AUTObranchen 06 2016 by PadePublishing

AUTO BRANCHEN

Farlige industrispioner? · Genbrug er fortsat op ad bakke · Bilerne tilbage til værkstederne! ·

05 08 18

FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET · AUG 2016

FOLKEMØDET 2016:

JA, DER MÅ SES PÅ REPARATIONSREGLERNE!

KTS 560 / KTS 590: Næste generation af Bosch KTS Vær forberedt til fremtidens biler med Ethernet interface En langtidsholdbar investering: Med de nye KTS moduler fra Bosch kan du udføre diagnose på fremtidens bilpark med Ethernet interfaces (DoIP - Diagnose over IP adresse). Fordele:  Support af Ethernet / Diagnostics over IP kommunikationsinterfaces som kommer i nye biler  Opfylder Euro 5/PassThru standarder (SAE J2534-1 og 2) til software download og flashing via bilfabrikanternes online portaler  Simultan diagnose med kommunikation til flere ECU‘er på samme tid. (hurtigere systemoversigt og måleværdier)  Hurtigere oscilloscope 20 MS/s  Multimeter med 100kHz båndbredde  Trådløs kommunikation via Bluetooth klasse 1 til PC

Bestillingsnumre:  KTS 590: 0 684 400 590 (med oscilloscope)  KTS 560: 0 684 400 560 (med multimeter) - De nye KTS’er vil være klar til levering juli/august - Forudsætter ESI[tronic] 2.0 samt egen PC eller Bosch DCU.

www.bosch-workshop-world.com

DET MENER BRANCHEN · Efter positive udmeldinger fra hele seks folketingspartier ser autobranchens eftermarked nu frem til politisk handling, når det gælder de forkætrede reparationsregler.

Sund

FORNUFT

er synes nu at være en overvejende politisk stemning for at forhøje eller afskaffe reparationsgrænsen og fjerne eller i det mindste justere reglen om, at skader kun må gøres op med nye dele. Det syntes at være konklusionen efter årets Folkemøde på Bornholm, da repræsentanter fra hele seks af Folketingets partier gav til kende, at de godt kunne se det: At der da er noget helt galt i, at skadede biler med stadig mange kilometer i sig skal skrottes. Aldrig har så bred en skare af politiske partier erklæret sig enige i branchens holdning. Der bør også være en vindersag. For alle. Arbejdsmarkedspolitisk sikrer vi, at beskæftigelsen i branchen fastholdes eller endog styrkes. Uddannelsespolitisk bidrager vi til, at det fortsat er muligt at tilbyde unge praktikpladser i branchen. Finanspolitisk styrker vi handelsbalancen og reducerer import. Miljøpolitisk lever vi op til EU-målsætningen om først genbrug, så genvinding. Summen af det hele er: Sund fornuft. Det kan undre, at karrosserifaget netop nu giver udtryk for en markant mangel på elever – endog i en sådan grad, at der iværksættes kampagner for at tiltrække unge til faget. Karrosserifaget burde vel

DANSK AUTOGLAS

DANSK AUTOGENBRUG

være først til at mærke et fald i ska- Aldrig har så bred en desreparationerne i takt med, at flere skare af politiske partibiler dømmes til skrot? er erklæret sig enige Så enkelt er verden naturligvis ikke i branchens holdning. skruet sammen. Som man kan forvisse sig om i blandt andre denne sommers analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, står jern- og metalområdet over for et markant generationsskifte. Antallet af 60-65 årige faglærte er lige så stigende, som antallet nyuddannede mellem 22-27 årige er faldende. Skal vi sikre et tilstrækkeligt udbud af kvalificeret, faglært arbejdskraft i fremtiden, må vi have mulighed for fortsat at kunne tilbyde unge en læreplads i autobranchen. Det forudsætter en ordrebog af en vis tyngde. Vi ser frem til, at vi med den stigende interesse for reparationsreglernes ufornuft nu vil opleve politisk handling under de forestående finanslovsforhandlinger. Vi står klar med råd og dåd!

DANSK BILBRANCHERÅD

AUTO BRANCHEN

DANSK BIL-FORHANDLER UNION

SAMMENSLUTNINGEN AF KØRETØJSOPBYGGERE OG AUTOOPRETTERE I DANMARK

INDHOLD

12. ÅRGANG 06/2016

Skift batteriet, inden det helt sætter ud!

Hektiske mesterskabsdage i Silkeborg Gode perspektiver i digital skrotningsattest

Aktuelt 05: Farlige industrispioner? · Messetid! · DBFU med ved Årets Brugtbil · SKAD meddommer ved Årets Opbygning · 15: Eurogarant får ny hjemmeside · Mesterskaber i Østrig · DBR-farvel til Tryg Politik 06: Reparationsregler skal justeres · 09: Branche og forbrugere fælles om opråb Autogenbrug 08: EGARA: Genbrug er fortsat op ad bakke · 12: Den digitale skrotningsattest: Det skal nok blive godt

Politisk tilslutning til justering af rep-regler

Mesterskaber 10: Hektiske dage i Silkeborg Ledelse 11: Det ligger i ledelsen Fra værkstedet 14: Skift batteriet, inden det er helt slut Foreningerne 16: DBFU 20 år: »Vi kan jo ikke undvære hinanden«

LeverandørRegistret

FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF –

UDGIVER i/s autobranchen Kirkevej 1· 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk

TRYK Elbo Grafisk A/S

REDAKTION OG LAYOUT Adam Pade (ansvh) Kirkeleddet 544 · 3480 Fredensborg Tel 4848 1788 post@adampade.dk · www.adampade.dk

ISSN 2445-8457

ANNONCER Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

Barometret 24: Barometret stiger · Reparationsregler rammer både omsætning og lærepladser

Portræt 18: Bilerne tilbage til værkstederne!

AUTO BRANCHEN

REDAKTIONSUDVALG Erik S. Rasmussen (DBR) · Robert Lau (Dansk Autoglas) · Børge Madsen (DAG) · Karl-Ove Pedersen (DBFU) · Thomas Krebs (SKAD)

Medlemmer og foreninger 22: Velkommen til! · 30 års jubilæum · 40 års jubilæum · 50 års jubilæum · Gørløse samler aktiviteterne · DBR’er til stævne hos DAG’er

ABONNEMENT Kr. 495,- + moms for 10 numre

NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 35. Redaktionen slutter onsdag den 17. august TILSLUTTET

FORSIDEN: Daniel Kristiansson i færd med at genmontere elektronikken i en Mercedes-Benz-frontrude. Læs portrættet af hans arbejdsplads, HW Glas & Autoruder, side 18.

Dansk Autoglas Gothersgade 160 · 1123 København K Tel 3313 6510 · www.glarmesterlauget.dk Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 3525 0560 · www.autogenbrug.dk Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.dbr.dk Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152 · 4220 Korsør Tel 3030 8478 · www.dbfu.dk Sammenslutningen af Køretøjsopbyggere og Autooprettere i Danmark Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk

A K T U E LT

•

Farlige industrispioner? Som det er læserne bekendt, udbyder AUTObranchen ind imellem rejser med faglige indslag til alverdens spændende destinationer – herunder steder, man måske ikke selv lige ville have valgt.

Dette sidste var baggrunden for, at bladets rejseudvalg besluttede at udbyde en rejse til Rumænien med et besøg på Dacia-fabrikkerne – Dacia indtager som bekendt en stadig stigende andel af det danske marked og derfor relevant at interessere sig for. Men tilsyneladende er det en vovelig sag at slippe frie mekanikere inden for Dacias fabriksporte. I hvert rapporterer vort rejsebureau, Albatros Travel, at Renault i Danmark klart afviste bureauets forespørgsel om et fabriksbesøg; efter forlydende, fordi de frie værksteder er i konkurrence med mærkeværkstederne. Så ved I det, kære læsere: I er lidt farlige!

Messetid! 2016 er Automechanika-år! I dagene 13.17. september åbner Frankfurts messecenter hallerne for Automechanika 2016. Messen, der som vanligt samler alt inden for værktøj, udstyr og gode idéer – og som regel byder på et interessant konferenceprogram – har åbent tirsdag-fredag

09.00-18.00 og lørdag 09.00-17.00. I 2014 bød Automechanika på hele 4.460 udstillere fra 74 lande og havde knap 140.000 besøgende fra hele 176 lande. Læs mere på automechanika.messefrankfurt.com

SKAD meddommer ved Årets Opbygning Prisen for Årets Opbygning på VestFyn Trækker i foråret gik til KLC i Kolding; en Volvo FH 12 8x4 opbygget både som trækker og ladvogn. Den aftagelige bagende muliggør transport af skibe, og lastvognen har efter opbyggerens udsagn allerede transporteret over 300 skibe. Den aftagelige del er udstyret med en bådgrav til køl-både. Afmontering af bagenden tager mellem 15-20 minutter og gør lastbilen til en yderst fleksibel løsning, som også overbeviste dommerudvalget. SKAD’s dommer, Thomas Krebs, lagde særlig vægt på de tekniske løsninger og lovligheden bag de opbygninger, der er foretaget (foto: Jesper B. Nielsen).

DBFU med ved Årets Brugtbil BMW’s 3-serie (2008-2012) blev – som det vil være de fleste læsere bekendt – valgt som Årets Brugtbil og dét af en bredt sammensat jury af motorjournalister, en bilinspektør fra Applus Bilsyn, en forbrugerrepræsentant – og såmænd DBFU’s direktør, Karl-Ove Pedersen. Salgsleddet har også hidtil været repræsenteret, men det er første gang, repræsentanten er salgsleddets egen organisation. På anden- og tredjepladsen fulgte henholdsvis Ford Focus (2011-2014) og Toyota Avensis (2009-2012). »Det har været en spændende proces, hvor DBFU’s favoritter netop var BMW og Ford Focus, mens jeg havde Nissan Qashqai som min favorit som nr. 3,« beretter Karl-Ove Pedersen.

