AUTObranchen 03 2016

AUTO BRANCHEN FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET · APR 2016

SOCIALDEMOKRATERNE FORESLÅR HØJERE AUB-BIDRAG:

GRIB BOLDEN

Én for alle · Pionéren i Ørbæk · Op ad bakke ·

10 12 16

Ku r

se

r&

ef

Efteruddannelse til dig og dine medarbejdere: •

Leder-uddannelse - for værkstedsindehavere

•

Værkstedsdrift-uddannelse - for værkførere

•

Tekniske kurser - for mekanikere og pladesmede

Du finder uddybende beskrivelser på alle vores uddannelser på web-kataloget Tilmeld dig på FTZ´s webkatalog eller på akademi@ftz.dk

Vi tilbyder ligeledes:

Bilteknisk support

Reparation af Bosch testere

70 15 01 00

21 16 05 89

te

ru

dd

an

ne

ls

e

DET MENER BRANCHEN · Får vi ikke en præmieringsordning for lærlinge tilbage, lyder det som en god idé i stedet at forhøje AUB-bidragene, så byrden ved at have elever på skole lettes for virksomhederne.

Grib

I

BOLDEN!

blandt værkstederne i autobranchens eftermarked beklagede vi det, da regeringen med udgangen af 2013 udfasede bonus- og præmieringsordningerne for at have elever i virksomhederne. Med tanke på elevlønninger, der er løbet løbsk, udsigten til mangel på faglært arbejdskraft, og med bekymringen for, at det blev for kostbart at ansætte EUX-elever, fandt vi slet ikke tiden inde til at fjerne elevtilskuddet – tværtimod.

Ny lysner det måske.

I forbindelse med trepartsforhandlingerne er Socialdemokratiet kommet med et begavet indspark: Forhøj arbejdsgivernes uddannelsesbidrag og gør det omkostningsfrit at sende eleverne på skole.

Forslaget løser ikke alle problemer: Elevlønningerne vil fortsat være en udfordring, og EUX’ernes lange skoleophold bliver ikke kortere. Ikke desto mindre tjener forslaget to vigtige formål: For det første vil værkstederne få fuld refusion af elevlønnen, når eleven er på skole. For det andet sender det et signal om, at det koster knapper ikke at have en elev. AUB er en solidarisk ordning, der er til støtte for de værksteder, der påtager sig et uddannelses­ ansvar, alt imens det sikres, at virksomheder, der slipper, må betale for det.

Endelig er forslaget aldeles udgiftsneutralt for statskassen og forudsætter blot, at refusionstakster og arbejdsgiverbidrag forhøjes i forbindelse med næste finanslov.

DANSK AUTOGLAS

DANSK AUTOGENBRUG

Tilbage er at se på, hvordan vi gør det mere attraktivt for virksomhederne at ansætte lærlinge, der ønsker at supplere deres grunduddannelse med det gymnasielignende EUX-forløb. Vi har simpelt hen behov for at rekruttere de allerVi har simpelt hen behov for stærkeste blandt de unge – unge, at rekruttere de allerstærkeste som kunne have ambitioner om blandt de unge. at indtage lederstillinger eller ligefrem overtage virksomheder, der vil lukke, hvis deres ejere ikke finder nogen at generationsskifte med.

Her er flere sten i skoen. For det første er det svært at undvære en elev i de op til 20 uger lange skoleforløb. For det andet er det ikke helt nemt at komme tilbage på værkstedet og fra dag ét være ligeså produktiv som op til skoleopholdet – man mister rutine. Her bliver vi nødt til at se på mulighederne for mere fleksible uddannelsesforløb.

Men lad os nu i første omgang glæde os over, at vi har fundet forståelse for, at økonomien må lettes for praktikvirksomhederne. Nu er bolden givet op til regeringen – grib den!

DANSK BILBRANCHERÅD

AUTO BRANCHEN

DANSK BIL-FORHANDLER UNION

SAMMENSLUTNINGEN AF KØRETØJSOPBYGGERE OG AUTOOPRETTERE I DANMARK

INDHOLD

12. ÅRGANG 03/2016

18

12

Få nu det hele med!

Pionéren i Ørbæk

20

Medlemstilgang sætter sit præg

Autogenbrugerne skal nok holde skansen

Foreningerne 06: Lokalforeninger og erfagrupper samler bilvirksomhederne · 08: Medlemstilgang sætter sit præg på DBFU Uddannelse 10: En for alle – Autogenbrug 12: Pionéren i Ørbæk

FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF –

Dansk Autoglas Gothersgade 160 · 1123 København K Tel 3313 6510 · www.glarmesterlauget.dk Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 3525 0560 · www.autogenbrug.dk Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.dbr.dk Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152 · 4220 Korsør Tel 3030 8478 · www.dbfu.dk Sammenslutningen af Køretøjsopbyggere og Autooprettere i Danmark Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk

Jura 14: Lex Nissan · 16: Op ad bakke Fra værkstedet 18: Få nu det hele med, når du er i gang

08

Barometret 28: Autobranchen mindre optimistisk Hver måned Aktuelt · Leverandørregistret

Portræt 20: Autogenbrugerne skal nok holde skansen · 24: »Jeg løber ikke af pladsen!«

AUTO BRANCHEN UDGIVER i/s autobranchen Kirkevej 1· 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk

TRYK Elbo Grafisk A/S

REDAKTION OG LAYOUT Adam Pade (ansvh) Kirkeleddet 544 · 3480 Fredensborg Tel 4848 1788 · Fax 4848 2922 post@adampade.dk · www.adampade.dk

ISSN 2445-8457

REDAKTIONSUDVALG Erik S. Rasmussen (DBR) · Robert Lau (Dansk Autoglas) · Børge Madsen (DAG) · Karl-Ove Pedersen (DBFU) · Thomas Krebs (SKAD) ANNONCER Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

ABONNEMENT Kr. 495,- + moms for 10 numre

NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 18. Redaktionen slutter fredag den 15. april TILSLUTTET

FORSIDEN: AutoOphuggeren.dk i Sørvad føler sig ikke generet af reparationsgrænsen – men det frustrerer Bo Aarup Andersen, at vi spilder så mange ressourcer. Læs portrættet side 20.

TPA 200: TPMS diagnoseværktøj Til aktivering, kodning og kontrol af TPMS-sensorer

Sidste nye opdatering d. 10. februar 2016:  Ny TPA 200 (V 2.7) software  Nyt TPA 200 Startcenter (V 1.8.8)  Opdater via www.tpa.bosch-automotive.com  Produkt-hotline: tlf. 44 898 390

Information: Funktionalitet:  Aktiver og udlæs sensor status  Programmer nye sensorer  Klon og kopier eksisterende sensorer Komplet Startcenter til din PC:  Bildatabase (978 modeller) med indirekte og direkte system samt reservedelsnumre og tilspændingsmomenter på sensorer til de enkelte biler  Vejledning med bilspecifik procedure  Dataoverførsel til Startcenter enten trådløst via Bluetooth eller med kabel  Registrering af kundedata / TPMS status

Bestillingsnumre:  TPA 200 – 0 684 400 250  12 mdr. software opdatering – 1 689 777 100 www.bosch-workshop-world.com

Dækker de mest relevante sensorer:  OE sensorer  Universal-sensorer  Schrader EZ-sensor ver. 1.0 / 2.0  Alligator Sens. it  HUF IntelliSens  VDO, REDI Yderligere produktdetaljer:  Perfekt i kombination med Bosch KTS eller anden diagnosetester  14 sprog inklusive dansk Software:  Leveres med 3 mdr. fri online opdatering  Løbende softwareopdateringer via internettet

AF KLAUS KRABBE, DANSK BILBRANCHERÅD

Lokalforeninger og erfagrupper samler bilvirksomhederne FORENINGERNE · Lærlinge, erfagrupper, konkurrenceregler og digitale servicebøger var blandt emnerne, da Dansk Bilbrancheråds 33 lokalforeninger mødtes første weekend i marts.

Henrik Pedersen, formand, Dansk Bilbrancheråd, byder velkommen til formandsmøde i Middelfart, hvor i alt 43 repræsentanter fra foreningens 33 lokalforeninger var mødt frem.

6

Fremmødet var solidt, da Dansk Bilbrancheråd for nylig samlede sine lokalforeninger på Hotel Comwell i Middelfart til det årlige formandsmøde, hvor aktuelle emner bliver vendt og debatteret og beslutninger vedrørende organisationens fremtid truffet.

Vejret var elendigt, men indendørs var stemningen god, da formand Henrik Pedersen og direktør Erik S. Rasmussen bød velkommen til de godt 50 fremmødte.

Et af de stærke værktøjer i Dansk Bilbrancheråd er foreningens erfagrupper. Nogle er landsdækkende, andre regionale, og hvor tit de mødes, og med hvilke emner på dagsordenen, spænder vidt.

Hvis en lokalforening har svært ved at få løbet en erfagruppe i gang, er det bare at ringe til det mentorkorps, som sekretariatet har etableret. Så er der både gode råd og hjælp til det praktiske med at komme i gang. »Emner i en erfagruppe kan være eksempelvis generationsskifte eller sociale medier som Twitter, Facebook og Instagram. Hvis I vil have fat i fremti-

AUTOBRANCHEN • 03 2016

dens unge bilejere, så er I nødt til at tænke digitalisering og sociale medier,« siger Erik S. Rasmussen.

Et andet aktuelt emne at mødes om kunne være den nye i-bar-vejledning om servicering af el/hybridbiler. Det er den første vejledning lavet fra officiel side vedrørende reparationer, sikkerhed, afskærmning, handsker og så videre.

Lokalforeningen DBR Nordvestjysk har gjort en indsats for at sprede interessen for at deltage i en erfagruppe, og det kan ses. »I dag er der 83 værksteder i vores lokalforening, og mere end 40 af dem er med i erfagrupper. Når vi holder vores generalforsamling som et weekendarrangement, kommer der mindst 70 medlemmer,« fortæller Leif Olesen, formand for DBR Nordvestjysk.

PAS PÅ KONKURRENCEREGLERNE Konkurrencen er hård i branchen, og det er fristende at mødes og tage en snak om priser, markedet og konkurrenterne, men pas på. De bøder, der bliver uddelt for at overtræde konkurrencelovgivningen, kan lynhurtigt tage livet af en forening som Dansk Bilbrancheråd. »Rigtig meget er forbudt. Tænk på, at hvis det, I

A K T U E LT

snakker om, på nogen måde kan rykke ved konkurrencen, så er det ulovligt,« siger Erik S. Rasmussen.

Den nylige afgiftsnedsættelse var også oppe at vende på formandsmødet. Holdningen her er, at Dansk Bilbrancheråd ikke har spor imod, at registreringsafgiften bliver sænket, men mener, at alle teknologier, om det så er gas, el, benzin, brint eller diesel, bør behandles afgiftsmæssigt ens. Og i øvrigt skulle regeringen hellere have brugt millionerne på at fastholde reparationsgrænsen på 75 procent og få flere lærlinge i gang.

