AUTObranchen 04 2022

Page 1

AUTO BRANCHEN

Hvad der er godt for motorsporten ... · 06 Fremtidens ladestandere · 14 Trækplastret · 22

FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET · AUG 2022

MINISTEREN SAGDE NEJ /03


Bonus igen!

Nu betaler vi 2,4 mio. kr. tilbage

Jo flere vi er, jo større bonus

Ring 33 45 74 71 og få et tilbud på forsikringer, der passer til din virksomhed.

203 07.2022 CVR. nr. 51 14 88 19

Det gode samarbejde mellem Dansk Bilbrancheråd og Købstædernes Forsikring giver overskud igen pga. et godt skadeforløb i 2021 . Det betyder, at vi nu kan betale næsten 2,4 mio. tilbage til medlemmer med en erhvervsforsikring hos Købstædernes Forsikring.


EFTERMARKEDET MENER: Hvordan kan en regering, der vil den grønne omstilling, afvise et så oplagt forslag til reduktion af CO2-udslippet?

M

Nu kniber det med troværdigheden

an kan ikke beskylde skatteministeren for at gå let hen over besvarelsen af en række spørgsmål om reparationsreglerne, som Det Radikale Venstres finansordfører, Andreas Steenberg stillede med baggrund i input fra SMVdanmarks Autoudvalg. Finansordføreren havde bedt ministeren beregne konsekvenserne af et antal forskellige forhøjelser af reparationsgrænsen på baggrund af bilernes alder, Euro-norm eller drivmiddel, samt af en tiltrængt regulering og efterfølgende indeksering af den såkaldte bagatelgrænse. Ministerens svar – bredt over adskillige A4-sider – er dog entydigt: Nej, regeringen er ikke indstillet på at lempe reparationsreglerne – hverken for nul­ emissions- eller fossilbiler, og der er intet grundlag for at hæve og fremover indeksregulere bagatelgrænsen, der i årevis har andraget 25.000 kroner. Ministeren benytter sig dels af den kendte argumentation om, at det er ”uhensigtsmæssigt” at reparere i afgiften, dels at det vil stå statskassen i et pænt trecifret millionbeløb af ændre reglerne. En lempelse af reparationsreglerne har været et politisk krav fra autobranchens eftermarked stort set, siden reglerne blev indført for mere end 20 år siden. Men lige nu er behovet for en forhøjelse af reparationsreglerne – eller en afskaffelse; alt efter temperament – blevet særlig aktuel i lyset af manglen på nye biler og nye reservedele – og behovet for at holde den eksisterende bilpark sikkert og forsvarligt kørende. Den rygmarvsreflektoriske afvisning af branchens forslag virker særlig barok i lyset af den grønne omstilling, der skal tilgodese genbrug og omsorgsfuld ressourceudnyttelse. Vi i autobranchens eftermarked – skadecentre,

autoværksteder, autogenbrugere – møder ministerens kolde skulder med hovedrysten. Hvordan kan en regering, der på papiret er parat til at bruge milliarder af kroner på den grønne omstilling, fremstå troværdig, når man ikke så meget som vil diskutere et så oplagt bidrag til at spare CO2 og naturressourcer? Hvorfor skal den grønne omstilling, når det kommer til stykket, falde på simpel kassetænkning? De ca. 130 millioner kroner, som skatteministeren opgør, vil være omkostningen ved at lempe reparationsreglerne, er jo et beskedent beløb sammenholdt med, hvad det vil koste at realisere regeringens grønne mål. Hvor langt ministeren er fra virkeligheden, kan man forvisse sig om ved at se os omkring: I dette efterår åbner Europas to vigtigste messer for autobranchens eftermarked. Under dem begge vies genbrug og renovering af bilkomponenter lige så stor opmærksomhed som eksempelvis nul- og lavemissionsbiler – det forekommer naturligvis kun, fordi genbrug og genvinding har en vigtig fremtid for sig. I Frankrig er det ved lov bestemt, at værkstederne skal tilbyde reparation med genbrugsdele; en udvikling, der ifølge en af udstillingsarrangørerne har medført, at de franske bilejere aktivt og uhjulpent selv efterspørger genbrugsdele. Vores lid står til, at de politikere – endog fra regeringspartiet selv – der tidligere har erklæret sig positive over for at se på reparationsreglerne, nu træder i karakter. Vi står afgjort klar med råd og dåd.

AUTO

BRANCHEN

Udgivet af -

DANSK AUTOGENBRUG

DANSK BILBRANCHERÅD

KØRETØJS- OG AUTOSKADEBRANCHEN I DANMARK


INDHOLD 04 2022 • AUGUST · 18. ÅRGANG

06 Uddannelse

22

06: Hvad der er godt for motorsporten ... · 10: Den branche, som drømme er gjort af · 22: Trækplastret

Aktuelt 05: Elbiler udleder også CO2 · Svenske forbrugere vil kunne lade bilen op i deres næste bolig · Få biler i danske husstande · Batterier for trillioner · 09: F&P regulerer lakpriser · Slut med at sælge fossilbiler fra 2035 · 17: Indstil de bedste i din branche til Auto Awards! · Ro om plugin-hybrider · 19: Vild med farver? · – Og a propos: Her er årets verdensfarve · 20: SKAD vil begrænse skadeseksport · Scanning kan afsløre skjulte skader · 21: Mærkeværksteder vil gerne bruge genbrugsdele · 25: Glad

FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF – Dansk Autogenbrug

Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 2043 8424 · www.autogenbrug.dk

app-bruger · Automechanika med fokus på fremtidens teknologier · 32: SKAD-vejledning om støjmåling · Ikke større interesse for bildata · Eftermarkedsmesse med fokus på genbrug · Tal med dine kunder om natten – uden at ligge vågen

Fra værkstedet 12: Sealede dæk kan ikke gå til genbrug

Jura

18: Når politiet også skal overholde loven

Portræt 26: Lempeligere reparationsregler ville styrke genbrug

Lokalt 30: Velkommen til! · DBR Nordvestsjælland fyldte 75 år · TA Biler vandt intens go-kartdyst · 31: Dobbelt jubilæum · Dobbelt dag · Repræsentantskabsmøde i det vilde Thy

Miljø 13: EGARA: På vej mod nye spilleregler

Teknologi 14: Kan man lade op på seks minutter?

Profil

26

Nøgletal Leverandørregister

16: Hvorfor blev du medlem?

AUTO

BRANCHEN

UDGIVER i/s autobranchen Kirkevej 1· 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk · www.autobranchen.info

TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S

ISSN 2445-8457

Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk

REDAKTION OG LAYOUT Adam Pade (ansvh) Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 4848 1788 · Mob 2444 8070 post@adampade.dk · www.adampade.dk

TILSLUTTET

REDAKTIONSUDVALG Erik S. Rasmussen, · Adam Pade (DAG) · Thomas Krebs (SKAD)

Dansk Bilbrancheråd

Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.dbr.dk

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD

ANNONCER Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 · ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

ABONNEMENT Kr. 395,- + moms for 6 numre

NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 40. Redaktionen slutter fredag den 16. september DISTRIBUERET OPLAG 2.738 FORSIDEN: Aldrig har det været mere aktuelt at lempe reparationsreglerne. Men skatteministeren vil ikke gøre nogen grøn forskel. Læs lederen side 3 – og portrættet af Nordfyns Autogenbrug (billedet) side 26.


[ AKTUELT ]

FOTO: FDM/GREEN NCAP

Enkelte elbiler er så mørkegrønne i deres miljøprofil, at de næsten er sorte. Det skriver FDM, der citerer fra en analyse udarbejdet af den uvildige testorganisation Green NCAP. Undersøgelsen bygger på bilers ”vugge-til-grav”-regnskab og indbefatter altså miljøbelastningen ved alt lige fra udvinding af råstoffer til skrotning af bilen – efter 240.000 kilometers kørsel og en levetid på 16 år. Analysen af de i alt 61 biler afslører, at den ”sorteste” elbil samlet set udleder lige så meget CO2 i sin levetid som den ”grønneste” dieselbil. Begge har et CO2-aftryk, der svarer til 175 gram CO” pr. kilometer. Baggrunden er blandt andet de tunge

FOTO: SHUTTERSTOCK

Elbiler udleder også CO2

elbilbatterier og bilernes variende egenvægt. Og hvilke to ”næsten ens” biler er der så tale om? Jo, en Skoda Octavia 2,0 diesel har det samme CO2-aftryk som elbilen

Ford Mustang Mach-E – nemlig 175 gram CO2 pr. kilometer. Suverænt lavest CO2-aftryk har eludgaven af Fiat 500 (121 gram CO2 pr. kilometer).

Svenske forbrugere vil kunne lade deres bil op i deres næste bolig

Tre ud af fire svenskere stiller krav om, at de kan oplade deres elbil, når de flytter ind i en ny bolig, og tre ud af 10 boligkøbere er parate til at betale mere for boligen i givet fald. Det viser en undersøgelse, som den svenske ladeoperatør Eways har fået udarbejdet af meningsmålingsinstituttet Sifo. 63 procent af de svenske bilejere erklærer at ville vælge en elbil næste gang, de skifter bilen ud, og det vil 42 procent af dem inden for de næste fem år. Ifølge Eways ligger her en særlig udfordring for boligselskaberne.

Få biler i de danske husstande Danmark har 455 biler pr. 1.000 indbyggere, og dermed ligger vi på linje med lande som Slovakiet (439), Bulgarien (407) og Ungarn (390). Det viser en analyse, som det britiske forsikringsrådgivningssite Confused.com har udført. Rigest på biler pr. 1.000 indbyggere er Luxembourg med 681 biler og Italien og Cypern med henholdsvis 663 og 645 biler pr. 1.000 indbyggere. Målt i forhold til landenes antal husholdninger har de danske familier i snit 1,02 bil, mens cyprioterne kan glæde sig over 1,72 bil pr. husholdning. Her ligger Sverige til gengæld næsten i bunden med 0,92 bil pr. husstand.

AUTOBRANCHEN • 04 2022

Batterier for trillioner I 2030 vil batteriindustrien generere indtægter i størrelsesordenen 168 milliarder dollar (mere end 1,2 trillioner kroner) – hvis ellers udvindingen af de uundværlige råmaterialer kan følge med i forhold til åbning af nye miner og miljø- og klimakrav. Herom spår den britiske konsulentvirksomhed GlobalData. Og her skal regeringer rundt omkring i verden hjælpe, fastslår GlobalData-analytiker Daniel Clarke: Dels i lyset af den markant stigende efterspørgsel på råmaterialer, dels fordi krigen mellem Ukraine og Rusland er med til at forandre vore forsyningskæder, og endelig fordi Kina har som vision at sætte sig – eller blive siddende! – på markedet for batterier, i særlig grad elbilbatterier. Eksempelvis sidder den kinesiske batteriproducent CATL lige nu på 30 procent af markedet. Det bliver også afgørende at få sat skub i genvinding af batterier – dels af hensyn til efterspørgslen, del af hensyn til klimaet. »I 2030 vil etableringen af en cirkulær økonomi for batterier være en klar tendens i markedet. Det vil mindske geopolitisk afhængighed, reducere CO2-udledningen og sikre branchen bæredygtighed i fremtiden,« supplerer senioranalytiker Lil Read.

5


Hvad der er godt for motorsporten … AF ADAM PADE

V

ejen er lang og bumpet – og ikke mindst kostbar – hvis den dygtige gokart-kører har en drøm om at fortsætte sin karriere i en racerbil. Det får de fleste til at opgive, og dermed går Danmark glip af store racingtalenter. Sådan gik snakken allerede for et par år siden mellem den nu forhenværende internationale racerkører Martin Jensen og branchemanden – med en lidenskabelig interesse for motorsport – Morten Hersoug. Snart kom snakken dog til at handle om i det hele taget at rekruttere ny talentfuld arbejdskraft til autobranchen: Var der en måde at nyttiggøre den mangeårige erfaring på, som de to havde draget inden for motorsporten, til at hjælpe unge mennesker – ja, hele branchen – på vej? Svaret blev etableringen af Touringcar Academy dette forår; en tumleplads for udvalgte, særligt dygtige og passionerede lærlinge og motorsportstalenter, der har potentiale til at drive det vidt.

