autobranchen 10 2010

Page 1

10 | December 2010

autobranchen.info

POLITIK: Reparationsgrænser frygtes nedsat på ny FREMTID: EURO 5 og 6 – nye tider for alle TEKNIK: Knap så potent Passat


Ultimo 2

Til D

010

toværk e Fri Au

steder

r, at p elskabe

risen s

tiger

, t eneste e D . e k modør vi ik kke r - det g e forvente det e g in Det er i n kunn risstig ne tid p r, hvor du bør n e d i r ringe varsle lskaber rbedrede forsik e ls e g n ringsse e , fo Ma ik e s y r n o f r f e r, alg a åend vi varsle prisreduktion. syn til v ode ret til omg n e h d e n din g let m satte: e er fritstil u er dermed i u d t a , D m på . ling. mærkso dtager en vars et nyt selskab Vær op il o t vis du m de forsikringer skab, h le s r de va å din ar at flytte p n g e n d i e r rsik kerh skadefo , som øger sik gen. s d j e b r jdsmiljø orsikrin å din a rabat p i et bedre arbe arbejdsskadef % 0 1 Få er på invester dre pris Hvis du s, får du en be re ing d sdækn rbejder hurtige n o i bejdspla t a r ope eda al d gratis n kan få din m et privathospit e m u n io perat ring en på eforsik rderer, at en o er vi operation d a k s s Arbejd s eksperter vu kke, så dækk e, der gør. ly st re Hvis vo ter en arbejdsu et er vi de ene est D ef te og m s tilbage ndersøgelsen. d e b s ru edet samt fo dt mark e-mail til: n la b . ig id n re for dig er samt 5, eller send e ø g n e n h a c k n 58 d vi tobra 70 15 8 mere om, hva er til au å g p in g n in s r e Vores lø cedygtige. Så hvis du vil hør , en konkurr topdanmark.dk @ erhverv rsikri i alle fo

Venlig h

ngss

ilsen rv

k Erhve

mar Topdan

51767 10.10

Ring og hør mere på

70 15 85 85


KOMMENTAR

Viden er magt

At skabe forandring ved at lære og erfare er den store udfordring, vi alle stilles i dag. Gennem forandring opnår vi fornyelse og indsigt. I erhvervslivet er optimerede arbejdsmetoder og ændring af vaner den største udfordring for dem, der er vant til at gøre, som de altid har gjort. At gøre som strudsen og gemme hovedet i sandet kan få mærkbare konsekvenser for dem, der fremover ønsker at skabe godt håndværk, en god forretning og tilfredse kunder. På karrosserisiden sætter bilfabrikkerne dagsordenen ved indførelse af nye teknologier og materialer. Bilistens sikkerhed er sat i højsædet, og virtuelle og reelle crashtests giver flere oplysninger om, hvordan passagerkabinen kan gøres endnu mere sikker. Det stiller større krav til dem, der reparerer disse skader – og ikke mindst til uddannelsesinstitutionerne, der jo er ansvarlige for, at der uddannes svende, der kan deres kram. Her står skolerne over for en stor udfordring, såvel hvad angår lærerpotentiale som ved udarbejdelse af opdateret undervisningsmateriale og adgang til teknologi og viden. At svejse et karrosseri kommer snart til at høre fortiden til. I parentes skal bemærkes, at moderne biler skal karrosseriudmåles efter en skade, som fabrikkerne foreskriver det. Her nytter det ikke, at forsikringsselskaberne ofte afviser at betale for en udmåling for at spare penge. I sidste ende vil det betyde, at bilerne ikke længere er sikre at køre i. Også el- og hybridbiler bliver en opgave i forbindelse med en skade. Dem, der har set en person blive slået ihjel af højspænding, kender den høje

www.autobranchen.info

risiko. Her er det både skolernes og Arbejdstilsynets pligt at tilbyde de rette kurser henholdsvis vejledninger. Værkstederne skal have adgang til det fornødne sikkerhedsudstyr – typisk en højisoleret krog og højisolerede gummihandsker, en hjertestarter og et specialkursus i førstehjælp. Der bør generelt være et krav om certifikat for ”el”-mekanikere, ligesom ved service af airconditionanlæg. Det må ikke opleves som nogen sur pligt at få dette certifikat. Der er på den ene side tale om en slags livsforsikring – på den anden muligheden for at fremstå som specialværksted. Undervisningsministeriet må melde klart ud om, hvordan man ser på dette farlige område. SKAD er fuld i gang med at belyse alle vinkler inden for de nye teknologier og er gået i samarbejde med flere spillere på markedet. Også udenlandske erfaringer og knowhow spiller en væsentlig rolle. De tre SKAD-medlemmer, der i oktober deltog i et kursus i limning og nitning i Stuttgart, har allerede implementeret deres nye viden i deres dagligdag og har opnået betydelige fordele ved skadesreparation. Det er glædeligt, da det beviser, at viden er magt. Vi kan kun opfordre alle til at tage imod nye kurser og uddannelse – også selv om der ikke måtte følge et tilskud i halen. Samtidig opfordrer vi uddannelsesinstitutioner og myndigheder til at prioritere området, da det i sidste ende drejer sig om menneskeliv … Thomas Krebs Direktør, SKAD

autobranchen | 10 | 2010

3


06

Indhold

Et par airbags nok til totalskade

Nr. 10 December 2010

06 Lovgivning

Nu igen!

09 Marked

10

Svært at overholde regler, der ikke eksisterer

10 Foreningerne

På museum med Dansk Autogenbrug

DAG får ny formand

13 Uddannelse

“Fra vor udsendte”

14 Lovgivning

EURO 5 og 6: Nye tider for alle værksteder

17 Aktuelt

18 Portræt

18

Man kommer langt med godt lederskab

22 Teknik

Man kommer langt med godt lederskab

Knap så potent Passat

24 Debat

”Hvor der er vilje er der vej“

26 Portræt

Barometret står på ustadigt

28 Foreningerne 30 Barometret Udgiver I/S autobranchen Islands Brygge 26, boks 1984 • 2300 København S T 3263 0460 • 3263 0464 • E fai@fai.dk www.autobranchen.info

Produktion Elbo Grafisk A/S

Redaktion Adam Pade (ansvh.) Postboks 140 • 3480 Fredensborg T 4848 1788 • F 4848 2922 E post@adampade.dk

Oplag 5.600

Redaktionsudvalg Michael Nørregård (FAI) • Erik S. Rasmussen (CAD) Robert Lau (Dansk Autoglas) • Jens Brendstrup (D•A•F) • Søren Sonniksen (DAG) • Jakob Tornvig (DBFU) Thomas Krebs (SKAD)

Næste udgave – Udsendes i uge 5,, februar 2011

Annoncer Mediapunktet Søndervold 170 • 7200 Grindsted T 7674 2424 • F 7674 2425 E ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet. dk

Tilsluttet

Forsiden: Brødrene Andes og Martin Skorstensgaard driver Bosch Serviceværksted med afdelinger i Koldling og Fredericia. Læs historien side 18

Foreningen af Auto- og Industrilakerere Islands Brygge 26, 2300 København S T 3263 0460 • F 3263 0464 • www.fai.dk

Abonnement Kr. 495,- + moms for 10 numre

Danmarks Automobilforhandler Forening Kirkevej 1-3 • 2630 Taastrup T 3331 4555 • F 3331 3075 • www.daf.dk Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark Islands Brygge 26, 2300 København S T 7011 1300 • F 7027 1301 • www.skad.dk

ISSN 1603-970X

Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 4399 6633 • F 4371 0171 • www.cad.dk

Redaktionen slutter mandag den 17. januar. Dansk Autoglas

Dansk Autoglas Glarmesterlauget i Danmark Gothersgade 160, 1123 København K T 3313 6510 • F 3313 6560 • www.danskautoglas.dk Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3, 2630 Taastrup T 3525 0560 • F 3525 0566 • www.autogenbrug.dk Dansk Bil-Forhandler Union Vongevej 38, 7160 Tørring T 7022 6100 • F 7022 6114 • www.dbfu.dk


Nyt hold bag miljøet i autobranchen

Bare det altså snart var …

ABAS Miljøservice og MANconsult Danmark A/S har indgået et partnerskab, der skal sikre, at autobranchen fortsat har adgang til kompetence inden for miljø- og arbejdsmiljøområdet. Initiativet kommer efter, at Auto & Miljø – det tidligere Autobranchens BST – har standset sine aktiviteter. Det nye samarbejde er kommet i stand med inspiration fra CAD, der bakker op om partnerskabet og anbefaler sine medlemmer at benytte det nye hold. Der kan tegnes et abonnement, der giver adgang til den seneste viden om miljø, arbejdsmiljø og affaldshåndtering og omfatter telefonisk rådgivning. Herudover kan konkret opgaveløsning købes på timebasis til “fordelagtige priser”.

SKAT har udmeldt sine åbningstider under den tilstundende højtid. Principielt har man lukket mellem jul og nytår, men for automobilforhandlere vil der være åbent for nummerpladeekspedition torsdag den 30. december i København, Høje Taastrup, Frederikssund, Middelfart, Køge, Århus og Aalborg mellem 08.30 og 17.00. Ansøgninger om leasing (om betaling af forholdsmæssig afgift) vil blive behandlet før jul, hvis de er indleveret senest den 15. december.

Dieselkraftcentret - i Storkøbenhavn

• Har du en problembil - vi stiller diagnosen – Helt sikkert ! • Dieselekspertise på alle systemer, til konkurrencedygtige priser – En forudsætning ! • Effektiv, målrettet og kompetent dieseldiagnose – En selvfølge ! • Afprøvning af de enkelte komponenter - For en sikker diagnose !

AmagerMøller Autocenter ApS Kirstinehøj 15, 2770 Kastrup Tlf. 3259 6000

Bosch Car Service ...verdenskendt kvalitet til god økonomi - for alle biler.

www.amagermoller.dk - Bosch Diesel Center

AKTUELT

Hidtidige kunder i Auto & Miljø kan hjælpes videre med igangværende opgaver. MANConsult og ABAS har tilsammen kontorer i Aalborg, Århus, Herning og Skovlunde ved København. Spørgsmål kan rettes til direktør Steen Pedersen på 9747 3885 hos ABAS Miljøservice.


LOVGIVNING

Nu igen! Det har vakt furore i branchen, at partierne bag finansloven med et pennestrøg vil sænke grænsen for, hvornår en bil er totalskadet. 7565 procentsreglen bliver til en 65-55 procentsregel.

