Autobranchen 05 2015

Tøbrud? · 06 Eftermarked til Folkemøde · 14 Jo ældre, desto bedre · 24

Månedsmagasinet

autobranchen·info 05 · Juni 2015

DANSK AUTOGENBRUG

Ku r

Efteruddannelse til dig og dine medarbejdere: • • •

Leder-uddannelse Værkfører-uddannelse Tekniske kurser for mekanikere

Du finder uddybende beskrivelser på alle vores uddannelser i web-kataloget Tilmeld dig på FTZ´s webkatalog eller på akademi@ftz.dk

Vi tilbyder ligeledes Bilteknisk support:

Bilteknisk support 70 15 01 00

se

r&

ef

te

ru

dd

an

ne

ls

e

KOM MENTAR

Deadline!

Pr. januar 2015 skulle vi være nået i mål med at genbruge henholdsvis nyttiggøre, hvad der svarer til 95 procent af et udtjent køretøj målt pr. år efter vægt. Det fremgår af EU’s direktiv for udrangerede køretøjer.

Målsætningen forekommer nok en smule teoretisk for de fleste af vore autogenbrugere. De vejer næppe af, hvad de lægger på lager, og hvad de må overlade til shredderen. Men målsætningen har faktisk en helt konkret betydning for autogenbrugernes bundlinje. Eller burde have det.

Det fremgår nemlig klart af både dette og af EU’s affaldsdirektiv, at genbrug skal nyde fremme frem for nyttiggørelse og genvinding. For dels skal vi søge at reducere affaldsmængderne, dels koster det mere energi at forarbejde affald – det vil sige genvinde til nye råstoffer.

Der ligger derfor en myndighedsforpligtelse til at fremme genbrug frem for produktion af affald.

Den pligt lever myndighederne som bekendt ikke lige op til.

Således burde forsikringsselskaberne kunne udvise samfundsansvar og score gode miljøpoints på at foreskrive brugte reservedele ved skadesreparationer frem for at gøre skader op med nye dele.

Det må de i realiteten bare ikke. Af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 3, 3. punktum fremgår helt specifikt, at skader på køretøjer skal gøres op med spritnye dele. Det er som bekendt baggrunden for, at så mange biler falder for reparationsgrænsen, som vi må forvente nedsat til 65 procent fra næste årsskifte.

Bestemmelsen er udtryk for hykleri og dobbeltmoral. Altimens danske virksomheder plages med grønne afgifter, miljøklausuler og krav om bæredygtighed, ansporer politikerne os til at smide aldeles velfungerende, endog miljøvenlige biler ud for at fremme afsætningen af nye for at få flere penge i statskassen. Dét er i hvert fald ikke en måde at forebygge affald på.

Hertil kommer, at der selv i tilsyns- og kontroldanmark er mangler, når det gælder opfølgning på autoophug, der ikke er miljøgodkendte, og andre “sortskrottere”, der flyver under myndighedernes radar.

Er det så overhovedet muligt at nå denne 95 procents målsætning?

Teknisk set ja, lød det under en konference for de skandinaviske autogenbrugere i Stock»Der ligger derfor en holm i maj. Det bemyndighedsforpligtelse kræftede miljøfolk fra til at fremme genbrug styrelser og miljøorganisationer fra Nor- frem for produktion af ge og Sverige. Vi er vel affald.« i dag i skandinavisk gennemsnit stærkt på vej mod de 90 procent, og teknologien bliver stadig mere forfinet.

Og spillede myndigheder og lovgivere med, kunne vi i Danmark også kommer betydelig længere.

Af Børge Madsen Dansk Autogenbrug

autobranchen.info | 05 | 2015

3

Indhold 05 2015

06 Tøbrud for reparationsgrænsen?

06 POLITIK Tøbrud?

08 Foreningerne

Efter selvransagelsen

10 Aktuelt

Kongeligt håndtryk · Eurogarantværksteder bliver flere og flere · eCall en realitet

12 Autogenbrug

Da mormors Peugeot gik i graven

14 Markedet

18

95 procentsmål er inden for rækkevidde

Frie værksteder får nyt, stærkt forsikringstilbud

14 Politik

Folkemødet 2015: Fokus på telematik og reparationsgrænsen

16 Bilhandel

Flere forbrugere spekulerer i slutsedler

17 Aktuelt

Tvivl, om norske kunder må faktureres uden moms · Forårsrengøring · Rettelse

18 Autogenbrug

20

95 procentsmål for genbrug er inden for rækkevidde

20 Lovgivning

Bliver custom-drøm til virkelighed?

Bliver en custom-drøm til virkelighed?

22 Teknologi

Telematik skal være et positivt tilvalg

24 Portræt

Jo ældre, desto bedre

28 Lokalt 30 Barometret

Udgiver I/S autobranchen Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 • Fax 4371 0171 info@dbr.dk www.autobranchen.info

Abonnement Kr. 495,- + moms for 10 numre

Redaktion Adam Pade (ansvh.)

Kirkeleddet 544 • 3480 Fredensborg Tel 4848 1788 • Fax 4848 2922 post@adampade.dk · www.adampade.dk

Næste udgave – Udsendes i uge 32

Redaktionsudvalg Erik S. Rasmussen (DBR) • Robert Lau (Dansk Autoglas) · Børge Madsen (DAG) • Karl-Ove Pedersen • (DBFU) · Thomas Krebs (SKAD)

Tilsluttet

Annoncer Mediapunktet Søndervold 170 • 7200 Grindsted Tel 5117 1424 ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet. dk Produktion Elbo Grafisk A/S

ISSN 1903-4695

Redaktionen slutter – mandag, den 20. juli

Forsiden: Niels Steen Madsen fejrede i fjor 50 års jubilæum i The Motor Shop – etableret af hans farfar. Sæt uret på baglæns og læs historien om landets måske ældste autoværksted – side 24 (foto: Henrik Nielsen).

Vi halter efter med pensionsopsparing

Dansk Autoglas

Dansk Autoglas · Glarmesterlauget i Danmark Gothersgade 160 · 1123 København K T 3313 6510 · F 3313 6560 www.danskautoglas.dk Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup T 3525 0560 · F 3525 0566 www.autogenbrug.dk Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup T 4399 6633 · F 4371 0171 · www.dbr.dk Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152 · 4220 Korsør T 3030 8478 · F 5838 1562 · www.dbfu.dk Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark Roholmsvej 8, 1 · 2620 Albertslund T 7011 1300 · F 7027 1301 · www.skad.dk

Ønsker du at forblive

FRI SOM EN FUGL? Men ser det som en fordel med adgang til:

• hjælp til markedsføring herunder opsætning af annoncer • tekniske data • efteruddannelsesprogram • attraktive samarbejdsaftaler • certificering af værkstedet

Så tilbyder vi nu et koncept med markedsføring af eget navn!

– med andre ord – du forbliver fri som en fugl.

Lyder dette som et koncept, der passer til dig og dit værksted, så kontakt Palle Bjørnsten på tlf. 5060 3080 eller pab@au2parts.dk, og hør om mulighederne i dette unikke værkstedskoncept.

POLI TI K

Mens vicestatsminister Morten Østergaard fortsat kategorisk vender sig mod genindførelsen af boligjob-ordningen, var han ikke helt afvisende for at se på grundlaget for reparationsgrænsen. Det afsløredes under Håndværksrådets repræsentantskabsmøde i maj.

TØBRUD? Af Adam Pade Det kunne måske godt give mening at se på beregningsgrundlaget bag reparationsgrænsen. Så vidt en imødekommelse af autobranchen kom vicestatsminister Morten Østergaard under Håndværksrådets repræsentskabsmøde i maj. Da konfronterede formanden for Dansk Bilbrancheråd, Henrik Pedersen, ministeren med reparationsgrænsens uhensigtsmæssigheder, såvel henset til

Lars Løkke Rasmussen – statsministerkandidat for V – ville ikke helt udelukke at se på reparationsgrænsen, hvis han får mulighed for at danne regering efter valget.

statens indtægter som til de miljømæssige konsekvenser, herunder CO2-belastningen ved at producere nye biler frem for at lade de eksisterende køre.

Også Lars Løkke Rasmussen erklærede sig parat til at se på reparationsgrænsen, som han ikke ville udelukke var en “datamaskines kollision mod sund fornuft”. Nærmere en omlægning af bilafgifterne – meget à propos – ville han dog ikke.

Blev aldrig indbudt »Vi ville gerne have været med til at opfylde regeringens løfte om at omlægge bilafgifterne, men vi blev aldrig indbudt,« konstaterede Lars Løkke Rasmussen, der ikke ville nærmere ind på sin opfattelse af sagen: Man skal ikke mene noget, før man gør noget, fastslog han – henset til den vold-

6

autobranchen.info | 05 | 2015

somme markedspåvirkning, som enhver tale om bilafgifterne har.

Lars Løkke Rasmussen og Morten Østergaard forelagde i deres oplæg deres respektive politiske prioriteringer.

Den måske kommende statsminister pegede på tre politiske temaer: En jobreform, der skal gøre gevinsten større ved at tage et job, billigere generationsskifter, hvis pengene bliver i virksomheden, og et arbejdsmarked, der er åbent over for udlændinge, der gerne vil, men er lukket for dem, der ikke vil. Endelig gentog han sit løfte om at genindføre boligjob-ordningen.

Krisen er forbi Morten Østergaard så derimod fortsat ingen grund til at genindføre ordningen: Den er et redskab til at løse akutte kriser med, og den tid er vi forbi.

Til gengæld koncentrerede han sig om regeringens seneste “vækstpakke” og så tilbage på de initiativer, han mente regeringen havde taget i sin snart forgangne valgperiode.

Det grundlæggende tema i formanden, Niels Techens beretning, var frygten for, at Danmark knækkes over og bliver opdelt i en “A-region” og en “B-region”.