SYVÅRS GARANTI – FUP ELLER FAKTA Den nye ”7-års garanti”, som eksempelvis Suzuki og Mazda markedsfører, blev også drøftet. Dansk Bilbrancheråds holdning er, at der ikke er tale om en reel garanti, men snarere en traditionel 3-års fabriksgaranti med en 4-årig mekanisk svigt-forsikring koblet i halen. »Og så er det altså pivhamrende ulovligt, når der i anmærkningerne står, at bilen skal have service på et bestemt mærkeværksted. Den går ikke. Vores del af branchen skal have fuld adgang til disse biler,« understreger Erik S. Rasmussen.

Ifølge Dansk Bilbrancheråds oplysninger står FDM på spring for at indklage den omstridte 7-års forsikring for Forbrugerombudsmanden for at få fastslået, om betegnelsen ”garanti” er retvisende, eller som FDM og Dansk Bilbrancheråd mener – misvisende.

DIGITAL SERVICEBOG I stedet for at rode med de traditionelle papirbaserede servicebøger og digitale servicebøger til en stribe forskellige bilmærker, så kan man registrere service og reparationer på tværs af mærkerne i et nyt produkt, der hedder Digitalservicebog.dk, og som Dansk Bilbrancheråd anbefaler. »Der er selvfølgelig ting, man ikke kan se som for eksempel aktuelle kampagner, men at kunne nøjes med én digital servicebog vil lette arbejdet mærkbart ude på værkstederne,« siger Erik S. Rasmussen og fortsætter: »Det kræver lidt arbejde at få kundernes biler oprettet og vænne sig til systemet i hverdagen. Men om et års tid, når kunderne begynder at komme igen helt af sig selv, fordi den digitale servicebog har sendt dem en sms om, at det er tid til service eller hjulskift, så bliver fordelene åbenlyse.« Midt på eftermiddagen blev der sagt farvel og tak fra Dansk Bilbrancheråds formand Henrik Pedersen og på gensyn om et år.

•

Implementeringsråd angriber fortolkning af håndværkerregel Det var tilsyneladende med rette, at Dansk Bilbrancheråd satte sin lid til regeringens Implementeringsråd for at få ændret den rigide danske fortolkning af håndværkerreglen – den regel, der kan fritage værkstederne for at have installeret fartskrivere i deres biler, når de skal transportere en kundebil fra A til B. I marts afgav Implementeringsrådet sin første indstilling til regeringen om, hvad der kunne gøres billigere eller mindre byrdefuldt for danske virksomheder med relation til lovgivning hidrørende fra EU-forordninger og -direktiver. Øverst på listen står Rigspolitiets og Justitsministeriets danske fortolkning af håndværkerreglen, som Rådet kalder for ”unødig restriktiv” og til skade for både virksomhederne og mobiliteten.

I indstillingen til regeringen nævnes også, at reglen tolkes lempeligere for eksempel i Tyskland, og at Håndværksrådet har fået EU-Kommissionens ord for, at den tyske fortolkning er OK. »Med en så klar udmelding fra Implementeringsrådet og bekræftelsen fra EU-Kommissionen forventer vi, at Regeringen efterlever Implementeringsrådets anbefaling og ændrer den unødigt byrdefulde fortolkning af reglerne, så danske virksomheder ikke rammes hårdere end deres udenlandske konkurrenter,« hedder det i en kommentar fra chefkonsulent i Håndværksrådet, EU-juristen Jeppe Rosenmejer.

Indstillingerne fra Implementeringsrådet – der er hele 21 af dem – er nu sendt videre til et udvalg under regeringen, der skal vurdere, hvilke sager der skal arbejdes videre med. Sagen synes dog højt prioriteret, idet regeringsudvalget består af hele syv ministre.

Ifølge politisk chef i Håndværksrådet – og Håndværksrådets repræsentant i Implementeringsrådet – Frank Korsholm er der gode chancer at drive sagen videre, »fordi den er så velbeskrevet«.

Billedet: En transport af dette omfang vil nu nok altid kræve fartskriver!

–a

03 2016 • AUTOBRANCHEN

7

FORENINGERNE · Blandt andet en mærkbar medlemstilgang har udvirket, at DBFU har engageret en advokat til retssager, indmeldt sig i Dansk Erhverv for at vinde yderligere slagkraft og nu igangsætter en branding-kampagne.

Det bliver ikke mindre udfordrende at være brancheorganisation for bilforhandlere, selv om bilsalget slår rekord, og bilafgifterne er sat ned for første gang i mands minde. For dels skærpes konkurrencen om medlemmerne i ”organisationsbranchen”, dels ændres forbrugervanerne, så man som forhandler skal være endnu skarpere til at lukke en handel, når kunderne kommer ind i butikken. Hertil vil komme nye måder at købe og køre bil på; måder, der ikke nødvendigvis tilgodeser bilforhandlere.

Således lød det blandt andet i formanden for DBFU, Jeppe Laursens formandsberetning under generalforsamlingen i foreningens 20 års jubilæumsår.

Omkring 55 af den samlede medlems­ kreds på nu 123 medlemsvirksomheder gav møde i Middelfart den 15. marts.

BEGRÆNSET EFFEKT Selv om afgiftsnedsættelsen på nye biler nok kunne betyde en lidt ringere avance på forhandlernes lager af biler indkøbt, mens afgiften endnu var høj, så Jeppe

Laursen frem til, at importbiler måske kan sælges en kende billigere. Men generelt er det altid positivt, at det bliver billigere at køb bil, fastslog han.

Jeppe Laursen kunne også se tilbage på et år, da DBFU med erhvervs- og vækstministerens hjælp fik mulighed for at komme i direkte dialog under et møde med Ankenævn for Biler, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og ministeriet selv. Mødet kom i stand, fordi DBFU er stødt panden mod en mur med sine idéer og forslag til en effektivisering og opkvalificering af nævnsarbejdet, der ind imellem har ledt til afgørelser, som DBFU ikke kan leve med. Således verserer for nærværende to sager ved byretten.

100 PROCENT FEJL Herudover uddeler FDM fortsat uacceptabelt mange nedadvendte tommelfingre over for slutsedler. »Som I har kunnet se i Motormagasinet og i AUTObranchen, går vi hårdt efter FDM i denne sag. FDM proklamerer

Medlemstilgang sætter sit præg på DBFU AF ADAM PADE

8

AUTOBRANCHEN • 03 2016

i sit nyhedsbrev, at der er fejl i 55 procent af alle slutsedler. Vi må konkludere, at i de sager, DBFU har kendskab til, er der fejl i 100 procent af FDM’s gennemgange,« lød det fra Jeppe Laursen.

Internt i foreningen har den pænt store medlemstilgang igennem de senere år – og med 20 nye medlemmer alene i 2015 – betydet, at foreningen må prioritere sine ressourcer en smule anderledes. Således er egentlige retssager overdraget til en ekstern advokat, ligesom DBFU for nylig meldte sig ind i Dansk Erhverv med henblik på rådgivning om lige fra konkurrenceret, markedsføring og arbejdsmarkedsforhold. »Vi glæder os meget til dette samarbejde, som i en helt ekstraordinær grad styrker vores forening i den hårde konkurrence på brancheforeningsmarkedet,« fastslog Jeppe Laursen.

I forvejen er DBFU repræsenteret i en lang række råd, nævn og udvalg, herunder i SKATs Motorklagenævn. Her er foreningen repræsenteret af Flemming Thingmand Henriksen, der vandt ge-

Deloitte-rådgiverne Merete Andersen og Kim Laursen gennemgik blandt andet deres ark til beregning af brugtmoms.

neralforsamlingens tilslutning til at indtræde i foreningens bestyrelse.

Medlemstilgangen har også givet kræfter til nye kampagneaktiviteter, der skal være med til fastslå DBFU som et kvalitetsbrand, først og fremmest i de digitale medier – se andetsteds i dette blad.

Afgående fra bestyrelsen var i år Morten Olsen, Michael Mathiasen og Anders Hansen, der alle blev genvalgt.

BILTORVET VIL STYRKE SIG I DBFU er det tradition at afslutte generelforsamlingen med spørgsmål og faglig debat. Herunder spurgtes til det fortsatte samarbejde med Biltorvet i lyset af tilnærmelserne til BilBasen og BilInfo (se andetsteds på siden). »Der er ikke tale om et enten-eller, og vi må grundlæggende være der, hvor kunderne er. Ebay (der står bag BilBasen, red.) har på mange måder ændret indstilling igennem de senere år. Samtidig tror jeg på, at Biltorvet fortsat vil styrke sig,« kommenterede Jeppe Laursen.

Hvis – såfremt – i fald Har du købt bilen af en privatperson eller hos en forhandler? Og var det i et EU- eller ikke-EU-land?

Er man kommet så langt, er vejen åben ind i revisionsfirmaet Deloittes nye Excelark om beregning af moms på importbiler. Skemaet er udviklet specielt til medlemmerne af DBFU og kan rekvireres i foreningen af medlemmerne. Skemaet bruges selvsagt ved import af brugte biler – hvilke almindeligvis antages at være tilfældet, når de har kørt mindst 6.000 kilometer og har været i drift i mere end seks måneder.

Beregningsarket var første afsnit i en gennemgang af de mangfoldige faldgruber, der knytter sig til at sælge biler – og da særlig importbiler. Bag gennemgangen stod Deloitte-rådgiverne Merete Andersen og Kim Laursen, der til daglig ikke beskæftiger sig med meget andet end moms og afgifter.

MOMS OG LEJEBILER Gennemgangen omfattede også momsforhold, når det gælder lejebiler, hvor der skelnes mellem gratis lånebiler og biler, der kræves vederlag for, ligesom forhandlerne hørte om, hvornår provisioner er momsfri henholdsvis momspligtige, og hvordan – og hvornår – der skal afregnes lønsumsafgift. Endelig gennemgik revisorerne status for reglerne for split- og flexleasing.

De to gæster fra Deloitte udgjorde det ene af to faglige indslag under DBFU’s generalforsamling i Middelfart den 15. marts.

medier, der skal sikre annoncørerne yderligere synlighed. BilBasen og DBFU forhandler i øjeblikket et nyt Der knytter sig samarbejde, der i mange regler sig selv skal synlig– såvel som gøre DBFU-medantagelser – lemmernes foreningsmedlemskab, til det svære når deres biler vises importkøb. Deloitte på BilBasen. var stifinder Det er også med- under DBFU’s lemmernes data på generalforsamling BilBasen, der bliver i marts. vist på DBFU’s nye hjemmeside, der ventes i luften i april.

