behov for et skærpet fokus på privatbilisme. Vi gør befolkningen og politikerne opmærksomme på, at det er bilen, der får vores hverAutoBranchen Danmark med dag til at hænge sammen, og at vi imagekampagne for privatbilisme. Sigtet simpelthen ikke er dialog med borgere og politikere om har råd til at ned- bilens betydning for os alle. prioritere privatbilismen, « udtaler administrerende direktør i AutoBranchen Danmark, Jens Brendstrup. Imagekampagnen kører i perioden den 3.-16. marts med annoncer i landets store aviser samt udendørsannoncering. Facebook-kampagnesiden ”Vi elsker bilen“ med videndeling, debat og konkurrencer bliver lanceret sideløbende med imagekampagnen med ønsket om at få danskerne til at dele budskabet om, hvor meget bilen fylder i deres hverdag, og hvordan den ikke kan undværes. Meningen med kampagnen er at skabe dialog på tværs af politikere og borgere og lægge op til en debat af bilens betydning for vores samfund. Derudover har AutoBranchen Danmarks medlemmer mulighed for både at bestille kampagnemateriale – herunder roll-ups, bannere, plakater og flag til brug i virksomheden.

Autogenbrug på TV Blandt Dansk Autogenbrugs planer i disse år er udvikling af instruktive videoer om autoophug; videoer, der både skal tjene til at afklare og forklare autogenbrugernes fælles kvalitetsstandarder – og til at fortælle den undrende omverden om autogenbrugerne som branche. Men allerede i dag kan besøgende på youtube.com stifte bekendtskab med begrebet autogenbrug – søg selv på “autogenbrug”. Blandt titlerne er DAG’s egen “Autogenbrug DAG”, der redegør bredt for Dansk Autogenbrugs mission som genbrugere og deres rolle som leverandører af brugte reservedele.

autobranchen.info | 02 | 2014

17


AKTU E LT

CAD Indkøb bliver storaktionær hos IT-leverandør CAD Indkøb har investeret en million kroner i Seek4cars. Målet er at forløse alt det, som moderne informationsteknologi kan hjælpe værkstederne med. Af Adam Pade Kun fantasien sætter grænsen for, hvad det kan udvikle sig til! Sådan lyder en del af ræsonnementet bag CAD Indkøbs en million kroner dyre investering i internetfirmaet Seek4cars A/S, efter at den nordjyske IT-virksomhed i januar udbød 10 millioner kroner i nye aktier, hvoraf halvdelen – til firmaets tilfredshed – blev solgt. - Men en hel million kroner – ? »Der er utrolig mange spillere på dette marked, og det er umuligt for en almindelig mekanikermester at skelne mellem skidt og kanel. Vi har afsøgt markedet for en aktør, der kan realisere det potentiale, vi har som indkøbsforening, som

fag og som værksteder. Når vi går ind med opkøb i denne størrelse, er det fordi, vi har evnen, men også troen på, at det på sigt er en god investering – ikke blot for den frie del af branchen, men også for den mærkebundne,« siger formanden for CAD Indkøb, Jørgen C. Jensen, Stensbjerg Auto i Kundby ved Holbæk, og tilføjer: »Vi har kendt folkene bag Seek4cars i 25 år og ved, hvad de står for.« Seek4cars og CAD – som organisation – har allerede længe arbejdet sammen om at synliggøre CAD og CAD’s lokalforeninger på nettet med egne hjemmesider. Seek4cars’ hjemmesider gør det muligt at udbyde alt mellem himmel og jord og medvirke til at brande CAD-

mærket. Herudover servicerer Seek4cars virksomhederne på tværs af kæder og grossister. Jørgen C. Jensen har ingen konkret ønskeseddel til, hvad Seek4cars specifikt skal kaste sig over med det samme. Og alligevel: En reservedelsportal, der kunne gøre det muligt for medlemmerne at finde lige den reservedel hos hinanden, der ikke er sådan at skaffe, eller en værktøjsportal, hvor medlemmerne kan låne sjældent anvendt specialværktøj af hinanden kunne være relevante redskaber for CAD-medlemmerne. Under den seneste generalforsamling i Seek4cars A/S blev direktør i CAD, Erik S. Rasmussen, indvalgt som bestyrelsesmedlem.

de med Europa-Service-BüroSüdthüringen; en udvekslingsvirksomhed, som Teknisk Skole Silkeborg nu har samarbejdet igennem tre år. EU-programmet dækker udgifter til elevernes ophold og rejse. Eleverne startede på grundforløbet i august i fjor, hvor de

blev samlet i en international klasse. Det har betydet, at de også er blevet undervist i sprog og kultur, så de har kunnet forberede sig på opholdet. De vender tilbage i maj og færdiggør deres grundforløb, hvorpå praktikpladsjagten kan begynde.

