AUTObranchen 10 2015

AUTO BRANCHEN

Det blev ikke · Et år, der peger fremad · Strøm på ·

06 13 20

FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET · DEC 2015

NU BLIVER BILSPILDET VÆRRE

Ku r

se

r&

TILMELDING TIL KURSER PÅ WEB-KATALOGET

Kursus i D.A.S - Drive Assist Systemer 2-dages kursus På kurset vil vi blandt andet arbejde med: • Assisted Cruise Control - Adaptiv fartpilot • Lane Departure System - Advarsels system for vognbaneskift • Park Assist - Parkeringshjælp • Night Vision System - Aut. lysstyring og blind vinkel overvåg.

• Collision Warning System - Kollision advarsel m/styre- og bremseindgreb

Kursus i Service Nulstilling 2-dages kursus På kurset vil vi blandt andet arbejde med: • Elektroniske servicebøger • Nulstilling af serviceindikator • TPMS Dæktryksovervågning

Max 9 kursister pr. hold Du finder en uddybende kursusbeskrivelse på alle vores uddannelser på web-kataloget

Kontakt FTZ Akademi for at høre nærmere på akademi@ftz.dk Håndværkervej 28, Aalborg · Sintrupvej 45, Brabrand · Norgesvej 8, Haderslev · Hvidkærvej 23D, Odense SV Elsenbakken 8, Frederikssund · Smedeland 17, Glostrup

ef

te

ru

dd

an

ne

ls

e

DET MENER EFTERMARKEDET · Enhver sænkning er bilafgifterne er velkommen. Men billigere biler gør fastholdelsen af en lav reparationsgrænse endnu mere absurd.

– Men slaget er ikke

TABT

Slukørethed snarere end vrede var vel den følelse, vi sad tilbage med, da de blå finanslovspartier præsenterede deres finanslov for 2016. Næppe før har den danske autobranche i den grad stået sammen om et fælles ønske, hvis opfyldelse kunne være til glæde for beskæftigelse, lærepladser og miljø. Næppe før har en samlet branche kæmpet så indædt for at få ændret en lovgivning, der helt oplagt ikke virker til landets bedste. Prisseddelen ville – ifølge regeringen – have været 100 millioner kroner.

Branchen – og de danske familier – blev ikke desto mindre tilgodeset med en afgiftsnedsættelse på nye biler. Helt så betydelig, som politikerne gerne vil gøre den til, bliver den formentlig ikke. Til gengæld er den til at leve med, også selv om både forbrugerne og vi bliver en lille smule fattigere, når vi må afskrive ekstraordinært på vore biler. Betyder det samlet set, at familien Danmark får en mere sikker og lidt større bil, der bedre modsvarer familiens transportbehov, er det dog til gavn både for familien og vore værksteder, så: Jo tak!

Prisen for afgiftsnedsættelsen er vurderet til mellem 300 og 350 millioner kroner – altså omkring mindst 200 millioner kroner mere, end hvad fastholdelsen af reparationsgrænsen på 75 procent ville

DANSK AUTOGLAS

DANSK AUTOGENBRUG

have kostet. Dét i en finanslov, som Næste logiske skridt finansministeren har kaldt stram.

– forekommer det – Vi lader billedet stå et øjeblik. er én gang for alle Det samfundsmæssige tab bliver at tage livtag med endog større end anslået. For bliver det værdibaserede de nye biler billigere, bliver de brug- afgiftssystem, te det også. Dermed skal der endnu der koster kassen mindre til, førend en skadet bil fal- i juridisk bøvl, der for den nu lavere reparations- bureaukrati og grænse. administration.

Det er ikke sund fornuft.

Men lad os tage de optimistiske briller på: Netop denne sidste pointe turde gøre det endnu mere åbenbart, at en reparationsgrænse på 65 procent er absurd. Og afgiftsnedsættelsen er et brud med det politiske tabu, der har hersket om bilafgifter. Næste logiske skridt – forekommer det – er én gang for alle at tage livtag med det værdibaserede afgiftssystem, der koster kassen i juridisk bøvl, bureaukrati og administration.

Sammenfattende er slaget ikke tabt.

DANSK BILBRANCHERÅD

AUTO BRANCHEN

DANSK BIL-FORHANDLER UNION

SAMMENSLUTNINGEN AF KØRETØJSOPBYGGERE OG AUTOOPRETTERE I DANMARK

INDHOLD

10. ÅRGANG DEC 2015

24

Godt arbejdsmiljø skaber trivsel

06

Bilspild kan fortsætte

08

Et år, der peger fremad

22

Tænk nyt! lyder det.

D’herrer har gjort det Autogenbrug 05: Guidelines for brugte dele på trapperne · 18: Men når det kommer til stykket Lovgivning 05: Konservative foreslår redningsplan for Auto-Mathies · 16: Skærpede tilsynsregler vil løfte barren Foreningerne 08: Et år, der peger fremad · 28: Nordsjælland drøfter ERFA-grupper · 29: Nyt navn og ny formand for Midtsjælland

FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF –

Dansk Autoglas Gothersgade 160 · 1123 København K Tel 3313 6510 · www.glarmesterlauget.dk Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 3525 0560 · www.danskautogenbrug.dk Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.danskbilbrancheråd.dk Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152 · 4220 Korsør Tel 3030 8478 · www.dbfu.dk Sammenslutningen af Køretøjsopbyggere og Autooprettere i Danmark Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk

Politik 06: Det blev ikke Markedet 14: Frie værksteder får nyt stærkt forsikringstilbud Værkstedet 11: Hvem skal nu betale? · 12: Købelov og service af nye biler: En aften om kringelkroge · 20: Når elektronikken får en våd sok Bilsalg 22: Strøm på

Branchestævne 14: Den aften, branchen hyldede sig selv Portræt 24: Vi skal passe på hinanden Medlemmerne 29: Leif Mathiesen er død Barometret 30: Stabil udvikling i antal lærepladser

AUTO BRANCHEN UDGIVER i/s autobranchen Kirkevej 1· 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk

TRYK Elbo Grafisk A/S

REDAKTION OG LAYOUT Adam Pade (ansvh) Kirkeleddet 544 · 3480 Fredensborg Tel 4848 1788 · Fax 4848 2922 post@adampade.dk · www.adampade.dk

ISSN 1903-4695

REDAKTIONSUDVALG Erik S. Rasmussen (DBR) · Robert Lau (Dansk Autoglas) · Børge Madsen (DAG) · Karl-Ove Pedersen (DBFU) · Thomas Krebs (SKAD) ANNONCER Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

ABONNEMENT Kr. 495,- + moms for 10 numre

NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 05. Redaktionen slutter mandag den 18. januar TILSLUTTET

FORSIDEN: Spild af ressourcer: En nyere Peugeot 208 med højt udstyrsniveau og lille kilometertal har fået en skade bag. Vejet. Og fundet for let.

GENBRUG

•

Guidelines for brugte dele på trapperne Så er de lige på trapperne: De nye fælles retningslinjer for vurderingen af brugte deles kvalitet. “Guidelines til anvendelse af brugte dele i skadesreparation” er titlen, og den bare otte sider lange publikation går i trykken lige omkring nytår.

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for lakerere, reparatører, forsikringsselskaber og autogenbrugere har igennem mere end et år taget stilling til alle de bekymringer, som både værksteder og autogenbrugere har givet udtryk for i den fælles dialog, herunder helt grundlæggende: Hvordan sikres det bedst, at værkstedet får en reservedel af den beskaffenhed, han mener at have bestilt?

Visionen bag retningslinjerne er at styrke anvendelsen af brugte dele, så flere skader kan repareres – og dét med høj kvalitet og sikkerhed.

er retningslinjerne blevet til en fælles brugermanual, der skal medvirke til at afstemme forventninger mellem leverandør og værkstedskunde. Dermed får værkstedet fra starten fuld klarhed over, i hvilket omfang den brugte del skal “efterbehandles”, og taksator og værksted får nemmere ved at inddrage brugte dele og prissætte dem under reparationen.

De nye guidelines bygger på det grundlæggende princip, at anvendelse af brugte dele skal stemme overens med bilens alder, beskaffenhed og kørte kilometer. Herpå gennemgås good practices for opbevaring og forsendelse af brugte dele, her vises en vifte af billedeksempler på, hvad de enkelte kvalitetskoder dækker over, og et helt afsnit er helliget grundlæggende principper for opgørelsen af skader.

BYGGER PÅ KENDTE KODER

Begge de danske autogenbrugsorganisationer – DAG og BGD – har medvirket i arbejdsgruppen, og herudover er både SKAD, Dansk Bilbrancheråd og Bilbranchen under DI medunderskrivere.

Retningslinjerne bygger på autogenbrugernes velforankrede kvalitetskoder, men definitionen af kvalitetsbetegnelserne er blevet præciseret. I realiteten

LO V G I V N I N G

BRED OPBAKNING

Forsikringsselskaber og en samlet autobranche bag nyt sæt retningslinjer for vurdering af brugte dele. Det burde blive til et gennembrud på reservedelsmarkedet til fælles gavn. »Retningslinjerne skal være et praktisk hjælp i dialogen mellem autogenbrugere og værksteder – en slags grundlov for, hvad vi forventer af hinanden.

Herudover sender vi i fællesskab et stærkt signal om, at viljen til at bruge brugte dele er tilstede – til gavn for økonomi og miljø,« siger direktør i Dansk Autogenbrug, Børge Madsen.

Men retningslinjerne er også forpligtende, understreger han. »Guidelines’ene er en slags musketéred, hvor parterne lover at omgås hinanden med tillid og med fælles respekt.

Det er op til den enkelte at sikre, at retningslinjerne bliver overholdt.«

•

Konservative foreslår redningsplan for Auto-Mathies De Konservatives Brian Mikkelsen har sandsynligvis et folketingsflertal med sig, hvis han fremsætter et ændringsforslag til skatteministerens forslag om mulig fritagelse for grundskyld for ejendomme truet af kystnedbrydning. Sigtet skulle være at sikre ejere af grunde med hjemfaldspligt mod eksploderende ejendomsskatter.

Debatten kommer efter, at medierne har fortalt historien om, hvordan pladeog autoværkstedet Auto-Mathies på Rådmandsgade i København snart sagt mobbes ud på grund af en lokalplan, der gør det muligt at bebygge grundene væsentlig mere end hidtil.

Under førstebehandlingen af lovforslaget i november udtalte ordførere fra både Dansk Folkeparti, SF og Alternativet sig utvetydeigt positivt.

