AUTO BRANCHEN FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET · APR 2021
DE FRIE HOLDER SKANSEN ”BACK TO NORMAL” – OG DOG
NY KØBELOV KAN PRESSE BRUGTPRISER OP
Når et værksted går op i røg · Vi savner regler! · SKAT forstår ikke mc-kulturen ·
12 18 24
Gennem et stærkt samarbejde med Dansk Bilbrancheråd kan vi tilbyde endnu bedre forsikringer og fordele til dig som medlem. Du får bl.a. adgang til en række forsikringer særligt tilpasset din branche – fx vores prøveskilteforsikring, der altid har den samme pris og selvrisiko, uanset om du får skader. Vil du høre mere om dine fordele? Ring og få en snak med os på 70 15 85 85.
53414 A 01.2021
Fyld vognen med fordelagtige forsikringer. Vi har noget at fejre!
EFTERMARKEDET MENER · DANMARK SKAL HAVE EN NY KØBELOV – OG DÉT I ET FORRYGENDE TEMPO. RET OG RIMELIGHED KAN BLIVE SAT OVER STYR UNDERVEJS.
HVER
mands lov Dyb respekt for forbrugerrettigheder. Gennem forbrugerrettigheder skaber vi et grundlæggende element af tillid mellem køber og sælger, og vi har nogle regler for, hvad der skal ske, hvis vi kommer uoverens om en handel. Så meget tror vi på forbrugerrettigheder, at nogle af vores brancheorganisationer ovenikøbet selv finansierer et privat, offentligt godkendt ankenævn, der kan afgøre tvister. Men man kan også stramme skruen så meget, at det bliver forbundet med uforholdsmæssigt store økonomiske og juridiske risici at markedsføre og sælge visse typer varer, hvilket i sidste ende kan være til skade for markedet. Senest pr. 1. januar 2022 skal Danmark have indført bestemmelserne i EU’s Varedirektiv og Direktivet om digitalt indhold, og allerede her til sommer skal det danske lovarbejde kunne lægges frem for EU-Kommissionen. Det har affødt en dybtgående betænkning fra et udvalg under Justitsministeriet, der har fremlagt et forslag til ændringer af Købeloven – den såkaldte Delbetænkning I. Og det fornemmes, at der ikke er tænkt voldsomt meget i biler – familiens største investering næst efter boligen – under udvalgsarbejdet. Udvalget har generelt undgået at stille forslag, der går helt så vidt, som direktiverne giver mulighed for. Ikke desto mindre rummer udkastet til lovforslaget nogle alvorlige anstødsstene, der kan gøre det kostbart at drive handel med køretøjer – sær-
DANSK AUTOGENBRUG
DANSK BILBRANCHERÅD
ligt i de prisbillige segmenter, hvor efterspørgslen er stor blandt forbrugere, hvis økonomi ikke tillader de store udskejelser, men som har behov for daglig transport. Alene forslaget om at doble varigheden af formodningsperioden op – fra seks til 12 måneder – kan gøre det så risikofyldt at sælge et brugt køretøj, at køretøjet måske i stedet tages af markedet. Det er til skade for forbrugerne – ja, med et populært politisk udtryk, vender forslaget den tunge ende nedad – og for vejen mod en grøn omstilling, når tusindvis af biler med endnu mange kilometer i sig må skrottes. Alternativt vil et større antal biler blive ”solgt til CVR”, som ”afhentningsbiler” eller ”for kunde”, hvilket fremmer et gråt marked, som den private forbruger ikke altid har forudsætninger for at gennemskue. At udvalget ikke har formået – eller haft ressourcer til – at indtænke konsekvenserne af lovforslaget for alle typer varegrupper kan i et vist omfang undskyldes. Det gør det så meget desto mere beklageligt, at lovprocessen skal hastes igennem uden en bredere, snart sagt folkelig debat om måden, vi skal handle sammen på. For Købeloven er om nogen ”hver mands lov”.
AUTO BRANCHEN
KØRETØJS- OG AUTOSKADEBRANCHEN I DANMARK
INDHOLD
17. ÅRGANG 02/2021
12 18
Vi savner regler!
Når et værksted går op i røg
Lovgivning 06: Ny købelov kan presse brugtbilpriser op Markedet 08: ”Back to normal” – og dog · 16: De frie holder skansen · Bilejerne vil bestemme selv! Virksomheden 12: Når et værksted går op i røg
FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF – Dansk Autogenbrug Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 2043 8424 · www.autogenbrug.dk Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.dbr.dk Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk
TILSLUTTET
28
En stor skole
24
SKAT forstår ikke mc-kulturen
Værkstedet 18: Vi savner regler! 20: Frontruder – en del af den sikre bil · 21: Tryg vil reparere flere plastkofangere · 22: Djævlen ligger i detaljen
Aktuelt 31: Forhøjet skrotpræmie for dieselbiler er åbnet Nye medlemmer
Portræt 24: SKAT forstår ikke mc-kulturen
Barometret
Uddannelse 28: En stor skole
Leverandørregistret
AUTO BRANCHEN UDGIVER i/s autobranchen Kirkevej 1· 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk · www.autobranchen.info
TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S
REDAKTION OG LAYOUT Adam Pade (ansvh) Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 4848 1788 · Mob 2444 8070 post@adampade.dk · www.adampade.dk
ISSN 2445-8457
ABONNEMENT Kr. 395,- + moms for 6 numre
NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 22. Redaktionen slutter onsdag den 10. maj
REDAKTIONSUDVALG Erik S. Rasmussen, · Adam Pade (DAG) · Thomas Krebs (SKAD)
DISTRIBUERET OPLAG 2.673
ANNONCER Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 · ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk
FORSIDEN: Thomas Braun driver sammen med hustruen Winnie Brauns MC Service og repræsenterer dermed en kultur, der ikke helt forstås i SKAT. Læs portrættet side 24!
OGSÅ HVORNÅR DU VIL GÅ PÅ PENSION
Få mere at vide eller book et møde på www.pfs.dk
Få styr på forsikringerne, mens du er rask, og begynd at spare op så tidligt som muligt.
– eller ring til os på 33 93 86 00
SOM SELVSTÆNDIG BESTEMMER DU SELV;
Med rådgivning fra Pension for Selvstændige er det nemt.
Bevar friheden – husk at sikre dig selv i tide
NY KØBELOV KAN PRESSE
BRUGTBILPRISER OP
AF ADAM PADE
LOVGIVNING · FORLÆNGET FORMODNINGSREGEL OG KRAV OM SOFTWAREOPDATERINGER KAN SAMLET SET GØRE SÆRLIGT DE BILLIGE, BRUGTE BILER DYRERE. DET TJENER HVERKEN FORHANDLERNE ELLER FORBRUGERNE TIL GAVN. Står det til et udvalg under Justitsministeriet, så bliver brugtbilforhandleren fremover forpligtet til at orientere om og installere softwareopdateringer til solgte biler i mindst hele den almindelige reklamationsperiode på to år. »Men det er et helt urimeligt forlangende, idet bilsælgeren i praksis vil skulle følge hver enkelt solgt bil hver eneste dag i hele reklamationsperioden, og en mærke-uafhængig forhandler ville i øvrigt kun med møje og besvær – og måske slet ikke – kunne få adgang til disse opdateringer,« anfører chefjurist, advokat Johanne Berner i Dansk Bilbrancheråd. Rådet foreslår, at brugte biler bliver undtaget fra kravet, eller at forbrugerne vil kunne rette kravet imod bilproducenten. Det markante krav er affødt af et udkast til en ny købelov, der skal træde i kraft 1. januar 2022. Baggrunden er, at Danmark skal indføre bestemmelserne fra EU’s to nye forbrugerbeskyttelsesdirektiver: Varedirektivet og Direktivet om digitalt indhold. Varedirektivet omhandler også varer med ”digitale elementer”, og det gør, at biler falder ind under de nye bestemmelser.
til 12 måneder. I formodningsreglen ligger som bekendt, at sælger har bevisbyrden for, at en fejl ikke forelå ved levering, mens forbrugeren har bevisbyrden i resten af reklamationsperioden. Det er ifølge Dansk Bilbrancheråd en alvorlig sag. I praksis er det i forvejen særdeles brydsomt at løfte bevisbyrden – især for ældre biler i de lavere prissegmenter – og derfor vælger sælger ofte bare at reparere de påberåbte fejl, uanset om de var til stede ved leveringen eller ej. Det kan hurtigt blive en kostbar affære. En fejl eller to kan nok gå, men bliver de til flere, kan de for alvor true økonomien i et bilsalg. Bliver formodningsperioden nu forlænget til et helt år, bliver belastningen uforholdsmæssigt større. Det kan betyde, at brugte biler i almindelighed bliver dyrere, og tillige, at biler i det helt prisbillige segment bliver taget af markedet. Det vil ikke ligefrem gavne den grønne omstilling, hvis flere biler med masser af kilometer i sig endnu, skal skrottes, og det vil hindre, at familier med små midler kan få råd til en bil.
ØNSKER HÆVERET FOR SÆLGER Med tanke på ovenstående og på arten af de tvister, der ofte opstår mellem forbruger og sælger ved
LÆNGERE FORMODNINGSPERIODE De nye direktiver gør det muligt at forlænge den almindelige reklamationsret ud over de nu gældende to år. Det afstår Justitsministeriets udvalg fra at foreslå, om end et mindretal foreslår reklamationsretten forlænget til op imod seks år for langvarige forbrugsgoder – herunder biler. Derimod anbefaler man, at formodningsperioden forlænges fra seks
Blandt de mere positive elementer i oplægget til en ny købelov er ifølge juridisk chef Johanne Berner, at sælger og forbruger kan indgå aftale om forbehold fra sælgers side.
6
AUTOBRANCHEN • 02 2021
brugtbilkøb, foreslår Dansk Bilbrancheråd, at der ligefrem etableres en hæveret for sælger og dermed give sælger muligheden for at sige ”nok er nok”. I Dansk Bilbrancheråd hæfter man sig også ved, at sælgers mulighed for at udstede garanti for sin vare nu skal indgå i Købeloven – og ikke bare skal findes i Markedsføringsloven. Denne lov henvises der imidlertid slet ikke til i lovudkastets tekst, og derfor risikerer den sælger, der ikke af egen drift konsulterer Markedsføringsloven, at overtræde gældende formkrav – og dermed stå til bødestraf. I lidt mere positiv retning tæller, at det bliver muligt for sælger og køber at indgå en aftale, hvor køber accepterer et antal sælgerforbehold – eventuelt med reference til en brugtbilattest eller en fælles gennemgang af bilen. Det forudsætter imidlertid solid dokumentation – helst kundens underskrift på hver side af brugtbilattesten eller en form for referat af den fælles gennemgang – men kan ifølge Johanne Berner i Dansk Bilbrancheråd også medvirke til en vis forventningsafstemning mellem køber og sælger – og det kan betyde rigtig mange, sparede tvister.