10 elever prøver kræfter med udenlandsk praktik 10 uger, de aldrig kommer til at glemme! 13. februar rejste 10 grundforløbselever fra automekanikeruddannelsen på Teknisk Skole Silkeborg på et 10 uger langt ophold i den lille midttyske by Zella-Mehlis, hvor de skal i virksomhedsforlagt undervisning hos syv værksteder her og i nabobyen Suhl. Hverken under ledsdagelse af far eller mor kommer de som indlogerede på et lokalt hostel til selv at sørge for tøjvask og madlavning. Faglærer Brian Nymann kommer dog på besøg undervejs. Projektet er blevet til inden for rammerne af EU’s Leonardo da Vinciprogram i samarbej-

18

autobranchen.info | 02 | 2014


MONROE速 PERFORMS LIKE O.E. BECAUSE WE MAKE O.E.

MONROE速 ORIGINAL EQUIPMENT: AUDI - BMW - DACIA - FORD - ISUZU LAND ROVER - MAZDA - MCLAREN - MERCEDES - BENZ MERCEDES-BENZ AMG - NISSAN - OPEL PEUGEOT - RENAULT - SAAB - SEAT - SKODA SUZUKI - TOYOTA - VAUXHALL - VOLVO - VW To see detailled list: www.monroe.com


LOVGI VN I N G

Alt for korte høringsfrister, ringe lydhørhed og regelforvirring hører til dagens uorden i autogenbrugsbranchen – desuagtet branchen i mangt og meget deler interesser med myndighederne. Kanske andre dele af autobranchen kan genkende billedet?

ADGANGSBILLET TIL LYDHØRHED Af Bjarne Nielsen, formand, DAG

Fem hverdage. Det var i praksis, hvad vi i Dansk Autogenbrug fik til at gennemlæse og kommentere Miljøstyrelsens udkast, da bekendtgørelsen om miljøbidrag, godtgørelse og skrotningsbidrag skulle ændres her kort efter årsskiftet. Det finder vi simpelt hen hverken rimeligt eller fair. I det hele taget finder vi myndighedernes omgang med de love og regler, der gælder for vores branche, grænsende til det lemfældige – til skade for virksomhederne, retssikkerheden og i sidste ende det miljø, som mange af reglerne ellers er til for at værne om. Her er nogle eksempler. Skrotpræmien Lige fra skrotningsgodtgørelsesordningen blev etableret i 1999, har vi i DAG brugt rigtig mange kræfter på at yde Miljøstyrelsen kvalificeret og konstruktivt modspil, når reglerne har skullet ændres. Spildt arbejde. Stort set intet af, hvad vi har påpeget af uhensigtsmæssigheder i de mange hø-

20

autobranchen.info | 02 | 2014

ringssvar, vi har afgivet i tidens løb, har afspejlet sig i ændringer til de oprindelige udkast. Gad vide om vore høringssvar overhovedet bliver læst? Gad vide om høringsprocessen er en ren skueproces? Vi valgte fra starten rollen som den aktive høringspart. Vi så en vision i at styrke miljøet ved at sikre, at biler blev miljøbehandlet af godkendte og miljøcertificerede virksomheder, og ved at fremme efterspørgslen på brugte dele. Vi så også en mulighed for at påvirke reglerne, så de blev gennemskuelige og kunne forstås af menigmand. Men det er kun gået den forkerte vej. Reglerne er mildest talt ikke blevet lettere tilgængelige, og vi har talt for døve øren, når vi har påpeget, at skrotpræmien og indbetalingerne til skrotningsordningen ikke hænger sammen – heller ikke efter de foreslåede og nu gennemførte justeringer. Miljøstyrelsen går ud fra prognoser om bilers gennemsnitsalder og antal skrotninger, der – set i virkelighedens verden – efter al sandsynlighed ikke kommer til at passe – hvormed miljøordningen stadig ikke kommer til at balancere, og hvormed incitamentet til at aflevere sin bil hos et godkendt autoophug ikke er højt nok. Hvorfor lytter man ikke? Hvorfor accepterer man ikke, at vi nu en gang er fagfolk på dette felt? Tror man alene, der er tale om simpelt brødnid blandt virksomhederne, når de ser, at nogle biler går vores næse forbi? Regelforvirringen stopper ikke her. “Sidst registrerede ejer” Der ligger stadig op til to år gamle sager, hvor


LOVGI VN I N G

skrotpræmien ikke har kunnet udbetales, fordi den sidst registrerede ejer – der er berettiget til skrotpræmien – ikke lader sig identificere. Vi har gentagne gange bedt om, at dokumentationskravene ændres og forenkles, så det bliver uproblematisk for både bilejere og autogenbrug at aflevere bilerne hos os og får skrotpræmien udbetalt. I stedet fristes bilejerne også i dette tilfælde til at benytte sig af ikke-godkendte, ikke-miljøcertificerede ophug. Det sætter os tilbage i konkurrencen. Og det fremmer ikke miljøet. Meget a propos skal Miljøstyrelsen nu have ros for at tage imod vore henvendelser om ophug, der vist ikke lige lever op til lovkravene. Men henvendelserne sendes videre til kommunerne – og dér ligger de formentlig godt. I et lukket ringbind. Miljøstyrelsen er ikke den eneste synder, når det gælder klare, forståelige regler. Moms på miljøbehandling I årevis – snart sagt – har vi bedt om at få klare regler, når det gælder moms på miljøbehandling – en momspligt, der i øvrigt er forholdsvis enestående for Danmark set på EU-plan; en momspligt, der betyder, at vi som den eneste branche i Danmark først betaler moms af et fiktivt beløb beregnet på baggrund af en intern værditilvækst – altså miljøbehandlingen – og igen betaler moms, når varen i form af reservedele af jernaffald forlader virksomheden. Det stiller ikke ligefrem de lovlydige, godkendte ophug bedre i konkurrencen mod ikke-godkend-

