05 | Maj 2011
autobranchen.info Nye tider Bilforhandleren 2020 Ny teknologi til pladesmeden Den farlige strøm
FSA – den enkle løsning på avanceret køretøjsdiagnose
Hurtig og pålidelig fejlsøgning Den nye generation af systemtestere fra Bosch er fremtidens diagnoseplatform. Komplet system for effektiv diagnose Med FSA 740 får værkstedet et komplet universaldiagnosesystem. f Signalgeneratoren: Simulering af sensorsignaler, sensorkontrol uden demontering f Komponenttesten: For nøjagtig lokalisering af fejl benyttes FSAs komponenttest fra Bosch f Universaloscilloskop med stor præcision: Funktionskontrol af CAN-bus f Langtidsmåling: 24-timers måling af batteriets hvilestrøm f Styreenhedsdiagnose: KTS 540 f Kompressionstest: Test på alle biltyper på 2 minutter
www.bosch.dk
FSA 740 leveres netop nu i 125 års jubilæumsudgave, spørg din grossist
KOMMENTAR
SKAT kriminaliserer en hel branche
På det seneste er bilforhandlere blevet beskyldt af SKAT for at ”snyde” staten og gå ”over stregen”, når de sælger demobiler. SKAT begrunder påstanden med den stigning, der er sket i salget af netop demobiler. Men er det nu også sandheden? Sagens kerne er SKATs manglende udmelding af klare og forståelige retningslinjer vedrørende salg af demobiler. Fakta er, at der hverken i lovgivningen eller i SKATs vejledninger er fastsat klare regler for, hvilke betingelser en bil skal opfylde, for at den kan betragtes som en demobil. ”Demobiler” er ikke engang legalt begreb. Ingen, hverken forhandlerne eller forbrugerne, ved altså, hvad en demobil reelt kan eller må være. Og den ansvarlige myndighed, SKAT, ved det tilsyneladende heller ikke. Så længe der ikke er en klar vejledning vedrørende af demobiler, tages hele branchen som gidsler. Og forhandlerne ved hverken, om de er købt eller solgt i forhold til de demobiler, de sælger til deres kunder. En sådan kriminalisering af hele branchen uden en reel definition på området er uheldig. Det burde faktisk slet ikke forekomme i et retssamfund som vores. At forhandlerne selv skal gætte sig til, hvordan
SKAT vil definere demobiler, er langt fra rimeligt. I dette land er det nu engang SKATs ansvar at fortælle os, hvad der er lovligt og ulovligt. Fra D·A·Fs side har vi ellers gentagne gange taget kontakt til SKAT for at få rene linjer. Vi har endda forsøgt at få både den tidligere og nuværende skatteminister i tale. Men ingen kan eller vil svare. Det er ufattelig paradoksalt. For efter en række såkaldte kontrolaktioner med henblik på at evaluere brugen af demobil-mekanismen i efteråret 2010 og foråret 2011, lovede SKAT ellers at udarbejde klarere retningslinjer på området – i tæt samarbejde med branchen. Man kan håbe, at intet nyt er godt nyt, og at der i SKAT arbejdes på højtryk med sagen. Men for hver dag SKAT tøver med at melde reglerne ud, bliver debatten mere og mere betændt. Bolden ligger derfor på SKATs og Skatteministerens banehalvdel. SKAT skal trække den streg i sandet, der sikrer, at forhandlerne holder sig på den lovlige side af stregen. At trække tiden yderligere ligner i øvrigt et selvmål. For staten taber penge hver eneste dag, så længe stregen i sandet ikke er trukket. Jens Brendstrup Adm. direktør i D·A·F
www.autobranchen.info
autobranchen | 05 | 2011
3
Indhold
10
Nr. 05 Maj 2011
75 år – med alvor, sang og musik
05 Aktuelt
CAD’s arbejdsgivere får ny formand · Uddannelse får det blå stempel
06 Foreningerne
Fælles forening skal skabe stærkt talerør
08 Lovgivning
14
Med lov skal land bygges – men ikke køretøjer
10 Foreningerne
Europas autogenbrugere samler ind til japanske kolleger
75 år – med alvor, sang og musik
12 Marked
Fremtiden truer!
14 Foreningerne
Europas autogenbrugere samler ind til japanske kolleger
16 Teknik
Alletiders udfordring
18 Foreningerne
SKAD byder flere op til dans
20 Portræt
20
Til Gentofte via Hillerød og Kuwait
Til Gentofte via Hillerød og Kuwait
24 Autogenbrug
Hvornår er en bil ikke længere en bil?
26 Jura
Kan man fortryde et bilkøb – ?
27 Stafetten
– Af Jan Dalsgaard, produktchef, Ecofoss
28 Medlemmerne 30 Barometret Udgiver I/S autobranchen Islands Brygge 26, boks 1984 • 2300 København S T 3263 0460 • 3263 0464 • E fai@fai.dk www.autobranchen.info
Produktion Elbo Grafisk A/S
Redaktion Adam Pade (ansvh.) Postboks 140 • 3480 Fredensborg T 4848 1788 • F 4848 2922 E post@adampade.dk
Oplag 5.600
Redaktionsudvalg Michael Nørregård (FAI) • Erik S. Rasmussen (CAD) Robert Lau (Dansk Autoglas) • Jens Brendstrup (D•A•F) • Søren Sonniksen (DAG) • Karl-Ove Pedersen (DBFU) Thomas Krebs (SKAD)
Næste udgave Uge 31, 2011
Annoncer Mediapunktet Søndervold 170 • 7200 Grindsted T 7674 2424 • F 7674 2425 E ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet. dk
Tilsluttet
Forsiden: Nye tider venter – også for køretøjsopbyggere og karrosserireparatører. Læs månedens portræt side 20 (foto: Adam Pade).
Renault tager sejren Foreningen af Auto- og Industrilakerere Islands Brygge 26, 2300 København S T 3263 0460 · F 3263 0464 · www.fai.dk
Abonnement Kr. 495,- + moms for 10 numre
Danmarks Automobilforhandler Forening Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3331 4555 · F 3331 3075 · www.daf.dk Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark Islands Brygge 26, 2300 København S T 7011 1300 · F 7027 1301 · www.skad.dk
ISSN 1603-970X
Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 4399 6633 · F 4371 0171 · www.cad.dk
Redaktionen slutter mandag, den 18. juli. Dansk Autoglas
Dansk Autoglas Glarmesterlauget i Danmark Gothersgade 160, 1123 København K T 3313 6510 · F 3313 6560 · www.danskautoglas.dk Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3525 0560 · F 3525 0566 · www.autogenbrug.dk Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152, 4220 Korsør T 7022 6100 · F 7022 6114 · www.dbfu.dk
AKTUELT
CAD’s arbejdsgivere får ny formand Status beretter om 63 medlemmer af CAD Arbejdsgiverforening, der holdt generalforsamling 6. maj. Som et ganske frivilligt medlemstilbud etablerede CAD i 2004 en arbejdsgiverdel til medlemmer, der også ønskede en overenskomstdækning direkte gennem deres brancheorganisation. Igennem årene er den vokset, og da formanden, automekanikermester Gert Rasmussen, Ørsted, holdt sin beretning under foreningens generalforsamling den 6. maj, kunne han konstatere, at foreningen for nær-
værende omfatter 63 medlemsvirksomheder og er i økonomisk god gænge. Gert Rasmussen afleverede i år formandsstafetten til mekanikermester Ole H. Nielsen, Langå. Gert Rasmussen var i sin tid medstifter af foreningen, og CAD og medlemmerne takkede ham for den store indsats.
Uddannelse får det blå stempel De Danske Bilimportører anpriser bilforhand lernes nyeste uddannelsesinitiativ: Bilsælgeruddannelsen.
»Vi er virkelig positive over for D·A·F’s og Business College Syds nye uddannelsesprojekt. For at fremtidssikre branchen er det absolut nødvendigt med tiltag, der kan hjælpe et kompetenceløft på vej.« Således hilser De Danske Bilimportørers administrative førstemand, Bent Mikkelsen, De Danske bilimportører, D·A·F’s nye bilsælgeruddannelse velkommen. Første uddannelsesforløb indledes i efteråret. Uddannelsen, der varer 12 måneder og består af en række korte skoleophold, henvender sig til alle “med en bilsælger i maven”. Ansøgerne kan enten være nuværende juniorsælgere, knyttet til værkstedet eller komme fra helt andre brancher: »Vi ved jo godt, at der er rigtig mange unge, der interesserer sig for biler i Danmark. Og det er vi meget glade for. Men det stiller også nogle krav til os som branche om at have attraktive uddannelsestilbud på hylderne. Dagens unge vil frem i verden. For at sikre, at de kommer det gennem autobran-
www.autobranchen.info
Bilimportørernes direktør, Bent Mikkelsen, udtrykker anerkendelse af D·A·F’s nye sælgeruddannelse.
chen, er tiltag som dette sælger-uddannelsesforløb helt centralt,« fortsætter Bent Mikkelsen. Ifølge Bent Mikkelsen skal bilsælger-uddannelsesforløbet dog suppleres med yderligere uddannelsestilbud. Han peger især på manglen på lederuddannelser i branchen. Dagens ledere ude virksomhederne er i høj grad selvlærte, men den går ikke med den næste generation, mener han. »Jeg håber, at vi i de kommende år vil se dette sælger-projekt blive fulgt op af uddannelsestilbud på højere niveau. Branchen har desværre et problem med at sikre, at der også er dygtige folk til at lede næste generation af bilforretninger.«
autobranchen | 05 | 2011
5
FORENINGERNE
Fælles forening skal skabe stærkt talerør Af Adam Pade En stærkere platform, større politisk slagkraft og udvidet medlemsservice på et højt faglig-teknisk niveau. Således lyder visionen bag formaliseringen af et nyt samarbejde blandt vognmalerne, nybilforhandlerne og køretøjsopbyggerne – forankret i FAI, D·A·F og SKAD – der senest 1. januar 2015 skal lede frem til en fælles autobrancheorganisation med omkring 1.000 medlemmer. I april underskrev direktører og formænd et såkaldt visionspapir, der omfatter en køreplan hen imod en endelig sammenlægning, og mandag den 2. maj præsenterede parterne planerne for offentligheden. Gennem de næste knap fire år vil organisationerne blive stadig mere integrerede, sammenlægge administrative processer, udvikle medlemsservicen og opbygge den struktur, den nye, samlede organisation skal hvile på. Første fase bliver et bofællesskab, der indtil videre henlægges til Autobranchens Hus i Taastrup. Flytningen sker allerede i dette efterår, og samtidig begynder foreningerne at afholde fælles bestyrelsesmøder. Også politisk vil foreningerne afstemme deres udmeldinger. Ifølge de tre formænd – D·A·F’s Knud Nielsen, FAI’s Lasse Jæger Jensen og SKAD’s Leif Hansen – er målet at skabe et fælles talerør, der får branchen til at stå stærkere over for politikere og myndigheder, og opgaven består herudover i at styrke branchens generelle image over for offentligheden. »Vi oplever ofte, at politikerne på Christiansborg spørger os: “Og hvor kommer I så lige fra?” ud fra en formodning om, at der kom fire-fem aktører efter os, der har samme ærinde. Nu optræder vi samlet og bliver dermed et stærkt talerør for branchen,« sagde Knud Nielsen.