Helt konkret vil Brian Mikkelsen foreslå, at ejendomme belagt med hjemfaldspligt udelukkende vurderes til, hvad grunden er værd henset til hjemfaldspligten og dermed ikke underlægges Skats ejendomsvurdering. Ifølge Brian Mikkelsen er det “jo helt komisk”, at ens grund, som man skal levere tilbage til kommunen for en given sum, kan blive pålagt en astronomisk værdistigning, fordi der må bygges mere på nabogrunden.

Også skatteminister Karsten Lauritzen så

på sagen med sympati. Men af et svar til Folketingets Skatteudvalg fremgår, at det kan blive særdeles vanskeligt at afgrænse, hvornår en stigning i grundværdierne efter principperne i vurderingsloven ikke skal give anledning til højere ejendomsskatter. Dermed bliver det tilsyneladende ikke så ligetil at udforme en tilføjelse til lovforslaget, hvis vedtagelse kunne sikre Auto-Mathies’ nærmeste fremtid i Rådmandsgade.

Den videre behandling af lovforslaget – der i givet fald skulle gælde fra 1. januar 2015 – finder sted i første halvdel af december.

10 2015 • AUTOBRANCHEN

5

Mens slaget endnu stod: Formanden for Autoudvalget under Håndværksrådet, Henrik Pedersen (tv.) sammen med udvalgssekretær Lars Magnus Christensen på vej ind til Folketingets Skatteudvalg.

Det blev

AF ADAM PADE

IKKE

Det blev så afgjort ikke, som branchen havde forventet, da forhandlerne fra de blå partier trådte ud af mødelokalet i Finansministeriet den 19. november. Her bekendtgjor»Grundlæggende de, at bilafgiftssatsen på 180 prode er der tale om, cent skulle sættes ned til 150 procent fra dagen efter. at man har syet betyder, at staten miendnu en lap til det sterInitiativet provenu fra bilafgifterne på ompatchworktæppe, kring 350 millioner kroner. Konkret som det nuværende indebærer ændringen, at de første kroner (sats fra 1. januar) af afgiftssystem er lig 82.200 bilens pris fortsat beskattes med 105 med.« procent, mens resten fremover beskattes med 150 procent.

–Erik S. Rasmussen Til gengæld er der ikke rørt ved reparationsgrænsen. Det betyder fra 1. januar, at biler, der er skadet for mere end 65 procent af deres handelsværdi, vil falde for shredderen. Branchen har skønnet, at det vil dreje sig om knap 3.000 biler, men reelt bliver der nu tale om endnu flere, når de brugte biler bliver en kende billigere som følge af afgiftsnedsættelsen på de nye.

6

AUTOBRANCHEN • 10 2015

Hvad prognosen så bliver, vil kloge folk fluks give sig til at regne på.

VENTET MED SPÆNDING Afslutningen af årets finanslovsforhandlinger var selvsagt ventet med spænding, efter at en samlet branche – i fælles flok og hver især – havde hjemsøgt partiernes finans- og miljøordførere for at overbevise dem om, at det var sund fornuft at fastholde en høj reparationsgrænse. Ej heller lykkedes det i denne omgang at sikre tilstrækkelig politisk bevågenhed om det uhensigtsmæssige i, at skader kun må gøres op med nye dele. »I autobranchen hilser vi det altid velkomment, når det bliver billigere at blive bilejer. Hvis sidegevinsten er, at det kan flytte kunderne væk fra de helt små biler til de lidt større, er det positivt. Det er alt andet lige mere interessant at få lidt større biler ind på værkstederne,« kommenterer direktør i Dansk Bilbrancheråd Erik S. Rasmussen.

ENDNU EN LAP – Men:

POLITIK · Regeringen og de blå forligspartier valgte at nedsætte bilafgifterne frem for at fastholde reparationsgrænsen på 75 procent i den nye finanslov.

Men til foråret kan slaget meget vel stå på ny, vurderer Dansk Bilbrancheråd.

»Grundlæggende er der tale om, at man har syet endnu en lap til det patchworktæppe, som det nuværende afgiftssystem er lig med. Vi havde hellere set en samlet løsning, hvor man en gang for alle havde omlagt det værdibaserede afgiftssystem til et teknisk baseret. Tænk, hvad det vil spare af administrativt bøvl for forhandlere, forbrugere og myndigheder!« tilføjer Erik S. Rasmussen.

I Dansk BilForhandler Union blev afgiftsnedsættelsen taget nogenlunde roligt til trods for, at brugtbillagrene nu må nedskrives en smule. Her ser man frem til et styrket nybilssalg, der alt andet lige vil være til gavn for den samlede branche, vurderer direktør Karl-Ove Pedersen.

BLIVER NOK LIDT FATTIGERE »Umiddelbart bliver vi alle nok lidt fattigere, når forhandlernes brugtbillagre og familiens bil mister værdi. Men afgiftssænkningen trækker trods alt ikke tæppet væk under hverken forhandlere eller forbrugere. For forbrugerne bliver den nye eller nye brugte bil nok lidt billigere, men de får jo tilsvarende mindre for deres indbytningsbil,« lyder det fra Karl-Ove Pedersen.

Kun få dage før, finanslovsaftalen blev indgået, havde formanden for Håndværksrådets Autoudvalg, Dansk Bilbrancheråds Henrik Pedersen, foretræde for Folketingets Skatteudvalg. »Vi valgte at bruge noget af vores taletid til at sætte udvalgsmedlemmerne ind i historien bag reparationsgrænsen. Den er der færre og færre, der husker eller kender, og det kunne måske få betydning for deres endelige stillingtagen,« fortæller Henrik Pedersen.

mistet mening i takt med dyrere »For forbrugerne bliver reparationer og relativt billigere den nye eller nye brugte biler, fastlår Henrik Pedersen.

Branchen har også påpeget bil nok lidt billigere, men det uhensigtsmæssige i, at ska- de får jo tilsvarende minder kun må gøres op med brugte dele. Men argumenter om øko- dre for deres indbytningsnomi og miljø faldt på gold jord. bil,« Blandt andet kom skattemini- – Karl-Ove Pedersen steren for skade at mene, at man ikke kunne vide sig sikker på, at autogenbrugerne lå inde med et tilstrækkeligt sortiment af brugte dele. »Det er jo noget vrøvl. Ud over vore egne medlemmers hundredtusindvis af reservedele til de bilmærker, der kører på de danske veje, har vi hele verden at trække på,« lyder det fra Børge Madsen.

Desuden er sagen mere nuanceret end som så. »Der er ikke tale om, at man ønsker, at taksator skal gøre skader op med brugte dele, for det er ikke altid sikkerhedsmæssigt forsvarligt eller økonomisk rentabelt at gøre det,« fremhæver Børge Madsen.

NYT SLAG TIL FORÅRET Slaget om reparationsgrænsen er dog ikke tabt, vurderer Erik S. Rasmussen. De mange sonderinger blandt Folketingets politikere har afsløret, at regeringen vil lancere et antal mindre vækstpakker til foråret, hvor der så at sige bliver samlet op på mulige løse ender i finansloven. »Det skaber forhåbning om, at vi kan fastholde reparationsgrænsen på

HISTORIEN Historien er den, at man før indførelsen af reparationsgrænsen på 75 procent i 2000 måtte reparere en bil til op til 100 procent af bilens handelsværdi, indtil bilen var fyldt 10 år. Derpå tillagdes – tillagdes – 10 procent for hver af de følgende fem år, eftersom der kunne være biler, der havde en helt speciel affektionsværdi eller var af en unik oprindelse. Baggrunden for overhovedet at have en grænse var, at begrebet identitet (også) dengang spillede en rolle for afgiftsberegningen: Skiftede man en hel chassisramme eller et karrosseri, udløste det ny afgift. I dag har reparationsgrænsen

dagsordenen. Det bliver da endnu mere relevant i en situation, hvor også de brugte biler bliver billigere, hvormed bilspildet kun vil blive endnu større,« lyder det.

10 2015 • AUTOBRANCHEN

7

FORENINGERNE · Fælles retningslinjer for vurdering af kvalitet, positiv dialog med Miljøstyrelsen og tættere samarbejde med BGD: Rigtig meget peger fremad for DAG, konkluderede DAG-formand i sin årsberetning.

»Der er sket nogle ting i året, der på den lange bane får betydning for branchen.« – Søren Lundfold

Et år, der peger

AF ADAM PADE

FREMAD Da Freja blæste til samling Der var godt med vind i DAG’s flag, da DAG-medlemmerne samledes til aftenfest på Himmerland Golf & Spa Resort efter dagens generalforsamling og markvandring: Stormen Freja blæste godt op under skørterne dén lørdag – den 7. november.

Forud for aftenfesten gennemførte godt 40 medlemmer DAG’s 52. generalforsamling, alt imens ledsagerne testede det store golf- og feriecenters bowlingfaciliteter. Lørdag eftermiddag drog de i alt knap 70 deltagere sydpå mod Gedsted, hvor Allan Aagesen tog imod og viste rundt. Som et monument over reparationsgrænsens tåbelighed mødtes gæsterne af en spritny, veludstyret Peugeot 208 med bare 2.600 kilometer på tælleren. Bilen var blevet torpederet bagfra og var dermed tilsyneladende blevet så skadet, at den faldt for reparationsgrænsen.

Der blev også lejlighed til at tage en kuldsejlet Aston Martin nærmere i øjesyn. Motoren var ikke blandt de beskadigede dele.

Arrangementet blev indledt allerede fredag med en ildfuld vinsmagning – ildfuldheden stod ikke mindst sommelier’en for – og altså afsluttet med en aftenfest, der traditionen tro omfattede amerikansk lotteri.

8

AUTOBRANCHEN • 10 2015

Digital attest kommer (måske) i 2016 »Jeg synes, der er meget, der peger fremad. Der er sket nogle ting i året, der på den lange bane får betydning for branchen.« Således indledte Søren Lundfold, Tørring, sin første beretning som formand, da Dansk Autogenbrug mødtes til generalforsamling på Himmerland Golf & Spa Resort i Gatten få kilometer fra Farsø.

Søren Lundfold pegede både på det fortsat øgede fokus på genbrug, på den snarlige offentliggørelse af de nye guidelines for fælles vurdering af brugte deles kvalitet og på det stadig tættere samarbejde med søsterforeningen BilGenbrug Danmark; et samarbejde, der gerne må blive tættere endnu og måske lede frem til, at der en dag igen er én samlet organisation for de danske autogenbrug.