te ophug, der tager dét med love og regler knap så tungt. Siden 2000 har SKAT hele fem gange ændret sin opfattelse af, hvordan miljøbehandling skal moms’es. Hver gang har de respektive skatteregioner valgt at fortolke reglerne på deres egen måde. Det har selvsagt skabt gevaldig usikkerhed blandt vore medlemmer og resulteret i ulige vilkår for virksomhederne. DAG har igen og igen appelleret til at få knæsat et ensartet, lettilgængeligt regelsæt, så alle kunne vide, hvad de skulle rette sig efter. Siden bebuder SKAT da også, at reglerne skal ændres. Men historien om reguleringen af skrotpræmien gentager sig. Som branchefolk med fingeren på pulsen vælger vi den aktive dialog med SKAT. Vi vil så gerne forklare, hvordan virkeligheden hænger sammen, og måske har vi også nogle bud på, hvordan reglerne kunne se ud. Men – vupti – står vi med en vejledning, der formår på én og samme gang at overkomplicere og overforenkle: Overforenkle ved at bringe ét enkelt regneeksempel med udgangspunkt i én bil i én virksomhed. Overkomplicere ved at begrunde momspligten i … skal vi sige tågede forhold? Vore virksomheder har alt i alt investeret millioner af kroner for at leve op til de krav, samfundet stiller til os. Det klager vi ikke over – vi har jo selv glæde af at have orden i vores ting og kunne passe vores arbejde med god (grøn) samvittighed. På den anden side burde netop dét være en adgangsbillet til lydhørhed; lydhørhed og retssikkerhed.

autobranchen.info | 02 | 2014

21


PO RTRÆT

Af Adam Pade På Bornholm er verden ikke så stor. Her er ingen motorveje, afstandene er korte, og der køres ikke så meget. Det betyder flere ældre biler end på landsplan, en procentuel overvægt af benzinbiler, og en efterspørgselsadfærd, der har fortrængt premiummærker som Mercedes-Benz, Audi og BMW. Og sælges der biler i A-segmentet – så er det her. Til gengæld er her måske stadig noget af den kundeloyalitet, kolleger i det øvrige land efterhånden må se langt efter. I fjor overtog københavnerfirmet Mogens Elmer A/S i Kastrup ved København Bilhuset A/S i Nexø og Rønne, hvormed virksomheden tog navneforandring til Bilhuset Mogens Elmer A/S. Bilhuset A/S blev etableret af Erling Munk i Nexø i 1975 og blev senere udvidet med forretning også i Rønne i 1990. Oprindelig forhandlede virksomheden også Isuzu, Opel, BMW og lastbiler fra MAN, men i dag er forretningen koncentreret om Mazda (forhandling fra 1987), Suzuki (fra 1996), Ford (fra 2002) og Kia (fra 2005) i det godt 2.000 kvadratmeter store bilhus på Åkirkebyvej – centralt placeret uden for Rønnes centrum, få kilometer fra lufthavnen. – Og er markedsleder på Bornholm med en markedsandel på op imod 40 procent. Vi gør os synlige »Vi gør os synlige, engagerer os i mange ting og prøver at være mest mulig ud-

22

autobranchen.info | 02 | 2014

advendte,« fortæller daglig leder Søren Nimb (48), der har været knyttet til virksomheden siden etableringen i Rønne. Udlært pølsemager Søren Nimb er oprindelig udlært pølsemager og havde som yngre ingen forestillinger om at skulle beskæftige sig med autobranchen. Som så mange andre bornholmere blev han knyttet til fiskeriet – det var i hjembyen Nexø – men han nåede også at tilbringe tre år i Grønland. Det private netværk bragte ham og Erling Munk sammen. Ved nytår indviedes et selvstændigt showroom nr. 2 – opført med tanke på, at det skal være flot, men ikke prangende; det går ikke i et ø-samfund, hvor det trods alt gælder om ikke at stikke for meget ud. Lokalsamfundet har dog taget det fine hus til sig; snart afvikler en lokal kreds af kvinder en eksklusiv modeopvisning her i lokalerne. Kan ske de fik idéen under årets nytårsshow, der for Bilhusets vedkommende er et stort tilløbsstykke; i år med hele 400 gæster og et flot bilsalg til følge. Bilhuset A/S er et fullservice-bilhus med salg, værksted, pladeafdeling og klargøring med bilpleje og har tillige Avis-biludlejningen ved Rønne Lufthavn. I pladeværkstedet byggede virksomheden tidligere handicapbiler op. Det marked er forsvundet. I salgsafdelingen har man kunnet glæde sig over en rigtig fin januar – tilmed salget af erhvervsbiler tegner sig for en fremgang.


