AUTObranchen 04 2019

AUTO BRANCHEN

Lad markedet styre · Lån uden om banken! · ADAS – få overblikket her ·

FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET · AUG 2019

FRA DENGANG BILEN VAR HÅNDVÆRK

06 13 22

Din Biladvokat Din Biladvokat – Bilbranchens specialister Din Biladvokat er et advokatfirma med mange års erfaring og speciale i bilbranchen.

Advokatselskabet Din Biladvokat består af de tre advokater Erik Storgaard Rasmussen, Johanne Berner og Lars Ellegaard samt advokatfuldmægtig Jesper Juhlin.

De fire har tilsammen mange års erfaring med rådgivning og retssager inden for bilbranchen og rådgiver om alle aspekter vedrørende drift af værksteds- og bilvirksomheder, uanset størrelse.

Din Biladvokat rådgiver primært erhvervskunder.

I samarbejde med Dansk Bilbrancheråd tilbyder Din Biladvokat en juridisk full-service-pakke baseret på rimelige priser og gennemsigtighed.

Din Biladvokat består af:

Johanne Berner, Advokat (L) Managing Partner Tlf.: 20 52 48 23

Erik S. Rasmussen, Advokat (L) Partner Tlf.: 40 41 43 99

Lars Ellegaard Advokat Tlf.: 20 45 16 33

Jesper Juhlin Advokatfuldmægtig Tlf.: 22 92 43 99

www.dinbiladvokat.dk - info@dinbiladvokat.dk

EFTERMARKEDET MENER · DEN NYE REGERINGS AMBITIØSE KLIMADAGSORDEN ER TILDELS OK. MEN SLIP NU IKKE JORDFORBINDELSEN!

VELKOMMEN I DET GRØNNE!

K

lima og miljø fylder så meget i det forståelsespapir, der danner åndeligt grundlag for socialdemokratiske Mette Frederiksens nye regering, at man næsten skulle tro, regeringen var grøn og ikke rød.

Det er fint at gøre det til en fælles mission at sætte en klar klimapolitisk dagsorden – så klar, at den vil vække international genklang. Danske virksomheder har traditionelt været dygtige til at udnytte politiske vinde til at skabe udvikling og vækst; se blot på vores energisektor.

Som storleverandør til transportsektoren ved vi godt, at vi har et medansvar for den grønne omstilling. Dermed har vi også et medansvar for vedvarende at advare imod, at vi helt slipper jordforbindelsen.

Vi vender os selvfølgelig ikke imod, at bilparken gradvis omstilles fra fossile drivmidler til el eller andre drivmidler. Vi må dog ikke lade os forblænde af elbilens påståede lyksaligheder i en sådan grad, at vi lukker øjnene for nye teknologier, der kunne gøre forbrændingsmotorerne grønnere. Herudover beder vi om, at der anlægges et helhedssyn, der indtænker uddannelse og beskæftigelse, det stadigt voksende transportbehov og en regulering af, hvordan vi håndterer elbil-batterier miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Og lad nu være med at sætte kikkerten for det blinde øje: Vi har allerede en energieffektiv, miljøvenlig bilpark fremstillet af ressourcer, der bliver stadig mere knaphed på. Cirkulær økonomi – at reparere, genbruge og levetidsforlænge – er et helt afgørende punkt på klimadagsordenen.

Derfor glæder vi os til nu at se et flertal for at æn-

DANSK AUTOGENBRUG

DANSK BILBRANCHERÅD

dre reparationsreglerne, så genbrugsdele må indgå i skadesopgørelsen. Det er da en lavthængende frugt at plukke!

Ligeså oplagt er det at fremrykke 2020-puljen, så bilejerne fortsat kan få udbetalt den ekstraordinært fordoblede skrotpræmie for teknisk forældede dieselbiler.

Desværre ser det ud til, at den grønne fremtid blandt andet skal finansieres ved at rulle lempelsen af arveafgiften tilbage. Det er ikke fair over for unge, driftige mennesker, der drømmer om at overtage familievirksomheden.

Det 18 sider lange forståelsespapir handler indimellem om andet end klima og miljø. Vi glæder os over, at den nye regering vil droppe omprioriteringsbidraget for de tekniske skoler. Dermed virker ønsket om at trække flere unge til erhvervsuddannelserne nu engang mere troværdigt. Tak for det!

I tiden op til både folketings- og europaparlamentsvalg vandt vi megen sympati – også hos det nye regeringsparti – når vi advarede imod bilproducenternes monopolisering af bildata; en monopolisering, der vil føre til yderligere overvågning af bilisterne og indskrænke det frie værkstedsvalg. Vi ser frem til, at den nye regering vil gå på barikaderne i EU, hvor dette slag rettelig skal slås.

Hermed et varmt velkommen til den nye regering. Vi ser frem til et dynamisk – ja, måske et elektrisk – samarbejde!

AUTO BRANCHEN

KØRETØJS- OG AUTOSKADEBRANCHEN I DANMARK

Vi har noget at fejre!

Der er bonus på vej til jer Igen i år er der bonusudbetaling til alle medlemmer af Dansk Bilbrancheråd, der har deres forsikringer i Topdanmark. Årets samlede bonus er på hele 9 mio. kr.

- som tak for et godt år med få skader.

53257 08.19

Ring til Janne Baumgarten på 44 74 33 94, hvis du ikke er kunde hos os i dag – og få del i overskuddet.

INDHOLD 15. ÅRGANG 04/2019

12 06

Lad markedet styre

Lån uden om banken!

16

Den skarpe EGU’er Politik 06: Lad markedet styre!

Markedet 10: Gjensidige siger farvel til 1.200 værksteder · 12: Lån uden om banken!

Aktuelt 11: Faglig snak sikrer høj kvalitet · 14: Internationalt branchetræf: Se, hvad der venter jer! · Finner foran med batterigenvinding · 21: Chevrolet-ejere mest troløse over for mærkeværksteder · EU-Kommissionen søger hjælp · 29: Færre serviceefter-

FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF – Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 3525 0560 · www.autogenbrug.dk Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.dbr.dk Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk

TILSLUTTET

26

Det er mekanikken, der driver værket

syn? · Verdens største dækproducent ligger i Billund · Højteknologi og autoglas Miljø 15: El kontra fossilt: Ikke enten-eller Uddannelse 16: Ingen fandt alle fejl · 24: Den skarpe EGU’er Fra værkstedet 18: Udskiftning af tandremmen: Hvornår er det tid? · Når kæden hopper af ... · 22: ADAS – udvikling i sensorteknologien

Bilkultur 26: Det er mekanikken, der driver værket Medlemmerne 30: Velkommen til! · Arbejdsgiverforening passerer de 100 medlemmer · Arbejdsgiverforening skifter ud i bestyrelsen · 31: Go-kart-grandprix i Tønder · Dødsfald · Sæby Autoopretning & Lakering nu Eurogarant-certificeret Barometeret 32: Forårslunt i autobranchen Leverandørregistret

AUTO BRANCHEN UDGIVER i/s autobranchen Kirkevej 1· 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk

TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S

REDAKTION OG LAYOUT Adam Pade (ansvh) Ellepindevej 1 · 4180 Sorø Tel 4848 1788 · Mob 2444 8070 post@adampade.dk · www.adampade.dk

ISSN 2445-8457

REDAKTIONSUDVALG Erik S. Rasmussen, Klaus Krabbe (DBR) · Børge Madsen (DAG) · Thomas Krebs (SKAD) ANNONCER Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 · ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

ABONNEMENT Kr. 395,- + moms for 6 numre

NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 40. Redaktionen slutter fredag den 16. september DISTRIBUERET OPLAG 2.585 FORSIDEN: Martin Andersen i Ådum har gennem årene skabt Nordens største samling af Buick – her et billede af et multifunktionsrat anno 1917! Læs mere side 26.

SOL OVER ALLINGE Ud over et enkelt uvejr tilsmilede den danske sommer årets Folkemøde. Her var autobranchens eftermarked pænt repræsenteret.

Monopolisering af bildata og tossede reparationsregler stod på dagsordenen, da Dansk Bilbrancheråd og Dansk Autogenbrug medvirkede under årets Folkemøde på Bornholm. Nu som tidligere var organisationerne med under SMVdanmarks paraply. Med en placering af teltet tæt ved Hovedscenen var organisationerne overordentlig tydeligt eksponeret, og både forbrugere, meningsdannere og enkelte politikere lyttede til organisationernes budskaber.

DAG’s direktør Børge Madsen og bestyrelsesmedlem Archie Elmholdt havde medbragt en eyecatcher i form af en lille bil med hæfteplaster på. Ved siden af kunne besøgende med en henholdsvis grøn og sort bold stemme for eller imod at lade den syge bil overleve ved at få indopereret et nyt organ – et nyt brugt organ, naturligvis. Pointen var naturligvis at fortælle om Registreringsafgiftslovens § 7, stk. 3, der påbyder, at trafikskader kun må gøres op med baggrund i nye reservedele, hvilket kan gøre bilerne for dyre at reparere på, og som betyder spild af naturressourcer til fremstilling af nye dele.

Dansk Autogenbrug var vært ved en paneldebat, hvor foreningen provokerende spurgte, om vi skal se stort på ressourceforbruget og undgå at levetidsforlænge eksisterende biler og forcere indførelsen af elbiler. Herudover benyttede ekstern konsulent, Zenia Nedergaard, lejligheden til at interview’e forbrugerne om deres kendskab og holdning til autogenbrugerne – alt sammen som led i DAG’s igangværende strategiarbejde.

Dansk Bilbrancheråd havde engageret motorjournalisten og skribenten Christian Grau til at lede en debat om adgangen til de data, vore biler danner. De Konservatives Pernille Weiss så frem til kampen for at få skabt lovgivning, der sikrer forbrugerne personlig integritet og et frit forbrugsvalg.

POLITIK · Teltet var fyldt, da Dansk Autogenbrug søgte svar på sit lidt provokerende spørgsmål: Skal fossilbiler skrottes af hensyn til elbilerne eller levetidsforlænges af hensyn til en gang forbrugte naturressourcer?

LAD MARKEDET STYRE! Skal vi se at få skrottet de benzin- og dieselbiler, vi har kørende på vejene i dag, og skynde os at få flere elbiler på gaden?

Eller ville det være en letsindig omgang med de naturressourcer, der allerede er gået til at producere vores nuværende biler?

Således lød spørgsmålet til repræsentanter for forbrugerne, bilimportørerne og elbilernes helt egen forening, Dansk Elbil Alliance, da Dansk Autogenbrug havde inviteret til debat under årets Folkemøde.

GENBRUG MÅ TALES OP Og grundlæggende var svaret nej: Både forbrugere og branche foretrak at lade markedet styre udskiftningen. Ifølge Lærke Flader, Dansk Elbil Alliance, og Gunni Mikkelsen, direktør for De Danske Bilimportører, er der allerede en stor vilje blandt bilproducenterne til at gennemføre omstillingen fra fossil- til lav­ emissionsbiler, så omstillingen skal nok komme. Herudover er nye benzin- og dieselbiler så rene, at man eksempelvis ikke redder luftkvaliteten i byerne alene ved at vælge en elbil frem for en fossilbil. Her skal man snarere tale miljøzoner, hvor ældre (diesel-)biler ikke får lov

6

AUTOBRANCHEN • 04 2019

AF ADAM PADE · FOTO: HEIDI JUUL PETERSEN M.FL.

at komme ind, pointerede afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk.

Men skal ressourcehensynet så træde i forgrunden – og give den eksisterende bilpark forlænget levetid – så må genbrugsdele også tales op. Og her er der modstand i systemet, fastslog paneldeltager, journalist ved onlineportalen Bilbasen, Anders Berner. Det oplevede han, da han efterspurgte brugte dele under en reparation af hans bedagede Skoda på et

mærkeværksted: Enten måtte der ikke bruges genbrugsdele af sikkerhedshensyn, eller også var de prissat ligeså dyrt som nye dele.

