AUTObranchen 07 2015

AUTO BRANCHEN

Forhandlere endt i en blindgyde · Bilen, der ikke kendte sig selv · AUTObranchen med eget index ·

10 20 30

FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET 07/2015

REPARATIONSGRÆNSEN: SÅ ER DET NU!

KO

N

K

U

RR

EN

CE

Årets Diagnosetekniker 2015

Årets Karrosseritekniker 2015

Er du årets Diagnosetekniker eller årets Karrosseritekniker?

FTZ Akademi kårer igen i år årets Diagnosetekniker og Karrosseritekniker i konkurrencer på FTZ Fagmessen den 4. & 5. november 2015 • Alle FTZ´s kunder kan deltage.

• De 4 bedste fra den indledende runde går videre til semifinaler på messen den 4. november 2015. Den endelige finale afholdes den 5. november 2015 på messen.

• Vedr. Karrosseri vil der være finale for de 2 bedste fra den indledende runde på messen den 5. november 2015.

• Der vil være flotte præmier til vinderne af begge konkurrencer.

Tilmelding skal ske direkte til din FTZ konsulent eller på mail akademi@ftz.dk Håndværkervej 28, Aalborg · Sintrupvej 45, Brabrand · Norgesvej 8, Haderslev · Hvidkærvej 23D, Odense SV Elsenbakken 8, Frederikssund · Smedeland 17, Glostrup

DET MENER BRANCHEN · Få nu slettet ordet ”midlertidig” i den bekendtgørelse og skab ro. Ro til værkstederne. Ro til at tænke reparationsreglerne ind i en ny afgiftsmodel.

Så er det

NU!

Med udgangen af 2015 nedsættes grænsen for, hvor meget det må koste at reparere en bil, førend den er dømt til ophug – medmindre vi inden da får åbnet politikernes øjne for, i hvilket omfang den er til skade. Til skade for beskæftigelsen. Til skade for miljøet. Til skade for markedet.

Samfundsøkonomisk taler tallene deres tydelige sprog. I årene med den helt lave reparationsgrænse – 2011 til 2013 – mistede den danske autobranche – autoreparatører, pladeværksteder, autolakerere og autoglarmestre – i størrelsesordenen 1.000 lære- og arbejdspladser. Hér blev en stilling ikke genbesat.

Dér blev en ny lærling valg fra. Samtidig steg importen af biler – nye såvel som brugte. Kun statskassen har tjent på reparationsgrænsen, og dét endda beskedent.

Miljømæssigt er reparationsgrænsen en dårlig forretning uanset, om grænsen hedder 75 eller 65 procent. Det koster dyrt i CO2 at ophugge en bil og bortskaffe, hvad der ikke kan genbruges. Affaldsforarbejdning koster energi. Genvinding koster energi.

Transport koster energi. Og produktion af en ny bil koster energi. Faktisk så megen, at en ny, miljøvenlig bil skal køre i henved 20 år førend besparelsen ved bortskaffelsen af en ældre, mere forurenende bil er tjent hjem.

Markedet og det frie forbrugsvalg er sat ud af kraft.

Genbrugsvirksomhederne taber på at modtage bi-

DANSK AUTOGLAS

DANSK AUTOGENBRUG

ler, hvis reservedele er usælgelige. ForSamfundsøkonomisk tasikringsselskaber, mekanikere og forler tallene deres tydebrugere kan ikke aftale sig frem til den lige sprog. I årene med bedste løsning for den skadede bil. den helt lave reparati I lyset af de kommende finanslovsonsgrænse mistede den forhandlinger skal der fra autobrandanske autobranche i chens eftermarked lyde den oplagte og størrelsesordenen 1.000 klare opfordring: Sæt nu en streg over lære- og arbejdspladser. ordet “midlertidig” i afgiftsbekendtgøHér blev en stilling ikke relsen og gør reparationsgrænsen på 75 genbesat. Dér blev en ny procent permanent! lærling valg fra.

Mest oplagt var det naturligvis at overlade det helt til den frie markedsmekanisme at bestemme, hvornår en bil bør falde for shredderen, og hvornår den skal repareres. Det bliver den samlede samfundsregning alt andet mindre af.

Men bare en forlængelse af 75 procentsgrænsen på ubestemt tid vil give ro. På den ene side ro til værkstederne. På den anden side ro til at overveje, om reparationsreglerne ikke bør gentænkes under en samlet omlægning af bilafgifterne. Den omlægning, vi fortsat afventer – med største tålmod.

DANSK BILBRANCHERÅD

AUTO BRANCHEN

DANSK BIL-FORHANDLER UNION

SAMMENSLUTNINGEN AF KØRETØJSOPBYGGERE OG AUTOOPRETTERE I DANMARK

FÅ EN HØJERE INDTJENING

VI STILLER VORES SPECIALISTER TIL RÅDIGHED FOR DIG

Hos Würth ved vi, at det ikke kun handler om at have de bedste pro-

Safety at Work. De sikrer, at dine kunder oplever en værdiskabende

dukter, men også om hvordan du får produkterne til at skabe øget

service, der med sikkerhed også giver dig en bedre bundlinje.

omsætning. Vi tilbyder derfor produkter, services og afprøvede koncepter, som vi garanterer vil medvirke til, at du skaber værdi for

Vil du vide mere om, hvordan vores specialister kan

dine kunder og samtidig øger din indtjening. Vi stiller specialister til

skabe værdi for dig og dine kunder, så kontakt din

rådighed for dig med viden, uddannelse og problemløsning inden

Würth sælger eller ring til os på 79 32 32 32.

for værkstedsudstyr, additiver, bilpleje og vores sikkerhedskoncept

Würth Danmark A/S · Montagevej 6 · 6000 Kolding · Tlf. 79 32 32 32 · www.wuerth.dk

INDHOLD

10. ÅRGANG 07/2015

24

48/88 – et portræt

10

20

Forhandlere endt i en blindgyde

Bilen, der ikke kendte sig selv

12

Autogenbrug og den cirkulære økonomi Politik 06: Reparationsgrænsen mangler venner · 10: Også Håndværksrådet vil fastholde rep-grænse Markedet 10: Forhandlere endt i en blindgyde · 31: Bilerne bliver mere farverige · Luksusudgave af sprøjtepistol · Mekanikerens følgesvend i ny udgave Uddannelse 10: Mesterlære kræver flere ressourcer Miljø 12: Autogenbrug tegner aktier i den cirkulære økonomi

Jura 14: Hvorfor gøre det enkelt – ?

Foreningerne 15: Gratis inkasso · 28: Velkommen til nye medlemmer · Vendsyssel Autoopretning fylder 70 år · Tema om kvalitet · Årsmøde i herskabelige omgivelser · Dæk Specialisterne får ny formand Værkstedet 15: Nissan sletter garantiregel · 17: Liden tue kan vælte stort læs · 20: Bilen, der ikke kendte sig selv · 22: Stort potentiale for øget omsætning

AUTO BRANCHEN UDGIVER i/s autobranchen Kirkevej 1· 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 REDAKTION OG LAYOUT Adam Pade (ansvh) Kirkeleddet 544 · 3480 Fredensborg Tel 4848 1788 · Fax 4848 2922 post@adampade.dk · www.adampade.dk REDAKTIONSUDVALG Erik S. Rasmussen (DBR) · Robert Lau (Dansk Autoglas) · Børge Madsen (DAG) · Karl-Ove Pedersen (DBFU) · Thomas Krebs (SKAD) ANNONCER Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

Branchen 16: AutoAwards ruller den røde løber ud Autoglas 18: Sådan skal limen præstere Portræt 24: 48/88 Barometret 30: AUTObranchen udvikler eget brancheindex

FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF – TRYK Elbo Grafisk A/S ABONNEMENT Kr. 495,- + moms for 10 numre ISSN 1903-4695 NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 41. Redaktionen slutter fredag den 18. september TILSLUTTET

FORSIDEN: Med de tilstundende overenskomstforhandlinger er det nu, der skal handles, hvis vi skal fastholde reparationsgrænsen på 75 pct.

Dansk Autoglas Gothersgade 160 · 1123 København K Tel 3313 6510 · www.glarmesterlauget.dk Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 3525 0560 · www.danskautogenbrug.dk Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.danskbilbrancheråd.dk Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152 · 4220 Korsør Tel 3030 8478 · www.dbfu.dk Sammenslutningen af Køretøjsopbyggere og Autooprettere i Danmark Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk

POLITIK · Med udgangen af 2015 falder reparationsgrænsen på ny fra 75 til 65 procent. Både branche og forbrugere ser helst den nuværende grænse forlænget.

Reparationsgrænsen mangler

VENNER

AF ADAM PADE

Under Folkemødet på Bornholm i juni lod et ungt par sig fange ind hos autobranchens stand i Håndværksrådets telt.

Parret havde ikke selv bil, men lyttede tålmodigt til fortællingen om, at reparationsgrænsen koster arbejds- og lærepladser og er lig med et frygteligt miljøfråds. »Men det er jo sådan, kapitalismen fungerer, ikke?« kommenterede den unge kvinde.

Nej! lød det forbavset fra branchens repræsentant. Det er sådan, det er, når kapitalismen – det frie marked – ikke

fungerer. Med indførelsen af grænsen for, hvor meget en bil må repareres, før den skal erklæres totalskadet, blev markedskræfterne sat ud af kraft. Mekanikeren og forsikringsselskabets dømmekraft – og forbrugerens eget ønske – blev sat til side til gunst for statens afgiftsprovenu.

MÅLET FORSPILDT Hensigten bag reparationsgrænsen var dén at skabe dynamik i udskiftningen af danskernes aldrende bilpark, så der kunne komme flere miljøvenlige biler på

gaden. Men for det første er den danske bilpark ikke mere aldrende end i så mange andre lande. For det andet blev det nyere, miljøvenlige biler, der kom til at stå for skud. Som bekendt skal der ikke meget mere end beskadiget sikkerhedsudstyr til, før end de helt små, brændstofeffektive biler falder for grænsen.

Herudover spiller det selvsagt en rolle for skadesopgørelsen, at skader kun må gøres op med nye, originale reservedele – hverken brugte eller nye uoriginale.

Med virkning fra 2011 reduceredes reparationsgrænsen fra 75 procent til 65,

Foreninger melder ud om reparationsgrænsen Autoudvalget under Håndværksrådet – der er sammensat af flertallet af organisationer inden for eftermarkedet – har sat reparationsgrænsen på dagsordenen under sit kommende møde i starten af september.

