AUTObranchen 06 2015 by PadePublishing

AUTO BRANCHEN

Folkeligt Folkemøde · 10 BilFestival for hjerte og hjerne · Tæt på VW E-up! ·

FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET 06/2015

ELEVTILSKUD ER DA KUN FAIR DANSK AUTOGLAS

DANSK AUTOGENBRUG

DANSK BILBRANCHERÅD

DANSK BIL-FORHANDLER UNION

SAMMENSLUTNINGEN AF KØRETØJSOPBYGGERE OG AUTOOPRETTERE I DANMARK

14 22

S N E K K I N TEK G A D A TEM

TILMELDING PĂ&#x2026; FTZâ&#x20AC;&#x2122;S WEBKATALOG PRIS: Kr. 200,- + moms pr. billet.

Messecenter Fredericia Vestre Ringvej 101 7000 Fredericia

Deltag enten 3. eller 4. september (samme program begge dage). Inklusiv kaffe + rundstykker samt frokostbuffet. Bindende tilmelding.

Et skatte- og byrdestop, borgeren før systemet og et ”Implementeringsråd”: Der er meget godt at hente i regeringsgrundlaget, men en bilafgiftsreform levnes ikke mange ord.

Til

LØKKE! Med valget i juni, den efterfølgende regeringsdannelse og formuleringen af et nyt regeringsgrundlag fik vi visket tavlen ren; en tavle fyldt med udråbstegn, talebobler og fortegnede visioner. Tak for det. Og lad os så komme videre. Det nye regeringsgrundlag rummer en lang række sigtelinjer, der vil gøre det nemmere og mere trygt at drive virksomhed i Danmark. Hertil bidrager det såkaldte “Skatte- og byrdestop”, ligesom det lyder løfterigt, at erhvervsrettet lovgivning kun vil kunne træde i kraft to gange om året og endda på faste datoer. I autobranchens eftermarked hæfter vi os ved, at regeringen vil nedsætte et “Implementeringsråd”. Rådet skal sikre, at myndigheder og politikere ophører med at indføre EU-regler i dansk lovgivning med overdreven nidkærhed i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Et eksempel er Rigspolitiets stædige krav om fartskrivere i køretøjer, som vore værksteder bruger til at transportere kundebiler fra A til B; en fortolkning, selv EU-Kommissionen er uenig i. Vi noterer med tilfredshed, at det nye regeringsgrundlag sætter borgeren før systemet. Forhåbentlig ligger der heri, at virksomhedernes retsstilling over for SKAT bliver styrket – eksempelvis når det gælder afgiftsberigtigelse af importerede brugtbiler og oplistningen af afgørelserne herom på SKATs hjemmeside. Under Håndværksrådets repræsentantskabsmøde i maj udtalte Lars Løkke Rasmussen, at en omlægning af bilafgifter ikke er noget, man taler om, men handler på. Man må sige, statsministeren holder ord: Den voldsomt tiltrængte afgiftsreform

DANSK AUTOGLAS

DANSK AUTOGENBRUG

DANSK BILBRANCHERÅD

levnes ikke megen plads i regerings- For den lærling, der ikke grundlaget, men fremlægges som en fik sin drømme“mulighed”. læreplads, for den pla Det er simpelt hen ikke stærkt nok. desmed, autolakerer, Derimod er levnet pænt med plads til autoglarmester eller megenindførelsen af håndværkerfradraget. kaniker, der har måttet I autobranchens eftermarked ser vi sige farvel til en svend ikke brancherettede erhvervsfremme- eller to, og for de autoordninger som nogen god samfundsin- genbrugere, der står vestering. Vi tror på generelt forbedrede tilbage med tusindvis rammevilkår. af usælgelige dele – for Ønsker politikerne at tilgodese er- dem er reparationsgrænhvervene med støtteordninger, er det sen ikke nogen bagatel. langt mere visionært at genindføre en bonus- og præmieringsordning for elever. Her tilgodeses brancher og fag bredt – tildels for egne midler, oven i købet – vi bidrager til en succesfuld reform af erhvervsuddannelserne, og vi giver flere kvalificerede unge mod på at gå i lære. For en ny statsminister, der skal skrive sit regeringsgrundlag, er den forkætrede reparationsgrænse sikkert for lille en bagatel til at komme med. Men for den lærling, der ikke fik sin drømme-læreplads, for den pladesmed, autolakerer, autoglarmester eller mekaniker, der har måttet sige farvel til en svend eller to, og for de autogenbrugere, der står tilbage med tusindvis af usælgelige dele – for dem er reparationsgrænsen ikke nogen bagatel. Det ser vi voldsomt frem til at sikre vore politikeres forståelse for.

AUTO BRANCHEN

DANSK BIL-FORHANDLER UNION

SAMMENSLUTNINGEN AF KØRETØJSOPBYGGERE OG AUTOOPRETTERE I DANMARK

Succesfuldt comeback: Bosch eXchange ombytterdele OE kvalitet: Ultra præcis ombytterproduktion og tests, samme procedure som ved ny-produktion. Original Bosch: Alle udskiftede komponenter er 100% testet Bosch kvalitet.

Så god som ny: Samme garanti som på nye dele. Høj pålidelighed takket være know how fra Bosch‘s OE eksperter. Lang levetid og førsteklasses kvalitet takket være originale dele, og OE test tolerancer.

Ombytter dele fra Bosch eXchange: Verdens største program af automotive ombytter-reservedele på ca. 1100 dele, omfatter startere, generatorer, benzin og diesel indsprøjtningsdele, bremsedele og elektronik. For at tilsikre absolut højeste kvalitet, er alle Bosch ombytterdele produceret og testet i henhold til strengeste OE guidelines.

www.bosch.dk

INDHOLD

10. ÅRGANG 06/2015

Ny teknologi skiller fårene fra bukkene

Folkeligt folkemøde

Tæt på VW W-up! som elbil Politik 06: Elevtilskud er da kun fair · 10: Folkeligt Folkemøde

Uddannelse 18: Efteruddannelse er kommet på dagsordenen

Markedet 08: Billig bilforsikring med økonomisk gevinst · 16: Dialog skal føre til bedre Autotaks

Teknologi 20: Rudeskift, kalibrering og sikkerhedsudstyr · 22: Tæt på VW E-up! – nu også som varebil · 25: Panik før lukketid

Foreningerne 12: Købelov og ankenævn på dagsordenen · 14: Bilfestival for hjerte og hjerne

Portræt 26: Ny teknologi skiller fårene fra bukkene

AUTO BRANCHEN UDGIVER i/s autobranchen Kirkevej 1· 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 REDAKTION OG LAYOUT Adam Pade (ansvh) Kirkeleddet 544 · 3480 Fredensborg Tel 4848 1788 · Fax 4848 2922 post@adampade.dk · www.adampade.dk REDAKTIONSUDVALG Erik S. Rasmussen (DBR) · Robert Lau (Dansk Autoglas) · Børge Madsen (DAG) · Karl-Ove Pedersen (DBFU) · Thomas Krebs (SKAD) ANNONCER Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

Barometret 30: Autobranchen fortsætter stigende tendens

FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF – TRYK Elbo Grafisk A/S ABONNEMENT Kr. 495,- + moms for 10 numre ISSN 1903-4695 NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 36. Redaktionen slutter fredag den 21. august TILSLUTTET

FORSIDEN: Dansk Bilbrancheråd og CAD Indkøb havde premiere på den fælles BilFestival i starten af juni. Læs mere side 14.

Dansk Autoglas Gothersgade 160 · 1123 København K Tel 3313 6510 · www.glarmesterlauget.dk Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 3525 0560 · www.danskautogenbrug.dk Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.danskbilbrancheråd.dk Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152 · 4220 Korsør Tel 3030 8478 · www.dbfu.dk Sammenslutningen af Køretøjsopbyggere og Autooprettere i Danmark – SKAD Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk

POLITIK · Det ville motivere flere værksteder til at tage elever, hvis der var en form for tilskud, vurderer autobranchens eftermarked.

Elevtilskud er da kun

FAIR

AF ADAM PADE

Frem til 2014 kunne virksomheder, der tog elever, få udbetalt op til 70.000 kroner i bonus- og præmieringsordninger. Ordningerne blev gennemført på et tidspunkt, da Danmark endnu var fanget af finanskrisen og skulle afhjælpe et umiddelbart fald i antallet af lærepladser. I dag er Danmark så småt på vej ud af den økonomiske krise, men autobranchens eftermarked savner ikke desto mindre en form for tilskudsordning. Kun sådan kan tilstrækkelig mange værksteder motiveres til at tage en elev – eller en elev ekstra. »Hvorfor tage det ansvar, det er at have en elev gennem tre et halvt år, hvis der ikke er nogen økonomisk gulerod? Det løber kun lige rundt at have en elev, hvis læreforholdet ellers forløber helt lydefrit,« konstaterer formanden for Dansk Bilbrancheråd, Henrik Pedersen, der også peger på, at samfundet herudover betaler alle andres uddannelse.

KOSTER RESSOURCER Omkostningerne ved at have elever består særlig i at afsætte svenderessourcer til at oplære eleverne og kvalitetskontrollere deres arbejde. Hertil kommer selvsagt lønudgiften, der ifølge Henrik Pedersen er blevet voldsomt høj. »Det kan man selvfølgelig ikke klandre politikerne for, men det høje lønniveau har klart gjort det dyrere at have lærlinge.« Autobranchen har ifølge Henrik Pedersen typisk

AUTOBRANCHEN • 06 2015

en overproduktion af lærlinge, idet værkstederne afsætter ikke så få til den øvrige branche eller til helt andre fag. Som udgangspunkt ønsker Henrik Pedersen indført en ordning svarende til den, der gjaldt før 2014 – og så skal den være permanent, så værkstederne ved, hvad de har at rette sig efter. Også i Håndværksrådet argumenterer man for genindførelsen af en præmieringsordning.

