Bindeleddet 02 2017

Page 1

3 1 .

Å R G A N G

·

A P R I L

2 0 1 7

Bindeleddet

H A A N DVÆ R K E R F O R E N I N G E N S P L E J E H J E M


BESTYRELSE Oldermand, ortopædiskomagermester Robert H A ASørensen N DVÆ R K E R F (formand) Oldermand, malermester Per Vangekjær (1. næstformand) Murermester Peter Steen Mortensen (2. næstformand) Direktør, ingeniør Jan Bruus Sørensen Viceoldermand, vognmand Henrik Tofteng Oldermand, VVS-installatør Søren Schmidt El-installatør Steen Søkvist Oldermand, smedemester Steen Ole Carmel Advokat, partner Jens Hjortskov Oldermand, tapetserermester Mette Palsteen

ORE

LEDELSE Forstander NRandi I NKrogdal G E NSteen S P Leder af fagstaben Mai-Britt Damm Afdelingsleder afd. 1 B Vivi Agergaard Afdelingsleder afd. 1 C Bitten Clausen Afdelingsleder afd. 2 A Susanne Kalum Jensen Afdelingsleder afd. 2 B Lene Carstensen

LEJEHJEM

REDAKTIONSUDVALG Forstander Randi Krogdal Steen (ansvh.) Anne-Dorte Mulvad, Mai-Britt Damm Irene Fjordager PRODUKTION OG LAYOUT Adam Pade TRYK Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk NÆSTE UDGIVELSE Næste nummer af Bindeleddet udkommer den 9. juni. Indlæg afleveres til Plejehjemmets kontor senest tirsdag den 23. maj. FORSIDEN: I marts dannede Plejehjemmets Festsal rammen om nok en kagedag, og der var fuldt hus! Se også side 6!

HAANDVÆRKERFORENINGENS PLEJEHJEM Håndværkerhaven 49, 2400 København NV · Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 · hvf-plejehjem@suf.kk.dk


3

Bindeleddet

APRIL ‘17

Undersøgelse afslører behov for at komme de pårørende nærmere.

Afdelingsmøder skal afløse bruger- og pårørenderåd Vi har i den forløbne måned modtaget resulta­ tet af en brugerundersøgelse blandt 48 pårør­ ende til beboere på Haandværkerforeningens Plejehjem. Undersøgelsen blev foretaget ulti­ mo 2016. På vigtige punkter er resultatet overraskende forskelligt fra vores brugerundersøgelse blandt beboere på plejehjemmet. Resultatet har afstedkommet, at vi nedlæg­ ger vores bruger-pårørende råd i håbet om at komme i tættere dialog med de pårørende og dermed blive klogere på, hvordan vi som pleje­ hjem bliver bedre til at medinddrage de pårø­ rende i livet på Plejehjemmet. Til afløsning for bruger-pårørenderådet gennemfører vi afdelingsmøder to gange om året. Da håber vi, at de pårørende har lyst til at deltage og hjælpe os med at gøre vores ar­ bejde på en måde, der også tilfredsstiller de på­ rørendes forventninger til Plejehjemmet. Den enkelte afdelingsleder inviterer til disse møder, der vil ligge i de tidlige aftentimer. Un­ der møderne serverer vi et let aftenmåltid og en kop kaffe. Vi håber hermed at få de pårørende, der i undersøgelsen har givet udtryk for, at de gerne lave flere ting med deres nærtstående, i tale. Vi ved bare ikke hvad og hvordan, og om der er noget vi som plejehjem kan gøre for at fremme det. 4 procent af de pårørende mener ikke, at vi