PO RTRÆT Meget af alt det, der truer dele af Danmark – udflytning af arbejdspladser, affolkning og dalende faglig arbejdskraft – er virkelighed på Bornholm. En historie om at sælge biler på Solskinsøen.

DANMARK I ANDEN POTENS autobranchen.info | 02 | 2014

23


PO RTRÆT

Det er en positiv konjunkturindikator. Hvad præger en bilforhandling på Bornholm? Lave kilometertal »Vi har ingen motorveje, her køres lave kilometertal, og vi har markant ældre biler herovre end i resten af landet. Man holder på pengene, og så bliver mange biler holdt vedlige af små værksteder på hjemmeplan rundt om på øen. Herudover betyder geografien, at man som forhandler ikke kan udvide sit distrikt – kun tage markedsandele fra de andre,« fortæller Søren Nimb, hvormed han bekræfter, at hver forhandler har “monopol” på deres respektive mærker på øen. – Men nettet? »Vi sælger biler på nettet, men har også flere turister som kunder. De tager bilen med hjem, eller de har den stående her til ferien.« Dysten mellem de store portaler på nettet har da en betydning for en bornholmsk bilforhandler. Men ø-samfundet taget i betragtning er den lokalt forankrede hjemmeside af helt afgørende betydning. Sammenholdet Til trods for at lokal vækst kun kan skabes ved at tage markedsandele fra hinanden, taler Søren Nimb om et godt forhold forhandlerne imellem på Bornholm. Ud over at mødes nogle gange om året deles de nu også om et koncept – “Bornholmerbiler” – som Bilhuset A/S oprindelig udviklede til sig selv. Konceptet er et fælles brugtbilkoncept og omfatter herudover et nødberedskab, der betyder, at strandede bilister kan få akut hjælp i sommerweekend’erne. »Jo flere, vi er, desto nemmere er det jo at udbrede det som brand,« som Søren Nimb konstaterer. Evnen til at trække markedsandele fra hinanden varierer i øvrigt fra bil-

24

autobranchen.info | 02 | 2014

mærke til bilmærke. Ford-kunder er traditionelt mest loyale, konstaterer Søren Nimb. Bilhuset A/S beskæftiger 24 medarbejdere, heraf tre lærlinge. »Lærlinge er en simpel nødvendighed, hvis vi vil have faglært arbejdskraft i fremtiden. Affolkningen fra Bornholm betyder, at hvis jeg har behov for en ny mekaniker, må jeg headhunte ham fra en kollega,« fortæller Søren Nimb, der også fortæller om et samfund, der er uhyre sårbart over for konjunktursvingninger. Netop i disse uger drøftes fremtiden for Danish Crown på Bornholm. Afvandringen »Hvis Danish Crown må lukke, betyder det et tab af 365 arbejdspladser. Det forplanter sig jo i hele samfundet og får betydning for håndværkere, detailhandel – hele samfundslivet.« Med affolkningen og faldet i den faglærte arbejdskraft – det gælder ikke alene automekanikere – afspejler Bornholm nogle af de udfordringer, som store dele af landet står overfor – men mere føleligt, snart sagt i anden potens. Nu er Bilhuset A/S så københavnsk ejet. »Vi har fået mulighed for en række nye investeringer – heriblandt den nye udstillingsbygning – og er koblet ITmæssigt op på Mogens Elmer A/S. Vi har også nogle stordriftsfordele, og vi kan være buffer for hinanden, når det gælder biler, men i det daglige fungerer vi selvstændigt. Vi har selvfølgelig fået Citroën ind i koncernen, men Citroën er allerede repræsenteret på Bornholm,« siger Søren Nimb, der beretter, at Mogens Elmers overtagelse også skyldes – det private netværk. Overrender ikke Og dén historie bekræftes fra Kirstinehøj i Kastrup – hovedkvarter for Mogens Elmer A/S, der forhandler Mazda, Suzuki og Citroën. Her sidder direktør


PO RTRÆT

»Hvis Danish Crown må lukke, betyder det et tab af 365 arbejdspladser. Det forplanter sig jo i hele samfundet og får betydning for håndværkere, detailhandel – hele samfundslivet.« – Søren Nimb, Bilhuset A/S

Thomas Jansteen, der også understreger, at han ikke overrender Bilhuset i Rønne: »Man skal passe på med ikke at komme anstigende som supersmart københavner!« Bente og Mogens Elmer kendte Erling Munk privat fra adskillige ferieophold på Bornholm – Erling Munk er endog indtrådt i Mogens Elmer A/S’ bestyrelse i 2008. I 2012 var tiden inde til et nyt ejerskifte i Bilhuset A/S, og da Mogens Elmer A/S nærede ønske om at vokse, tog virksomheden springet. Selv kom Thomas Jansteen til i 2000 som regnskabschef, sidder i dag som administrerende direktør og har købt sig ind i virksomheden, der i øvrigt ejes af Bente Elmer og de to børn, efter at Mogens Elmer døde i 1997. Mogens Elmer A/S har selv været en betydelig udvikling igennem. Bilhuset på Kirstinehøj blev opført i 2006 – samme år, som firmaet overtog Finn Jørgensens Citroën-for-

