AUTObranchen 02 2024

Hvor køber du dine originale skadesdele?

ScanDybbroe er danmarks største leverandør af originale skadesdele til den frie del af værkstedsmarkedet.

Upload eller mail din skadesrapport allerede NU, og modtag markedets skarpeste tilbud!

skade@scandybbroe.dk

Tjen flere penge på dine skrueskader

Vi kan nu tilbyde mere end 2000 originale varenumre, lakerede i bilens farve

Du øger værkstedseffektiviteten på dine ”skrueskader”.

Vi kan levere delen både lakeret og som hidtil i den ”rå” og ulakerede version – du bestemmer. - vi kan også hjælpe med farvekoden...

Kofangere, spejlkapper, forskærme, antennefødder, kofangerhjørner, tankdæksler – alle blot eksempler på de mange dele, der med fordel kan leveres lakerede direkte hos dig som reparatør.

Vores 5 skades-specialister og rådgivere sidder klar ved tastaturet - og telefonen...

Mikael Lehm Morten Rou Torben S Golczyk Stig Lyrum Christer Pedersen

EFTERMARKEDET MENER · ESG er en ny bureaukratisk byrde, der er kommet for at blive. Lad os prøve at få det bedste ud af den.

Den grønne byrde

Det er med administrative byrder som med skatter: De er kommet for at blive – og de bliver som hovedregel hverken færre eller forsvinder, uanset hvilken farve regeringen har.

Efter først persondatareglerne og senest reglerne om arbejdstidsregistrering skal vi nu måle vores bæredygtighed – ikke blot i form af CO2-udledning, men også vores sociale og strategiske bæredygtighed.

Det kaldes under ét for ESG.

Vi skal naturligvis gøre vores til at redde kloden; det manglede bare, og det skorter ikke på den gode vilje hos langt de fleste.

Men vi skal kunne se os selv i det. Fornemme, at det nytter.

ESG er forankret i ESRS, der er funderet i CSRD, som dybest set er et barn af EU’s taksonomiforordning. Eller på jævnt dansk: Det er lykkedes de embedsmænd og politikere, der står bag lovgivningen, at skabe et så voldsomt bureaukratisk monster, at man selv i EU er begyndt at nære betænkeligheder ved det.

Dét kan det være lidt svært at se sig selv i.

Det er ikke til megen trøst, at de små og mellemstore virksomheder ikke i første omgang er omfattet af den nye lovgivning. Det er derimod virksomheder, der har mere end 500 ansatte – og fra næste år virksomheder, der har mere end 250 ansatte. For at de kan beregne deres eget klimaaftryk, må de også

kende deres underleverandørers – heriblandt små og mellemstore virksomheders.

Så omfattede er vi alligevel. Vi slipper ikke. Og vi skal helst tro, det nytter.

Det gør det. Hvis vi selv vil.

Gør vi regnskabet op, vil vi først opleve, at vi allerede gør meget. Hvem har ikke optimeret på energiforbruget? Og rigtig mange virksomheder – ikke mindst inden for vores eget segment – har fundet plads til en fleksjobber eller to, og kan nogen prale af at tage lærlinge, så det er os. Så fik vi klaret E’ og S’et.

Og hvem skylder ikke sig selv at tænke en smule i strategi og udvikling? Dét vil G’et tvinge os til.

Dermed kan en ESG-rapport være en øjenåbner for, hvordan vi driver vores virksomhed, og om vi kan gøre det bedre – af hensyn til miljøet, men bestemt også af hensyn til vores bundlinje.

Sigter vi på det – frem for at ærgres over den mængde CO2, der måtte være medgået til at udvikle CSRD, ESRS, LCA, EPD, og hvad de ellers kalder det – så er der håb.

Håb om, at det nytter.

INDHOLD 20 26 30

Foreningerne

Økonomi

Portræt

06: I vadestedet • 10: Fuldt fokus på de unge

Jura

08: Tastefejl førte til tricktyveri • 12: LED-kørelys kan også gå i stykker

Aktuelt

11: Tilfredshed med skoleaftale • BilFestival åben for tilmelding • SKAD udsender vejledning om gravide • Ny SKAD-guide om frakobling af HV-strøm i elbiler • 19: CO2-effekter kunne ikke sammenlignes • F&P: Mere genbrug, tak!

FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS

EFTERMARKED UDGIVET AF –

Dansk Autogenbrug

Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø

Tel 2043 8424 www.autogenbrug.dk

Dansk Bilbrancheråd

Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup

Tel 4399 6633 · www.dbr.dk

Køretøjsbygger- og

Autoskadebranchen

i Danmark (SKAD)

Roholmsvej 8 2620 Albertslund

Tel 7011 1300 · www.skad.dk

14: Lånebiler koster værkstederne kassen ved lange leveringstider

Miljø

16: »Var det bare dét?« • 24: Elbilbatterier: En global udfordring

Uddannelse

18: Dansk topplacering i MC-Europa Cup • 20: Læs din lærling! • 22: DM i Skills: Så går det løs! • 26: På fornavn med mester

Profil

23: Hvorfor er I medlem?

AUTO

BRANCHEN

UDGIVER i/s autobranchen

Kirkevej 1 - 3 2630 Taastrup

Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk · www.autobranchen.info

REDAKTION OG LAYOUT

Adam Pade (ansvh)

Ellepindevej 1, Grøfte 4180 Sorø

Tel 2444 8070 post@adampade.dk · www.adampade.dk

REDAKTIONSUDVALG

Erik S. Rasmussen, · Adam Pade (DAG) Thomas Krebs (SKAD)

ANNONCER

Mediapunktet

Søndervold 170 · 7200 Grindsted

Tel 5117 1424 · ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

30: Hver bil – sin historie

Medlemmer med mere

34: Velkommen til! · Laug med succesfuld bonusordning • 35: Medlem kunne fejre 50 års jubilæum · SKAD indkalder til generalforsamling • Tungvognsmøde med fokus på diagnose • 36: Styrelse parat til dispensationer fra nye EU-regler • En ekstra hånd til lærlingene • Aktuelle fyraftensmøder

Nøgletal

LeverandørRegistret

TRYK

Jørn Thomsen Elbo A/S

ABONNEMENT

Kr. 395,- + moms for 6 numre

ISSN

2445-8457

NÆSTE UDGAVE

– Udsendes i uge 24. Redaktionen slutter torsdag den 23. maj

DISTRIBUERET OPLAG

2.781

FORSIDEN: I Allingåbro er Troels Vikkelsø Lerke netop startet som specialist i nyere, klassiske biler. Læs portrættet side 30.

Gratis individuel pensionsrådgivning til Dansk Bilbrancheråds medlemmer

”Som selvstændig har man flere muligheder for at spare op. Men med flere muligheder følger også mere kompleksitet.

Derfor stiller DBR Pension og Pension for Selvstændige en landsdækkende gruppe chefrådgivere til rådighed, så du kan få hjælp til nemt at få overblik og træffe beslutning.”

Direktør i Dansk

Book et møde på

www.dbr-pension.dk

I samarbejdet med

Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen

I VADESTEDET

Autogenbrugsbranchen befinder sig i en opbrudstid – og rummer store muligheder, hvis branchen kender sin besøgelsestid.

n »Havde det ikke været for de mange bump på vejen, vi møder som branche og som virksomheder, ville det være en løfterig tid, vi befandt os i. For efterspørgslen på brugte dele er stigende, og vores branche nyder stigende opmærksomhed blandt vores interesseparter. Men bump på vejen – dem synes jeg, der er mange af.«

Sådan indledte Dansk Autogenbrugs formand, Søren Lundfold, sin beretning under DAG’s generalforsamling i Jørlunde ved Slangerup den 8. marts.

BUMPENE

Og bumpene handler blandt andet om et stigende antal værksteders til tider ublu opkrævninger for pladsleje, når opkøbte biler ikke afhentes betids, antallet af skrotbiler falder for fjerde år i træk, og så halter det med værkstedernes indtjening på at anvende brugtdele.

Yderligere trækkes branchen fortsat med de mærkværdige reparationsregler, der udgør en konkret barriere for mere genbrug – og dét i en tid med grøn omstilling.

Men 2023 var dog langt fra den rene jammerdal,

STORE BILLEDE TIL HØJRE: Gørløse

Autoimport var vært ved en markvandring lørdagen efter generalforsamlingen.

NEDENFOR: Formanden aflægger beretning - fv. dirigent, konsulent i SMVdanmark, Simone Poulsen, formand Søren Lundfold og bestyrelsesmedlemmerne Søren Damsgaard, Kim Andersen, Frederik Spandet og Lars Holst.

fortsatte Søren Lundfold. Dels samarbejder DAG med særligt én transportør, der nærer særlig interesse for branchen – og det betyder højere leveringskvalitet til fornuftige priser – dels kunne formanden se tilbage på Åbent Autogenbrug, hvor de danske bilejere kunne få syn for sagn for, hvad et moderne autogenbrug går ud på.

OPBRUD

Generelt er her tale om en tid med opbrud, afsluttede formanden:

»Jeg oplever i høj grad, at vi står ved et vadested. Vi hænger fast i gamle strukturer, indgroede tankegange, og vi ”gør, som vi plejer”. På den anden side er vi en del af den grønne dagsorden, hvor vi skal kende vores besøgelsestid. Så – hvad så nu? Jo, vi skal hjælpe hinanden med at komme tørskoet over vadestedet!«

Fra sekretariatet lød en kort gennemgang af fremtidens skrotningsregler, som de formentlig kommer til at se ud i en ny forordning om cirkulær produktion af biler.

NYE TIDER

»Forordningsudkastet efterlader ingen tvivl om, at EU Kommissionen tillægger vores branche en vigtig betydning, især i takt med, at bilproducenterne i stigende grad pålægges at indtænke genbrugsmaterialer i produktionen. Men heri ligger også en fare for, at bilproducenterne vil gøre endnu mere for at knytte

bilerne til sig i hele deres livscyklus og dermed opnå indflydelse på det frie udbud af brugte reservedele,« fastslog branchedirektør Adam Pade.

Den store betydning, som forordningen har – tillige med den nu ikrafttrådte batteriforordning – har derfor også stået højest på dagsordenen i autogenbrugernes 13 medlemmer store europæiske organisation, EGARA. EGARA mødes jævnligt med de konsulenter i EU-Kommissionen, der er blandt forfatterne til forordningsforslaget om de kommende skrotningsregler.

Endelig benyttede Adam Pade lejligheden til at løfte en flig af sløret for den miljøbehandleruddannelse, som Tradium – teknisk skole i Randers – udvikler i samarbejde med DAG og Hammershøj Autoophug. Uddannelsen vil betyde, at medarbejdere i branchen for første gang kan få papir på deres kompetencer, ligesom uddannelsen vil være et tilbud for ufaglærte ledige.

PÅ MARKVANDRING

Kim Andersen, Sindal, og Frederik Spandet, Næstved, genvalgtes til bestyrelsen.

Dagen efter – lørdag den 9. marts – var forsamlingen indbudt til en rundvisning hos DAG-medlemmet Gørløse Autoimport. Gørløse Autoimport bedriver både autogenbrug, har salg af brugte Mercedes-Benz og er ikke mindst autoriseret Mercedes-Benz-værksted.

Generalforsamlingen i 2025 vil blive afholdt første weekend i marts i det sønderjyske. n

Tak til Peder!

Under aftenfesten efter DAG’s generalforsamling den 8. marts udnævntes forhenværende bestyrelsesmedlem Peder Spandet til æresmedlem.

Peder Spandet grundlagde Næstved Autoophug, der i dag drives videre i anden generation af Frederik Spandet.

Igennem mere end 20 år tog Peder Spandet aktivt del i Dansk Autogenbrug som bestyrelsesmedlem, og det var ikke mindst den indsats, en enig DAG-bestyrelse ønskede at hædre – med et diplom til Peder og en farverig buket til hustruen Inge – bagest

DAG-formand Søren Lundfold.

Uanset om der er tale om tyveri eller bedrageri, så er det umanerlig frækt: Falsk kunde henter bil fra service.

Tastefejl førte til tricktyveri

n En kunde, værkstedet ikke har mødt før, er kommet med sin bil – en VW Polo: Motorlampen lyste. Bil og kunde bliver skrevet ind, og da opgaven ikke haster, aftales ikke noget tidspunkt for klarmelding.

Der var tale om en ukompliceret fejl, der hurtigt blev afhjulpet. Fejlkoden blev nulstillet, bilen prøvekørt, og alt var fint.

