Bindeleddet 01 2016

3 0 .

Å R G A N G

·

J A N U A R

2 0 1 6

Bindeleddet

H A A N DVÆ R K E R F O R E N I N G E N S P L E J E H J E M

BESTYRELSE Oldermand, ortopædiskomagermester Robert H A ASørensen N DVÆ R K E R F (formand) Oldermand, malermester Per Vangekjær (1. næstformand) Murermester Peter Steen Mortensen (2. næstformand) Oldermand, glarmester Bjarne Andersen Oldermand, snedkermester Niels Roth Direktør, ingeniør Jan Bruus Sørensen Viceoldermand, vognmand Henrik Tofteng Oldermand, VVS-installatør Søren Schmidt El-installatør Steen Søkvist Oldermand, smedemester Steen Ole Carmel Advokat, partner Jens Hjortskov Oldermand, tapetserermester Mette Palsteen BRUGER- OG PÅRØRENDERÅD Haandværkerforeningens Plejehjem Flemming Nordmand Hansen (fmd.)

Connie Zimmermann (pårør.repr.)

Egon Pedersen (beboerrepr.)

Jens Peder Høj (beboerrepr.)

Birthe Bentin (medarbejderrepr.)

Birgit Jørgensen (medarbejderrepr.)

Robert Sørensen (bestyrelsesrepr.)

Mai-Britt Damm (ledelsesrepr.)

Randi Krogdal Steen, forstander

ORE

LEDELSE Forstander NRandi I NKrogdal G E NSteen S P Leder af fagstaben Mai-Britt Damm Afdelingsleder afd. 1 B Vivi Helle Afdelingsleder afd. 1 C Bitten Clausen Afdelingsleder afd. 2 A Susanne Kalum Jensen Afdelingsleder afd. 2 B Lene Carstensen

LEJEHJEM

REDAKTIONSUDVALG Forstander Randi Krogdal Steen (ansvh.)

Anne-Dorte Mulvad, Mai-Britt Damm Irene Fjordager PRODUKTION OG LAYOUT Adam Pade TRYK Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk NÆSTE UDGIVELSE Næste nummer af Bindeleddet udkommer den onsdag den 10. februar. Indlæg afleveres til Plejehjemmets kontor senest tirsdag den 26. januar.

FORSIDEN: Lad os i det mindste lade som om ... at det er rigtig vinter!

HAANDVÆRKERFORENINGENS PLEJEHJEM Håndværkerhaven 49, 2400 København NV · Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 · hvf-plejehjem@suf.kk.dk

3

Bindeleddet

JANUAR ‘16

Julefreden kunne for alvor indfinde sig efter hele to uanmeldte tilsyn på én dag!

Så blev det endelig jul!

Torsdag den 17. december 2015 fik vi to uanmeldte tilsyn. Først ankom BDO–tilsynet, der tidligere var det kommunale tilsyn. Da de var sat i gang med at gå deres tilsyn i 2’er- huset, anmeldte det uanmeldte embedslægetilsyn sin ankomst.

BDO-tilsynets opgave er at se, hvordan I har det, om vi tager afsæt i jeres individuelle ressourcer, og læse den dokumentation, der er tæt forbundet med den enkelte beboers ønsker til sin hverdag. Denne døgn- og ugeplan skulle gerne beskrive, hvordan medarbejderne bedst hjælper hos den enkelte beboer.

BDO-tilsynsets resultat: Vi blev godkendt.

I er meget tilfredse med den pleje og omsorg, I modtager, I føler, at I bliver respekteret og omgås med værdighed hele døgnet.

Tilsynet kunne tydeligt se, at vi har arbejdet målrettet med vores døgn- og ugeplaner.

Vi skal ikke hvile på laurbærrene og vil fremover arbejde mere med borgerens ressourcer og beskrive, hvordan vi understøtter jer i det, I ikke selv kan.