»Min begrundelse for at vælge BMW’en var, at bilen på alle områder udstråler kvalitet og enkelhed, og det endda til en meget konkurrencedygtig pris, ligesom den prestigemæssigt vil pynte i næsten enhver carport.« Bag kåringen, der fandt sted i begyndelsen af juni, står BilBasen, der blandt andet begrunder kåringen med, at den er med til at sætte alment fokus på de elementer, der er med til at gøre en brugtbil til et godt køb. BMW 3-serien 2008-2012 er femte

generation af 3-serien og blev lanceret i 2005 og solgt i knap 9.500 eksemplarer på det danske marked, ligesom der er importeret et pænt antal brugtbiler fra udlandet. Årets Brugtbil er blevet kåret siden 2006, da Skoda Fabia tog prisen. I fjor vandt Mercedes-Benz 2007-2011.

06 2016 • AUTOBRANCHEN

POLITIK · Til Folkemødet på Bornholm var der politisk enighed om at hæve eller helt fjerne reparationsgrænsen. Dansk Blbrancheråd var vært ved eget debatarrangement.

AF KLAUS KRABBE · DANSK BILBRANCHERÅD

Bred politisk enighed:

Reparationsregler skal justeres »Vi så gerne reparationsgrænsen fjernet helt, så der virkelig blev skabt et incitament til at få repareret tingene i stedet for at smide dem ud,« siger Maria Gjerding fra Enhedslisten, hvor hun blandt andet er grøn omstillings- og klimaordfører. Ordene faldt, da Dansk Bilbrancheråd inviterede til debat på Bornholm i forbindelse med årets Folkemøde. Udover Maria Gjerding (EL) deltog også Villum ChristenDet tyske Miljø- og Prognoseinstitut i sen fra Liberal Alliance og speHeidelberg har for år tilbage kortlagt bicialist i cirkulær økonomi, leklens totale livscyklus. En splinterny bil, tor Michael Søgaard Jørgensen der ikke har kørt en eneste kilometer, har fra Aalborg Universitet. Dansk allerede forurenet som følger: Bilbrancheråds landsformand 922 millioner m3 luft. Der er blæst Henrik Pedersen bød velkom14,9 tons CO2 ud i atmosfæren, og cirka men og indledte debatten med 5.000 liter olie er uigenkaldeligt blevet kort at forklare, hvad reparatibrugt på råstofudvinding, fremstilling og onsgrænsen går ud på, hvilket transport. straks fik Villum Christensen Og det er bare til fødslen. I den anden til at reagere: ende, når bilen skal skrottes, belaster den »Det lyder jo som en moligen miljøet og forurener først og frembohistorie,« sagde han og fortmest 102 millioner m3 luft, hvorefter satte: man står tilbage med en dynge skrot på »Der går rigtig meget CO2 ca. 200 kilo, der blandt andet indeholder til, når man producerer nyt, så 8,4 kg kulbrinte og 30 gram giftigt PCB. gevinsten ved at kunne bruge noget et år eller to mere er megastor ud fra en miljømæssig betragtning.«

Født forurener

FJERN REPARATIONSGRÆNSEN Selv om Liberal Alliance og Enhedslisten ligger ret langt fra hinanden i politiske holdninger, så er de to partier rørende enige, når det gælder utilfredshed med den sænkede reparationsgrænse. »Vi vil gerne fjerne den her skrotgrænse eller re-

AUTOBRANCHEN • 06 2016

parationsgrænse fuldstændig eller i hvert fald som minimum hæve den tilbage til de 75 procent, den var på før årsskiftet,« sagde Maria Gjerding. Lektor Michael Søgaard Jørgensen fra Aalborg Universitet fortalte om cirkulær økonomi som en ny mulig miljøstrategi – i modsætning til den nuværende lineære økonomi, hvor ting bliver produceret, brugt og så smidt ud. »Vi skal begynde at vedligeholde bedre, reparere noget mere og ikke altid nødvendigvis eje tingene,« sagde Michael Søgaard Jørgensen i debatten. Andre muligheder for at undgå, at produkter bliver til affald, er opgradering, byttemarkeder, og hvad man ellers kan finde på for at forlænge produkter og komponenters levetid. Man skal i hvert fald ikke skrotte en bil på grund af en politisk bestemt grænse, når denne bil nemt kan repareres og i øvrigt har mange år og flere 100.000 kilometer i sig endnu.

BULET KØLERHJELM OG KNÆKKET KOFANGER Dansk Bilbrancheråd stillede på Folkemødet op med en Chevrolet Aveo, der af synlige skader havde en bulet kølerhjelm og en knækket kofanger. Bilen er fra 2010, har 105.000 kilometer på tælleren og kører glimrende. Ikke desto mindre er bilen totalskadet, fordi det vil koste 70 procent af handelsværdien på 40.000 kroner at reparere den, og prisen dermed overstiger reparationsgrænsen på 65 procent. Samtlige de politikere fra de seks partier, der be-

Villum Christensen (LA) og Henrik Pedersen landsformand for Dansk Bilbrancheråd besigtiger den velkørende, men totalskadede bil, som Dansk Bilbrancheråd udstillede på folkemødet på Bornholm.

søgte Dansk Bilbrancheråds stand på folkemødet, var enige om, at en reparationsgrænse på 65 procent er et forkert signal at sende, når man går ind for genbrug og for at bevare danske arbejdspladser. Folkemødet er slut for i år, så nu er det efter som-

merferien tid for politikerne til at vise, at de faktisk mente, hvad de sagde på Bornholm om at hæve eller helt fjerne reparationsgrænsen.

Glimt fra Dansk Bilbrancheråds debatpanel: Fra venstre er det Villum Christensen, LA, Maria Gjerding, Ø, Henrik Pedersen, landsformand Dansk Bilbrancheråd og Lektor Michael Søgaard Jørgensen fra Aalborg Universitets afdeling i København.

Erik S. Rasmussen, direktør i Dansk Bilbrancheråd, forklarer en undrende næstformand i SF Signe Munk, hvorfor en velkørende bil som den udstillede, er totalskadet.

Folkemødet 2016 Danmarks største politiske festival, Folkemødet på Bornholm, blev i år afviklet for femte gang. I år med næsten 3.000 forskellige events, internationale gæster

og et helt nyt gratis mødetelt for de mindre organisationer. Knap 100.000 gæster har i løbet af Folkemødet 2016 været i Allinge for at deltage i politikfestivalen.

06 2016 • AUTOBRANCHEN

AUTOGENBRUG · Bæredygtighed og genbrug kan være nok så hipt. Men især myndigheder og politikere blokerer for udviklingen. EGARA har haft forårsmøde i Toulouse.

EGARA:

GENBRUG

ER FORTSAT OP AD BAKKE AF ADAM PADE

grundigt, at selv mærkeværksteder har svært ved at få adgang – og det er en nødvendighed i forbindelse med opdateringen af softwaren i de biler, der er ramt af ”dieselgate”. Også andre elektroniske komponenter lader sig kun installere én gang, oplyste formanden for DAG’s schweiziske søsterorganisation, VASSO, Walter Frauenknecht. »Kan man ikke få adgang til de pågældende data, eller kodes boksen forkert, må den smides ud og erstattes af en ny. Det er bekymrende,« fastslår Steen Errendal. På positivsiden tæller dog, at irerne har tilpasset deres affaldslovgivning, så det EU-bestemte affaldshierarki tilgodeses – altså først genbrug, siden genvinding. EGARA-holdet i Toulouse. Fv. Siri Sveinsvoll (Norge), Adam Malyszko (Polen), Toddy Cuthbert (Irland), Marc van den Brand (Holland), generalsekretær Henk Jan Nix, Dorothée Decrop (Frankrig), Jan Molberg (Norge), François Meesemeacker (Frankrig), Walter Frauenknecht (Schweiz), Steen Errendal (Danmark), Marta Witkowska (Polen), Camille Rolland (Frankrig) samt Sven Kimmel og Priit Hanson, begge fra Estland.

AUTOBRANCHEN • 06 2016

Trods den megen tale om cirkulær økonomi, et EU-affaldsdirektiv, der tilsiger genbrug frem for genvinding, og et årelangt lobbyarbejde både nationalt og på EU-plan, synes udviklingen henimod anvendelse af flere brugte reservedele op ad bakke. I Frankrig betragtes store dele af bilen pr. definition som affald. I Polen forbyder lovgivningen salg af brugte dele, der kommer bare i nærheden af at have noget med sikkerhed at gøre, og så er det fornemmelsen, at den danske stat kan krybe uden om at tillade forskelsmoms for brugte dele. Det var en noget mistrøstig Steen Errendal, der vendte hjem fra EGARA’s forårsmøde i Toulouse i Frankrig i maj. Herfra beretter han også, at Volkswagens motorstyringer ofte er kodet så

USIKKER PÅ FORSKELSMOMS På dagsordenen i Toulouse stod desuden en status for sagen om forskelsmoms. EGARA mangler endnu data fra medlemslandene om landenes brug af forskelsmoms, men generalsekretær Henk Jan Nix syntes at vurdere, at der er tale om et nationalt anliggende, hvorefter det står landene frit for at tolke moms-direktivet. Endnu verserer en sag for EU-Domstolen mellem Sjelle Autogenbrug og Skatteministeriet. Selv om de danske autogenbrugere er rigtig gode til at markedsføre og sælge hinandens dele, virkede det forfriskende at stifte bekendtskab med den franske

POLITIK

•

Branche og forbrugere fælles om opråb Indsamling af data om bilen og dens bruger kan både understøtte bilejeren og gøre kørslen mere sikker. Men data kan også bruges til overvågning og ”låsning” af bilen, advarer branche og forbrugere. Global PRE-platform udbudt af firmaet ETAI, der blandt andet leverer softwareløsninger til autobranchen, herunder adgang til bilernes tekniske data, ledningsdiagrammer etc. De franske autogenbrugere kan tilslutte sig portalen, der pt. omfatter 300.000 dele – både mekaniske dele og karrosseridele. Ifølge præsentationen indføres samtlige bilmodellers stelnumre, hvorved der kan søges præcist på den del, der efterspørges. Dog koster hver søgning et beløb. Omkring 5.000 franske værksteder abonnerer på portalen.