handling i Uplandsgade. Virksomheden beskæftiger i dag 42 medarbejdere. Sælger 500 biler Thomas Jansteen er synligt imponeret over Bilhuset A/S, som det ser ud i dag. »Der sælges mellem 800 og 900 nye biler om året på Bornholm – de 300-350 fra Bilhuset A/S. Hertil kommer yderligere knap et par hundrede brugtbiler.« Virksomhederne bruger samlet set hinanden til at få flere biler langet over disken. Biler “strandet” på Bornholm har måske en større chance i Kastrup – som eksempelvis den fine MX 5, der står her på Kirstinehøj og er på vej til en nordjysk køber. Mogens Elmer A/S og Bilhuset A/S er et meget godt billede på Thomas Jansteens egen prognose for sin branche: Yderligere konsolidering, fokus på faste omkostninger og stadig højere effektivitet.

BILHUSET A/S Åkirkebyvej i Rønne. Ejet af Mogens Elmer A/S og Erling Munk. Drevet af Søren Nimb (billedet). Forhandler af Mazda, Ford, Kia og Suzuki. Har eget værksted, klargøring og pladeafdeling. Beskæftiger 24 medarbejdere. Tilsluttet AutoBranchen Danmark.

autobranchen.info | 02 | 2014

25


LÆS E R R EJS E

La bella macchina:

Tre dage med bilernes haute couture Velkommen til Bologna! Verdens ældste universitetsby og hjemsted for det fineste automotive håndværk! Der findes øjeblikke i livet, der er uforglemmelige. Disse øjeblikke kan man ind imellem selv skabe. Et fabriksbesøg hos Lamborghini er nok noget af det mest eksklusive, vi kan opleve som bilfolk, og vil være aldeles uforglemmeligt. Er temperamentet og lidenskaben til det, vil en tur på Modenabanen i en Ferrari 430, gadekørsel i og omkring Maranello i flere af de italienske, automotive juveler være mindst ligeså uforglemmelig. Det kan altsammen blive til virkelighed, når vi drager til norditalienske Bologna, hjemsted for det højeste niveau af bilkultur i verden, i dagene 18.-21. juni 2014. At Bologna er en fin 1500 år gammel by med verdens ældste universitet og pittoresk kultur er ren bonus. Det er selvfølgelig ikke gjort med Lamborghini. Også hos Ferrari kan vi tilvælge at komme tæt på, og vil vi hellere dvæle ved fortidens sjælfuldheder, er tiden inde til det i den perlerække af museumsbesøg, vi skal på: Først og

26

autobranchen.info | 02 | 2014

fremmest det helt og aldeles nyåbnede Feruccio Lamborghini. Herudover Ferrari-museet i Maranello og Enzo Ferrari-museet i Maranello. Pagani åbner dørene Turen byder også på en introduktion til Pagani, siden 1992 producent af supersportsvogne med et futuristisk udseende. Pris: Et sted mellem 10 og 15 millioner kroner stykket. Handler det da hele tiden om biler? For branchefolk, der sætter to hjul ligeså højt eller højere, er der mindst ligeså meget at hente. Således besøger vi Ducati, producent af motorcykler helt fra 1926, i dag ejet af Audi og eksponent for noget af det fineste på to hjul. Firestjernet indkvartering Gastronomisk er der også lagt op til haute couture. Ud over spændende restaurantbesøg skal vi besøge en vingård, der producerer Lambrusco og Balsamico. Jo, vi skal selvfølgelig også


Tre dage i selskab med Ferrari, Lamborghini, Ducati og Pagani ...

smage! Hotellet er firestjernet – 4 Viale Masini Hotel er centralt beliggende bare et par minutters gang til Bolognas historiske centrum. Prisen er 10.345,pr. mand med et enkeltværelsestillæg på 1.485. Turene på bane og vej er ikke obligatoriske og skal tilkøbes, ligesom vi kan tilkøbe et besøg i selve Ferraris produktion. Af tilvalgsmulighederne er også en ganske usædvanlig oplevelse i en simulator, hvor du kan køre formel 1! Se meget mere i det detaljerede program på www.t4c.dk/autobranchen. I skal være hurtige! Moderne og komplicerede rejseregler gør, at vi skal være tilmeldt senest den 17. marts! Men sommetider er lige den slags beslutninger ikke noget, man skal tænke for meget over. Man skal bare gøre det! Rejsen arrangeres i samarbejde med rejsebureauet T4C og er i alt væsentligt en gentagelse af en af autobranchen.infos største rejsesucces’er fra 2011.

