AUTObranchen 10 2016 by PadePublishing

AUTO BRANCHEN

Værksteder får egne advokater · Et alliancernes år · Portræt: Noget, der du’r ·

FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET · DEC 2016

VÆRKSTEDER SLIPPER FOR FARTSKRIVEREN

08 10 22

Vi bringer OE nyudvikling til Eftermarkedet Hver ny generation af hjulophængs teknologi udgør en ekstra mulighed for eftermarkedet. Hver gang der kommer nyt vil Monroe levere verdensklasse produkter og den service du har behov for. Som en global OE leverandør har vi været med i udviklingen af den højeste standard for støddæmper teknologi ved hvert eneste trin på bilens udviklingsstige.

DET MENER EFTERMARKEDET: Erhvervspolitisk arbejde kan se nok så luftigt ud udefra. Men det nytter. Det er indsatsen for at ændre den danske tolkning af håndværkerreglen et skoleeksempel på.

Det

NYTTER! I november meddelte erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, at Færdselsstyrelsen nu vil foranledige, at den såkaldte håndværkerregel om undtagelsen for brug af fartskrivere bliver fortolket på samme måde her som i vore nabolande. Med andre ord slås det nu fast, at autoværksteder ikke er forpligtet til at bruge fartskrivere, med mindre de da beskæftiger en professionel chauffør, der ikke laver andet. Det er en nyhed, som vi tager meget hjerteligt imod i autobranchen. I al korthed er historien den, at Rigspolitiet og Justitsministeriet ikke ville anerkende, at undtagelsesbestemmelsen om brug af fartskrivere også gjaldt virksomheder som vore. Undtagelsesbestemmelsen er nedfældet i den lovgivning, der regulerer transporterhvervet og forpligter virksomheder, der har transport som deres hovederhverv, til at anvende fartskrivere i deres køretøjer. Vore virksomheder er som bekendt ikke professionelle transportører, men udfører alene en transport i reparationsøjemed. Derfor er det faldet os for brystet, at man som autoværksted kunne blive idømt en bøde for at overtræde fartskriverreglerne. Sagen blev af to af vore organisationer bragt op i Håndværksrådet. Og mens den ene organisation besluttede at føre en principiel retssag om reglens fortolkning i Danmark, konstaterede den anden, at håndværkerreglen blev tolket mere hensigtsmæssigt i vore nabolande, herunder i Tyskland. Håndværksrådet rejste sagen for et Europa-Parlamentsmedlem, der fik EU-Kommissionens ord for, at

DANSK AUTOGLAS

DANSK AUTOGENBRUG

håndværkerreglen skulle tolkes At sagen er endt, som den som netop i Tyskland. Derefter er endt, er et forbilledligt indbragte Håndværksrådet sagen eksempel på, hvordan for Implementeringsrådet. Imbranchens organisationer plementeringsrådet er nedsat af på baggrund af regeringen og skal afdække, når medlemshenvendelser kan lovgivning fra EU indføres lidt rejse en sag, samarbejde om for bisset i dansk lov blandt anden, bringe den op på politisk det til skade for danske virksomplan – og få den løst. heders konkurrenceevne. Det var således i sidste ende en anbefaling fra Implementeringsrådet til erhvervs- og vækstministeren, der var afgørende for, at håndværkerreglen nu tolkes bredere. At sagen er endt, som den er endt, er et forbilledligt eksempel på, hvordan branchens organisationer på baggrund af medlemshenvendelser kan rejse en sag, samarbejde om den, bringe den op på politisk plan – og få den løst. Og dét med saglige argumenter. Erhvervspolitisk arbejde kan meget forståeligt forekomme som en lidt frit svævende størrelse tilsyneladende uden kontant værdi. Sagen om fartskriverne viser, at nok kræver erhvervspolitisk arbejde tålmodighed – men det nytter, og det skaber værdi for medlemmerne.

DANSK BILBRANCHERÅD

AUTO BRANCHEN

DANSK BIL-FORHANDLER UNION

AUTOSKADE- OG KØRETØJS OPBYGGERBRANCHEN I DANMARK

INDHOLD

12. ÅRGANG 10/2016

95 pct-målsætning: Ingen hellige køer

Portræt: Noget, der du’r

Værkstederne får eget advokatfirma

Autoglas foran en ny tid Aktuelt 05: Hellere mere CO2 end flere arbejdspladser · Vi tæller ned til DM i Skills · 07: Efterlysning! · AUTObranchen: Seks udgaver til næste år · 14: Regionsmøder med BilBasen som gæst · VI indgår aftale med Mobil Oil · 19: Tilfredshed hos FTZ · Erhvervsmesse aflyses

Foreningerne 10: Et alliancernes år · 16: Når bilreparation handler om liv eller død

Politik 06: Nu gælder håndværkerreglen også for mekanikere

Teknologi 18: Kampen om kunden er i fuld gang

Jura 08: Dansk Bilbrancheråd får eget advokatfirma

Uddannelse 20: »Lærlinge udfordrer på den gode måde«

Autogenbrug 12: Ingen hellige køer Forsikring 14: Kickoff for Købstæderne

Portræt 22: Noget, der du’r Medlemmer og foreninger 26: Velkommen til · Thomas Krebs ny generalsekretær i AIRC · Dansk Autoglas foran en ny tid · Kalenderen Barometret 28: Vigtigt at finde lærlinge · Bilsalget

AUTO BRANCHEN FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF – Dansk Autoglas Gothersgade 160 · 1123 København K Tel 3313 6510 · www.glarmesterlauget.dk Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 3525 0560 · www.autogenbrug.dk Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.dbr.dk Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152 · 4220 Korsør Tel 3030 8478 · www.dbfu.dk Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk

UDGIVER i/s autobranchen Kirkevej 1· 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk

TRYK Elbo Grafisk A/S

REDAKTION OG LAYOUT Adam Pade (ansvh) Kirkeleddet 544 · 3480 Fredensborg Tel 4848 1788 post@adampade.dk · www.adampade.dk

ISSN 2445-8457

REDAKTIONSUDVALG Erik S. Rasmussen (DBR) · Claus Christian Jensen (Dansk Autoglas) · Børge Madsen (DAG) · Karl-Ove Pedersen (DBFU) · Thomas Krebs (SKAD) ANNONCER Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

ABONNEMENT Kr. 495,- + moms for 10 numre

NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 08. Redaktionen slutter torsdag den 26. januar TILSLUTTET

FORSIDEN: Car-Team i Hammel kunne meget vel have beskæftiget mellem en halv og en hel mand mere på pladeværkstedet, hvis reparationsgrænsen havde været højere. Læs portrættet side 22.

A K T U E LT

•

Finanslov: Hellere mere CO2 end flere arbejdspladser Det er paradoksalt, at der er råd til at nedsætte registreringsafgiften på nye biler – tilmed to år i træk – men ikke til at hæve eller afskaffe den forkætrede reparationsgrænse, selv om politikerne ville få både mere miljø og højere beskæftigelse for pengene. Sådan skrev et så godt som samlet eftermarked i en pressemeddelelse oven på nyheden om, at de danske bilafgifter lettes med finanslovsaftalen for 2017. Ifølge skatteministeren ville det koste statskassen 100 millioner kroner at hæve reparationsgrænsen fra 65 til 75 procent. I medgift ville regering og folketing få en styrket grøn profil og en fastholdelse eller endog en styrkelse af beskæftigelsen og flere lærepladser. I stedet vælger finanslovspartierne at bruge en kvart milliard kroner på at understøtte produk-

tion af nye biler. Det bidrager samlet set negativt til CO2-regnskabet, anfører SKAD, Dansk Bilbrancheråd, DBFU, Dansk Autoglas Nedsættelsen af bilafgifterne kommer til at koste og Dansk Auto- endnu flere unødige bilskrotninger til skade for genbrug.. miljø og beskæftigelse. Den seneste nedsættelse af registreringsafgiften, der forhøjer grænsen sen på 65 procent af handelsværdien. for, hvornår der skal betales den højeste Selv om det grundlæggende er posiregistreringsafgift, fra 84.600 til 106.600 tivt, at danskerne får bedre råd til mokr. af nybilprisen, vil yderligere føje spot derne, sikre biler, der i højere grad aftil skade. Den betyder nemlig, at han- spejler familiernes behov, så strider delsværdien af brugte biler vil falde. Der- afgiftslettelsen lodret imod politikernes med skal der en endnu mindre skade til, visioner om grøn omstilling og cirkulær førend en bil rammer reparationsgræn- økonomi, fastslår organisationerne.

Autobranchen er rigt repræsenteret under danmarksmesterskaberne i håndværk 26.-28. januar i Aalborg.

Danmarks bedste mekanikerlærling under DM i Skills i 2016 blev Kristian Steensgard Kristensen.

Vi tæller ned til DM i Skills Koncentrationen, der lyser ud af øjnene. Ferme hænder, der håndterer værktøjet. Og så stemningen … Der er al mulig grund til at lægge vejen forbi Gigantium i Aalborg i dagene torsdag den 26. frem til lørdag den 28. januar, når lærlinge fra 40 konkurrencefag dyster om titlen som danmarksmester – en titel, der for flere deltageres

vedkommende er ensbetydende med en adgangsbillet til verdensmesterskaberne i Abu Dhabi i oktober 2017. Autobranchen er i år rigtig flot repræsenteret, idet både karrosseri og lak medvirker som konkurrencefag og ikke blot som demonstrationsfag. Både Dansk Bilbrancheråd og SKAD samt Eurogarant optræder som sponsorer inden for deres

respektive fag. Blandt automekanikerne er faget repræsenteret af Calle Dürr Helbo (Rønde Stjerne Auto), Frank Østergaard Christensen (Revninge Autoværksted) og Kasper B. Pederen (Larsen Biler) – alle fra medlemsvirksomheder under Dansk Bilbrancheråd. Desuden skal vi møde Bo Egeberg Hansen (Tegllund A/S), Emil Skov (Vinther’s Auto), Hakim El Ghazouani (Jan Nygaard A/S), Mathias Fristrup Krogshave (PJ Auto) og Mikkel Høj Jensen (Ejner Hessel A/S). De to medvirkende karrosseriteknikere er Kristian Hjulmann Jørgensen (Viborg Autogård A/S) og Nichlas Rosenkilde Thomsen (Volkswagen Herning). Autolakererne bliver repræsenteret af Frederik Abildgaard (Gylvigs Autolak), Jacob B. Christiansen (Backhausen A/S), Mads Pallisgaard Holm (3N Lakering), og desuden medvirker Akre Gullbjørg som gæst fra Norge. DM i Skills kan besøges torsdag fra kl. 09.00 til 17.00, fredag 08.00-17.00 og lørdag fra kl. 08.00 til 14.00. Gigantium er beliggende på Willy Brandts Vej 31 tæt ved motorvejen.