Forstanderens vindue

skaber mulighed for at være sammen med de­ res kære ved højtider. Det undrer os. Men vi vil sikre, at det ikke er tilfældet i fremtiden. 6 procent er ikke tilfredse med vores fælles arrangementer. Det vil vi da gerne gøre bedre, men det kræver, at vi er i dialog: Hvad er det, vi ikke tilbyder, som man godt kunne tænke sig? 67 procent af de pårørende deltager ikke i fællesarrangementerne. Skyldes det, at det er de forkerte tilbud? 15 procent af de pårørende er ikke tilfredse med samarbejdet med medarbejderne på Ple­ jehjemmet. Hvor går det galt? 13 procent er ikke trygge ved, om deres nært­ stående får den hjælp og omsorg, de har brug for. Det kan vi da slet ikke leve med. Hvordan sikrer vi, at også de pårørende er trygge ved vores omsorg? 31 procent af de pårørende siger, at de ikke får den information, de har behov for, fra Ple­ jehjemmet, og 48 procent har ikke et klart bil­ lede af, hvad Plejehjemmet forventer af dem som pårørende. Jeg håber meget, at de pårørende vil bakke op om disse afdelingsmøder, hvor både køk­ kenchefen, afdelingsleder, personale og under­ tegnede vil deltage. Med venlig hilsen


4 APRIL ‘17

Bindeleddet

Fra de frivilliges verden:

Gaver der gavner I begyndelsen af året var de frivillige så heldi­ ge at få doneret et stort beløb fra fonden ”Al­ derstrøst” til brug for klubbens aktiviteter på Plejehjemmet. Derudover har klubben modta­ get et flot beløb fra en anonym giver til sam­ me formål. Med disse økonomiske muligheder i baghånden er der god grobund for at skabe aktiviteter og underholdning – og dermed ska­ be glæde og gøre en forskel. Siden sidste nummer af Bindeleddet har de frivillige stået bag rigtig mange og forskellig­ artede aktiviteter, hvilket man kan se illustre­ ret med billeder her rundt om i bladet.

Omkring et flygel Også i de kommende måneder vil der ”være gang i den”, og når vi nærmer os sommeren, bliver vi selvfølgelig også mere aktive uden­ dørs. Midt i april er der ”Omkring et flygel” ved kapelmester Allan Steen med fokus på de gode gamle revyviser. I begyndelsen af maj er der ”Mød en gæst” – et gensyn med skuespil­ ler Niels Hinrichsen, som slet ikke blev færdig med at fortælle og synge i februar. I maj holder vi desuden et modeshow i sam­ arbejde med Seniorshoppen. Det bliver en for­ middag, hvor nogle af de frivillige stiller op på catwalk’en som mannequiner, og ligesom til et rigtigt modeshow serverer vi selvfølgelig drinks og chips. Efter showet er der mulighed

for at se nærmere på tøjet og købe, hvad man falder for.

Slutter i maj Forårsæsonens sidste arrangement finder sted søndag den 21. maj, hvor vi inviterer til mu­ sicalen ”Lutter Luthers liv”, en hyldest i an­ ledning af 500-året for Martin Luther. Emdrup Kirke har samlet en gruppe børn i alderen 9-14 år, som har øvet på musicalen hele foråret. Og til maj er de klar til at vise jer resultatet – en oplagt chance for at invitere børnebørn og ol­ debørn med. Sommeren nærmer sig, og vi er derfor i fuld gang med at planlægge udendørs oplevelser såvel indenfor som udenfor Plejehjemmets ma­ trikel – I kan roligt glæde jer! – Af Bente Bülow


Bindeleddet

5 APRIL ‘17

Par Terre-koret består af medarbejdere fra Det Kgl. Teater. Den 15. marts gav de koncert på Plejehjemmet.

Melodiøs eftermiddag Med et bredt repertoire af danske og uden­ landske viser sang Par Terre-koret sig lige ind i beboernes hjerter under korets optræden i festsalen den 15. marts. Det var anden gang, koret optrådte, og frasagnene om den første må have bredt sig som ringe i vandet, for delta­ gerantallet var højt. Par Terre-koret er dannet af medarbejdere på Det Kgl. Teater og virker for det meste inhouse ved personalearrangementer, receptio­ ner og deslige. Faktisk har kun Sankt Lukas Stiftelsen og så lige akkurat Haandværkerfor­ eningens Plejehjem haft fornøjelsen af koret ud over teatret selv. Koret har virket i seks år og synger både uddrag af Højskolesangbogen og moderne rytmisk musik. Der var afgjort også tid til en snak undervejs.

Så fornøjet var publikum og kor over den melodiøse eftermiddag – der blev afsluttet med fællessang – at det fluks blev besluttet at gentage mødet til efteråret. – Af Adam Pade


6 APRIL ‘17

Dagbog fra de frivillige:

Bindeleddet Hjørdis Hammeleff, der døde i februar, nåede at bo på Plejehjemmet i 20 år.