Vi skal også beskrive jeres aktiviteter noget bedre. Sidst men ikke mindst skal døgn- og ugeplanen være den, som afløserne tager afsæt

Forstanderens vindue i, når de skal hjælpe hver enkelt beboer. Døgnog ugeplanen skal være lettere at finde rundt i.

Tilsynet oplevede medarbejderne som dygtige, kompetente, ansvarsbevidste og engagerede.

Embedslægetilsynet godkendte os med en ”2’er”. Det betyder, at vi blev godkendt med enkelte fejl og Tilsynet mangler. Vores dokumentaoplevede tion og medicinhåndtering medarbejderne er blevet så god, at vi ikke til som dygtige, næste år skal have embedskompetente, lægetilsyn. ansvarsbevidste Embedslægen kunne høre og engagerede. på medarbejderen, at de var fagligt kompetente, velbevandrede i vores dokumentationssystem og håndterede medicinen med faglig sikkerhed.

Heller ikke her skal vi hvile på laurbærrene. For selv om vi ikke skal have embedslægetilsyn næste år, skal vores dokumentation og medicinhåndtering gerne forblive på en 2’er eller forbedres, så vi om to år er helt uden fejl og mangler.

Med venlig hilsen

4 JANUAR ‘16

Bindeleddet

Studerende er et frisk pust udefra:

Sygeplejestuderende gør også os klogere Vi er begyndt at have sygeplejestuderende på Plejehjemmet. Vi har andet hold lige nu. De er to, er sygeplejestuderende på Modul 6 og er her for at lære om kronisk syge patienter og borgere i eget hjem.

De er fysisk placeret i Fagstaben, hvor de to kliniske sygeplejersker er deres kontaktsygeplejerske. Her følger de hver deres sygeplejerske i dagligdagen med de opgaver, den bringer.

Det kan være alt lige fra medicindossering, skift af sårforbindinger til pludselig opstået sygdom o.s.v.

De studerende skal i praktikforløbet vælge et sygdomsområde, som de vil gå i dybden med. Her vælger de en borger med den sygdom, som de vil arbejde med. De studerende vil så interviewe borgeren og eventuelle pårørende.

Til sidst i praktikforløbet skal de studerende op til eksamen og forsvare deres opgave.

Det er kun andet hold, vi har, men vi oplever, at de studerende bibringer os ny teoretisk viden og bidrager dermed til et fagligt løft.

– Af Mai-Britt Damm

JUL MED KELD OG HILDA · Det er som om, det ikke bliver rigtig jul på Haandværkerforeningens Plejehjem, før end Keld og Hilda har sunget den ind. Det skete i 2015 den 10. december, hvor de mødte en propfyldt sal ved

beboernes julefest. Formanden for Haandværkerforeningens bestyrelse – der også er Plejehjemmets – Robert Sørensen holdt årets juletale, og så var der ellers bal. Her blev danset (inkl. rullestolsdans) og sunget.

5

Bindeleddet

JANUAR ‘16

2016: Mindst én aktivitet om ugen frem til sommer!

Et nyt år med nye oplevelser De frivillige har skudt det nye år i gang med et stort brag – med hele tre arrangementer i den første uge: Søndagscafé, billard og ”Vild med dans”. Og det er faktisk meget sigende for den kommende sæson, hvor der vil være mindst én aktivitet eller ét underholdningsarrangement hver uge frem til sommer. Udover billard og læsegruppe, som jo er for en mindre skare, arrangerer vi banko hver 14. dag, musik og sang samt ”Mød en gæst”-eftermiddage og søndagscaféer. Og derudover er der endnu flere arrangementer i støbeskeen. Jeg kan allerede nu afsløre, at der tæt på sommeren igen bliver arrangeret kolonihavebesøg.

De frivillige har fået en generøs gave fra Haand­ værkerforeningens Fond ”Alderstrøst” til brug for deres arbejde her på Plejehjemmet. Det betyder blandt andet, at der til de kommende søndagscaféer bliver budt på konditorkager, ligesom ”Mød en gæst”arrangementerne har

mulighed for at invitere nogle rigtig spændende gæster.

