Bindeleddet 01/2019

3 3 .

Å R G A N G

·

F E B RU A R

2 0 1 9

Bindeleddet

BRUGERUNDERSØGELSE:

I SKAL VIDE MERE OM KLIPPEKORTET! TRADITIONER:

DÅBSKJOLENS HISTORIE GLIMT AF ET SPÆNDENDE LIV:

MINE ÅR PÅ VANUATU H A A N DVÆ R K E R F O R E N I N G E N S P L E J E H J E M

BESTYRELSE Oldermand, malermester PerA Vangekjær H A N DVÆ R K E (formand) El-installatør Steen Søkvist (Næstformand) Oldermand, smedemester Steen Ole Carmel (Næstformand) Direktør, ingeniør Jan Bruus Sørensen Viceoldermand, vognmand Henrik Tofteng Oldermand, VVS-installatør Søren Schmidt Advokat, partner Jens Hjortskov Oldermand, tapetserermester Mette Palsteen Oldermand, murermester Christian Dahl Pedersen Oldermand, snedkermester Mads Raaschou

RFORE

LEDELSE Forstander NRandi I NKrogdal G E NSteen S PLEJE ZR4P@suf.kk.dk · Dir: 3954 9301 Leder af fagstaben Mai-Britt Damm ZF6H@suf.kk.dk · Dir: 3954 9358 Afdelingsleder afd. 1 B Vivi Agergaard C91P@suf.kk.dk · Dir: 3954 9372 Afdelingsleder afd. 1 C Bitten Clausen Q720@suf.kk.dk · Dir: 3954 9373 Afdelingsleder afd. 2 A Susanne Kalum Jensen C91P@suf.kk.dk · Dir: 3954 9376 Afdelingsleder afd. 2 B Lene Carstensen HP71@suf.kk.dk · Dir: 3954 9379

HJEM

REDAKTIONSUDVALG Forstander Randi Krogdal Steen (ansvh.)

Anne-Dorte Mulvad, Mai-Britt Damm Irene Fjordager PRODUKTION OG LAYOUT Adam Pade TRYK Tryk: Rosendahls A/S

NÆSTE UDGIVELSE Næste nummer af Bindeleddet udkommer fredag den 5. april. Indlæg afleveres til Plejehjemmets kontor senest fredag den 22. marts.

FORSIDEN: “Det er hvidt herude ... Kyndelmisse slår sin knude” – sådan skrev digterpræsten Steen Steensen Blicher i 1838. Motiv fra Grøfte mellem Sorø og Slagelse, vinteren 2018.

HAANDVÆRKERFORENINGENS PLEJEHJEM Håndværkerhaven 49, 2400 København NV · Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 · hvf-plejehjem@suf.kk.dk

3

Bindeleddet

FEBRUAR ‘19

Opgaver der kræver særlig bevågenhed i 2019:

Veste – i flere farver end gul Ved bruger tilfredshedsundersøgelsen i 2018 svarede I på et spørgsmål om værtskab, at 72 procent af jer var tilfredse, hvilket betyder, at der er 28 procent af jer, der mener, at det godt kunne være bedre. Vi har selv haft større fokus på aktiviteter, oprydning og medicin, der skal gives til tiden.

Nu i 2019 forsøger vi, som jeg fortalte om til nytårskuren, at tage veste på i forskellige farver, og så følger vi udviklingen på disse fire områder. Jeg håber, at denne synlige måde at have et ansvar på vil give den, der har ansvaret, mulighed for at få tid til at løfte opgaven.

Vesten betyder nemlig ikke kun, at det er den, der bærer vesten. der skal udføre opgaven. Alle har ansvar for, at opgaverne bliver løst til alles tilfredshed.

Værtskabsansvarlig: Funktionen som værtskabsansvarlig betyder, at medarbejderen sætter sig og hygger sammen med beboerne, blandt andet ved måltiderne, morgen, middag og aften.

Aktivitetsansvarlig: Funktionen som aktivitetsansvarlig betyder, at medarbejderen tager

Forstanderens vindue

ansvaret for, at der bliver afviklet aktiviteter i afdelingen, og – hvis der bliver afviklet aktiviteter i huset – sikrer medarbejderen, at alle beboerne bliver spurgt og bliver fulgt ned til aktiviteten, og medarbejderen vil være tilstede ved aktiviteten.

Medicinansvarlig: Den medicinansvarlige har ansvaret for, at al medicin er givet til beboerne senest en halv time efter ordinationstidspunktet.

Oprydnings- og blomstervandingsansvarlig: Funktionen som oprydningsansvarlig betyder, at medarbejderen har ansvaret for i sin vagt at gå rundt på værelserne og sikre, at der ser ordentligt ud, at blomsterne er vandet, og at kolleger får fulgt op på den eventuelt manglende oprydning.

Med venlig hilsen

4 FEBUAR ‘19

Bindeleddet

51 beboere på Plejehjemmet medvirkede i årets brugertilfredshedsundersøgelse:

I skal vide mere om Klippekortet!

