AUTObranchen 02 2016 by PadePublishing

AUTO BRANCHEN

DBFU vælger Dansk Erhverv · Jeppe blev Danmarks næstbedste · Verdens dyreste kilometer? ·

05 08 12

FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET · MAR 2016

EN HISTORIE OM LIDENSKAB

Spar op til

40%

på afbalanceringsklodser med SmartWeightteknologien

Perfekt første gang – hver gang Hos Würth Danmark forhandler vi markedets eneste afbalanceringsmaskine med trykrulle, der simulerer vejtryk. Hunter Roadforce Touch diagnosticerer det enkelte dæk, fælg og hjul, så opgaven altid bliver lavet rigtigt første gang. Hunter Roadforce Touch handler med andre ord om meget andet end afbalancering. Det er en investering i at kunne tilbyde dine kunder markedets bedste løsning, undgå reklamationer

og undgå arbejde på problemhjul, du alligevel ender med at kassere – og samtidig opnå en besparelse på op til 40 % på afbalanceringsklodser.

Prøv Hunter Roadforce Touch i vores showroom og oplev forskellen. Kontakt Würth Danmark på 79 32 32 32.

Würth Danmark A/S · Montagevej 6 · 6000 Kolding · Tlf. 79 32 32 32 · wuerth.dk

DET MENER BRANCHEN · En nylig tvist om adgangen til at sælge data fra biler understreger betydningen af, at der nu rettes politisk opmærksomhed mod den såkaldt forbundne bil.

SKOLE EKSEMPEL For en lille måned siden opstod en strid, om en aktør i autobranchen ville forbryde sig mod persondataloven ved at udnytte eller videresælge data fra bilens OBD-stik. Visionen skulle være den at give bilejerne større indsigt i deres eget køretøj og sætte dem i stand til at træffe et friere valg, når det gælder service og vedligeholdelse af deres bil. Hvorvidt den pågældende aktør forsætligt eller uforsætligt ville overtræde nogen lovgivning, skal der ikke tages stilling til her. Men tilskikkelsen er et skoleeksempel på den type udfordringer, vi som fagfolk og forbrugere allerede står med og kommer til at stå med i de kommende år: Hvem er den retmæssige ejer af de data, ens bil genererer? Hvem kan i øvrigt skaffe sig adgang til dem? Kan de låses – af hvem og med hvilket formål? Leder og professor på Institut for IT-Ledelse på CBS – i sin tid Handelshøjskolen i København – Jan Damsgaard ser i dagbladet Børsen en velkommen mulighed for, at bilejeren bliver i stand til at diagnosticere sin egen bil og sammenligne den med andre biler: Det er en del af hele bevægelsen mod internettet og big data, lyder det. Vejen er OBD-stikket, som eksempelvis ens mobiltelefon via en OBD-læser kan trække data fra via et SIM-kort. Allerede i dag kan forbrugerne for få kroner erhverve sig en OBD-læser. Indtil videre er det begrænset, hvad læseren kan hente af data, men herved bliver det forventeligt ikke.

DANSK AUTOGLAS

DANSK AUTOGENBRUG

Den voksende lagring af sta- Lad derfor den aktuelle sag dig flere data er således et tveæg- – uden der herfra skal tages get sværd. På den ene side kan stilling til dens substans – det afgjort være til gavn for for- være endnu et skridt på vejen brugeren og den uafhængige del til, at vore politikere tager af autobranchens eftermarked, stilling til begrebet: Den hvis forbrugeren selv kan få ad- forbundne bil. gang til bilens data – om end naturligvis uden at skulle betale for disse hos tredjemand. Udviklingen skulle dog i parentes bemærket nødig føre til, at ukyndige bilejere griber ind i bilernes avancerede elektronik til fare for bilens funktion, miljøet eller bilens sikkerhed. Mulig adgang til OBD-stikket kan også friste svage sjæle til at hacke sig ind i bilen og deaktivere startspærren På den anden side ligger der – som tidligere fremhævet – en naturlig fristelse for bilfabrikanterne i nøje at styre denne dataadgang og forbeholde denne for udvalgte værksteder. Lad derfor den aktuelle sag – uden der herfra skal tages stilling til dens substans – være endnu et skridt på vejen til, at vore politikere tager stilling til begrebet: Den forbundne bil.

DANSK BILBRANCHERÅD

AUTO BRANCHEN

DANSK BIL-FORHANDLER UNION

SAMMENSLUTNINGEN AF KØRETØJSOPBYGGERE OG AUTOOPRETTERE I DANMARK

INDHOLD

12. ÅRGANG 02/2016

Til DM i Skills i Fredericia

Verdens dyreste kilometer?

Bilkøberens verden har forandret sig

Foreningerne 05: DBFU vælger Dansk Erhverv Bilsalg 06: Bilkøberens verdensbillede har forandret sig Mesterskaber 08: Jeppe blev Danmarks næstbedste

FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF – Dansk Autoglas Gothersgade 160 · 1123 København K Tel 3313 6510 · www.glarmesterlauget.dk Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 3525 0560 · www.autogenbrug.dk Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.dbr.dk Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152 · 4220 Korsør Tel 3030 8478 · www.dbfu.dk Sammenslutningen af Køretøjsopbyggere og Autooprettere i Danmark Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk

Portræt: Et hus for lidenskaben

Marked 10: Tysk grosssist vinder sag mod Kia Autogenbrug 11: Øvelse gør mester Jura 12: Verdens dyreste kilometer? · 13: Forbehold reddede forhandler · 14: Nej til at spørge domstol om håndværkerregel

Teknologi 16: Vi må også selv være vågne Portræt 18: House of Passion Barometret 25 Leverandørregistret 26

AUTO BRANCHEN UDGIVER i/s autobranchen Kirkevej 1· 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk

TRYK Elbo Grafisk A/S

REDAKTION OG LAYOUT Adam Pade (ansvh) Kirkeleddet 544 · 3480 Fredensborg Tel 4848 1788 · Fax 4848 2922 post@adampade.dk · www.adampade.dk

ISSN 2445-8457

REDAKTIONSUDVALG Erik S. Rasmussen (DBR) · Robert Lau (Dansk Autoglas) · Børge Madsen (DAG) · Karl-Ove Pedersen (DBFU) · Thomas Krebs (SKAD) ANNONCER Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

ABONNEMENT Kr. 495,- + moms for 10 numre

NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 14. Redaktionen slutter onsdag den 16. marts TILSLUTTET

FORSIDEN: Automobilforhandler Johan Bendixen har i mere end 40 helliget hele sit professionelle liv til aristokratiske engelske biler. Læs portrættet side 18.

FORENINGERNE · Med 120 medlemmer er tiden inde til at styrke DBFU’s beredskab. Foreningen valgte Dansk Erhverv.

DBFU vælger Dansk Erhverv AF ADAM PADE

n enig bestyrelse i DBFU har besluttet at tegne medlemskab af Dansk Erhverv, og den 12. februar satte direktør Karl-Ove Pedersen og salgschef i Dansk Erhverv, Jesper Juul-Jensen, pennen på indmeldelsesblanketten. »DBFU er vokset meget de senere år, og vi har været nødt til at delegere mere og mere ud. Det har gjort det økonomisk interessant at tegne medlemskab af Dansk Erhverv, hvor vi både kan hente juridisk hjælp, få overvåget de lovområder, der gælder for vores branche, og få hjælp til at synliggøre vore branchepolitiske synspunkter,« siger Karl-Ove Pedersen. For Dansk Erhverv – med mere end 100 branchefællesskaber som medlemmer – er det første gang, man kan byde en autobrancheorganisation velkommen. Foreningsmedlemskab DBFU melder sig ind som forening, hvilket indebærer, at medlemsvirksomhederne ikke belastes hver især med yderligere et særskilt medlemskontingent. Men vælger man som medlem at melde sig ind, får man 25 procent i rabat på basismedlem-

skabet af Dansk Erhverv. Under alle omstændigheder bliver DBFU’s medlemmer fremover inviteret til de fyraftensmøder og kurser, som Dansk Erhverv tilbyder organisationens medlemmer – begivenheder, der som regel lægges både i København og i Aarhus. Kurserne handler eksempelvis om ny lovgivning af relevans for virksomhederne – og så er de ikke mindst tværfagligt netværksskabende. Desuden står det medlemmerne af DBFU frit for at tegne abonnement på Dansk Erhvervs elektroniske nyhedsbreve. Overkommeligt »Foreningsmedlemskabet betyder, at vores service ikke rækker til det enkelte medlem – vi hjælper foreningen. Det er det, der gør det overkommeligt også for mindre organisationer at melde sig ind,« fortæller Jesper Juul-Jensen, der tager imod to-tre nye medlemsorganisationer som året. Under mødet i den fornemme børsbygning på Slotsholmen i København deltog også markedschef Lotte Engbæk Larsen, der bliver DFBU’s link ind til Dansk Erhverv. DBFU tæller nu 120 medlemmer.