Gunni Mikkelsen tyede til statistikken – i form af en rapport fra Klimarådet – for at påvise, at det er mest klimavenligt at skifte fossilbilerne ud. Ej heller han ville dog forcere udviklingen, men ville på den anden side heller ikke kunstigt livsforlænge konventionelle biler.

Bestyrelsesmedlem Archie Elmholdt og direktør Børge Madsen var sygehjælpere for den lille røde bil, der vakte behørig opmærksomhed Folkemødedagene igennem.

Lad markedet være den drivende kraft bag omstillingen fra fossil- til elbiler.

Det var der grundlæggende enighed om blandt DAG’s paneldeltagere – fv. Lærke Flader, Dansk Elbil Alliance, Torben Kudsk, FDM, journalist Anders Berner, og direktør Gunni Mikkelsen fra De Danske Bilmportører.

Dernæst dagens moderator, Xenia Nedergaard og DAG-direktør Børge Madsen. Læs også side 15 om et interessant miljøregnestykke!

Det vigtigste spørgsmål for forbrugerne måtte nu engang være: Find den bil, du finder mest sikker og komfortabel. Ikke desto mindre var han overbevist om, at den tidligere regerings mål om en million elbiler på de danske veje i 2030 nok skal blive nået: Bilproducenterne er forpligtede til at reducere den samlede CO2-udledning fra bilerne, og det sker nu engang nemmest ved at få elbiler ud at køre – og dét ikke mindst i markeder som de nordiske, hvor både betalingsevnen og -viljen er større end i så mange andre lande.

Som FDM-repræsentant vendte Torben Lund Kudsk sig på ingen måde imod elbilen. Men han hæftede sig ved, at branchen i flere henseender ikke er leveringsdygtig, og at elbilerne fortsat er dyre; konkurrencedygtige er de kun takket være den delvise afgiftsfritagelse. n

04 2019 • AUTOBRANCHEN

7

Data fra den forbundne bil:

Konservativ politiker klar til at tage kampen op AF ADAM PADE · FOTO: HEIDI JUUL PETERSEN M.FL.

»Det er ikke i nogens interesse, at bilen skal rumme andre data, end hvad der alene har med bilen at gøre. Det er helt rigtigt at pege på mig og mine 751 kolleger i Europa-Parlamentet som de ansvarlige.« Med disse ord erklærede nyvalgt medlem af Europa-Parlamentet, den konservative Pernille Weiss, sig rede til at kæmpe, hvad der både er forbrugernes og store dele af autobranchens sag, når det gælder adgang til de omfangsrige datamængder fra vores biler. Det skete under Dansk Bilbrancheråds paneldebat om data fra den internetopkoblede bil under årets Folkemøde. Bil- og livsstilseksperten Christian Grau var indforskrevet til at styre debatten blandt parterne i den brede alliance af aktører, der kræver, at bilejerne får ejerskab til data fra deres egne biler, dernæst direktør for De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen,

samt altså nyvalgt europaparlamentsmedlem Pernille Weiss (K).

Jacob Nisgaard Larsen fra Forsikring & Pension rammede debatten fint ind med sin betragtning om, at intet bliver som før:

ifølge direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen, ingen undskyldning for at spærre for adgangen til data fra bilerne: Sikkerhedskritiske data kan beskyttes af firewalls, som han konstaterede.

INTET BLIVER SOM FØR

STYRING OG OVERVÅGNING

»I dag handler nye biler ikke så meget om design og passion, men om data. Det hele er i opbrud. Måske eksisterer de interesser, der i dag har sat Gunni Mikkelsen i spidsen for sig, slet ikke om 10 år,« lød det med henvisning til, at biler allerede nu bliver købt på internettet.

Gunni Mikkelsen lod sig dog ikke så let løbe over ende: Det er forkert, at bilproducenterne bare gør, hvad de kan for at puge flest mulige data sammen.

Bilproducenternes dataindsamling tager udgangspunkt i færdselssikkerhed og personsikkerhed, lød det, men det er

Fra Dansk alliance for bilejeres ret til egne data medvirkede ud over Dansk Bilbrancheråd, FDM samt Forsikring & Pension. Herfra lød på ny kravet om, at forbrugerne selv får hånd- og halsret over data fra bilen – af hensyn til det frie værksteds- og forbrugsvalg og den frie konkurrence. Alliancens frygt er, at bilproducenterne har uhindret adgang til at overvåge bilisterne og i høj grad kan styre deres adfærd, når det eksempelvis gælder værkstedsvalg.

Ikke mindst derfor kvitterede alliancen venligt for Pernille Weiss’ tilsagn. n

Et veloplagt debatpanel – fv. Dennis Lange, FDM, Jacob Nisgaard Larsen, Forsikring & Pension, Bilimportørernes direktør, Gunni Mikkelsen, direktør Erik S. Rasmussen, medlem af Europa-Parlamentet (K) Pernille Weiss og dagens ordstyrer Christian Grau.

8

AUTOBRANCHEN • 04 2019

CARLITE - hjemmesider til autobranchen Til dig, der ønsker en simpel og velfungerende hjemmesideløsning

DU RINGER

☑ Flot og enkelt design - også på mobil

☑ Nem vedligeholdelse

☑ Specialdesignet til autobranchen

☑ God brugeroplevelse

VI SENDER EN KONSULENT

VI RÅDGIVER OG VEJLEDER

VI LAVER ALT BENARBEJDET

VI LEVERER EN FÆRDIG HJEMMESIDE TIL DIG

10.000,ekskl. moms

Hosting pr. måned:

499,- ekskl. moms

Ring 88 82 62 60 eller mail kontakt@autoit.dk for at høre mere om CarLite.

Læs mere på autoit.as

MARKEDET · Værksteder, der har håndteret fem skader eller færre i gennemsnit over tre år, får opsagt deres samarbejdsaftale med Gjensidige.

AF ADAM PADE · FOTO: COLOURBOX

Gjensidige siger farvel til 1.200 værksteder Skadesforsikringsselskabet Gjensidige har besluttet at opsige samarbejdet med op imod 1.200 værksteder, der efter selskabets vurdering ikke har udført tilstrækkelig mange skader for selskabet gennem de seneste år. Det har repræsentanter for selskabet meddelt Dansk Bilbrancheråd under et møde i maj.

I et brev til medlemmerne beklager direktør Erik S. Rasmussen, at Gjensidige – på lige fod med visse andre forsikringsselskaber – har valgt at styre de trafikskadede biler hen på såkaldte aftaleværksteder. Det betyder færre værksteder, der til gengæld har en særlig reparationsaftale med Gjensidige Forsikring.

De værksteder, der rammes, har ifølge Dansk Bilbrancheråd modtaget en opsigelse med virkning fra 1. september. »Det er uforståeligt, at Gjensidige Forsikring vælger at forfølge en sti, hvor man fratager bilejeren ret til selv at bestemme over sin bil,« lyder det fra Dansk Bilbrancheråd.

Fra Gjensidige understreges det, at opsigelserne ikke sker som følge af utilfredshed med værkstederne eller den kvalitet, de har leveret.

PRIS OG KVALITET »Vores mål er at sikre, at vores kunder får den helt rigtige sammenhæng mel-

10

AUTOBRANCHEN • 04 2019

lem pris og kvalitet. Derfor har vi opsat en række kriterier for de værksteder, vi arbejder med. Her ser vi helt nøgternt på sammenhængen mellem pris, kvalitet og beliggenhed for at skabe det bedste og bredeste netværk for vores kunder,« siger Henrik Sagild, direktør for Skade, Gjensidige forsikring. »Det står stadig ethvert værksted frit for at søge om at komme på vores liste over autoværksteder. Vi har ovenikøbet oprettet en online-formular, hvor værkstederne kan kontakte os,« lyder det videre.

De værksteder, som Gjensidige har opsagt samarbejdsaftalen med, har udført fem skader eller færre hvert år over en treårig periode, lyder det.

Henrik Sagild beretter, at selskabets kunder fremover vil have omkring 90 ”fordelsværksteder” og herudover yderligere 1.500 værksteder over hele landet at vælge imellem.

Gjensidige har igennem en Gallupundersøgelse spurgt forsikringskunderne om, hvor vigtigt det frie værkstedsvalg er for dem. Ifølge undersøgelsen er pris og gode dækninger det væsentligste for kunderne, mens frit værkstedsvalg kommer ind som faktor nr. 3. 12 procent er parate til at betale mere for netop det frie værkstedsvalg. n

A K T U E LT

•

Faglig snak sikrer høj kvalitet Alt i alt 50 medlemmer af Dansk Autogenbrug og deres medarbejdere var med, da medlemsvirksomheder tre steder i landet lagde lokaler til kvalitetskurser i maj og juni. Nu som før var hensigten at gennemgå et antal genbrugsdele og se, om deltagerne vurderede dem nogenlunde ens efter DAG’s kvalitetssystem.

I jo højere grad, medlemmerne og medarbejderne taler samme sprog, desto sikrere kan kunderne være på at få den reservedel, de har bestilt, i den kvalitet, de forventer.

I Knabstrup i det vestsjællandske havde Morten Hansen, Knabstrup Autoophug, opmærket et antal løse reservedele – herunder et par kofangere og et sidespejl – og herudover markeret et antal endnu ikke afmonterede dele på en Seat Ibiza.

Grundlæggende var der pæn enig-

hed om resultaterne på alle tre møder, om end man særligt i det nordjyske gik i dybden med nogle af delene. Der kunne bestemt også i Knabstrup være delte meninger, men man var aldrig milevidt fra hinanden.

En helt særlig afart af og mere professionel form for dækspark: Vurdering af genbrugsdele i forhold til DAG’s kvalitetssystem.

DAG gennemfører jævnligt kurser af denne art for at sikre ”et fælles sprog”.

Anbefalet af:

ET LØNSYSTEM MED ET EKSTRA GEAR

ProLøn er autobranchens bedste co-driver, når det kommer til at ordne løn Vi arbejder tæt sammen med SKAD og Dansk Bilbrancheråd. Derfor kender vi både dine behov og dine medarbejderes overenskomst helt ned til sidste hjulbolt. Det betyder, at du kan ordne løn og feriepenge med ganske få klik og samtidig være sikker på, at alt kører som smurt.

Med få klik sørger ProLøn bl.a. for at: • Lave lønsedler • Sende lønsedler via e-Boks eller mail • Indberette feriepenge • Håndtere fritvalgskonto

Reducér lønarbejdet til et lynhurtigt pitstop, og høst en masse fordele som medlem af SKAD eller Dansk Bilbrancheråd. Vi glæder os til at hjælpe dig i gang.

www.proloen.dk

MARKEDET · MERE END 30 PROCENT AF DE BRITISKE ERHVERVSLÅN SKER GENNEM CROWDLENDING. MED SMVERHVERVSLÅN TILBYDER SMVDANMARK NOGET NÆR DET SAMME I DANMARK. DET SKER SOM EN REAKTION IMOD, AT BANKERNE VÆLGER DE SMÅ OG MELLEMSTORE FRA.

LÅN UDEN OM BANKERNE!

TEKST: SMVDANMARK · ILL: SHUTTERSTOCK

Bankerne er kommet for langt væk fra SMV’erne.

Små og mellemstore virksomheder må betale negativ rente for indlån og over 7 pct. for udlån. Hvis bankerne da overhovedet vil låne dem penge. Men det skal være slut nu, mener SMVdanmark: Med låneplatformen SMVerhvervslån.dk kan virksomheder låne til vækst og udvikling – helt uden om banken. »Bankerne har haft så travlt med at blive til kæmpe finansielle supermarkeder, at de helt har glemt, at almindelige mennesker og virksomheder primært har brug for banken til ind- og udlån. De har nedprioriteret de små og mellemstore virksomheder, som skaber væksten og hovedparten af nye job i Danmark. SMVdanmark har i årevis forsøgt at råbe bankerne op om problemet – desværre uden held.