I november blev 51 beboere på Plejehjemmet bedt om at deltage i brugertilfredshedsundersøgelsen 2018. Resultatet foreligger nu, og der er flere interessante og tankevækkende svar, som jeg meget gerne vil i dialog med jer om.

Jeg konkluderer: At tilfredsheden på det plejefaglige område er faldet dér, hvor vi burde tage individuelle hensyn til vaner, ønsker og behov. Det gør vi ikke i det omfang, I ønsker. Der er også for nogens vedkommende usikkerhed om, hvilken hjælp man kan få.

At samarbejdet med de pårørende skal have en anden form end i dag. Jeg inviterer til et møde med så mange af jer som muligt for at finde ud af, om kontakten er for meget, for lidt eller hvad det er, I gerne vil have, at vi gør anderledes i pårørendearbejdet.

At ikke mange ved, at klippekortet giver mulighed for en aktivitet med medarbejderne.

Nu hænger vi det fysiske kort op i lejlighederne, og skriver, hvad vi beskæftiger os med i det

enkelte klip. Det vil forhåbentlig gøre jer mere fortrolige med klippekortet.

At vi på teknologiområdet er højdespringere. I er glade for teknologien i plejesituationer, og I er trygge, når vi anvender teknologiske hjælpemidler.

At maden fortsat er en succeshistorie. I kan godt lide maden, og der bliver lyttet til jer, der kommer med forslag til retter, og I hygger jer ved måltiderne.

Sammenligner med året før Vi sammenligner tallene med brugertilfredshedsundersøgelsen 2017.

I er tilfredse med at bo på Plejehjemmet, I føler jer trygge ved at bo her – det har ikke forandret sig.

De adspurgte oplever ikke i lige så høj grad som i 2017, at I får så megen støtte af medarbejderne, eller at I er i stand til at klare flest mulige ting selv. Heller ikke, at I med støtte fra medarbejderne klarer jer bedre.

Bindeleddet

I får den hjælp, I har brug for, men I oplever ikke en støtte, så I kan gøre de ting i jeres hverdag, der er vigtige for jer.

I er tilfredse med den pleje, I modtager, og med rengøringen i jeres bolig.

I får den nødvendige hjælp med helbredsproblemer, så som sårpleje, medicinhåndtering mv.

I oplever en højere grad af venlighed fra medarbejderne og er tilfredse med medarbejderne. De har ofte tid til at tale med jer, og kommer for 77 procents vedkommende, når I kalder på hjælp.

De adspurgte oplever et fald fra 86 procent til 77 procent med hensyn til, om medarbejderne tager hensyn til jeres vaner og ønsker, når de hjælper jer. Det er rigtig ærgerligt, at der er et fald i dette hensyn, men 95 procent af jer føler jer trygge ved medarbejderen. Ikke overraskende er der et tilsvarende fald fra 86 procent til 71 procent i, om medarbejderne ved, hvad der er vigtig for dig, når de hjælper dig.

Involverer vi for meget eller for lidt?

Et meget interessant svar er, at i 2017 oplevede 93 procent af jer, at samarbejdet med jeres pårørende foregik på en måde, som I ønskede.

I år havde kun 70 procent af jer den oplevelse.

Hvad betyder det? Vi har jo oprettet bruger- og pårørendemiddage to gange om året – er det dét, I oplever som uønsket?

Er det den daglige pårørendekontakt? Invol-

5 FEBRUAR ‘19

verer vi de pårørende for meget eller for lidt?

Ifølge brugertilfredshedsundersøgelsen ved I fortsat ikke, hvad klippekortet er. Vi har besluttet igen at hænge det fysiske klippekort op på en klædeskabsdør, så I kan se det og få en dialog om kortets muligheder. Dem, der kender klippekortet, oplever tilfredshed med ordningen.

Højdespringerne er spørgsmålet om velfærdsteknologi. 89 procent af jer oplever, at der indgår teknologi i den pleje, I får. Af disse 89 procent oplever 95 procent, at teknologien hjælper jer i hverdagen. 77 procent af jer er trygge ved brugen af de teknologiske hjælpemidler.

De adspurgte er godt tilfredse med maden.

Her er vi steget i tilfredshed. 30 procent fortæller, at I kommer med forslag til maden, og 89 procent af jer, der ønsker indflydelse, oplever, at der bliver lyttet til jer – en stigning på 11 procent fra 78 til 89 procent. 70 procent oplever en god stemning ved måltiderne.

81 procent oplever at jeres dag indeholder noget, I synes, er rart, og 60 procent af jer synes, I kommer ud i det omfang, I gerne vil.

På aktivitetsområdet kommer kun 14 procent af jer med forslag til nye tilbud. Til gengæld oplever 78 procent af jer, der kommer med forslag, at der bliver lyttet til jer.

Kun 73 % af de adspurgte oplever, at de ved nok om, hvilken hjælp I kan få.

– Af Randi Krogdal Steen

6 FEBUAR ‘19

Bindeleddet

Alle vore medarbejdere skal blive endnu bedre til at forstå den demente borger.