BilBasen skifter i øvrigt IT-mæsssig platform i løbet 2016, hvilket giver helt nye muligheder for portal og annoncører – herunder lige fra dialog med brugerne til nyttige statistiske data.

Jan Lang, BilBasen, gennemgik sit oplæg til, hvordan DBFU’erne kan blive tydeligere på den store bilsalgsportal.

BILBASEN MED NY IT-PLATFORM Herudover orienterede Ebays Jan Lang om BilBasens nye offensiv på de sociale

03 2016 • AUTOBRANCHEN

9

UDDANNELSE · Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag er en ”solidarisk” og typisk dansk måde at sikre, at alle virksomheder direkte eller indirekte bidrager til branchernes uddannelsesforpligtelse.

EN FOR ALLE –

AF ADAM PADE

Dem, der ikke er med til at løfte ansvaret for at uddanne fremtidens arbejdskraft, skal være med til at støtte dem, der gør det. Det er rationalet bag det såkaldte Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag – administreret af den selvejende institution AUB. Og det er en god ordning, syntes budskabet at være fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby under hendes møde med Håndværksrådets Uddannelsesudvalg i februar. Dermed kunne der være håb om, at regeringen vil støtte Socialdemokraternes forslag om at forhøje arbejdsgivernes bidrag til AUB for at kunne arbejdsgiverne fuld refusion for udgifterne ved at elever på skole; et forslag, der fremkom midt under trepartsforhandlingerne.

Uddannelseskonsulent i Håndværksrådet, Heike Hoffmann, bifalder socialdemokraternes idé om at forhøje AUB-bidraget.

TILSLUTTER SIG Håndværksrådet tilslutter sig tanken – ikke mindst da Rådet gentagne gange har talt for en genindførelse af en form for præmierings- eller bonusordning til mestre, der tager elever.

Sådan er det med AUB Alle arbejdsgivere, der også betaler til ATP, bidrager til AUB. Uddannelsesbidraget går til at yde en vis refusion af løn- og transportudgiften, når ens lærlinge er på skoleophold. Taksterne ændres år for år. I 2016 udgør refusionen således 2.310 kroner pr. skoleuge stigende til 4.630 kroner for en voksenlærling.

AUB kan yde støtte til andet end skoleophold, herunder til uddannelse og praktikophold i udlandet. Scan koden her på siden og få en kort, overskuelig pjece om AUB.

Undervisningsministeren forholdt sig også til, at alt for mange folkeskoleelever nærmest pr. rygmarvsrefleks vælger gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse. Ifølge ministeren har brancherne og politikerne et fælles ansvar for at vejlede både eleverne og måske ikke mindst forældrene om, at erhvervsuddannelserne er en relevant uddannelsesmulighed. Men vi skal ikke gøre os håb om, at ministerens bekymring kunne betyde tilførsel af midler til erhvervsvejledningen i folkeskolen – midler, der blev beskåret som led i finansieringen af erhvervsskolereformen. I stedet må virksomhederne byde sig til – med praktik- og brobygningsforløb, gæsteundervisning på skolerne og så fremdeles.

Det sker allerede flere steder landet over, og Håndværksrådets uddannelseskonsulent, Heike Hoffmann, er netop nu i færd med at indsamle erfaringer og idéer fra virksomheder og lokale håndværkerforeninger til, hvordan virksomhederne kan møde folkeskolen. Det skal alt sammen munde ud i et idékatalog, der vil blive udgivet henover sommeren.

Læs også lederen side 3!

10

AUTOBRANCHEN • 03 2016

Tilfør dit værksted noget friskt TEKNICAR ER EN UNG, FRISK KÆDE, UDEN GAMLE INDGROEDE RUTINER. VI ER KLAR PÅ NYE IDEER, GODE TILTAG OG SMART ANNONCERING. Vi hjælper med at fremtidssikre din virksomhed og giver dig mere end 180 ligesindede kollegaer.

Vi udvikler dit værksted og giver hjælp til efteruddannelse.

GODT HÅNDVÆRK TIL ALLE BILER Kontakt Morten Wad på 50 60 30 20 eller på mow@teknicar.dk og hør om mulighederne som medlem af Teknicar.

AUTOGENBRUG · Ørbæk Autogenbrug kan nu findele autokabler i kobber og plast. Det er første skridt på vejen mod Den Omvendte Bilfabrik – en ”fabrik” med mange perspektiver.

PIONÉREN

AF ADAM PADE

»Det har altid ærgret mig, at man må smide så meget ud – at der ikke er mere fra bilerne, der kan genvindes eller genbruges. Det skærer mig i hjertet at se så meget gå til spilde. Så – jo, der er både købmand og idealisme i det.« Ole Møller Andersen, Ørbæk Autogenbrug, sidder og betragter de 10-15 syltetøjsglas med fine, rene affaldsfrakti-

i Ørbæk

oner fra biler: Kobberet, skummet, glasset, plasten. Med syltetøjsglassene beviser han, at det for forholdsvis små midler er muligt at skabe nye råmaterialer i høj kvalitet fra miljøbiler. Ørbæk Autogenbrug har investeret 300.000 kroner i et anlæg, der kan sortere og findele de blødere materialer fra biler til langt højere kvalitet, end det teknisk er muligt for

eksempelvis de store forarbejdningsanlæg. Fra affald, der enten skal forbrændes eller sendes til Bangladesh for at blive fragtmenteret yderligere, skaber han, hvad EU-Kommissionen kalder for secondary raw materials – nye råmaterialer af gamle.

Resultatet af anlæggets produktion er plast- og kobbergranullat. Anlægget omfatter en kværn, der skærer sig igennem materialerne, og så bruges tyngdeloven ellers som princip til at adskille plast fra kobber.

FØRSTE SKRIDT Det lille anlæg er et første skridt på vejen hen imod The Upperside Car Factory eller TUP – den omvendte bilfabrik. Næste skridt kunne være et anlæg, der gør det muligt at sortere i forskellige plasttyper – nemlig alt efter de plasttyper, de forskellige bilmærker anvender. Det er vigtigt, for de respektive plasttyper har forskellige egenskaber.

Her er dog et ulykkeligt aber-dabei. »I Danmark er vi ikke vant til at tænke i restmaterialer. Derfor mangler der et marked for den slags restprodukter, vi kan levere, herunder rudeglas, plast, skum og metaller. Vi har heller ikke mange muligheder for at eksportere materialerne, da de har status af affaldsprodukter,« noterer Ole Møller Andersen.

Derfor ville han frygtelig gerne selv udtænke et eller flere produkter baseret på affaldsmaterialerne. Et tilløb er måske udnyttelsen af kobbergranullatet til pynt – og ville plastaffaldet ikke gøre det ud for alletiders skærver på en modeljernbane? Men der skal selvfølgelig mere til.

Perspektiverne i Ørbæk Autogenbrugs pionerarbejde er mangfoldige.

WIN-WIN MED KINESERNE Affaldssorteringsanlægget hos Ørbæk Autogenbrug adskiller plast og kobber. I anlæggets ene side kommer plasten ud – i den anden det rene kobber.

12

AUTOBRANCHEN • 03 2016

Over det seneste par år har Ole Møller Andersen været i dialog med et statsejet, kinesisk autogenbrug. For kineserne ville det være en revolution alene at nå så

langt, som europæiske autogenbrugere er nået i dag, såvel med hensyn til produktivitet som til udnyttelsen af genbrugsdele. Et kinesisk autogenbrug med en størrelse svarende til Ørbæk beskæftiger 70 mand mod Ørbæks 15.

I Kina tænkes der ikke ligefrem i genbrug, men i genvinding. Og her er win-win-situationen: Kineserne er gode til at genvinde, vi er gode til at genbruge – tænk om man samlede kræfterne med henblik på gensidig teknologioverførsel?

Kontakten med kineserne blev indledt under et kinesisk besøg i Nyborg, hvor vejen – helt tilfældigt – gik forbi Ørbæk Autogenbrug. Det vakte interesse derovre, det blev til et besøg – og til starten på et samarbejde, som Ørbæk Autogenbrug har et ekstent konsulentfirma til at hjælpe sig med.

SAMME OMHU Ole Møller Andersen med et eksempel på, hvad konventionel affaldsbearbejdning resulterer i – og hvad der kan komme ud af at gøre sig lidt mere umage.

»Der er ikke noget mere CO2-neutralt end at genbruge en reservedel. Men det, vi ikke umiddelbart kan genbruge, bør vi behandle med samme omhu,« fastslår Ole Møller Andersen.

NemDele hele vejen rundt Seks brugere af NemDele – den ene af landets to centrale udbudsportaler for brugte reservedele – har besluttet at teste perspektiverne i en fælles webshop. Indledningsvis begynder de seks medvirkende autogenbrugsvirksomheder at ”dele” data indbyrdes.

Initiativet er et forsøg på at gøre det mere attraktivt og overskueligt for værkstederne at købe brugt. »Målet for salg af genbrugsdele burde være, at det skal være ligeså nemt at købe brugte dele som nye dele,« fastslår den ene af hovedmændene bag NemDele, Ole Møller Andersen, Ørbæk Autogenbrug.

Når webshop’en ikke tænkes udrullet som en generel facilitet i NemDele, hænger det selvsagt sammen med, at

Tænk at komme alle 360 grader rundt om en reservedel, inden man køber den? Det eksperimenterer de nu med i Ørbæk, hvorpå muligheden bliver tilbudt alle interesserede brugere af NemDele.

ikke alle er parate til – eller har lyst til – at avertere med priser.

Rent praktisk fungerer webshop’en under forsøget som den respektive autogenbrugers egen webshop, mens de andre deltageres dele har status af ”fjernlager”. Tilsammen repræsenterer de seks autogenbrugere således en overordentlig bred palet af dele.

De medvirkende virksomheder er Ørbæk Autogenbrug, Støvring Autoophug, Næstved Autoophug, Højby Autoophug, Sjelle Autogenbrug og Nordfyns Autoophug.

Eksperimentet med en fælles webshop er den ene af to nyheder på vej i ”miljøet” omkring NemDele. Den anden går ud på at teste muligheden for at fotografere en reservedel i 360 grader, hvormed det i bogstaveligste forstand bliver muligt at komme hele vejen rundt om den, inden man køber den.

I første omgang testes muligheden af hos Ørbæk Autogenbrug. Falder forsøget heldigt ud, vil det blive tilbudt andre brugere af NemDele.

03 2016 • AUTOBRANCHEN

13

JURA · Grænsen for, hvordan mærkeforhandlere må knytte deres kunder til sig, udfordres hele tiden. Reglerne hviler på den efterhånden legendariske gruppefritagelse fra 2003 – og på en sag om en bilimportør, der allerede inden var gået for langt i forhold til markedsføringsloven.