Lige nu forsøger stærke industrikræfter at overbevise EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet om, at forbrugerne er bedst tjent med, at bilindustrien selv har kontrol over og ejer de data, som bilerne opsamler via ejerne. Det kan sikkerheds- og komfortmæssigt være fint nok. Men samtidig er vejen banet for kommerciel udnyttelse og videresalg af data – tænk detailhandel, tankstationer og forsikringsselskaber – og bilfabrikanterne har i al måde hånd i hanke med, hvem der får adgang til bilens data ved reparation og vedligeholdelse. Derfor har det afgørende betydning, at lovgivningen indrettes til den nye, teknologiske virkelighed.

TIL SKADE Håndværksrådets Autoudvalg med formand Henrik Pedersen i spidsen og direktør for FDM, Thomas Møller Thomsen, udtrykker i en kronik i Jyllands-Posten i juli bekymring, fordi udviklingen både vil være til skade for autobranchens eftermarked og forbrugerne, i og med at den fri konkurrence bliver sat under pres. Udviklingen er i fuld gang, anfører de to kronikører. I Tyskland skriver BMW-køberne under på, at BMW har retten til en række af forbrugernes data, og herhjemme kender vi Tesla som et eksempel på, at fabrikanten har meget direkte adgang til det enkelte køretøj. Indførelsen af det digitale alarmeringssystem eCall fra 2018 er med til at føre den seneste teknologi ind i selv de billigste og mindste biler.

8.000 BILER OM ÅRET

FORSLAG

Mødedeltagerne fik syn og for sagn, idet der efter mødet var arrangeret et besøg hos autogenbruget Surplus Auto 81 i Toulouse. Eller – genbrug og genbrug: Da muligheden for at udtage og videresælge brugte dele er begrænset som følge af fransk lovgivning, byggede virksomheden først og fremmest på opkøb og videresalg af (total-)skadede biler. Det forudsætter en høj omsætning, og der indkøbes da også omkring 8.000 biler hvert år. Til gengæld arbejdes der også i toholdsskift mellem kl. 06.00 og 22.00. Endelig meddelte hidtidig formand, englænderen Paul Fox, at han ønskede at forlade formandsposten med øjeblikkelig virkning. Han er fortsat engageret i den engelske genbrugsorganisation men driver ikke længere egen virksomhed. Som konstitueret formand indsattes Walter Frauenknecht.

Forbrugerne og autobranchens eftermarked foreslår, at forbrugerne gennem lovgivningen skal have ejerskab til alle de data, bilen genererer – og det kan være alt lige fra kørselsmønster til bilens geografiske placering. Herudover skal forbrugerne have mulighed for at vælge leverandører til og fra i bilens infocenter, og endelig skal forbrugeren selv have adgang til data. ”Lad dette være et opråb til danske og europæiske politikere om, at den digitale udvikling er ved at overhale den gældende lovgivning,” advarer Håndværksrådets Autoudvalg og FDM.

06 2016 • AUTOBRANCHEN

AF ADAM PADE · FOTO CAMILLA BRODAM THORSAGER, TSS

Hektiske dage i Silkeborg

MESTERSKABER · 29. juni-1. juli dannede Teknisk Skole Silkeborg på ny rammen om danmarksmesterskaberne i autolak og karrosseri. Her er stille, denne torsdag eftermiddag, men skindet bedrager. For selv om publikumsstrømmen er ebbet ud efter en travl formiddag, arbejdes der fortsat ihærdigt og koncentreret i begge lejre: Blandt deltagerne i danmarksmesterskaberne for pladesmedene og autolakererne på Teknisk Skole Silkeborg. Mesterskaberne begyndte onsdag og slutter fredag, men ikke desto mindre er begge konkurrencer kortet ned fra de vanlige 20-22 timer til bare 16 timer. Baggrunden er grundlæggende, at materialer og metoder er blevet hurtigere, alt imens presset på deltagerne skal fastholdes. Og der er rigelig at tage sig til. De 12 autolakerere – der tæller en tysk og en norsk deltager – skulle blandt andet foretage en farveefterligning, foretage en sammensprøjtningsøvelse på en skærm, udføre en dekoration samt opbygge en trelagslakering. De seks karrosseriteknikere havde i alt seks opgaver, hvorunder de skulle foretage udmåling af en bil i bænk med efterfølgende diagnose med et elektronisk udmålingssy-

AUTOBRANCHEN • 06 2016

stem, der skulle svejses en vange, skiftes en bagskærm, oprettes buler, udskiftes en airbag, og endelig skulle der udbedres to skader på en kofanger. Der var sat tider af til hver af opgaverne, der blev bedømt, efterhånden som de blev løst. Og vinderne? Blandt autolakererne udgik Frederik Abildgaard (Gylvigs Autolakering, Ringe) og blandt karrosseriteknikerne Jesper Høgh (Struers Friske Bilhus) som sejrherrer. De tre bedste fra begge hold går nu videre til næste danmarksmesterskab, der er forlagt til DM i Skills i Aalborg i februar. Her skal det afgøres, hvem der vinder den danmarkesmesterskabstitel, der er lig med en flybillet til Abu Dhabi og dermed verdensmesterskaberne i håndværk i 2017. Som vanlig stillede mange sponsorer op blandt leverandørerne, mens hele den praktiske tilrettelæggelse – herunder investering af lærerkræfter – blev løftet af Teknisk Skole Silkeborg selv. Billederne nedenfor: Deltagerholdene blandt henholdsvis karrosseriteknikerne og autolakererne.

LEDELSE · Som selvstændig i autobranchen skal du være klædt godt på for at navigere i en foranderlig verden. Håndværksrådet udbyder nu sammen med medlemsorganisationerne en omfattende, men lettilgængelig ejerlederuddannelse.

Det ligger i ledelsen Håndværksrådet udbyder i samarbejde med sine medlemsorganisationer – herunder i autobranchen – en ny ejerlederuddannelse skræddersyet til virksomheder af vores slags. Over i alt fem moduler kommer deltagerne igennem emner som kommunikation og motivation, forretningsledelse og -forståelse, håndtering og gennemførelse af forandringer i virksomheden samt udviklng og udmøntning af en forretningsplan. De fem moduler kan efter eget valg afsluttes med et sjette opfølgningsmodul, hvor man ser tilbage på forløbet, networker og deler erfaringer. Hvert modul strækker sig over to dage, og uddannelsen udbydes både vest og øst for Storebælt. Og det er lige op over: Med tilmelding senest 15. august henholdsvis 1. september til l.andersen@hvr. dk når man med, når ”hold vest” starter med 1. modul 27.-28. september i Middelfart, og ”hold øst” har premiere på modul 1 i Roskilde 11.-12. oktober. Uddannelsen tager sigte på at ruste ledere og ejere af virksomheder som vore til at styre efter resultater og relationer, det vil sige bedre indtjening og

målrettet udvikling – også i dynamikken i forholdet mellem medarbejderne, medarbejderne og ledelsen og i forholdet til eksisterende og kommende kunder. Uddannelsen er bygget op i samarbejde med Brancheorganisationernes Uddannelses Center og tager udgangspunkt i hverdagens praksis. Korte oplæg henføres til konkrete situationer og hverdagsoplevelser, og der gåes i dybden med deltagernes egne, konkrete erfaringer, ligesom uddannelsescentret supplerer med sine fra adskillige års kursusog uddannelsesvirksomhed. Virker det voldsomt på forhånd at tegne sig for alle moduler – og dermed være så længe væk fra værkstedet – kan man uden yderligere forpligtelser nøjes med at deltage i første modul. Bliver man fanget, tilmelder man sig de øvrige fire moduler samlet. Scan koden her eller slå op på www.hvr.dk/ for-smver/ejerlederuddannelse.aspx og klik på linket til faktaarket for at læse nærmere om uddannelsesplan og datoer for modulerne.

Personligt lederskab

Intromodul. Ledelse og ledelsesstile, det personlige lederskab i praksis, kulturforståelse og værdier, introduktion til resten af forløbet

Kommunikation & motivation

Lederevaluering, personprofil, kommunikationsredskaber og -teknikker, motivation i praksis, feedback-teknik og konflikthåndtering

Forretningsledelse og -forståelse

Projekt- og forandringsledelse

Forretningsplan & implementering

Opfølgning & networking

I alt 6 måneder

Håndværksrådets og medlemsorganisationernes nye tilbud om en praktisk lederuddannelse – i overblik.