Så nu tager vi sagen i egen hånd,« siger SMVdanmarks vicedirektør, Jakob Brandt.

»Virksomheder med overskud kan altså låne deres penge ud og få en væsentlig bedre forrentning end i banken, mens låntager får en lav og konkurrencedygtig rente, faste vilkår og et uopsigeligt lån i hele perioden.« – Jakob Brandt

12

AUTOBRANCHEN • 04 2019

Han henviser blandt andet til en ny undersøgelse fra SMVdanmark, der viser, at hver fjerde SMV, der sidste år ansøgte om lån eller kassekredit i banken, fik et nej – på trods af, at det var sunde virksomheder, hvor 82 pct. har haft overskud de to forudgående år.

NY TEKNOLOGI SKÆRER DET OVERFLØDIGE FRA »Vi har ikke filialer, hovedkontorer og store direktørlønninger. Vi anvender mulighederne i ny teknologi og matcher via en digital platform långivere og låntager. Dermed kan vi holde omkostningerne så langt nede, at vores rentemarginal kun er på 1 procentpoint mod op mod 7 pct. i bankerne,« fortsætter Jakob Brandt. »Virksomheder med overskud kan altså låne deres penge ud og få en væsentlig bedre forrentning end i banken, mens låntager får en lav og konkurrencedygtig rente, faste vilkår og et uopsigeligt lån i hele perioden,« fortsætter han.

Undersøgelser foretaget af SMVdanmark blandt små og mellemstore virksomheder – SMV’erne – viser, at op mod en tredjedel af virksomhederne er begrænset af mangel på finansiering, hvor det særligt er de mindste virksomheder, som oplever at være begrænset. Og inden for det seneste år har op imod en fjerdedel, som har efterspurgt finansiering i banken, oplevet at få et nej. »Det er klart, at nogle virksomheder ikke kvalificerer sig til at få finansiering, men undersøgelsen viser altså, at en del sunde virksomheder med gode projekter også får et nej i banken. Der skal man altså ikke altid tage bankens nej som den endelige dom over sit projekt. Virksomheder må overveje deres situation og undersøge, hvilken form for finansiering og kapital de har behov for – måske allerede inden de går i banken. Der er kommet produkter på markedet, som er et reelt alternativ til bankens finansiering,« siger Jakob Brandt og peger på, at samme undersøgelser viser, at 73 pct. af virksomhederne

FAKTA OM SMVERHVERVSLÅN.DK Erhvervslån: 200.000 kr. og 5.000.000 kr.

Låneperiode: 6 måneder – 5 år Renter: 4,25 og 9,7 pct.

Uopsigelige og ingen genforhandling Samme vilkår i låneperioden Krav: Kreditgodkendelse, positiv egenkapital og overskud seneste 2 regnskabsår.

Se mere: www.smverhvervslaan.dk

glemmer at se sig om efter alternative muligheder for finansiering.

SMVerhvervslån.dk bygger på en anerkendt – og af Finanstilsynet godkendt – platform, og er et samarbejde mellem SMVdanmark og Flex Funding A/S, der driver platformen og foretager de konkrete kreditvurderinger af låntagerne. »Flex Funding A/S har udviklet deres teknologi over de seneste år og har allerede formidlet lån for 180 millioner kroner til danske SMV’er. Men mange SMV’er er ikke bevidste om muligheden, så vi ser det her som en mulighed for, at SMVdanmark på fordelagtig vis kan bringe lån via crowdlending ud til vores 18.000 medlemsvirksomheder. Dermed håber vi at kunne sætte turbo på virksomhedernes mulighed for at skaffe fair finansiering til de-

res vækst andre steder end i banken,« slutter Jakob Brandt.

Kort før sommerferien viste idéen sig at være slået an: Her var indskudt omkring 55 millioner kroner i lånekapital, og der var ansøgninger for omkring 30 millioner kroner.

I autobranchen stiger antallet af virksomheder, der føler sig begrænset af mangel på finansiering. Se barometret side 28. n

Supertilbud på Hofmann produkter fra Semler Værktøj Få en Quattro lift 4000WA, incl. glideplader, LED lys, en 2,6 T lufthydr. donkraft + en Geoliner 3D udmåler incl. drejeplader, levering og opsætning.

Fra kr. 140.000,-

Leasing pris fra 1.998,- pr. mdr. inkl. forsikring (60 mdr/10% indbetaling, 10% scrapværdi).

Leasing via Leasing Fyn kræver kreditgodkendelse.

Alle priser er ekskl. moms, olie og el/vvs-arbejde. Gælder så længe lager haves.

Semler Værktøj Banemarksvej 16 DK-2605 Brøndby Telefon: +45 43 28 82 75 semler@vaerktoj.dk www.semlervaerktoj.dk

04 2019 • AUTOBRANCHEN

13

A K T U E LT

•

INTERNATIONALT BRANCHETRÆF: SE HVAD DER VENTER JER! I maj afholdtes et stort træf for fagfolk inden for lak, karrosseri og opbyggerbranchen i Esslingen, Tyskland. SKAD var med.

Det er hver gang en stor oplevelse at deltage ved sådan en stor event, hvor mange spændende emner er på dagsordenen: Porsches nye letvægtskarrosseri, reparation, sikkerhedssystemer i bilen (ADAS), elbil-batterier (krav og farer), de nye forordninger om opbygning af køretøjer (WLTP og RDE) samt: Digitalisering i virksomheden – tilpas dig fremtiden.

De mange foredrag gav rigeligt grundlag for det fremtidige arbejde. Specielt WLTP, ADAS og elbilsikkerhed er noget, SKAD har stort fokus på.

WLTP er en udfordring for alle opbyggere i EU. Derfor står SKAD i tæt forbindelse med søsterforeninger i flere lande for at sikre en opdateret viden.

Meget mangler endnu fra bilproducenternes side, for at forordningen kan implementeres. Den træder formelt i kraft 1. september i år.

VÆRKSTEDER FÅR STØRRE ANSVAR ADAS kommer mere og mere. Vi ser i Tyskland sensorteknologi, som endnu ikke har fundet vej til Danmark. Værkstederne får et kæmpe ansvar, når skaden er sket. Kalibrering er skrevet med stort og OEM-retningslinjer skal overholdes. Allerede i LEVEL 2-køretøjer findes der avanceret teknologi, der kan komme i karambolage med billige alternative kofangere og lak. Langdistance radar sensorer og magnetiske hall-vibrationssensorer kræver højeste nøjagtighed; noget man ikke kan løse ude på lande-

vejen, når frontruden skal skiftes. Når LEVEL 3-køretøjerne kommer, så vil verden permanent ændre sig for værkstederne.

MED STORE BOGSTAVER Elbilsikkerhed er indskrevet med store bogstaver, når Tyskland indfører nye uddannelseskrav og certificering på området. Et 4-niveau system skal sikre imod, at op til 900 VDC kan slutte et liv med et fingerknips. Krav om fritstående parkeringspladser, der har minimum 5 meter afstand til bygninger og andre biler. Man diskuterer også krav om et svømmebassin, hvori en brændende elbil kan dyppes i.

Kemi i batterier og brandfare er ikke noget, man skal spøge med. Det gælder en mobiltelefon, en elcykel og naturligvis også en el/hybridbil.

SKAD arbejder nu målrettet på information og politisk arbejde omkring emnet.

– Af Thomas Krebs

ZKF’s præsident Beter Börner beretter om, hvad der venter branchen i de kommende år.

FINNER FORAN MED BATTERIGENVINDING Flere elbiler betyder flere elbilbatterier, og flere elbilbatterier betyder et stigende råvareforbrug og et voksende affaldsproblem – med mindre vi hurtigt lære at øge genanvendelsesprocenten fra udtjente batterier.

Det er just, hvad den finske energi- og miljøvirksomhed Fortum har sat sig for. Virksomheden har sammen med ligeledes finske Crisolteq udviklet en teknologi, der gør det muligt at genanvende over 80 procent af et batteri fra en elbil, og det er langt mere end i dag. Den nye teknologi udmærker sig ved at kunne udskille og genanvende de ressourceknappe metalarter, der indgår i batteriets kerne.

I Harjavalta i Finland er idriftsat et anlæg, der kan adskille plastik, kobber og aluminium, der an-

14

AUTOBRANCHEN • 04 2019

vendes til andre formål, samt kobolt, mangan, nikkel og lithium, der kan indgå i produktionen af nye batterier. Den tekniske proces er skalerbar – der kan altså skrues op for kapaciteten.

Herudover arbejder Fortum på en såkaldt second-life-anvendelse, hvor batterier, der ikke længere er stærke nok til at drive biler, kan bruges stationært til andre former for oplagring af el.

I sin pressemeddelelse citerer Fortum Det Europæiske Miljøagentur for, at antallet af elbiler på verdensplan vil stige fra de nuværende tre millioner til 125 millioner i 2030. Markedet for genvinding af litium-ionbatterier var i 2015 1,7 milliarder euro værd – og ventes at vokse til mere end 20 milliarder inden for de nærmeste år.

MILJØ · ELBILER ER OVERORDNET SET MERE KLIMAVENLIGE END BENZIN- OG DIESELBILER. MEN DET ER ET REGNSKAB MED FLERE MELLEMREGNINGER.

EL KONTRA FOSSILT: IKKE ENTEN-ELLER

AF ADAM PADE

Alt i alt er det mere klimavenligt at køre i en elbil end i en benzin- eller dieselbil.

Den kendsgerning rykker et studie, som Dansk Autogenbrug har fået udført, ikke ved. Der er dog en række mellemregninger, der gør, at man ikke bare skal falde på halen over elbilens lyksaligheder og kaste vrag på fossilbilerne – og da slet ikke før fossilbilerne er slidt op.

I et otte sider langt notat har Louise Laumann Kjær – selvstændig konsulent med speciale i bæredygtighed og cirkulære forretningsmodeller – gennemgået studier fra Norges Teknisk Naturvidenskabelige Universitet og Volkswagen og selv foretaget beregninger af fossil- henholdsvis elbilers samlede klimapåvirkning. For når hele bilens livscyklus indgår, bliver billedet af den klimavenlige bil mere nuanceret. I notatet ses der derfor på udledning af drivhusgasser fra produktion, brug og bortskaffelse – med udgangspunkt i en mellemklassebil. I regnestykket indgår også, om elbilen kører på el fra kulkraftværker eller vindmøller – eller et miks heraf, hvilket formentlig er mest realistisk.

LIGNING MED USIKKERHEDER Louise Laumann Kjær konkluderer, at selv om en elbil klimamæssigt er mere belastende at fremstille end en konventionel bil – først og fremmest begrundet i fremstillingen af batterierne – så vil elbilens klimaregnskab være mere positivt end benzin- og dieselbilens. Men derfra og til at førtidsskrotte konventionelle biler er langt, især når det er nyere, mere brændstofeffektive biler, der sættes ind i ligningen.

Med alle mulige forbehold har Louise Laumann Kjær beregnet drivhusgasudledningen fra en mellemklassebil, der kører på el og fossile brændstoffer, over bilens samlede livscyklus. Først efter 90.000 kilometers kørsel bliver en elbil mere klimavenlig end en fossilbil.

Beregninger: Louise Laumann Kjær/LODO.

Men – understreger hun – enhver beregning af denne art er forbundet med store usikkerheder: Regnestykket afhænger af bilernes størrelse, biltype, behovet for vedligeholdelse, måden de bruges på, og hvor miljøvenligt strømmen til elbilen er produceret. Hun bemærker også, at faktorer som forbruget af knappe ressourcer til batteriproduktion, etablering af ladeinfrastruktur med videre ikke indgår i lige dette regnestykke.