KONSTRUERER SELV Martin Jensen har de seneste 10 år drevet Insight Racing; en virksomhed, hvis aktiviteter han overtog,

6

mens han endnu var aktiv racerkører i USA. Værkstedet er formentlig det eneste af sin art i Danmark, der bistår med den hele, samlede opbygning af en racerbil, idet de i alt tre mand – iblandt dem naturligvis en lærling – selv kan svejse, fræse og bore. Her fremstilles eksempelvis egne gearkasser og støddæmpere, ligesom værkstedet løser problemer og tekniske udfordringer både på racerbiler og mere almindelige biler. Insight Racing har igennem alle årene haft en enkelt lærling ad gangen, og de er alle kommet særdeles godt i vej. Martin Jensen og Morten Hersoug lærte hinanden at kende, da Morten Hersoug i sin tid var knyttet til Bosch, en af Martin Jensens daværende sponsorer. Morten Hersoug er i dag forretningsudviklingschef i et olieselskab, og interessen for motorsport er usvækket. Selv nærer han en særlig lidenskab for youngtimer-racerbiler, som han gerne sætter i stand. Touringcar Academy er indtil videre baseret på en enkelt bil – en DS3 – der medvirker i den anerkendte DS3 Cup, der pt. tæller 17 biler. DS3’en er en god ”indgangsbil”, fordi det trods alt er begrænset, hvor meget den kan modificeres i modsætning til de mere

AUTOBRANCHEN • 04 2022


[ UDDANNELSE ]

Touringcar Academy hjælper unge racingtalenter på vej og er samtidig en fantastisk reklamesøjle for en karriere i autobranchen: Hvad der er godt for motorsporten er godt for autobranchen.

Tanker om, hvordan egne erfaringer kunne bruges til gavn for at trække nye unge til branchen, blev starten på Touringcar Academy. Fv. Morten Hersoug og Martin Jensen.

Morten Hersoug og Martin Jensen tog indledningsvis på turne blandt en række parter i branchen – herunder ikke mindst DASU, der har ændret syn på motorsportens typiske talenttrappe: Jo, man kan godt nå op i eliten uden starte i Formel 4; andre racerkørere har bevist, at man også kan bringe det vidt i TCR-standardvogne. – Og så var der foreningen Tun din fremtid med sin lærlingekampagne af samme navn: »Det er jo et perfekt koncept. Det emmer af hestekræfter, af at komme først, at optimere,« fastslår Martin Jensen. Derfor gik vejen også om ad Dansk Bilbrancheråd, der kunne se perspektiverne i et sponsorat. Det er nu blevet til en treårig aftale. Til Touringcar Academy er aktuelt knyttet lærlingene Michelle Delfs Bæk, Knuds Auto i Jelling, samt Mailo Andersen og Magnus Tingleff, begge fra Autonorden i København. Kører er Silas Rytter fra Auto Teknik i Sæby.

DRØMMENE

avancerede TCR-/GT-biler. Dermed er risikoen for at komme helt galt af sted mere begrænset.

DET VIGTIGE FUNDAMENT Det var vigtigt for dem begge at skabe et solidt fundament for projektet.

Visionen bag Touringcar Academy er at nære ambitioner og drømme. Derfor er deltagelsen i løb bare ét afspekt af akademiets virksomhed: Et andet er at præsentere bil og team dér, hvor de unge mennesker og deres forældre er: På udstillinger, messer, byens torv eksempelvis. Og for få dage siden medvirkede team’et i Copenhagen Historic Grand Prix, da Silas Rytter kørte runder med børn med terminale diagnoser. Touringcar Academy har opbygget et trestrenget ambassadørkorps:

Insight Racing er formentlig den eneste ”fullservice”-virksomhed af sin art i Danmark. Her bliver racerbiler til – blandt andet med tilvirkning af egne dele. Her er endnu et par DS3 i støbeskeen.

AUTOBRANCHEN • 04 2022

7


Tun din fremtid-kampagnen er et centralt element for Touringcar Academy.

»Lige om lidt skal denne her bil altså køre 200 km/t. Lærlingene står til ansvar for, at bilen er i orden. Det giver dem en fantastisk ansvarsfølelse, der bliver til en særlig ærekærhed. Det er fascinerende at opleve,« fastslår Martin Jensen, der foruden teknisk talent peger på kommunikation som en afgørende evne: »Køreren kan udtrykke en fornemmelse af, at noget i bilen er ude af balance. Den fornemmelse skal lærlingene gribe og handle på. Desuden skal de være stærke til at samarbejde. Alt det kan de tage med tilbage til deres læreplads.«

FRA ØVERSTE HYLDE

»Målgruppen er folkeskoleelever på 7. – 9. klassetrin og deres forældre. Vores lærlinge er talerøret over for de unge – gennem de sociale medier og arrangementer ude på skolerne, for eksempel. Vi går både efter drenge og piger,« fortæller Morten Hersoug. »Den anden streng handler om at henvende sig til forældrene. Her taler de selvstændige; folk i gode job. De skal signalere tryghed – at man altså godt kan sende sine børn denne vej.« En tredje streng er det netværk af sponsorer og samarbejdspartnere, som Touringcar Academy er i færd med at bygge op. Foruden Dansk Bilbrancheråd tæller partnerne lige fra Bosch Car Service og Valvoline til forsikringsselskabet Fragus, der er specialister i tekniske forsikringer til autobranchen.

INTENST FORLØB Det er en intens og fagligt udfordrende oplevelse at være en del af Touringcar Academy.

De tilknyttede lærlinge bliver »håndplukket fra øverste hylde,« som Morten Hersoug udtrykker det, ligesom DASU er med til at identificere talenter blandt kørerne. Indtil videre tæller Touringcar Academy altså én bil. Og får projektet tilstrækkelig luft under vingerne, kan flere komme til. Flere biler. Flere talenter: »Så længe der sker noget godt for motorsporten, så sker der noget godt for autobranchen,« lyder det håndfast fra Martin Jensen. n

»

Lige om lidt skal denne her bil altså køre 200 km/t. Lærlingene står til ansvar for, at bilen er i orden. Det giver dem en fantastisk ansvarsfølelse, der bliver til en særlig ærekærhed«. – Martin Jensen

Holdopstillingen fra et løb på Ring Djursland i juni. Fra venstre: ”chefmekaniker” Mogens Rasmussen, Autohuset Vestergaard, Magnus Tingleff, Mailo Andersen, Michelle Bæk og Silas Rytter.

8

AUTOBRANCHEN • 04 2022


[ AKTUELT ]

F&P regulerer lakpriser Bestræbelserne på at få reguleret lakmaterialepriser i FORSI/Autotaks har nu stået på i et par år. I samarbejde med kolleger fra AIRC International har SKAD lagt en klar strategi for at sikre så virkelighedsnære priser i opgørelsesprogrammet som muligt. Herom beretter direktør i SKAD, Thomas Krebs. For at sætte pres på AZT, der registrerer lakmaterialepriser i AZT-programmet i FORSI/Autotaks, mødtes AIRC og SKAD med AZT i München sidst i maj. Sigtet var at indgå i en direkte dialog om lakmaterialepriser, deres registrering i AZT-lakprogrammet samt beregning af og grundlag for det Index100, der blandt andet an-

vendes i FORSI. Og den 29. juni justerede Forsikring & Pension så priserne for lakmaterialer med baggrund i Index100DK. Tilmed har AZT oplyst, at man nu vil bestræbe sig på at opdatere lakmaterialepriser tre gange årligt. »Vi i SKAD er utrolig stolte af, at det er lykkedes, på vegne af alle autolakerere i Danmark, at opnå så bastante resultater,

og her vil vi også takke lakimportørforeningen, der har indgået i en tæt dialog med SKAD om netop AZT-data og de procedurer, der ligger bag ved systemet,« lyder det fra Thomas Krebs. Kampen fortsætter nu for at skabe mere gennemsigtighed i AZT-systemet, ligesom SKAD vil intensivere samarbejdet med lakleverandørerne.

I maj besøgte en delegation fra AIRC samt SKAD’s Thomas Krebs AZT-hovedkvarteret i München. Det kom der en frugtbar dialog ud af.

Slut med at sælge fossilbiler fra 2035

Hvor kan du få

Fra 2035 er det slut med at sælge benzin- og dieselbiler i EU. Det blev en realitet, da EU’s klimaministre den 28. juni vedtog en ”klimapakke”, der samlet set skal medvirke til, at EU indfrier sit mål om en 55 procent stor reduktion af EU’s samlede drivhusgasudslip i 2030 – set i forhold til 1990. Forbuddet mod fossilbilerne har form af krav om stadig skrappere krav til bilernes CO2-udledning, sådan at forstå, at bilproducenterne i 2030 skal nedbringe CO2-udledningen fra deres biler fra 37,5 til 55 procent og med 100 procent i 2035. I beslutningen indgår også, at der skal ses på, hvordan medlemsstaterne kan udfase fossilbiler tidligere med mere strikse udfasningsdatoer. Yderligere er indgået en ”byrdefordelingsaftale”, der indebærer, at Danmark får et nyt, forhøjet mål om en reduktion af CO2-udledningen med 50 procent i 2030 i forhold til 2005. Det nuværende 2030-mål er 39 procent.

AUTOBRANCHEN • 04 2022

kr. 5000,00

i tilskud til din lærlings kørekort? Se svaret længere fremme.

9


[ UDDANNELSE ]

Den branche, som drømme er gjort af AF ADAM PADE

Lucas Hultgren bliver en af anførerne, når Dansk Bilbrancheråd nu skærper kampen om de unge.

S

kal der nu bare sættes to streger under Tun din fremtid? Skrives lidt flere indlæg på Facebook? Tales lidt højere om den mangelfulde erhvervsvejledning i Folkeskolen, der betyder, at de unge vælger gymnasiet i stedet for en erhvervsuddannelse? Nej! For med ansættelsen af en lærlingekonsulent vil Dansk Bilbrancheråd gå nye veje. Med lige dele passion, analytisk sans og solid formidlingserfaring vil Lucas Hultgren komme tættere på de unge mennesker, på værkstederne og politikerne. Sociale medier er ikke bare sociale medier; de yngste generationer skal nås på stadig nye platforme, og virkemidlerne – ”stjernerne” – er de unge selv: Dem, der levendegør drømme og vil fortælle om det. Og branchen? Her skal fortælles en ny historie; en historie, der handler om muligheder – om måder at realisere sig selv på.

DIN EGEN RÅDGIVER

Med nye virkemidler kombineret med politisk tæft går Dansk Bilbrancheråd til kamp for flere lærlinge i autobranchen. Navigatøren hedder Lucas Hultgren.

10

Mere lavpraktisk – men ikke mindre væsentligt – skal værkstederne toptunes til at tage lærlinge: Sådan tager du dig bedst af din lærling og medvirker til, han og hun bliver i branchen. Sådan gennemfører du et lærlingeforløb, der bliver til glæde både for dig og dine lærlinge. Forhåbentlig har du en fin dialog med skolen – men med din egen lærlingekonsulent får du adgang til personlig sparring fra nogen, der er på dit hold.

ERFARINGEN Lucas Hultgren (27) er nyuddannet cand.scient.pol.

AUTOBRANCHEN • 04 2022


fra Aarhus Universitet. Men foruden seks år med hovedet begravet i bøgerne har han været politisk engageret i Dansk Folkepartis Ungdom – ja, tilmed været organisationens formand et par år. Sådan noget giver erfaring og indsigt. Erfaring i at tale til og med folk. Indsigt i at forstå dem og motivere dem. Tilmed har en periode som medarbejder i partiets folketingsgruppe – herunder som rådgiver for partiets nuværende formand, Morten Messerschmidt – givet brede berøringsflader med det politiske univers på Christiansborg. Det politiske engagement har han nu aldeles lagt bag sig. Men den særlige interesse for unge mennesker og ikke mindst for deres uddannelse har sit forblivende. Og dén bliver drivkraften i Lucas Hultgrens nye arbejdsliv. Men viden om autobranchen da? Jo, hans far er uddannet automekaniker og har stedse haft sit virke i branchen – dels med egen klargøringsvirksomhed, dels med indretning af hyrevogne og håndværkerbiler. En karriere som mekaniker fristede dog ikke: Han ville den boglige vej. Som historiker, jurist eller politolog (statskundskab). Valget faldt altså på det sidste.