Musik kan give ro I Københavns kommune har man valgt at sætte mere fokus på demente borgere, der bor på plejecentre.

Det skal gøres ved at opkvalificere alle medarbejderne. Afdelingslederne vil i den kommende tid screene alle medarbejderne her på Plejehjemmet for at tilbyde kurser til de medarbejdere, der har brug for at blive opkvalificeret på deres teoretiske og praktiske viden.

Vi skal blive endnu bedre til at forstå vores demente borgere. Også når de reagerer på en måde, vi umiddelbart ikke forstår, skal vi huske på, at det giver mening for den demente borger. Vi skal hjælpe og støtte vedkommende, så denne også får et godt liv.

På hver afdeling er der en demensvejleder.

For at disse kan blive opkvalificeret til at vejleJUBILÆUM · Mary Arulappu, ansat 1. januar 1994 som sygehjælper på afdeling 1 B blev den 23. januar fejret for sit 25 års jubilæum på Haand­ værkerforeningens Plejehjem.

de deres kolleger på afdelingerne, har kommunen opsat et specielt læringsforløb for dem.

Demensvejlederen på afdelingerne er: · 1 B: Henrik Gothenborg Jensen · 1 C: Camilla H. Jensen · 2 A: Peter Fransson · 2 C: Anette Nielsen Disse fire medarbejdere mødes jeg med ca. hver sjette uge, hvor vi taler om forskellige problemstillinger eller for eksempel tager nye tiltag op. Således har vi for nylig mødt repræsentanter fra et firma, der demonstrerede nogle nye puder med musik i, som vi håber, vil kunne give lidt ro til de borgere, der oplever en indre uro.

– Af Emma Trock, vidensperson på Demensområdet

7

Bindeleddet

FEBRUAR ‘19

»Der sker godt nok meget her!« Både de frivillige og Plejehjemmets aktivitetscenter skaber godt med leben.

Et nyt år lægger op til nye opgaver og nye oplevelser. De frivillige har skudt året godt i gang med de faste aktiviteter, som kører på skift hver uge og med underholdning næsten hver torsdag. Og det har været fantastisk at se, hvordan de frivillige på grund af ferie har vikarieret for hinanden med blandt andet ”Vild med dans” og banko. Det har slet ikke været på tale at aflyse – godt gået!

Ofte er der beboere, pårørende og personale, som siger til mig: ”Der sker godt nok meget her med aktiviteter og underholdning. Sådan er det ikke ret mange steder”. Det er rigtigt – og i øvrigt dejligt med sådanne positive bemærkninger – men det er jo ikke bare de frivillige, som ”er på banen”. Plejehjemmets aktivitetscenter har også tilbud om mange aktiviteter.

Og vi er i øvrigt meget gode til at samarbejde. Min holdning er, at livet skal leves, selv om man bor på plejehjem. Så derfor skal der ligesom i den øvrige del af samfundet være mange tilbud, som man kan vælge og vrage imellem.

Kagefest og modeshow Januar bød først på nytårskur med optræden af sopranen Ilia Swainson med Allan Steen ved flyglet – et meget stemningsfuldt arrangement (se billedet næste side). Dernæst indtog ”Guitar-Kaj” scenen med dansktop-sange, som alle kunne synge med på, og månedens sidste torsdag bød på et populært gensyn med HC Jepsen og ”Hit med sangen”.

Søndagscaféen holdes normalt den første søndag i måneden, men den holdt flyttedag i januar til den 3. søndag, hvor der var opvisning af dansere fra ”Danseklubben”. I februar og marts er caféen tilbage igen den første søndag i måneden. Til gengæld flytter den i april til den sidste søndag.

Februar byder på en tryllekunstner og ”Pino”, som er en smørtenor, der underholder med sang, musik og små historier. Til marts kan I komme til husets store kagefest og til modeshow med efterfølgende salg af tøj fra Seniorshoppen. Banko står som altid på programmet torsdage i lige uger. Bussen har været på værksted, men er nu gået igennem syn og derfor klar til brug. Første tur blev kørt den 23. januar, og herefter er der planlagt ture hver onsdag i februar og marts, hvis vejret arter sig. Men husk varmt tøj her i de kolde måneder.

– Af Bente Bülow

Søndagscaféen holdt godt nok flyttedag i januar, men i februar og marts er caféen tilbage igen den første søndag i måneden.

8 FEBUAR ‘19

Bindeleddet GODT NYTÅR! · Plejehjemmet holdt nytårskur den 9. januar, og det blev en stemningsfyldt eftermiddag med sopranen Ilia Swainson og kapelmester Allan Steen.

SIKK’EN FEST… · Man skulle ikke tro, at det var en julefest på et plejehjem, når man ser dette foto. Musik og sang blev leveret af Hilda og Keld Heick.

Kære alle!

Jeg håber, I har haft en rigtig god jul og er kommet godt ind i det nye år. Jeg har haft det dejligt, bortset fra de dumme kanonslag omkring nytår.