»Jeg kontakter kunden dagen efter og fortæller ham, at bilen er klar. Senere på dagen kommer en kvinde – af anden etnisk herkomst, men det tænker jeg jo ikke over – og udgiver sig for at være kundens hustru. Jeg aner ikke uråd og udleverer nøglerne, og da regningen er beskeden – knap 1.300 kroner – siger jeg OK til, at hun betaler, når hun kommer hjem. Havde det været en større faktura, havde jeg bedt om betaling med det samme, som vi plejer.«

Henrik Jensen, Autohjørnet i Espergærde, er i færd med sin fortælling om, hvad der på det nærmeste må kaldes et tricktyveri – tilmed et ualmindelig frækt et af slagsen. Og han fortsætter:

»HVILKEN BIL?«

»Dagen efter ringer kunden og spørger, hvordan det går med bilen, og jeg må spørge ”Hvilken bil?”, hvorefter han henviser til Polo’en. Da jeg nævner for ham, at dén hentede hans kone jo i fredags, så afviser han det – ja, han spørger ovenikøbet sin kone for en sikkerheds skyld.«

Det viser sig, at Henrik Jensen havde misset et enkelt ciffer i det telefonnummer, han ringede til for at færdigmelde bilen.

»Jeg kunne henføre alle andre telefonnumre på min opkalds-

liste til kunder, så jeg kunne ret let identificere det telefonnummer, jeg havde tastet ind. Men herfra lød en klar afvisning af, at vi nogensinde skulle have talt sammen.«

Henrik Jensen melder sagen til Politiet med det samme, og undervejs får han lejlighed til at analysere videooptagelser og overvågningsbilleder dels fra værkstedet selv, dels fra omgivelserne. Samlet set ser det ud til, at en kvinde er ankommet med bus i nærheden. Hun er gået over gaden via forpladsen på en benzintank og op til værkstedet. Ganske vist – fremgår det af videoovervågningen – ringer hun først på ud for Autohjørnets private hoveddør, men det kan selvfølgelig skyldes, at hun ikke kender stedet.

TØVER IKKE

»Og da hun får bilnøglen og går ud til bilen, tøver hun ikke eller virker usikker – intet, der gjorde, at jeg på daværende tidspunkt fik nogen mistanke,« fortæller Henrik Jensen.

Henrik Jensen meldte tyveriet til Købstædernes Forsikring. Herfra lød det dog, at her ikke var tale om noget tyveri, men bedrageri. Og det dækker forsikringen ikke, lød det.

Hos Købstædernes Forsikring lyder det, at her er tale om en ulykkelig sag, som selskabet ikke har haft mulighed for at hjælpe med.

DÆKKER IKKE BEDRAGERI

»I dette tilfælde har vores kunde frivilligt overladt bilen til, hvad der viser sig at være nogle svindlere,« siger skadesdirektør i Købstædernes Forsikring, Torben Bidstrup. »En sådan situation karakteriseres forsikringsmæssigt som bedrageri – ikke som tyveri. Og tab som følge er bedrageri er desværre ikke dækket af forhandler-/værkstedsforsikringen.«

Købstædernes Forsikring opfordrer til, at man generelt kontrollerer identiteten på de personer, man overlader biler til.

»Det er desværre nok nødvendigt, hvis man vil gardere sig mod at blive snydt,« konstaterer Torben Bidstrup.

Direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen, udtaler, at man fra brancheorganisationens side har rådgivet Henrik Jensen undervejs.

»I brancheforeningen har vi aldrig hørt om en lignende sag, hvilket gør den lidt unik, også juridisk set, og vi følger naturligvis sagen til dørs sammen med vores medlem, Henrik Jensen.« n

»Kundens selskab har indvilget i at udbetale den ”rigtige” bilejer erstatning, men selskabet vil jo gøre regres mod mig efterfølgende. Jeg kan kun være lettet over, at det drejer sig om en mindre bil til 60-70.000 kroner og ikke en bil til en halv million,« siger Henrik Jensen. »Til gengæld er jeg lidt pigefornærmet over, at mit forsikringsselskab ikke er der for mig, når jeg har brug for det.«

Få et lønsystem med et ekstra gear

ProLøn er autobranchens bedste co-driver, når det kommer til at håndtere løn.

For mange af vores kunder er service øverst på ønskelisten, og derfor er det omdrejningspunktet, når du er kunde hos os. Vi har Danmarks bedste lønsupport, hvor vores løneksperter altid er klar til at hjælpe dig. Som medlem af Autobranchen får du udover standardmodulet hos ProLøn, også et branchemodul samt en branche lønhåndbog baseret på Autobranchen Danmarks overenskomst.

Hos ProLøn gør vi løn nemt og problemfrit for dig! Læs mere om branchefordelene hos Proløn på www. proloen.dk/auto/

Du kan altid ringe til os på tlf. 87

10 19 30.

Så hjælper vi jer i gang.

DANSK BILBRANCHERÅDS FORMANDSMØDE:

Fuldt fokus på de unge

AF

MAJBRIT BERTHELSEN

n Unge, lærlinge, uddannelse. Det var hovedpunkterne for Dansk Bilbrancheråds formandsmøde, der blev afholdt 2. marts i Middelfart.

Som noget af det vigtigste blev rådets nye uddannelsespolitik vedtaget. Politikken danner fundament for det videre arbejde mod at sikre fremtidens faglærte mekanikere. De fem hovedpunkter i politikken lyder:

• Der skal årligt afsættes en milliard kroner til at gennemføre et kvalitetsløft af erhvervsskolerne og en modernisering af undervisningen.

• Der skal oprettes en HPX-uddannelse, så der skabes to klare veje i uddannelsessektoren – en erhvervsskolerettet og en gymnasiel.

• Der skal mere praksisfaglighed ind i grundskolen. Både gennem mere praksis-orienterede fag og ved indførelsen af praktik i 8.-9. klasse samt landsdækkende mulighed for den såkaldte 3:2-ordning for skoletrætte elever.

Den første lørdag i marts afholdt Dansk Bilbrancheråd formandsmøde – i år med fuldt fokus på lærlinge og uddannelsespolitik, og på, hvordan flere unge kan blive tiltrukket af branchen.

• Der skal indføres et adgangskrav med et karaktergennemsnit på mindst 7 til de gymnasiale uddannelser. Begyndende med 6 i en 2-årig periode, efterfulgt af 7 eller højere.

• Et langsigtet mål er en større reform af erhvervsskolesystemet med etablering af ”super erhvervsskoler/campusser”. Alle i salen var enige om, at dette var den rigtige politik til at gøre erhversskolerne mere attraktive for unge.

TUN DIN FREMTID

Ud over politik var der fokus på det arbejde, som Dansk Bilbrancheråd gør net-

op nu for at tiltrække unge til branchen –nemlig kampagnen Tun Din Fremtid.

På formandsmødet gav Tun Din Fremtid en status, hvorefter lærling Milo Andersen, som er mekanikerlærling tilknyttet Tun Din Fremtids racing-hold, fortalte om sine oplevelser ved at være en del af racingholdet. Milo er i øvrigt dén mekanikerlærling, som på Tun Din Fremtids sociale medie TikTok har hovedrollen i en video, som er set over 1 million gange!

ROLLEMODELPROGRAMMET

Det var tydeligt, at emnet om de unge i branchen interesserede mange af de fremmødte. I salen var der stor iderigdom, og det blev ivrigt diskuteret, hvordan vi –branche som enkelt værksted – kan deltage i kampen for flere mekanikere. Med sig hjem fik mestrene en helt konkret mulighed for at bidrage til at inspirere flere unge i grundskolen til livet som mekaniker.

Erhvervsskolernes ElevOrganisations Rollemodelprogram er en landsdækkende kampagne, hvor lærlinge eller unge svende holder oplæg på grundskoler som inspiration til de unge. Alle Dansk Bilbrancheråds medlemmer opfordres til at melde sin lærling eller unge svend til –som belønning eksklusivt til medlemmerne giver rådet en middag til en værdi af kr. 1500,- for hver tilmeldte unge rollemodel. Hermed endnu en god grund til at støtte arbejdet for flere mekanikere! n

Lærling Milo Andersen gav et førstehåndsindtryk af sine oplevelser som mekanikerlærling tilknyttet Tun Din Fremtids racinghold.

Tilfredshed med skoleaftale

Regeringens folkeskoleaftale fra marts lægger sig fint i tråd med Dansk Bilbrancheråds nye uddannelsespolitik. Det er vigtigt, at forbindelsen mellem folkeskolen og håndværksvirksomhederne mindskes og lysten til faglighed og en faguddannelse forøges.

Den nye aftale øger omfanget af praktiske fagligheder på skoleskemaet, blandt andet ved at genindføre 5-dages-praktikken og gøre det muligt for elever i udskolingen at komme i juniormesterlære, den såkaldte 3-2-ordning.

»Det er et enormt positivt skridt i den rigtige retning. Vi har længe talt for såvel 3-2-ordningen såvel som om mere praksisfaglighed i folkeskolen og obligatorisk erhvervspraktik, for vi ved, at det er sådanne ting, der virkelig virker,« kommenterer Dansk Bilbrancheråds lærlingekonsulent Lucas Hultgren.

3-2-ordningen går ud på, at skoletrætte elever kan tilbydes kun at gå i skole i 3 dage om ugen, hvis de tilbringer de sidste 2 dage med at arbejde hos en virksomhed, hvor de kan bruge de ting, de lærte i skolen, rent praktisk.

BilFestival åben for tilmelding

Nu er der åbent for tilmelding for medlemmer af Dansk Bilbrancheråd forud for årets BilFestival på Egelund Slot lørdag den 24. august. Her danner rådet og Værkstedernes Indkøbsforening på ny rammen om en fornøjelig dag med udstilling af medlemmernes specialbiler og telte, hvor man kan møde branchens leverandører. Og hele familien og værkstedets ansatte er velkomne.

Der åbnes kl. 10.00, og hen omkring frokost kan der købes fortæring og dét for frokostbilletten, der er indeholdt i billetprisen. Kl. 15.00 kåres de smukkeste udstillede biler, og derefter er der show på den centrale festplads.

Hen på eftermiddagen serveres kaffe og kager ved madteltet, og kl. 16.00 trækkes vinderne blandt leverandørernes stande.

Billetterne koster 175 kr. ex. moms for voksne og 75 kr. ex moms for børn. Billetten giver desuden adgang til Egeskov Slot.

Billetterne afhentes på dagen på parkeringspladsen ved Egeskov Slot i Dansk Bilbrancheråds pavillon.

Klik ind på Intranettet og find tilmeldingskuponen.

SKAD udsender vejledning om gravide

Alt imens der tales om ligestilling i Forsvaret – med en mulig værnepligt for kvinder – så er kvinderne voldsomt bagud på point, når det gælder en karriere ikke mindst i autoskadebranchen: Bliver en kvinde gravid, kan man ikke bare omplacere hende, så hun ikke kommer i berøring med kemi, støj og tunge løft. Det gælder også under amning, og dermed kan kvinden være væk fra virksomheden i samlet set halvandet år.

Derfor bør regering og Folketing se på økonomien, så også de mindre virksomheder har mulighed for alligevel at ansætte flere piger i branchen.

Det mener Thomas Krebs, direktør i SKAD, der netop har udgivet en vejledning om, hvordan SKAD’s værksteder skal forholde sig til gravide.

Vejledningen sammenfatter i enkel form de gældende arbejdsmiljøkrav med vægt på forholdene i en SKAD-medlemsvirksomhed.

Ny SKAD-guide om frakobling af HV-strøm i elbiler

Elbiler giver stadig anledning til usikkerhed ude på værkstederne. Hvornår er det for eksempel OK at arbejde på en elbil uden at frakoble HV-strømmen? Og hvordan agerer værkstederne over for forsikringsselskaberne, når de er nødt til at bruge tid på at frakoble strømmen, hvilket ikke bare er at vippe en kontakt?

Skadesbranchen SKAD har nu udgivet guiden ”Hvornår skal strømmen frakobles?”. Guiden er ment som en hjælp til alle værksteder – ikke blot SKAD-medlemmer, idet den ligger frit tilgængelig på SKAD’s hjemmeside. Guiden kan også være udgangspunkt for en fælles dialog på værkstederne mellem værksted og taksator.

Yderligere er målet at skabe et samlet, teknisk overblik over den generelle procedure ved frakobling af HV i elbiler.