10 2016 • AUTOBRANCHEN

POLITIK · Færdselsstyrelsen må strække våben og omfortolke undtagelsen for kravet om fartskrivere, efter at erhvervs- og vækstministeren har erklæret sig enig i, at den danske fortolkning ikke holder vand.

Nu gælder håndværkerreglen også for automekanikere

AF ADAM PADE

En mekaniker, der transporterer en bil fra A til B som led i at reparere bilen, er ikke omfattet af kravet om, at der skal være fartskriver i hans køretøj – når blot han ikke bevæger sig mere end 100 kilometer væk fra sit forretningssted. Det lyder både ret og rimeligt, men det har taget op imod fem år at få de danske myndigheder til at være enige – enige i, at også automekanikere er omfattet af den såkaldte håndværkerregel, der fritager dem for kravet om fartskrivere. I et brev til Implementeringsrådets formand, Paul Mollerup, skriver erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i midten af november, at Færdselsstyrelsen vil udarbejde en ny fortolkning af håndværkerreglen, så håndværkere vil opleve mindre restriktive regler for transport af deres materialer.

AUTOMEKANIKERE ER OGSÅ HÅNDVÆRKERE Ifølge chefkonsulent i Håndværksrådet, Jeppe Rosenmejer, er der ingen tvivl om, at ”håndværkere” i denne sammenhæng er lig med automekanikere. »Færdselsstyrelsens nye vejledning vil i højere grad afspejle det, loven lægger til grund for håndværkerreglen: Nemlig adgangen til at transporte-

AUTOBRANCHEN • 10 2016

re materialer som led i sit hovederhverv uden krav om fartskriver i køretøjet: Tømreren, der fremstiller vinduer, kan altså godt køre sine vinduer ud til byggepladsen uden fartskriver i sin bil, så længe afstanden er mindre end 100 kilometer fra forretningsstedet. Men lever virksomheden af at transportere vinduer, skal den have fartskriver i sine køretøjer,« nævner Jeppe Rosenmeyer som eksempel. Han tilføjer dog, at hvis virksomheden har ansat en chauffør, der har transport som hovedbeskæftigelse, så gælder kravet om fartskriver. For Dansk Bilbrancheråd, SKAD og Håndværksrådet, der særlig har arbejdet med sagen, er den nye fortolkning af håndværkerreglen skelsættende.

EN TUR FORBI BY- OG LANDSRET Dansk Bilbrancheråd tog sagen op, da et medlem blev stoppet med en autotrailer og fik et bødeforlæg. Sagen var så principiel, at rådet besluttede at føre sagen for retten. Rådet vandt sagen – medlemmet blev frikendt – men afgørelsen blev anket til Østre Landsret, hvor den stadig ikke er afgjort. »Byretsdommen blev anket til Landsretten, men er nu blevet overhalet inden om af erhvervs- og vækstministerens mere lempelige fortolkning af håndværkerreglen. Der er tale om en kæmpe sejr

A K T U E LT

for både bilbranchen og beslægtede virksomheder,« fastslår direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen, i en kommentar. Undervejs har Håndværksrådet bragt sagen op over for Justitsministeriet, der gentagne gange har fastholdt, at virksomheder i autobranchen ikke var omfattet af håndværkerreglen. Det trods for, at både SKAD og Håndværksrådet kunne dokumentere, at autovirksomheder var omfattet af reglen i nabolandet Tyskland. Selv ikke en udmelding fra EU-Kommissionen – foranlediget af DF’s Europa-Parlamentsmedlem Morten Messerschmidt – kunne bevæge de danske myndigheder til at ændre holdning.

BRAGT OP AF HÅNDVÆRKSRÅDET Da først regeringens nye Implementeringsråd var en realitet, lå det lige for, at Håndværksrådet indbragte sagen her. Implementeringsrådet er sat i verden for at afdække love og regler hidrørende fra EU, som de danske myndigheder og politikere fortolker mere restriktivt end fornødent, hvilket ofte er til skade for danske virksomheders konkurrenceevne. I indstillingen til ministeren omtaltes et typisk eksempel på problemets kerne: At en bil transporteres fra værkstedet til autolakereren og tilbage igen. Transporten er altså sket som led i en intern proces i virksomheden – ikke som en vareleverance. Men hvordan kunne problemet overhovedet opstå, når reglen – og Rigspolitiets fortolkning af den – stammer helt fra 2007? Det beror på, at Politiet med jævne mellemrum vælger et antal indsatsområder. Og omkring 2012 satte Politiet ind med en styrket kontrol af tunge transporter. Ifølge Jeppe Rosenmejer er problemet ikke mindst, at der har hersket uklarhed også internt i Politiet om, hvordan reglen skulle fortolkes. Således er nogle virksomheder sluppet for bøder nogle steder i landet, mens bordet har fanget i andre. Med den nye fortolkning skulle der herske ensartede – og for branchen lempeligere – regler i hele kongeriget.

ØKONOMISK EFTERSPIL I Dansk Bilbrancheråd bebuder direktør Erik S. Rasmussen en vurdering af, om der er grundlag for at søge bøder tilbagebetalt henholdsvis få tilkendt erstatning til de medlemmer, der har haft omkostninger til installation af fartskrivere i deres køretøjer. »Vi vil nu analysere på juraen, om det kunne få et efterspil for myndighederne, at man har fortolket loven alt for snævert,« siger Erik S. Rasmussen. n

•

Efterlysning! EU-Kommissionen søger eksempler på komponenter i biler, der ikke kan genbruges, det vil sige bruges i et andet køretøj. Der er typisk tale om elektroniske komponenter, herunder eksempelvis motorstyringer. Det er ikke foreneligt hverken med regler eller med ånden i lovgivningen, at der produceres dele til ”køb-og-smidvæk”. Det er autogenbrugernes internationale organisation, EGARA, der har modtaget henvendelsen fra Kommissionen, og nu er der så udgået en bøn til alle i autobranchen: Har I konstateret, at en given reservedel eller en elektronisk komponent ikke lader sig genbruge, låse op eller nulstille, så vil vi meget gerne høre om det. Medlemmerne af DAG har fået udsendt et indberetningsskema, men underretninger er velkomne fra alle. Kontakt jeres organisation, DAG eller bladets redaktion. Husk at have de konkrete data om den enkelte komponent i nærheden, da man skal kunne identificere delen ”på højere sted”.

AUTObranchen: Seks udgaver næste år Fra og med 2017 udkommer AUTObranchen seks gange om året frem for 10. Det sker samtidig, som Dansk Autoglas og DBFU har valgt at trække sig ud af bladsamarbejdet. Baggrunden er, at både autoglarmestrene og bilforhandlerne har valgt at målrette deres ressourcer mod andre former for synliggørelse – eksempelvis via de sociale medier. »Det er flot, at branchen har kunnet samles om at udgive ét fælles medlemsblad, og vi har været glade for samarbejdet. Vi ser nu bare et behov for at bruge de ressourcer, vi har, på andre måder,« siger direktør i Glarmesterlauget Claus Christian Jensen. Samme toner lyder fra direktør i DBFU, Karl-Ove Pedersen. »Vi har været meget glade for samarbejdet og for den sparring, der har ligget i vore redaktionsmøder. Men også vi er kommet til et punkt, hvor vi har valgt at gå andre veje for at synliggøre DBFU – både over for offentligheden og potentielle medlemmer,« siger KarlOve Pedersen. AUTObranchen vil i 2017 udkommer i februar, april, juni, august, oktober og december. Redaktion og annonceafdeling forbliver uforandret.

10 2016 • AUTOBRANCHEN

Dansk Bilbrancheråd får eget advokatfirma

AF ADAM PADE · FOTO: KLAUS KRABBE

Flere og flere værksteder og bilforhandlere oplever sager med forbrugere – og såmænd også erhvervskunder – der øjensynlig spekulerer i, at det ikke kan betale sig at inddrive fakturaer på helt små beløb – og som derfor slipper af sted med ikke at betale. Hertil kommer fagretlige sager, det kan være svært at vurdere udfaldet af, uden at pådrage sig større advokatomkostninger, ligesom det kan forekomme uoverskueligt at gå i clinch med for eksempel Arbejdstilsynet, som man synes, er gået lige lovlig langt i regelhåndhævelsen. Men et nyt advokatfirma står nu parat til at servicere medlemmer af Dansk Bilbrancheråd og principielt enhver branchevirksomhed, der har brug for juridisk assistance – og dét til overkommelige priser. Visionen er ikke at tjene formuer på medlemmernes kvaler, men derimod blot at få økonomien til at løbe rundt. Storgaard & Berner, hedder firmaet, der fra starten vil være kendt som Din Biladvokat.

kendskab til økonomien – det skal kunne svare sig, at føre en sag,« fastslår advokat – og nu partner – Johanne Berner Hansen og fortsætter: »Der er sager, vi er afskåret fra at føre i Dansk Bilbrancheråd. Det skyldes regler i retsplejeloven, der begrænser mulighederne for, hvad organisationer kan tage af sager, ligesom vi ikke kan søge dækning i medlemmernes retshjælpsforsikring. Derfor kan vi også kun føre sager, vi er sikre på at vinde; ellers står medlemmerne til et stort tab, fordi der påløber sagsomkostninger. Vi har savnet at kunne hjælpe vore medlemmer med nogle af de sager, der er flest af, herunder inddrivelse af små fakturaer, ansættelses- eller miljøsager; ofte sager, man kunne være indstillet på at opgive med tanke på, hvad et typisk advokatsalær lyder på.« Samtidig kan selv enkle sager blive komplicerede – eksempelvis hvis kunden bestrider fakturaens pålydende eller klager over det udførte arbejde – og så forudsætter sagen yderligere tid og ind imellem

Dansk Bilbrancheråds hovedbestyrelse så straks visionen om at yde medlemmerne en endnu større service – og det, sammenholdt med rådets to advokater, direktør Erik S. Rasmussen og advokat Johanne Berner Hansen, blev den cocktail, der har ført til stiftelsen af Storgaard & Berner Advokatanpartsselskab.

yderligere branchefaglig ekspertise. Og så løber taksametret.