Lex NISSAN AF ADAM PADE

I

2003 trådte den EU-gruppefritagelse i kraft, der betød, at importører og mærkeforhandlere måtte acceptere, at uafhængige værksteder kunne foretage serviceeftersyn af nye biler – det vil sige biler omfattet af fabriksgarantien. I ordet ”gruppefritagelse” ligger, at den gruppe virksomheder, som undtagelsen omfatter, i et vist omfang kan få lov til at flyve under radaren, når det gælder en række forbud i forbindelse med konkurrencebegrænsende aftaler. Til gengæld skal denne kreds af virksomheder leve op til en række krav.

Fra 2003 og frem gennemførtes et antal gruppefritagelser for EU’s bilbranche. Den væsentligste for vores del af branchen er den fra 2003, hvor det blev knæsat, at mærkeværksteder og importører skulle anerkende stempler i servicebogen fra uafhængige værksteder – og stadig stå inde for fabriksgarantien.

I årene siden er grænserne blevet prøvet af – med eller uden forsæt.

14

ge værksteders hænder. Forbrugerombudsmanden prøvede sammen med FDM at nå frem til et fælles fodslag, men bilimportørerne ville ikke opgive værkstedsbindingen; den binding, som EU’ gruppefritagelse fra 2003 altså kappede midtover.

Dengang blev sagen afgjort ved forlig og førte til en vejledning fra Forbrugerombudsmanden. Vejledningen fastslår, at den mærkebundne reparatør skal foretage garantiarbejde, selv om bilen i øvrigt vedligeholdes af en (kvalificeret!) ikke-mærkebunden reparatør. Når det gælder gennemtæringsgaranti, skal den mærkebundne reparatør foretage det – uden udgift for kunden.

Vejledningen bliver til stadighed udfordret af den mærkeorienterede branche. Advokat i Dansk Bilbrancheråd, Johanne Berner Hansen, sidder lige nu med to forskellige sager, der begge har reference til grænselandet for, hvad mærkeforhandlere og importører må og ikke må.

NISSAN-SAGEN

TESLA OG DET SYVENDE SÆDE

En af de sager, der i dag refereres til, når sager skal prøves, er den såkaldte Nissan-sag. Sagen tog sin start allerede i 1996, da Nissan afviste at stå inde for sin nyvognsgaranti, hvis ”uautoriserede” reparatører havde haft adgang til bilen. Nissan mente tilmed, at der ikke behøvede at være sammenhæng mellem det uafhængige værksteds indgriben og den fejl, der var omfattet af garantien, for at man kunne fravige den. Konkret var der tale om en forlænget fabriksgaranti, der til gengæld forudsatte, at bilen aldrig måtte komme i uafhængi-

Således har Dansk Bilbrancheråd indklaget Tesla for Konkurrence- for Forbrugerstyrelsen, fordi Teslas danske importør ikke vil sælge et syvende sæde til en Tesla til et medlem af foreningen. Man mener, at monteringen af sikkerhedsmæssige årsager skal forgå hos en Tesla-autoriseret reparatør. »Vi har fuld forståelse for – lige i tilfældet Tesla – at der kan være sikkerhedsmæssige grunde til, at mekanikere uden fornøden uddannelse ikke får mulighed for at servicere bilen. Men hidtil har det været sådan, at det ikke gjaldt skruedele – såsom et

AUTOBRANCHEN • 03 2016

A K T U E LT

•

DBFU med ny kampagne på nettet

»Her holder vi skarpt øje med, om biler afleveret af vore medlemmer mere eller mindre konsekvent afvises. I givet fald kan der være tale om samordnet praksis, og så har vi en sag.« – Johanne Berner Hansen Advokat, Dansk Bilbrancheråd

sæde, der i øvrigt lige i denne bil har været monteret før. Derfor har vi udbedt os en teknisk begrundet redegørelse, der kunne begrunde afslaget. Det har vi ikke fået, og derfor er vi gået til Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen,« fortæller Johanne Berner Hansen.

HVEM MÅ SIDDE BAG RATTET? Endnu en sag, der udfordrer gruppefritagelsen, er et mærkeværksted, der afviser at foretage rustinspektion ved en bil, som kundens mekaniker – et medlem af Dansk Bilbrancheråd – kommer med. Kunden må selv møde op, er synspunktet – også selv om kunden i praksis har givet fuldmagt til mekanikeren herom, hvorved mekanikeren så at sige træder i kundens sted. Afvisningen udmøntede sig i en dialog med importøren, der erkendte, at afvisningen ikke holdt vand – blot måtte det ad anden vej sikres, at bilens ejer havde kvitteret for, at rustinspektionen havde fundet sted.

Sagen har ifølge Johanne Berner Hansen endnu en vinkel: For hvad nu hvis det drejer sig om en såkaldt kampagne – herunder en indkaldelse for at rette en fabriksfejl? Også her rettede importøren ind, men fastslog, at man selv ville bestemme, om man ville løse det problem, som tilbagekaldelsen var årsag til, når det ikke lige gjaldt sikkerhed. »Her holder vi skarpt øje med, om biler afleveret af vore medlemmer mere eller mindre konsekvent afvises. I givet fald kan der være tale om samordnet praksis, og så har vi en sag,« konstaterer Johanne Berner Hansen.

Nu får de sociale medier lov til at stå deres prøve. Med Facebook som platform har DBFU formået marketingfirmaet Spoton Marketing til at gennemføre et tiltag, hvorefter DBFU dukker op ude i højre side hos de Facebook-brugere, der under tidligere Facebook-besøg har har sat kryds ved ”like” om noget, der har med biler at gøre.

Facebook er det ene af fire digitale ben, som DBFU’s nye markedsføringskampagne står på. Det andet ben er søgemaskineoptimering, så DBFU kommer højst op på skærmen, når forbrugerne søger på brugte biler.

Det tredje ben er en helt ny hjemmeside, der på kvalificeret vis kan tage imod alle de nye besøgende fra Facebook og Google. Den nye hjemmeside bliver selvsagt mere moderne i sin opsætning, men vil herudover rumme den funktionalitet, at man kan søge på brugte biler udbudt af DBFU’s medlemmer fra en af de store bilportaler. Det fjerde ben bliver en klar markering på bilportalen af, at her er tale om en bil fra et DBFU-medlem. »Kampagnen skal medvirke til at brande DBFU som en organisation, hvis medlemmer man kan handle bil hos og føle sig særlig tryg. På hjemmesiden vil de besøgende kunne læse, hvad vores medlemmer skal leve op til af særlige krav for at blive optaget i DBFU og om de holdninger og værdier, som medlemmerne lægger til grund for deres virksomhed,« fortæller direktør i DBFU, Karl-Ove Pedersen.

Markedsføringskampagnen indledes i april og skal vare året ud. »Det er første gang, vi kaster os ud i sådan et projekt, og det bliver spændende at måle effekten,« noterer Karl-Ove Pedersen.

DBFU nyder fortsat medlemsvækst med nu 123 medlemmer af både store og mindre forhandlere.

Ny vejledning om sikkerhed ved el-biler For første gang foreligger nu en vejledning om, hvordan man skal forholde sig over for sikkerhed ved reparation og vedligehold af el- og hybridbiler.

Bag vejledningen står Industriens Branchearbejdsmiljøråd, i-bar.

Vejledningen gennemgår reglerne for at omgås installationer med forbindelse til el-nettet, for arbejde med spænding (altså elektrisk!) og uden.

Herudover berettes om, hvilke farer man særlig skal være opmærksom på, herunder batteriet og risiko for høj spænding. Man ser på beskadigede højvoltsbatterier og batterier med hul og faren ved brand.

Hidtil har private virksomheder, skoler og organisationer selv stået for diverse kurser i at omgås de ikke helt ufarlige køretøjer. Nu foreligger der en vejledning, som Arbejdstilsynet har nikket til og derfor kan blive en fælles reference.

Vejledningen er udarbejdet af Teknologisk Institut, Aarhus, og kan hentes kvit, frit og gratis på www.i-bar.dk.

03 2016 • AUTOBRANCHEN

15

JURA · Naturligvis har forbrugernes organisation behov for vise sin eksistensberettigelse – og på mange ledder gør den et flot stykke arbejde. Men sommetider sker det på bekostning af de bilforhandlere, der stædigt arbejder på at løfte deres omdømme i befolkningen.

OP AD BAKKE AF KARL-OVE PEDERSEN DIREKTØR, DBFU

K

onflikten mellem ønsket om at varetage forbrugernes interesser og forhandlernes ambition om at løfte branchens image synes ind imellem at være afgrundsdyb. Det viser den dialog, vi nu har haft i Motormagasinet med FDM, efter FDM i februar på ny satte bilforhandlerne i et dårligt lys med barske udmeldinger om fejl i slutsedler.

Det er en forståelig interessekonflikt. Men den er til voldsom skade for de forretningsdrivende, og den er i sidste ende ikke til gavn for forbrugerne.

Det vækker selvfølgelig bekymring, når FDM beretter, at der er fundet så graverende fejl i forhandlernes slutsedler, at man har måttet ”vende tommelfingeren nedad” for mere end halvdelen af de slutsedler, man har gennemgået i 2015. Hver gang man peger med sin finger, peger fire tilbage på en selv. Og – ja, vi finder også eksempler på almindelig sjusk, på forglemmelser og på, at man ikke bruger en ordentlig formular – det være sig FDM’s eller DBFU’s egen, som FDM selvfølgelig har nikket til, inden vi begyndte at bruge den.

Men det er bittert at konstatere, når den nedadvendte tommelfinger skyldes notoriske fejl fra FDM’s side.

EKSEMPLERNE En forbruger blev frarådet at skrive under på en slutseddel vedrørende en nyere – importeret – BMW 320. Her manglede den originale registreringsattest, anførtes det, ligesom stelnummeret heller ikke fremgik af slutseddelen. Nej, registreringsattesten var, som reglerne foreskriver, sendt til SKAT, fordi

sælger ikke var såkaldt selvanmelder. Og – jo, stelnummeret fremgik, for længere nede i FDM’s bemærkninger nævntes det, at det var fejlagtigt – hvilket heller ikke var tilfældet.

En anden forbruger fik at vide, at han ikke kunne være sikker på, at en endnu ikke udløbet nybilgaranti kunne få virkning for den importerede, brugte Skoda Fabia, han var blevet begejstet for. Det var FDM’s ”erfaring”, at en nybilgaranti ikke kunne gøres gældende for en parallelimporteret bil.

Men bilen var jo ikke en parallelimporteret – fabriksny – bil. Den var hjemtaget brugt. Og forhandleren havde da også gjort sig den umage at forhøre sig hos den danske importør, om man ville indestå for garantien – hvilket naturligvis var tilfældet.

Slutsedler er ikke det eneste felt, hvor FDM’s interessevaretagelse kolliderer med vore medlemmers. Slet ikke.