Rejs med Autobranchen og T4C tre dage til Bologna og oplev automotivt fuldblod, det ægte italienske køkken og lokale vine! Læs alt Program rejse om www.t n på Onsdag, 18. juni 2014 autob 4c.dk/ 16.00 Checkin i Københavns Lufthavn ranche n! 17.30 Afrejse København med SAS, SK2685 19.30 Ankomst Bologna. Dernæst checkin på 4 Viale Masini (4*) og middag

Torsdag, 19. juni 2014 08.00 Morgenbuffet Besøg hos Pagani Zonda, Ferrari-museet og på vingård. Frokost og middag. Fredag, 20. juni 2014 08.00 Morgenbuffet Besøg hos Ducati – produktion og museum – os hos Lamborghini-fabrikken. Frokost og middag Lørdag, 21. juni 2014 08.00 Morgenbuffet og checkud Besøg på Lamborghini-museet Feruccio 15.30 Afgang fra hotellet OB 16.00 Ankomst i lufthavvn – checkin Tilme S: ld 17.50 Afrejse Bologna med SAS, SK2686 allere ing d 1 7 . marte 19.50 Ankomst København s! Alt det praktiske Pris kr. 10.345- (enkeltværelsestillæg kr. 1.485,-), der omfatter fly, 3 overnatninger med morgenbuffet på Hotel 4 Viale Masini, bustransport, nævnte frokoster og middage samt besøg på nævnte fabrikker/museer. Download hele programmet på www.t4c.dk/autobranchen. Vær opmærksom på, at vej- og banekørsel er tilkøb Tilmelding: Send en mail til nicepeople@t4c.dk med dit navn, email og telefonnummer, hvorpå du modtager et link med brugernavn og password til registrering af din tilmelding. Registreringen er først endelig bekræftet, når vi har modtaget indbetaling af depositum kr. 2.500,-. Bemærk: Tilmelding – bindende – senest 17. marts 2014. T4C blev etableret i 2000. T4Cs specialområder er storby, sol, ski og events samt firmarejser året rundt. Vi er medlem af Danmarks Rejsebureauforening og tilsluttet Rejsegarantifonden, nr. 114. T4C A/S · Øster Farimagsgade 75 · 2100 København Ø · www.t4c.dk

autobranchen.info | 02 | 2014

27


FO R E N I N GE R N E

CAD’s 75 års jubilæum fejres til efteråret – blandt andet med udgivelsen af en jubilæumsbog. Hjælp hertil søges!

CAD fylder 75 Af Adam Pade At lokalforeningerne i CAD er CAD’s rygrad er mere end bare pæne ord. Herom vidner foreningens historie, idet CAD som landsforening blev stiftet på baggrund af syv eksisterende lokale foreninger dannet i tiden fra 1920 til 1936. Den 9. marts 1939 mødtes repræsentanter for foreningerne til stiftende generalforsamling for en landssammenslutning på Grand Hotel i Odense. Første landsformand blev E. Bech-Haase, Vejle, og de lokale foreningers kontingent blev fastsat til 1 kr. pr. medlem pr. måned. Og allerede så tidligt som i forbindelse med stiftelsen valgte foreningen en låsemøtrik som logo, og kun få designændringer har siden forvandlet låsemøtrikken til en almindelig møtrik. Med stiftelsesåret 1939 fylder Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark i år 75 år. Og vist skal jubilæet fejres

på behørig vis. Det bliver det til efteråret i forbindelse med årets ordinære repræsentantskabsmøde – og ikke mindst med en jubilæumsbog, som foreningens mangeårige, forhenværende direktør, Benny Kirkegaard, lægger sin muntre pen til. Heri berettes med underfundighed om foreningen, dens medlemmer og de vilkår, som autoreparatørerne har skullet virke under – såvel i krigs- som i krise- og opgangstider – og fra den spæde start med 390 medlemmer til i dag omkring 1.800 tilsluttet 33 lokale foreninger. Værkstedsbilleder søges! Just i forbindelse med bogen har forfatter og bogtilrettelægger en appel at rette til CAD’s medlemmer: Måtte man ligge inde med – helst – pæne og skarpe billeder uden alt for mange ridser fra de gode gamle dage, så er vi liebhavere. For alt imens foreningen – og dens lokalforeninger – slo-

ges for værkstedernes ve og vel lokalt som på tinge, så er det på værkstedet – ved drejebænken, udmålingsapparatet, værktøjs­ tavlen – at pulsen banker. Det er med billederne, vi sætter hele den store teknologiske udvikling i relief, og det er med billeder, vi kan genkalde den stemning og den kultur, der gennem tiderne har besjælet mekanikerfaget. – Snarest Billeder – det må gerne være diapositiver – kan indsendes til CAD, Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup, hvorpå de med nænsomhed vil blive scannet og returneret til deres retmæssige ejere. Husk at notere, hvad billederne forestiller – det vil sige, hvor de er taget, hvornår de er taget, og meget gerne hvem eventuelle personer på billederne forestiller. Bogen bliver produceret i disse måneder, så vi hører gerne fra jer snarest!