VI VIL YDE TRYGHED »Medlemmerne skal være trygge, når de ringer til en advokat. De skal være sikre på, at advokaten har det nødvendige branchekendskab, det nødvendige tekniske kendskab og ikke mindst det nødvendige

AUTOBRANCHEN • 10 2016

100 PROCENT EJET AF PARTNERNE Forudsætningen for at kunne hjælpe medlemmerne med alle typer sager var altså at etablere et helt selvstændigt advokatselskab – og dét med den indsigt, som de to partnere bringer med sig fra deres dagligdag i Dansk Bilbrancheråd. » Din Biladvokat er 100 procent ejet af de to partnere, er juridisk uafhængigt af Dansk Bilbrancheråd og kan føre både store og mindre sager. Har medlemmerne en retshjælpsdækning, vil vi kunne søge

JURA · Din Biladvokat hedder et nystiftet advokatselskab, der kan hjælpe branchens virksomheder med store og små tvister. Kendte ansigter står bag.

Erik Storgaard Rasmussen og Johanne Berner Hansen har nedsat sig med selvstændig advokatvirksomhed for at kunne betjene medlemmerne af Dansk Bilbrancheråd med alle typer værkstedsrelaterede sager.

vore omkostninger dækket her. Men større, principielle sager, vil stadig blive ført af Dansk Bilbrancheråd,« lyder det. Advokatselskabet har slået dørene op pr. 1. december og kan besøges på www.dinbiladvokat.dk.

Advokatkontoret har lokalefællesskab med Dansk Bilbrancheråd. – Og Storgaard? Jo, det er dét navn, der gemmer sig bag s’et i Erik S. Rasmussen. n

10 2016 • AUTOBRANCHEN

FORENINGERNE · Barometret står på ustadigt blandt autogenbrugerne, men styrket synlighed, øget dialog og tættere samarbejde trækker op.

ALLIANCERNES ÅR

AF ADAM PADE

Der var ikke meget at råbe hurra for, når man som formand skulle aflægge beretning under Dansk Autogenbrugs generalforsamling den 5. november. Jernpriserne er fortsat lave, en almindelig konsolidering i branchen æder sig ind på antallet af medlemsvirksomheder, og branchens markedsandel holder sig fortsat nede på omkring de to-tre procent, for så vidt angår forbruget af brugte dele til skadesreparationer. Og dog. For igennem det forløbne beretningsår er der sået nogle kim, der skaber positive forventninger til fremtiden. Det gælder først og fremmest samarbejdet med søsterorganisationen BGD – BilGenbrug Danmark – en uformel kontakt med DI (Dansk Industri) og grossistforeningen AUTIG, en forsigtig tilnærmelse mellem branchens to store handelsportaler, samtaler med forsikringsselskaberne om synliggørelse af brugte dele til skadesre-

paration og senest optagelsen af DAG i det advisory board, der skal rådgive om udviklingen af den digitale skrotningsattest.

EN ØNSKEBRANCHE På positivsiden tæller også, at autogenbrug simpelt hen er en god sag – ja, tilmed en ønskebranche for de politikere, der taler for den cirkulære økonomi og for grundsynspunktet om, at genbrug er bedre end genvinding, som det hed i den skriftlige beretning. Alene det forhold er medvirkende til, at autogenbrugerne bliver regnet med som branche: Miljøaspektet er simpelt hen balkortet til de bonede gulve. Formand Søren Lundfold hæftede sig i sin mundtlige beretning ved, at det fortsat er helt afgørende at prioritere kvaliteten af de produkter, branchen leverer. Et bredt udsnit af branchens leverandører og samarbejdspartnere deltog i udstillingen i konferencecentrets foyer. Der blev også tid til præsentationer af virksomhederne under generalforsamlingen.

AUTOBRANCHEN • 10 2016

Formand, direktør, bestyrelse og medlemmer. Øverst fv. formand Søren Lundfold, direktør Børge Madsen, bestyrelsesmedlemmerne Ole Andersen, Peder Spandet, Kristoffer Østergaard og Allan Aagesen. Nedenfor Jane Feldthausen, Flemming Thingmand Henriksen, Kurt Henriksen, Holger Knudsen og formand for BGD, Lasse Haubo.

»Det er vigtigt, at vi fortsætter snakken om kvalitet, bliver ved med at holde kvalitetskurser og sætter kvalitet højt på dagsordenen. Hvis kvaliteten ikke er i orden, mister vi autoritet, troværdighed – og marked,« lød det blandt andet. Hans andet hovedpunkt var den stigende tilnærmelse mellem DAG og BGD; en tilnærmelse, der kan ende med, at den danske autogenbrugsbranche kan stå samlet – samlet og stærk.

MED I ADVISORY BOARD Direktør Børge Madsen berettede om småt og stort om det forgangne år set ud fra et sekretariatsperspektiv. Her talte blandt andet revisions- og konsulenthuset Deloittes rapport, der – i hvert fald tilnærmelsesvis – afdækkede et alt for stort ulovligt marked, hvilket har inspireret regeringen til at sætte skrotpræmien op. Sekretariatet har også været i dialog med lektor Michael Søgaard Jørgensen fra Aalborg Universitet om autogenbrug i den cirkulære økonomi. Han udtrykte tydelig frustration over, at den digitale skrotningsattest lader vente på sig og tilskrev det blandt andet både mangel på ressourcer og for ringe kommunikation mellem de myndigheder, der skal levere data til den. Desuden har DAG været synlig i pressen med flere debatindlæg. Som vanlig fik også DAG’s regionsformænd ordet for at berette om den lokale aktivitet. Ole Andersen, Ørbæk, repræsenterede Region Syd og kunne berette, hvordan Miljøstyrelsens informationskampagne for lovlig aflevering af udtjente biler især havde kastet medieomtale af sig i Odense og Aarhus, hvor Miljøstyrelsen med branchens bistand havde arrangeret en event. Det var desværre ikke lykkedes i København.

FRAVÆRENDE ØBOERE I Region Øst beklagede Peder Spandet, Næstved, at

øboerne ikke rigtig er mindede for at deltage i regionsmøderne, »som der ellers var kød på i år,« som Peder Spandet formulerede det. Steen Errendal refererede fra arbejdet i EGARA, hvor samarbejdet med EU-Kommissionen fortsat spiller en afgørende rolle. EGARA opfattes som stort set den eneste modpol til de indflydelsesrige bilfabrikanter. Bestyrelsen fik medlemmernes OK til at ændre kontingentopkrævningen, så den fremover bliver månedlig. Men endnu vigtigere var generalforsamlingens nik til, at bestyrelsen kan fortsætte forhandlingerne med BGD om en mulig fusion.

STATUS PÅ MOMS-SAGEN Blandt gæsterne var BGD’s formand, Lasse Haubo, der bekræftede, at de positive følelser var gengældt i hans egen medlemskreds. Han var også indbudt til at orientere nærmere om den langvarige kamp for anerkendelsen af, at EU’s forskelsmomsordning bør omfatte genbrugsdele. Netop nu verserer en sag ved EU-domstolen mellem et medlem af BGD og Skatteministeriet. Senest har Generaladvokaten ved EU-domstolen anbefalet en afgørelse om, at i hvert fald dele købt af private bør kunne sælges med forskelsmoms – altså en momssats, der alene beregnes på baggrund af avancen. Generalforsamlingen blev afholdt i fornemme, om end efterårsmørke omgivelser på Kystvejens Konferencecenter i Grenaa få meter fra et stormfuldt Kattegat. Sædvanen tro indledtes arrangementet fredag med en alsidig vinsmagning arrangeret af Østjysk Vinforsyning, og både fredag aften og lørdag kunne deltagere og gæster møde et bredt udsnit af leverandører og samarbejdspartnere, der medvirkede som udstillere. De fik også lejlighed til at berette om sig selv deres og varer og ydelser hen på eftermiddagen efter generalforsamlingen. n

10 2016 • AUTOBRANCHEN

AUTOGENBRUG · Fornuftig autogenbrug, henholdsvis genvinding er både en kilde til indtjening i branchen og samtidig det bedste svar på miljøudfordringen. Det forudsætter samarbejde på tværs af alle skel.

Ingen hellige køer

AF ADAM PADE

Der er ingen hellige køer, når det drejer sig om at få autobranchen til at nå EU’s målsætning om, at 95 procent af materialerne fra udtjente biler skal gå til genbrug, henholdsvis genvinding. Her ligger både vejen til velstand for autogenbrugere og værksteder og til et løft af den samlede branches miljøansvar. Det var hovedoverskriften, da DAG’s svenske søsterorganisation, Sveriges Bilåtervinnares Riksförbund (SBR) satte medlemmer, bilfabrikanter, myndigheder, leverandører og andre samarbejdspartnere stævne hos Stenas nye, ekstremt avancerede, 75.000 kvadratmeter store metalforarbejdningsanlæg i Halmstad i Sverige den sidste weekend i oktober. Selv Stenas nærmeste konkurrenter, svenske Skrotfrag og Kuusakoski, var tilstede, tillige med repræsentanter fra Opel, Volkswagen og BMW i Tyskland. Stena Recycling står i centrum i svenske Bilretur, der er de svenske bilimportørers svar på forpligtelsen til at tage imod affald fra egne produkter – sva-

rende til Refero i Danmark. Bilretur omfatter 90 svenske autogenbrugsvirksomheder.

FLERE FRAKTIONER – RENERE FRAKTIONER Stena Nordic Recycling Center har raffineret fragmenteringen og findelingen af plast og metal i en grad, der bør leve op til alle miljøpolitikeres hede drømme om genvinding. Stena forarbejder 650.000 ton affald om året og dét til renere og renere fraktioner. Det sker blandt andet ved anvendelse af optiske sensorer, magneter og vand, der kan skille affaldskomponenterne ad, hvilket ender op i mere end 30 forskellige fragmenter, herunder også kostbare metaller som guld og platin. Stena i Halmstad modtager ikke alene svensk affald, men behandler også de mest komplekse afaldstyper fra Stenas anlæg i det øvrige Norden. De store investeringer sker ifølge pladschef Kristofer Sundsgård – der også er direktør i Bilretur – ikke mindst i lyset af, at råvarepriserne har været svingende (og jernpriserne faldende) helt siden 2008, og at hver aktør – fra bilfabrikant til autogenbruger – må medvirke til at tænke hele branchens værdikæde igennem og optimere den. Samtidig står den etablerede branche over for udfordringer som sortskrottere, henstillede biler, ulovlig affaldseksport og biler med nye typer drivlinjer, herunder elbiler, der fordrer særlige kompetencer hos autogenbrugerne. SBR’s formand, Carina Hägström, stemte i og berettede om, hvordan SBR intensiverer samarbejdet med bilproducenterne blandt andet for at få lov til at se producenterne over skulderen, når det gælder bilernes teknologi.

NYT KORT PÅ HÅNDEN

Fra bil til fragment: Stena Nordic Recycling arbejder med teknologi, der kan skille affaldsmaterialer fra biler i endnu flere og endnu renere fragmenter.