Her venter direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen, at der lægges en strategi for at få regeringen, par-

6

AUTOBRANCHEN • 04 2015

tiernes ordførere og ministre i tale.

Dansk Autogenbrug har allerede iværksat sit egen offensiv og skrev i midten af august til partiernes finansog miljøordførere. I to breve vægtes henholdsvis det samfundsmæssige tab ved at nedsætte reparationsgrænsen og den negative miljøeffekt i form af mindre genbrug og større reesour-

ceforbrug ved affaldsbortskaffelse, som et stigende antal skrotninger vil medføre.

I SKAD slår direktør Thomas Krebs til lyd for at fastholde reparationsgrænsen på 75 procent, indtil regeringen er klar med en ny bilafgiftsmodel.

idet det fortsat var således, at biler skadet for mellem henholdsvis 65 og 55 procent af deres handelsværdi kunne repareres, hvis forbrugerne foretrak det. Effekten for markedet udeblev ikke: Her nedlagdes lærepladser, her blev afskediget; alt i alt kostede den nedsatte reparationsgrænse skønsmæssigt 1.000 arbejds- og lærepladser – mindst. Og dét i en periode, da Danmark endnu våndede sig efter finanskrisen.

En samlet, fælles brancheindsats på tværs af arbejdsgivere og lønmodtagere foranledigede, at regeringen midlertidigt satte grænsen op til 75 procent i årene 2014 og 2015. Bestemmelsen om, at der kun må indgå originale reservedele i skadesopgørelsen blev fastholdt.

VIRKNINGEN ER IKKE UDEBLEVET Virkningen af den midlertidige forhøjelse er ikke udeblevet. Et blik på statistikken viser, at antallet af skrotninger er ved at stabilisere sig på et lavere niveau end under den sænkede grænse i 2011-2013, og Håndværksrådets konjunkturpanel – bestående af medlemsvirksomheder i autobranchens eftermarked – taler entydigt om, at de enten har undgået at reducere medarbejderstaben eller har udvidet den. Alt i alt har 75 procentsgrænsen i 2014 og 2015 medvirket til etableringen af skønsmæssigt 400 arbejds- og lærepladser.

Autobranchens organisationer står ikke alene med ønsket om i det mindste at opretholde 75 procents grænsen.

I Dansk Metal ser brancheformand i Dansk Metal Østjylland, Lasse Bøttcher, helst grænsen helt fjernet, men i lyset af det nuværende politiske landskab forekommer det mest realistisk at arbejde for en forlængelse af 75 procentsgrænsen.

MEST REALISTISK AT FORLÆNGE »Det er vigtigt, vi ikke overbyder, og i den nuværende politiske situation er det

mest realistisk at bede om en forlængelse. Det vil vi så også, fordi vi synes, vi kan se en dokumenteret effekt af den midlertidige forhøjelse på både beskæftigelse og lærlingeindtag,« siger Lasse Bøtt­ cher. Han vender sig ikke kategorisk imod at samtænke en revision af reparationsgrænsen med en grundlæggende omlægning af de danske bilafgifter, men »der er jo ingen umiddelbar udsigt til en afgiftsomlægning,« som han konstaterer.

Registreringsafgiftsbekendtgørelsen forudsætter, at skader gøres op med nye dele.

Er det særlig hensigtsmæssigt? »Alle i branchen ved jo godt, det er et dilemma. På den ene side kræver vi mulighed for at lave bilerne korrekt og tiden og pengene til at gøre det. Det vil derfor være svært at gå på kompromis og bruge brugte eller alternative dele for at holde reparationen inden for reparationsgrænsen.« Dansk Metal forbereder ikke umiddelbart nogen større kampagneaktivitet i dette efterår, men Lasse Bøttcher vil tage sagen op med sin formand, forbundsformand Claus Jensen, der har en tæt kontakt med politikerne på Christiansborg.

Også forbrugersiden forholder sig kritisk til reparationsgrænsen.

BØR VÆRE OP TIL FORBRUGERNE »Grundlæggende er det vores synspunkt, at det bør være op til forbrugerne, om satsen skal være det ene eller det andet. På den ene side har vi forbrugere, der vil være kede af at miste deres gamle bil og skulle op med pengepungen for at finansiere en ny, og på den anden side er der forbrugere, der ikke tør forlade sig på, at deres bil er repareret korrekt,« siger Torben Lund Kudsk, chef for politisk-økonomisk afdeling i FDM. Han foreslår i stedet at mildne luften for de klippede får: »Vi har talrige eksempler på nyere biler, der nemt kunne repareres. Ofte er

07 2015 • AUTOBRANCHEN

7

»Grundlæggende er det vores synspunkt, at det bør være op til forbrugerne om, satsen skal være det ene eller det andet.« – Torben Lund Kudsk, FDM

det dyrt sikkerhedsudstyr som airbags og selestrammere, der gør, at en bil skal skrottes. Derfor foreslår vi at tage sikkerhedsudstyret ud af beregningen, når skaden gøres op,« siger Torben Lund Kudsk.

Også Torben Lund Kudsk forholder sig til registreringsafgiftsbekendtgørelsens passus om kun at måtte gøre skader op med brugte dele. »Principielt har vi intet imod brugte dele, så længe de dokumenterbart lever op til de stillede kvalitets- og funktionskrav,« kommenterer Torben Lund Kudsk.

Ejheller den tilsigtede miljøeffekt – at få ældre, mere forurenende biler væk fra vejene – er nået.

»Hvis det er tanken, så er afgiftssystemet den største hindring. De nyeste biler på det danske marked er jo ikke – de nyeste biler. Den dominerende biltype, de helt små biler, er ikke udstyret med de samme teknologiske landvindinger som større biler. Og da en familie oftest ikke har råd til at købe en fabriksny bil i C- eller D-segmentet, så køber de i stedet en brugt, og dermed får forældet teknologi endnu længere levetid på landevejene,« konstaterer Torben Lund Kudsk.

TIDEN INDE TIL NYT LIVTAG

sen. Ifølge autobranchens eftermarked var det ideelt at samtænke reparationsgrænsen og reglerne for skadesopgørelse med en grundlæggende omlægning af de danske registreringsafgifter. Men da det ikke er godt at vide, hvornår regering og Folketing er parat med en afgiftsomlægning, kæmper branchen i første omgang for, at reparationsgrænsen på de 75 procent fastholdes. Senere må følge argumentationen for helt at fjerne grænsen og lade markedet bestemme, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at reparere eller skrotte.

Med Folketingets snarlige behandling af næste års finanslov er tiden inde til at tage et nyt livtag med reparationsgræn-

Nu var pulsen ellers lige ved at blive normal ...

Senest tilgængelige skrotningsstatistik og branchens egen vurdering beskæftigelsen viser, hvordan markedet forsigtigt er ved at finde sit leje med 75 procents-

grænsen. Håndværksrådet skønner, at 75 procents grænsen har resulteret i nye jobs, og antallet af skrotninger er stilfærdigt faldende.

Antallet af skrotninger afspejler udviklingen i reparationsgrænsen. For det seneste knap halvandet år tegner sig en normalisering i forhold til tidligere. Kilde: Miljøordning for biler.

35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0

t1 5 kv 1.

14 vt 3. k

kv 1.

kv 3.

t1 4

t1 3

13 1. k

vt

vt

12

75 pct

3. k

t1 2 1.

kv

t1 1 kv 3.

11 vt

kv 3.

1.

1. k

t1 0

t1 0

65 pct

kv

9 t0 kv 3.

1. k

vt

09

75 pct

Har oplevet stigende omsætning Har ansat flere medarbejdere Har ansat flere lærlinge 0

8

AUTOBRANCHEN • 07 2015

5

10

15

20

25

30

35

Håndværksrådet spurgte i foråret dem af sine medlemmer, der er tilsluttet en af medlemsorganisationerne i autobranchen, hvilken betydning det har haft, at reparationsgrænsen har ligget på 75 procent i 2014 og 2015.

Knap 200 virksomheder svarede tilbage. Kilde: Håndværksrådet.

SATAjet® 5000 B

LIGESÅ FLEKSIBEL SOM DINE OPGAVER Ligegyldigt, hvad du ønsker at male: Vores nye højtydende pistol er præcis det rigtige værktøj til det. Uanset om det drejer sig om objektet eller klimaet, eller om det er indgangstrykket eller sprøjteafstanden, – sætter SATAjet® 5000 B nye standarder for fleksibilitet.

Opdag kvalitet igen. www.sata.com/SATAjet5000B

MARKEDET – Eller panden mod muren: DBFU går nu til ministeren i et forsøg på at udvirke en dialog med Ankenævn for Biler.

AF ADAM PADE

Forhandlere endt i en

BLINDGYDE “Vi føler nu, vi er endt i en blindgyde, hvor vi ønsker din og/eller dine embedsfolks hjælp til at få åbnet dialogen til gavn for forbrugerne og Danmarks bilforhandlere.”

Sådan skriver DBFU – Dansk Bilforhandler Union – i et brev til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. Henvendelsen til ministeren sker i frustration over, at DBFU igennem flere tilfælde har oplevet, at afgjorte sager afvises genoptaget trods dokumenterbart nye oplysninger, og at Ankenævnet har afvist at mødes med DBFU for at styrke dialogen. »Vi syntes, tiden var inde til at gå til den højest mulige instans – nemlig ministeren for området –

POLITIK

for at få udvirket en dialog; en dialog, der måske kunne lede frem til både et mere effektivt ankenævn og en – som vi synes, der er behov for – mere fagligt kompetent teknisk gennemgang af sagerne,« siger direktør i DBFU Karl-Ove Pedersen.

MANGLER TEKNISK KOMPETENCE DBFU peger i sit brev på det problematiske i, at der tilsyneladende træffes afgørelser i teknisk komplicerede sager enten helt uden brug af sagkyndige eller med brug af sagkyndige, der ikke er teknisk kompetente. Foreningen peger også på, at den indklagede forhandler risikerer sagsomkostninger på 20.000 kroner og derover, og dermed anspores til

•

U D DA N N E LS E

•

Også Håndværksrådet vil fastholde rep-grænse

Mesterlære kræver flere ressourcer

At gøre reparationsgrænsen på 75 procent permanent er blot ét af Håndværksrådets ønsker til de kommende finanslovsforhandlinger.