SÆRLIG STØTTE FOR EUX’ERE? »Præmieringsordningen blev finansieret af AUB-midler – tidligere Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Det er altså arbejdsgivernes egne penge, og det er vel kun rimeligt, at disse penge kanaliseres tilbage til de virksomheder, der også betaler dem,« siger konsulent i Håndværksrådet Heike Hoffmann. En genindført præmieringsordning skal navnlig medvirke til, at virksomheder, der ikke allerede tager elever, kommer i gang med det. Alternativt kunne ordningen særlig tilgodese virksomheder, der tager EUX-elever, eftersom disse er længere tid borte fra virksomheden end elever uden de ekstra skoleophold. Det er endnu for tidligt at vurdere den fulde effekt af bortfaldet af præmierings- og bonusordningen fra 2014. Men tal fra Undervisningsministeriet afslører, at der pr. april 2015 var fire procent færre elever med en uddannelsesaftale end samme må-

»Det er altså arbejdsgivernes egne penge, og det er vel kun rimeligt, at disse penge kanaliseres tilbage til de virksomheder, der også betaler dem.« – Konsulent i Håndværksrådet Heike Hoffmann

»Man kender jo ikke dagen i morgen« Genindførelsen af en bonus- eller præmieringsordning ville falde på et tørt sted blandt plade- og karrosseriværkstederne. Det fastslår tidligere uddannelseschef på TEC – Technical Education Copenhagen – Egon Larsen, der i månederne op til sommerferien besøgte mere end 280 værksteder, der er godkendt til at have elever, på Sjælland og øerne. »Mange små værksteder har gi-

vet helt op og vil under ingen omstændigheder have lærlinge igen. Der er for lidt at lave, blandt andet fordi bilerne dør for hurtigt,« fortæller Egon Larsen, der dog tilføjer, at enkelte gerne vil prøve en elev af i en af de korte perioder, som det er mulig at “udstationere” SKP-elever i. Men at forpligte sig til et helt uddannelsesforløb er for meget: »Man kender jo ikke dagen i morgen,« som det lyder.

Selv om han hører mere positive signaler blandt de helt store værksteder, er det generelle indtryk, at pris presset fra forsikringsselskaberne og de deraf følgende små avancer gør det umuligt at have plads til en lærling. Med til billedet hører bestemt også den forkætrede reparationsgrænse, lyder det fra Egon Larsen.

Stadig faldende ordremængde kombineret med et stadigt prispres afholder pladeværksteder fra at tage elever.

ned året før, og antallet er skolepraktikelever er stedet med 11 procent i samme periode.

ARBEJDSMÆNGDEN ER AFGØRENDE På et par af de tekniske skoler, der uddanner elever til autobranchen, er det erfaringen, at arbejdsmængden på værkstederne er afgørende for, om man tager en elev – ikke nødvendigvis en præmieringsordning. »Lige nu oplever vi, at vi nogenlunde kan afsætte de mekanikerelever, vi tager ind på SKP, og det går også pænt med efterspørgslen på elever til karrosseriværkstederne. Derimod er autolak belastet. Her har vi lige nu mellem 100 og 125 elever i skolepraktik,« fortæller chefen for praktikcentret på Teknisk Skole Silkeborg, Karsten Juul. En af forklaringerne er de mange sammenlægninger og opkøb i branchen, der medfører en justering i antallet af lærlinge. Han peger desuden på, at reparationsgrænsen har indflydelse på, om man tør tage en elev. Samme signal lyder fra Brian Hovmand, der varetager praktikpladsopsøgende arbejde på Teknisk Skole Silkeborg. På TEC i hovedstadsområdet kan seniorkonsulent Ole Lindquist godt dokumentere, at præmieringsordningerne havde en effekt, men antallet af nye uddannelsesaftaler er ikke faldende – og da slet ikke inden for det samlede mekanikerområde, der ud over biler omfatter MC, cykler og fly.

Uddannelsesaftaler, erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik samt skolepraktik (bestand) ultimo april 2014 og 2015

Opgjort april 2014 Opgjort april 2015 Ændring

Elever med uddannelsesaftale

74.355

71.513 -4 %

Elever i EUD uden virksomhedspraktik

1.362

1.406 3 %

(skp)

6.568

7.309 11 %

Elever i gang med et hovedforløb

82.285

80.228 -2 %

Elever i skolepraktik

80.228 elever var i april 2015 i gang med et hovedforløb. Det er et fald på to procent i forhold til samme måned sidste år.

06 2015 • AUTOBRANCHEN

Markedet · Et let overskueligt koncept og gode priser – Dansk Bilbrancheråds medlemmer kan nu gå på markedet med deres eget, stærke forsikringsprodukt.

AF LARS H. NIELSEN

DBR Bilforsikring:

Billig bilforsikring med økonomisk gevinst Testgruppen: Super godt og troværdigt produkt Dansk Bilbrancheråds medlemmer kan nu tilbyde kunderne deres “egen forsikring”, der er udviklet af bilbranche-eksperter. Den er allerede slået rigtig godt igennem ude hos de medlemmer, der før sommeren fik mulighed for at teste DBR Bilforsikring. NJ Automobiler i Kastrup var en af de virksomheder, der deltog, og her har man kun positivt at sige om ordningen. »Super godt og super troværdigt produkt. Det er efterhånden fuldstændig ligegyldigt, om der står Tryg eller Codan eller hvad der ellers står nede i bunden af policen. Kunderne bliver jo bombarderet med tilbud, så de går bare efter den bedste pris. Det betyder så også, at spørgsmålet, om de gerne vil have en DBR Bilforsikring med i handlen, bliver en nem ja- eller nej-beslutning, helt på linje med, om de vil have en kop kaffe, mens vi skriver slutseddel. Og da deres gamle forsikring ofte er et par tusind kroner dyrere, er folk tilbøjelige til at sige ja,« siger partner hos NJ Automobiler Jacob Højgaard. Det bakkes op af Sloths Auto i Solrød. »Vi fik et fint og overskueligt materiale, hvor det er lynhurtigt at finde en pris. Man skal jo bare have bilens pris og kundens alder, og så kan man give et tilbud til kunden. Det koncept virker rigtig godt. Desuden er provisionen fin. Vi har jo ikke rigtig prøvet at kunne indtægtsføre en bilforsikring før, så det vil man da gerne løfte en finger for,« siger indehaver Per Sloth. Provisionen er næsten 1.000 kroner per solgt forsikring. Ønsker du at høre mere om DBR Bilforsikring, er du velkommen til at kontakte Dansk Bilbrancheråds bilhandelskonsulent Finn Wæver på 4399 6633.

AUTOBRANCHEN • 06 2015

Bilforsikringer har længe været forbeholdt de etablerede forsikringsselskaber, men i løbet af de seneste år er der kommet en del nye udbydere til. Nu går Dansk Bilbrancheråd bredt ud og lancerer sin egen. DBR Bilforsikring tilbydes fra august til alle medlemmer. Efter en testperiode på et par måneder har Dansk Bilbrancheråd konstateret, at ikke alene er produktet solidt. Der er en særdeles lovende efterspørgsel.

fordi der er gratis vejhjælp og andre gunstige vilkår med i pakken. Faktisk er alene prisen så god, at skulle kunderne give afkald på den samlerabat de har opnået i deres nuværende forsikringsselskab, så bliver dette mere end opvejet af prisen på en DBR Bilforsikring. Bilforsikringen administreres af samarbejdspartneren ProSam Forsikring.

STARTPAKKE PÅ VEJ »Nu glæder vi os til at komme rigtig bredt ud. Der vil blive lavet en startpakke med reklamemateriale, så det er bare at ringe eller skrive til os, så er man med,« siger Dansk Bilbrancheråds projektleder på det nye initiativ, bilhandelskonsulent Finn Wæver. Priserne starter helt nede fra 3.499 kroner og er i den kategori en seriøs bejler til titlen som Danmarks billigste. Især

Bilhandelskonsulent Finn Wæver lover en startpakke til de medlemmer, der vil med.

Bilens nyværdi 18-20 år 21-34 år 25-29 år 30 år + 30 år + (årligt) (årligt) (årligt) (årligt) (årligt) 3 års skadefri Under 170.000,-

12.999,-* Max 100 hk

Kr. 170.000 - 249.999,-

7.499,-

5.499,-

4.999,-

3.499,-

8.499,-

5.999,-

5.499,-

3.999,-

Kr. 250.000 - 374.999,-

9.499,-

6.499,-

5.999,-

4.499,-

Kr. 375.000 - 494.999,-

10.999,-

6.999,-

6.499,-

Kr. 495.000 - 594.000,-

** 7.999,-

7.499,-

Kr. 595.000 - 724.000,-

** 8.999,-

8.499,-

Over kr. 725.000,-

Selvrisiko

11.900,- 11.900,- 8.900,- 5.900,- 3.900,-

* Pris for aldersgruppen 18-20 år må max være nyværdi kr. 170.000,** Ring på 70 228 444 og få et tilbud Etableringsgebyr på kr. 985,- (tillægges første præmieopkrævning)

KØB JERES FORSIKRINGER MED MangE forDElE Frie autoværksteder går godt i spænd med et forsikrings selskab, der giver kunderne frit værkstedsvalg. Derfor får medlemmer af Dansk Bilbrancheråd mange fordele hos Topdanmark. Som medlem kan I bl.a. forsikre jeres kundebiler til en fast, lav pris fra kun 4.199 kr. om året og med en selvrisiko på 5.447 kr.

52585 02.2015

Hør mere om jeres fordele - ring 43 99 66 33.

POLITIK · Årets Folkemøde blev mere et folke-oplysnings-møde end til dialog med politikere, der førte valgkamp i deres hjemegn. Men mange danskere fik øjnene op for reparationsgrænsens tåbeligheder.

Der var travlt – de dage på Ydermolen i Allinge, da autobranchens eftermarked argumenterede imod den forkætrede reparationsgrænse og deltog i debatter om lige fra forbrugerbeskyttelse til vejen frem mod flere lærlinge i virksomhederne. Selv om de fleste politikere havde valgt at passe deres lokale valgkredse under den verserende valgkamp, gæstede alligevel knap 100.000 mennesker årets Folkemøde på Bornholm. Dansk Bilbrancheråd og Dansk Autogenbrug havde fået plads i hovedorga-

nisationen Håndværksrådets telt tillige med andre medlemsorganisationer, og hver forening spillede skiftevis hovedrollen de tre dage – 11.-14. juni – igennem.