Autogenbrugernes andel af reservedelsmarkedet er stadig småt sammenlignet med ikke mindst Sverige. Og svenskerne – dem kan vi lære rigtig meget af, understregede Søren Lundfold.

KAN LÆRE AF SVENSKERNE »I Sverige sælger forsikringsselskaberne alle totalskadede biler til huggerne efter individuelle forhandlinger om pri-

Øverst fv. mod h.: Håndværksrådets Lars Magnus Christensen, Steen Errendal, Peder Spandet, Holger Knudsen, Allan Aagesen og Christian Jacobsen. Nederst fv. Bjarne Nielsen, Jane Henriksen og Flemming Thingmand.

Digitaliseringen af skrotattesten bliver forhåbentlig klar i løbet af 2016, men Dansk Autogenbrugs gæst under generalforsamlingen i november, Miljøstyrelsens Jens Michael Povlsen, ville ikke love noget.

Ikke desto mindre ser både han og autogenbrugerne frem til en mere smidig håndtering af skrotattesterne.

Jens Michael Povlsen var indbudt til at tale om, “hvad der lige nu ligger på hans skrivebord”, og herunder var en ny uddannelsesaktivitet, der skal styrke de kommunale tilsyn med blandt andre de virksomheder, der bedriver autogenbrug. Kontrollen skal være med til at sikre, at virksomheder, der ellers holder sig under radaren, bliver identificeret.

Jens Michael Povlsen forholdt sig også til jernpriserne, der hidtil har bidraget til at gøre det til en bæredygtig forretning at miljøbehandle og demontere biler. Men i takt med jernprisernes fald kan forretningsunderlaget smuldre, og det vil sætte nyt fokus på, om det fortsat er økonomisk rentabelt at håndtere skrotbiler.

SKAL MÅSKE TALE PRODUCENTANSVAR »Hidtil har det ikke været relevant at tale producentansvar, fordi der indtil nu har været aftagere nok til de udtjente biler. Det kan vi blive nødt til at se på nu,« sagde Jens Michael Povlsen. Dermed henviste han til reglerne om, at bilfabrikanterne i sidste ende er ansvarlige for, at en bilejer skal kunne komme af med sin udtjente bil inden for en radius af 50 kilometer.

Han afslørede også, at Miljøordning for Biler – der efter lovens bogstav hverken må udvise undereller overskud – nu mere end balancerer. Revisionsfirmaet Deloitte er derfor nu hyret ind til at se på, om skrotbekendtgørelsen også bør revideres på dét punkt.

Jens Michael Povlsen deltog efterfølgende i markvandringen hos Gedsted Autoophug, hvor mange medlemmer benyttede lejligheden til at få en snak om tolkningen af lovgivningens kringelkroge.

10 2015 • AUTOBRANCHEN

9

sen. Men herhjemme skal vi byde om kap på en udbudsportal. I Sverige kræver forsikringsselskaberne, at der skal bruges en bestemt mængde brugte dele ved skadesreparationer. Det betyder, at vore svenske kolleger har en markedsandel på mellem 15 og 20 procent, når det gælder forsikringsskader, mens vi ligger helt nede omkring 1,5 – 3 procent,« lød det.

Ud over at medvirke til at forandre reservedelsindkøbernes vaner kan autogenbrugerne også gøre noget selv for at styrke markedet: »Hvis vores kunder oplever os som én størrelse – og ikke 50 forskellige – ville vi vinde større troværdighed,« som Søren Lundfold formulerede det.

POLITISKE KONTAKTER Direktør Børge Madsen gav en mere kronologisk gennemgang af det forgangne år og glædede sig især over samarbejdet med Miljøstyrelsen. Styrelsen har været overordentlig lydhør over for DAG’s input til den kommende revision af skrotbekendtgørelsen, og i begge lejre ser man frem til digitaliseringen af skrotningsattesten. Børge Madsen havde fortsat kontakt med politikere fra Enhedslisten og Liberal Alliance, der begge nærer sympati for, at reparationsgrænsen fastholdes på de 75 procent.

Generalforsamlingen havde gæster fra både Norge og Finland, og mens man i Finland må se 50 procent af sit marked forsvinde som dug for solen – i form af eksport – står nordmændene nu foran et projekt sammen med værkstederne og

fire forsikringsselskaber om benyttelse af brugte reservedele.

BESTYRTELSE Chefkonsulent i Håndværksrådet, Lars Magnus Christensen, berettede om Autoudvalgets foretræde for Skatteudvalget om reparationsgrænsen. Her vakte især skatteministerens svar på udvalgets spørgsmål om kravet om kun at benytte nye dele ved skadesopgørelse nogen bestyrtelse blandt autogenbrugerne. Rationalet bag kravet er, at man ikke kan forlade sig på, at autogenbruger- »Hvis vores kunder ne ligger inde med oplever os som én tilstrækkelig mange størrelse – og ikke genbrugsdele, hed det. Det vil DAG og 50 forskellige – ville Håndværksrådet nu vi vinde større trogribe fat i. værdighed,« Traditionen tro så de fire regionsformænd, Aage Knudsen (nord), Holger Knudsen (midt), Kristian Jacobsen (syd) og Peder Spandet (øst) tilbage på det forgangne år, og Steen Errendal, Vejle, refererede fra årets aktivitet i EGARA. »Der sker meget EGARA, også selv om det ikke er så synligt udefra,« indledte Steen Errendal, der orienterede om et nyt projekt om adgang til reservedelsnumre hos bilfabrikanterne.

Han beskrev også, hvordan kvaliteten af brugte dele er et issue i hele Europa, og at franskmændene pr. definition opfatter udtjente biler som affald.

Som vanlig indgik en mindre leverandørudstilling under generalforsamlingen – her Peder Spandet, Næstved, i samtale med Förchs Erik Lindegaard.

Tv. Jesper Olsen.

På markvandring hos Gedsted Autoophug lørdag eftermiddag.

10

AUTOBRANCHEN • 10 2015

VÆRKSTEDET · Eller: En historie om risikoens overgang. En ulyksalig hændelse på et værksted får nu et forsikringsjuridisk efterspil.

HVEM SKAL NU BETALE?

AF ADAM PADE

Det hænder, at man begår en fejl. Tilmed en alvorlig én. Men fejlen bliver ikke mindre af at fortie den. Tværtimod kan den blive så alvorlig, at den får et forsikringsjuridisk efterspil.

I en sådan sag pågår netop nu en dialog mellem Dansk Bilbrancheråd og det implicerede forsikringsselskab om, hvorvidt den forhandler-/værkstedsforsikring, som medlemmerne af Dansk Bilbrancheråd har som en del af deres medlemskab, nu også dækker. Forsikringsselskabet mener nej; Dansk Bilbrancheråd ganske bestemt ja.

Sagen er principiel Som vanlig handler det om ord – og om fortolkningen af dem. I forsikringsaftalen står, at forsikringen dækker, så længe bilen er i værkstedets ejerskab. Det var bilen ikke – slutseddelen var underskrevet og bilen betalt, da fejlen blev begået. Men forsikringsselskabet anfører, at da bilen ikke var leveret, var risikoen heller ikke overgået.

Værkstedet må selv punge ud.

Dermed bliver sagen principiel. Dansk Bilbrancheråd fastholder, at ejerskabet og dermed risikoen var overgået til kunden, hvormed forsikringen skal dække. »Vi er parate til at få sagen prøvet ved

domstolene, men da sagen er så principiel for alle parter, har forsikringsselskabet taget imod vores tilbud om at overveje sin afgørelse en gang til,« fortæller direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen.

Hvad ligger der så bag den historie?

Historien bag En lærling på et større værksted havde fået til opgave at fylde brændstof på en bil som led i klargøringen, inden bilen skulle leveres til den forhåbningsfulde kunde. Formentlig ud af distraktion nåede lærlingen at påfylde en mindre mængde benzin, inden han blev klar over fejltagelsen, og skyndte sig at fylde efter med diesel. Bilen kunne køre, og lærlingen mente måske, at der ikke var sket nogen skade – og sagde intet om hændelsen til mester.

Kunden oplevede hurtigt efter leveringen problemer med motorgangen. Over halvanden måned tog værkstedet bilen ind på værkstedet og skiftede stort set, hvad der kan skiftes på en motor. Motorgangen var stadig ujævn.

Gik til bekendelse Værkstedet besluttede til sidst at tage bilen tilbage. Dermed var der både spenderet tu-

sindvis af kroner på forgæves reparationer og på at holde kunden skadesfri.

Og da gik lærlingen – en andenårs-lærling – til bekendelse.

Værkstedet anmeldte forløbet til forsikringsselskabet, idet værkstedet mente sig dækket af forhandler-/værkstedsforsikringen; en forsikring, der i dens mest typiske form indgås for at dække skader og fejl, som mekanikerne måtte begå under håndteringen af kundebiler.

Vil lærlingen også personligt kunne gøres erstatningsansvarlig? »Som udgangspunkt har arbejdsgiveren ansvaret for, hvad medarbejderne foretager sig. Om man så kan fastslå, at der her forelå grov uagtsomhed, er uvidst på nuværende tidspunkt,« forklarer Erik S. Rasmussen. Han fortæller dog, at mester tog det pænt: En lærling begår altid en brøler på et tidspunkt, så indtil videre har lærlingen nøjedes med “en ordentlig skideballe”.

Ud over at sagen har betydning for, hvordan forhandler-/værkstedsforsikringen dækker, har den også en morale: At der på værkstedet må udvikles en kultur, der gør, at man tør sige til, hvis man har begået en fejl.

10 2015 • AUTOBRANCHEN

11

VÆRKSTEDET · Service af nye biler og købelovens faldgruber var hovedtemaerne i en landsdækkende møderække for medlemmerne af Dansk Bilbrancheråd.

Naturligvis kan de frie, uafhængige værksteder udføre service på nye og nyere biler. Bare man holder tungen lige i munden, gør computeren til ens gode kammerat og kender til bilmærkernes respektive servicesystemer.

Nogenlunde sådan konkluderede Elektro Partners Frederik Jacobsen, da han gennemgik forudsætningerne for at tage sig af så godt som fabriksnye biler.

Det skete under Dansk Bilbrancheråds medlemsmøde 29. oktober – det sidste af i alt seks møder afholdt landet over i oktober med købeloven og service på nye biler som vigtigste temaer.

På grund af den overvældende inter­ esse for møderne holdtes dog et ekstra møde 25. november i Aarhus.