I ved jo sikkert godt, at det er meget vigtigt at holde sin krop i gang med noget motion, så man ikke bliver stiv i leddene og får ondt alle vegne. Jeg ved, at for alle jer beboere er der også nogle gange gymnastik i festsalen, og hvis I har mulighed for det, så er det bare med at komme derned og være med.

Det er selvfølgelig også meget vigtigt for alt det søde personale, der hjælper jer i hverdagen.

Og for at holde os alle i gang og i god form, så laver personalet og jeg gymnastik tre gan-

ge om ugen.

Så står vi nede i festsalen og strækker og bøjer os. Det varer kun 15 minutter, men det er smaddersjovt.

Nogle gange, når de bukker sig, så kan jeg lige præcis nå op og give et slik.

Andre gange så går jeg lige en runde for at se. om de gør det rigtigt, og så får jeg lige et klap med på vejen.

– Mange gymnastikhilsner og kærlige VUF fra Mogens

Menu

Marts – april 2018 UGE 13 Ma 25/03 Stegt kalvelever med bløde løg, skysauce, hjemmesyltede rødbeder og kartofler

Rismelsgrød med kanelsukker og smør Ti 26/03 Boller i karry med hjemmelavet rabarberchutney og løse ris Gulerod/jordskoksuppe On 27/03 Gule ærter med kogt flæsk og medister

Æbleskiver med jordbærsyltetøj og flormelis To 28/03 Stegt fisk med persillesauce, grøn salat og kartofler

Blandet frugtgrød med mælk Fr 29/03 Paprikagryde med kylling med blommechutney og kartofler

Kræmmerhuse med flødeskum og syltetøj Lø 30/03 Farseret ribbenssteg md skysauce, hjemmelavet rødkål og kartofler

Hjemmelavet chokoladeis med vafler Sø 31/03 Coq au vin med kartoffelmos og persilledrys

Gammeldags æblekage med flødeskum UGE 14 Ma 01/04 Skinkefarsbrød med skysauce, ratatouille og kartofler

Maizenagrød med kanelsukker og smør Ti 02/04 Stegt paneret flæsk med persillesauce, dampede gulerødder og kartofler

Blommegrød med mælk On 03/04 Fiskefilet med persillesauce, gulerodsråkost og kartofler

Blomkålssuppe med hjemmebagte flûtes To 04/04 Boller i selleri med dampede gulerødder og kartofler

Æbleskiver med jordbærsyltetøj og flormelis Fr 05/04 Italiensk kødsauce med pasta

Hjemmelavet vaniljeis med vafler Lø 06/04 Glaseret skinke med ærter og flødekartofler Jordbærtrifli Sø 07/04 Bøf stroganoff med hjemmesyltede rødbeder og kartoffelmos

Alliancegrød med hindbær og piskefløde

Menu Februar 2018

UGE 7 Ma 11/02 Hjerter i flødesauce med dampede gulerødder og kartoffelmos

Vaniljebudding med saftsauce Ti 12/02 Kartoffelsuppe med sprød bacon

Tarteletter med høns i asparges On 13/02 Gullasch med kartoffelmos

Bagte æbler med marcipan og flødeskum To 14/02 Dagens fisk med dildsauce, svitsede grøntsager og kartofler

Blommegrød med mælk Fr 15/02 Irsk stuvning med hjemmesyltede rødbeder, sennep og rugbrød Porre-æble-chilisuppe Lø 16/02 Forloren hare med hjemmelavet rødkål, skysauce og kartofler

Brownies med hjemmelavet vaniljeis Sø 17/02 Glaseret skinke med ærter og flødekartofler

Englefløde med appelsinsauce UGE 8 Ma 18/02 Skinkefarsbrød med skysauce, ratatouille og kartofler

Blomkålssuppe med kuvertbrød Ti 19/02 Kogt oksebryst med peberrodssauce, dampet broccoli og kartofler

Klar suppe med boller og urter On 20/02 Stegt fisk med remouladesauce, gulerodsråkost og kartofler

Jordbærgrød med piskefløde To 21/02 Lasagne med grøn salat og vinaigrettedressing

Laksemousse med blegselleri, citron og kuvertbrød Fr 22/02 Bonderøvsgryde med syltede asier og kartoffelmos

Henkogt fersken med vaniljesauce Lø 23/02 Skinkeschnitzel med svampesauce, gulerødder, porrer og kartofler

Gammeldags æblekage med flødeskum Sø 24/02 Gammeldags stegt kylling med persille, skysauce, hjemmelavet agurkesalat og kartofler

Citronfromage med flødeskum

Menu

Februar – marts 2018 UGE 9 Ma 25/02 Frikadeller med stuvede porrer, gulerødder, skysauce og kartofler

Henkogt ananas med vaniljesauce Ti 26/02 Kogt høne med peberrodssauce, dampede ærter og kartofler

Klar suppe med boller og urter On 27/02 Krebinet med stuvede ærter, gulerødder og kartofler

Maskeret æg med dressing, rejer, karse og hjemmebagt kuvertbrød To 28/02 Fiskefilet med remoulade, gulerodsråkost og pommes frittes

