AUTObranchen 05 2021

Page 22

FRA VÆRKSTEDET · En defekt, ganske billig reservedel kostede timers fejlsøgning på en ældre Audi TT. Nu kan vi alle lære af dén sag.

AUDI’EN, DER GAV HOVEDBRUD

AF FRANK DONSLUND, ELEKTRO PARTNER A/S

For nylig skulle der laves stort service på en Audi hos et bilværksted i det vestjyske. Det var en Audi TT fra 2008, med en 170 hk 2,0 dieselmotor. Bilen havde kørt 320.000 km. Man vælger at skifte tandrem i forbindelse med dette service. Alt går efter planen. Kunden afhenter sin bil, men kommer hurtigt tilbage til værkstedet og klager over dårlig trækkraft. Kundeanken stemmer med fakta. Efter en prøvetur er det let at konstatere, at bilen begynder at sætte ud, når den skal bestille noget. Værkstedet kontakter vores hotline med sagen sidst i november, og vi beder dem kontrollere dieseltrykket, og at motorens timing er inden for den tilladte afvigelse fra 0-punktet. Alt er som det skal være, bortset fra at dieseltrykket ikke kommer over 1.300 bar, hvilket er alt for lidt på denne motor. Efter aftale med værkstedet bliver bilen kørt godt varm i håb om, at der ville blive lagret en fejlkode, som kunne hjælpe lidt i fejlsøgningen, men det sker ikke. Vi mistænker, at der kan have sat sig en spån eller urenhed for eksempel i dieselpumpens reguleringsventil. I forbindelse med dieselfilterskift har systemet jo været åbnet. Herfra begynder sagen at blive rigtig træls.

HER MÅLES OG SKIFTES Der skiftes forskellige dele i indsprøjtningssystemet. Alle sensorer, som kan påvirke ydelsen som for eksempel indsuget luftmasse, ladetryk osv. bliver kontrolleret grundigt,

22

AUTOBRANCHEN • 05 2021

men uanset hvad genopstår problemet. Omkostninger i form at tid og dele løber hurtigt i vejret i en sag som denne. Da denne motor er monteret med Piezodyser fra Bosch, er kontrol af dyser en del af diagnosen, men de fejler heller ikke noget. Efterhånden som fejlsøgningen skrider frem, står det klart, at man har følgende symptomer: · Ingen trækkraft · Manglende dieseltryk efter 1300 omdr. (uden fejlkoder) · Motor mekanisk ok · Div. sensorer på motoren kontrolleret ok Alle dieselkomponenter kontrolleret og er OK (undtagen en lille detalje).

ØJENÅBNEREN Værkstedet fortæller pludselig ved en tilfældighed, at man har udskiftet returslangerne på Piezodyserne, da man knækkede en af de skrøbelige plastiktilkoblinger under udskiftning af tandremmen. I sådanne situationer er vores interne erfaringsdatabase, opbygget over de seneste 20 år, en uvurderlig kilde til hjælp! Herefter stod det klart for vores hotline, hvad problemet kunne være: Når man udskifter disse returslanger, får man et samlet sæt, som også omfatter en kontraventil. Kontraventilen bestemmer det fornødne tryk på retursiden af dyserne, som sikrer, at Piezodyserne virker korrekt. Vi har tidligere haft enkelte sager med lignende fejl, hvor man har fået en defekt eller forkert reservedel. Og ganske rigtigt. En billig reservedel men med stor indflydelse på dieselsystemet var årsagen til denne lange fejlsøgning, som jo egentlig blot var et stort service med tandremsskift. Nu da vi har set dette mere end én gang, har vi samlet erfaringen fra denne sag i Auto­ Frontal bulletin nr. 6823, så de næste værksteder med lignende symptomer vil kunne finde en fejl som denne på få minutter. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget! n


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.