DE FØRSTE OVERVEJELSER Er man ikke allerede i gang med nye biler, er der nogle overvejelser, man bør

gøre sig først: Vil man kunne servicere alle mærker af enhver årgang eller udvælge sig et bestemt antal mærker og årgange? Under alle omstændigheder må man sætte sig grundigt ind i, hvordan de forskellige bilmærker håndterer adgang til service og varsler sikkerheds- henholdsvis værkstedskampagner. Knap to bilmærker gør det ens eller stiller samme krav til “udfyldt servicebog”. Hos BMW hedder systemet CBS for Condition Based Service (den enkelte bil kan selv regne ud, hvornår den skal have olieskift), mens Mercedes-Benz kalder sit for Assyst. Servicerer man tyske bilmodeller, må man kende til AdBlue, mens franske biler benytter stoffet Eolys til at rense udstødningen, og produkterne virker ikke på samme måde.

Frederik Jacobsen nævnte en stribe forhold, som værkstederne bør være opmærksomme på: Lige fra forskelligt

dækkende rustgarantier til serviceintervaller; intervaller, der ikke alene afhænger af modelåret, men tillige af, om bilen er indregistreret som leasingbil. Desuden skelner bilfabrikanterne og importørerne mellem “sikkerhedskampagner” og “værkstedskampagner”; disse sidste kan handle om nødvendige softwareopdateringer, som værkstederne må sikre sig kendskab til. Elektro Partner arbejder på at etablere et online-forum, hvor leverandør og værkstedskunder kan udveksle viden om igangværende eller kommende kampagner.

STØRRE ANALYSE Det kan med andre ord kræve en større analyse at finde frem til, hvilket eftersyn en given bil skal have. Og så giver det sig selv, at værkstederne må sikre sig adgang til digitale servicebøger, som et stigende antal bilmærker har indført.

Købelov og service af nye biler: En aften om kringelkroge AF ADAM PADE

12

AUTOBRANCHEN • 10 2015

Det er op til dig som indkøber at analysere bilen grundigt. Er du i tvivl, så benyt en brugtvognsattest. – Juristen

Start med at overveje, om du vil kunne servicere alle mærker af enhver årgang eller udvælge dig et bestemt antal mærker og årgange? – Teknikeren »I virkeligheden burde en automekaniker have mere i løn end en læge. En læge skal dog kun forholde sig til to modeller!« konkluderede Frederik Jacobsen.

Både Dansk Bilbrancheråd og Elektro Partner er værkstederne behjælpelige på forskellig vis. Dansk Bilbrancheråd er værkstedernes vagthund, når det gælder digitale servicebøger og fagpolitisk arbejde for at sikre værkstederne adgang til tekniske informationer, og Elektro Partner benytter sine kilder til at fortælle deres kunder om kendte fejl eller andre problematiske forhold i form af bulletin’er.

RYATÆPPET Kringelkroge er der bestemt også i købe-

loven, som advokat i Dansk Bilbrancheråd, Johanne Berner Hansen, betegnede som “et ryatæppe, der ligger under alt det, vi sælger”. Vist ved vi, at når vi sælger til forbrugere, så gælder to års reklamationsret, og beviset for, at en opstået defekt ikke var tilstede, da vi solgte bilen, påhviler os de første seks måneder. Når der er tale om salg til erhverv – også kaldet handelskøb eller “salg til CVR” – gælder lidt andre regler; her kan man nemlig aftale sig væk fra reklamationsretten.

Men hvad nu hvis en murermester med CVR-nummer køber en fin, men temmelig aldrende Audi R8 og får den til tilbudspris imod at fraskrive sig reklamationsretten? For murermesteren kan helt have glemt at have købt bilen som erhvervskunde, når han dukker op med bilen, der ikke kan starte. Bevisbyrden er nemlig din, fremhævede Johanne Berner Hansen. På samme vis gennemgik hun begrebet “formidlingssalg”: Enhver forbruger må grundlæggende gå ud fra, at det er dig, der sælger bilen og dermed påtager dig reklamationsforpligtelsen.

Er der virkelig tale om “salg for kunde”, så skriv det på salgsskiltet og lad de to kunder gennemføre handelen!

PAS PÅ DIN ANNONCERING Og lad være med at tage standardoplysninger om en bilmodel for gode varer i din annoncering, lød et andet råd. Husk, at modelår og årgang kan være forskel-

lige, og at forbrugeren skal kunne opnå den ejerafgift, der følger af det kilometertal pr. liter, som du annoncerer. Er der fejl i annoncen tæt på bagatelgrænsen, kan de rettes i slutseddelen – bare husk at få kunden til at skrive under på slutseddelen.

Kunderne får ofte ret. I en sag – hvor forbrugeren fik medhold – påtalte han, at der manglede en spoiler, selv om han rigtig nok burde have set manglen, allerede inden han skrev under. Og hvad ligger der i ordet “nysynet”? spurgte Johanne Berner Hansen og angav et maks på to-tre måneder.

Kan man da aldrig laste kunden for at have fortiet alvorlige fejl ved indbytningsbilen? Jo, der findes enkelte eksempler på, at en kunde må tage bilen tilbage, men der skal nærmest ligge forsætlig svig til grund.

Det er altså op til dig som indkøber at analysere bilen grundigt, og er du i tvivl under det videre salg, så benyt en brugtbilattest eller bed en nær kollega om en uvildig værkstedsgennemgang.

Johanne Berner Hansen benyttede også lejligheden til at slå på tromme for Dansk Bilbrancheråds gratis inkassotilbud gennem advokatfirmaet Delacour og etablering af netværksgrupper.

Alle steder var møderne velbesøgt.

Omkring 500 DBR-medlemmer blev en kende klogere på service af nye biler og bilsalgets faldgruber.

10 2015 • AUTOBRANCHEN

13

DEN AFTEN, BRANCHEN HYLDEDE SIG SELV Med sang, shows og luftakrobater kåredes de 21 bedste i den danske autobranche i Cirkusbygningen den 24. november.

DE BLEV ÅRETS BEDSTE Årets Bilmærke Audi Årets Familiebil Skoda Superb Combi Årets Mandebil Porsche 911 GTS Årets Kvindebil Audi A1 (facelift) Årets Firmabil Ford Mondeo Årets Miljøbil Volkswagen Golf GTE Årets Varevogn Volkswagen Transporter Årets Brugtvogn Audi A4, 8. generation Årets Bilimportør Ford Motor Company A/S Årets Nyvognsforhandler Ejner Hessel Årets Brugtvognsforhandler Allan Hansen Automobiler A/S

14

AUTOBRANCHEN • 10 2015

Årets Værksted Andersen & Martini Årets Karrosseriværksted Crashpoint Årets Synshal Applus+ Bilsyn Årets Produkt Alpine Style (infotainment-system) Årets Markedsføringskampagne Ejner Hessel Årets Åbent Hus Anelyst AutoTeknik Årets Leverandør FTZ Årets Tiltag Bilbasen App Årets Forsikringsselskab Tryg Årets Nyhed AutoMester Danmark – ny app

Stemningen fornemmes allerede, idet man træder ind i Cirkusbygningen i København denne aften: Højstemthed, lidt sommerfugle i maven, spændte forventninger.

Forventningerne blev tilfulde indfriet, efter at idémanden bag autobranchens eget awardshow, eventarrangøren Sean F. Coard, havde affyret startskuddet til aftenens hyldest af branchen i almindelighed og 21 udvalgte virksomheder og produkter i særdeleshed. Her kunne han byde velkommen til gæster fra hele branchen – lige fra de store grossister til repræsentanter fra kæder og både store og små værksteder og bilforhandlere. Aftenens konferencier, entertaineren Lars Herlow, tog over, hvorefter der var fart over feltet aftenen igennem; en festaften og et show, der blev transmitteret live af TV-kanalen Aut2News og samtlige Politikens lokalaviser landet over.

ALLE KUNNE STEMME Hver en dansker har kunnet give sin stemme til kende, idet branchestemmer dog har været udslagsgivende ved kåringen af de mere brancherelaterede og mindre forbrugerorienterede kategorier.

En bredt sammensat jury på 22 personer foretog nomineringen af mellem tre og fem virksomheder eller produkter i hver kategori på baggrund af indstillingerne. Til grund for nomineringerne skal ifølge bestemmelserne ligge en evne

BRANCHESTÆVNE · For en aften lagde den danske autobranche alle bekymringer til side og fejrede sig selv. Autoawards fik fornem premiere.

for innovation og kvalitet, ligesom det skulle vurderes, om den eller det ind­ stillede kunne danne forbillede for den øvrige branche.

Derpå sattes nomineringerne til afstemning i den brede offentlighed.

De statsautoriserede revisorer, Christensen & Kjærulff, har stået for diverse optællinger og beregninger og har dermed sikret, at alt er gået rigtigt til.

FORNEM UNDERHOLDNING Ind imellem fornem underholdning leveret af blandt andre MC Einar og sangerinden Nadia Malm, akrobaten John Resborn og et storstilet show med bilen i centrum blev publikum præsenteret for hver af de nominerede med en til lej-

ligheden produceret video. Men det var prismodtagerne, vi så på scenen; prismodtagere, der modtog deres awards fra en mangfoldighed af indforskrevne personligheder: Lige fra transportminister Hans Chr. Schmidt til auktionarius Niels Brammer, der for nylig har præsteret at bortauktionere verdens dyreste Teknobil. Også Det Økologiske Råd var på scenen des årsag, og endelig fik publikum sat ansigt på den revisor – Kenneth Iversen – der har stået for den aldeles uvildige og uafhængige administration af prisindstillingerne. Branchen selv var også repræsenteret, idet direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen, havde æren af at overrække prisen for “Årets Værksted”.

Prisen bestod af en lille, smukt udført statuette, der nu vil pynte mangt et skrivebord landet over.

VISIONEN BAG Ifølge Sean F. Coard er visionen bag Autoawards at fremhæve, hædre og anerkende virksomheder og personer i branchen, der formår at gribe og håndtere de bestandigt nye teknologiske udfordringer i branchen. »Vi hædrer dem, der gør en signifikant forskel og sætter en høj standard til inspiration og udfordring for hele branchen,« lyder det fra Sean F. Coard.

Opbakning fra både branche og forbrugere tyder på, at det er en vision, der giver mening.

10 2015 • AUTOBRANCHEN

15

LOVGIVNING · Nu skal tilsynet med udstyr og tilbehør i den motoriserede branche skærpes. Desuden indføres der muligheder for afprøvning og test af om- og opbyggede køretøjer.