SKAD har på baggrund af information fra bilproducenter, laboratorier og samarbejdspartnere kategoriseret elbilreparationer i grøn, gul og rød, alt efter efter ”fareklasse”.

Klik ind på www.skad.dk

LED-kørelys kan også gå i stykker

Selv om LED-kørelys burde kunne holde i så godt som hele bilens levetid, så kan de blive defekte undervejs. Og det er bilejerens risiko, vurderede Ankenævn for Biler.

n I dette nummer vil jeg omtale en lidt interessant sag, som omhandler hvilke forventninger, man kan have til en af de udstyrsdetaljer, som findes på mange nyere biler. Konkret drejer det sig om LED kørelys, som med tiden kan gå helt eller delvist i stykker.

En klager havde i 2022 købt en brugt Toyota Yaris fra 2018 med LED-kørelys. Ca. 16 måneder efter købet konstaterede klageren, at kørelyset var blevet delvist defekt, idet kørelyset på begge forlygter kun lyste svagt gulbrunt. Under normale omstændigheder ville det næppe have været det store problem, idet man ved konventionelle lygter blot kunne have skiftet pærerne for et relativt beskedent beløb. Det var ikke tilfældet her, idet en reparation krævede udskiftning af hele lygten – altså begge forlygter –til en samlet pris på ca. 10.000 kroner.

EN SLIDDEL?

Klager reklamerede til sælger over forholdet, men sælger afviste reklamationen med henvisning til, at lygterne ikke var defekte på købstidspunktet, hvor bilen endda var nysynet, og at der i øvrigt var tale om en sliddel. Klager havde også forsøgt sig hos Toyota, som også havde afvist ham, idet bilen var langt ude over den oprindelige tre års garanti, ligesom de ikke ville yde nogen form for kulance, da service ikke var overholdt. Det skal bemærkes, at de selvfølgelig heller ikke er forpligtet til det.

Sagen endte i Ankenævn for Biler, hvor klager havde indklaget sælger af bilen. Bilen blev i den forbindelse besigtiget af en sagkyndig, som kunne bekræfte fejlen og ligeledes kunne bekræfte, at en afhjælpning krævede udskiftning af begge forlygter, idet de enkelte LED enheder ikke kunne skiftes.

EN

KONSTRUKTIONSFEJL?

Der var i nævnet en del diskussion om sagen, idet spørgsmålet også var, om skaden kunne siges at være konstruktionsmæssigt begrundet, og derfor havde været til stede eller under udvikling allerede, fra bilen var ny. Et medlem af nævnet fandt, at fejlen var af en sådan karakter, at det måtte forventes, at levetiden for en sådan lyskilde ville være hele bilens levetid, og i hvert fald langt ud over de fem år, som var tilfældet her. Flertallet fandt imidlertid, at fejlen ikke havde været til stede eller under udvikling på købstidspunktet, og da klager først havde konstateret fejlen og reklameret over den langt over et år efter købet, havde køber ikke bevist, at fejlen havde været tilstede ved købet. Klager fik derfor ikke medhold.

Afgørelsen er en helt klassisk afgørelse om fejl i henhold til Købeloven, som skal have været til stede ved købet for at være reklamationsberettiget, og det var den ikke. n

AF LARS ELLEGAARD · ADVOKAT · DANSK BILBRANCHERÅD · ILL: ADOBE STOCK

Hvad mister du, hvis du mister dit arbejde?

En fyreseddel rammer hele familien. Derfor vælger mange at supplere med en Lønsikring. Så er du sikret penge til at dække både faste udgifter og fornøjelser, selvom du står uden job.

Med Købstædernes Lønsikring får du:

Op til 90 % af din løn Sundhedsforsikring inkluderet

Hjælp til at komme i nyt job

Ring og hør mere på 33 45 74 72.

Lånebiler koster værkstederne kassen ved lange leveringstider

Det kan stadig tage en rum tid – ja, flere måneder – at få reservedele hjem. Det koster, når bilejerne skal have stillet en gratis lånebil til rådighed … hvilket bestemt ikke er gratis for værkstederne.

n Autoværkstederne kommer svært i klemme, når der er lang leveringstid på reservedele, eller delene ligefrem er i restordre. For så længe en reparation ikke kan afsluttes, må værkstederne undvære deres lånebiler.

– Og leveringstiderne er ikke blevet nævneværdigt kortere selv efter, at efterdønningerne fra coronakrisen nu skulle være overstået, og forsyningskæderne skulle have fundet tilbage til deres vante leje.

I et rundspørge, som Dansk Bilbrancheråd gennemførte for nylig, melder værkstederne tilbage om, at de har oplevet at have biler stående til reparation i månedsvis, alt imens parkeringspladserne til lejebilerne har stået sørgeligt tomme. Det er både plast- og karrosseridele, der især er lange leveringstider på.

Og nogen dialog med forsikringsselskaberne om at påtage sig eller i det mindste deltage i udgiften – den er nærmest ikke-eksisterende.

NOGEN MÅ BETALE

»På et eller andet tidspunkt må vi nå frem til, at nogen skal beta-

le den ekstra udgift, som værkstederne har. Om så forsikringsselskaberne vil lægge udgiften oven i præmien, eller om forbrugerne får lov at betale direkte – det må man se på,« lyder det fra Anders Pedersen, der driver Automester Gredstedbro i det sydvestjyske sammen med en enkelt svend. Værkstedet disponerer over intet mindre end fem lejebiler.

Anders Pedersen nævner som eksempel en bil, han har haft stående siden før årsskiftet, og som han først i marts fik leveret dele til. I et andet tilfælde besluttede værksted og kunde, at en beskadiget kofanger måtte sættes tilbage på bilen, mens man afventede levering af en ny. Nemmere bliver situationen heller ikke af, at taksatorerne kan være lidt vel sene til at melde tilbage, om en bil skal repareres.

STADIG MINDRE LAGRE

»Herudover oplever vi, at importører og grossister ligger inde med stadig færre dele på lager, hvormed de skal importeres direkte fra producenterne. Hvis de da overhovedet stadig bliver produceret,« siger Anders Pedersen. Det kunne forekomme oplagt at anvende genbrugsdele, men her oplever Automester Gredstedbro ofte at må gå forgæves.

Nordligere i det jyske er billedet det samme.

»Vi har haft en Opel Vivaro stående i tre måneder, fordi vi ikke kunne skaffe en Adblue-tank. Og efter to

måneder besluttede vi sammen med bilejeren at finde en alternativ kofanger til en Audi, fordi en original ikke kunne leveres,« fortæller Allan Markmøller. Han driver Autohuset Limfjorden – et Din Bilpartner-værksted – i Nykøbing Mors. Værkstedet beskæftiger i alt fem medarbejdere og har en flåde på seks lejebiler.

HOLDER IKKE

»De lange reparationstider betyder også, at vi ofte må leje biler ude i byen; en udgift på mellem 300 og 440 kroner pr. dag. Dét – og korte reparationstider og timer til administrativt arbejde forbundet med skadesreparationer – holder jo ikke i længden,« siger Allan Markmøller. Han er principielt modstander af gratis lånebiler, men konstaterer, at kunderne så bare bliver presset til at vælge selskabernes fordelsværksteder.

Begge peger på, at det kunne være en mulighed, at forsikringsselskaberne deltog i udgiften til lejebiler,

hvis reparationen – som følge af manglende dele –tager væsentlig længere tid end en tilsvarende reparation, hvor delene leveres inden for rimelig tid.

INTET NYT UNDER SOLEN

I Dansk Bilbrancheråd udtaler direktør Erik S. Rasmussen, at det desværre blot er den måde, værkstederne kender forsikringsselskaberne på. »Intet nyt solen,« lyder det.

»Som det også gælder for de øvrige gratis ydelser, værkstederne stiller til rådighed for forsikringsselskaberne, er der tilsyneladende ingen grænser for selskabernes grådighed,« siger Erik S. Rasmussen.

»I brancheorganisationen har vi ingen muligheder for at hjælpe de værksteder, der er ramt af de her problemstillinger. Man får efterhånden førelsen af, at de blot smågriner lidt, når vi henvender os, og på værkstedernes vegne beklager vores nød. Forsikringsselskaberne er, i relation til skadesområdet, vores branches herrefolk.« n

HV-Batteridiagnose PRO

Ta’ pulsen på driftsbatteriet med mega macs X

Driftsbatteriet er en af de dyreste komponenter i elbilen og kan på brugte elbiler udgøre mere end 50% af den samlede værdi.

Pålidelig og uafhængig vurdering af batteriets helbredstilstand er utrolig vigtig ved f.eks. brugtvognshandel - både for køber og sælger!

Det og meget mere får du med den TÜV-certificerede HV-Batteridiagnose PRO fra Hella Gutmann. Her er 5 særlige fordele, der venter på dig:

• Simpel proces

• Objektiv målestandard

• Minimal investering

• Høj målekvalitet

• Præcis fremgangsmåde

HELLA GUTMANN SOLUTIONS A/S

Tlf. +45 8660 2888 - www.hella-gutmann.dk - info.dk@hella-gutmann.com

Den største barriere er at komme i gang. Bagefter lyder det ofte: »Var det bare dét?«

Sådan lyder erfaringen hos Mie Levi Fenger, når hun er ude at tale om Valifieds online-platform, der bruges til at udarbejde en bæredygtighedsrapport. –Og ude er hun og hendes kolleger tit, fordi det giver noget begge veje at være i dialog med den målgruppe, Valified har sat sig for at betjene, nemlig de små og mellemstore virksomheder.

EU’s krav om at rapportere om sin virksomheds klimaaftryk er i første omgang rettet mod store virksomheder. Men for at disse kan rapportere korrekt, så må de hente oplysninger hos deres leverandører, og her kommer de små og mellemstore virksomheder ind i billedet.

Vi skal også kunne!

DET LIGGER DER I ESG

Mere præcis handler det om at udarbejde sin ESG-rapport – ESG for Environment (miljø), Social (medarbejderpolitik og socialt ansvar) og Governance (ledelse og strategi). ESG er den mest håndgribelige del af EU’s lovkompleks om taksonomi –en overordnet lovramme for, hvad der kan anses for bæredygtighedsorienteret produktion.

Mens langt størstedelen af den hjælp, man kan hente, retter sig mod de store, rapporteringspligtige virksomheder, så er det en anden sag for SMV’erne.

»98 procent af Danmarks virksomheder er små og mellemstore – hvordan hjælper vi dem? Vi vil være noget for de små – for at være noget for de store,« fastslår Mie Levi Fenger, der kom til Valified for halvandet år siden. Hun er økonom af bag-

grund og har erfaringer fra vidt forskellige funktioner i en række større danske virksomheder. Herudover stammer mange af hendes kolleger fra den finansielle sektor, hvoraf flere kender til dialogen med de mindre virksomheder.

»For mig gav det stor mening, da en af Valifieds medstiftere, Jesper Kring, spurgte, om jeg ville med på rejsen. Her er tale om et værdisæt, jeg deler,« siger Mie Levi Fenger.

BREDT SAMARBEJDE

Valifieds digitale skabelon bygger blandt andet på samarbejdet med mellem 10 og 20 brancheorganisationer og de største banker. Dernæst er den baseret på FN’s 10 bæredygtighedsprincipper og FSR’s – de danske revisorers – 15 nøgletal. Senest arbejder Valified med at analysere de enkelte brancher og finde frem til fælles brancheindikatorer, så skabelonen bedre kan målrettes den enkelte virksomhed. Iblandt brancherne er Danske Hoteller & Restauranter og TEKNIQ Arbejdsgiverne. Herudover samarbejder Valified med kollegaen BeWo, hvis værktøj er baseret på kunstig intelligens, og som kan scanne alle indgående fakturaer og beregne det aftryk, som de pågældende indkøb forårsager. Løsningen – der kan bruges, hvis man selv bruger E-Conomic eller Business Central – vil i nær fremtid kunne tilvælges på valified.com mod merbetaling.