om nogen lukket klub: Snarere tværtimod er håbet, at den nye alliance vil anspore yderligere et antal foreninger til at indgå i et tættere, forpligtende samarbejde. Nyeste medlem af formands- og direktørgruppen, D·A·F’s direktør Jens Brendstrup noterede, at han selv havde været en kende forundret over, at autobranchen fortsat bestod af så mange foreninger, og endnu ikke havde været igennem den konsolidering, som er blevet andre fag og brancher til del over de seneste 20 år. Den nye forening bliver så flad en organisation som muligt for at sikre en hurtig og effektiv beslutningsproces. Den bliver opbygget af en bestyrelse og en direktion med et antal “divisioner” under sig, der skal beskæftige sig med henholdsvis bilStorfamilien samlet – fv. direktør Jens Brendstrup (D·A·F), direktør Michael Nørregård (FAI), formand Leif Hansen (SKAD), formand Knud Nielsen (D·A·F), formand Lasse Jæger Jensen (FAI) og direktør Thomas Krebs (SKAD).
Må gerne blive større Alle tre formænd lagde vægt på, at der ikke er tale
6
autobranchen | 05 | 2011
www.autobranchen.info
FORENINGERNE
På et pressemøde 2. maj uddybede direktører og formænd for D·A·F, SKAD og FAI deres planer for et tættere samarbejde henimod en fusion.
salg, mekanisk reparation, karrosserireparation og lak. Den fremstormende bilteknologi er bestemt også en del af baggrunden for at integrere foreningerne: Der skal større ekspertise til at kunne rådgive medlemmerne, og det ene teknologiområde griber ind i det andet. Også når det gælder garantisager er det en fordel, at én organisation rummer den samlede automobiltekniske ekspertise. Efterspørger “value for money” Formændene frygter ikke, at veneration for det gamle foreningsfællesskab vil modvirke, at medlemmerne tilslutter sig visionen om én forening under de generalforsamlinger, der ad åre skal tage beslutningen. »Vi er nok den sidste generation, der føler en sådan veneration. Generationerne yngre end os efterspørger value for money – den bedst mulige service til den bedste pris,« konstaterede Lasse Jæger Jensen, der blev suppleret af SKAD-direktør Thomas Krebs: Det kunne jo tænkes, at dét, at autolakereren og automobilforhandleren nu er medlem
www.autobranchen.info
af samme organisation kan fremavle en ny følelse af fællesskab. Der er – blandt andre – tre store udfordringer, der skal løses, inden en fusion kan blive en realitet: For det første skal det besluttes, hvordan arbejdsgiverdækningen skal struktureres. Målet er på den ene side at bibeholde frivillighedsprincippet, og på den anden at få flyttet SKAD’s arbejdsgiverdel ind i DA’s arbejdsgiverfællesskab, ligesom D·A·F’s og FAI’s. For det andet skal tilhørsforholdet til Håndværksrådet afklares, idet SKAD og FAI er medlemmer i dag, mens D·A·F står udenfor. For det tredie skal vedtages en kontingentmodel, der vil gøre det billigere – »det tror vi på!« som Knud Nielsen formulerede det – at være medlem. Endelig skal det afklares, hvordan den nye foreningsdannelse vil håndtere ankesager: Ønsket er stadig et offentligt godkendt ankenævn, og heri er SKAD og FAI parate til at indtræde, omend FAI’s eget 15 år gamle ankenævn traditionelt ikke beskæftiger sig med forbrugersager.
autobranchen | 05 | 2011
7
LOVGIVNING
Dokumentation for køretøjets historie er bedste garanti mod krav om genfremstilling til syn og ny afgiftsbetaling. Skatteministeren anstiller sig positivt.
Med lov skal land bygges – men ikke køretøjer Af Adam Pade I Danmark hylder vi princippet om lighed for loven. Men det forudsætter, at der er en lovgivning, man kan være lige for. Da biler og motorcykler er en lidenskab for rigtig mange private, hænder det, at de bliver bygget om. Private entusiaster gør det måske selv – ellers er der specialvirksomheder i auto- henholdsvis MC-branchen, der gerne påtager sig opgaven. Bliver et køretøj bygget om, gælder andre synsregler. Og bliver det bygget rigtig meget om, mister det – i lovens forstand – sin identitet, og der skal betales afgift på ny. Men hvornår mister et køretøj sin identitet? Og hvordan beregnes den afgift, der siden skal erlægges? Kommer galt af sted Dernæst hænder det ikke sjældent, at de ombyggede køretøjer bliver solgt videre. Har sælger ikke berettet om ændringerne på køretøjet – eller kender han ikke til deres omfang – kan den nye ejer komme slemt galt af sted: Bliver han standset af politiet, og vurderes køretøjet lidt for grundigt ombygget, så det har mistet sin identitet, bliver det simpelt hen konfiskeret. Nu er det ikke bare et spørgsmål om kendskab til ændringerne eller ej. For reglerne for, hvornår især motorcykler er ændret i en grad, så de kræver ny afgiftsberigtigelse er uklare. Og synsstederne synes ikke at være forpligtet til at se efter – endsige vurdere omfanget af – foretagne ændringer. Derfor kan et køretøj sagtens få synsstedets blå stempel, hvis alt i øvrigt er, som det skal være – og stadig være ulovligt, når det forlader synshallen. SKAT selv har tilsyneladende heller ingen klare regler at gå efter. Det efterlader ejerne – og værkstederne – i en mildest talt usikker situation. Forslag til regler »Vi har forelagt et helt konkret forslag til regler, der gør det muligt at fastslå, når et køretøj er om-
8
autobranchen | 05 | 2011
bygget så meget, at det kræver fornyet afgiftsberigtigelse,« fortæller direktør i SKAD, Thomas Krebs, der både forud for og i sin tid i SKAD er stødt på problemerne, der i værste fald kan true værkstederne på livet. Forslaget blev forelagt for daværende skatteminister Troels Lund Poulsen sidste efterår. Forslaget redegør i detaljer for, hvad der medfører ny afgift, og hvad der ikke gør. Blandt forbillederne er de tyske regler, hvor ændringerne er anført på registreringsbeviset. Det betyder, at synssteder, politi og skattemyndigheder – og ikke mindst ejerne – sort på hvidt kan konstatere, hvilken skæbne det enkelte køretøj har undergået. Forståelse hos SKAT I januar afholdt SKAD møde med SKATs såkaldte Indsatskontor, hvor foreningen fik lejlighed til at forelægge dokumentation for, hvad der oplagt forekommer en umulig retsstilling for køretøjsejerne. Og nu har skatteministeren reageret – og dét positivt. I et brev til folketingsmedlem Marion Pedersen (V) tilkendegiver han, at han har bedt SKAT om – eventuelt i anonymiseret form – at give ejerne af ombyggede køretøjer aktindsigt, så de i hvert fald har en chance for at vurdere, hvad der er sket med køretøjet. Det sker på baggrund af et notat fra SKAT, hvori det erkendes, at nok er reglerne vide for, hvordan man må ombygge køretøjer, inden de skal afgiftsberigtiges på ny, men at manglende kendskab til det enkelte køretøjs historik kan afføde nye sager. »Jeg synes, vi har opnået god forståelse for, hvad der er værkstedernes og ejernes problemer. Da problematikken jo også har relation til den underskov af specialiserede autobranchevirksomheder, der foretager specialombygninger, håber vi, at vi med denne indsats kan medvirke til at skabe så megen gennemsigtighed, at der kan udvikle sig en ensartet praksis at holde sig til,« siger Thomas Krebs.
www.autobranchen.info
FÅ DIN VIRKSOMHED I FORM MED AUTO IT www.autoit.dk Tlf: 88 82 62 60
DÆKHOTEL
AutoIT kan bl.a. hjælpe dig med... AutoIT’s Dækhotel har alt, du skal bruge til at holde styr på dine kunders dæk. Du får bl.a: Kobling til kunderegister Udtræksmuligheder f.eks. til brevvetning Let import af data fra andre dækhotel-systemer
AUTODESKTOP AutoDesktop er din sælgers arbejdsplads. Du har bl.a. mulighed for: Tjek for restgæld i bilen i vores opslagsværk At oprette og udskrive slutsedler Leje- og leasingkontrakter, samt køresedler Dine biler vist på egen hjemmeside Udskriv prisskilte og handouts
HJEMMESIDE
“
Vores samarbejde med AutoIT har fra starten
“
været yderst positivt. De er professionelle, eksible og har et rigtig godt kendskab til autobranchen. Netop deres gode kendskab til autobranchen gør dem til en unik samarbejdspartner, når den rigtige webløsning skal vælges Jesper Søgård Autohuset Vestergaard (www.autohusetvestergaard.dk)
FORENINGERNE
75 år – med alvor, sang og musik Af Adam Pade Med et veritabelt overflødighedshorn af faglige og mindre faglige indslag fejrede D·A·F torsdag den 19. maj sit 75 års jubilæum – eller mere præcis: Sammenlægningen af Øernes og Jyllands daværende foreninger af automobilforhandlere, der fandt sted under et møde i Ingeniørernes Hus den 20. maj 1936. Efter en hurtigt overstået generalforsamling holdt “stewardesssen og foredragsholderen” Connie Svendsen en sand peptalk om arbejdsglæde – om modet til at give “det lille ekstra”, og hvad det betyder for forholdet til en selv, familien og arbejdspladsen. Dernæst et stykke skæbnesvanger alvor, idet D·A·F præsenterede den første af to jubilæumsgaver til medlemmerne: Rapporten “Bilforhandleren 2020: Scenarier for fremtidens bilmarked og bilforhandler”: Selvstændig konsulent Hans Bruun, direktør Jens Brendstrup og formand Knud Nielsen gennemgik hovedresultaterne, og hver deltager fik et eksemplar med hjem til nøjere studier. Den anden gave, da – ?