Skærpede tilsynsregler vil løfte

BARREN

”

Af lovforslaget fremgår blandt andet, at Trafik- og Byggestyrelsen skal kunne foretage tests og afprøvning af produkter.

Det kan forhåbentlig medvirke til, at der bliver sat fokus på dele, der også anvendes til reparation af blandt andet skader, som det er tilfældet i for eksempel England.

”

– Thomas Krebs

16

Hvis Transport- og Bygningsministeriet får sin vilje, bliver tilsynet med udstyrsdele, tilbehør og sikkerhedsudstyr til køretøjer yderligere skærpet. Og ikke mindst: Der indføres regler for prøvningsvirksomheder, så der kan etableres afprøvning og test af om- og opbyggede køretøjer også i Danmark.

Det fremgår af et udkast til ændring af Færdselsloven, som Transport- og Bygningsministeriet har sendt i høring. Forslaget om skærpede tilsynsmuligheder kommer efter, at ministeriet i fjor blev opmærksom på, at myndighederne ikke har de samme kontrol- og påbudsbeføjelser, som gælder inden for andre produktområder. Ifølge forslaget skal udbydere af udstyr og tilbehør blive bedre til at dokumentere, at deres produkter lever op til sikkerheds- og kvalitetskrav, og myndighederne – i praksis Trafik- og Byggestyrelsen – skal kunne foretage tilsynsbesøg direkte i en virksomhed uden retskendelse. Lever et produkt ikke op til kravene, kan udbyderen pålægges at trække produktet tilbage.

hvordan en ombygget bil eller motorcykel, og sågar en selvbygget bil eller motorcykel kan godkendes i Danmark. »Vi er super glade for, at vores vedvarende arbejde med myndighederne nu har ført til en revolution på custom-området« udtaler Thomas Krebs, direktør i SKAD. At reglerne om tilsyn med udstyrsdele og tilbehør i motorbranchen ikke er gode nok, kom for en dag i fjor i forbindelse med ministeriets handlingsplan mod salg af ulovligt sikkerhedsudstyr til børn i biler og busser og ulovlig montering af udstyret.

Det er således allerede i dag regler for både tilsyn og kontrol, men reglerne er ikke så effektive, at de kan forhindre udbredelsen af tvivlsomme produkter. Det finder Trafik- og Bygningsministeriet kritisk – både af hensyn til beskyttelse af forbrugernes sundhed og sikkerhed og af hensyn til den generelle tillid til markedet.

DANSK TÜV

Direktør i SKAD, Thomas Krebs, ser store muligheder i lovforslaget. Skærpet tilsyn kommer til at have betydning for, hvilke dele og tilbehør der monteres på biler og generelt markedsføres i Danmark. »Af lovforslaget fremgår blandt andet, at Trafikog Byggestyrelsen skal kunne foretage tests og afprøvning af produkter. Det kan forhåbentlig medvirke til, at der bliver sat fokus på dele, der også anvendes til reparation af blandt andet skader, som det er tilfældet i for eksempel England,« siger Thomas Krebs.

Herudover har det været et stort ønske at skabe de optimale rammer for afprøvning og test af ombyggede køretøjer – både to- og firehjulede. Dermed er SKAD’s målsætning om at etablere en egentlig custombranche kommet et væsentligt skridt nærmere. Også på opbyggersiden har SKAD haft stort fokus på, at opbyggerne ikke kommer i en situation, hvor udstyr og dele af ikke godkendt kvalitet fejlagtigt monteres.

Forslagets andet væsentlige element er etablering af muligheden for at oprette godkendte prøvningsinstanser i Danmark, lignende TÜV, der foretager afprøvning og test af køretøjer, inden de sendes til syn med henblik på at blive godkendt. Forslaget nævner explicit ombyggede køretøjer, og dermed forventes livet gjort betydelig lettere for virksomheder i den motoriserede branche, der har specialiseret sig heri.

Specielt dette forslag bygger på mange års forberedende arbejde af brancheorganisationen SKAD, der har haft stort fokus på om- og opbygningsregler og de udfordringer, reglerne har indebåret både med de praktiske godkendelser og de tilhørende synsregler.

LØFTES OP Også synsreglerne for ombygning af biler og motorcykler vil i 2016 blive løftet op på et nyt niveau, når der for første gang indføres egentlige regler for,

AUTOBRANCHEN • 10 2015

NÆRMERE EN CUSTOMBRANCHE

JURA

•

Håbet om dialog er usvækket »Vi fik sat ansigt på de mennesker, vi korresponderer med til daglig. Det var positivt.« Således beretter direktør i DBFU, KarlOve Pedersen, om det møde med Ankenævn for Biler, som Erhvervs- og Vækstministeriet foranledigede på baggrund af en appel fra DBFU. Mødet fandt sted i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i starten af november.

I mødet deltog både repræsentanter fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Forbrugerstyrelsen og juridisk formand og sekretariatsleder fra Ankenævnet.

FANDT IKKE BELÆG »Vi forelagde vore synspunkter om, at Ankenævnet kunne have glæde af at entrere med sagkyndige, som alle parter – også vi

– ville kunne anerkende, herunder eksempelvis en synskæde eller lignende. Men Ankenævnet fandt ikke belæg for at mene, at de nuværende syns- og skønsmænd ikke varetager deres opgave korrekt. Man kunne heller ikke tilslutte sig vores holdning om at inddrage teknikere tidligere i sagsforløbene,« fortsætter Karl-Ove Pedersen.

Der var heller ikke lydhørhed for at ændre på optagelsesbetingelserne til nævnet, så også foreninger af DBFU’s størrelse havde mulighed for at tilslutte sig. Deltagerbetalingen/kontingentet – herunder dækning af nævnets driftsunderskud – deles nemlig ligelig af parterne uanset medlemsantal. Det gør det ikke økonomisk muligt for en forening af DBFU’s størrelse at blive en del af nævnet.

DBFU har haft sit lovede møde med Ankenævn og ministerium. »Og dét budskab – at nogen lukkes ude – blev forhåbentlig hørt af andre omkring bordet,« tilføjer Karl-Ove Pedersen.

Mødet med ministerium og Ankenævn kommer efter, at DBFU gentagne gange har rettet henvendelse til nævnet om at mødes, både for at bibringe nævnet gode forslag og idéer og efter at en række sager er blevet nægtet genoptagelse trods nye oplysninger i de konkrete sager. »Nu håber vi dog, at mødet har foranlediget, at paraderne er trukket en smule ned, så dialogen bliver nemmere fremover,« lyder det fra Karl-Ove Pedersen.

NU BLIVER ALLE BILER DIGITALE

SLUT MED GAMLE PAPIR SERVICEBØGER - OG GLEMT SERVICE

Digital Servicebog sikrer, at din kunde altid har adgang til nyttige data om sin bil, med foto, servicebog og serviceplan online.

Det betyder også, at hverken du eller kunden skal tænke på serviceintervaller.

Det gør Digital Servicebog. Den sender besked både til dig og din kunde, når det er tid til service, syn, dækkontrol, undervognsbehandling eller anden form for service -og kalder kunden ind til dit værksted igen!

Digital Servicebog kan gøre alle biler digitale uanset alder og mærke.

Skal dit værksted være med?

DEMO PAKKE 3 mdr. á 499 kr. + moms Oprettelse og opstarts pakke Reklame/Flyers Rudemærkater

FULD PAKKE 12 mdr. á 499 kr. + moms Oprettelse og opstarts pakke Reklame/Flyers Banner/Roll-up Rudemærkater

DIGITALSERVICEBOG.DK ®

10 2015 • AUTOBRANCHEN

17

GENBRUG · Samfundet kunne vinde ved at lade brugte reservedele omfatte af reglerne om forskelsmoms. Men Skat siger nej. Grøn tænkemåde gælder åbenbart ikke autogenbrug, noterer miljøkoordinator i Bilgenbrug Danmark.

AF ADAM PADE

Men når det

KOMMER til stykket Man skulle dog tro, at Danmark, der gerne vil være et grønt foregangsland, ville benytte allehånde muligheder for at fremme genbrug. Men grøn tænkemåde gælder åbenbart ikke autogenbrug, og det handler ikke alene om den forkætrede reparationsgrænseregel. Således kan autogenbrugerne ikke benytte den såkaldte brugtmomsordning, når det gælder fakturering af brugte reservedele. Dermed betaler forbrugerne i sidste ende fuld moms af brugte reservedele, der allerede er betalt fuld moms af én gang.

Medlemmerne af Bilgenbrug Danmark har i åre-

Bilhus - Udstillingshal - Værksted (nybygning, tilbygning, ombygning) • Vi bygger bilhuse, hvor stålkonstruktioner indgår som bærende dele. Med stål er det muligt at bygge store søjlefrie arealer, hvilket giver total frihed til indretning og disponering.

• Vi designer bilhuset, så det passer til lokalområdet.

Vi kan variere størrelse og udtryk, når det gælder farvevalg, portløsninger og andre facadeelementer.

• Stålpladerne leveres i et væld af farver, og et bilhus kan bygges med glasfacadepartier, så lysindfaldet bliver optimalt.

• Vi bygger bl.a. også lagerhaller, garager og værksteder.

Vores bygge opgaver kan udføres som totalentrepriser inkl. byggeansøgning og arkitekt- ingeniørydelser.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud - vi glæder os til at høre fra dig omkring dine bygningsdrømme.

www.kaasbyggeindustri.dk auto.kaasbyggeindustri.dk KAAS BYGGEINDUSTRI A/S B YG G E F I R M A · B AU U N T E R N E H M E N · B U I L D I N G CO N T R AC TO R

Skånevej 13, 6230 Rødekro tlf. +45 7040 4008 info@kaasbyggeindustri.dk

18

AUTOBRANCHEN • 10 2015

vis søgt at opnå forståelse hos SKAT for, at en særordning i EU’s momsdirektiv om salg af brugte genstande skal omfatte autoreservedele. Særordningen er grundlaget for den såkaldte brugtmomsordning, hvorefter der kun beregnes moms af fortjenesten ved videresalg. Ifølge Bilgenbrug Danmark er Skats afvisning ligefrem et brud på de europæiske momsregler.

HELT TOSSET »Det er jo helt tosset, at vi ikke kan benytte en regel, der oven i købet er lovfæstet i andre lande, herunder i lige fra den svenske til den bulgarske momslov. Det svækker vores konkurrenceevne som autogenbrugere og er en barriere mod anvendelsen af brugte dele,« fastslår miljøkoordinator i Bilgenbrug Danmark, Birger Grøn Nielsen, Hørning Autolager.