UDDANNELSESSNOBBERIET »Selv om jeg ikke længere er politiske aktiv – og heller ikke længere er medlem af noget parti – føler jeg stadig behov for at arbejde politisk – med noget, der optager mig. I min tid som politisk aktiv var uddannelse en hjertesag. Det er paradoksalt, at så få vælger en erhvervsuddannelse, uden at politikere og forældre for alvor taler om det. Tilgangen til gymnasiet er udtryk for uddannelsessnobberi. Jeg havde da selv i gymnasiet flere kammerater, der helt klart ikke var endt på deres rette hylde,« konstaterer Lucas Hultgren.

REDSKABERNE Fra starten har Lucas Hultgren fået tre redskaber udleveret: Den velgennemarbejdede kampagne, Tun din fremtid, og senest Dansk Bilbrancheråds sponsorat af Touringcar Academy samt DM i Skills-deltageren Michelle Delfs Bæk, der er indforskrevet som særlig ambassadør. Endnu har Lucas Hultgren ikke lagt sin strategi. Men der tegner sig et billede af nogle af de virkemidler, han vil bruge. »I foråret gjorde et antal lærlinge oprør over de tekniske skolers bedagede værktøj og udstyr. Og ja – der skal investeres i skolerne og i uddannelserne. Her hå-

AUTOBRANCHEN • 04 2022

»

Jeg tror, færre og færre vælger efter, hvad deres forældre siger. De unge har fundet andre steder at hente inspiration fra, for eksempel influencere og youtube’re.« – Lucas Hultgren

ber jeg på at kunne arbejde med den politiske inter­ essevaretagelse,« lyder det, ligesom sidste slag om erhvervsvejledningen i folkeskolen ikke er slået: »Erhvervsuddannelserne bliver jo slet ikke nævnt! Der anlægges en blind vinkel her.« Og så handler det om synliggørelse. »I øjeblikket er vi ikke på de unges platforme. Facebook er ikke længere de unges foretrukne mødested; den rolle er overtaget af nye platforme. Og så skal vi være opmærksomme på, at unge mennesker ikke er én gruppe. Vi skal identificere og kommunikere til dem, der kunne vælge mekanikeruddannelsen enten, fordi de er tekniske nørder, fordi de kan se en fremtid i branchen – eller måske bare fordi de ser på lønnen,« fastslår Lucas Hultgren. Han mener ikke længere, at det så meget er mor, de unge lader sig så voldsomt påvirke af.

NYE KANALER »Jeg tror, færre og færre vælger efter, hvad deres forældre siger. De unge har fundet andre steder at hente inspiration fra, for eksempel influencere og youtube’re.« Tun din fremtid har gode budskaber. De skal nu ”sendes ud over rampen” på nye måder, siger Lucas Hultgren, der også ser Touringcar Academy som en vigtig affyringsrampe, for: »Helt ærligt – kan nogen sige sig fri for at være bare lidt fascineret af biler?« Michelle Delfs Bæk – der i øvrigt er knyttet til Touringcar Academy som lærling – skal sammen med andre håndplukkede lærlinge fortælle om deres branche og uddannelse gennem korte videosekvenser, der skal spredes der, hvor de unge er. Og værkstederne? »Et af budskaberne til værkstederne er spørgsmålet: Hvem skal drive din virksomhed, når du ikke er her mere? Og hvor får du din nye mekaniker fra, når du har brug for ham – eller hende?« siger Lucas Hultgren, der allerede fornemmer en stor velvilje i branchen. n

11


Sealede dæk kan ikke gå til genbrug AF ADAM PADE

Det sealede dæk er en fin opfindelse. En klæbrig masse lukker sig om det fremmedlegeme, der er trængt ind i dækket. Men den kaster grus i maskineriet, når dækket skal genvindes.

Gør affaldsindsamleren en tjeneste og sortér udtjente, sealede dæk fra. De skal ikke med sammen med de andre.

F

or bilproducenterne – og kanske for forbrugerne – er moderne, såkaldte sealede dæk en fin opfindelse: Et dæk punkterer, og en klæbrig masse lukker sig om det fremmedlegeme, der har forårsaget punkteringen – måske et stort søm. Bilproducenterne sparer et reservehjul eller et reparationskit, og forbrugerne slipper for snavsede fingre eller for at vente på hjælp fra en redningstjeneste. I takt med at flere og flere biler leveres med sealede dæk, stiger også antallet af dem. Og det har fået genanvendelsesvirksomhederne – først og fremmest Genan og Index – til at råbe gevalt: For sealingmassen klæber sig både fast i de knive, der fragmenterer dækkene, og i den efterfølgende neddelingsproces. Dermed begynder gummiet at klumpe sammen. Det stopper ikke alene fragmenteringsprocessen, men forårsager tilmed brande i produktionsanlægget. Og nu må det være nok, mener Genan og Index, der afviser at tage imod disse dæk. Sagen har været rejst i Dækbranchens Miljøfond, der administrerer indsamlingen af langt hovedparten af de udtjente person- og varevognsdæk. Ordningen betyder, at autoværksteder, dækcentre og autogenbrugere gratis kan få hentet større dækmængder. Til at finansiere ordningen opkræves et gebyr. Provenuet fra gebyret

12

går til udbetaling af tilskud til de indsamlere, der henter de udtjente dæk på værkstederne.

pladsen. Det pågår der lige nu drøftelser om i branchen.

SORTÉR DÆKKENE!

Et punkteret dæk, der har været midlertidigt repareret med skum, kan i de færreste tilfælde repareres. Rengøringen af dækket koster for meget tid til, at det kan være rentabelt. Anderledes stiller det sig med de sealede dæk. Det er som regel dæk i den dyrere ende, så det kan være rentabelt af reparere dem. Men også sealingen kan være vanskelig at få renset væk inden en reparation. Derfor ender de fleste dæk med sealing alligevel med at blive kasseret. Dækbranchens Miljøfond har forgæves forsøgt at skabe sig et overblik over, hvor mange sealede dæk der ruller rundt på de danske veje. I dækbranchen skiftes endnu kun et fåtal af sealede dæk til nye af samme slags, men flere og flere nye biler fra især tyske fabrikater er altså standardmonteret med dem. Dermed vokser problemet i takt med, at dækkene bliver udtjent. Men altså denne appel fra Dækbranchens Miljøfond: Adskil almindelige dæk fra sealede dæk, så affaldsindsamleren ikke kommer til at tage dem med. Og kan du i første omgang ikke komme af med dækkene på din lokale genbrugsstation, så ret henvendelse til den organisation, du er medlem af – vi har brug for eksempler! n

»Vi opfordrer nu til, at værkstederne enten sorterer dækkene i to bunker eller mærker de sealede dæk, så man ikke er i tvivl om, hvad der er hvad. På den måde risikerer man ikke, at indsamleren helt afslår at tage dæk med,« siger direktør i Dækbranchen Danmark, Volker Nitz. I stedet må dæk med sealing bortskaffes på anden vis. Derfor arbejder Miljøstyrelsen og Dækbranchens Miljøfond på en skrivelse, der skal gøre det muligt at aflevere dækkene på den lokale, kommunale genbrugsstation: »Denne type dæk er ikke optaget på Miljøstyrelsens positivliste, og det er derfor forskelligt fra kommune til kommune, om man vil tage imod dækkene,« konstaterer Volker Nitz og uddyber: »Her bliver dækkene nemlig også afhentet af dækindsamlerne, der leverer dækkene til de samme oparbejdningsvirksomheder, og så er man lige vidt. Og da afbrænding af dæk i øjeblikket ikke er tilladt, så må der findes frem til en særløsning hos kommunerne.« Hertil kommer det ønskværdige i at finde en anden måde at få afhentet dækkene på ude hos værkstederne, så værkstederne ikke selv skal aflevere dem på genbrugs-

IKKE LØNSOM

AUTOBRANCHEN • 04 2022


Mangelfulde motorregistre i medlemsstaterne gør det svært at modvirke, at biler ”forsvinder”, lød det under de europæiske autogenbrugeres generalforsamling i juni. Endnu langt til klarhed om elbilbatterier.

D

et kan meget vel hænde, at fremtidens EU-direktiv om skrotning af biler helt droppes. I stedet skal autogenbrugernes ”grundlov” integreres i typegodkendelsesforordningen, og kanske vil andre typer køretøjer – herunder først og fremmest lastbiler og motorcykler – blive omfattet af de nye regler. Det fremgik, da generalsekretær i EGARA, Henk Jan Nix, fremlagde sin årsberetning under EGARA’s generalforsamling i Modena, Italien, den 25. juni. Han og formanden, norske Siri Sveins­ voll, er i tæt dialog med det såkaldte ELVteam i EU-Kommissionen, der står for revisionen.

EGARA: På vej mod nye spilleregler

SVIGEFULDE MOTORREGISTRE En integration med typegodkendelsesforordningen kunne eksempelvis give bedre muligheder for at spore genbrugsdele tilbage til de biler, de kommer fra. Det kunne betyde en styrket indsats over for ulovlig eksport og sortskrot. Men mangelfulde motorregistre i de forskellige medlemslande – og en vis uvilje til at erkende det og handle på det – er bestemt også med til at skabe uklarhed om skrotbilers skæbne, konstaterede generalsekretæren. Under et møde EU-Kommissionen i marts for branchens interessenter fremgik det klart, at EGARA – og for så vidt Kommissionen – er oppe imod en bilindustri, der ikke er meget for autogenbrug. Ifølge bilproducenterne skal bilerne skilles ad, og materialerne gå til genvinding. Der lægges også op til, at flere dele skal tages ud af bilerne, inden de går til shredder, herunder plastdele. Det forholder EGARA sig skeptisk overfor, så længe der ikke er et marked til at aftage disse dele.

DE SVÆRE BATTERIER Siri Sveinsvoll nærede i sin del af beretningen bekymring for, at bilproducenterne skal få held til at kræve alle deres batterier tilbage under udmøntningen af det udvidede producentansvar. Her har EU-Kommissionen indtil nu forholdt sig tøvende. »Vi vil nu tage et møde med EU-Kom-

AUTOBRANCHEN • 04 2022

”Klassebillede” af deltagerne under EGARA’s forårsmøde og generalforsamling; aftenmiddagen var – mødestedet taget i betragtning – henlagt til Ferrari Museet.

missionen om, hvordan fremtidens batteriforordning kommer til at påvirke branchen,« lød det fra Siri Sveinsvoll. »Målet må være, at det er os autogenbrugere, der skal beslutte, hvad der skal ske med de batterier, vi får ind på pladserne,« fortsatte hun og antydede, at autogenbrugsvirksomhederne nok skal belave sig på at investere i udstyr til at diagnosticere højspændingsbatterierne. – Og meget a propos diskuteres det, om producentansvaret overgår til autogenbrugerne, hvis det er genbrugerne, der siger god for et batteri og sælger det videre. Endelig slås den europæiske autogenbrugsbranche fortsat navnlig med elektroniske komponenter, der ikke kan låses op eller omkodes. »En bilfabrikant kan ikke kalde sig grøn

eller bæredygtig, når man fremstiller dele, der ikke kan genbruges,« fastslog Henk Jan Nix. Dagen før generalforsamlingen besøgte medlemmerne to store italienske autogenbrug, herunder Autodemolizione Pollini, der modtager intet mindre end 40.000 biler om året. Desuden blev deltagerne introduceret til den amerikanske virksomhed Techemet, der indsamler og genvinder katalysatorer fra store dele af verden – herunder Italien. De genvundne materialer sælges direkte tilbage til producenterne. Fra DAG medvirkede DAG’s ”udenrigsminister” Steen Errendal og branchedirektør Adam Pade. n

13


At vente i kø på at lade bilen op ved en stander langt væk hjemmefra begrænser glæden ved at køre elbil. Flere leverandører vil nu satse på lynhurtig opladning for at fjerne rækkeviddeangsten.

Her er fremtidens ladestandere:

Kan man lade op på seks minutter?

