Bindeleddet 02 2019

Page 1

3 3 .

Å R G A N G

·

A P R I L

2 0 1 9

Bindeleddet

H A A N DVÆ R K E R F O R E N I N G E N S P L E J E H J E M


BESTYRELSE Oldermand, malermester PerA Vangekjær H A N DVÆ R K E (formand) El-installatør Steen Søkvist (Næstformand) Oldermand, smedemester Steen Ole Carmel (Næstformand) Direktør, ingeniør Jan Bruus Sørensen Viceoldermand, vognmand Henrik Tofteng Oldermand, VVS-installatør Søren Schmidt Advokat, partner Jens Hjortskov Oldermand, tapetserermester Mette Palsteen Oldermand, murermester Christian Dahl Pedersen Oldermand, snedkermester Mads Raaschou

RFORE

LEDELSE Forstander NRandi I NKrogdal G E NSteen S PLEJE ZR4P@suf.kk.dk · Dir: 3954 9301 Leder af fagstaben Mai-Britt Damm ZF6H@suf.kk.dk · Dir: 3954 9358 Afdelingsleder afd. 1 B Vivi Agergaard C91P@suf.kk.dk · Dir: 3954 9372 Afdelingsleder afd. 1 C Bitten Clausen Q720@suf.kk.dk · Dir: 3954 9373 Afdelingsleder afd. 2 B Lene Carstensen HP71@suf.kk.dk · Dir: 3954 9379

HJEM

REDAKTIONSUDVALG Forstander Randi Krogdal Steen (ansvh.) Anne-Dorte Mulvad, Mai-Britt Damm Irene Fjordager PRODUKTION OG LAYOUT Adam Pade TRYK Tryk: Rosendahls A/S

NÆSTE UDGIVELSE Næste nummer af Bindeleddet udkommer fredag den 7. juni. Indlæg afleveres til Plejehjemmets kontor senest fredag den 24. maj.

FORSIDEN: Så er det april! Og skovbunden er dækket af et tæppe af hvide anemoner – et varsel om den årstid, der er på vej!

HAANDVÆRKERFORENINGENS PLEJEHJEM Håndværkerhaven 49, 2400 København NV · Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 · hvf-plejehjem@suf.kk.dk


3

Bindeleddet

APRIL ‘19

Omkring 1. juni er vores helt egen hjemmeside under Københavns Kommune færdig.

Forstanderens vindue

Så er vi snart på nettet! Der er desværre ikke noget nyt om kolonihavehuset. Flemming, der skal hjælpe os med at få det etableret, er fortsat i gang med at bekæmpe Legionella på de københavnske plejehjem. Men han ved, at det er ham, der har opgaven. Men der er nyt om hjemmesiden. Københavns kommune er nu ved at lægge sidste hånd på oprettelsen af Haandværkerforeningens Plejehjems hjemmeside. Vi får adgang til siden omkring den 1. juni. Hjemmesiden kommer til at ligge på boligportalen for Københavns kommunes institutioner. Adressen på portalen hedder boligertilaeldre.kk.dk. Når man er inde på forsiden, kan man skrive vores navn. Men altså ikke endnu. På forsiden kommer der til at rulle en billedserie af vores plejehjem.

Under billederne kommer der til at stå adresse og telefonnummer, og under telefonnummeret vil der ligge et link ind til hjemmesiden. Hjemmesiden er sådan indrettet, at vi selv kan lægge opslag op. Det kan være: · Meddelelser om tøj- og skoudsalg · Aktivitets- og festopslag. · Tilsynsresultater og · Bruger- og pårørendeundersøgelser · Bindeleddet

Med venlig hilsen

Randi Krogdal Steen


4

Bindeleddet

APRIL ‘19

Det ser langhåret ud, men det virker: Forbedringsmodellen!

Vi bliver bedre!

Jeg har tidligere skrevet om forbedringsindsatsen. Vi startede i sensommeren 2018 og er nu rigtig godt i gang. Vi startede med medicinområdet. Her fik hele huset i fællesskab udarbejdet et driverdiagram. Et driverdiagram er et grafisk værktøj, som udfolder og organiserer projektets forandringsteori. Det viser sammenhænge mellem målsætningen og strukturer, processer og normer, der skal ændres for, at målet nås. Vi arbejder med driverne borgerinddragelse, dokumentation, medicindosering og viden på medicinområdet. Ud fra disse fire primære drivere, har vi nogle sekundære drivere. Det er for eksempel medicin til tiden, effekten af medicinen eller forstyrrelser ved medicindosering.