Det første ”Mød en gæst”-arrangement er allerede programsat til den 18. februar. Her kommer tidligere solo- og karakterdanser ved Den kgl. Ballet, Flemming Ryberg, og fortæller om sine mange år ved balletten – fra han var balletbarn til han blev pensioneret efter næsten 60 års dans. Flemming Ryberg er specialist udi Bournonville-repertoiret, hvilket har ført ham verden rundt. I en årrække var han desuden balletmester ved Pantomimetea­ tret i Tivoli. Jeg er sikker på, at vi kan se frem til et inspirerende og underholdende foredrag, der vil være krydret med videoklip fra nogle af Flemming Rybergs mange optrædener.

Jeg håber, at rigtig mange beboere – og deres familier og venner – har lyst til at deltage i de mange aktiviteter og arrangementer sammen med de frivillige i 2016.

Godt nytår!

– Af Bente Bülow

Balletdanser Flemming Ryberg er gæst på Plejehjemmet den18. februar.

6 JANUAR ‘16

Bindeleddet

Følgerne af et slagtilfælde kan være mange. Omkring 10 procent af de ramte får problemer med hukommelsen.

S

idste gang hørte vi om, hvorledes Inger trænede i fysioterapien, festsalen og i det daglige i afdelingen. Inger er i gang med at blive rehabiliteret. Denne fase efter et slagtilfælde er meget vigtig. Her får borgerne en mulighed for at vende tilbage til et funktionsniveau, som er tæt på borgerens niveau før slagtilfældet. Men nogle kommer ikke helt tilbage til det samme niveau.

Inger vil aldrig kunne komme til at spise og drikke selv, da hun efter slagtilfældet har fået lammelser i svælget.

Seks gange i døgnet Inger får sondemad gennem en slange (sonde) i maven. Lige da Inger var blevet ramt af slagtilfældet, fik hun lagt en sonde gennem næsen og ned til mavesækken. Inden Inger kom på plejehjem, havde hun været på hospitalet og fået lagt sonden gennem et lille hul i maven. Inger får nu al sin næring gennem denne sonde.

Ved hvert måltid – hos Inger er det seks gange i døgnet – kommer personalet og tilkobler et infusionssæt (slangesæt) fra beholderen med sondemad og til sonden. Herefter løber sondemaden i mavesækken med en fast hastighed.

På plejehjemmet kommer der en ernæringskonsulent fra sondefirmaet og sikrer sig, at Inger holder en konstant vægt. Inger havde lige efter slagtilfældet tabt sig en del, men nu er hun kommet op i vægt og bliver vejet regelmæssigt af personalet. Hvis personalet er i tvivl om noget omkring ernæringen, ringer de til konsulenten, som så hjælper personalet via telefonen eller kommer forbi og dermed også kan tale med Inger.

Kan bruge rollatoren I den daglige træning på afdelingen er Inger kommet så langt, at hun nu kan gå med en rollator fra sengen og ud på badeværelset.

Sønnen kommer en dag til kontaktpersonen

Bindeleddet

og fortæller, at han synes, at han mor er begyndt at glemme ting. Hun kan ikke huske de aftaler, de laver, og hun er begyndt at glemme, hvor hun lægger sine ting. Kontaktpersonen lover, at de nok fremover vil observere dette.

Rammer 10 procent Hos en del ældre mennesker, som er blevet ramt af et slagtilfældevil man kunne se, at 10 procent af dem vil opleves som demente efter det første slagtilfælde og 33 procent efter de næste slagtilfælde. Disse ældre udvikler demens, fordi karrene bliver ødelagt i forbindelse med slagtilfældet.

Kontaktpersonen vælger at oprette en handleplan i journalen, hvor personalerne skal skrive, når de observerer, at Inger glemmer aftaler, gemmer ting eller glemmer nogle ord, når hun siger en sætning.