KAN BLIVE EN DRIVER I Dansk Autogenbrug mener man – for at sætte tingene på spidsen – at en ny købelov ligefrem kan blive en driver for genbrug og den grønne omstilling. Det kan ske, hvis regering og Folketing benytter EU-direktivernes mulighed for at indføre differentierede reklamationsfrister for visse kategorier af brugte varer – med den fare for administrative byrder og almindelig polemik, der uvægerlig vil være. En differentieret reklamationsret tillige med muligheden for at indgå aftale med køber om konkrete forbehold vil sikre en yderligere forventningsafstemning. De omfattede varekategorier ville kunne sættes ned i pris og dermed anspore til levetidsforlængelse og øget genbrug. n
02 2021 • AUTOBRANCHEN
7
AF ADAM PADE
”Back to normal” – og dog MARKEDET · Det har forstyrret prisdannelsen på brugte biler, at der i 2020 blev solgt færre nye, lyder det i mini-rundspørge. Brugte biler – de rigtige, vel at mærke – er kommet højt op i pris, hvilket præger nogle af forhandlernes lagre. ”De rigtige” – det er navnlig biler i A- og B-segmentet. Jo – folk spørger til ejer- henholdsvis udligningsafgift, men indtrykket er, at forbrugerne køber den bil, de har behov for. Sådan lyder en af konklusionerne i et lille rundspørge, som AUTObranchen har foretaget blandt fire forhandlermedlemmer af Dansk Bilbrancheråd.
En anden konklusion er, at forhandlerne har klaret sig gennem corona-nedlukningen med anstand – ikke mindst ved at møde kunderne på alternativ vis – og at kunderne nu engang ikke stod i kø på genåbningsdagen den 1. marts. Men de skal nok komme, lyder det fortrøstningsfuldt. – Og så har det afsluttede bilafgiftsforlig betydet ro, også uden at brugtbilkunderne er blevet panikslagne.
VIBORG: Afgiftsforlig landede rimelig godt Hos Frandsen Biler på Randersvej i Viborg stod kunderne ikke i kø dén mandag morgen den 1. marts. Måske fordi Frandsen Bilers varelager er skrumpet ind Mere end højere ejerafgiffra typisk over ter ser forbrugerne på, om 80 biler til nu deres nye brugte bil ”ender under 30. De er blevet dyrere som et ådsel om fem år”, i indkøb, og det lyder det fra Viborg. gør det sværere at få en god forretning ud af at sælge brugtbiler. Det gælder også biler uden afgift, der handles internationalt som den handelsvare, den type biler nu engang er. Prissætningen her tager af gode grunde ikke hensyn til det afgiftstryk,
8
AUTOBRANCHEN • 02 2021
Erik Frandsen, Frandsen Biler i Viborg.
en dansk forhandler efterfølgende skal lægge på bilen. Det giver nu ikke anledning til nogen klagesang fra indehaveren, Erik Frandsen – her hersker nu engang de frie markedskræfter. Mere provokerende virker det, at SKAT i realiteten har droppet det nedslag i afgiftsberegningen, der hidtil har været gældende, hvis en bil tidligere har været registreret som udlejningsbil uden fører. Ikke alene er under middel-fradraget sat ned, men SKAT forlanger nu dokumentation i form af
lejekontrakter fra bilens tidligere ejer – udlejnings- og leasingselskaberne. Det kan man næppe forestille sig, disse selskaber går med til – både af praktiske og rent datajuridiske grunde. Dermed er muligheden for at indberegne fradraget reelt forsvundet. Bliver Erik Frandsen bedt om at se på sine kunders adfærd efter indførelsen af de nye bilafgifter, så er det ikke ejerafgiften på lige dén eller dén bil, der spørges på. »Jeg tror ikke, at ændringerne af ejerafgiften er gået helt op for folk endnu. Kunderne ser i stedet overordnet på, om de er på vej til at købe en brugt bil, der ender som et ”ådsel” om fem år,« siger han. Han udrykker generel tilfredshed med måden, de nye bilafgifter blev indrettet på. »Når det nu ikke kunne blive til en teknisk baseret afgift, synes jeg egentlig, man er landet på noget fornuftigt, der ikke klæder folk af. Det er faktisk lykkedes rimelig godt,« lyder det fra Erik Frandsen.
FAABORG: Fødekæden er brudt »De kommer, og der ryger biler ud,« beretter Anders Christiansen, A.C. Biler i Faaborg. Ej heller han kan berette om lange køer uden for butikken, da genåbningen var en realitet 1. marts. Måske fordi han løbende har haft fremvisninger på parkeringspladsen over for forretningen – og måske fordi A.C. Bilers lager ligesom i Viborg måske er halvt så stort, som det burde være. Det er det med indkøbspriserne igen – de brugte biler er blevet dyrere. »Priserne på bilauktionerne er stukket af på grund af den forhøjede efterspørg-
sel på brugtbiler. Samtidig har Færre nye biler – færre brugte. Det ringeet lavere nybilsalg i 2020 bety- re nybilsalg i 2020 har fået betydning for det, at der er grebet ind i føde- brugtpriserne. kæden. Sælges der færre nye det, at dieselbilen, der kunne trække en biler, bliver der i sagens natur genereret campingvogn, alligevel fravælges. færre brugte,« lyder Anders Christiansens A.C. Biler sælger et bredt udvalg af biler, analyse. dog med fokus på ”hr.- og fru Danmark-bi Og brugte biler er der fortsat behov for. »Mange vælger en brugt bil, fordi de ger- ler”. Salget, vurderer Anders Christiansen, skal nok komme op igen senest hen over ne vil vente nogle år for at se markedet an, påsken. inden de måske kaster sig ud i en el- eller hybridbil,« erfarer Anders Christiansen. Der spørges dog hyppigt ind til de nye ejerhenholdsvis udligningsafgifter. Her hænder
TAPPERNØJE: Højere priser på de små vækker bekymring Østpå – i Tappernøje på Sydsjælland – venter salgschef Dogan Frost, Tappernøje Auto, fortsat stigende priser på de ”rigtige” biler. Og de ”rigtige” biler er efter hans erfaring Aog B-segmentet – måske en smule i C-segmentet. I hvert fald har han oplevet, hvordan en bil i mini-segmentet kan koste det samme i indkøbspris selv efter at have været ude at køre et år. Til gengæld afholder han sig fra at indkøbe dieselbiler – da især i den store mellemklasse, og hvis de er ældre end fra 2017 og 2018. På premiumniveau går diesel stadig; her skræmmer forhøjede ejer- og udligningsafgifter ikke; her er køreglæden afgørende. Måske heller ikke her stod kunderne i kø på genåbningsdagen i marts. Til gengæld har Tappernøje Auto solgt biler under hele nedlukningen som ”udkørende sælger” med det lokale forsamlingshus eller en benzintank som demo-område. Under den seneste nedlukningsperiode greb det så meget om sig, at hans chef, Jan Christoffersen, måtte kalde ham tilbage på arbejde, efter at han først var blevet hjemsendt. Baggrunden må være – anslår Dogan Frost – at Tappernøje Auto må have købt rigtigt ind på det rigtige tidspunkt. Han ser dog med en vis bekymring på de stigende priser på de små, populære biler, for prisstigningerne kan af markedshensyn ikke blot føres over på udsalgspriserne. Så enten skal her løbes stærkere for at sikre bundlinjen, eller man er pisket til at hente avancen ind på finansiering. Tappernøje har i øvrigt et særligt aktiv, der lader til at
Dogan Frost, salgschef hos Tappernøje Auto, forudser, at man som bilforhandler enten må løbe stærkere eller gøre sig mere afhængig af at formidle finansiering, når priserne på de mindre biler bliver ved med at stige.
være upåvirket af både mode og bilafgifter: Nemlig et speciale i Subaru. »Subaru er nok lidt underkendt som bilmærke, men de kører fantastisk, er bygget i høj kvalitet og har en bestemt fanskare,« siger Dogan Frost, der mellem linjerne konkluderer, at Subaru-bilerne er knap så Højere priser på de mest populære følsomme over for bilafgifter og brugtbiler kan ikke blot overføres politisk korrekthed.
til udsalgspriserne, konkluderer Dogan Frost, Tappernøje Auto.
02 2021 • AUTOBRANCHEN
9
Henrik Grønbech valgte at knokle igennem frem for at sende sig selv hjem. Det har nok noget med dét at være SELVstændig at gøre.
SLAGELSE: – Og resten foregik på nettet På Vestsjælland driver Henrik Grønbech Grønbech Biler på Nykøbing Landevej uden for Slagelse. Han havde smurt dørhængslerne aftenen inden åbningsdagen: »Men der kom ingen dén mandag! Det er den første uge i meget, meget lang tid, jeg ikke har solgt en eneste bil. Først i den anden uge af genåbningen
blev der liv igen. Jeg tror, folk – ligesom hunden – har rendt lidt rundt om deres egen hale,« vurderer Henrik Grønbech, der gennem årene har snævret sit fokus ind, så han i stigende grad koncentrerer sig om Audi og Volvo. I nedlukningsperioden stod han på en nærliggende benzintank og ”baskede hænder”, som han selv udtrykker det, »og det
fungerede faktisk rigtig, rigtig godt. Havde man aftalt kl. 13.00 – så kom folk kl. 13.00. Vi gennemførte en demonstration og prøvekørsel, og resten foregik på nettet,« fortsætter Henrik Grønbech, der konstaterer, at virksomheden nogenlunde har holdt skruen i vandet i nedlukningsperioden. Hans fokus på to premiummærker har betydet andre typer kunder: Kunderne virker mere målrettede; de har grundlæggende truffet et valg, inden de gik ud og kiggede på bil. Og kunderne har sat sig ind i de nye afgifter, vurderer Henrik Grønbech. De er sådan set indstillede på at betale, hvad det koster at få lov at komme i nærheden af en bil, de ikke havde mulighed for at komme i nærheden af som fabriksnye. Under nedlukningen overvejede Henrik Grønbech løbende, om han skulle lukke og slukke midlertidigt eller ”knokle igennem”. Han valgte det sidste. »Vi er jo nogle sjove fightere i vores branche. Vi har for mange år siden truffet et valg om at være SELVstændige, og så trækker man bare ikke stikket og bliver hjemme,« fastslår Henrik Grønbech, der efterlyser en mere langsigtet planlægning for genåbningen frem for de panikløsninger, vi har oplevet indtil nu.
HOLSTEBRO: Fortsat gang i diesel Vender vi tilbage til det jyske, kan Michael Kjærgaard, Autoforum Holstebro, berette positivt om salgsudviklingen i tiden efter åbningen. Og – jo, her spørger kunderne gerne om ejer- og udligningsafgift, men det indebærer ikke svigtende efterspørgsel på de traditionelle biler. Brugt diesel går det også fint med. »Det spiller måske en rolle, at folk herovre typisk har et større kørselsbehov, end man har i de store byer. Og spørger vi ind til, hvad folk skal bruge Geografien er bestemmende bilen til, og de eventuelt kører med en for kørselsbehovet, og det hestetrailer, så er der jo ikke andet, der afspejler sig i efterspørgslen, fungerer, end en konventionel bil,« siger Michael Kjærgaard. lyder det fra Holstebro.