SMIDE UD ELLER PASSE PÅ?

Notatet er blevet udarbejdet i forbindelse med DAG’s deltagelse i årets Folkemøde på Bornholm. Her spurgte foreningen provokerende, om vi mon ligefrem skal

kassere konventionelle biler til fordel for elbiler, eller om der trods alt er en miljømæssig gevinst ved at vedligeholde dem – eksempelvis med genbrugsdele. »Der findes flere studier af bilers samlede klimabelastning, men disse studier er så vidt ses aldrig sat i sammenhæng med den cirkulære økonomi. Vi havde behov for et bud på, om det klimamæssigt var helt skævt at vedligeholde den eksisterende bilpark – med brugte dele.

Trods alle forbeholdene synes vi, vi har fået et bekræftende svar,« siger direktør Børge Madsen.

Læs om DAG’s paneldebat under Folkemødet side 6. n

04 2019 • AUTOBRANCHEN

15

INGEN FANDT ALLE FEJL

DM FOR MEKANIKERE 2019:

AF KLAUS KRABBE

Til det nyligt overståede DM i Håndværk 2019 (DM i Skills) skulle de otte konkurrerende lærlinge finde fejl på fire forskellige biler. Fejlene var plantet af Tom Jensen og Jesper Fruergaard, begge faglærere på hovedforløbet Auto på EUC Sjælland.

Og det var store udfordringer, der ventede de unge kombattanter – se bare her: VW Passat, motoropgave Arbejdskort: Motoren har kørt ujævnt og kan ikke starte nu.

1. En sikring til tændspolerne er sprunget, og bilen kan ikke starte. Når den fejl er fundet og fikset, så kan bilen starte, men går kun på 3 cylindre.

2. Tændrør 1 er defekt. Når det er skiftet, så kan bilen godt starte, men kører kun på tre cylindre.

3. 2 tændrør er af en forkert type. »Derudover var 2 af tændrørene af en forkert type. Det vil sige, at de vendte forkert på grund af en forkert pakning eller bare en forkert type tændrør,« fortæller Tom Jensen, faglærer på hovedforløbet Auto, EUC Sjælland.

4. Endelig er den forreste lambdasonde defekt. Bilen kører fint, men motorlampen tænder (advarselslampe. Kør på værksted, står der i instruktionsbogen).

16

AUTOBRANCHEN • 04 2019

Her handlede det om, at forureningsnormen ikke var overholdt. »Når disse fejl var fundet, og der blev sat en 4-gastester på motoren, så viste testeren et for højt ilt­ overskud på grund af en utæthed i udstødningssystemet,« siger Tom. For at det ikke skal være løgn, så sad den bageste lambdasonde løs, hvilket betød falsk luft og yderligere problemer i form af ujævn motorgang. Også her tænder kør-på-værksted motorlampen.

Toyota Auris Hybrid, ingen køling fra a/c-anlægget Arbejdskort: Kunden havde en frontskade på bilen sidste efterår. Der har været god varme på bilen vinteren over, men nu hvor det er blevet forår, og der er tændt for klimaanlægget, køler den ikke optimalt, og den sidste uge har anlægget slet ikke virket.

Klimaanlægget (a/c) volder kvaler. Lærlingen læser arbejdskortet og skulle gerne blive klogere på problemet.

En trykføler viser sig at være defekt. Når denne fejl er fundet og udbedret via tester, viser a/c-testeren, at nu er der ikke kølemiddelstryk. Anlægget kan nu fyldes med kølemiddel og startes, men viser for højt arbejdstryk på grund af en defekt blæser (en

UDDANNELSE · Der ventede de otte Skills-deltagere nærmest uoverkommelige udfordringer, da de gik i kast med fejlfinding og reparation under årets DM i Håndværk. Kom med om bag kulisserne og læs, hvad de blev udsat for.

sprunget sikring). Når den er fikset, så kører begge blæsere, men de kører hver sin vej, fordi plade­ smeden under skadereparationen sidste efterår har samlet stikket til blæserne forkert. Når fejlen i stikket er fundet, er der stadig for højt tryk i klimaanlægget, fordi et kølerør (kondenser) er stoppet, hvilket får ”højtrykket” til at stige og ”lavtrykket” til at falde. »I denne opgave fandt ingen alle fejlene. Kun problemet med trykføleren og den sprungne sikring blev klaret,« afslører faglæreren Tom Jensen.

Mercedes A-klasse model 180 d, service 20.000 km Arbejdskort: Udfør 20.000 km serviceeftersyn efter skema. Fejl, som du evt. finder under serviceeftersynet, skal rettes Kunden har fået skiftet forrude hos Auto Entusiasten, og nu virker hans automatiske op- og nedblænding af fjernlys ikke mere. Kunden klager over, at modkørende blinker af ham.

Bilen har tidligere fået skiftet forruden på et uautoriseret værksted, som ikke har haft helt styr på, hvad et rudeskift omfatter på en moderne bil.

Det betyder, at da kunden kommer, så virker den automatiske op- og nedblænding af lyset ikke. RuOtte af Danmarks dygtigste lærlinge dystede om danmarksmestertitlen under DM i Skills.

Måske burde de finurlige opgavestillere – faglærerne Tom Jensen og Jesper Fruergaard, EUC Sjælland – selv have en medalje for ualmindeligt veludførte fejl. Vinderen af årets DM i Skills, der fandt sted i Næstved i april, var Daniel Balsby, Molges Biler.

dens indbyggede kamera skal kalibreres og nulstilles. Derudover er LED-forlygterne indstillet forkert (den venstre står forkert). Endelig er der for lavt tryk i alle fire hjul.

Der er intet dækkit i bilen (i tilfælde af punktering), og det skal lærlingene huske at notere som en mangel. I mange nye biler er der dækkit i stedet for reservehjul. Faktisk skal lærlingene også tjekke holdbarhedsdato, for et dækkit holder kun fire-fem år, så skal patronen skiftes. »Heller ikke her var der nogen, der fandt alle fejlene. Kun tre af de otte deltagere nåede at kalibrere kameraet,« siger Tom Jensen og tilføjer: »Det er et gennemgående et problem, at lærlingene ikke læser arbejdskortet/serviceskemaet ordentligt. Hvis de gjorde, havde de opdaget alle fejl under gennemgangen.« Renault Clio – firehjulsudmåling Arbejdskort: Trækker til højre efter påkørsel af kantsten.

Kunden har kørt på en kantsten og klager nu over, at bilen trækker til højre.

Bilen har ramt en kantsten med højre baghjul, dette har resulteret i en nu skæv spindel. Denne fejl skal lærlingen finde via en 4-hjulsudmåling. Under udmålingen skal lærlingen ligeledes gerne opdage, at sporingen af forhjulene ikke er korrekt for højre forhjul. Dæktrykket er ej heller i orden inden udmålingen. »Ved denne opgave kom lærlingene frem til, at de ville udskifte hele bagbroen, selv om det er muligt kun at udskifte spindlen,« siger Tom Jensen.

Flere nåede kun at spore forhjulene, og kun fem af de otte nøjedes med at skifte spindlen i stedet for hele bagbroen. Her ligger fejlen i manglende omhyggelighed med udmålingen, fordi en korrekt udført og læst udmåling afslører, at problemet kan løses ved at udskifte kun spindlen og ikke hele bagbroen. n

04 2019 • AUTOBRANCHEN

17

FRA VÆRKSTEDET · Skal man blot følge præcis, hvad serviceplanen foreskriver? Eller kan noget kræve, at tandremmen bør udskiftes før det anbefalede interval? Det ser Frank Donslund på i denne artikel.

ILL: SHUTTERSTOCK

UDSKIFTNING AF TANDREMMEN:

HVORNÅR ER DET TID? Tandremsdrevet, som driver knastakslerne i en motor, er en hårdt belastet del af en bilmotor. Og selv om sådanne remme er lavet af robuste materialer, har disse en begrænset levetid og må betragtes som en sliddel på lige fod med for eksempel bilens dæk.

Tænk lige over følgende: Et bildæk er påført en produktionsdato – hvorfor? Det skyldes, at gummi har en bestemt holdbarhed i forhold til påvirkninger fra omgivelserne.

Bemærk i denne forbindelse, at visse lande som for eksempel Tyskland af sikkerhedsmæssige grunde har bestemmelser for, hvor gammelt et dæk må være. Her må et dæk maksimalt være seks år gammelt. Tankevækkende!

Men hvad så med tandremmen?

SLID KAN IKKE SES Problemet er, at man ikke altid med det blotte øje kan se, om en tandrem er ved at være slidt og derfor moden for udskiftning. Visse motortyper har endog en tandrem, som er vanskelig at komme til eller endnu værre: Som løber i oliebad inde i motoren, og som dermed er umulig at kontrollere.

Et serviceværksted forholder sig almindeligvis til bilfabrikantens / importørens forskrifter for udskiftning. Disse data findes for eksempel i opslagsværker som Autodata, hvor al information vedrørende tandremsskift er anført separat og i serviceplanen.

AF FRANK DONSLUND ELEKTRO PARTNER

18

AUTOBRANCHEN • 04 2019

Alligevel modtager vores hotline ofte spørgsmålet: Hvordan kan vi være sikker på, at tandremmen kan holde til det anbefalede interval?

Svaret er: Det kan man aldrig være 100 procent sikker på. Derfor bør værkstederne i højere grad være opmærksom på at rådgive kunden ordentligt på dette punkt, da en havareret tandrem som regel er en bekostelig affære på grund af totalt motorhavari.

HUSK AT SE PÅ DRIFTSFORHOLD Når man vejleder kunden, skal man ALTID tage vognens anvendelse og driftsforhold i betragtning.

Og jo ældre en tandrem bliver, desto oftere bør den kontrolleres, selv om det ikke altid er angivet i bilens serviceplan.

Nogle bilfabrikanter kører med meget lange intervaller mellem anbefalet tandremsskift. 10 år eller over 200.000 km er ikke ualmindeligt, ja, nogle fabrikanter oplyser ikke engang et anbefalet udskiftningsinterval. Her er der blot en anbefaling om kontrol af tandremmen ved for eksempel 240.000 km.

Vores erfaring er, at alle intervaller og anbefalinger skal betragtes som absolut maks-værdier under normale driftsforhold.

FALDGRUBERNE Her kommer nogle forhold, som kan medføre, at remmen havarerer før anbefalet udskiftningsinterval:

· Olie- / brændstofspild, kølervæskelækage. Den type tandrem, som ikke er fremstillet til at løbe i oliebad, tåler ikke påvirkningen fra olie eller brændstof, og hvis remmen af en eller anden grund er kommet i kontakt hermed, forkortes levetiden dramatisk. · Høj motorbelastning. Hvis en motor køres med mange omdrejninger (for eksempel kontinuerlig motorvejskørsel) over længere tid ad gangen, er der en øget belastning på tandremmen. · Mange start og stop: Motorer, som kører mange

Når kæden hopper af …

Det danske sprog har vidunderlige henvisninger til alt kædetrukkent – desværre mest negativt, men alligevel. Og det giver jo fin mening, når man ved, hvad der sker, hvis ”kæden hopper af” eller knækker – motoren stopper – og det er i langt de fleste tilfælde dyrt …

Og hvem skal så betale?

Ja udgangspunktet er jo, at ejeren af bilen skal betale dens vedligeholdelse og løbende drift. Det udgangspunkt modificeres af regler om reklamationsret i købeloven, garantibestemmelser ved køb og erstatningsretten.