Frygter, Danmark knækker »Vi tror ikke på, at det i længden er sundt, at vores industri- og servicevirksomheder bliver koncentreret omkring de store byer, hvor boligpriserne og huslejerne er skyhøje, og hvor man skal betale 50 kroner for en kop kaffe,« sagde Niels Techen, der opfordrede til at give erhvervslivet og familierne de samme vilkår, uanset hvilket postnummer man har adresse i. Desuden efterlyste han en handlingsplan for udflytning af statslige arbejdspladser.

Niels Techen, der er civilingeniør og driver en mellemstor tømrervirksomhed, blev genvalgt som formand for en ny periode.

Årets Bosch Car Service 2014 – Tistrup Autoservice

Bosch Car Service ønsker Tistrup Autoservice tillykke På det årlige Bosch Car Service Landsmøde blev titlen som årets Bosch Car Service værksted tildelt Tistrup Autoservice. Tistrup Autoservice er et topmoderne autoværksted, som servicerer og reparerer alle bilmodeller og råder over branchens mest avancerede testudstyr. Værkstedet er kvalitetscertificeret af Bosch og har nøje udvalgte samarbejdspartnere, som alle lever op til den standard som Bosch og Tistrup Autoservice kræver.

Foto: Tistrup News

For everything your car needs.

Af Adam Pade Karrosseriskader skal repareres ifølge fabriksforskrifterne. Det lyder oplagt, og alligevel er det først i de senere år, at der er opstået en bred erkendelse af, at sådan er det, herunder på baggrund af SKAD’s samarbejde med Tryg om brugen af forskrifterne.

Det er en af grundene til, at det er en rigtig god idé at lade sig certificere efter en standard, der stiller krav om dokumentation og om, at en uvildig instans foretager auditering. I SKAD har man – som bekendt – arbejdet intenst på at indarbejde reparationsstandarden Eurogarant og har tilmed etableret et selvstændigt datterselskab, der kan ud-

brede certificeringen også til ikke-medlemsvirksomheder.

I fjor opnåede Eurogarant at blive underlagt FDM’s kvalitetskontrol.

Teknisk konsulent Folke R. Petersen causerede over opstarten af samarbejdet mellem FDM Kvalitetskontrol og Eurogarant Danmark under SKAD’s generalforsamling i København den 25. april. Både han og direktør Thomas Krebs så tilbage på ikke så få meningsbrydninger, men dialogen bar altså frugt.

Har styr på kravene »Ved mødet med jeres virksomheder oplevede vi, at Eurogarant-værkstederne havde kendskab til re-

Adskillige værksteder landet over er blevet certificeret efter Eurogarant-standarden. Auditeringen foretages af FDM’s kvalitetskontrol. FDM-konsulent berettede sin version af det godt et år gamle samarbejde under SKAD’s generalforsamling.

EFTER SELVRANSAGELSEN Ovenfor: Fuldtallig bestyrelse med dirigent og direktør. Fv. Leif Hemmsen, Henrik R. Hansen, dirigent Lars Magnus Christensen, direktør Thomas Krebs, Kent Buchberg, Henning Christiansen og Per Hansen.

Th.: Folke R. Petersen, der repræsenterede FDM Kvalitetskontrol.

8

autobranchen.info | 05 | 2015

FOR E N I NG ER N E VI BLIVER NØDT TIL AT FINDE SAMMEN!

parationsvejledninger og kunne bruge dem – og at der sættes en ære i at udføre et godt stykke kvalitetsarbejde. Det er også i dag vores indtryk, at I har styr på de krav, der stilles, men I skal være opmærksomme på at føre kvalitetsarbejdet helt ud til den enkelte medarbejder. For forbrugerne er det vigtigt, at der er dokumentation for den kvalitet, der leveres,« sagde Folke R. Petersen, der også noterede sig, hvordan hele branchen har været igennem en vis selvransagelse gennem de senere år, når det gælder reparationsvejledninger og kvalitet i det udførte arbejde.

I den efterfølgende debat opstod spørgsmålet om anerkendelsen af alternative dele. Altimens værkstederne taler om manglende pasform og specifikationer, der ikke lever op til OEM-dele, påpeger leverandørerne, at det er minimalt, hvad der er kommet af konkrete klager. Det forklarede flere under generalforsamlingen ved, at man som reparatør kun forholder sig til eventuel forkert pasform – men ved almindelig godt håndværk får den til at passe alligevel – men jo ikke kan vide, om delene kvalitetsmæssigt har de korrekte specifikationer.

Ifølge FDM kan alternative dele bestemt godt anerkendes, hvis der er den fornødne dokumentation for, at de lever op til samme krav som OEM-dele.

Dialog om fejl Ét er fysiske dele – noget andet data om, hvordan de skal håndteres.

Her var direktør for Elektro Partner Frank Donslund på banen med sit program All Data.

Programmet leverer originale, ubearbejdede reparationsdata for 20 gængse bilmærker, og her er mulighed for at uploade og behandle billeder og informationer af den enkelte reparation. All Data kan også formidle adgang til bilfabrikanternes egne sider – mere ufiltreret kan det vist ikke blive.

Både Elektro Partner og SKAD-medlemmerne var enige om, at selv reparationsanvisninger kan være fejlbehæftede, og derfor er der god grund til et nærmere samarbejde mellem reparatører og dataleverandører.

»Vi skal passe på med ikke Dansk Bilbrancheråds Henrik kun at hytte vores eget Pedersen manede til sammenhold skind – at fokusere mere blandt eftermarkedets på vore foreninger end voorganisationer under SKAD’s res medlemmer. Vi tjener generalforsamling i april. ikke vores medlemmers interesser ved, at vi går hver vores vej. Vi skal simpelthen finde sammen igen!« Sådan lød det fra Henrik Pedersen, formand for Dansk Bilbrancheråd, da han takkede for indbydelsen til at overvære årets generalforsamling i SKAD sammen med sin direktør, Erik S. Rasmussen. Han noterede også, at foreningerne i eftermarkedet har fået adgang til at “melde klarere ud”, efter at nybilforhandlerne har forladt foreningernes fælles bladsamarbejde.

Knap 30 medlemmer og gæster deltog i generalforsamlingen, der fandt sted i Hvidovre ved København den 25. april.

Gæster i øvrigt var Håndværksrådets direktør, Ane Buch, der blandt andet berettede om, hvordan hoved- og medlemsorganisationer kan arbejde sammen til medlemmernes bedste: Som seneste eksempel nævnte hun, hvordan Rådet var blevet spillet nye kort i hænde i sagen om fartskrivere, da SKAD gennem sit internationale samarbejde havde konstateret, at reglerne herom fortolkes lempeligere i Tyskland. Et spørgsmål herom rejst i EuropaParlamentet af Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt havde affødt en Kommissionsudtalelse om, at Tyskland tolkede reglerne korrekt. Den vil Håndværksrådet nu fluks bære videre til Justitsministeriet.

Herudover medvirkede Würths Tom Andersen samt dagens øvrige indledere, salgschef i Danske Forsikring, Michael Mortensen, teknisk konsulent i FDM, Folke R. Petersen, og direktør for Elektro Partner, Frank Donslund.

Kent Buchberg og Per Hansen blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer for henholdsvis Sjælland og Jylland, og ligeledes genvalgtes René Larsen (Sjælland), Leif Hansen (Fyn) og Elisabeth Christensen (Jylland) som suppleanter.

Læs også formanden, Henrik R. Hansens beretning i maj-udgaven af autobranchen!

autobranchen.info | 05 | 2015

9

AKTU E LT

Kongeligt håndtryk Et kongeligt håndtryk, en bronzemedalje og et legat på 7.500 kroner: 12. maj var en stor dag for nyudlært automekaniker Nikolaj Bech Jørgensen, der sammen med 100 blandt de allerdygtigste, nyudlærte lærlinge i hovedstadsområdet blev hædret for deres indsats ved deres svendeprøve. Det skete under Haandværkerfor-

eningen i Kjøbenhavn og de københavnske tekniske skolers traditionsrige medaljefest. I højtideligheden medvirker Dronningen og i år også undervisningsminister Christine Antorini samt stort set alt, hvad der kan krybe og gå af honoratiores inden for uddannelsessektoren. For oldermand i Københavns Automekaniker Laug, Henrik Pedersen, var det en særlig glæde yderligere at kunne overrække Else Münster Michelsen f. Fischers Mindelegat.

Det var nemlig til hans egen lærling.

Blandt øvrige medaljemodtagere fra vor del af branchen var Lars Klitgaard Nielsen, Egeskov Bilværksted, der endog modtog en sølvmedalje.

Eurogarantværksteder bliver flere og flere Stadig flere værksteder tilslutter sig Eurogarant-standarden. Senest har Toyota i Ribe, Louis Lund A/S, og HLT Service i Aabenraa, der også er Bosch Car Serviceværksted og forhandler af Iveco, modtaget deres diplom og facadeskilt. »Vi har igennem årene udviklet vores drift på pladeværkstederne ved at optimere vores arbejdsgange. Nu har vi taget næste skridt til at blive blandt de bedste skadecentre i Danmark. Det understøtter Eurogarant-certificeringen,« lyder det fra eftermarkedschef hos Louis Lund, Lars Hansen. I april blev HLT Service godkendt uden anmærkninger efter en dybtgående kvalitetskontrol.

»Vi er meget glade for at have opnået et kvalitetsstempel af den karakter. Det passer godt til vores forretningsgrundlag, der hviler på altid at være med på beatet,« lyder det fra direktør Lars Hansen. Billedet: Thomas Krebs overrækker det synlige bevis – et facadeskilt – på Eurogarantcertificeringen til karrosseriværkfører Kent Larsen, Louis Lund A/S.

eCall en realitet Vejen er banet for etableringen af eCall i europæiske biler. Det er sket med en vedtagelse i EuropaParlamentet af en forordning, der dels kræver, at EU-landene får stablet et alarmcentralsystem på benene senest i 2017, og at biler fremstillet fra 31. marts 2018 “bør” være forsynet med udstyr, der gør, at bilerne selv kan “ringe 112” i tilfælde af ulykker.