10
AUTOBRANCHEN • 02 2021
Autoforum Holstebro sælger omkring 200 ”gode biler” i hr. og fru Jensen-segmentet samt en vis mængde engros-biler hvert år. Salget har været stabilt gennem de seneste fire-fem år, lyder det. Ud over bilsalg har virksomheden autoværksted. Og netop nu er man ved at bygge nyt længere nede ad gaden. »Vi købte købte en byggegrund for et par år siden, og i august ’20 syntes vi, at vi var kommet så fint gennem corona, at der ikke var noget, der kunne holde os nede,« fortæller Michael Kjærgaard, der driver virksomheden sammen med sin lillebror Martin: De er henholdsvis 40 og 38 år gamle og skal jo være med mange år endnu, som Martin Kjærgaard udtrykker det.
V. Løwener A/S tilbyder de nyeste produkter for digital dokumentation af skadesomfang og reparations kvalitet Spanesi Touch, 3D målesystem Touch systemet fra Spanesi giver klar besked om skadeomfanget og efter opretning, resultatet af at bringe karosseriet tilbage til korrekte original mål. Den 5 leddede arm gør det nemt at komme rundt under køretøjet og det kan benyttes både med trolley og monteret fast på en opretter bænk, f.eks. fra Spanesi, Celette m. fl.
For mere information om Spanesi kontakt: Kim Hansen på mobil nr. 5060 3522, kha@loewener.dk eller Hans Hansen på mobil nr. 2937 6439, hh@loewener.dk
IMS SPOT 14500A Trafo, punktsvejser med data-lagring til normal stål, HHS-VHSS og borstål Automatiske indstilling af elektrodekraft, svejsetid og svejsestrøm. Data for hvert svejsepunkt registreres på SD kortet. Måler automatisk materialetykkelsen og indstiller herefter automatisk svejsestrøm, svejsetid og elektrodekraft. Digital visning af den aktuelle elektrodekraft på svejsearmene
ALT I VÆRKSTEDSTEKNIK
For mere information om IMS Pro kontakt: Keld Buskbjerg på mobil nr. 2011 0055, kb@loewener.dk
Se mere på www.loewener.dk
VIRKSOMHEDEN · CHECK DINE FORSIKRINGER! LYDER DET VIGTIGSTE RÅD FRA LASSE HAUBO, DER OPLEVEDE BRAND I SIN VIRKSOMHED I FEBRUAR, OG SOM NU SKAL BYGGE ET AUTOGENBRUG OP FRA BUNDEN.
NÅR ET VÆRKSTED GÅR OP I RØG AF ADAM PADE
12
AUTOBRANCHEN • 02 2021
N
atten til den 10. februar 2021 – klokken var lige godt to – blev Lasse Haubo ringet op af sin nabo. Der stod flammer op fra taget på den ene af Salling Autogenbrugs to haller – brandvæsenet var alarmeret. »Jeg husker kun natten i brudstykker. At der skulle flyttes biler, så brandvæsenet kunne komme til. At indsatslederen spurgte mig, om vi havde trykflasker inde i bygningen. Det mente jeg først ikke, men det kom jeg selvfølgelig i tanker om, vi havde. Og så husker jeg det ikke som mørk nat. Projektører og ilden lyste jo op.« Lasse Haubo har sagt OK til at fortælle om, hvordan han selv oplevede et af de største mareridt, man kan have som selvstændig virksomhedsejer: At tingene går op i røg. »Der kom beredskab fra Lemvig, Holstebro, Skive, Nykøbing M, Thisted og Durup. Syv-otte vandvogne kørte i pendulfart for at hente vand. Der blev hentet så meget vand, at husene i nabobyen stadig ikke havde vand i hanen næste morgen! De sidste brandbiler kørte næste morgen mellem otte og ni,« huske Lasse Haubo.
til løsøre- og driftstabsforsikring, den anden i forhold til bygninger. »Og de er utrolig flinke! Når man står som autoreparatør og laver forsikringsskader, kan man godt få en fornemmelse af, at det handler om taksatorens egen pengepung. Men her har man set på de bedste løsninger,« fortæller Lasse Haubo.
FORSIKRINGEN Selvfølgelig er forsikringen et vigtigt kapitel. Og Lasse Haubo har et godt råd: »Se at få checket jeres forsikringer! Jeg er overbevist om, at de fleste er
GRUNDLAGT I 1987 Salling Autogenbrug blev grundlagt af søskendeflokken Lasse, Mads og Lises far i 1987. For 10 år siden afsluttede Mads og Lasse et generationsskifte, og i 2018 kom søster, Lise Korsgaard, ind i ejerkredsen. Fra to natursmukt beliggende haller drives autoværksted og autogenbrug, og her bygges mellem 40 og 50 genopbygningsbiler om året. Over for hallerne har Lasse og familien deres privatbolig. Det var reservedelslagret og området for miljøbehandling, der forsvandt den nat. Som autogenbrug skal Salling Autogenbrug nu begynde forfra – som i helt forfra. »Jeg sov ikke de første tre nætter. Og man vedblev at tænke: Det er en ond drøm, det her, men brandtomten fortæller jo en anden historie.« Men man har ikke megen tid til at sunde sig i – og måske godt det samme.
SLAP FOR FORURENING De første på stedet efter brandslukningen var kommunen og beredskabet, der skulle undersøge, om der kunne forekomme nedsivning af farlige væsker. Det havde den hårde frost heldigvis hindret. Dernæst kom dialogen med forsikringsselskabet – Topdanmark. To taksatorer tog fat – den ene i forhold
underforsikret. Og det kommer jo for en dag – og kommer til at koste penge – når ulykken sker.« Topdanmark gik med til at beregne driftstabet over en længere periode end det atypiske og ikke særligt rare corona-år 2020. Forsikringen dækker et år frem, hvilket skulle være nok til at få en ny hal og nye faciliteter op at stå. Løsøret er værre. Salling er nyværdiforsikret; det vil sige, at alt skal opgøres og indkøbes fra nyt. Det kan hurtigt løbe op, hvis virksomheden er underforsikret. Her skal findes priser på alt, hvad der er brændt – og ikke brændt. Det kan endda gå med reservedelslagret; sværere er det med værktøj og udstyr. Og brandårsagen da?
Natten til den 10. februar udbrændte den ene af Salling Autogenbrugs værkstedshaller. Hallen omfattede stort set hele autogenbruget, og Lasse Haubo skal nu starte helt forfra.
HÆNDELIGT UHELD »Al offentlig snak gik på, at branden var påsat. Vi havde kort forinden hentet en bil ude fra en ejendom, der brændte samtidig som vores; en brand,
02 2021 • AUTOBRANCHEN
13
Og sådan begynder Salling Autogenbrug så småt at kunne skue fremad:
En kortslutning i et ladeskab var årsag til branden hos Salling Autogenbrug.
VÆRKSTED HURTIGT I GANG
der formentlig var påsat. Men hurtigt viste det sig, at der var sket en kortslutning i et ladeskab – nærmest et hændeligt uheld. Ilden var gået ud bag skabet, var krøbet langs bygningen ned til den modsatte ende, og så var taget brudt i brand. Branden har måske været i gang et par timer, uden det kunne ses,« fortæller Lasse Haubo. Lasse og Mads havde selvfølgelig overvejet at anskaffe en røgalarm, men indtrykket var, at den ville gå for ofte i gang henset til virksomhedens aktivitet. Nu bliver der installeret røgalarmer, der først slår til sammen med tyverialarmen.
Lasse Haubo – der også er næstformand for Dansk Autogenbrug – råder alle værkstedsejere til jævnligt at checke deres forsikringer. At være underforsikret kan gå hen og blive møgdyrt i en ulykkessituation.
14
AUTOBRANCHEN • 02 2021
Kun godt en uge efter branden var autoværkstedet i den ene hal i gang igen, og i midten af marts ryddedes kontor, omklædning og spisestue i hallen for at give plads til to lifte, så miljøbehandlingen kunne startes op igen. Imens er kontor og personalefaciliteter rykket ud i to midlertidige pavilloner. Ud over forsikringsselskabet har konsulenter fra Early Warning – en del af Væksthus Midtjylland – stået bi med råd og dåd. Det har givet overskud til at tænke i, hvordan et nyt autogenbrug skal bygges op: Med grønnest mulige varme- og belysningsløsninger, værkstedsudstyr med højest mulige energiklasse og med en mulighed for et naturligt flow, helt fra bilen miljøbehandles, til en reservedel skal pakkes. Her overvejes også en lagerautomat, der efterhånden er kommet ned i overskuelige priser. Men det betyder så afgjort ikke, at man ikke længere er påvirket af, hvad der er sket. Medarbejderne har fået tilbud om krisehjælp, og selv har Lasses datter fået støtte gennem sin skole. I Lasses hoved vil det da også rumstere en rum tid: »Den hal, der er brændt, opførte min far i 1999 – og jeg var selv med til at bygge den, mens jeg gik på efterskole,« lyder det fra Lasse. n
SATA® filterteknik
Nyt SATA trykluftfilter 500 til 100% tekniske partikelfri luft Luftgennemløb ved 4 tilslutninger ca. 3.800 Nl/min Optimeret trykluftbehandling med udskillelse af vand, partikler og
skadelige stoffer Perfekt siddende finfilter- og aktivkulfilterpatron ved ilægning – ingen sammenskruning eller ekstra pakninger er nødvendige Vedligeholdelsesfri bajonetlås med haptisk og akustisk feedback Mulighed for ledningstilslutning fra venstre eller højre Synkronisering af brugstid: Fælles filterservice på alle trin kun nødvendigt hver 6. måned
Få flere oplysninger her: www.sata.com/filter
SATA GmbH & Co. KG Domertalstraße 20 70806 Kornwestheim Deutschland Tel. +49 7154 811-100 Fax +49 7154 811-196 E-Mail: info@sata.com www.sata.com
DE
MARKEDET · DE UAFHÆNGIGE VÆRKSTEDER ØGER DERES MARKEDSANDEL I FORHOLD TIL MÆRKEVÆRKSTEDERNE IFØLGE DANSK BILBRANCHERÅDS SENESTE MARKEDSUNDERSØGELSE.
FRIE
AF ADAM PADE
HOLDER SKANSEN Trods mærkeværkstedernes fortsatte offensiv for at vinde markedsandele, så holder de uafhængige værksteder skansen – ja, i 2020 har de frie værksteder endog vundet et enkelt procentpoint i markedsandele over de mærkebundne værksteder. Samtidig stiger de frie værksteders markedsandel blandt bilejere, der ikke benytter samme værksted hver gang. Det viser Epinions seneste markedsundersøgelse udført for Dansk Bilbrancheråd. Undersøgelsen er foretaget blandt 1.001 respondenter i perioden december-januar 20-21. Tilsvarende undersøgelser er tidligere foretaget 2014, 2016 og 2018. Interessant er også, at selv om prisen fortsat spil-
Epinion har målt markedsandelen både blandt forbrugere, der altid benytter samme værksted, og forbrugere, der måske vælger fra gang til gang. Her er tal fra alle de fire målinger, der nu har været foretaget.