TRANSPORTMINISTER KOM FORBI Dansk Bilbrancheråd havde også i år reparationsgrænsereglen på den politiske dagsorden, denne gang med et noget større setup end tidligere. En bil, der var skadet helt til grænsen af at skulle skrottes, var stadig omdrejningspunktet,

Folkeligt

men denne gang var den bakket op med bannere, flyers og en hjemmeside, stopbilspild.dk. Torsdag og søndag var bilen på Håndværksrådets stand. De to andre dage lidt i udkanten af Folkemødet, men dog stadig med mange besøgende ved og omkring bilen. Blandt andre var daværende transportminister Magnus Heunicke forbi, og han var sammen med så godt som alle, der var forbi, enig i, at den sænkning af reparationsgrænsen fra 75 procent til 65 procent, som træder i kraft til nytår, var

FOLKEMØDE

AF ADAM PADE OG LARS HAUSTED NIELSEN

AUTOBRANCHEN • 06 2015

Formand Henrik Pedersen deltog i en paneldebat hos AutoBranchen Danmark om, hvordan vi trækker flere lærlinge til faget.

Nej, Børge Madsen, DAG, har ikke landet fisk, selv om foreningen holdt til på Ydermolen. I stedet rummer kasserne fragmenterne af den Suzuki, som Dansk Bilbrancheråd havde med for et par år siden.

meget svær at finde fornuft i. Dansk Bilbrancheråd var ligeledes inviteret til debat om reglen i festivalradioen sammen med en politisk konsulent fra FDM, og også her var der enighed om, at den nuværende fortolkning af reglen er for rigid. Det giver ikke mening at sende sunde biler på skrotpladsen, hvis man kan reparere dem.

I DIALOG MED MERE END 300 Dansk Autogenbrug havde premiere på opfølgeren til sidste års film om den røde Suzuki Swift, der i tiden siden i fjor har været forbi autogenbrugeren og H.J. Hansens forarbejdningsanlæg – i daglig dage: Shredderen – på Lindø og senest blev sejlet ud til fjerne lande i små fragmenter; fragmenter, der nu blev genindvundet til nye råmaterialer til produktion af nye biler. Enkelte af fragmenterne – behørigt sorteret – stod til skue i plastkasser. DAG havde fremstillet en fornem pjece, der både refererede til filmen og til sagen: At reparationsgrænsen nu engang fører til et tåbeligt ressourcespild. I løbet af de fire folkemødedage var DAG i dialog med mellem 300 og 350 folkemødebesøgende. Som i tilfældet med Dansk Bilbrancheråds fine Toyota Aygo stillede publikum sig enten uforstående eller direkte forargede over for den politiske dobbeltmoral, der ligger til grund for reparationsgrænsen.

Fra venstre: Marion Pedersen, direktør Erik S. Rasmussen og formand for Dansk Bilbrancheråd, Henrik Pedersen, var sammen med Aygo’en gæster hos Statoil i Allinge, når andre havde scenen i det fælles telt sammen med Håndværksrådet.

VI HAR VALGT KVALITETSVEJEN Danmarks bedste leverandør af OEM-ruder Vores aftaler med verdens førende producenter af bilruder gør os i stand til at imødekomme ethvert krav om hurtig levering af ruder til alle bilmærker og modeller.

Original Equipment Manufacturer betyder, at de ruder vi leverer, er identiske med bilproducenternes. På den måde er du sikret den samme høje kvalitet, som da bilen trillede ud fra fabrikken.

Når kravet er kvalitet DANGLAS.DK • FABRIKVEJ 19 • 8800 VIBORG • 70 70 26 77 • DAN@DANGLAS.DK

06 2015 • AUTOBRANCHEN

AF ADAM PADE

FORENINGERNE · DBFU er nu oppe på tre ankenævnsafgørelser, som forening og medlem har afvist at følge. Nævnet genoptager ikke sager, selv om der foreligger nye oplysninger, lyder det.

Købelov og ANKENÆVN på dagsordenen Når bilforhandlere mødes – særlig dem, der forhandler brugte biler – falder snakken så sikkert som amen i kirken på Købeloven. Det var også tilfældet, da Dansk Bil-Forhandler Union mødtes til fire regionsmøder i starten af juni på Sjælland, Fyn i det syd- og i det nordjyske. Direktør Karl-Ove Pedersen lagde selv an.

I HAR BEVISBYRDEN »Der er nogle bestemmelser i købeloven, som I og jeres kunder ikke er så sikre i. For eksempel er mange ikke klar over, at reklamationsretten følger bilen – ikke kunden,« indledte Karl-Ove Pedersen under mødet på Hotel Scandic i Ringsted den 3. juni. Det indebærer, at en forhandler kan risikere, at

hans solgte bil kommer i hænderne på nogen, han ellers ikke ville have solgt den til. – Og der er den evige diskussion om, hvorvidt en fejl konstateret i reklamationsperioden alligevel kan fastslås at have været tilstede ved leveringstidspunktet, hvormed forhandleren har pligt til at reparere. »Her spørger loven efter årsagen til fejlen mere end til fejlen selv, og det er jer, der har bevisbyrden i de første seks måneder,« understregede Karl-Ove Pedersen. DBFU er nu oppe på to sager, hvor foreningen og det pågældende medlem har besluttet ikke at følge en ankenævnsafgørelse, væsentligst fordi nævnet tilsyneladende ikke genoptager sager, selv om der

»DET SKAL VÆRE SJOVT!« Det skal være enkelt og sjovt – ellers går man død i det. Sådan lød det, da Sandra Jørgensen fra Alka Forsikring gennemgik, hvordan man betjener sig af Alkas online-løsning, når man sælger forsikringer til kunderne. Indrømmet – der har været børnesygdomme, erkendte Sandra Jørgensen, men de er overstået, og det er bare om at komme i gang. Efter eget udsagn har Alka det suverænt billigste forsikringstilbud i syv ud af ti tilfælde, når det gælder kunder over 30 år. Og der er noget i det for dem, der griber bolden: Ud over en fast bonus modtager forhandleren et gavekort for hver fjerde forsikring, der sælges. Og bonus’en udbetales også, selv om kunden i forvejen er kunde hos Alka. For kunderne er der også gavekort at hente, og er de medlem af et fagforbund, får de yderligere en rabat.

AUTOBRANCHEN • 06 2015

Sandra Jørgensen, Alka, gennemgik DBFU’s forsikringstilbud under regionsmøderne i forsommeren.

Endelig er det jo ikke kun i salgsøjeblikket, at der kan sælges forsikringer. »Jeg arbejder i øjeblikket på en tryksag, som I kan lægge i bilerne, når I har haft dem til service. For hvorfor skulle værkstedet ikke også kunne sælge bilforsikringer?« spurgte Sandra Jørgensen. Ikke alle blandt det knap 30 mand store publikum i Ringsted følte sig lige rustede til

at være forsikringssælgere. Her kom der gode råd fra kollegerne, og fra direktør Karl-Ove Pedersen lød det, at det i høj grad er et spørgsmål om at ændre vaner. Han arbejder netop på en checkliste, der skal få forhandleren til at huske alle de ”udenomsting”, der kan give fortjeneste ved et bilsalg – herunder finansiering.

konkret foreligger nye oplysninger. En tredje er tilsyneladende på vej: I den seneste sag klagede en kunde over en lyd fra sin Audi A6 4,2 Quattro, og FDM støttede kunden i sagen. Sagen kom for Ankenævnet, og under det udmeldte syn og skøn konstaterede synsog skønsmanden, at lyden kom fra kæder og tromler i automatgearkassen. Ankenævnet dømte i overensstemmelse hermed. DBFU konstaterede efterfølgende, at der sad en helt anden gearkasse i bilen, end synsog skønsmanden var gået ud fra; en gearkasse, der slet ikke indeholder kæder og tromler. Endvidere konstaterede et autoriseret Audi-værksted på et tidligere tidspunkt, at lyden hidrørte fra klimaanlægget, og at der – henset til bilens alder og høje kilometertal – var tale om almindeligt slid. Tilmed har en specialist i automatgearkasser siden frikendt Audiens gearkasse. Sagen forsøgtes rejst på ny i An-

kenævnet, men nævnet fandt ikke, at der var kommet nye oplysninger i sagen.

PRESSES TIL FORLIG Værst er dog – næsten – at forhandleren i værste fald risikerer sagsomkostninger på mere end 20.000 kroner, mens forbrugeren alene betaler 500 kroner. Alene det beløb kan nok skræmme en forhandler til at indgå et forlig, han ikke ellers ville have indgået. På dagsordenen stod også Autoconcepts mekanisk-svigtforsikring, der forsikrer forhandleren fra reklamationsretten. Forsikringen finansierer sig selv, hvis man kan overbevise kunden om at tegne en udvidet reklamationsret, fortalte Karl-Ove Pedersen. Herudover var forhandlerne ved godt mod; efterspørgslen på lidt større brugte biler er pænt høj, lød det fra det meste af landet.

Præsentabel og velbeliggende erhvervsejendom sælges - egnet til autoværksted, auto-lakering eller klargøring og synshal Ejendommen er beliggende i veludbygget beboelses/industriområde, på 3.296 kvm befæstet grund med fine tilkørselsog parkeringsforhold tæt på hovedindfaldsårer og motorvejsnettet. Hovedejendommen er i èt plan fra 1964 og rummer i alt 1.106

kvm erhverv. Hertil kommer en tilbygget ejendom fra år 2000 på 194 kvm og endelig en tilbygget lagerhal ligeledes fra år 2000 på 84 kvm. I alt 1.384 bebygget areal. De tilhørende administrationslokaler har præsentable faciliteter med kontorer og mødelokaler af flere størrelser.

Beliggenhed: Vejlegårdsvej 61, 2665 Vallensbæk Strand. PRIS: 5.500.000,Henvendelse: Alle henvendelser om ejendommen herunder aftale om uforpligtende fremvisning bedes rettet til ejer:

Murermester Karl Poulsen

www.kpeas.dk

Mulighed for at etablere beboelse.