De tre spørgsmål Først udfører vi en analyse på det område, vi ønsker at gøre noget ved. Det kan for eksempel være at finde ud af, hvor mange af jer som får medicinen inden for det tidspunkt, lægen har ordineret det til. Hvis vi finder en stor procentdel, som ikke får det korrekt, fortsætter vi med næste trin i processen. Der er tre vigtige spørgsmål i Forbedringsmodellen: · Hvad ønsker vi at opnå? · Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring? · Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedring? Når der er svaret på dem, går man videre

med modellens såkaldte PDSA-cirkel: P= Plan, D= Do, S= Study og A= act. Sagt på dansk: Prøv det selv af. Hver cirkel repræsenterer et område, man vil forbedre. Man arbejder sig igennem de fire dele og ser, om løsningen er dér, eller man skal ud i en ny afprøvning med andre tiltag. Sådan fortsætter man hele tiden. Med andre ord; de tre spørgsmål og PDSAcirklen omsætter de grundlæggende elementer til handling og læring.

Sig-det-videre! Gruppen, der består af faglige koordinatorer, afdelingslederne, sygeplejerskerne, leder af fagstaben og forstanderen, mødes hver anden torsdag. Hver gang får vi råd og vejledning af konsulenterne fra områdekontoret. Herefter skal gruppens medlemmer videreformidle deres nye viden til deres kolleger. Hver afdeling har fået hængt en tavle op, som er forbedringstavlen, hvor medarbejderne kan holde sig orienteret om, hvad der sker i egen afdeling på forbedringsområdet. Jeg har udarbejdet en rapport til områdekontoret, så de kan se, hvorledes det går hos os. Jeg kan med stolthed sige, at vi udvikler os meget positivt. Vores tal på medicinauditeringerne stiger og er sammenlagt på hele Plejehjemmet oppe på 96,23 procent mod 95,95 procent ved sidste rapport. Målet for Københavns Kommune er 98 procent. – Af Mai-Britt Damm


5

Bindeleddet

APRIL ‘19

Fra de frivilliges verden:

Danse, danse – let på tå

Uanset hvilken alder man har, så har man brug for kulturelle oplevelser. De fleste har mulighed for selv at vælge, hvad de har lyst til, hvor de gerne vil hen – og hvornår, de vil gøre det. Ganske anderledes stiller det sig, når man bor på plejehjem. Her er man afhængig af, at andre sørger for oplevelserne. Og det er blandt andet noget af det, som mit job går ud på i samarbejde med de frivillige. Det er meget vigtigt for mig, at tilbuddene bliver så brede som muligt, da smag og behag er meget forskellig hos de ca. 150 mennesker, der bor her på Plejehjemmet. Igennem de sidste mange år har der været foredrag, opera, musical, jazz, tryllekunst, cirkus, pop, barok, dans osv. Men der har aldrig været danset ballet!

Ballet: Kompagni B For et par måneder siden kontaktede jeg derfor Det kgl. Teaters balletskole og fortalte om mit store ønske og spurgte, om der kunne være en mulighed for en optræden her i vores festsal. Det blev meget positivt modtaget – forudsat at forholdene var gode nok, så ville det godt kunne lade sig gøre, at de unge 13-15 årige elever, kaldet ”Kompagni B”, kunne komme. Undersøgelserne gik i gang: Hvor stor var salen, var der musikanlæg, hvor højt var der til loftet, hvordan var gulvet? Alt blev gennemgået og endte med et stort ja:

”Vi kommer meget gerne tirsdag den 2. april kl. 16.” Og når I læser dette, så håber jeg, at mange af jer kan se tilbage på en dejlig oplevelse med de unge balletdansere. Der er naturligvis også en række oplevelser i vente. Der bliver budt på en eftermiddag med ”Giro 413” sunget af Lise Nees, og sidst i april inviterer vi til afdansningsbal. Og på den sidste søndag i måneden holdes der søndagscafé – den sidste i dette forår.