Af Adam Pade En samlet autobranche – på både arbejdsgiver- og lønmodtagerside – er i oprør mod finanslovspartiernes aftale om på ny at reducere grænsen for, hvornår en bil skal erklæres totalskadet. Med lovens vedtagelse skal der fremover betales registreringsafgift, hvis en bil repareres for mere end 65 procent af dens værdi, og er den skadet for mere end 55 procent, er forsikringsselskaberne forpligtet til at tilbyde ejerne kontanterstatning. Den såkaldte 75-65 procentsregel kan med andre ord blive til en 65-55 procentsregel. “Ikke samfundsøkonomisk rentabel“ Ifølge finanslovaftalen – som De Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne står bag – er sigtet at komme reparationer til livs, der ikke er ”samfundsøkonomisk rentable”. Ændringen menes at sikre staten yderligere 120 millioner kroner i indtægt hvert år.

Men med tabet af omkring 4.000 reparationer pr. år og et deraf følgende antal mistede arbejdspladser er det langt fra sikkert, at dét regnestykke går op – ikke mindst hvis forudsætningen er, at forbrugerne køber fabriksnye biler efter deres færdselsuheld. Herudover påpeger dele af branchen miljøaspektet i, at en forholdsvis ny, miljøvenlig bil med adskillige kilometer foran sig erstattes med produktionen af en ny. Forudsætter 3.500 flere totalskader I Danmarks Automobilforhandler Forening vurderer formand Knud Nielsen ifølge dagbladet Politiken, at beregningen af merindtægten til statskassen ikke holder vand: »Hvis regnestykket skal passe, skal der nyregistreres mere end 2.000 biler ekstra om året. Det er meget urealistisk, at så mange vil erstatte den totalskadede bil med en helt ny,« siger Knud Nielsen. Regnestykket bliver herudover belastet af flere ledige – ifølge Motormagasinet steg ledigheden blandt pladesmede alene med

“Røvere og banditter” »På vegne af de danske autoværksteder kræver CAD ganske enkelt, at lovforslaget smides på skrotpladsen, idet forslaget savner enhver form for fornuft. Senest har skatteminister Troels Lund Poulsen udtalt til Politiken, at han ikke tror på, at antallet at lærepladser vil blive påvirket af loven. En sådan holdning er et tegn på, at politikerne er helt ude af trit med virkeligheden. Det virker også helt grotesk, at man tilgodeser restaurations- og hotelbranchen med 110 millioner kroner på momssiden, der så skal betales af de danske autoværksteder – hvorfor –?« Således kommenterer, henholdsvis spørger direktør i CAD, Erik S. Rasmussen. Han fremhæver også et helt andet forhold af betydning for almindelig lov og orden: »Bliver loven mod forventning vedtaget, vil

6

autobranchen | 10 | 2010

det betyde, at antallet af de totalskadede biler, der bliver solgt for at ende som genopbygningsbiler i for eksempel Polen, vil stige med små 3.000 biler. Den danske politietat har ved flere lejligheder oplyst, at polske tyvebander ”skraller” biler i Danmark for blandt andet airbags, og disse stjålne stumper anvendes i Polen til at genopbygge trafikskadede biler med blandt andre totalskader fra Danmark. Nu skal disse røvere og tyvebander fra blandt andre Polen ”hente” endnu flere reservedele illegalt i Danmark, om end det giver flere jobs til vagtfolk og politi … helt hul i hovedet,« fastslår Erik S. Rasmussen.

www.autobranchen.info


LOVGIVNING

SENESTE Medlem af Venstres folketingsgruppe, Marion Pedersen, meddelte op imod bladets deadline, at hun forbeholder sig sin stilling, når forslaget om reparationsgrænserne skal behandles i folketingssalen. Det sker på foranledning af en appel fra CAD.

Forkerte beregninger »I D·A·F har vi både medlemmer, der lever af værkstedsarbejde og medlemmer, der alene lever af ny- eller brugtbilsalg. Derfor er vi negative over for en ændring af forsikringsselskabernes totalskadeprocenter, primært fordi regeringens beregninger ikke holder vand.« Således kommenterer D·A·F’s direktør Jens Brendstrup. »Finansministeriets provenuberegninger er forkerte. En ændring af reglerne fra 65/75 procent til 55/65 procent vil ikke give staten et merprovenu på 120 millioner kroner, som politikerne tror. Hvis man modregner tabt provenu af moms og ansvaret for flere arbejdsløse pladesmede og automalere, bliver regnestykket et ganske andet,« siger Jens Brendstrup og fortsætter: »For det andet er det urealistisk at tænke sig, at forslaget om at sænke ”skadesprocenterne” vil give et mersalg af biler på 57 pro-

cent. For det tredje er forslaget udtryk for”embedsmandsmakværk”, hvor man prøver at fortælle befolkningen, at et forslag af denne art kan løse nogle af samfundets problemer uden at skabe mindst lige så store problemer. Det kan det ikke, og vi vil i D·A·F på rette tid og sted foreslå politikerne, at de begraver forslaget i krukken for andre syge ideer og forslag.« Jens Brendstrup savner blandt andet en nøje definition på, hvad en bils værdi er. »Hvis det er en købt bil er restværdien bilens normale handelsværdi. Hvis det er en leasingbil, er det et stort spørgsmål, om kontanterstatning skal ydes i forhold til bilens normale restværdi eller mindre restværdi i forhold til den allerede betalte lille del af registreringsafgiften. Er der tale om det sidste, vil mange ellers reparationsklare biler blive betragtet som totalskadede,« konstaterer D·A·F’s direktør.

300, da reparationsgrænserne sidst blev reduceret – i 2002. D·A·F har også gjort op, at den beregnede statslige merindtægt forudsætter yderligere 3.500 flere totalskadede biler. Kun 11 procent af de bili-

ster, der skrotter bilen, erstatter den med en ny, har foreningen beregnet. I Dansk Metal er man ikke i tvivl om, at de ændrede regler vil koste jobs. »Vi er slet ikke i tvivl om, at den her nye re-

Et forslag ingen har brug for At sænke reparationsgrænserne er efter vores opfattelse et ugennemtænkt forslag for at tækkes det politiske system i forbindelse med finanslovstænkning, kommenterer direktør i Dansk Autogenbrug Søren Sonniksen: »Et forslag – – Som savner fæste i det praktiske erhvervsliv, – Som ikke tilgodeser miljøet på nogen måde, når man tænker på, hvad det koster at producere en ny bil, – Som ikke tilgodeser det danske arbejdsmarked på nogen måde, – Som savner beviselige argumenter for at til-

www.autobranchen.info

godese statskassen med flere penge i form af afgifter, – Som har negativ indflydelse på vores handelsbalance, – Som straffer hele autobranchen og de tilhørende industrier i form af større ledighed blandt mekanikere, pladesmede, automalere og reservedelsekspedienter og autogenbrugere, som ellers bidrager ganske godt til den danske statskasse i form af personskatter, afgifter og moms på købte varer. Et forslag som Danmark på ingen måde har brug for.«

autobranchen | 10 | 2010

7


LOVGIVNING

Nu igen! En omgang airbags er nok

En omgang airbags og et par selestrammer er nok til at gøre en nyere, mindre og miljøvenlig bil til skrot. Hvor er fornuften i det? spørger direktør Thomas Krebs i SKAD. Troen på, at man kan hente 120 millioner kroner i ekstra registreringsafgift, er helt urealistisk, mener Thomas Krebs. »Naturligvis er der ingen mening i at holde liv i 10-15 år gamle biler,

gel kommer til at koste hundredvis af jobs på de danske autoværksteder. Samtidig er der intet belæg for at ændre på grænsen,« siger næstformand i Dansk Metal og formand for forbundets autoudvalg, Claus Jensen, hvis kollega, chefanalytiker Michael Scheiber, vurderer jobtabet til op imod 500 arbejdspladser. Kæden er hoppet af D·A·F anslår det samlede jobtab til til 1.160 per-

hvilket af miljømæssige årsager er en klar sag. Men sker der en skade på en sådan bil – og skal den skrottes – vil ejeren næppe investere i en helt ny bil.« SKAD finder det herudover paradoksalt, at man på den ene side tilgodeser virksomhederne med en fornem præmieringsordning for at tage elever – og samtidig fjerner arbejde fra værkstederne.

soner som følge af et omsætningsfald på næsten én milliard kroner fra værkstederne – hvorved staten mister momsindtægter på næsten en kvart milliard. Også Håndværksrådet vender sig skarpt mod forslaget og skriver i en kommentar, at kæden er hoppet helt af, når man med den ene hånd vedtager en vækstpakke med blandt andet en højere præmieringsordning for elever og med den anden fjerner grundlaget for at etablere lærepladser.

Der skal løbes hurtigere! Erfaringerne fra sidst, reparationsgrænsen blev reduceret – det var i 2002 – viste, at mængden af skader faldt med ca. 4 procent, og at skadernes gennemsnitsværdi faldt med omkring 3.000 kroner. Det medfører, at der skal en desto højere omsætning til for at opretholde den fornødne indtjening til drift og lønomkostninger – der skal med andre ord løbes hurtigere. Her er især de helt små værksteder – og dem er der mange af blandt autolakererierne – sårbare. Således skriver arbejdsgivere og lønmodtagere i autolakererfaget i et åbent brev til folketingspartiernes finanspolitiske ordførere. “I tilknytning hertil skal

8

autobranchen | 10 | 2010

nævnes, at ændringen af reparationsgrænserne formentlig vil få forholdsvis barskere følger end i 2002. For det første befandt Danmark sig på det tidspunkt i en begyndende højkonjunkturperiode. For det andet skal der med de nye grænser forholdsvis mindre til, førend en nyere bil vil falde for grænsen, da sikkerhedsteknologi som airbags og selestrammere er kostbare komponenter,« fortsætter direktør Michael Nørregård, FAI, og faglig sekretær Mogens Pedersen i Malerforbundet i Danmark, der håber at skabe forståelse for, at en nedsættelse af reparationsgrænserne “er en ufarbar vej og vil være ødelæggende for autobranchen”. Den danske autobranche beskæftiger i alt omkring 65.000 mennesker.