Frugtsuppe med flødeskum Fr 01/03 Karrygryde med hjemmelavet æblechutney og løse ris

Blommegrød med sødmælk Lø 02/03 Millionbøf med hjemmesyltede rødbeder og kartoffelmos

Vaniljebudding med saftsauce Sø 03/03 Farseret ribbenssteg med skysauce, hjemmelavet rødkål og kartofler Muldvarpeskud UGE 10 Ma 04/03 Paneret nakkekotelet med svampesauce, bagte rodfrugter og kartofler

Rød sagosuppe med svesker Ti 05/03 Frikadeller med skysauce, hjemmelavet agurkesalat og kartofler

Chokoladebudding med flødeskum On 06/03 Fiskefrikadeller med persillesauce, gulerodsråkost og kartofler

Blandet frugtgrød med mælk To 07/03 Kogt oksebryst med peberrodssauce, dampet broccoli og kartofler

Klar suppe med boller og urter Fr 08/03 Græsk farsbrød med tzatziki, skysauce og kartofler

Hjemmelavet vanilleis med jordbærsauce Lø 09/03 Kalve-chopsuey med hjemmelavet pære-/løgchutney og løse ris

Hindbærgrød med mælk Sø 10/03 Hamburgerryg med flødestuvet spinat og brunede kartofler

Citronfromage med flødeskum

d!

Rivgeum og

Menu Marts 2018

UGE 11 Ma 11/03 Farseret porre med svampesauce, dampet broccoli og kartofler

Tomatsuppe med brødcroutoner Ti 12/03 Irsk stuvning med hjemmesyltede rødbeder og rugbrød

Blandet frugtgrød med mælk On 13/03 Æggekage med bacon, purløg, tomat og rugbrød

Ymerfromage med sauftsauce To 14/03 Stegte sild i eddike med løg, harricots verts og stuvede kartofler

Blandet frugtgrød med mælk Fr 15/03 Skinkegryde med persilledrys og kartoffelmos

Æblegrød med sødmælk Lø 16/03 Ribbenssteg med skysauce, hjemmelavet rødkål og kartofler

Blommekompot med vaniljecrèmesauce Sø 17/03 Bøf Bourgignon med gulerødder og kartofler

Moccafromage med flødskum UGE 12 Ma 18/03 Millionbøf med hjemmesyltede rødbeder og kartoffelmos

Maskeret æg med dressing, rejer, karse og hjemmebagt kuvertbrød Ti 19/03 Forloren hare med hjemmelavet rødkål, skysauce og kartofler

Kold æblesuppe med flødeskum On 20/03 Dampet fisk på urter med urtesauce og kartofler

Kartoffelsuppe med porreringe To 21/03 Brunkål med flæsk, medister, sennep, rugbrød og syltede rødbeder

Æbleskiver med jordbærsyltetøj og flormelis Fr 22/03 Frikadeller med skysauce, æblekompot og ovnstegte kartofler

Rødgrød med piskefløde Lø 23/03 Paneret nakkekotelet med stuvede ærter & gulerod og kartofler

Appelsinfromage med flødeskum Sø 24/03 Hakkebøf med bløde løg, skysauce, dampet blomkål, hjemmesyltede rødbeder og kartofler

Pandekager med hjemmelavet vaniljeis

R og igv ud em!

13

Bindeleddet

FEBRUAR ‘19

De første dåbskjoler – blandt dem, der havde råd – var et orgie af farver. Den rene, hvide dåbskjole kommer i 1800-årene.

Dåbskjolens historie For nogen tid siden var der i min lokale avis et indlæg om en lille dreng, der var blevet døbt i familiens 142 år gamle dåbskjole. Historien beretter også om, at 31 børn tidligere er blevet døbt i samme kjole.

Dåb af små børn har været almindelig brugt i Danmark siden middelalderen som et tegn på, at barnet er blevet optaget i den kristne menighed. Og traditionen for dåbsklædernes udformning har ændret sig med tiden, afhængig af, hvor mange penge, der var til rådighed.

I middelalderen måtte de allerfattigste ofte nøjes med at svøbe barnet, som de plejede, og hos bønder og borgere var barnet i det daglige tøj, der med tiden blev slidt op, og derfor er der ikke bevaret dåbsklæder fra disse befolkningsgrupper.

Brokade og udsøgte bånd Blandt de mere velbjergede og hos adelen derimod blev der brugt fine stoffer, måske brokade, samt udsøgte bånd, mellemværk, broderier, guldtråd, perler, pailletter, etc. i et helt farveorgie. Dåbstøjet var udformet som en pose, for barnet blev ved dåben dyppet helt ned i dåbskarret, så dåbstøjet skulle ikke kun prunke, men også holde barnet varmt.

I slutningen af 1700-tallet bliver poserne til lange kjoler, idet man her i landet lod sig påvirke af den franske filosof Jean-Jacques Rousseau. Han opfattede børn som ufuldstændige voksne. Det var derfor vigtigt, at selv de helt små børn kunne røre sig, hvis de sidenhen skulle udvikle sig til et frit og helt menneske.