Direktør Karl-Ove Pedersen flankeret af salgschef Jesper Juul-Jensen og markedschef Lotte Engbæk Jensen foran Dansk Erhvervs karakteristiske domicil: Børsbygningen. Lotte Engbæk Jensen bliver DBFU’s link ind i Dansk Erhverv.

02 2016 • AUTOBRANCHEN

BILSALG · 65 procent af bilkøberne har besluttet sig for, hvad de vil have, inden de besøger en forhandler. Internettet og en travl, moderne livsstil har forandret vores måde at handle bil på, lød det blandt andet under Dansk Bilbrancheråds medlemsmøder i januar-februar.

ilinfo og Bilbasens samarbejdsaftale med Dansk Bilbrancheråd handler også om rabatter på annoncering, men vigtigere er muligheden for at hjælpe de værksteder i gang, der gerne vil sælge biler – eller sælge flere af dem. Det var en af pointerne, da Kristian Stæhr fra Ebay Motors gennemgik, hvad medlemmerne kan få ud af den nye alliance mellem bilhandelsportal og brancheforening under Dansk Bilbrancheråds tre medlemsmøder landet over i januar og februar. Desuden orienterede Palle Hjørringgaard om mulighederne i Accept Auto, ligesom forsikringsselskabet ProSam berettede om DBR Bilforsikring.

DIT ELEKTRONISKE SHOWROOM Der er nok at blive klog på for den uerfarne: For internettet og vore dages travle livsstil har betydet, at »bilkøberens verdensbillede har ændret sig«. Tidligere kunne familien bruge en weekend eller flere for at besøge forhandlere og prøve biler. Den tid er der ikke længere. Man har forberedt sig i de stille aftentimer foran computeren eller via sin smartphone – og så er man parat til at gå på markedet. Omkring 65 procent af bilkøberne har mere eller mindre besluttet sig for, hvad de går efter, når de besøger en forhandler, opgjorde Kristian Stæhr. Tendensen er stigende: Der bliver stadig flere og flere besøg på Ebays portaler via mobile enheder, men antallet af besøg fra PC’er falder ikke.

Derfor er ikke alene salgsportalen vigtig – læs: BilBasen med flere – men også din egen hjemmeside: Den er en forlængelse af forhandlerens showroom og skal give et dækkende, aktuelt billede af forretningen: Har du lige malet din bygning hvid, kan du ikke have et billede af et rødt bilhus på din hjemmeside! Byg den tryghed og de tilbud ind i hjemmesiden, som du gerne vil møde kunden med: Lige fra de holdninger, der ligger bag din forretning, til tilbud om forsikring og finansiering. Bilinfo danner rammen om den hele bilforretning: Her oprettes nye kunder, her styres administationen, annoncerne og lagret, her kan udskrives slutsedler, og man kan naturligvis bruge systemet til at følge op på kunderne. Bilsalg er også mersalg – eksempelvis af forsikring eller finansiering, og det var præcis, hvad de øvrige gæster på medlemsmøderne var specialiserede i:

DEN FRIE BRANCHES TANDHJUL Palle Hjørringgaard betegnede Accept Auto, som han er direktør for, som det tandhjul, der binder den frie branche sammen. Siden 2009 har selskabet, der er ejet af værkstederne selv, tilbudt en vifte af finansierings- og leasingløsninger. Ethvert frit værksted kan benytte Accept Auto, og sælger man mere end 75 biler om året, bliver man en del af et egentligt forhandlersystem. Sælger man færre – endog langt færre – kan man tilgå Accept Auto via Dansk Bilbrancheråds intranet. Systemet gør det muligt at udskrive prisskilte og snart også både slutsedler og køresedler. – Og hvorfor ikke lægge et

Bilkøberens verdensbillede har forandret sig AF ADAM PADE

AUTOBRANCHEN • 02 2016

Blandt aftenens gæster i Sorø: Øverst fra venstre Patrick Gam og Robin Gam, ProSam, nederst fra venstre Kristian Stæhr, BilInfo, og Palle Hjørringgaard fra Accept Auto.

finansieringstilbud på den næste bil i lånebilen, når kundens bil alligevel er til service? Accept Auto hjælper også med finansiel leasing og leasing af erhvervsbiler. Selv ikke den største flådeejer behøver at gå til en mærkeforhandler. Værkstederne kan også selv lease deres kundebiler gennem Accept Auto. Det betyder mindre belastning af likviditeten og hele tiden adgang til nyere biler.

”HONORAR” FOR TOTALSKADER Ud over finansiering er der mulighed for at tegne forsikring for kunden, og her er Dansk Bilbrancheråd for nylig barslet med et konkurrencedygtigt forsikringstilbud. Herom berettede Søren Voigt, Patrick Gam og Robin Gam, der repræsenterer ProSam; det selskab, der varetager forsikringsydelsen over for kunden. Ud over at være et godt tilbud til kunden ligger der i forsikringstilbuddet, at værkstederne honoreres med yderligere 10 procent oven i den normale timeløn ved kundereparationer, og der følger også et ”honorar”, hver gang et værksted takserer en bil, og den måtte vise sig at være totalskadet. DBR Bilforsikring består af en meget enkel grundpakke, men for en beskeden merpris kan for-

sikringen udbygges med et modul, der indeholder vejhjælp i Europa, mindre selvrisiko ved udskiftning af frontrude og så fremdeles. Forsikringspræmierne beregnes alle på baggrund af nybilspriser – også når kunden køber en brugt bil – og det vakte undren blandt nogle medlemmer. Men baggrunden er ønsket om at gøre præmieberegningen så enkel og gennemskuelig som mulig, understregede Søren Voigt, der har den daglige kontakt med Dansk Bilbrancheråds medlemmer.

SKAL SELV MARKEDSFØRE Til gengæld for de lave priser påhviler det værkstederne selv at markedsføre forsikringen – der står altså ikke noget dyrt markedsføringsapparat bagved. Men værkstederne kan rekvirere en startpakke og komme vel i gang, herunder med flyers, der i sagens natur kan efterlades alle steder – også i biler, der lige har været til service. »Værkstederne er omdrejningspunktet,« understregede Robin Gam. Op imod 150 medlemmer deltog i de tre medlemsmøder, der fandt sted i Fredericia, Skørping og Sorø.

02 2016 • AUTOBRANCHEN

MESTERSKABER · Der var spænding til det sidste under personvognsmekanikernes konkurrence under DM i Skills. Ny konkurrenceform gjorde det muligt for enhver at følge slagets gang.

DM i Skills bider sig fast Konkurrencer, udstillingsstande og kendisser – danmarksmesterskaberne i håndværk bare vokser og vokser.

»Det er imponerende, at det er lykkedes jer at opbygge et så stort arrangement på så få år!« Det var en begejstret statsminister Lars Løkke Rasmussen, der på sidstedagen under årets danmarksmesterskaber i håndværk i Fredericia kunne ønske de mere end 300 skills-deltagere til lykke – hvad enten det var med en vindermedalje eller med blot den sejr, det var at have kvalificeret sig til mesterskaberne. Mere end 60.000 besøgende havde i dagene 4.-6. februar fundet vej til messehallerne i Fredericia, hvor i alt 36 fag enten dystede i eller demonstrerede deres respektive fag; et besøgstal, der overgik de flestes forventninger. »Man bliver simpelt hen i så godt humør af at være her,« lød det spontant fra statsministeren, der understregede betydningen af DM i Skills: »Det er jer, vi skal leve af!« lød det. Blandt konkurrencefagene var autobranchen på ny repræsenteret af automekanikerne – i alt seks deltagere – alt imens autolakererne og karrosserifaget optrådte som demonstrationsfag med Teknisk Skole Silkeborg som de drivende kræfter. Ud over de mange konkurrence- og demonstrationsstande kunne folkeskoleeleverne se, prøve og mærke et fag, besøge adskillige skoler og uddannelsessteder med egne stande, og endelig havde et antal 8.- og 9. klasser kvalificeret sig til årets Skills Stafet efter lokale konkurrencer landet over. Sideløbende med de mange udstillingsindslag var guidede ture, præsentationer fra elever, der er i gang med deres karriere, og ikke mindst var mesterskaberne værter ved en forældreaften. Mesterskaberne blev indledt torsdag efter en lidt tumultarisk start: En brand på Fredericia Havn skabte trafikkaos, og åbningen af arrangementet måtte udskydes med en times tid. For åbningen stod i øvrigt undervisningsminister Ellen Trane Nørby. DM i Skills rykker i 2017 til Gigantium i Aalborg.