www.autobranchen.info


MARKED

Svært at overholde regler der ikke eksisterer Privatleasing, afgiftsberigtigelse af demobiler, ny gruppefritagelse og virksomhedernes produktivitet. Disse var emnerne, da Danmarks Automobilforhandler Forening samledes til efterårsmøde på Syddansk Erhvervsskole den 11. november. Bo Jakobsen, Santander Bank, konkluderede, at privatleasing er kommet for at blive og har ifølge nogle kilder potentiale til at omfatte op til halvdelen af alle nyregistrerede biler. Privatleasing er en udfordring både for forhandlerne og for statskassen, da der kun bliver betalt omkring en trediedel i registreringsafgift af de leasede biler. Ifølge Bo Jakobsen udestår endnu at finde et “naturligt leje” for markedet, idet prisen netop nu er eneste konkurrenceparameter. For fremtiden vil indholdet i serviceafgiften også blive en parameter, vurderede han. Ingen regler Repræsentanter fra SKAT erkendte, at der ikke er nogen konkrete lovbestemmelser om demokøretøjer i registreringsafgiftsloven. Det stiller forhandleren i en vanskelig situation, hvor forhandlerne bliver stillet til ansvar for at overholde regler – der ikke eksisterer. SKAT har dokumenteret, at kun én procent af de indregistrerede biler i november 2009 blev afgiftsberigtiget til standardprisen. Derimod blev hele 39 procent indregistreret til mindstebeskatningsprisen, og dem er SKAT meget interesseret i. Den udbredte privatleasing har resulteret i, at man ikke kan sætte én pris på en bil, og det gør det mere uoverskueligt for SKAT at afgøre, om der er beregnet og betalt den rigtige afgift for bilen. D·A·F’s Karoline Thomsen satte fokus på den

www.autobranchen.info

nye gruppefritagelse for salg af biler samt indførelsen af en selvstændig gruppefritagelse for eftermarkedet. I EU er enhver aftale, som hindrer eller begrænser konkurrencen, forbudt efter traktaten. Nybil-branchen har dog siden 2002 været fritaget fra forbuddet, da der er tilstrækkelige fordele til, at de konkurrenceskadelige ulemper opvejes. Bilimportørerne vil i forbindelse med indgåelsen af nye kontrakter kunne kræve, at en forhandler kun må forhandle ét mærke. Det vil EU-kommissionen overvåge nøje, for hvis alle importørerne kræver mærkeeksklusivitet, vil det skade forbrugerne. Største udfordring bliver dog, at importørerne kan kræve, at forhandlerne køber op til 80 procent af reservedelene hos importøren mod 30 procent i dag. D·A·F har udarbejdet en håndbog, der nemt og overskueligt forklarer de nye regler. Denne håndbog kan anskaffes ved kontakt til D·A·F. Noget om effektivitet Claus Nyboe, direktør for Auto-it, satte fokus på de autoriserede værksteders produktivitet og effektivitet. Et effektivt værksted kan gøre en stor forskel på, om man kan klare sig i konkurrencen med de frie værksteder. Hvis man får effektiviseret sit værksted, vil man kunne generere et større overskud og dermed skabe mulighed for at sænke sine priser. Flere oplysninger kan fås ved kontakt til Claus Nyboe.

Indregistrering af demobiler var et af hovedemnerne på D·A·F’s efterårsmøde forleden. SKAT erkendte, at forhandlerne bliver stillet til ansvar for regler – der ikke eksisterer. Hele 125 medlemmer var med.

autobranchen | 10 | 2010

9


FORENINGERNE

Hanne Jensen rakte formandstafetten videre til Bjarne B. Nielsen, Aadum Autoophug. Bortset fra myndighedernes ildhu i henseende til nye regler, herskede en forsigtig optimisme.

DAG FÅR NY FORMAND Bjarne B. Nielsen, Aadum Autoop­ hug A/S, overtog formandsposten efter Hanne Jensen under DAG’s generalfor­ samling i år.

10

autobranchen | 10 | 2010

Af Adam Pade »Fremtiden er en lidt spøjs størrelse at skulle forholde sig til. Men det er min overbevisning, at håndterer vi vore genbrug som professionelle forretningsfolk – sørger for rene og ordentlige pladser, moderne indrettede kundelokaler, veluddannede medarbejdere og reservedele, der svarer til beskrivelserne i vores kvalitetssystem – så har vi de bedste muligheder for at drive fornuftige og rentab­le forretninger – også i fremtiden.« Således afsluttede afgående formand for Dansk

Autogenbrug, Hanne Jensen, sin 10. og sidste formandsberetning under DAG’s ordinære generalforsamling den 6. november. Den var i år henlagt til Menstrup Kro, og medlemmerne og deres medarbejdere kunne dagen før overvære den lokale revy, Schou-Tur – et tilbud, rigtig mange tog imod. Med en vis blufærdighed, der vist ligger til ham, overtog Bjarne B. Nielsen, Aadum Autoophug A/S, formandsstolen. Beklagede manglende opbakning I sin beretning så Hanne Jensen tilbage på hele sin

www.autobranchen.info


FORENINGERNE

formandstid, gennem hvilken DAG-virksomhederne er blevet væsentlig “opgraderet” med blandt andet en ISO-certificering. Hun benyttede også lejligheden til at beklage, at medlemmerne ikke rigtig er gode til at bakke op om foreningens indkøbsaftaler, herunder med Post Danmark og fragtfirmaet Mick Hansen. »Det er kedeligt, at vi ikke kan trække på samme hammel til gavn for alle i DAG,« udtalte Hanne Jensen. At benytte DAG’s indkøbsaftaler er i høj grad med til at holde kontingentet til foreningen nede. 95 procent bliver svære at nå Som traditionen tilsiger, aflagde repræsentanter for søsterorganisationerne i Norge og Sverige beretning, ligesom regionsformændene rapporterede om årets mødeaktivitet. Steen Errendahl, DanskTysk Autolager i Vejle, aflagde rapport på vegne af DAG’s internationale samarbejdsorganisation, EGARA. I EGARA fokuseres der ikke mindst på de kommende regler om 95 procents genanvendelse, henholdsvis -indvinding af udrangerede biler – et mål, der virker umuligt at nå på nuværende tidspunkt. Blandt andet af den grund bliver det politiske lobbyarbejde i Bruxelles opprioriteret. Danmark bliver i øvrigt vært for EGARA’s næste kongres, der forventes afviklet sammen med den nordiske kongres. Direktør Søren Sonniksen beskæftigede sig i sin administrative beretning med genforhandlingen af foreningens indkøbsaftaler, realiseringen af det fælles Skadesråd og samarbejdet med Håndværksrådet. Får straks sin ilddåb Bjarne B. Nielsen, Aadum Autoophug A/S, overtog formandsstafetten efter Hanne Jensen, og med Miljøstyrelsens seneste ændringer af reglerne for

www.autobranchen.info

Direktør Michael Abraham, svenske SBR.

Svensk DAG indfører garantiordning De svenske autogenbrugere går 1. januar 2011 i luften med en garantiordning specielt for brugte dele. Mod et pristillæg på seks procent kan genbrugerne yde 12 måneders garanti – eller 1.000 svenske mil – eller 10 års garanti eller 1.500 mil. Medlemmerne har på forhånd defineret, hvilke kriterier der ligger til grund for udvælgelse af de produkter, der kan omfattes af garantien. Ifølge direktør Michael Abraham fra DAG’s svenske søsterorganisation, SBR, har ordningen til hensigt at skabe tillid til brugte reservedele, både blandt værkstederne og de private forbrugere. Michael Abraham orienterede i sin landerapport til DAG’s medlemmer under generalforsamlingen i starten af november også om, hvordan de svenske autogenbrugere stiller sig til den forkætrede 95 procents-målsætning om genbrug, henholdsvis genindvinding af biler. »Vores strategi har været at skabe tillid til, at vi som genbrugsvirksomheder kan løfte opgaven,« berettede han og nævnte, hvordan SBR har indgået alliancer med andre parter i branchen og herunder har etableret selskabet Bilretur i samarbejde med Stena. Virksomhederne er dog ikke bundet strammere til Stena, end at de fortsat vil kunne sælge metalskrot til konkurrerende virksomheder.

autobranchen | 10 | 2010

11


FORENINGERNE

Lørdag aften blev Hanne Jensen hædret med et diplom for sin mangeårige indsats, og direktør Søren Sonniksen (th.) havde forsamlingen med sig. Øverst: Billeder fra Peder Spandets kom­ mende bilmuseum for youngtimers.

udfyldelse af skrotningsattester for udtjente biler får han straks sin ilddåb. Under punktet eventuelt drøftede medlemmerne SKATs mildest talt varierende praksis, når det gælder opkrævning af moms på miljøbehandling. Eftermiddagen blev tilbragt med et museumsbesøg. Peder Spandet, Næstved Autophug, er igen-

nem årene kommet adskilligt videre med etableringen af et snart sagt kulturhistorisk museum for “youngtimers” suppleret med effekter og tableauer til yderligere at dokumentere tiden fra omkring 1960 og frem. Peder Spandet håber på at åbne museet for offentligheden næste sommer.

Skærpede regler for skrotningsattest Over hals og hoved har Miljøstyrelsen udsendt en bekendtgørelse, der ændrer på de hidtidige regler for, hvem der kan underskrive en skrotningsattest og få udbetalt miljøpanten jævnfør Miljøordning for Biler. De nye regler indebærer, at sidst registrerede ejer selv skal underskrive skrotningsattesten med en række ubetydelige – og utilstrækkelige – dispensationsmuligheder. Udover at skabe en række rent praktiske problemer for autogenbrugerne indebærer reg-

12

autobranchen | 10 | 2010

lerne, at virksomhederne tvinges til at udfakturere moms på miljøbehandlingen til sidst registrerede ejer i Motorregistret – uagtet denne måske ikke er den juridiske ejer af bilen. Det giver ifølge DAG ingen mening. Dansk Autogenbrug er gået kraftigt i rette med Miljøstyrelsen, der kritiseres for en ultrakort høringsfrist og for at handle i strid med retsgrundsætningerne i både købeloven og aftaleloven. På denne baggrund har foreningen sendt kopi af sit karske

høringssvar direkte til miljøministeren – et høringssvar, hvori foreningen også beklager, at Miljøstyrelsen bryder med tidligere tiders tradition for at tale påtænkte regelændringer igennem med henblik på at opnå fælles forståelse. Bekendtgørelsen trådte i kraft i samme øjeblik, den var udsendt og meddelt autogenbrugerne pr. email – den 5. november.

www.autobranchen.info


UDDANNELSE

“Fra vor udsendte” Biløkonomstuderende blogger fra USAophold. Følg ham også her i bladet. Han er 22 år, undervejs i sin uddannelse som biløkonom og har allerede et praktikophold i udlandet bag sig. I perioden 15. januar-14. maj er han ansat i firmaet Desert European Motorcars Ltd i Californien – en veletableret forhandler af europæiske premiummærker. »Jeg afslutter biløkonomuddannelsen ved årsskiftet 2011-12. Men jeg vil gerne fortsætte med at uddanne mig og har samtaler med min uddannelseskoordinator om at tage en bachelorgrad i udlandet med en efterfølgende MBA,« fortæller Jakob Gøttrup Frandsen. Jakob er opvokset i Lejre og besluttede sig for biløkonomuddannelsen så tidligt som i 8. klasse. Med en HHX i bagagen påbegyndte han sin uddannelse og fik “praktikplads” hos Geertsen A/S – autoriseret Opel- og Kia-forhandler i Ringsted. Her startede han i salgsafdelingen, men har senere fået flere administrative opgaver og står nu for virksomhedens IT- og brugtvognsannoncering.