10
autobranchen | 05 | 2011
Med en krydret blanding af indslag dagen igennem fejrede D·A·F sit 75 års jubilæum med mere end 100 medlemmer og gæster. – Jubilæumsbogen “På vej mod nye mål”, der er den første samlede fremstilling af D·A·F’s historie og dermed tillige et indblik i hele den danske transportpolitiks historie gennem 75 år. Som forfatter står foreningens tidligere direktør, Preben Kjær. Hen på eftermiddagen tegnede tidligere minister og chefredaktør Hans Engell et billede af tidens ualmindeligt udfordrende politiske situation – udfordrende både for samfundet og for de centralt placerede politikere. Til det mindre faglige, men for forsamlingen ganske underholdende hørte en optræden af forfatteren, komikeren og radioværten Jan Gintberg, inden filosoffen, underviseren – humorens Robin Hood – John Engelbrecht medvirkede til at sætte fokus på den omfattende leverandørudstilling, der fra tidlig morgen til sen eftermiddag flankerede publikum og begivenhederne på scenen: Her kunne generalforsamlingsdeltagere og gæster lære nærmere om både D·A·F’s egne servicetilbud, om kurser og uddannelser, forsikring, synsvirksomhed, dæk og reservedele, juridisk bistand og vejhjælp. Under middagen overrakte formand for SKAD, Leif Hansen, en fornem Verner Panton-lampe som gave på vegne af de kommende fusionspartnere, SKAD og FAI. Og ikke mindst underholdt sangeren Lune Carlsen med sange af Kim Larsen – sunget, som Kim Larsen ville have sunget dem.
www.autobranchen.info
FORENINGERNE
“Et skæbnevalg”, betegnede politisk kommentator, tidligere minister Hans Engell det forestående folketingsvalg. Af Adam Pade »Alt kan ske, når De Radikale er på fri fod!« Således lød det veloplagt, da tidligere forsvars- og justitsminister, forhenværende chefredaktør, nu politisk kommentator Hans Engell forelagde sin analyse af dansk politik lige nu under Danmarks Automobilforhandler Forenings jubilæumsdag den 19. maj. Med en vis tro på, at vi først får folketingsvalg til efteråret, ridsede Hans Engell konturerne op af valgets temaer – og dets uomtvistelige følger for henholdsvis vindere og tabere: Det bliver nemlig et skæbnevalg, understregede han – et skæbnevalg for flere af partiernes ledere, herunder i særlig grad Helle Thorning Schmidt, der som socialdemokratisk leder ikke vil kunne stå model til endnu et valgnederlag. Også SF’s Villy Søvndal må se i øjnene, at det kan knibe med “fire år mere”. Der bliver reformer Væsentligst er dog, at det formentlig er slut med 10 års blokpolitik, fastslog Hans Engell: Vinder de borgerlige partier, må VKO støtte sig til Liberal Alliance; vinder oppositionen, må Helle Thorning
Slut med blokpolitik Schmidt hense særlig til De konservative for at få det flertal for økonomiske reformer, som der ubønhørligt er behov for uanset politisk flertal: »Det vil være sådan, at den nye regering efter to uger vil indkalde til et pressemøde og berette, at nu har man underkastet samfundsøkonomien et grundigt kasseeftersyn og har konstateret, at det står meget værre til, end man havde troet,« forudså Hans Engell, hvorpå vil følge en stram økonomisk politik, der blot har enkelte elementer af “Fair løsning” tilbage: Velfærdsssamfundet vil blive reformeret. Hans Engell beskæftigede sig også med den markante magtforskydning, vi oplever i disse år: I 1977 var omtrent halvdelen af Folketingets medlemmer faglærte eller ufaglærte; i dag er 41 procent af det høje Tings medlemmer akademikere, og blandt de yngste medlemmer er det hele 70 procent. Der tegner sig et billede af et Folketing, hvis medlemmer i stigende grad ligner hinanden, har samme uddannelse og samme karriereforløb. Det skaber en stigende afstand mellem det politiske liv og erhverslivet og »bliver en kæmpe udfordring for organisationer som jer,« fastslog Hans Engell, der også konstaterede, at uanset hvad man synes om de siddende politikere, så er vi afhængige af dem, og for organisationerne gælder det om at blive så “interessante”, at politikerne vil lytte. Dialogen med politikerne skal være kvalificeret; de vil tilføres viden, idéer og forslag, de selv kan bruge: Enighed, troværdighed og tillid er de tre dyder, organisationsliv og interessegrupper må dyrke med den allerstørste flid.
autobranchen | 05 | 2011
11
MARKED
D·A·F tegner i ny rapport konturerne af markedets udvikling frem til 2020.
Fremtiden truer! Af Adam Pade Samarbejde, kundenærhed, inddragelse af medarbejdere og styr på omkostningerne – det er nogle af de succesfaktorer, der kommer til at gælde enhver bilforhandler i tiden frem til 2020. Men herudover er perspektiverne forskellige, om man er den lille, den mellemstore eller den store forhandler. Under alle forhold bliver branchen – eller “bilforbruget” som opgjort ved antallet af solgte biler x bilstørrelse – præget af et antal megatrends, der påvirker forbrugeren nu og i de kommende år. Således lader rapporten “Bilforhandleren 2020: Analyser og scenarier” sig kortest sammenfatte. Rapporten var en af D·A·F’s jubilæumsgaver til medlemmerne i anled-
ning af foreningens 75 års jubilæum, og den blev da også kort præsenteret under foreningens årsmøde den 19. maj. Ophav er D·A·F selv i samarbejde med konsulentfirmaet DAMVAD og konsulent Hans Bruun, og kildematerialet er dybtgående interviews med 30 forskellige aktører inden for branchen og en spørgeskemaundersøgelse blandt 100 bilforhandlere. Hertil er føjet data fra andre kilder, der tillader at tegne et billede af det samfund, der venter os i de kommende år. Velstanden er dalende Trends’ene først: Overordnet gælder, at velstanden i de kommende år vil være en smule dalende, hvilket vil afspejle sig i et stagnerende bilforbrug og en fortsat stigende efterspørgsel på små, energirigtige biler – herunder hybridbiler frem for elbiler. Den danske økonomiske vækst indtager en bundplacering sammen med Japan og vil være koncentreret omkring storbyerne. Interessant nok peger rapporten på betydningen af nye kundegrupper: Singlekvinder, indvandrere, storbyboere og ældre – og den maskuline mand vil få et comeback … når det gælder bilkøb, altså. Blandt forbrugerne præger “følelsesimmuniteten” sig. I lyset af naturkatastrofer og realityprogrammer bliver forbrugerne mere hårdføre; der
Forhandlerne forReservedele venter en vis fremgang på alle fronter i virksomheden. Men måske bør de Værksted – reparationer snarere koncentrere sig om deres kernekompetencer Værksted – service og i stedet søge alliancer med andre aktører, fremgår det af rapporten Salg af brugte biler om bilforhandleren i 2020.
Salg af nye biler 0% Kraftig reduktion
12
autobranchen | 05 | 2011
10 %
Nogen reduktion
20 %
30 %
Samme som i dag
40 %
50 %
Nogen vækst
60 %
70 %
Stor vækst
www.autobranchen.info
MARKED
Der vil være flere fabriks- og importørejede forhandlere Der vil være flere juridiske enheder i jeres område Der vil være flere ikke-autoriserede værksteder i jeres område Der vil være flere autoriserede værksteder i jeres område I rapporten om bilforhandleren 2020 er 100 bilforhandlere spurgt om deres egen opfattelse af bilmarkedets udvikling de kommende år.
Den teknologiske udvikling vil gøre det svært for små, uafhængige værksteder at følge med Biler vil i stort omfang blive solgt på internettet og via tilbudstjenester Køb og salg af nye og brugte biler og service vil foregå på tværs af grænser Importør og forhandlerled vil smelte mere sammen Brancheglidning: Flere aktører vil have salg af nye biler og tilhørende services Konsolidering: Med færre og større forretninger til følge 0%
skal mere til for at påvirke dem. Samtidig bliver forbrugerne endnu mere kritiske og bevidste, og nok vil de gøre noget godt for verden, men det skal trods alt kunne betale sig. Hvordan skal forhandlerne agere i sådant et miljø? Mulighederne Føler den lille forhandler sig truet, kan han overgå til at blive autoriseret værksted, indgå i et formaliseret samarbejde med en større værkstedskæde og sælge brugte biler eller fortsætte som agent med salg af nye biler kombineret med autoriseret værksted og brugtbilsalg. En mulighed er også at skifte til et nyt, mindre bilmærke, eller han kan specialisere sig i klassiske biler. Den mellemstore forhandler – typisk med afdelinger i flere byer – kan i et vist omfang effektivisere sig frem, eller han kan sætte sig på flere mærker i én by og uddrage synergieffekterne ved at samle værksted, reservedelslager etc. på én lokation. Den store forhandler skal blive dygtigere til at udnytte sine stordriftsfordele og er så stærk en spiller, at han bedre kan træde i karakter over for sin importør og have fordel af at indgå alliancer med andre store spillere, herunder leasingselskaber og andre storkunder. Til gengæld skal han arbejde intenst med nærheden til sine kunder. Alle disse muligheder og perspektiver er selvsagt behandlet mere dybtgående i rapporten. Et væsentligt råd til alle bilforhandlere lyder:
www.autobranchen.info
10 %
20 %
30 %
40 %
50 %
I bør specialisere jer frem for at tro, at I kan alt. Udlicitering og outsourcing bør være nye nøgleord samtidig med, at et tæt samarbejde med kolleger og konkurrenter kan være med til at fastholde et marked, der er svundet – og fortsat kan svinde – ind på grund af andre aktører på markedet. Dernæst bør fokus i høj grad rettes mod produktiviteten, der har udviklet sig jammerligt gennem årene. Rapporten causerer over det paradoks, at forhandlerne nok anser fremtiden for utryg – mindre end halvdelen ville turde etablere egen forretning i dag – men alligevel forventer de fremdrift på stort set alle fronter. Det er farligt, vurderer rapporten; advarselslamperne, som blandt andet denne rapport er udtryk for, bør tages alvorligt. Skyerne gråner, men – Nok en trussel, som virksomhederne bør tage i betragtning, er det forestående generationsskifte: Der er gennem de senere år blevet længere mellem de 30-45 årige, der skal stå for fremtidens investeringer og nyudvikling på bilmarkedet. Skyerne gråner, måske, men rapporten minder dog om, at “kriser kommer og går – bilmarkedet består”. Det gælder nu som altid at identificere de muligheder, der trods alt er for at sikre sin egen virksomheds fremtid. D·A·F indbyder i juni til en mere dybtgående præsentation af rapporten – se nærmere på www. daf.dk.