51 pct 55 pct Autoriseret værksted 56 pct
”HAR MERE TILLID” Ikke mindst må det glæde enhver uafhængig mekaniker, at et stigende antal forbrugere ”har mere tillid” til det frie værksted: Her er andelen, der svarede, at højere tillid er vigtigst, steget fra 26 procent af besvarelserne i 2016 til 42 procent i 2020. Forbrugere, der benytter mærkeværksteder, gør det enten, fordi de har købt bilen her (50 procent), og at de har mere tillid til et mærkeværksted. Dog er tilliden generelt faldende, idet stadig færre forbrugere i tre ud af de fire undersøgelser markerer, at tilliden er afgørende for deres valg af mærkeværksted – fra 58 procent i 2014 til nu 45 procent. Alt sammen til trods for, at antallet af forbrugere, der har tegnet et serviceabonnement, er jævnt stigende.
NÅR MARKEDET TIPPER 55 pct
49 pct 45 pct Frit værksted 44 pct 45 pct
2014
16
ler en stor rolle, så vægter de forbrugere, der kommer på de frie værksteder, den ”bedre og mere personlige service” højere. Hele 56 procent synes, den gode service er vigtigst, mens 50 procent nævner prisen.
AUTOBRANCHEN • 02 2021
2016
2018
2020
Dét genkendelige billede tegner sig, at ejere af biler mellem 1 og 3 år for mere end 80 procents vedkommende får deres køretøjer serviceret på et mærkeværksted. Balancen skifter, når bilen når mellem 6 og 9 år, og mærkeværkstedernes markedsandel udgør en tredjedel blandt bilejere med mere end 9 år gamle biler. Hvor gamle er vores kunder så? Blandt de helt unge bilejere – dem mellem 18 og 25 år – sværger 61 procent til de frie værksteder i den seneste undersøgelse; en markant stigning fra 45 procent i 2018. Derimod foretrækker 61 procent af bilejere over 66 år de mærkebundne værksteder, i øvrigt et svagt fald fra 66 procent i undersøgelsen fra 2018. Undersøgelsen bekræfter også, at forbrugerne
Bilejerne vil bestemme selv! væsentligst kommer hos de mærkebundne værksteder for at få foretaget service. Kunderne hos de frie værksteder kommer oftere end på mærkeværkstederne for at få monteret dæk, foretaget mere kostbare reparationer eller skifte bremser. I Dansk Bilbrancheråd glæder direktør Erik S. Rasmussen sig over, at »en behersket nedadgående markedstendens nu er vendt til en behersket opadgående tendens.«
MÅ LEVERE KVALITET FOR PENGENE »Og man kan ikke præstere en stigende markedsandel, hvis man ikke leverer kvalitet for pengene. Her taler det lave antal af klagesager over de frie værksteder i Ankenævn for Biler sit tydelige sprog.« Herudover noterer Erik S. Rasmussen, at det fortsat er de helt særlige værdier, som de uafhængige værksteder bygger på, der slår igennem: Nærhed, service og tillid. Endelig finder han det tilfredsstillende, at de frie værksteder »holder skansen« i en tid med stadig mere offensiv markedsføring fra det øvrige marked. n
Det går særligt ud over de mindre værksteder, når forsikringsselskaberne tvinger bilejerne hen på bestemte ”fordels-” eller ”aftaleværksteder”. Men mens selskaberne som oftest hævder, at forbrugerne menes at være ligeglade, så har Dansk Bilbrancheråd nu direkte spurgt forbrugerne. Det sker i et tillæg til rådets tilbagevendende markedsundersøgelse foretaget af Epinion. Hele 63 procent af 1.000 adspurgte bilejere svarede, at de ville vælge det værksted, de plejer at komme på, mens bare 12 procent foretrak det værksted, deres forsikring anviste dem – og mønstret er i øvrigt en Mere end seks ud af 10 forbrugere samme, uanset om vi foretrækker at få repareret en taler brugere af uafhænforsikringsskade hos det værksted, gige eller mærkebundne de plejer at komme hos. værksteder. Forbrugerne foretrækker deres ”eget” værksted, fordi de kender mekanikeren, har tillid til værkstedet eller gerne støtter lokale virksomheder. De 12 procent, der helst brugte det værksted, forsikringsselskabet anviste, gør det blandt andet, fordi ”forsikringen så ikke kan efter dem efterfølgende,” som det lyder i et citat fra en forbruger. »Vi håber nu at have rammet en pæl igennem påstanden om, at forbrugerne lader hånt om, hvor deres bil bliver repareret efter en skade. Bilejerne kræver et frit forbrugsvalg,« kommenterer direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen, der hæfter sig ved, at forbrugerne »lader sig kyse« af deres forsikringsselskab. Analysen konkluderer, at en ud af fire skader repareres på et anvist værksted, selv om kun én ud af 10 foretrækker denne løsning. »Det bør helt klart mane til eftertanke hos de selskaber, der går op i kundetilfredshed,« konstaterer Erik S. Rasmussen. ”Forestil dig, at du kommer i en situation, hvor din bil skal på værksted for at få repareret en trafikskade, som er dækket af bilforsikringen. Foretrækker du, at –”
Dette foregår på autoværkstedet, som jeg plejer at anvende til reparationer og service Forsikringen anviser mig til deres autoværksted 63 pct
»De frie, mærkeuafhængige værksteders særkende er stadig nærhed og en særlig oplevelse af service,« konstaterer direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen.
12 pct
Det har ikke nogen betydning for mig, hvor skaden udbedres
25 pct
02 2021 • AUTOBRANCHEN
17
Key account manager Niels D. Hansen (tv.) og teamleder Niels Bruun Larsen vil nødig ”oversælge” af produkter til elbilværkstedet. »Men så længe vi ikke kender de nøjere krav, eller der findes standarder for værktøj og værnemidler, så vælger vi at gå med livrem og seler.«
Vi savner
REGLER!
AF ADAM PADE
VÆRKSTEDET · Også som international leverandør til værkstederne kan man savne, at der findes normer og standarder for værktøj og værnemidler, når det gælder omgang med el- og hybridbiler. Würth har udviklet et bredt dækkende program.
Almindeligvis er der ingen grund til at frygte el- og hybridbilerne på værkstedet. Med almindelig sund fornuft, respekt for, hvad man har med at gøre, og investeringer i det korrekte udstyr og værnemidler, er det ikke nødvendigvis farligere at arbejde på disse biler end på almindelige biler. Især da ikke, hvis – eller forhåbentlig: Når – man har taget et kursus i, hvordan man omgås dem sikkert. Men …
SAVNER NORMER I betragtning af, hvor stor respekt der står om el-arbejde på bygninger – ja, en del typer el-arbejde kræver ligefrem autorisation – virker det en smule paradoksalt, at el- og hybridbiler så at sige kører under radaren, ikke mindst da der er tale om højspænding. I stedet må vi – og leverandørerne – læne os op ad de regelsæt, der eksisterer for det byggede miljø,
18
AUTOBRANCHEN • 02 2021
herunder installationsbekendtgørelsen – den tidligere stærkstrømsbekendtgørelse. Dertil kommer, at vi savner specifikke normer og standarder for blandt andet de værnemidler, vi bruger; de er nok godkendt, men ikke specielt til batteribiler. Det bedste råd er næsten at vurdere, hvilken spændingsklasse du står med, og vælge både værktøj og værnemidler derefter. Spændingsklasserne er forskellige fra køretøjstype til køretøjstype. Endelig – og snart sagt vigtigst: En elog hybridbil har en betydelig mængde indbygget sikkerhed, der gør det nogenlunde muligt at sikre sig. Men når bilen er skadet – i en trafikulykke eksempelvis – kan det ikke nødvendigvis lige konstateres, om det er sikkert at arbejde på bilen, endsige tilgå batteriet. Würth er en af de leverandører, der leverer værktøj og værnemidler til værkstederne. Siden 2016 har Würth opbyg-
get et katalog over produkter egnet til at tilgå el- og hybridbiler med. Kataloget danner et fint overblik over, hvad der skal bruges af værktøj og værnemidler; lige fra en hjelm med et visir i en særlig plasttype, der yder beskyttelse mod lysbuer, til specialudviklede lifte, der på sikker vis kan give adgang til batteriet, og som tager højde for elbilernes højere vægt. Herudover sikkerhedssko, sikkerhedsbeklædning – og den redningskrog – en ”kohage” – der forhåbentlig aldrig bliver brug for. Til sortimentet kunne også høre et aircon-anlæg, der kan køle et batteri ned gennem bilens AC-anlæg. Og hertil naturligvis den brede vifte af spændingstestere, værktøjskufferter, løftebord til batteriet, sikkerhedsmarkeringer og kabelsakse – blandt andet.
MED LIVREM OG SELER Key account manager Niels D. Hansen
og teamleder Niels Bruun Larsen har som ledeord: ”At gå med livrem og seler”. For også en af branchens ledende leverandører hersker den usikkerhed, der præger branchen generelt. Det gælder ikke alene i Danmark, men overalt, hvor Würth er repræsenteret. »Når vi ikke har fælles normer, standarder og lovregler, er man tilbøjelig til at opbygge sine egne systemer – eller helt lade være. Det skaber i bedste fald konkurrenceforvridning og i værste fald fare for, at man ikke beskytter sig eller tilgår bilerne tilstrækkelig sikkert,« konstaterer Niels D. Hansen og peger på, hvordan hvert bilmærke har måttet udvikle sine egne normer – eksempelvis for, hvordan en muligvis skadet el-bil bør opbevares. Selv råder Würth til at lade el- og hybridbilen stå på en særligt indrettet karantæneplads på mindst fem gange fem meter uden for værkstedet i mindst 48
timer, inden der arbejdes på den. Inde på værkstedet bør der indrettes et sikkerhedsområde tæt ved porten, så køretøjet hurtigt kan trækkes ud i tilfælde af brand. Og lad så aldrig en el- eller hybridbil stå natten eller weekend’en over inde på værkstedet, hvis den har eller kunne have et skadet batteri eller højvoltsystem. Würth beskæftiger i alt seks specialister, der kører rundt til importører, forhandlere og værksteder. Würths sortiment går helt pænt – især til importører – men endnu forholder mange værksteder sig afventende, hvilket Niels D. Hansen og Niels Bruun Larsen for så vidt godt forstår: Vi ved ikke, hvor meget eller hvor lidt der kræves af os. »Vi vil nødig oversælge. Men så længe vi ikke kender de nøjere krav, eller der findes standarder for værktøj og værnemidler, så vælger vi gå med livrem og seler,« fastslår Niels D. Hansen. n
Würth markedsfører et bredt udvalg af udstyr til elbil-værkstedet – lige fra afspærringstape og skiltning til godkendt værktøj og sikkehedssko.
02 2021 • AUTOBRANCHEN
19
AF ING. THOMAS KREBS, SKAD
FRONTRUDER – EN DEL AF DEN SIKRE BIL
VÆRKSTEDET · INTERNATIONALE NORMER BESKRIVER NØJE, HVORDAN AUTORUDER SKAL UDFORMES, OG HVILKE EGENSKABER DE SKAL BESIDDE. De juridiske rammer og krav til ruder, der anvendes i motorkøretøjer, er reguleret af adskillige regler og standarder. I flere lande findes der yderligere nationale regelsæt. I Danmark er det detailforskrifterne, der dog er under udfasning. Den internationale regulering, ECE-R43, er særlig vigtig. ECE – også kendt som UNECE – er en af FN’s fem regionale organisationer, der virker for fremme af handel og økonomisk integration, og som derfor er med til at udstikke fælles normer. ECE-R43 beskriver de fysiske parametre, som sikkerhedsglasmaterialer skal leve op til. Ud over de tekniske krav omfatter ECE-R43 administrative aspekter omkring opnåelse af tilladelse.