Budget- og regnskabsindsigt, forretningens nøgletal, kundeoplevelsen, salg og mersalg Projektledelse i praksis, forandringsledelse i praksis, delegering, opfølgning og effektmåling Forretningsplan i praksis, præsentation af eget forandringsprojekt samt plan for implementering Opfølgningsmodul med fokus på effekt, udbytte af indsats, erfaringsdeling og networking (tilkøb)

06 2016 • AUTOBRANCHEN

Den digitale skrotningsattest:

Det skal nok blive godt AF ADAM PADE

Direktør Johnny Bøwig (tv.) og sekretariatsleder Ulf Gilberg er glade for den dybtgående dialog, de har haft med branchens parter. Det lover godt for en perspektivrig løsning for den digitale skrotningsattest.

For den uindviede kan det synes så enkelt: Hvad kan der ligge mere i en digitalisering af skrotnings attesten end at scanne et eksemplar af en blanket og gøre det muligt at udfylde den på nettet? Svaret er: Adskilligt. Og alt sammen har det åbenbaret sig i tiden, efter at lovforslaget blev fremlagt i november 2014 og vedtaget først i 2015. Men håndteres opgaven rigtigt – får alle de parter, der er involveret i projektet, arbejdsro – så ender forbrugere, autogenbrugere og myndigheder med en veritabel schweizerkniv; et værktøj, der er let og sikkert at bruge, og som kan ikke så lidt mere end tidligere. Og det var – ifølge bemærkningerne til lovforslaget – også meningen. Ud over at være en del af regeringens digitaliseringsstrategi skal digitaliseringen af skrotningsattesten leve op til flere formål: Systemet skal lette virksomhedernes administrative byrder, foretage automatisk sagsbehandling uden menneskelig indgriben, hindre snyd med eksempelvis refusion af registreringsafgift, være et værktøj for kommunernes miljøtilsyn og kunne tilgås via NemID og for virksomhedernes vedkommende gennem virk.dk. Herudover er der i realiteten tale

AUTOBRANCHEN • 06 2016

om digitaliseringen af to systemer: Registreringen af, at en bil bliver skrottet – samt administrationen af skrotningsgodtgørelsen.

STRAM TIDSPLAN Opgaven med at digitalisere skrotningsattesten blev lagt i hænderne på DPA System, en selvejende, non-profitorganisation, der i forvejen har erfaring med producentansvaret, når det gælder bortskaffelse af elektronikaffald og indsamling og bortskaffelse af batterier. DPA står for Dansk Producent Ansvar og er erhvervenes måde at leve op til EU’s regler for producentansvar på: Nemlig ansvaret for at tage affald fra egne produkter retur. Endnu da digitaliseringen af skrotningsattesten ved første blik så ud til at være en nem sag, fastlagdes en stram tidsplan for overflytningen af administrationen af skrotningsattesten og skrotpræmien fra Miljøordning for Biler. Den havde indtil da ligget hos Bilimportørerne.

UDFORDRINGERNE Ifølge direktør Johnny Bøwig og sekretariatsleder

AUTOGENBRUG · Loven bag den digitale skrotningsattest er godt tænkt, men den er en teknisk og juridisk udfordring. Ny tidsplan for et avanceret, men stærkt værktøj foreligger efter sommerferien.

»Vi er i en meget positiv dialog med Miljøstyrelsen. Vi er nu helt enige om, hvordan vi ser opgaven, ligesom vi deler opfattelsen af, at systemet skal udvikles og sættes i drift i moduler.«

Ulf Gilberg viste udfordringerne sig hurtigt: For en computer må have helt faste og konsekvente retningslinjer at arbejde efter, der skal være en nem brugerflade, systemet skal håndtere både skrotpræmieordningen og selve afmeldingen af bilen – og så er der alle afvigelserne: Når den, der indleverer bilen, ikke er den sidst registreredeejer . Når stelnummeret viser sig at være forkert. Når en autogenbruger ønsker at afvise at en bil, eller når kontakten mellem autogenbrugeren og bilejeren ender ud i en almindelig handel; alt sammen forhold, der kunne tages højde for, mens systemet blev passet af mennesker. Næste udfordring var, at administrationen af Miljøordning for Biler havde udviklet sig i forhold til den bekendtgørelse, der i slutningen af 1990’erne var skrevet om ordningen – netop for at leve op til intentionerne med ordningen og få udbetalt skrotpræmien til rette vedkommende. Men den praksis, der lå bag administrationen, var aldrig skrevet ned, og så havde den altså ikke længere hjemmel i bekendtgørelsen. Tredje udfordring var, at en fuld digitalisering af skrotningsattesten forudsatte leverance og udveksling af data på tværs af lovgivningen. Hvis autogenbrugerne, borgerne, Miljøstyrelsen og kommunerne skal kunne bruge systemet, må der indgås aftaler med blandt andre bankerne og Nets om brug af NemKonto og NemID, ligesom Borger.dk, Virk.dk og SKAT skal inddrages. Her kan lovregler om samkøring af data komme i vejen.

BRUGERINDDRAGELSEN Udfordringerne betød, at systemet så langtfra kunne være i drift fra 1. januar 2016 som planlagt·– og da slet ikke, hvis systemet fra starten skulle leve op til alle krav og i øvrigt i høj grad bygge på brugerinddra-

gelse – et grundprincip i regeringens digitaliseringsstrategi. Forsinkelsen har vakt rynkede bryn både i medierne og blandt politikerne. Meget tyder dog på, at det er værd at vente på den rigtige løsning; en løsning, der skal udvikles og idriftsættes i moduler. Brugerinddragelsen har udmøntet sig i nedsættelsen af et advisory board med repræsentation fra blandt andre forsikringsselskaberne, genvindingsbranchen og forbrugerne, og DPA System har herudover holdt møder med autogenbrugerne og ikke mindst med systemets ejer: Miljøstyrelsen. Undervejs har været udarbejdet en prototype – så at sige rene skærmbilleder – der for autogenbrugere og forbruger kunne skabe et indtryk af, hvordan en brugerflade kunne se ud. Det har føjet yderligere ønsker fra både forbrugere og autogenbrugere til den kravspecifikation, der er undervejs.

FÆLLES SYN PÅ OPGAVEN »Vi er i en meget positiv dialog med Miljøstyrelsen. Vi er nu helt enige om, hvordan vi ser opgaven, ligesom vi deler opfattelsen af, at systemet skal udvikles og sættes i drift i moduler. Det baner vej for, at vi kan udarbejde en samlet tidsplan, og at Miljøstyrelsen kan sende IT-udviklingsopgaven i udbud,« fortæller Johnny Bøwig, der betegner loven – og de krav, den stiller – som ”godt tænkt”. »Loven beskriver et visionært system, der tager udgangspunkt i det offentliges digitaliseringsstrategi. At basere det på kendte brikker som NemID, er godt set,« siger Johnny Bøwig, der hverken vil laste ministerium eller styrelse for ikke i første omgang at have set opgavens kompleksitet. »Der har manglet et forvaltningsretligt grundlag at administrere på. Det kommer så nu – og dét i et praksisnært samarbejde mellem alle parter,« lyder det.

06 2016 • AUTOBRANCHEN

FRA VÆRKSTEDET · Bilens elektronik skal startes rigtigt op og lukkes rigtigt ned – ligesom en computer. Er batteriet i ringe stand, kan det ramme motorstyringen. Læs historien om en nødstedt Fiesta.

Skift batteriet, inden det er helt slut AF FRANK DONSLUND ELEKTRO PARTNER A/S

BIL Ford Fiesta 1,6 TDCI, 2008 PROBLEM Ville ikke starte ÅRSAG Slidt batteri havde ødelagt software’n i motorstyringen LØSNING Motorstyringen nulstillet og software installeret på ny.

Mange bilejere ignorerer tegn på dårligt batteri, måske endda helt indtil start ikke længere er mulig. Lad det være sagt med det samme: Det er ikke nogen god ide. Det kan ende med en meget kostbar reparation. Elektronikken er afhængig af at blive startet ordentligt op og lukket ordentligt ned. Nøjagtigt ligesom en PC er afhængig af at blive lukket før strømforsyningen afbrydes. Selv om nøglen drejes til stop, fortsætter bilens styrebokse med at lukke ned. Det kan tage flere minutter og det skal der være strøm nok til at fuldføre.

ECU’EN BLEV DØDSDØMT Her i løbet af vinteren løb vor hotline ind i flere sager med skader, som højest sandsynligt var forårsaget af

et dårligt batteri eller uforsigtighed i forbindelse med batteriskift. Særligt et tilfælde førte til lidt hovedbrud. Det var en Ford Fiesta 1,6 TDCI fra 2008, som ikke kunne starte efter længere tids kørsel med

AUTOBRANCHEN • 06 2016

et dårligt batteri. En fejlkodeudlæsning viste fejlkode P1602, som indikerer kommunikationsfejl. Først blev bilen fragtet til et lokalt autoværksted, som ret hurtigt gav op. Derefter kom bilen til en Ford-forhandler, som dødsdømte motor-ECU’en. Ejeren af bilen stod dog ikke lige med 15.000 kroner til sådan en reparation, så bilen kom tilbage til det oprindelige værksted med den noget kedelige diagnose. Jagten på en brugt motor-ECU blev sat ind, men intet ophug i Danmark lå inde med én, og det er jo et dårligt tegn. Alt imens der blev søgt efter dele, indløb der en sag nøjagtig magen til i vor hotline. Vi bad dette værksted afrapportere fejlsøgningsresultatet, og i det tilfælde var en softwareopdatering af motor-ECU’en løsningen. Det forsøgte vi også med denne Fiesta, der i mellemtiden var bragt til vort eget testværksted, hvor vi prøvede at opdatere softwaren, men den lod sig ikke opdatere trods flere forsøg.