FEJL I BRUGTBILATTESTER Mange forbrugere vælger at få udført en brugtbiltest hos FDM, som de mener har en høj autoritet, inden de skriver under på slutseddelen. Det er i orden. Det skaber tryghed på begge sider, forventningerne er afstemt, og eventuelle senere tvister er forebygget.

Men også her konstaterer vi fejl – tilmed i så godt som hver eneste test – og almindeligt pedanteri.

Som eksempelvis notatet om, at en sprinklerdyse var skævt justeret og bagsædeselen snoet. Eller bemærkningen om, at spejlvarmen ikke virkede – vel at mærke afprøvet i 21 graders varme, og selv om det

Slutsedler er ikke det eneste felt, hvor FDM’s interessevaretagelse kolliderer med vore medlemmers. Slet ikke.

– Karl-Ove Pedersen 16

AUTOBRANCHEN • 03 2016

fremgår af instruktionsbogen, at spejlvarmen først aktiveres ved 11 grader.

STØDENDE I DBFU finder vi det stødende, at mange af FDM’s vurderinger alene bygger på et ”vi vurderer” eller ”det er FDM’s erfaring”. Det skaber selvfølgelig utryghed for forbrugeren, og når denne utryghed kobles sammen med den mistænkeliggørelse, branchen som sådan er udsat for – ja, så skal det da gå galt.

FDM bør vide, at man med et pennestrøg er med

A K T U E LT

til at undergrave en virksomheds levevej, når arbejdet med salg, klargøring og dokumentation viser sig at være forgæves.

I DBFU anfægter vi ikke, at der begås fejl. Men vi anfægter den holdning – en hel kultur – der synes at herske i FDM; en holdning, der bærer ved til den evige mistænkeliggørelse af bilforhandlere, og som gør, at det er opad bakke at løfte branchen trods alle bestræbelser herpå.

Om vi dog ikke er dialog med FDM – eller kunne komme det? Det er vi da. Men det er som om, den ikke rigtig bringer os videre.

•

Førstehjælp til mere end biler Asaa Auto- og Karosseriværksted fik som det første værksted i lokalforeningen DBR Vendsyssel hængt en hjertestarter op af Falck onsdag den 2. marts. Det var en begivenhed som blev omtalt i TV2 Nord og senere i Nordjyske.

Og det var bare begyndelsen.

Til foråret hænger der en hjertestarter hos 61 ud af 66 aktive medlemmer i DBR Vendsyssel, hvilket ifølge Falck er en enestående stor tilslutning.

Dansk Bilbrancheråds lokalafdeling i Vendsyssel har indgået en aftale med Falck, som betyder, at værkstederne får en hjertestarter monteret udvendigt i et varmeskab.

Det eneste, værkstederne selv skal sørge

for, er, at der bliver ført strøm ud til skabet, hvor hjertestarteren hænger. Derudover skal værkstedet deltage med mindst en person fra firmaet og meget gerne alle på et firetimers kursus i brug af hjertestarter og hjertemassage samt almindelig førstehjælp. En person med hjertestop har markant større chance for at overleve, hvis der ud over hjertemassage og kunstigt åndedræt gives stød med en hjertestarter.

Ifølge Falck overlever knap halvdelen af alle, der rammes af et hjertestop, hvis der gives stød med hjertestarteren, før ambulancen ankommer. Derfor er det vigtigt, at hjertestarterne er tilgængelige, og at de bliver brugt.

Spørgsmål var der mange af om hvad der er lovligt og hvad ikke. Billede af ”Peter Panhead” – kasserer i TFTB.

SKAD på MC-udstilling i Fredericia SKAD har siden 2010 arbejdet målrettet med customombygninger i Danmark. Formålet er at sikre en lovgivning, der tilgode ser området inden for både afgifter og syn.

SKAD stræber imod at etablere en egentlig custombranche, som den findes i mange andre europæiske lande. Dette vil give beståen-

Billedet: Værkstedsindehaver John Rasmussen får her leveret sin hjertestarter og bliver instrueret af Falck.

– Af Klaus Krabbe

Det var en positiv oplevelse at stå på en stand og bevæge sig rundt iblandt de besøgende og modtage gode tilkendegivelser fra folk.

Flere private meldte sig ind i TFTB på udstillingen, og også flere udstillere, der bygger custom-motorcykler, udviste interesse i SKAD’s arbejde og så en fordel i at melde sig ind i SKAD.

de og nye virksomheder mulighed for at kunne leve af Custom, og det vil give plads til ansatte og lærlinge. Drømmen er også at man på sigt kan udvikle en uddannelse på området.

I 2013 grundlagde SKAD en støtteorganisation for private med navnet The Freedom To Build – TFTB. Støttegruppen vokser løbende, og for at markedsføre gruppen, der skal støtte op omkring SKAD’s politiske arbejde, har SKAD deltaget for anden gang på Forever2Wheels udstillingen i Fredericia i marts 2016.

03 2016 • AUTOBRANCHEN

17

FRA VÆRKSTEDET · Især ældre biler og biler med mange kilometer bag sig på samme olie kan få problemer med knastakselforstillingen. Det kan koste knaster. Husk at være rigtig grundig, når fejl skal rettes.

Få nu det hele med, når du er i gang AF FRANK DONSLUND ELEKTRO PARTNER A/S

men hvis fejlkode P0013 eller P0014 ligger lagret i bilens selvdiagnose, virker dette system ikke mere, som det skal.

ÆLDRE BILER OG MANGLENDE SMØRING

Hvis nogen skulle gå og fundere over, hvordan moderne benzinmotorer kan trække godt ved både lave og høje omdrejninger, så kan jeg afsløre, at en del af svaret ligger i en automatisk justering af knastaksler i forhold til belastning. Dette således, at åbnetiden og nogle gange også løftehøjden på ventilerne passer helt optimalt til den mængde luft, som motoren har brug for ved både lave og høje omdrejninger.

En sådan variabel knastakselforstilling har mange navne: V-TEC, VANOS, VVT-I, for bare at nævne nogle få.

Der er tale om en meget fin og sofistikeret mekanik, som er meget afhængig af olietryk og god filtrering af motorolien. På nogle systemer er de første tegn på, at noget er ved at være galt med dette system, at motoren udvikler en raslelyd ved koldstart. Hvis bilens ejer har lidt mekanisk forståelse, vil han bemærke lyden, og de fleste mekanikere kender også lyden, når de hører den. Det er imidlertid ikke alle systemer, som giver mislyd fra sig, Når først man har arbejdet sig ind i det system, der automatisk justerer knastakslen, bør man være ekstra omhyggelig – det er surt at skulle skille det hele ad igen, hvis man ikke lige fik skiftet en tætningsring.

18

AUTOBRANCHEN • 03 2016

Henvendelser til vor hotline med spørgsmål til disse systemer er stigende i takt med, at biler med variabel knastakselforstilling bliver ældre. Den mest almindelige årsag ud over almindelig slitage er manglende smøring eller for lavt olietryk.

Biler, som har kørt langt på motorolien, eller hvor skift af oliefilter har været forsømt, kan på ekstrem kort tid udvikle et problem med de variable knastakseljusteringer, og med knastakselkæden for den sags skyld.

Selve reparationen og udskiftningen af de behørige dele er på visse motortyper ganske omfattende.

Derfor er det vigtigt at inspicere alle dele i dette system nøje, og nogle gange kan det betale sig at skifte alle de dele og tætningsringe, der har med forstillingsmekanismen at gøre. Det er på godt jysk træls, hvis man skal til at skille det hele ad igen.

Dagen før juleferien skulle starte, modtog vor hotline en sag fra et værksted, som havde problemet med en BMW 1 Series 116i. Værkstedet havde skiftet knastakselforstiller på både indsugnings- og udstødningssiden, men fejlkoder for VANOS-fejl kom igen; herefter blev olietrykket på motoren kontrolleret, og det viste sig at være i orden.

DET VAR TÆTNINGSRINGENE Heldigvis har vi i vor norske hotline en mand med stor erfaring i BMW, og hans første spørgsmål var, om tætningsringene ved VANOS-enhederne også var blevet skiftet. Det var de af en eller anden grund ikke. Så selv om olietrykket på motoren var i orden, var olietryk/mængde til VANOS-systemet ikke tilstrækkeligt.

Denne bilejer kom ikke ud at køre i sin bil igen den dag, til stor frustration for både bilejer og værksted. Hos os var det en påmindelse om, at man ikke kan være for nøje med at inspicere dele og at få det hele med, når man nu alligevel har det hele adskilt.

Når vi oplever sådan noget, laver vi en teknisk bulletin til AutoFrontal, så andre undgår at komme i samme situation.

SATA® Forårskampagne Kampagneperiode: 14. marts – 30. april 2016

Få dit værktøj i topform!

SATAjet 5000 B & SATA Multitool

Det unikke SATA Multitool består af 13 forskellige redskaber til vedligeholdelse af alle SATA sprøjtepistoler. Dette brugbare værktøj leveres gratis med udvalgte SATAjet® 5000 B sprøjtepristoler! Nu tilgængelig hos din SATA forhandler – så længe lager haves. www.sata.com/SATAjet5000B

D

Selv om AutoOphuggeren.dk ikke føler sig voldsomt ramt af en lav reparationsgrænse, ærgrer det Bo Aarup Andersen, at der går så mange ressourcer til spilde: »Der er generelt i samfundet en stigende tendens til, at vi smider ud frem for at reparere eller genbruge. Det gælder i høj grad også biler.«

er lå mere taktik end et bevidst karrierevalg bag, da Bo Aarup Andersen (40) gav sig til at hjemkøbe biler, der ikke længere havde nogen fremtid på vejen. Han var pladesmed, drev sin egen virksomhed og havde som speciale at genopbygge biler. Men det kneb med udbuddet af brugte dele – bilerne blev solgt til eksport – i en sådan grad, at han besluttede selv at finde de biler, der var egnede at hente dele fra. Og det blev så til mere og mere.

I dag er AutoOphuggeren.dk beliggende i Sørvad, nogle kilometer nordvest for Herning. Her har virksomheden ligget i knap 10 år – i en bygning, der i sin tid tilhørte en møbelfabrik, hvilket lokalerne på

det blev simpelt hen for dyrt at betale afgift af dem på ny. Dog holder han fast: Det er stadig rentabelt at genopbygge de helt små biler, der selv med få skader hurtigt falder for reparationsgrænsen, om den så er 75 eller 65 procent. De små biler finder især afsætning lokalt som bil nummer to eller som barnets første bil, og så er genopbygning en træning for lærlingene.