»Jeg vil under hele USA-opholdet føre en videoblog, hvor jeg vil poste løst og fast om mit ophold. Jeg tror, vi kan lære en masse af amerikanske forhandlere.« Jakob har lovet også at delagtiggøre autobranchens læsere i sine amerikanske erfaringer. Videobloggen kan opleves fra starten af januar på www.frandsenusa.dk.

Sammen med sine holdkam­ merater besøgte Jakob Gøttrup Frandsen Autostadt i Wolfs­ burg tidligere på året – billedet er fra besøget.

SIZE

Med Tolerance Data får du flere diagnosedata - basta! Facts: · Komplette diagrammer på elektriske systemer i bilen · Specifikke diagrammer på motorstyring, ABS, A/C, airbag · Komponentplaceringer m. beskrivelser · Stelpunkter · Systemopbygning · Guided ABS diagnose · Fejlkodesøgning

Din guide til optimeret fejlsøgning

Udviklet af mekanikere til mekanikere!

MATTERS 82.000.000 Biler • 79.000.000 Servicedata • 72.500.000 El-diagrammer 69.500.000 Motorstyrings-diagrammer • 68.000.000 Airbag ............. etc *European Top2000 registered cars

Verdens bedste el-data samlet i en pakke Få adgang til alle diagnose-data (excl. Serviceskemaer, tekniske data) for:

kun kr. 4.695,- / 12 mdr. Kan leveres af Mekonomen og FTZ

Fabrikvej 12

|

www.autobranchen.info

8800 Viborg

|

Tlf. 86 60 28 88

|

Fax 86 60 28 80

|

www.tolerance.dk

|

tolerance@tolerance.dk

autobranchen | 10 | 2010

13


LOVGIVNING

Måtte nogen stadig tro, at en bil bare er en bil, kan de godt tro om. Inden for de nærmeste år vil vi opleve store omskiftelser på værkstederne.

Euro 5 og 6: Nye tider for alle værksteder Af Thomas Krebs, ingeniør, direktør for SKAD I starten af 2009 vedtog EU-Kommissionen de nye Euro-normer 5 og 6. Der er rigtig mange diskussioner om, hvad de indebærer, og hvordan de fortolkes. Forbruger- og Konkurrencestyrelsen her i Danmark henholder sig til fremtidige retlige domsafsigelser, der vil tjene som et værktøj til fortolkning af reglerne. Euro 5 gælder for person- og varebiler – Euro 6 gælder for tunge køretøjer. Normen er gældende fra og med 2009. Det skaber også usikkerhed om, hvordan man skal forholde sig til biler ældre end denne dato. Det har stor betydning i Danmark på grund af de urimeligt høje bilafgifter. Hvorfor disse regler? I EU-Traktaten findes en grundlæggende artikel med nummer 101, afsnit 1-3. Denne siger i afsnit 1, at aftaler mellem virksomheder, der begrænser konkurrencen på EU-markedet, er forbudt. I afsnit 2 står, at sådanne aftaler ikke er gældende, og i afsnit 3 står, at sådanne aftaler dog kan godkendes, såfremt de fremmer tekniske eller forretningsmæssige områder, der kommer forbrugeren til gode. Men naturligvis skal sådanne aftaler godkendes af den relevante myndighed. For bilbranchen har dette en stor effekt, da bilproducenter, og dermed bilimportører, er forpligtet til at dele oplysninger og give udbyderne på markedet mulighed for at servicere deres køretøjer. Meningen med Euro 5 og 6 er i bund og grund at øge adgangen til reservedele og teknisk information og at foranledige yderligere uddannelse inden for mærkespecifikke områder. Kommissionens

14

autobranchen | 10 | 2010

målsætning om at skabe lavere priser for forbrugerne, bredere udvalg og bedre service. Indtil videre kommer reglerne til at gælde indtil 31. maj 2023. Den dybe forklaring EURO-reglerne er delt op i to områder. Regel nr. 715/2007/EG omhandler den politiske del, og regel nr. 692/2008/EG den tekniske del. Siden 2003 er teknologiudviklingen i udstyr og tilbehør, der findes i nye bilmodeller, steget med over 450 procent. Sammenligner vi en Mercedes Benz E500 (W 124) fra 1993 med en Mercedes Benz S-Klasse fra 2005, bemærker vi, at forskellen er betydelig. I den gamle model findes der kabler og stik, kontakter, lamper, tændingsfordeler og meget andet. I den moderne bil findes der Can-Bus, ABS, ESP, styresystemer, onboard-computer osv. Ser vi på en Golf I fra 1974 i forhold til en Golf VI fra 2008, findes der i den nye Golf 47 styresystemer. Så dem, der påstår at en bil bare er en bil, må nok vågne op af deres tornerosesøvn. For at kunne servicere disse nye biler, skal man have tilgang til datasystemet på bilen. Det sker ofte ved hjælp af diagnoseudstyr, som dog ofte kun dækker en del af de biler, der findes på markedet. Derfor er et moderne værksted presset til at investere i op til tre forskellige diagnoseapparater og tegne abonnementer hos et supportfirma. Samtidig skal man tage højde for bilproducentens service- og reparationsvejledninger, løbende softwareopdateringer og udskiftning af dele, der fra fabrikken har en produktfejl. Det kræver adgang til information, som efter de nye regler skal stilles til rådighed for det frie værkstedsmarked.

www.autobranchen.info


LOVGIVNING

Men viden og information koster, så der skal regnes med betydelige investeringskrav på alle typer værksteder. Det skal understreges, at et mærkeværksted befinder sig i samme situation som alle andre, når værkstedet arbejder på en bil af fremmed mærke. Samarbejde på tværs på det tekniske plan er helt uundgåeligt.

LEVEL 2: Standardiseret tilgang og fremgangsmåde hos alle bilproducenter til tyveri-relevante data.

De to niveauer i Euro normen EU kommissionen arbejder med to niveauer indenfor EURO 5 og 6:

LEVEL 1 Her er der tale om at skabe adgang til et system, der anvender samme terminologi og opbygning af informationsindholdet. Adgangen sker over Internettet, som det allerede i dag er muligt hos de fleste bilproducenter. Adgangen koster penge og bliver typisk afregnet på tid. Har man sprogproblemer eller har svært ved at bruge en PC, så er kravet klart – uddannelse.

LEVEL 1: Standardiseret tilgang og fremgangsmåde hos alle bilproducenter til alle ikke-tyveri-relevante data.

Hvad er LEVEL 1-informationer? Informationerne, der skal leveres af producenten omfatter:

»Sammenligner vi en Mer­ cedes Benz E500 (W 124) fra 1993 med en Mercedes Benz S-Klasse fra 2005, bemærker vi, at forskellen er betydelig. I den gamle model findes der kabler og stik, kontakter, lamper, tændingsfordeler og meget andet. I den moderne bil findes der Can-Bus, ABS, ESP, styresystemer, onboardcomputer osv.«

www.autobranchen.info

autobranchen | 10 | 2010

15


LOVGIVNING

• Entydig køretøjsidentifikation • Reparations- og vedligeholdelsesinformation • Uddannelse på mærkerelevante områder • Specialværktøjer • Andre reparations- og vedligeholdelsesinformation • Tilbagekaldelsesaktioner • Diagnose af alle systemer

Artiklen bygger blandt andet på indlæg fra den tekniske konfer­ ence under årets Automechanika – på podiet generalsekretær for AIRC, Karel Bukholczer.

16

autobranchen | 10 | 2010

LEVEL 2 På dette områder findes der stadigvæk store forskelle i fortolkningen i de forskellige EU-lande, specielt fordi systemet på nuværende tidspunkt kun findes på tegnebrættet. AIRC, som SKAD er medlem af og undertegnede varetager en bestyrelsespost i, er repræsenteret i et udvalg nedsat af EU kommissionen. Udvalget hedder SERMI – et akronym for Security Repair and Maintenance Information – og skal udarbejde og implementere systemet. Systemet går i al sin enkelthed ud på at sikre, at information ikke bliver misbrugt til kriminelle formål. Derfor har EU-Kommissionen etableret en struktur, der skal sørge for, at det enkelte værksted har legitime formål med at anvende den følsomme information. Informationen kan typisk omfatte kodning af nøgler, DVD eller navigationssystemer, styrebokse, tyverianordninger og andet. Det er meningen, at der i EU-regi etableres et såkaldt Trust Center (TC), som håndterer de oplysninger, der frigives af bilproducenterne. Dette Trust Center skal samarbejde med en myndighed i et hvert EU-land, som kaldes for Conformity Assessment Body (CAB). Overordnet skal alle CAB’er godkendes af en EU-myndighed, der

kaldes for National Accreditation Body (NAB). CAB-myndigheden skal håndtere ansøgninger fra værksteder om en godkendelse. Vi ved endnu ikke, hvem der skal varetage denne funktion her i landet – blot at det skal være en myndighed med sikkerheden i orden. Hertil skal værkstedet udlevere blandt andet rene straffeattester, paskopier, arbejdskontrakter og andet, så CAB kan bedømme, hvorvidt et værksted har legitime hensigter. Efter en godkendelse skal det pågældende værksted indkøbe en del udstyr til Internetkommunikation samt et abonnement hos TC. Herefter får virksomheden udleveret en digital signatur fra TC, der skal anvendes til at downloade information og koder direkte til bilen. Inden 1. marts 2011 EU-retningslinjer angiver, at LEVEL 2 skal være introduceret inden 1. marts 2011, hvilket på nuværende tidspunkt slet ikke kan lade sig gøre. AIRC arbejder med at få forenklet disse regler, da der er tale om en kæmpestor administrativ belastning af de enkelte værksteder. Herudover er der fortsat væsentlig modstand blandt for eksempel bilimportører mod at leve op til regelsættet. Også Forbruger- og Konkurrencestyrelsen skal bruge flere resurser på at undersøge reglerne nøje, hvor SKAD som AIRC-repræsentant naturligvis gerne vil assistere. Konklusionen på alt dette er, at vi inden for de næste 5-10 år kan forvente, at dét at drive værksted vil kræve indsigt, investeringer i uddannelse og udstyr, samt en god organisation i ryggen, der inter­ esserer sig for området, og dermed kan bidrage til, at værkstedet har et grundlag for at overleve. Fortsættelse følger …