I løbet af 1800-tallet nedtones pragten i

dåbstøjet, og den hvide kjole vinder indpas i takt med, at bomuldsstoffet kommer på markedet. Det hvide stof skal symbolisere renhed, og siden 1890’erne har den lange, hvide kjole været den mest udbredte uanset barnets sociale status.

I mange familier i dag er dåbskjolen syet af stof fra henholdsvis brude- eller konfirmationskjoler. Kjolerne går i arv gennem generationer, og dåbsbørnenes navn og dåbsdato bliver broderet på.

Dengang folketroen – eller måske rettere overtroen – levede i bedste velgående, var det en tradition, at dåbsbarnet skulle sove i feststadsen. Man tog nemlig varsel af søvnen i dåbstøjet: En lang søvn betød, at barnet ville få et godt og langt liv.

– Af Anne Dorte Mulvad Eksempel på dåbskjole fra 1800-årene.

14

Bindeleddet

FEBUAR ‘19

Vanuatu – hvad er dog det? Jo, Vanuatu er en ø-stat i det sydvestlige Stillehav mellem Australien, Tahiti og Salomonøerne. Og her har Jette, afd. 1 B 2, boet i en årrække.

MINE ÅR I VANUATU

H

er på Plejehjemmet har vi en beboer, der har boet og arbejdet på Vanuatu i en årrække. Det er Jette Lautrup Nørgaard som bor på afd. 1B2. Og Jette har indvilget i at fortælle lidt om sit spændende liv og oplevelser, mens hun boede på Vanuatu, og samtidig kan vi andre lære lidt om et af de mere eksotiske lande på vores klode.

Landet er af vulkansk oprindelse, og flere vulkaner er stadig aktive.

Landet har tidligere været under både engelsk og fransk herredømme. I starten blev øerne kaldt for Ny Hebriderne, og man kan spore beboelse på øerne så langt tilbage som til ca. 4.000 år siden.

82 små øer Den portugisiske opdagelsesrejsende Pedro Fernandez de Quiros opdagede øen Espiritu Santo i 1606. I år 1774 går den kendte James Cook i land på øerne. Det var ham, der navngav øerne Ny Hebriderne. Det hed landet frem til 1980, hvor det som et selvstændigt land tog navnet Vanuatu. Landet er i dag medlem af Commonwealth.

Vanuatu består af 82 små øer, hvoraf de 65 er beboede. På grund af deres vulkanske oprindelse er det kun ca. 10 procent af landet der er opdyrket. De to største og mest kendte byer er Port Vila og Luganville. Der er tre officielle

sprog i landet, nemlig engelsk, fransk og bislama. Bislama er et ældgammelt sprog, der tales og forstås af den største del af landets befolkning. Derudover er der beskrevet 113 forskellige lokalsprog. Det gør Vanuatu til det land i verden, hvor der er flest forskellige sprog pr. indbygger. Landet har ca. 212.000 indbyggere.

Da europæerne kom til øerne i 1800-tallet, begyndte man at dyrke kaffe, kakao, bananer og kokosnødder. Senere under Anden Verdenskrig kom amerikanerne til øen, og dermed begyndte en ny æra for Vanuatu. Folk blev mere informerede om verden omkring dem, og landet blev tilført en relativ rigdom. I dag er den største industri turismen på grund af det rene og klare vand, koralrev, de hvide sandstrande og ikke mindst den farverige befolkning. Vanuatu bliver også meget brugt som skattely for ”driftige” forretningsmænd.

Og nu til historien om Jette.

Jette blev født på Amager i 1943. Som 6-årig flyttede hun med familien til Østerbro, hvor hun voksede op sammen med mor, der var hjemmegående, og far der var kriminalassistent. Som 17-årig rejste Jette til England som au-pair, mest for at lære sproget. Efter et år rejste Jette hjem og fik job i et reklamebureau som sekretær. Efter et veloverstået kursus kunne hun så kalde sig tekstforfatter. Et job, som fortsatte sammenlagt i ca. 50 år. Det var i dette

15

Bindeleddet

job, at Jette sammen med en kollega skulle finde et rammende slogan til Dyrehavsbakken. »Vi sad og snakkede frem og tilbage, og efter nogen tids snak var den der lige pludselig.

Vi kunne li` det og kunden kunne li` det,« fortæller Jette.

Hvad var sloganet? »Det var det senere meget brugte og berømte: ”Der er noget om snakken … Der er sjovest på Bakken”.«

FEBRUAR ‘19

Jette Lautrup Nørgaard fortæller om sine år på Vanuatu.