GARANTI OG REKLAMATIONSRET Køber man en bil med garanti, så har sælger garanteret, at bilen holder i den periode, som garantien dækker. Det betyder også, at hvis tandremmen (eller taktkæden) knækker eller falder af i garantiperioden, så er det sælger, der skal betale, medmindre sælger kan bevise, at køber selv har forvoldt skaden eller i hvert fald, at det er sket med hjælp fra noget udefrakommende.

Tilsvarende med en bil, der er solgt under forbrugerbestemmelserne i købeloven.

Opstår defekten inden for seks måneder, så skal sælger afkræfte en formodning for, at remmen/kæden ikke var defekt eller godt på vej til at blive det, allerede ved købet. Det siger sig selv, at den bevisbyrde er noget nær umulig at løfte.

I én sag lykkedes det dog sælger, da han på tandremsdækslet kunne vise indgangshullet fra en sten, der var skudt

igennem. Stenen selv måtte være knust under remmen, inden remmen blev drejet af.

Visse lykkeriddere påstår, at fabriksintervallerne på tandremme er garantier – og en garanti indebærer jo, at garantigiver skal betale, medmindre han kan dokumentere, at det er noget udefrakommende eller bilejerens skyld i øvrigt.

Det forhold tog Sø- og Handelsretten stilling til tilbage i 2006, hvor Forbrugerrådet og FDM, der stod i spidsen for en sag mod en fabrikant og en dansk importør af forskellige biler. Sø- og Handelsretten udtalte kategorisk, at intervallet ikke var en tilsikring og altså ikke en garanti.

Det juridiske råd er: Sørg for at kontrollere tandremmen – især forud for salg – for det virker ofte som et spørgsmål om held, når remmen knækker eller falder af, før eller efter seksmånedersfristen i købeloven.

ERSTATNINGSANSVAR Det siger sig selv, at hvis et værksted ikke

Ét er der det rent teknisk-faglige, når det – måske for sent – viser sig, at tandremmen burde være skiftet tidligere, end hvad serviceskemaet tilsiger. Ét andet er de juridiske trakasserier, der kan følge efter. Advokat i Dansk Bilbrancheråd, Johanne Berner, beretter. monterer remmen korrekt, herunder fejltakter den, og der sker skade som følge heraf, så er det værkstedet, der må til lommerne. En sådan sag vandt jeg (for en kunde …) for mange år siden, og i den pågældende sag var bilen ikke engang nået ud ad værksteds­porten, førend der kom grimme lyde fra motorrummet. I sagen blev der indhentet en sagkyndigerklæring, der på alle måder understøttede, at værkstedet havde fejlmonteret remmen, og derfor blev værkstedet også dømt til at betale.

Sagen viser først og fremmest, at det er skadelidte – kunden – der har bevisbyrden, men var det mig, der havde siddet som rådgiver for værkstedet, så havde mit råd været at kontakte Forhandler- og Værkstedsforsikringen, så sagen slet ikke skulle ende i retten. Det er vist nok kun advokater, der synes, at det er sjovt.

AF JOHANNE BERNER, ADVOKAT DANSK BILBRANCHERÅD

04 2019 • AUTOBRANCHEN

19

· Anvendes vognen til kørsel ”offroad”, kan dette også medføre reduceret holdbarhed. · Forkert type motorolie: De motorer, som har tandrem, der løber i oliebad, er afhængige af den korrekte motorolie-specifikation. Det gælder for eksempel Ford 1.0 og Peugeot/Citroën 1.2.

KAN SPRINGE Visse motortyper kan ligeledes have en øget tendens til tandremshavari, hvis multiremmen springer. Da multiremmen er placeret tæt op af tandremmen, kan rester/strimler fra multiremmen køre ind i tandremmen og afspore tandremmen. Dette ses ret ofte på blandt andre Volvos 5-cylindrede motorer og PSA HDI-motorer. Multiremmen er som regel lettere at kontrollere, og der er ingen undskyldning for at køre med denne rem så længe, at den til sidst springer/strimler.

Visse bilmærker har derfor indført tids- og/eller km-baserede skifteintervaller, også på multiremmen. E-HDI-motorer er et godt eksempel på dette.

Ved udskiftning af tand- og multiremme skal man ligeledes sikre sig, at der monteres remme og komponenter af OE-kvalitet, samt at alle medløberhjul, strammere og vandpumpe er fejlfri, og eventuelt udskifte alle de berørte komponenter, der løber sammen med remmene, for at være sikker på, at der ikke opstår følgefejl.

Elektro Partner har udgivet en bulletin om udskiftning af tand­ rem – her på en PSA-model.

20

små ture, slider langt mere på tandremmen end biler, som kører under normale driftsforhold.

Koldstart er meget belastende for remme. · Motorvask: Remmen bør aldrig komme i kontakt med den type kemikalier, som anvendes i forbindelse med motorvask. · Forkert remstramning: Motorer uden automatisk remstrammer er afhængige af korrekt stramning ved montering. En tandrem, som har været afmonteret, må ikke genanvendes. Remstrammer og dens monteringsbolte bør som hovedregel ikke genanvendes.

AUTOBRANCHEN • 04 2019

HUSK AT NOTERE I SERVICEBOG Disse faktorer berører alle bilværksteder, og vi ser flere og flere anbefale maksimale udskiftningsintervaller på fem år. Uanset hvor og hvem der skifter disse remme, bør udskiftning af tandrem altid noteres i servicebogen eller i form af et mærkat, placeret et eller andet sted i bilens motorrum med dato og km-angivelse.

Vi har valgt at bringe dette budskab på grund af en øget tendens til havari af tand- og multiremme, før det anbefalede udskiftningsinterval i serviceplanen er opnået.

Vi kan som leverandør af tekniske data kun viderebringe de originalt anbefalede udskiftningsintervaller i henhold til fabrikantens / importørens serviceplan. Vi kan derfor ikke holdes ansvarlige for remme, som af en eller anden grund havarerer i utide.

I AutoFrontal vil det være muligt at finde bulletiner med servicetips og advarsler i forbindelse med motor- og remtyper, der er kendt for, at tandemmen kan springe i utide. Disse tips er baseret på erfaringer og indrapporteringer fra bilværksteder i hele Skandinavien. n

A K T U E LT

•

Chevrolet-ejere mest troløse over for mærkeværksteder Ejere af Audi, Chevrolet, Nissan, Suzuki og Volvo er mindst loyale over for mærkeværkstederne, mens Mazda- og Hyundai-ejere er de mest loyale. Det viser en opgørelse, som analyseinstituttet Epinion har foretaget i forbindelse med den tredje markedsundersøgelse, som instituttet har udført for Dansk Bilbrancheråd.

Under overskriften ”Markedsandele opdelt på

bilmærke – 2018” udnævnes Chevrolet-ejerne som dem, der allerhelst kommer på de frie værksteder, skarpt forfulgt af Volvo-ejerne. Til gengæld foretrækker 74 procent af de adspurgte Mazda-ejere mærkeværkstederne.

Ejere af mærker som Citroën, Fiat og Ford kommer nogenlunde ligeligt hos de to typer værksteder.

I sine bemærkninger anfører Epinion, at tallene følger tendensen fra de to tidligere undersøgelser i 2014 og 2016.

e ig vr

vo

Ø

ag w

Vo l

en

a ot Vo l

ks

a

ki

To y

zu Su

od

t

Sk

ul na

l

ot

Re

ge

pe

Pe u

O

an

Ni

ss

nz

sde ce

er M

Vælger frit værksted

Be

az

da

a M

Ki

ai nd

d yu

Fo r

Hu

at Fi

ën tro

t le

Ci

ro

Ch

ev

Au

di

70 60 50 40 30 20 10

Vælger mærkeværksted

EU-Kommissionen søger hjælp Har du eksem- Det kan ikke nytte noget, at pler på reserve- bilproducenterne fremstiller biler med dele, der ikke lader dele, der ikke sig genbruge eller reparere. kan genbruges Det strider imod meningen i eller omprogram- den cirkulære økonomi, hvor de produkter, vi konstruerer og meres? Så vil EU-Kommissio- fremstiller, skal kunne repareres og leve længst muligt. nen gerne høre

Det er baggrunden for, om det. at EU-Kommissionen stadig søger eksempler på dele fra biler, der må kasseres, fordi de enten ikke kan repareres eller genbruges i en anden bil. Det gælder eksempelvis motorstyringer eller andre komponenter, der ikke kan omprogrammeres eller nulstilles og flyttes til en anden bil.

Dansk Bilbrancheråd assisterer nu Dansk Autogenbrug med at identificere disse ”engangsdele”. Det sker på vegne af autogenbrugernes internationale organisation, EGARA, som EU-Kommissionen har sat på opgaven.

Både DAG og Dansk Bilbrancheråd har udsendt et Excel-ark, hvor man har mulighed for at indtaste oplysninger om den pågældende del. Jo mere præcist

Styrebokse kunne være blandt de dele, det ikke er muligt at omkode (arkivbillede: Shutterstock).

man kan redegøre for delen – herunder OEM-nummer og hvilken bil, delen har siddet på – desto nemmere kan EU-Kommissionen gå i rette med de pågældende producenter.

Har du ikke fået skemaet – der er udsendt pr. email – så henvend dig i din organisation. Det er ren hjælp til selvhjælp.

04 2019 • AUTOBRANCHEN

21

FRA VÆRKSTEDET · I takt med den fortsatte udvikling af bilernes sikkerhedsog assistentsystemer vokser værkstedernes ansvar for, at reparationer – herunder kalibreringer – er udført korrekt.

ADAS –

UDVIKLING I SENSORTEKNOLOGIEN

AF THOMAS KREBS · DIREKTØR, SKAD

Nye biler bliver mere og mere automatiserede.

Overgangen fra trin 2 til 3 er i fuld gang. Dette får stor indflydelse på værkstedernes opgaver og det ansvar, de har i forhold til bilejeren. Forkert håndtering af ADAS – den fælles forkortelse for diverse assistentsystemer – kan føre til uheld og dermed skærpet ansvar i tilfælde af person-/tingskader eller død.

En bil skal kunne erkende og reagere på personer og genstande over kort og lang distance, og ved langsom og høj hastighed. Dette kræver forskellige typer sensorer, der hver især håndterer et område.

Derfor er det også væsentligt, at man sikrer, at alle disse opgaver er anført og registreret i forsi.dk.

Findes justeringerne ikke, så opret 1000 numre.

Har man at gøre med en importbil, så skal man sikre sig, at der er styr på udstyrsniveau på den pågældende bil.

Tager man udgangspunkt i ADAS-sensorer (på tysk hedder de FAS-sensorer), så findes der følgende typer: – Langdistance-radar – Lidar Oversigt over forskellige sensortyper i ADAS. Kilde: Audi.

22

AUTOBRANCHEN • 04 2019

– Kamera – Kort-/mellemdistanceradar – Ultralyd Se også illustrationen.

Af tabel 1 fremgår, hvilke afstande og arealer sensorerne opfatter.

FØLSOMME OVER FOR MONTERINGSFEJL Når man forholder sig til for eksempel parkeringssensorer drevet af ultralyd, så er disse yderst følsomme over for monteringsfejl, som enten kan ske på grund af en dårlig efterligningsdel, eller fordi kofangeren har en skade, som betyder, at monteringshullet er ovalt eller ændret. En sådan sensor skal have ”frit udsyn” for at fungere. Støder sensorkroppen på kofangeren, så forhindrer denne, at sensoren svinger frit, og dermed har sensoren kun begrænset eller ingen funktion. Dette kan også ske ved overlakering, hvor spartel eller farve forbinder sensoren med kofangeren.

Flere kameraer og radarsensorer er indstillet til at fungere over korte eller lange afstande, og ved

langsomme og hurtige hastigheder. Ved montering af uoriginale kofangere kan for eksempel materialetykkelsen afvige fra den originale kofanger, og dermed kan radarstråler dæmpes eller direkte blokeres.