Forordningen stiller desuden en række krav til landenes mobilnetoperatører, der principielt allerede fra 1. januar i år har skullet kunne håndtere

10

autobranchen.info | 05 | 2015

“eCall-indikatoren” i deres netværk. De nye regler kommer ikke til at kollidere med eksisterende “nødtjenester”, der udbydes af bilproducenter, importører eller redningskorps.

Den teknologi, der skal gøre kommunikationen med en 112-alarmcentral mulig, forudsætter installering af SIM-kortlignende løsninger. Her har Europa-Palarmentet fastlagt, at der skal være tale om teknologi, der først “vågner”, når det er aktuelt, og ikke må kunne bruges til at overvåge eller spore bilisterne.

ER DIN HJEMMESIDE

MOBIL VENLIG? Den 21. april 2015 – dagen, hvor Google ændrede sin måde at søge, sortere og vise informationer på internettet.

Over 40% af alle søgninger sker via mobiltelefon eller tablet. Det tager Google nu konsekvensen af og indfører en helt ny måde at vise søgeresultater på.

Alle mobilvenlige hjemmesider blive belønnet af Google med en bedre placering. IKKE mobilvenlige hjemmesider blive straffet af Google med en dårligere placering. De kommer simpelthen bagerst i køen!

My Business

3 gode grunde til at bruge

Google My Business 1

Bliv set af dine kunder: Google Søgning, Google Maps og Google+

2

Gør det nemt at finde de rigtige oplysninger på alle enheder: PC, tablet, mobil.

3

Få et professionelt udseende i alle søgninger på alle platforme.

En My Business profil har den fordel, at det er de samme oplysninger, der vil blive vist på tværs af Google’s søgeresultater.

Netop nu har vi et godt tilbud til eksisterende kunder.

Google My Business indeholdende:

Normalpris for oprettelse Fra kr. 1.999,-

Din pris fra kr.

1.499,-

Løbende markedsføring

kr.

1.188,-

• Profil med alle firmadata, logo og åbningstider • Kontrol af firmadata • Upload af billeder til Google+ • Integration af Google My business på din hjemmesiden

Din pris kr.1.499,Normal pris kr. 1.999,-

Årligt.

Inkl. support og vedligeholdelse.

(Gælder kun for Seek4Cars kunder) Strømgade 2, 1. sal - 9800 Hjørring - Tel 7734 8732 Fax 7014 1519 - info@seek4cars.net - www.seek4cars.net

AUTO G EN B R U G

Da mormors Peugeot gik i graven Tre steder i landet stillede Miljøstyrelsen og de danske autogenbrugere op for at modtage danskernes udtjente biler.

I København tog Amanda afsked med familiens Peugeot.

Af Adam Pade Danske bilejere – måske især de yngste af dem – kender ikke tilstrækkelig til, hvordan man lovligt kommer af med sin udtjente bil. Det var en af grundene til, at Miljøstyrelsen i maj satte gang i kampagnen “skrotspot.nu”, der frem til sommerferien skal udbrede budskabet om godkendte autogenbrug, skrotpræmie og skrotningsattester. Kampagnen blev skudt i gang med hjemmesiden af samme navn og tre centrale events i Aarhus, Odense og København. På dagen kunne bilejerne frit aflevere deres gamle bil og gå hjem med 1.500 kroner i kolde kontanter.

I København medvirkede miljøminister Kirsten Brosbøl, der af Keld Jensen, Suhr’s Autogenbrug, og direktør i Dansk Autogenbrug, Børge Madsen, modtog en introduktion til miljøbehandlingen og ophuggets ædle kunst – bivånet af konsulent i Miljøstyrelsen, Jens Michael Poulsen.

Arven fra mormor Desværre var Kirsten Brosbøl ikke selv til stede til at overrække Amanda Bødker de 1.500 kroner, da hun dukkede op med sin aldrende Peugeot 306. »Familien arvede den fra min mormor, og siden har mine forældre kørt i den. Men i de seneste måneder har den stået stille, og nu skal den hovedrepareres. Så da min far læste om Skrotspot.nu i morges, syntes han, jeg skulle køre ind med den,« fortæller Amanda Bødker.

Miljøminister Kirsten Brosbøl sammen med Børge Madsen, Keld Jensen og Jens Michael Poulsen.

12

autobranchen.info | 05 | 2015

I Odense medvirkede Ørbæk Autogenbrug, der tog imod tre biler, mens aarhusianerne var mere påholdende: Her modtog Sjelle Autoophug, medlem af BGD, ingen.

Ifølge Miljøstyrelsen er det på baggrund af indberetninger fra branchen selv, at styrelsen har sat kampagnen i gang. »Over 2.000 biler efterladt i naturen eller andre steder hvert år, og et ukendt antal biler bliver afleveret til uautoriserede autoophuggere. Det skal vi have sat en stopper for,« udtalte miljøministeren forud for event’en.

Tilfredshed i DAG Fra Dansk Autogenbrug er der tilfredshed med kampagnen: »Det glæder os, at miljøministeren vil være med til at udbrede kendskabet til, at der står højt kvalificerede, ISO-certificerede autogenbrugere parat til at tage imod danskernes udtjente biler,« siger direktør Børge Madsen.

Kampagnen fortsætter nu på nettet i form af bannerannoncer.

bil – e d n u k Udlej din erpris uden m

ansk lem af D debiler d e m m o kun HUSK: S med dine u udleje g o d å R nd he n Bilbranc Topdanmark ka en – ude i d t n e e r k ik e s e r fo fx w ring debiler i dine kun tale mere i forsik at be

BONUSSEN ER GÅET GENNEM TAGET: 3,4 MILLIONER KR. Cirka hvert andet medlem af Dansk BilbrancheRåd kan i disse dage glæde sig. De har nemlig deres forsikringer i Topdanmark og får derfor en dejlig bonuscheck med posten. I år tilbagebetaler vi i alt 3,4 mio. kr. i bonus – 200.000 kr. mere end sidste år. Så bliver sommeren lidt festligere.

Har du ikke prøvet at få bonuscheck fra forsikringen, så overvej Dansk BilbrancheRåds fordelagtige forsikringsaftale med os. Vi garanterer ikke bonus hvert år, men giver altid en god dækning til rimelige priser – og det varmer stadig, den dag sommeren slutter.

52634 05.2015

Ring og hør mere på 43 99 66 33.

Frie værksteder får nyt, stærkt forsikringstilbud En samarbejdsaftale med ProSam Forsikring giver værksteder og forhandlere under Dansk Bilbrancheråd et nyt, stærkt kort på hånden: Danmarks formentlig billigste forsikringstilbud.

Af Adam Pade og Lars Hausted Nielsen Er du over 30 år og kan opvise tre års skadefri kørsel, kan du slippe med en årlig forsikringspræmie på bare 3.499 kroner – vel at mærke inklusive både kasko og vejhjælp. Er du 18 år og nyudlært bilist lyder den årlige regning på knap 13.000 kroner – i begge tilfælde for en bil til en nyværdi af 170.000 kroner.

Således lyder to eksempler på de forsikringspræmier, som medlemmer af Dansk Bilbrancheråd fra denne sommer kan tilbyde deres kunder. Tilmed er kunderne garanteret frit værkstedsvalg.

DBR Forsikring, hedder Dansk Bilbrancheråds tilbud, og det rulles her før sommerferien ud blandt organisationens bilsælgende medlemmer og lige efter sommerferien til alle medlemmer.

DBR Forsikring er skabt i samarbejde med forsikringsagenturet ProSam, der som eksperter på området står for indkøbet af de optimale forsikringsydelser.

Fair produkt »Vi var blevet lidt matte i betrækket over at opleve, hvordan de etablerede forsikringsselskaber ud-

Præmieeksempler Bil op til nypris kr. 170.000 kr. 3.499,Bil op til nypris kr. 250.000 kr. 3.999,Bil op til nypris kr. 375.000 kr. 4.499, Det vil sige, at hvis du er 30 år eller mere og har tre års skadefri kørsel, er DBR Bilforsikring øjensynligt Danmarks billigste bilforsikring inklusiv vejhjælp.

14

autobranchen.info | 05 | 2015

piner vore værksteder og tjener meget store beløb på kundernes bilforsikringer. Derfor besluttede vi selv etablere et fair produkt, der sikrer bilisterne en prisbillig forsikring. For vores værksteder er der tilmed det i det, at de får betaling for at opgøre skader; en betaling, som vore taksatorer lægger en vis procentdel oven i,« fortæller direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen.

“Produktet” har været testet blandt udvalgte bilsælgende medlemmer i Dansk Bilbrancheråd gennem de seneste måneder, og kunderne er bestemt ikke udeblevet. Nu gøres forsikringsaftalerne altså tilgængelige for alle medlemmer – også værksteder uden bilsalg. Dermed bliver det formentlig for første gang muligt for et helt almindeligt autoværksted at sælge en ekstraydelse som eksempelvis en fordelagtig forsikring. Blandt salgsargumenterne bliver, at priserne er så lave, at måtte kunderne give afkald på deres samlerabat i deres nuværende selskab, så bliver denne mere end opvejet af prisen på en DBR-forsikring.

Penge i det for medlemmer For medlemmerne er der yderligere den fordel, at de tjener et vist “fee” for hver forsikringstegning, og at afregningspriserne for skadesarbejde ligger en smule højre end blandt de dominerende forsikringsselskaber.

Forsikringer kan tegnes for op til 20 år gamle personbiler på hvide plader og papegøjeplader.

Der er ingen årlig kilometerbegrænsning, ingen “krav” til postnummer, og der sker ingen præmie­ regulering ved skade.