AUTOBRANCHEN • 02 2016

Jeppe blev Danmarks næstbedste AF ADAM PADE

Tidlig lørdag morgen: En stolt Jeppe Thrige Jørgensen, Skave Autoværksted, er gået sejrrigt ud af anden semifinale på personvognsmekanikernes konkurrencestand under danmarksmesterskabet i håndværk i Fredericia. »Jeg havde aldrig hørt om Skills, men blev da stolt, da skolen, UCC i Holstebro, udvalgte mig til at deltage i regionsmesterskaberne i Aalborg,« fortæller Jeppe (20), der er færdigudlært som automekaniker om bare få måneder. Sejren ved regionsmesterskaberne kvalificerede ham til at deltage i årets DM i Skills.

TÆNKER LOGISK »Jeg ser ikke mig selv som kon kur rencemenneske, men jeg er nok god til at lukke alt andet ude, og så er jeg logisk tænkende,« forklarer Jeppe som en af

grundene til, at han åbenbart er god til at deltage i konkurrencer. Hertil kommer en god hukommelse, mener han selv. Jeppes far driver en maskinstation med både en rustbeskyttelsesafdeling og en Shelltank. Det har givet god mulighed for at få den bredest tænkelige indgang til faget. Automekanikerne havde i år ændret konkurrencen, så opgaverne blev afgjort i etaper – på tid. Ifølge dommer Bo Krogsaa er det en langt mere publikumsvenlig måde at præsentere konkurrencen på, fordi alle kan forstå det, når det drejer sig om at blive først færdig: »Og det har vist sig at fungere rigtig godt.« Konkurrenceopgaverne omfattede først en times fejlsøgning og en times udmåling, derpå fulgte maks en time til et tandremsskift, og derpå var der højst to timer til at klare et serviceeftersyn.

Se, hvad vi kan!

Den fjerde opgave var en undervognsopgave. Konkurrencedeltagerne kan højst opnå 80 points.

HVEM KU’ STARTE FØRST? Spændingen samlede sig selvsagt om sidste finale, hvor dommerne havde indbygget en forholdsvis kompliceret fejl: Et ledningsbrud. Her gjaldt det for de to tilbageblevne finaledeltagere simpelt hen om at finde fejlen og få bilen startet først. Finalen blev vundet af Sander Stensgaard Kristensen (20) fra Ford-forhandler Pedersen & Nielsen. Han kunne dermed kalde sig danmarksmester. Ud over Skave Autoværksted var Dansk Bilbrancheråd repræsenteret med Kasper Karlsen fra Jan Lund Biler i Aarup.

Næsten som en skulptur tronede et nøgent Toyota-karrosseri over Teknisk Skole Silkeborgs demonstrationsstand, alt imens faglærerne Lars Frimodt Sørensen og Peder Vestergaard og elev Thit Bjørn gjorde reklame for deres fag. Karrosserifaget er endnu for kostbart til at indlemme som egentligt konkurrencefag under DM i Skills, men det er ikke til hinder for at vise nogle af de discipliner, der indgår i faget. »Vi demonstrerer lidt gamle og lidt nyere teknikker. Jeg har banket en skærm ud, og så demonstrerer vi 3D-udmåling,« fortæller Lars Frimodt Sørensen.

MANGLER LÆRLINGE Der er rigelig grund til at gøre opmærksom på faget, for karrosseriom rådet mangler simpelt hen elever. I år ventes således kun uddannet i alt 35 elever fra de to skoler, der udbyder uddannelsen. Det er ud over Teknisk Skole Silkeborg TEC i hovedstadsområdet. »Måske tror mange, at faget er ved

at blive overtaget Lærling Thit Bjørn, af automekaniBMW i Herning, kerne, og derfor var med til at tænker man ikke profilere sit fag – karrosseri,« vurkarrosserifaget – derer Lars Friunder årets DM i modt Sørensen. Skills. Thit Bjørn er til daglig i lære hos BMW i Herning, og hun kan skrive under på, at det ikke er tilfældet.

GLAD FOR BILER OG MENNESKER »Jeg har altid været glad for biler, og da jeg blev tilbudt en læreplads, som der jo ikke er alt for mange af, sprang jeg til,« fortæller hun, hvilket hun afgjort ikke har fortrudt. Når hun medvirker i på standen i Fredericia skyldes både glæde ved faget og ved at tale med mennesker. Og dem var der altså mere end 60.000 af under årets DM i Skills. Billedet: Fra venstre faglærer Lars Frimodt Sørensen, lærling Thit Bjørn og faglærer Peder Vestergaard.

02 2016 • AUTOBRANCHEN

MARKED · Der er ingen vej udenom: Bilfabrikanterne skal stille data om reservedele til rådighed for de frie værksteder, fastslår ny tysk landsretsdom.

At bestille den rigtige reservedel til en bil er for de fleste værksteder en udfordring. Godt nok kan man slå bilen op under registreringsnummeret i grossistens system, men her kan det ske, at der er flere valg, som gør det svært at vælge den korrekte del, der svarer til den defekte del i bilen. Derfor kan man tale om et ”Prøve-og-Fejl”-princip, når delen skal bestilles. Bilforhandleren har direkte adgang til fabrikkens database, hvor indtastning af stelnummeret straks giver oplysning om den korrekte del. Desværre har et frit værksted ikke adgang til samme database og må prøve sig frem. Den 21. januar 2016 blev der afsagt en dom i landsretten i Frankfurt, hvor autogrossisten Autoteile-Handel e.V. førte sag mod Kia. Kia tabte sagen, og dommen udtaler klart, at en bilproducent skal stille data elektronisk til rådighed for at oplyse om den korrekte del, der skal anvendes.

EU-DIREKTIVET IKKE TIL AT MISFORSTÅ Allerede siden 2. juli 2007 skulle data være til rådighed i elektronisk form, som det er nedfældet i EU-direktiv 715/2007. Direktivet kræver ikke kun oplysninger i forhold til EURO-normen, men også information om, hvordan adgang til data om service- og reparationsinformation for biler skal ske. Direktivet foreskriver, at en uafhængig (fri) reparatør over internettet i et standardiseret format skal kunne få tilgang til service- og reparationsinformation. Det er videre anført, at der ikke må diskrimineres mellem et frit værksted og en mærkeforhandler. Retsagen havde som grundlag, at en fri autoleverandør ikke havde tilgang til den korrekte oplysning, baseret på bilens stelnummer, der kunne sik-

re levering af den korrekte del. I klartekst betyder det, at der gennem bilproducenternes systemer kan findes frem til de dyrere originale dele, som et frit værksted kan købe, men man kan ikke benytte samme system til at finde frem til billigere, alternative dele. Dermed forhindrer man kunden i at få mere konkurrencedygtige priser.

ETABLERER MONOPOL PÅ DATA Den tyske grossistforening GVA mener, at man dermed har etableret et datamonopol, der direkte påvirker konkurrencen på en negativ måde. ADAC mener, at denne praksis gør det svært for frie værksteder. Derfor skal omkostninger, der opstår gennem en besværliggørelse af reservedelsbestilling, fordeles på alle parter, hvilket gør det svært at konkurrere frit. GVA mener, at dommen ved Landsretten i Frankfurt har en stor effekt på verdensplan og en stor signaleffekt for hele det europæiske reservedelsmarked. KIA kan anke dommen, hvilket nu skal afventes om sker. I SKAD ser vi denne dom som en spændende udvikling. I vores internationale forening AIRC har vi løbende emnet om adgang til data og information oppe ved møder. Det viser sig gang på gang, at lobbyarbejdet fra bilproducenternes side er stort i Bruxelles. Dog gælder det om ikke at give op. Kampen for de frie værksteders rettigheder er hård og skal kæmpes på EU-niveau for at sikre de frie værksteders rettigheder. Kilde: Motor-Talk

GROSSIST

AF THOMAS KREBS, SKAD

Tysk vinder sag mod KIA 10

AUTOBRANCHEN • 02 2016

AUTOGENBRUG · Der skal tales med én tunge, når det gælder vurdering af brugte deles kvalitet, så vurderingen bliver ens fra gang til gang og fra autogenbruger til autogenbruger. Den eneste vej frem er at øve sig.