På ønskeseddelen står mange andre ønsker til at styrke vilkårene for de små og mellemstore virksomheder. Mange virksomheder føler sig fortsat begrænsede af adgangen til finansiering, hvilket er en oplagt væksthæmmer. Også udkantsproblematikken optager Håndværksrådet – to sager, der i øvrigt har med hinanden at gøre. »Det lader til, at jo længere væk, man kommer fra de store byer, desto sværere er det at skaffe finansiering. Det har blandt andet betydning for mulighederne for at gennemføre generationsskifte og dermed fremme iværksætterkulturen,« siger chefkonsulent Lars Magnus Christensen, sekretær for Autoudvalget,

Ny Mesterlære er en fin idé, men ønsker regeringen, at virksomhederne skal tage flere elever direkte i lære, så kunne det med fordel kobles lsammen med en lærlingebonus eller et tilskud. Det kræver nemlig lidt flere ressourcer af lærestedet at skulle tage en elev i lære, der måske er “skoletræt”.

Det skriver formanden for Dansk Bilbrancheråd, Henrik Pedersen, i en kommentar til regeringens opfordring til at tage flere elever i mesterlære.

Men Dansk Bilbrancheråd erklærer sig enig i Dansk Industris betragtning om, at virksomhederne påtager sig et stort ansvar ved at uddanne en lærling i mesterlære, og det kan afskrække nogen. Derfor bør der ifølge Henrik Pedersen indføres en ordning, så de virksomheder, der hjælper disse unge ind på arbejds-

10

AUTOBRANCHEN • 07 2015

der samler autoorganisationerne under Håndværksrådet.

Dernæst skal der – igen-igen – ses på de administrative byrder og på digitaliseringen.

Vist er det smart at kunne kommunikere med det offentlige – også uden for almindelig forretningstid – men forudsætningen må være løsninger, der virker, og som er til at gå til også for andre end rutinerede IT-brugere.

Håndværksrådet har endog indført den forkætrede reparationsgrænse i sin politiske handlingsplan. »På længere sigt skal reparationsgrænsen fases helt ud. Vi mener, at fagligheden må afgøre, om en bil skal repareres eller skrottes. Og så vil vi have gjort op med afgiftsbekendtgørelsens bestemmelse om, at skader kun må gøres op med nye dele,« fastslår Lars Magnus Christensen.

at indgå forlig med forbrugeren, fordi det i realiteten er billigere end at gennemføre en sag.

I brevet nævnes også, at DBFU nu i tre tilfælde har været nødt til at anbefale sine medlemmer ikke at følge en afgørelse truffet i ankenævnet. Sagerne behandles nu ved domstolene. »Det finder vi stærkt utilfredsstillende – ikke alene for de berørte forhandlere og forbrugere – men også fordi vi som forening og som medlemmer har som mål at højne den generelle opfattelse af brugtvognsbranchen,« fastslår Karl-Ove Pedersen.

MEDLEMSKAB INGEN MULIGHED Dette mål kunne tilsige, at foreningen meldte sig ind i Ankenævnet – ? »Nævnets medlemmer deles solidarisk om ankenævnets underskud og betaler samme kontingent – uanset medlemstal, uanset klagetal. Det er store beløb, der er betydelig nemmere at sluge for en forening med mere end 200.000 medlemmer end for en forening som vores med 115. På de præmisser er medlemskab ingen mulighed for os,« konstaterer Karl-Ove Pedersen.

Helt konkret stiller DBFU forslag om at lade eksempelvis Applus Bilsyn eller Teknologisk Institut overtage sagkyndigvurderinger i mere ukomplicerede sager og opbygge et beredskab af specialister

til mere komplicerede vurderinger. Det ville også kvalificere sagsbehandlingen, hvis en teknisk kyndig medarbejder gennemgik alle indkomne sager og ydede vejledning ved forberedelser af sager ved nævnet.

SER ET ANDET BILLEDE Formand for ankenævnet, FDM’s direktør Thomas Møller Thomsen, kan ikke genkende det billede af nævnet, som DBFU fremstilller. »Tværtimod oplever vi en meget høj tilfredshed med Ankenævn for biler som et alternativ til dyre og langstrakte retssager ved domstolene. En af styrkerne ved ankenævnet er også, at de personer, der er med til at træffe afgørelser i ankenævnet, er personer, der har indsigt i forbrugerret og de problemer, der kan opstå omkring køb og reparation af en bil,« lyder det fra Thomas Møller Thomsen. Om DFBU’s henvendelse til ministeren siger Thomas Møller Thomsen, at “Ankenævnet er orienteret om den, men det ændrer ikke på Ankenævnets synspunkter”.

Bilhus - Udstillingshal - Værksted (nybygning, tilbygning, ombygning) • Vi bygger bilhuse, hvor stålkonstruktioner indgår som bærende dele. Med stål er det muligt at bygge store søjlefrie arealer, hvilket giver total frihed til indretning og disponering.

• Vi designer bilhuset, så det passer til lokalområdet.

Vi kan variere størrelse og udtryk, når det gælder farvevalg, portløsninger og andre facadeelementer.

markedet, belønnes for den ekstra indsats. »For vores medlemmer er lønudgiften til en lærling i forvejen ret betydelig, især når man indregner oplæring og skoleophold. Bonusordningen er derfor et redskab til at gøre det økonomiske chancespil, ved at ansætte lærlinge, mindre. Uden denne vil det primært være det sociale ansvar, der får virksomhederne til at indgå kontrakter om mesterlære,« anfører Henrik Pedersen.

Under mesterlæren tilbringer eleven hele – eller næsten hele – det første år under uddannelsesaftalen i praktikvirksomheden. Der fastlægges en uddannelsesplan med de mål, eleven skal nå igennem det første år.

Sidste år blev der indgået cirka 2000 praktikaftaler som mesterlære, det svarer til mindre end tre procent af det samlede antal.

Dansk Bilbrancheråd ønsker bonus knyttet til at tage elever i Ny Mesterlære, fordi det kræver flere ressourcer.

• Stålpladerne leveres i et væld af farver, og et bilhus kan bygges med glasfacadepartier, så lysindfaldet bliver optimalt.

• Vi bygger bl.a. også lagerhaller, garager og værksteder.

Vores bygge opgaver kan udføres som totalentrepriser inkl. byggeansøgning og arkitekt- ingeniørydelser.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud - vi glæder os til at høre fra dig omkring dine bygningsdrømme.

www.kaasbyggeindustri.dk auto.kaasbyggeindustri.dk KAAS BYGGEINDUSTRI A/S B YG G E F I R M A · B AU U N T E R N E H M E N · B U I L D I N G CO N T R AC TO R

Skånevej 13, 6230 Rødekro tlf. +45 7040 4008 info@kaasbyggeindustri.dk

07 2015 • AUTOBRANCHEN

11

MILJØ · DAG skriver høringssvar til EU om, hvordan autogenbrug kan bidrage til at styrke den såkaldte cirkulære økonomi i Europa.

AF ADAM PADE

AUTOGENBRUG TEGNER AKTIER I DEN

CIRKULÆRE ØKONOMI Bilfabrikanterne skal blive bedre til at beskrive, hvordan biler adskilles med henblik på genbrug af reservedele, og så må der ske en kortlægning af de materialer, der indgår i produktionen af en bil – disse sidste er steget voldsomt i tal i takt med bestræbelserne på at gøre bilerne sikrere og mere brændstoføkonomiske.

Herudover bør det lovfæstes, at skader skal gøres op med brugte reservedele, hvor det er hensigtsmæssigt. Endelig bør der sættes midler af til forsøg med at skabe samspil mellem autogenbrugere og flere typer genvindingsvirksomheder,

der kan aftage de respektive former for restaffald.

Det skriver Dansk Autogenbrug i et høringssvar til det såkaldte EU-specialudvalg for Miljø under Miljø- og Fødevareministeriet. Høringssvaret skal sammen med andre branchers input inspirere EU-Kommissionen til en ny pakke af mål og initiativer inden for begrebet cirkulær økonomi. Pakken lanceres til efteråret og er en viderebygning på et charter fra dette forår. »De europæiske autogenbrugere har en naturlig rolle at indtage i den cirkulæ-

re økonomi. Og vi kan blive endnu bedre til at løse vores opgave, hvis vi med støtte i lovgivningen kan få den dialog med bilproducenterne, som vi har søgt i årevis,« kommenterer direktør i Dansk Autogenbrug, Børge Madsen. »Vi har et påtrængende behov for at få adgang til oplysninger om, hvordan vi mest optimalt forholder os til såvel kemiske stoffer og stållegeringer som til bilernes avancerede elektronik. Det kommer der både flere, fine reservedele ud af, og vi kan passe bedre på arbejdsmiljøet,« supplerer Børge Madsen.

Cirkulær økonomi – det nye buzzword Alle taler det om det: Miljøfolk, EU-embedsmænd og politikere, der vil være med på beat’et: Cirkulær økonomi.

Man kunne sige, at det blot var et andet ord for vugge-til-gravprincippet, men her vil eksperterne vende blikket mod himlen og slå syv kors for sig. Cirkulær økonomi er en måde at indtænke miljø, genbrug, bæredygtighed og reparerbarhed i hele samfundets værdikæde: Fra vi designer og konstruerer et nyt produkt, til vi skal af med det igen. Fra at bruge produktet én gang og smide det væk, når det går

i stykker, til at fremstille det i en kvalitet og af et materiale, så det kan repareres og holde længe – altsammen naturligvis med forbrug af mindst mulig energi og færrest mulige naturressourcer.

Under de nordiske autogenbrugeres miljøkongres i Stockholm i maj betegnede Senior Policy Officer Artemiz Hatzi-Hull fra Europa-Kommissionen autogenbrug for “et af de bedste eksempler” på cirkulær økonomi. »Frem imod 2030 vil den sociale middelklasse fordobles. Denne stigende velstand vil

være ensbetydende med et voldsomt træk på de naturlige ressourcer, og vi må stræbe imod at blive selvforsynende med råstoffer,« lød det fra Artemis Hatzi-Hull.

I den lineære økonomi udvinder vi ressourcer, fremstiller et produkt, bruger produktet og smider det ud, når det går i stykker. I den cirkulære økonomi genbruger, reparerer eller ombygger/moderniserer vi produktet og genindvinder til slut de materialer, produktet er fremstillet af.

Genbrug af brugte reservedele er et perfekt eksempel på, hvad det nye modeord, cirkulær økonomi, går ud på.

12

AUTOBRANCHEN • 07 2015

Gratis pensionstjek til alle selvstændige...

25.000 har allerede tjekket ind Selv om du er godt i gang med din egen pensions-

hele landet klar til at komme til dig og gennemgå dine

opsparing, bør du tage et tjek, der viser om du er

behov, ønsker og muligheder. Naturligvis helt gratis

godt nok dækket ind.

og uforpligtende.