Bo Aarup Andersen har igennem årene udlært op til otte elever, hvoraf de tre stadig er i virksomheden. Det er der gode grunde til: Ud over almindelige fagkundskaber kræver det simpelt hen oplæring at begå sig i en genbrugsvirksomhed. Herudover viser elevernes generelt høje karakterniveau, at en

pudsig, men ikke ucharmerende vis bærer præg af.

At Bo Aarup Andersens liv skulle handle om biler, stod tidligt klart: Hans far drev eget autoværksted, og selv begyndte Bo at reparere biler allerede inden, han fik kørekort. Det blev til en læreplads som pladesmed efter 9. klasse hos Herning Bilcenter; et fint lærested, hvorfra han fik sit svendebrev i 1996. Det lå i generne, at han skulle være selvstændig og startede sin virksomhed under eget cvr-nummer få måneder efter, at svendebrevet var i hus. Han ville gerne have lokaler i Herning; herfra stammede han, og her ville han gerne blive. Men mens banken vældig gerne ville låne ham 285.000 kroner til en helt ny bil, kneb det mere med at låne et tilsvarende beløb til en bygning, man kunne opstarte en virksomhed i. Finansieringen lykkedes dog, og forretningen blev en realitet.

autogenbrugsvirksomhed bestemt ikke er den ringeste at udstå sin læretid i, fordi man kommer godt rundt i faget.

AutoOphuggeren.dk rykkede til Sørvad i 2007.

Her disponerer virksomheden over i alt 20.000 kvadratmeter, herunder overdækkede 3.000. Medarbejderantallet er 10.

OPBYGGER STADIG

I takt med at autogenbruget vandt mere og mere indpas, svandt markedet for genopbyggede biler;

20

AUTOBRANCHEN • 03 2016

KUNSTEN Kunsten ved at bedrive ophug i 2016 – med overbevisningen om, at det gør man også om fem eller 10 år – består i at tilpasse sig, vurderer Bo Aarup Andersen, der har noteret sig Motormagasinets spådom fra marts om, at hver anden autoophugger er væk om få år.

En del af opskriften er at erkende, at der i dag skal tages færre dele ud af bilerne end tidligere, og at omsætningen af biler – og dermed i sidste ende af dele – må være højere. Dernæst må autogenbrugeren være endnu skarpere på, hvad der er – og navnlig bliver – efterspørgsel på. Det hører også fremti-

PORTRÆT · Stærkere, kollegialt fællesskab, markedsføring med priser og faglig dygtighed skal nok holde genbrugsbranchen oven vande, vurderer Bo Aarup Andersen, AutoOphuggeren.dk.

AUTOGENBRUGERNE SKAL NOK HOLDE SKANSEN AF ADAM PADE

03 2016 • AUTOBRANCHEN

21

dens autogenbruger til at avertere med priser; det skal med andre ord være lige så nemt for værkstedet at søge på en brugt del som på en ny. Men Bo Aarup Andersen erkender åbent, at hér har han ikke knækket koden: Ikke alene skal prisen afspejle den enkelte dels kvalitet; priserne ændrer sig også i takt med markedet. Og der er mange dele at holde styr på i en autogenbrugsvirksomhed. Alene hos AutoOphuggeren.dk 90.000 reservedele.

Herudover tror Bo Aarup Andersen ikke på, at specialisering er vejen frem – for alle. Det er Danmark for lille til, vurderer han. Selv opererer han bredt blandt mærkerne, måske med en svag overvægt mod de koreanske biler. Dels var han i lære hos en Hyundai-forhandler, dels er nye reservedele til koreanerbiler ikke blandt de billigste, og dermed er de interessante som brugte.

Kvalitet – det er noget, man skal øve sig på. Bo Aarup Andersen bifalder i høj grad de nye, fælles guidelines udarbejdet af DAG og BGD sammen med en bred kreds af autobranchens aktører, men skal de for alvor flytte noget, må autogenbrugerne tale samme kvalitetssprog. Derfor er det fint – og nødvendigt – med fælles kvalitetskurser, fastslår han. Men det er nu i høj grad også op til forsikringsselskaberne at drive markedet.

FÆLLESSKABET Afgørende for branchen er også at holde sammen i et kollegialt fællesskab, fordi branchen har sin dybe tradition for samhandel, hvilket igen forudsætter gensidig tillid. Derfor ser Bo Aarup Andersen også positivt på tilnærmelserne mellem de to danske autogenbrugsorganisationer, DAG og BGD: Det er fjollet at have to foreninger i så lille et land som Danmark.

Bo Aarup Andersen er bruger af NemDele og glæder sig over den genvej fra demontering til lagerregistrering, som den bærbare tablet med indbygget kamera medfører.

Og den forkætrede reparationsgrænse da? »Der er generelt i samfundet en stigende tendens til, at vi smider ud frem for at reparere eller genbruge. Det gælder i høj grad også biler,« siger Bo Aarup Andersen. Også han mærker til en lav reparationsgrænse, om end på en anden måde end som flest: Der mangler simpelt hen dele til de helt billige biler, for det er dem, der bruges flest brugte (plade-)

Genopbygning af biler er god træning for lærlingene hos AutoOphuggeren.dk. Øverst: Et kig ind i det kombinerede værksted og autoophug; i midten et fornøjeligt spor efter lokalernes fortid som møbelfabrik.

22

AUTOBRANCHEN • 03 2016

Så lidt skal der til, førend vi smider en bil ud: En frontskade, der principielt godt kunne repareres – airbag’en er end ikke sprunget.

dele på, når de er skadet under reparationsgrænsen: »Kører man i de helt billige biler, er det fordi, det bare skal være billigt, og så køber man en brugt dør i samme farve som bilen og sætter på,« noterer han.

Til gengæld så han meget gerne et opgør med reglen om, at skader kun må gøres op med nye dele.

Ejheller de drastisk faldende jernpriser synes at tage modet fra Bo Aarup Andersen. »Det er mest barsk for produkthandlerne, der lever af skrot. For os er det under en fjerdedel af omsætningen,« konstaterer han.

SIDDER BEDST PÅ BILERNE Bo Aarup Andersen hører til blandt de genbrugere, der helst lader pladedele sidde på bilerne – der til gengæld ikke har lang levetid ude på pladsen; som regel et år. »Delene har faktisk bedst af at blive siddende på bilerne. Håndtering og placering på lager medfører større risiko for ridser og småskader,« er hans erfaring.

AutoOphuggeren.dk om 5-10 år? »Jeg forestiller mig ikke, at vi skal vokse yderligere – vi har en størrelse nu, der kan håndteres. Ellers ser jeg en lys fremtid for branchen, så længe man er med på, hvad der kan sælges, så både vi og værkstederne har glæde af det.« Den private Bo Aarup Andersen bor i Haunstrup få kilometer vest for Herning sammen med Lene.

Sammen har de Jonas på otte og Lærke på tre. Fritid er der ikke meget af, og den, der er, bruger familien gerne på at rejse.

AUTOOPHUGGEREN.DK v. Bo Aarup Andersen Mølletoften, Sørvad Etableret i 1997 som pladeværksted, udviklede sig senere til genbrugsvirksomhed med enkelte genopbygninger.

10 medarbejdere. Tilsluttet: Dansk Autogenbrug

03 2016 • AUTOBRANCHEN

23

PORTRÆT · Gennem 20 år har Marianne Engquist været den første, gæsterne ser og hører, når de besøger eller ringer til Dansk Bilbrancheråd.

»D

ansk Bilbrancheråd, det er Marianne.« Sådan lyder det, når man ringer til de frie værksteders brancheorganisation. Og sådan har det lydt i mange år, for den 1. marts kunne Marianne Engquist fejre 20 års jubilæum som receptionist og praktisk blæksprutte.

Starten gik tilbage midt i 1990’erne, da Marianne deltog på et kursus, der blev holdt på fjerde sal i det, vi kender som Autobranchens Hus i Taastrup. »Mens jeg gik på kursus og fik undervisning i blandt andet Officepakken og Navision, blev jeg kontaktet af Dansk Bilbrancheråd (daværende CAD, red.). Dengang holdt foreningen til på tredje sal i huset her, og den skulle bruge en erstatning for en medarbejder, der skulle flytte til Fyn.

BILINTERESSEN KOM SNIGENDE Da Marianne begyndte i 1995, havde Dansk Bilbrancheråds daværende direktør, Benny Kirkegaard, væ-

ret i foreningen i mere end 20 år. Han startede den 1. april 1974, og da han gik på pension i 2006 efter godt 32 år, skete det samtidig med en af de store omvæltninger i Mariannes indtil videre 20 år lange karriere. Mere om det senere.

Marianne tager imod gæster og besvarer telefonen, når den ringer. Meget ofte er det medlemmer, som skal have hjælp til alt fra glemte passwords til bestillinger af formularer eller merchandise som klistermærker, T-shirts og kuglepenne.

Da Marianne startede, var der syv på kontoret i Taastrup. I dag er der otte og dertil to kørende konsulenter.

DIREKTØREN KOM BLÆSENDE En af de største omvæltninger i Mariannes 20 år lange karriere hos Dansk Bilbrancheråd finder sted i 2006, da den daværende direktør Benny Kirkegaard går på pension efter godt 32 år i stillingen.

Blæsende ind som en hvirvelvind kommer afløse-

AF KLAUS KRABBE, DANSK BILBRANCHERÅD

»Jeg løber ikke af pladsen!«

Marianne Engquist – kunne fejre 20 års jubilæum i Dansk Bilbrancheråd i marts.

24

AUTOBRANCHEN • 03 2016

ren, direktør Erik S. Rasmussen. Han er et frisk pust og rusker godt op i organisationen med en masse nye initiativer. »Det var noget af et sceneskift, for vi vidste jo, hvad vi havde, men ikke, hvad vi fik. Billedlig talt blev organisationen blæst godt igennem, kan man sige,« husker Marianne.

Noget af det nye var også et højere informationsniveau. »I dag deler vi i langt højere grad, hvad der sker både i og uden for huset. Generelt er der en større åbenhed omkring det hele. Med vores nye kalendersystem kan vi også allesammen følge med i, hvilke møder de enkelte medarbejdere deltager i,« lyder det fra jubilaren.

ALSIDIGT OG UFORUDSIGELIGT For nogle år siden begyndte Dansk Bilbrancheråd at sende et ugentligt nyhedsbrev ud til sine godt 1.800 medlemmer. Før nyhedsbrevet blev en fast tilba-

gevendende begivenhed bestod nyhedsstrømmen mest af cirkulærer.

En væsentlig årsag til, at Marianne stadig passer jobbet i forreste række hos Dansk Bilbrancheråd er, at hver dag er alsidig og uforudsigelig. »Jeg ved aldrig, hvad der sker på en given dag.

Om der kommer 100 eller bare 10 opkald på telefonen. Om et medlem ringer ind med et nyt og udfordrende problem, jeg skal finde en løsning på.