Kontaktperson: Henriette Eckholdt Larsen, Tlf.nr. 2054 8435. Mail: hl@kpeas.dk Træffes: Man-tirs. Tors.-fre. 8-16

43 61 20 88

06 2015 • AUTOBRANCHEN

BilFestival

AF ADAM PADE OG LARS H. NIELSEN

for hjerte og hjerne FORENINGERNE · I starten af juni løb Dansk Bilbrancheråd og CAD Indkøbs fælles BilFestival af stablen. Her var oplevelser for både hjerte og hjerne. Tre dage med fantastiske biler, entusiastiske medlemmer, veloplagte udstillere, spændende folk på podierne – og frem for alt: Branchesnak. Sådan forløb premieren for Dansk Bilbrancheråd og CAD Indkøbs BilFestival, der over de tre første dage i juni blev afholdt i Fredericia, Ringsted og Støvring med alt i alt knap 700 deltagere.

NY TYPE ROADSHOW Knap 25 udstillere havde tegnet sig for stande i teltene, og udenfor havde rigtig mange medlemmer parkeret den ene firhjulede – i nogle tilfælde tohjulede – juvel efter den anden, også på de regnfulde dage. BilFestival er en form for videreudvikling af de faglige roadshows, som CAD Indkøb og Dansk Bilbrancheråd hidtil har været sammen

AUTOBRANCHEN • 06 2015

om. Men både for at tiltrække flere medlemmer og for at gøre logistikken enklere for alle parter satsedes nu på en mere uformel måde at sætte de frie værksteder i stævne på. Bevæbnet med pølser, vand og fadøl kunne medlemmerne således gøre sig bekendt med alt lige fra pension til IT og fra forsikring til autoelektronik. Udendørs blev her stemt om den flotteste, grimmeste eller sjoveste bil på pladsen – det kunne være den fine gamle, patinerede Lada fra 1983, den bordeauxrøde Jaguar eller den velholdte Opel Rekord. Vinderne alle tre dage blev dog amerikanerbiler. I Fredericia vandt Henrik Nielsen, Faaborg Bil-Center, med sin Cadillac V12 fra 1931 – den ser vi snarest nærmere på i dette blad – i Ringsted løb storebror Hans Peter Nielsen af med sejren med sin Pierce Arrow fra 1931, og

i Støvring gik trofæet til Ole Jensen, Ibro Auto, for den imposante Cadillac Fleetwood, 1959.

TEKNOLOGIEN FINDES ALLEREDE I det faglige program stod blandt andet en præsentation af fremtidens mere eller mindre selvkørende bil. Tom Bruno Petersen fra Bosch gjorde klart, at den elektronik – de sensorer, radarer og kameraer – der skal gøre bilen selvkørende, rent faktisk allerede findes. I Fredericia medvirkede leder af efteruddannelsesområdet på Autovidencenter Fyn, Jesper Holm. Med udgangspunkt i intentionerne bag reformen af erhvervsuddannelserne redegjorde han for skolernes faglige udfordringer. Mere politisk efterlyste han, at Dansk Bilbrancheråd – de frie værksteder – tiltager sig indflydelse på uddannelsen. – Og således berigedes både hjerte og hjerne – over de tre dages BilFestival.

BILFESTIVAL IGEN »Vejret taget i betragtning, så var det helt vildt

at se folk komme langvejs fra i deres veteranbiler og stille dem til skue i regn og rusk. Det alene gør, at vi er overbevist om, at Bilfestival er noget vi fortsætter med,« siger direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik Rasmussen. I 2016 vil det være med endnu større fokus på det sociale, at det er en Festival. Der skal stadig være et messetelt, hvor deltagerne i ro og mag kan hilse på leverandører og samarbejdspartnere, men næste gang skal der i højere grad være noget for hele familien. Der kommer til at ske noget mere, lover Dansk Bilbrancheråd. »Vi ønsker at fejre faget, men ikke nødvendigvis fagligheden. Er der noget, vi har lært af den første BilFestival, så er det, at det skal være sjovt at komme til Bilfestival. Også for ægtefæller og børn. Og så vil det være fantastisk, hvis lige så mange som i år bakker op om biltræffet. Vi lover i hvert fald at have pokaler med igen til de flotteste og vildeste biler,« slutter Erik Rasmussen. Næste gang forhåbentlig i solskinsvejr!

06 2015 • AUTOBRANCHEN

MARKEDET · F&P tegnede ny aftale med Audatex nogenlunde samtidig med, at Dansk Metal gik på barrikaderne for svenske CABAS. Nu skal en aktiv dialog skabe et bedre Autotaks.

DIALOG skal føre

til bedre Autotaks AF ADAM PADE

De danske forsikringsselskaber havde lige skruet hætten af fyldepennen for at underskrive en ny kontrakt med Audatex – udbyderen af Autotaks – da Dansk Metal i samarbejde med branchen gik på barrikaderne for det svenske skadesopgørelsessystem CABAS sidste år. Dermed var slaget i realiteten slået, og branchen måtte erkende, at vi skal leve med Autotaks i hvert fald nogle år endnu. Det må vi arbejde på at få det bedste ud af. Sådan ræsonnerede i hvert fald Dansk Metal, der nu sammen med Bilbranchen under Dansk Industri har etableret et netværk med repræsentation fra forsikringsselskabernes organisation, F&P. Her vil kunne drøftes de problemer og udfordringer, som værkstederne oplever med Autotaks.

KØRER LANGSOMT Om ikke andet har den megen virak omkring Autotaks betydet, at F&P har fået systemet opdateret. Det betyder på den ene side, at bilmodellerne kan identificeres direkte via et stelnummer – og på den anden side, at systemet kører langsomt, hvilket der nu arbejdes på. Men det ændrer ikke på, at I oplevede problemer med for korte skadesreparationstider? »Generelt er selskaberne blevet mere opmærksomme på, at bilfabrikkernes reparationsforskrifter skal følges. Der er kommet større fokus på dokumentation

AUTOBRANCHEN • 06 2015

og på, at bilerne først og fremmest skal repareres sikkerhedsmæssigt korrekt. Lige dér har vi medvind i branchen. Men vi har stadig en opgave i at overbevise selskaberne om, hvad der er de korrekte reparationstider. Her ved vi jo, at mange tider fra fabrikkernes side er fastsat “politisk” af markedshensyn. De problemer, det giver, vil vi selvfølgelig fremover bruge kræfter på at rejse,« siger Dansk Metals Lasse Bøttcher, der således hælder til, at dialog er vejen frem.

ØGET UDDANNELSE Han ser også øget uddannelse som en del af løsningen og mener, at skadesopgørelsessystemet tilmed bør indgå i lærlingeuddannelsen og blive til et AMU-kursus, der kunne indgå som en del af efteruddannelsesmulighederne. Det nye netværk har afholdt sit første møde i juni.

»Men vi har stadig en opgave i at overbevise selskaberne om, hvad der er de korrekte reparationstider.«

– Lasse Bøttcher

SPOT · Det europæiske bilsalg nåede i juni det højeste tal i fem et halvt år, skriver brancheavisen Automotive News Europe. I det samlede EU- og EØS-område steg antallet af nyregistreringer med 15 procent til 1,41 million biler. A U TO G E N B R U G

•

DAG’ere må ty til nye branchekoder De danske autogenbrugsvirksomheder må genopfinde sig selv, hvis de vil gøre sig håb om permanent at kunne disponere over et antal prøveskilte i virksomheden. Det fremgår af et svar fra SKAT Motor til Dansk Autogenbrug. DAG havde henvendt sig til SKAT i anledning af, at mindst ét DAG-medlem er blevet afkrævet sine faste prøveskilte. En autogenbrugsvirksomhed falder ifølge SKAT ikke inden for de regler, som registreringsbekendtgørelsen udstikker for at måtte ligge inde med prøveskilte. I stedet råder SKAT virksomhederne til at lade sig registrere under tillægsbranchekoderne 45.11.20 og 45.20.11: Henholdsvis Detailhandel med motorkøretøjer og Autoreparationsværksted. »Vores medlemmer har brug for prøveskilte af flere grunde. Dels for at kva-

MAR KEDET

litets- og funktionsteste komponenter, der tages ud af biler med henblik på videresalg, dels for prøvekøre biler, der er genopbygget – og ikke skrottet,« fortæller direktør Børge Madsen, der rettede henvendelse til SKAT sammen med Håndværksrådet.

•

MAR KEDET

Bliv din egen filmproducent! Skab din egen TV-kanal! Sådan har opfordringen lydt fra Goodwill Media, der blandt andet står bag TV-kanalen Au2News på internettet. Virksomhedens egen TV-kanal kan enten være et eksklusivt kunde-/medarbejderunivers eller være en offentlig tilgængelig nyhedsstrøm i salgslokalet med nyheder fra Au2News og virksomhedens egne tilbud. Fremtiden byder helt sikkert på krav om endnu flere levende billeder, for levende billeder kommunikerer godt, er billige at producere og hurtige at sende ud. I Danmark har vi allerede en bilportal, der bringer levende billeder af salgsbiler, og i udlandet er videokommunikation om service af bilen også så småt på vej. Goodwill Media har etableret sin helt egen “medieuddannelse” for uprøvede branchefolk. Over en halv dag lærer kursisterne gennem handson-træning at producere indhold til hjemmesiden, intranet, You Tube og andre sociale medier.

Autogenbrugerne har lov til at opbevare indleverede biler i op til tre måneder, inden de skal miljøbehandles. Ind imellem indleveres eller opkøbes der biler, der er for gode til at “smide væk”, og som i stedet kan genopbygges og videresælges – og som derfor skal prøvekøres.

•

Elbil som lejebil hos Bosch Det sker med en nyere version af Apples iPhone og iPad, og blandt fagene på skemaet er optagelse, indtaling, redigering og upload på nettet. Professionelle undervisere indvier kursisterne i at disponere og opbygge en film og bruge Apples iMovie-app til at redigere. Kurserne afholdes i Aarhus og København. Først for står onsdag den 22. august i Aarhus. Øvrige datoer kan fås ved at skrive til salg@au2news.dk. Det koster 3.450 kr. ex. moms at deltage.