AF THOMAS KREBS · DIREKTØR · SKAD

A

t skabe nyt foregår oftest i en baghave eller lille garage. Siemens i München har i stil hermed etableret den næste generation opladestation på parkeringspladsen bag udviklingscentrets bygninger. Fra den store lastvogn til den smarte lynracer – ladestationen kan klare det hele. Fremtiden bliver opladning ved autonomitet, hvilket vil sige, at ladestanderen selv tænker og handler. Siemens mener, at fremtidens ladestander ikke vil ligne en tapsøjle på tankstationen, men et knæhøjt system, der har nogenlunde samme længde som en bil. Systemet er monteret vandret på par-

keringspladsen. I stedet for ladekabler bruger systemet armstykke kobbertråde, som øger hastigheden for opladning, fordi tværsnittet i trådene ikke repræsenterer de samme begrænsninger, som et kendt ladekabel.

”ROBOCOP” SÆTTER STIKKET I BILEN Hurtigopladningen vil være nødvendigt ved tunge lastbiler, og opladningen skal ske i chaufførens lovpligtige hvilepause. For at kunne nå dette, kræves der ladestyrke i megawatt størrelse. De dertil krævede kabler vil være så tykke og tunge, at én person næppe vil

kunne håndtere disse. Robotten, som Siemens har udviklet, starter op, et kamera følger armen, der langsomt bevæger sig langs bilen, indtil stikket er fundet i bilen. Herefter beregner den interne computer både position og vinkel af stikket og ændrer stillingen på stikket, så det passer perfekt i bilens tilsvarende stik. Siemens vil øge komforten for bilisten af en almindelig personbil ved at lade en opladning vare i et til to minutter, hvorved bilisten kan blive siddende i bilen.

DER SKAL FART PÅ I øjeblikket arbejdes der med 300 kW, og målet er 1 MW. ABB i Schweiz har udviklet

Fremtidens ladeløsninger, som tyske Siemens forestiller sig dem – herunder et anlæg i ”knæhøjde”, der anvender armstykke kobbertråde frem for ladekabler. Det øger ladehastigheden.

14

AUTOBRANCHEN • 04 2022


et system, der kan oplade fire køretøjer på samme tid med en effekt på 360 kW. Dette gør den sandsynligvis til verdens hurtigste opladestation, som kan håndtere enhver elbil, der findes på markedet lige nu. Opladningstiden vil ligge inden for 15 minutter, og med systemet kan der nås 100 km på mindre end tre minutter. En britisk aktør med navnet Voltempo, der udvikler specielle batterier og ladestandere, har et mål om at være hurtigere og kunne lade en bil på op til seks minutter. Succesen er nået, hvis en elbil kan lades lige så hurtigt som en benzin- eller dieselbil kan tankes.

KRÆVER UNDERHOLDNING At lade langs motorveje skal ikke være en kedelig ventepause, men en særlig oplevelse. Dette er nye forretningskoncepter, der er under udvikling. Når man skal lade i dag, så befinder ladestanderne sig ofte et kedeligt sted – ude på erhvervsområder eller på almindelige tankstationer. Planen er at forvandle en

kedelig ladesøjle til et arkitektonisk oplevelsescenter og forlystelsessted. At koble en lounge med en ladestander, er noget Audi har etableret i slutningen af 2021 i nærheden af Nürnberg for at give de ventende bilister et sted man kan opholde sig på.

DEM UDEN LADESTIK Som bilist uden carport og dermed uden ladestik i hjemmet er man tvunget til at opsøge et sted, hvor der kan lades. For at gøre dette ophold spændende, så er tanken at kombinere stedet med både fastfood, vaskeanlæg og forskellige tjenester, der kan gøre det mere til en oplevelse at lade hurtigt, for eksempel om morgenen, på vej til arbejdet. Et specielt kubesystem skal hurtigt kunne sættes op inden for få dage for at give plads til op imod 80 elbiler, uden at det lokale strømnet overbelastes. Dette gøres med et integreret strømlager og en 200 kW ledning. Denne løsning vil blive anvendt flere steder i fremtiden.

Komplicerede betalingssystemer, mang­lende roaming, besværligt autentifikationssystem og kedelige ladesteder har brug for at blive tænkt om. Det skal være nemt – det med at lade. At blive konfronteret med høje ladepriser, lange ladetider og manglende ladekomfort afskrækker mange fra at skifte til en elbil. Her er rækkeviddeangsten ikke den eneste parameter. Kinesiske Nio vil gå en helt anden vej. Det med at lade skal slet ikke være en bekymring for elbilejerne.

UDSKIFTNING AF BATTERIET ER VEJEN FREM På mindre end 90 sekunder skal du kunne skifte et tomt batteri til et opladet, på en fuldautomatisk byttestation, som ligner et bilvaskeanlæg. Det har vi allerede set ved Better Place. Virksomheden Lis har allerede etableret over 700 af disse batteribyttestationer. Første europæiske anlæg er etableret i Oslo. n

THE ORIGINAL VEHICLE MOVER

Flyt dit køretøj hurtigt, sikkert og sundhedsforsvarligt i udstillingen og værkstedet

• Enkelt og hurtig flytning af køretøjer • Kræver kun 1 person for betjening • Ergonomi og sikkerhed i højsædet • Hurtig indtjening af din investering • Undgå forurening ved start af køretøjer • Kan parkere køretøjerne tæt – undgå tyveri • STRINGO fremstilles efter individuelle behov • Se mere på www.stringo.com eller kontakt os Olego A/S Poul Larsens Vej 10B DK 8600 Silkeborg Telefon +45 87 25 11 40 www.olego.dk

23246 - annonce 185x140mm.indd 1

AUTOBRANCHEN • 04 2022

13/05/16 10.51

15


Hvorfor blev du medlem? TEKST & FOTO: ADAM PADE

Den tid er forbi, da man meldte sig ind i et foreningsfællesskab af ren veneration. I dag skal der noget andet til. Vi spørger medlemmerne om, hvorfor de har valgt os til. Hvem er du?

Jeg hedder Michael Søndergård og har drevet eget værksted siden 2014, da jeg overtog Galten Autoværksted. Vi er et allround-værksted, der beskæftiger syv mand på værkstedet – herunder tre lærlinge – samt en rengørings­pige og en fejedreng. I februar overtog vi et værksted/undervognsbehandlingscenter i Låsby ikke langt herfra.

Hvorfor blev du medlem?

Jeg har været medlem af Dansk Bilbrancheråd, fra jeg startede. Det er rart at have et beredskab i baghånden, hvis der måtte blive noget. Hvad der nu stort set aldrig har været!

Og hvorfor også DBR Arbejdsgiverforening?

Jeg tilsluttede mig arbejdsgiverforeningen i april i år. Det giver en tryghed, at der også er styr på dén side af sagen – man er ikke så meget Palle-alene-i-verden. Og så er der den gode juridiske rådgivning, man altid kan trække på.

Vil du benytte dig af din lokalforening?

Jeg er faktisk formand for DBR Skanderborg! Her skal vi nu lidt op i omdrejninger efter coronakrisen, og vi har fået en mand mere med i bestyrelsen. Senest drog vi 16 mand til Bilfestival på Egeskov Slot.

Den største udfordring for jeres type værksted lige nu?

At finde medarbejdere! Vi har midlertidigt måttet lukke Låsby ned, og selv har jeg arbejdet nærmest i døgndrift de seneste måneder. Det er da også en af grundene til, at jeg synes, det er vigtigt at uddanne lærlinge.

Kan du anbefale Dansk Bilbrancheråd og DBR Arbejdsgiverforening til andre? Ja – begge dele!

16

AUTOBRANCHEN • 04 2022


[ AKTUELT ] FOTO: HEIDI SINNET

Indstil de bedste i din branche til Auto Awards! Nu er tiden inde til at indstille kandidater til statuetter til overrækkelse under årets Auto Awards, der afholdes 22. november i Cirkusbygningen i København – og det er også muligt allerede nu at bestille billetter. Auto Awards bliver en stadig større, stadig vigtigere begivenhed i den danske autobranche, hvor alle lige fra nybilforhandlere til autogenbrugere og alle virksomhederne omkring os mødes på ”neu-

Ro om plugin-hybrider Der er generelt ikke blevet pillet ved afgiftsstrukturen, når det gælder plugin-hybridbiler i den aftale, som regeringen og dens støttepartier indgik for nylig. Men for at anspore firmabilister til at køre mere grønt så får disse et yderligere fradrag på 15.000 kroner om året, hvis

Den 10. september er sidste frist for indstilling af kandidater til årets Auto Awards. Festen finder sted 22. november.

tral grund” for at hædre de bedste i mere end 20 forskellige kategorier. Fredag den 10. september er sidste frist for indstillinger; indstillinger, som en de-

dikeret fagjury får til opgave at arbejde videre med. Indstillinger kan ske via autoawards.dk

FOTO: SHUTTERSTOCK

de vælger en ren elbil som firmabil. Omvendt stiger beskatningsgrundlaget med 30.000 kroner, hvis de i stedet vælger en plugin-hybrid. De nye regler – der også omfatter en ny pulje til at styrke ladeinfrastrukturen – træder i kraft 1. januar 2023.

ProLøn Tid

Få styr på tid, projekter og løn i ét og samme system ProLøn Tid er et tidsregistreringssystem, der matcher din hverdag. Systemet kan tilpasses mange forskellige virksomhedstyper, overenskomster og brancher. På den måde kan du nemt registrere tid, kørsel og udlæg efter behov.

Vil du vide mere? Kontakt ProLøn i dag på tlf. 87 10 19 30

AUTOBRANCHEN • 04 2022

17


[ JURA ]

Rigspolitiets krav i et landsdækkende udbud om service var ”usaglige”, anførte Klagenævnet for udbud. Nu må processen starte forfra, så også ikke mærkebundne værksteder kan byde.

Når politiet også skal overholde loven

A

lle er lige for loven – og ingen (måske på nær visse kongelige personager) kan undlade at overholde den. Det måtte selveste Rigspolitiet sande, da de i slutningen af maj fik, hvad der nok må karakteriseres som ”en syngende lussing” fra Klagenævn for udbud – for Rigspolitiet havde IKKE overholdt loven i deres landsdækkende udbud om service og reparation af politikøretøjer. Sagen tog sin opstart efter, at Rigspolitiet havde gennemgået de indkommende bud og forkastet en række af dem ud fra, at byder ikke kunne yde fabriksgaranti selv – noget, som kun producenten kan; dvs. de mærkebundne værksteder. Aktieselskabskabet Carl Christensen (herefter

CAC) var en af de afviste bydere, og selskabet indgav en klage over Rigspolitiet i samtlige de udbud, som de havde tabt. CAC påpegede, at de opstillede kvalitetskrav var usaglige, og at de derfor var i strid med den underliggende konkurrenceret fra EU: Den, der skal sikre, at konkurrencen er fri og lige mellem de uafhængige værksteder og de mærkebundne.

VÅS – SAGDE KLAGENÆVN FOR UDBUD Efter første klageskrift overtog advokat Johanne Berner, Din Biladvokat, sagsbehandlingen for CAC. Advokatskiftet var naturligt, idet Johanne Berner har en specialviden om den EU-retlige konkurrence-situa-

DET HANDLER DET OM:

STATUS:

Udbuddet omhandlede service og reparation af de enkelte politikredses eksisterende vognpark i alle aldre.

Status er nu, at Rigspolitiet arbejder på et nyt udbud, der forventes offentliggjort i løbet af sensommeren/efteråret. Dansk Bilbrancheråd moniterer naturligvis udbuddet og de krav, der bliver opstillet, og vil – hvis nødvendigt – på ny gøre indsigelse.

Udbuddet har været undervejs siden 2021, og Rigspolitiet havde forud for det aktuelle udbud måttet annullere processen én gang henset til, at de først opstillede krav til byderen ansås for at tilsidesætte konkurrencen mellem de frie og de mærkebundne værksteder. Udbuddet blev annulleret efter skarpe indsigelser fra Dansk Bilbrancheråd.