www.autobranchen.info


AKTUELT

Mobilitetskommission skal se på gasbiler En mobilitetskommission! Så offensivt spillede transportminister Hans Christian Schmidt ud, da han talte på en konference om alternative drivmidler arrangeret af Mercedes-Benz og energiselskabet E.ON Danmark den 12. november. Konferencen så især nærmere på perspektiverne i at anvende biogas frem for benzin – et brændstof, der ifølge arrangørerne i særlig grad passer til danske forhold. I konferencen medvirkede repræsentanter for blandt andre Frederikshavn Kommune og organisationen Landbrug & Fødevarer, der henholdsvis som brugere og råvareleverandører kunne belyse biogas som drivmiddel. På en tankfuld biogas udleder man 12 gange

mindre kuldioxid i forhold til en tankfuld diesel. Herudover reducerer biogas motorstøjen og kan forholdsvis hurtigt indføres, fordi der allerede nu eksisterer bilmodeller i alle segmenter, der kan klare mosten. Det danske afgiftssystem betyder, at en gasdreven bil har en merpris på omkring 50.000 kroner, oplyste FDM’s Søren W. Rasmussen. I Sverige får man tværtom 10.000 kroner i tilskud og frihed for vægtafgift, hvis man vælger en gasbil. Svenske gasbiler er også fritaget for parkeringsafgifter. Fra transportministeren lød buddet altså på nedsættelse af en mobilitetskommission for blandt andet at se på alternative drivmidler. Kommissionen ventes nedsat i 2011.

Hellig Tre Kongers Dag “De Hellige Tre Konger” – sådan benævnte uddannelseschef Karsten Jul, Silkeborg Tekniske Skole, festens tre hovedpersoner, da formandsskiftet i FAI blev markeret samtidig med direktør Michael Nørregårds 60 års fødselsdag den 11. november. Venner af huset, medlemmer, leverandører og samarbejdspartnere var mødt op i rigt mål for at tage afsked med Poul Erik Christensen, hilse på hans afløser, Lasse Jæger Jensen, og ønske Michael Nørregård til lykke. – Og der blev udvekslet gaver naturligvis; herunder havde FAI’s nye formand medbragt en “hoptimist” til dagens fødselar beregnet til

fortrolig dialog på pressede dage, en flaske whisky til at hente sig en snudestrammer i – og de tre afdelingsformænd ønskede til lykke med et kulørt kunstværk, der nok skal udfordre fantasien, med et pekuniært gavekort bagpå – måske til en rejse ud i den vide verden. Talerækken blev indledt af Michael Nørregård, der takkede Poul Erik Christensen for indsatsen igennem syv begivenhedsrige år og glædede sig til samarbejdet med Lasse Jæger. En særlig buket gik til Poul Christensens Elsebeth for at have bidraget til den mellemfolkelige forståelse mellem nordjyden Poul Erik og fynboen Michael.

FOTO: KATJA PE TE

RSEN

Gratulanter lykønsker dagens hovedper­ soner: Fra v. Michael Nørregård og Lasse Jæger Jensen; th. Poul Erik Christensen (– og Lars Frederiksen).

www.autobranchen.info

autobranchen | 10 | 2010

17


PORTRÆT

Man kommer langt med godt lederskab Af Adam Pade Et venligt, åbent, grønt landskab af autovirksomheder møder én på Trianglen i Kolding: Her er nybilforhandlere og nichevirksomheder, her holder Pierres Autolakering til – og her ligger – i en markant, sort monolit – et Bosch Service-værksted ejet af tvillingebrødrene Anders og Martin Skorstensgaard (33) med Anders som daglig leder. Bygningen havde stået tom i tre år, da brødrene overtog det; i dag, bare fem måneder senere, summer det af liv; af liv – og arbejdsglæde, der er og skal være en rodfæstet del af virksomhedskulturen. »Vi har fire værdier, som vi forventer, vore medarbejdere deler med os: Vi vil sprede glæde, vi vil være hurtige, vi er kvalitetsbevidste – og vi gør mere, end det forventes,« fortæller Anders Skorstensgaard. Virksomheden er bygget op om en forretningsplan, der er blevet til ud fra svarene på tre spørgsmål, som brødrene stillede sig selv: Hvorfor vil vi det her? Hvem er vore konkurrenter? Og hvordan kan vi være bedre og billigere? Anders Skorstensgaard med sine væbnere på værkstedet i Kolding.

»Ja, vi har da nok haft en evne til at lykkes med det, vi har beskæftiget os med. Men man kommer langt med godt lederskab.« – Martin Skorstensgaard

18

autobranchen | 10 | 2010

Direkte udsigt til operationsbordet Valget af konkurrenter er afgørende for, hvordan virksomheden ser sig selv, udsøger sig sit foretrukne kundesegment og har indflydelse på markedsføring og kundehåndtering. Her servicerer man helst moderne biler – det er sjovest og mest udfordrende, lyder det; moderne biler og gerne lidt dyrere biler, hvilket fordrer ekstra kundebevågenhed. Kunderne er typisk en kende mere kritiske, særlig kvalitetsbevidste og måske tilmed en smule påholdende. Pris, dokumentation, kvalitet og service skal være i orden. I tråd hermed er venteområdet placeret, så kunderne kan se direkte ned i værkstedshallen. “Bedre og billigere” er omsat i konceptet “Tyske priser”.

www.autobranchen.info


PORTRÆT

Ovenfor: Martin Skorstensgaard (i midten med blå sweater) har kaldt til samling på værkstedet i Fredericia. Store billede: Anders Skorstensgaard har vidt udsyn over værkstedshallen i Kolding fra “broen”, bag hvilken er indrettet kontorer og venteom­ råde for kunder.

De vil matche mærkeværkstederne på kvalitet og kundeoplevelse – men til tyske priser. Mød brødrene Anders og Martin Skorstensgaard. »Vi satte os for at undersøge reparationspriserne på det tyske marked, og vi vurderede, at vi kunne matche dem. Vi har gode aftaler med vores grossist, nyder godt af en fornuftig husleje og oppebærer en tilstrækkelig omsætning,« forklarer Anders Skorstensgaard. Men hertil kommer formentlig også en vis stålsathed. Dels en ubændig vilje til at ville, dels en evne til at indgå faste aftaler med kolleger i branchen til fælles gavn. Et stærkt brand »Nogle kunder tror indledningsvis, at “tyske priser” er salgsgas. Men vi dokumenterer vores påstand ved at udarbejde skriftlige tilbud pr. email.

www.autobranchen.info

Og kan nogen finde en tilsvarende reparation billigere hos et mærkeværksted syd for grænsen, så er vi parat til matche den.« Og så er værkstedet et Bosch Service-værksted. »Bosch er et utrolig stærkt – verdensomspændende – brand med stærke uddannelsesmuligheder. De stiller krav til os som værksted, men de har også en række af de værdier og holdninger, vi selv har,« siger Anders Skorstensgaard og nævner som eksempel, at enhver ny medarbejder starter sin tilværelse på værkstedet med et basiskursus og herefter er forpligtet til et vist antal kursusdage om året. Herudover yder Bosch en fin teknisk opbakning, og navnet er kendt og respekteret blandt publikum.

autobranchen | 10 | 2010

19


PORTRÆT

Visionen om at virke i autobranchen har de to brødre haft fra tidligste tid. De stammer fra Herning og har på mange måder kørt parløb: De kom i lære samtidig – Anders hos Opel i Herning, Martin hos Honda i Sneglbjerg – og i de følgende år drog de forskellige joberfaringer og gennemførte produktionsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet MidtVest i Herning. Mens Anders rejste til Australien for at arbejde, arbejdede Martin på hjemmefronten, og i en ung alder avancerede de begge til lederstillinger på deres respektive arbejdspladser. Martin var blandt andet værkstedschef i Vejle, Anders værkfører hos Terminalen her i Kolding. Kursen sydover Visionen om at blive selvstændige bar de bestandigt med sig. Allerede som tredieårs lærlinge etablerede de deres eget værksted – lidt af en øvelse i tilværelsen som selvstændig var det vel, men også en øjenåbner for, hvad de manglede af viden: Derfor Erhvervsakademiet. Det kostede kræfter, men de sluttede af med pæne karakterer i 2003. Kursen blev sat sydover, da Anders’ kone, Kir-

»Det er en rigtig fin idé, og kommer der et skilt ind ad døren med “BIL Garanti”, så hænger vi det op.« – Anders Skorstensgaard

20

autobranchen | 10 | 2010

www.autobranchen.info


PORTRÆT

Skorstensgaard.dk Bosch Car Service-værksted med afdelinger i Fredericia og Kolding ejet og drevet af Anders og Martin Skorstensgaard. Beskæftiger 10 medarbejdere og leverer service og pladearbejde. Etableret 2009. Tilsluttet CAD.

stine Blak, fik et spændende job i Svendborg. Dermed blev Vejle base for parret, og her bor de stadig – i en nedlagt landbrugsejendom med et jordtilliggende på 12 hektar – en herlig legeplads for de fire heste, hundene, kattene og sønnen på halvandet år. Her tilbringes fritiden da også med glæde – og fritid er der og skal der være plads til. Efter yderligere en årrække forekom det, at tiden var inde: Brødrene lejede sig ind hos ALD i Fredericia med en aftale om at servicere ALD’s biler – det var så sent som i fjor. Men – hvorfor arbejde to chefer i én butik? spurgte de sig selv, og beslutningen blev, at Anders skulle etablere endnu et værksted. Det blev i Kolding. »Vi har fra starten haft som princip at investere alt det, vi kan, i udvikling. Og så markedsfører vi os massivt med søgeoptimering på internettet, reklamer bag på busserne, og vi har et enkelt sponsorat af lidt handicapidræt,« fortæller Anders. Værkstedet i Kolding er forsynet med fem lifte – to mere er undervejs. Her beskæftiges to svende, to lærlinge (»Ja da, naturligvis har vi lærlinge!«), en lagermand og en svend på et vikarbureau, der måske kan vente fastansættelse. Udover mekanisk service udfører værkstedet også pladearbejde. Kunne det nogensinde friste jer at blive mærkeforhandler? »Det er lige pointen – at det vil vi ikke. Vi vil reparere biler – og vi vil gøre det på et niveau, der svarer til et mærkeværksteds på kvalitet og på kundeoplevelse, men til en anden pris,« erklærer Anders. Alt, hvad der kan løfte Parrets langsigtede vision er at blive landsdækkende med konceptet “tyske priser” – med Bosch i baghånden.