– Af Mai-Britt Damm

7 JANUAR ‘16

INGER ER BEGYNDT AT GLEMME Når vi rammes af et slagtilfælde, 4.del

Menu

Januar-februar 2016

Ma 11/01

Ti 12/01

On 13/01

To 14/01

Fr 15/01

Lø 16/01

Sø 17/01

Ma 18/01

Ti 19/01

On 20/01

To 21/01

Fr 22/01

Lø 23/01

Sø 24/01

Uge 3

Skinkegryde med vintergrønt og urtekartoffelmos Pastinaksuppe Gule ærter med kogt flæsk, sennep, rødbeder og rugbrød Æbleskiver med syltetøj Dagens dampede fisk med urtesauce, kartofler og garniture Sveskegrød med mælk Hakkebøf med bløde løg, kartofler, skysauce og syltede rødbeder Vanillebudding med saftsauce Kogt skinke med stuvet spinat og kartofler Rødgrød med mælk Kalvefrikassé med kartofler og grønt drys Æblesuppe med flødeskum Rullesteg med svesker, kartofler, skysauce og rødkål Citronfromage med flødeskum

Uge 4

Hjerter i flødesauce med grov kartoffelmos og surt Hyldebærsuppe med æbler Stegt paneret flæsk med persillesauce, kartofler og rødbedesalat Æble-porre-chilisuppe Dampet fisk med hollandaise, kartofler og julienne-grøntsager Moccafromage med flødeskum Karrykål med rugbrød og chutney Jordbærgrød med mælk Kogt høne med peberrodssauce, kartofler, broccoli og gulerødder Hønsekødssuppe med boller og urter Kalveragoût med kartoffelmos og hjemmelavet surt Æblegrød med mælk Marineret svinekam med kartofler, skysauce og svitsede grøntsager Karamelrand med karamelsauce

Menu

Januar-februar 2016

Ma 25/01

Ti 26/01

On 27/01

Tor 28/01

Fr 29/01

Lø 30/01

Sø 31/01

Ma 01/02

Ti 02/02

On 03/02

To 04/02

Fr 05/02

Lø 06/02

Sø 07/02

Uge 5

Krebinetter med skysauce, kartofler og ovnbagte rodfrugter Maizenagrød med kanelsukker Oksegryde med kartofler og rødbeder Frugtsuppe med flødeskum Fiskefrikadeller med kaperssauce, kartofler og gulerødder Pandekager med is Paneret kotelet med gemyse, skysauce og kartofler Frugtgrød med mælk Græsk farsbrød med sauce, kartofler og salat Hirsegrød med æblemos Gullasch med kartoffelmos og surt Kærnemælksfromage med hindbærsauce Langtidsstegt nakkefilet med sauce og kartofler samt hjemmelavet surt Gammeldags æblekage med flødeskum

Uge 6

Boller i karry med løse ris og chutney Frugtspejlæg (ananas og fersken) med flødeskum Stegt kalvelever med bløde løg og skysauce, ovnbagte gulerødder og rødbeder Sagosaftsuppe med rosiner Stegt kullerfilet med kryderurtesauce og kartofler Gulerodssuppe med crème fraiche Chili con carne med løse ris Champignonsuppe med flûtes Frikadeller med stuvet hvidkål og kartofler Risvandgrød med rosiner og æbler Bonderøvsgryde med kartoffelmos Chokoladebudding med flødeskum Gammeldags oksesteg (langtidsstegt) med skysauce, kartofler og surt Hindbærfromage med flødeskum

ET IKON MED SKÅNEÆRMER Nu er julen allerede langt væk, og vi kan se tilbage på en tid med masser af gode traditioner – nogle af nyere dato, men nok flest af de gamle med rødder i familien.

Men selvfølgelig er husmoderen gennem tiderne også blevet påvirket af andre end lige netop sine forfædre. En af dem, der i mange årtier har haft indflydelse på slagets gang i køkkenregionerne, er Kirsten Hüttemeier.