Hos Pension for Selvstændige har vi rådgivere over

Se mere på pfs.dk eller ring til os på 33 93 86 00.

Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg · Tlf. 33 93 86 00 · info@pfs.dk · www.pfs.dk

JURA · Dansk Bilbrancheråd kæmper for, at køre- og hviletidsbestemmelsernes håndværkerregel selvfølgelig også skal gælde transport af biler til reparation.

Hvorfor gøre det

AF ADAM PADE

ENKELT –

– når man nu kan ophøje, hvad der ligner en banalitet, til international jura?

Det virker egentlig så lige til: EU har sørget for at indføre en undtagelse i bestemmelserne om køreog hviletider, der gør, at man som virksomhed kan udføre en transport af materiel, udstyr eller maskiner, som føreren benytter under udøvelsen af sit erhverv. Bestemmelsen er indført i den tilsvarende danske lovgivning. “Håndværkerreglen”, kaldes den og er indført for, at virksomheder kan transportere varer eller gods uden at skulle have en fartskriver i sit køretøj. Håndværkerreglen gælder for køretøjer eller en kombination af køretøjer, der ikke overstiger en samlet totalvægt på 7,5 tons. Med en lempelse af reglen fra februar i år må der køres op til 100 kilometer fra virksomhedens hjemsted.

Ifølge Justitsministeriet – der læner sig op ad Rigspolitiet – gælder reglen ikke for transport af biler. Punktum.

Det fik et medlem af Dansk Bilbrancheråd at føle, da hans medarbejder en sommerdag i fjor blev standset af Politiet. Både medlemmet og hans værkfører blev sigtet og tiltalt for overtrædelse af loven og fik et bødeforlæg.

14

først Folketingets Transportudvalg, siden Retsudvalget stillede spørgsmål til justitsministeren. Men Justitsministeriet fastholdt sin opfattelse, så længe Rigspolitiet gjorde det; de måtte jo være eksperter.

ANDERLEDES I TYSKLAND

BRAGT HELT OP I FOLKETINGET

Det viste sig, at ikke alle i Europa havde samme opfattelse af bestemmelsen. Af den tilsvarende tyske bekendtgørelse fremgår således klart, at bestemmelsen skal fortolkes bredt; her er simpelt hen tale om transport af varer og gods, der har relation til – men ikke er lig med – virksomhedens hovedaktivitet. Selv EU-Kommissionen blev spurgt, og den mente, at den tyske fortolkning var OK. Men sådan en udtalelse giver ikke af sig selv lovkraft. Der må en retsinstans til.

Under det første retsmøde i juni frafaldt anklageren tiltalen mod kørertøjets fører. Herudover blev sagen udsat, så der kunne blive lejlighed til at tage stilling til, om man skal spørge EU-Domstolen, om håndværkerreglen kan fortolkes, som EU-Kommissionen selv lægger op til.

Det lyder næsten, som om der var tale om et alvorligt brud på en international traktat?

Dansk Bilbrancheråd – ved advokat Johanne Berner Hansen – tog sagen op og repræsenterede medlemmet ved den lokale byret. For grundlæggende kan det vel være lige meget, om en mekaniker henter en bil hos en kunde og bringer den til værkstedet for at reparere den – eller om en malermester kører en pallefuld maling ud til en byggeplads.

Sagen blev bragt helt op på Folketingsplan, da

»Ja, men sagen har voldsomt stor betydning både for vore medlemsvirksomheder og for alle virksomheder i branchen, der enten forhandler, reparerer, rustbeskytter eller lakerer biler. En digital tachograf eller en gammeldags fartskriver er en større udskrivning på måske helt op til 30.000 kroner og

AUTOBRANCHEN • 07 2015

PRINCIPIEL SAG FOR MANGE

FORENINGERNE

•

AF LARS H. NIELSEN/DANSK BILBRANCHERÅD

Gratis inkasso – få skyldige beløb hjem uden gebyrer

koster dertil administrativt bøvl. Derfor er det vigtigt at få overbevist myndighederne om, at reglen ikke skal fortolkes så rigidt,« fastslår Johanne Berner Hansen.

De seneste køre- og hviletidsregler er ikke nye.

Den nuværende lovgivning hviler på en EU-forordning fra 2007. Den er altså otte år gammel – ? »Politiet har i stigende grad rettet søgelyset mod ulovlige transporter. Det er klart, at jo større opmærksomhed, man viger et område, desto mere kommer der for en dag. For eksempel det tilsyneladende kriminelle i, at en mekaniker transporterer en kundebil fra A til B,« forklarer Johanne Berner Hansen.

Kreditorservice med abonnement kan sjældent betale sig for især mindre bilvirksomheder. Både fordi finansieringen tit er helt på plads, når kunden får bilnøglen, og så fordi der sjældent er sager, der nødvendiggør inkasso. Men behovet opstår en gang i mellem og til at dække det, har Dansk Bilbrancheråd lavet en gebyrfri inkasso-ordning med DELACOUR Finansservice.

Autocentrum i Sønderborg kom med på ordningen sidste år. »Vi vil ikke betale abonnement, for vi har ikke ret mange sager, men der har da været en tre-fire sager, siden vi begyndte med DELACOUR Finansservice. Det tager en lille halv time og koster nul kroner at oprette en sag. Vi fik en kode, og så sender vi bare sagerne ind via nettet, og så plejer pengene gerne at dukke op i løbet af noget tid.

Vi har kun godt at sige om dem,« siger bogholderiansvarlig, Hannelore Iversen.

Skyldnere får pålagt inkasso-gebyret på det beløb, man skylder, og det er ofte nok til at få dem til at betale.

VÆ R K S T E D E T

Til dato har 33 medlemmer af Dansk Bilbrancheråd indbragt sager for mere end en million kroner. Af disse har DELACOUR Finansservice fået inddraget knap 200.000 kroner, og sager for et anseeligt beløb er stadig undervejs i inkassoprocessen.

Tallene viser klart, at det gennemsnitlige værksted har flere udeståender, der egner sig til gebyrfri inkasso.

SÅDAN VIRKER GRATIS INKASSO Med gratis inkasso via Dansk Bilbrancheråd hos DELACOUR Finansservice får du · gratis oprettelse, · nem og enkel sagsoprettelse, · rykkerservice og inkasso DELACOUR Finansservice er din sikkerhed for, at du ikke bliver overrasket af gebyrer og abonnementsydelser.

Hvis du vil vide mere, så kig ind på intranet.dbr.dk under fanebladet Partnere eller kontakt sekretariatet på 43 99 66 33.

•

AFKLARING OM ET ÅR Hun har nu formuleret et udkast til et spørgsmål, hvis formulering den lokale byret skal kommentere og revidere – og derpå sende det til EU-Domstolen, der har hjemme i Luxembourg. Men Domstolen kan ikke lige svare tilbage i et snuptag. Svaret skal først sendes i høring blandt EU’s medlemslande, inden det kan få retskraft … og dermed gælde som lov også i det danske Rigspoliti.

I bedste fald følger afslutningen af sagen således om cirka et årstid.

Hvordan stiller medlemmerne sig indtil da? »Så gælder den særlige danske fortolkning af håndværkerreglen, hvorefter vore medlemmer ikke er omfattet. Det betyder, at der skal være installeret fartskrivere ved enhver kørsel,« lyder det fra Johanne Berner Hansen.

Nissan sletter garantiregel Nissan har fjernet en passus i garantibetingelserne ved køb af el-bilen Nissan Leaf, så det ikke længere er en betingelse, at bilens periodiske vedligeholdelse skal udføres af en autoriseret forhandler.

Det er udvirket af Dansk Bilbrancheråd, der tillægger ændringen i ordlyden stor principiel betydning: »Forbrugerombudsmanden har for over ti år siden indskærpet, at der er frit værkstedsvalg i Danmark, og det er vi de første til at holde i hævd,« lyder det fra direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen. »Vi fastholder vores bevågenhed for at sikre, at den frie del af branchen har adgang til bilerne i det omfang, lovgivningen tillader.«

07 2015 • AUTOBRANCHEN

15

BRANCHEN · Indstil dit værksted eller din virksomhed til en Auto Award frem til 16. september. Kanske du bliver nomineret blandt de bedste inden for dit felt – ja, måske bliver du danmarksmester!

AUTOAWARDS RULLER DEN RØDE LØBER UD Find din kategori og markér dig!

Der skal kåres vindere i 21 kategorier; kategorier udvalgt, så de tilsammen afspejler vores mangfoldige branche: 1. Årets Bilmærke 2. Årets Familiebil 3. Årets Mandebil 4. Årets Kvindebil 5. Årets Business bil 6. Årets Miljø bil 7. Årets Varevogn 8. Årets Brugtbil 9. Årets Bilimportør 10. Årets Nyvognsforhandler 11. Årets Brugtvognsforhandler 12. Årets Værksted 13. Årets Karosseriværksted 14. Årets Synshal 15. Årets Produkt 16. Årets Markedsføringskampagne 17. Årets Åbent Hus 18. Årets Leverandør 19. Årets Tiltag 20. Årets Forsikringsselskab 21. Årets Nyhed

16

AUTOBRANCHEN • 07 2015

Det er ikke alene beskåret berømte filmstjerner, haute couture-modeskabere i Paris eller verdenskendte elitesportsfolk at bade sig i blitzlysene på vej op ad den røde løber ind til en højt profileret prisuddeling. Tirsdag den 24. november er det nemlig præcis, hvad der skal overgå den danske autobranche, når Auto Awards for første gang løber af stablen – tillige i så fornemme omgivelser som i Cirkusbygningen i det centrale København: Her skal branchens bedste fejres!

Bag de indre linjer har forberedelserne været i gang i månedsvis – og nu er det jeres tur: I alt skal der nomineres virksomheder inden for 21 kategorier, og det hele begynder med at fortælle Auto Awards, at I gerne vil være med blandt de nominerede! Frem til den 16. september kan virksomhederne – og kun virksomheder – indstille sig selv på hjemmesiden www.autoawards.dk.

INTENST FORLØB Og herefter indledes et langt, intenst forløb, inden vinderne kåres på festaftenen.

En jury bestående af et bredt udsnit af professionelle branchefolk skal frem til 1. oktober udpege fem nominerede blandt de indstillede. De færdige lister bliver derefter overdraget det statsautoriserede revisionsselskab Christensen & Kjærulff.