www.autobranchen.info

Ikke mindst jeres egen organisation – CAD – går ind for at bruge Ankenævn for Biler til at skabe en pendant til byggeriets BYG Garanti som “fælles gods” for autobranchen – ? »Det er en rigtig fin idé, og kommer der et skilt ind ad døren med “BIL Garanti”, så hænger vi det op. Det trykker os, at vores branche i nogle henseender har et blakket image. Så alt, hvad der kan løfte det, er velkomment.« For bare få dage siden barslede regeringen med endnu en nedsættelse af reparationsgrænserne for skadede biler. Slår det ikke skår i glæden? »Jeg tror på sigt, det kan blive en fordel for et værksted som vores, fordi det kan medvirke til at forny og modernisere bilparken. Og det er i vores interesse,« vurderer Anders Skorstensgaard – jo, evnen til at vende problemer til noget positivt ligger også i virksomhedskulturen, tilføjer han. I Fredericia huserer Martin. Tænker da synkront »Ja, vi har da nok haft en evne til at lykkes med det, vi har beskæftiget os med. Men man kommer langt med godt lederskab – med at motivere medarbejdere og kolleger og selv leve op til de værdier, man foreskriver for andre,« vurderer han. Hænger det også sammen med, at I har kørt parløb som tvillinger? »Vi tænker da synkront, men vi har også hver vore forcer. Anders er praktikeren og en god sælger; jeg er nok mere teoretikeren,« siger Martin fra sit mere end almindelig højtloftede kontor i værkstedet hos ALD. Martin bor sammen med Helle Svendsen i et hus i Vejle. Begge brødre – måske især Anders – går gerne på jagt. Også efter andet end spændende kunder.

autobranchen | 10 | 2010

21


TEKNIK

Knap så potent Passat Havde den glemt, den var forsynet med turbo? En VW Passat 1,8 2003 opførte sig i hvert fald sådan – indtil kirurgerne fandt ud af hvorfor.

Motorlampen lyste, og den syv år gamle, fine VW Passat 1,8 turbo virkede som om, den havde tabt pusten – eller som om, den havde glemt, at den var forsynet med turbo. Hertil var tomgangen ustabil. To værksteder var Passat’en forbi, førend vore kirurger – Bosch’ Jan Krusager og Tom Bruno Pedersen, ansvarlige Bosch’ tekniske hotline – kastede sig over sagen. Første værksted mente, at der var tale om en fejl på det elektriske gasspjæld. Det blev udskiftet, og kunden fik bilen tilbage med den besked, at han nok skulle køre lidt, inden Passat’en på ny vågnede op til dåd. Men det trak i den grad ud, at kunden i stedet opsøgte et andet værksted. Her koncentrerede

man sig om turboen, men kunne ikke påvise nogen egentlig fejl. Selv var bilen af den opfattelse, at der forekom et trykfald på indsugningssystemet – særlig mellem turbolader og indsugningsmanifold. Bilen havde ret Og bilen – eller dens egendiagnosesystem – viste sig at have fat i den lange ende. »Bilens motorstyringsenhed overvåger den indsugede luftmasse og trykket i manifoldet. Ved at sammenholde de to værdier med det forventede manifoldstryk kan motorstyringen fastsætte, at fejlen skal findes i en utæthed mellem netop turbo og manifoldets tryksensor – også kaldet MAP-sensoren,« forklarer Jan Krusager indledningsvis og fortsætter: »Vi konstaterer, at selve indsugningssystemet nok er tæt, men at udluftningssystemet til motorens krumtaphus er utæt. Ved nærmere inspektion viser det sig, at skurken er en lille ventil, der skal lukke straks, der kommer overtryk (ladetryk) i manifoldet. Denne lille ventil er indvendigt udformet som en hjerteklap og er gemt godt væk neden under indsugningsmanifoldet. Den skifter vi, og motorstyringen registrerer ikke længere nogen lækage.« Luftmassemåleren – en sliddel Men bilen manglede stadig trækkraft, da Jan Krus­ager og Tom Bruno Pedersen testede bilen på rullefeltet.

KIRURGERNE

22

autobranchen | 10 | 2010

www.autobranchen.info


TEKNIK

»Derpå foretog vi en udmåling af luftmassemåleren, der viste sig at ligge uden for den tilladte tolerance. Denne type luftmassemåler – med betegnelsen HFM5 – ældes og slides med tiden og bør skiftes efter maks. 80.000 kilometer. Og da vi skifter den, fik bilen sin trækkraft igen.«

Bilens motorstyringsenhed kan ikke selv fejlmelde en lettere slidt luftmassemåler, fordi den egentlig bare giver en smule lavere signal om indsuget luftmasse, og bilen derfor kører med en for mager blanding.

Problemets kerne er usynlig – ventil og luftmassemåler befinder sig under indsugningsmanifolden. Ventilen kan anes på det lille billede.

PCV-ventilen (PCV for positive crankcase ventilation) fra siden og forfra.

PROBLEMFAKTA BIL: VW Passat 1,8 turbo, 2003

PROBLEM: Dårlig tomgang og svigtende trækkraft

UDBEDRING Ventil mellem turbo og manifoldets tryksensor (MAP-sensoren) samt luftmassemåler skiftet.

www.autobranchen.info

ÅRSAG: Motorstyring angav, at ventilen forårsagede luftlækage. Luftmassemåleren – hvis funktion ikke kan fejlmeldes af motorstyringen – var nedslidt og bør generelt skiftes ved maks. 80.000 kilometer.

autobranchen | 10 | 2010

23


DEBAT

”Hvor der er vilje er der vej” Der er stadig plads til politiske statements ud over korte ”oneliners“ i TV. V’s trafikpolitiske ordfører udgiver smukt illustreret, visionær trafikbog. Preben Kjær anmelder. Af Preben Kjær Venstres trafikpolitiske ordfører, Kristian Pihl Lorentzen, udgav i november en overskuelig og rigt illustreret bog om transportpolitiske visioner for Danmark. Heri afslører forfatteren sig både som meget vidende og som en politiker, der tør tale lige ud: Således bør regeringen nedsætte en mobilitetskommission til at konkretisere den fremtidige samlede trafikplan. Kristian Pihl Lorentzen er uddannet officer i Forsvaret. Det bærer hans ligefremme og letforståelige udtryksmåde præg af. Han er også jyde med stort J. Endda fra Ans ved Viborg. Det kan man se, når han i bogens vejeksempler fremdrager ”Den jyske hønsesti” mellem Aarhus og Viborg frem for ”Den sjællandske gedesti” mellem Næstved og Rønnede som eksempler på vejstrækninger, der skal og bør gøres noget ved. Det fine ved Kristian Pihl Lorentzens bog er hans helhedssyn. Forfatteren understreger selv, at bogen ikke er et partipolitisk værk, men alene er udtryk for egne vurderinger. Det er stort i dagens Danmark at turde stå frem og sige sådan noget. I et helt kapitel for sig beskæftiger forfatteren sig med den gamle jyske

24

autobranchen | 10 | 2010

Hærvej eller Oksevej, der har været kendt så langt tilbage som i Valdemar Atterdags tid. Senere berømmet af professor Johannes Humlum, der førte en indædt, men forgæves, kamp for at få den jyske motorvej anlagt som en hærvejsmotorvej med stikveje ud til de større byer, frem for vejdirektoratets Østjyske Motorvej. Kristian Pihl Lorentzen mener, at man kan råde bod på tingene ved at supplere det nuværende motorvejsnet med en ny Hærvejsmotorvej op gennem det meste af Jylland. Senest i år 2022 skal DSB være solgt som et privat aktieselskab, der har til formål at køre med tog. På vej mod det forjættede år, da den friere konkurrence også rammer banerne i Danmark, skal politikerne sørge for, at strukturen i DSB gradvis tilpasses de nye vilkår. Lufttrafikken skal opretholdes Flytrafikken i EU forventes næsten fordoblet inden for de næste 20 år. Det tager forfatteren som et tegn på, at vi også i Danmark skal opretholde den nuværende indenrigsflyvning og ikke belaste denne med særlige danske ”miljøafgifter”. Samtidig skal vi gøre, hvad vi kan, for at udbygge Københavns Lufthavn – også selv om Tyskland og Lufthansa åbner en megalufthavn i Berlin tæt ved København om få år. Aldrig mere Combus Secher Sørensens Rutebiler fra Aaarhus, der var kendt og respekteret på hele Djursland for år tilbage, får et lille venligt hip med på vejen. Samtidig gør forfatteren sig til talsmand for, at politikerne ikke må spænde ben for de private busser i Danmark. De spiller ikke alene en rolle som turistbusser, men også som fjernbusser og busser til befordring af børn til udflytterbørnehaver mv. Tidligere trafikminister Sonja Mikkelsens rædselssag om Combus får forfatteren til at fnyse: Vi må aldrig mere bruge samfundets midler til at underbyde og udrydde private konkurrenter! Taxierne får også et par friske og gode råd med på vejen. Jeg betragter taxierne som kollekti-

www.autobranchen.info


DEBAT

ve transportmidler, erklærer forfatteren. Han slår derfor et slag for at tillade taxakørsel i busbaner. El- og hybridbiler skal fremmes I et afsluttende kapitel beskæftiger forfatteren sig naturligvis også med den mere langsigtede fremtid. El-bilerne giver han et skub fremad, specielt som bil nr. 2 i byerne, hvor de med miljørigtig fremtoning og begrænset rækkevidde kan løse mange daglige opgaver. Men forfatteren advarer sine politikerkolleger om ikke alene at satse på el-biler. Der er også andre miljørigtige biler på vej. Motorvejsmærkater Kristian Pihl Lorentzen gentager sit forslag om – på den korte bane – at finansiere investeringer i de

mest påtrængende trafikale udfordringer gennem salg af motorvejsmærkater, som det i årevis har været benyttet i eksempelvis Østrig. Han foreslår, at provenuet ved salg til udenlandske biler skal gå til trafikinvesteringer. De danske bilers bidrag skal benyttes til nedsættelse af registreringsafgiften. I disse stramme finansielle tider er det et forslag, som bilbranchen kun kan hilse med glæde, fordi bogens forfatter gør sig til talsmand for, at der SKAL findes en løsning til at finansiere nedsættelse af bilafgifterne. Hvor får man bogen? Forfatteren har udgivet den på eget forlag, og den koster 299 kr. Spørg derfor boghandleren, der kan bestille den hjem, eller se på www.kplorentzen.dk. Eller ring til D·A·F på tel. 3331 4555.