AF ADAM PADE

Øvelse gør

MESTER Tre lærere og 10 kursister. Masser af karrosseridele, lygter med videre. Og en hel dag revet ud af kalenderen. Sådan var rammerne, da brugere af samhandelsprogrammet NemDele havde sat hinanden stævne hos Suhrs Autogenbrug i København i starten af februar. Mødet havde dels til formål at introducere nye brugere til programmet, dels at øve kvalitet. Øvelsen gik på, at deltagerne hver især gav de foreliggende dele karakter ud fra det fælles kvalitetskodesystem, som det er beskrevet i de nylig offentliggjorte fælles retningslinjer for kvalitetsvurdering og derpå finde frem til, om deltagerne var kommet til samme resultat. Og det var de – så nogenlunde. »I ejerkredsen bag NemDele synes vi, de nye, fælles guideslines er et kæmpeskridt den rigtige vej, og det vil vi gerne bakke op om. Det går simpelt hen ikke, at vi ikke har en fælles opfattelse af, hvad en B2-del er, og at nogen føler sig utrygge ved at handle med os,« fastslår Ole Møller Andersen, Ørbæk Autogenbrug, der er en af ejerne bag NemDele. ”Lærere” var Archie Emholdt, Sjelle Autoophug, Morten Hansen, Knabstrup Autoophug, og Kjeld Jensen, Suhrs Autoophug. Dagen blev indledt med at gennemgå programmet, og så var dagen ellers helliget de brugte dele.

BLEV TIL NOGET AF EN FEST NemDele dannede allerede i fjor ram-

men om en sammenkomst, der alene havde fokus på kvalitet. Vært var Ole Andersen selv. »Vi havde regnet med mellem 25 og 30 deltagere, og så kunne vi da godt stå for lidt mad og drikke undervejs. Men vi blev næsten 80, så det blev noget af en fest!« fortæller Ole Andersen. At det kunne blive til så mange, skyldes, at det ikke alene er firmaejerne, der medvirker, men de medarbejdere, der til daglig står med demonteringen, klassificeringen, salget og forsendelsen af dele.

GENTAGER FÆLLES MØDE »Vi følger nu op med et yderligere stort, fælles møde i maj. Her tager vi et antal biler ind og kommer hele demonteringsog klassificeringsprocessen igennem, så det bliver så virkelighedsnært som muligt,« fortsætter Ole Andersen – der i år overlader værtskabet til Sjelle Autoophug. NemDele – der nu har 29 brugervirksomheder tilsluttet – arbejder netop i øjeblikket på at opbygge en web shop – med priser. »Vi tror på, at prisangivelser er med til at gøre det mere overskueligt at vælge mellem nye og brugte dele – også selv om der selvfølgelig bliver tale om forskellige priser fra del til del, alt afhængig af kvalitet og medlemmernes individuelle prissætning,« slår Ole Andersen fast. Glimt fra regionsmødet i Odense sidste efterår, da medlemmerne dystede med sig selv om at vurdere deles kvalitet.

02 2016 • AUTOBRANCHEN

JURA · Ny højesteretsdom fortæller på dramatisk vis historien om, hvor galt det kan gå, hvis man ikke overholder reglerne for brug af prøveplader.

Verdens dyreste kilometer?

AF ADAM PADE

20.000 kroner pr. kilometer. Så meget kostede det en mindre selvstændig at køre omkring 500 kilometer i en Ferrari Enzo på prøveplader. Den store sum fremkommer ved, at den bilglade entusiast først betalte cirka 4 millioner kroner for bilen, da han købte den i Tyskland og senere blev dømt til både at betale en registreringsafgift på 6,8 millioner kroner og en bøde på yderligere 3,4 millioner kroner. Dommen vedrørende registreringsafgiften er for nylig blevet stadfæstet af Højesteret – 10 år efter. Sagen er et ekstremt eksempel på, hvad der sker, når man lejer prøveskilte uden at være en autobranchevirksomhed, eller når man anvender prøveskilte ud over, hvad reglerne tillader. Dette sidste gælder også, hvis man driver virksomhed i autobranchen.

FALD IKKE FOR FRISTELSEN Det er statsautoriseret revisor Kaj Glochau, revisions- og rådgivningsfirmaet EY, der er blevet opmærksom på højesteretsdommen. Han betjener i det daglige adskillige virksomheder inden for autobranchen og interesserer sig desuden selv for hurtige biler. »Det kunne hænde, at nogle ind imellem føler sig fristet til lige at sætte prøveplader på en bil og køre i den, uden at formålet lever op til reglerne. Derfor er der god grund til at minde om reglerne, også selv om sagen her selvfølgelig er ekstrem,« noterer Kaj Glochau. Men overdrivelse fremmer forståelsen.

HISTORIEN BAG Historien er den, at den selvstændige lader bilen indregistrere i Tyskland i 2004 og tager den med hjem til Danmark året efter. Han bestiller et sæt

AUTOBRANCHEN • 02 2016

prøveskilte og anfører til Motorkontoret, at han er ”forhandler” og ”reparatør”. Pudsigt nok havde han kort forinden skiftet branchekode fra et håndværksfag i byggebranchen til ”Autoreparatørværksteder”. Den selvstændige kunne imidlertid ikke løfte bevisbyrden for at have drevet et værksted i sædvanligt omfang. Det har formentlig være udslagsgivende for bøden på de 3,4 millioner kroner. I løbet af året kører han mindst tre ture i bilen, der bevisligt intet har med formålet med prøveskiltene at gøre. Sammenlagt kører han i hvert fald 500 kilometer, og det er langt over den i øvrigt aldrig definerede bagatelgrænse, som Skat kunne se igennem fingre med. Selv om reglerne i mindre omfang er ændret siden, gjaldt det både dengang og endnu i dag, at faste prøveskilte kan udleveres til virksomheder, der beskæftiger sig professionelt med biler. Med prøveskiltene må der køres i bilen på offentlig vej, hvis formålet er prøvekørsel, demonstration, afhentning, udbringning, kørsel til syn eller flytning fra én forhandler til en anden. Man må hverken transportere gods eller personer.

SÅDAN SIGER LOVEN Til sit forsvar fremhævede den tiltalte og senere i den grad dømte, at han havde været berettiget til at køre med prøveskilte under de regler, der gjaldt i 2004, og at bilen slet ikke kunne opfylde kravene til godkendelse ved syn, for den var nemlig først og fremmest bygget til banekørsel. Dét forsvar gennemhullede Trafik- og Byggestyrelsen over for Højesteret. I dag er reglerne at finde i registreringsafgiftslovens § 76 og frem. Her skelnes der i øvrigt mellem prøveskilte – som denne sag drejer sig om – og prøvemærker. Prøvemærker kan udleveres efter samme regler som faste prøveskilte, men kan dog yderligere anvendes ved ”lejlighedsvis kørsel”, når det drejer sig om veteranbiler, eller kørsel til og under arrangerede motorløb. »Skat har med højesteretsdommen fået en principiel afgørelse for, hvornår en bil er taget i brug, og det er en afgørelse, Skat vil kunne bruge til at håndhæve reglerne,« fastslår Kaj Glochau, der hermed sender advarslen videre til den professionelle branche.

JURA · Et forbehold for, at tandremmen på en ældre bil muligvis ikke havde været skiftet, friholdt forhandler for ansvar, da det gik galt.

AF ADAM PADE

Er der den mindste mistanke om, at en fejl ved en brugt bil kan have været tilstede ved salgstidspunktet de første seks måneder, så falder det som altovervejende hovedregel tilbage på sælger. Han må pænt bøje sig for formodningsreglen og reparere fejlen, med mindre han kan bevise, at årsagen til fejlen ikke var tilstede i salgsøjeblikket. Men hvad nu, hvis sælger godt ved, at der kan være et problem med bilen og gør kunden omhyggeligt opmærksom på det? Falder det så stadig tilbage på sælger? Det spørgsmål fik Ankenævn for Biler lejlighed til at tage stilling til i en ankenævnssag, der netop er blevet afgjort. Og sælger – en forhandler, der er medlem af Dansk Bilbrancheråd – fik medhold.