FABRIKS-MODE Herefter tog vi kontakt til MPROF Consult i Esbjerg; et firma, som har specialiseret sig i at reparere styrebokse. Da de som udgangspunkt var ret sikre på, at boksen kunne laves, lod vi dem forsøge sig med den. Da vi efter nogle dage fik boksen retur, var spændingen stor. Forklaringen på problemet var, at selve softwaren i boksen var så beskadiget, at den eneste løsning var at sætte ECU’en i fabriksmode. Det vil på en måde sige at slette al software og genstarte den i fabriksmode. Herefter skal boksen startes op med original software, som var det en ny ECU. Dette klarede en Ford-forhandler for os uden problemer, og bilen kunne starte igen. Historien viser, at selv om elektronikken tåler manglende forsyningsspænding, er det ikke sikkert, at softwaren gør det. I dette tilfælde fortsatte vi for at lære af situationen. De fleste værksteder har ikke tid til sådan noget, og selv om kunden i dette tilfælde sparede 50 procent i forhold til at anvende nye dele, må moralen være: Et dårligt batteri skal skiftes før, bilen ikke længere kan startes.

A K T U E LT

•

Eurogarant får ny hjemmeside Eurogarant, den europæisk anerkendte kvalitetsstandard, har fået en ny, dansk hjemmeside: www.eurogarant.dk. Siden orienterer sig både mod værksteder, der

overvejer at lade sig certificere, og som noget nyt en oversigt over 32 værksteder – det vil sige skadecentre og lakererier, der allerede er certificerede eller er i færd

med at blive det. Oversigten er forsynet med Eurogarants egen smileyordning, der redegør for det enkelte værksteds status. Samtidig er der en fin, ny oversigt over diverse dokumentation, både om standarden generelt og teknisk-faglige vejledninger. Dette afsnit på siden leverer også skyts, når værkstederne har behov for at argumentere for, hvorfor en bil skal repareres korrekt efter en skade. Bag siden står naturligvis Eurogarant Danmark, der ”udbyder certificering, efteruddannelse og rådgivning” til hele autobranchen med FDM Kvalitetskontrol som ekstern kontrol.

Mesterskaber i Østrig Ligesom i Danmark holdes der også i Østrig nationale mesterskaber i håndværk. 9.-11. juni løb de af stablen, 15 håbefulde unge mennesker – én pige og 14 drenge – dystede om mesterskabstitlen i lak og karrosseri, herunder plastreparation; i Østrig er det en og samme uddannelse. Direktør i SKAD, Thomas Krebs, var med i Innsbruck. »Det var spændende at følge den flid og kompetence, de unge mennesker lagde for dagen. Det virkede som en væsentlig fordel, at de forskellige elementer i faget var lagt sammen. Dermed kunne man lære om de udfordringer, som vi kæmper med i Danmark, herunder manglende viden om hinandens fag,« beretter Thomas Krebs. Sideløbende afholdtes en konference for laugsmestrene fra de ni østrigske landsdele, hvorunder Thomas Krebs holdt et foredrag om Eurogarants virke i Danmark. Om aftenen afholdtes en stor fest, hvorunder Knud Tiroch, kendt som kongen blandt Hot Rod-byggere i Europa, deltog. Han er ophavsmand til den prisbelønnede ”Volksrodder” (billedet) med V8-motor og dragster-baghjul. Tiroch havde også designet præmierne til mesterskabsvinderne: En VW-boble på stativ.

DBR-farvel til Tryg Dansk Bilbrancheråd besluttede i maj at opsige sin partnerskabsaftale med Tryg; en aftale, der har virket i mere end 30 år. Ifølge Dansk Bilbrancheråd er samarbejdet dog blevet mere og mere belastende, blandt andet som følge af, at Tryg igennem adskillige år ikke har respekteret bilejernes frie værkstedsvalg. På trods af ”et utal af møder” med Tryg har Tryg ikke vist vilje til at ændre på tingene, hvilket Dansk Bilbrancheråd både beklager og er kede af. Tryg har oplyst til Dansk Bilbrancheråd, at opsigelsen ikke får konsekvenser for nuværende kunder, og at Tryg vil tage kontakt med sine kunder inden årets udgang.

Bilhus - Udstillingshal - Værksted (nybygning, tilbygning, ombygning) • Vi bygger bilhuse, hvor stålkonstruktioner indgår som bærende dele. Med stål er det muligt at bygge store søjlefrie arealer, hvilket giver total frihed til indretning og disponering. • Vi designer bilhuset, så det passer til lokalområdet. Vi kan variere størrelse og udtryk, når det gælder farvevalg, portløsninger og andre facadeelementer. • Stålpladerne leveres i et væld af farver, og et bilhus kan bygges med glasfacadepartier, så lysindfaldet bliver optimalt. • Vi bygger bl.a. også lagerhaller, garager og værksteder. Vores bygge opgaver kan udføres som totalentrepriser inkl. byggeansøgning og arkitekt- ingeniørydelser. Kontakt os for et uforpligtende tilbud - vi glæder os til at høre fra dig omkring dine bygningsdrømme.

www.kaasbyggeindustri.dk auto.kaasbyggeindustri.dk KAAS BYGGEINDUSTRI A/S B YG G E F I R M A · B AU U N T E R N E H M E N · B U I L D I N G CO N T R AC TO R

Skånevej 13, 6230 Rødekro tlf. +45 7040 4008 info@kaasbyggeindustri.dk

06 2016 • AUTOBRANCHEN

FORENINGERNE · Lars Madsen, Kvalitetsbiler i Tørring, er andet vidne i historien om DBFU, der i september fejrer sit 20 års jubilæum.

Vi kan jo ikke undvære hinanden AF ADAM PADE

Sandheden er jo den, at brugt- og nyvognsforhandlere ikke kan undvære hinanden. Nybilforhandlerne kan ikke med samme helhjertethed – eller kald det ihærdighed – sælge brugte biler som brugtvognsforhandlerne og samtidig leve op til importørkravene. Derfor må der nødvendigvis være en effektiv, troværdig sektor af brugtvognsforhandlere, der kan aftage en del af nyvognsforhandlernes brugtbiler. Måske derfor forekommer det så paradoksalt, at nyvognsforhandlerne i 1990’erne stod så forholdsvis stejlt over for brugtbilforhandlerne; så stejlt, at

Lars Madsen, Kvalitetsbiler i Tørring, var med til at tegne konturerne af det DBFU, vi kender i dag.

brugtbilforhandlerne fandt tiden inde til at gå egne veje og etablere deres egen organisation. Mange brugtbilforhandlere følte sig trængte – blandt andet fordi de følte sig rubriceret som andenrangsvirksomheder. Det gik ellers godt – dér i 90’erne – ikke mindst for nyvognsforhandlerne. Det var endnu inden, bil

AUTOBRANCHEN • 06 2016

importørerne begyndte at stille så markant skærpede krav til virksomhederne, som det skete hen imod slutningen af 90’erne, og det var endnu inden, importørerne udsendte masseopsigelser af forhandlerkontrakterne.

FORUDSATTE NOGEN OVERTALELSE Lars Madsen (59) etablerede egen bilforhandling i 1983 med personbiler ganske tæt ved Tørrings centrum og senere en erhvervsbilafdeling i Tørrings industriområde. Han blev tidligt medlem af Dansk BilForhandler Union, men der skulle nogen overtalelse og et strategiskifte i DBFU til. Det førte til gengæld til knap 10 års ihærdigt bestyrelsesarbejde. »I starten var det min fornemmelse, at foreningen på det nærmeste gjorde forbrugerne til sin modstander,« fortæller Lars Madsen, der blev indbudt til at deltage i generalforsamlingen i 2001. Den fandt sted den 24. marts på Hotel Plaza i Odense. Oplægget var ikke lovende: »De eneste, der var mødt op ud over mig, var bestyrelsen!« Over en langvarig frokost – det var nærmest aften, inden man gik hver til sit – nåede man frem til en forståelse af, at foreningen og medlemsvirksom-

hederne skulle lægge en strategi, der havde et kunderettet, positivt fokus på forbrugerne. Vejen hertil gik igennem rekruttering af nye medlemmer, enkelte eksklusioner, en styrket synlighed og formuleringen af et værdisæt, der skulle signalere sikkerhed og tryghed over for forbrugerne – understøttet af konkrete initiativer, herunder eksempelvis en brugtbilgarantifond.

MÅL OG STRATEGI Endnu en forudsætning skulle være på plads: Økonomien! »Foreningen havde et ekstremt lavt kontingent, og det måtte simpelt hen sættes op, så der var penge at arbejde med. Det betød, at nogle meldte sig ud, men det var måske også dem, der ikke kunne eller ville leve op til værdierne,« husker Lars Madsen. Målet for det nye DBFU blev, at foreningen kunne optage frie og uafhængige bilforhandlere med evne og vilje til at drive forretning med udgangspunkt i godt købmandskab og respektable forretningsprincipper. I dag bygger foreningen på tre kerneværdier: At man er troværdig, nærværende – dvs. tæt på både medlemmer og forbrugere – og kompetent. Ud over en betydelig kontingentforhøjelse indgik foreningen aftale med et antal leverandører. Med den styrkede økonomi kunne foreningen nu fremstille garanticertifikater, køresedler og markedsføringsmateriale til virksomhederne – ja, forretningsføreren kunne tilmed få løn! – Og de politiske mærkesager?