AutoBranchen Danmark styrker sin kommunikation AutoBranchen Danmark har pr. 1. februar ansat Katja Petersen som ny kommunikationskonsulent. Hun kommer fra en lignende stilling i Håndværksrådet og tilføjer solid erfaring inden for grafisk arbejde og layout samt med opbygningen af brancheorganisationers visuelle identitet. »I Katja får vi en stærk kapacitet inden for det grafiske, hvilket udvider vores muligheder for at kombinere tekst og visuel for-

28

autobranchen.info | 02 | 2014

midling i huset. Vi ved, hvad vi får, for Katja har de seneste to år blandt andet layout’et FAI’s og nu AutoBranchen Danmarks medlemsavis ’Ekstrasprøjten’,« siger administrerende direktør Jens Brendstrup. I den nye stilling skal Katja videreudvikle og strømline AutoBranchen Danmarks visuelle identitet, så den røde tråd i organisationens publikationer, markedsføringsmateriale, web-

Katja Pe­ tersen – ny kommuni­ kationskon­ sulent hos Au­ toBranchen Danmark.

side og anden kommunikation skærpes. Katja er bachelor i virksomhedskommunikation og erhvervsøkonomi fra Copenhagen Business School og uddannet Design Manager i grafisk design.


Nye medlemmer AutoBranchen Danmark V I D E N

T I L

F O R S K E L

Autoland, Henrik Jørgensen Automobiler v/Henrik Jørgensen, Ribevej 2 C, 8940 Randers SV Helsingør Biler af 2009 ApS, Rønnebær Alle 108, 3000 Helsingør H. Rasmussen Biler, v. Hans H. Rasmussen, Vestergade 12, 9460 Brovst Schou-Jensen Biler A/S, Tjelevej 40, 7400 Herning

Haderslev · Toftlund Autoværksted, 6520 Toftlund Midtjysk · Buus Auto, 7400 Herning Nordvestjysk · KH Automobiler, 6900 Skjern Odense · Juels Auto og Camp ApS, 5792 Årslev Sydsjælland · RM-Autotec, 4700 Næsted Vejle · Au2point, 7080 Børkop Viborg · Bjerringbro Bilcenter

SMH Biler ApS, Værkstedsvej 4, 4230 Skælskør Bilhuset MBM Slagelse A/S, Skovsøviadukten 4, 4200 Slagelse Mogens Møller Automobiler ApS, Håndværkervænget 7, 3400 Hillerød B3Biler A/S, Marienlyst 2, 8600 Silkeborg Egtvved Autoservice A/S, Vestergade 47, 6040 Egtved Max & Martin A/S, Pedersholmparken 12, 3600 Frederikssund

Jubilæum 50 års jubilæum · Hvingelbybiler – Fousing Autoværksted i/s, Klosterhedevej 36 i Struer, fejrer 50 års jubilæum fredag den 14. marts. Jubilæet festligholdes på dagen med en reception kl. 13.00-17.00 på virksomhedsadressen.

Til lykke! 70 år · Fhv. formand for SKAD og AIRC og tidligere medlem af Hammel byråd, Allan Gravgård Jensen, fylder 70 år tirsdag den 25. marts.

ikke r e g Ophu iler... b e l m a kun g

11 0 2 2 , 1 Spark 90 km 7

Der blev 151 kvalitets reservedele fra denne bil

Odder autodele ApS www.odder-autodele.dk

– opdateret hver dag

Ballevej 18 · 8300 Odder · Tlf.: 8654 2155 · 3670 8555

Købes Veterandele VW - Opel - Mercedes 50-60-70’erne - samt Hella, Bosch, SWF universaldele - og tilbehør, fx. kontakter, viskerblade, tændrør, lygter, mv. Har du et restparti fra gamle dage, ring da på tlf. 8139 7439 Alt har interesse!

autobranchen.info | 02 | 2014

29


BAROM E TR E T

Forsikringsselskaberne forlanger store rabatter for at indgå et samarbejde. Samtidig tjener forsikringsselskaberne stadig mange penge på bilforsikringerne.

Forsikringsbranchen skummer fløden Af Kim Høegh, AutoBranchen Danmark Konceptet fordelsværksteder har de seneste år vundet indpas blandt landets forsikringsselskaber. Forsikringsselskaberne sælger konceptet som en win-win for både dem selv og værkstederne. Sandheden er dog, at visse forsikringsselskaber bruger fordelsaftalerne til at presse værkstederne til at indgå aftaler, hvor værkstederne oplever, at indtjeningen ikke hænger sammen med omsætningen. Hvis værkstederne ikke er villige til at blive fordelsværksted, vil forsikringsselskaberne ikke bruge det pågældende værksted. Værkstederne bliver dermed spillet ud mod hinanden. AutoBranchen Danmark har i flere år arbejdet på, at der kommer mere fokus på kvalitet i skadesarbejdet, så alt ikke handler om prisen, når der skal udvælges fordelsværksteder. Det er der nogle forsikringsselskaber, der har taget til sig. Der er dog stadig selskaber, hvor prisen vægtes højere end kvaliteten. Større kløft Det har resulteret, i at forskellen mellem det, forsikringsselskaberne udbetaler til værkstederne for at reparere skader, og det, de får ind i præmieindtægter, fortsat stiger. Siden 2010 er forsikringsselskabernes skadeudgifter til biler faldet med næsten en mia. kroner svarende til 12,5 procent. Noget af

Forsikrings­ branchens indtjening. Kilde: Forsikring & Pension.