autobranchen | 05 | 2011
13
FORENINGERNE
Europas autogenbrugere samler ind til japanske kolleger Af Adam Pade Omtrent 500.000 biler står – eller snarere: ligger – til ophug efter den altødelæggende naturkatastrofe i Japan i marts, hvorunder først et jordskælv og siden en tsunami lagde hele amter øde og dræbte tusindvis af mennesker. Medlemmerne af Dansk Autogenbrugs japanske søsterorganisation JARA (Japan Automotive Recyclers’ Association) har stillet sig vederlagsfrit til rådighed for den gigantiske udfordring det bliver at fjerne, opbevare og siden demontere de flere hundredtusind biler. Og udfordringen bliver ikke mindre af, at virksomhederne er forpligtet til at opbevare, hvad der er tilbage af bilerne i seks måneder, så myndighederne har en chance for at finde ejerne. Walther Frauenknecht – repræsenterende schweiziske VASSO – præsenterede en uhyggelig billedrække under den europæiske organisation for autogenbrugerne, EGARA’s forårsmøde, der var henlagt til København i dagene 19.-21. maj med en opfordring til at støtte de japanske kolleger. Organisationen besluttede at donere 2.000 euro – ca. 15.000 kroner – og derpå samle ind blandt EGARA’s medlemmer hen over den kommende måned. Sådan gør vi i Danmark Fællesskabet med de japanske autogenbrugere var blot ét led i det dagslange konferenceprogram, der indledtes med en historisk redegørelse om og nuværende dansk praksis for reguleringen af autogenbrugernes virksomhed. Fra Miljøstyrelsen medvirkede Lis Vedel, der først redegjorde for styrelsens vision om at reducere deponering mest muligt til fordel for genvinding og genbrug. Prak-
14
autobranchen | 05 | 2011
EGARA, den europæiske organisation for autogenbrugere, holdt forårsmøde i København. sis viste sig forskellig for hvert af de i alt otte medvirkende lande; i Holland præmieres eksempelvis autogenbrugerne for hver gang, de afleverer en container bestående af så ensartede typer affald som muligt, mens Sverige ikke længere har nogen form for skrotordning. Fra Sverige gav Anders Löffgren udtryk for, at han ønskede tilsvarende krav om miljøgodkendelse og certificering som i Danmark, og både Norge – repræsenteret af forhenværende formand for norske NBF – Siri Sveinsvoll – og hendes svenske kolleLis Vedel, Miljøstyrelsen (øverst, stående) berettede om de danske myndigheders indsats for at regulere bortskaffelsen af udrangerede biler. Nedenfor Thorvald Isager, H.J. Hansen, der berettede om den mere operative side af bortskaffelsen – om shredderen.
www.autobranchen.info
FORENINGERNE
Administrative og medlemsvalgte førstemænd for otte europæiske organisationer inden for autogenbrug samlet til klassebillede på solskinsrig majdag. Nr. 2 fra venstre den ene af dagens gæster, Miljøstyrelsens Lis Vedel.
ga anså lovkravene til virksomhederne som en beskyttelse af den etablerede ophuggerbranche med styr på tingene. Just forestående er myndighederne og virksomhedernes fælles udfordring i at nå 95 procent-målsætningen i 2015 – altså genvinding eller genbrug af så godt som hele bilen. Rundt om bordet var der enighed om, at procentdelen for nærværende befinder sig mellem 83 og 85 procent. “Affald findes ikke” I umiddelbar forlængelse af Miljøstyrelsens indlæg berettede bæredygtighedschef Thorvald Isager, H.J. Hansen A/S, om virksomhedens kompetencer inden for og udvikling af teknologier til nedbrydning af affald. H.J. Hansen råder over en af Europas største shredder-faciliteter og har som den eneste virksomhed i Danmark – endnu da – tilladelse til at frasortere glas, plast og stål på en gang maskinelt. Virksomheden kan håndtere op til
400 biler – i timen. Ved hjælp af sindrig elektronik og sensorer kan shredderen sortere forskellige typer stål. Blandt de fælles udfordringer for ophug og shreddervirksomheder er – og ikke mindst bliver – håndteringen af de særlige metaller, der anvendes i bilers elektronik: Kan det betale sig – eller er det overhovedet muligt – at “udvinde” dem, eller må de blot frasorteres under shredning? Problematikken bliver endnu mere intens, når de første elbiler når deres endeligt. Thorvald Isager sluttede af med at fastlå et visionært princip om, at “der findes ikke noget, der hedder affald”. EGARA’s forårsmøder er et af to årlige møder foruden medlemmernes jævnlige telefoniske konferencer og møder i Bruxelles. Andet møde er generalforsamlingen, der afholdes i november; i år bliver det dog primo december i Krakow, Polen.
Undgå at beskadige dyre dæk og fælge! Fuldautomatisk dækskifter fra Hofmann. Hofmann Quadriga er maskinen til de krævende hjul. Nem og enkel betjening, komplet med hjælpearm og hjul-lift som standard. Den tager fælge med en bredde på op til 17” og til 30” i diameter. Godkendt af VDK, Volkswagen AG m. fl. Semler Værktøj fører Hofmann´s program i afbalancering, bremseprøvere og øvrigt værkstedsudstyr.
Banemarksvej 16, 2605 Brøndby, Telefon : +45 43 288 275, E-mail : vaerktoj@semler.dk · www.semlervaerktoj.dk
www.autobranchen.info
autobranchen | 05 | 2011
15
TEKNIK
Alletiders udfordring Det har aldrig været dødsensfarligt at reparere biler, men det kan det blive. Vi og vore kirurger ser nærmere på udfordringerne i el- og hybridbiler. Det har aldrig været decideret livsfarligt at arbejde som mekaniker. Under iagttagelse af foreskrevne sikkerhedsregler og ved at udvise almindelig omtanke har det værste, man kunne komme ud for, været en blå negl eller overfladiske skrammer på hænder og arme. Fremtiden tegner sig anderledes. I disse år invaderes markedet – og dermed både vore veje og vore værksteder – af et helt nyt fænomen: Biler med højspænding. Det stiller brandmanden ved færdselsuheldet og mekanikeren ved liften helt nye sikkerhedsmæssige udfordringer.
KIRURGERNE
16
autobranchen | 05 | 2011
Forestil dig et ganske almindeligt trafikuheld, hvor brandfolk skal skære i bilens karrosseri for at assistere tilskadekomne. Bilen ligner alle andre biler, men gemmer på en usynlig hemmelighed: El- og hybridbiler er udstyret med elektrisk spænding op til 400V DC. En enkelt berøring det forkerte sted kan koste livet uden mindste varsel. I hjemmet er forlængst indført alle tænkelige foranstaltninger for at beskytte mennesker mod livsfarlig berøring – fra fejlstrømsrelæer til sikringer med lav strømgrænse. På biler er det forholdsvis sværere at konstruere tilsvarende foranstaltninger. El-motoren skal forsynes med højspænding og et højt ampere-forbrug. Derfor kan der ikke benyttes sikringer med lavt ampere-tal. Ingreb i disse køretøjer skal derfor ubetinget foretages af specialuddannet personale – en skruetrækker stukket ind det forkerte sted kan koste mekanikeren livet, og mindre sikkert ser det heller ikke ud for brandmanden, der skal skære i bilen efter et ulykkeligt trafikuheld. Branchen kræver som minimum et sikkerhedskursus for at kunne arbejde på disse køretøjer. Det behøver ikke at være farligt at arbejde på disse biler, men har man ikke fået den fornødne instruktion i at gøre køretøjet sikkert – eller klippe for strømmen – kan det få alovrlige konsekvenser. Bosch tilbyder kurser med tilhørende sikkerhedscertifikat. I de kommende måneder vil vi lette en smule på låget for, hvad kursisterne kommer igennem. www.autobranchen.info
Er du interesseret i at udvide din forretning? Det er vi! Hør om de mange fordele du opnår ved at være en del af Europas hurtigst voksende, uafhængige dækkæde. Ring til Brian Lund på 22 70 11 08.
FORENINGERNE
SKAD etablerer branchemedlemskab for at få flere at dele ny viden med.