Solgte det hele »I 1989 tog en af mine kusiner, som var bosat i Australien, på ferie på Vanuatu. Et sted, som hun blev så begejstret for, at hun flyttede dertil permanent. Senere rejste en niece fra Danmark også derned og bosatte sig permanent. På et tidspunkt rejste jeg ned for at besøge dem, og under det ophold blev jeg så begejstret for landet, naturen og befolkningen, at jeg rejste hjem, solgte min lejlighed og møbler og flyttede derned permanent,« fortæller Jette og fortsætter: »Det skal lige nævnes, at jeg også havde mødt en fiskeskipper, som jeg var blevet forelsket i. Han sejlede med turister, som ville ud på havet og fiske de store fisk: Tun, sværdfisk, Blue Marlin og så videre. Samtidig gik jeg godt i spænd med kusinen og niecen. Jeg skulle jo tjene til livets ophold og købte en souvenirbutik i byen Port Vila. Det gik ret godt i starten.

Vanuatu er for Australien, hvad Mallorca er for Danmark. Men der skulle ske noget mere, så jeg startede mit eget reklamebureau, ”Focus Advertising”, som blandt andet lavede reklamer for alle de handlende i Port Vila. Jeg havde kontor samme sted, hvor trykkeriet holdt til, så det var let at få lavet og få trykt reklamerne.« Hvad fik du fritiden til at gå med?

»Den sparsomme fritid brugte jeg sammen med min kusine og niece og andre venner.

Tog på bådture og var en del på de fantastiske strande, der er på stedet. I den jeg tid, jeg boede på øen, kom der TV, og det var til stor glæde for alle der boede der.« Havde du ellers nogle spændende oplevelser i de år, du boede dernede?

Vanuatus Godfather »Der er især to ting, der dukker op: På et tidspunkt mødte jeg en australier, der var i bladbranchen. Han deltog i en del af arbejdet på mit bureau. En dag blev vi kontaktet af en stor forretningsmand, der ville have os til at lave et ugeblad. Vi skulle stå for det journalistiske, og han ville så finansiere det. Men vi valgte at tak-

16 FEBUAR ‘19

ke nej til tilbuddet fordi vi var blevet advaret mod at have noget med denne mand at gøre,« fortæller Jette og fortsætter: »Han var noget nær det, man kunne kalde Vanuatus Godfather. Han var det samlende punkt i det meste af de lyssky ting, der foregik på øerne. Og sådan en mand ville vi ikke være afhængige af.« Jette fortsætter:

Danskeren på jordomrejse »En anden episode, som jeg husker særdeles godt, er, at et år kom der en dansker sejlende til Port Vila. Det var jo spændende at møde en landsmand, og vi faldt i snak med ham. Han fortalte, at han var på en jordomrejse og ville sejle lidt rundt i farvandet omkring øerne, før han stak snuden mod øst og hjem til Danmark.

Der var specielt et koralrev lidt uden for byen, som han ville se og dykke ved. Det advarede vi ham mod at gøre, for der var utallige historier om folk, der var grundstødt med deres både og derefter forsvundet. Dette rev var meget hjemsøgt at hajer, især de store hvide hajer – Great Whites. Selv de indfødte holdt sig væk fra det område. Men – men – men: Hvad gjorde det danske fjols? Han sejlede derud, båden grundstødte og sank, og først en rum tid senere blev hans lig fundet, skambidt og flået af hajer.« »Han var noget nær det, man kunne kalde Vanuatus Godfather. Han var det samlende punkt i det meste af de lyssky ting, der foregik på øerne.«

Bindeleddet

Jette fortsætter med at fortælle om sin tid på Vanuatu: »Jeg havde mit reklamebureau frem til 1995. Der blev mindre og mindre at lave, fordi det også dér blev økonomisk stramme tider. Der kom også færre turister til landet, og derfor solgte jeg souvenirbutikken, lukkede bureauet, solgte mine møbler og rejste hjem til Danmark igen. Jeg var på det tidspunkt også ved at få hjemve.« ”I lufthavnen i København blev jeg mod­taget af en veninde, som inviterede mig til at bo hos sig, indtil jeg fik orden på mine sager. Jeg fik job som tekstforfatter i mit gamle firma, og det var i denne periode, at vi kom på sloganet om Dyrehavsbakken.« Jette flyttede til Ryesgade efter et års tid hos sin veninde og fortsatte med at arbejde frem til sin pensionstid.

Så fik du pludselig meget fritid, hvad brugte du den til? »Tiden gik med at læse, se TV, besøge familie og gamle venner. Og så blev det også til lidt freelance-arbejde i reklamebranchen. Og der blev jeg boende i Ryesgade, til jeg flyttede ind på Plejehjemmet.

Og her nyder jeg mit otium.« Undertegnede siger tak til Jette, fordi vi måtte dele hendes minder om den dejlige tid, hun boede og arbejdede på et så eksotisk sted som Vanuatu.

Jette slutter: »Tak, fordi jeg måtte fortælle min historie. Jeg håber, at mine med-beboere vil synes om det!« – Robert T. Jensen, Aktiviteten

Bindeleddet

17 FEBRUAR ‘19

Velkommen til!