Den 1. oktober bliver det offentliggjort, hvilke virksomheder der er nomineret, og så er det ellers op til enhver at stemme på sin favorit. Der kan stemmes helt frem til den 16. november. Herefter gøres stemmerne op. Jury’ens egne, virksomhedernes og det brede publikums stemmer vægtes hver med en tredjedel.

Dog bliver det kun jury’en og brancherelaterede stemmer, der udpeger vinderne i kategorierne Årets Bilimportør, Årets Produkt, Årets Leverandør, Årets Forsikringsselskab og Årets Nyhed.

VÆR MED TIL FESTEN! Bag Auto Awards står GoodWill Media – virksomheden bag den internetbaserede TV-kanal, Au2News – der også tidligere har markeret sig med lignende, spektakulære events.

Den 21. november er sidste frist for tilmelding til awardshow’et, der finder sted den følgende tirsdag fra kl. 18.00.

Kan man ikke være der selv, kan man nyde det hjemme fra stuen – for selvsagt bliver show’et direkte transmitteret af Au2News.

Forud for lanceringen af Auto Awards har GoMedia sikret sig opbakning også blandt branchens organisationer. Disse vil også være repræsenteret i jury’en.

Men start nu med besøg på www. autoawards.dk!

VÆRKSTEDET · Kan man tænke sig et værre tidspunkt, hvor bilen ikke vil starte, end når man skal køre fra en færge med en lang kø af bilister bag sig? Nej, vel! Et lærestykke om lav batterispænding, og hvad denne kan føre til.

Liden tue kan vælte læs AF FRANK DONSLUND ELEKTROPARTNER

STORT

Moderne biler er ofte meget følsomme over for lav batterispænding, og det er ikke altid, at biler er udstyret med det størst mulige batteri fra fabrikken.

Normalt vil dette ikke byde på problemer i daglig drift, med mindre usædvanlige kørselsmønstre eller situationer opstår.

Men det kan skabe problemer, hvis en bil holder og venter – for eksempel ved en færge – med stoppet motor og flere strømforbrugere tændt. Normalt vil udstyr som for eksempel radio og indvendig belysning slå fra af sig selv. Men hvis de tændes igen og igen, kan der opstå problemer.

Det skete for en uheldig bilist på vej fra Oslo til Frederikshavn: Bilen – en Fiat Croma fra 2005 – ville ikke starte, da der skulle køres fra borde. Selv om det venlige færgemandskab hurtigt finder startbatteri og startkabler frem, så lykkes det dem ikke at få tilsluttet starthjælp korrekt. Bilen slæbes fra borde, og Falck trækker bilen til et værksted, som er en af vore kunder.

BLINKENDE LYGTER Her lykkes det i sagens natur hurtigt at få noget strøm på bilens batteri og noget kaffe i halsen på bilens passagerer, mens fejlsøgning går i gang. For selv om bilen kan starte med strøm på batteriet, så er der noget galt. Flere af bilens systemer virker ikke.

Her viser sig en fejlbesked for el-ruder i bilens display, selv om el-ruderne virker. Tankmåleren virker ikke, og desuden blinker bilens kilometertæller i en fast rytme. Der er tydeligvis sket noget, da bilen blev strømløs.

Her blandes vor hotline ind i sagen.

Værkstedet har selv prøvet det kendte trick med at afmontere minuspol på startbatteri i et par minutter for at lade bilens elektriske netværk genstarte og på den måde genfinde sig selv. Dette løser problemet med tankmåleren, og efter råd fra vor hotline aktiveres hver enkelt rude, der køres op og

ned flere gange, og vupti, der forsvandt den gule advarselsbesked om el-rude fejl. Årsagen til alarmen var, at systemet skulle tilføres information om vinduernes slutpositioner.

Men hvorfor blinker kilometertælleren?

Det er familien dog villig til at leve med, men bilen stammer tilfældigvis her fra området, og vi anbefaler værkstedet at lade bilen køre, da det pågældende værksted ikke råder over en diagnosetester, som vi er bekendt med. Vi tilbyder værkstedet, at bilen må komme forbi her på vejen hjem for at få rettet den sidste fejl. Vi er nemlig ret sikre på, at det kun er et spørgsmål om at få genoprettet normaltilstand i CAN-systemet.

– ELLER SLUK RADIOEN! Bilen ender imidlertid ikke hos os, men på et værksted der råder over en tester, vi kender.

Også dette værksted kontakter vor hotline. Med Texa-tester vælges “NET INDSTILLING” og “ECU KONFIGURATION”. Herefter videre ind i “SETTINGS” og “ECU konfiguration”.

Alt sammen klaret på 10 minutter, og problemet var løst.

For denne lille familie var det sikkert en træls oplevelse; for os var det en succesoplevelse. Havde familien ikke skullet vente to timer ved færgen, eller havde bilen være standardudstyret med et større batteri, var dette aldrig sket.

Moralen er: Kør ikke med et dårligt batteri, eller lev med de begrænsninger, som det medfører.

07 2015 • AUTOBRANCHEN

17

Sådan skal præstere

LIMEN AUTOGLAS · Der er OEM-standard, og så er der alt det andet: En beretning om, hvordan en rudelim lever op til, hvad bilproducenten har specificeret.

Hærdeproces og opbygning af styrke.

18

AUTOBRANCHEN • 07 2015

OEM-standard er, når man taler køretøjer, groft sagt betegnelsen for, at materialer og udførelse lever op til rækken konstruktionskrav, som en bilproducent har beskrevet og testet. I denne artikel anvendes udtrykket OEM-standard til at beskrive en konstruktions styrke – nemlig i forbindelse med udskiftningen af en limet bilrude.

Limproducenten Sika kom for nylig på markedet med limtypen SikaTack ELITE. For at demonstrere limens styrke hængtes under præsentationen en bil i mellemklassen op i forruden 60 minutter efter, at den var limet fast.

Det er en præstation i sig selv, at en forrude bliver siddende, når hele bilens vægt hænger i den – og har man i virkeligheden brug for det?

Nogle vil måske sige, at det ikke betyder et hak – det vigtigste er, at styrken i en limet forrude lever op til den såkaldte kør-væk-tid.

En sikker kør-væk-tid og dermed limens styrke måles efter minimumkra-

AF ROBERT LAU/DANSK AUTOGLAS

vene i den amerikanske standard FMVSS 212/208.

DE MEST ANVENDTE De lime, som efter 30 minutter opnår styrke til kør-væk-tid, er de mest anvendte – det er ofte 1-komponent polyuretanlime, der er lette at anvende, men på trods af den opnåede styrke kan disse lime være bløde inden i, fordi de er afhængige af fugt og temperatur – er temperaturen for lav, så stopper hærdeprocessen.

Skiftede ruder, der er sat på gaden eller ligefrem skiftet på gaden i vinterhalvåret, kan derfor sagtens køre rundt i en rum tid uden at være hærdede, og dermed er bilkonstruktionens styrke lav – det kan have betydning for sikkerheden ved ekstremer som frontalsammenstød, rulning, osv.

Her bør huskes, at køretøjers konstruktioner regnes i OEM-styrke – det betyder, at bilen er helt stiv når den crash-testes.

Hærdeproces og opbygning af styrke – SikaTack ELITE

”SPIONFOTO”: ROBERT LAU

Helt galt kan det være med styrken, hvis der anvendes såkaldte MS-polymer lime, hvor undersøgelser viser, at styrken trods gode hærdeforhold når op 1½ til 3 Mpa mod for eksempel 1 komponent polyuretanlimes omkring 7-8 Mpa.

IKKE TILLADT MS-limtyperne er ikke tilladte, og mange er ikke testet efter bilfabrikantens standarder. Arbejdsmiljøkravet til disse limtyper er minimale, hvilket måske kan være en grund til, at de finder anvendelse.

SikaTack ELITE er en del af pakken PowerCure, som indbefatter både lim og en nyudviklet ergonomisk pistol, der både holder, mixer og fordeler limen.

Sika tester deres lime ved højere krav end standarden FMVSS 212/208. Det gøres ved at anvende crash-testdukker, der er meget tungere end standarden for derved at dække 95 procent af alle bilister – til gengæld har dukkerne sele på, men hvem har ikke det?

Hærdet til OEM-styrke. Tests med Powercure-lim.

Det kan lige anes: På bukken ligger en rude klar til montering. På en parkeringsplads. I februar.

I minus 11 grader.

Diagrammerne fra Sika dokumenterer, hvordan SikaTack ELITE forholder sig til OEM-krav i forhold til 1-komponentlime, når det gælder hærdningstid (den såkaldte kør-væktid) og styrke. Nedenfor: Principtegning af Powercure-limpistolen (Illustrationer: Sika).

07 2015 • AUTOBRANCHEN

19

FRA VÆRKSTEDET · Det er ikke kun computere, der kløjes i forskellige programversioner. En Transit var født med en softwarefejl, der skabte rigtig mange grå i hovedet på både mekaniker og teknisk support.

Bilen, der ikke sig selv

KENDTE En torsdag morgen kontaktede en noget fortvivlet tekniker bilteknisk support. Han havde brugt ganske megen tid på en Ford Transit Connect 1.8 DI fra 2009. Bilen var kommet ind på værkstedet med en lysende ABS/ESP-lampe, men der kunne ikke etableres forbindelse til ABS-enheden under kontrol og test. Men da lampen nu tydede på en fejl i ABS-enheden, blev denne udskiftet.

Nogen forbindelse til enheden kunne værkstedet stadig ikke få.

Ej heller Ford kunne få forbindelse til ABS-enheden og eller sågar til airbag-enheden. Man enedes om, at ledningsnettet måtte være skurken og blev således også udskiftet.

STADIG INGEN FORBINDELSE Stadig ingen forbindelse …

Værkstedet forhørte sig nu hos FTZ’s

Bilteknisk support for at høre, om de måtte have kendskab til lignende tilfælde. Det var ikke umiddelbart tilfældet, lød det nedslående svar.

Sammen nåede man frem til, at fejlen måtte ligge i kommunikationslinjen, den såkaldte K-linje, (ben 7 i EOBD stikket) for efter data er det her igennem, den kommunikerer.

Værkstedet trak nu nye ledninger på K-linjen til de implicerede styreenheder for at være sikker på, der ikke var noget, der kortsluttede forbindelsen eller på anden måde forstyrrede signalet. Med spænding – også mekanikernes – måltes derpå direkte via K-linjen på de enkelte styreenheder. Men – Stadig ingen forbindelse.