SKAD byder flere op til dans Af Adam Pade Med en ny type branchemedlemskab – et B-medlemskab – vil SKAD udvide medlemskredsen med henblik på at styrke videndeling og yderligere højne kompetenceniveauet blandt virksomheder med interesser inden for skadesbehandling. Det vedtog den samlede deltagerskare under SKAD’s ordinære generalforsamling den 14. maj på Vissenbjerg Storkro. Forslaget – der blev udmøntet i en række vedtægtsændringer – gør det muligt for virksomheder, der er medlem af en anden, ”anerkendt” arbejdsgiverorganisation – at få del i SKAD-fællesskabet. Et B-medlemskab giver adgang til teknisk information og kursustilbud, en vis adgang til medlemshjemmesiden og til foreningens møder. B-medlemmer kan også indtræde som medlemmer af – men ikke som formænd for – SKAD’s stående udvalg. Forslaget ventes blandt andet at kunne skærpe samarbejdet med eksempelvis lastbilimportørerne. Den store proces Med forslaget om et B-medlemskab føjedes endnu et kapitel til den ”fornyelse af SKAD’s” image”, der med formanden, Leif Hansens ord har præget foreningsåret 2010: Et år præget af medlemstil-
gang, yderligere synliggørelse og en skærpet faglig profil som associeret medlem af IFL – et uformelt forbund af søsterorganisationerne i Tyskland, Schweiz og Østrig – og med direktøren som medlem af den internationale lak- og karrosseriorganisation AIRC’s bestyrelse. Herudover er udviklet en fornyet kursusaktivitet i samarbejde med SKAD’s tyske søsterorganisation ZKF og den danske VWimportørs SMC Uddannelse. Udvidelsen af SKAD med en ”motorcykelgren” er det også blevet til, og endelig er antallet af leverandøraftaler vokset betragteligt – til fælles glæde for organisation og medlemmer. Den hidtidige Garantigruppe har taget navneforandring til Kvalitetsgruppen og skal mere målrettet markedsføre virksomhederne over for det private marked, ikke mindst gennem gratislaanebil-ordningen, som SKAD’s Facebook-profil også har hjulpet med at skabe opmærksomhed om. Fragmentering gør alle svagere Leif Hansen beskæftigede sig i sin beretning selvsagt også med visonen om en sammenlægning af FAI, D·A·F og SKAD til én stor organisation: Han så en direkte linie fra intentionerne bag dannelsen af Sammenslutningen af Karetmagere i Danmark i 1907 og det nye, større foreningsfællesskab. »Den nuværende fragmentering af branchen i
SKAD’s bestyrelse 20112012: Fv. Lasse Petersen, Jakob Jensen, Leif Hansen, Henrik R. Hansen og Henning Christiansen.
18
autobranchen | 05 | 2011
www.autobranchen.info
FORENINGERNE
mange organisationer gør alle svagere og betyder, at autobranchen i sidste ende ikke får den indflydelse, som branchens størrelse og betydning for samfundet berettiger til,« hed det i beretningen. Indflydelse var der god brug i branchens fælles kamp mod nedsættelsen af reparationsgrænserne i forbindelse med seneste finanslov – omend branchen kun fik en beskeden indrømmelse i sidste øjeblik. Nedsættelsen af reparationsgrænserne skulle så vist ske af miljøhensyn, men dog viser det sig
nu – konstaterede formanden – at det netop er de gamle biler, der bliver holdt i live på grund af den forhøjede bundgrænse. Leif Hansen benyttede lejligheden til at takke folketingsmedlem Marion Pedersen og Håndværksrådet for deres indsats under forløbet. I bestyrelsen afløste Lasse Petersen, Slagelse, Peter Olesen på Sjællandssiden, mens Jacob Jensen overtog Per Petersens mandat for den jyske.
Fik morgenkrydderen galt i halsen Der findes næppe nogen instruks til værkstederne om bevidst at udføre sjusket reparationsarbejde, fastslog gæst på SKAD’s generalforsamling. Af Adam Pade Forsikringsselskaberne spiller ikke hasard med bilisternes sikkerhed, når det gælder reparation og opretning af skader efter færdselsuheld. Det understregede cheftaksator hos Tryg, Mogens Olesen, der ”var ved at få morgenkrydderen galt i halsen”, da han læste om FDM’s beskyldninger om, at værkstederne presses til at udføre reparationsarbejde under et fagligt forsvarligt niveau. Som ”special guest” under SKAD’s generalforsamling på Fyn i maj berettede Mogens Olesen om Trygs politik over for forsikringskunder og værksteder. Det står åbent for enhver at blive aftalepartner med Tryg, hvis geografien tilsiger det, og hvis værkstederne vil leve op til Trygs krav, herunder om at kunne stille lånebiler til rådighed i reparationstiden. Men samarbejdspartnerne skal også kunne tilslutte sig det værdisæt, som Tryg markedsfører sig på i markedet: Nemlig som leveran-
www.autobranchen.info
dør af tryghed: »Værkstederne er vores gesandt, når de møder kunderne,« hed det. Om FDM’s udfaren mod forsikringsselskaberne fastslog Mogens Olesen, at årsagen til, at en sådan historie kan opstå, ikke alene handler om prisforhandlinger, men om den fornødne dialog mellem selskaber og værksteder: Selv om taksatorerne ofte selv har en mekanikerbaggrund, »kan de umuligt vide alt« og må læne sig op ad værkstederne som fagligt sagkyndige. Derfor er kommunikation, forventningsafstemning, uddannelse og gensidig respekt vigtige byggesten til at fæstne et godt samarbejde i branchen, påpegede Mogens Olesen, der har en fortid som mekaniker og senere værkstedschef, inden han i 1990’erne kom til Tryg, hvor han i dag er nordisk taksatorchef. Mogens Olesens oplæg blev hurtigt til en debat om at ”flytte biler”, om faglighed og om timepriser.
Mogens Olesen afviste, at Tryg nærer ønske om at flytte biler – og er man ude for tilfælde heraf, er man velkommen til at henvende sig. Men det kan ikke afvises, at en taksator i en stilfærdig stund har rådet et værksted til at kontakte en kollega, hvis der er tale om en reparation, der måske kan ligge uden for værkstedets egne kompetencer – et synspunkt, der blev nikket diskret til i forsamlingen. FAI’s direktør, Michael Nørregård, benyttede lejligheden til at opfordre Tryg til at presse på i sin brancheorganisation – F&P – for, at Autotaks i højere grad bliver brugt som det fælles dialogværktøj, det også er. Formand for D·A·F Knud Nielsen noterede, at værkstederne ikke i længden kan finansiere visse forsikringsselskabers priskrig, og at værkstederne følgelig ikke i længden kan tåle det reguleringsefterslæb, der er tale om i dag.
Taksatorchef Mogens Olesen, Tryg – gæst på SKAD’s generalforsamling.
autobranchen | 05 | 2011
19
PORTRÆT
Til Gentofte via Hillerød og Kuwait Af Adam Pade Her er et portræt af et glad menneske. Med en alsidig karriere bag sig – og efter at have prøvet kræfter med lidt af hvert – sidder han her i frokoststuen i sin virksomhed en solskinsrig majdag og fortæller om sine ambitioner, sin drivkraft, sine holdninger. Her er blyhed fortrængt af begejstring; her hersker glæden over at vide, at kunne, at nå – med et dybfølt engagement i det, han foretager sig. Henrik Reinhard Hansen (42) er født amagerkaner, men tilbragte en del af sin barndom i nordsjællandske Helsinge. En ubændig glæde for biler førte frem til en læreplads hos Poulsen & Hansen
A/S i Hillerød – hine tiders kendte VW-forhandler – og så stod verden åben: I bogstaveligste forstand. Han valgte at gå ind i Livgarden og tilbragte tre år som udsendt for FN og NATO på Cypern, i exJugoslavien, i Kuwait, i Irak. »Et super-job!« lyder det – »med masser af fantastiske kammeratskaber, jeg stadig dyrker.« Henrik tog gerne flere hold i træk – altså uden orlov mellem hver udsendelse. Formålet var at få lejlighed til over tid at opleve effekten af sin og kammeraternes indsats frem for bare komme forbi og rejse hjem igen. Sådan fik han med egne øjne lov til at konstatere, at den danske indsats – hans indsats – rent faktisk gjorde en forskel.
”Omstillingsparat” turde være en nøgleegenskab hos Henrik R. Hansen, der har gjort turen fra lærepladsen i Hillerød til internationale slagmarker – og fra kaffespecialist til ejer af et pladeværksted. Henrik Reinhard Hansen sammen med Maria, der har indrettet sig med sin dyrefoderbutik ved siden af værkstedet. Små billeder th.: Øverst lærling Casper Vang (tv.) sammen med Lars Rasmussen.
»Vi uddanner os konstant – alle sammen; det er ekstremt vigtigt.« – Henrik Hansen
20
autobranchen | 05 | 2011
www.autobranchen.info
PORTRÆT
– Om oplevelserne præger? – Et spørgsmål, han selvsagt ofte stilles. Evne for omstilling »Det handler om at lære at håndtere og bearbejde sine oplevelser – og i den grad om at omstille sig til det liv, vi herhjemme kalder normalt. Det kunne synes uvirkeligt at komme hjem. Dengang gjorde samfundet ikke så meget ud af at modtage sine hjemvendte soldater. På den anden side ser vi i dag, hvordan den soldat, der har mistet et ben eller på anden måde er kommet til skade, bliver sat i skånejob. Det er meget velment, men det gør, at soldaten og hans omgivelser fokuserer på hans handicap – hans svagheder – frem for at se ham som det, han er: En stærk og dynamisk soldat.« Der kommer et tidspunkt, da man må vælge. Valget faldt på det civile liv.
www.autobranchen.info
Drevet af en drilagtig Triumph Spitfire lejede han sig ind i et værksted i Herlev – hos Triumph Sports Cars – og kastede sig over at reparere biler. Her lærte Flemming og Vera ham om rigtig meget, der er værd at vide, hvis man vil drive sin egen virksomhed – lige fra bogholderi til kundekontakt, og særlig denne sidste disciplin kom han i den grad til at holde af. Kaffen Et særligt kapitel i Henrik Hansens liv handler slet ikke om biler, men om kaffe. Østerlandsk Thehus etablerede konceptet Coffee Masters og var de første herhjemme til at løfte kaffe og kaffebrygning op på connoisseur-niveau. Henrik blev sælger og kunne med sit særlige væsen finde på at flytte ind på en café for en dag og lære både kunder og personale at sætte pris på god kaffe. Og endnu i dag
autobranchen | 05 | 2011
21
PORTRÆT Henrik R. Hansen sammen med Lars Rasmussen og Casper Vang foran ”garagefundet“, en Ford Zephyr 1961 – nu med en fremtid for sig. Den udendørs lift er praktisk, når skader skal vurderes og takseres.
kommer de lokale taksatorer gerne forbi til en kop kaffe. Kontakten blev knyttet, fordi Henrik Hansen servicerede foretagendets mange biler – og fortsatte hermed som ”inhouse”-mekaniker. Derpå fulgte tiden som butikschef i en café på Rungsted Havn (»to spændende, hårde år«), og i 2002 blev han headhunt’et af Würth Danmark. »En fantastisk tid!« lyder det – ligeså fantastisk som lærerig.