FOTO: COLOURBOX

18

AUTOBRANCHEN • 04 2022


[ AKTUELT ]

Vild med farver? tion og lovgivningsmæssige ramme; og hun satte Rigspolitiet grundigt til vægs med henvisninger til den aktuelle EU-ret. Rigspolitiets argumentation endte i at gå på, at de kun var bundet af udbudsreglerne – ikke de underliggende særregler om konkurrenceretten i bilbranchen. Efter en intensiv skriftveksling på mere end 100 sider fra parterne fordelt over ca. tre uger, kom klagenævnet frem til, at Rigspolitiet ikke havde opsat saglige krav til byderne i udbuddet. Blandt andet – og væsentligt for den frie og lige konkurrence – vurderede Klagenævnet, at følgende mindstekrav var ulovlige og i strid med de konkurrenceretlige regler; som Rigspolitiet naturligvis også skal følge – uanset deres oplyste helt særlige behov: • Kravet om, at der skal anvendes køretøjsproducentens relevante specialværktøj, • Kravet om, at der skal anvendes køretøjsproducentens test, kalibrerings- og diagnoseværktøj og • Kravet om, at leverandøren altid skal benytte originale reservedele og forbrugsstoffer (OEM). Disse tre betingelser var – sammen med et krav om, at byderen skulle kunne udføre garantireparationer – kernen i hele klagen.

SKAD har udsendt en pjece, der skal lokke flere unge til autolakererfaget. ”Vild med farver”, lyder titlen, der dækker over en introduktion til autolakererfagets mangfoldighed. Autolakerere lakerer meget andet end lakskader; her arbejdes på alt lige fra veteranbiler til møbler. Pjecen er udarbejdet med udgangspunkt i et materiale udsendt af tyske Bundesfachgruppe Fahrzeuglackierer, der blandt andet driver kampagnen ”Lackheroes”. Lackheroes er unge (tyske) talenter, der på lokalt og nationalt plan har kvalificeret sig til deltagelse i en landsdækkende konkurrence for autolakerere. Budskabet i pjecen er blandt andet, at autolakererfaget er knyttet til værdier som kreativitet, høj ekspertise og den individuelle indsats på et hold. Se pjecen på skad.dk og ”Presse”.

– Og a propos: Her er årets verdensfarve

FIK VALGET Rigspolitiet fik derfor valget: Vil I annullere udbuddet og prøve igen – eller vil I fortsætte, og risikere et stort erstatningskrav? Rigspolitiet valgte at annullere det samlede, landsdækkende, udbud (bortset fra Bornholm, hvor der kun var én byder og ikke udsigt til andre) – og skal derfor nu i arbejdstøjet igen. Der er ingen tvivl om, at den megen tumult, der har været, har været problematisk rundt omkring. En række politikredse har allerede fået flyttet deres biler til de (mærkebundne) værksteder, der i første omgang vandt udbuddene, men ligeså mange håndteres fortsat af de værksteder, der havde det tidligere udbud, heriblandt flere frie værksteder. Og sådan fastholdes tilstanden nok indtil et nyt udbud er på plads. Netop dette forhold: At det tidligere udbud i en række situationer blev vundet af frie værksteder – uden reklamationer af nogen art fra Rigspolitiets side – gør, at det klinger hult, når Rigspolitiet har forsøgt sig med en argumentation om, at de frie værksteder ikke kan løfte opgaven. Var det tilfældet, så havde vi nok hørt om det. n

AUTOBRANCHEN • 04 2022

”Kongelig magentarød” – sådan betegner farve- og lakproducenten Axalta årets ”verdensfarve” 2022. Kongelig magentarød er en dyb kirsebærfarve, der betegnes som en majestætisk mørk finish gennemfarvet med merlot og granatrøde nuancer. I sollys ser farven rød og bæragtig ud; i mørke får den næsten et mystisk udseende. Farven er formuleret, så den kan benyttes på alle typer køretøjer og kan tilmed fungere sammen med de radarsystemer, der findes i selvkørende køretøjer af enhver størrelse. Farven lanceres samtidig, som bordeaux, violet og kirsebæragtige nuancer er ved at vinde indpas – skriver i hvert fald Axalta Coatings. Farven er blevet til ved at tone vandbaserede lakker med forskellige lagdelingssystemer for at give dybde og farve. Slutresultatet blev opnået ved hjælp af konventionel lagdeling med basefarve og klarlak.

19


[ AKTUELT ]

SKAD vil begrænse skadeseksport »Vi i SKAD reparerer og lakerer trafikskadede biler efter bilproducentens forskrifter. Vi vil meget gerne støtte op om genbrug af bildele, da det beskytter miljøet,

– Og det vil komme af sig selv, mener Dansk Autogenbrug. betyder arbejdspladser og støtter desuden op om en skrantende uddannelse som karrosseritekniker og autolakerer. Det kræver dog, at biler med mindre eller mellemstore skader ikke ender på en autotransporter, der transporterer bilerne til udlandet, hvor disse bliver repareret, hvorefter de bliver solgt til glade kunder, der kører videre i dem – bare ikke danske borgere.« Sådan lyder det fra SKAD, der har rejst kritik af, at alt for mange nyere, totalskadede biler bliver eksporteret ud af landet. Tilmed kommer nogle af bilerne tilbage på de danske veje uden sikkerhed for, at de er blevet repareret korrekt; trafiksikkerhed er ikke på dagsordenen her. »Forsikringsselskaberne er i dag samlet set den største brugtbilforhandler herhjemme, når man ser på de mange skadede biler, der sælges til genbrugsforretninger og dermed til udenlandske opkøbere. Der er brug for, at forsikringsselskaberne, der kræver anvendelse af brugte dele, tager en stor beslutning og lader

bilerne ophugge, i stedet for at de sælges til udlandet,« siger direktør Thomas Krebs, der blandt andet efterspørger en lovændring på området. Men lovgivning er ikke den rette vej at gå, mener Dansk Autogenbrug. »Vi tror på – ja, vi er overbeviste om – at markedskræfterne nok skal hjælpe os. Forsikringsselskaberne, der bringer de totalskadede biler på markedet, er ved at indse, at de selv får brug for de reservedele, bilerne indeholder. Derfor ser vi hen til, at selskaberne selv medvirker til at holde flere biler ”hjemme”,« lyder det i en kommentar fra branchedirektør Adam Pade. »En lovændring, der strammer den danske affaldslovgivning, så det bliver sværere at sende biler med status af totalskadede ud af landet, skulle vi helst undgå. Sund fornuft er som regel bedre end snæver lovgivning.«

Scanning kan afsløre skjulte skader Den første fuldautomatiske 360 graders termografiske køretøjsscanner er nu placeret på et SVS-ekspertkontor i Frankfurt i Tyskland. Scanneren kan scanne eksempelvis tag, motorhjelm og bagagerum og kan afsløre skjulte skader under lakken. Aktiv termografering kan vise mulige skjulte skader fra uheld eller dårligt reparerede karrosseriskader. Systemet kan med fordel bruges ved ek-

20

sempelvis veteranbiler, brugte biler, biler, der leveres tilbage fra leasing eller efter udførte uheldsreparationer.

»Et sådant system anser vi som et kæmpe fremskridt hos SKAD,« kommenterer direktør Thomas Krebs, der »næsten ikke kan vente på, at et sådant system kommer til Danmark,« hvilket SKAD er i dialog med leverandøren om. Med systemet kan ejere og kunder få et objektivt helhedsindtryk af køretøjet og dermed beskytte sig mod svindel eller et eventuelt dårligt køb. Det harmonerer med SKAD’s arbejde for den højest mulige prioritering af trafiksikkerhed og korrekt skadesreparation.

AUTOBRANCHEN • 04 2022


[ AKTUELT ]

Mærkeværksteder vil gerne bruge genbrugsdele Kan forventningerne afstemmes, er priserne og avancerne konkurrencedygtige, og taler man samme sprog? Hvis dét er på plads, så er der store muligheder for øget samhandel mellem landets autogenbrugere og mærkeforhandlernes skadesværksteder. Sådan måtte konklusionen være, da et antal medlemmer af Bilbranchens skadesnetværk aflagde besøg hos Dansk

Autogenbrugs formand, Søren Lundfold, i Tørring i juni. Under besøget fik gæsterne forklaret hele processen bag modtagelse, miljøbehandling, demontering af en bil, salg og forsendelse af reservedele. Værkstedscheferne udtrykte for det meste en positiv vilje til at bruge flere brugte dele. Men der er dog enkelte knaster, der skal ryddes af vejen, forekom det. Auto-

genbrugerne bør være – Men komklarere i spyttet, når det munikationen gælder bemærkninger til skal blive bedeksempelvis reservede- re, så forventle, der har fået en kode ninger til pris B2÷ – hvad dækker det og kvalitet i lille forbehold over, og højere grad hvordan bør en eventuel efterbehandling prissæt- bliver afstemt, tes i reparationsarbej- lød det, da Bilbranchens det? Her er parterne enige Skadesnetom at arbejde for en for- værk mødtes bedring af Autoflex, der med DAG-forrummer et stort antal mand. genbrugsdele. Der bør være plads til billeder og anmærkninger. Herudover gjorde værkstedscheferne opmærksom på, at de helst modtager helt strippede pladedele, da de ikke kan opnå betaling for selv at gøre den del af arbejdet, inden delene skal lakeres. Dialogen mellem DAG og Bilbranchen ventes fortsat – næste gang bliver det medlemmer af DAG, der bliver indbudt til et besøg i et skadescenter.

Bliv medlem og få adgang til overenskomster, der passer præcist til de frie danske værksteder.

Tilskud 5.000 kr. til kørekort til lærlinge 2.500 kr. til svendebreve ca. 3.000 kr. pr. kursusdag til svende ...og tilskud til uddannelse af mester Kontakt daglig administrator Johanne Berner for at høre mere på jbh@dbr.dk DBR Arbejdsgiverforening, Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup, tlf. 22415103

AUTOBRANCHEN • 04 2022

21


[ UDDANNELSE ]

TRÆKPLASTRET AF ADAM PADE

Autobranchens Udviklingscenter under EUC Nord er bestemt med til at trække elever til mekanikeruddannelsen i Frederikshavn.

M

an kommer ikke uden om Autobranchens Udviklingscenter, hvis man skal tegne et portræt af EUC Nord i Frederikshavn og Hjørring. Centret blev grundlagt sidst i 1990’erne og er i dag efteruddannelsessted for en hel stribe bilimportører. Hele 2.500 kursister passerer igennem centret hvert år, og der gennemføres i snit seks efteruddannelseskurser om ugen. Centret disponerer over i alt syv teorilokaler – yderligere to følger i løbet af året – og fire værksteder. »Det handler om tillid. Tillid og troværdighed,« fastslår koordinator og underviser ved Udviklingscentret, Peter Jakobsen. »At vi kan levere, hvad der bliver efterspurgt, uden at der går skolebureaukrati i den.« Og måske er her en særlig kraft, der driver både center og grunduddannelse: »Vi ligger et sted i landet, hvor vi skal kæmpe for eleverne – hver og én,« som det lyder.

Ud over efteruddannelse af mærkeværkstedernes og de frie autoværksteders mekanikere driver centret et kompetencecenter for ledelse, hvor enhver beskæftiget som værkfører eller indehaver kan hente inspiration og viden, og ikke mindst tilbyder Videncentret videreuddannelse som auto- henholdsvis dieseltekniker samt en el- & hybridteknikeruddannelse.

KAN FEJLSØGE PÅ BATTERIER I disse år præger desuden el- og hybridbilerne. Her har centret sat sig for at være langt fremme og disponerer blandt andet over udstyr til at diagnosticere og fejlfinde på højspændingsbatterier og til at skille dem ad. Lige nu udvikler centret et kursus, der skal bygge bro mellem de el-installatører, der skal opstille en ladestander, og de virksomheder, der sælger den. Desuden øger centret udbuddet i karrosserikurser ud fra den erfaring, at flere værksteder ønsker at udvi-

Efteruddannelsescentret hos EUC Nord sender i sig selv et signal om de ambitioner, skolen har for automekanikeruddannelsen.