Værkstedet havde i mellemtiden fået en identisk model af samme bil ind på værkstedet. Her er der ingen problemer med kommunikationen.

BIL Ford Transit 1.8DI, årgang 2009

PROBLEM ABS-lampe lyste. Ved kontrol og test kunne der ikke opnås forbindelse til enheden

ÅRSAG Motorstyringen var monteret med forkert software og kommunikerede ikke med testeren som forudsat

LØSNING Software opdateret til korrekt version

20

AUTOBRANCHEN • 07 2015

Værkstedet og Bilteknisk Support blev nu enige om at bytte nogle af styreenhederne rundt fra de to biler. Konklusionen?

Stadig ingen forbindelse.

– MEN FLERE GRÅ HÅR I HOVEDET Stadig ingen forbindelse, men adskilligt grå hår rigere.

Den tapre mekaniker kæmper bravt videre – og pludselig: Pludselig er der forbindelse!

Ved at flytte sin tester fra den ”raske” bil til den ”syge” – hvor testeren forbliver tændt og programmet åbent – kan han få forbindelse.

Ford entrerer scenen på ny og kommer nu i kontakt med bilen på netop denne måde. Ford konstaterer, at der burde være en anden software i motorstyreboksen.

Det viste sig, at der fra fabrikken havde sneget sig en forkert software ind i styreboksen. Motorstyreboksen troede simpelthen, den var nyere, end tilfældet var, og derfor kommunikerede boksen via CANBUS og ikke via K-linjen, som testeren ville have, den skulle gøre.

Efter opdatering kunne der etableres forbindelse, og fejlen kunne slettes.

FTZ’s Biltekniske Support oplever fra tid til anden, at softwaren i styreenheden er årsag til megen frustration og mange timers fejlsøgning.

TVIVLENS NÅDEGAVE Foretager man målinger, der ikke ser ud som forventet, eller er man i tvivl, om bilen opfører sig rigtigt, kan man med fordel kontakte et mærkeværksted med henblik på en eventuel opdatering af bilens software – inden man skifter kostbare dele i bilen, man måske aldrig får betaling for.

Fra Værkstedet redigeres i tæt samarbejde med FTZ.

Vi giver værktøjet til

EN GOD FORRETNING Bliv en del af en kæde med styr på tingene, og det rette værktøj til lige netop dit værksted Hvis du vil være en del af en kæde, som går ind for høj kvalitet og god service.

Hvis du vil være en del af en kæde med gode og seriøse kollegaer.

Hvis du vil holdes opdateret på den nyeste efteruddannelse og få hjælp til markedsføring.

Hvis du vil være med i en kæde, der hjælper dig med at øge din indtjening på værkstedet og en masse andre fordele.

AutoPartner er en stærk kæde med vægt på kvalitet, det lokale og seriøsitet.

Kunne du tænke dig at være en del af AutoPartner kæden, så kontakt din lokale au2parts grossist eller ring til en af vores kædekonsulenter for at høre mere om AutoPartner.

Jylland: Fyn/Sjælland:

Nikolaj Nørup, mobil: 20 96 34 44 Allan Nørgaard, mobil: 61 20 84 32

AutoPartner – for en sikkerheds skyld

Værkstedsudstyr hos Würth har et stort show­room, hvor det er muligt at prøve udstyret i funktion og få sparring om branchens udvikling. Chef for salg og etablering af værkstedsudstyr, John Struve, og salgschef Arne Christensen er ikke i tvivl om, hvilken retning udviklingen går: Kunderne vil efterspørge multihuse. Værksteder med brede kompetencer har et stærkt udgangspunkt for at imødekomme forventningerne.

¨ AF SØREN GRAABACH, MARKEDSCHEF, WURTH DANMARK

Stort potentiale for øget

OMSÆTNING

Med mange års erfaring fra autobranchen er John Struve, chef for salg og etablering af værkstedsudstyr hos Würth Danmark A/S, ikke i tvivl. Kundernes forventninger bevæger sig i en retning, hvor det skal være så nemt som muligt at få repareret sin bil. Og de værksteder, der formår at fange trenden, er også dem, der vil opleve vækst på bundlinjen.

ONE-STOP-SHOPPING Mange kunder er afhængige af deres bil,

22

AUTOBRANCHEN • 07 2015

og åbner muligheden sig for at få klaret flere ting samme sted, vil kunderne gøre det. »Som vi ser udviklingen, bevæger den sig i samme retning som detailhandlen. Kunderne forventer, at de kan få løst alle opgaver ét sted. Værkstederne skal kunne mere for at være i stand til at imødekomme forventningen om ikke at skulle tre forskellige steder hen.

One-stop-shoppingtanken, som vi kender fra store supermarkeder, vil blive den

dominerende løsning,« siger John Struve.

SE POTENTIALET John Struve bakkes op af salgschef for værkstedsudstyr hos Würth, Arne Christensen. For ham handler det ikke om at skyde med spredehagl, men om at aflæse hvilket potentiale det enkelte værksted har. »Forventningen er, at services som glasreparation, dækservice, syn, under-

VÆRKSTEDET · Danske autoværksteder rummer med deres kvalitet og brede kompetencer et enormt potentiale for at skabe gode forretninger. Men det kræver modet til at investere, så man også i fremtiden kan imødekomme kundernes forventninger.

vognsbehandling, kosmetisk klargøring, forsikringsskader og additivbehandling kan løses under ét tag med ordentlige ventefaciliteter og leje/lånebil. Er løsningen så at brede sig ud over det hele?

Naturligvis ikke. Det handler om at finde de områder, hvor det er muligt at skabe øget omsætning fra dag ét, om at tænke anderledes og se det eksisterende potentiale. Det skal give mening for den enkelte forretning, og man skal give kunderne en oplevelse af øget service og kvalitet,« siger Arne Christensen.

6 UD AF 10 BILER ER UDE AF SPORING Hos Würth opleves det, at markedet for eksempel additiver og klargøring/bilpleje rummer muligheder. Men især ét område stikker ud: Sporing. Undersøgelser viser nemlig, at 6 ud af 10 biler er ude af sporing. »Flere værksteder har allerede investeret i sporingsudstyr fra Hunter. Vores erfaring er, at kunderne tager godt imod tilbuddet om sporing. Faktisk vil 50 procent af kunderne gerne betale for sporing, når de hører om øget sikkerhed, komfort, bedre brændstoføkonomi og

mindre dækslid. Der kører 2,2 millioner biler rundt i Danmark, der gennemsnitligt er til service en gang om året. Dvs. at der er et potentielt marked for sporinger på 1,3 millioner biler om året,« siger John Struve og understreger, at værkstederne har øget omsætningen betragteligt uden at ansætte ekstra medarbejdere.

ØG OMSÆTNINGEN FRA DAG ÉT Efter at have forsøgt at øge indtjeningen ved at optimere omkostningerne er der behov for at tænke på en ny måde, for eksempel ved at tænke omsætning på langt sigt frem for kort sigt. »Der skal naturligvis investeres i ud­ styr og mandetimer i opstarten af en ny service. Men investeringen behøver ikke kun være langsigtet, og man behøver ikke at investere i alt udstyret på én gang. Man kan starte sporing op for en relativ beskeden investering. Og vil man i gang med at tjene penge fra dag ét, er leasing en attraktiv finansieringsmetode, hvor blot to solgte sporinger om måneden dækker omkostningerne,« forklarer Arne Christensen.

Springet ud i et nyt forretningsom-

råde kræver vejledning fra en kompetent sparringspartner. Det er vigtigt, at med­ arbejderne engagerer sig, forstår fordelene og kender salgsargumenterne. De skal forstå kundernes behov, når de kommer på værkstedet. Derfor hjælper Würth med montering, installation og undervisning og yder som specialister løbende sparring om udvikling og investeringer: »Der er ingen tvivl om, at værkstederne rent forretningsmæssigt står over for et kæmpe potentiale. Og modet til at tænke nyt bliver altafgørende,« slutter John Struve.

SÅ LET KOMMER DU I GANG MED SPORING Man kan komme i gang med sporing for en investering på 100.000 kr. Leaser man udstyret over 5 år, bliver det en månedlig ydelse på 1.500 kr. En sporing koster typisk mellem 800 og 1.000 kr.

Forudsat at man tilbyder sine kunder et gratis sporingstjek, der med Hunter Quick Check kun tager 2 minutter, vil man allerede efter 2 solgte sporinger om måneden begynde at øge omsætningen.

Udskriften fra Hunter Quick Check er et effektivt dialogværktøj, og 50 procent af de adspurgte kunder takker ja til en sporing, når de hører om øget sikkerhed, komfort, bedre brændstoføkonomi og mindre dækslid.

07 2015 • AUTOBRANCHEN

23

PORTRÆT · 48/88 er ikke et postnummer. Det er en forretningsstrategi; en strategi, der også handler om, at sælger og køber skal gøre sig fortjent til hinanden.

48/88

AF ADAM PADE

En midaldrende kvinde banker forsigtigt på døren ind til kontoret. »Jeg kommer!« lyder det fra Henrik Grønbech (49), der beder sig undskyldt et øjeblik.

Få minutter efter vender han tilbage med den skønneste jordbærkage. »Det var en kunde. Jeg hjalp vist hendes mand med noget,« forklarer han med et stilfærdigt smil og deler straks ud af gaven.

Blandt Henrik Grønbechs forretningsprincipper som værkstedsejer er, at man skal gøre sig fortjent til sine kunder. Som bilforhandler går princippet begge veje: Man skal gøre sig fortjent til sin kunde – og kunden skal gøre sig fortjent til at købe. Så-

24

AUTOBRANCHEN • 07 2015

dan opnås den gensidigt respektfulde handel; den, der ikke efterfølgende ender i tåbelige konflikter, påstand mod påstand, ankenævn og udhængsskab.

Det handler om forventningsafstemning og om at kunne læse sin kunde.

Vi befinder os nogle kilometer nord for Slagelse – i Sønderup. Byen er af en anselighed, så dens navn kun er at læse på busstopskiltet ud for Grønbech Biler. Lokationen er den ene af to. Drejer vi ned ad Sønderupvej, når vi efter præcis 208 meter Sønderup Auto. Her ligger værkstedet, og her klargøres salgsbilerne. Sønderup Auto burde i realiteten

også hedde Grønbech Biler, for det er én og samme virksomhed.

ET EGNET SEGMENT Grønbech Biler sælger omkring 100 biler om året.