Masser af musik

Maj måned byder på to eftermiddage med henholdsvis ”Par Terre”-koret og Tingluti Oldkor, og endelig holder vi endnu et modeshow, denne gang i samarbejde med ”Damernes butik”. Måske kan vi også byde på en musical med børn fra Emdrup Kirke, men det er ikke faldet helt på plads endnu. Og så er der de ugentlige køreture – dem fortsætter vi også med. Flere af de faste aktiviteter som banko, dans og søndagscafé stopper forårssæsonen i løbet af april måned, mens billard, læsegruppe og kaffebord i Olgas stue fortsætter i maj. Velkommen til og nyd foråret!

– Af Bente Bülow


6

Bindeleddet

APRIL ‘19

Hvor stammer rollatoren fra? Hvem opfandt den? Og ikke mindst hvorfor? Herom beretter Robert T. Jensen, Aktiviteten.

En hyldest til et fantastisk køretøj

S

jældent har et hjælpemiddel hjulpet så mange som rollatoren. Mange ældre og gangbesværede vil erkende, at uden rollatoren ville det ikke være muligt for dem at komme rundt ved egen hjælp. Den støtter, når man går; den er forholdsvis let at skubbe, man kan bruge den som indkøbskurv, og så giver den oven i købet mulighed for at kunne sætte sig ned og få et lille hvil under turen. Men hvor stammer den fra og hvem har opfundet den? Det vil jeg kort forklare her samt bringe et lille hyldestdigt til rollatoren. Rollatoren, som vi kender den i dag, blev opfundet af en svensk kvinde, der hed Aina Lucia Wifalk. Hun blev født i 1928 og startede efter skolegangen en uddannelse som sygeplejerske. Dette måtte hun stoppe med, da hun i 1949 fik konstateret Polio. På trods af at hun måtte opgive gerningen som sygeplejerske, fortsatte hun med at arbejde for at forbedre ældre og handicappedes forhold. I 1976 blev Aina førtidspensioneret på grund af nedslidte skuldre, der var resultatet af at gå med krykker i ca. 25 år. Det gav hende ideen til et hjælpemiddel, der var bedre end krykker og de såkaldte gåstole, og som ville kunne hjælpe ældre, gangbesværede og handicappede til et bedre og mere aktivt liv. Og kort fortalt så satte hun sig ned og lavede tegningerne til den første rollator, som så igennem årene har udviklet sig til

de modeller, vi ser i dag; ikke alene her på Plejehjemmet, men også over det hele i bylivet. Aina Lucia Wifalk døde i 1983. Men hun fik set, hvordan hendes opfindelse hjalp mennesker over hele verden. Det skal lige bemærkes, at intet sted i verden er rollatoren så udbredt som i Skandinavien. Herunder følger et digt, som hylder rollatoren og dens opfinder. Oprindelsen af digtet er ukendt, men det er meget rammende og jeg synes, det skal med i denne lille historie om rollatoren! – Robert T. Jensen / Aktiviteten


Bindeleddet

7 APRIL ‘19

Min rollator Vi ser dem overalt hvor vi kommer, hver dag, både vinter og sommer. På gaden, i butikker, derhjemme, De hjælper os til selv at bestemme. Uden rollator er jeg meget usikker, kom aldrig alene på gaden eller i butikker. Jeg føler mig tryg, nogenlunde i balance, Jeg vil så nødig igen med ambulance. Når solen snart kommer med varme og lys, det gi`r en livskraft, et saligt gys. Min rollator og jeg skal ud i naturen, Jeg glæder mig allerede til turen. Våren er i luften, lyset er på vej, den kalder på nye kræfter, både i dig og mig. Lysegrøn er farven også i år, Tænk at få lov at opleve endnu en vår. Men hvem har rollatoren opfundet Vi skylder en tak, der er begrundet. Mange svage en bedring har opnået, Vi takker for rollatoren, som vi har fået.


8 APRIL ‘19

Bindeleddet FOTO: SHUTTERSTOCK

Månedens gæstekok serverer tyrkisk ret Månedens gæstekok er Adile Akin, som er ansat som social- og sundhedsassistent på afdeling 2C. Adile fortæller, at hun er født og opvokset i Tyrkiet. »Jeg kom til Danmark som 18-årig i 1998. Min mand, som er født og opvokset i Danmark, var på ferie i Tyrkiet. Vi mødtes og forelskede os, og efter kort tid blev vi gift, og jeg fulgte med ham til Danmark. Da jeg kom til Danmark, kunne jeg ikke et ord dansk. Jeg måtte starte helt forfra med at lære sproget på sprogskole. »Mit første job i Danmark fik jeg på Frederiksberg hospital, hvor jeg var ansat som serviceassistent i tre år, hvor jeg blandt andet var i køkkenet. FROKOST LØRDAG OG SØNDAG · Lørdag og søndag serveres jeres frokost anderledes end til hverdag. Til hverdag laver køkkenpersonalet smurt smørrebrød. I weekenden sendes frokosten op til jeres etage i skåle og på fade. For at undgå misforståelser af, hvilke ting der hører sammen, sender køkkenet fremover et billede med af maden. Så hvis I ønsker at se køkkenets billede af maden lørdag eller søndag, så spørg om I må se det. – Af Helle Karin Conradsen