TILFREDS ADVOKAT »Sagen er med til at definere grænsen for, hvornår en forbruger selv bliver ansvarlig og må bære udgiften til reparation. Derfor er det en vigtig afgørelse,« fremhæver en tilfreds advokat i Dansk Bilbrancheråd, Johanne Berner Hansen, der havde hjulpet sit medlem med sagen. En gang i fjor overdrog medlemmet nøglerne til en mere end 10 år gammel bil med mere end halvanden hundrede tusinde kilometer på tælleren til den nybagte bilejer – en bilejer, der tilmed havde haft en bilkyndig med sig til at vurdere bilen. I slutseddelen og i sin egen ”brugtbilattest” havde forhandleren anført, at han ikke vidste, hvornår og om tandremmen var blevet skiftet jævnfør servicehæftet. Allerede her burde alarmklokkerne have ringet hos forbrugeren – og da måske særlig hos den bilkyndige bekendt: En knækket tandrem er ikke at spøge med.

Forbehold i slutseddel reddede forhandler derne, og forbrugeren gik nu til FDM. Med FDM’s mellemkomst tegnedes konturerne af et forlig: Forhandler og forbruger kunne deles fifty-fifty om udgiften, der androg mellem 10.000 og 15.000 kroner. Men til trods for, at forliget var forhandlet på plads – med kun én enkelt lille forespørgsel fra kunden om opdelingen af fakturaen i to rater – havde forbrugeren på egen hånd fået bilen repareret et andet sted, og så var den forligsmulighed forspildt. Sagen endte derpå i Ankenævnet. Et flertal af Ankenævnets medlemmer holdt fast i, at forhandleren havde udvist fuld åbenhed om risikoen for, at tandremmen ikke var skiftet. Ifølge et mindretal havde forhandleren ikke taget tilstrækkelig tydeligt forbehold. »Formodningsreglen om, at en fejl opstået i løbet af de første seks måneder må have været tilstede ved salgstidspunktet, står jo stadig klippefast. Men i denne sag har forhandleren været helt åben om et helt konkret forhold, der kunne være kritisk. Dermed har han sin ryg fri,« noterer Johanne Berner Hansen.

KØRTE 6.000 KILOMETER Forbrugeren lod dog hånt om sagen og nåede at køre 6.000 kilometer i bilen over nogle måneder, inden tandremmen knækkede. Forhandleren afviste at skifte tandremmen og reparere følgeska-

’’

Et flertal af Ankenævnets medlemmer holdt fast i, at forhandleren havde udvist fuld åbenhed om risikoen for, at tandremmen ikke var skiftet.

02 2016 • AUTOBRANCHEN

til at spørge NEJ domstol om

AF ADAM PADE

håndværkerregel Det bliver ikke op til EU-Domstolen at afgøre, om Rigspolitiet og Justitsministeriet fortolker den såkaldte håndværkerregel for stramt – i hvert fald ikke foreløbig. Det konstaterer en ærgerlig advokat i Dansk Bilbrancheråd, Johanne Berner Hansen, der netop har modtaget en kendelse fra Roskilde Ret. Ifølge kendelsen er der så lidt tvivl om, at den danske fortolkning holder vand, at der ikke er nogen grund til at besvære Domstolen. Håndværkerreglen er reglen om, at virksomheder, der ikke lever af at udføre transporter, men som ind imellem har brug for at udføre en transport som led i deres primære erhverv, ikke behøver at have fartskrivere i deres biler. Reglen gælder for køretøjer under en samlet totalvægt på 7,5 tons. Reglen har været gældende siden 2007, men først gennem de allerseneste år har Politiet rettet opmærksomheden mod, hvad man mente var ulovlige transporter. Reglen er en undtagelsesregel nedfældet i køre- og hviletidsbestemmelserne.

SAGEN En medarbejder hos et medlem af Dansk Bilbrancheråd blev sidste sommer stoppet af Politiet, fordi medarbejderen transporterede en trailer mellem sin mesters to virksomhedsadresser. Sagen blev udvalgt som prøvesag og anlagt ved Byretten i Ros-

AUTOBRANCHEN • 02 2016

kilde. Undervejs kom Dansk Bilbrancheråd under vejrs med, at både EU-Kommissionen og de tyske myndigheder anerkendte, at reglen også kunne gælde virksomheder i autobranchen – og ikke alene den bygningshåndværker, der kører ud med materialer til en byggeplads. Men Rigspolitiet og Justitsministeriet holdt på deres. Den rigide fortolkning af EU-reglerne er til voldsom gene for hele autobranchen, fordi det er en naturlig ting at hente og bringe et køretøj i forbindelse med eksempelvis en reparation.

VILLE SPØRGE DOMSTOLEN Retsafgørelsen blev udsat på et ønske om at spørge EU-Domstolen, om håndværkerreglen også kunne omfatte autoreparatører. Til støtte for, at spørgsmålet var aldeles relevant, anførte Dansk Bilbrancheråd på vegne af sit medlem, at det godt nok er svært at se forskel på den virksomhed, der henter spærtræ og vinduer for at sætte dem i en bygning, og den automekaniker, der afhenter en bil, fordi den ikke selv kan køre, til reparation: Begge udfører de en transport, der er en forudsætning for at løse den bestilte opgave. Den stramme danske fortolkning skal tilmed holdes op imod omkostningerne for virksomhederne, der for autobranchens ved-

JURA · Dansk Bilbrancheråds medlem har foreløbig fået nej til at spørge EU-Domstolen, om Rigspolitiet overfortolker håndværkerreglen. Nu skal Landsretten tage stilling. Indtil da må vi finde os i fartskrivere.

kommende vil andrage måske op til 90 millioner kroner i udgifter til fartskrivere. Anklagemyndigheden mente på sin side, at det allerede er afklaret i EU-retspraksis, at transport af biler ikke kan være omfattet af håndværkerreglen.

ANKET TIL LANDSRETTEN Dansk Bilbrancheråd har nu på vegne af sit medlem anket Roskilde Rets afgørelse til Landsretten. Selv om en afgørelse måtte foreligge inden for et par måneder – og selv hvis Landsretten giver branchen medhold – er der stadig lang, lang tid til, at sagen kan afgøres endeligt, for først skal sagen altså forelægges EU-Domstolen. »Går sagen os imod i sidste ende, vil vi helt klart tage den op i regeringens nye implementeringsråd, hvor vi er repræsenteret af Håndværksrådet. Her er ikke alene tale om konkurrenceforvridende tolkning af lovgivningen, men også om både administrative byrder og unødvendigt store omkostninger,« siger Johanne Berner Hansen.

Lidt nyt skal der jo ske ... Selv om håndværkerreglen har været gældende helt siden 2007, er Politiet først begyndt at håndhæve reglerne inden for de senere år. »Vi har tidligere oplevet, hvordan regler, der er mere eller mindre ukendte af myndigheder og borgere, pludselig kommer i fokus. For et par år siden faldt man over en lovregel fra 1912 om, at der skulle være strøelse i køretø-

jer, der transporterer dyr, så der ikke flød urin ud på vejen. Det gav så anledning til et antal razziaer ved stævner med dyr,« nævner Johanne Berner Hansen som eksempel. Senest – og mere relevant for vores branche – er et kvikt hoved faldet over, at der ikke må placeres reklamer i midten af p-skiver. Det skal da nok kaste et par bøder af sig.

02 2016 • AUTOBRANCHEN

Alle har mest øje på de kommercielle muligheder, og det er da også alvorligt, hvis disse kommer ud af kontrol. Men den største fare ser jeg i, at de regler, som blev indført i 2001 med gruppefritagelsen – regler, der sikrede adgang til data og diagnose for den frie del af branchen – overhales både indenom og udenom. AF FRANK DONSLUND ELEKTRO PARTNER A/S

Den fri konkurrence er en god ting, og det ved embedsmænd og politikere i EU heldigvis godt. Det store spørgsmål er nu, om der er viden og vilje til at regulere de mange nye teknologier, der kan medvirke til at begrænse konkurrencen. Telematik er bare en af mange muligheder, som på en gang kan skabe en monopollignende situation, men samtidig også noget godt.

’’Man må håbe på, at fagblade og bilorganisationer med tiden vil gå mere op i en bils servicevenlighed og adgang til reparation end antallet af kopholdere, når de bedømmer nye bilmodeller.