Biler i segmentet 48.000-88.000 kroner – heraf overskriften. Det er et let overskueligt marked med en rimelig sikker prisdannelse. Herudover passer segmentet rigtig godt til firmaets geografiske beliggenhed, om end Henrik Grønbech noterer sig kunder fra lige fra Aalsgaarde ved Helsingør til Hjørring i det nordjyske. Strategien svarer også godt til Henriks eget temperament – og fordrer selvsagt stadig en evne til at kunne læse markedet og købe ind af de rigtige modeller fra de rigtige årgange.

Den ryddelige forplads foran forretningen på Nykøbing Landevej spænder dog i skrivende stund bredere: Fra en nyere Audi A4 til en Renault Mégane stationcar af første årgang – en indbytningsbil – til nogle ganske få tusinde kroner. Som mekaniker ved Henrik Grønbech godt, hvad han sælger: En bil, der er mekanisk i orden, men som har lidt med det kosmetiske. En sådan bil kan man godt tjene en avance på og finde en køber til – når blot forventningerne er afstemt korrekt.

Sønderup Auto blev etableret af Henrik Grøn­ bechs far, Mogens, i 1980. Familien kom hertil fra Hillerød – ja, i første omgang fra Bornholm, for her er begge forældre født – og fik nu foden under eget bord.

UDSIGTEN FRA DRENGEVÆRELSET Interessen for at skrue var der fra tidligste tid: Fra vinduet i drengeværelset kunne Henrik Grønbech følge med i alt, hvad der foregik på værkstedet visà-vis privatboligen. Men da tiden kom, da Henrik Grønbech skulle i lære, valgte han selv at gå i lære i en anden virksomhed: Det ville simpelt hen modne ham mere, var han overbevist om. Det blev hos Volvo-Renault i Slagelse; en noget større virksomhed end dén derhjemme, og dér lærte han rigtig meget.

I 1988 fulgte svendebrevet, et par måneder som

07 2015 • AUTOBRANCHEN

25

Grønbech Biler v. Henrik Grønbech Nykøbing Landevej og Sønderupvej, Slagelse Ejes og drives af Henrik Grønbech. Omfatter bilsalg og mekanisk værksted. Beskæftiger to svende og en lærling.

Medlem af Automester-kæden Tilsluttet DBFU og Dansk Bilbrancheråd

færdigudlært og dernæst værnepligten. Med sin mekanikeruddannelse i bagagen blev han bagefter ansat i MT Group – fabrikken, der byggede tunnel­ elementerne til Storebælt. Men blandt andet oplevelsen af, at fabrikkens ledelse ikke tiltroede medarbejderne nogen større effektivitet, generede i den grad hans konkurrencegén, at karrieren måtte gå ad nye veje.

Som selvstændig. Der var ingen anden mulighed.

Hvilket hænger sammen med den anden Henrik Grønbech, konkurrencemennesket: Først elitegymnast senere moto-crosskører. Han fik sin første maskine i 1980 og præsterede at blive A-kører allerede efter fire sæsoner. Det blev til en Europa-karriere, deltagelse i VM – og kunne givetvis være blevet til endnu mere, hvis han ikke havde valgt at stoppe.

Stoppe på toppen.

HENRIKS FLISE Henrik Grønbechs mor drev en lille forretning med keramikfliser i et hjørne af hans fars værksted. Den plads overtog Henrik, da hun besluttede at lukke den – det var i 1990. Med en iværksætterydelse som startkapital erhvervede og solgte han sin første bil:

26

AUTOBRANCHEN • 07 2015

En Toyota Starlet – »en KP60’er, kan du skrive; enhver læser ved, hvad det er!« Vist havde Henrik Grønbech glæde af sin mekanikeruddannelse, men han har fortrudt lidt, at han ikke også tog en handelsuddannelse: Hvad var dog en forretningsplan? Hvad betød strategi? Der var nogle grundregler, han selv måtte lære sig. Det kom. Og det kostede.

I 1993 købte Henrik Grønbech ejendommen på Nykøbing Landevej og rykkede sin forretning herop. Hans far havde den plan at lukke sit værksted og gå på pension, når han fyldte 60. Sådan kom det ikke helt til at gå. En blodprop et halvt års tid før 60 års fødselsdagen fremskyndede planerne om at lukke ned, altimens Henrik på det nærmeste udvidede sin egen virksomhed med et værksted – sin fars.

Gennem årene har han beskæftiget op til tre mekanikere og en lærling. I dag består staben af Jan Jensen, der er bremse- og kølespecialist, og som arbej-

I en helt særlig ”lomme” bag salgsudstillingen på Nykøbing Landevej står Jan Jensen og pusler med alt andet end salgsbiler – på billedet til højre med en køler fra en veterantraktor.

der i værkstedet nede ved bilsalget, samt lærlingen David og Matthias på værkstedet på Sønderupvej.

BUNDLINJEN VIGTIGERE Henrik Grønbech har sine biler til salg både på Bilbasen og Biltorvet. Gennem årene har han solgt op til 250 om året, men den faktiske bundlinje er vigtigere end antallet af biler. Henrik Grønbech har gjort nøgletal til sit vigtigste ledelsesværktøj; overblik over vare- og tidsforbrug, antal udfakturerede og ikke udfakturerede timer og så fremdeles er med til at afsløre, hvor forretningen kan optimeres.

Noget tyder på, at pædagogik og menneskekundskab også er vigtige forudsætninger for at drive bilhandel. Begge dele er med til at hindre konflikter – de konflikter, der er undgåelige. Svar aldrig på en email, når du er oprevet – pas på med at komme i konflikt-mode og vent til dagen efter med at svare tilbage. Tilbyd gerne den genstridige kunde noget ekstra, hvis det kan skabe fred, men formulér dig, så det ikke ligner en indrømmelse, der kan understøtte kundens krav.

Det optager Henrik Grønbech, at forhandlerne i disse år mister suverænitet.

ANKENÆVNET FRUSTRERER »Det frustrerer mig dybt, at Ankenævn for Biler kan træffe afgørelser, der er åbenbart urimelige, og

dermed sætte forhandlernes faglighed til vægs. Det er urimeligt, at der kan gå mange måneder, uden en sag bliver afklaret. Noget tyder på, at der findes faggrupper, der mest lever af at sidde bag et skrivebord,« fastslår Henrik Grønbech. »Skulle jeg nogensinde komme til at hænge i Ankenævnets udhængsskab, så stoler jeg på, at mine kunder kan gennemskue det. Der er som bekendt altid to sider af en sag.« Fremtiden for Grønbech Biler? »Jeg kan godt lide at se ud ad små vinduer. Selvfølgelig vil jeg da gerne sælge flere biler og måske drive et par værksteder yderligere. Men jeg vil kunne gabe over det,« understreger Henrik Grønbech, der i første omgang forventer at lægge virksomhedens to lokationer sammen; byggetilladelsen er OK.

ELITESPORT I ANDEN GENERATION Sammen med Bettina har Henrik fire børn og er netop blevet morfar for første gang. Har de også siddet og spejdet over på værkstedet fra deres børneværelser? »Jeg gør alt for at åbne deres øjne for alt mulig andet, som tilværelsen har at byde på. Men de yngste – de to drenge – er dog ansat som arbejdsdrenge!« indrømmer Henrik Grønbech.

Alt imens moto-crosscyklen er afhændet for længst har Henrik Grønbech engageret sig i børnenes sportsaktiviteter. Både Nikolaj og Laura dyrker atletik på europæisk eliteplan.

Så – nej, der står ikke et firehjulet projekt hjemme i carporten; der er masser af andet, der venter.

07 2015 • AUTOBRANCHEN

27

VELKOM M EN TI L NYE M EDLEM M ER!

•

FORENINGERNE

•

Eisners Auto, Buddinge Hovedgade 189, 2860 Søborg Autohuset Ballerup ApS, Yderholmen 9, 2750 Ballerup

Tema om kvalitet Aarhus · Automester Viby, 8260 Viby J. Aarhus Auto-Service, 8270 Højbjerg Match Biler, 8260 Viby J. Haderslev · FB Camping Service, 6630 Rødding Midtjysk · Hammerum Autoværksted, 7400 Herning (ny ejer) Randers · Plougmann Auto, 8560 Kolind Østsjælland · Brdr. Lambertsen ApS., 2680 Solrød Strand

JUBILÆUM

Dansk Autogenbrug har kvalitet som gennemgående tema under foreningens regionsmøder dette efterår. Tirsdag den 29. september går det løs i Kjellerup, hvor Region Midt og Nord mødes, og dagen efter – onsdag den 30. – er medlemmerne af Syd og Øst sat stævne i Odense.

Baggrunden for temavalget er formentlig forventningen om, at de nye, fælles retningslinjer for definition af kvalitet af brugte dele er offentliggjort, og dem er der god grund til at stifte nærmere bekendtskab med.

DAG holder i øvrigt generalforsamling første weekend i november i Farsø.

•

Vendsyssel Autoopretning fejrer 70 år Den 29. august 2015 fejrede SKAD-medlemmet Vendsyssel Autoopretning 70 års fødselsdag. Virksomheden blev grundlagt i Frederikshavn af faderen Preben Nelleberg Jørgensen, der gik bort i 2013, hvorefter de to søskende Dorthe og Claus overtog virksomheden i fællesskab. I dag findes der også afdelinger i Aalborg og Hjørring.

Moderen Inger Dencker Jørgensen har fortsat lysten til at passe kundetelefonerne nogle timer om dagen, og de 19 medarbejdere, hvoraf to er lærlinge, reparerer biler for både for privatkunder og for forhandlere. Karrosseridelen i virksomheden fik i 2015 Eurogarant-certificeringen.

SKAD ønsker hjerteligt tillykke med fødselsdagen.

28

AUTOBRANCHEN • 07 2015

Billedet: Dorthe Nelleberg Hansen (tv) og Claus Dencker Jørgensen (th) med farfar i midten.

FORENINGERNE

•

Årsmøde i herskabelige omgivelser Når mere end 300 medlemmer, ledsagere og gæster mødes til årets repræsentantskabsmøde i Dansk Bilbrancheråd den 25.-26. september, sker det i herskabelige omgivelser: På Sørup Herregaard ikke langt fra Ringsted på Midtsjælland.

Her er ikke langt til ret meget, hverken til resten af Danmark eller til fornøjelige oplevelser og rekreation, herunder en saltvandsswimmingpool, sauna, minigolfbane og ikke mindst en stor, omgivende natur.