Bosch Car Service-kæden erklærer sig rede til at servicere og reparere elog hybridbiler, og forbrugerne kan nu også få en elbil som lejebil. Som den første uafhængige kæde tilbyder Bosch Car Service forbrugerne at prøve en elbil i forbindelse med, at deres egen bil er til service eller reparation. »Et serviceeftersyn eller en reparation er for os at se en oplagt mulighed for at prøve, hvordan en elbil fungerer i praksis – uden at skulle køre langt efter det,« fastslår kædechef for Bosch Car Service, Per Blæsbjerg. Initiativet skal ses i logisk forlængelse af, at Bosch traditionelt står bag megen af den ny teknologi i vore biler lige fra indsprøjtningssystemer til den internetforbundne bil. Bosch Car Service omfatter 116 værksteder.

06 2015 • AUTOBRANCHEN

»Bevidstheden om, hvordan der ser ud på værkstedet, og om, hvordan man leverer kvalitet, er mærkbart stigende, og det føler man også, at kundernes forventninger er.« – Hans-Erik Kristoffersen

Efteruddannelse er kommet på dagsordenen Der er sket noget med autobranchens eftermarked gennem de seneste år. Den er blevet uddannelsesparat. Uddannelse er blevet noget, man taler om, og noget man tager på – typisk fem-seks dage om året. I 2008 hentede FTZ Hans-Erik Kristoffersen ned til Odense fra AutoBranchens Udviklingscenter i Frederikshavn. Han blev forsynet med en bil og bedt om at tage ud, samle nogle værksteder og lave efteruddannelse. I dag omfatter FTZ Akademi 16 medarbejdere og har uddannelsessteder i Aalborg, Aarhus, Haderslev, Odense og Frederikssund – og fra august også i Glostrup. Dermed turde FTZ indtage en førerposition, når det gælder efteruddannelse i privat regi.

HURTIGERE UDBREDELSE »For år tilbage var det en kendt sandhed, at fra ny teknologi kom ind i bilerne, til de frie værksteder skulle forholde sig til den, gik der nok et par år. Men antallet af nye biler er stigende, og den nye teknologi vinder hurtigere indpas i flere bilsegmenter,« forklarer Hans-Erik Kristoffersen. Eksemplerne er utallige: Kalibrering af sensorer og radare i frontruderne, dæktrykssensoren og driveassist-systemer såsom kameraer, der overvåger vognbaneskift. Men efterspørgslen på efteruddannelse rækker

AUTOBRANCHEN • 06 2015

videre end alene til det tekniske. Den er egentlig også forbrugerdreven. »Bevidstheden om, hvordan der ser ud på værkstedet, og om, hvordan man leverer kvalitet, er mærkbart stigende, og det føler man også, at kundernes forventninger er,« konstaterer Hans-Erik Kristoffersen. Således vokser også antallet af deltagere på kurser for værkstedsindehavere og mekanikere med direkte kundekontakt.

BEGYNDTE MED INTRO-AFTENER FTZ Akademi tog sin spæde begyndelse i 2008 med FTZ’s overtagelse af Bak & Uhrenfeldt i Aalborg. Da besluttedes det at gennemføre et antal introaftener i at bruge det udstyr, som værkstederne købte. Senere opstod tanken om at gøre, som TI i sin tid havde gjort: Køre ud til værkstederne og holde kurser dér. Det voksede frem til, at akademiet fik egne lokaler. I 2010 fulgte den biltekniske hotline, der gør det muligt for værkstederne at ringe ind om særlig drilske problemer – problemer, hvoraf nogle siden er blevet beskrevet i artikelform her i bladet. Alene fra 2013 til 2014 steg antallet af kursister fra 4.100 til 5.100. I 2015 forudser Hans-Erik Kristoffersen en yderligere vækst på 10 procent – alt sam-

UDDANNELSE · På syv år er FTZ Akademi vokset fra én til 16 medarbejdere med lokationer flere steder i landet. Efterspørgslen på efteruddannelse er simpelt hen stigende.

men til trods for, at der er en reel omkostning forbundet med at sende sig selv eller sine mekanikere på kursus. Det er i øvrigt også en omkostning for FTZ; kursusgebyrerne dækker langt fra udgifterne til driften af Akademiet.

UDÆKKET MARKED Hvorfor er det en privat aktør, der driver dette her? Hvorfor ikke blot overlade det til de tekniske skoler og lade dem udbyde kurserne som AMU-kurser, der er så godt som gratis for mester? »Der har tilsyneladende været et udækket marked, men jeg vil i øvrigt helst se os som et supplement til de tekniske skoler,« siger Hans-Erik Kristoffersen, der forklarer, at Akademiet ganske enkelt har fravalgt AMU-modellen: »Vi afholder korte, effektive kurser med højst ni deltagere. Det passer ikke ind i AMU-modellen, der er for snæver en ramme for os.« Jo, det er en udfordring at finde de rette lærerkræfter og sikre, at de er tilstrækkelig foran. »Vi læner os meget op ad Bosch og Hella – og i Danmark også Hella-Guttmann Solutions, det tidligere Tolerance. De udvikler jo en hel del af den elektronik og det udstyr, vi forhandler,« lyder det fra Hans-Erik Kristoffersen. Det er også i samarbejde med eksterne parter, at Akademiet udvikler undervisningsmaterialer og kompendier.

LÆRERKRÆFTERNE Med en så omfattende undervisningsvirksomhed er der vel også nogle krav om pædagogiske kvalifikationer? Hans-Erik Kristoffersen nikker:

»Lige nu gennemfører vi et projekt med en professionel pædagogisk vejleder, der følger vore instruktører to gange om ugen. Det bliver nok en løbende proces,« forudser han. Akademiet får også næring af at være videncenter for FTZ’s reklamationsafdeling og hotline. »Det er et vindue ud mod verden, og det lærer vi ekstremt meget af. Her kan tegne sig mønstre i gennemgående fejl, som for eksempel udfordringerne med PSA 1,6 Hdi-motoren med bundkar og turboproblemer,« eksemplificerer Hans-Erik Kristoffersen.

FOR URUTINEREDE FTZ Akademi udbyder i øjeblikket 12 kursustitler af faglig-teknisk art. På kursusplanen står kurser i lige fra reparation og udskiftning af autoruder og kurser i fejlfinding på diesel og benzin til de større autotekniker- og diesel- og hybridteknikerkurser. Næste skridt bliver kurser i servicedelen – elektroniske servicebøger, eksempelvis. I må være påvirket af, hvordan fagets grunduddannelse er indrettet. Er den god nok? »Regeringen har afsat 150 millioner kroner til udstyr til de tekniske skoler, og det er et vigtigt skridt. Men vi er lidt overraskede over niveauet hos nyuddannede. Der mangler rutine i almindelig fejlfinding, og man er for tilbøjelig til at forlade sig på testeren. Den grundlæggende systemforståelse skal bare være der. Håndværket, om jeg så må sige. Og man har altså stadig glæde af at kunne noget så basalt som at måle udstødningsgassen!« siger HansErik Kristoffersen, der selv har en baggrund i den tekniske skoleverden.

“Er dit værksted parat?” Ad to omgange – torsdag og fredag den 3. og 4. september – gennemfører FTZ Akademi et stort event i Messehallerne i Fredericia i samarbejde med Bosch og Bridgestone. Under temaet “Er dit værksted parat” er arrangeret seks workshops af 40 minutter i emner som det trådløse værksted, lysteknologi, el/hybrid og driveassist-systemer. Arrangørerne regner med at kunne indforskrive omkring 500 mekanikere over de to dage. I Det trådløse værksted stifter mekanikerne blandt andet bekendtskab med, hvor meget der kan testes, diagnosticeres og kalibre-

To dage om ny autoteknologi og det trådløse værksted skal styrke appetitten efter efteruddannelse, inspirere til nye kurser – og klæde værkstederne på til fremtiden. res trådløst, og workshop’en om Lysteknologi dækker over en nærmere indførelse i LED- og laserlys: Disse nye teknologier forudsætter nemlig en helt anden kommunikation med bilen. Under temaet Driveassist stifter mekanikerne bekendtskab med alt lige fra dæksensorer til telematik. Baggrunden for de to dage er ifølge Hans-

Erik Kristoffersen, FTZ Akademi, både at vække appetit efter mere efteruddannelse, dels at få inspiration til at udvikle egne, nye kurser, dels give værkstederne et indblik i, hvad der kræves fremover. Tilmelding sker gennem FTZ’s webshop, og deltagelse koster 200 kroner.

06 2015 • AUTOBRANCHEN

Hella Gutmann Solutions’ kalibreringsvæg kan anvendes til en række modeller fra Audi, BMW, Fiat, Ford, Mercedes-Benz, Peugeot, Seat, Skoda, Volvo og Volkswagen (fabriksfotos).

AF ROBERT LAU, DANSK AUTOGLAS

RUDESKIFT,

kalibrering og sikkerhedsudstyr …

Det er hørt før og gentages her: Når frontruden skiftes på nyere biler eller andre køretøjer, så er det en del af opgaven at kalibrere eventuelle elektroniske hjælpesystemer, så som radar og kamera – så

parkeringsalarm, aktiv fartpilot, lane-assist osv – fungerer korrekt.

KALIBRERINGENS TO PRINCIPPER Enten skal køretøjet ud og køre med en bestemt fart i en afmålt tid på en vej med relevante afstribninger, som køretøjets hjælpesystem så aflæser og indstilles efter. Eller køretøjet opstilles med front mod en særlig skærmvæg i en vis størrelse og med et bestemt mønster, som hjælpesystemet så aflæser og indstilles efter. De enkelte bilproducenter har naturligvis udviklet hver deres skærmvæg, men Hella Gutmann Solutions har udviklet en alternativ skærmvæg, der kan anvendes til flere bilmærker, og som er prismæssigt meget konkurrencedygtig. Adspurgt om, hvor nødvendigt det er for et værksted at anskaffe en sådan skærmvæg, siger Sune Ejkjær, Hella Gutmann Solutions, at det naturligvis altid er en god idé at have opdateret værktøj samt at kunne tilbyde alle kunder service, men vi erkender, at vi her i Danmark er i opstarten i forhold til for eksempel Norge, hvor nye biler har meget mere udstyr som standard.