22

AUTOBRANCHEN • 04 2022


de deres virkefelt. Som underviser optræder i øvrigt Dansk Bilbrancheråds Finn Larsen. Kurset bygger på ”grønt skadesarbejde”, det vil sige spotless body repair og anvendelse af genbrugsdele. Centret tilbyder også at være problemløsere for værkstederne on site, og så efterspørges centret desuden i Grønland og på Færøerne og i de øvrige nordiske lande. Særligt nordmændene benytter gerne centret som efteruddannelsessted.

EUC Nord disponerer over værktøj til at fejlsøge og diagnosticere på højspændingsbatterier.

TÆNKE PÅ TVÆRS Et væsentligt element i centrets succes er ifølge Peter Jakobsen evnen til at tænke på tværs af faggrupper og at være i tæt dialog med branchens leverandører. Tilbage til elbilerne: »Det er lidt pinligt, at vi ikke er nået længere med elbiler i Danmark,« synes Peter Jakobsen, der arbejder på at samle et forum af relevante aktører – herunder beredskaberne – til at finde de rette veje at håndtere elbiler – eksempelvis om batterier, der kan være ustabile. På kursussiden ville han gerne udvikle et AMU-kursus bygget på de tyske TÜV-regler, der opererer med tre niveauer for at tilgå elbiler, hvor det højeste niveau er at lære at adskille batteripakkerne. Om der ligefrem skal være tale om en autorisation – i installationsbekendtgørelsens forstand – for at arbejde med elbiler, er ikke lige til at vurdere, men Peter Jakobsen noterer på den anden side, at det forudsætter et KMO-certifikat at håndtere et køleteknisk anlæg – ligesom der er specielle krav til opbevaring af kølemidler – mens der ikke er tale om nogen af delene, når det gælder højspændingsbatterier, der potentielt er betydeligt farligere at omgås. Lige nu arbejder Udviklingscentret sammen med smedevirksomheden Jøni om at udvikle en mobil container til bilbatterier. Containeren er temperaturovervåget og kan tilsluttes en vandforsyning, der aktiveres, hvis temperaturen i batteriet stiger.

I en ”Breakout-boks” kan der indbygges fejl, som eleverne diagnosticerer og løser – alt sammen uden at slide på bilens lidt skrøbelige kontakter og ledningsnet.

ET TRÆKPLASTER Jo, Udviklingscentret er med til at trække elever til grunduddannelsen, medgiver uddannelsesleder på personvognsmekanikeruddannelsen, Claus Mikkelsen, der drager fordel af, at hans stab på otte faglærere bliver tilbudt ledige pladser på kurser og uddannelser udbudt af Udviklingscentret. Udviklingscentrets egne faglærere bliver typisk ef-

AUTOBRANCHEN • 04 2022

Et kig ind hos Hovedforløbet.

23


Koordinator og underviser ved Udviklingscentret Peter Jakobsen (tv.) og uddannelsesleder på mekanikeruddannelsen, Claus Mikkelsen: Begge beklager, hvordan uddannelsessnobberi stadig påvirker de unges valg af uddannelse.

teruddannet af bilfabrikkerne. Med deres indforståelse kan lærerne formidle ny viden videre til faglærerne på grund- og hovedforløbet. Claus Mikkelsen mener selv, at grunduddannelsen følger meget godt med rent teknisk, men taksameterbeløbene skaber altid begrænsninger for, hvad der kan investeres i. For at sikre, at moderne bilers skrøbelige komponenter skånes mest muligt, anvender skolen såkaldte breakout-bokse, der gør det muligt at ”indbygge fejl”, som eleverne skal identificere og løse. Hovedforløbet har to optag om året – juni og december – med deraf følgende to svendeprøver med i snit knap 15 elever på hvert forløb. GF1 udbydes både af EUC Nord i Hjørring og i Frederikshavn; hovedforløbet alene i Frederikshavn. Antallet af skolepraktikelever svinger mellem én og fem. I en situation, hvor der rent faktisk er mangel på lærlinge, er udfordringen i at finde praktikpladser ikke udpræget.

UDDANNELSESSNOBBERI Og dét ærgrer Peter Jakobsen: Selvsagt ikke at der er

lærepladser nok, men at det stadig er svært at trække elever til erhvervsuddannelserne. »Der er stadig tale om uddannelsessnobberi; en forestilling om, at mekanikeruddannelsen er noget med olie på fingrene og pletter på tøjet. Men sådan er det jo ikke.« Måske kunne EUX-indgangen være en måde at imødegå uddannelsessnobberiet på. Her mærker skolen dog ligesom så mange andre steder en meget lav søgning. Udfordringen i, at EUX-overbygningen betyder længere skoleophold, kunne ifølge Peter Jakobsen løses ved at adskille EUX-forløbet helt fra EUD-delen, foreslår han: »At kombinere de to er lidt som at blande fodbold og håndbold«, som han udtrykker det. EUC Nord er facilitator bag ALF: Autobranchens Lærlingeforening. Foreningen – med blandt andre en underviser og en repræsentant for autoværkstederne i bestyrelsen – opbygger et fællesskab blandt lærlingene gennem fagligt relevante aktiviteter. Kontingentet betales af læremestrene, og langt de fleste melder deres lærlinge ind i foreningen, hvis virke skal sende et signal om, at det er fedt at være mekanikerlærling. n

EUC Nord Teknisk skole i Frederikshavn og Hjørring Grundforløb begge steder, hovedforløb i Frederikshavn Typisk op til 15 lærlinge på to hovedforløb Det er her, det hele begynder: Et kig ind til grundforløbs­ eleverne.

24

Optag på hovedforløbet i juni og december Udbyder i alt 21 uddannelser

AUTOBRANCHEN • 04 2022


[ AKTUELT ]

Søren Boiskov Hansen, Tistrup Autoservice, er én af de nu mere end 300 brugere af Dansk Bilbrancheråds medlems-app.

Glad appbruger »Jeg har ikke brugt den så meget endnu, men jeg synes, den er et super godt stykke værktøj. Vi kommer helt sikkert til at bruge den fremadrettet.« Søren Boiskov Hansen, der driver Tistrup Autoservice, har nedtaget Dansk Bilbrancheråds medlems-app, der blev lanceret i foråret. Og den har været velkommen. »Jeg har en del kolleger, der gerne ringer til mig, når det gælder råd om den slags biler, vi især har med at gøre her på værkstedet – for eksempel Porsche, Ferrari og

Aston Martin. Her giver medlems-app’en mulighed for, at man kan skrive sig op, hvis man har noget viden, man gerne vil dele ud af. Så det har jeg gjort, og så er kollegerne velkomne også den vej,« fortsætter Søren Boiskov Hansen, hvis værksted er en del af Bosch Carservice. En anden funktion, som han ved, han vil sætte pris på, er muligheden for at dele og låne specialværktøj hos hinanden. Hvad med muligheden for at kommunikere direkte med dine kunder? »Det kunne også sagtens blive et værk-

tøj – og måske på sigt med mulighed for video. Men det skal helst kunne snakke sammen med det eksisterende kundesystem,« bemærker Søren Boiskov Hansen. Tistrup Autoservice beskæftiger i alt otte mand inkl. mester selv. Er du medlem af Dansk Bilbrancheråd og ikke har nedtaget app’en endnu, så hent den i App Store eller Android Market via din mobiltelefon eller tablet. Jo flere, der bruger den, desto bedre bliver den!

Reparerer du skader? Ønsker du at være med i front?

Automechanika med fokus på fremtidens teknologier Udstillere fra mere end 60 lande verden over er med, når Automechanika åbner messeportene den 13. september i Frankfurt. Hovedoverskrifterne i år er bæredygtighed, uddannelse, faglig udvikling og rekruttering af arbejdskraft. Publikum vil møde det nyeste inden for forbundne og selvkørende biler og digitale løsninger til værkstederne. Endvidere er planlagt særlige events for lærlinge samt efteruddannelsesworkshops. Her vil være et specielt udstillingsområde for virksomheder knyttet til e-mobilitet, alternative drivmidler (herunder brint og syntetiske brændstoffer) og den forbundne bil. 14. september danner Automechanika rammen om ”Renoveringsdagen”, hvor den internationale organisation af virksomheder specialiseret i renovering af dele, APRA, vil fortælle om det nyeste inden for sit felt sat i forhold til den cirkulære økonomi. Sådan kommer I med: Klik ind på automechanika.messefrankfurt.com og bestil jeres billetter. En heldagsbillet koster knap 210 kr. pr. person.

AUTOBRANCHEN • 04 2022

Bliv Teknisk Medlem i Danmarks førende brancheorganisation indenfor autoskade - SKAD - Teknik og Kompetence - Viden og Ekspertise - En værdifuld partner - Gratis autotaks adgang - Branchens største internationale netværk

autoskadebranchen.dk

Ring 70 11 13 00 og hør mere om dine fordele!

25


[ PORTRÆT ]

»Hvor har vi dog smidt mange gode biler ud!« lyder det fra autogenbruger Klaus Landtved, der ligesom hele sin branche er frustreret over de absurde reparationsregler.

Lempeligere reparationsregler ville styrke genbrug AF ADAM PADE

K

enzo – en ualmindelig flot, ni måneder gammel schäfer – tager meget bestemt imod dagens gæst, men viser sig hurtigt – med sit venlige, opvakte blik – som den perfekte vært: Her er chefen for Nordfyns Autogenbrug! Hans værkfører, indehaver Klaus Landtved, har drevet autogenbrug tillige med autoværksted siden 1990 – ja, måske helt siden læretiden, idet han allerede da puslede hjemme i sin egen garage. Klaus Landtved (56) stammer fra Otterup i det nordfynske. Han er ud af landmandsfamilie, men vidste tidligt, at han ville noget med motorer fremfor at gå i forældrenes fodspor. Måske bare for at afsøge, om der kunne være andre muligheder, tog han EFG efter folkeskolen med muligheden for at læse videre som speditør. Så kom tilbuddet om en læreplads på et værksted i Kappendrup ikke langt fra Otterup, og Klaus Landtved sprang til. Han var færdigudlært i 1985, og efter en periode som mekaniker i en entre-

26

prenørvirksomhed var tiden inde til at få foden under eget bord: Til at gøre hobbyvirksomheden til en professionel levevej. Men autogenbruget da – ?

SÅ VAR KURSEN LAGT Jo, allerede i læretiden var Klaus Landtved kommet til at købe en bil, der ganske enkelt var for rusten til, at det kunne betale sig at reparere den. Derfor blev den solgt som reservedele, og så var kursen ligesom lagt. Efter en indledende periode i lejede lokaler på Odense Havn rykkede han værkstedet til hjembyen. Det skete i en brugt hal, som han rent fysisk fik flyttet til sin nye adresse på Søndergårdsvænget; et håndværkerområde tæt ved centrum. Siden er her udvidet, og inkl. bygninger omfatter værkstedet i dag 5.000 kvadratmeter med 1.300 kvadratmeter under tag. Hertil kommer et nyligt erhvervet areal, som han endnu ikke har taget i brug, bag ved det eksisterende.

AUTOBRANCHEN • 04 2022


»

Jeg kan klart mærke en stigende efterspørgsel især på motorer, gearkasser og pladedele samtidig med, at antallet af skrotbiler er dramatisk faldende.« – Klaus Landtved

Klaus Landtved begyndte som selvstændig automekaniker, inden han i 2012 kastede sig fuldtids over autogenbruget. Ejendommen i Otterup huser desuden hans tidligere værksted og et lille autolakereri ejet af en af hustruen Bentes sønner.

AUTOBRANCHEN • 04 2022

27


Autoværkstedet med op til fem medarbejdere afhændede han for 10 år siden.

TILTRÆNGT RO »Det kom sig af, at en af mine mekanikere gik med tanker om at starte for sig selv. Jeg foreslog ham, at han da kunne leje bygningen her og overtage mit værksted. Det har jeg ikke fortrudt. Der kom en tiltrængt ro på,« fortæller Klaus Landtved, der helt bevidst arbejder alene: Der er simpelt hen for megen tummel ved at have medarbejdere, og en merindtægt ved at være flere er ikke nogen given sag. Nordfyns Autogenbrug tager alene imod importog skrotbiler. Forsikringsbilerne er ganske enkelt blevet for dyre i indkøb, konstaterer Klaus Landtved. Kundegrundlaget er først og fremmest værkstederne, hertil enkelte private. Tillige med autogenbruget er Klaus Landtved – og hans far – indehavere af hver deres chaufførtilladelse. Det er ikke mindst hans far, der sidder bag rattet i Volvo’en og servicerer enkelte kunder, men Klaus Landtved fornyer gerne sin egen tilladelse, når nu han én gang har erhvervet den. Jo, manglen på biler og nye reservedele har sat sine spor:

STIGENDE EFTERSPØRGSEL

Nordfyns Autogenbrug disponerer over egen bilpresse.