»Dernæst tog jeg 9. og 10. klasse. Det gav mig mulighed for at komme ind på uddannelsen til social-og sundhedshjælper. Jeg blev elev her på Plejehjemmet i 2011, hvor jeg havde Lene Carstensen som uddannelsesansvarlig og Anette Herskind som vejleder. »Efter hjælperuddannelsen fortsatte jeg min uddannelse til assistent. Jeg har altid været meget glad for at arbejde her på Plejehjemmet, så da jeg i 2014 fik tilbudt en fast stilling som assistent, var jeg ikke sen til at sige ja tak. »Den tyrkiske suppe, I skal have at spise, hedder: Yoghurt Çorbası. Som navnet fortæller, indeholder suppen yoghurt. Det er en meget almindelig spise i mit hjemland. Jeg håber, at I kan lide suppen. Suppen serveres den 23. maj. Velbekomme.


Menu Maj – juni 2019

Ma 20/05 Ti 21/05 On 22/05 To 23/05 Fr 24/05 Lø 25/05 Sø 26/05

UGE 21

RIV UD M! OG GE

Chili con carne med kartofler Pandekager med syltetøj Stegt flæsk med persillesauce, gulerodsråkost og kartofler Øllebrød med flødeskum Røget makrel med kold dildsauce, friske grønne asparges, revne radisser og kartofler Kærnemælkskoldskål med ristede havregryn Stegt medister med skysauce, hjemmelavet agurkesalat, dampet blomkål og kartofler Månedens gæstekok (læs side 8!) Enebærgryde med hjemmesyltede rødbeder og kartoffelmos Hindbærgrød med mælk Gammeldags stegt kylling med persille, skysauce, hjemmelavet agurkesalat og kartofler Rabarberkage med flødeskum Helstegt svinekam med brun peberrodssauce, broccoli og kartofler Citronfromage med flødeskum

Uge 22 Blomkålsgratin med skinke, dampede gulerødder og kartofler Henkogt pære med vaniljesauce Boller i karry med hjemmelavet æblechutney og løse ris Rabarbergrød med sødmælk Dampet fisk med urtesauce, dampede gulerødder, blomkål og kartofler Frisk frugtsalat med råcreme Kogt oksebryst med peberrodssauce, dampet broccoli og kartofler Klar suppe med boller og urter Italiensk kødsauce med pasta Honningmelon Mørbradgryde med hjemmesyltede drueagurker og kartoffelmos Rejecocktail med kuvertbrød Hakkebøf med bløde, løg, skysauce, dampet blomkål, hjemmesyltede rødbeder og kartofler Jordbærfromage med flødeskum

Ma 03/06 Ti 04/06 On 05/06 To 06/06 Fr 07/06 Lø 08/06 Sø 09/06

UGE 23 Skinkefarsbrød med sennepssauce, ratatouille og kartofler Kærnemælkskoldskål med kammerjunkere Hjemmelavet varmrøget laks med marineret kartoffelsesalat med urter Kold æblesuppe med flødeskum Gammeldags oksesteg – langtidsstegt med skysauce, syltede asier og kartofler Grundlovsdessert Frikadeller med skysauce, rabarberkompot og kartofler Maskeret blomkål, skinke og kuvertbrød Heksegryde med hjemmesyltede græskar og kartoffelmos Blommegrød med mælk Forloren hare med hjemmelavet rødkål, skysauce og kartofler Is med jordbær Karrykoteletter i fad med broccoli og kartofler Rødgrød med piskefløde