En stor tak

KAGEFEST · Køen var lang og lækkersulten stor, da der blev inviteret til stor kagefest den 2. marts. Der blev budt på 10 lagkager og 100 fløde- og tørkager – og der var ikke én krum­ me tilbage!

ET HUNDESHOW · En hund – ikke i et spil kegler – men på slap line. Kongepudlen hr. Zap kom en eftermiddag og viste sin kunnen – og ikke mindst gik han ”på omgang” og lod sig godvilligt klappe af alle.

En stor tak til plejepersonalet på afdeling 2 A, til personalet i fysioterapien og gymna­ stikken og til kontorpersonalet i anledning af Hjørdis Hammeleffs bortgang den 5. fe­ bruar 2017. Hjørdis blev født 27. juli 1911 og blev 105 år. En stor tak til alle, som har plejet Hjørdis og givet hende omsorg gennem alle de år, hun har boet på Haandværkerhavens Plejehjem. Hjørdis kom til Plejehjemmet 1997 lige in­ den jul. Hun havde det ikke godt, hverken fy­ sisk eller psykisk, og da personalet sagde, at vi måtte huske at få lidt julepynt med til hen­ de, spekulerede vi over, om hun mon overle­ vede julen. Men det gjorde hun! Hun blomstrede op og fik det bedre og bedre med tiden. Hjørdis var vældig glad for træningen i fysioterapi­ en, og i nogle år trænede hun også i svømme­ bassinet, hvilket hun nød i fulde drag. Hjør­ dis var en dygtig svømmer som ung. Desuden var der gymnastikken med pædagogiske in­ stuktører og til levende musik af dygtige pia­ nister, som spillede gode gamle viser fra den­ gang, beboerne var unge. Jeg var tit med Hjørdis til gymnastik, det var en stor glæde. Da de store bolde, i forkellige størrelser og kulører, til sidst kom rullende ind på gymna­


Bindeleddet

stikgulvet, opstod stor munterhed bland delta­ gerne. Hjørdis følte sig for det meste tryg på Pleje­ hjemmet, selv om hun ikke var så social med de andre beboere. Hjørdis talte svensk, og det var svært for mange beboere at forstå, hvad hun sagde. Men Hjørdis fik mange besøg af sine gamle venner gennem årene, som efter­ hånden faldt fra af naturlige årsager. Men nye yngre venner kom til, og sammen med famili­ en var de hendes faste punkt og støtte gennem alle årene. Hjørdis var kunstner med stort K, for hende var kunsten en passion. Da hun kom på plejehjem, magtede hun hverken at male eller væve mere, men fortsat­ te med at skrive poesi. Mange digte kom som ”debatindlæg” i Bindeledet om store og små hændelser ude i verden. Et stort tak til Bindeleddets redaktion for je­ res store støtte og engagement i Hjørdis’ ind­ læg gennem alle årene. Takket være Plejehjemmets støtte kunne Hjørdis fortsætte med at være skabende og kreativ, hvilket gav hende livslyst, indhold og glæde i livet; glæde, som hun kunne give videre til familie og venner og til mange blandt pleje­ personalet, som Hjørdis fik mange varme ven­ skaber med gennem årene!

7 APRIL ‘17

Stor tak også til kontorpersonalet, som altid har været behjælpeligt på alle mulige måder! Hjørdis evnede at se ”storheden” i små ting, og hendes humor gav distance til tunge ting i livet. Hun citerede ofte Piet Hein: Husk at elske mens du tør det Husk at leve mens du gør det – Malene (datter) med familie


8 APRIL ‘17

Bindeleddet

Dagbog fra de frivillige: MUSICAL · Smukke toner og fin stemning, da sangerinden Lise Nees optrådte med sange fra musicals og operetter.

FESTLIG SØNDAGSCAFE · Medlemmer af Haandværker­ foreningens Danseklub mødte festklædte op til marts måneds søndagscafé, hvor de traditio­ nen tro dansede lanciers.