NYHED! CTR 12000 VISION Fuldautomatisk Modstandssvejser fra Car-O-Liner Kvalitets sikring ved Skadesreparationer • • • • • • • • • • •

Automatisk måling af emnetykkelse Automatisk identifikation af materiale type Automatisk indstilling af strømforbrug Udregner selv punktdiameter efter behov Opfylder EU- Direktiv 2004/40/EG Dokumentation af svejsedata med WinSpot 6 m. svejsekabel Høj effekt 12000 kA. Let at opgradere via USB port. Utrolig let at betjene Leveres standard med 4 stk. svejsebøjler

arkedet Godkendt til efterm rikker! af en række Bilfab Fabrikvej 19 · DK-8800 Viborg Telefon +45 8725 1140 Telefax +45 8661 4713 www.olego.dk

_A5 annonce.indd 1

www.autobranchen.info

10/18/10 12:09:28 PM

autobranchen | 10 | 2010

25


PORTRÆT

Usikkerhed, afventen – opbrud. Vejen frem for de danske bilforhandlere er snoet; de færreste ved, hvad der venter efter næste sving. For D·A·F’s nye administrative chef er nøgleordet: Samarbejde.

Af Adam Pade Bliver han spurgt til vejret i autobranchen, kalder han det: Ustadigt. Ingen ved rigtig, hvor vi er på vej hen – tidens mangfoldige politiske udfordringer forbliver uløste, lavkonjunkturen har sat sit spor; der tøves – ude i virksomhederne. Det er et spændende tidspunkt at blive direktør for Danmarks Automobilforhandler Forening på, forekommer det: Jens Brendstrup tiltrådte stillingen 1. august, kørte parløb den første måned med sin forgænger, Preben Kjær, og har siden 1. september stået på egne ben. Den 52-årige cand.polit. sammenfatter de tre største udfordringer, som han og hans medlemmer står overfor i disse år: Udfordringerne For det første klarlæggelsen af, hvordan forhandlernes marked ser ud, når der på ny ændres i branchens gruppefritagelse i 2013. Importører og forhandlere vil få nogle andre spilleregler – men hvilke monstro? I den politiske horisont venter også en afklaring af, om bilisterne skal betale afgifter pr. kørt kilometer – og efter hvilket system. »Her ser vi ind i en stor, sort kasse,« lyder det. »Vi ser det som vores opgave at samle myterne, skelne det relevante fra det hypotetiske og formidle resultaterne til medlemmerne,« siger Jens Brendstrup. Hovedudfordring nr. 2 bliver at skabe og yderligere fundere det fornødne samarbejde i den danske autobranche. Vel har vi naturlige – og tilmed grundlæggende – interessemodsætninger, men branchens overordnede rammevilkår har vi tilfælles: Miljø- og arbejdsmiljøpolitik, arbejdsmarkedspolitik og kampen mod de administrative byrder eksempelvis. »Vi skal simpelt hen stå sammen. Vi ved jo, at politikerne helst hører de parter, hvis holdninger

passer til de politiske vinde på Christiansborg,« siger Jens Brendstrup. Ankenævn – med garanti Branchens samlede anseelse kan der bestemt også samarbejdes om: Her er Ankenævn for Biler en fælles grundsten – forudsætningsvis suppleret med en garantiordning, der sikrer, at forbrugerne har vished for, at afgørelser truffet af nævnet altid bliver fuldbyrdet – vel at mærke hvis forbrugerne har benyttet en virksomhed, der er medlem af en af ”ejerorganisationerne”. »For os er garantiordningen selve begrundelsen for, at vi gerne vil gå videre med Ankenævn for Biler,« erklærer Jens Brendstrup. Tredje udfordring bliver at tænke i koncepter og forretningsudvikling. D·A·F skal og kan ikke drive medlemmernes forretninger, men kan understøtte dem i deres egen udvikling: »Vi skal måske være mindre konsulentforskrækkede og som organisation være med til at kvalitetssikre, hvad der er af relevante tilbud på markedet.« Mønsterbryderen Han tror ikke på, at forhandlerleddets struktur med ejerledede forretninger vil forandre sig voldsomt: Importørerne vil ikke i stigende grad selv drive detailsalg, vurderer han. Til gengæld imødeser han et aldersproblem blandt sine medlemmer: Rigtig mange virksomheder står i de kommende år over for at blive generationsskiftet. Udover at understøtte virksomhederne i deres konceptudvikling – hvad bliver så D·A·F’s hovedindsatsområder de kommende år? »Jeg tror på, at vi skal udvikle konkrete bundlinieorienterede redskaber til medlemmerne. Det kan handle om personaleudvikling eller veje til højere produktivitet. Og så skal vi afdække den virkelighed, der venter medlemmerne efter 2015,« opremser Jens Brendstrup.

Barometret står på ustadigt 26

autobranchen | 10 | 2010

www.autobranchen.info


PORTRÆT

Jens Brendstrup er født og opvokset i Nykøbing Falster og kalder sig – med et smil på læben – for mønsterbryder: Hans far var selvstændig slagtermester. Men frem for at gå i sin faders fodspor valgte han gymnasiet i Maribo. Her puffede en gymnasielektor ham i retning af universitetet – at det blev polit-studiet var lidt af et tilfælde. Han har da også bevæget sig bredt inden for sit fags palet af kompetencer – fra økonomikonsulent

i ingen­iørfirmaet Højlund Rasmussen (i dag Rambøll) og ansvarlig for indkøb og implementering af et styringssystem i CTR Fjernvarme i Københavns Kommune til opbygningen af hele det daværende Handelskammers IT-system – fra kuglehovedskrivemaskine til terminal. Interessen for organisationsarbejde blev vakt i studieårene, da han – efter at have aftjent sin værnepligt og sluttet som reserveofficer i Livgarden – arbejdede i Realkreditrådet. Måske derfor var det en kærkommen udfordring for ham at opbygge en ny politisk-økonomisk afdeling i Handelskammeret, da IT-systemet først var oppe at køre. »Afdelingen skulle understøtte det erhvervspolitiske arbejde, der for alvor var ved at være behov for,« fortæller Jens Brendstrup. Bidt af motorer? Jo da! Netop i de år – i starten af 1990’erne – blev det danske arbejdsgiverfællesskab omkalfatret gennem fusioner og sammenlægninger. Udviklingen gik ikke Handelskammeret forbi, og organisationen blev sidenhen fusioneret ind i nyskabelsen Handel Transport & Service (HTS), der efter en række faser i dag er blevet til mastodonten Dansk Erhverv. Efter de obligatoriske studieår i København flyttede Jens Brendstrup sammen med hustruen – gymnasiekæresten Marianne – til Greve. Det er nu 30 år siden. Og så skal det da lige med: »Jo, jeg er da bidt af motorer; det har jeg været, siden jeg fik min første 3 gears Puch som 15-årig!« forsikrer Jens Brendstrup. »Min helt store passion, udover familien, er min gamle klassiske Laverda 1200 RGS, som jeg næsten skruer lige så meget på, som jeg kører. Jeg drager ofte til Ring Knutstorp, når der er banedage. Det er meget sjovt, at min næsten 30 år gamle klassiker stadig kan følge med,« konstaterer D·A·F’s nye administrerende direktør.

»Vi skal simpelt hen stå sammen. Vi ved jo, at politikerne helst hører de parter, hvis holdninger passer til de politiske vinde på Christiansborg.« – Jens Brendstrup

www.autobranchen.info

autobranchen | 10 | 2010

27


FORENINGERNE

Til lykke! Thorben Damsgaard, Damsgaards Autolakering A/S, H.C. Ørstedsvej 29, 900 Frederikshavn, fylder 65 år lørdag den 11. december. FAI Nord. dk ønsker til lykke. Bent Lindblad, Landholmvej 4, 9280 Storvorde, fylder 65 år søndag den 26. december. FAI Nord.dk ønsker til lykke. Leon Holm Jacobsen, Sindal Autolakereri I/S, Nyvangen 7, 9870 Sindal, fhlder 50 år tirsdag den 28. december. FAI Nord.dk ønsker til lykke.

Spændende udfordringer venter SKAD’erne

VBG-direktør Per Mikkelsen redegjorde i Kolding for de udfordringer, byggerne står overfor ved syn af opbyg­ ninger.

28

autobranchen | 10 | 2010

Alt i alt 70 medlemmer deltog, da SKAD afholdt efterårsmøder i november. På alle tre møder gjorde direktør Thomas Krebs status for det forgangne år og vægtede især samarbejdet med udenlandske partnere om nye kurser, en styrket synliggørelse af SKAD i både fagpressen og på messer og udstillinger og nye medlemstilbud. Siden i fjor har foreningen hvervet 15 nye medlemmer, herunder opbyggere af motorcykler. Klaus Schmidt fra firmaet Diginor orienterede om sin nichevirksomhed som importør og forhandler af blandt andet taiwanesisk og argentinsk testerudstyr – udstyr, der snarere går i dybden med få mærker end klarer lidt af alle mærker. Uanset hvor godt testerudstyret er, fritager det dog ikke mekaniker eller pladesmed fra at se sig rigtig godt for, når det gælder ledningsnet og elektronik, ligesom kodning af udstyr til den aktuelle bil kan indebære den rene matematik – selv nye lygter skal bilen på nogle mærker “orienteres” om. I Kolding redegjorde direktør Per Mikkelsen, VBG, formand for SKAD’s byggerudvalg, om de mangelfulde regler, når det gælder syn af opbygninger og sammenkoblinger. VBG har haft medarbejdere fra Trafikstyrelsen på besøg – dels for at høre om retsstillingen, dels for at formidle til styrelsen, hvilke

Nye medlemmer Crashpoint A/S, Robert Fultons Vej 20, Skejby, 8200 Århus N. Skadescenter. Langer Biler ApS, Hovedgaden 19, 8860 Ulstrup Nysynet.dk v. Niels Møller, Lerbjergvej 68, 5500 Middelfart DK Automobiler A/S, Vestre Engvej 7, 7100 Vejle

Jubilæum Kundemodtager Peter Talbro kan den 2. januar 2011 fejre 25 års jubilæum hos Bilhuset Ronald Carlsen Odense A/S.

konstruktive opgaver, byggerne står overfor: Hvilken ret gælder eksempelvis ved overflytning af udstyr fra en gammel til en ny bil – ? Udfordringerne bliver ikke færre i årene, der kommer – dels som følge af yderligere EU-lovgivning, dels fordi vi kan være sikre på, at bilerne bare bliver større og må transportere større tonnage. I Sverige gennemføres således for tiden forsøg med 33 meter lange modulvogntog. Endelig redegjorde det tyske firma Förch for dets omfangsrige sortiment af kemi og montageog fastgørelsesartikler. – Af Adam Pade

www.autobranchen.info


FORENINGERNE

Generalforsamling og fest i CAD-Nordvestjysk

Lørdag den 6. november afholdt CAD Nordvestjysk sin årlige generalforsamling med efterfølgende fest på Hotel Ny Skovlund i Holstebro. Herude i Skovlund skov ved Holstebro med udsigt over Vegenå kunne 70 deltagere nyde omgivelserne i et solskinsvejr og en klar frostnat.