AUTOBRANCHEN • 10 2016

Under et antal workshops præsenterede branchens interessenter hver deres vinkel på autogenbrug. Fra Danmark deltog direktør Børge Madsen, DAG, ledsaget af to studerende fra Aalborg Universitet. Aleksander Weis Klinke og Anja Grubic havde som kandidatstuderende i i Bæredygtig Design sat sig for at skrive en rapport om autogenbrug og nærede i den forbindelse særlig interesse for det svenske marked, der har en betydelig højere ”genbrugsprocent” end det danske. Den færdige rapport ventes at blive endnu et kort på hånden i dialogen med de danske politikere om reparationsreglerne.n

Tlf. 36

98 98 98

info@albatros-travel.dk Oplys rejsekode LR-AUB

Hvad blev der lige af 1,2 mio biler? Hvor er de lige henne – de godt 1,2 millioner biler, som ingen rigtig har styr på? Er de eksporteret ulovligt? Står de gemt i garager? Er de parkeret ude i en mørk skov? I Sverige blev skrotpræmien afskaffet i 2007 som følge af en politisk overbevisning om, at ordningen blev misbrugt af blandt andre autogenbrugerne. Det giver en særlig udfordring i et stort land som Sverige med masser af plads, når der ikke er noget incitament til at aflevere sin udtjente bil på lovlig vis. De svenske bilproducenter og -importører, Bil Sweden, har iværksat en kampagne sammen med Bilretur – et fællesskab af Stena og 90 autogenbrugsvirksomheder landet over – med henblik på at finde og bortskaffe bilerne. Mens myndighederne bistår med at identificere og nedlukke ”sortskrottere”, tilbyder Bilretur at hente bilvragene ude i de svenske kommuner. I spidsen for samarbejdet står en styregruppe bestående af repræsentanter blandt stort set alle aktører – fra genbrugere og Bil Sweden til den svenske miljøstyrelse.

Værkstederne: Brugte dele kan blive en markedsføringsfordel At reparere en bil med genbrugsdele kan både skabe bedre økonomi på værkstedet og være et kort på hånden over for politiske forbrugere. Det var hovedsynspunktet, da Joachim Due-Boje og Jan Olvenmo fra Motorbranchens Riksförbund (MRF) gennemgik, hvordan MRF sætter ord på den mest miljøoptimale bilreparation. Således talte Jan Olvenmo om den miljø- henholdsvis værditilpassede reparation, der afhænger af bilens alder, og som bestemmer mængden af brugte dele ved reparationen. Desuden slår de svenske mekanikere på, at en miljøvenlig bil ikke kun er dén, der står flunkende ny i showroom’et, men også den, der bedst lader sig reparere og vedligeholde. I Sverige kræver forsikringsselskaberne, at der i vidt omfang anvendes brugte dele ved skadesreparationer alt efter bilerners alder – og er derfor også villige til at betale de udgifter, der kan være forbundet med at klargøre en genbrugsdel. Jan Olvenmo mindede om, at genbrugsdele er originale, brugte dele og understregede, at det aldrig er anvendelsen af genbrugsdele, der er anledning til sager i det svenske bilankenævn. Men at bruge brugte dele forudsætter kvalitet, og kvalitet er ifølge MRF’s opfattelse lig med pæne, rengjorte dele, og at der foreligger en garanti. Således benytter de svenske autogenbrugere i for ringe grad konceptet ”Greenparts Garanti”, som de kan yde for deres produkter.

TYSKLAND

Škoda Muzeum PRAG

Prag, biler og kolleger

Toyota Peugeot Citroën Automobile

TJEKKIET

ØSTRIG

Skoda og trioen Citroën C1, Peugeot 108 & Toyota Aygo

Prag og biler med Autobranchen – med dansk rejseleder, 4 dage Denne rejse fokuserer på Prag, biler og kolleger. Vi tager på udflugt i byen, spiser god mad og krydrer det hele med et bryggeri-besøg og nogle smagsprøver på det tjekkiske øl. Som noget helt specielt besøger vi både det tjekkiske bilmærke Skoda’s museum og fabrikken TPCA. Det er hér Toyota, Peugeot og Citroën bygger deres små biler i Europa. Dagsprogram Dag 1 Fly København – Prag, byrundtur og middag i kendt øl-hus. Dag 2 Udflugt til Skoda museet, bryggeribesøg og frokost. Dag 3 Udflugt til og besøg på TPCA (Toyota Peugeot Citroën Automobile), fritid og middag med show. Dag 4 Formiddagen fri – bus til lufthavnen og hjemrejse til København.

Afrejse fra København 1. april 2017 Pris pr. pers. i delt dobbeltværelse kr. Tillæg for enkeltværelse kr. 1.198,-

5.598,-

Pris inkluderer: Dansk rejseleder • Fly København – Prag t/r • 3 nætter på 4-stjernet hotel • 3 x morgenmad • 1 x middag i ølhuset U Fleku • 1 x 5-retters middag med show og drinks ad libitum • Bryggeribesøg på Staropramen med smagsprøver og 3-retters frokost • Udflugt til TPCA med rundvisning • Udflugt og entre til Skoda-museet • Udflugt til Prags centrum med officiel guide • Skatter og afgifter

Læs mere om rejsen på albatros-travel.dk/aub

FORSIKRING · Assurandører og backoffice-medarbejdere fra Købstædernes Forsikring fik en indføring i værkstedernes dagligdag under to kickoff-arrangementer for Købstædernes og Dansk Bilbrancheråds nye samarbejde.

KICKOFF FOR

AF ADAM PADE

KØBSTÆDERNE

Hvordan fungerer et autoværksted? Hvilke installationer findes her? Hvem er kunderne? Hvilke opgaver udføres der? – Og hvordan stiller man sig som forsikringsmand over for skader som brand og tyveri, når sådanne forsikringsbegivenheder indtræffer hos et autoværksted? Alt i alt 50 medarbejdere – såvel assurandører som deres bagvedliggende backup-funktioner – var samlet til kickoff på store møder i København og Aarhus den 2. og 3. november. Bagefter ventede to studiebesøg ”ude i virkeligheden” hos henholdsvis Trige Auto & Diesel i det jyske og Din Bilpartner, Amager, i det københavnske.

vi gik i dybden med, hvad en værksteds indehavers dagligdag handler om, og hvad han har behov for. Under de to værkstedsbesøg fik assurandørerne et fint indblik i, hvordan et autoværksted er indrettet, og hvordan der arbejdes. Og vi mødte nogle både nysgerrige og spørgelystne forsikringsfolk,« kommenterer direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen. Han glæder sig på Dansk Bilbrancheråds vegne over, at medlemmerne med aftalerne med Købstædernes Forsikring og Topdanmark nu har adgang til branchens mest optimale forsikringsløsninger.

GODT FORLØB

»For Dansk Bilbrancheråd er det en stor fornøjelse at få en samarbejdspartner som Købstæderne – til afløsning for Tryg – der virkelig vil branchen; et selskab, der ikke har reparationsstyring på dagsordenen som så mange andre forsikringsselskaber begiver sig af med.« I Købstædernes Forsikring er der også glæde at spore over de to kickoff-møder

Baggrunden for de to stormøder var naturligvis den nye samarbejdsaftale, som Dansk Bilbrancheråd har indgået med Købstædernes Forsikring. Aftalen træder i stedet for den, Dansk Bilbrancheråd så sig nødsaget til at opsige med Tryg i sommer. »Vi havde et rigtig godt forløb, hvor

AUTOBRANCHEN • 10 2016

NOGEN, DER VIL BRANCHEN

og det nye samarbejde, forsikrer salgsdirektør Torben Moos. »Efter Erik S. Rasmussens generelle præsentation af Dansk Bilbrancheråd fik deltagerne en grundig introduktion til aftalens indhold og de fordele, den rummer for medlemmerne. For den mere forsikringstekniske træning stod et par af Købstædernes forsikringsteknikere, inden dagen i undervisningslokalet blev afsluttet med et par eksempler fra den virkelige verden. Her blev assurandørerne udfordret på deres forsikringsfaglige viden og deres rådgivningskompetencer. Desuden indgik emner som tyveri og brandsikring – alt sammen med det formål at sikre en god og sikker viden hos alle, inden kontakten til og rådgivningen af Dansk Bilbrancheråds medlemmer blev sat i gang,« lyder det fra salgsdirektøren, der konkluderer: »Med de to dage er der skabt et rigtig godt fundament for det kommende arbejde med at give medlemmerne i Dansk Bilbrancheråd en god oplevelse, når de møder assurandøren fra Købstædernes Forsikring.« n

A K T U E LT

•

Regionsmøder med BilBasen som gæst Line Kirkwood fra eBay/BilBasen var ekstern gæst, da DBFU afholdt i alt tre regionsmøder landet over sidst i november – med deltagelse af mere end halvdelen af foreningens medlemmer, der nu tæller godt 130. Møderne blev afholdt i Ringsted, Kolding og Silkeborg og havde den nye fælles indkøbsaftale med BilBasen/BilInfo som øverste dagsordenspunkt. Aftalen sikrer DBFU’s medlemmer nogle unikke muligheder for at effektivisere markedsføringen på

Line Kirkwood fra eBay/BilBasen orienterede om eBays tilbud til bilforhandlerne under DBFU’s regionsmøder i november.

BilBasen samt styre sin salgsafdeling via det nye LeadManagement-system. Aftalen indeholder også et link mellem medlemmernes biler på BilBasen og DBFU’s nydesignede hjemmeside. På dagsordenen stod også købeloven, hvorunder direktør Karl-Ove Pedersen orienterede om, hvor der oftest opstår gnidninger mellem forbruger og forhandler. Det gælder blandt andet undtagelser fra reklamationsretten, afhjælpningsret, oplysningspligt, ophævelse af slutseddel og salg til CVR-nummer. Endelig berettede Karl-Ove Pedersen om, hvad der generelt optager DBFU lige nu – og naturligvis var der lejlighed til en god snak kolleger imellem.

VI indgår aftale med Mobil Oil De 900 medlemmer af Værkstedernes Indkøbsforening kan se frem til en ny aftale på motorolie fra Mobil. Den giver medlemmerne mulighed for at indkøbe Mobil-kvalitetsmotorolie gennem Indkøbsforeningen. Aftalen er indgået med energiselskabet OK - den danske distributør af Mobils produkter. »Med aftalen sikrer vi os et kvalitetsprodukt, som vi håber, vores medlemmer vil synes om,« fortæller Niels Bork, indkøbschef hos Værkstedernes Indkøbsforening og fortsætter: »Vi higer ikke efter en aftale for aftalens skyld – der skal være en fordel i det for vores medlemmer. Værkstederne bestemmer selv, hvor de vil købe produkterne, men med denne aftale har de en god mulighed for et godt motoroliemærke til en attraktiv pris.« OK vil nu besøge medlemmerne af Værkstedernes Indkøbsforening

»Gode relationer er vejen frem. Især når det kommer til motorolie, hvor der er mange følelser involveret i forhold til det brand, man har valgt,« fortæller Niels Bork, der også opfordrer medlemmerne til selv at kontakte Værkstedernes Indkøbsforening, hvis de er klar til at skifte oliemærke.