Jægersborg Autoplade Mesterlodden 20, Gentofte Ejes og drives af Henrik Reinhard Hansen (42). Udfører gængs skadesreparationsarbejde og beskæftiger i alt fem mennesker. Tilsluttet SKAD.
22
autobranchen | 05 | 2011
Således ”modnet” (»der skete rigtig meget for mig og med mig under tiden hos Würth«) stod han da en dag i 2006 i embeds medfør på Mesterlodden i Gentofte. Her var indehaver af Jægersborg Autoplade, Arne Olsen, parat til et generationsskifte – og Henrik Hansen til nok et nyt kapitel. Jægersborg Autoplade har det særkende at ligge i samme bygningskompleks som automekaniker Jan skov og autolakerer Thomas Nielsen. Om det lige giver spin-off – ? »Vi samarbejder utrolig godt og har meget glæde af hinanden,« lyder det. »Her er jo bare fem meter fra pladeværkstedet, til autolakereriet, til værkstedet, og vi føder også hinanden med opgaver.« Selv beskæftiger Jægersborg Autoplade i alt fem mand med yderligere to ”freelancere”. Opgaverne er fremdeles gængs pladearbejde – gængs pladearbejde i en stadig mere teknologipræget tidsalder. Vejen til SKAD »Vi uddanner os konstant – alle sammen; det er ekstremt vigtigt. Og de nyder det ude på værkstedet,« fortæller Henrik Hansen, der lige nu er optaget af lim- og nitteteknikken, der både er støjfri, i overensstemmelse med mange bilproducenters forskrifter, og som hindrer efterskader såsom rust. Dét er Henrik Hansens ideologiske målsætning med værkstedet: At levere rigtigt håndværk – og tidssvarende håndværk.
www.autobranchen.info
PORTRÆT
»SKAD skal og kan give medlemmerne faglig rygstøtte – blandt andet ved at tilbyde kurser.« – Henrik R. Hansen
Ikke længe efter firmaovertagelsen stødte Henrik Hansen på Thomas Krebs – dengang konsulent, i dag direktør i SKAD. Og så var vejen til et medlemskab af SKAD åbenbar. Af en eller anden grund overrasker det ikke, at det allerede efter et år blev til et medlemskab af bestyrelsen. »Jeg er superglad for SKAD og for bestyrelsesarbejdet. Jeg har tidligere været aktiv i andre foreninger og kan godt lide at gøre en forskel og at arbejde på den lange bane. SKAD skal og kan give medlemmerne faglig rygstøtte – blandt andet ved at tilbyde kurser.«
Lars Rasmussen demonstrerer lime-/ nitteteknikken – slut med støv og støj – i al fald for den type reparationer.
Vi ved for lidt Henrik Hansen konstaterer, at vi i Danmark ved for lidt om karrosseriteknik sammenlignet med landene omkring os – formentlig fordi markedet i sagens natur er mindre. »Her har SKAD et afgørende ansvar for at hjemtage og formidle ny viden – også til skolerne.« Mesterlodden 20 danner også rammen om en noget anden forretning: Salg af økologisk hundeog kattemad. Indehaver er Maria Abel – den anden halvdel af Henrik Hansen – der med en baggrund som veterinærernæringsterapeut ved ganske meget om, hvad først og fremmest hunde, dernæst katte har rigtig godt af. Her har hun haft lokaler det seneste halvandet år. Jo, Henrik Hansen er bilfreak: Øjestenen er en Porsche 914-6, men da alsidighed er en dyd, tæller bilparken også en formidabel Cadillac Deville Convertible 1969, en klassisk Jaguar XJ12 Sovereign 5,3 1983 og senest tilkommet er et ægte garagefund: En velbevaret, funktionsdygtig Ford Zephyr 1961 med 41 års vinterhi bag sig og bare 56.000 kilometer på tælleren. Anvender Henrik Hansen også sit selverklærede perfektionist-gen på Ford’en, ender den utvivlsomt som præmiedyr. »Jeg kunne simpelt hen ikke lade den stå, da jeg fandt den!« beklager han. Hjemme venter de to piger på seks og syv år – og Bella: En 50 kilos blanding af en Rottweiler og en Berner Sennen på to år. ”Hjemme” er Gentofte eller sommerhuset i Dronningmølle. »Men vi rejser også gerne, når tiden er til det,« føjer Henrik Hansen til. Henrik Hansen synes i det hele at have rejst meget.
www.autobranchen.info
autobranchen | 05 | 2011
23
FORENINGERNE
Hvornår er en bil ikke længere en bil? Klare definitioner af, hvornår en bil er affald, vil hjælpe både autogenbrugere og myndigheder, lød det under Dansk Autogenbrugs regionsmøder. Af Adam Pade En razzia ved den danske grænse for nylig satte for alvor fokus på de uklare regler for eksport af biler til ophug eller genopbygning. Da blev en transport med udrangerede biler standset, men hverken politiet eller den tilstedeværende miljøminister kunne hitte rede i, om transporten var lovlig eller ulovlig: Var der tale om transport af biler – eller af affald? DAG’s forslag går ud på at nyttiggøre lovgivningens tre kategorier: Det fungerende køretøj, det reparerbare køretøj og det udrangerede køretøj. Biler som affaldsprodukt blev forelagt af direktør i Dansk Autogenbrug, Søren Sonniksen, under foreningens fire særdeles velbesøgte regionsmøder landet over i begyndelsen af maj. Således lagde medlemsvirksomheder i Aabenraa, Klokkerholm og Frederiksværk samt Bilernes Hus i Silkeborg hus til, da de i alt 150 medlemmer og medarbejdere hørte det sidste nye om postaftaler, indkøbsordninger, sonderinger om forsikringsaftaler og samarbejdet med Miljøstyrelsen, der så småt er på vej ind i en god gænge. Besøger staldene Men regionsmøderne er også hygge og faglig erfaringsudveksling, og forud for hvert møde beså deltagerne “staldene”, og dét indtryk blev nok en gang bekræftet, at der ikke findes to helt ens autogenbrugsvirksomheder. Auto College Aalborg har tilbudt sig med et
24
autobranchen | 05 | 2011
antal kurser specielt målrettet autogenbrugerne: Herunder kurser i test og omkodning af styrebokse og komponentlære – eller måske snarere en guided rundtur i den moderne bilteknologi og dens sprogbrug. Kurserne afholdes som AMU-kurser og vil dermed være ekstremt billige at deltage i. Autobranchen medvirkede i regionsmødet i Frederiksværk på en solskinsrig majdag med Milan Petric som vært. Han kom til Danmark for mere end 40 år siden og driver et ganske stort autogenbrug. Han har for nylig afsluttet genopbygningen af hele sin virksomhed efter en voldsom brand og mangler endnu indretningen af møde- og kontorfaciliteterne på første sal i “hovedbygningen”. Under “markbesøget” vakte ikke mindst Milan Petric’ egen-udviklede gaffeltruck monteret med en kran fra en lastbil opsigt, ligesom en splinterny, ualmindelig alsidigt opbygget autotransport vandt anerkendelse. Besjælet af et vist temperament og en klar opfattelse af, hvordan verden bør være indrettet, har han i tidens løb medvirket til at afrette ikke så få lokale unge med med behov for et skub i den rigtige retning i livet. Selv om Milan er i 60’erne, har han til hensigt at fortsætte i virksomheden de næste 20 år – »og så vil jeg måske se på, hvad det er for noget men pension og efterløn – .«
www.autobranchen.info
O R I G I N A L
D P F
Vi beskytter miljøet med Diesel Partikel Filtre
Walker® OE udskiftningsfiltre • Reducerer antallet af udledte partikler • Over 95% rensnings effektivitet • Værkstedet skal følge instruktionsbogens vejledning for test, service og udskiftning • Fås hos din Walker® grossist • Vi har også EOLYS™ additivet 40 000 km Kontrol *afhænger af bilmodel
80 000 km
120 000 km
Service eller udskiftning*
Anbefalet udskiftning*
Sammen beskytter vi miljøet
www.walker.dk
JURA
Kan man fortryde et bilkøb – ? Man ikke bare levere en bil tilbage, som man bytter julegaver. D·A·F har samlet nogle praktiske tips om, hvordan man kan forholde sig som bilforhandler, når forbrugerne fortryder deres køb. D·A·F’s juridiske afdeling modtager lige for tiden rigtig mange henvendelser om kunder, der fortryder en handel. Højst sandsynligt skyldes det, at mange butikker tilbyder som en service, at deres kunder kan komme tilbage med varen og enten få pengene igen eller bytte den til andre varer. En butik, der tilbyder returret, vil normalt oplyse det på skilte i butikken eller trykke det på bonen. Lovgivningen giver dog hverken kunden nogen fortrydelsesret eller returret, når han handler i en butik. I det følgende redegøres kort for reglerne om fortrydelsesret og uberettiget annullation. Det klare udgangspunkt i dansk ret er, at en aftale er bindende for parterne. I forbindelse med en købsaftale er der således normalt ikke automatisk en fortrydelsesret for køberen. Dette gør sig også gældende, når der er tale om bestillingskøb af en bil, der endnu ikke er gået i produktion. (Afgørelse nr. 1274 fra Ankenævn for Biler) Aftalt fortrydelsesret For at der skal gælde en fortrydelsesret, er det derfor nødvendigt, at det er aftalt mellem parterne,for eksempel mundtligt eller i form af et skriftligt vilkår i købsaftalen. Hvis der er skiltet med fortrydelsesret i forretningen, anses det for at udgøre en del af aftalens indhold, selv om det ikke eksplicit er anført i den skriftlige købsaftale. Er det muligt for kunden at fortryde et køb, er det således som udgangspunkt en ekstra service, som den erhvervsdrivende frit kan vælge at tilbyde eller ej. En undtagelse herfra er, hvis der er indgået en købsaftale med en forbruger uden for den erhvervsdrivendes sædvanlige forretningssted, for eksempel på udstillinger, messer, pladser eller forbrugerens bopæl. I denne situation er forbrugeren berettiget til at annullere handlen, uden at den erhvervsdrivende kan kræve erstatning. Forbrugeren er dog kun berettiget til sådan omkostningsfri annullation, hvis fortrydelsen meddeles inden 14 dage.