Kunderne får mulighed for at tilkøbe en “elitepakke” med en bred vifte af ekstraydelser; lige fra reparation af stenslag til skader ved brand og tyveri.

POL ITI K

Eftermarkedet på årets Folkemøde:

Fokus på telematik og reparationsgrænsen Dansk Bilbrancheråd og Dansk Autogenbrug repræsenterer autobranchens eftermarked under årets Folkemøde 11.-14. juni.

Af Adam Pade Med en aldeles køreklar, men lettere skadet ny bil, der er dømt til skrot, vil Dansk Bilbrancheråd også under dette års Folkemøde argumentere for reparationsgrænsens absurditeter. Det sker med lanceringen af hjemmesiden stopbilspild.dk og et debat­ arrangement torsdag eftermiddag.

Dansk Bilbrancheråd har dog også et andet dagsordenspunkt: Lørdag har Rådet indbudt repræsentanter fra FDM og Håndværksrådet – og forhåbentlig en repræsentant for det politiske liv – til en debat om telematik i biler.

Dansk Bilbrancheråd frygter på vegne af det frie eftermarked for den overvågning og styring af bilerne, som den stigende mængde af telematik i bilerne kan lede frem til. På den ene side er der en oplagt risiko for, at bilfabrikanter, importører og forhandlere med værksteder vil gøre alt for at knytte bilerne til sig. På den anden side er der frygten for, at vi som forbrugere får vores privatliv krænket gennem umådeholden overvågning.

Overskriften lyder: Hvem bestemmer over din bil i fremtiden – dig eller bilproducenten?

Suzukiens vej – tur/retur Dansk Bilbrancheråd har selskab af Dansk Autogenbrug, der alene koncentrerer sig om reparationsgrænsen – i år med fokus på de miljømæssige konsekvenser. Her vises en væsentlig opdateret ud-

gave af filmen om den efterhånden kendte, røde Suzuki; den, som Dansk Bilbrancheråd havde med for tre år siden. Filmen skildrer bilens skæbne, fra den bakkede ind på værkstedet hos autoophuggeren og helt frem til, at den i skikkelse af en spritny Suzuki bliver afleveret hos den danske importør.

Et lille udvalg af de tilbageblevne, bittesmå fragmenter bliver præsenteret for de besøgende i små æsker.

Det er ved at være sidste udkald for at argumentere for reparationsgrænsen, inden den på ny ventes nedsat fra de nuværende, midlertidige 75 procent til 65 fra næste årsskifte.

Teltet vil være bemandet med branchefolk fra start til slut, og alle medlemmer er yderst velkomne til at kigge forbi.

DET KAN DU OPLEVE PÅ FOLKEMØDET DANSK BILBRANCHERÅD Torsdag: Paneldebat om reparationsgrænsen Lørdag: Paneldebat med repræsentanter fra blandt andre FDM og Håndværksrådet om telematik Udstilling af en køreklar, men skrotningsdømt bil DANSK AUTOGENBRUG Præsentation af filmen om den røde Suzukis triste, CO2-belastende skæbne – og fragmenter fra bilen

autobranchen.info | 05 | 2015

15

B I LH A N D E L

Nogle forbrugere har svært ved at forstå,

at en slutseddel er bindende.

Flere forbrugere spekulerer i slutsedler Af Adam Pade

Forbrugerne render i stigende grad fra slutsedlerne. Det skyldes ikke så meget, at de har forkøbt sig, som at markedet for de større mellemklassebiler er presset på udbudssiden. Det får forbrugerne til at “sikre” sig en bil, altimens de ser på en anden.

Men den går ikke, mener forhandlerne i DBFU. De opfordrer hinanden til at være mindre eftergivende og i stedet forlange erstatning for det tab, de lider; tab i forbindelse med udarbejdelse af papirer, hjemkøb af aftalt ekstraudstyr, tabt avance – og i forbindelse med at skulle oprette bilen på ny på bilportalerne.

Lars Madsen, Tørring Auto A/S, rejste debatten under DBFU’s generalforsamling i april.

Det hænder i stigende grad, at forbrugerne ikke tror eller accepterer, at slutsedler er bindende. Lars Madsen, Tørring Auto A/S, ønsker en lidt mere kontant kurs over for bilkunder, der ligefrem spekulerer i slutsedler.

16

autobranchen.info | 05 | 2015

Kraftigt stigende »Fænomenet er kraftigt stigende. Hvor vi måske havde to annullerede slutsedler om året tidligere, er vi nu oppe på det tredobbelte,« siger Lars Madsen, der afviser at ville “reservere” biler til forbrugere, der lige skal se en anden først; det kan blokere for et salg.

Lars Madsen foreslår, at forhandlerne bliver bedre til at “skue hunden på hårene” og at opfordre kunderne til måske lige at vente en dag med at skrive under – og til at lade være med at presse kunder, der siger, “de så godt som har købt en anden bil”.

Direktør i DBFU, Karl-Ove Pedersen bekræfter billedet. »Nogle forbrugere tror, at hvis de har set bilen på internettet, så gælder reglerne for internetkøb med 14 dages

fortrydelsesret. Den holder selvfølgelig ikke, når der er skrevet under på en slutseddel,« fastslår Karl-Ove Pedersen.

Hos Bilkompagniet i Kolding mener Søren Grüner Hansen ikke, at der er tale om et generelt problem. Til gengæld har han haft DBFU til at bistå sig i en enkelt sag. »Havde det været en fyr på 18-20 år, så var det måske undskyldeligt, men her var der tale om en 55-årig mand, der ikke ville leve op til slutseddelen på en pænt dyr bil, som vi havde brugt en del tid på og hjemtaget ekstraudstyr til.

Gennem DBFU rejste vi et ret højt erstatningskrav, og det endte da også med et forlig,« fortæller Søren Grüner Hansen.

Tydeligere i mælet?

I DBFU lyder det fra Karl-Ove Pedersen, at reglerne om, at en slutseddel er bindende, er ganske klare, og at FDM på sin hjemmeside oven i købet har en præcis formulering herom. »Man kunne måske ønske sig, at FDM gjorde formuleringen endnu tydeligere på sin hjemmeside. Det er til ærgrelse for begge parter, når der opstår en sådan tvist, der jo er helt unødvendig,« siger Karl-Ove Pedersen.

Tilbage i Tørring lyder det fra Lars Madsen, at der bestemt også er tilfælde, hvor han er indstillet på at fare lempeligere frem. »Hvis kunden fortæller, at der er indtruffet en uventet begivenhed og måske kan redegøre for sin situation, så ser man naturligvis anderledes på det. Men vi skal ikke finde os i, at kunderne spekulerer i slutsedler,« fastslår han.

AKTU ELT

Tvivl, om norske kunder må faktureres uden moms Af Adam Pade

Nordmænd skal ikke betale moms, når de får repareret deres bil i Danmark. Men SKAT vil i første omgang ikke være med til, at værkstederne kan slippe for at opkræve den.

Må værksteder, der udfører reparation og service af norske statsborgeres biler, have lov at fakturere dem direkte uden moms og spare administrativt bøvl for både sig selv og deres kunder?

Det spørgsmål optager ikke så få nordjyske værksteder og dermed også deres brancheorganisation, Dansk Bilbrancheråd. For rigtig mange nordmænd vælger nemlig at få deres bil på værksted i Danmark – enten i forbindelse med, at de er på ferie her i landet, eller alene fordi det er betydelig billigere at køre ind på et dansk værksted frem for et norsk. Herudover er nordmænd fritaget for at betale moms i Danmark, fordi Norge ikke er medlem af EU. Dokumentation bør være nok I første omgang svarede SKAT tilbage, at værkstederne var forpligtet til at opkræve moms i forbindelse med fakturering af kunden, men det svar stiller Dansk Bilbrancheråd sig ikke tilfreds med. Så længe værkstederne sikrer sig den fornødne dokumentation, burde det ikke være noget problem, lyder opfattelsen i Dansk Bilbrancheråd, der har taget fat i SKAT på ny. »Vi mener, at værkstederne bør kunne slippe

for at opkræve moms af deres norske kunder, hvis de kan dokumentere, at reglerne for momsfritagelse, der fremgår af momsloven, er overholdt. Vi har nu haft møder med momseksperter fra de to store revisionsfirmaer, BDO og Beyerholm & Moe, og de er enige med os. På denne baggrund har vi skrevet til SKAT igen,« siger direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen.

Skattefolk sagde OK Det, der skal dokumenteres, er, at den norske kunde er fast bosiddende i Norge, og at han bringer bilen ud af Danmark inden for tre måneder efter reparationen. Dokumentationen er værkstederne parate til at sikre med en kopi af kundens pas, en retur-færgebillet og for god ordens skyld en erklæring underskrevet af kunden, hvori han erklærer sig som fast bosiddende i Norge.

Der er dog et velbegrundet håb om et positivt svar fra SKAT. I al fald har hele fem repræsentanter fra SKAT erklæret sig enige i, at værkstederne ikke behøvede at opkræve moms. Det skete under møde for Dansk Bilbrancheråds bilsælgende medlemmer afholdt i det nordjyske for nylig.

Forårsrengøring Trafikstyrelsen har ophævet hele 44 cirkulærer, vejledninger og skrivelser, der omfatter bestemmelser uden selvstændig betydning. Det gælder lige fra bekendtgørelse nr. 102 af 24. april 1956 om afskærmning af gribekløer på traktorer til bekendtgørelse nr. 270 af 28. august 1964 om afmærkning af visse køretøjer med gult blinklys.

Bortset fra disse mere spøjse regler omfatter oprydningen nu også væsentlig nyere bestemmelser, herunder forældede regler om spejle, krav om lysgennemgang i personbilers bagrude og bageste sideruder mv.