Hun blev født i 1914 i et københavnsk borgerhjem. Hendes far var ingeniør, og som noget ganske usædvanligt for den tid var hendes mor uddannet havebrugskandidat. Begge hendes forældre var glade for god mad, så hvad var vel mere naturligt, end at Kirsten blev ”Mariehøne”. I årene 1930-32 gik hun på Mariaforbundets Husholdningsskole, hvor hun fik sin grundæggende interesse for husholdning og ikke mindst madlavning. I 1934 tager hun eksamen som husholdningslærer.

”Debuterede” 1936 Kirsten Hüttemeier helligede sig fra starten det private erhvervsliv, hvor der var rig brug for markedsføring af nye produkter, især ved udarbejdelse af nye og spændende opskrifter, og som noget helt nyt ved afholdelse af smagsdemonstrationer. Hun blev ansat af Alfa Margarine. Ved at afholde tre daglige ”forestillinger” for husmødre efterfulgt af servering af kaffe og wienerbrød lærte hun at tale til tilhørerne, så de lyttede og villigt smagte på det, hun præsenterede.

Bindeleddet

11 JANUAR ‘16

Kirsten Hüttemeier (1914-1988) var igennem flere generationer hele Danmarks ”madmor”. Læs portrættet!

Kirsten Hüttemeiers første kogebog lavede hun i 1936 på bestilling fra en chokoladeforretning, og siden skrev hun for andre firmaer.

Hun var med til at udvikle et helt nyt koncept, hvor husmødrene kunne ringe og få vejledning over telefonen. Det blev en bragende succes.

Ud over denne telefonservice bestod hendes arbejde også i at lave nogle billige kogebøger, der var beregnet til at blive slidt op i små og store køkkener. I 1938 udgav hun for eksempel Den grønne Syltebog, et hæfte med grønt omslag, der blev Danmarks mest solgte kogebog med 1,5 millioner eksemplarer. Den grønne Syltebog er for mange i dag stadig en slags ”sylte-bibel”. Den genoptrykkes stadig og kan erhverves for den nette sum af 28,50 kr.

I 1943 blev Kirsten Hüttemeier freelance, og med hendes sikre sans for, hvad der var brug for, udgav hun samme år en kogebog, der tog udgangspunkt i krigens knaphed i udbud af fødevarer.

Danmarks første TV-kok Med tiden bliver Kirsten Hüttemeier nærmest en slags orakel. Hendes gennemslagskraft er nærmest legendarisk, og hun bliver brugt af de store firmaer blandt andre af Irma, da selvbetjeningsbølgen i 1950’erne skyller ind over landet. Hver uge leverer hun tillige opskrifter til de populære dameblade så som Femina, Flittige Hænder samt Ude og Hjemme. Fra 1962 bliver hun fast madskribent på Familie Journalen, hvor hun tillige i 30 år er brevkasseredaktør.

Kirsten Hüttemeier bliver landets første TV-

kok i 1951. Hun stillede sig gerne til rådighed for fødevareindustrien, og mere end én gang kommer hun i voldsom modvind som for eksempel, da hun reklamerede for ”solbærsaften” Ribena, der viste sig at indeholde meget andet end solbærsaft!

Blev en kultfigur I 1995, altså i en alder af 81 år, genoptager Kirsten Hüttemeier sit virke som TV-kok. Hun holder her traditionerne i hævd med rigeligt af de fede ingredienser som fløde, smør, bacon etc, hvilket jo ikke ligefrem var politisk korrekt.

Hendes fysiske fremtræden på TV er nærmest legendarisk. Hun er den pæne velfriserede frue klædt efter tidens fruemode. Langærmede silkebluser og stegefedt hører bestemt ikke sammen, hvorfor Kirsten Hüttemeier konsekvent optrådte med forklæde og overtræks-skåneærmer. Og forklæde og skåneærmer oftest lavet af samme stof, naturligvis. Ja, hun blev nærmest en kultfigur, og samtidig var hun forståelig nok et yndet emne i diverse revyer.