For årets repræsentantskabsmøde står Sydsjællands Autoreparatørforening, der i år fejrer 75 års jubilæum. »Vi valgte Sørup Herregaard, fordi de havde faciliteterne og kunne huse de fleste,« fortæller formand for Sydsjællands Autoreparatørforening, Steen Kiel­sen. Med et så stort deltagerantal er det langt de fleste steder i landet nødvendigt også entrere med et andet hotel.

Det bliver det ikke så fjerntliggende Hotel Scandic, hvor der vil være bustransfer til og fra aftenfesten.

Om årets ledsagertur skal traditionen tro ikke siges for meget på forhånd. »Men ledsagerne kommer hverken til at dø af tørst eller sult!« spår Steen Kielstrup, der ikke stiller større krav til praktisk påklædning. Ledsagerturen har – næsten lige så tro traditionen – været lagt i hænderne på bestyrelsesmedlem-

UDE OMKRING

mernes hustruer. Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøder er sædvanligvis særdeles mindeværdige, og også i år ventes et stort deltagerantal.

Sydsjællands Autoreparatørforening er en aktiv forening med 66 aktive og 17 passive medlemmer. Her arrangeres julefrokost og sommerfest, og i fjor drog foreningen på sin første studietur med Volkswagen-fabrikkerne som destination. Så stor en succes blev det, at foreningen i år er vært for endnu en rejse med Stuttgart som destination med besøg hos Bosch, Eperspächer og Mercedes-museet – alle medlemmer

på Sjælland er indbudt. Hertil kommer et mindre antal teknisk-faglige medlemsmøder hvert år.

Foreningen har i øvrigt været hurtig til at tilpasse sig sin hovedorganisations nye navn – og samtidig holde fast ved det gamle. Indtil generalforsamlingen i april i år hed foreningen CAD Sydsjælland, men fik da sit helt gamle navn tilbage – sammen med efterteksten “– en del af DBR”.

Sydsjællands Autoreparatørforening dækker helt fra Storstrømmen og et godt stykke op på Sjælland.

•

Dæk Specialisterne får ny formand “To Bøl – or Not To Bøl” – sådan lød det i årene, da Erik Neuberg Rasmussen og hans hustru Gitte ejede og drev Tobøl Dæk A/S, som de etablerede i 1977. Virksomheden blev afhændet i 2001, men Erik Neuberg Rasmussen forblev aktiv i branchen og kan i dag se tilbage på 25 år som formand for Fabrikantforeningen For Regummierede Dæk, FFRD. Nu

er han blevet formand for Dæk Specialisternes Landsforening, hvor han afløser Jesper Stokholm Sørensen, Super Dæk.

Uden dæk går verden i stå, lyder det fra den nybagte formand, der i DÆK-Magasinet forelægger sin programerklæring: »Min vision er et branchefællesskab, hvor faglighed og professionalisme yder og nyder i dækkets tjeneste, og at DSL

fortsat deltager aktivt i et kompetent brancheforum,« lyder det blandt andet.

Erik Neuberg Rasmussen og Gitte driver i dag investerings- og konsulentvirksomheden EGR International ApS.

07 2015 • AUTOBRANCHEN

29

BAROMETRET · I tæt samarbejde med Håndværksrådets økonomer udvikler vi hen over det næste år et unikt barometer for autobranchen.

AUTObranchen udvikler eget brancheindex AF ADAM PADE

Juli 2015 blev år nul for AUTObranchen. Tavlen visket ren. Ny start.

Med grundlæggende bistand fra Håndværksrådets økonomer har AUTObranchen udviklet et branchebarometer, der med tiden vil tillade læserne at skaffe sig et hurtigt overblik over, hvordan konjunkturerne udvikler sig i og omkring den danske

Nyregistrerede person-, vare- og lastbiler, indekstal fra januar til juli (juli = indeks 100). I juli nyindregistreredes 16.213 biler og 2.256 vare- og lastbiler.

autobranche. Det sker ved at sætte en række parametre i forhold til et indeks: Går bilsalget op eller ned? Bruger forbrugerne flere eller færre penge?

Indgås der flere eller færre elevaftaler?

Indeks er lig med 100, og det er i forhold til disse 100, at man kan få det hurtige overblik. Og indeks 100 – det er lig med juli 2015, og det er i forhold til

250 200 150 100 50 Jan 2015

Feb 2015

Personbiler

Genregistrerede person- og varebiler, indekstal fra januar til juli (juli = indeks 100).

I juli genregistreredes 19.274 personbiler, 2.868 varebiler samt 108 lastbiler.

Mar 2015

Apr 2015

Varebiler

Maj 2015

Jun 2015

Jul 2015

Lastbiler

200

150

100

50 Jan 2015

Feb 2015

Personbiler

Forbrugertillidsindikatoren er en sammensat indikator baseret på en række spørgsmål til forbrugernes syn på den nuværende økonomiske situation sammenlignet med året før, deres forventninger til den økonomiske situation om et år samt deres holdning til anskaffelse af varige forbrugsgoder.

30

Mar 2015

Apr 2015

Maj 2015

Jun 2015

Jul 2015

Apr 2015

Maj 2015

Jun 2015

Jul 2015

Varebiler

150

120

90

AUTOBRANCHEN • 07 2015

Jan 2015

Feb 2015

Mar 2015

Forbrugertillidsindikatoren

dén måned, vi kommer til at følge udviklingen. De statistikker, der ligger grund for beregningen af indekstallet, udgives på forskellige tidspunkter hvert år. Vi vil derfor hver måned bringe de seneste opdaterede indekstal beregnet på baggrund af de senest udgivne statistikker. Det betyder, at der vil gå det meste af et år, førend det indekserede barometer bliver komplet.

Tal som bilsalg, ny- og omregistreringer udsendes som bekendt månedligt, mens den såkaldte forbrugertillidsindikator udkommer sjældnere. Det gælder også Undervisningsministeriers opgørelser

MAR KEDET

af elevtilgangen samt – mildest talt i den modsatte ende af skalaen – antal ophug.

Fire gange om året spørger vi dog stadig medlemmerne direkte, hvordan de vurderer deres egen virksomheds situation. Det sker, når Håndværksrådet foretager sine konjunkturundersøgelser blandt medlemmerne af rådets konjunkturpanel. Resultaterne giver både konkret viden om virksomhedernes udfordringer og om deres forventninger.

For at tage forskud på glæderne bringer vi i denne måned indekstal, der viser udviklingen i månederne januar-juni set i forhold til juli.

•

Bilerne bliver mere farverige Selv om de akromatiske farver sort, sølv og hvid stadig var de mest populære bilfarver i 2014, bliver farverne rød, gul og blå mere og mere populære. I Nordamerika var 12 procent af nye biler, der blev solgt i 2014, røde, og i Europa bliver blå stadig mere og mere moderigtig. Det fremgår af den aktuelle Color Popularity Report 2014 fra Axalta Coating Systems, en førende global leverandør af flydende lakeringer og pulverlakeringer og en autoritet inden for information om bilfarver og farvetendenser.

Her peges også på en tendens hen imod dybe, mættede og strålende farver med en intens glans opnået med specielt udviklede pigmenter. Blandt eksemplerne er Peugeots Rouge Ultimate, Ford Europes Red Rush og Jaguars Picante Red – og se også på BMW’s mættede orange, Sakhir Orange, eller Volkswagens Red Rock Metallic.

For at hjælpe autolakererne med at eftergøre disse farver lancerer den internationale lakleverandør Standox nu to nye højkromatiske blandingsfarvetoner, Cranberry Red og Brilli-

ant Orange. Begge er de tilgængelige for både Standoblue- og Standohyd Plus-basisfarvekvaliteterne.

Standox fylder i øvrigt år i år og fejrer jubilæet med en “jubilæumshjemmeside”, der bestemt er et besøg værd for både indviede og uindviede: Her berettes i tekst og billeder historien om lakteknologiens udvikling siden 1955 og ikke mindst Standox’ rolle heri. Se nærmere på www.standox.com

Luksusudgave af sprøjtepistol

Mekanikerens følgesvend i ny udgave

Udstyrsleverandøren SATA introducerer nu en særudgave af sin sprøjtepistol SATAjet 5000B. Udgaven har fået efternavnet Chopper med en helt særlig overflade. Pistolen findes i en “Super Speed” RP-version og en “Super Saver” HVLP-pistol og kan leveres med enten en genbrugelig kop eller tre smidvæk-udgaver med kapaciteterne 0,3 l, 0,6 l og 0,9 l.

Praxis – Erhvervsskolernes Forlag har udsendt 9. udgave af opslagsværket Mekanikerens følgesvend. Nyt i 9. udgave er disse emner: Brintbil, Dobbeltmasse-svinghjul, Dækmærkningsordning, Dæktryksovervågning (TPMS), E-OBD-koder, Euro 6-norm, Sod i dieselmotor og Stop-start-system. Derudover er er lovstoffet er opdateret. Bogen er i et lille, praktisk lommeformat, og kapitlerne er markeret med hver sin farve, så det er nemt at finde rundt.

Mekanikerens følgesvend, 9. udgave. PRAXIS – Erhvervsskolernes Forlag, 2015. 491 sider, indbundet, illustreret.

ISBN 978-87-7082510-8. Vejl. kr. 187,50 inkl. moms. www.praxis.dk

07 2015 • AUTOBRANCHEN

31

PÅ LÆ S M E R E ER UTOKURS S D E .D K / A

AUTOBRANCHENS EFTERUDDANNELSE

KURSER TIL BÅDE LASTVOGNS- OG PERSONVOGNSMEKANIKERE Autovidencentrene på Syddansk Erhvervsskole byder på kurser til både lastvognsog personvognsmekanikere. Vores 9 undervisere med mange års erfaring udvikler og gennemfører efteruddannelse på alle niveauer i autobranchen.

VI ARBEJDER NU OG I FREMTIDEN MED NEDENSTÅENDE OG MEGET MERE ...

AUTOVIDENCENTER FYN PERSONVOGNE

AUTOVIDENCENTER VEJLE LASTVOGNE

• Importørsamarbejde

• Importørsamarbejde

• Fejlfinding

• Fejlfinding

• Testerkurser

• Testerkurser

• Aircondition

• Aircondition

• Motorstyring

• Motorstyring/Ad. blue

• Elektronisk transmission

Har du lyst til at speede færdighederne op inden for personvogne eller lastvogne? Så kontakt Jesper Beck Holm, tlf. 2271 0576 eller mail jbo@sde.dk

HOLD DIG ORIENTERET OM NYE KURSER

Scan koden og tilmeld dig vores NYHEDSBREV. Her kan du også læse mere om alle vores autokurser.