ANDRE ASPEKTER Ved valg af frontrude skal der også tages andre aspekter i betragtning ud over de lovmæssige krav. Det gælder – især for værksteder – ansvarsovervejelser og spørgsmål om garanti. Ruder svarer til køretøjsfabrikantens specifikationer og bør derfor understøttes af et certifikat fra rudeleverandøren, for eksempel dokumenteres i form af et certifikat eller fyldestgørende testrapporter. Her henvises til for-
sikringsselskabernes internationale organisation, RCAR, der har udformet en rapport, der nøje beskriver krav til skadesdele, der anvendes til at reparere trafikskadede køretøjer.
KRAV TIL SIKKERHEDSGLAS Ruder i biler øger stivheden af karrosseriet. I tilfælde af alvorlige ulykker understøtter forruden også effekten af airbags. Udfordringen er, at forruder og rudeglas i det hele taget skal være så let som muligt, det vil sige tyndt – for at reducere vægten. Det skærper kravene til fremstilling af sikkert glas. I køretøjer med førerassistentsystemer (ADAS) er sensorer, for eksempel kameraer og lidar-(radar-)sensorer, ofte fastgjort til indersiden af forruden. Dette resulterer i en stigende betydning af de monterede forruder, både for at undgå skader i tilfælde af ulykker og for at undgå ulykker gennem korrekt funktion af førerassistentsystemer.
KAMERABASEREDE KØRETØJSASSISTENTSYSTEMER De nøjagtige optiske egenskaber af en forrude er grundlaget for, at kameraerne også kan “se” ud ad Indkøb af ruder bør understøttes af et certifikat, der dokumenterer, at de overholder køretøjsfabrikantens specifikationer.
20
AUTOBRANCHEN • 02 2021
VÆ R K S T E D E T
Tryg vil reparere flere plastkofangere
ruden, og at radarsensoren ikke bliver forstyrret af forkert materiale i ruden. Efter udskiftning af en forrude er det ofte nødvendigt at justere og kalibrere førerhjælpssystemet til den nye rude, da hver rude har individuelle geometriske og optiske egenskaber, som er specificeret af bilproducenten og
DET STÅR DER BLANDT ANDET I ECE-R43 6.1. Alle rudematerialer, herunder rudemateriale til fremstilling af forruder, skal være af en sådan art, at faren for legemsbeskadigelse i tilfælde af brud nedsættes mest muligt. Rudematerialet skal have en tilstrækkelig modstandsdygtighed over for de påvirkninger, som kan forekomme under normal kørsel samt over for atmosfæriske og termiske faktorer, kemiske stoffer, brand og slid. 6.2. Sikkerhedsrudematerialet skal desuden have en tilstrækkelig gennemsigtighed og må ikke give anledning til nogen nævneværdig forvrængning af genstande set gennem forruden eller forveksling af de farver, der anvendes i trafiksignaler. Såfremt forruden knuses, skal føreren fortsat kunne se vejen tilstrækkeligt tydeligt til at kunne bremse og bringe køretøjet til sikker standsning.
godkendelsesdokumenter. Undladelse af at overholde disse krav og specifikationer, herunder afvigelse i geometrien og materialesammensætning, kan forringe kameraets og radarens udsyn, og dermed funktionen af førerhjælpssystemer, herunder nødbremsning, sporskifte og afstandsfastholdelse. Replikaruder skal dokumenterbart leve op til OE-ruder, ikke mindst hvad angår den reflekterende optik, krumning og materialesammensætning i kamera/radarområdet og det nedre midterfelt. n
•
Flere plastkofangere skal repareres, i hvert fald hvor der ikke kan herske tvivl om sikkerhed og kvaliteten i det. Det fastslår forsikringskoncernen Tryg, der allerede i år har som mål at reducere ”sit” plastaffald med 20 ton. Frem mod 2023 skal bæredygtige erstatninger i det hele taget øges med 20 procent. »Den danske regering har vedtaget en klimalov med et ambitiøst mål om at nedbringe udledningen af CO2. Det skal vi selvfølgelig også bidrage med i Tryg – blandt andet med et initiativ som dette,« lyder det fra skadedirektør i Tryg, Mogens Olesen. Sidste år endte mere end 30.000 plastkofangere i Trygs danske forretning på lossepladsen, fordi de var blevet udskiftet i forbindelse med en skade. Det svarer ifølge Tryg til 150 ton plastaffald, hvortil kommer CO2-udledning fra produktion og distribution af nye kofangere. Buler og skrammer på kofangeren er i øvrigt den hyppigste karrosseriskade på bilforsikringen. Tryg har været i dialog med store dele af autobranchen inden lanceringen af initiativet og tilbyder værkstederne en fast grundpris på reparation af plastdele. Grundprisen er uafhængig af tidsforbruget og er ifølge Tryg væsentlig højere end den normale timepris. Man lægger også op til at støtte værksteder, der endnu ikke har kompetencerne eller udstyret til at udføre en reparation. Mogens Olesen noterer, at svenskerne allerede reparerer 33 procent af plastkofangerne: »Og hvis svenskerne kan, så kan vi også.« Skadedirektøren vurderer, at det kun er et spørgsmål om tid, før efterspørgslen på bæredygtige reparationer også vil stige fra forbrugerside: »Vi oplever et stigende antal kunder, der interesserer sig for bæredygtige løsninger og efterspørger det i vores skadesbehandling.« Fra Dansk Autogenbrug lyder det fra branchedirektør Adam Pade, at tiltaget fra Tryg forhåbentlig kan medvirke til at styrke bevidstheden om værdien i at reparere og genbruge.
02 2021 • AUTOBRANCHEN
21
DJÆVLEN LIGGER I DETALJEN AF ADAM PADE
VÆRKSTEDET · Et kursus i Autotaks går ikke alene på at betjene programmet, men i særdeleshed på at lave den rigtige skadesberegning.
»Skader? Dem gør jeg op indimellem.« Sådan lyder det ifølge teknisk konsulent Finn Larsen i Dansk Bilbrancheråd ofte blandt medlemmerne, når de bliver spurgt til, hvordan de arbejder med skadesopgørelse. »I føler tit, I sidder og spilder tiden, når I sætter jer bag en skærm i stedet for at gå og skrue. Men sådan er det ikke. For har I glemt nogle detaljer, der kunne få regnestykket til at hænge bedre sammen, så skal I bare løbe endnu stærkere bagefter. Så prioritér skadesopgørelsen – og hav fred og ro omkring jer, når I laver den.«
OPGAVERNE Hele 20 mand er mødt op denne morgen på Roskilde Tekniske Skole for at blive introduceret til Autotaks eller øve sig i skadesopgørelsens kunst. På bordet foran kursisterne ligger ”biblen”, Dansk Bilbrancheråds kompendium med manualer til ”opgørelse af autoskader ved brug af Autotaks/FORSI”. Kompendiet bliver i løbet af dagen tilføjet et ikke ringe antal æselører ud for sider, der er særligt vig-
22
AUTOBRANCHEN • 02 2021
tige at kunne slå tilbage i. Og manualerne er vigtige at kende, for det er her, værkstederne kan hente argumenter for måden, de har gjort skaden op på, i dialogen med taksator. Ud over ”biblen” skal kursisterne i løbet af dagen fornøje sig med opgaver, der ved første øjekast ser tilforladelige ud, men som viser sig at gemme på små fælder, der udfordrer. Kursisterne får også erfaring med at oprette 1000-numre, der skal omfatte produkter eller ydelser, der ikke er indeholdt i Autotaks. I dagens kursusmateriale indgår også det lille nyttige hæfte om vurdering af genbrugsdeles kvalitet – og behandlingen af dem under skadesreparationen – som stort set en samlet branche gik sammen om tilbage i 2015. Den lille pjece skal lære branchens parter at tale samme kvalitetssprog og sikre mod uafstemte forventninger. Det var sikkert allerede brugere af Autotaks bekendt, at der er langt flere undertyper – model- og udstyrsvarianter – at vælge imellem, når man skal opgøre en europæisk bil frem for en asiatisk. En enkelt VW-model kan byde på op til flere end 60 for-
skellige varianter, hvormed det bliver lidt sværere at overskue eventuelt udstyr, der skal tages hensyn til under skadesberegningen. Derfor er det voldsomt vigtigt at tilføje eventuelt udstyr –standardmonterede stænklapper, måske – ved oprettelsen af en ny sag med en asiatisk bil. Efter oprettelsen følger opgørelsen af karrosseridele, der må skiftes eller repareres, i den grafiske del af programmet, Qapter. Undervejs kan man følge reparationsprisens udvikling, og her viser det sig for alvor, hvor vigtigt det er ikke at glemme noget.
HUSK DET BLÅ SKAB! – Og husk så: Det blå skab! Det blå skab er opbevaringsplads for alle de små dingenoter, der medgår i en skadesreparation eller ved en lakering. Er man ikke opmærksom herpå, så fosser pengene ud af skabet, så snart lågen åbnes, formanede Finn Larsen, idet han erindrede om, at de tillæg herfor, der er indeholdt i Autotaks, ikke altid dækker forbruget. Da mekanikeren og pladesmeden så at sige står som hovedentreprenør over for autolakereren, går en hel del af dagen med at afklare begreber, høre
om materialeindeks og lære om beregningsmetoder. Hvad er en overfladelakering? – Eller en reparationslakering? Og hvordan er det nu med udsprøjtning til sideliggende dele? Her anvendes som bekendt AT-lak/FAI euro-LAK, der i øvrigt tager udgangspunkt i arbejdstimer, mens Autotaks tager udgangspunkt i arbejdsenheder.
Konsulent i Dansk Bilbrancheråd, Finn Larsen, fik formentlig leveret et par øjenåbnere videre under rådets Autotakskursus først på efteråret.
HURTIGT TJENT HJEM Dansk Bilbrancheråd udbyder sin egen Autotaks-hotline, og er behovet der, kan det enkelte medlem tilkøbe en gennemgang af den færdige rapport inden afsendelse. Jo, det koster brugerbetaling, men dagens kursus viser klart, at med de forholdsvis mange små og store faldgruber så er beløbet meget hurtigt tjent hjem – og så afgjort mere til. Check ind på Dansk Bilbrancheråds Intranet og se, hvornår næste kursus udbydes. Kurset på Roskilde Tekniske Skole blev gennemført sidste efterår – endnu inden Danmark blev lukket ned for anden gang.
02 2021 • AUTOBRANCHEN
23
PORTRÆT · RIGIDE, VIDT FORSKELLIGT TOLKEDE REGLER FOR OMBYGNING AF MC’ER KAN GØRE EJERSKABET AF EN ÆLDRE MC UTRYGT. THOMAS BRAUN KÆMPER SAMMEN MED LIGESINDEDE FOR ENKLERE REGLER, DER MÅSKE OGSÅ ER PÅ VEJ.