Egnede sig ikke til at være gift Kirsten Hüttemeier var gift to gange, men begge ægteskaber blev opløst, og børn fik hun ingen af. Hun besluttede, at hun ikke egnede sig til at være gift og knyttede i stedet nære bånd til familien.

I dag er hun et ikon – både på grund af hendes 55 bogudgivelser og så sandelig ikke mindst på grund af de legendariske skåneærmer.

– Af Anne-Dorte Mulvad

12

Bindeleddet

JANUAR ‘16 ”JULEN HAR BAGT” · Julemåneden blev indledt på bedste vis, da Teater V besøgte Plejehjemmet med forestillingen ”Julen har bagt”. Det er en hyggelig fortælling om julens mange gøremål, charmerende og musikalsk leveret. Der blev grinet, klappet og sunget med på alle de kendte julesange.

Det blev en dejlig mandag formiddag!

HYGGEKURVE · 4. søndag i advent spredtes ekstra hygge på afdelingerne. Da fik afdelingerne omdelt alletiders flotte hyggekurve med gløgg, julekonfekt (“flæsk”), store klementiner, nougat-snitter, klejner og finskbrød. Undervejs var der mulighed for at bage småkager på afdelingerne, idet køkkenet havde lavet småkagedej til brunkager, jødekager og kanelsmåkager.

Fredags-Bio! Haandværkerforeningens Plejehjems helt egen biograf, Fredags-Bio, byder på følgende repertoire i denne måned: 08. januar “Landmandsliv” – operette fra 1963 af Kai Normann Andersen

15. januar “Det forsømte forår” – filmatisering fra 1992 af Hans Scherfigs roman 22. januar “Ingen er fuldkommen” – amerikansk komedie fra 1959 med Tony Curtis og Jack Lemmon 29. januar “En kongelig affære” – dansk historisk spillefilm fra 2012 med Mads Mikkelsen som Struensee

Bindeleddet

13 JANUAR ‘16

Til lykke i januar og februar!

16. januar 1928 17. januar 1918 19. januar 1926 20. januar 1929 21. januar 1940 22. januar 1925 25. januar 1928 30. januar 1942 31. januar 1922

Januar Birthe Høeg Møller Inger Brandt Kristensen Ena K. Mathiesen Gunnar Henning Reslow Flemming Berg Nielsen Grethe Olsen Ollav Hollesen Helle Moldenhawer Doris Marie Hansen

03. februar 1923 04. februar 1921 10. februar 1926 13. februar 1920

Februar Jens Peder Andersen Agnes Olsson Svend Johannes Valdemar Pedersen Birgit Levinsen

1 C – 302 1 B – 069 2 B – 114 2 B – 060 1 B – 126 1 C 2 – 206 1 B – 059 2 A – 007 1 C – 304

2 B – 214 1 C – 203 2 A – 025 1 C – 319

Velkommen til!

Norma Hernandes Betty Sørensen Ester Christensen Thurid Jacobsen Hassan Amzourou Peter Winning Nielsen Britta Rasmussen Liselotte Larsen Lissy Krista

2 A – 055 2 A – 030 1 C – 208 2 A – 022 2 B – 112 2 A – 002 2 B – 102 1 B – 065 2 B – 209

26. november 2015 30. november 2015 07. december 2015 07. december 2015 09. december 2015 09. december 2015 17. december 2015 17. december 2015 22. december 2015

Afgået ved døden Bent Erik H. Hansen Karl V. Petersen Karlo Christensen

2 B – 102 2 B – 209 2 A – 009 Æret være deres minde!

26. november 2015 02. december 2015 21. december 2015

14

Bindeleddet

JANUAR ‘16

En fortælling om to drenge

Præstens hjørne

Gud er der og vil gribe os

I det nye år har vi ham, der hjælper og befrier. Ham, der siger, at vi må gå vejene selv, men under de veje har vi så altså Gud med. Det kan illustreres med en lille fortælling her: Der var to drenge på en 4-5 år, som legede sammen på en høj forfalden bymur. De to drenge var ikke i familie, men deres forældre havde forbudt dem at lege på muren – hvilket jo bare gjorde det endnu mere interessant. De løb hen over gamle murbrokker, men kom så til et sted på muren, hvor der gik en lang revne hele vejen igennem. De standsede op – der var vel 6 meter ned – og i det samme styrtede muren bag dem sammen. De var nu fanget på muren, og de kunne hverken komme frem eller tilbage. De begyndte så at råbe om hjælp, og heldigvis kom der en mand, der ville hjælpe dem. Han bredte armene ud og sagde: “Spring, så skal jeg gribe jer.”