25 års jubilarer i CAD-Nordsjælland På seneste generalforsamling i CAD-Nordsjælland kunne lokalforeningsformand Mogens Jensen uddele 25 års diplom og nål til mekanikermester Leif Hansen, Jyllinge, og til mekanikermester Lars Leed, Humlebæk. Erfaringsudveksling og hyggelig stemning var der så meget af, at de sidste medlemmer først gik ved midnat.

Om eftermiddagen samledes medlemmerne til generalforsamling, hvor der var genvalg på alle poster, en livlig debat om formandens beretning og efterfølgende en orientering fra sekretariatet om lærlingetilskud og bonusordning, CAD indkøb, kørekortregler og andet aktuelt. På samme tid var pigerne på ”grinekursus”, så det blev en lattermild aften. Om aftenen samledes alle til fest, hvor vi fejrede en ny 25 års jubilar i foreningen, Inge og Leif Jørgensen, Thyborøn. Den nytiltrådte direktør for UCH Holstebro Svend Ørgaard holdt en lille tale om det gode samarbejde om uddannelse, der var og fortsat skal bestå mellem erhvervsliv og skolerne. Søndag kunne vi alle tage hjem ladet op til et nyt foreningsår. – Christian Damgaard

På billedet er det fra venstre mekani­ kermester Lars Leed, Humlebæk og yderst til højre er det mekanikermester Leif Hansen, Jyllinge som begge kunne fejre 25 års medlemskab af CAD. I midten er det CAD-Nordsjællands formand Mogens Jensen som ønsker tillykke.

www.autobranchen.info

autobranchen | 10 | 2010

29


BAROMETRET

Stabile ophugningstal Antallet af ophuggede biler ligger fortsat nogenlunde stabilt. Dykkes der ned i de enkelte kvartaler, så viser tallene, at det er farligst at være gammel bil i 1. kvartal, hvorimod den sikreste periode er 4. kvartal. Øverst: Tallene for de tre første kvartaler 2010, nederst tal for alle årene 2003-2010 - for 2010 dog kun de første tre kvartaler. Henført til artiklen først i dette blad, bliver det interessant at følge udviklingen de kommende måneder.

1

8

25

8

.22

.19

.77

23

23

30000 20000 10000 0 1.

t kv

vt 2.k

5

.17

100.000

86

1

.71

92

6

.28

98

3.

0

8

.70

.26

94

t kv

91

6

.67

95

9

7*)

.19

.23

93

72

80.000 60.000 40.000 20.000

Kilde: Dansk Autogenbrug.

0 03

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

*)

10

20

*) 3 første kvt.

ikke r e g Ophu le biler... am kun g o 03 s s a c i nP Citroe 000

.

km 91

Der blev 104 kvalitets reservedele fra denne bil

Odder autodele ApS

www.odder-autodele.dk - opdateret hver dag

Ballevej 18 - 8300 Odder · Tlf: 8654 2155 · 3670 8555

30

autobranchen | 10 | 2010

SKAD i samarbejde med FDE SKAD har just indgået en aftale med Foreningen Danske Eksportvognmænd, FDE, om billig telefoni og internet samt rabat på benzin fra Shell eller Q8. Der arbejdes også på en aftale om fyringsolie. »Det skaber en mærkbar merværdi at være medlem hos SKAD, og vi er rigtig glade for at kunne tilbyde vores medlemmer så mange forskellige specialaftaler,« udtaler Thomas Krebs, direktør hos SKAD. Kim Høj, FDE (tv) og Thom­ as Krebs, SKAD (th) giver håndslag på parternes nye samarbejdsaftale.

www.autobranchen.info


Kørselsregnskab på GPS

Rejs med Autobranchen BEIJING

Xian

Firmaet Carlog System i Hobro er barslet med en lille GPSenhed til udarbejdelse af kørselsregnskab. Tracktick – som systemet hedder – skal blot placeres i forruden, hvorefter den automatisk registrerer den nøjagtige rue med start, stoptider, hastighed, distance og andre oplysninger. Overførsel af data til computeren sker via et USB-stik.

Internet skaber tillid Internettet kan være med til at skabe klarhed mellem værksted og forbruger. Dermed undgås misforståelser og skuffede forventninger, mener partner og medstifter Peter Michael Oxholm Ziegler, internetportalen Autobutler. På Autobutler kan forbrugerne efterspørge tilbud blandt værksteder, der abonnerer på tjenesten. »Mange tvister om værkstedsregninger og det deraf afledte utroværdige image kan ofte spores tilbage til den manglende information og kommunikation mellem bilejerne og værkstederne. Det bunder i uenighed om, hvad der er aftalt mellem værksteder og bilejer i henhold til opgavens omfang of pris,« mener man hos Autobutler, der tror på, at portaler som Autobutler kan være med til at skabe den fornødne transparens i branchen og dermed større tillid mellem kunder og værksteder. »På baggrund af mere end 2.800 formidlede sager og brugeranmeldelser fra forbrugerne konkluderer vi, at den generelle kundetilfredshed er særdeles høj,« siger Peter Michael Oxholm Ziegler. Autobutler har genereret opgaver for 9,8 millioner kroner og har 210 værksteder tilmeldt.

Kina: Endnu pladser Endnu er der ledige billetter til autobranchens tur til Kina med afrejse i februar 2011. Trods rejsens korte varighed når vi at se rigtig meget af det, man skal se, for at kunne sige, man har været i Kina. Der kan indhentes nærmere oplysninger om rejsen hos “vores” rejsebureau.

www.autobranchen.info

Vi gentager succesen

Kinas Højdepunkter Beijings storslåede seværdigheder og terrakotta-hæren i den gamle kejserby, Xian - 9 dage med dansk rejseleder Drømmer du også om en rejse til Beijing, at vandre på Den Kinesiske Mur, stå på Den Himmelske Freds Plads, besøge Den Forbudte By og opleve den kinesiske kultur? Endvidere besøger vi det 20. århundredes største arkæologiske fund, Terrakottahæren i Xian, hvor vi bl.a. besøger grundlæggeren til Den Kinesiske Mur, og hans imponerende gravkompleks. På denne specialtur har vi desuden indlagt besøg på et brugtvognsmarked i Beijing, samt en rundvisning på én af Xians største automobilfabrikker. Dagsprogram Dag 1 København – Beijing. Dag 2 Beijing. Ankomst og Himlens Tempel. Dag 3 Beijing. Den Himmelske Freds Plads, Mao´s Mausoleum, Den Forbudte By, Sommerpaladset, Peking opera. Dag 4 Beijing – Xian. Brugtvognsmarked, Cloisonnéfabrik, Åndevejen, Ming-gravene, Den Kinesiske Mur, Nattog. Dag 5 Ankomst til Xian. Medicinmarked, Terrakotta-hæren, lokal landsby, ”Hot Pot” til middag. Dag 6 Xian. Den Store Vildgås Pagode, bymuren, muslimsk kvarter, Tang-teater. Dag 7 Xian. Tai-chi, bilfabrik. Fly Xian – Beijing. Dag 8 Beijing. På egen hånd, Pekingand-middag. Dag 9 Beijing – København.

Afrejse 26. februar 2011 Pris pr. person i delt dobbeltværelse kr. 11.990,Tillæg for enkeltværelse kr. 1.690,-

Prisen inkluderer • Dansk rejseleder • Fly København – Beijing t/r med SAS • Gratis flytilslutning fra Århus og Aalborg (forbehold for udsolgte pladser) • Indenrigsfly Xian – Beijing • 1 nat på nattog mellem Beijing og Xian • Udflugter og entréer jf. program • Indkvartering i delt dobbeltværelse på gode hoteller (tillæg for enkeltværelse) • Helpension (på nær frokost dag 8 og middag dag 7) • Skatter og afgifter.

Information og bestilling booking@albatros-travel.dk tlf. 36 98 98 98 Oplys venligst rejsekode LR-AUB

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

autobranchen | 10 | 2010

31


��������

4 ruller kun kr. 896,-

pagne

Køber du fire ruller (assorteret), får du yderl igere 17 % rabat, dvs. stykp risen er så lav som kr. 224,.

Efterårskam

3M Soft Hand rulle type 216U De velkendte 3M Soft Hand ruller type 216U , der fås i korn P180 - korn P1000, kan frem til jul købe s med 20 % rabat i forhold til normalprisen. Pris pr. rulle er dermed blot kr. 269,-.

Skift filter på

din olie-/vand

udskiller

Hvis du vil undg å problemer med i trykluften, er olie det nødvendig t med en god olie-/vand udskiller - og nødvendigt at det er udskifte de indby filtre med jævn ggede e mellemrum . Indtil videre får du hos Baden-Jen 10 % rabat ved sen køb af nye Dom Hunter filterst nick ationer, såvel som ved køb af filtre til allerede ansk affede Domnick Hunt er filterstation er.

Gør som mange andre - find gode tilbud hos Baden-Jensen Hvis du vil være sikker på at få markedets bedste produkter, er det en god idé at kontakte Baden-Jensen. Ring og hør nærmere om vores efterårskampagne og om alle de øvrige produkter, der kan være med til at optimere din produktion. Vi ønsker alle vores kunder og samarbejdspartnere glædelig jul og godt nytår.

MAGASINPOST UMM ID-nr 42434

Al henvendelse til: I/S autobranchen, Islands Brygge 26, boks 1984, 2300 København S, tlf. 3263 0460, fai@fai.dk

���


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.