GRADTEGN HAVDE FORVANDLET SIG TIL NULLER Sætternissen spillede redaktøren et pus i autobranchen·info nr. 03/2015. I artiklen Farver set fra flere vinkler side 20-21 omtales en række forskellige målevinkler, der i figurerne meget korrekt var angivet med et gradtegn.

Dette gradtegn forvandlede sig i teksten til et ”0”. Således er der naturligvis ikke tale om vinkler i hverken 150 eller -200, men derimod om 15°, henholdsvis -20°.

autobranchen.info | 05 | 2015

17

AUTO G EN B R U G

Teknisk set kan vi godt nå i mål med 95 procents målsætningen om genbrug og genvinding, når det gælder biler. Udfordringen ligger i at gøre det lønsomt. Således lød konklusionen under en kongres for de skandinaviske autogenbrugere.

95 procentsmål for genbrug er inden for rækkevidde Af Adam Pade Det går for så vidt fint med at udbrede EU’s affaldsdirektiv og skrotdirektivet i de europæiske lande. Mener vi da. For ikke alle lande er lige flinke til at fortælle, hvor meget skrot der indsamles og bliver forarbejdet. Ikke desto mindre er vi ved at være teknisk parate til at opfylde den vidt omtalte 95 procents målsætning: At 95 procent af en bil – målt i dens vægt – enten skal gå til genbrug eller til genvinding; ifølge direktivet absolut helst det første.

Således lød hovedkonklusionerne, da miljøfolk, myndigheder og en enkelt repræsentant fra EU-Kommissionen gjorde status under de nordiske autogenbrugeres fælles kongres i Stockholm den 8. og 9. maj. I storslået forårsvejr, der bestemt manede til omtanke for naturen, beså autogenbrugerne Stenas raffinerede shredderanlæg nogle kilometer uden for Stockholm og aflagde besøg hos naboen: Autogenbrugsvirksomheden Allbildelar, hvis indretning – sat lidt på spidsen – mindede om en tandlægeklinik.

Værter for konferencen var DAG’s svenske søsterorganisation, SBR (Svenska Bilskrotares Riks-

förbund), der havde indbudt de mange parter for at besvare spørgsmålet om, hvor langt vi er kommet henimod de 95 procent, og hvilke barrierer der fortsat måtte være for at komme i mål.

Skrotningsdirektivet virker. Vistnok Ét svar lød fra Senior Policy Officer, Artemis Hatzi-Hull, der forelagde resultaterne af et fitnesscheck for så vidt angår indførelsen af direktivet om udtjente biler. »I lande, der har et system for indsamling af biler, virker direktivet bedre end i lande, der ikke har det. Vi indsamler i dag 96 procent af de farligste stoffer, og det er flot. Men for så vidt angår indsamling og miljøbehandling er vi stadig udfordrede,« fortalte Artemis Hatzi-Hull. En af udfordringerne består i at få medlemslandene til at indrapportere de fornødne statistikker, og dét i en sådan grad, at det nu overvejes at gøre det lovpligtigt at aflevere tal for afregistrerede og skrottede biler.

Men det forudsætter dog, at skrotbiler defineres ens – og ikke bliver til “affald”, så snart pladerne er taget af dem.

Der ligger også en udfordring i at komme efter de såkaldte sortskrottere, for med moderne internethandel er det ikke bare et spørgsmål om at finde og lukke ulovlige autoophug.

Teknisk set: Ja Et andet, mere teknisk svar kom fra Chalmers Tekniska Högskola, der siden 2011 har arbejdet på sit projekt Realize. Projektet har netop haft til formål at berede vejen for at nå 95 procents målsætningen i 2015 – vel at mærke kombineret med stigende lønsomhed. Dernæst har projektet også set på, hvornår indvinding af kostbare metaller i bilernes elektronik giver mening. I projekt har medvirket tre medlemmer af SBR samt Volvo og SKF.

Senior Policy Officer i EU-Kommissionen, Artemis HatziHull, forbereder at gøre det lovpligtigt for EU-landene at indrapportere – og indrapportere præcist – om afregistreringer og skrotning af EU-fællesskabets biler.

18

autobranchen.info | 05 | 2015

Projektleder Klas Cullbrand fra Chalmers kunne berette, at bilerne under projektforløbet er blevet miljøbehandlet og demonteret på helt normal vis, men at det egentlige affald – ubrugelig plast, gummi og brændbare materialer eksempelvis – sorteres flere fraktioner med henblik på afsætning.

Kan disse fraktioner så afsættes? Ja, lød svaret.

Både her og nu og i takt med, at den politiske udvikling skærper kravene til genbrug og genvinding.

Men – det bliver sværere at være autogenbruger; det skal blandt andet elektronikken og de mange nye materialetyper nok sørge for. Lønsomheden? – Den betinges blandt andet af højere effektivitet (robotstyret demontering = den omvendte bilfabrik?) og bedre logistik.

Må kende reservedelsnumre Fra en af de medvirkende autogenbrugsvirksomheder, Skrotfrag, lød det, at det er blevet sværere at sælge brugte dele, og at lønsomheden skal sikres andetsteds fra. Virksomheden ville i virkeligheden gerne kunne forarbejde plastmaterialerne, men med en afskrivningshorisont på 10 år for en plastkværn er det ikke en investering, man lige foretager.

En væsentlig forudsætning for at styrke genbruget af autoreservedele er, at autogenbrugerne

får fri adgang til bilproducenternes reservedelsnumre, understregede generalsekretær i autogenbrugernes internationale organisation, EGARA, hollænderen Henk Jan Nix. Og selv om et vist salg af reservedele ville gå deres næse forbi, kunne de godt være motiveret til det, for det ville slå igennem i deres miljøregnskab og i det EU-lovbundne producentansvar, menete Henk Jan Nix. Når det er så vigtigt at kende til de originale reservedelsnumre, skyldes det præcis, hvad Klas Cullbrand selv var inde på: Bilerne bliver komplekse og kan i indretning, udstyr og elektronik variere fra model til model, endog inden for samme modelår.

Herudover refererede konsulent i det svenske Miljøministerium, Charles Berkow, de politiske prioriteringer i Sverige, og Olaf Brastad fra den norske miljøorganisation Bellona satte en streg under autogenbrugernes moderne udfordringer: I et studie fra 2009 havde organisationen fundet ét elektronisk kredsløb i en Passat fra 1988, mens en Touran fra 2009 rummede kredsløb, der svarede til 50 mobiltelefoner. Og dét er allerede seks år siden.

Efter konferencen afholdt de øvrige nordiske foreninger deres generalforsamlinger, mens deltagerne fra Dansk Autogenbrug benyttede lejligheden til at afholde deres halvårsmøde.

Sådan ser det ud, når grabben griber en forhenværende Saab og smider den på båndet – op i shredderen, hvor den ender med at fordeles i fire forskellige affaldsfragmenter.

De skandinaviske autogenbrugeres konference blev indledt med et besøg hos Stena uden for Stockholm.

autobranchen.info | 05 | 2015

19

LOVG I VN I NG SKAD forventer nye, klarere regler for ombygning af køretøjer. Men det Digitale Motorregister vil være en ærgerlig stopklods, indtil det moderniseres.

Af ing. Thomas Krebs, direktør i SKAD og køretøjssagkyndig Danmark er et land af individualister. Dette gør sig også gældende på Custom-området, der både omfatter biler og motorcykler. At skabe sin egen drøm og bygge om eller bygge selv er noget mange lever ud, både private såvel som bil- og motorcykelfolk.

Det er ikke kun udskiftning af et udstødningsanlæg eller påsætning af ekstra lygter, men ændring af køretøjets udseende og tekniske forhold.

Dog har mange oplevet det tunge og ufleksible system, hvad angår at ændre på originale køretøjer til noget, man selv har lyst til. Herunder findes der hovedsagelig ombygning af ældre køretøjer, herunder Hot Rods, amerikanerbiler, Cafe Racer-motorcykler, Choppermotorcykler og også almindelige standard-motorcykler.

Lang vej til lovlig kørsel Først og fremmest skal et køretøj overholde alle

trafiktekniske krav – det vil sige, at sikkerheden under kørsel skal kunne dokumenteres. Her taler man også om støj og forurening.

For det andet så skal der ved ombygning af et køretøj tages hensyn til den afgiftsmæssige identitet – det vil sige, at afgiften kan gå tabt, hvis et køretøj bliver bygget for meget om.

Mange har desværre gennem tiden oplevet beslaglæggelse og økonomiske krav fra SKAT om både at betale ny afgift på salgsprisvurderingen af det ombyggede køretøj og få udstukket en relativt stor bøde – med den store psykiske belastning sådant kan give. Der tales jo i flere tilfælde om flere hundredtusinde kroner.

I 2010 grundlage SKAD Customsektionen for i første omgang at arbejde på motorcykelområdet.

Efter et langt tovtrækkeri med SKAT Motor blev indført nye bedømmelseskriterier for løbende vedligeholdelse – hvor customisering også kan anses som sådan – nemlig tre-årsreglen. Det var en stor sejr – og kort efter blev der også givet mulighed for at omafgifte veteranafgiftede køretøjer, så også

Bliver en customdrøm til virkelighed?

20

autobranchen.info | 05 | 2015

disse måtte bygges om. Det må bemærke,s at det ikke er tilladt at ombygge køretøjer, der er afgiftsberigtigede efter veteranreglerne.

Godkendelse ved syn en udfordring I flere år har man i Danmark synet ombyggede køretøjer. Dog tager mange synshaller fortsat ikke hensyn til, om køretøjerne er bygget om, hvormed synene er blevet foretaget på forkert grundlag.

Desuden har man synet ombygninger efter selvopfundne regler – specielt i Statens Bilinspektions tid – da der skulle en hel del fortolkning til for at omsætte regler til virkelighed. Dette faktum betød og betyder fortsat, at et ombygget køretøj blev registreret som standard, hvilket har eftervirkninger helt til i dag og formodentligt også et pænt stykke ind i fremtiden.