Leder af Værkstedernes Indkøbsforening, Niels Bork, præsenterer et Mobil Oil-produkt.

10 2016 • AUTOBRANCHEN

Når bilreparation handler om liv eller død AF ADAM PADE

Det kan se småhysterisk ud, når der under kurser i håndtering af el- og hybridbiler diskes op med tykke støvler, heldragt og diverse specialværktøj. Men at få strøm igennem sig er invaliderende; ja, ligefrem livsfarligt. Og i takt med det voksende antal hybrid- og el-biler på vejene er sandsynligheden for at stå med sådan et køretøj voksende. At gøre en elbil strømløs kræver viden – viden og forsigtighed. Sikker håndtering af el- og hybridbiler var et af hovedpunkterne under SKAD’s efterårsmøder i Kolding og Roskilde i november. Begge steder var SKAD’s samarbejdspartner, Würth Danmark, værter. Under møderne, der samlede knap halvdelen af SKAD’s medlemmer, stod også et nyt værktøj til beregning af det enkelte værksteds omkostninger til skadesreparationer, regler for tilskud til efteruddannelse, en gennemgang af trepartsaftalen om uddannelse fra i sommer og en status for udbredelsen

af Eurogarantstandarden blandt de danske lak- og karrosseriværksteder.

SAMARBEJDE OM KURSER Mest dramatisk var dog den ingeniøruddannede direktør Thomas Krebs’ gennemgang af sikkerheden ved omgangen med el- og hybridbiler: Alene at gøre bilen strømløs – en forudsætning for at kunne arbejde med den – forudsætter kendskab til det enkelte mærke og den teknologi, der er benyttet i den, og måtte batteriet være drænet for strøm, kan der stadig være reststrøm tilbage i elektrolytterne. I mangel af specifikke regler for køretøjer må man henholde sig til stærkstrømsreglementet, hvorefter håndværktøj skal være isoleret, og støvler og sikkerhedsdragt skal kunne modstå op til 1.000 volt. SKAD arbejder netop nu på at samle en ”sikkerhedspakke” sammen med Würth og desuden udvikle et nyt kursus. Würth Danmark var vært ved begge efterårsmøder i Kolding og Roskilde. Billedet her er fra Kolding – Würths danske hovedkvarter – hvor medlemmerne blev taget vel imod.

AUTOBRANCHEN • 10 2016

FORENINGERNE · Sikker håndtering af el- og hybridbiler skal tages dødsens alvorligt, fremgik det under SKAD’s efterårsmøder i november.

Hvad tjener du på at reparere skader for de forsikringsselskaber, du arbejder sammen med? Det får det enkelte værksted nu mulighed for at regne ud i et Excel-ark, hvor omkostningerne til hver enkelt skade føres ind for sig. Resultatet giver adgang til at vurdere, om værkstedet har sikret sig et rimeligt dækningsbidrag og vil med tiden tegne et billede af ”handelsbalancen” mellem værksted og forsikringsselskab. Arket er udviklet af SKAD selv og er naturligvis ”kun for medlemmer”. »Forsikringsselskaberne har ekstremt godt styr på omkostningerne til skadesudbedring. I kan stille jer selv i en væsentlig stærkere forhandlingsposition, hvis I også har det,« lød det fra Thomas Krebs. I Kolding gav præsentationen anledning til en bred debat om omkostningsstyring, herunder om den økonomiske betydning af tilskikkelser som dryppende vandhaner og en defekt termostat.

BRUG PRAKTIKPLADSEN.DK Selv om meget er skrevet, er endnu intet vedtaget: Udmøntningen af sommerens trepartsaftale, der skal bane vej for yderligere 10.000 praktikpladser de kommende år. Aftalen bygger grundlæggende på, at

dem, der ikke tager lærlinge, skal betale mere i uddannelses- (AUB-)bidrag end dem, der gør. Men hvordan stiller det lige de virksomheder, der leder med lys og lygte – og forgæves – efter lærlinge, hvilket som bekendt er tilfældet blandt SKAD’s virksomheder? Thomas Krebs fremhævede, at aftaleparterne lægger op til, at hvis man dokumentérbart har søgt aktivt efter en elev i mere end tre måneder, så undgår man at betale forhøjet AUB-bidrag. Denne ”dokumentation” vil kunne tilvejebringes ved, at ledige lærepladser slås op på portalen praktikpladsen.dk. Men allerbedst – understregede Thomas Krebs – ville det naturligvis være, om man fandt en lærling. Herudover arbejder SKAD både gennem Håndværksrådet og arbejdsgiverfællesskabet SAMA på at gøre den kommende lovgivning så venlig over for vore typer virksomheder som mulig. Netop fordi det er svært at skaffe til lærlinge til faget, har Teknisk Skole i Silkeborg – vel støttet af blandt andre SKAD – besluttet at henlægge danmarksmesterskabet i karrosseri til det kommende DM i Skills i Aalborg. Det bliver første gang, faget ikke længere blot er et demonstrationsfag. n

10 2016 • AUTOBRANCHEN

TEKNOLOGI · Mange taler om telematik. Alligevel kan kun få forestille sig, hvordan vores branche påvirkes bare i de næste fem år. Telematik i biler fungerer i princippet som apps i en smartphone. Man er online 24/7, hvor data sendes og modtages. Alt det, man kan med en smartphone, kan man også om kort tid med en bil.

HVAD BETYDER DET? Kampen om, hvor kunden kører til, når en skade skal repareres, eller der skal udføres service, er i fuld gang. Bilimportører, forsikringsselskaber, grossister, værkstedskæder – alle vil have en bid af kagen. Men hvordan får de den bid? Jo, ved at montere et OBD-stik eller boks i bilen, som er online hele tiden. Et avanceret datasystem kontrollerer bilens kørselsforhold og tekniske installationer. Når eCall bliver pligt i EU pr. 1. januar 2018, så er

alle nye biler udstyret med et SIM-kort, der er online på internettet. Dermed kan man kommunikere med bilen. Gennem GPS-data, der overføres via internettet til den anden part, ved man, hvor bilen befinder sig. Man ved så også, hvor mange personer der sidder i bilen (tryksensorer), hvor hurtigt bilen kører (speedo), hvor kraftige sving der køres (gyrosensor), hvor meget bilen forbruger (benzinmåler), om passageren er en blond skønhed (indbygget kamera), om der tales politik eller penge (indbygget mikrofon) og meget mere. Men alle taler om de data, der sendes fra bilen. Det er dog mindst lige så vigtigt at tale om de data, der sendes til bilen, og dermed til ejeren.

AF THOMAS KREBS · SKAD / FOTO: SHUTTERSTOCK

KAMPEN OM KUNDEN ER I FULD GANG

AUTOBRANCHEN • 10 2016

· Hvor skal han køre hen for at få lavet service? · Hvilket værksted henvises der til ved en fejl i bilen? · Hvilket tilbud om vinterdæk skal kunden vælge? · Hvor skal bilen vaskes? · Hvilken restaurant har et godt tilbud på en middag for to? · Hvilket mobilabonnement bør man vælge? – og meget mere.

A K T U E LT

•

At dette får stor betydning for branchen, burde ikke være svært at forstå. Og hvis man tror, at man kan gøre noget ved det, så må man tro om. Det er sådan, det bliver og ikke anderledes.

LIGEGLAD MED OVERVÅGNING Følger man sine børns adfærd og kan se, hvor meget de er på nettet, og hvor letsindigt de ofte håndterer det, så kan man danne sig et godt billede af de fremtidige forbrugere, der er ligeglade med, at nogen overvåger dem, og at deres handlinger i bilen bliver registreret og solgt videre til dem, der gerne vil betale for disse data. Det man dog skal have fokus på er, hvordan man får tilgang til biler i fremtiden. Vi taler om en kæmpe stor opgave for at sikre fri konkurrence. Der er ingen tvivl om, at de store spillere i Danmark har været fuldt i gang gennem flere år for at sikre sig en markedsandel, når telematikken slår fuldt igennem. Dermed vil mange værksteder blive udelukket, med mindre de bliver en del af ”markedsandelen” via forpligtelser og betaling af bidrag. Og så er der heller ingen garanti for, at kunderne kommer – eller snarere sagt bilerne. Vi ved jo ikke, om bilerne selv kører på værkstedet, når en fejl opstår, eller der skal serviceres, lige som den intelligente støvsuger i hjemmet, der selv kører til stikkontakten for at lade op.

Tilfredshed hos FTZ Omkring 11.000 besøgende. Sådan lød resultatet, da FTZ gjorde boet op efter en ”super god messe” i Odense i dagene 9. og 10. november. Ifølge FTZ var der god stemning begge dage med positiv energi blandt kunder, udstillere og FTZ-medarbejdere, og især hæfter man sig ved, at udstillerne år for år bliver mere og mere opfindsomme og kreative på deres stande. Nu ser FTZ så frem til 2017, hvor messen afholdes i dagene 8.-9. november i Odense Congress Center.

FLERE SENSORER Vi står over for en udvikling, der øger antallet af sensorer i bilen, så biler dermed bliver mindre skadet, og også kan køre selv. Regeringer omkring os er ved at beslutte, at benzin- og dieselbiler skal forbydes allerede i 2031. Dermed får elbilen den førende rolle i samfundet i årene efter. Man kan sige, at det er mange år endnu, men udviklingen er i fuld gang, og vi vil opleve allerede i 2020 en væsentlig ændring af både bilparken, såvel som sharing-andelen – det vil sige færre ejere og flere, der deler eller abonnerer på biler. Men, vi skal huske, at der er massevis af gamle biler på vejene, som branchen sagtens kan leve af i mange år endnu. n

Erhvervsmesse aflyses Havde man sat næsen op efter et besøg på erhvervsbilmessen BedrijfsautoRAI 2017 i Amsterdam i oktober næste år, så må man vente. Arrangørerne bag udstillingen, RAI Amsterdam B.V., oplyser, at man aflyser messen, fordi et vigtigt udvalg af bilfabrikanter har valgt at blive væk. Udstillingen har hidtil omfattet køretøjer blandt lastbiler, varebiler, specialkøretøjer, reservedele og tilbehør. I stedet arbejdes der på en specialudstilling for karrosseri og traileropbygning – og stadig i 2017.