SKAT
AF ADAM PADE
FORSTÅR IKKE MC-KULTUREN Som dreng flokkedes Thomas og hans kammerater omkring rækken af de skindende motorcykler ud for byens lokale vandhul. Her sluttede omegnens to motorcykelklubber som regel af efter dagens træf. Thomas blev tændt. At han senere – i samme by tilmed – skulle gøre motorcykler til sin levevej stod ham selvfølgelig fjernt. Thomas Braun (45) etablerede Brauns MC Service i 2013. Lokalerne – dér i udkanten af Sønder Felding midt mellem Skjern og Brande – var nok lidt shabby, men der kom kunder i butikken, og det blev til mere. I 2017 rykkede han ind i de 450 kvadratmeter store lokaler ved indkørslen til byens centrum – i Torvegade. Her er et showroom, et værksted og et lokale til vinteropbevaring af ”kunde-cykler”. Hans bedre halvdel, Winnie, har indrettet systue i frokoststuen, hvor hun skræddersyer læderveste.
VINTAGE-MC’ER FRA VEJLE Senest har Brauns MC Service overtaget det lille firma Inside i Vejle, hvorfra Sönke og Heike Hohne i snart sagt en generation har drevet handel med og service af vintage-motorcykler. Lige nu er aktiviteterne ved at blive flytte herop til Sønder Felding, og det bliver Winnie, der kommer til at styre butikken. Det var ad talrige omveje, at Thomas Braun nåede hertil. »Jeg ville oprindelig have været kok, men da min far, der var uddannet og arbejdede som mejerist, fandt en læreplads til mig, gik jeg i lære som mejerist,« fortæller Thomas Braun, der var færdigudlært i 1996. Det blev ikke til nogen fremtid inden for mejerisektoren, men derimod til et job hos Omme Lifte, en tid som installatør af inventar i svinestalde
24
AUTOBRANCHEN • 02 2021
og ikke mindst til en længere årrække som klargøringsmand, først hos en bilplejevirksomhed, siden hos Uggerhøj i Herning.
I VOKSENLÆRE Motorcykel havde han stedse haft og havde sådan lidt en passant nævnt over for sin mekaniker – Midtjysk MC – at hvis han nogensinde kunne bruge en voksenlærling, skulle han bare sige til. Det gjorde han. Og efter et familieråd gik Thomas i voksenlære i 2008 og blev udlært motorcykelmekaniker i 2012. Efterdønningerne efter finanskrisen betød dog, at der ikke var plads til ham ret længe derefter. »Og det var nedtur! For første gang i mit liv havde jeg opnået topkarakter i noget, og jeg følte i den grad, jeg havde fundet min rette hylde.« Han fik arbejde hos Lego, hvor også Winnie arbejdede, alt imens han søgte tilbage til sin hylde. På faderens opfordring begyndte han at pusle lidt i sin fritid ”for fremmed regning”, og dét blev til Brauns MC Service.
H-D Som MC-entusiast har Thomas altid været til Kawasaki – i hvert fald indtil et trafikuheld gav ham lejlighed til at tænke nyt; eller rettere: Gammelt. Det var ved købet af sin Harley-Davidson Shovelhead fra 1976, at han mødte Sönke og Heike i Vejle, der har haft som ledetråd kun at beskæftige sig med mc’er fra 1903 til 1983 – jo, for i 1983 udgik Harley-Davidsons Shovelhead-motor, og med den slut-
tede en epoke, mener de indviede. Og en stor skare sværger til det gamle: »Nye mc’er er mere et industriprodukt, og moderne miljøkrav har gjort teknikken kompliceret. Gamle motorcykler bygger på en mekanik, man kan ordne selv, og så har de charme,« fastslår Thomas Braun, der også har et svagt hjerte for de klassiske Vespa-scootere. Hvad er det med Harley-Davidson? Jo, forklarer Thomas Braun, H-D har haft som tradition at levere mc’er på bestilling ud fra individuelle kundeønsker. Det har inspireret til den anden tradition for at bygge sin mc om, så den bliver en del af ens personlige fortælling. Og så er der måske noget råt og usødet over en H-D, som andre motorcykler bare ikke har.
BARSKE AFGIFTSREGLER Det er så også den tradition, der har vist sig vanskeligt forenelig med det danske skatte- og afgiftssystem. For ombyggede køretøjer risikerer at fortabe afgiften, når de ifølge lovgivningen – eller måske snarere efter SKAT’s skøn – ikke længere lever op til originalitetskravet. Det gælder selvsagt specielt, hvis mc’en er afgiftsberigtiget som veteran – ja, selv en omlakering kan risikere at koste afgiften, hvilket det også kan, hvis man af hensyn til sikkerheden skifter de originale tromlebremser ud med en skivebremse. Og kan man end ikke dokumentere, hvordan og hvornår et køretøj er blevet ombygget, så går det helt galt. Og de data findes som regel ikke på køretøjer, der er ældre end det nuværende mo-
Tv.: Thomas Braun i færd med at opbygge en MC, der skal være et dekorativt indslag i en Bones-restaurant. Her på siden: Brauns MC Service er indrettet i en tidligere el-forretning tæt ved byens centrum.
02 2021 • AUTOBRANCHEN
25
Ovenfor: Winnie Braun med en af sine egne kreationer. Til højre: H-D synes nærmest af ikonisk betydning blandt MC-entusiaster. Nederst: Et kig ind i værkstedet.
torregisters 10 år. For en forhandler kan det derfor være med livet i hænderne, når man sælger en brugt cykel, ligesom reglerne gør det dødsvært at rådgive kunderne: »Det falder jo tilbage på mig, hvis jeg er gået ud fra, at en ombygning var lovlig – og SKAT så skønner, at det var den ikke,« lyder det. »SKAT forstår ikke denne ombygningskultur. For dem er der tale om en administrativ byrde, og så er det lettere bare at forbyde‚« konstaterer Thomas Braun, der også noterer, at det er forskelligt, i hvor høj grad mc-foreningerne kæmper med politisk. Derfor er han så glad for SKAD’s TFTB – The Freedom to Build – der repræsenterer en bred skare af interessenter – motorcyklister – inden for branchen. Hertil kommer en mildest talt varieret fortolkning af reglerne – ja, sommetider opfindes regler, der ikke findes, beretter Thomas Braun og beretter om et tilfælde, hvor en motorcyklist blev truet med konfiskation af sit køretøj uden hjemmel i loven. »Vi vil bare gerne have enkle regler – herunder for eksempel en sondring mellem kosmetiske og trafiksikkerhedsmæssige ændringer,« fortsætter Thomas Braun, der nu sætter sin lid til nye regler fra 2022. Her fjernes originalitetskravet, men hvad det præcis ender med, ved man ikke.
NU BYGGES DER TILBAGE Traditionen for at bygge sit køretøj om går i øvrigt modsat lige nu: Man begynder at bygge tilbage – tilbage til cyklens udgangspunkt. Heri ligger der et element af samler- eller ligefrem investeringsobjekt, fordi de komponenter, der blev kasseret i forbindelse med den første ombygning, ofte er blevet en sjælden vare. American Machine and Foundry Companies midlertidige ejerskab af H-D (19691981) blev efter entusiasternes vedkommende en
26
AUTOBRANCHEN • 02 2021
skamplet over H-D, fordi mærket i denne periode ikke forblev tro over for dets kerneværdier. Derfor er en tank med logo’et AMF og H-D et eftertragtet samlebjekt. »Ud over at være i original stand, så må de gerne fremstå med lidt patina. Det er altså lidt svært at kapere for en gammel klargøringsmand!« noterer Thomas og skotter over mod en H-D i showroom’et med en lidt mat, sortlakeret tank. Den gennemsnitlige mc-ejer er mellem 45 og 55 år, vurderer Thomas Braun. Baggrunden er blandt andet de danske kørekortregler, der først tillader én at tage kørekort til de større motorcykler, når man enten er studerende eller måske har stiftet familie og får andre interesser – her er en aldersgrænse på 24 år.
WINNIE HÆNGER MED »Familiens 18-årige søn, der lige har erhvervet kørekort til bil, må godt sætte sig ind i sin fars Ferra-
ri med hundredvis af hestekræfter og køre af sted. Men hans motorcykel må højst være på 125 cm3og have 11 kW!« Winnie – hun hænger med. Hun fik sit kørekort allerede i 2004 – parret har været sammen i 25 år – og kører for tiden på en Aprilia Mana 850 – med automatgear. Privat bor de i nærliggende Troldhede sammen med sønnerne på 10 og fem. Lige nu overvejer de at sælge og i stedet købe hele ejendomskomplekset her på Torvegade og flytte ind i boligen bagved. Beslutningen afventer måske også, at de begge helt kan forlade deres weekend- henholdsvis natholdsjob og hellige sig forretningen. Sidejob og værksted giver Thomas op til måske 100 arbejdstimer om ugen. Men sådan føles det jo ikke, når man går rundt hernede, noterer Thomas: »Det giver en særlig glæde at servicere motorcykler, fordi ejerne går ekstremt meget op i dem. En motorcykel er ikke bare et transportmiddel til at komme fra A til B.« n
Det er med voldsom utryghed, man som forhandler eller serviceværksted rådgiver sine mc-kunder, når det gælder ombygning, fastslår Thomas Braun – tv. Winnie.
BRAUNS MC SERVICE Ejes og drives af Winnie og Thomas Braun Torvegade, Sønder Felding Servicerer og vinteropbevarer motorcykler med et landsdækkende kundegrundlag Tilsluttet: SKAD
02 2021 • AUTOBRANCHEN
27
En
STOR skole
AF ADAM PADE
UDDANNELSE · SYDDANSK ERHVERVSSKOLE ER EN FUSION AF DE TEKNISKE SKOLER I VEJLE OG ODENSE SAMT EN RÆKKE GYMNASIEUDDANNELSER. BEGGE STEDER HAR MAN INDRETTET ET AUTOVIDENCENTER. VELKOMMEN TIL ODENSE!
Det er en stor verden, vi træder ind i: 10.000 årselever, 770 ansatte, lokationer både på Fyn og i det sydjyske – så meget fylder den nu 12 år gamle fusion af de tekniske skoler i Vejle og Odense til Syddansk Erhvervsskole, SDE. Så vi skærer lidt til. Vil man være automekaniker på Fyn med omegn, kan man vælge at lade sig optage på AutoVidencenter Fyn, der som en del af SDE både er erhvervsskole, kursuscenter og hjemsted for autoteknologuddannelsen. Så er de 770 ansatte skåret ned til mere overskuelige 30, og antallet af årselever er faldet til ca. 200. »Ja, vi er en stor skole, og det kan godt have konsekvenser for den kollegiale nærhed. Men det giver os også en styrke og en masse muligheder,« fastslår afdelingsleder Jesper Holm, der med en baggrund som mekaniker har været knyttet til autoområdet på skolen siden 2001, først som underviser i kursuscentret, siden som uddannelsens leder.