Det samme kan ske, hvis lagtykkelsen efter lakering er tykkere end det maksimalt godkendte af bilproducenten. På nogle kofangere må der slet ikke overlakeres af netop samme grund.

Der findes flere forskellige typer sensorer. I moderne biler kombineres sensorerne til at arbejde sammen for at skabe et virtuelt 3D-billede. I sådanne tilfælde kræver det samkalibrering (fusionskalibrering), før disse kan fungere korrekt i fællesskab.

Se tabel 2.

KALIBRERINGSUDFORDRING OG ANSVAR

stens liv og legeme. Fejljusteringer eller undladelse kan have kæmpe konsekvenser for køretøjets sikkerhed, da fejljusteringer eller undladelse kan føre til, at bilen opfører sig på en uhensigtsmæssig måde.

Tolerancer er også en udfordring. Hvor en kortdistancesensor kan have en tolerance på for eksempel 2 mm, kan en langdistance-højhastighedssensor have en tolerance på kun 0,2 mm. Det betyder, at man skal holde tungen lige i munden, og at man følger producentens vejledning til punkt og prikke.

Det kan man dog kun gøre, hvis man enten selv er uddannet og har det fornødne udstyr eller har en kvalificeret samarbejdspartner, der kan sikre, at sensorerne fungerer som de skal.

Det skal dertil nævnes, at kalibreringsområdet, der i dag er nødvendigt, er på 3 x 7 meter plant gulv.

Værksteder overtager mere og mere ansvar for bili-

n Radar-/sensormontering på Audi. Kilde: KTi

SENSORTYPE

VIRKEFELT

PLACERING

Langdistance infrarødkamera

160 m/20 gr.

Kølergril

Kortdistance infrarødkamera

160 m/20 gr.

Forrude

Infrarøde forlygter

Tabel 1: Så vidt opfatter de forskellige sensorer områder og arealer.

Foran

Mono/stereokamera

500 m/50 m 3D/45 gr.

Forrude

Multi-Mode-Radar

80 m/16 gr. + 30 m/80 gr.

Bagkofanger

Ultralyds parksensorer

1,2-4,5 m

For- og bagkofanger

Kortdistance radarsensor

0,2-30 m/80 gr.

For- og bagkofanger

Langdistance radarsensor

200 m/18 gr. + 60 m/60 gr.

Kølergrill

360 grader kameraer

Bagklap, sidespejle, kølergril

Regnsensor

Forrude

ARBEJDSOMRÅDE

KAMERA

LIDAR

RADAR

ULTRALYD

FUSION

Arbejdsområdet











Rækkevidde











Hastighed (opløsning)











Vinkel (opløsning)











Vejremodstandsdygtig











Lysfølsom











Objektgenkendelse











Tabel 2: I moderne biler kombineres sensorerne til at arbejde sammen for at skabe et virtuelt 3D-billede. For at de kan fungere korrekt sammen må de samkalibreres (fusionskalibrering).

04 2019 • AUTOBRANCHEN

23

UDDANNELSE · MAN KAN SAGTENS VÆRE SKARP, SELV OM MAN ER EGU’ER. MØD RASMUS, DER ER I PRAKTIK HOS TØRRING AUTOLAGER. RASMUS ER AUTIST.

DEN SKARPE EGU’ER AF ADAM PADE

Rasmus skal bare en enkelt gang se, hvordan man gør. Så kan han det. »Jeg hev en motor ud af en bil allerede kort efter, jeg begyndte her. Det tog fire timer første gang,« husker han.

Rasmus Drescher Andersen (17) begyndte hos Tørring Autolager som EGU-elev for et

24

AUTOBRANCHEN • 04 2019

halvt år siden. Han skal være her i to år i alt, og derefter kunne det godt være planen, at han gik i lære som automekaniker og dermed rykkede over fra autogenbruget til værkstedet.

EGU står for ErhvervsGrundUddannelse og er et uddannelsesforløb for den, der ikke lige er parat til at gå i gang med en almindelig ungdomsuddannel-

se. Det kan der være mange grunde til. For Rasmus’ vedkommende gælder det, at han har en diagnose som autist. Det giver udfordringer, når det gælder om at tilegne sig viden – i hvert fald på det teoretiske plan. Men det betyder altså ikke, at hjernevindingerne hos Rasmus er specielt langsomme. I dén grad – tværtimod: Hvor andre skal bruge en måned på at bygge Legos udgave af Tårnfalken – et avanceret, flyvende apparat fra Star Wars – kan Rasmus gøre det på en uge.

Søren Lundfold, indehaver af Tørring Autolager, har ofte taget unge mennesker ind, der måske ikke lige er gået den slagne vej. Rasmus er hans anden EGU’er.

SIGER TIT JA »Jeg siger tit ja, når kommunen ringer. Jeg synes, det er spændende at tage imod de unge, og et autogenbrug som vores favner så bredt, at det er et godt sted at begynde,« siger Søren Lundfold, der også

»Jeg siger tit ja, når kommunen ringer. Jeg synes, det er spændende at tage imod de unge, og et autogenbrug som vores favner så bredt, at det er et godt sted at begynde.« – Søren Lundfold

Søren Lundfold (tv.) sammen med Rasmus Andersen. Søren kunne hurtigt se, at Rasmus havde flair for det med mekanik.

bruger en del af sin fritid på børn og unge som frivillig håndboldtræner.

Med udgangen af 9. klasse stod det klart, at Rasmus skulle ud at bruge hænderne frem for at gå mere i skole. Her blev lagt en uddannelsesplan sammen med den lokale UU-vejleder. I første omgang kom han i praktik hos et antal autoværksteder – Rasmus har altid interesseret sig for biler – men her skulle han som oftest arbejde alene, og det passede ikke til ham. »Jeg skal helst have mennesker omkring mig,« siger han selv.

Så var det, kommunen kontaktede Søren. »Jeg kunne med det samme se, at han havde flair for det – at han var hurtig til at fange ting,« syntes Søren.

BEGYNDTE MED BEGYNDELSEN Rasmus blev kastet ud i det fra første dag – dér, hvor processen begynder i et autogenbrug, nemlig miljøbehandlingen. Han blev sat sammen med autogenbrugets anden Rasmus, og de fungerer fint sammen. I alt beskæftiger autogenbruget fem mand – værkstedet syv.

Rasmus tilbringer tre dage om ugen i autogenbruget og to dage på kursus. Kurserne finder sted på Learnmark Horsens og omfatter discipliner om lige fra Salg og service til Dit arbejdsliv, Kommunikation og Konflikthåndtering. For Rasmus’ vedkommende kommer der også til at indgå et svejsekursus og andre fagrelevante emner.

Han synes ikke, han er faldet over noget, der er svært eller uoverskueligt – det skulle da lige være at køre bil; kørekortet er ikke hjemme endnu.

FJOLLET SYSTEM Søren Lundfold synes generelt godt om begrebet EGU, og de muligheder, som uddannelsen kan give unge. Men han ærgrer sig over, at dét at tage en EGU-elev ikke kompenserer for, at han ikke har lærlinge. En EGU-elev koster i praksis det samme som en lærling, men tæller ikke i regnskabet for, hvor mange lærlinge en virksomhed skal have i forhold til antal faglærte ansatte for at undgå at betale forhøjet AUB-bidrag. »Det er et fjollet system, fordi det demotiverer virksomhederne fra at tage EGU-elever,« påpeger Søren Lundfold, der også er formand for Dansk Autogenbrug.

Rasmus har bygget andre modeller end lige Tårnfalken, herunder af en lastbil med en bagbro forsynet med rigtige fjedringer. Næste projekt – om tiden og økonomien tillader det – bliver Legos udgave af Bugatti Chiron. n Pr. 1. august er lovgivningen ændret, så vi fremover taler om Forberedende GrundUddannelse, FGU. Det er dog stadig muligt at opnå støtte til at antage elever som Rasmus. Se mere på www.virk.dk.

04 2019 • AUTOBRANCHEN

25

TEKST & FOTO: ADAM PADE

DET ER MEKANIKKEN, DER DRIVER

BILKULTUR · Mekanikken, den tekniske bedrift, der har frembragt den, og godt håndværk – det har været Martin Andersens drivkraft for at skabe, hvad der må være Nordens største samling af klassiske Buick-modeller.

Martin Andersen, Ådum Auto-Service, har samlet på Buick i henved 50 år. Rygtet vil vide, han gerne tager imod besøgende!

26

AUTOBRANCHEN • 04 2019

Det er mekanikken. Mekanikken og den imponerende tekniske bedrift, der ligger bag hver enkelt konstruktion.

Sådan svarer Martin Andersen (75), når han bliver spurgt, hvorfor hans bil-lidenskab gælder ældre biler – sådan rigtig ældre biler, gerne fra før 1925. Og på spørgsmålet om, hvorfor det vigtigste mærke er Buick, lyder det: »Da jeg fik min første gamle bil, var det en Ford A. Det er jo sådan, man begynder. Så blev det til endnu en Ford A og en Ford T. Men så fik jeg øje på Buick. Det var jo en lidt finere bil.«

Buick 1908 – neden for et kig ind i drivværket og billedet af en håndsmedet forlygte.

ÆLDRE END 100 ÅR Martin Andersen, Ådum Auto-Service, viser rundt i sin kostelige samling af køretøjer, hvoraf ikke så få har passeret de 100 år. De står tæt i den store hal, men de er til at komme rundt om, så de kan beskues fra alle sider. Bilerne er omgivet af, hvad der må være Nordens største samling af jukebokse; gamle som nye – og de virker alle sammen! bedyrer Martin Andersen (men forhåbentlig ikke på en gang). Og vi finder vigtige reservedele, smukke kataloger, litteratur og andre automobilia, ganske som det hører sig til på et bilmuseum.

Nu er Martin Andersens samling dog ikke noget bilmuseum. Det ville medføre både bøvl og mange udgifter at gøre udstillingen offentlig. I stedet er den tilgængelig for lukkede grupper og efter aftale, herunder for automobilklubber og naturligvis lokalforeninger i Dansk Bilbrancheråd mv. Eventuel mad og drikke må medbringes.

Buick 1923.

EN FORMIDLINGSOPGAVE For selv om samlingen ikke er noget museum, viser Martin Andersen gerne sine biler frem. Han ser det som lidt af en formidlingsopgave; som en æresforpligtelse til at skabe forståelse for den sindrighed og det håndværk, som de gamle biler repræsenterer.

Derfor sniger besøgstallet sig alligevel op på pæne 1.000 gæster om året.

Og de tager sig smukke ud – køretøjerne. Nogle er restaurerede, andre er bare i ekstremt god stand og bærer en naturlig patina. Fælles for dem alle er dét enestående, at de er indregistreret og står køreklare. Man fornemmer næsten på ejeren, at alt andet ville være snyd på vægten. Nummerpladerne afspejler i mange tilfælde bilernes alder.

Buick 22-45, 1922.

HYPPIG POLERING Og motioneret – det bliver de. Jævnligt går turen fra den store hal – en vognmandsvirksomhed havde til huse her – ned til værkstedet 500 meter væk for almindelig pasning og vedligeholdelse, herunder hyppig polering, og tilbage igen. Eller turen går til diverse stævner i ind og udland.

Særlig den fine, røde Cadillac fra 1903 får lov at vise, hvad den kan. Den har kørt London-Brighton

04 2019 • AUTOBRANCHEN

27

Brandbil fra 1915.

Bilen er særlig sjælden, fordi Buick kun producerede lastbiler frem til 1917.

for år tilbage, og den har medvirket i den fælles skandinaviske Styrkeprøve, der afholdes skiftevis i de nordiske lande for biler fra før 1925. Gæsterne ved Dansk Bilbrancheråds og VI’s Bilfestival har også haft fornøjelsen.