FORMÅLET

Det altafgørende hovedformål med den rapport, man får dannet ved at gennemgå Valifieds skabelon, er, at man dokumenterer, at man arbejder med bæredygtighed. Det sker gennem besvarelse af de spørgs-

SÅDAN KOMMER DU I GANG

• Klik ind på valified.com og læs evt. om cases fra forskellige virksomheder

• Tilmeld dig og se det gratis introduktionswebinar, der afholdes jævnligt

MINI-ORDBOG

Ord og begreber, du typisk vil støde på:

• ESG: Står Environment (miljø), Social (medarbejderpolitik og socialt ansvar) og Governance (ledelse og strategi)

• Scope 1: Din direkte miljøpåvirkning af dine omgivelser (fra virksomhedens biler for eksempel)

• Scope 2: Din indirekte miljøpåvirkning af dine omgivelser (som følge af dit varme- eller strømforbrug)

• Scope 3: Din indirekte miljøpåvirkning af dine om-

• Tidsforbrug og forberedelse: Regn med et par formiddage. Hav dine regninger fra forsyningsselskaberne klar givelser fra faktorer, du ikke selv kan kontrollere (eksempelvis miljøpåvirkning fra produkter, der indgår i dine serviceydelser/produktion)

• Dobbelt væsentlighedsvurdering

En identificering af, hvilke bæredygtighedsområder der er relevant for din egen virksomhed – og din omverden

• CSRD: Corporate Sustainability Reporting Directive. Lovrammen bag ESG-rapporten

Valified har gennem de seneste fem år ført mindre virksomheder helskindet gennem ESG-rapporteringen.

Mød én af dem, der står bag den digitale platform.

ESG OG BÆREDYGTIGHEDSKRAV:

»VAR DET BARE DÉT?«

mål, skabelonen stiller inden for alle tre bogstaver: E, S og G. Og volder noget kvaler undervejs, er der både checklister og korte videoguides at finde.

»I grunden handler det om sund fornuft. Og du vil sikkert opdage, at du gør meget allerede, der er ESG-relevant, uden du tænker over det,« noterer Mie Levi Fenger.

Hun oplever, at når først man sidder med rapporten, kan der gå sport i at optimere på de enkelte parametre – det være sig energi eller arbejdsmiljø.

SÅDAN KOMMER DU I GANG

– Hvad er så svaret på, hvordan man kommer i gang?

»Først og fremmest bør du huske, at det

er dig som ejerleder, der har behovet, men det er ofte din bogholder, der skal lave rapporten. Så det mest optimale er et tæt samarbejde mellem ejerleder og bogholder. Så har vi hver tredje uge et gratis webinar, hvor vi introducerer til platformen og rapportbyggeren – og med mulighed for at stille spørgsmål. Og så er det ellers bare at logge ind og komme i gang,« fortæller Mie Levi Fenger.

Hun opfordrer til at betragte ESG-rapporten som et supplement til årsrapporten, og ESG-rapporten bør dække samme periode som virksomhedens regnskabsår.

BRUG DEN AKTIVT!

Den færdige rapport kan lægges som et link på ens egen hjemmeside, download’es og sendes til kunder og samarbejdsparter

Mie Levi Fenger, Valified: »98 procent af Danmarks virksomheder er små og mellemstore. Hvordan hjælper vi dem? Vi vil være noget for de små – for at være noget for de store.«

efter behov, og man kan justere og redigere i rapporten i takt med, at kunder stiller spørgsmål om forhold, man måske ikke lige havde ventet, eller man har optimeret på nogle parametre. Det er også baggrunden for, at valfied.com er en abonnementsbetalt ydelse. Dén får medlemmer af Dansk Bilbrancheråd, Dansk Autogenbrug og SKAD 40 procents rabat på gennem medlemskabet af SMVdanmark. n

AF ADAM PADE

Dansk topplacering i MC-Europa Cup

AF THOMAS KREBS · DIREKTØR, SKAD

Det er flot, at Danmark placerede sig så højt i betragtning af, at motorcykelmekanikeruddannelsen ikke prioriteres i Danmark.

n Fredag den 16. februar løb Europa Cup af stablen i den tyske by Münster, nordøst for Frankfurt.

I år stod den tyske organisation Bundesinnungsverband Zweirad-Handwerk for afholdelsen, der fandt sted på den tekniske skole i Münster. Deltagerne kom fra lande så som Tyskland, Schweiz, Østrig, Tjekkiet, Polen, Holland, Frankrig og Danmark.

Fra Danmark deltog Alexander Poulsen fra Buchberg MC, SKAD’s formand, og Stephan Jørgensen fra Brdr. Jensen MC. Begge går på Herningsholm tekniske skole, hvor Carsten Moeskjær er ansvarlig for uddannelsen.

Danmark tog samlet en tredjeplads, hvor de hollandske deltagere tog de højeste pladser. Når man

Billede tv: Opgaven bestod i at montere de fire stødstænger med forklædning på en Harley Davidson-motor.

I midten: Opgaven var at servicere et upside down-gaffelben med pakninger, glidedele og ny olie.

Billede th: Her skulle udmåles en cylinder, stempel- og olieringe, og delene skulle samles.

Alexander Poulsen bliver hyldet med et certifikat og en gave.

tænker på, at de andre lande støtter op omkring netop motorcykelmekanikeruddannelsen med nationale konkurrencer og økonomisk støtte til deltagerne, så er det lidt af en overraskelse, at vores to deltagere alligevel opnåede et super godt resultat på trods af, at motorcykelmekanikeruddannelsen ikke har politisk og organisatorisk anerkendelse.

Alt arbejde skulle dokumenteres på formularer, hvor mål og resultater nedskrives og dét under pres fra et stopur, der satte en stopper, for hvornår opgaven skulle være udført.

BÅDE NEJ FRA SKILLS OG DANSK METAL

I SKAD arbejder vi for øget fokus på motorcykelbranchen, herunder i særdeleshed de mange mindre værksteder, der kæmper en brav kamp for at sikre sig en fremtid. Derfor er det også beklageligt, at hverken Skills eller Dansk Metal udviser interesse i faget og heller ikke vil støtte op om det.

Europa Cup er et lille modsvar til Skills, der indtil videre har nægtet at have de 2-hjulede med i konkurrencen, og dermed går faget glip af den meget store økonomiske støtte, som Skills bærer hjem.

SKAD, som er indehaver af Danmarks ældste landsdækkende overenskomst på køretøjsområdet, har gennem mange år haft en Samarbejds/Uddannelsesfond i fællesskab med Dansk Metal. Det var netop denne fond, som SKAD foreslog kunne anvendes til støtte for de danske deltagere. Der var dog ikke lydhørhed.

SKAD BAKKER OP

Det var vigtigt for os at støtte op om uddannelsen og faget, og derfor tog undertegnede med til Münster. I denne forbindelse skal der siges en stor tak til Herningsholm tekniske skole, og i særdeleshed Carsten Moeskjær, der arrangerede deltagelse på Europa Cup 2024.

Vi har generelt et håb om at få uddannet flere motorcykelmekanikere, og at flere starter eget værksted, fordi flere og flere går på pension. I Danmark har vi rigtig mange ældre motorcykler, der kræver viden og kompetence at vedligeholde. n

CO2-effekter kunne ikke sammenlignes

Det er med stor tilfredshed, at Ombudsmanden har givet SKAD medhold i, at der er sket vildledende markedsføring ved Topdanmark over for deres kunder med påstand om en urealistisk høj CO2-besparelse ved anvendelse af fritstående malerkabiner.

Sådan kommenterer direktør i SKAD, Thomas Krebs, en afgørelse fra Forbrugerombudsmanden, der indskærper Markedsføringslovens bestemmelser om vildledning.

Baggrunden var, at et forsikringsselskab markedsførte en af sine leverandører med et

udsagn om, at den pågældende ”udleder 95 procent mindre CO2.” Senere tilføjede selskabet ”op til” 95 procent.

Men ukorrekt er det stadig, da det fremstod uklart, om CO2-besparelsen alene gjaldt en eller flere aktiviteter eller hele det pågældende værksted.

»Vores undersøgelser har vist, at påstanden om CO2-besparelsen i sammenligning med en almindelig autolakerer var et rent skøn,« siger Thomas Krebs, der mener at en CO2-besparelse på 95 procent er urealistisk.

F&P: Mere genbrug, tak!

»Vi kan se og måle, at reparation af biler har store klimamæssige konsekvenser. Med omkring 400.000 bilskader om året kan vi reducere klimaaftrykket markant ved at blive bedre til at bruge brugte reservedele i højere grad end i dag. For i dag genbruger vi ikke nok.«

Sådan lød det fra underdirektør i Forsikring & Pension, Pia Holm Steffensen, der benyttede den såkaldte Overshoot Day til at foreslå, at der skal gøres langt mere for at styrke udbuddet af brugte reservedele i Danmark, så bilreparationer i højere grad kan udføres med brugte reservedele. Overshoot Day faldt den 16. marts for Danmarks vedkommende og er skillelinjen for, hvor mange ressourcer vi har anvendt i forhold til, hvad jordkloden kan nå at genskabe i løbet af et år.

Budskabet tages vel imod i Dansk Autogenbrug.

»Hvis det betyder at forsikringsselskaberne er parate til at gå ind i det politiske arbejde for at ændre de danske reparationsregler, så er det yderst velkomment,« kommenterer branchedirektør Adam Pade.

Men hvis udbuddet af brugtdele på det danske marked skal styrkes markant, så har selskaberne selv en rolle at spille.

»Nyere totalskader handles i dag til så høje priser på auktionsportalerne, at det kan være svært at se lønsomheden i at beholde bilerne på dansk jord og hugge dem op med den lagerbinding, der ligger heri. Vi må sammen se på, hvordan vi – ikke afskaffer eller forbyder – men reducerer den markante eksportandel. Det går vi gerne i dialog med selskaberne om.«

LÆS DIN LÆRLING!

Det giver inspiration at have lærlinge … og så betyder de, at du undgår at blive en sur, gammel mand!

n »Det er dejligt at have med unge mennesker at gøre. Vi bliver inspireret af dem – og risikerer i mindre grad at ende som sure, gamle mænd!«

Palle Søderholm har uddannet lærlinge, så længe han overhovedet har været i branchen – og det er 35 år. Han driver sammen med sin bror Michael det mere end 60 år gamle Johansen Biler i Odenses nordlige udkant. Værkstedet er først og fremmest værksted, men supplerer med en smule bilsalg. Begge brødre er i sin tid udlært her. Palle Søderholm overtog værkstedet i 2002, og i 2007 trådte Michael ind som medejer og kompagnon.

MØD DEM, HVOR DE ER

Ovenfor: Palle Søderholm (tv.) sammen med lærling Kristian Henningsen.

»Både Michael og jeg finder glæde ved at se, hvordan de unge mennesker udvikler sig. Mange brokker sig over vor tids unge og kalder dem ”curlingbørn”, men det gælder nu engang om at møde dem, hvor de er.

Nogle kan meget, når de kommer, andre kan mindre, men en mekaniker – det skal vi nok få ud af dem. Vi smider ingen på jorden,« fortsætter Palle Søderholm, der sammen med Michael beskæftiger fire svende, tre lærlinge og en fleksjobber omkring de seks lifte i de to værkstedshaller. Alle de fire svende er udlært på værkstedet.

Johansen Biler har ikke haft svært ved at tiltrække lærlinge. De kommer gerne selv – eller mester selv deltager i Syddansk Erhvervsskoles ”lærlingedating”.

GOD RÅD OM AT HAVE LÆRLINGE

• Bliv eventuelt matchet med den rigtige lærling gennem skolen

• ”Læs” dine lærlinge og fornem, hvornår du kan give dem ansvar – og hvor meget

• Mød dem dér, hvor de er

AF ADAM PADE

En tredje mulighed er, at SDE’s skolevejleder matcher mester og lærling – det er især en god mulighed, hvis man ikke har prøvet at ansætte lærlinge før, men gerne vil i gang, betoner Palle Søderholm.

»Vi spørger, hvad de laver i deres fritid, hvor de bor – vi har en meget afslappet snak med dem. Og så kan man mærke, når de har forældrenes opbakning og ikke bare er på jagt efter en læreplads.«

FÅR MERE OG MERE ANSVAR

Der er ikke planlagt noget bestemt forløb for lærlingene, fra de kommer til de er udlært.

»Men i den første tid går de sammen med svendene, og så får de efterhånden mere og mere ansvar og arbejder selvstændigt alt efter, hvor meget vi synes, de kan håndtere. Og det er OK at begå fejl – dem lærer vi af, og så gentager vi dem ikke.«

Palle Søderholm taler om at kunne læse sine lærlinge – fornemme, hvad de kan, og hvor stort ansvar de kan tage.