Ma 27/05 Ti 28/05 On 29/05 To 30/05 Fr 31/05 Lø 01/06 Sø 02/06


Menu April 2019

Uge 15 Ma 08/04 Krebinet med stuvede ærter, gulerødder og kartofler Jordbærkoldskål med kammerjunkere Ti 09/04 Kylling chup suey med hjemmelavet æble-/løgchutney og løse ris Blandet frugtgrød med mælk On 10/04 Brunkål med flæsk, medister, sennep, rugbrød og syltede rødbeder Pandekager med syltetøj To 11/04 Fiskefrikadeller med remouladesauce, gulerodsråkost og kartofler Tomatsuppe med brødcroutoner Fr 12/04 Forårsgryde med kartoffelmos Kold frugtsuppe med flødeskum Lø 13/04 Kalkunschnitzel med skysauce, salat med mormordressing og kartofler Hvid chokolademousse med lakrids Sø 14/04 Flæskesteg med skysauce, hjemmelavet rødkål og kartofler Henkogt fersken med råcreme UGE 16 Ma 15/04 Karrykål med rugbrød Aspargessupppe med hjemmebagt brød Ti 16/04 Lasagne med kuvertbrød, grøn salat og vinaigrettedressing Blandet frugtgrød med mælk On 17/04 Dagens fisk med dildsauce, dampede gulerødder og kartofler Æbleskiver med jordbærsyltetøj og flormelis To 18/04 Lammefarsbrød med flødestuvede champignons, kartofler og gulerødder Hindbærfromage med flødeskum Fr 19/04 Skidne æg med kogte kartofler Rødgrød med piskefløde Lø 20/04 Lammesteg med skysauce, kartofler, mintgelé og smørdampede grøntsager Citronfromage med flødeskum Sø 21/04 Gammeldags stegt kylling med persille, skysauce, hjemmelavet agurkesalat og kartofler Brownies med hjemmelavet vaniljeis


Menu April – maj 2019

RIV UD M! OG GE

Uge 17 Ma 22/04 Boller i karry med hjemmelavet æblechutney og løse ris Hindbærgrød med fløde Ti 23/04 Millionbøf med ærter, hjemmesyltede rødbeder og kartoffelmos Blomkålssuppe med hjemmebagte flûtes On 24/04 Frikadeller med kold kartoffelsalat, purløg og tomatbåde Jordbærgrød med sødmælk To 25/04 Stegt kalvelever med bløde løg, skysauce, hjemmesyltede drueagurker og kartofler Kartoffelsuppe med porreringe Fr 26/04 Karrykoteletter i fad med løse ris Henkogt pære med vaniljesauce Lø 27/04 Helstegt, marineret kalkunbryst med paprikasauce, ovnstegte rodfrugter og kartofler Ymer Panna Cotta med rød saftsauce Sø 28/04 Benløse fugle med skysauce, dampede haricots verts og kartoffelmos Moccafromage med flødeskum UGE 18 Ma 29/04 Græsk farsbrød med tzatziki, skysauce og kartofler Løgsuppe med flûtes Ti 30/04 Hjerter i flødesauce med dampede broccoli, syltede asier og kartoffelmos Maizenagrød med kanelsukker og smør On 01/05 Hakkebøf med bløde løg, skysauce, hjemmesyltede rødbeder, dampede ærter og kartofler Blommetrifli To 02/05 Kartoffelæggekage med bacon, purløg, tomat og rugbrød Rabarbersuppe med creme fraiche Fr 03/05 Lasagne med kuvertbrød, grøn salat og vinaigrettedressing Ymerkoldskål med ristede havregryn Lø 04/05 Forloren hare med hjemmelavet rødkål, skysauce og kartofler Englefløde med appelsinsauce Sø 05/05 Langtidsstegt nakkefilet med svampesauce, dampet broccoli og kartofler Rabarberkage med flødeskum


Menu Maj 2019 UGE 19

Ma 06/05 Ti 07/05 On 08/05 To 09/05 Fr 10/05 Lø 11/05 Sø 12/05

Forårsgryde med kartoffelmos Maskeret æg med rejer og brød Stegt hornfiskefilet med persillesauce, gulerodsråkost og kartofler Tomatsuppe med brødcroutoner Skibberlabscovs med hjemmesyltede rødbeder, rugbrød og purløg Pandekager med syltetøj Krebinetter med stuvet hvidkål, hjemmesyltede rødbeder og kartofler Hjemmelavet vaniljeis med jordbærsauce Millionbøf med ærter, hjemmesyltede rødbeder og kartoffelmos Henkogt ananas med makronflødeskum Chop suey med skinkekød, hjemmelavet blommechutney og løse ris Ymerkoldskål med cornflakes Husarsteg med skysauce, blomkål, hjemmelavet agurkesalat og kartofler Karameldrand