Hvis vores advokat Johanne vinder en sag for et af medlemmerne, fejrer vi måske sejren med et stykke kage. I bund og grund ved jeg aldrig, hvad den enkelte dag bringer af arbejdsmæssige udfordringer, og det kan jeg lide.« Til slut skal vi høre, om vi kan regne med at møde en veloplagt Marianne også om fem, ti og femten år? »Man ved jo aldrig, hvad fremtiden bringer. Men jeg er glad for mit arbejde og for vores medlemmer, så jeg har ingen planer om at løbe af pladsen,« lyder svaret fra Dansk Bilbrancheråds 20-års jubilar.

“Sammen med First Stop har vi løftet vores forretning” “Med First Stop har vi oplevet en række fordele, der har hjulpet os i vores forretning. First Stop er et stærkt koncept, hvor der er stor fokus på det lokale, og det betyder rigtig meget for os”, siger Jannika & Thorsten Simonsen fra Svendborg Dækcenter.

Desuden fremhæver Jannika & Thorsten yderligere fordele ved First Stop konceptet: . Sammenhold med kollegaer i First Stop netværket . Stor opbakning fra Bridgestone Danmark A/S . Flot og professionel skiltning . Moderne og tidssvarende koncept . Bedre indkøbsmuligheder . Effektiv markedsføringsstøtte

“Vi vil helt sikkert anbefale First Stop konceptet til andre i branchen, som ønsker at løfte deres forretning.

First Stop er den bedst mulige partner for de frie dækcentre”, udtaler Jannika og Torsten.

Hør om de mange fordele, du opnår ved at være en del af Europas hurtigst voksende, uafhængige dækkæde.

Ring til Brian Lund på 22 70 11 08.

03 2016 • AUTOBRANCHEN

25

VELKOM M EN TI L!

•

Aabenraa · Bolderslev Autoværksted, 6393 Bolderslev (ny indehaver) København · Holt’s Auto, 2720 Vanløse Vestegnens Autocenter, 2620 Albertslund Odense · MJ Autoservice, 5580 Nørre Aaby Skanderborg · Vulkano Skanderborg, 8660 Skanderborg Østsjælland · LDP Autoservice, 4660 St. Heddinge

Bredsten · Bredsten-Balle Auto ApS, Ballevej 26, 7182 Bredsten Fredericia · Dansk Bilhus Fredericia ApS, Fuglsang Allé 20, 7000 Fredericia Randers · Schumacher Auto ApS, Strømmen 27, 8960 Randers SØ Vejle · Dansk Bilhus Vejle ApS, Ellehammersvej 2 A, 7100 Vejle

SKAD ØST PÅ EFTERÅRSTUR · Først i september 2015 samledes SKAD Øst’s medlemmer i Køge til generalforsamling fredag eftermiddag. Lørdag formiddag gik turen til Stevnsfortet, hvor vi fik den helt store rundvisning, både over og under jorden, med en meget engageret guide, der havde arbejdet på stedet i mange år. På billedet står vi, hvor alt materialet fra udgravningen blev transporteret ud for at blive sejlet ud på Køge Bugt. Her blev det dumpet i havet, så Russerne ikke opdagede noget.

Derefter var der frokost på Rødvig Havn. På vejen tilbage til Hotel Niels Juul i Køge og aftenfesten var vi lige forbi kirken på klinten for at se, hvor meget der stod tilbage endnu. Alt i alt en rigtig hyggelig og oplevelsesrig weekend.

– Af Per Roswall

Sagnomspunden Seniortur går til Midtjylland EKSPERTISE OG KNOWHOW • Motorrenovering • Topstykkerenovering • Udboring af gløderør Auto • Industri • Landbrug • Entreprenør • Lastbiler

Gl. Ribevej 1-5 • DK-6200 Aabenraa Telefon 74 62 57 65 • Fax 74 62 31 95 www.aabenraacylinderservice.dk

26

AUTOBRANCHEN • 03 2016

Dansk Bilbrancheråds seniorer drager også i år på sommertogt. Det løber af stablen fra torsdag den 1. til lørdag den 3 september.

Seniorerne skal bo på Østergaards Hotel i Herning, og mødestedet bliver Autogalleriet i Hammerum.

Ifølge de brave initiativtagere er sammensat et varieret og spændende program, hvor deltagerne skal opleve noget af alt det, Herning og omegn har været kendt for – lige fra brunkul til tekstilindustri.

Et detaljeret program loves udsendt i løbet af maj.

Fra Seniorerne i Midtjylland lyder håbet på et rigtigt godt fremmøde – man glæder sig til at vise Midtjylland frem!

Tilmelding er endnu ikke fornøden, men kan man ikke dy sig, kan det ske til Nikolaj på 2673 3095 (mail: vnnielsen.nielsen@gmail.com) eller til Søren på 6048 0559 (mail: bente.kjeldsen@mvb. net).

DAG og BGD sammen om kurser i kvalitetsvurderinger Kun ved at øve sig – hver især og ikke mindst sammen med hinanden – kan autogenbrugerne lære at tale samme kvalitetssprog; et sprog, der skal sikre en ensartet kvalitet ved salg og markedsføring af brugte autoreservedele. Det er en del af baggrunden for, at bestyrelserne for de to danske autogenbrugsorganisationer, BGD og DAG, nu gennemfører tre, fælles kvalitetskurser i starten af april.

Og der er ingen undskyldning for ikke at deltage, for der afholdes hele tre kurser hver af de tre dage – og måtte der endelig opstå venteliste, er organisationerne indstillet på at udbyde flere kurser.

Til kurserne er indbudt både ”mester og svend”, for det er vigtigt, at det er dem med ”hænderne i suppen”, der får den praktiske erfaring og rutine.

Der kan deltage mellem seks og otte personer pr. hold, og holdene mødes henholdsvis 09.0011.00, 11.30-13.30 og 14.00-16.00.

Kurserne afholdes hos medlemsvirksomhederne i Sjelle (Sjelle Autogenbrug), Tørring (Tørring Autolager) og Næstved (Næstved Autoophug) i dagene tirsdag, onsdag og torsdag den 5., 6. og 7. april. Tilmelding skal ske til de respektive foreninger.

Medlemsmøder om brugtmoms Dansk Bilbrancheråd er i begyndelsen af april vært ved tre medlemsmøder – to i Jylland, et på Sjælland – om den svære brugtmoms. Momsdirektør og advokatfuldmægtig Diana Møniche fra advokatfirmaet Delacour svarer blandt andet på, hvornår man må eller skal bruge brugtmomsreglerne, og beretter om krav til fakturaen ved køb og salg. Hun kommer også ind på momsen, når bilen er købt i Danmark, et EU-land eller fra tredjeland.

Herudover berører hun, hvornår en brugt bil kan sælges momsfrit, og hvordan det forholder sig med moms ved istandsættelse af brugte biler. – og mere til.

Kl.18.00 serveres et let måltidmad, og møderne slutter omkring 21.30. Pris kr. 500,- pr. person (+ moms!).

Af månedens kalender fremgår dato og sted.

Ti

05/04

09.00

Dansk Autogenbrug (Se omtale!)

Kvalitetskursus

Sjelle Autogenbrug Stationsvej 9, 8464 Galten

Ti

05/04

17.00

Dansk Bilbrancheråd Fyraftensmøde

”Håndterer du brugtmomsreglerne rigtigt?”

Hotel Sabro Kro Viborgvej 780, 8471 Sabro

On

06/04

17.00

Dansk Bilbrancheråd Fyraftensmøde

”Håndterer du brugtmomsreglerne rigtigt?”

Bramdrupdam Kro & Hotel Vejlevej 332, 6000 Kolding

On

06/04

09.00

Dansk Autogenbrug (Se omtale!)

Kvalitetskursus

Tørring Autolager Torvegade 35, 7160 Tørring

To

07/04

09.00

Dansk Autogenbrug (Se omtale!)

Kvalitetskursus

Næstved Autoophug Gadevang 11, 4700 Næstved

Ti

12/04

17.00

Dansk Bilbrancheråd Fyraftensmøde

”Håndterer du brugtmomsreglerne rigtigt?”

Tune Kursuscenter Grevevej 20, 3670 Greve

To

14/04

18.30

Dansk Bilbrancheråd Sydsjællands Auto Reparatør Forening

Generalforsamling – mød konsulent René Eriksen

Gulerodshuset, Ringstedgade 528, 4700 Næstved

To

14/04

18.00

Dansk Bilbrancheråd DBR Skanderborg

Generalforsamling –mød direktør Erik S. Rasmussen

Hørning Kro Århusvej 4, 8362 Hørning

Fr

15/04

SKAD

Generalforsamling

Hotel Sabro Kro Viborgvej 780, 8471 Sabro

Ma

18/04

18.30

Dansk Bilbrancheråd DBR Vejle

Generalforsamling – mød direktør Erik S. Rasmussen

Hotel Hedegaarden Valdemar Poulsensvej 4, 7100 Vejle

Ti

19/04

18.00

Dansk Bilbrancheråd Kalundborgs Autoværksteder

Generalforsamling – mød adm.chef Per B. Nielsen

Restaurant ”Den Tykke Kok” Banegårdsplads 2,4400 Kalundborg

On

27/04

18.00

Dansk Bilbrancheråd DBR Thy-Mors

Generalforsamling – mød adv. Johanne Berner Hansen

Øst Vilsund Færgekro Sundbyvej 238, 7950 Erslev

03 2016 • AUTOBRANCHEN

27

AF LASSE HOUNSGAARD CHRISTENSEN OG LARS MAGNUS CHRISTENSEN, HÅNDVÆRKSRÅDET

Autobranchen mindre

OPTIMISTISK Autobranchens barometer er samlet set faldet med 8 procentpoint, mens SMV-barometret er faldet med 4 procentpoint, hvormed autobranchen altså på ny er under SMV’ernes. Sammenlignes autobranchens barometer med første kvartal sidste år er den dog 1 procentpoint højere i nuværende kvartal.

Håndværksrådets konjunkturundersøgelse er gennemført i februar 2016 og er baseret på 1.082 besvarelser, hvoraf 233 af besvarelserne stammer fra virksomheder inden for autobranchen.

investere i produktionsudvidelser nu i forhold til samme periode sidste år. Det er dog en 13 procentpoint ringere vurdering af Danmarks økonomiske situation, der er hovedsagen til faldet i barometret.

STOR FREMGANG I ORDRETILLIDEN Autobranchens ordretillid stiger fra nettotal 7 til nettotal 17. Branchens ordretillid er dog på det højeste niveau siden første kvartal 2014 og går imod den faldende ordretillid gennem hele 2015. SMV’ernes ordretillid er til gengæld den højeste målt siden første kvartal 2014.