GENERALFORSAMLING Foreningen De Små Glæder – der blandt andet har til formål at støtte aktiviteter til glæde for beboerne på Haandværkerforeningens Plejehjem – afholder generalforsamling torsdag den 8. juni 2017 kl. 15.00 i mødelokalet i Dronningens Tværgade 2 A, 1302 København K. Tilmelding til generalforsamlingen skal ske til Haandværkerforeningens kontor på tlf. 3312 2717 eller pr. mail: hvf@hvfkbh.dk seneste fredag den 2. juni kl. 14.00.


RIV UD OG GEM!

Menu Maj – juni 2017

Ma 29/05 Ti 30/05 On 31/05 To 01/06 Fr 02/06 Lø 03/06 Sø 04/06

Uge 22 Stegt medisterpølse med skysauce, kartofler, blomkål og surt Henkogt pære med makronflødeskum Stegt lever med bløde løg, rødbeder og kartofler Æblekage med smuldret dej og creme fraiche Stegt sild, marineret sild med stuvede kartofler og dampet grønt Maskeret æg med skinke og brød Ribbenssteg med rødkål, kartofler og skysauce Rødgrød med fløde Chili con carne med løse ris Brownies med flødeskum Kalkunschnitzel med skysauce, kartofler og salat med mormordressing Is med jordbærsauce Bøf stroganoff med kartoffelmos og surt Rabarbergrød med fløde

Uge 23 Ma 05/06 2. Pinsedag. Grundlovsdag. Mørbradgryde med løse ris og dampede bønner Grundlovsdessert (rabarber, creme, flødeskum) Ti 06/06 Frikadeller med stuvede ærter, gulerødder og kartofler Ymerfromage med saftsauce On 07/06 Røget makrel med kold dildsauce, friske grønne asparges, revne radiser og kartofler Jordbærkoldskål To 08/06 Hakkebøffer med bløde løg, hjemmesyltede rødbeder, skysauce og kartofler Legeret grøntsagssuppe med brød Fr 09/06 Blomkålsgratin med smør, kold skinke og rugbrød Blandet frugtgrød med mælk Lø 10/06 Sommergryde (svinekød med sæsonens grøntsager), hertil kartoffelmos Jordbærfromage Sø 11/06 Stegt kyllingelår med kartofler, skysauce, rabarberkompot og hjemmelavet agurkesalat Hjemmelavet is med ”kys”


Menu April 2017

Uge 16 Ma 17/04 1. Påskedag. Flæskesteg med rødkål, skysauce og kartofler Pandekager med hindbærcreme Ti 18/04 Lasagne med brød og salat Champignonsuppe On 19/04 Dampet fisk med urtesauce, kartofler og garniture Jordbærgrød med fløde To 20/04 Hakkebøf med bløde løg, skysauce, kartofler og gemyse Rismelsgrød med smør og kanel Fr 21/04 Kødsauce med spaghetti Æblegrød med mælk Lø 22/04 Skinkegryde med kartoffelmos/surt Ymerfromage med saftsauce Sø 23/04 Braiseret svinenakke med kartoffelmos, æble/løgkompot Is med hindbærsauce

Ma 24/04 Ti 25/04 On 26/04 To 27/04 Fr 28/04 Lø 29/04 Sø 30/04

Uge 17 Krebinetter med stuvede ærter, gulerødder og kartofler Ymerkoldskål med cornflakes Stegt lever med bløde løg, rødbeder, skysauce og kartofler Kartoffelsuppe med porreringe Kalkunkarrygryde med chutney og løse ris Frugtgrød med fløde Fiskefrikadeller med remouladesauce, kartofler og gulerodsråkost Frugtsuppe med creme fraiche Forårsgryde med kartoffelmos Tomatsuppe med rugbrødscroutoner Farseret ribbenssteg med rødkål, kartofler og sauce Citronfromage Ølbraiseret okseculotte med skysauce, kartoffelmos og gulerødder Henkogt frugt med cremesauce


RIV UD OG GEM!