Ma 13/05 Ti 14/05 On 15/05 To 16/05 Fr 17/05 Lø 18/05 Sø 19/05

UGE 20 Brændende kærlighed med hjemmesyltede rødbeder og kartoffelmos Blandet frugtgrød med mælk Fiskefrikadeller med remouladesauce, dampede gulerødder og kartofler Juliennesuppe med brød Aspargessuppe med hjemmebagt brød Ostemad Frikadeller med skysauce, hjemmelavet agurkesalat og kartofler Æblegrød med sødmælk Ribbenssteg med skysauce, hjemmelavet rødkål og kartofler Brownies med hjemmelavet vaniljeis Kalkunschnitzel med skysauce, salat med mormordressing og kartofler Ymerfromage med saftsauce Bøf stroganoff med hjemmesyltede rødbeder og kartoffelmos Rabarbergrød med piskefløde


Bindeleddet

13 APRIL ‘19

Ny sygeplejerske i dagvagten Fagstaben har fået en ny sygeplejerske. Hun hedder Anne Birgitte Nyeland og overtog stillingen efter Anette Perrild, som kun var hos os i kort tid. Anne kommer fra en anden stilling i Københavns Kommune. Anne skal primært være på afdeling 2A, men I vil alle komme til at møde hende på jeres afdeling.

Ny ansvarshavende sygeplejerske i Aftenvagten Vores tidligere ansvarshavende sygeplejerske, George, har valgt at sige sin stilling op for at rejse til varmere himmelstrøg. Vi har ad flere omgange forsøgt at ansætte en ny, men det har ikke været let. Vi har netop fået ansat en sygeplejerske, som starter den 1. april.

Kære alle! Jeg håber, I har det godt og nyder det spirende forår. Der pibler en masse blomster og grønt op ad jorden, og det er både kønt at se på, og så har jeg endnu flere ting at lette benet op af … Kan I huske den lille søde hund, Nynne, som Randi nogle gange har med? Hun er faktisk en rigtig drillepind. Hun kan finde på at snuppe mit lille gnaveben eller andet interessant, og så piler hun ind på Randis kontor og vil op på skrivebordet, hvor hun så ligger og spiller smart. Og jeg kan jo ikke være deroppe på skrivebordet med min muskuløse krop! Så jeg må bare stå der og kigge. Synes I ikke, at hun er en lille sød bisse? Kan I have et dejligt forår? Måske vi ses i haven de dage, vejret lunt og dejligt. Kærlige VUF fra Mogens

HOKUS POKUS · Der var magi for alle pengene, da tryllekunsten den 14. februar indtog festsalen – foranlediget af tryllekunstner Peter Jakobsen. Spillekort forsvandt, knuder blev skåret over og 50 kr. blev til 200 kr.!


14 APRIL ‘19

Bindeleddet

TORE HAR SAT SIG DET MÅL AT SKABE KØBENHAVNS FLOTTESTE PLEJEHJEMSHAVE I SAMARBEJDE MED KIM OG CHRISTINE.

»JEG ELSKER AT SE TINGENE GRO!«


Bindeleddet

15 APRIL ‘19

Måske har I mødt Tore i vores have. Tore blev pr. 1. marts fastansat som havemedarbejder 20 timer om ugen på vores Plejehjem. Tore fortæller, at han fik interessen for havearbejde for fem år siden, da han købte en andelsbolig med tilhørende lille stykke have. »Min have er meget lille,« fortæller Tore, »men jeg elsker at få tingene til at gro, at opleve blomsterne og de mange farver. »Da jeg i en periode sidste år var uden arbejde, ytrede jeg til en samtale i jobcentret stort ønske om at komme i praktik et sted, hvor jeg kunne arbejde i en have. Allerede dagen efter var der skabt kontakt til Haandværkerforeningens Plejehjem, og hurtigt blev det aftalt, at jeg skulle starte i praktik. »Jeg blev meget hurtigt rigtig glad for at arbejde på Plejehjemmet. Jeg har aldrig arbejdet et sted, hvor jeg er blevet taget så godt imod. Alle var bare så søde og venlige, det er fantastisk at blive mødt med så mange venlige hilsner fra både personale og beboere.