»Og så taler vi med vores lærlinge – ikke til dem. De får lov at give deres besyv med i det daglige.«

Ja, naturligvis frustrerer det, at automekanikere er eftertragtede i andre brancher, men –

»Vi kan ikke hamle op med de lønninger, der gives i andre brancher, selv om jeg nu synes, vi er kommet godt med. I stedet må vi gøre vores værksteder mere attraktive – med en god overenskomst, pensionsordning og sundhedssikring. Jeg tror nu ikke, at lønnen altid er vigtigst – det er ordnede forhold, og at man trives. Det er det vigtigste: At man trives,« fastslår Palle Søderholm.

TELEFONFRI ZONE

Det hjælper et mindre værksted som Johansen Biler med til: Mester, svende og lærlinge kan følge hinanden og tager sig af det, hvis der er problemer af arbejdsmæssig eller personlig art. Og så er der måden at indrette dagligdagen på:

»Vi mødes et kvarter før arbejdstid og gennemgår dagens opgaver, og så holder vi en fælles pause mellem kl. 09.30 og 10.00. Pausen bruger vi til at tale sammen i, så det er telefonfri zone!«

Her er ingen madordning, og kniber det med at få smurt en madpakke hjemmefra, så indkøbes der gerne lidt, så der kan smøres en rundtenom.

Værkstedet opbygger holdånden gennem sociale arrangementer, som alle tilbydes at tage del. Det har i tidens løb været en løbeklub, man har deltaget i halvmaratonløb og i orienteringsløb.

I øjeblikket beskæftiger Johansen Biler lærlingene Elias Als, Lukas Fugl og Kristian Henningsen. Lukas er EUX-lærling:

»Vi har haft en enkelt EUX-lærling før med et godt

JOHANSEN BILER

Henovej, Odense Nord

Ejes og drives af Palle (tv.) og Michael Søderholm. Beskæftiger fire svende, tre lærlinge og en fleksjobber. Driver allround-værksted og er tilsluttet AutoPartner-kæden. I midten værkstedshunden Caoz, en Flatcoated Retriever på seks år, der indimellem tager sig af kundeplejen, mens kunderne venter på deres bil.

resultat – han arbejder her også i dag som svend. Man kan godt mærke, at en EUX-lærling er lidt mere boglig og har nemmere ved at tilgå computeren,« konstaterer Palle Søderholm.

Selvfølgelig kan Palle Søderholm anbefale andre at tage lærlinge:

»Det er en pligt, når vi selv skriger på arbejdskraft, og de bidrager bestemt også til bundlinjen. Og så er det simpelt hen givtigt at have lærlinge,« slår Palle Søderholm fast. n

Så går det løs!

Mekanikerne kommer til at fylde rigtig meget, når DM i Skills løber af stablen i Roskilde 18.-20. april.

n Torsdag den 18. april kl. 08.00 skydes årets danmarksmesterskaber i gang på Dyrskuepladsen i Roskilde. Omkring 300 blandt landets allerdygtigste lærlinge skal dyste i 47 forskellige håndværksfag. Sideløbende er der et væld af aktiviteter for på enhver måde at synliggøre perspektiverne i at tage en erhvervsuddannelse.

Ikke mindst Dansk Bilbrancheråd og foreningen Tun Din Fremtid kommer til at præge årets mesterskaber: For på baggrund af succes’en fra i fjor har Tun Din Fremtid på ny lagt beslag på en stand, hvor publikum kan møde mekanikerlær-

HVAD?

Danmarksmesterskaber i håndværk (DM i Skills)

HVOR?

Dyrskuepladsen, Roskilde

ling Sebastian Rasmussen og kører Milan Rytter og se nærmere på den ene af Touringcar Academys to racerbiler. Standen bliver ganske opsigtsvækkende med de mange visuelle effekter, der gør Tun Din Fremtid-kampagnen særdeles svær at overse.

»Vi har bestilt en noget større stand på 30 kvadratmeter, fordi vi gerne vil have plads til lidt flere gæster og unge mennesker,« fortæller lærlingekonsulent i Dansk Bilbrancheråd, Lucas Hultgren, der også bemander standen.

Også i år vil Dansk Bilbrancheråd hæd-

HVORNÅR?

Torsdag 18 april - lørdag den 20. april. Åbent alle dage fra kl. 08.00

BONUS

Dansk Bilbrancheråd byder medlemmerne på frokost fredag og lørdag

re danmarksmestrene blandt mekanikere, karrosseriteknikere og lastvognsmekanikere med en check på 5.000 kroner.

Ligeledes ser Dansk Bilbrancheråd voldsomt frem til at møde rigtig mange medlemmer på og omkring standen, og i lighed med de foregående år byder rådet medlemmer med familie på frokost fredag og lørdag.

Der er altid meget at se under et besøg på DM i Skills. Blandt andet har de tekniske skoler i Slagelse og Roskilde arrangeret et ”LærepladsSkills”, hvor lærlinge fortæller om, hvordan det er at være i lære i en virksomhed, og et antal læremestre afslører, hvad de lægger vægt på, når de rekrutterer lærlinge. Desuden afholdes et særligt ”GymnasieSkills” for områdets gymnasie- og HF-elever. Der sluttes af lørdag med en festlig afslutningsceremoni. Autobranchens deltagere – og Dansk Bilbrancheråds stand – holder til i Telt 2.

AF ADAM PADE

Tun Din Fremtid kommer til at fylde endnu mere under DM i Skills i år end i fjor –her et kig fra 2023.

Den tid er forbi, da man meldte sig ind i et foreningsfællesskab af ren veneration. I dag skal der noget andet til. Vi spørger medlemmerne om, hvorfor de har valgt os til.

Hvorfor er I medlem?

KRISTOFFER ØSTERGAARD BØRGES AUTOOPHUG APS

Danmarksvej, Skanderborg

Tilsluttet Dansk Autogenbrug

HVEM ER DU?

Jeg hedder Kristoffer Østergaard, er 50 år gammel og driver Børges Autoophug i Skanderborg i tredje generation efter min far og min farfar. Efter gymnasiet tog jeg ud at rejse og ville gerne ind i rejsebranchen. Det kom jeg ikke og startede her i 1992 – og har været i det siden.

HVORFOR ER DU MEDLEM AF DANSK AUTOGENBRUG?

Vi handler meget med hinanden i denne branche, og man får bare et andet samarbejde, når man mødes og kender hinanden. Det er nok netværket, der er det vigtigste for mig.

HVILKE SERVICEYDELSER BENYTTER DU DIG AF?

Dansk Autogenbrug er medlem af SMVdanmark, og det er en god rygstøtte, hvis man for eksempel fik brug for juridisk hjælp. Og så holdes vi jo orienteret om, hvad der sker lovgivningsmæssigt af relevans for vores virksomhed.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR JERES TYPE VIRKSOMHED?

Så længe, man opfører sig ordentligt, synes jeg egentlig, tingene flasker sig. Måske kunne jeg savne lidt mere selvdisciplin i branchen!

KAN DU ANBEFALE DAG TIL ANDRE?

Ja, hvis man driver et seriøst autogenbrug og vil have det blå stempel, som et medlemskab af DAG giver, så bør man være medlem af sin organisation.

PRODUKTION AF

ELBILBATTERIER:

– En global udfordring

I debatten om elbilers miljøvenlighed skal der også tages stilling til de geopolitiske forhold. Her sidder Kina på godt 80 procent af både råstoffer og batteriproduktionen i verden. Det skaber en stor uligevægt og gør os 100 procent afhængige af storpolitik.

FAKTA OM

LITHIUM-PRODUKTION

For at producere lithium efter to primære produktionsmetoder skal der udvindes enten 250 ton spodumen – en mineralsk

malm – eller ved at pumpe 750 ton mineralrigt vand op fra undergrunden.

Denne arbejdsmetode – hvor der graves store mængder råmaterialer op fra undergrunden – kan have en betydelig, negativ indvirkning på miljøet. For at udvinde mineralrigt vand (saltvand) skal der for eksempel bores et dybt hul i saltsletten, hvorefter den mineralrige opløsning pumpes op til overfladen. Ved denne proces sænkes grundvandsspejlet.

NYE INDSAMLINGSMÅL

I 2020 var næsten halvdelen (47 procent) af de bærbare batterier solgt i EU indsamlet til genanvendelse. Der er specifikke batterigenanvendelsesprocesser for hver type af batteri på grund af de forskellige metaller og stoffer, der bruges til at producere dem. Mere stringente mål for indsamling er en del af nye regler for bærbare batterier (45 procent fra 2023, 63 procent fra 2027 og 73 procent fra 2030) og for lette former for transportbatterier (51 procent fra 2028, 61 procent fra 2031).

Med de nye regler vil minimumsniveauet for kobolt (16 procent), bly (85 procent), lithium (6 procent) og nikkel (6 procent) fra produktion og forbrugeraffald genbruges i nye batterier.

65 procent af vandet i Salar de Atacama-regionen i Chile – et vigtigt knudepunkt for lithium-produktion – bruges til minedrift. Landmændene i området oplever en betydelig vandmangel, hvorved de er nødt til at importere vand fra andre områder.

Fagmediet Mining Digital opgør markedet således:

• Markedskapacitet: 6,4 mia. dollar

• Gevinst: 1,86 mia. dollar

• Ansatte: 5.741 personer

Til at udvinde ét ton lithium skal der bruges 1.900 ton vand. Gennem fordampning af vandet efterlades det krystalliserede lithium på bunden. Det trækker store veksler på vandressourcerne i et forvejen tørt område og belaster dermed i særdeleshed landbruget og befolkningen.

GENBRUG –

EN NØDVENDIGHED

At udvinde grundstoffer fra brugte lithium-ionbatterier er en nødvendighed. Det kræver dog politisk fokus på globalt plan, herunder lovgivning. EU udsendte i august i fjor en batteriforordning, hvor der sættes mål op for genbrug.

For at gen-udvinde samme mængde lithium som ved udvinding fra jorden er der kun brug for 28 tons brugte lithium-ionbatterier eller omkring 256 brugte batterier fra elbiler. Råstofferne fra genvinding kan derefter direkte anvendes til fremstilling af nye elbilbatterier.

Det øger behovet for et reguleret og

AF THOMAS KREBS • INGENIØR • DIREKTØR, SKAD

Debatten om elbilers miljøvenlighed må føres på et oplyst grundlag og fordre politiske handlingskraft. Læs her om, hvordan elbilbatterier rent faktisk bliver til.

kontrolleret genbrugsmiljø, der sikrer, at udtjente batterier føres tilbage til produktionen gennem en nøje planlagt genvinding af råstofferne.

Der er dog en hage ved målsætningen om genbrug.

Alle former for transport af batterier er omfattet af EU’s direktiv om farligt gods. Hertil kræves særlige foranstaltninger og uddannelse. Omkostninger i størrelsesordenen 15-20.000 kroner pr. elbilbatteri er ikke en sjældenhed.

Dermed lander elbilbatterier ikke nødvendigvis på den dertil indrettede genbrugsstation, hvor batterier opbevares i karantæne, aflades og adskilles, hvorpå battericellerne transporteres til Sverige, hvor grundstofferne udvindes.

Det er en lang, krævende proces, der også her resulterer i et betydeligt CO2-aftryk.

Derfor vil det ske, at elbilbatterier ”forsvinder” og typisk vil ende i private bygninger, hvor de kan bruges til lagring af solenergi med en deraf følgende brandrisiko, da elbilbatterier kan have interne skader. Konsekvenserne er fatale og er allerede kendte – også i Danmark.

Emnet er også behandlet i den tværministerielle arbejdsgruppe, som SKAD er medlem af, og har været fremsat af Venstre i Folketinget som beslutningsforslag B286 med Christoffer Melson, SKAD og Dansk Autogenbrug som penneførere. Forslaget kom aldrig videre fra førstebehandling.

Her er netop mangel på relevant lovgivning, der kan medvirke til problemfrit genbrug og modvirke et sort marked.

VEDLIGEHOLDELSE OG REPARATION

Genbrug er dog langt fra nok til at sikre mineralforsyningerne i et hurtigt voksende elbilmarked.

Der vil være behov for handling i og med, at batterier ældes og nedbrydes over tid (memory-effekt).

Her er det vigtigt, at virksomheder i autobranchen dygtiggør sig i at udskifte defekte celler i batteriet i takt med, at SoH (State of Health) formindskes.