forklaringen er, at antallet af skader er faldet med seks procent i forhold til 2010. Men den primære årsag til forsikringsselskabernes faldende skadesudgifter er, at forsikringsselskaberne presser værkstederne til lavere priser. Det er gået så vidt, at visse værksteder er villige til at tilbyde så høje rabatter, at de på kort sigt taber penge på samarbejdet med forsikringsselskabet. De håber så at kunne forhandle sig til bedre forhold på sigt. Figuren viser, at forsikringsselskaberne har skåret ned på deres administrative omkostninger, hvilket er medvirkende til forsikringsselskabernes stigende indtjening. Men den væsentligste forklaring bag den stigende indtjening er, at bruttoerstatningsprocenten er faldet. Sammenlignet med 1998 er bruttoerstatningsprocenten faldet med 21 procentpoint, mens bruttoomkostningsprocenten kun er faldet med 10 procentpoint. Bruttoerstatningsprocent viser forsikringsselskabernes skadeudgifter i forhold til præmieindtægterne, mens bruttoomkostningsprocent viser de administrative omkostninger i procent af forsikringspræmien. Summen af bruttoerstatningsprocent og bruttoomkostningsprocent giver Combined ratio. Hvis Combined ratio er under 100, er forsikringsselskabernes præmieindtægter højere end deres udbetalinger. Det betyder, at forsikringsselskaberne har haft en positiv indtjening siden 2003.

100 80 60 40 20 0

07

20

Combined ratio

30

autobranchen.info | 02 | 2014

08

20

09

20

10

20

Bruttoerstatningsprocent

11

20

12

20

Bruttoomkostningsprocent


BAROM E TR E T

Bilsalget drives frem af rekordlave priser Nybilsalget siger ikke længere så meget om samfundskonjunkturerne og forbrugertilliden. I samme måned endte bilsalget overraskende højt på 16.243 nye personbiler, det højeste bilsalg i januar nogensinde. Det er oplagt at konkludere, at det høje bilsalg skyldes en stigning i forbrugertilliden. Stigningen i bilsalget skyldes dog i langt højere grad de rekordlave priser på mikrobilerne. De lave priser har ført til, at salget af mikrobilerne igen er stigende. De sidste måneder af 2013 var mikrobilernes markedsandel ellers faldende. Sammenlignet med december er mikrobilernes markedsandel steget med 4 procent.

Af Kim Høegh, AutoBranchen Danmark Forbrugerforventninger har tidligere været en god indikator for bilsalgstallet, da udviklingen i bilsalget og det private forbrug har været tæt forbundet. Men hvis man sammenligner bilsalget med forbrugerforventningerne i 2013, er der ingen klar sammenhæng mellem antallet af solgte biler og forbrugerforventninger. De seneste tre år har bilsalget ligget på et meget højt niveau på trods af en negativ forbrugertillidsindikator. I juni 2013 steg indikatoren og var positiv for første gang i lang tid, men antallet af solgte biler ændrede sig ikke markant af det. Det gjorde sammensætningen af bilsalget dog.

Næsten ”tvunget” Hvis fabrikkerne fortsat vælger at holde priserne på mikrobilerne nede, forventer AutoBranchen Danmark, at bilsalget vil fortsætte i samme høje tempo. Priserne på de helt små biler ligger på et niveau, hvor forbrugerne næsten er tvunget til at købe den slags biler. Hvis priskrigen ender, vil man forvente et faldende bilsalg, og at den stigende forbrugertillid igen medfører en stigende efterspørgsel efter større biler.

Større tillid – større biler De sidste fem måneder af 2013 steg både forbrugertilliden og efterspørgslen efter større biler. I januar 2014 var forbrugertillidsindikatoren 6,3, hvilket er det højeste, siden krisen satte ind.

Forbruger­ tillidsindika­ toren. Kilde: Danmarks Statistik.

8 6 4 2 0 -2 -4 -6 -8 -10

9

6

3

10

1 20

10

1 20

10

1 20

3

2

11

1 20

20

1 20

2

9

6

20

1 20

20

1 20

21

1 20

30

1 20

2

9

6

3

30

1 20

30

1 20

31

1 20

autobranchen.info | 02 | 2014

31


KNOW-HOW

Garantiskade

Stenslag Forsikringsskade

? ?

VI KAN GIVE SVARET!

Det kræver særlig kompetence at afgøre, hvorvidt der er tale om et zinkopkog eller et stenslag når vi taler lakskader! Vi har den rette viden - så træk på vores kompetence i LAK & KNOW-HOW® - så er du hurtigt videre!

Med mere end 100 medlemmer fordelt over hele landet er LAK & KNOWHOW® netværket Danmarks største. Vi er din lokale autolakerer. Læs mere på netværkets hjemmeside, www.lakogknow-how.dk, eller kontakt netværkets koordinator, Baden-Jensen A/S.

Al henvendelse til: I/S autobranchen, Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup. Tlf: 3331 4555, fai@fai.dk

Kender du årsagen til en lakskade, når du ser den?

Zinkopkog

Sorteret Magasinpost ID-nr 42434

&

PP

LAK

POST DANMARK

KVALITET TIL TIDEN


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.