Den fine Buick Cabriolet fra 1914 har medvirket på de skrå brædder, nemlig i filmen Krig og Kærlighed, der fik premiere i fjor. Endnu henstår bilen med det ”film-smuds”, der skulle få det til at se naturligt ud, at bilen kørte rundt ude på landet.

Dermed er også leveret det tredje argument for at samle på biler og andre køretøjer: De giver oplevelser!

HISTORIERNE

Det hænder, at Martin Andersen sætter køretøjer til salg.

Forrest en Buick 1931, bagest en Buick fra 1947.

28

AUTOBRANCHEN • 04 2019

Men fremfor alt fortæller de historier: Vi finder en 1917 Buick, der formentlig har kørt som hyrevogn – herpå tyder blandt andet de indendørs håndtag, der har kunnet nås fra førersædet og taxi-licensskiltet, der blev fundet, da bilen i sin tid blev sat i stand.

Og man sidder forbilledligt i den restaurerede kabine. Det vides, at den kun er produceret i 132 eksemplarer.

Den enorme Buick Serie 90 Limited fra 1938 blev samlet i Danmark og har tilhørt en velhavende familie i det nordsjællandske. Barnebarnet af familiens chauffør har fortalt adskillige anekdoter om familien – herunder at bakspejlet måtte saves af, da fruen i huset frygtede, at chaufføren kunne overvåge hende under kørslen.

Skal Martin pege på sit yndlingskøretøj bliver det den gule Buick Super 1952 (se forrige side!). Den er bygget som cabriolet og er som sådan sjælden. Men Cadillac’en fra 1903 må også nævnes.

VEJTROMLEN Alt i alt omfatter samlingen 30 biler, en mindre samling traktorer og en vejtromle årgang 1930 fra Ringkøbing Amts Vejvæsen og herudover yderligere et mindre antal motorcykler. Et særligt indslag er motoren fra en fiskerkutter, og også den bliver indimellem startet op. Sker det ikke – og det gælder jo også bilerne – forfalder mekanikken. Sådan er det i øvrigt også hos os mennesker: Selv cykler Martin helst sine 18 kilometer hver dag.

Samlingen er blevet til igennem stort set hele Martin Andersens tid som selvstændig mekaniker.

Han nedsatte sig som selvstændig sammen med hustruen Tove i 1972 i værkstedsbygninger opført i 1963.

I dag er her mere stille i det rummelige værksted, der indtil for nogle år siden beskæftigede yderligere tre mand. Dog holder værkstedet stadig en del af de lokale biler kørende, og indimellem valfarter veteranbilejere fra det meste af landet hertil. Især er det en kærkommen udfordring, når de bedagede køretøjer stædigt nægter at starte. Det kommer de så til efter et ophold i Ådum. n

A K T U E LT

•

Færre serviceeftersyn?

Danske bilejere får ikke serviceret deres bil i henhold til servicebogen i samme omfang som tidligere. Det tyder besvarelserne af et spørgsmål om, hvad forbrugerne får lavet på deres værksted, i Epinions markedsundersøgelse for Dansk Bilbrancheråd fra starten af året.

Ses der på de seneste tre år fik 63 procent af de adspurgte forbrugere, der havde benyttet et frit værksted, udført et serviceeftersyn i 2016 mod 56 procent i 2018. Det er måske ikke noget større tal.

Men spørger man de bilister, der foretrak mærkeværkstederne, fik hele 85 procent udført et serviceeftersyn i 2014 mod bare 69 procent i 2018.

Når der således ses på, hvad forbrugerne får udført hos henholdsvis frie og autoriserede værksteder, så scorer de frie højt på køb og montering af nye dæk. I 2018 fik 15 procent af kunderne hos mærkeværkstederne skiftet dæk, mens tallet var 24 pro-

Ifølge Dansk Bilbrancheråds markedsundersøgelse fra først på året efterspørger forbrugerne færre serviceeftersyn set hen over de seneste tre år. cent blandt kunderne hos de frie værksteder. Men noget tyder på, at når først futterne er købt og monteret, så bevæger man sig tilbage til mærkeværkstedets dækhotel, for stort set lige mange forbrugere får byttet sommer- og vinterdæk hos det autoriserede og det frie værksted.

Epinion har også spurgt forbrugerne, hvad de forventer, der skal laves ved deres bil inden for de næste 12 måneder, og her er forbrugerne dejligt optimistiske: Kun mellem 2 og 6 pct. forventer bøvl med bilens elektronik eller udstødningen.

Epinion-undersøgelsen omfatter 1.011 besvarelser.

Verdens største dækproducent ligger i Billund Verdens største dækproducent er dansk.

Den opsigtsvækkende nyhed bringes i de nordiske autogenbrugeres fælles blad, Nordisk Bilåtervinning, i en mange sider lang artikel om dækkets glorværdige hi-

storie. Men den skulle være god nok – hvis man lige ser bort fra dæk-dimensionerne. Ifølge Guinness’ Rekordbog, som bladet citerer, fremstiller danske Lego hvert år 318 millioner dæk. Virksomheden har befundet sig i dækbranchen siden 1962 og fremstiller dæk i dimensionerne 1,4 cm – 10,7 cm.

Lego modtog ifølge Lego selv anerkendelsen fra Guinness’ Rekordbog i 2012.

Blandt producenterne af dæk i full scale kommer Bridgestone ind som nr. 1 … med ”bare” 190 millioner dæk om året, anfører Nordisk Bilåtervinning.

Højteknologi og autoglas Nærer man særlig interesse for auto­ glas – og det kan der være god grund til med den rivende udvikling i bilelektronik – så byder Messe Düsseldorf indenfor til autoglasmessen TASC i dagene 11. – 12. oktober.

Netop som følge af den moderne teknologi er det langt fra alene rudeleverandører, man møder: Blandt nye udstillere er Texa Deutschland, Autel og prøvningsinstansen DEKRA. På arbejds- og demostande vil man opleve arbejde udført på elbiler, løsning af kalibreringsopgaver og naturligvis mere gængse metoder til rudereparationer.

Og så bliver der afholdt konkurrencer, herunder i vinduespolering!

Læs mere på www.tasc-expo.de.

FOTO: LEGO 04 2019 • AUTOBRANCHEN

29

VELKOMMEN TIL!

Aarhus · Stuttcars ApS, 8462 Harlev J. Anders Petersen Automobiler, Risskov

Nordsjælland · Vallensbæk Bil Center, 3520 Farum

Skanderborg · Blom Biler, 8660 Skanderborg

Lolland-Falster · Skørringe Auto, 4930 Maribo

Nordvestjysk · Bredgades Auto, 7600 Struer Borris Karrosserifabrik, 6880 Tarm

Vestsjælland · Vemmelev Auto, 4241 Vemmelev Bilhuset i Fuglebjerg, 4250 Fuglebjerg (ny indehaver)

København · MLA Biler, 2200 København N.

Odense · Middelfart Rustvognhandel, 5300 Kerteminde

Tønder · Toftlund Autocentral, 6520 Toftlund

ARBEJDSGIVERFORENING PASSERER DE ET HUNDREDE MEDLEMMER Med mekanikermester-parret Anette og Svend Bundgaards indmeldelse i DBR Arbejdsgiverforening har foreningen passeret de 100 medlemmer. Det skulle ikke gå ubemærket hen, og foreningens direktør, Erik S. Rasmussen, passerede da også forbi og overrakte en erkendtlighed.

Anette og Svend Bundgaard driver OK Auto & Benzin i Møldrup. Det er en bredt spændende virksomhed, der udover at forhandle brændstof sælger brugte biler og nye trailere og lejer biler ud under AutoKoncept, ligesom værkstedet naturligvis tager sig af service og vedligeholdelse af kundernes biler.

DBR Arbejdsgiverforening blev dannet i okto-

Direktør Erik S. Rasmussen (th.) hædrer Anette og Svend Bundgaard som DBR Arbejdsgiverforenings medlem nr. 100.

ber 2004 under en stiftende generalforsamling i Strib og lagde ud med 20 medlemmer.

ARBEJDSGIVERFORENING SKIFTER UD I BESTYRELSEN DBR Arbejdsgiverforening afholdt den 28. maj generalforsamling på Hindsgavl Slot i Middelfart. Jon Magnusson, Rødovre, valgte efter 10 års tjeneste i bestyrelsen at trække sig. På billedet ses formand, Jakob Halkjær, Mors (tv) og Jon Magnusson. Bestyrelsen takker for de mange års gode samarbejde.

Der var genvalg til øvrige poster, og Anders Skorstensgaard, Kolding, blev indvalgt på den ledige bestyrelsespost.

Bestyrelsen ønsker Anders Skorstensgaard tillykke med valget.

Under generalforsamlingen blev der også slået på tromme for foreningens næste medlemsarran-

30

AUTOBRANCHEN • 04 2019

gement, der finder sted på Løvelbanen i Viborg med efterfølgende middag.

GO-KART-GRANDPRIX I TØNDER DBR Tønder var i juni vært ved et go-kart-GrandPrix, der var henlagt til Skærbæk Go-kart Center.

Ifølge formand for DBR Tønder, Boy Lorenzen, kæmpedes der hårde kampe om placeringerne, men alt gik fair for sig. Der lyder stor ros til deltagerne, til Claus og personalet på centret for en veltilrettelagt begivenhed og en bespisning, der var i top.

Vinderne blev et hold fra Kloster Biler, andenpladsen gik til FTZ-holdet, nummer tre blev Automester Højer.

DBR Tønder siger stor tak til FTZ både for deltagelse og sponsorat, DBR Tønder har nu fået sin egen Facebook-side, hvor medlemmerne er velkomne til at lægge

billeder op. Det er Boy Lorenzens håb, at medlemmerne vil hjælpe med at holde siden levende med faglig dialog hen over året.

DØDSFALD Gerner Christiansen, 89, tidligere Roskilde Autogenbrug, er afgået ved døden den 27. juni 2019.

Med Gerner Christiansens bortgang har vi mistet et fyrtårn i vores branche.

Da Foreningen af Autoophuggere i Danmark valgte sine første bestyrelsesmedlemmer ved dannelsen i 1963, var Gerner Christiansen, Roskilde Autoophug, iblandt dem. Helt frem til midten af 1980’erne bidrog Gerner til at opbygge og styrke det faglige fællesskab, som Dansk Autogenbrug hviler på i dag. Også i årene derefter var Gerner og hustruen igennem mere end 60 år, Lis, højt skattede deltagere i foreningens møder.

Gerner blev født i 1929 uden for Roskilde. Han indledte sit arbejdsliv i sin fars brødfabrik, men temperamentet var ikke til brød og kager. I stedet begyndte

han at handle med biler og drive hyrevognsvirksomhed – og ansatte siden sin far. Med bilhandelen fulgte handel med brugte reservedele, og derfra til decideret autogenbrug var vejen ikke lang.

I dag drives virksomheden af sønnen Helge i anden generation.

Vi husker Gerner som et reflekterende, retfærdighedssøgende menneske, men også som en principfast personlighed med klare holdninger. Som en sådan sætter man uvægerligt sit præg, og dét er vi taknemmelige for.

Dansk Autogenbrug udnævnte Gerner som æresmedlem i 2003.

Gerner efterlader sig foruden Lis børnene Helge og Karin samt fire børnebørn og to oldebørn.

Gerner Christiansen.

Æret været Gerner Christiansens minde!

Dansk Autogenbrug Hjertelig tak Lis Christiansen beder os viderebringe en tak for venlig deltagelse og for blomster og kranse ved Gerner Christiansens bisættelse fra Vindinge Kirke.