Poul Jacob Hansen Irene Schultz John Geary Rimington Preben Lenander Knud Thomsen Lilly Udstad Frederiksen

2 C – 304 2 A – 053 2 A – 029 1 B – 117 2 A – 023 2 C – 303

26.11.2018 21.11.2018 20.12.2018 28.12.2018 04.01.2019 11.01.2019

Flyttet Henrik Jørgensen

2 A – 036

17.01.2019

Afgået ved døden Stig Asbjørn Solhof Gudrun Broge Ella Tove Nielsen Børge Pedersen Irma Andersen Erling Hjort Aase Amy Stephsen

1 B – 117 2 A – 029 2 A – 023 2 B – 303 1 C – 318 2 B – 213 1 C – 211 Æret være deres minde!

10.12.2018 06.12.2018 14.12.2018 24.12.2019 13.01.2019 19.01.2019 22.01.2019

18

Bindeleddet

FEBUAR ‘19

Har man sans for det, kan man selv en kold februardag se forårets komme.

Sådan er det også med det kristne håb.

Der er en sommer, som kommer

Præstens hjørne

Noget, som af og til kan kendetegne stemningen i februar måned, er længsel og en oplevelse af, at livet er stillestående. Vinteren har nu varet et stykke tid, og vi længes efter forår, sommer og varmere vejr. Samtidig gælder det dog også, at foråret ikke er uden tegn. Selv om det måske af og til synes at blive koldere i februar, og vi også kan opleve en del sne i den måned, så kan vi alligevel mærke, at dagene bliver længere. Solen står op tidligere og går ned senere. Og hvis vi ser på buske og grene, så kan vi se, at der er knopper, som står og venter på at springe ud. Selv om alt er dødt i naturen, så er der liv lige under overfladen, som kan ses af den, der har blik for det.

På lignende måde er det med det kristne håb.

Den, der har syn for det, kan se, at Gud ikke har tabt magten, men der er noget på vej; der er en sommer, som kommer. Selv om vi kan mærke, at døden virker i os og omkring os, så kan vi se, at døden ikke får det sidste ord, men der er noget andet, der kommer. Den, der bevarer håbet, kan vente og fastholde modet, for der er et løfte om opstandelsen fra de døde.

Vores liv kan vi lægge i en andens hånd, i Jesu hånd, i hans hånd som er gået i stedet for os.

Og så kan vi med frimodighed gå i døden, for opstandelsen afhænger ikke af os, men af ham, der kan besejre døden, sone skylden og skabe nyt liv.

– Af sognepræst Jakob Valdemar Olsen

Gudstjeneste Haandværkerforeningens Plejehjem afholder gudstjeneste i festsalen hver søndag Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag

17/02 24/02 03/03 17/03 24/03 31/03 05/04

kl. 09.30 kl. 09.30 kl. 09.30 kl. 09.30 kl. 09.30 kl. 09.30 kl. 09.30

Vejviseren

BRUGER- OG PÅRØRENDERÅD

FRISØR

Haandværkerforeningens Plejehjem Henvendelse til Servicekontoret

Hanne Schmidt: 2-huset: Ons – tors – fre 09.00-15.00 Tel 3954 9338

CAFÉEN

DE FRIVILLIGE

Åben mandag-fredag 12.00 for pensionister

Formand Jørgen Körner Tel 6172 0568 Mail: jokodans56@gmail.com

DEN LILLE KØBMAND Mandag-fredag 08.00-15.00 Lørdag 08.00-12.00 Søn- og helligdage lukket Tel 4128 0878 Købmand Edith Guldbrandsen

FRIVILLIGKOORDINATOR Bente Bülow Træffetid: man, ons, fre 09.00-12.00 (med forbehold) Tel 3954 9331 · Mail: b013@suf.kk.dk

SERVICEKONTORET Mandag-fredag 09.00-14.00 alle dage Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 Servicemedarbejder Irene Fjordager Email: en7w@suf.kk.dk

TANDLÆGEKLINIK (Klinikken ligger her i huset) Omsorgstandplejen Tel 3317 5780

FEB-APR 2019

Grøfte, mellem Sorø og Slagelse, 2018 Tor

14/02 14.00 – 15.00 Hokus-pokus ved tryllekunstner Peter Jakobsen

Tor

21/02 14.30 – 15.30 Banko

Fre

22/02 11.00 – 11.45 “Vild med dans”

Tor

28/02 14.00 – 15.00 “Pino”, underholder med sang, musik og små historier

Søn 03/03 14.00

Søndagscafé

Tor

07/03 14.30 – 15.30 Banko

Fre

08/03 11.00 – 11.45 “Vild med dans”

Ons 13/03 13.30 – 15.00 Stort kagebord Fre

15/03 11.00 – 12.00 Modeshow med catwalk i samarbejde med Seniorshoppen og efterfølgende salg af tøj

Tor

21/03 14.30 – 15.30 Banko

Fre

22/03 11.00 – 11.45 “Vild med dans”

Tor

28/03 14.00 – 15.00 Forårssange og ønskekoncert ved Nicolai Bang

Tor

04/04 14.30 – 15.30 Banko

Fre

05/04 11.00 – 11.45 “Vild med dans”

Tor

11/04 14.00 – 15.00 Underholdning