En hurtig profil: AutoVidencenter Fyn udbyder personvognsmekanikeruddannelsen – med mulighed for EUX – samt talentforløbet MekanikerPlus. Dét koncept har danske Volvo Cars grebet i luften og udviklet et Volvo Talent-forløb, hvor de færdiguddannede lærlinge opnår en såkaldt level 2 Volvo Tekniker Certificering, som det hedder i Volvo-sprog. Hertil kommer kursuscentret, hvor både bundne og frie forhandlere og værksteder kommer på efteruddannelse – selvsagt ikke samtidig. Den samme bygning rummer uddannelsesfaciliteter for importørerne af Volvo og Fiat-Alfa Romeo-Jeep. Her samarbejder AutoVidencenter Fyn med Volvo Cars og svenske Training Partner om deres respektive uddannelseskoncepter. Stellantis (tidligere FCA) indgår også i Training Partner-samarbejdet. For Volvo er faciliteterne indrettet efter Volvos værkstedskoncept, og centret
er med Jesper Holms ord køreklart til de nyeste Volvo-modeller, ligesom man også ser frem til den første Polestar. En væsentlig kursusaktivitet har taget udgangspunkt i el- og hybridteknologi, som AutoVidencenter Fyn tog på fat på allerede for 10 år siden. På grunduddannelsen har centret igennem de seneste seks år haft alle lærlinge igennem fem dages ekstra undervisning på området. Ud over sikkerheden omkring håndtering af bilerne fokuseres på, hvordan de ikke-mærkebundne værksteder kan hænge med i takt med disse bilers udbredelse. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har siden 2012 udbudt autoteknologuddannelsen, som AutoVidencentret har udviklet og gennemført de fagtekniske moduler for. Tilbage til grunduddannelsen.
METODEFRIHED AutoVidencenter Fyn har som princip, at underviserne har metodefrihed – så længe læringsmålene nås – og at mindst 65 procent af det samlede skoleophold skal foregå i værkstedet. Så alvorligt mener de det, at der i tilknytning til hovedforløbet er indrettet et ”fleksibelt værksted” med borde og stole i den ene ende og biler og værktøjsudstyr i den anden.
Et kig ind hos henholdsvis grund- og hovedforløb og i kursuscentret, hvor der er indrettet faciliteter til blandt andre Volvo Cars. Ovenfor: Et stykke ”sort arbejde” – udført i valgfaget af samme navn på Grundforløbet.
28
AUTOBRANCHEN • 02 2021
Og så fungerer undervisningen bedst, hvis der hersker en god kultur blandt underviserne. Det bliver lærerne til dels rekrutteret efter: Faglighed kan man bygge oven på – det er lidt sværere med personligheden. Der ligger også en holdning bag, at eleverne fra skoleforløb til skoleforløb når at møde flere undervisere. Det sikrer, at eleverne uvægerlig kommer til at møde lærere, hvis læringsmetode passer den enkelte. Blandt valgfagene på grundforløb 1 er indført faget ”Sort arbejde”. Ifølge faglærer Søren Bjerregaard stifter eleverne her bekendtskab med fagets ”rødder”: Her bukkes og svejses og fremstilles for eksempel små paneler. Elever med behov herfor, bliver både på grund- og hovedforløb understøttet med læsevejledning, hvilket har en dæmpende effekt på frafaldsprocenten.
Tre ambitiøse skolefolk – fv. og med uret rundt: Faglærerne Frank Kyndbøl, Hovedforløbet, Søren Bjerregaard, Grundforløbet, og – forrest – uddannelsesleder Jesper Holm.
MEKANIKERPLUS Under grundforløbet spottes et antal elever ud til talentforløbet MekanikerPlus. I løbet af deres hovedforløb går de otte uger ekstra i skole og gennemgår en række fag-faglige moduler – diagnose, fejlfinding mv. – og en studierettet overbygning med engelsk og matematik på højt niveau. De bliver til dygtige tekni-
02 2021 • AUTOBRANCHEN
29
AUTOVIDENCENTER FYN En del af Syddansk Erhvervsskole, beliggende på Petersmindevej, Odense EUD, EUX og Talentforløb, selvstændigt efteruddannelsescenter, hjemsted for Autoteknologuddannelsen 30 medarbejdere Antal årselever: Ca. 200 Optag 2017-2020: Ca. 80 GF1’ere og ca. 100 GF2’ere samt et par håndfulde Ny Mesterlære-elever Antal udlærte: 60-80 lærlinge årligt SDE beskæftiger samlet set 770 medarbejdere, udbyder 35 uddannelser, har godt 10.000 årselever og har lokationer på Fyn og i Jylland.
»Vi hører jo også, at EUX-eleverne går målrettet efter at læse videre – uden for branchen. Men spørger man dem – ansigt til ansigt – om de kunne tænke sig at blive i branchen, hvis de kunne se en karrierevej for sig her, så svarer de faktisk ja,« fortsætter Jesper Holm: Det er altså op til branchen selv at gøre sig tilstrækkelig attraktiv. Jesper Holms forhåbning er, at antallet af EUX’er på ny kan blive så stort, at lærlingene kan ”parres”, så værkstederne kan tage to og kun skulle undvære én lærling ad gangen.
RINGE ØKONOMI I SKP kere og lærer at reflektere bedre. »Nogle af de workshops, der er en del af undervisningen, har eleverne ovre i kursuscentret. Det løfter dem virkelig at komme over og opleve de faciliteter,« fastslår Jesper Holm, der understreger, at MekanikerPlus principielt er en mulighed for alle: »Vi har den grundholdning, at man kan tilegne sig talent, hvis man er parat til gå den ekstra meter.« Det er der så mange, der gør, at skolen kan opstarte ét hold om året med 18 elever.
EUX AutoVidencenter Fyn har helt fra starten været optaget af at udbyde EUX-overbygningen. »Vi har i alt 12 EUX-elever til svendeprøve i år – fire i Vejle, otte i Odense,« opregner Jesper Holm, der godt kunne ønske, at efterspørgslen blandt virksomhederne var større.
Elever, for hvem det ikke lykkes at finde en læreplads, bliver sendt i et SKP-forløb i afdelingens SKP-værksted. Her sidder mekanikeruddannede Michael Eskamp fra skolens praktikcenter som virksomhedskonsulent alene for autoområdet og kan berette, at antallet af SKP-elever er halveret – fra 60 til godt 32 – i tiden fra sidste sommer frem til skrivende stund. Ej heller her anerkendes SKP-eleverne som blot en bekvem indtægtskilde for skolen, sådan som rygtet vil vide. Faktisk tværtimod. »For et par år siden dissekerede vi økonomien fuldstændig på SKP. Den udviste et stort rundt nul på 60.000 kroner i overskud. Det betyder, at SKP hurtigt kan give underskud, hvis vi får ekstraudgifter i forbindelse med den produktion, eleverne sættes til på SKP-værkstedet,« fremhæver Jesper Holm: Der er indgået aftale med den lokale branche om, at eleverne må servicere de ansattes biler
Tv.: Et kig ind i kursuscentret, ovenfor gennemskårne komponenter fra en Prius og th. et besøg i praktikcentret, hvor lærling Anders Houmark Smidt og instruktør Thomas Rauer er dialog om montering af en motor i en stand, der er tegnet og konstrueret andetsteds på skolen.
30
AUTOBRANCHEN • 02 2021
(og dem er der rigtig mange af). Der skal ikke mange fejlhåndterede gearkasser til, før end bundlinjen går i rødt. Med Michael Eskamps ord er SKP på den ene side et nødvendigt onde – på den anden side et meget godt skridt på vej ud i virkeligheden for nogle grupper elever. »Vi har da sendt en tidligere SKP’er fra Vejle til DM i Skills!« lyder det lidt stolt fra Michael Eskamp, der samtidig understreger, at ingen får lov til at ”vade” igennem et SKP-forløb. Jeres egen efteruddannelse?
DEN PERSONLIGE DRIVKRAFT »Det bliver man aldrig god nok til! Her er drivkraften de enkelte læreres eget engagement – og det er bestemt til stede! Vi trækker dem gerne over i kursuscentret, og lige nu planlægger jeg nogle korte forløb med tid til faglig fordybelse,« forklarer Jesper Holm, der ser tilbage på dengang, der var mulighed for at tage afdelingen med ud i verden på messer og studieture og blive klogere. De muligheder er der ikke længere. Men trods vedvarende politiske krav om besparelser har AutoVidencenter Fyn været gode til at investere i testudstyr og køretøjer, vurderer de selv. Her indkøbes både brugte og nye køretøjer, og mere end på mærker ses der på de teknologier, de synes, de mangler i bilparken. Bilparken omfatter el- og hybridbiler. n
A K T U E LT
•
Forhøjet skrotpræmie for dieselbiler er åbnet Den 6. april åbnede Miljøstyrelsen sin ekstraordinære pulje for en forhøjet skrotpræmie for dieselbiler indregistreret før 2006. Skrotpræmien udgør 5.000 mod normalt 2.200 kroner. Ordningen løber frem til, at der ikke er flere penge i kassen eller senest til udgangen af året. Der er afsat 100 millioner kroner til ordningen, og Miljøstyrelsen vurderer i en pressemeddelelse, at det skulle være nok til omkring 35.000 biler. Men ud af de samme midler har skullet afholdes udgifter til en tilpasning af DUS – den digitale skrotningsattest – så bilerne kan oprettes her. Bortset fra den forhøjede skrotpræmie er vilkår og regler for skrotning og udbetaling af skrotningsgodtgørelse det samme som for alle andre biler.
mega macs ONE - lige i hånden - lige i lommen
mega macs ONE - nyudviklet Androidbaseret diagnoseplatform, der gør din tablet til en diagnostisk tester!
NYE MEDLEMMER
•
Aarhus · Intopit Carservice Aarhus ApS, 8462 Harlev J Hammel Auto, 8450 Hammel Lolland-Falster · Strandvejens Autocenter, 4873 Væggerløse Horsens · KF Auto, 8723 Løsning BP Autoværksted, 8783 Hornsyld Midtjysk · JCFBiler.dk, 7430 Ikast Hammerum Autoteknik, 7400 Herning København · Pro Auto-service ApS, 2610 Rødovre Global Varebiler ApS, 2600 Glostrup Autoskadestuen A/S, 2770 Kastrup CHM Auto ApS, 2650 Hvidovre Nordsjælland · Ren Bilpleje, 2950 Vedbæk Bistrup Autolak, 3460 Birkerød Nordvestjysk · Krunderup Biler, 7500 Holstebro (ny ejer) Odense · Brdr. Jensen Auto - Hårby I/S, 5683 Haarby Byrgesens Auto Nørre Aaby ApS, 5580 Nørre Aaby Sydfyn · Dækgaragen, 5900 Rudkøbing Vejle · Autoskadestuen Vejle ApS, 7100 Vejle
mega macs ONE
- giver dig adgang til den komplette diagnose og meget mere!
Diagnosefunktionerne på den nye mega macs ONE svarer fuldt ud til de klassiske mega macs diagnosetestere og gi’r adgang til: -> udlæse og slette fejlkoder -> nulstilling af serviceinterval -> visning af 16 parametre -> grundindstillinger -> aktuatortest ...med andre ord: 100% diagnosetester!