Menu Maj 2017

Ma 01/05 Ti 02/05 On 03/05 To 04/05 Fr 05/05 Lø 06/05 Sø 07/05

Uge 18 Hakkebøf med bløde løg, skysauce, kartofler og rødbeder Kræmmerhuse med flødeskum og jordbærsyltetøj Henriks hjemmelavede medisterpølse med skysauce, blomkål, kartofler og surt Cremet gulerodssuppe Stegt fisk med persillesauce, kartofler og råkost Blandet frugtgrød med mælk Sprængt nakkefilet med stuvet hvidkål, gulerødder og kartofler Aspargessuppe Irsk stuvning med rugbrød, purløg og rødbeder Koldskål med ristede havregryn Forloren hare med rødkål, ribsgelé, skysauce og kartofler Chokoladebudding med flødeskum Panerede koteletter med paprikasauce, kartofler og salat Appelsinfromage med flødeskum

Uge 19 Ma 08/05 Farsbrød med dampet spidskål, kartofler og skysauce Pærevælling Ti 09/05 Fiskefrikadeller med remouladesauce, gulerodsråkost og stegte kartofler Blomkålssuppe On 10/05 Forårsfest i salen. Kl. 12.00: Risengrød og ostemad. Fest i salen: Koteletter i fad (tomat, rød peber, løg og champignon), kartofler samt æblechutney Citronfromage med flødeskum To 11/05 Boller i karry med løse ris og ærter Maizenagrød med smør og kanelsukker Fr 12/05 St. bededag. Krydret kalkunbryst med skysauce, kartofler og gemyse Ymer pannacotta med saftsauce Lø 13/05 Gammeldags oksesteg med skysauce, perleløg, bønner og kartofler Brownies med flødeskum og hindbærsauce Sø 14/05 Benløse fugle med kartoffelmos og surt Moccafromage med flødeskum


Menu Maj 2017

Ma 15/05 Ti 16/06 On 17/05 To 18/05 Fr 19/05 Lø 20/05 Sø 21/05

Uge 20 Græsk farsbrød med skysauce, kartofler og tzatziki Henkogt ananas og fersken med flødeskum Dampet fisk med dildsauce, kartofler, æble/hvidkålssalat Gulerodssuppe med creme fraiche Frikadeller med kold kartoffelsalat, purløg og tomater Legeret grøntsagssuppe Karrykål med rugbrød og gulerødder Ymerkoldskål med ristede havregryn Kødsauce med spaghetti og majs Kold jordbærsuppe med flødeskum Forårsgryde med kartofler og urter Kærnemælksfromage med saftsauce Sprængt nakke med aspargessauce, gulerødder og kartofler Rabarbertrifli med flødeskum

Uge 21 Ma 22/05 Frikadeller med kartofler, gemyse og skysauce Øllebrød med flødeskum Ti 23/05 Dampet fisk med havtornsauce, kartofler, æble/hvidkålssalat Pandekager med syltetøj On 24/05 Stegt paneret flæsk med persillesauce, kartofler og gulerødder Æblegrød med mælk To 25/05 Kr. himmelfartsdag. Wienerschnitzel med citron, kapers, benfri sild, peberrod, skysauce og kartofler Is med vafler Fr 26/05 Kalkunkarrygryde med chutney og løse ris Frisk frugt (melon og banan) Lø 27/05 Kødsauce med pastaskruer og svitsede gulerødder Ymerkoldskål med ristede havregryn Sø 28/05 Husarsteg (svinekød med timian, løg og champignon), hertil skysauce, kartofler og salat Citronfromage med flødeskum


13

Bindeleddet

APRIL ‘17

Kære alle! Håber, I har det godt, og nyder det spæ­ de forår. Jeg synes, det er så dejligt med solen, der skinner og de små fine blomster, der titter frem alle vegne, og så er der altså rigtig mange hunhunde der er i løbetid lige nu. Manner, de dufter godt. Jeg er så glad for at komme med min mor på arbejde, for jeg bliver rigtig forkæ­ let og klappet rigtig meget. På billedet er det tandlægepigen, der nusser mig, og jeg tror godt, at I kan se, at jeg nyder det – !! Fortsat rigtig dejligt forår og kærlige wuf fra Mogens

LØRDAGSKAFFE · En ny aktivi­ tet er kommet til. Èn lørdag efter­ middag om måneden inviteres 6 damer til kaffebord i Olgas stue. Der er dækket op, som var det hjemme i privaten, med broderede duge og fint kaffestel – og så går snakken!