10 2016 • AUTOBRANCHEN

UDDANNELSE · Der er ikke plads til for mange curlingbørn på en arbejdsplads eller læreplads, men der er plads til at give mester grå hår i hovedet.

AF HEIDI JUUL PETERSEN · HÅNDVÆRKSRÅDET

»LÆRLINGE UDFORDRER OS PÅ DEN

GODE MÅDE« Der bliver skruet på livet løs på den ophængte kundebil i et af de bageste værkstedslokaler i Vallensbæk Auto. De flittige hænder tilhører den 23-årige automekanikerlærling Kristian Krabbe. Han har de sidste tre måneder været i lære hos Klaus Witting, ejer af Vallensbæk Auto Service. Vallensbæk Auto Service er medlem af Dansk Bilbrancheråd, en del af Håndværksrådet. »Siden Kristian startede i lære, har jeg sgu’ fået en del grå hår,« griner svenden Brian Christensen, mens han hiver ud i de begyndende grå hårlokker. Brian Christensen er den svend, som lærlingen Kristian følger på værkstedet. Han er ligesom Kristian ansat af automekanikermester Klaus Witting, der driver Vallensbæk Auto Service på niende år. I de ni år har Vallensbæk Auto Service udlært syv lærlinge og er dermed en af de mange små og mel-

LÆS OGSÅ Gode råd til dig, der skal i praktik eller have en praktikant: Praktikpladsmatch https://hvr.dk/for-smver/uddannelse/praktikpladsendet-gode-match.aspx Find din næste elev: www.praktikpladsen.dk

AUTOBRANCHEN • 10 2016

lemstore virksomheder, der tager et større uddannelsesansvar, end mange store virksomheder gør. Ifølge en undersøgelse af Undervisningsministeriet fra juni 2016, er mere end 8000 unge inden for erhvervsuddannelserne aktivt søgende efter en praktikplads. Det er en stigning på 14 procent i forhold til 2015.

LÆRINGEN GÅR BEGGE VEJE Egentlig var Kristian Krabbe først startet i lære hos en anden mester, men det gik ikke efter planen. »Min gamle mester var hele tiden på nakken af mig. Jeg tænkte egentlig, at sådan var det nok bare at være i lære, men til sidst fik jeg nok og fandt en anden praktikplads. Jeg har lært mere de sidste tre måneder hos Klaus end det sidste halvandet år på min gamle praktikplads,« forklarer automekanikerlærling Kristian Krabbe. Men det er ikke kun lærlingen, der bliver klogere af at være i lære. Ifølge mesteren, Klaus Witting, så lærer en virksomhed også meget af at have en lærling i værkstedet. »Lærlinge udfordrer os på den gode måde. Jeg lærer noget i forhold til at håndtere forskellige personligheder og forskelligt personale, og svendene

bliver mere bevidste om deres egen faglighed og kunnen. De bliver mere reflekterede, når de skal forklare lærlingen, hvordan man gør. Og så synes de, det er fedt at sætte deres eget præg på lærlingen og lære fra sig,« siger Klaus Witting.

PRAKTIKFORLØBET TAGES SERIØST Ifølge Klaus Witting er det vigtigt, at man ikke sætter lærlingene til at feje og køre med skrald, men at man som mester tager læretiden seriøst og giver dem noget ansvar. Han forklarer, at på hans værksted bliver lærlingene behandlet som små svende, der har en fast tilknyttet færdiguddannet svend, de kan spørge til råds, og som de bliver vejledt af. »Selvfølgelig skal en lærling også kunne feje, men hovedformålet er altså, at han skal lære at skrue i biler. Sådan har jeg jo også selv stået i lære,« siger Klaus Witting. Han mener dog, at der er en markant forskel på de lærlinge, skolerne sender ud i dag i forhold til for ti år siden. Han kunne godt ønske sig, at skolerne i højere grad overvejede, hvilke lærlinge de tilbyder virksomhederne. »Jeg er super glad for vores nuværende lærlinge, men har også haft curlingbørn, der havde svært ved

at møde til tiden, og med, at vi stillede krav til dem. Men et autoværksted er altså også en arbejdsplads, hvor der er kunder og opgaver, der venter. Så en del af læringen er også at opdrage de unge til, hvordan man er på et værksted,« siger Klaus. Svenden Brian Christensen er enig med sin mester og tilføjer: »Der er de lærlinge, der ikke har evnerne, men som godt gider. Og der er de lærlinge, som har evnerne, men ikke gider. De værste er dem, der har evnerne, men som ikke gider. Dem kan man ikke rigtig stille så meget op med.«

»Jeg lærer noget i forhold til at håndtere forskellige personligheder og forskelligt personale, og svendene bliver mere bevidste om deres egen faglighed og kunnen,« siger automekaniker Klaus Witting (t.h.) om at have lærlinge.

VI HAR ET ANSVAR Klaus kan dog godt forstå, at man som mester kan have tabt gejsten med at have lærlinge, hvis man har haft en dårlig oplevelse, men han mener ikke, det er grund nok til at opgive at have lærlinge. »Vi har et ansvar og en samfundspligt til at tage lærlinge, for vi kommer til at mangle mekanikere i fremtiden. Hvis vi ikke selv er med til at uddanne nogle, hvordan skal vi så kunne ansætte nogle dygtige mekanikere? Når man selv oplærer en lærling, så har det den fordel, at man ved, hvad han kan. Man skal jo også lige huske, at man selv engang fik en chance hos en mester,« siger Klaus Witting. n

10 2016 • AUTOBRANCHEN

PORTRÆT · Gode produkter på hylden, et velindrettet værksted og dygtige medarbejdere: Det er noget, der du’r.

er findes to grundtyper af bilejere, der skal have skiftet fra sommer- til vinterhjul og omvendt: Den ene står fraværende med en mobiltelefon for øret og venter blot på at komme videre. Den anden har læst på lektien hjemmefra, kender dækmærkerne og vil gerne rådgives. De seneste to uger inden AUTObranchens besøg hos Car-Team i Hammel har budt på en malstrøm af begge typer med de uventet tidlige frostdage. Alle mand – eller næsten – har været indforskrevet til at hente hjul fra dækhotellet, skifte dem, rense fælgene på de afmonterede hjul og bringe dem tilbage i forvaring. Da er løftegrej og andre teknologiske

hjælpemidler en stor lettelse; ingen overbelastede rygge her. Og således hører sæsonarbejde ikke alene byggeriet eller landbruget til. Det kender man også til i autobranchen.

TRE AFDELINGER Dækcentret er det ene af tre værkstedsafsnit hos Car-Team I/S i Hammel, centralt beliggende i nogenlunde lige stor afstand af Randers, Viborg, Silkeborg og Aarhus. De øvrige rummer pladeværksted og mekanisk værksted, og tilsammen har de rødder tilbage til 1950’erne. Børge Christensen etablerede sig i 1953 som vulkanisør tæt ved byens centrum,

Noget, der

AF ADAM PADE

DU’R Fv. pladesmed Mads Faarup, Nikolaj Rytter og Claus Svendsen i pladeværkstedet hos Car-Team.

AUTOBRANCHEN • 10 2016

og bare tre år senere grundlagde smedemester Sejer Petersen Motorcompagniet som autoriseret Vauxhall/Opel-værksted, der også fra starten udførte pladearbejde. I dag spænder værkstedet over 1.500 kvadratmeter så godt som i skellet mellem by og håndværkerområde på Norgesvej. Ligesom virksomheden stedse har været lokal, er ejerne det også. Nikolaj Rytter (40) kom til byen som etårig sammen med sine forældre, Claus Svendsen (50) er født her. Om det er så hustruerne – Nikolajs Pia og Claus’ Connie – er de her fra byen. Ingen grund til at ride over åen efter vand.

Th.: Claus Svendsen betjener værkstedets løfter i dækhotellet. Nedenfor: En dækrasper kan være med til at gøre dæk, der har rejst sig, mere komfortable igen.

ET GODT MATCH Nikolaj Rytter er handelsuddannet hos Hammel Furniture, mens Claus Svendsen kom i lære hos Ford i Hammel. Enderne mødtes, da Nikolaj traf – og giftede sig med – Pia, datter af Hans og Mona Knop, der havde overtaget dækcentret fra Børge Christensens søn, Erik. Nikolaj var dengang beskæftiget hos Nordisk Olie- og Gummi Import i Aarhus, men blev så at sige hentet hjem af svigerfar – det var i 1999. Claus var startet som mekaniker fire år tidligere efter blandt andet nogle år i Forsvaret. Det lå i luften, at de skulle overtage, og generationsskiftet var tilendebragt i 2003. Tre mand var de således – og blev med tiden til fem. Pladsen i det tidligere domicil på Industrivej blev kneben, og det blev anledningen til at overtage Motorcompagniet med seks mand her på Norgesvej i 2006. Tanken var, at ejeren Jørgen Svenstrup skulle være værkfører på værkstedet, men sådan ville skæbnen det ikke; han blev syg. Takket være en fuldhjertet indsats og engagerede medarbejdere gik det heldigvis. Udvidelsen indbragte partnerne Østjysk Iværksætterpris i 2007.

SKULLE KUNNE MERE »Vores ønske var jo at udvide og have adgang til eget værksted. Det lå i tiden, at kunderne efterspurgte andet og mere end at få skiftet dæk, og den udfordring ville også vores kædesamarbejde, Firststop, gerne gribe,« fortæller Nikolaj. For dem begge var det naturligt at blive selvstændige, og matchet af forskellige kompetencer syntes oplagt. Har man et lidenskabeligt forhold til dæk, eller er de en handelsvare? »Vi går meget op i rådgivning, og vi tester gerne selv vinterdæk,« svarer Claus, der godt kan lade sig hidse op af journalister, der tester dæk. »De fleste dæktests tager udgangspunkt i spritnye dæk. Men et dæks egenskaber forandrer sig

10 2016 • AUTOBRANCHEN

over tid, og bilejerens valg af dæk afhænger af, hvor han kører, hvordan han kører, og hvor meget han kører. Det tager man aldrig højde for, men det er da noget, vi snakker med vores kunder om.« Det kan ærgre – og undre – at man på højt, teknologisk plan kan diskutere en skarringszone på plus/minus 10 centimeter af sikkerhedshensyn, når forbrugerne samtidig kan købe billige discountdæk og -fælge. Om noget handler dæk da om sikkerhed.