26
autobranchen | 05 | 2011
Fortrydelsesretten må ikke forveksles med Købelovens 2 års reklamationsret. Lider salgsgenstanden af en eller flere mangler, tilkommer der køberen, uanset om der er aftalt fortrydelsesret eller ej, en reklamationsfrist på 2 år. Køberen kan kun benytte fortrydelsesretten, hvis han kan tilbagelevere genstanden i væsentlig samme stand som ved leveringen, medmindre andet er aftalt. Erstatning for uberettiget annullation Annullerer køberen uberettiget aftalen, for eksmpel hvis der ikke er aftalt nogen fortrydelsesret, har den erhvervsdrivende krav på erstatning. (Købelovens § 30, stk. 1, 1.pkt). Den erhvervsdrivende har krav på at blive stillet som om, aftalen var blevet korrekt opfyldt. Dette indebærer blandt andet dækning af avancetab og eventuelt tab, der kan opstå i forbindelse med videresalget af bilen, herunder omkostninger til annoncering og forrentning af købesummen. Den erhvervsdrivende er dog underlagt en tabsbegrænsningspligt. Han har altså pligt til i rimeligt omfang at begrænse sit tab. Dvs. den erhvervsdrivende kan være forpligtet til at videresælge bilen hurtigst muligt, således der ikke opstår unødvendig tab. Salg på auktion vil ikke være i overensstemmelse med tabsbegrænsningspligten. Hvis køretøjet allerede er indregistreret til kunden, kan det være en fordel at bede kunden aflevere registreringsattesten, inden der fremsættes krav om erstatning. Der kan ikke kræves erstatning på 10 procent af købesummen i forbrugerkøb. En sådan erstatning kan kræves, hvis køber er erhvervsdrivende, og køretøjet er anskaffet hovedsagelig til brug i købers virksomhed. Det er dog en forudsætning for at kræve en sådan fikseret erstatning, at dette fremgår som et vilkår for handelen, for eksempel af de almindelige vilkår i slutsedlen eller på dennes bagside.
www.autobranchen.info
Stafetten Spar penge – skift til LED Der kan meget vel være store besparelser ved at overgå fra konventionel belysning til LED – også selv om LED er en kende dyrere i anskaffelse.
Af Jan Dalgaard Produktchef, Ecofoss Ecofoss har specialiseret sig i salg af LED-lyskilder. Vi har egen import og er eneforhandler af varemærket 2nd Sunlight i Danmark og Norge. Vi markedsfører alle almindelige LED-pærer, spot, lysstofrør og pærer til gadebelysning. Vi laver en energiberegning for kunden, og der kan være rigtig mange penge at spare. På almindelige pærer og spots er den typiske el-besparelse omkring 90 procent, lysstofrør typisk 50 procent. Udskifter man en sparepære, sparer man lidt over det halve i strøm. Hertil kommer besparelsen på indkøb af pærer på grund af den væsentligt forlængede levetid. Begge dele er indregnet i den beregning, vi udfører for den enkelte kunde. Blandt andre besparende faktorer er for eksempel lifte ved udskiftning af lysstofrør i fabrikshaller, hvor der er højt til loftet. Vores individuelle beregning viser blandt andet fem nøgletal, som kunden kan/skal bruge i sin eventuelle beslutning om skift til LED-lyskilder: • Besparelsen pr.år – viser i kr. hvor meget man sparer i forhold til ens nuværende lyskilde. • Besparelsen i alt – viser i kr. hvor meget man sparer i hele LED-lyskildens levetid. • Investeringen – hvor mange kr. man skal investere i LED-lyskilderne. • Tilbagebetalingstiden. Medmindre man allerede har skiftet til LED-lyskilder, kan alle spare penge på at skifte, men præcis hvor meget afhænger af dels den tid, pæren ly-
www.autobranchen.info
ser, dels af de forskellige typer belysning. Kunderne giver heller ikke det samme i strøm, og de har heller ikke samme indkøbspriser på pærer. En typisk kontakt til Ecofoss resulterer i, at en energikonsulent fra Ecofoss kommer ud og kigger på kundens belysning. Han noterer ned, hvilke typer pærer der sidder, hvor mange der skal bruges, hvad kunden betaler for strøm, og hvad kunden giver i indkøb af de nuværende pærer. Derpå udfører energikonsulenten sine beregninger over den pågældende kundes lys og sender dette til kunden. Herefter kontaktes kunden igen, hvorefter beregningerne bliver gennemgået, så misforståelser ikke opstår. En udbredt forkert holdning er, at man ligeså godt kan vente, til LED-lyskilder er faldet i pris, da de er alt for dyre nu. Men investeringen er ofte tjent hjem længe før, fordi tilbagebetalingstiden som regel er meget kort. Den højere indkøbspris tjener sig hjem hurtigere, end købsprisen falder til et lavere niveau. Derudover er man naturligvis med til at reducere CO2-udslippet. Som tendensen ser ud nu, er der ikke udsigt til lavere elpriser. Der er således al mulig grund til at få kigget på ens belysning – især da et besøg af Ecofoss’ energikonsulent ingenting koster, og et besøg som regel kun tager mellem en halv og halvanden time alt efter virksomhedens størrelse. Besøg ecofoss.dk eller www.2ndsunlight.dk.
autobranchen | 05 | 2011
27
MEDLEMMERNE
Nye medlemmer Vestjysk Automobi-Lager A/S, Storegade 2-4, 6800 Varde Arne Jensen Automobiler, Salbjergvej 28-30, 4622 Havdrup AT Biler A/S, Haderslevvej 1, 7100 Vejle AT Biler A/S, Høegh Guldbergs Gade 31, 8700 Horsens AT Biler A/S, Tykhøjetvej 2, 7323 Give Peugeot Ullerslev, Damgårdsvej 1, 5540 Ullerslev Hangaard Biler, Hanstholmvej 40, 7700 Thisted CC-Biler A/S, Fuglsang Allé 32, 7000 Fredericia Odense · Gelsted Motorkompagni, 5591 Gelsted TM Auto, 5560 Årup Randers · Hammer Biler, 9500 Hobro Ribe · Ølgod Autoopretning, 6870 Ølgod Vejle · E Johansen Autoelektro, 7200 Grindsted
Til lykke! Morten Hansen, Køge Autolak Center, Sdr. Viaduktvej 17, 4600 Køge, fylder 60 år tirsdag den 28. juni. FAI ØST.DK ønsker til lykke!
Jubilæum 25 års jubilæum · Mekaniker Michael Jensen kan fejre 25 års jubilæum hos Nyscan A/S, 4000 Roskilde
CAD’s bogholder takker Den 26. maj 2011 kunne CAD’s bogholder Anne Gandrup glæde sig over rigtig mange gratulanter til sin reception. Anne Gandrup blev fejret, idet hun stopper for at gå på efterløn og har sendt redaktionen disse ord: Jeg vil gerne takke alle de fremmødte til receptionen og alle dem, jeg igennem de 23 år har haft kontakt med. Det drejer sig faktisk om rigtige mange: Tak til alle CAD-medlemmerne i hele landet for gode samtaler. Tak til bestyrelsesmedlemmerne igennem tiderne i CAD’s hovedbestyrelse samt CAD-Indkøbs bestyrelse for godt og loyalt samarbejde. Tak til alle i Autobranchens hus. Det har været en stor glæde at få jer til Taastrup. Tak til tidligere direktør i CAD Benny Kirkegaard og den nuværende Erik S. Rasmussen samt mine kolleger på sekretariatet, i CAD-Indkøb samt i Accept Auto. Vi har delt sorger og glæder og uden jer ville hverdagen have været fattigere. – Anne Gandrup
Jeg trækker på mine erfaringer hver eneste dag – Marion Pedersen, Venstre I dansk politik bliver der færre og færre politikere med den nødvendige erhvervserfaring, og som ved, hvordan en lov vil fungere i praksis. Jeg har hverken læst Montesquieu eller Machiavelli, men med i bagagen har jeg til gengæld 30 års erfaring som selvstændig erhvervsdrivende. Synes du også, det er vigtigt med flere fra det private erhvervsliv i Folketinget? Stem personligt på Marion Pedersen, selvstændig erhvervsdrivende & medlem af Folketinget – Erfaring tæller! Hvis du ønsker at støtte min valgkamp, kan beløb indbetales på kto. nr. 1551 - 16492868. Besøg mig på www.marion.dk!
Nye tider. Varig velfærd
28
autobranchen | 05 | 2011
www.autobranchen.info
MEDLEMMERNE
Ny formand i Østsjælland På den ordinære generalforsamling i Østsjællands Autoreparatør Forening den 6. maj 2011 blev Carsten Pedersen, Vallø Autoværksted valgt som ny formand. Den siddende formand Søren Pedersen, Køge Auto-Electric, ønskede ikke at modtage genvalg, men valgtes i stedet som almindeligt bestyrelsesmedlem. Bestyrelsesmedlem Henrik Hansen ønskede heller ikke genvalg, her valgtes i stedet Kristian Pape, Pape’s Auto. Under eventuelt blev der givet brancheinformation fra CAD’s sekretariat, inden generalforsamlingen blev afsluttet med hygge og fællesspisning. Vi ønsker held og lykke til den nye bestyrelse. – Per B. Nielsen, CAD
Carsten Pedersen, Vallø Autoværksted, ny formand for Østsjællands Autoreparatør Forening.