Et elbilbatteri kan typisk ikke længere bruges til sit oprindelige formål, når SoH er nede på mellem 65 og 75 procent af den strømkapacitet, som batteriet havde som nyt. Her kan udskiftning af celler bidrage til, at SoH igen bringes tilbage til 100 procent, så batteriets levetid øges mærkbart.

FREMTIDIGT BEHOV OG PRODUKTION

Det øgede forbrug af lithium-ionbatterier i mange forskellige apparater – og særdeleshed i biler, lastbiler og vejmaskiner – vil øge behovet for lithium. Her opstår allerede de første bekymringer for, at lithium-reserverne ikke er tilstrækkelige, og for, at en opskalering af lithium-produktionen får en negativ effekt på miljøet globalt.

På nuværende tidspunkt menes det

dog ikke, at det vil skabe problemer de kommende år – en holdning, der også kan være politisk motiveret.

KOBOLT –ET GENERELT PROBLEM

Når fokus rettes mod stoffet kobolt, ser situationen dog anderledes ud. Her har den ustabile politiske situation i Den Demokratisk Republik Congo og de kinesisk ejede miner udløst betydelige problemer, fordi de største reserver af kobolt findes her.

Disse bekymringer har resulteret i kortsigtede, mærkbare prissvingninger og har givet anledning til mange etiske, sociale og miljømæssige spørgsmål, herunder ifølge Kristeligt Dagblad ikke mindst om brug af slavelignende arbejdskraft, herunder børnearbejde.

EU har taget det første skridt for at sikre en positiv udvikling på området ved at foreslå et frivilligt selv-certificeringssystem blandt de involverede parter i forsyningskæden.

Men som det er nu, har forsyningskæden den mørke bagside, at de mest sårbare mennesker i verden bærer hovedbyrden for den grønne omstilling, vi ønsker i Vesten.

Kilder: Neeraj Kumar Singal, Semco Group, Euronews, ISS Insights, EU Parlamentet, Mining Digital, Kristeligt Dagblad, SKAD, Stena Recycling

Billedet: Lithium-”søer” opstået ved udvinding af lithium – Salar de Atacama-regionen i Chile.

Som ”alliancefri” skole har NEG i Holbæk et tæt samarbejde med de lokale mekanikermestre – og med motorsporten, der er en god rekrutteringskanal.

PÅ FORNAVN MED MESTER

n Motorsport er ikke nogen dårlig ting – hverken for mekanikerlærlinge eller dem, der kunne tænke sig at blive det.

Automekanikeruddannelsen under Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser – i daglig tale bare NEG – har et tæt samarbejde med den lokale motorsportsklub, herunder om kørsel med gokart. Det betyder både, at alle GF1-elever prøver at køre el-gokart, og så er klubben en god rekrutteringskanal i forbindelse med diverse motorsportsarrangementer. Motorsportsklubben er én måde for skolen at komme ud til de unge på.

Skolen har selv opkøbt en racerbil og en el-gokart, der bygges på.

Desuden samarbejdes der med DASU’s projekt ”Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet”. Her er tale om forløb for både folkeskoler og elever på ungdomsuddannelser.

Ellers kan brobygning have mange former. I Holbæk og Odsherred har fødevare-, mekaniker -og handelsuddannelserne hver udbudt et forløb for unge fra andre uddannelser henholdsvis fra folkeskolens tre ældste klasser med aktiviteter i de respektive uddannelsers lokaler, værksteder eller køkkener og besøg

hos lokale virksomheder. ”Gå til Auto, Business eller Gourmet”, har det lydt. På mekanikeruddannelsen var aktiviteten størst, kan uddannelsesleder Flemming Folke Nielsen glæde sig over.

Endelig dyrker skolen et tæt samarbejde med FGU, hvorfra elever kan komme på ”gæstevisit” på mekanikeruddannelsen.

Skolen tager også imod folkeskoleelever, der står over for deres obligatoriske projektopgave om karrieremuligheder.

»Eleverne skal lave en problemformulering, og så kommer de herud et par dage for at undersøge og beskrive deres opgave nærmere – det kan handle om bilmotorens udvikling, for eksempel,« siger Flemming Folke Nielsen.

20 SVENDE OM ÅRET

NEG i Holbæk bygger på en 150 år lang tradition og har lokaliteter i Kalundborg og Audebo foruden hovedkvarteret på Absalonsvej få hundrede meter fra Holbæks centrum. Skolen udbyder en bred vifte af uddannelser. På automekanikeruddannelsen udklækkes omkring 20 svende om året; her tilbydes fire årlige optag, og der gennemføres svendeprøver to gange om

året. Lige nu kan uddannelsesleder Flemming Folke Nielsen glæde sig over hele 26 elever på GF2. Mekanikeruddannelsen har generelt et lavt frafald blandt eleverne og også på denne uddannelse ydes aktiv støtte til eventuelt frafaldstruede eller andre, der kan have det sværere end gennemsnittet. Grundlæggende »leder og ser vi altid efter muligheder hos den enkelte,« som Flemming Folke Nielsen udtrykker det.

Mekanikeruddannelsen beskæftiger seks faglærere, hvis efteruddannelse blandt andet sker i samarbejde med TEC i Hvidovre.

EN SKOLE FOR ALLE

Skolen foretrækker at være alliancefri – det vil sige uden særlige samarbejder med for eksempel kæder; her »vil vi være en skole for alle.«

Det betyder et desto tættere samarbejde med de lokale mestre, som skolen dyrker en tæt kontakt til:

Inden for de første tre måneders prøvetid besøges mestrene for at høre, hvordan det går med den nye lærling, ligesom skolen i høj grad arbejder på at matche den rette lærling med den rette mester: »Vi er på fornavn med mester,« som SOP-konsulent Ronni Rasmussen beskriver det.

Havde det ikke været for hans rolle som koordinator for NEG’s samlede SOP-aktivitet, ville han ikke have stort at lave på mekanikeruddannelsen: I snit har skolen mellem en og tre elever i skoleoplæring her: »Mestrene efterspørger gerne de højest kvalificerede lærlinge, men generelt er de flinke til at aftage alle vores elever,« siger Ronnie Rasmussen.

Tilslutningen til EUX er imidlertid så ringe, at sko-

len må sende de ganske få EUX-elever videre til Roskilde.

»Vi har simpelthen ikke volumen nok til et hold på hovedforløbet,« lyder det.

SMAGER PÅ VIRKELIGHEDEN

Et helt centralt element i at sluse lærlingene ud i den praktiske virkelighed er de virksomhedsforlagte forløb på GF2.

»Det giver lærlingene mulighed for at smage på virkeligheden, og det kan bygge bro til en læreplads. Eller en lærling kan få en oplevelse af, at automekaniker – det skulle han eller hun så afgjort ikke være alligevel, og så kan vi hjælpe vedkommende videre, inden det er for sent,« fortæller Flemming Folke Nielsen. Forløbene tilrettelægges inden for alle fagretninger på skolen og i god forståelse med virksomhederne, der hermed får mulighed for at se en eventuelt ny lærling an.

Forud for forløbet afholder skolen et forældrearrangement.

»Vi vil gerne have forældrenes support hjemmefra, blandt andet for at få alle med.«

Forrige side: Uddannelsesleder

Flemming Folke

Nielsen (tv.) sammen med faglærer Firat Gürel, der er faglærer på GF 1 og

2. Nedenfor et kig fra GF2.

Ovenfor: Nichlas Keldebæk og Frederik Olsen servicerer den Peugeot e-208, som NEG indkøbte i forbindelse med DM i Skills i 2023.

Th: Nichlas Keldebæk i nærkontakt med batteriet.

Nederst: ”Keep it simple ...” – Med denne mockup-bil får lærlingene et tydeligt indblik i styretøjets forunderlige verden.

NEG følger lærlingene nøje rent fagligt, og er der elever på et af de første hovedforløb, der kunne have glæde af at følge et senere hovedforløb på enkelte områder, så er der dén fleksibilitet.

Flemming Folke Nielsen vurderer selv, at skolen er godt med, når det gælder biler og værktøjsudstyr. Skolen indtænkte tidligt elbiler – endnu inden det blev obligatorisk i uddannelsen. Her disponeres over en e-Golf, en Mitsubishi i-MiEV, en Yaris hybrid og en Peugeot E 208, som skolen blandt andet for sponsormidler indkøbte, da man var ansvarlig for opbygningen af konkurrencestanden under DM i Skills i Høng i 2023.

ØNSKESEDDELEN

Men bliver Flemming Folke Nielsen spurgt, hvad han kunne tænke sig at bruge nogle af de 900 millioner kroner til, som regeringen har stillet de tekniske skoler i udsigt, lyder det:.

»Noget af det, vi mangler, er ADAS-udstyr, og så ville vi gerne investere mere i faglærernes efteruddannelse og i vores bygninger. Men jeg håber, de 900 millioner kroner generelt bliver lagt på taksametertilskuddene frem for i puljer, så vi ikke skal søge penge til hvert projekt,« lyder det.

Lige nu kan eleverne på NEG se frem til deres første gallafest:

»Vi har arbejdet meget med fællesskaber og fejringer. Eleverne har været en del af dette arbejde, og her handlede mange af svarene om opbygning af fællesskaber« fortæller Flemming Folke Nielsen.

På den baggrund har skolen indbudt alle skolens elever til en gallafest i april – med dresscode og rød løber! n

NEG – Nordvestsjællands

Erhvervsskoler og Gymnasier

Absalonsvej, Holbæk

Udbyder mekanikeruddannelsens grundog hovedforløb 4 årlige optag, 2 årlige svendeprøver Uddanner ca. 20 mekanikersvende om året www.neg.dk

Enkel som en smartphone

Førsteklasses ydeevne som en KONFORT

Brugervenlig og letlæselig touchskærm

Udskriv via værkstedets netværksprinter

Henter automatisk softwareopdateringer

Køretøjsdatabase med smart søgefunktion

Følg alle servicefaser grafisk og numerisk

Henter automatisk den nyeste bildatabase

Se alle processer og meddelelser direkte på din smartphone

KLAR TIL A/C SÆSON 2024?

Historik over alle serviceopgaver

Mulighed for fjernstyring

Indbygget Wi-Fi og Bluetooth

HVER BIL –

SIN HISTORIE

En bil kan være lige fascinerende, om den er et hjemmerestaureret ladefund eller et professionelt samlereksemplar.

n Ikke to biler er ens. I hvert fald ikke, hvis vi taler om biler med nogle år bag sig. Hver har de deres historie. Deres brugsspor. Deres særheder.

I den koksgrå hal i udkanten af Allingåbros erhvervsområde holder den ene historie linet op efter den anden. Nogle biler står sirligt restaureret – nærmest som havde de netop forladt samlebåndet. Andre – hvor velpolerede de end står – afslører den smule patina, der er lige den bils særlige kendetegn.

Udvalget er bredt – fra den fine, grønne MG TF fra 1955 til en Golf fra 1992 – men de nyere, fra 70’erne og op efter udgør størsteparten. Mærkerne spænder fra Porsche til Peugeot. Et mindre afsnit er helliget motorcykler, der ligesom bilerne selvfølgelig har en historie at fortælle.

DET IKONISKE

»Det er ikke så meget det enkelte bilmærke, dets udbredelse eller dets alder, der tæller. Det er det ikoniske. Og en bil kan være lige så fascinerende uanset,

om den er et hjemmerestaureret ladefund eller et professionelt istandsat samlereksemplar.«

Troels Vikkelsø Lerke (33) – født og opvokset på Djursland – er lige nu i gang med at polere en Austin Healey 1962. Trods hengivenheden for patina må bilerne gerne fremstå knivskarpe og uden det mindste smuds. Han tror selv, han er blevet præget sin tid hos en ejendomsmægler: Det er præsentationen, det handler om.

Når de er solgt, skal de ud at køre.

»Jeg ville elske at se ”mine” biler ude på træf. Bilerne skal køres i; det er synd, hvis de står stille. De skal ikke nødvendigvis bare være et glansbillede.«

TIDEN MED SCOOTERNE

Interessen for køretøjer startede tidligt. Sammen med nogle kammerater kørte han race gennem et par år med scootere i regi af DMU – tilmed så aktivt, at han og kammeraterne anskaffede sig en campingvogn, så de kunne turnere rundt i landet. De udviklede en vis

Troels Vikkelsø Lerke har forsøgt at bringe lidt af den intime stemning med fra sit ”drengerøvsrum” hjemme på gården.