LOGISTIKKEN Claus Svendsen og Nikolaj Rytter har med årene fået opbygget den perfekte logistik omkring dækhotel og dækmontering. Dels så hjulene til de mellem 600 og 650 dækhotelkunder kan hentes frem og bringes tilbage hurtigt, dels med værkstedsudstyr så som løftere, der både styrker produktiviteten og sparer medarbejderne for tunge løft. Herudover rummer lagret et sted mellem 1.200 og 1.400 nye dæk; det er pengebindingen værd, når kunderne kan få leveret de dæk, de skal bruge uden ventetid – og uden at værkstedet risikerer ikke at kunne bestille de dæk hjem, der skal bruges, i højsæsonen. Og stod det til de to partnere, skulle lagret være endnu større, om pladsen tillod det.

KUNNE FÅ PLADS TIL ÉN MERE Pladeværkstedet bliver i dag bemandet af Mads Faarup, og under besøget hér falder snakken naturligt nok på reparationsgrænsen. »Det er superærgerligt og spild af ressourcer at skulle smide biler ud, der sagtens kunne køre videre. Var det ikke for reparationsgrænsen, kunne vi godt beskæftige en halv eller en hel mand mere. Det er jo de større reparationer, vi mister,« bekræfter Nikolaj. Han tilføjer, at ressourcespildet bliver endnu større, når det gælder leasingbiler, der ikke er betalt fuld afgift for, og som hurtigere falder for I store, lyse haller – beklædt med akustikplader i loftet af hensyn til støjen - servicerer Car-Team sine kunder i dækcentret, pladeværkstedet og det mekaniske værksted.

AUTOBRANCHEN • 10 2016

grænsen. Og hvis målet med reparationsgrænsen er at få gamle, miljøforurenende biler ryddet af vejen, undrer det ham, at man gladelig lader ældre bile syne efter datidens regler – og lader dem uanfægtet køre videre. Når talen er om pladearbejde, falder snakken også på dialogen med forsikringsselskaberne om at reparere efter fabriksforskrifterne. »Vi følger reparationsforskrifterne – sådan er det. Det kræver en del forarbejde, indhentning af anvisninger, uddannelse af personale, anskaffelse af værktøj og udstyr og ikke mindst godkendelse fra forsikringsselskaberne,« lyder det fra Nikolaj.

TRIVSLEN Car-Team har ædt sig igennem samtlige de forebyggelsespakker, der har været finansieret af Forebyggelsespuljen; en ordning, som Dansk Bilbrancheråd har gjort rigtig meget ud af at få medlemmerne til at udnytte. Forebyggelsespakkerne har bestået af forløb, hvorunder værkstederne har kunnet analysere og optimere værkstedsindretning, arbejdsmiljø og beskyttelse af helbredet. Claus’ og Nikolajs baggrund for at bruge pakkerne hviler på en generel filosofi om, at hvis produkterne er i orden, værktøjet er i orden og arbejdsmiljøet er i orden, så skaber det trivsel blandt medarbejderne, og med trivslen kommer kvaliteten – og kunderne. Det skal med andre ord være noget, der du’r! lyder det gentagent både fra Claus og Nikolaj – og fra Mads, der lige nu glæder sig over den nymonterede LED-belysning i pladeværkstedet. Filosofien er yderligere forankret i et tæt fællesskab. Ud over den obligate julefrokost (med ledsagere), holdes her også (h-)juleafslutning (under medvirken af tidligere medarbejdere) og en mængde sociale aktiviteter hen over året – mestendels arrangeret af medarbejderne selv. Desuden afholdes der ind imellem arrangementer med kollegerne fra andre Firststop-centre. »Men det er ikke økonomien, der driver os. Snarere glæden ved at se ting vokse og at være kendt i lokalområdet som dem, der leverer et ordentligt produkt,« sammenfatter Nikolaj. Og Claus: »Nej, vi

er nok lidt nørdede. Vi sparer ikke så meget op, men bruger pengene på firmaet.«

CYKLEN OG GT’EN Også privat ses de – Nikolaj og Claus. Tidligere løb de meget sammen – tilmed marathon; i dag står Nikolajs hu især til cyklen, mens Claus med forliebte øjne beretter om sin samling af Fiesta’er og Sierra’er og en enkelt Opel GT fra 1973, som han og Connie (der sidder i GT-klubbens bestyrelse) gerne tager til træf i. Rødderne i Motorcompagniet og læretiden hos Ford fornægter sig ikke. Nikolaj cykler på mountainbike og kan godt deltage i cykelløb, men cykler også gerne alene, »for det må godt stærkt«. Det gør det altså også på værkstedet – når man vokser fra tre til 18 mand på 10 år. n

Bag Car-Team I/S står Claus Svendsen (tv.) og Nikolaj rytter.

CAR-TEAM Norgesvej, Hammel Drives som i/s af Nikolaj Rytter og Claus Svendsen. Omfatter et Firststop-dækcenter, pladeværksted, mekanisk værksted. 18 medarbejdere, heraf en enkelt lærling. Tilsluttet: Dansk Bilbrancheråd

10 2016 • AUTOBRANCHEN

MEDLEMMER OG FORENINGER

•

Velkommen til! Skive · Merkur Biler, 8800 Viborg Sydsjælland · Quickpot, 4700 Næstved Vejle · Erritsø Autoservice Kolding · Autogården Vejen, 6600 Vejen Nordsjælland · Becks Auto. 3300 Frederiksværk Cramers Auto. 3360 Liseleje Randers · Havnens Auto, 8500 Grenå Vest · Autovirke, 6670 Holsted Silkeborg · AJ Biler, 8600 Silkeborg (ny indehaver) Funder Autoservice, 8600 Silkeborg (ny indehaver) Silkeborg Bilservice, 8600 Silkeborg Skanderborg · Morgan Danmark, 8660 Skanderborg

Køge · Ahlgren & Andersen ApS, Tangmosevej 100, 4600 Køge Hvidovre · Reedorf Biler v. René Reedorf ApS, Brostykkevej 176, 2650 Hvidovre Tilst · Proauto.dk ApS, Opkærsvej 14, 8381 Tilst Ishøj · SLK Biler A/S, Broenge 27, 2635 Ishøj

Thomas Krebs ny generalsekretær i AIRC En enig bestyrelse i AIRC har valgt Thomas Krebs som midlertidig chef for verdens største branche-

LØN MED ET MENNESKELIGT ANSIGT

SPAR TID OG PENGE

Du får gratis personlig support og et enkelt lønsystem, der giver dig tid til at fokusere på din forretning i hverdagen.

NEM LØN OG GRATIS SUPPORT:

PROLOEN.DK/SERVICES

AUTOBRANCHEN • 10 2016

Direktør i SKAD er indsat som generalsekretær for AIRC frem til midt 2018.

forening inden for lak, karrosseri og køretøjsopbygning. Thomas Krebs overtager posten pr. 1. januar 2017 frem til midt 2018. AIRC er paraplyorganisation for alt i alt 50.000 virksomheder. Thomas Krebs har siden oktober 2010 været bestyrelsesmedlem i AIRC og har yderligere fungeret som intern rådgiver for flere lande samt været ansvarlig for AIRC’s presse- og kommunikationsvirksomhed i nogle år. »Vi er meget stolte af, at netop vores direktør er blevet udpeget af AIRC’s bestyrelse til at varetage dette prestigefyldte hverv,« udtaler SKAD formand Henrik Reinhard Hansen. AIRC’s bestyrelse vil bruge de kommende halvandet år til at uddanne en ny generalsekretær, der allerede er fundet, og som kommer til at overtage i midten af 2018. »Den merværdi for SKAD-medlemmer, som sådan en post fører med sig, er ubeskrivelig. Med jobbet som generalsekretær vinder man en indsigt i branchen på europæisk plan, som man normalt ikke kommer i nærheden af,« supplerer Thomas Krebs.

•

MEDLEMMER OG FORENINGER

Dansk Autoglas foran en ny tid I en tid, da det er svært at samle sine foreningsmedlemmer til generalforsamlinger og deslige har Dansk Autoglas under Glarmesterlauget i Danmark ”tænkt ud af boksen”. For Dansk Autoglas har stadig en mission som videncenter og som fagligt stærkt brand og er dermed for betydningsfuldt til at droppes. »Vi tager konsekvensen af, at vi lever i en tid, hvor der bliver stadig mindre tid til at samles og til at dyrke et foreningsliv. Medlemmerne har mere fokus på for eksempel fritid og familie. Derfor har Dansk Autoglas besluttet at nedlægge generalforsamlinger med videre. Samtidig er alle medlemmer af Glarmesterlauget, der reparerer og skifter autoruder, automatisk og kontingentfrit tilsluttet Dansk Autoglas – vel at mærke som en del af deres almindelige medlemskontingent,« fortæller direktør i Glarmesterlauget, Claus Christian Jensen.

MEDLEMSTAL VOKSER Dermed vokser medlemstallet i Dansk Autoglas til mellem de 50 og 60 medlemmer af Glarmesterlauget, der også beskæftiger sig med autoglas. Det

Direktør i Glarmesterlauget Claus Christian Jensen, tror på, at autoglarmestrene kan tilføjes ny slagkraft.

giver helt nye muligheder for at skabe et landsdækkende netværk af professionelle, veluddannede autoglarmestre; et netværk, der måske kan bringes i spil som samarbejdspart over for eksempelvis forsikringsselskaberne. Men det blev ikke til en fælles organisation for de virksomheder i Danmark, der udfører rudeskift og autoglasreparationer?

SELVSTÆNDIGT BRAND

Samtlige medlemmer af Glarmesterlauget, der udfører autoglas, kan fra 1. januar gratis blive medlem af Dansk Autoglas.

»Dansk Autoglas er og vil fortsat gerne opfattes som et selvstændigt varemærke, men det udelukker ikke, at man på længere sigt kunne indgå i alliancer; alliancer, der kunne befordre autoglarmestrenes ønske om at være en stærk, landsdækkende samarbejdspart,« uddyber Claus Christian Jensen. Autoglas har været på glarmestrenes palet stort set, siden man begyndte at montere ruder i køretøjer. Så forankret er traditionen, at enhver glarmesterlærling oplæres i autoglas som en del af fagets uddannelse. Disciplinen bliver stadig mere avanceret i takt med, autoruden i stigende grad bliver til en integreret del af bilernes teknologi. Trods markant konkurrence fra nye aktører så fastholder en lang række af landets glarmestre autoglasset i deres varesortiment. n

To 01/12 DBR

Sydsjællands Autoreparatør Forening: Julefrokost

On 14/12 DBR

CAD Skive: Generalforsamling. Mulighed for at høre om elektroniske servicebøger v. firmaet Digital Servicebog samt høre nyt fra branchen v. advokat Johanne Berner Hansen, Dansk Bilbrancheråd

10 2016 • AUTOBRANCHEN

Barometret Vigtigt at finde lærlinge På den ene side presser reparationsgrænserne værkstederne på beskæftigelsen og muligheden for at tilbyde en læreplads – på den anden side er det i hvert fald for lak og karrosseri svært at finde det fornødne antal lærlinge. Begge dele er lige problematisk, idet alle analyser peger på, at vi under alle omstændigheder kommer til at mangle faglært arbejdskraft de kommende år.