Med venlig hilsen ... “En lille beretning fra en gammel mekaniker”. Således indleder mekanikermester Jens Jørgensen, Haderslev, en venlig hilsen til sin gamle forening, CAD, i anledning af hans forestående 80 års fødselsdag lørdag, den 18. juni. Jens Jørgensen etablerede sig i Stepping i 1961 og havde snart seks-syv mand i gang. I 1969 blev han formand for Haderslev Autoreparatørforening, som han fluks meldte ind i CAD. På få år mere end fordoblede foreningen sit medlemstal fra 12 til 30. Da Jens Jørgensen afgik som formand i 1986, omfattede foreningen 70 medlemmer. Under sin formandstid var Jens Jørgensen medstifter af CAD-Køb. Den runde dag fejres med sejlads og fest på fjordbåden Helene fra Haderslev til Årø. “Jeg havde en god tid som formand og vil gerne takke alle medlemmer fra dengang og ønsker en god fremtid for CAD,” slutter Jens Jørgensen sit brev af.
www.autobranchen.info
I nye, fine lokaler Der kan komme en tid, da man må træffe det store valg: Vil man udvikling eller stagnation? Bjarne Lillelund, Haderslev, har valgt det første: Ved en reception den 15. april festligholdt han flytningen af værkstedet fra “privaten” til nye, store lokaler i Haderslev, der tidligere husede Toyota. Billedet: I midten mester selv – Bjarne Lillelund.
Repræsentantskabsmøde Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark afholder sit årlige repræsentantskabsmøde fredag den 16. september 2011 på Hotel Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding Vi minder om CAD’s love. §6, stk. 2. Hver lokalforening vælger to delegerede til at repræsentere sig ved Centralforeningens repræsentantskabsmøde. §7, stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet, skal formuleres skriftligt og være Centralforeningens kontor i hænde senest 14 dage før mødets afholdelse. §6. stk. 3. Lokalforeningerne repræsenteres af bestyrelserne som delegerede på Centralforeningens repræsentantskabsmøde. §7, stk. 7, 8 og 9. Alle aktive medlemmer har mod forevisning af gyldig kontingentkvittering fra den kontingentperiode, i hvilket mødet afholdes, adgang til repræsentantskabsmødet. Tale- og stemmeret har kun de i § 6 nævnte delegerede fra hver lokalforening. Stemmerettigheder kan ikke overdrages fra én lokalforening til en anden. Lokalforeningerne har på repræsentantskabsmødet en stemme for hver påbegyndte 10 medlemmer, som CAD ved regnskabsårets afslutning har modtaget kontingent for, dækkende sidste halvår af det pågældende regnskabsår. Regnskabet går fra den 1. juli til den 30. juni. Hver enkelt tilmeldt deltager vil få tilsendt dagsorden og program før mødearrangementerne. Erik S. Rasmussen
autobranchen | 05 | 2011
29
BAROMETERET
Forhandlerne om deres importør:
– Renault tager sejren
Traditionen tro har D·A·F igen i år gennemført en dybtgående undersøgelse af forholdet mellem nybilforhandlerne og importørerne. Med en score på næsten 30 pct. over gennemsnittet er Renault en klar vinder. Suzuki, som har vundet de to seneste gange, undersøgelsen er foretaget, tager andenpladsen. D·A·F håber, at importørundersøgelsen igen kan være med til at sætte fokus på samarbejdet mellem importørerne og forhandlerne. Samarbejdet går den rigtige vej, men 17 pct. af forhandlerne har overvejet at frasige sig nybilforhandlingen som følge af importørens handlinger og services. Så længe importørernes handlinger giver forhandlerne lyst til at smide håndklædet i ringen, er der arbejde at gøre. Importørerne er blevet rangeret på baggrund af 32 spørgsmål stillet til alle nybilforhandlere. Spørgsmålene spænder lige fra importørernes
samarbejde og kommunikation med de enkelte forhandlere til importørernes krav om køb af services og produkter. Ranking af importørerne 2011 Renaults sejr markerer et kvantespring for det franske mærke. I den seneste undersøgelse, som blev foretaget i 2009, lå Renault lige over gennemsnittet. Siden da har de foretaget store ændringer, og det slår nu igennem hos forhandlerne. Nogle af årsagerne til Renaults succes er deres velfungerende organisation, samt deres velvilje til at tale forhandlernes sag over for fabrikkerne. Der er også stor tilfredshed med deres førte kampagner. Hvis man sammenligner med undersøgelsen fra 2009, vil man se, at færre bilmærker ligger over gennemsnittet. Dog er spredningen mellem mærkerne blevet mindre, og kampen om de laveste placeringer er blevet hårdere. Årets skuffelse må siges
129,0
Renault Suzuki Mitsubishi Seat Opel Ford Toyota Gennemsnit Chevrolet Kia Honda Volkswagen Hyundai Skoda Citroën Peugeot
115,0 112,9 109,0 108,8 101,7 101,5 100,0 97,1 94,2 90,5 89,3 88,9 88,7 87,9 85,3 0,0
30
autobranchen | 05 | 2011
20,0
40,0
60,0
80,0
100,0
120,0
140,0
www.autobranchen.info
BAROMETERET
D·A·F har i samarbejde med analysebureauet Interresearch A/S foretaget den traditionelle importørundersøgelse blandt Danmarks nybilforhandlere. Renault tager en klar sejr foran Suzuki. Mitsubishi tager den sidste plads på podiet. at være Kia. De er gået fra en plads på podiet til nu at ligge under gennemsnittet. Importørerne forstår ikke forhandlerne Når man ser på de enkelte spørgsmål, danner der sig et klart billede af importørernes styrker og svagheder. I tabellen kan man se de områder, hvor forhandlerne er henholdsvis mest positivt og negativt stillet over for importørerne. Særlig når det drejer sig om importørernes forståelse for forhandlernes situation, trænger samarbejdet til at blive smurt. Importørernes opgave er selvfølgelig at tjene penge, og det går ud over forhandlerne. Forhandlerne føler ikke, at deres synspunkter bliver hørt af importørerne, og forståelsen for forhandlernes situation lader også til at halte gevaldigt. Forhandlernes svar bærer meget præg af, at importørerne bør holde sig til deres kernekompetencer. Forhandlerne er ikke særligt imponeret over produkter, som importørerne tvinger dem til at købe. Importørerne stiller mange krav til forhandlerne for, at de kan få lov til at sælge de forskellige mærker. Det kan dreje sig om, at forhandlerne skal have specifikke brochurer og markedsføre bestemte biler. Specielt udgifterne til datasystemer er meget upopulære hos forhandlerne. Undersøgelsen viser, at der er meget at vinde for importørerne, hvis de forbedrer deres kommunikation med forhandlerne. Importørerne bør simpelthen blive bedre til at lytte frem for at stille krav. Som det er nu, er importørerne først og fremmest sælgere, men de skal fokusere mere på at rådgive og motivere forhandlerne. Derigennem vil samarbejdet blive mere gnidningsfrit, og både forhand-
lerne og importørerne kan koncentrere sig om det, de er bedst til. Når det gælder importørernes levering af diverse produkter, som vedrører forbrugerne, er tilfredsheden generelt høj. Det drejer sig blandt andet om levering af reservedele samt importørernes reklamekampagner. Importørerne kender markedet og ved, hvilke priser forbrugerne er villige til at betale. Om undersøgelsen Undersøgelsen blev foretaget i uge 18 og 19. Der kom i alt 225 besvarelser. EfterTOP 5 som den enkel– Her er forhandlerne mest tilfredse med te forhandler har deres importør besvaret spørge* Reservedelsforsyningen skemaet for hvert * Konkurrencedygtige produkter mærke, han for* Tilstræber markedstilpassede priser på handler, kan man bilerne * Synligheden i marken ikke sige hvor mange forhandBUND 5 lere, der har sva– Her er forhandlerne mest utilfredse med ret. Alle bilmærderes importør ker med under 5 * Øvrige mærkerelaterede omkostninger besvarelser er på * Forståelsen for forhandlerindtjening grund af beskyt* Salgsindsats over for andre, f.eks. leasing telse af anonymiselskaber teten ikke medta* Inddragelse af forhandleren, når der skal træffes beslutninger get i det endelige * Importørens finansieringsselskab resultat. Undersøgelsen er uafhængig af medlemmernes branchemæssige tilhørsforhold, og repræsenterer hele dermed hele branchen.
Lavinflation på lakarbejde Mens nettopristallet i det øvrige samfund stiger med omkring to procent om året, så betaler forsikringsselskaberne samlet set kun 1,7 procent mere for lakarbejde i dag i forhold til 2008. Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse udført af Håndværksrådet for FAI blandt FAI’s medlemmer. 79 virksomheder har besvaret spørgeskemaet, og yderligere 32 har besvaret en del af skemaet. Besvarelserne er opgjort geografisk efter, hvorvidt medlemmerne er tilsluttet FAI Nord, Syd og Øst. I 2011 – omkring tidspunktet, da undersøgel-
www.autobranchen.info
sen blev gennemført – var den gennemsnitlige laktimepris på 436,12 kr. Af rapporten fremgår, at de gennemsnitlige timepriser hos de største forsikringsselskaber ligger bemærkelsesværdigt tæt på hinanden med et interval på fem kroner. Lavest ligger Alka med en gennemsnitlig timepris på 425,06 kr., og højst ligger If med 444,08 kr. Topdanmark markerer sig med de højeste stigninger i timeprisen med 3,3 procent over de seneste tre år, mens Alka reelt har sænket timepriserne med 1,3 procent.
autobranchen | 05 | 2011
31
��������
Magasinpost MMP ID-nr 42434
POST DANMARK
�
LAK & KNOW-HOW® et netværk uden sammenligning LAK & KNOW-HOW® netværket består i dag af mere end 100 autolakererier. Her fokuserer vi meget på uddannelse i de nyeste lakteknologier samt optimering af værkstederne, så de alle er klar til fremtidens konkurrence. Ønsker du at vide mere om netværket, så gå ind på Baden-Jensens hjemmeside, www.baden-jensen.dk, og tryk på knappen ”LAK & KNOW-HOW”. Her finder du blandt andet en komplet oversigt over netværkets medlemmer.
Al henvendelse til: I/S autobranchen, Islands Brygge 26, boks 1984, 2300 København S, tlf. 3263 0460, fai@fai.dk
PP
���