Ifølge Skat er reglerne sådan, at genstande, der kan omfattes af fortolkningen af EU-reglerne, ikke må skifte identitet, og det mener man, er tilfældet, når det gælder brugte reservedele. Desuden kan kun “løsøregenstande” omfattes af fortolkningsreglerne, og det er der ikke tale om, mener Skat; i givet fald skulle hele køretøjet, som det er indkøbt, sælges videre – eventuelt efter reparation.

EN GEARKASSE ER EN GEARKASSE Autogenbrugerne peger omvendt på, at en gearkasse nu engang er en gearkasse, uanset som den sidder i en bil eller ej. Desuden har EU-Domstolen i en sag peget på, at de bestemmelser i EU’s momsforordning, der danner grundlag for Momsloven i Danmark, ikke skal fortolkes restriktivt. Hvis de danske skattemyndigheder ville, kunne brugte reservedele sagtens komme ind under reglerne for brugtmoms.

Desuden er det anerkendt, at eksempelvis marskandisere må anvende brugtmomsreglerne, ligesom reglerne også anvendes inden for byggeriet. »Hvis politikerne virkelig mente det alvorligt med at fremme genbrug og tænkte grønt, så greb man ind og ændrede reglerne med lovgivning,« siger Birger Grøn Nielsen.

Dansk Autogenbrug følger med sympati Bilgenbrug Danmarks indsats for at få ændret reglerne.

Vi ønsker et godt nytür til alle kunder og samarbejdspartnere

Når elektronikken får en

Hvis vor hotline erfarer, at en bestemt bilmodel ofte har problemer med elektronikken på grund af fugt eller vandindtrængning, må årsagen findes, og folk, som har erfaring med fejlsøgning, ved som regel, hvor de skal lede først.

AF FRANK DONSLUND ELEKTRO PARTNER

BLÆSER OG AC SAT UD AF SPILLET Det hænder, at vand trænger ind i biler på steder, hvor fugt absolut ikke er velkommen. Eksempelvis må vand i kabinen ikke ignoreres, og årsagen må findes uanset, hvor besværligt det måtte være. Dette er vigtigt, da de fleste bilfabrikanter har valgt at placere elektronik på steder i bilen, hvor vand og fugt kan finde vej, og dermed hurtigt kan blive et kostbart problem. Visse bilmodeller har for eksempel styreenheder og andre elektriske knudepunkter placeret under gulvtæppet.

For nylig fandt en sådan bil vejen til vort testværksted. Problemet var, at kabineblæseren og aircondition-systemet var sat ud af spillet. Bilen var købt på auktion til eget brug af en af vore kunder få dage tidligere, så vi blev involveret i fejlsøgningen på et tidligt tidspunkt.

Spørgsmålet til vor hotline lød: ”Vi står med en Renault Scenic fra 2012, hvor kabineblæseren ikke virker, og desuden er bilen våd i bunden”.

Når vi modtager et sådant spørgsmål, undersøger vi først, om det er et fortilfælde. Hvis der er, vil vi til bunds i sagen. I dette tilfælde var bilen lokal,

Øverst: Man aner drænet, der altså kan stoppe til og skal renses alt efter servicebog. Nederst blæserstyringsenheden på Scenic. Bemærk foringen omkring ribbernes sokkel.

20

AUTOBRANCHEN • 10 2015

VÆRKSTEDET · Moderne elektronik og vand i kabinen er en rigtig dårlig kombination. Er der vand i kabinen, så find årsagen, få kabinen tørret ud og hold risikoen for vandindtrængning ude fremover, råder Elektro Partner.

så vi ville gerne se den for at granske sagen nøjere.

Og denne bil var virkelig våd; i de små rum i bunden af bilen stod der blankt vand. Et af de steder, hvor vand i de mængder kan trænge ind i en så ny bil, er vandkassen under forruden; her vil man som regel finde indsugningsrør og slanger til kabineblæser samt en del elektronik. Hvis vand hober sig op her, vil der uvægerligt trænge vand ind i bilen på et tidspunkt.

det kan være besværligt at komme til, udføres dette servicepunkt desværre ikke altid, som det burde.

Hovedårsagen til svigt i blæsermotor og A/C-system var fundet: Vandet havde fundet en vej fra vandkassen ind i bilen og havde forårsaget fejlene.

Det lykkedes også kunden at få den blokerede blæsermotor til at snurre igen. En ny blæserkontrolenhed blev monteret for en sikkerheds skyld.

DRÆN VAR STOPPET TIL

Vi anbefalede naturligvis kunden at sørge for at få vognbunden tørret ordentligt ud, selv om der ikke er elektronik placeret under tæppet i denne model.

Denne model har nemlig dobbelt vognbund, som vil kunne holde på fugten. Selv om det sikkert vil tage lang tid at få tørret ordentligt ud, må det gøres, hvis man vil forhindre rustskader i bilens bund på længere sigt.

I dette tilfælde blev en hotline-sag til en servicebulletin i vort AutoFrontal program, så andre værksteders opmærksomhed henledes på, at dette kan ske på denne bilmodel.

På denne varebil var de dræn, som skal forhindre vand i at hobe sig op i vandkassen, stoppet til, og der stod stadig flere liter vand i bilens vandkasse. På denne model sidder der et dræn i hver side af vandkassen. Inderskærmene må fjernes for at komme til afløbene. Afløbene har en lille lukkemekanisme, som kan komme til at virke som en prop. Hvis en bil ofte står parkeret under et træ, vil dræn fra vandkassen over tid stoppe til. Derfor indeholder serviceskemaet da også af og til et punkt, der hedder: ”Kontrollér afløb og dræn fra vandkasse”. Men da

VÆR OBS PÅ DOBBELT VOGNBUND

Mercedes OPHUG

Tyske biler med fuld kilometerdokumentation

Vi ønsker en glædelig jul og et godt nytår til alle vore kunder og samarbejdspartnere

NYT

”OPHUGSKATALOG” PÅ VORES HJEMMESIDE

SE reservedele fra biler vi har hugget op med billed og pris. Bestil via internettet eller

RING DIREKTE til reservedel på 71997888.

www.autoimport.dk - Tlf.: 48 21 78 78 10 2015 • AUTOBRANCHEN

21

BILSALG · “Tænk innovativt!” lyder opfordringen allesteds fra til virksomhederne. Her er et eksempel på nogen, der rent faktisk har gjort det!

Ny el-bilaftale skræmmer foreløbig ikke.

STRØM PÅ

AF ADAM PADE

Er man gode venner, har man lyst til at stifte virksomhed sammen, og deler man interessen for biler, ligger det da lige for: At starte virksomhed sammen i autobranchen.

Men hvilken? »Vi så på markedet og fandt ud af, at der manglede en “næste gren” inden for el-bilsektoren – blandt andet inspireret af Autotorvet i Vodskov, der opkøbte et større antal Renault Fluence efter lukningen af Better Place. Så den blev også vores første bil,« fortæller Emil Sommer-Storstein (21), der sammen med venner Simon Hilligsø begyndte at hjemkøbe og sælge brugte el-biler som en hobbyvirksomhed i 2014. Hobbyvirksomheden blev drevet samtidig med, at de to iværksættere passede ders jobs i henholdsvis tele- og shippingbranchen. De var begge blevet studenter et par år forinden.

»Og kunne vi sælge bare én bil, så havde vi da en ekstra indtægt,« fortsætter Emil. Det kunne de; den første blev solgt, inden der var gået en måned.

De to partnere drog til Holland og prøvede og hjemkøbte deres første Fluence – og blev selv vildt grebet af el-bilens komfort og smidighed.

FORBLEV IKKE EN HOBBY Nogen hobbyvirksomhed forblev Det Elektriske Autohus ikke længe. »Vi tog kontakt til Clever og fortalte dem om vores koncept. De gav os 12 biler til salg i kommission, og det gav os selvfølgelig blod på tanden.« Med en kaution fra Vækstfonden lykkedes det at opnå bankfinansiering til at komme rigtig i gang. Simon og Emil åbnede butik i Egå i Aarhus, hvorfra de begge stammer.

Emil Sommer-Storstein (tv.) og Simon Hilligsø sørger hele tiden for at have fuldstændig styr på lager, salg, indkøb mv.

22

AUTOBRANCHEN • 10 2015

EL-BILEJERENS TRÆNGSLER Simon Hilligsø gjorde store øjne, da han for nylig skulle hente virksomhedens VW e-Golf på p-pladsen: Der sad en parkeringsafgift. »Jeg havde selvfølgelig parkeret på en p-plads forbeholdt el-biler, og p-vagten kunne åbenbart ikke se, at VW’en var en el-bil,« smiler Simon. e-Golf’ens særkende som el-bil begrænser sig da også umiddelbart til en blå staffering på fronten. »Vi henvendte os til Parkering København og fik selvfølgelig omgående p-bøden annulleret.«

»Men vi kunne jo godt se, at markedet var større i København, og mens vi ledte efter egnede lokaler blev vi kontaktet af Lars Stendal fra Bosch Car Service – Danadko Automobiler – her i Hvidovre,« fortæller Emil.

Med det bagland, Bosch Car Service-værkstederne nu en gang har, var værkstedet interesseret i at servicere el-biler. Dér passede Det Elektriske Autohus fint ind som et salgsled – helt tæt på. Simon og Emil flyttede ind i maj i år, og siden er det blot gået fremad. Makkerparret har beholdt lokalerne i Egå, hvor en god bekendt har overtaget ledelsen.

OPKØBER I UDLANDET Langt hovedparten af bilerne – omkring 90 procent – finder de på internationale sites og i det netværk af forhandlere, de bygger op efterhånden. De koncentrerer sig om mærker, der anvender Type 1- og Type 2-ladestik; det vil sige biler, der uden videre kan oplades fra en stikkontakt hjemme i garagen.

Den bedste måned indtil nu har været august med hele 28 solgte biler, hvorunder de otte er gået til eksport – til Norge, hvor de politiske vinde fortsat blæser gunstigt for el-bilerne. Blandt de væsentligste mærker er således Nissan og VW. Dog sniger også enkelte hybridbiler sig ind.