Loven siger jo, at det er køretøjsejerens ansvar at oplyse om ombygninger – synsmanden har ingen rådgivningspligt. En typisk køretøjskøber er ikke bekendt med kravet, da køretøjet enten er købt i ombygget stand – vel at mærke indregistreret og synet – og at den tekniske indsigt mangler. Også på forhandlersiden kan der mangle indsigt i reglerne, og derfor kan overtrædelser af reglerne forekomme.

Synsmandens ansvar Nogle antager stadig, at et syn er et syn. Sådan forholder det sig ikke. Foretages der konstruktive ændringer på et køretøj – om det er lastbil, personbil, varebil eller motorcykel – så skal disse synes som sådan og anmeldes over for synsmanden. Hans ansvar er herefter at sikre, at alt bliver skrevet ind i DMR – det Digitale Motor Register. Det er her, Politi og SKAT Indsats kigger for at finde ud af, om et køretøj er lovligt – dog er dette langtfra nogen sikkerhed for, at køretøjet ikke bliver beslaglagt alligevel.

SKAD har arbejdet på at skabe klare regler for, hvad man kan og ikke kan. Herunder er der for eksempel godkendelsen af TÜV på motorcykelområ-

det, hvilket blev en realitet 1. april 2010. I løbet af et års tid forventer SKAD, at der kommer nye regler og nye muligheder inden for customisering af både personbiler og motorcykler. Dertil er SKAD løbende i kontakt med Trafikstyrelsen.

Brancheorganisationen er også i gang med at skabe bedre vilkår for at få afprøvet og godkendt ombyggede køretøjer, hvilket kommer SKAD’s medlemsvirksomheder til gode. SKAD’s medlemsvirksomheder bliver også løbende efteruddannet i reglerne og i korrekt rådgivning af kunderne, hvilket har skabt høj troværdighed og kompetence.

DMR en gammel skoletavle I takt med at en motorcykel for eksempel bygges om efter den vedtagne tre-årsregel, skal ændringerne løbende oprettes i DMR ved syn. Men DMR har ikke en historikfunktion – altså: Når der skal skrives nyt, skal det gamle slettes – lige som på en gammel skoletavle.

SKAD har klaget i flere år over dette, da DMR anses som en retssikkerhedsfælde, der holder værksteder og borgere i den tro, at alt er OK. Synsmanden har derfor et ekstra stort ansvar for at sikre, at alt – også tidligere indtastninger – bliver noteret og genindtastet med de korrekte datoer i DMR. Kun på denne måde kan det sikres, at Politi og SKAT Indsats ved razzia ikke beslaglægger et køretøj og opkræver ny afgift og store bøder.

Det er et stort ansvar at pålægge en synsvirksomhed, der foretager tekniske kontroller og ikke skal involveres i juridiske spidsfindigheder, der kan koste en kunde mange penge og en retssag.

Løsningsmodellen er simpel – IT opgradering af et statsligt EDB-system. Men – SKAT har ikke ressourcer til dette – forkynder myndigheden – og dermed sikrer man en fortsat lukrativ indtjening på registreringsafgiftsområdet.

Men SKAD hviler ikke. Ved etablering af en støttegruppe – The Freedom To Build – for private køretøjsejere, er der skabt et grundlag for – over tid – at øge presset på myndighederne for at ændre misforhold på området.

autobranchen.info | 05 | 2015

21

Telematik i biler kan på en gang skabe ængstelse for overvågning og større tryghed for den enkelte bilist. Nu er der telematikløsninger på vej for eftermontering i eftermarkedet.

Telematik skal være et positivt tilvalg Af Frank Donslund, Elektro Partner

Vi kan lige så godt vænne os til det. Ikke kun vore mobiltelefoner efterlader elektroniske spor om vor gøren og laden, og som kan hjælpe os i en nødsituation. Vore biler kan i flere og flere tilfælde det samme. Ordet er telemetri, hvilket betyder dataoverførsel direkte fra et køretøj.

Telemetri eller telematik betegner ”live”-data og parameteroverførsel direkte fra et køretøj i anvendelse. Teknologierne har eksisteret i flere år.

Nu er eftermarkedet også klar med løsninger for

Thomas Krebs, direktør i SKAD, har tegnet denne ”interessentmodel”, der illustrerer de enkelte parters interesser i telematik – fra bilejeren selv over fabrik og værksted til forsikringsselskab.

eftermontering med de samme muligheder som de originalt indbyggede systemer. Telemetrien kan måle og videresende alt lige fra værdier fra de enkelte målesensorer til kommunikation mellem bilens elektriske systemer, hvis bilen har CAN-netværk. Herudover kan systemet naturligvis med stor nøjagtighed at vise, hvor bilen befinder sig geografisk. Hvad sådanne data kan bruges til, er næsten uoverskueligt.

I tilfælde af en ulykke kan telematri give nøjagtig besked om, hvor hjælpen skal dirigeres hen, og om der er tale om driftsforstyrrelse eller en kollision. De systemer, som findes i vore biler af i dag, kan identificere og lagre langt mere detaljeret information, end man skulle tro. De fleste bilfabrikanter har i sagens natur lavet systemerne, så de kan tilpasses lokale love og behov, således nu også med systemer til eftermontering.

BILEJER

FRIT VÆRKSTED

Ejerskab til data: · Kørselsmønster · Apps til download og anvendelse · Passagerinfo (sædetryk) · Geografisk bevægelse · Frit værkstedsvalg (E-/B-/S-Call) · Frit valg af teleoperatør (SIM-kort) · Frit valg af sleeping/awake-SIM

Adgang til data: · Fejlkoder og dataudlæsning · Servicehåndbog (online) · Programmering (nye dele) · Opdatering af data (online via fabrik) · Vejhjælp (adgang til alt. netværk) · Online-opkobling til bilfabrik (SERMI)

BILFABRIK/ -FORHANDLER Holde kunden i butikken · Overvågning af bilens GPS-data og adfærd · Indsigt i serviceinfo og systemdata · Adgang til mersalg via bl.a. apps · Styring af forhandlerværksted · Økonomiske fordele ved binding af kunden gennem aftaler med tredjepart · Service-callfunktioner – styring af kunden

22

autobranchen.info | 05 | 2015

FORSIKRINGSSELSKABER Kontrol af kundernes færdsel: · Overvågning af bilens GPS-data og adfærd i trafikken · Sikring af adfærdsreguleret præmieregulering · Information om uheld og skadesomfang

TE K N OLO G I

Funktioner kan slås til og fra alt efter hvilket niveau, der er ønskeligt at nå.

Der er næsten ingen grænser for, hvilke data som kan videresendes. For eksempel kan systemet sættes op til at sende besked til en bestemt forhandler eller værkstedsorganisation, når bilen nærmer sig deadline for service. Systemet kan også med fejlkoder eller parametre varsle, at en alvorlig situation er ved at opstå. I princippet kan en bil årgang 2015 sladre om manglende luft i et hjul eller om et batteri, der er ved at være tømt for strøm.

Kan sladre om uønsket kørsel Data vil kunne udlæses og sammenholdes, så de kan afsløre uhensigtsmæssige køremønstre og unormalt brændstofforbrug. Ligesom der naturligvis kan varsles, hvis en bil køres et sted eller på en måde, der ikke er ønsket.

Det store spørgsmål er, i hvor høj grad det vil være muligt at opdage potentielle fejl før det ender med, at bilen ikke kan starte eller i en ulykke, og på den måde være proaktiv.

Telemetri åbner for trygheds- og overvågningsmuligheder for almindelige private bilister, som vi ikke før har kendt til. Man er måske på vej til et vigtigt møde, eller man skal nå et fly, og så begynder motorlampen at blinke. Kan bilen køre videre, eller må den på værksted? Hvis telemetri fra bilen gøres tilgængelig for folk med den fornødne kompetence, vil hjælp til vurdering af den aktuelle situation spare både tid og penge.

Eller man er på vej på ferie. Det kunne måske være praktisk at få klaret et nærtstående serviceeftersyn eller en mindre reparation inden. Hvor er det nærmeste værksted, som har tid, og som kender bilen?

med for mange forpligtelser. Telemetri kan og bør blive et valg, som tilpasses den enkeltes behov.

Den frie del af bilbranchen kan nu være med i denne udvikling. Der er en helt naturlig adskillelse mellem de originale og de eftermonterede løsninger, men de har hver især deres berettigelse.

De systemer til eftermontering, som vi kender fra vore leverandører, for eksempel Texa og Delphi, er små og lette at montere, og kunden ville selv kunne gøre dette. Telemetrienheden sættes ganske enkelt i diagnosestikket, og klapper og luger ind til stikket kan lukkes efter montering. Alle biler med 16-polet ODB-diagnostik kan i større eller mindre grad understøtte telemetri for eftermontering. Dette standardiserede diagnosestik findes i stort set alle personbiler fra 2001, så markedet for eftermontering af telemetri er enormt.

Høster erfaringer fra transportbranchen Inden for transportbranchen har flådeejere og vognmænd anvendt telemetri-baserede administrationssystemer – både fabriks- og eftermonterede – i en årrække. De har vist sig at gavne fleksibilitet, udnyttelsesgrad og sikkerhed. Systemerne holder øje med og dirigerer egnede køretøjer derhen, hvor de skal. I de senere år er de blevet udbygget til også at omfatte telemetri på motor og gearkasse samt køle/frysestyring.

Nu gælder det privatbilerne, og de kommer til at drage nytte af alle erfaringerne høstet fra de professionelle systemer for erhvervskøretøjer. Om det vil komme til at forandre vor hverdag som bilist på samme niveau, som navigationen ændrede vor adfærd for 10 år siden, skal blive inter­ essant at se.