HELLA GUTMANN SOLUTIONS A/S Tlf. 86 60 28 88. www.hella-gutmann.dk.
02 2021 • AUTOBRANCHEN
31
BAROMETRET
– NØGLETAL FRA OG OMKRING BRANCHEN
Autobranchen
21 1. k
vt .‘
20 4. k
vt .‘
20 3. k
vt .‘
20 vt .‘ 2. k
1. k
vt .‘
20
10 0 -10 -20 -30 -40 -50 -60
Små og mellemstore virksomheder generelt
KONJUNKTURBAROMETRET · Tallene er en sammenvægtning af svar på i alt fire spørgsmål om egen og samfundets økonomiske situation. Autobranchens og de øvrige små og mellemstore virksomheders svar følges
nogenlunde ad, om end autobranchen stedse synes mere trist til mode end andre virksomheder. Konjunkturanalysen bygger på spørgsmål til medlemmer af SMVdanmarks organisationer.
0 -50 -100 -150 -200
‘2 1
Fe b
‘2 1 n Ja
‘2 0 ec
D
N
ov
‘2 0
‘2 0 kt
‘2 0 O
Se
g Au
DRASTISKE UDSVING · Forbrugertillidsindikatoren er en sammensat indikator baseret på en række spørgsmål vedrørende forbrugernes syn på den nuværende økonomiske situation sammenlignet med året før, deres forventninger til den økonomiske situation om et år samt deres holdning til anskaffelse
p
‘2 0
20 l‘ Ju
‘2 0 n
Ju
M
aj
‘2 0
20 r‘
Ap
‘2 0 ar
M
Fe b
‘2 0
-250
af varige forbrugsgoder. Dykket som følge af coronakrisen opleves mildest talt ganske klart, efter at krisen satte ind først i 2020 med en forbrugertillid på -248 ved krisens start. Siden synes forbrugerne at have forholdt sig forsigtigt afventende. Kilde: Danmarks Statistik og SMVdanmark.
KONKURSER · Antallet af konkurser blandt virksomheder, der handler med biler og motorcykler. Begynder coronakrisen at indhen-
32
AUTOBRANCHEN • 02 2021
‘2 1
Fe b
‘2 1 Ja n
‘2 0
D ec
‘2 0
N
ov
‘2 0
O
kt
‘2 0
Se p
‘2 0
Au
g
20 l‘ Ju
‘2 0
Ju
n
‘2 0
M
aj
20 r‘
Ap
20 ar ‘
M
Fe b
‘2 0
300 250 200 150 100 50
te os? Tallene er indekstal med januar 2017 = indeks 100.
150 120 90 60
D
‘2 1 Fe b
‘2 1 Ja n
‘2 0 ec
‘2 0 N ov
O kt
Se
‘2 0
‘2 0 p
‘2 0
20
Au g
Ju n
M
Personbiler
Ju l‘
‘2 0
‘2 0 aj
Ap r‘
20
‘2 0 ar M
Fe b
‘2 0
30
Vare- og lastbiler
NYREGISTRERINGER I FEBRUAR · I alt nyregistreredes 9.912 personbiler i februar med VW, Peugeot og Mercedes-Benz på henholdsvis 1.-, 2.- og 3.-pladsen. På modelniveau triumferede Peugeot 208 med 371 solg-
te eksemplarer. Blandt varebilerne bestrider Ford Transit Custom fortsat positionen som Danmarks mest solgte. Tallene her er indekstal med januar 2017 = indeks 100.
250 200 150 100
‘2 1 Fe b
‘2 1 n
‘2 0
Ja
N
D
ov
ec
‘2 0
‘2 0 kt O
Se
Au
p
g
‘2 0
‘2 0
20
Varebiler
OM- OG GENREGISTREREDE · Der blev handlet i alt 42.756 personbiler i februar 2021 mod 44.691 i samme måned året før. Tallene
3.500
Ju
Ju
Personbiler
l‘
‘2 0 n
‘2 0 M
M
Ap
aj
r‘
‘2 0 ar
‘2 0 Fe b
20
50
Lastbiler
her er indekstal med januar 2017 = indeks 100.
El
3.000
Benzinhybrid
2.500
Dieselhybrid
2.000 1.500 1.000 500
SOLGTE BILER PR. DRIVMIDDEL · Den politiske tummel omkring de nye bilafgifter afspejler utvetydigt i husholdningernes køb
‘2 1 Fe b
‘2 1 Ja n
‘2 0 D ec
‘2 0 N
ov
20 kt ‘ O
‘2 0 Se p
‘2 0 g Au
20 l‘ Ju
‘2 0 Ju
n
20 aj ‘ M
20 r‘ Ap
‘2 0 ar M
Fe b
‘2 0
0
af ny bil. Faktiske tal fra Danmarks Statistik, februar 2020 – februar 2021.
02 2021 • AUTOBRANCHEN
33
L E V E R A N D Ø R E R
T I L
E F T E R M A R K E D E T
ADVOKATER
BRANCHEORGANISATIONER
Din Biladvokat Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 2052 4823 · Mail: info@dinbiladvokat.dk Erik Storgaard Rasmussen, partner, advokat (L) Tel: 4041 45399 Johanne Berner Hansen, managing partner, advokat Tel: 2052 4823
AUTIG Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 3525 0550 · Mail: autig@autig.dk www.autig.dk
Dansk Autogenbrug Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel: 3525 0560 · www.autogenbrug.dk
AUTOLAK & KARROSSERI Eurogarant Danmark ApS Roholmsvej 8, 1 · 2620 Albertslund Tel: 70111300 – www.eurogarant.dk
Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax 8661 4713 · www.olego.dk
SATA GmbH & Co. KG Domertalstr. 20 · 70806 Kornwestheim, D Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com
Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 45399 6633 · www.dbr.dk
Dansk Bil-Forhandler Union Fulbyvej 15 · 4180 Sorø Tel: 3030 8478 · www.dbfu.dk
Dækbranchen Danmark Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 3963 9779 · Mail: dbdk@dbdk.dk www.dbdk.dk
HJEMMESIDER/ HJEMMESIDELEVERANDØR AutoIt Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel 8882 6260 Mail: support@autoit.dk · www.autoit.dk
IT Software · Hardware · Rådgivning AutoDesktop Biltorvet A/S Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk www.biltorvet.as/autodesktop
Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk
Seek4Cars A/S Parallelvej 11, 9 sal · 9800 Hjørring Tel: 9391 1911 · Mail: info@seek4cars.net www.seek4cars.net cars.net
AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da
HC CARGO | Holger Christiansen A/S – A Bosch Group Company Hedelundvej 13 · 6705 Esbjerg Ø Tel: 7614 3322 · Mail: sales.dk@hc-cargo. com www.hc-cargo.dk
BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING ProLøn A/S Tronholmen 3 · 8960 Randers SØ Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk
34
AUTOBRANCHEN • 02 2021
Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel: 7011 1300 · www.skad.dk
FORSIKRING Købstædernes Forsikring Grønningen 1 · 1270 København K Tel: 3314 3748 · www.kfforsikring.dk
Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 · 2750 Ballerup Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk
KEMIPRODUKTER Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk
KENT Industri Danmark ApS Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde Tel: 4917 7888 · Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com
TUNAP Danmark ApS Kometvej 20 · 6230 Rødekro Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. com · www.tunap.dk
Kontakt til eftermarkedet: Ring til annoncekonsulent Anita Rasmussen, 5117 1424, e-mail: ar@mediapunktet.dk
MARKEDSFØRING
PENSION
TESTUDSTYR
BilBasen Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Mail: info@bilbasen.dk · www.bilbasen.dk
Pension for Selvstændige Ny Carlsberg Vej 146 · 1799 København V Tel: 3393 8600 · Mail: info@pfs.dk · www.pfs.dk
Elektro Partner ApS Trehøjevej 2 · 7200 Grindsted Tel: 7531 0906 · www.elektropartner.dk
Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen
RENOVERING Motorer mv.
Hella Gutmann Solutions Lundborgvej 10 · 8800 Viborg Tel: 8660 2888 · Mail: info@hella-gutmann.dk www.helle-gutmann.dk
Biltorvet Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk www.biltorvet.dk
DBA Axel Kiersvej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 8731 3131 Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk
Aabenraa Cylinder Service Gl. Ribevej 1-5 · 6200 Aabenraa Tel: 7462 5765 · Fax: 7462 3195 · www.cac.dk
Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da
RÅDGIVNING OG REVISION BDO Statsaut. revisionsaktieselskab Havneholmen 29 · 1561 København V Tel: 3915 5200 · www.bdo.dk
SPILDOLIEINDSAMLING
Biltorvet.dk – Bilannoncering, Biltorvet A/S Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk · www.biltorvet.dk
MÆRKEVARER – AUTODELE Gørløse Autoimport ApS Raasigvangen 6-8 · 3550 Slangerup Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk
BRUGTE & NYE MERCEDES-RESERVEDELE Scan Auto & Dybbroe Group Engholmvej 38 · 8940 Randers SØ Tel: 8877 5000 · Fax: 8877 5095 Mail: scandybbroe@scandybbroe www.scandybbroe.dk
AVISTA OIL Danmark A/S Juelsmindevej 6/18 · 4400 Kalundborg Tel: 5956 5644 · Mail: avista@avista-oil.dk www.avista-oil.dk
SVEJSEMASKINER Udstyr Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax: 8661 4713 · www.olego.dk
V. Løwener A/S Smedeland 2 · 2600 Glostrup Tel: 43 200 300 · Mail: vl@loewener www.loewener.dk
UDDANNELSE Kurser – Efteruddannelse Autobranchens Udviklingscenter EUC Nord Hånbækvej 50 · 9900 Frederikshavn Tel: 7224 6000 · Fax: 7224 6401 www.autoudvikling.dk
AutoVidencenter Fyn Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Petersmindevej 1 F · 5000 Odense C · Tel: 6312 6660 · www.sde.dk
VÆRKSTEDSUDSTYR Lifte · Værkstedsudstyr · Indretning Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk
V. Løwener A/S Smedeland 2 · 2600 Glostrup Tel: 43 200 300 · Mail: vl@loewener www.loewener.dk
02 2021 • AUTOBRANCHEN
35
KNUDE PUNKT
Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.
Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. De sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakeHUSK rer dem, skifter ”frimærket”! ruder på dem Det behøver ikke at og piller dem være en kæmpeinvestesågar fra hinring at blive set i AUTOanden for at branchen. Et lille, månedsælge dem i ligt visitkort er nok. Ring småbidder. til Anita Rasmussen og hør mere!
AUTO BRANCHEN DANSK AUTOGENBRUG
Alle er de en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver anden måned tegnes af AUTObranchen.
tæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden og autogenbrugeren.
Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.
Også i 2021 udkommer vi med 6 spritnye udgaver omkring den 1. i hver måned. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk, fagligt-tekniske fif og klassisk bilkultur. Er du med?
Kom med i det gode selskab! For-
Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424. Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 2444 8070. Velkommen til!
DANSK BILBRANCHERÅD
KØRETØJS- OG AUTOSKADEBRANCHEN I DANMARK