Markedsføringen foregår udelukkende via nettet, og her er Bilbasen og Biltorvet blot ét ben af to: Det Elektriske Autohus har oprettet en virksomheds-facebookgruppe, hvor de sørger for bestandig aktivitet. Det giver pote – på en enkelt uge opnåede et opslag om en så godt som ny VW e-Golf næsten 130 likes og knap en snes kommentarer.

Men brugtbilmarkedet for el-biler er forholdsvis nyt.

Hvordan prissætter I? »Vores mål er helt klart at have attraktive priser.

Vi forsøger at presse dem ned – blandt andet for at

styrke interessen for markedet,« fortæller Simon Hilligsø, der således beretter om, hvordan Nissan Leaf er faldet et pænt stykke fra en markedspris på 250.000 kroner.

Bilerne serviceres og vedligeholdes hos Bosch Car Service, der også tager sig af garantireparationer. Det Elektriske Autohus yder tre måneders garanti på biler og batterier. Bilerne har generelt meget få mekaniske fejl.

90 procent af kunderne i Det Elektriske Autohus er selvstændige. »Og det er fra alle brancher. Der ligger vel noget markedsføring i at køre grønt,« noterer Simon.

AFGIFTSPOLITIKKEN Markedet for el-biler ser umiddelbart ud til at blive en smule trængt med efterårets politiske aftale om indfasning af afgifter på el-biler.

Emil Sommer-Storstein og Simon Hilligsø følger selvsagt udviklingen med spænding, men vælger at være optimistiske. »Vi planlægger at hjemkøbe alle de biler, vores kapital tillader os, og få dem indregistreret inden 1. januar. Dem sælger vi så ud af i januar og februar, og så satser vi på, at salget vil blomstre igen til foråret,« fortæller Emil.

Han vurderer ikke, at en afgiftsforhøjelse på 20 procent vil påvirke væsentligt. Men kommer der ikke hurtigt biler på markedet med bedre rækkevidde, så vil de 40 procent i afgift, der pålægges i 2017, blive et problem. »Da kommer udfordringen virkelig,« fastslår Emil Sommer-Storstein.

– Og hvad kører I selv lige nu?

Begge svarer de BMW i3, men når det gælder komfort, bider VW e-Golf BMW’en i haserne.

10 2015 • AUTOBRANCHEN

23

PORTRÆT · Godt arbejdsmiljø handler mere om almindelige, medmenneskelige hensyn end om bundlinje, lyder det fra Lars Knudsen, der ejer og driver CarePoint i Middelfart. Her er arbejdsmiljøet indskrevet i kvalitetsstyringen.

VI SKAL PASSE PÅ HINANDEN AF ADAM PADE

»Jeg har jo været der selv – arbejdet som mekaniker.

Jeg ved, hvad der slider i det daglige, og hvad det betyder, at der ikke bliver taget ordentlig hensyn. Det er nok hovedårsagen til, at vi satser på at have et godt arbejdsmiljø.« Lars Knudsen (41) har igennem de senere år været god kunde til Forebyggelsesfondens arbejdsmiljøpakker. Her har været arbejdet med tunge løft, værkstedet har været gennemgået med en arbejdsmiljøkonsulent, og på baggrund af projekt “Sund Auto” tilberedes der sund, frisk mad hver dag i kantinen. Dermed er “sure madpakker” afløst af lightprodukter og nye grøntsager. Og det har bestemt vakt begejstring blandt medarbejderne.

Lars Knudsen har siden 2012 ejet og drevet CarePoint i Middelfart. Værkstedet er servicepartner for

Volkswagen, Volkswagen Erhverv og Skoda. Virksomheden er beliggende ud til Hovedvejen tæt ved Middelfarts centrum.

Det velfungerende arbejdsmiljø skulle gerne sætte præg på bundlinjen og mindske sygefravær. Men Lars Knudsen kan ikke måle en produktivitetsforøgelse, og sygefraværet har til alle tider været lavt; så lavt som 0,12 procent i fjor. »Det er udelukkende af almindelige medmenneskelige hensyn, at vi opbygger en kultur, hvor vi passer på os selv og hinanden,« noterer Lars Knudsen, der tilføjer, at medarbejderne absolut er med på idéen.

STARTEDE MED GOKART Lars Knudsen er ikke ud af nogen bilfamilie, men

CarePoint Middelfart er servicepartner for VW, VW Erhverv og Skoda – og befinder sig som værksted i grænselandet mellem mærkeværksted og uafhængigt værksted.

24

AUTOBRANCHEN • 10 2015

havde altid interesseret sig for biler. Som helt ung begyndte han at køre gokart; det blev seriøst, og det blev til sejre i løb over det meste af landet. Han gik i lære hos SMC i Odense som 17-årig. I 2009 kom han til VW i Middelfart som værkstedschef.

Det gik virksomheden ilde – den lukkede – og tiden var inde til at realisere en drøm, der var opstået med årene: At få sin egen virksomhed. Lars Knudsen tog alle fem mekanikere med sig og startede her på adressen – på Hovedvejen – i 2012. Jo, der skal da noget til for at starte et mellemstort værksted fra den ene dag til den anden, men Lars Knudsen kunne købe værktøj og udstyr med fra den lukkede virksomhed, langt hovedparten af kunderne fulgte med, og der tilkom nye. I dag beskæftiger CarePoint i Middelfart 14 medarbejdere.

I GRÆNSELANDET Som hjemmehørende i CarePoint-samarbejdet befinder Lars Knudsen sig i grænselandet mellem mærkeværksted og frit værksted.

CarePoint blev lanceret blandt SMC-forhandlerne som koncept for omkring 10 år siden. Konceptet er i dag afløst af et andet indkøbssamarbejde, men navnet CarePoint forekommer så vel indarbejdet, at forhandlere og værksteder stadig benytter det. »Vi skal overholde de samme importørkrav som mærkeforhandlerne og deres værksteder, herunder investere i det nødvendige udstyr og værktøj, og sende svendene på kursus,« fortæller Lars Knudsen, der også beskriver de såkaldte fantom-test: Her ringer en kunde – i virkeligheden en skuespiller – og booker tid til et eftersyn. Bilen har fået indbygget fem fejl, der selvsagt bare skal findes og udbedres.

Alle led i serviceeftersynet – fra aflevering og indskrivning til afhentning – bliver fulgt og registreret, ligesom bilen gennemgås efterfølgende. Jo, ind imellem mener den enkelte mekaniker godt, han kan gennemskue, når der er tale om en fantom-test – især når de indbyggede fejl virker alt andet end hændeligt opstået – !

»Jeg har jo været der selv – arbejdet som mekaniker.

Jeg ved, hvad der slider i det daglige, og hvad det betyder, at der ikke bliver taget ordentlig hensyn.«

10 2015 • AUTOBRANCHEN

25

Øverst fra venstre mod højre: I køkkenet Pia Jacobsen, servicerådgiver John Rasmussen, lærling Mikkel Seeman, plade­ smed Carsten Therkildsen, reservedelschef Jack Spangenberg, garantiansvarlig Malene Henriksen og bogholder Gitte Andersen.

»Så synker man lige engang, med det er jo også lidt spændende!« lyder det fra Lars Knudsen.

ISO ER OK Til forpligtelserne hører også at være ISO-certificeret. Administrativt bøvl? Bestemt nej. »Det er OK at arbejde med – det giver overblik i det daglige, og man nedlægger en vis disciplin over sig selv. Man undgår at falde i søvn. Og forstår man at vedligeholde systemet løbende, er auditeringen lettere. Medarbejderne kan også se en fordel i, at problemer som for eksempel kundereklamationer kan løses med det samme,« forklarer Lars Knudsen, der godt vil anbefale sine kolleger at vælge en certificering.

Resultaterne fra arbejdet med forebyggelsespak-

26

AUTOBRANCHEN • 10 2015

kerne er bygget ind i ISO-systemet, så det gode arbejdsmiljø fastholdes.

Men Lars Knudsen er også medlem af Dansk Bilbrancheråd. Det giver en samhørighed med den frie værkstedsbranche, og det betyder, at man hjælper hinanden. Værkstedet har derfor også salg af nye reservedele til kollegerne.

Værkstedet er blot et af flere forretningsområder.

RH BILER En 500 kvadratmeter stor udstilling lejes ud til RH Biler. RH Biler ejes og drives af Redo Hajiric, der tilmed driver værksted i Skallebølle ved Vissenbjerg.

Lars Knudsen er nemlig mere håndværker end sælger, som han selv udtrykker det.

Dog finder man ham sjældent på værkstedet.

I stedet henter og bringer han kundebiler samtidig med, at han kører reservedele ud til sine værkstedskunder. Det betyder god og tæt kundekontakt – både med kunder og kolleger.

Og så er der nicheforretningen:

NICHEFORRETNINGEN Gennem lige dele netværk og personlige forbindelser overtog Lars Knudsen i maj Kerteminde Rustvognshandel. Heri ligger import og salg af fabriksnye, færdigbyggede rustvogne og brugte ditto.

Ifølge Lars Knudsen “er det jo bare en bil”, men ikke desto mindre giver bedemændene op mod en million kroner for et færdigopbygget køretøj.

En rustvogn kører typisk seks-syv år under første ejerskab – og dét med et relativt lavt kilometertal.

De brugte rustvogne er dermed til at komme i nærheden af for nystartede bedemænd.

– Og fremtiden?

Til værkstedet hører en hal, der endnu ikke er udnyttet. Her vil Lars Knudsen gerne indrette et pladeværksted og ansætte yderligere en pladesmed.

Skal den drøm gå i opfyldelse, må branchens kamp for at fastholde reparationsgrænsen på 75 procent meget gerne krones med held:

KAN MÆRKE GRÆNSEN »Men egentlig bør der ikke være nogen grænse. Der burde være tale om en vurdering fra bil til bil,« understreger Lars Knudsen, der godt har kunnet mærke på arbejdsmængden, at grænsen har været forhøjet i 2014 og 2015.

Nej, der holder ingen firehjulede projekter hjemme i garagen i Søndersø – her er datteren Freja på 10 vigtigere, og Lars Knudsen får så rigelig sin billyst styret i dagligdagen.

CAREPOINT MIDDELFART

CarePoint Middelfart her udover værksted import og salg af færdigopbyggede rustvogne, og i udstillingen har RH Biler ved Redo Hajiric lejet sig ind.

Ejet og drevet af Lars Knudsen, grundlagt i 2012. Er servicepartner for VW, VW Erhverv og Skoda.

Importerer og markedsfører færdigopbyggede rustvogne.

Beskæftiger 14 medarbejdere.