AUTOBRANCHEN • 02 2016

HVIS EOBD LUKKES AF Siden 2001 har det standardiserede EOBD-stik hjulpet den frie del af reparationsbranchen i meget høj grad. Det, som ikke må ske er, at dette stik i fremtiden kun indeholder det, som EU satte som et minimum i 2001: At alt, hvad der ellers skal til for at reparere en bil, flyttes væk fra dette stik og bliver forbeholdt et telemetrimodul, som kun de originale forhandlere og bilfabrikken har adgang til. Denne udvikling har vi set på visse helt nye bilmodeller, og det skal blive interessant at se, hvad EU har tænkt at gøre ved det. Jeg ved, at den frie del af bilbranchen allerede har gjort opmærksom på denne bekymrende udvikling.

HERRE I EGET KØRETØJ Det er en alvorlig sag, hvis en bilejer ikke selv er herre i sit eget køretøj og kan bestemme, hvor den skal repareres, og det er en alvorlig sag, hvis de data, bilen lagrer, videreformidles, uden at bilejeren har

TEKNOLOGI · Reglerne om gruppefritagelsen fra 2001 kan blive overhalet indenom af telematik og den forbundne bil. Men den frie branche må også selv være vaks ved havelågen.

mulighed for at gøre indsigelse eller i det mindste acceptere det. Jeg er dog overbevist om, at der nok skal komme regler for dén trafik, og det er godt at se, at bilbranchens og bilejernes organisationer nu har fået øje for disse forhold. Det er fint at bringe “skrækscenarier” frem i lyset for at vise, hvor galt det kan gå, hvis der ikke laves regler. Der bør laves regler hurtigst muligt og ikke mindst regler for, hvad konsekvensen skal være, når nogen bliver for smarte. Det må ikke kunne betale sig at snyde!

hjælpe forbrugerne med at træffe et mere kvalificeret bilvalg i lyset af den nye teknologi. Det ville samtidig indebære et større fokus på bilens fremtidige driftsomkostninger, hvilket ikke mindst vil være relevant for bilens anden eller tredje ejer. Mon ikke en sådan synliggørelse af begrænsninger og omkostninger vil medvirke til at regulere markedet til forbrugernes fordel? Læs også AUTObranchens leder side 3!

MÅ FØLGE MED I TIMEN Men! Det er også i høj grad op til den frie branche selv at følge med i timen. De virksomheder, som leverer teknologi til OE for telemetri, er ofte også leverandører til den frie del af branchen. Derfor åbner den nye teknologi også for muligheder for den frie branche; muligheder, der selvfølgelig skal regulers på helt den samme måde som hos de originale. Målet er jo at sikre bilejerne et frit valg – såvel af værksted som af til- eller fravalg af telemetri og datalagring. Ganske på samme måde, som man kan vælge at til- eller frakoble start/stopsystemet på sin moderne bil. Ellers må branchen jo give igen ved at gøre potentielle bilkøbere opmærksom på, at hvis de køber sådan en bil, så kan den for det meste kun repareres hos en original forhandler. Dybest set er det jo os som bilkøbere, der bejles til tidlig og sent. Det vil forhåbentlig også blive en del af beslutningsgrundlaget ved køb af ny bil.

TESTRAPPORT OM TILGÆNGELIGHED? Personligt kunne jeg aldrig drømme om at købe en bil, der ikke kunne repareres på et frit værksted, enten fordi dens teknologi er for kompliceret, eller fordi dens diagnosesystem er for lukket, eller fordi fabrikken forsøger at skabe monopol, for eksempel ved at sælge ”mine data”, så jeg får uvelkomne og uvedkomne tilbud på alt og ingenting. Man må håbe på, at fagblade og bilorganisationer med tiden vil gå mere op i en bils servicevenlighed og adgang til reparation end antallet af kopholdere, når de bedømmer nye bilmodeller. Kunne man eksempelvis forestille sig en testrapport, der kunne afsløre, om den pågældende bil kun lader sig servicere på bestemte værksteder? Og som kunne afdække, at det tager halvanden værkstedstime at skifte en forlygtepære – hvilket i øvrigt er meningsløst? Der kunne måske tilmed ligge en forretningsmodel i at

’’Ellers må branchen jo give igen ved at gøre potentielle bilkøbere opmærksom på, at hvis de køber sådan en bil, så kan den for det meste kun repareres hos en original forhandler.

LØN MED ET MENNESKELIGT ANSIGT

SPAR TID OG PENGE

Du får gratis personlig support og et enkelt lønsystem, der giver dig tid til at fokusere på din forretning i hverdagen.

NEM LØN OG GRATIS SUPPORT:

PROLOEN.DK/SERVICES

02 2016 • AUTOBRANCHEN

HOUSE OF PASSION

AF ADAM PADE

AUTOBRANCHEN • 02 2016

PORTRÆT · ”Passion” – engelsk for lidenskab – er selve fundamentet under Jaguar House A/S i St. Rørbæk ved Frederikssund. Et portræt.

or nogle er en bil en simpel handelsvare. Om den er af det ene eller det andet mærke, europæisk eller japansk, premiummærke eller ej, er mindre afgørende. Den er en bil. Den kan sælges. Den er en levevej. For andre forholder det sig en kende anderledes. Her er forretningen – ja, en stor del af livet – viet et bestemt bilmærke. I en sådan forretning står der nok biler. Men det, der bliver rakt over disken, er lidenskab; et stykke kultur, der skal ud på vejene og leve.

– eller rettere: Jaguar – og havde han ikke ladet sig lokke til den pulserende storby København, havde han formentlig i dag passet et sundt og udbytterigt landbrug – dér nede på Falster. Som det var skik på landet dengang, forlod han tidligt skolen og kom ud at tjene som 16-årig. Men storbyen lokkede. I København fristede først en tilværelse som specialarbejder hos General Motors i Aldersrogade, men Johan Bendixen kunne fornemme besiddelsen af et sælgergen, der skulle prøves af. Det blev i første

Vi befinder os i St. Rørbæk, en landsby få kilometer fra Frederikssund. Her er ikke plads til storagtighed, nålestribede sælgere eller café latte-maskiner. Men lidenskaben – dén er der plads til. Johan Bendixen er landmandssøn fra Nordfalster. Havde han ikke næret en vis interesse for biler

omgang til fejemaskiner til stat, amt og kommune. Hjul var der dog under.

DEN FØRSTE HANDEL Således – som sælger, nygift og nybagt boligejer – faldt han over en Jaguar Mark II, der blev solgt

02 2016 • AUTOBRANCHEN

fra landsretssagfører Bøghs konkursbo – Bellevue Strandhotel – i 1971. Oh vé, om den kom i de forkerte hænder! Den uhyrlige sum af 13.500 kroner blev tilvejebragt med midler fra børnenes sparebøsse og et lån fra svigerfar. Et brændende ønske var opfyldt, men over ejer glæden vandt fornuften: Hvad skulle en ung, nygift parcelist med en Jaguar? Johan Bendixen satte bilen til salg for den kostelige sum af 24.800 kroner, og vips! var den solgt. Dermed var der både råd til at honorere svigerfars lån – og til at sætte penge i et andet eksemplar. En annonce i avisen – ”Jaguar købes kontant af privat” – resulterede i en strøm af henvendelser ikke mindst fra forhandlere, for allerede da var kvaliteten så småt begyndt at svigte. Det anfægtede ikke Johan Bendixen – og tilsyneladende heller mange nye, glade ejere. Selv daterer han grundlæggelsen af sin virksomhed til 1971. Forretningen voksede ud af garagen i parcelhuset og blev flyttet til Vinkelvej 20 i Frederikssund. Eneste milepæl af den art siden var overtagelsen af en tankstation lige ved siden af villaen i St. Rørbæk og den deraf følgende investering i et fornemt bilhus med tilhørende værksted. Det var i 1986, da Poul Schlüter gennnemførte sin Kartoffelkur; en rigtig dårlig kombination.