Mange vil tilvælge Rigtig mange bilister ville sikkert tilvælge telemetri, hvis de fik muligheden, for den kan både give tryghed og fleksibilitet. Dog vil mange nok tøve, hvis prisen bliver for høj, eller hvis adgang til aktuelle og lagrede telemetri-data bliver bundet sammen

Sådan ser en telemetrienhed fra Texa ud. Den er beregnet på biler med begrænset plads ved OBDstikket.

autobranchen.info | 05 | 2015

23

PORTR ÆT

JO ÆLDRE, DESTO BEDRE Fascinationen af sindrig mekanik – så sindrig, at den bestandig er reparerbar – er blandt drivkræfterne bag Niels Steen Madsens værksted, The Motor Shop.

Værsgo’ at sætte uret i stå for et øjeblik.

FOTO: HENRIK NIELSEN

Af Adam Pade

V

i skal tilbage til 1910 – dengang der sammenlagt var færre end 500 biler i København, på Frederiksberg og omliggende sogne, endnu inden den første motorlov var vedtaget i Rigsdagen, og før der var en profession med titlen mekaniker.

I Strandgade, tæt ved Christians Kirke, nedsatte maskinarbejder Niels Madsen sig med, hvad der

24

autobranchen.info | 05 | 2015

meget vel kan være Danmarks ældste autoværksted med det aldeles moderne klingende navn: The Motor Shop. Efter at være blevet udlært hos Frichs i Aarhus drog det unge menneske til USA og lærte her at reparere biler.

Værkstedet lejede sig ind hos B&W og servicerede fra starten bådmotorer – her førte i sin tid en kanal helt ind til værkstedet – og B&Ws direkti-

Store billede: Niels Steen Madsen har stedse været fascineret af, at de gamle biler giver mulighed for at nå helt til bunds i alle led. Billederne til højre: Et kig ud i staldene.

onsbiler og lastvogne. I 1954 skulle B&W bygge ud, værkstedet blev sagt op og flyttede ud på Vermlandsgade på Amager.

Facadeskilt fra 1910 Her ligger værkstedet stadig – og servicerer stort set de samme bilmodeller som fra tiden i Strandgade. For at understrege autenticiteten – og dokumentere historien – er facadeskiltet i form af separate bogstaver det samme som i 1910. »Da jeg kom ind i firmaet – for godt 50 år siden – overvejede jeg, om jeg skulle forsøge at følge med i alt det nye, knytte mig til et bestemt bilmærke eller holde mig til de gamle biler og teknologier. Jeg besluttede mig for det sidste – ikke mindst fordi vi havde kunder nok,« fortæller tredje generation i The Motor Shop, Niels Steen Madsen (70), der ikke ser ud til at have fortrudt et øjeblik.

Allerede i 1950’erne blev bilerne så avancerede, at det ikke længere var en given ting, at man selv kunne adskille og reparere alle komponenter. Med de seneste 20 års stadig mere avancerede elektronik er det kun blevet værre.

Kan alting selv »Det fascinerer mig, at man kan alting selv – komme helt til bunds i alle bilens dele,« siger Niels Steen Madsen.

Værkstedet vidner da også om en tid, da mekanikerfaget var et mere manuelt håndværk – og biler gjort af menneskehånd: Her kan skrues, bores og drejes med værktøj, der stammer helt tilbage fra værkstedets første tid for 100 år siden. Egentligt pladearbejde og lak lægges ud i byen.

Hans farfar drev værkstedet frem til midten af 1950’erne, da Niels Steen Madsens far, Egon, overtog værkstedet. Egon Madsen gik i lære i, hvad der har måttet være et hypermoderne fag: Som autoelektriker hos det daværende Fiat på Halmtorvet.

Siden fulgte det naturligt, at også Niels Steen Madsen gik i lære – som maskinarbejder på B&W, vel at mærke, for hans far var af den opfattelse, at det var godt med en ordentlig uddannelse.

Ingen tid til Værnemagten Væggene i spisestuen – foruden talrige fotoalbums – dokumenterer værkstedets historie: Dels de mange biler, der har været på liften årene igennem, dels de mange medarbejdere – helt op til 20

autobranchen.info | 05 | 2015

25

The Motor Shop har beskæftiget sig med veteranbiler – helt siden, de ikke var det.

ad gangen – og lærlinge, der var beskæftiget i The Motor Shop. Så travlt har her været, at der under besættelsen slet, slet ikke var tid til at tage sig af besættelsesmagtens biler – “beklager!” Den plausible baggrund var, at værkstedet havde fuldt op at gøre med at holde B&W’s vogne kørende, hvilket tilsyneladende var af stor betydning for tyskerne.

– Om her nogensinde har været solgt biler? Jo, bekræfter Niels Steen Madsen; værkstedet har været dansk parallelimportør af de amerikanske bilmærker Scripps Booth og Velie. Huskes mærkerne ikke, er det tilgiveligt: Scripps Booth eksisterede frem til 1922, Velie til 1928.

Kort efter besættelsen blev Niels Madsen opfordret til at sælge Folkevogne, men – nej tak; ingen tyske biler i vore garager!

Firmabil siden ‘46 Et enkelt køretøj er gået igen helt siden 1946. Da erhvervede værkstedet en Ford A, 1930, som servicevogn – en kvik lille pickup. Den bruges stadig til formålet.

The Motor Shop beskæftiger sig med andre ord med service og vedligeholdelse af veteranbiler – »Jo ældre, desto bedre!« lyder det fra Niels Steen Madsen, der ikke kan pege på noget favoritmærke.

26

autobranchen.info | 05 | 2015

Hele restaureringer udfører han ikke – med enkelte undtagelser: Når tiden tillader det, kaster Niels Steen Madsen sig over den 75 år gamle, lyse gule Wanderer.

Arbejdet med de gamle biler har naturligvis ført Niels Steen Madsen ind i det såkaldte klassikermiljø med udgangspunkt i Dansk Veteranbil Klub – både som reparatør og som aktivt medlem.

Drilske bakker Således deltager han og samleveren Lone Banke gerne i løb og træf. Med en Opel 8/20 fra 1912 medvirker parret i nogle år i et skandinavisk styrkeprøveløb for biler fra før 1925; et tre dage, op til 300 kilometer langt løb med mange drilske bakker. Opelen har været i familiens eje siden 1950, da Niels Steen Madsens far købte den som jubilæumsgave til sin far.

I The Motor Shops flåde indgår desuden en Austin 12/4 (1924) og en Austin A 30 (1955). »12/4’eren var i dårlig stand, da jeg overtog den for omkring 30 år siden. Men den blev færdig, da min søn og svigerdatter brugte den som bryllupsvogn. Det gjorde de i øvrigt også, da de fejrede sølvbryllup,« smiler Niels Steen Madsen og lader blikket vandre over til en Austin 16/6 fra 1928: Bilen står aldeles original med blot en repareret kaleche, der – næsten ligeså hurtigt som moderne teknologi tillader det i dag – kan rulles tilbage på få sekunder – omend med håndsving.

Selv om The Motor Shop ikke på nogen måde er at ligne med et museum, så hober der sig nu alligevel ting op igennem årene; effekter, man ikke lige kasserer.

Naturligvis støder man gennem årene på biler og deres ejere, som man husker.

Kobling fra Ford A På et tidspunkt fik værkstedet en nyere, russisk firehjulstrækker – en UAZ 469B fra 1987 – ind til reparation, idet koblingen var gået. Niels Steen Madsen syntes bestemt, koblingen så bekendt ud, da han skilte den ad – og ganske rigtigt: En kobling fra Ford A (bygget frem til 1931) passede, som var den støbt hertil.

– Og der er bilerne, der har været brugt i danske film; fra den ramponerede Volvo 445, 1957, en rustvogn, der blev brugt i TV-serien “Krøniken”, til en Opel Olympia, 1939, og en Ford V8 fra 1935, der begge optrådte i biograffilmen “Flammen og Citronen”.

Niels Steen Madsen har ingen tanker om at høre op trods de fyldte 70 år. Sådan er det jo med veteraner.

Skal du bygge nyt værksted?

SLIFT DV35.19R5.20

2 stemplet 3,5 T lift m. fladt hoved, incl. nedstøbningsramme og plastrør.

Listepris : 65.500,-

Tilbudspris, 42.500,- pr stk

Leasing eks. : 739,- pr. md. incl. forsikring (10 % udbet, 10 % scrapværdi) (leasing kræver kreditgodkendelse) Montering af lift i færdigt fundament 4,950,- (standardmontage)

Semler : værktøj

Banemarksvej 16, 2605 Brøndby. Tlf 43 288 275, www.semlervaerktoj.dk semler@vaerktoj.dk

Alle priser er excl. moms, levering, olie og el/vvs-arbejde.

Gælder så længe lager haves.

autobranchen.info | 05 | 2015

27

LOKA LT

50 år Aarhus · Foldby Autoteknik, 8382 Hinnerup København · LMJ Auto, 2770 Kastrup KD-Biler, 2770 Kastrup Vendsyssel · DK Autoservice, Elling, 9900 Frederikshavn Nordsjælland · Wendt’s Auto, 3540 Lynge Nielsen & Hyrup Auto, 3540 Lynge Odense · Autoe.dk, 5500 Middelfart Roskilde · Steen’s Auto, 4000 Roskilde Thisted · ML Biler, Vilsund, 7700 Thisted Vejle · MT Biler, 8722 Hedensted CarPeople Hedensted, 8722 Hedensted KB Autoservice, 7000 Fredericia

Ole Møller Andersen, Ørbæk Autogenbrug, fylder 50 år, og det bliver fejret med et åbent hus på Nyborgvej 29 A fredag den 12. juni mellem 12.00 og 17.00.

Ole Møller Andersen overtog i 1999 Ørbæk Autogenbrug, der i dag beskæftiger 15 medarbejdere. Gennem det seneste par år har han blandt andet medvirket til at udvikle og opbygge Autoophuggernes Fælleslagers nye portal, NemDele.