AUTOBRANCHEN • 06 2015

TEKNOLOGI · Værktøjsproducent lancerer kalibreringsvæg, der kan bruges til kalibrering af et bredt spektrum af bilmodellers elektronik – herunder i frontruden.

En af årsagerne hertil er naturligvis de høje danske afgifter, der betyder, at forbrugerne ofte fravælger, hvad der kan anses som sikkerhedsudstyr. Det er dog kun et spørgsmål om tid, for med alle de kalibreringstests, der efterhånden skal gennemføres på køretøjer, vil testudstyr som eksempelvis Hella Gutmann Solutions’ skærmvæg blive mere og mere udbredt herhjemme også.

MOBIL UDSKIFTNING BLIVER URENTABEL Holder dét stik, må man antage, at udskiftning af frontruder i den private indkørsel eller på en tilfældig P-plads vil svinde ind. Alene opstillingen af en skærmvæg til kalibrering på plant underlag osv. vil medvirke til en væsentlig forringelse af rentabiliteten ved mobile udskiftninger. Samtidig må kalibre-

ringen af køretøjer, der skal køre med bestemt fart i afmålt tid på veje med bestemte afstribninger, også medføre et fald i mobile udskiftninger. Det skyldes de såkaldte ”kør-væk-tider”, hvor den lim, der anvendes til fastlimning af en frontrude, skal have en nødvendig afhærdningstid, inden det er sikkert at køre i køretøjet – for eksempel af hensyn til airbaggen, der skal have tilstrækkeligt underlag fra frontruden, før den kan udløses korrekt. Er limen ikke afhærdet, skubber airbaggen blot frontruden ud, og dermed er nytten af airbaggen væk. Der er derfor masser af gode grunde til, at udskiftningen af køretøjers ruder skal ske på autoglarmesterens værksted – der er forholdene kontrollerede og arbejdsmiljøet i orden. Læs også portrættet af (auto-)glarmester Steen Gjerulff side 26!

SPOT · I samarbejde med Waseda Universitet har de japanske autogenbrugere beregnet, at Japan alene i marts blev sparet for udledning af 3.190 tons CO2, hvis CO2-“forbruget” ved produktion af nye reservedele holdes op mod det tilsvarende forbrug ved at udtage og klargøre dele fra brugte biler. MAR KEDET

•

Forhøjet rep-grænse skaber jobs Omkring 10 procent af autobranchens virksomheder har ansat svende eller lærlinge som direkte følge af, at reparationsgrænsen har været midlertidigt forhøjet i 2014 og 2015. Det har – set statistisk – medført omkring 400 nyansættelser i branchen. Det afslører Håndværksrådet i en analyse, hvor knap 200 virksomheder er MAR KEDET

blevet spurgt om omsætning og jobvækst i forhold til reparationsgrænsen. Når tallene renses for “Ved ikke” eller “Ikke relevant”, så har 38,2 procent af virksomheder oplevet en stigning i omsætningen. Sekretær for Autoudvalget under Håndværksrådet, chefkonsulent Lars Magnus Christensen,

håber, at tallene kan bevæge politikerne til at forhindre, at reparationsgrænsen – som loven tilsiger – sættes ned til 65 procent fra nytår. Samtidig bør der ses på registreringsafgiftslovens iøjnefaldende bestemmelse om, at skader kun må gøres op med nye dele.

•

Eurogarant-medlemmer danner netværk Der er noget nær en pionérånd over de værksteder, der har tilsluttet sig Eurogarantstandarden. Det kunne direktør Thomas Krebs konstatere, da Eurogarant Danmark i midten af juni dannede rammen om sit “Eurogarant Forum”; et mødested for Euroga-

rantværkstederne. »En stor del af Eurogarant-medlemmerne deltog på mødet, hvor der ud over opdatering og efteruddannelse også blev taget beslutning om et tættere samarbejde på tværs af medlemskredsen,« fortæller Thomas Krebs og nævner som

eksempel, at der er nedsat ERFA-grupper med handel og markedsføring som grundlæggende emner. Fagligt drøftedes blandt andet reparationsvejledninger, herunder de udfordringer, det rejser, når disse er fejlbehæftede.

06 2015 • AUTOBRANCHEN

VW Up! kom på markedet i 2011 og er røget til tops på det danske marked. I årene siden er fulgt et antal karrosserivarianter, og i fjor kom bilen som elbil. Nu findes så også som van.

Tæt på

VW E-UP! – nu også som varebil

ORIGINAL ARTIKEL AF JÜRGEN KLASING, OVERSAT OG REDIGERET AF THOMAS KREBS, SKAD

Elbilen finder flere anvendelser. Efter at VW i 2011 introducerede up!-modellen, der siden er lanceret i forskellige karrosserivarianter og med andre former for drivmiddel, er det nye skud på stammen en eldreven varebil. Disse nye biler, og specielt den nye e-load up! varebil, har væsentlig betydning for, hvordan en skade på karrosseriet håndteres. Det vil denne artikel vise. I 2011 kom up! på markedet, først som 3-dørs og i 2012 som 5-dørs, begge med en 60 Hk benzinmotor og med gasmotor med 68 Hk. Siden 2014 findes up! også med en elmotor, der i dag tilbydes som en eldreven varevogn.

KONCEPT E-LOAD UP! VW har ved udvikling af den nye e-load up! haft fokus på varetransport i byområdet. Formålet er at kunne tilbyde en mindre varebil med Zero-Emission, som

AUTOBRANCHEN • 06 2015

imødeser de tyske miljøzoner i byerne. Som kundegruppe har VW fokuseret på håndværkere, pakketransport og leveringsservice samt kommunale opgaver. Den 82 Hk stærke elmotor får bilen op på 100 km/t på kun 12 sekunder, og det med en kraft på 210 Nm. Højeste hastighed er 130 km/t.

ELEKTRISK ENERGI I bunden af bilen befinder der sig et Lithium-Ion batteri med en kapacitet på 18,7 kWh. Det giver e-load up! en rækkevidde på ca. 160 km. Som option kan bilen udstyres med et CCS-ladesystem, som muliggør opladning med både jævn- og vekselstrøm. Dermed kan bilen oplades til 80 % inden for en halv time. VW e-load up! kan registreres som varebil med en ladekapacitet på 285 kg og en ladevolume på 990 liter. Ladrummet har flad bund helt op til

TEKNOLOGI · VW’s lille UP! er lanceret som el-varebil. Her ser den tyske fagjournalist Jürgen Klasing og SKAD’s Thomas Krebs på, hvordan en sådan konstruktion er skruet sammen.

sæderne og er udstyret med fire fastgørelsespunkter. Man kan tilgå ladrummet gennem de to bagdøre eller bagklap.

KARROSSERIET Karrosseriet bygger på en 4-dørs version af e-up!, som er blevet forstærket flere steder. Stålpladerne, der danner karrosseriet, er sammenføjet med modstandssvejsning. For at give plads til højspændingsbatteriet måtte man flytte sædekonsollerne opad. Ydermere måtte man anbringe de langsgående vanger længere ude for at give plads til batteriet i bredden.

ÆNDRINGER I KARROSSERIET I fronten af bilen blev bærepunkterne for motoren ændret. Ved en alminde-

lig benzinmotor bliver denne fastgjort med gummiophæng på hjælperammen. På e-load up! forfindes der i fronten en tværvange, der anvendes som fastgørelsesmulighed for elmotoren. Vangen er en del af karrosseriet, der også bidrager til at fordele crashenergien ved et uheld. Sikkerheden i både benzin- og elmodellen er den samme i henhold til VW. Den største udfordring for VW var sikkerheden i forbindelse med det 230 kg tunge batteri, der befinder sig i en sikker skal af højstyrkestål.

KARROSSERISTIVHED For at sikre både fører, passagerer og batteriet ved uheld er hele området yderligere blevet forstærket med højstyrkestålplader. I forhold til den normale up!

Karrosseriet viser tydelige forstærkninger.

Venlig indstigning og stor rumlighed.

Her ser man vangen af højstyrkestål.

Batteriet er beskyttet via 3 zoner, der sikrer batteriet imod skade.

blev der anvendt 16 % mere varmeformet højstyrkestål. Disse varmeformede pladedele befinder sig hovedsagelig i bundpladen foran i fodområdet, den øvre del af tunnelen og de indvendige dørpaneler i begge sider. Også A- og B-stolperne er forstærket med højstyrke- og ultrahøjstyrkestål. Ved at flytte de langsgående vanger udad blev der åbnet plads til batteriet. Karrosseriafdækningen er konstrueret på sådan en måde, at crashenergi fra en sidepåkørsel bliver afledt over flere crashveje rundt omkring i karrosseriet. Man sigter mod, at batteriafdækningen slet ikke bliver deformeret. Specielt dørpanelområdet blev konstrueret på sådan en måde, at så megen crashenergi som mulig kan optages der.

06 2015 • AUTOBRANCHEN

På illustrationen kan man se, at VW har valgt mange stærke ståltyper med stor fokus på sikkerhed. Her distancerer sig bilen fra de ældre modeller, der indeholdt væsentlig flere almindelige ståldele. Dette kræver særlig fokus hos karrosserismeden.

Den bageste tværgående vangestruktur er fremstillet af varmevalset højstyrkestål, som bevirker, sammen med de andre højstyrkeståldele, en højere crashvægt. Alt dette skal beskytte passagerer og batteriet.

FREMTID Med e-load up! kommer endnu en elbil på gaden med spændende udfordringer for reparationsbranchen. De frie karros-

De mørktfarvede områder er varmevalset højstyrkestål, der skal sikre optagelse og fordeling af crashenergien.

AUTOBRANCHEN • 06 2015

seriværksteder vil endnu ikke se denne bil i et par år, men det stigende antal elog hybridbiler er allerede dagligdag på flere skadeværksteder, og der vil komme flere. Derfor er det nødvendigt at sikre sig den fornødne viden og ekspertise på området, så man er i stand til at håndtere disse biler i fremtiden. I SKAD arbejder vi målrettet for mere viden og efteruddannelse, og der er ingen tvivl for os om, at det er vejen frem.