God stemning »Jeg har fra starten fornemmet, at der bare er en rigtig god stemning på hele Plejehjemmet. Personligt tror jeg, at ledelsens holdning smitter af på personalet og videre til beboerne. Her er bare så dejligt at være. Jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag. Jeg har i tilgift også fået to gode kolleger i Kim og Christine, som begge er ansat i fleksjob i haven 10 timer pr. uge. Til sammen er vi blevet et super godt have-team. »Tilbage til min praktikperiode: To dage før jeg skulle stoppe min praktik, gik jeg op til forstander Randi Steen og spurgte, om hun havde to minutter til at tale med mig. Det havde hun. Jeg vidste jo godt, at det er sjældent, at et

Tore har som sit mål at skabe den flotteste plejehjemshave i København.

praktikforløb fører et fast job med sig – men det kunne jo ikke skade at forsøge. »Jeg fortalte Randi, at det var mit største ønske at blive ansat på Plejehjemmet. Jeg sagde til hende, at hun ikke ville fortryde det – for hvis hun ansatte mig, ville hun få Københavns flotteste have og flotteste udearealer. Jeg havde alt at vinde og intet at tabe. Randi Steen kunne godt se, hvor pænt der var blevet på de arealer, jeg havde nået. Jeg fik chancen. Som en start


16

Bindeleddet

APRIL ‘19 Tore flankeret af Kim (tv.) og Christine.

Personalia!

fik jeg et halvt års ansættelse – og her pr. 1. marts er jeg blevet fastansat. Jeg er så glad for, at jeg er blevet en del af medarbejderstaben. »Mit mål er nu, at jeg nu sammen med Kim og Christine skal skabe Københavns flotteste plejehjemshave med masser af farverige blomster til glæde for husets beboere og personale. »De 20 timer passer bare så perfekt ind i mit liv. Jeg er et kreativt menneske, så min fritid bruger jeg på min egen lille have og ikke

Når vejret ikke har været til andet, har Kim og Tore kastet sig over vores havebænke. Og de har trængt.

mindst min store interesse – nemlig at male billeder.«

Nogle gange er det bare ikke havevejr Her i vinter, hvor det har været koldt og vådt i haven og ikke det bedste havevejr, har Tore, Kim og Christine arbejdet på at renovere plejehjemmets havebænke. Alle bænkene har stået ude i vind og vejr hele året, og det er længe siden, at de har fået en kærlig hånd. Måske har I set bænkene nede i kælderen, hvor de har stået langs med væggene. Der har de stået for at blive tørre. Kim og Tore med hjælp fra Christine har slebet og pudset bænkene og efterfølgende givet dem olie. Resultatet er fantastisk. Bænkene har fuldstændig ændret karakter, og står nu rigtig smukt. Man kan se træet, og den ædeltræsolie, bænkene er blevet behandlet med, har givet træet en rigtig smuk farve. Vi håber, at I alle vil nyde de smukke bænke i såvel haven som ude foran Plejehjemmet nu, da det snart bliver forår og udevejr igen. Imellem bænkene har vi også et antal gamle, såkaldte ”Københavnerbænke”. De er også blevet rigtig flotte, og står næsten som nye. – Af Helle Karin Conradsen


Bindeleddet

17 APRIL ‘19

Velkommen til! Benny Nielsen Wieslaw Rozalski Elise Olofsson Jørn Carlsen Michael Egede Digholm Hüseyin Rahmi Türkel Bent Andreasen Finn Christian Larsen Lillian Mørke Pedersen

2 C – 213 1 C – 202 1 C – 316 1 B – 060 1 C – 211 2 C – 314 2 A – 010 1 B – 059 1 B – 105

11.02.2019 11.02.2019 12.02.2019 18.02.2019 18.02.2019 04.03.2019 02.03.2019 05.03.2019 06.03.2019

Afgået ved døden Leo Mathiesen Jørgen Marker Lilli Christiansen Kurt O. P. Nielsen Edith Berg Axel Thaulov Nielsen Lars Peter Simonsen Alice Zimmermann Petersen Saiji Nakamura

1 C – 202 1 C – 316 1 B – 105 1 B – 059 1 B – 060 2 A – 010 2 C – 314 1 C – 227 2 A – 016

29.01.2019 29.01.2019 02.02.2019 04.02.2019 04.02.2019 10.02.2019 21.02.2019 19.02.2019 19.03.2019

Æret være deres minde!