SÆBY AUTOOPRETNING & LAKERING NU EUROGARANT-CERTIFICERET Sæby Autoopretning & Lakering, som er medlem af Lakkæden Danmark, har ladet sig certificere efter Eurogarant-standarden. »Vi mener, at det er vigtigt at differentiere sig ved at sikre høj kvalitet og kvalitetskontrol både ved FDM og Teknologisk Institut. Dér sikrer Eurogarant en

uafhængighed, som der er brug for i vores branche,« siger Jimmi Simonsen, ejer af virksomheden. »Vores virksomhed har tidligere haft KS2000 på lak, men vi besluttede os for Eurogarant nu på lak og karrosseri, da der er direkte fokus på den korrekte reparation. Desuden taler vi om en euro-

pæisk anerkendt standard med uvildig auditering,« afslutter han med.

– Af Thomas Krebs

04 2019 • AUTOBRANCHEN

31

FORÅRSLUNT I AUTOBRANCHEN Røres besvarelserne af fire spørgsmål om forventningerne til virksomhedernes og landets økonomi sammen i en stor gryde, så når analytikerne frem til et samlet konjunkturbarometer. Og det var pænt

stigende i andet kvartal i forhold til første – fra 3 til 9 procentpoint. Medlemmerne nærer især større forventninger til Danmarks økonomi, og lidt flere virksomheder forventer også et lidt bedre økono-

SMV-dan- 35 marks 30 samlede 25 konjunk20 turbarometer.

15

10 5 0

2

4 /0 201

4

4 /0 201

2

5 /0 201

4

5 /0 201

Autobranchen

Beskæfti- 10 gelsestil8 liden for 6 vores egen 4 branche og 2 smv’erne 0 generelt.

-2 -4

4

2

4 /0 201

4 /0 201

2

6 /0 201

4

6 /0 201

2

7 /0 201

4

9 /0 201

4

9 /0 201

4

9 /0 201

2

8 /0 201

2

8 /0 201

2

8 /0 201

4

8 /0 201

4

8 /0 201

4

8 /0 201

7 /0 201

2

Små og mellemstore virksomheder (SMV)

2

5 /0 201

4

5 /0 201

Autobranchen

2

6 /0 201

4

6 /0 201

2

7 /0 201

7 /0 201

2

Små og mellemstore virksomheder (SMV)

Lidt flere virksomheder føler 35 sig begrænset af 30 adgang til finansie25 ring.

20

2

4 /0 201

4

4 /0 201

2

5 /0 201

4

5 /0 201

2

6 /0 201

4

6 /0 201

2

7 /0 201

7 /0 201

2

Virksomheder i autobranchen, der føler sig begrænsede/meget begrænsede af mangel på finansiering Udviklingen i beskæftigelsen er stadig positiv i autobranchen.

30 25 20 15 10 5 0

2

7 /0 201

Afskediget

32

3

7 /0 201

AUTOBRANCHEN • 04 2019

4

7 /0 201

Ansat

1 8 /0 201

2

8 /0 201

3

8 /0 201

4

8 /0 201

1 9 /0 201

2

9 /0 201

BAROMETRET · Barometret stod på pænt vejr i autobranchen i andet kvartal, viser SMVdanmarks konjunkturanalyse.

misk resultat. Alligevel er investeringslysten svækket en smule. I forhold til små og mellemstore virksomheder generelt er branchen dog stadig mere negativ.

Det fremgår af en særkørsel, som SMVdanmark har udført af sin kvartalsvise konjunkturundersøgelse for AUTObranchen. I undersøgelsen indgår besvarelser af et spørgeskema fra 637 medlemmer, hvoraf de 155 driver virksomhed inden for autobranchen.

Tilliden til den fremtidige aktivitet i virksomhederne er svagt faldende – også i forhold til SMV’erne generelt. Det viser en opgørele af medlemmernes ”ordretillid”. Den er faldet fra et nettotal 15 til

et nettotal 7 i forhold til første kvartal. Ikke desto mindre synes efterspørgslen en smule stigende, idet antallet af virksomheder, der ikke føler sig begrænset af manglende efterspørgsel, er faldet.

I andet kvartal steg antallet af nyansatte med 7 procent i forhold til årets første kvartal, mens antallet af afskedigede er uændret. Derfor kan det også synes logisk, at tilliden til den fremtidige beskæftigelse stiger med 2 nettotal, mens smv’ernes beskæftigelsestillid falder med et enkelt nettotal.

9 procent flere af virksomhederne føler sig begrænset af mangel på arbejdskraft i forhold til i første kvartal.

150 100

I alt 20.715 nye personbiler fik plader på i juni – mod 22.518 i samme periode i fjor. For hele første halvår var tallet 122.245 mod 120.726 året før. I juni i år solgte VW bedst, men på enkeltmodelsniveau kom Renau-

‘1 9 n Ju

‘1 9 M

aj

19 r‘ Ap

‘1 9 ar

‘1 9 Fe b

Ja

n

‘1 9

‘1 8 D

ec

‘1 8 ov N

kt O

Vare- og lastbiler

M

Personbiler

‘1 8

‘1 8 p Se

‘1 8 g Au

18 l‘ Ju

Ju

n

‘1 8

50

lt Clio ind som nr. 1 med 749 solgte enheder. Tallene i grafen er indekstal med juli 2015 = index 100. Tal: Danmarks Statistik. Beregninger: SMVdanmark.

Personbiler

Varebiler

21.451 personbiler blev om- eller genregistreret i juni i år – mod 22.998 i samme måned i fjor. For varehenholdsvis lastbiler var tallene 3.070 (mod 3.274

‘1 9 n Ju

19 aj ‘ M

‘1 9 r Ap

19 ar ‘ M

‘1 9 Fe b

‘1 9 Ja

n

‘1 8 D ec

‘1 8 N

ov

‘1 8 O

kt

‘1 8 Se p

‘1 8 g Au

18 l‘ Ju

Ju

n

‘1 8

350 300 250 200 150 100 50

Lastbiler året før) og 350 (mod 307 året før). Tallene i grafen er indekstal med juli 2015 = index 100. Tal: Danmarks Statistik. Beregninger: SMVdanmark.

04 2019 • AUTOBRANCHEN

33

AUTObranchens

L E V E R A N D Ø R R E G I S T E R – for eftermarkedet

AUTOLAK & KARROSSERI

Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 3525 0560 · www.autogenbrug.dk

Eurogarant Danmark ApS Roholmsvej 8, 1 · 2620 Albertslund Tel: 70111300 – www.eurogarant.dk Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 45399 6633 · www.dbr.dk Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax 8661 4713 · www.olego.dk Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152 · 4220 Korsør Tel: 3030 8478 · www.dbfu.dk SATA GmbH & Co. KG Domertalstr. 20 · 70806 Kornwestheim, D Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com

AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel: 7011 1300 · www.skad.dk

AutoCenter København A/S Mesterlodden 35 · 2820 Gentofte Gungevej 8-10 · 2650 Hvidovre www.autocenterkøbenhavn.dk

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

BYGGERI – Fast ejendom mv KAAS BYGGEINDUSTRI A/S Skånevej 13 · 6230 Rødekro Tel: 7040 4008 · Fax: 7040 4009 · www.kaasbyggeindustri.dk

FORSIKRING

IT Software · Hardware · Rådgivning AutoDesktop Biltorvet A/S Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk www.biltorvet.as/autodesktop

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk

Biltorvet A/S Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk www.biltorvet.as

Seek4Cars A/S Parallelvej 11, 9 sal · 9800 Hjørring Tel: 9391 1911 · Mail: info@seek4cars.net www.seek4cars.net cars.net

KEMIPRODUKTER Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING ProLøn A/S Tronholmen 3 · 8960 Randers SØ Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk

BRANCHEORGANISATIONER AUTIG Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 3525 0550 · Mail: autig@autig.dk www.autig.dk

34

AUTOBRANCHEN • 04 2019

Købstædernes Forsikring Grønningen 1 · 1270 København K Tel: 3314 3748 · www.kfforsikring.dk

Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 · 2750 Ballerup Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk

KENT Industri Danmark ApS Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde Tel: 4917 7888 · Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com

TUNAP Danmark Industrivej 7 · 6200 Aabenraa Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. com · www.tunap.dk · www.contra-sept.dk

Vis, du er en del af hele Eftermarkedets netværk! Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på 5117 1424 – eller pr. mail på ar@mediapunktet.dk og kom med i Eftermarkedets LeverandørRegister!

MARKEDSFØRING AutoDesktop Biltorvet A/S Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk www.biltorvet.as/autodesktop

Scan Auto & Dybbroe Group Engholmvej 38 · 8940 Randers SØ Tel: 8877 5000 · Fax: 8877 5095 Mail: scandybbroe@scandybbroe www.scandybbroe.dk

UDDANNELSE Kurser · Efteruddannelse PENSION

BilBasen Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Mail: info@bilbasen.dk · www.bilbasen.dk

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen

Biltorvet Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk www.biltorvet.dk

DBA Axel Kiersvej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 8731 3131 Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk

Biltorvet.dk – Bilannoncering, Biltorvet A/S Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk · www.biltorvet.dk

MÆRKEVARER – AUTODELE Gørløse Autoimport ApS Raasigvangen 6-8 · 3550 Slangerup Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

Pension for Selvstændige Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg Tel: 3393 8600 · Mail: info@pfs.dk · www.pfs.dk

Autobranchens Udviklingscenter EUC Nord Hånbækvej 50 · 9900 Frederikshavn Tel: 7224 6000 · Fax: 7224 6401 www.autoudvikling.dk

RENOVERING Motorer mv.

Aabenraa Cylinder Service Gl. Ribevej 1-5 · 6200 Aabenraa Tel: 7462 5765 · Fax: 7462 3195 · www.cac.dk

AutoVidencenter Fyn Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Petersmindevej 1 F · 5000 Odense C · Tel: 6312 6660 · www.sde.dk

RÅDGIVNING OG REVISION UDSTØDNING BDO Statsaut. revisionsaktieselskab Havneholmen 29 · 1561 København V Tel: 3915 5200 · www.bdo.dk

Stratega I/S Ordrupvej 74 · 2920 Charlottenlund Tel: 7026 0000 · Mail: post@stratega.dk www.stratega.dk Erik Hjerpsted, partner, mob 2028 2900 Hans-Georg Nielsen, partner, mob 2048 5063 Michael Nørregård, partner, mob. 2020 0223

SVEJSEMASKINER/-UDSTYR Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax: 8661 4713 · www.olego.dk

Walker Danmark Sjællandsvej 2 · 5500 Middelfart Tel: 6341 3300 · www.walker.dk

VÆRKSTEDSUDSTYR Lifte · Værkstedsudstyr · Indretning Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

Semler : Værktøj Banemarksvej 16 · 2605 Brøndby Tel: 4328 8275 · www.semler.dk · www.semlervaerktoej.dk

TESTUDSTYR Elektro Partner ApS Trehøjevej 2 · 7200 Grindsted Tel: 7531 0906 · www.elektropartner.dk

BRUGTE & NYE MERCEDES-RESERVEDELE

04 2019 • AUTOBRANCHEN

35

- en del af Nordjysk Diesel-Elektro A/S

Før

Efter

Rensning af partikelfilter Vi er tæt på dig – uden Ventetid!

Aalborg:

Nordjysk Diesel-Elektro

9812 0911

Kalundborg:

5929 3125

Aarhus:

Odense SV:

7080 7361

6617 3711

Ketner Aarhus

FTZ’S web katalog

Byrgesens Auto Eft. ApS

Herning:

Gelsted:

9722 4499

5550 1353

Ketner Herning

Gelsted Bilservice

Ketner Holstebro

7080 7351

Hillerød: Larsen Biler Aps 4826 0360

Hedehusene:

Aabenraa:

70807345

og Cylinderservice

Holstebro:

Ketner Hedehusene

Book også via

Flint Auto & Elektro

Vi søger partner i Kolding området

LL Autoteknik

2916 1366

partikelfilter.ketner.dk