Flere ansætter medarbejdere – færre afskediger. Sammenlignet med for et år siden er andelen af virksomheder, som afskediger folk faldet med 3 procentpoint til 14 pct. Samtidig er andelen af virksomheder, som ansætter medarbejdere, steget med 6 procentpoint.

VURDERER SAMFUNDSØKONOMIEN DÅRLIGERE Ses der på tværs af de fire parametre, som udgør barometret, så anser autobranchen generelt situationen for mindre fordelagtig i forhold til samme periode i fjor. En overvægt på 3 procentpoint i autobranchen vurderer, at det er mindre fordelagtigt at Autobranchens konjunkturbarometer.

25 15 5 -5 -15 -25

4

·0 10 20

·02 11 20

·04 11 20

2

·0 12 20

Autobranchen

Udviklingen i Håndværksrådets Ordretillid for autobranchen. Antal respondenter: 230

4

·0 13 20

2

·0 14 20

4

·0 15 20

4

·0 15 20

4

·0 15 20

·0 14 20

4

2

·0 15 20

2

·0 15 20

2

·0 15 20

Små og mellemstore virksomheder generelt

15 5

4

·0 10 20

·02 11 20

·04 11 20

2

·0 12 20

Autobranchen

4

·0 12 20

2

·0 13 20

4

·0 13 20

2

·0 14 20

·0 14 20

4

Små og mellemstore virksomheder generelt

35 25 15

4

·0 10 20

·02 11 20

·04 11 20

Autobranchen

28

2

·0 13 20

25

-5

Andelen af virksomheder i autobranchen, der enten følger sig meget begrænset eller begrænset af mangel på finansiering.

Antal respondenter: 215.

4

·0 12 20

AUTOBRANCHEN • 03 2016

2

·0 12 20

4

·0 12 20

2

·0 13 20

4

·0 13 20

2

·0 14 20

·0 14 20

4

BAROMETRET · Autobranchen vurderer især den danske økonomi ringere i det seneste kvartal i forhold til samme periode sidste år. Men tilliden til ordrebogen er i orden.

Andelen af virksomheder, der føler sig meget begrænset eller begrænset af mangel på finansiering i autobranchen, er steget fra 34 pct. til 36 pct. Sammenholdes den med samme kvartal sidste år er manglen på finansiering dog faldet med 2 procentpoint. Den bryder altså nu med det fald, som vi så gennem det sidste år, og bør nedbringes.

sig begrænset eller lidt begrænset med et fald på 3 procentpoint fra sidste kvartal. Overvægten af virksomheder, som slet ikke føler sig begrænset eller lidt begrænset af mangel på arbejdskraft, er altså faldet med 4 procentpoint fra sidste kvartal. Begrænsningen på mangel på arbejdskraft er blevet stadig større.

STØRRE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

FORVENTNING TIL OVERSKUD STIGER

Flere branchevirksomheder føler sig begrænset eller meget begrænset af manglen på arbejdskraft.

Dette ses med en lille stigning på 1 procentpoint i forhold til sidste kvartal. Samtidig er der færre virksomheder i autobranchen, som ikke slet ikke føler

Autobranchens forventninger til årets overskud i forhold til sidste år er steget til tendens på 19 pct. fra en tendens på 18 pct. Det er altså 4 procentpoint højere end samme kvartal sidste år. Det modsatte er gældende for SMV’erne.

150 100

Personbiler

‘1 6 Fe b

Ja

n

‘1 6

‘1 5 D

ec

‘1 5 N

O

Se

kt

ov

‘1 5

‘1 5

g

p

‘1 5

15 l‘

Au

M

Ju

Ju

n

‘1 5

‘1 5 aj

15 r‘ Ap

‘1 5 ar M

Fe b

‘1 5

50

I alt 16.606 nye biler fik plader på i februar 2016; en stigning på lige godt 3.000 i forhold til året før. Indekstal.

Juli 2015 = 100.

Last- og varebiler

18.586 personbiler, 3.243 varebiler og 173 lastbiler skiftede ejere – eller i hvert fald plader – i februar. Indekstal.

Juli 2015 = 100.

Personbiler

Lastbiler

‘1 6 Fe b

Ja

n

‘1 6

‘1 5 D

ec

‘1 5 ov N

Se

O kt

‘1 5

‘1 5

g

p

‘1 5

15 l‘

Au

Ju

Ju

n

‘1 5

‘1 5 M aj

15 r‘ Ap

‘1 5 M ar

Fe b

‘1 5

250 200 150 100 50

Varebiler

120 90

‘1 6 n Ja

‘1 5 D

ec

‘1 5 ov N

O

kt

‘1 5

‘1 5 p Se

‘1 5 g Au

15 l‘ Ju

‘1 5 n

aj M

Ju

‘1 5

15 r‘ Ap

‘1 5 ar M

Fe b

‘1 5

60

Antal skrotninger

100

‘1 6 n Ja

‘1 5 D

ec

‘1 5 ov N

O

kt

‘1 5

‘1 5 p Se

‘1 5 g Au

15 l‘ Ju

‘1 5 n Ju

‘1 5 M aj

15 r‘ Ap

‘1 5 ar M

Fe b

‘1 5

80

I alt 102.190 biler måtte lade livet i 2015 – det er 14.000 færre end i 2014 og 23.312 færre end i 2013, da reparationsgrænsen endnu var 65 procent. Sammenholdt med, at antallet af biler til stadighed er stigende, er tallet klart udtryk for, at der med en reparationsgrænse på 75 blev repareret betydeligt flere biler end i årene med en lavere reparationsgrænse. Fra 1. januar i år er reparationsgrænsen på ny nedsat til 65, og det bliver interessant at følge udviklingen.

Gennemsnitsalder

03 2016 • AUTOBRANCHEN

29

AUTObranchens

L E V E R A N D Ø R R E G I S T E R – for eftermarkedet

AUTOLAK SATA GmbH & Co. KG Domertalstr. 20 · 70806 Kornwestheim, D Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com

AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE

Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 45399 6633 · www.dbr.dk

KARROSSERI/-OPRETNING

Sammenslutningen af Køretøjsopbyggere og Autooprettere i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel: 7011 1300 · www.skad.dk

BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING Gørløse Autoimport APS Hovedvejen 11 · 3330 Gørløse Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

BYGGERI Fast ejendom mv Bilbranchens regnskabspartner – en del af RegnskabsSpecialisten ApS Ravnsøvej 52 · 8240 Risskov Tel: 7199 6364 · Mail: info@BB-RP.dk www.BB-RP.dk

BRANCHEORGANISATIONER Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 3525 0560 · www.autogenbrug.dk

Olego A/S Fabrikvej 19 · 8800 Viborg Tel: 8725 1140 · Fax 8661 4713 · www.olego.dk

KEMIPRODUKTER

BRUGTE DELE

Proløn A/S Tronholmen 3 · 8960 Randers SØ Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk

Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152 · 4220 Korsør Tel: 3030 8478 · www.dbfu.dk

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

Gørløse Autoimport APS Hovedvejen 11 · 3330 Gørløse Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

IT Software · Hardware · Rådgivning

KAAS BYGGEINDUSTRI A/S Skånevej 13 · 6230 Rødekro Tel: 7040 4008 · Fax: 7040 4009 · www.kaasbyggeindustri.dk

FORSIKRING

Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

KENT Industri Danmark ApS Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde Tel: 4917 7888 · Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com

TUNAP Danmark Industrivej 7 · 6200 Aabenraa Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. dk · www.tunap.dk · www.contra-sept.dk

Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 · 2750 Ballerup Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk MARKEDSFØRING

Dansk Autoglas Gothersgade 160 · 1123 København K Tel: 3313 6510 · www.danskautoglas.dk

30

AUTOBRANCHEN • 03 2016

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen

AUTObranchens

L E V E R A N D Ø R R E G I S T E R – for eftermarkedet

BilBasen Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Mail: info@bilbasen.dk · www.bilbasen.dk

DBA Axel Kiersvej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 8731 3131 Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

UDDANNELSE Kurser · Efteruddannelse Autobranchens Udviklingscenter EUC Nord Hånbækvej 50 · 9900 Frederikshavn Tel: 7224 6000 · Fax: 7224 6401 www.autoudvikling.dk

Biltorvet.dk – Bilannoncering, Biltorvet A/S Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk · www.biltorvet.dk AutoVidencenter Fyn Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Petersmindevej 1 F · 5000 Odense C · Tel: 6312 6660 · www.sde.dk PENSION Pension for Selvstændige Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg Tel: 3393 8600 · Mail: info@pfs.dk · www.pfs.dk

RENOVERING Motorer mv.

Aabenraa Cylinder Service Gl. Ribevej 1-5 · 6200 Aabenraa Tel: 7462 5765 · Fax: 7462 3195 · www.cac.dk

SVEJSEMASKINER/-UDSTYR Olego A/S Fabrikvej 19 · 8800 Viborg Tel: 8725 1140 · Fax: 8661 4713 · www.olego.dk

TESTUDSTYR Elektro Partner ApS Trehøjevej 2 · 7200 Grindsted Tel: 7531 0906 · www.elektropartner.dk

UDSTØDNING Walker Danmark Sjællandsvej 2 · 5500 Middelfart Tel: 6341 3300 · www.walker.dk

VÆRKSTEDSUDSTYR Lifte · Værkstedsudstyr · Indretning Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

Semler : Værktøj Banemarksvej 16 · 2605 Brøndby Tel: 4328 8275 · www.semler.dk · www.semlervaerktoej.dk

VIs du er en del af hele Eftermarkedets netværk!

Med en optagelse i Eftermarkedets leverandørregister ved dine kunder, hvor de kan finde dig, når de har brug for det!

Ring til annoncekonsulent Anita Rasmussen på 5117 1424 – eller skriv til hende på ar@mediapunktet.dk – og kom med i det gode selskab!

03 2016 • AUTOBRANCHEN

31

KNUDE PUNKT

Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.

Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. De sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakeNYT i 2016 rer dem, skifter Det behøver ikke at ruder på dem være en kæmpeinvesteog piller dem ring at blive set i AUTOsågar fra hinbranchen. Et lille, månedanden for at ligt visitkort er nok. Ring sælge dem i til Anita Rasmussen og småbidder. hør mere!

AUTO BRANCHEN DANSK AUTOGLAS

Alle er de en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver måned tegnes af AUTObranchen.

Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.

Fortæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden, autoglarmesteren og autogenbrugeren.

Også i årudkommer vi med 10 spritnye udgaver omkring den 1. i hver måned. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk og fagligt-tekniske fif.

Er du med?

Kom med i det gode selskab!

Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424 og få tilsendt en medieplan.

Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 4848 1788. Velkommen til!

DANSK AUTOGENBRUG

DANSK BILBRANCHERÅD

DANSK BIL-FORHANDLER UNION

SAMMENSLUTNINGEN AF KØRETØJSOPBYGGERE OG AUTOOPRETTERE I DANMARK