Her er det også vigtigt, at der sættes fokus på uddannelse af nye kompetente karrosserifolk, og derfor er det et klart ønske fra SKAD’s side, at virksomhederne tager et ansvar og tager lærlinge på karrosseriområdet. Til næste år vil EUX være til rådighed også på karrosseriområdet, hvilket vil give nye muligheder i karrosseribranchen, da der er behov for flere kompetencer, end man fokuserer på i dag.

TEKNOLOGI · Der er en stigende tendens til, at bilen checkes som det sidste, inden turen går sydpå, ligesom mange åbenbart ser stort på nødvendigheden af at vedligeholde sin bil.

Panik før

LUKKETID

AF FRANK DONSLUND, ELEKTRO PARTNER

Hver uge modtager vor biltekniske hotline et sted mellem 600 og 800 spørgsmål. I juni i år havde vi 2.500 sager. Det kan være alt muligt, lige fra et dril agtigt elektrisk problem, som et værksted er gået død i, til hvad et service indbefatter på en aktuel bil. Flere og flere bilejere synes at bekymre sig mindre om bilen, og den kommer på huskelisten som noget af det sidste. Nogle ignorerer endda, bevidst eller ubevidst, besked om mangel på olie. Nogle bilejere synes at tro, at regelmæssig service af en bil er overvurderet, og at fejlsøgning på bilen kun er et spørgsmål om at sætte en tester på, læse en fejlkode, og så skifte den del, fejlkoden peger på. Virkeligheden er naturligvis en anden. Moderne biler er nok pålidelige og har lille behov for service, men det, der skal gøres, skal til gengæld gøres til tiden og med det kilometerinternal, der anbefales i bilens serviceplan.

starte med at rense og skylle oliesystemet med et passende rensemiddel. Meget forurenet olie har en tendens til at tilstoppe smørekanaler i motoren – som regel hvor der er varmest, så som i topstykke og ved turbolader. Manglende smøring ødelægger derfor typisk både knastaksel, kæde og kædestrammer. I det aktuelle tilfælde blev jeg enig med værkstedet om, at fejkode P2002 for tilstoppet partikelfilter havde årsag i et fyldt filter, der derfor måtte udskiftes. Det værste er, at ingen med sikkerhed vil kunne garantere noget som helst med en misligholdt bil som denne, endsige om den vil klare ferieturen frem og tilbage for egen maskine. Man er i ubetrådt land. Jeg kunne ikke lade være med at tænke over, at den aktuelle bil med almindelig vedligehold og service kunne have været en pålidelig og økonomisk trækkraft mange år fremover, og at den nu i stedet sikkert ender med at blive en kostbar læresteg for en eller anden.

”ASO” ELLER EJ? I en sag fra denne sommer skrev værkstedet til vor hotline: Multidisplay skriver: Fare for blokering af partikelfilter! Hverken vi eller bilens ejer vidste, om partikelfiltret var det originale, hvornår der sidst var udført service eller skiftet olie. Hvor skal man begynde? Af bilens servicebog fremgik, at dens servicehistorik hørte op ved 120.000 km. Bilen havde været leasingbil til da. Siden fortabte det sig i det uvisse, om den havde fået andet end tanket diesel. I værste fald var der tale om 60.000 km uden vedligehold.

»Når en bil efter alt at dømme har kørt meget langt med den samme motorolie, anbefaler vi altid at starte med at rense og skylle oliesystemet med et passende rensemiddel.«

NÅR SKADEN ER SKET Når en bil efter alt at dømme har kørt meget langt med den samme motorolie, anbefaler vi altid at

06 2015 • AUTOBRANCHEN

PORTRÆT · Der skal viden og indsigt til for at skifte en autorude på nye biler. Det er med til at styrke branchen og fagligheden, mener Steen Gjerulff, glarmester i femte generation. AF ADAM PADE

Ny teknologi skiller fårene fra bukkene Navnet Gjerulff er ikke ukendt i glarmesterfaget. Slet ikke. Og især ikke i det jyske. Her har efternavnet været forbundet med glarmesteri igennem fem generationer. Udgangspunktet var Silkeborg. Siden “udvandrede” en del af familien til Thisted. Steen Gjerulff er søn af denne udvandrer – Erlin Gjerulff. Erlin og hans bror blev udlært i glarmestervirksomheden i Silkeborg. Efter nogle år som svend drog Erlin sammen med hustruen Conni til Thisted og etablerede sig i byens centrum i 1963. Steen var dengang tre år gammel. Værkstedet voksede til, kastede sig over rammearbejde og indrettede butik - dér i centrum af Thisted; en butik, der først er blevet lukket ned for kort tid siden, mens alle aktiviteter nu er samlet ét sted: Her på Bjørnevej i Thisteds håndværkerkvarter. Steen gik selv i lære i forretningen og blev udlært i 1980.

SPÆNDENDE MATERIALE »Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg ville ind i faget. Jeg har altid syntes, at glas var et spændende og udfordrende materiale, og jeg ville også gerne være selvstændig,« fortæller Steen Gjerulff. I nogle år efter læretiden drog Steen på valsen – ikke sådan uden for landets grænser, men blandt kolleger i området, herunder hos familien i Silkeborg, for at få nogle andre impulser. Interessen for

AUTOBRANCHEN • 06 2015

ridesport gjorde desuden, at han i en periode var knyttet til et antal rideskoler; en tid, han kalder for en god forberedelse til det senere liv som selvstændig: »Hvis du kan tilfredsstille kunder, der lægger 25.000 kroner om måneden for at passet deres hest, så er det ingen ringe ballast!« som han udtrykker det. I 1986 vendte han tilbage til og trådte ind som medejer af værkstedet i Thisted, som han overtog endeligt i 2002 efter langt, naturligt generationsskifte. Erlin – i dag 77 år – kommer i øvrigt stadig dagligt og passer rammearbejdet.

KRÆVER MERE INDSIGT Glas Gjerullf har i alle årene haft autoglas som arbejdsfelt; et felt, der i disse år bliver stadig mere udfordrende på grund af den nye teknologi. Og det er kun godt, for på den måde skilles fårene fra bukkene, og det bliver tydeligere, at rudeskift kræver indsigt og faglighed. For Steen Gjerulff blev indførelsen af de limede ruder på Opel Kadett og Ford Sierra som nogle af de første i midten af 1980’erne et spændende møde med autoglas. Næste milepæl for branchen var adgangen til – få år senere – at reparere stenslag. Det blev samtidig begyndelsen på en ødelæggende kamp om markedet. I dag er markedet på ny ved at modnes, vurderer Steen Gjerulff, der dog endnu ser

en stor udfordring i at overbevise forsikringsselskaber og forbrugere om, at kvalitet koster – og at kvalitet i autorudesammenhæng har med sikkerhed at gøre. Eksempelvis må nogen sige højt, at det altså ikke går at anvende rudelime, der ikke forudsætter primer – hvormed almindelige arbejdsmiljøforanstaltninger desuden kan tilsidesættes og dermed virke konkurrenceforvridende. Tværtimod burde kunden og forsikringsselskabet have en dokumenteret sikkerhed for, at der er anvendt de lime, bilproducenten har foreskrevet – eksempelvis med påklæbningen af en lille mærkat, der bekræfter det. Autoglas indgår i dag som et fag på glarmesteruddannelsen, som glarmesterlærlingene tager på Glarmesterskolen i Audebo ved Holbæk. Her ventes uddannelsen styrket i de kommende år, men ellers er Dansk Autoglas selv gode til at holde kurser, herunder senest i samarbejde med Würth Danmark om kalibrering af elektronikken i bilruderne.

ET SAMLINGSSTED Nej, Dansk Autoglas blev aldrig til det kædesamarbejde – det brand – man måske havde håbet. »Måske var Dansk Autoglas forud for sin tid. For siden er der jo andre virksomheder i branchen, for hvem det er lykkedes,« noterer Steen Gjerulff, der i stedet har en anden vision med foreningen Dansk Auto glas: Som et samlingssted for alle med interesse for

Nyvalgt viceoldermand – næstformand – for alle glarmestre i Danmark, Steen Gjerulff, tror på, at autoglas har en fremtid som selvstændig entreprise. Det bliver stadig mere teknologisk udfordrende at skifte en autorude.

06 2015 • AUTOBRANCHEN

De forholdsvis nye synsregler er blevet et vigtigt værktøj for autoglarmesteren: Det styrker troværdigheden, når vi har et regelgrundlag at holde os til. – Steen Gjerulff

Steen Gjerulff har mulighed for at servicere alle typer køretøjer i sit værksted – også busser og lastbiler.

autoglas, lige fra forbrugere til fagligt ansvarsbevidste kolleger i branchen og rudeleverandører. Først da vil man få tilstrækkelig slagkraft til at komme igennem med de vigtige budskaber: At autoruden har betydning for karrosseriets sikkerhed og stabilitet, og at frontruden er en sliddel. Dog er de forholdsvis nye synsregler blevet et vigtigt værktøj for autoglarmesteren: »Det styrker troværdigheden, når vi har et regelgrundlag at holde os til,« lyder det. Steen Gjerulff blev i år efter otte års bestyrelsesarbejde valgt som viceoldermand for Glarmesterlauget i Danmark. Det er den foreløbige kulminati-

AUTOBRANCHEN • 06 2015

on på mere end to årtiers organisationsarbejde. Lauget blev opmærksom på ham, da han i slutningen af 1980’erne tog et opgør med den lokale indspisthed i hjemkommunen, hvor der var lige lovlig tætte relationer mellem enkelte håndværksvirksomheder og den politiske ledelse.

DET MODERNE GLARMESTERFAG Først indvalgtes han i den daværende lokale DA-forening. Tiden i DA investerede han blandt andet i at medvirke til at afholde uddannelsesmesser. Her fik folkeskoleelever lejlighed til at møde elever fra de tekniske skoler, handelsskolerne og gymnasiet, lige-

som første årgang af handels- og erhvervsskoleeleverne fik syn for sagn for, hvad en erhvervsuddannelse kunne bruges til. I sit foreningsarbejde ser Steen Gjerulff væsentligst tilbage på sin medvirken til at modernisere sit fags organisation; en proces, der dog aldrig slutter. Uddannelse er i det hele noget, der optager Steen Gjerulff, hvis værksted fra sin fars tid og frem til nu har uddannet 16 lærlinge, hvoraf op imod halvdelen har drevet det at stifte egen virksomhed. Noget tyder på, det er på tide med en erhvervsskolereform, der stiller krav til eleverne. »Hvis ikke skolerne formår at rekruttere de mest kvalificerede unge, hvem skal så drive vores virksomheder i fremtiden?« spørger Steen Gjerulff, der i en årrække også sad med i det Lokale Uddannelsesudvalg på Glarmesterskolen.