Troels Vikkelsø Lerke elsker den historie, de klassiske biler har at fortælle. Og så bør bilerne ikke altid fremstå som glansbilleder, men skal bruges. Kom med på et besøg hos Classic Garage.

ekspertise i at optimere og tune en scooter – at få 22 hestekræfter ud af en 70 cc-motor er dog noget. De begyndte tilmed at tune scootere for andre.

»Det handler om håndværk. Om at gøre noget og blive god til det,« siger han.

– Og Troels Vikkelsø Lerke fik sin første bil: en Opel Kadett C Coupé – der imidlertid aldrig kom ud at køre. Det gjorde den næste, en Polo serie I – og da ikke mindst den blå Fiesta ST 150, der trak den ligeledes blåmalede campingvogn.

HANDELSSKOLEVEJEN

Trods hengivenheden for det rullende materiel gik han handelsskolevejen og fortsatte dernæst hos ejendomsmægleren. Men han skulle ikke være ejendomsmægler, viste det sig.

»Jeg var ude at præsentere en ejendom for en salgschef i et større bilhus og spurgte lidt ind til det. Vi aftalte, jeg skulle prøve at sælge biler – bare en weekend og uden betaling. Der gik et kvarter – så var jeg i

gang,« husker han. Og så blev han ansat. Det blev til 360 biler i det bedste år – og til 3.000 over de 11 år, han tilbragte dels i bilhuset, dels hos en større brugtvognsforhandler.

Men med en opvækst i en familie af selvstændige – forældrene har drevet en tømmerhandel i mere end fire årtier – så lurede drømmen også om at blive selvstændig. Og med en klausul fra sin arbejdsgiver imod at sælge biler privat, kastede han sig over motorcykler. Han syntes, det var »ret sjovt«, at man kunne købe motorcykler op, der trængte til lidt kærlighed, nusse om dem, sælge dem igen og tjene penge på dem.

I sin sidste salgsstilling solgte han erhvervsbiler –og tro det eller ej: de kan også være sexede – og vejen var banet for at sælge biler selv. Historiske, ikoniske biler. Det skete hjemmefra – i hans og hustruens landejendom, hvor han indrettede sit intime showroom i en af længerne – et drengerøvsrum, som han selv kalder det.

Herfra købte han og solgte biler. Og måske var det

Jeg ville elske at se ”mine” biler ude på træf. Bilerne skal køres i; det er synd, hvis de står stille. “

AF ADAM PADE

denne passion for data, historie og fine billeder, der gjorde, at han blev kontaktet af ejere, der spurgte, om han ville være behjælpelig med at sælge deres bil. Sådan foregår omkring halvdelen af forretningen stadig, men andelen bliver mindre – og målet er, at den skal blive mindre endnu.

FØDSELSDAGSGAVEN

Sidste år forærede han sig selv et CVR-nummer i fødselsdagsgave som et første konkret skridt til at få foden under eget bord. Megen tid gik med at filosofere over, hvad den kommende virksomhed skulle hedde. Det blev til Classic Garage, så virksomheden kan favne andet end biler, og så han har et navn, der kan bruges ud over landegrænserne.

Industriparken 16 fandt han, fordi han havde behov for bare en smule mere plads – til tre-fire biler måske.

Trods enkelte aldersstegne eksemplarer på lager koncentrerer Troels Vikkelsø sig mest om lidt nyere biler.

»Men da jeg så lokalet her, faldt jeg fuldstændig for det. Med både ovenlys og sidelys fra vinduer i loft og facade præsenterer bilerne sig flot. Så jeg gik herfra med nøglen og en lejekontrakt på hele lokalet –det var ellers slet ikke meningen!« Det var i efteråret 2023.

Tiden siden er ikke mindst gået med at få sig indrettet, så han har lidt af den intime stemning med hjemme fra landejendommen. Her er ingen emaljeskilte, gamle bilplakater eller antikke benzintanke, men til gengæld et flot bibliotek af ikke mindst bilmagasiner tilbage fra 1970’erne og frem og ellers et omhyggeligt udvalg af mindre automobilia på den særligt indrettede reol. Intet her er tilfældigt.

Classic Garage har ingen fast åbningstid, men der kan altid træffes aftale om at mødes. Der skal være plads til andet end arbejde.

»Jeg har set, hvor meget mine forældre har arbejdet

Selv om biler gerne må bære både brugsspor og patina, så skal de være rene, når de præsenterer sig. Her en Austin Healey 1962.

Det er ikke så meget det enkelte bilmærke, der tæller – det er det ikoniske. ”

gennem årene. Derfor har det været vigtigt for mig at prioritere min familie, herunder mine to drenge på nu to og fire år,« fastslår Troels Vikkelsø Lerke.

DIGITAL PRÆSENTATION

I desto højere grad har han satset på den digitale præsentation af bilerne. Det sker på hjemmesiden, hvor besøgende har mulighed for at komme helt rundt om og ind i bilen – i utallige billeder og ofte en supplerende video. Hjemmesiden har han nu brugt et år på at udvikle.

»Den dag, bilerne kan sælge sig selv digitalt, har jeg fuldført min mission,« fortæller han.

Naturligvis er han ikke den, der skal forestå plade- eller mekanisk arbejde. Her betyder det stærke netværk i branchen meget, og mange fagfolk vil gerne hjælpe. Og netop i omegnen ligger der flere specialværksteder, han samarbejder med.

– Classic Garage om fem år?

Da håber han på at have kunnet erhverve hele den matrikel, nr. 16 ligger på. De nuværende lokaler er ét i et større halkompleks.

»Og så har jeg måske op imod 100 biler stående og gerne et par ansatte, der kan lidt forskelligt,« svarer Troels Vikkelsø Lerke.

CLASSIC GARAGE

Industriparken, Allingåbro

Ejes og drives af Troels Vikkelsø Lerke Forhandler og formidler salg af klassiske biler og motorcykler, væsentligst fra 1970’erne og opefter. Tilsluttet Dansk Bilbrancheråd

Classic Garage indbyder i øvrigt til en festlig åbningsfest lørdag den 27. april kl. 11.00–15.00 på virksomhedsadressen – og hele familien er velkommen, lyder det. n

Alderspræsidenten – en MG TF, 1955 – med et kig ned i kraftværket.

Aabenraa · American Style ApS, 6392 Bollerslev

S.H. Bilcenter ApS, 6200 Aabenraa

Aarhus · Massoni ApS, 8380 Trige

Atamann Autoteknik ApS, 8200 Aarhus N

Nordbyens Biludlejning ApS, 8200 Aarhus N

Koed A/S, 8560 Kolind

Koed Aarhus Nord A/S, 8520 Lystrup

AG Automotive A/S, 8370 Hadsten

Ådalens Auto ApS, 8832 Hinnerup

Horsens · Jørgen Fengers Eftf. ApS, 8700 Horsens

Kalundborg · Vestsjællands Antirust

ApS, 4490 Jerslev Sjælland

Au2crash Skadecenter ApS, 4450 Jyderup

Kolding · MS-Autoteknik, 6091 Bjert

København · MB Bilcenter, 2635 Ishøj

Holme Biler ApS, 2630 Taastrup

Autohuset Ishøj ApS, 2635 Ishøj

Laug med succesfuld bonusordning

KØBENHAVN • Hele 23 lærlinge – og bare tre måneder inde i året! Sådan lyder status, efter at Københavns Automekaniker Laug i 2023 indførte en bonus til medlemmer, der tog lærlinge. Lauget havde afsat 100.000 kr. til projektet – der har DBR Vendsyssel som forbillede – og puljen er allerede brugt op.

Ordningen går ud på, at et medlemsværksted, der skrev kontrakt med en lærling efter 1. januar 2023 kunne søge om en bonus på 5.000 kroner ét år efter – altså tidligst den 1. januar i år – og dernæst 5.000 kroner over de følgende tre år, hvis lærlingen fortsatte på værkstedet.

Tre værksteder har allerede fået udbetalt 5.000 kroner, og der ligger yderligere 20 ansøgninger.

Ifølge oldermand Henrik Pedersen er det ikke til at afgøre, om tilgangen af læreaftaler alene skyldes bonusordningen.

»Men det er i hvert fald flot med 23 nyansatte lærlinge alene i Københavns-området i betragtning af, at vi kun er 140 aktive medlemmer,« fastslår Henrik Pedersen.

Velkommen til!

Insight Racing ApS, 2640 Hedehusene

Vendsyssel · Dorf Auto ApS, 9330 Dronninglund

DX Auto A/S, 98580 Hirtshals

Hjørring Camping & Fritid Service ApS, 9800 Hjørring

Vittrup Auto ApS, 9480 Løkken

Nordsjælland · Alexanders

Autoreparation, 3200 Helsinge

AIS Danmark ApS, 3300 Frederiksværk

Nordvestjysk · Lemvig Autocenter ApS, 7620 Lemvig

Palle’s Auto, 7490 Aulund

Odense · Langeskov Dækcenter ApS, 5550 Langeskov

Langeskov Karrosseriværksted, 5550

Langeskov

Randers · Classic Garage, 8960 Randers SØ

Syvveje Auto, 8544 Mørke

Status blev gjort under laugets generalforsamling den 19. marts i det nyligt åbnede Classic Car House i Kgs. Lyngby. Her blev det besluttet at afsætte yderligere 100.000 kroner til ordningen – dog således, at bonus’en kun vil udgøre 5.000 kroner.

Her debatteredes i øvrigt flittigt om lærlingeforhold – om Tun Din Fremtid og om resultaterne fra EuroSkills i Gdansk i september.

Årsnåle blev det bestemt også til: Palle Mathiesen Auto ApS v. Meik Larsen modtog en 25 års nål, og mekanikermester Finn Brandt modtog en fornem 40 års nål.

Pro Salg & Udlejning ApS, 9500 Hobro

Randers Bilhus ApS, 8960 Randers SØ

Vestjysk · Select Car A/S, 6715 Esbjerg N Midtsjælland · Vintage Autorep, 4100

Ringsted

Silkeborg · Ole Winther Auto A/S, 8600

Silkeborg

Skanderborg · TF Biler Autogården, 8362 Hørning

Skive · Bakkegårdens Service, 7870

Roslev

Sydfyn · Horne Auto ApS, 5600 Faaborg

Vejle · Koed Vejle A/S, 7120 Vejle Øst

Fasterholdt Biler ApS, 7190 Billund

AutoCenter Brande ApS, 7330 Brande

Viborg · MmT Auto, 8830 Tjele

Koed Viborg A/S, 8800 Viborg

Øverst: Meik Larsen (th.) modtager en nål for Palle Mathiesen Autos 25 års jubilæum som medlem; nederst har oldermanden Henrik Pedersen (tv.) netop overrakt en 40 års nål til mekanikermester Finn Brandt.

SKAD indkalder til generalforsamling

AARHUS · Oldermand for Aarhus og Omegns Automekanikerlaug (DBR Århus), Lars Christensen (tv.), kunne under lokalforeningens årlige generalforsamling på Hotel

Severin Konferencehotel i Middelfart danner fredag den 3. maj rammen om SKAD’s generalforsamling i 2024. Medlemmerne mødes kl. lidt i 14.00, og efter generalforsamlingen vil medlemmer og gæster drøfte aktuelle emner som Autoflex II, kvalitetsnormer og ESG.

Sidst på dagen mødes alle til en fornøjelig middag.

Tungvognsmøde med fokus på diagnose

Egeteknik ApS i Ølgod var vært, da Dansk Bilbrancheråds Tungvognsgruppe var sat stævne den 10. februar. Her berettede indehaveren Poul Lyster om sit Jal-

Scandic i Aarhus den 15. marts overrække en fornem nål med diplom til pensioneret mekanikermester Jens Sørensen, JF Biler, der har været medlem af foreningen i 50 år.

Der skal lyde et stort tillykke til Jens, der i øvrigt bruger en stor af del af sin fritid på historiske køretøjer og veteranbiler.

Direktør og indehaver Poul Lyster (stående) var vært, da Tungvognsgruppen holdt ERFA-møde i februar.

test-diagnosesystem fra spanske Cojali. Systemet kan anvendes af såvel ejer som værksted. I forhold til  værkstedsdriften er det primært planlægning, der er rele-

vant – fjerndiagnosticering gør hverdagen lettere – både for værkstedet og for kunden (inkl. disponent). Det samme gælder forudsigelig vedligeholdelse (predictive maintenance).

Herudover handlede debatten om de udfordringer, der ligger i, at flere og flere køretøjer er spærret af en Security GateWay, og om yderligere forskellige typer testudstyr.