28

»Jeg kan klart mærke en stigende efterspørgsel især på motorer, gearkasser og pladedele samtidig med, at antallet af skrotbiler er dramatisk faldende,« konstaterer Klaus Landtved, der i juni alene havde modtaget en tredjedel af de biler, han plejer på dette tidspunkt af året. Han er overbevist om, at en forhøjelse eller ligefrem en afskaffelse af reparationsgrænsen yderligere ville styrke markedet. »Jeg ved, der er en bevægelse i gang nu i lyset af manglen på biler og nye reservedele. Men jeg vil se en forhøjelse af reparationsgrænsen, før jeg tror på det,« siger Klaus Landtved, der vånder sig ved de mange gode – også nyere – biler, der jævnligt må kasseres på grund af de rigide reparationsregler. Også lovbestemmelsen om, at reparation af trafik­ skadede biler alene må opgøres med nye dele – her-

AUTOBRANCHEN • 04 2022


under altså også nye alternative dele – finder han ”helt gal”.

ALT KUNNE SÆLGES På kortere, henholdsvis lidt længere sigt kan autogenbrugernes rammevilkår ændres. Tilbage i starten af 1980’erne – også benævnt fattig-80’erne – var det interessant at være autogenbruger: Alt kunne sælges! noterer Klaus Landtved. Den tid er forbi, men forude truer en økonomisk recession, der kan gøre genbrugsdele endnu mere efterspurgte – om end på en trist baggrund. På lidt længere sigt kan øgede krav til bilfabrikanternes brug af genvundne råmaterialer betyde en ny markedsstruktur, hvor bilfabrikanterne i stigende grad ”holder” på deres biler. Dén situation ser Klaus Landtved dog ikke for sig lige foreløbig. Til gengæld ser han elbilerne. »Jeg har svært ved at forstå, hvorfor man er så vild med elbiler. Dels kender man ikke risikoen ved batterierne til bunds, dels bliver flere af de råmaterialer, batterierne består af, udvundet under kritiske forhold. Og der er jo andre teknologier, der også er langt fremme, når det handler lav- og nulemissionsbiler. Det gælder de helt moderne dieselbiler, for slet ikke at tale om brintteknologien,« siger Klaus Landtved, der endnu ikke har haft en elbil på sin plads.

450’EREN Den private Klaus Landtved er gift med Bente, og sammen har de fem sammenbragte børn. En af Bentes sønner er uddannet autolakerer og har lejet sig ind på værkstedet her på Søndergårdsvænget. Og – nej, Bente arbejder ikke med i firmaet: Hun laver noget helt andet, der giver flere penge, som Klaus Landtved noterer med et lunt smil. Fritiden tilbringes gerne i selskab med børnebørnene. Lidenskaben for biler er måske nok dalet en smule igennem årene, og dog har Klaus Landtved besluttet, at nu – NU – skal hans knap 50 år gamle, oprindelig amerikansk registrerede Mercedes 450 have nummerplader på og ud at køre. Den fremstår urørt

AUTOBRANCHEN • 04 2022

med en fornem, original patina og er lige gået gennem et toldsyn uden anmærkninger. Klaus Landtved har det fint med tilværelsen som enearbejdende. Bliver han spurgt om fremtiden for Nordfyns Autogenbrug, lyder svaret nærmest: Mere af det samme! Det vil Kenzo helt klart kunne skrive under på! n

NORDFYNS AUTOGENBRUG Søndergårdsvænget, Otterup Ejes og drives af Klaus Landtved. Driver gængs autogenbrug med miljøbehandling og demontering af skadede og udtjente biler og salg af reservedele. Tilsluttet: Dansk Autogenbrug

29


[ LOKALT ]

Velkommen til!

Aarhus • Retro Speed ApS, 8361 Hasselager Haderslev • AM Automobiler ApS, 6520 Toftlund København • Autohuset Hasan ApS, 2700 Brønshøj

Din Auto Hjælp ApS, 2920 Charlottenlund Odense • Autoværkstedet Birk, 5260 Odense S Randers • KM Autoteknik ApS, 8920 Randers NV (ny ejer) Roskilde • Skrotsmeden ApS, 2670 Greve

Havdrup Automobiler ApS, 4622 Havdrup Bilgruppen ApS., 4000 Roskilde Skanderborg • 2M Teknik ApS, 8464 Galten Vejle • Donica Biler ApS, 7000 Fredericia Tønder • Brink Automobiler, 6240 Løgumkloster

DBR Nordvestsjælland fyldte 75 år Fredag, den 3. juni afholdt Nordvestsjællands Bilbrancheforening et lidt forsinket jubilæum i de smukke omgivelser på Svinningegården. Ved jubilæet blev den tidligere formand, Jørgen C. Jensen, også hædret for sine mange års tro tjeneste og ihærdighed i og omkring foreningen. Dansk Bilbrancheråd overrakte bestyrelsen og afgåede formand, Jørgen Jensen, en erkendtlighed i form af en flot roll-up, der markerede jubilæet. – Af Johanne Berner

På billedet (fra venstre) ses afgåede formand, Jørgen C. Jensen, formand Christian Kisku, Martin Birk, Jørgen S. Sørensen og Martin Jensen.

TA Biler vandt intens go-kartdyst Deltagere og vindere i smuk sen-aftensol.

30

Onsdag den 1. juni havde DBR Tønder sat medlemmerne stævne på Skærbæk Gokart Center. 50 deltagere fra 12 værksteder konkurrerede på 10 hold om titlen og håneretten. Vejret viste sig fra sin bedste side, og deltagerne havde en forrygende, spændende og hyggelig aften, som afsluttedes med helstegt pattegris. Vinderne blev TA Biler efter fem kvarters intens kamp. På anden- og tredjepladsen fulgte Tønder Autoforum / Brdr. Lorenzen og Lynge Elektro. Foreningen takker sine sponsorer og ser frem til nye aktiviteter i efteråret.

AUTOBRANCHEN • 04 2022


[ LOKALT ]

Dobbelt jubilæum Morten Hansen, Knabstrup Autoophug, kan fredag den 12. august både fejre sin 50 år fødselsdag og sit 20 års jubilæum som selvstændig. Morten Hansen beskæftiger sig med biler i tredje generation, idet både hans far og farfar drev autoophug samt import og eksport af biler. Efter at være blevet udlært som lastbilmekaniker i 1991 blev han ansat hos sin far, indtil han overtog virksomheden i Knabstrup, hvor der havde været drevet autogenbrug helt siden slutningen af 1940’erne. En dybfølt interesse for amerikanerbiler har ført til en registrering som forhandler ved den årlige SEMA-messe i Las

Vegas, ligesom han er dansk importør af dele fra det amerikanske Summit Racing Equipment. I en årrække var han tilmed medlem af bestyrelsen af først Bilgenbrug Danmark, dernæst i Dansk Autogenbrug efter fusionen i 2017. Privat er han gift med Lotte. Dagen bliver markeret med en reception i Hjembæk Forsamlingshus, Bakkedraget 24 i Jyderup fredag den 12. august kl. 13.00-18.00.

Jo, det ER Danmark: Et indtryk fra Hanstholm Vildtreservat (foto: Susanne Worm)

Repræsentantskabsmøde i det vilde Thy Det er værd at overveje at blive en dag ekstra, når turen går til Thisted i anledning af Dansk Bilbrancheråds årlige repræsentantskabsmøde. For få kilometer herfra træder man ind i Nationalpark Thy med en storslået natur og tilhørende kyststrækning. Ud over naturen

AUTOBRANCHEN • 04 2022

støder man på den ene seværdighed efter den anden; alt lige fra ruinen af den tusind år gamle Tvorup Kirke til ”Første Batteri” – de tyske besættelsestroppers efterladenskaber. Og er vejret for voldsomt, kan man trække indenfor i Museumscenter Hanstholm, der er beliggende ved en

DOBBELT DAG · Medlem af SKAD’s bestyrelse, Per Hansen (tv.), var blandt gratulanterne, da bestyrelseskollega Leif Henriksen festligholdt både Fyens Lakerings-Industris 80 års og Dyrup Autolakerings 40 års jubilæum i begyndelsen af juni. Det blev til en solskinsrig dag med masser af gæster blandt kunder og branchefolk.

af de to store bunkers fra krigens tid. Vil man ud at vandre i området, så kan man hente inspiration og rutevejledning på nationalparkens helt egen app. Og endnu et bud: Cold Hawaii betegner kyststrækningen mellem Agger i syd og Hanstholm i nord og har fået navn efter de helt særlige vindforhold, der minder om dem, man genfinder på Hawaii. Der er bestemt også noget at gå efter i selve Thisted: Thisted Lilleby er en lille tidsrejse tilbage til Thisted i 1950’erne, og så er der Christiansgave; et smukt, grønt område i midtbyen. Senest har fonden Realdania medvirket ved en fornyelse af området mellem den gamle smedje og havnen, hvor her også er indgang til et antal stemningsfyldte byrum. Men det er ikke til at vide, hvad bestyrelsens fruer har beredt ledsagerne fredag, mens der afholdes repræsentantskabsmøde. Blot forlyder det fra formanden for DBR Thy Mors, Torkild Møller Jensen, at det ikke er nødvendigt med solid fodbeklædning, men »det kan altid betale sig være solidt klædt på, når man er i Thy,« som det lyder. Årets repræsentantskabsmøde finder sted fredag den 30. september.

31


[ AKTUELT ]

FOTO: SHUTTERSTOCK

SKAD-vejledning om støjmåling

Ikke større interesse for bildata

SKAD har rejst kritik af Færdselsstyrelsens tilgang til måling af støj fra motorcykler. Støj vil ikke blive målt ved vejsidesyn. I stedet henvises ejerne til en vurdering hos en synsvirksomhed. Kender ejerne ikke til de pågældende køretøjers data, herunder standstøjtal i dBA, så kan det ikke godkendes. Yderligere mener SKAD ikke, at synsvirksomheder og politi overhovedet kan måle korrekt standstøj, idet man ikke er i besiddelse af en kalibreret omdrejningsmåler, hvilket er et EU-krav.

Den internetopkoblede bil fyldte ikke meget på årets Folkemøde – ja, faktisk slet ikke. Og det vil Dansk Bilbrancheråd forhåbentlig i samarbejde med sine allianceparter: FDM, F & P og SMVdanmarks Autoudvalg søge at råde bod på det næste år. Alliancen havde arbejdet forgæves på at arrangere en debat om temaet på Folkemødet. Dansk Bilbrancheråd havde i år valgt kun at deltage som observatør under Folkemødet frem for at møde op med egen stand. Observatøren var rådets direktør, Erik S. Rasmussen, der blandt andet overværede en fiktiv retssag om vanvidskørsel i Advokatsamfundets og Danske Domstoles fælles telt. Retssagen handlede om 23-årige ”Andreas”, der var blevet grebet i at køre 83 km/t i sin fars bil under kap- og væddeløbskørsel i Rønnes smalle gader. Spørgsmålet gik på, om bilen skulle konfiskeres, når den nu ikke tilhørte den fartglade bilist. ”Nævningene” var politikere fra og højre og venstre side af Folketingssalen, og blandt de forhold, dommerne skulle tage stilling til, var, om farmand burde have forudset risikoen for sønnens ”vanvittige” kørsel. Som en overordentlig bilglad far med tre biler i carporten kunne just dét ikke udelukkes. Dommen – fældet af politikerne og publikum i fællesskab – endte uden krav om konfiskation, om end der blandt venstrefløjspolitikerne var flertal herfor.

Derfor har SKAD nu udarbejdet en omfattende vejledning, der tager udgangspunkt i internationalt anerkendte regler, herunder EU-direktiver.