Tilsluttet: Dansk Bilbrancheråd

10 2015 • AUTOBRANCHEN

27

Rundrejser med dansk rejselederBOTSWANA NAMIBIA

VELKOM M EN TI L!

Ranger Camp Johannesburg

•

Zebra Country Lodge

SYDAFRIKA

Det Indiske Ocean

Atlanterhavet

Thy/Mors · CG Autoteknik, 7700 Thisted CC Biler, 7700 Thisted Thisted · Auto- & Dækservice, 7700 Thisted Sydthy · Auto- & Dækservice, 7755 Bedsted Randers · Hvidsten Biler, 8981 Spentrup Midtsjælland · Pladesmed & Autoservice, 4100 Ringsted Vestsjælland · Skovsø Biler, 4200 Slagelse

LÆSERREJSE

Strandvejens Auto, Odensevej 8, 4200 Slagelse

Sydafrika og safari med Autobranchen

FORENINGERNE

Oplev det alsidige land med masser af Big Five-safari, historiske Pretoria og Soweto, besøg i diamantmine og transportmuseum

•

Intet står mål med oplevelsen af at bo midt i et rigtigt Big Five-safariområde. Vores dejlige camp med alle moderne faciliteter inkl. pool ligger i Entabeni Vildtreservat; et af Sydafrikas få reservater, der kan byde på de berømte Big Five – og så er stedet oven i købet malariafrit.

I det smukke område omkring Pretoria bor vi på den landlige Zebra Country Lodge og tager naturligvis på udflugt til byen, ser den berømte Cullinan-diamantmine og får indblik i lokal Ndebele-kultur. Ved Johannesburg besøger vi townshippen Soweto, en lokal bilforhandler og det interessante James Hall Museum of Transport.

Dagsprogram 1-2 Fly København – Johannesburg. Ankomst og videre til Zebra Country Lodge. 3 Soweto og The James Hall Museum of Transport. 4 Cullinan Diamond-minetur og lokal bilforhandler. 5 Zebra Country Lodge til Albatros’ Ranger Camp. 6-8 Safarioplevelser. 9-10 Pretoria og fly til København.

Med dansk rejseleder, 10 dage Afrejse 14. april 2016 kr.

13.998,-

Prisen inkluderer: Dansk rejseleder. Fly, øvrig transport, udflugter og måltider jf. program. Delt dobbeltværelse.

Se alle detaljer på albatros-travel.dk/aub

albatros-travel.dk/aub Tlf. 36 98 98 98

28

AUTOBRANCHEN • 10 2015

info@albatros-travel.dk Oplys rejsekode LR-AUB

Nordsjælland drøfter ERFA-grupper Nordsjællands Autoreparatør Forening afholdt i oktober sin årlige ordinære generalforsamling. På generalforsamlingen kunne formanden, Anders Larsen, overrække 25 års nål og diplom til Henrik Christensen, Græsted, og Ulrik Olsen, Slangerup.

Ebbe Nielsen og Bjarne Jensen, begge Skibby, blev genvalgt til bestyrelsen. Under generalforsamlingen var der blandt andet drøftelser om opstart af ERFA-grupper og Dansk Bilbrancheråds nye forsikringstilbud til forbrugere. Billedet: Lokalforeningsformand Anders Larsen overrækker nål og diplom til Henrik Christensen til venstre, Græsted, og Ulrik Olsen, Slangerup.

MEDLEMMERNE

•

Leif Mathiesen er død Indehaver af Auto-Mathies, Rådmandsgade i København, Leif Mathiesen, er afgået ved døden. SKAD sender mindeord: En ærlig og redelig fighter for retfærdighed er gået bort. Leif Mathiesen er efter længerevarende sygdom sovet ind den 5. november 2015.

Leif var i mange år et aktivt og innovativt medlem af SKAD med virksomheden Auto-Mathies på Rådmandsgade i København N, som han delte med sin partner Peter Olsen og sin søn Johnny Mathiesen.

Hans kritiske og sandfærdige sind har ført til mange positive tiltag i branchen og har også bragt sindene i kog. Leif stod altid rank og var aldrig bange for at tage en diskussion for at rette op på skævheder. Havde man Leif som ven, så havde man det for livet.

I sin tid i SKAD bidrog han med etablering af Gratis-lånebil og etablering af en garantigruppe, der gav kunden op til tre års garanti på det udførte arbejde. Han var en flittig deltager på generalforsamlinger, i fester og på rejser, hvor han med sit humør altid fik selskabet til at bryde ud i latter.

FORENINGERNE

Da han valgte som den første at lægge fliser på værkstedsgulvet, fik han pressens bevågenhed, og da Københavns kommune indførte 2 timers parkering, så sikrede han på Rådmandsgade på Nørrebro, at alle advarede hinanden med kompressorhorn, så bilerne kunne flyttes, før P-vagterne kunne uddele bøder.

De sidste uger kæmpede Leif med sagen om ejendomsvurderingen af grunden hvor værkstedet ligger, idet SKAT forhøjede ejendomsværdien voldsomt, fordi grunden nu kunne bebygges med op til seks etager. Leif kæmpede til den bitre ende.

Leif vil blive savnet af mange. Vi ønsker at sende de varmeste kondolationer til nære pårørende. Æret være hans minde.

SKAD

•

Nyt navn og ny formand på Midtsjælland På den ordinære generalforsamling, som CAD Midtsjælland afholdt 17. november besluttede generalforsamlingen, at foreningens nye navn fremover skal være Midtsjællands Bilbrancheforening.

Der var ikke blot navneskifte i foreningen, men også skift af formand, idet Peter Hansen, Fulby, efter 20 år i bestyrelsen – heraf de seneste 10 år som formand – ikke ønskede at genopstille. I stedet valgtes Benny Jensen, Autoservice Ringsted, som ny formand. Endelig nyvalgtes Ole W. Jensen, Broby, til bestyrelsen.

Under eventuelt blev der givet brancheinformation fra Dansk Bilbrancheråds sekretariat.

Vi ønsker held og lykke til den nye bestyrelse.

Vagtskifte i Midtsjællands Bilbrancheforening: Den nyvalgte formand Benny Jensen (tv), Ringsted, og den afgående formand Peter Hansen, Fulby (th).

10 2015 • AUTOBRANCHEN

29

BAROMETRET · Kun få udsving i tilgangen af nye elever fra august i fjor til august i år.

Stabil udvikling i antal lærepladser

AF ADAM PADE

Antallet af igangværende uddannelsesaftaler og tilgangen af nye elever til branchens grunduddannelser er også en del af AUTObranchens barometer, der bliver til i tæt samarbejde med Håndværksrådet.

Undervisningsministeriet udgiver nye tal om praktikpladssituationen to gange om året, og den seneste udgivelse – fra august – viser, at udviklingen er stabil. I alt er indgået 44.815 uddannelsesaftaler, og det er et beskedent fald på 1,0 pct i forhold til august i fjor. Dog er stigningen i antallet af elever i skolepraktik – SKP – mere markant: 9.006 elever er kommet i skolepraktik, en stigning på 16 pct i forhold til sidste år.

Udviklingen i antallet af uddannelsesaftaler indgået i året set i forhold til juli måned, der er udvalgt som indeks 100.

I alt 71.568 elever har en uddannelsesaftale (et fald på 1,0 pct i forhold til i fjor), mens 7.793 er i skolepraktik.

Indekstallene i vedstående grafer dækker over mængden af indgåede uddannelsesaftaler måned for måned fra januar til og med august 2015. Blandt lastvognsmekanikerne har tilgangen af elever været jævnt stigende hele året med 24 elever i januar og 148 i august; det samme er tilfældet for karrosseriområdet med en tilgang på 10 i januar og 59 i august. Blandt automekanikerne var 2.767 elever i gang med deres uddannelse i august 2015 mod 2.743 i fjor ved samme tid.

100 80 60 40 20 0

Jan

‘15

Feb

‘15

Karrosseri Udviklingen i antallet af igangværende uddannelsesaftaler i året set i forhold til juli måned, der er udvalgt som indeks 100.

5 r ‘1

Ma

Apr

‘15

5 j ‘1

Ma

Jun

‘15

Personvognsmekaniker

Jul

‘15

Aug

‘15

Lastbilmekaniker

120 100 80 60 40 20 0

Jan

30

AUTOBRANCHEN • 10 2015

‘15 Feb Autolakerer

‘15

5 5 ‘15 ‘15 j ‘1 r ‘1 Jun Apr Ma Ma Karrosseri Personvognsmekaniker

Jul

‘15

‘15 Aug Lastbilmekaniker

Særlig vare- og lastbilsalget holder sig på forholdsvis højt niveau i oktober, mens salget af personbiler er stabilt.

Juli = index 100.

150 100 50

Jan

‘15

Feb

‘15

5 r ‘1

Ma

Apr

‘15

Personbiler

5 j ‘1

Ma

Jun

‘15

Jul

‘15

Aug

‘15

Sep

‘15

Okt

‘15

Vare- og lastbiler Udviklingen i antallet af genregistreringer udviser store udsving for lastbiler, mens person- og varebiler har ligget jævnt året igennem.

Juli = index 100.

250 200 150 100 50

Jan

‘15

Feb

‘15

5 r ‘1

Ma

Personbiler

Apr

‘15

5 j ‘1

Ma

Varebiler

Jun

‘15

Jul

‘15

Aug

‘15

Sep

‘15

Okt

‘15

Lastbiler

10 2015 • AUTOBRANCHEN

31

KNUDE PUNKT

Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.

Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. De sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakeNYT i 2016 rer dem, skifter Det behøver ikke at ruder på dem være en kæmpeinvesteog piller dem ring at blive set i AUTOsågar fra hinbranchen. Et lille, månedanden for at ligt visitkort er nok. Ring sælge dem i til Anita Rasmussen og småbidder. hør mere!

AUTO BRANCHEN

Alle er de en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver måned tegnes af AUTObranchen.

Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.

Fortæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden, autoglarmesteren og autogenbrugeren.

Også i 2016 udkommer vi med 10 spritnye udgaver omkring den 1. i hver måned. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk og fagligt-tekniske fif.

Er du med?

Kom med i det gode selskab!

Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424.

Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 4848 1788. Velkommen til!

– ET FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET UDGIVET AF

DANSK AUTOGLAS

DANSK AUTOGENBRUG

DANSK BILBRANCHERÅD

DANSK BIL-FORHANDLER UNION

SAMMENSLUTNINGEN AF KØRETØJSOPBYGGERE OG AUTOOPRETTERE I DANMARK