Gudstjeneste Haandværkerforeningens Plejehjem afholder gudstjeneste i festsalen hver søndag Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag

07/04 14/04 21/04 28/04 05/05 12/05 19/05 26/05 02/06

kl. 09.30 kl. 09.30 kl. 09.30 kl. 09.30 kl. 09.30 kl. 09.30 kl. 09.30 kl. 09.30 kl. 09.30


18

Bindeleddet

APRIL ‘19

I påsken samles alle de store bibelske begivenheder!

Præstens hjørne

Påsken – kirkens største højtid

Påsken falder meget sent i år, men den kommer, og med den følger foråret og kirkens største højtid. Fra gammel tid var det ikke julen, men påsken, der var det samlende hovedpunkt for kirken. I påsken samles de store bibelske begivenheder. Det betyder ikke en ophævelse af alt andet, for det hele hænger sammen, som Grundtvig formulerer det: ”Påske og pinse udsprang af jul”. Påsken hænger sammen med de andre højtider, men der sker en kulmination i påsken. Når vi læser de fire evangelier i Ny Testamente, som handler om Jesu liv, så indeholder de meget andet end fortællinger om påsken, men der er til stadighed en bevægelse i retning af påske: Der skal ske noget i påsken, som ændrer alt. Løfterne i Gammel Testamente om Guds indgriben i denne verden skulle på af-

gørende måde komme til udfoldelse i påsken, og der var en intens forventning til, hvad Jesus mon ville gøre, og hvad der skulle ske. Nu ville Gud vise sin magt, tænkte man, og retfærdigheden trænge igennem – men Jesus blev fanget, pint, led og døde. Man spejdede efter magt, men så afmagt. Glæde og forventning blev afløst af vrede og skuffelse. Hvad det egentlig var, der skete i påsken, var nærmest umuligt for Jesu venner at hitte rede i og få hold om. For dem var alt håb ude. Uretfærdighed og død fremstod som de egentlige magthavere i denne verden. Og så skete det, at de opdagede, at graven var tom, og alt måtte tænkes om på ny. Ja, ikke bare var graven tom, men Jesus selv mødte dem og mindede dem om, hvad han havde sagt tidligere, og det begyndte at dæmre for dem, hvad påsken egentlig gik ud på. Dér, i påsken, havde Gud bekæmpet menneskelig uretfærdighed, død og adskillelse. Gud var kommet nær for at trække mennesker og denne verden ind i sin nåde, retfærdighed og nærvær. – Af sognepræst Jakob Valdemar Olsen


Vejviseren

BRUGER- OG PÅRØRENDERÅD

FRISØR

Haandværkerforeningens Plejehjem Henvendelse til Servicekontoret

Hanne Schmidt: 2-huset: Ons – tors – fre 09.00-15.00 Tel 3954 9338

CAFÉEN

DE FRIVILLIGE

Åben mandag-fredag 12.00 for visiterede pensionister

Formand Jørgen Körner Tel 6172 0568 Mail: jokodans56@gmail.com

DEN LILLE KØBMAND Mandag-fredag 08.00-15.00 Lørdag 08.00-12.00 Søn- og helligdage lukket Tel 4128 0878 Købmand Edith Guldbrandsen

FRIVILLIGKOORDINATOR Bente Bülow Træffetid: man, ons, fre 09.00-12.00 (med forbehold) Tel 3954 9331 · Mail: b013@suf.kk.dk

SERVICEKONTORET Mandag-fredag 09.00-14.00 alle dage Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 Servicemedarbejder Irene Fjordager Email: en7w@suf.kk.dk

TANDLÆGEKLINIK (Klinikken ligger her i huset) Omsorgstandplejen Tel 3317 5780


APR-JUN 2019

Skjern Enge, marts 2019

Tor 11/04 14.00 – 15.00

“Giro 413” med Lise Nees

Tor 25/04 14.00 – 15.00

Afdansningsbal “Vild med dans”

Søn 28/04 14.00

Søndagscafé

Tor 02/05 14.00 – 15.00

Underholdning

Ons 08/05 16.30 – 17.15

“Par Terre”-koret underholder

Fre 10/05 11.00 – 12.00

Modeshow – Damernes Butik

Ons 15/05 12.30 – 14.30

Forårsfest. Servering af smørrebrødsbuffet. Allan Steen spiller, og vi synger med

Søn 19/05

Evt. musical om eftermiddagen

Tor 06/06 16.00 – 16.45

“Tingluti Oldkor” underholder


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.