MINUSTIDEN Den økonomiske minustid – som også 70’ernes to oliekriser var årsag til – skabte desto større vækst i et gryende klassikermiljø; den danske Jaguar Klub stiftedes således i 1975. Dermed kom Johan Bendixen A/S i realiteten til at stå på to ben: Indkøb og salg af de rigtige, ikke helt nye biler – og parallelimport og salg af nye og nyere biler. Det gjaldt ikke mindst under Kartoffelkuren, da salget af direktionsvogne gik i stå. Johan Bendixen kan godt skrue (hvilket han ikke vil), men han er ikke mekaniker. Han er købmand, men ikke handelsuddannet. Til gengæld har han et godt mundtøj; han behersker sproget (for eksempel er »gode argumenter kun noget værd, når de bliver brugt!« som et af de lune bonmots’er lyder), og sproget skal man være varsom med, har han erfaret; man kan hurtigt lyde mere kategorisk end hensigten var. Men det kan give penge; Johan Bendixen har således som vikar undervist sælgere på TACkurser.

KAN SIN HISTORIE

Johan Bendixens seneste nyerhvervelse – en Bentley Continental Convertible Coach Build, 1991, udført af H.J. Mulliner Park Ward – i farven King of Denmark. Bilen blev bestilt til Kongehuset, men blev af ukendte årsager aldrig leveret. Ifølge Johan Bendixen selv forudsætter det kvalificeret historisk viden at kunne identificere – og dermed erhverve – sjældne køretøjer.

AUTOBRANCHEN • 02 2016

Ud over mundtøjet er en af hans vigtigste kvalifikationer – lader det til – hans omfattende, præcise viden om sine køretøjer: »Jeg kan min historie!« fastslår han. »Det skal man kunne.« Og så er han helt med på det med kundeoplevelsen: Ét er at tage pænt og professionelt imod kunden. Et andet er kravet om, at bilerne skal fremstå kompromisløst perfekt.

»Jaguar kan noget, ingen andre biler kan. Jaguar har været først med flere nye teknologier, og den har flere gange vundet prisen som verdens bedst kørende bil. Den er gudesmuk. Den skaber atmosfære omkring sig. Den har en udstråling som ingen anden,« siger Johan Bendixen, forhandler af nye, nyere og klassiske Jaguarer siden 1971.

Bendixen ansatte snart sin første svend; i dag beskæftiger virksomheden i alt seks dedikerede medarbejdere på pladeværkstedet, det mekaniske værksted og i bogholderiet. Udstillingen, fornemmer man, er Johan Bendixens domæne. Hvorfor Jaguar?

den,« fastslår Johan Bendixen, der – med et smil i øjet – erklærer, at han kun sælger biler af pengenød. En Jaguar køber man ikke for at prale. Den er et statement, et udtryk for en egen smag; en lidenskab, man deler.

KAN NOGET, SOM INGEN ANDRE KAN

Her hersker en forunderlig ro i udstillingen; det er som om, tiden står stille, måske fordi bilerne her – fra en Chrysler 1933 til seneste aftapning af Jaguar S-Type – repræsenterer så meget af den: Tiden. Men det skal blive bedre endnu. Johan Bendixen åbner døren ind til sit helt personlige skatkammer.

HER HOLDER DEN JO!

02 2016 • AUTOBRANCHEN

Mekaniker Kenneth Nielsen i færd med en sjælden operation: Udskiftning af en fronthjelm på en E-type V12 Roadster fra 1973.

Her holder den jo: Verdens hurtigste roadster, den første med skivebremser på alle fire hjul, XK 150 S fra 1958. Smuk, men med den patina, der følger af, at den nu engang bliver brugt: »Den har jeg haft i 40 år. Og den er ikke til salg,« lyder det. XK’eren er flankeret af andre sjældenheder, herunder den blå- og sølvgrå Rolls Royce Silver Cloud. Som automobilforhandler i snart 45 år – og tilHer holder den jo! Motorrummet i Johan Bendixens XK 150 S, 1958.

med inden for et ikke hvilket som helst mærke – er der historier at fortælle. Drabelige. Frustrerende. Og mindeværdige.

HISTORIERNE En historie, der indtager en helt særlig plads, må være erhvervelsen af firmanavnet siden 1989: Jaguar House A/S; en historie, der også vidner om, at Johan Bendixen var en smule ugleset i sin branche: Piraten – parallelimportøren, ikke sandt? For gennem årene er det blevet til salg af hundredvis af biler, nye såvel som klassiske. Under en Englands-rejse sidst i 1980’erne stødte han på det fashionable navn: Royal Motors. Vel tilbage i Danmark sikrede han sig navnet som sit varemærke. Og fik blod på tanden: Var Jaguar House mon beskyttet? Svaret var nej; han bed til, og det skabte ballade, da navnet blev offentliggjort i Statstidende forud for dets registrering, som det sig hør og bør. Det blev til en fogedsag og en tur i Sø- og Handelsretten; klager var først den daværende danske Jaguar-importør, siden – for nu at trække det helt store skyts frem – Jaguar-fabrikken i Coventry.

VANDT SAGEN Johan Bendixen forelægger – endnu med en vis ærefrygt – udskriften af retsbogen med Jaguars navnetræk øverst.

AUTOBRANCHEN • 02 2016

Han vandt sagen. Og i 1989 blev Johan Bendixen A/S til Jaguar House A/S. I dag er der ingen hard feelings, hver især har man sin plads på markedet.

DEN VIGTIGSTE HANDEL, DER IKKE BLEV

Det skal være en oplevelse af besøge Jaguar House A/S. Blandt de krav, Johan Bendixen stiller til sig selv, er, at bilerne skal fremstå aldeles lydefrit.

Mere trist er historien om Johan Bendixens vigtigste handel, der aldrig blev: Under et besøg i USA i 1980 opdagede han en Jaguar XK SS, der kun er produceret i 16 eksemplarer; en ren guldskat. Prisen var svimlende 490.000 danske kroner, og modet svigtede. To år senere blev bilen solgt for 1,5 million kroner, og i vore dage er den vurderet til omkring 75 millioner kroner. Sådan kan man gå glip af en avance, der vil noget. Johan Bendixen fylder 75 i år; en alder, hvor det turde være på høje tid at generationsskifte. Men til hvem? »Mit drømme-scenarie er at finde den rigtige at sælge til og så forblive tilknyttet virksomheden, indtil kunderne vænner sig til, at der er kommet ny ejer. Men det er uhyre svært at finde den rette profil. Det går ikke at være en nålestribet direktørtype. Hjertet, lidenskaben og hengivenheden er ligeså vigtige som det gode købmandskab. Vi er et bilhus med sjæl, og det skal vi forblive,« indkredser Johan Bendixen. Man tror ham.

Jaguar House A/S – Johan Bendixen A/S St. Rørbæk v. Frederikssund Importerer og indkøber nye, nyere og klassiske Jaguarer Eget plade- og mekanisk værksted. Etableret 1971. Beskæftiger seks medarbejdere. Tilsluttet: DBFU

02 2016 • AUTOBRANCHEN

VELKOM M EN TI L!

•

København · Evald’s Autoservice, 2600 Glostrup Nordsjælland · Dansk Bilservice, 3520 Farum Sloth Auto, 3250 Gilleleje (nye ejer) Odense · Classic Motorhouse, 5792 Årslev Højfyns Bilcenter, 5492 Vissenbjerg Auto 15, 5620 Glamsbjerg Skanderborg · Wiliams Autoservice, 8362 Hørning Skanderborg Dækcenter, 8660 Skanderborg Bjerregårdens Service, 8660 Skanderborg Tønder · Løgumgårde Auto, 6240 Løgumkloster

DBFU afholder generalforsamling i Middelfart Så er det tid til den årlige generalforsamling i DBFU. I 2016 finder den sted tirsdag den 15. marts kl. 15.30, og stedet er Severin Kursuscenter i Middelfart. Ud over at behandle den vedtægtsbestemte dagsorden får generalforsamlingen besøg af Merete Andersen fra Deloitte, der vil fortælle om samarbejdet med autobranchen, samt Jan Lang fra Bilbasen. Generalforsamlingen afsluttes med middag.

Jels Biler ApS, Jels Vestergade 43, 6630 Rødding PJ Biler, Sdr. Ringgade 37, 6000 Kolding

40 ÅRS NÅL · Mekanikermester Martin Andersen, Aadum Autoservice, modtog diplom og nål for 40 års trofast medlemskab, da DBR Nordvestjysk holdt årsfest på Hotel Ringkøbing for nylig. På billedet er han flankeret af hustruen Tove.