Det var ikke særlig nemt, for drengene var bange. Men så skete der det mærkelige. For

selv om drengene mindede om hinanden, så reagerede de helt forskelligt. Den ene dreng gik nemlig hen til kanten og sprang ned, mens den anden ikke ville springe. Han sad sammenkrøbet og grædende og ventede bare på, at der skulle komme nogen op og hjælpe ham.

Spørgsmålet er så, hvorfor den ene dreng havde mod til at springe, mens den anden ikke turde? Svaret er: Den ene sprang, fordi manden, som stod og ventede med udbredte arme neden for muren, det var hans far; og den anden dreng, han turde ikke springe, fordi det ikke var hans far.

Fortællingen kan vi bruge her i årets første måned til at tænke på, at Gud står med sine arme udbredt gennem det nye år. Vi kan bruge fortællingen til at stole på, at Gud er der og vil gribe os, hvis vi skulle falde i 2016. Gud er nemlig vores far i himlen, som vi trygt kan stole på også i 2016.

– Af Jóannis Fonsdal, sognepræst, Emdrup kirke

Gudstjenester i januar – februar Haandværkerforeningens Plejehjem afholder gudstjeneste kl. 09.30 17. januar 2015 24. januar 2015 31. januar 2015 07. februar 2015

Sidste søndag efter Hellig 3 konger Jóannis Fonsdal Septuagesima Jóannis Fonsdal Seksagesima Børge Haahr Andersen Fastalavn Jóannis Fonsdal

Vejviseren

BRUGER- OG PÅRØRENDERÅD

FRISØR

Haandværkerforeningens Plejehjem Henvendelse til Servicekontoret

Hanne Schmidt: 1-huset: Onsdag-fredag 09.00-15.00 Birthe Rasmussen 2-huset: Torsdag-fredag 09.00-15.00 Tel 3954 9338

CAFÉEN Åben mandag-fredag 12.00 for pensionister

DE FRIVILLIGE Formand Jørgen Körner Tel 6172 0568 Mail: jokodans56@gmail.com

DEN LILLE KØBMAND Mandag-fredag 08.00-15.30 Lørdag 08.00-12.00 Tel 4128 0878 Service på afdelingerne: Torsdag formiddag Købmand Edith Guldbrandsen

FRIVILLIGKOORDINATOR Bente Bülow Træffetid: man, ons, fre 09.00-12.00 (med forbehold) Tel 3954 9331 · Mail: b013@suf.kk.dk

FODPLEJE Onsdag-torsdag 09.00-15.00 Tel 3954 9337 Gitte Svensson

SERVICEKONTORET Mandag-torsdag 09.00-14.00 alle dage Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 Servicemedarbejder Irene Fjordager

TANDLÆGEKLINIK (Klinikken ligger her i huset) Omsorgstandplejen Tel 3317 5780

JAN-FEB 2016

Grønholtvang ved Fredensborg, december Torsdag

14. jan 14.30 – 15.30

Banko

Tirsdag

19. jan 10.30 – 11.30

Vild med dans

Torsdag

21. jan 14.00 – 15.00

Vi synger året ind med Nicolai Bang ved flygelet

Torsdag

28. jan 14.30 – 15.30

Banko

Tirsdag

02. feb 10.30 – 11.30

Vild med dans

Søndag

07. feb 14.00

Søndagscafé

Torsdag

11. feb 14.30 – 15.30

Banko