GLAS GJERULFF Bjørnevej, Thisted Ejes og ledes af glarmester Steen Gjerulff. Beskæftiger 5 medarbejdere. Udfører gængs rude, og vinduesudskiftning samt indramninger og autoglas. Tilsluttet Dansk Autoglas

COLD HAWAII Også på fritidsplan er Steen Gjerulff optaget af uddannelse – eller var det, da tiden var til det. Interessen for ridesport gjorde det naturligt at træne unge i ridning. I dag er hestesaddelen skiftet ud med golftasken – »en rigtig senior-egoistsport!« kalder han det selv – hvilket har ledt frem til medlemskab af turneringsudvalget i den lokale Nordvestjysk Golfklub. Det er også blevet til etableringen af Cold Hawaii, først en ramme om surfingsporten ude ved Klitmøller, i dag en selvstændig organisation, der

VELKOM M EN TI L NYE M EDLEM M ER!

blandt andet arrangerer den internationale Cold Hawaii PWA World Cup i surfing. Står sjette generation parat til at overtage her i Thisted? »Det må helt og aldeles være op til dem selv, om de vil,« fastslår Steen Gjerulff, der har tre drenge på 20, 23 og 31 år og en datter på 19. Ingen af dem er gået i lære som glarmestre, men i vore dage kræver det også kompetencer ud over de faglige at kunne drive en håndværksvirksomhed.

• Nordvestjydsk · Kims Auto, 6880 Tarm Odense · Nordfynsbiler, 5471 Søndersø

Nielsen Biler, Tarp Hovedvej 11, 6715 Esbjerg N

Sydsjælland · Brandt Auto, 4700 Næstved Vendsyssel · Ulsted Autoværksted, 9370 Hals (generationsskifte) CarPeople Frederikshavn, 9900 Frederikshavn Vejle · BVL Autotech, 7100 Vejle

Aarhus · Rohde Autoteknik, 8530 Hjortshøj (ny indehaver) Skorstensgaard Århus, 8260 Viby Midtjysk · Autotjek, 7400 Herning København · Giessing Auto, Kastrup Lolland-Falster · DC Automobiler, 4900 Nakskov Nordsjælland · Gribskov Auto, 3230 Græsted BN Autoteknik, Frederikssund AU2Care, Hørsholm Cecil´s Auto Skibby Auto, 450 Skibby (ny ejer)

Vesthimmerland · Hobro Autogenbrug, 9500 Hobro SG Auto, 9240 Nibe Farsø Autoophug og produkthandel, 9640 Farsø Vestsjælland · Dalmose Auto, Dalmose Bo´s Biler, 4230 Skælskør Kildevangs Auto, 4200 Slagelse Høng Dæk og Maskineservice, 4270 Høng Viborg · Bosch Car Service Viborg, 8800 Viborg Thy/Mors · Refsgaards Auto, 7700 Thisted Tønder · Peugeot Løgumkloster, Løgumkloster

06 2015 • AUTOBRANCHEN

Fig 01: Håndværksrådets konjunkturbarometer – baseret på svar fra 681 medlemmer af Rådets konjunkturpanel.

30 25 20 15 10 5 0 -5 -10 -15 -20 -25 11 20

11 20

12 20

13 20

Små og mellemstore virksomheder

14 20

15 20

Autobranchen

I seneste kvartal stiger både det samlede SMV-barometer og autobranchens konjunkturbarometer. For autobranchens vedkommende et barometret taget til med 11 procent siden årsskiftet. Autobranchen ligger dog fortsat lavere end det samlede konjunkturbarometer, der udviser 23 pct. Undersøgelsen er gennemført i maj/juni 2015 og er baseret på 681 besvarelser, hvoraf 183 af besvarelserne er fra virksomheder inden for autobranchen, der er medlemmer af en af Håndværksrådets organisationer.

Det giver dog ikke anledning til bekymring, da der generelt er noget større udsving for SMV’ernes ordretillid end for autobranchens. Men efterspørgslen er i bedring. I forrige kvartal følte 20 pct. af virksomhederne sig slet ikke begrænsede af mangel på efterspørgsel. Det tal er steget til 28 pct. i seneste kvartal – det bedste resultat i to år. Samtidig føler nu kun 9 pct. af virksomhederne sig meget begrænsede af efterspørgslen mod 13 pct. i forrige kvartal.

TILLIDEN TIL ØKONOMIEN TRÆKKER OP

22 pct. af virksomhederne har angivet, at de i løbet af de seneste tre måneder har ansat medarbejdere. Kun 11 pct. har afskediget medarbejdere i samme periode. Det er meget bedre end i forrige kvartal, da flere virksomheder (17 pct.) afskedigede medarbejdere og kun 15 pct. havde ansat. Hvis man sammenligner med tallene for et år siden, så er ansættelserne 2 pct. point højere i år, mens det er præcis det samme antal af virksomheder, der har afskediget som for et år siden. Det er flere år siden, vi har set en så stor positiv forskel mellem antallet af ansatte og afskedigede medarbejdere i autobranchens virksomheder.

Ved årsskiftet var tilliden til den danske økonomi blandt virksomheder i autobranchen helt i bund. Tilliden har i de seneste to kvartaler arbejdet sig op igen og har udviklet sig til nu at have en overvægt af positive virksomheder på 37 pct. I dette kvartal er ingen af de fire delspøgsmål til konjunkturen endt med en negativ overvægt. I sidste kvartal var der en overvægt på -1 pct. af virksomhederne med en negativ investeringslyst. I dette kvartal tæller investeringslysten en overvægt på 4 pct. af virksomhederne. Selv om ordretilliden kom godt fra start i 1. kvartal 2015, så er optimismen gået lidt tilbage, da ordretilliden i dette kvartal falder med 3 nettotal. Ordretilliden ender på nettotal 9 mod de øvrige SMV’ers 16.

FLERE ANSÆTTER END AFSKEDIGER

POSITIV BESKÆFTIGELSESTILLID Autobranchens beskæftigelsestillid er gået op og er nu igen positiv efter to negative kvartaler. Nettotallet er gået fra nettotal -2 til 2 i forhold til forrige kvartal. 37 pct. af branchens virksomheder føler sig stadig

Autobranchen fortsætter stigende tendens

AF LARS MAGNUS CHRISTENSEN OG PERNILLE BERNT PETERSEN, HÅNDVÆRKSRÅDET

14 20

AUTOBRANCHEN • 06 2015

BAROMETRET · Der ansættes flere, end der afskediges, og flere virksomheder venter overskud, lyder det i Håndværksrådets konjunkturanalyse.

Fig 02: Tilliden til samfundsøkonomien har givet mod på nyansættelser.

20 % 15 % 10 % 5% 0%

2014 02 Afskediget

2014 02 Ansat

2014 02

2015 02

Fig 03: Et fortsat højt antal virksomheder i autobranchen har svært ved at finde finansiering.

35 30 25 20 15 10

11 20

12 20

13 20

14 20

15 20

Autobranchen

begrænsede i forhold til at skaffe finansiering. Det er mindre end forrige kvartal, men stadig mere end dobbelt så mange som for 4 år siden. I de seneste tre år har antallet af virksomheder i autobranchen, der følte sig begrænsede af manglende finansiering, dog svinget mellem 30 og 40 pct. Dette kvartals resultat er således ikke meget overraskende.

I endnu et kvartal ser man en stigning i autobranchens virksomheders forventninger til årets overskud. I dette kvartal har en overvægt på 17 pct. af virksomhederne positive forventninger til årets overskud. Det er 3 pct. point mere end i forrige kvartal.

Nybilsalget fortsætter på højt niveau med 21.361 nye biler. Tallene er indsamlet af Håndværksrådet.

20.000 15.000 10.000 5.000 0 2015 01 2015 02 Genregistreringer

2015 03 2015 04 2015 05 Nyregistrerede Skrotninger personbiler

2014 06 Nyregistrerede vare- og lastbiler

06 2015 • AUTOBRANCHEN

Fagblad for HELE det frie eftermarked DET NYE FAGBLAD FOR DET FRIE EFTERMARKED! Siden 2004 har de fleste organisationer i vores branche stået sammen om at udgive et fælles medlemsblad. Nu toner vi rent flag som medlems- og fagblad for vore mere end 2.000 medlemsvirksomheder i eftermarkedet. For uanset om vore medlemmer specialiserer sig i bilsalg, reparation og service, karrosseriopretning og -opbygning eller lakering, reparation af rudeglas eller autogenbrug, har vi mange fælles udfordringer. Lige fra moderne teknologi til de livsvilkår, politikerne byder os. Fra juridiske sager til den daglige drift. Fra arbejdsmiljø til uddannelse. FØLG MED HVER MÅNED · Følg med i de aktuelle økonomiske trends i branchen – bearbejdet af Håndværksrådet eksklusivt for AUTObranchen · Få friske opdateringer på, hvad din forening arbejder med lige nu · Mød dine kolleger i spalterne – og bidrag selv med omtaler af begivenheder i din virksomhed eller din lokalforening · Læs om drilske problembiler og få indblik i teknologi, der allerede er her eller er på vej DER STÅR ET ENGAGERET HOLD BAG Hver måned mødes direktører og kommunikationsfolk i vore foreninger med vor fælles redaktør og annoncekonsulent og planlægger slagets gang for kommende udgave. Det sikrer tværfaglighed, indsigt og troværdighed. I det nye AUTObranchen vil vi yderligere bruge vores fælles slagkraft til at skabe endnu større lydhørhed om sager, der har betydning for de vilkår, vi driver virksomhed under.

AUTObranchen er et fagblad for virksomheder, der er medlemmer af –

AUTObranchen. Fagblad for det frie eftermarked