Eftermarkedsmesse med fokus på genbrug Når den 26. udgave af den franske værktøjs- og reservedelsmesse Equip Auto åbner 18. oktober bliver det efter alt at dømme med fuldt hus: I foråret annoncerede messen, at 95 procent af det 80.000 kvadratmeter i Porte de Versailles’ store messeareal var solgt. Messens hovedtemaer i år bliver blandt andre ”forbunden mobilitet”, overgangen til nulemissionsbiler og bæredygtig bilreparation, herunder genbrug af autoreservedele. Program og indslag er dog ekstremt mangfoldige med alt lige fra et klassikerafsnit til autolak. I henseende til autogenbrug etablerer messen en hel ”genbrugslandsby”, hvis udstillere er leverandører til værksteder og genbrugsbranchen. Hertil føjer sig et antal foredrag om perspektiverne i den cirkulære økonomi for autobranchen og en demon-

stration af, hvordan et autoværksted anno 2032 vil se ud i lyset af den grønne omstilling. I Frankrig har det igennem de seneste fem år været et krav, at værkstederne skulle tilbyde forbrugerne genbrugsdele ved bilreparation. Det har ikke været helt nemt at leve op til, fremgår det, men har resulteret i, at forbrugerne i forsigtigt stigende grad selv er begyndt at efterspørge brugte dele. Messen varer frem til 22. oktober og er åben fra 09.00 til 18.00. Købes entrébilletter online, koster de knap 150 kr. pr. stk. Læs nærmere på paris.equipauto. com.

Tal med dine kunder om natten – uden at ligge vågen Weply, der med basis i København har udviklet og driver Skandinaviens angiveligst største service af sin art, vil nu gerne ud til flere autoværksteder med sin livechat-service; en tjeneste, der yder personlig service gennem hjemmesider og forvandler hjemmesidetrafik til flere kunder i butikken. Chat’en bemandes af specialiserede chatkonsulenter, der håndterer hjemmesidebesøgendes spørgsmål på under fire sekunder. Livechat er en dialogmulighed, der gør, at flere købsinteresserede vælger

32

at handle hos ens virksomhed. Ifølge en undersøgelse, som Weply har fået gennemført af Megafon, foretrækker et flertal at chat’e med virksomheden i en købssituation. Hos et af Dansk Bilbrancheråds medlemmer – en større bilforhandler – chat’er 46 procent af de besøgende med Weply, hvoraf 40 procent bliver til salgskvalificerede leads. Over halvdelen af kundehenvendelserne via chat-service’n sker uden for normal åbningstid, konstaterer analysen også. En live-chat betjent af Weply aflaster både telefon og mail i dagtimerne og

kan altså servicere kunderne døgnet rundt. I bilbranchen stiller hjemmesidebesøgende spørgsmål om alt fra priser, leasingmuligheder, lagerstatus til book­ing af prøvetur og bilsyn. Spørgsmål, der nemt kan besvares af en ekstern chatkonsulent. ManI kan sågar oprette en FAQ, så chatkonsulenterne ved nøjagtigt, hvordan de skal svare på specifikke spørgsmål. Som medlem af DBR tilbyder Weply 7 dage gratis med op til 50 leads. Se mere på weply.dk

AUTOBRANCHEN • 04 2022


NØGLETAL 20 10 0 -10 -20 -30 -40 -50 -60

02

9· 201

04

9· 201

2 0·0 202

4

0·0 202

Autobranchen

1· 202

02

1· 202

04

2· 202

02

Små og mellemstore virksomheder

120 100 80 60 40

Jun

‘21

21

‘ Aug

Okt

‘21

Personbiler

Dec

‘21

22

‘ Feb

Apr

‘22

i ‘22

Jun

Vare- og lastbiler

250

150 100

Jun

‘21

21

‘ Aug

Okt

‘21

Personbiler

Dec

‘21

22

‘ Feb

Apr

‘22

Jun

‘22

Lastbiler

Varebiler

10 5 0 -5 -10 -15 -20 -25 -30

Jul

NYBILSALG · Frem til 1. juni blev der solgt 73.490 nye biler – et fald på godt 20 procent i forhold til samme periode året før. Alene i juni fik 14.755 nye biler plader på mod 20.264 i juni 2021. Første-, anden- og tredjepladsen blev på mærkeniveau indtaget af henholdsvis Toyota, VW og Kia, på modelniveau drejede det sig om Toyota Augo X, Kia Sportage og Ford Kuga. Blandt vare- og lastbiler fik henholdsvis 2.319 og 409 plader på for første gang. Tallene her er indekstal med januar 2017 = indeks 100. Tal: Bilimportørerne og SMVdanmark.

BRUGTBILSALG OG GENREGISTRERINGER · I juni i år registrerede Danmarks Statistik 25.846 genregistreringer mod 28.956 samme måned året før. Blandt brugtvognshandlerne var de tilsvarende tal 49.147 mod 54.920 i samme måned året før; således er selv brugtbilsalget bremset forsigtigt op. Tallene her er indekstal med januar 2017 = indeks 100. Kilder: Danmarks Statistik og SMVdanmark.

200

50

KONJUNKTURBAROMETRET · Barometret er en sammenvejning af svarene på spørgsmål vedrørende virksomhedernes generelle økonomiske situation, forventninger til overskud, virksomhedernes investeringer i produktionsudvidelser og virksomhedernes forventninger til Danmarks økonomiske situation. Tallene er indhentet juni. Netop som lettelsen over coronaens tilbagetog fandt udtryk i et stigende barometer, så faldt temperaturen dramatisk i tiden efter Ruslands invasion af Ukraine i februar.

‘21

Sep

‘21

Nov

‘21

Jan

‘22

r ‘22

Ma

j ‘22

Ma

Jul

‘22

FORBRUGERTILLIDEN · Forbrugertilliden nåede i juli et nyt lavpunkt med et minus på 25,6, hvilket er rekord. Det bekymrer økonomerne, da forbrugerne holder sig tilbage med at bruge penge og dermed holde hjulene i gang. Indikatoren for forbrugernes vurdering af, om det er fordelagtigt at investere i større forbrugsgoder lige nu (eksempelvis biler) er endnu lavere – nemlig -30,7 i juli, og i juni var den helt nede på -33,0. Kilde: Danmarks Statistik.

Forbrugertillidsindikatoren

AUTOBRANCHEN • 04 2022

33


L E V E R A N D Ø R E R

T I L

E F T E R M A R K E D E T

ADVOKATER

BRANCHEORGANISATIONER

Din Biladvokat Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 2052 4823 · Mail: info@dinbiladvokat.dk Erik Storgaard Rasmussen, partner, advokat (L) Tel: 4041 45399 Johanne Berner Hansen, managing partner, advokat Tel: 2052 4823

AUTIG Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 3525 0550 · Mail: autig@autig.dk www.autig.dk

Dansk Autogenbrug Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel: 3525 0560 · www.autogenbrug.dk

AUTOLAK & KARROSSERI Eurogarant Danmark ApS Roholmsvej 8, 1 · 2620 Albertslund Tel: 70111300 – www.eurogarant.dk

Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax 8661 4713 · www.olego.dk

SATA GmbH & Co. KG Domertalstr. 20 · 70806 Kornwestheim, D Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com

Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 45399 6633 · www.dbr.dk

Dansk Bil-Forhandler Union Fulbyvej 15 · 4180 Sorø Tel: 3030 8478 · www.dbfu.dk

Dækbranchen Danmark Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 3963 9779 · Mail: dbdk@dbdk.dk www.dbdk.dk

HJEMMESIDER/ HJEMMESIDELEVERANDØR AutoIt Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel 8882 6260 Mail: support@autoit.dk · www.autoit.dk

IT Software · Hardware · Rådgivning AutoDesktop Biltorvet A/S Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk www.biltorvet.as/autodesktop

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk

Seek4Cars A/S Østergade 23, 2. sal · 9800 Hjørring Tel: 9391 1911 · Mail: info@seek4cars.net www.seek4cars.net cars.net

AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

HC CARGO | Holger Christiansen A/S – A Bosch Group Company Hedelundvej 13 · 6705 Esbjerg Ø Tel: 7614 3322 · Mail: sales.dk@hc-cargo. com www.hc-cargo.dk

BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING ProLøn A/S Tronholmen 3 · 8960 Randers SØ Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk

34

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel: 7011 1300 · www.skad.dk

FORSIKRING Købstædernes Forsikring Strandgade 27 A · 1401 København K Tel: 3314 3748 · www.kfforsikring.dk

Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 · 2750 Ballerup Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk

KEMIPRODUKTER Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

KENT Industri Danmark ApS Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde Tel: 4917 7888 · Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com

TUNAP Danmark ApS Kometvej 20 · 6230 Rødekro Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. com · www.tunap.dk

AUTOBRANCHEN • 04 2022


Kontakt til eftermarkedet: Ring til annoncekonsulent Anita Rasmussen, 5117 1424, e-mail: ar@mediapunktet.dk

MARKEDSFØRING

PENSION

BilBasen Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Mail: info@bilbasen.dk · www.bilbasen.dk

Pension for Selvstændige Ny Carlsberg Vej 146 · 1799 København V Tel: 3393 8600 · Mail: info@pfs.dk · www.pfs.dk

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen

RENOVERING Motorer mv.

Biltorvet Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk www.biltorvet.dk

DBA Axel Kiersvej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 8731 3131 Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk

Aabenraa Cylinder Service Gl. Ribevej 1-5 · 6200 Aabenraa Tel: 7462 5765 · Fax: 7462 3195 · www.cac.dk

RÅDGIVNING OG REVISION BDO Statsaut. revisionsaktieselskab Havneholmen 29 · 1561 København V Tel: 3915 5200 · www.bdo.dk

SPILDOLIEINDSAMLING

Biltorvet.dk – Bilannoncering, Biltorvet A/S Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk · www.biltorvet.dk

MÆRKEVARER – AUTODELE Gørløse Autoimport ApS Raasigvangen 6-8 · 3550 Slangerup Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

Hella Gutmann Solutions Lundborgvej 10 · 8800 Viborg Tel: 8660 2888 · Mail: info@hella-gutmann.dk www.helle-gutmann.dk

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

UDDANNELSE Kurser – Efteruddannelse Autobranchens Udviklingscenter EUC Nord Hånbækvej 50 · 9900 Frederikshavn Tel: 7224 6000 · Fax: 7224 6401 www.autoudvikling.dk

AutoVidencenter Fyn Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Petersmindevej 1 F · 5000 Odense C · Tel: 6312 6660 · www.sde.dk

AVISTA OIL Danmark A/S Juelsmindevej 6/18 · 4400 Kalundborg Tel: 5956 5644 · Mail: avista@avista-oil.dk www.avista-oil.dk

SVEJSEMASKINER Udstyr Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax: 8661 4713 · www.olego.dk

VÆRKSTEDSUDSTYR Lifte · Værkstedsudstyr · Indretning Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

TESTUDSTYR BRUGTE & NYE MERCEDES-RESERVEDELE Scan Auto & Dybbroe Group Engholmvej 38 · 8940 Randers SØ Tel: 8877 5000 · Fax: 8877 5095 Mail: scandybbroe@scandybbroe www.scandybbroe.dk

AUTOBRANCHEN • 04 2022

Elektro Partner ApS Trehøjevej 2 · 7200 Grindsted Tel: 7531 0906 · www.elektropartner.dk

35


KNUDE PUNKT

Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.

Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. De sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakerer dem, HUSK skifter ruder på ”frimærket”! dem og piller Det behøver ikke at dem sågar fra være en kæmpeinvestehinanden for ring at blive set i AUTOat sælge dem i branchen. Et lille, måsmåbidder. nedligt visitkort er nok. Ring til Anita Rasmussen og hør mere!

AUTO BRANCHEN DANSK AUTOGENBRUG

Alle er de en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver anden måned tegnes af AUTObranchen. Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.

Kom med i det gode selskab! Fortæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden og autogenbrugeren. Også i 2022 udkommer vi med 6 spritnye udgaver omkring den 1. i hver måned. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk, fagligt-tekniske fif og klassisk bilkultur. Er du med?

Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424. Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 2444 8070. Velkommen til!

DANSK BILBRANCHERÅD

KØRETØJS- OG AUTOSKADEBRANCHEN I DANMARK


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.