TRÆLSE VENTETIDER »Det var i høj grad T.C. Lunds og DBFU’s fortjeneste, at vi fik fastholdt fristen for registreringssyn. Her blev perioden først forkortet, så en personbil kun kunne henstå seks måneder uden nummerplader, førend den skulle synes ved genregistrering – siden genindførtes etårs-fristen. Og så var der de alenlange ventetider ved synshallerne og ved motorkontorerne,« fortæller Lars Madsen; en situation, der i realiteten først blev løst med privatiseringen af Statens Bilinspektion. Helt fra 2005 drøftedes digitaliseringen af motorregistret. »Her var vores bekymring, at vi som virksomheder skulle være de rene motorkontorer. Altså at enhver kunne komme ind og få foretaget omregistrering og få udleveret nummerplader. Sådan er det heldigvis ikke blevet i praksis.« Også import af brugte biler var forbundet med administrativt bøvl og usikre afgiftsberigtigelser foruden en syndig forvirring om modelbetegnelser og deraf følgende forskellige udstyrsniveauer. Trods

fortsat svært overskuelige regler – men i takt med etableringen af det indre marked, digitalisering og adgangen til at blive selvanmelder – er det nu blevet betydelig lettere at importere biler, og importen er da også steget markant igennem de senere år.

KONSOLIDERINGEN Branchen har forandret sig på de bare 20 år, foreningen har eksisteret. Sidst i 90’erne kunne man stadig drive en lille enkeltmandsvirksomhed, der måske solgte 100 biler om året. I dag må den økonomiske fundering være større, og kravene til virksomhedernes vandel er steget, vurderer Lars Madsen. Men udviklingen har givet pote. Branchens ry er i bedring. På et tidspunkt i 1980’erne kunne der tælles op imod 25 organisationer i den danske autobranche. Siden er sket en vis centralisering. »Vi har da bestemt set på mulighederne for at fusionere med D·A·F, det tidligere CAD eller Mesterbiler. Men dialogen er faldet til jorden, fordi vi har et dybfølt ønske om at bevare vores integritet – og identitet – rent politisk,« siger Lars Madsen, der sad i bestyrelsen helt frem til 2010.

ANKENÆVNET Lars Madsen ser også etableringen af Ankenævn for Biler som en milepæl i sin forenings historie. »Vi – og ikke mindst vores daværende forretningsfører Jacob Tornvig – lagde et stort arbejde i Ankenævnet, men vi følte os kuppet af de store organisationer, der havde alt for store IT-ambitioner. Der gik ”stordrift” i det, og man forkøbte sig. Det resulterede i store ekstraomkostninger, og vi valgte at træde ud.« Tilbage står samarbejdet om bilsalgsportalerne. »I midten af nullerne begyndte auktionsportalen Autocom at orientere sig imod forbrugeren, og Jacob Tornvig indledte allerede da en dialog med D·A·F om at styrke en fælles forhandlerportal. I 2008 overtog eBay BilBasen, og annoncepriserne begyndte at stige hastigt. Men først i 2011 fik man øjnene op for perspektiverne i sammen at styrke Biltorvet. Og Biltorvet har stadig potentiale,« lyder det fra Lars Madsen. En samlet status? Det er gået fremad. For bilforhandlerne. Og for brand’et DBFU. 06 2016 • AUTOBRANCHEN

er er gået 10 år, siden AUTObranchen første gang besøgte HW Glas & Autoruder på Gl. Køge Landevej. Ét tiår, én finanskrise, ét Brexit senere. Og med en fortsat bragende teknologisk udvikling. Men Gl. Køge Landevej 135 ligner sig selv: Kundegrundlaget er stadig private, men først og fremmest professionelle kunder blandt lige fra værksteder til entreprenørvirksomheder og busselskaber – ja, stort set alt, hvad der kan rulle, og som har ruder – busselskaberne er tilmed vokset i antal. Blot er opført nye facader, ligesom et nyt bilhus er flyttet ind som nabo. HW Glas & Autoruder blev stiftet af Henning Wifstrand i 1969, og siden har sønnen, Flemming, ført virksomheden videre i anden generation. Selv om det er 11 år siden, at generationsskiftet blev tilendebragt, hører Flemming endnu til blandt de senest tiltrådte i virksomheden. Således tager HW Glas & Autoruder til september afsked med Stig Nanboe efter intet mindre end 41 år i virksomheden, og Jan Berenth kan til november se tilbage på hele 30 års ansættelse.

SATSER JO 100 PROCENT

HW Glas & Autoruder har til huse på Gl. Køge Landevej i Valby. I værkstedet er her plads til syv-otte biler, ligesom porten er høj nok til, at også store køretøjer kan serviceres.

AUTOBRANCHEN • 06 2016

Det spørgsmål trænger sig selvfølgelig på, hvordan en virksomhed kan hellige sig et speciale, der for andre glarmestre nok er en vigtig vare på hylden, men dog kun én af varerne på hylden– især da, når konkurrencen i autoglassektoren hele tiden skærpes. Flemming Wifstrand smiler stilfærdigt afvæbnende. »Vi satser jo 100 procent på autoglas og har fulgt den teknologiske udvikling helt fra gummilisternes tid til nutidens avancerede lime. Og så har vi taget imod de udfordringer, som den nye teknologi hele tiden stiller, senest den indbyggede teknologi i frontruderne« siger Flemming Wifstrand. Den øgede satsning på gængs glarmesterarbejde, som Flemming Wifstrand forudskikkede i 2006, er således ikke rigtig blevet til noget: Den vedvarende satsning på autoglas har strakt til. I en så lille branche som autoglas går mødet med de teknologiske udfordringer på at hente og formidle erfaringer i de faglige netværk blandt kolleger, autoværkstederne og leverandørerne og på at spille med på branchens og kundernes præmisser: Lige fra at billedtaksere i Autotaks/FORSI til at være en hurtig og pålidelig serviceleverandør for erhvervschauffører, der lever af, at deres biler ruller ude på landevejen.

UDKØRENDE Dernæst disponerer HW nu over tre udkørende biler, der kan løse opgaver både hos autoværkste-

PORTRÆT · En af Danmarks få dedikerede autoglarmestre – måske den eneste – byder ny, avanceret teknologi velkommen: Den ændrer autoglas fra et lav- til et højteknologiprodukt. AF ADAM PADE

derne og forhandlerne og on site ude på kundernes egne værksteder. Bilerne er specialindrettet, så medarbejderne kan klare selv et rudeskift alene, idet bilerne er forsynet med til formålet udviklet løftegrej. Dermed kan bilerne endog servicere busselskaberne ude på stedet. Hertil kommer professionel og vedkommende markedsføring – i HW’s tilfælde blandt andet i form af brochurer og pjecer til professionelle kunder, herunder ikke mindst hyrevognsbranchen. Kun-

deoplevelsen er også søgt gjort behagelig med indretningen af et hyggeligt venteområde. Men autoglas er på vej ind i et paradigmeskift, hvor gamle dyder som hurtighed og kvalitet ikke er nok. Der skal ny viden til. Ny viden og nye investeringer.

Flemming Wifstrand med sin seneste investering: Et kalibreringsapparat. Apparatet er i sving flere gange om ugen.

KALIBRERINGSAPPARATET Ude i den store værkstedshal med plads til syv-otte biler ad gangen møder vi Hella-Gutmanns kalibre-

06 2016 • AUTOBRANCHEN

Avanceret grej og højteknologi: Øverst en af de specialindrettede værkstedsbiler til udkørende arbejde – herunder for busselskaberne. Nederst: Daniel Kristiansson er i færd med at kalibrere elektronikken i frontruden i en Mercedes-taxi efter et rudeskift.

ringsapparat. Apparatet er beregnet til at kalibrere radar og kamera monteret i frontruden. Umiddelbart ligner den et stort whiteboard med nogle prikker på placeret alt efter, hvad bilproducenten foreskriver. Men den er selvsagt mere avanceret end som så. Den kobles op til bilen og kan således trække de præcise, korrekte data om den enkelte bilmodel og den version af teknologien, der sidder i forruden. Den er også en tester, der kan nulstille fejlkoder. Når kalibreringen er tilendebragt, udskrives en kvittering. Ud over engangsinvesteringen i selve apparatet tegner man abonnement på support og stadige opdateringer. »Vi fik leveret kalibreringsapparat sidst i 2015, og nu er vi for alvor kommet i gang med at bruge det,« fortæller Flemming Wifstrand, der anslår, at apparatet er i gang mellem tre og fem gange om ugen. Det er naturligvis ikke alle biler, der har kalibrering behov, men der bliver flere af dem. Apparatet er afgjort ikke nogen lille investering, og afregningen i forhold til forsikringsselskaberne er til stadighed et diskussionsemne. Afgørende er dog, at den nye teknologi fordrer, at et rudeskift sker på et værksted indrettet hertil.

BYDER VELKOMMEN »Vi byder den nye teknologi velkommen, fordi man kan håbe på, at den vil drive bilerne tilbage til værkstederne,« siger Flemming Wifstrand og uddyber: »Jeg kan sagtens forestille mig et færdselsuheld, hvis årsag blandt andet kan spores tilbage til radarer, et kamera eller en sensor, der ikke var kalibreret korrekt. Og jeg kan også forestille mig, hvad den enkelte bilproducent eller hvad det enkelte forsikringsselskab kunne have at sige til det.« Endnu et statuspunkt at gøre ophold ved et tiår senere er en gryende forståelse for rudens betydning for bilens sikkerhed. Det er da muligt, at synsreglerne, når det gælder autoruder, ikke er perfekte, men de er der. Og så er den moderne teknologi i autoruderne altså også et sikkerhedsaspekt. I lyset af udviklingen burde Dansk Autoglas stå stærkt.