Dansk Bilbrancheråds lærlingekonsulent Lucas Hultgren indledte en debat om, hvordan branchen kan tiltrække flere lærlinge og udtrykte håb om, at der også er virksomheder fra den tunge del af branchen, der vil slutte op om rollemodelindsatsen – det vil sige identificere lærlinge, der kunne tænke sig at komme ud og fortælle om branchen og om det at være lærling.

Afslutningsvis blev her gennemgået den nyeste jura samt diverse kurser og efteruddannelse.

Styrelse parat til dispensationer fra nye EU-regler

1. juli træder træder EU’s GSR-direktiv i kraft – GSR for EU General Safety Regulation – og det betyder ændrede krav også til køretøjsopbyggerne. Men Færdselsstyrelsen vil dog behandle dispensationsansøgninger vedrørende køretøjer, der er bestilt inden og/eller under opbygning før ikrafttrædelsen, og som ikke er blevet færdige.

Herom berettede kontorchef Kasper Graversen fra Færdselsstyrelsen, da han var gæst på generalforsamlingen blandt Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd den 28. februar i Strib, hvor 16 medlemsvirksomheder deltog.

En ekstra hånd til lærlingene

Dansk Bilbrancheråds lærlingekampagne og engagement

i foreningen Tun Din Fremtid har nået et omfang, der kræver ekstra hænder. Derfor har Dansk Bilbrancheråd ansat Simone Mcpherson (21) som studentermedhjælp.

Simone læser statskundskab på Syddansk Universitet i Odense.

»Uddannelse er vigtigt for alle. Derfor er det givende at være en del af Dansk Bilbrancheråds kampagneaktivitet, og så er det spændende at få indblik i en branche, jeg ellers ikke kender,« fastslår Simone.

Blandt hendes første opgaver er at opbygge en underside under Tun Din Fremtid. Her vil værkstederne kunne få optaget deres kontaktoplysninger og et link til deres hjemmeside, hvis de søger lærlinge.

Og så er hun naturligvis lige nu optaget af at medvirke ved

Til forsamlingens store tilfredshed kunne han også fortælle, at der var stærke kræfter i gang for at få endnu højere og tungere køretøjer på vejene, herunder at få forøget vægten på de store syv-akslede vogntog.

Forud for Færdselsstyrelsens besøg kunne bestyrelsen se tilbage på et tilfredsstillende år, herunder med frembringelsen af et egentligt visuelt udtryk, ligesom Køretøjsopbyggerne var repræsenteret på Transportmessen i 2023.

Der var genvalg til Jesper Guldbjerg Hejselbæk, Jens Poulsen og Henrik Christensen.

På podiet: Kontorchef Kasper Graversen, Færdselsstyrelsen, der fortæller om de kommende sikkerhedsbestemmelser for køretøjer sammenfattet i EU’s GSR-direktiv.

Aktuelle fyraftensmøder

Også i år afholder Dansk Bilbrancheråd et antal fyraftensmøder over hele landet med en stribe af brandaktuelle emner på dagsordenen. Medlemmerne kommer til at høre om SERMI, præsenteres for Dansk Bilbrancheråds samarbejdspartner vedrørende bæredygtighedskrav (ESG), og her vil være besøg af Vaviga, der udbyder en særlig vanvidsgaranti i forbindelse med vanvidskørsel. Herudover følger yderligere to eksterne foredragsholdere.

Der indledes kl. 16.30, serveres middag kl. 18.00, og der sluttes af kl. 20.30.

SÅDAN HOLDES MØDERNE:

Ons 01/05 16.30-20.30: Odense

Ons 15/05 16.30-20.30: Skive

forberedelsen af Dansk Bilbrancheråds og Tun Din Fremtids stand under DM i Skills i Roskilde 18.-20. april.

Tor 16/05 16.30-20.30: Agerskov

Tir 21/05 16.30-20.30: Aalborg/Tylstrup

Ons 22/05 16.30-20.30: Hadsten

Tor 23/05 16.30-20.30: Horsens

Tor 30/05 16.30-20.30: Roskilde

Tir 04/06 16.30-20.30: Næstved

Simone Mcpherson – indsat som ekstra hånd til Dansk Bilbrancheråds lærlingekampagne.

NYE BILER · I marts fik 16.874 biler nummerplader på for første gang. I hele første kvartal gjaldt det 36.935 biler, hvilket ifølge De Danske Bilimportørers statistik er en tilbagegang på otte procent i forhold til 1. kvartal 2023. Tallene her er indekstal – med 2017 = indeks 100 – til og med februar 2024. Beregninger: SMVdanmark.

BRUGTE BILER · I februar registreredes 24.176 genregistreringer (mod 22.337 samme måned året før) og 48.622 brugtvognshandeler (mod 44.973 året før). For varebilernes vedkommende er tallene stort set status quo: 2.770 genregistrerede (mod 2.635 i februar 2023) og 5.774 handler (mod 5.659 samme måned året før). Tallene her er indekstal med 2017 = indeks 100. Beregninger: SMVdanmark.

DRIVMIDLER · Ifølge De Danske Bilimportører var 41 procent af ny-registreringerne i første kvartal i år elbiler. Tallene her – der er de faktiske – rækker frem til og med februar 2024.

ADVOKATER

Din Biladvokat

Kirkevej 1-3 2630 Taastrup

Tel: 2052 4823 · Mail: info@dinbiladvokat.dk

Erik Storgaard Rasmussen, partner, advokat (L)

Tel: 4041 4399

Johanne Berner Hansen, managing partner, advokat

Tel: 2052 4823

AUTOLAK & KARROSSERI

Olego A/S

Poul Larsens Vej 10B · 8600 Silkeborg

Tel: 8725 1140 www.olego.dk

LØWENER Industri ApS

Smedeland 2 · 2600 Glostrup

Tel: 43 200 300 · Mail: vl@loewener.dk www.loewener.dk

BRANCHEORGANISATIONER

AUTIG

Herstedvang 14, 1 · 2620 Albertslund

Tel: 3525 0550 · Mail: autig@autig.dk www.autig.dk

Dansk Autogenbrug

Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø

Tel: 3525 0560 · www.autogenbrug.dk

Dansk Bilbrancheråd

Kirkevej 1-3 2630 Taastrup

Tel: 45399 6633 · www.dbr.dk

HJEMMESIDER/ HJEMMESIDELEVERANDØR

Auto IT A/S

Skagensgade 1 2630 Taastrup

Tel 8882 6260

Mail: web@autoit.dk · www.autoit.dk

IT

Software · Hardware · Rådgivning

Auto IT A/S

Skagensgade 1 2630 Taastrup

Tel: 8882 6260

www.autoit.dk

Bilinfo

Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg

Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401

SATA GmbH & Co. KG

Domertalstr. 20 · 70806 Kornwestheim, D

Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com

AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE

Robert Bosch A/S

Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup

Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/ da

Dansk Bil-Forhandler Union

Fulbyvej 15 · 4180 Sorø

Tel: 3030 8478 · www.dbfu.dk

Dækbranchen Danmark

Herstedvang 14, 1 · 2620 Albertslund

Tel: 3963 9779 · Mail: dbdk@dbdk.dk www.dbdk.dk

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD)

Roholmsvej 8 2620 Albertslund

Tel: 7011 1300 www.skad.dk

Mail: bilinfo@bilinfo.dk

Seek4Cars A/S

Østergade 23, 2. sal · 9800 Hjørring

Tel: 9391 1911 Mail: info@seek4cars.net

www.seek4cars.net

cars.net

KEMIPRODUKTER

Förch

Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg

Tel: 8682 3711 Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

HC CARGO | Holger Christiansen A/S

– A Bosch Group Company

Hedelundvej 13 · 6705 Esbjerg Ø

Tel: 7614 3322 · Mail: sales.dk@hc-cargo.com www.hc-cargo.dk

BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING

ProLøn A/S

Tronholmen 3 8960 Randers SØ

Tel: 8710 1930 www.proloen.dk

FORSIKRING

Købstædernes Forsikring

Strandgade 27 A 1401 København K

Tel: 3314 3748 · www.kfforsikring.dk

Topdanmark Forsikring A/S

Borupvang 4 · 2750 Ballerup

Tel: 7015 7777 www.topdanmark.dk

KENT Industri Danmark ApS

Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde

Tel: 4917 7888

Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com

TUNAP Danmark ApS

Kometvej 20 · 6230 Rødekro

Tel: 7463 0936 Mail: kim.petersen@tunap. com · www.tunap.dk

Kontakt til eftermarkedet: Ring til annoncekonsulent Anita Rasmussen, 5117 1424, e-mail: ar@mediapunktet.dk

MARKEDSFØRING

AutoDesktop

Tel: 8882 6260 · www.autoit.dk/autodesktop

BilBasen

Axel Kiers Vej 11 8270 Højbjerg

Mail: info@bilbasen.dk · www.bilbasen.dk

PENSION

Pension for Selvstændige

Ny Carlsberg Vej 146 · 1799 København V

Tel: 3393 8600 · Mail: info@pfs.dk · www.pfs.dk

RENOVERING Motorer mv.

Aabenraa Cylinder Service

Gl. Ribevej 1-5 · 6200 Aabenraa

Tel: 7462 5765 Fax: 7462 3195 · www.cac.dk

Hella Gutmann Solutions

Lundborgvej 16 8800 Viborg

Tel: 8660 2888 · Mail: info@hella-gutmann.dk www.helle-gutmann.dk

Robert Bosch A/S

Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup

Tel: 4489 8989 www.bosch-automotive.com/da

Bilinfo

Axel Kiers Vej 11 8270 Højbjerg

Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 ·

Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen

Biltorvet

Skagensgade 1 · 2630 Taastrup

Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk www.biltorvet.dk

DBA

Axel Kiersvej 11 · 8270 Højbjerg

Tel: 8731 3131

Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk

MÆRKEVARER – AUTODELE

Gørløse Autoimport ApS

Raasigvangen 6-8 · 3550 Slangerup

Tel: 4821 7878 www.autoimport.dk

BRUGTE & NYE MERCEDES-RESERVEDELE

Scan Auto & Dybbroe Group

Engholmvej 38 8940 Randers SØ

Tel: 8877 5000 · Fax: 8877 5095

Mail: scandybbroe@scandybbroe www.scandybbroe.dk

RÅDGIVNING OG REVISION

BDO Statsaut. revisionsaktieselskab

Havneholmen 29 1561 København V

Tel: 3915 5200 · www.bdo.dk

SPILDOLIEINDSAMLING

AVISTA OIL

Danmark A/S

Juelsmindevej 6/18 · 4400 Kalundborg

Tel: 5956 5644 Mail: avista@avista-oil.dk www.avista-oil.dk

SVEJSEMASKINER Udstyr

Olego A/S

Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg

Tel: 8725 1140 · Fax: 8661 4713 www.olego.dk

TESTUDSTYR

Elektro Partner ApS

Trehøjevej 2 · 7200 Grindsted

Tel: 7531 0906 www.elektropartner.dk

UDDANNELSE

Kurser – Efteruddannelse

Autobranchens Udviklingscenter

EUC Nord

Hånbækvej 50 · 9900 Frederikshavn

Tel: 7224 6000 Fax: 7224 6401 www.autoudvikling.dk

AutoVidencenter Fyn

Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle

Petersmindevej 1 F 5000 Odense C ·

Tel: 6312 6660 · www.sde.dk

VÆRKSTEDSUDSTYR

Lifte · Værkstedsudstyr · Indretning

Förch

Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg

Tel: 8682 3711 Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

LØWENER Industri ApS

Smedeland 2 · 2600 Glostrup

Tel: 43 200 300 Mail: vl@loewener.dk www.loewener.dk

Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.

KNUDE PUNKT

HUSK ”frimærket”!

Det behøver ikke at være en kæmpeinvestering at blive set i AUTObranchen. Et lille, månedligt visitkort er nok. Ring til Anita Rasmussen og hør mere!

Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. De sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakerer dem, skifter ruder på dem og piller dem sågar fra hinanden for at sælge dem i småbidder.

Alle er de en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver anden måned tegnes af AUTObranchen.

Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.

Kom med i det gode selskab! Fortæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden og autogenbrugeren.

Også i 2024 udkommer vi med 6 spritnye udgaver omkring den 1. i hver måned. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk, fagligt-tekniske fif og klassisk bilkultur.

Er du med?

Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424. Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 2444 8070. Velkommen til!