Årets Folkemøde: Rep-grænsen på dagsordenen igen Dansk Bilbrancheråd medvirker også i år på årets Folkemøde, der finder sted i Allinge på Bornholm i dagene 16.-19. juni. Det bliver fjerde gang, de frie værksteders hovedorganisation er på pletten, og også i år ventes det at ske i samarbejde med Håndværksrådet. Dagsordenen bliver også i år præget af reparationsgrænsen og det ”bilspild”, den forårsager.

AUTOBRANCHEN • 02 2016

Selv om den politiske dialog om reparationsgrænsen i øjeblikket ligger stille, er argumenterne for at ændre på grænsen – optimalt helt at afskaffe den – bare blevet endnu bedre. Som bekendt faldt den høje afgiftstakst i fjor fra 180 til 150 procent som led i finanslovsaftalen, hvilket alt andet lige ville kunne få indflydelse på brugtbilpriserne – og dermed på, hvor meget en bil må repareres for, førend den er dømt til skrot. Yderligere er reparationsgrænsen reduceret fra 75 til 65 procent ved årsskiftet. I fjor medbragte Dansk Bilbrancheråd den nydeligste Toyota Aygo, der på grund af et puf det forkerte sted ville være faldet for reparationsgrænsereglerne, hvis grænsen allerede da var gået ved 65 procent. Billedet: Et glimt fra Folkemødet 2015.

Barometret I alt indregistreredes 16.436 nye personbiler i januar, en stigning på 2,6 pct. i forhold til januar ’15. Mikrobiler udgør 24,49 pct. af markedet mod 27,72 pro-

cent i januar i fjor. Årets højdespringere er SUV’erne, der tegnede sig for 4,16 pct. af markedet i januar 2015 og 9,77 pct. i år. Fig 01: Nyindregistreringer af person-, vare- og lastbiler. Grafen viser indekstal med juli 2015 = 100. (kilde: Håndværksrådet og Bilimportørerne).

150

100

‘15

b Fe

‘15

M Personbiler

r‘

‘15

5 l ‘1

g Au

‘15

t‘

v No

‘15

c‘

‘16

Vare- og lastbiler Fig 02: Genregistreringer af person-, vare- og lastbiler. Grafen viser indekstal med juli 2015 = 100. (kilde: Håndværksrådet og Bilimportørerne).

350 300 250 200 150 100 50

‘15

b Fe

‘15

5 15 15 15 15 15 ‘15 ‘15 ‘15 ‘15 l ‘1 t‘ r‘ c‘ v‘ g‘ n p aj ar Ju Ju Ap Ok Se De M Au No M Personbiler Varebiler Lastbiler

‘16

150 120 90 60 30

n Ja

‘15

b Fe

‘15

r Ap

‘15

n Ju

M M Forbrugertillidsindikatoren

‘15

5 l ‘1

g Au

‘15

p Se

‘15

t Ok

‘15

v No

‘15

c De

‘15

n Ja

‘16

2 0

Fig 03 og følgende: Øverst forbrugertillids indikatoren, der er en sammenvejning af lang række spørgsmål til forbrugerne om lige fra deres holdning til arbejdsløshed til deres opfattelse af, om det er gunstigt at købe store forbrugsgoder nu eller vente. Nedenfor to af de spørgsmål, der indgår i forbrugertillidsindikatoren: Er det gunstigt at købe store forbrugsgoder nu (rød), eller vil du vente? (kilder: Danmarks Statistik og Håndværksrådet).

-2 -4 -6 -8 -10 -12

‘15

b Fe

‘15

15 ‘15 ‘15 ‘15 r‘ n aj ar Ju Ap M M Fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket

5 l ‘1

g‘

‘15

15 15 ‘16 c‘ v‘ n Ja De No Fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder inden for de næste 12 måneder p

t‘

02 2016 • AUTOBRANCHEN

AUTObranchens

L E V E R A N D Ø R R E G I S T E R – for eftermarkedet

AUTOLAK SATA GmbH & Co. KG Domertalstr. 20 · 70806 Kornwestheim, D Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com

AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE

Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 45399 6633 · www.dbr.dk

KARROSSERI/-OPRETNING

Sammenslutningen af Køretøjsopbyggere og Autooprettere i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel: 7011 1300 · www.skad.dk

BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING Gørløse Autoimport APS Hovedvejen 11 · 3330 Gørløse Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

BYGGERI Fast ejendom mv Bilbranchens regnskabspartner – en del af RegnskabsSpecialisten ApS Ravnsøvej 52 · 8240 Risskov Tel: 7199 6364 · Mail: info@BB-RP.dk www.BB-RP.dk

BRANCHEORGANISATIONER Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 3525 0560 · www.autogenbrug.dk

Olego A/S Fabrikvej 19 · 8800 Viborg Tel: 8725 1140 · Fax 8661 4713 · www.olego.dk

KEMIPRODUKTER

BRUGTE DELE

Proløn A/S Tronholmen 3 · 8960 Randers SØ Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk

Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152 · 4220 Korsør Tel: 3030 8478 · www.dbfu.dk

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

Gørløse Autoimport APS Hovedvejen 11 · 3330 Gørløse Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

IT Software · Hardware · Rådgivning

KAAS BYGGEINDUSTRI A/S Skånevej 13 · 6230 Rødekro Tel: 7040 4008 · Fax: 7040 4009 · www.kaasbyggeindustri.dk

FORSIKRING

Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

KENT Industri Danmark ApS Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde Tel: 4917 7888 · Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com

TUNAP Danmark Industrivej 7 · 6200 Aabenraa Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. dk · www.tunap.dk · www.contra-sept.dk

Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 · 2750 Ballerup Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk MARKEDSFØRING

Dansk Autoglas Gothersgade 160 · 1123 København K Tel: 3313 6510 · www.danskautoglas.dk

AUTOBRANCHEN • 02 2016

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen

AUTObranchens

L E V E R A N D Ø R R E G I S T E R – for eftermarkedet

BilBasen Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Mail: info@bilbasen.dk · www.bilbasen.dk

DBA Axel Kiersvej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 8731 3131 Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

UDDANNELSE Kurser · Efteruddannelse Autobranchens Udviklingscenter EUC Nord Hånbækvej 50 · 9900 Frederikshavn Tel: 7224 6000 · Fax: 7224 6401 www.autoudvikling.dk

Biltorvet.dk – Bilannoncering, Biltorvet A/S Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk · www.biltorvet.dk AutoVidencenter Fyn Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Petersmindevej 1 F · 5000 Odense C · Tel: 6312 6660 · www.sde.dk PENSION Pension for Selvstændige Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg Tel: 3393 8600 · Mail: info@pfs.dk · www.pfs.dk

RENOVERING Motorer mv. Aabenraa Cylinder Service Gl. Ribevej 1-5 · 6200 Aabenraa Tel: 7462 5765 · Fax: 7462 3195 · www.cac.dk

SVEJSEMASKINER/-UDSTYR Olego A/S Fabrikvej 19 · 8800 Viborg Tel: 8725 1140 · Fax: 8661 4713 · www.olego.dk

TESTUDSTYR Elektro Partner ApS Trehøjevej 2 · 7200 Grindsted Tel: 7531 0906 · www.elektropartner.dk

UDSTØDNING Walker Danmark Sjællandsvej 2 · 5500 Middelfart Tel: 6341 3300 · www.walker.dk

VÆRKSTEDSUDSTYR Lifte · Værkstedsudstyr · Indretning Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

Semler : Værktøj Banemarksvej 16 · 2605 Brøndby Tel: 4328 8275 · www.semler.dk · www.semlervaerktoej.dk

VIs du er en del af hele Eftermarkedets netværk! Med en optagelse i Eftermarkedets leverandørregister ved dine kunder, hvor de kan finde dig, når de har brug for det! Ring til annoncekonsulent Anita Rasmussen på 5117 1424 – eller skriv til hende på ar@mediapunktet.dk – og kom med i det gode selskab! 02 2016 • AUTOBRANCHEN

UNDGÅ AT ENDE PÅ FORSIDEN 9 ud af 10 utilfredse kunder deler deres dårlige oplevelser — kun 1 ud af 10 deler de gode. I takt med at internettet og de sociale medier får mere magt, kan dårlig omtale – berettiget eller ej — få fatale konsekvenser for din virksomhed. Topdanmarks nye Shitstormforsikring hjælper dig, hvis du kommer i modvind online. Vi står klar med rådgivning og hjælp til at håndtere den dårlige omtale, så du igen kan koncentrere dig om din forretning.

52672 02.2016

Ring og hør mere på 70 15 77 77, eller gå ind på www.topdanmark.dk/shitstorm.