50 år for Aadum

Autocenter Herlev ApS, Mileparken 22 B, 2730 Herlev

ikke r e g Ophu iler... b e l m a kun g 4

C n e o r t Ci 0 08 I 2 D H 6 .

1 .000 4 9 m k

Der blev 143 kvalitets reservedele fra denne bil

Odder autodele ApS www.odder-autodele.dk

– opdateret hver dag

Ballevej 18 · 8300 Odder · Tlf.: 8654 2155 · 3670 8555

28

autobranchen.info | 05 | 2015

1. maj for 50 år siden besluttede Kurt Henriksen, Jørgen Nielsen og Hans Erik Ostersen, at der måtte være basis for at sælge brugte reservedele i denne del af Vestjylland. De købte et godt stykke jord og gik i gang. Basis var der.

I dag er virksomheden ejet af Kurt Henriksen og Jørgen Nielsens børn, Jane Henrik og Bjarne Nielsen. Virksomheden beskæftiger 45 ansatte og har en omsætning på omkring 50 millioner kroner. I fjor overtog Aadum Autoophug Midtjysk Autoophug i Sunds med yderligere syv medarbejdere.

Altsammen blev det fejret ved et festligt åbent hus på dagen, den 1. maj. Et godt stykke over 300 gæster beså staldene.

Ikke så få af medarbejderne har længere anciennitet end virksomhedens ejere – flere har haft 25 års jubilæum, og enkelte har endda kunnet fejre 40 års jubilæum.

Billedet: Fra venstre Jørgen Nielsen, Bjarne Nielsen, Kurt Henriksen og Jane Henriksen.

Vi arbejder for dig

REPRÆSENTANTSKABSMØDE Dansk Bilbrancheråd afholder sit årlige repræsentantskabsmøde

SKIFTER NAVN · CAD Viborg afholdt den 20. marts 2015 generalforsamling på Golf Hotel Viborg og foretog ved den lejlighed navneskifte til DBR Viborg. Der var 25 års jubilæums-nåle til Niels C. L. Hansen fra Sdr. Ring og Egon Nielsen, Rødding.

NYT ÆRESMEDLEM · På SKAD’s generalforsamling 25 april blev autoopretter Christian Rasmussen, Herning, udnævnt til æresmedlem i SKAD. Christian Rasmussen overtog virksomheden i Herning efter sin far, som begyndte som karetmagermester i 1949, og har igennem årene drevet et anerkendt autoopretterværksted og bestandig forstået at videreføre det gode håndværk gennem sine ansatte: Således var det en af Christian Rasmussens lærlinge, der vandt det første danmarksmesterskab i autoopretning.

I 1997 blev Christian valgt ind i SKAD’s bestyrelse. Med sit store engagement har han været med til at sætte dagsordenen på mange områder, ikke mindst for Garantigruppen, som han også var med i bestyrelsen for.

Christian Rasmussen udtrådte af bestyrelsen i 2007. Fra årsskiftet har Christian overdraget virksomheden til en nevø, Kent Merrild.

SKAD ønsker Christian Rasmussen til lykke med udnævnelsen til æresmedlem.

Billedet: Formand Henrik R. Hansen overrækker Christian Rasmussen det synlige bevis på æren.

– Af Leif Hansen

Fredag den 25. september 2015 på Sørup Herregaard, Sørupvej 26, 4100 Ringsted Vi minder, i denne sammenhæng, om de vigtigste bestemmelser i vore love: §7, stk. 5. Alle aktive og passive medlemmer har adgang til repræsentantskabsmødet, ligesom 1 repræsentant fra en associeret medlemsorganisation/virksomhed kan deltage. Drives medlemsvirksomheden i selskabsform, har indtil 2 personer fra samme medlemsvirksomhed adgang til repræsentantskabsmødet under forudsætning af, at begge personer har enten ejerskab i medlemsvirksomheden, eller som direktør har fuldmagt til at tegne virksomheden. §7, stk. 6. Tale- og stemmeret har kun de delegerede fra hver lokalforening. Direkte medlemmer, herunder associerede medlemmer, og passive medlemmer har ikke tale- og stemmeret på repræsentantskabsmøder.

Under punktet ”Eventuelt” har alle i forsamlingen taleret. Stemmerettigheder kan ikke overdrages fra en lokalforening til en anden. §7, stk. 7. Lokalforeningerne har på repræsentantskabsmødet en stemme for hver påbegyndt 10 medlemmer, som Dansk Bilbrancheråd ved regnskabsårets slutning har modtaget kontingent for, dækkende sidste halvår af det pågældende regnskabsår.

Regnskabsåret løber fra den 1. juli til den 30. juni.

Hver enkelt tilmeldt deltager vil få tilsendt dagsorden, årsrapport og program før mødearrangementet.

Erik S. Rasmussen Direktør

DANSK BILBRANCHERÅD Autobranchens Hus · Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup www.dbr.dk

autobranchen.info | 05 | 2015

29

BA ROME TR E T

Vi halter efter med pensionsopsparing Værkstedsejerne er mere optimistiske med hensyn til deres pensionsopsparing end ejere af små og mellemstore virksomheder generelt, viser Håndværksrådets kvartalsvise konjunkturundersøgelse blandt medlemmerne.

Af Jacob Thiel, Håndværksrådet Pensionsopsparingen er typisk mere beskeden blandt virksomhedsejere inden for autoområdet.

Det må man konkludere efter at have set svarene fra en bred vifte af Håndværksrådets medlemmer på spørgsmål om pension. På grund af rentes rente er det centralt at komme i gang med pensionsindbetalingerne så tidligt som muligt. 4 ud af 10 autovirksomheder starter først med indbetalingerne 6 år eller mere efter opstart af virksomheden.

For små og mellemstore virksomheder som helhed drejer det sig om 35 pct.

Samtidig er der en forholdsvis større andel af autovirksomhederne, der vurderer, at deres pensionsopsparing er ’lav’ eller ’meget lav’ i forhold til deres alder - i alt 37 pct. mod 32 pct. for små og mellemstore virksomheder.

Endelig er det 62 pct. af de små og mellemstore virksomheder, der forudser, at deres pensionsopsparing vil være mindre end 80 pct. af deres disponible indkomst som 59-årige. En tommelfingerregel siger, at pensionsudbetalingerne skal svare til ca. 80 pct. af den indkomst, man fik som 59 årig.

Når det gælder autovirksomhederne er det 69 pct., der forventer, at pensionsopsparingen vil udgøre mindre end 80 pct. af indkomsten.

Ved ikke Over 10 år efter opstart af virksomheden 6 - 10 år efter opstart af virksomheden 4 - 6 år efter opstart af virksomheden 2 - 4 år efter opstart af virksomheden 0 - 2 år efter opstart af virksomheden

0

5

10

Små og mellemstore virksomheder generelt Fig 1: Hvornår startede du som selvstændig med at indbetale til en pensionsordning? Uddrag af Håndværksrådets Konjunkturundersøgelse.

30

autobranchen.info | 05 | 2015

15

20

25

Autobranchen

50.000

Overblik over branchens omsætning af personbiler –

40.000 30.000 20.000 10.000

Jan 2015 Brugtvognshandel

Feb 2015 Ejerskifter

Mar 2015 Genregistreringer

Apr 2015 Nyregistreringer

10.000

– varebiler –

8.000 6.000 4.000 2.000

Jan 2015 Brugtvognshandel

Feb 2015 Ejerskifter

Mar 2015 Genregistreringer

Apr 2015 Nyregistreringer

500

– lastbiler –

400 300 200 100 Jan 2015 Brugtvognshandel

Feb 2015 Ejerskifter

Mar 2015 Genregistreringer

Apr 2015 Nyregistreringer

4.000

– og motorcykler i årets første fire måneder. Kilde: Danmarks Statistik.

3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Jan 2015 Brugthandel

Feb 2015 Ejerskifter

Mar 2015 Genregistreringer

Apr 2015 Nyregistreringer

autobranchen.info | 05 | 2015

31

I august spidser vi pennen GLÆD DIG TIL DIT NYE FAGBLAD FOR DET FRIE EFTERMARKED! Siden 2004 har de fleste organisationer i vores branche stået sammen om at udgive et fælles medlemsblad. Fra august toner vi rent flag som medlems- og fagblad for vore mere end 2.000 medlemsvirksomheder i eftermarkedet.

For uanset om vore medlemmer specialiserer sig i bilsalg, reparation og service, karrosseriopretning og -opbygning eller lakering, reparation af rudeglas eller autogenbrug, har vi mange fælles udfordringer. Lige fra moderne teknologi til de livsvilkår, politikerne byder os. Fra juridiske sager til den daglige drift. Fra arbejdsmiljø til uddannelse.

FØLG MED HVER MÅNED ·

Hver måned præsenterer vi aktuelle økonomiske trends i branchen – udarbejdet af Håndværksrådet eksklusivt for AUTObranchen

·

Få friske opdateringer på, hvad din forening arbejder med lige nu

·

Mød dine kolleger i spalterne – og bidrag selv med omtaler af begivenheder i din virksomhed eller din lokalforening

·

Læs om drilske problembiler og få indblik i teknologi, der allerede er her eller er på vej

DER STÅR ET ENGAGERET HOLD BAG Hver måned mødes direktører og kommunikationsfolk i vore foreninger med vor fælles redaktør og annoncekonsulent og lægger slagets gang for kommende udgave. Det sikrer tværfaglighed, indsigt og troværdighed.

I det nye AUTObranchen vil vi yderligere bruge vores fælles slagkraft til at skabe endnu større lydhørhed om sager, der har betydning for de vilkår, vi driver virksomhed under.

AUTObranchen er et fagblad for virksomheder, der er medlemmer af –

DANSK AUTOGENBRUG

AUTObranchen. Fagblad for det frie eftermarked