TIDEN INDE TIL EN BRANCHEFORENING? »Der har nok fra alle sider manglet fælles opbakning, og egentlig mener jeg, at tiden burde være inde til at danne en selvstændig brancheforening for alle seriøse aktører. Netop tilvejebringelsen af specifikke synsregler for autoruder blev jo til på baggrund af et stærkt, bredt sammenhold i branchen,« vurderer Flemming Wifstrand. Han ser også, at en

AUTOBRANCHEN • 06 2016

bredere konsolideret branche i højere grad ville kunne løfte en mere formaliseret efteruddannelse. Det har aldrig været interessen for biler, der har drevet Flemming Wifstrand – men hvad så? Igen dette stilfærdige, afvæbnende smil: »At kunne levere, tror jeg. At levere hurtigt og i høj kvalitet.« Frem for et eksotisk restaureringsprojekt hjemme i privaten på Østerbro står der derfor et par løbesko. »Jeg løber helst to-tre gange om ugen – 10-12 kilometer tirsdag og torsdag og noget længere om søndagen. Det sker sammen med et hold gode venner, hvilket er med til at holde mig til ilden. Jeg stresser simpelt hen af ved at løbe,« fastslår Flemming Wifstrand. Men det bliver – og er blevet – til meget mere end det: Nemlig til Marathon: To gange i København, en enkelt gang i Berlin, fire gange i Hamborg. Næste gang – i dette efterår – bliver det New York.

HW GLAS & AUTORUDER Gammel Køge Landevej, Valby Grundlagt 1969, i dag ejet og drevet af Flemming Wifstrand Udfører alle typer glassager på alt rullende materiel 5 medarbejdere Tilsluttet: Dansk Autoglas

06 2016 • AUTOBRANCHEN

MEDLEMMER OG FORENINGER

•

Velkommen til! Viborg · Bundgaard Biler, 8800 Viborg Østsjælland· MB Automobiler, 4600 Køge Aarhus · Lystrup Autokompagni ApS, 8520 Lystrup Nordvestjysk · Skovlund Auto, 7830 Vinderup (ny indehaver) Vendsyssel · Hjørring Autoservice, 9800 Hjørring Nordvestjysk · Lund Biler, 7570 Vemb Vejle · Billund Biler, 7190 Billund

Fårevejle · Dragsholm Bilsalg, Kalundborgvej 2, 4540 Fårevejle Odense · AR-Trade ApS, Rugårdsvej 431, 5210 Odense NV

30 års jubilæum Forhenværende formand for SKAD, Leif Hansen (th.) var blandt gæsterne, der ønskede Johnny Streit til lykke med jubilæet den 24. juni.

På en af årets allervarmeste dage – fredag den 24. juni – fejrede Autostreit, Klausdalsbrovej i Herlev, sit 30 års jubilæum. Det skete ved et særdeles vel-

besøgt åbent hus, hvor Johnny Streit og hans medarbejdere tog imod et overvældende antal gæster. Samtidig benyttede Johnny Streit lejligheden til at præsentere leverandører og samarbejdspartnere – lige fra den lokale vinleverandør til Dan Glas. Autostreit blev etableret som værksted og bilhandel og flyttede til Klausdalsbrovej i 1987, hvor der var blevet drevet kiosk og benzinsalg igennem 30 år. I 2002 opførte Autostreit et nyt autoværksted og er i dag et flot service- og skadescenter, der udfører mekaniske reparationer, pladearbejde, el-reparation med videre. Autostreit var blandt de første, der blev certificeret efter Eurogarant-standarden.

40 års jubilæum Fredag den 5. august fejrer mekanikermester Jens Arndal, Kildevængets Auto Aps i Nr. Lyndelse på Fyn, 40 års jubilæum som selvstændig. Jens Arndal (65) gik i lære i 1966 på selvsamme værksted, som han overtog 10 år senere sammen med en kompagnon, der siden trådte ud. I mellemtiden aftjente Jens sin værnepligt og tilbragte nogle år hos Scania og Falck. Kildevængets Auto har med Jens Arndals egne ord ingen specialer, om end både VW, Peugeot, Citroën og igennem de senere år Audi fylder rigtig pænt. I 1996 kom Christian Fogh i lære, og for fem år siden påbegyndte Christian og Jens et generationsskifte. Jens Arndal var igennem 20 år formand for CAD i Odense og har herudover været engageret i lokalt foreningsarbejde, herunder ikke mindst når det har drejet sig om badminton. Gennem de senere har fritiden

AUTOBRANCHEN • 06 2016

især været tilbragt på en cykelsaddel, og sammen med gode venner cykler han fortsat Fyn tyndt. I 2013 gik turen dog lidt længere – helt til Paris. Kildevængets Auto er vært ved en reception fredag den 5. august kl. 13.00-17.00 på adressen Kildevænget 1, Nr. Lyndelse, 5792 Årslev. Billederne: Nederst et kig fra værkstedet i 1976, da Jens Arndal overtog det. Ovenfor: Et mere nutidigt billede af værkstedets medarbejdere. Fra venstre: Lærling Mathias Kellner, bag rattet Jens Arndal selv, ved hjulkassen mekaniker – og tillige udlært her – Kasper Fuglsang og endelig Christian Fogh under et studie af motorrummet.

•

MEDLEMMER OG FORENINGER

50 års jubilæum Børge Andersen.

Forhenværende formand for Dansk Autogenbrug, Børge Andersen, Brønderslev, kunne sidst i maj fejre både sin 70 års fødselsdag og 50 års jubilæum inden for autogenbrugsbranchen. Børge Andersen er født og opvokset i Thise og

kom ud at tjene efter syv års skolegang. I 1966 blev han ansat hos Bergs Autoophug i Vestbjerg, etablerede Hallund Autoophug i 1968 og overtog i 1972 Brønderslev Autoophug. I årene siden er virksomheden vokset ved yderligere opkøb, og i dag drives virksomheden med 16 mand af sønnen Jesper. Som formand for Dansk Autogenbrug var Børge Andersen bannerfører for at skærpe genbrugsvirksomhedernes miljøprofil, herunder at etablere en miljøordning. Den runde dag blev fejret den 25. maj med et åbent hus på Restaurant Hovmesteren i Brønders lev.

Gørløse samler aktiviteterne Gørløse Autoimport, specialist i Mercedes-Benz helt siden 1985, holdt 30. juni rejsegilde for første fase i opførelsen af et nyt, fire bygninger stort bilkompleks i et nyt håndværkerområde uden for Slangerup ved Hillerød. Byggeriet vil tilsammen udgøre 6.500 kvadratmeter og ventes at være fuldendt i 2019. Komplekset vil omfatte reservedelslager, autogenbrug, mekanisk værksted og bilhus. Dermed går en stor drøm i opfyldelse for Flemming Thingmand Henriksen, der igennem årene har måttet leje sig ind flere forskellige steder i Gørløse og omegn. Gørløse Autoimport beskæftiger 45 medarbejdere og importerer og sælger Mercedes-Benz, udfører autogenbrug og

Gørløse Autoimport holdt sidst i juni rejsegilde for 1. etape af opførelsen af sit nye byggeri i Slangerup. Lille billede: Fl. Thingmand Henriksen redegør for byggeplanerne.

sælger og markedsfører nye og brugte reservedele med handelspartnere i 10 lande. Borgmester i Frederikssund, John Schmidt Andersen (V) var sammen med entreprenøren, Dansk Halbyg, medarbejdere og samarbejdsparter mødt op for at ønske til lykke.

DBR’er til stævne hos DAG’er Nordjysk Autoophug tog sidst i maj mod medlemmer fra DBR Aalborg, Vendsyssel og Vesthimmerland til en aften om genbrug og dettes fordele og ulemper. 22 virksomheder med hele 75 mand var repræsenteret. Undervejs holdt overtaksator Gert Jacobsen fra Tryg et indlæg om Trygs brug af brugte reservedele, ligesom Tryg fik en tilkendegivelse med hjem om, at især de mindre værksteder ikke er fornøjede med den måde, selskaberne anbefaler fordelsværksteder til deres kunder. Nordjysk Autoophug medvirkede selv med et indlæg om kvalitet og reklamationsbetingelser og

stod i øvrigt for et fornemt traktement med grill’en i centrum. Billedet: Der blev vist også tid til andet end at studere brugte dele ...

06 2016 • AUTOBRANCHEN

BAROMETRET · Der er positive takter i Håndværksrådets seneste, kvartalsvise konjunkturbarometer, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse fra juni.

Barometret Autobranchens barometer er steget med 5 procentpoint fra 11 til 16 i seneste kvartal. Sammenlignes med samme kvartal i fjor, er barometret faldet med et enkelt procentpoint fra 17 til 16. Særlig vurderer virksomhederne, at den økonomiske situation både i virksomhederne og i samfundet generelt er mere positiv. Investeringslysten er forsigtigt stigende, og forventningerne til årets resultat stiger med 3 procentpoint.