14 APRIL ‘17

Bindeleddet

DE FREDENSBORG- DAGE Der ville ikke have været nogen by med nav­ net Fredensborg, hvis ikke Frederik den 4. hav­ de besluttet at opføre et lille lystslot kun få ki­ lometer fra sin residens på Frederiksborg Slot. Under sine jagter i egnen omkring Frederiks­ borg var kongen faldet over det naturskønne Asminderød Overdrev få kilometer mod nord ned mod Esrom Sø. Her gjorde han som regel ophold på sædegården Østrupgård, helt tæt ved, hvor slottet blev opført. Vi befinder os i starten af 1700-årene. Her er uro. Her indgås alliancer mellem nordiske og europæiske magter på kryds og tværs; russer­

ne vil først slås, siden helst ikke, og svensker­ nes Karl den 12. invaderer både hér og dér.

Den afgørende Italiens-rejse Frederik den 4. drager imidlertid i 1708 på en for Fredensborg afgørende fornøjelsesrejse til Italien. Her ser han store, fornemme villaer som Villa Molin ved Padua og Villa Albergati ved Bologna. En sådan villa – tilføjet et konge­ ligt tilsnit – ville gøre sig dér ved Østrup. Vil­ laerne var karakteristiske ved et gigantisk cen­


Bindeleddet

15 APRIL ‘17

I ”Bindeleddets” rundtur til de kongelige residenser er vi nu kørt turen fra Amalienborg i København til Fredensborg Slot – kongefamiliens sommerresidens. tralt rum med flere rum udenom – ganske som vi kender slottet i dag med dets kuppelsal, der ofte nok danner rammen om officielle midda­ ge. Og større var slottet ikke end en vældig vil­ la, omend her var opført lave tilliggende byg­ ninger i en ottekant, der dannede en slotsgård. Selv om Danmark bliver involveret i krig kort efter kongens hjemkomst i 1709 – vi var en overgang ved at få Skåne, Halland og Ble­ kinge tilbage! – indleder kongen de forbere­ dende arbejder, men det er først forholdsvis kort før fredsslutningen i 1720, at der kommer gang i byggeriet. Bygmester er arkitekten Jo­ han Cornelius Krieger, tillige mesteren for det ene af Amalienborg-palæerne, som vi berette­ de om sidst. Slottet blev formelt indviet den 11. oktober

1722, da kgl. konfessionarius, magister Lem­ vig – ”med en saare ziirlig Tale” – gav det nav­ net Fredensborg. Hele den kongelige familie var tilstede, og det var tillige kongens fødsels­ dag. Men beboeligt var Fredensborg ikke; så langt var man ikke nået. I realiteten stod slot­ tet først færdigt året efter, og ikke før end i 1724 tog kongefamilien ophold på slottet som sommerresidens.

En by i vækst I årene, der fulgte, opførtes boliger for perso­ nale og embedsmænd, her flyttede håndværks­ mestre til egnen, og byen Fredensborg blev til. Allerede i 1743 opførtes Store Kro, fordi der kunne være behov for overnatningsmuligheder for finere gæster. Først i slottets anden stor­ hedstid – det sene 1800-tal – opførtes i nærhe­


16 APRIL ‘17 den af slottet rækken af store villaer, der også i dag er med til at tegne et fornemt billede af byen. Allerede i 1750’erne blev slottet bygget ud med nye, større sidefløje og fik dermed stort set det omfang, det har i dag. Arkitekten var end­ nu gang Eigtved, men da han døde i 1754, blev hans arbejde overtaget af Laurids de Thura. Henimod slutningen af århundredet svæk­ kedes kongefamiliens interesse for Fredens­ borg, og slottet blev tilmed ”degraderet” til kadetskole, her blev indrettet militærhospital, og hovedbygningen stod i det hele ubenyttet hen. Samtidig forfaldt byen Fredensborg. Men så brændte Frederiksborg Slot i 1859, og bygningsinspektør, arkitekten F. F. Friis fik til opgave i al hast at kompensere for 50 års forsømmelser og få slottet til at blomstre på ny for at blive ny kongelig sommerresidens.