I forhold til indeks 100 i juli 2015 viser det seneste indekstal 116, hvilket dækker over en tilgang af nye aftaler på 905 i august i år mod 917 i august i fjor. I mellemtiden har tilgangen af nye aftaler været to-cifrede – det vil sige under indeks 100.

STABIL Ser vi på igangværende aftaler er udviklingen stabil. Tallene dækker eksempelvis over, at der i august 2016 var 187 igangværende aftaler blandt karrosseriteknikerne mod 186 samme måned året før. For autolakererne var de tilsvarende tal 122 og 148, og blandt personvognsmekanikerne var 2.578 elever i gang med en praktikaftale, mens der 2.767 året før. Indekstallene sladrer dog om, at antallet af igangværende læreaftaler generelt er lavere end før juli 2015 – den måned, vi har valgt som indeks 100. Ses yderligere på de tilsvarende indekstal for 2014 er de generelt højere, end de har været i det seneste år. n

GENERELT LAVERE TAL Tallene her på siden er indekstal; det vil sige tal, der viser udviklingen fra juli 2015, der er indeks 100. Helt frem til de seneste tal har indekstallene for karrosseriområdet vist et generelt lavt antal nye uddannelsesaftaler – indekstallet har været under 100 – mens det i august i år dog nåede op på 104, hvilket dækker over 56 nye aftaler. For personvognsmekanikerne er udviklingen stort set den samme – om end på et højere niveau. 200 150 100 50

Lastvognsmekaniker

‘1 6 g Au

16 l‘ Ju

‘1 6 n Ju

16 aj ‘ M

16 r‘

16 ar ‘

Personbilsmekaniker

‘1 6

‘1 5

Fe b

Karrosseri

D ec

‘1 5 ov N

‘1 5

‘1 5 Se p

‘1 5

Antal indgåede uddannelsesaftaler gengivet som indekstal med juli 2015 = 100. Kilde: Undervisningsministeriet og Håndværksrådets beregninger.

100 80

Autolakerer

Karrosseri

Antal igangværende uddannelsesaftaler gengivet som indekstal med juli 2015 = 100. Kilde: Undervisningsministeriet og Håndværksrådets beregninger.

AUTOBRANCHEN • 10 2016

Lastvognsmekaniker

‘1 6 g Au

‘1 6 L Ju

‘1 6 n Ju

16 aj ‘ M

16 r‘ Ap

‘1 6

‘1 6 Fe b

‘1 6 n Ja

‘1 5

‘1 5 ov N

‘1 5

‘1 5 p Se

‘1 5

Personvognsmekaniker

Bilsalget 200 150 100

Personbiler

‘1 6 O kt

16 Sp t‘

‘1 6 Au g

‘1 6

Ju l‘

M aj

Ju n

‘1 6

16 Ap r‘

‘1 6 M ar

‘1 6 Fe b

Ja n

‘1 6

‘1 5 ec

‘1 5 N ov

O kt

‘1 5

Vare- og lastbiler

I oktober indregistreredes 17.064 nye biler mod 16.881 året før. Volkswagen indtog hele to førstepladser med henholdsvis 879 Up!’er og 566 Polo’er, mens Peugeot 208 måtte se sig henvist til en tredjeplads. Blandt varebilerne scorede Transit højest med 218 nyindregistrerede køretøjer med Volkswagen Transporter på en an-

denplads med 201 nyindregistrerede biler. I alt fik 2.636 nye varebiler plader på i oktober, et fald på knap et par hundrede i forhold til måneden året før. Nyindregistrerede personbiler januar-oktober 2016 kontra 2015: Henholdsvis 185.750 mod 172.147. Indekstal. Juli 2015 = 100. Kilder: Håndværksrådet og Bilimportørerne.

‘1 6

16 O

t‘ Sp

‘1 6 g Au

16 l‘ Ju

‘1 6 n

aj M

‘1 6

16 r‘

Varebiler

18.862 personbiler, 3.254 varebiler og 115 tungvogne skiftede nummerplader i oktober. Tilsvarende tal for oktober 2015 var 19.171, 3.308 og 116 køretøjer. Indekstal.

AUTO BRANCHEN

‘1 6 ar

‘1 6 M

Personbiler

Fe b

‘1 6 n

‘1 5 ec

‘1 5 ov N

‘1 5

350 300 250 200 150 100 50

Lastbiler Juli 2015 = 100. Kilder: Håndværksrådet og Danmarks Statistik.

I 2017

Sådan kommer vi i 2017!

t for k n u p e Kn u d d 2. 0 0 0 n mere e teder! værks

Februar, uge 08:

Materialefrist 07/02-17

August, uge 31:

Materialefrist 14/07-17

April, uge 14:

Materialefrist 17/03-17

Oktober, uge 40:

Materialefrist 15/09-17

Juni, uge 22:

Materialefrist 10/05-17

December, uge 49: Materialefrist 05/12-17

Kontakt vor annoncekonsulent Anita Rasmussen på 5117 1424 eller ar@mediapunktet.dk!

10 2016 • AUTOBRANCHEN

AUTObranchens

L E V E R A N D Ø R R E G I S T E R – for eftermarkedet AUTOLAK SATA GmbH & Co. KG Domertalstr. 20 · 70806 Kornwestheim, D Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com

AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE

Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152 · 4220 Korsør Tel: 3030 8478 · www.dbfu.dk

Olego A/S Fabrikvej 19 · 8800 Viborg Tel: 8725 1140 · Fax 8661 4713 · www.olego.dk Sammenslutningen af Køretøjsopbyggere og Autooprettere i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel: 7011 1300 · www.skad.dk

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da BRUGTE DELE Gørløse Autoimport APS Hovedvejen 11 · 3330 Gørløse Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING Proløn A/S Tronholmen 3 · 8960 Randers SØ Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk

Bilbranchens regnskabspartner – en del af RegnskabsSpecialisten ApS Ravnsøvej 52 · 8240 Risskov Tel: 7199 6364 · Mail: info@BB-RP.dk www.BB-RP.dk

Gørløse Autoimport APS Hovedvejen 11 · 3330 Gørløse Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

BYGGERI Fast ejendom mv KAAS BYGGEINDUSTRI A/S Skånevej 13 · 6230 Rødekro Tel: 7040 4008 · Fax: 7040 4009 · www.kaasbyggeindustri.dk

Dansk Autoglas Gothersgade 160 · 1123 København K Tel: 3313 6510 · www.danskautoglas.dk

Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 45399 6633 · www.dbr.dk

AUTOBRANCHEN • 10 2016

KEMIPRODUKTER Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

KENT Industri Danmark ApS Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde Tel: 4917 7888 · Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com

TUNAP Danmark Industrivej 7 · 6200 Aabenraa Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. dk · www.tunap.dk · www.contra-sept.dk

FORSIKRING Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 · 2750 Ballerup Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk

MARKEDSFØRING Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen

BRANCHEORGANISATIONER Dansk Autogenbrug Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 3525 0560 · www.autogenbrug.dk

KARROSSERI/-OPRETNING

IT Software · Hardware · Rådgivning Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk

BilBasen Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Mail: info@bilbasen.dk · www.bilbasen.dk

DBA Axel Kiersvej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 8731 3131 Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk

AUTObranchens

L E V E R A N D Ø R R E G I S T E R – for eftermarkedet Biltorvet.dk – Bilannoncering, Biltorvet A/S Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk · www.biltorvet.dk

PENSION Pension for Selvstændige Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg Tel: 3393 8600 · Mail: info@pfs.dk · www.pfs.dk

RENOVERING Motorer mv. Aabenraa Cylinder Service Gl. Ribevej 1-5 · 6200 Aabenraa Tel: 7462 5765 · Fax: 7462 3195 · www.cac.dk

RÅDGIVNING OG REVISION BDO Statsaut. revisionsaktieselskab Havneholmen 29 · 1561 København V Tel: 3915 5200 · www.bdo.dk

Stratega I/S Ordrupvej 74 · 2920 Charlottenlund Tel: 7026 0000 · Mail: post@stratega.dk www.stratega.dk Erik Hjerpsted, partner, mob 2028 2900 Hans-Georg Nielsen, partner, mob 2048 5063 Michael Nørregård, partner, mob. 2020 0223

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

UDDANNELSE Kurser · Efteruddannelse Autobranchens Udviklingscenter EUC Nord Hånbækvej 50 · 9900 Frederikshavn Tel: 7224 6000 · Fax: 7224 6401 www.autoudvikling.dk

AutoVidencenter Fyn Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Petersmindevej 1 F · 5000 Odense C · Tel: 6312 6660 · www.sde.dk

UDSTØDNING Walker Danmark Sjællandsvej 2 · 5500 Middelfart Tel: 6341 3300 · www.walker.dk

VÆRKSTEDSUDSTYR Lifte · Værkstedsudstyr · Indretning Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

SVEJSEMASKINER/-UDSTYR Olego A/S Fabrikvej 19 · 8800 Viborg Tel: 8725 1140 · Fax: 8661 4713 · www.olego.dk

TESTUDSTYR

Semler : Værktøj Banemarksvej 16 · 2605 Brøndby Tel: 4328 8275 · www.semler.dk · www.semlervaerktoej.dk

Vis du er en del af hele Eftermarkedets netværk! Med en optagelse i Eftermarkedets leverandørregister ved dine kunder, hvor de kan finde dig, når de har brug for det! Ring til annoncekonsulent Anita Rasmussen på 5117 1424 – eller skriv til hende på ar@mediapunktet.dk – og kom med i det gode selskab!

Elektro Partner ApS Trehøjevej 2 · 7200 Grindsted Tel: 7531 0906 · www.elektropartner.dk

10 2016 • AUTOBRANCHEN

WWW.FTZ.DK

UDDANNELSE TIL AUTOBRANCHEN

NU ENDNU FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS FTZ AKADEMI FTZ Akademi er i konstant udvikling, og vi arbejder hele tiden på at kunne tilbyde kurser, som holder vores kunder ajour, så de bliver i stand til at klare udfordringerne i hverdagen. Derfor tilbyder vi nu også Teknisk uddannelse på varebiler og Service Tekniker uddannelse for mekanikerne, der laver meget service og skruearbejde på værkstedet. Er du interesseret i at høre mere om disse nye uddannelser, kan du læse kursusbeskrivelserne på FTZ’s webkatalog under “Kurser”. Du er også altid velkommen til at at kontakte FTZ Akademi på tlf. 65 65 41 31.

UDDANNELSE TIL AUTOBRANCHEN.