UÆNDRET BESKÆFTIGELSE Til gengæld falder ordretilliden med 10 nettotal til 7, og branchens tillid til efterspørgslen er lavere end blandt de små og mellemstore virksomheder generelt. Der er en stor stigning på 14 procentpoint af branchens virksomheder, der ”slet ikke” føler sig begrænsede på efterspørgsel, og samtidig er der hverken fald eller stigning i antallet virksomheHåndværksrådets konjunkturbarometer, 2. kvartal.

der, der generelt ikke føler nogen efterspørgselsbegrænsning. Når det gælder beskæftigelsen, er tallene uændret fra første til andet kvartal 2016, idet 21 procent har ansat medarbejdere, mens 14 procent har sagt farvel til medarbejdere. På samme måde forventer et svagt stigende antal branchevirksomheder at skulle ansætte ned medarbejdere, om end den såkaldte beskæftigelsestillid fortsat ligger højere blandt de små og mellemstore virksomheder generelt. Der er ingen ændring i vurderingen af, hvor svært det er at finde finansiering. Det er gældende for godt en tredjedel af virksomhederne. Flere og flere virksomheder svarer, at de føler sig begrænset eller endog meget begrænset af mangel på arbejdskraft – det sagde 29 procent af virksomhederne i andet kvartal. Men det betyder dog stadig, at langt størsteparten har adgang til den arbejdskraft, de søger.

FLERE VENTER OVERSKUD Endelig er autobranchens forventninger til årets overskud i forhold til i fjor steget til en overvægt af positive virksomheder på 22 pct. fra en positiv overvægt forrige kvartal på 19 pct. Blandt de øvrige små og mellemstore virksomheder er overvægten af positive virksomheder dog steget fra 20 til 25 pct. 68 procent af de medvirkende virksomheder fortæller, at de afsluttede 2015 med overskud. Omkring 210 autobranchevirksomheder – virksomheder, der er tilsluttet en af de organisationer, der er medlem af Håndværksrådet – har deltaget i undersøgelsen, der blev gennemført i juni.

30 20 10 0 -10 -20

10 20

11 20

12 20

Autobranchen

Udviklingen i, hvordan virksomhederne svarer på, om de føler sig begrænset af mangel på efterspørgsel.

12 20

13 20

14 20

15 20

16 20

Små og mellemstore virksomheder

40 30 20 10 0

10 20

11 20

12 20

Slet ikke begrænset

AUTOBRANCHEN • 06 2016

12 20

13 20

Meget begrænset

14 20

15 20

16 20

200 150 100

Personbiler

‘1 6 Ju n

‘1 6 M aj

16 Ap r‘

‘1 6

M ar

Ja n

Fe b

‘1 6

‘1 5 ec D

N ov

‘1 5

‘1 5 O kt

15 Sp t‘

‘1 5 Au g

15 Ju l‘

Ju n

‘1 5

Vare- og lastbiler Nyregistreringer, juni 2016. I juni sattes plader på 23.673 nye personbiler, 2.300 flere end året før. Det giver et samlet personbilssalg i årets første seks måneder på lige godt 117.000 mod godt 105.000 i samme periode året før. Indekstal – juli 2015 = 100.

Personbiler

Varebiler

‘1 6 n Ju

‘1 6 M

16 r‘ Ap

‘1 6 M

‘1 6 Fe b

‘1 6 Ja

‘1 5 D

‘1 5 N

‘1 5 O

15 t‘ Sp

‘1 5 g Au

15 l‘ Ju

‘1 5

350 300 250 200 150 100 50

Lastbiler Genregistreringer, juni 2016. I juni omregistreredes 23.631 personbiler mod 21.332 i juni i fjor, altså knap 2.000 flere. For vare- og lastbilers vedkommende omregistreredes 4.258 køretøjer i juni i år mod 3.631 i samme periode i fjor. Indekstal – juli 2015 = 100.

Reparationsregler rammer både omsætning og lærepladser I alt 61 procent af de 211 virksomheder, der medvirkede i Håndværksrådets seneste konjunkturundersøgelse, og som tidligere har haft elever, vil fremover ansætte færre eller slet ingen elever på grund af den sænkede reparationsgrænse. Samtidig oplever 45 procent af virksomhederne et fald i omsætningen, efter at reparationsgrænsen blev sænket fra 75 til 65 procent fra årsskiftet.

Undersøgelsen bekræfter det samlede billede af, at reparationsreglerne har en negativ indflydelse på beskæftigelsen i branchen og på uddannelse af nye faglærte. De 211 virksomheder er alle medlem af en eller flere af de autoorganisationer, der er tilsluttet Håndværksrådet.

42 pct

38 pct

19 pct

20 1 pct

Jeg vil ansætte flere lærlinge

Jeg vil ansætte samme antal lærlinge

Jeg vil ansætte færre lærlinge, men stadig ansætte

Jeg vil ikke længere ansætte lærlinge

06 2016 • AUTOBRANCHEN

AUTObranchens

L E V E R A N D Ø R R E G I S T E R – for eftermarkedet

AUTOLAK SATA GmbH & Co. KG Domertalstr. 20 · 70806 Kornwestheim, D Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com

AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE

Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 45399 6633 · www.dbr.dk

KARROSSERI/-OPRETNING

Sammenslutningen af Køretøjsopbyggere og Autooprettere i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel: 7011 1300 · www.skad.dk

BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING Gørløse Autoimport APS Hovedvejen 11 · 3330 Gørløse Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

BYGGERI Fast ejendom mv Bilbranchens regnskabspartner – en del af RegnskabsSpecialisten ApS Ravnsøvej 52 · 8240 Risskov Tel: 7199 6364 · Mail: info@BB-RP.dk www.BB-RP.dk

BRANCHEORGANISATIONER Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 3525 0560 · www.autogenbrug.dk

Olego A/S Fabrikvej 19 · 8800 Viborg Tel: 8725 1140 · Fax 8661 4713 · www.olego.dk

KEMIPRODUKTER

BRUGTE DELE

Proløn A/S Tronholmen 3 · 8960 Randers SØ Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk

Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152 · 4220 Korsør Tel: 3030 8478 · www.dbfu.dk

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

Gørløse Autoimport APS Hovedvejen 11 · 3330 Gørløse Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

IT Software · Hardware · Rådgivning

KAAS BYGGEINDUSTRI A/S Skånevej 13 · 6230 Rødekro Tel: 7040 4008 · Fax: 7040 4009 · www.kaasbyggeindustri.dk

FORSIKRING

Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

KENT Industri Danmark ApS Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde Tel: 4917 7888 · Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com

TUNAP Danmark Industrivej 7 · 6200 Aabenraa Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. dk · www.tunap.dk · www.contra-sept.dk

Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 · 2750 Ballerup Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk MARKEDSFØRING

Dansk Autoglas Gothersgade 160 · 1123 København K Tel: 3313 6510 · www.danskautoglas.dk

AUTOBRANCHEN • 06 2016

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen

AUTObranchens

L E V E R A N D Ø R R E G I S T E R – for eftermarkedet

BilBasen Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Mail: info@bilbasen.dk · www.bilbasen.dk

DBA Axel Kiersvej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 8731 3131 Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

UDDANNELSE Kurser · Efteruddannelse Autobranchens Udviklingscenter EUC Nord Hånbækvej 50 · 9900 Frederikshavn Tel: 7224 6000 · Fax: 7224 6401 www.autoudvikling.dk

Biltorvet.dk – Bilannoncering, Biltorvet A/S Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk · www.biltorvet.dk AutoVidencenter Fyn Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Petersmindevej 1 F · 5000 Odense C · Tel: 6312 6660 · www.sde.dk PENSION Pension for Selvstændige Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg Tel: 3393 8600 · Mail: info@pfs.dk · www.pfs.dk

RENOVERING Motorer mv. Aabenraa Cylinder Service Gl. Ribevej 1-5 · 6200 Aabenraa Tel: 7462 5765 · Fax: 7462 3195 · www.cac.dk

SVEJSEMASKINER/-UDSTYR Olego A/S Fabrikvej 19 · 8800 Viborg Tel: 8725 1140 · Fax: 8661 4713 · www.olego.dk

TESTUDSTYR Elektro Partner ApS Trehøjevej 2 · 7200 Grindsted Tel: 7531 0906 · www.elektropartner.dk

UDSTØDNING Walker Danmark Sjællandsvej 2 · 5500 Middelfart Tel: 6341 3300 · www.walker.dk

VÆRKSTEDSUDSTYR Lifte · Værkstedsudstyr · Indretning Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

Semler : Værktøj Banemarksvej 16 · 2605 Brøndby Tel: 4328 8275 · www.semler.dk · www.semlervaerktoej.dk

VIs du er en del af hele Eftermarkedets netværk! Med en optagelse i Eftermarkedets leverandørregister ved dine kunder, hvor de kan finde dig, når de har brug for det! Ring til annoncekonsulent Anita Rasmussen på 5117 1424 – eller skriv til hende på ar@mediapunktet.dk – og kom med i det gode selskab!

06 2016 • AUTOBRANCHEN

KNUDE PUNKT

Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.

Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. De sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakeNYT i 2016 rer dem, skifter Det behøver ikke at ruder på dem være en kæmpeinvesteog piller dem ring at blive set i AUTOsågar fra hinbranchen. Et lille, månedanden for at ligt visitkort er nok. Ring sælge dem i til Anita Rasmussen og småbidder. hør mere!

AUTO BRANCHEN DANSK AUTOGLAS

Alle er de en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver måned tegnes af AUTObranchen. Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.

Fortæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden, autoglarmesteren og autogenbrugeren. Også i årudkommer vi med 10 spritnye udgaver omkring den 1. i hver måned. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk og fagligt-tekniske fif. Er du med?

Kom med i det gode selskab!

Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424 og få tilsendt en medieplan. Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 4848 1788. Velkommen til!

DANSK AUTOGENBRUG

DANSK BILBRANCHERÅD

DANSK BIL-FORHANDLER UNION

SAMMENSLUTNINGEN AF KØRETØJSOPBYGGERE OG AUTOOPRETTERE I DANMARK