Fredensborgdagene Slottets største blomstringsperiode indtrådte med kong Christian IX’s tronbestigelse i 1863. Medlemmerne af de europæiske og russiske konge- og fyrstehuse var som bekendt ofte be­ slægtede, hvilket udmøntede sig i ”topmøder” – de såkaldte Fredensborg-dage – af internati­ onal skala. Frederik den 8. spillede også en rolle for hu­ set og tilføjede i starten af 1900-årene moderne bekvemmeligheder, herunder moderne sanitet og elektricitet, og lod foretage en gennemgri­ bende istandsættelse af slottet. Efter Besættelsen blev slottet på ny brugt, som det var tænkt – først af kong Frederik og dronning Ingrid – og sådan har det lykkeligvis været siden.

Bindeleddet Igennem de seneste år er regentparret hvert år blevet budt velkommen om foråret af byens borgere med fakkeltog og med borgmesteren i spidsen. Dronningen træder gerne ud på ho­ vedtrappen og kvitterer for velkomsten – ofte bygget over temaet, at det nu ikke er blevet rigtigt forår, førend kongefamilien er rykket til Fredensborg.

Slotsparken Til slottet har stedse hørt en slotspark, der igennem de seneste årtier i stigende grad er ført tilbage til sit oprindelige udseende – ud­ tænkt af hofarkitekten Nicola-Henrik Jardin med skulpturer af først og fremmest Johannes Wiedewelt. Senest genindviedes den formida­ ble Brede Allé med nyhugninger af Wiedewelts sandstensskulpturer, og samtidig åbnedes op for en udsigt, der rækker helt fra slotshaven ned til Esrum Sø, adskillige kilometer borte – se billedet i bunden af siden. Her er mange historier at fortælle om Fre­ densborg Slot og dets indvånere. Vi nøjes med en enkelt. Bådefarten over Esrum Sø med udgangs­ punkt ved Skipperhuset blev igennem en men­ neskealder varetaget af Skipper Jandal, der også var bådebygger. Han og kong Frederik den 9. blev gode venner, og det fortælles, hvor­ dan kongen kunne finde på at komme ned til Jandal og ligne en tordensky: »Der er udbrudt krig mellem Danmark og Sverige!« kunne kon­ gen udbryde, hvorpå Jandal stak ham en bajer, så kongen kunne komme sig over sine ægteska­ belige skærmydsler. – Af Adam Pade


Bindeleddet

17 APRIL ‘17

Velkommen til! Birgit Agnete Sørensen Ragnhild Krogh Svend Aage Krogh Birte Hansen Evdokia Carlsen Mette Søndergård Hansen Irma Bjørnsson Oda Valborg Rasmussen Edel Anna Marie Høitbjerg

2 A – 009 2 B – 108 2 B – 108 1 B – 126 2 A – 031 1 C – 217 2 A – 060 2 B – 302 1 C – 003

01. februar 2017 28. januar 2017 28 januar 2017 01. februar 2017 21. februar 2017 06. marts 2017 07. marts 2017 13.marts 2017 19.marts 2017

Flyttet Helen Andreasen

2 B – 202

20. januar 2017

Afgået ved døden Hjørdis Hammeleff Ejvind Thuesen Arne Dummann Kirstin T. Sørensen Ellen Marie Stützer Jensen Jørgen Jensen Bente Renard Birthe Nayyar Willy Nesgaard Høyer Mette Hansen Gerda Nørregård

2 A – 031 1 C – 217 2 A – 060 2 B – 302 1 C – 309 1 C – 212 1 B – 128 2 B – 303 2 B – 212 1 C – 217 2 A 006 Æret være deres minde!

05. februar 2017 24. februar 2017 24. februar 2017 01. marts 2017 03. marts 2017 06. marts 2017 17. marts 2017 19. marts 2017 19. marts 2017 21. marts 2017 25. marts 2017


18

Bindeleddet

APRIL ‘17

Når sundheden, tilgivelsen, velsignelsen kommer ind i livet og blomstrer, så bliver det virkelig forår.

Præstens hjørne

Påskens budskab

Som forårssolen morgenrød stod Jesus op af jordens skød med liv og lys tillige; derfor, så længe verden står, nu efter vinter kommer vår livsalig i Guds rige. Sådan synger vi i en salme i påsketiden. På­ sken falder altid om foråret og noget, der ofte kobles sammen i de salmer, der synges i på­ sken, er naturens genopliven og Jesu opstan­ delse. Dels er det oplagt på grund af sam­ menfald af tidspunkt, men også fordi begge begivenheder er vidnesbyrd om, at der sker no­ get under overfladen, som er afgørende for det menneskelige liv. Foråret peger på, at livet virker bag ved alt det, vi kan se. Jesu død og opstandelse er som et råb om, at Gud virker i denne verden for at nå mennesker på trods af, at døden råder.

Døden og lidelsen er en del af påsken, som det er en del af livet. Jesus lider og han dør, men det er ikke en tilfældig lidelse og en tilfæl­ dig død, sådan som vi ellers ofte kan erfare li­ delse og død, for der er et formål med det, en retning, en mening. Meningen er os, retningen er mod Gud. Jesus lider og dør for mennesker for at skabe fællesskab med Gud. Påsken vidner om, at det egentlige ligger bag det, vi umiddelbart ser. Det egentlige problem er ikke lidelsen, ikke døden, men forholdet til Gud. Det påsken sigter imod er evigheden. Derfra kommer alt andet. Fra Gud kommer li­ vet, sundheden, tilgivelsen, velsignelsen. Det er det, påsken vil have ind i vores liv. Når det kommer ind i livet og blomstrer, så bliver det virkelig forår, liv af døde, på trods af død og lidelse. – Af sognepræst Jakob Valdemar Olsen

Gudstjeneste

Haandværkerforeningens Plejehjem holder gudstjeneste i Festsalen Søndag den 16. april Søndag den 23. april Søndag den 30. april Søndag den 07. maj Søndag den 14. maj

kl. 09:30 kl. 09:30 kl. 09:30 kl. 09:30 kl. 09:30

Søndag den 21. maj Søndag den 28. maj Søndag den 04. juni Søndag den 11. juni

kl. 09:30 kl. 09:30 kl. 09:30 kl. 09:30


Vejviseren

BRUGER- OG PÅRØRENDERÅD

FRISØR

Haandværkerforeningens Plejehjem Henvendelse til Servicekontoret

Hanne Schmidt: 2-huset: Ons – tors – fre 09.00-15.00 Tel 3954 9338

CAFÉEN

DE FRIVILLIGE

Åben mandag-fredag 12.00 for pensionister

Formand Jørgen Körner Tel 6172 0568 Mail: jokodans56@gmail.com

DEN LILLE KØBMAND Mandag-fredag 08.00-15.30 Lørdag 08.00-12.00 Tel 4128 0878 Service på afdelingerne: Torsdag formiddag Købmand Edith Guldbrandsen

FODPLEJE Onsdag-torsdag 09.00-15.00 Tel 3954 9337 Gitte Svensson

FRIVILLIGKOORDINATOR Bente Bülow Træffetid: man, ons, fre 09.00-12.00 (med forbehold) Tel 3954 9331 · Mail: b013@suf.kk.dk

SERVICEKONTORET Mandag-fredag 09.00-14.00 alle dage Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 Servicemedarbejder Irene Fjordager Email: en7w@suf.kk.dk

TANDLÆGEKLINIK (Klinikken ligger her i huset) Omsorgstandplejen Tel 3317 5780


APRIL-MAJ 2017

Havnen i Kerteminde, marts 2017

Torsdag

08. apr. kl. 11.00 – 12.00 Vild med dans

Torsdag

20. apr

kl. 14.00 – 15.00 Omkring et flygel med kapelmester Allan Steen med fokus på kendte revyviser

Torsdag

27. apr

kl. 14.30 – 15.30 Banko – for sidste gang i foråret

Tirsdag

02. maj kl. 11.00 – 12.00 Afdansningsbal – ”Vild med dans”

Torsdag 04. maj kl. 14.00 – 15.00 ”Mød en gæst” gensyn med skuespiller Niels Hinrichsen Søndag

07. maj kl. 14.00

Søndagscafé – sidste café i denne sæson. Underholdning ved Andreas Vago, keyboard og violin

Onsdag 10. maj kl. 17.00

Forårsfest. Pianist Allan Steen spiller op; fra kl. 18.00 med hele sit band

Fredag

19. maj kl. 11.00 – 12.00 Modeshow

Søndag

21. maj kl. 14.30 – 15.30 ”Lutter Luthers liv”, en musical opført af børn fra Emdrup kirke


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.