Bindeleddet 02 2020

3 4 .

Å R G A N G

·

A P R I L

2 0 2 0

Bindeleddet

03/ VI PASSER PÅ JER! 06/ SÅDAN BLIVER MAN SYGEPLEJERSKE 14/ LIDT OM RYGNING OG TOBAK H A A N DVÆ R K E R F O R E N I N G E N S P L E J E H J E M

BESTYRELSE Oldermand, malermester PerA Vangekjær H A N DVÆ R K E (formand) El-installatør Steen Søkvist (Næstformand) Oldermand, smedemester Steen Ole Carmel (Næstformand) Direktør, ingeniør Jan Bruus Sørensen Viceoldermand, vognmand Henrik Tofteng Oldermand, VVS-installatør Søren Schmidt Advokat, partner Jens Hjortskov Oldermand, tapetserermester Mette Palsteen Oldermand, murermester Christian Dahl Pedersen Oldermand, snedkermester Mads Raaschou

RFORE

NÆSTE UDGIVELSE Næste nummer af Bindeleddet udkommer torsdag den 4. juni. Indlæg afleveres til Plejehjemmets kontor senest mandag den 18. maj.

LEDELSE Forstander NRandi I NKrogdal G E NSteen S PLE ZR4P@kk.dk · Dir: 3954 9301 Leder af fagstaben Mai-Britt Damm ZF6H@kk.dk · Dir: 3954 9358 Afdelingsleder afd. 1 A Vivi Agergaard C91P@kk.dk · Dir: 3954 9360 Afdelingsleder afd. 1 C Bitten Clausen Q720@kk.dk · Dir: 3954 9373 Afdelingsleder afd. 2 B Lene Carstensen HP71@kk.dk · Dir: 3954 9379 Afdelingsleder afd. 2 A Vibeke Bennekou i590@kk.dk · Dir: 3954 9376 Afdelingsleder afd. 1 B Marianne Cumberland LT8F@kk.dk · Dir: 3954 9372

JEHJEM

REDAKTIONSUDVALG Forstander Randi Krogdal Steen (ansvh.)

Anne-Dorte Mulvad, Mai-Britt Damm Irene Fjordager PRODUKTION OG LAYOUT Adam Pade TRYK Tryk: Rosendahls A/S

FORSIDEN: Vi hærges af Corona-virus. Samvær med pårørende er stort set afskaffet. Og kram er det slut med. I al denne tristesse er det en trøst, at foråret – det kommer! Her billedet af en uforfærdet perlehyacinth, der slikker forårssol.

HAANDVÆRKERFORENINGENS PLEJEHJEM Håndværkerhaven 49, 2400 København NV · Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 · hvf-plejehjem@suf.kk.dk

3

Bindeleddet

APRIL ‘20

I skrivende stund har vi ingen beboere, der er smittet af corona-virus. Og vi gør, hvad vi kan for, at ingen bliver det!

Forstanderens vindue

Vi passer på jer!

Det er sikkert ikke gået hen over hovedet på jer, at vi og hele verden er ramt af en pandemi, der hedder Covid 19-virus.

På Haandværkerforeningens Plejehjem har det – som på alle andre institutioner i hele landet – haft nogle konsekvenser. Vi har låst vores hoveddør, så der er så få gæster som muligt, der kommer ind i huset. Vi har taget denne forholdsregel sammen med Københavns kommune for at beskytte jer imod at få smitten ind i huset.

Vi har ikke isoleret jer, men forsøger at begrænse adgangen for mulige smittekilder.

Nogle af jer bestiller varer ude i byen, og de bliver leveret ved hoveddøren. Også vores købmand har stadig åbent, så I fortsat har mulighed for at købe ind.

Pårørende kommer kun ind i meget begrænset omfang, hvilket betyder, at vi her 14 dage, efter at virus rigtig blussede op i Danmark, endnu ikke har nogle smittede beboere og heller ingen smittede medarbejdere.

Københavns Kommune gør det rigtig godt.

Flere niveauer af politikere, direktører og områdechefer holder dagligt – og også i weekenderne – krisestyringsmøder. De står bag os og prøver at svare på vores spørgsmål og hjælper os med at skaffe værnemidler, sprit, forklæder, handsker og mundbind. Vi takker dem for deres indsats, det er en stor hjælp for os.

Mundbindene bliver først taget i brug, når der er en smittet beboer, da Covid-19 er en dråbeoverført smitte.

Vi prøver at passe på jer – hjælp os med at holde afstand til hinanden og husk at vaske jeres hænder, hver gang I går forbi en vask. Undlad at gå i køkkenet og tage mad; bed i stedet om hjælp til at få det fra køkkenet, som I har brug for.

Venlig hilsen

4 APRIL ‘20

Bindeleddet

København, marts 2020

ne Kære familie og venner til beboer jem! jeh på Haandværkerforeningens Ple I mor/far/bedsteforælder/ven, som s jere øge bes at for ed ligh mu se sine kære Vi ved, at I, i denne tid, ikke har tte komme ind på Plejehjemmet, må at e ikk rt svæ er det at t, god gerne vil. Vi forstår at vi tager os af dem. og sikre sig, at de har det godt og e corona-tilfælde blandt medarbej ted tes t itiv pos en ing har vi , her Vi kan forsikre jer for, at vi er syge beboere! derne og bedst af alt: Vi har ingen muligheder både overbringe hilsener, der glæder – kan I at , for r ede ligh mu le nog Vi har etableret gode gammeldags breve. Se her: ive skr vil lere hel der jer, og , te” for jer, der er ”digitalt indfød online. Hvis I Telefonisk ende telefon, Facetime og Skypeanv at for ed ligh mu jer e giv I at d Vi vil hjælpe me e af vores indgangsparti, og så kan sid s jere r hve på jer le sam vi kan savner at se jeres kære, så tale i telefon sammen. t eller – ”Rigtige” breve og send det enten til Plejehjemme – r ede bill og st tek d me er put Skriv et brev på jeres com nde bor på: helst – den afdeling, jeres pårøre F-plejehjem@SUF.kk.dk Plejehjemmets emailadresse: HV

Afdelingsledernes emailadresser: C91p@kk.dk Afd. 1 a, Vivi Agergaard: Lt8f@kk.dk Afd. 1 b, Marianne Cumberland: Q729@kk.dk Afd. 1 c, Bitten Stahl Clausen: I590@kk.dk Afd. 2 a, Vibeke Bennekou: Hp71@kk.dk Afd. 2 c, Lene Carstensen: ens fulde navn s relation til beboeren og beboer jere n, nav s jere ive skr ne ger lip, get I mailen må I me . I kan også producere små videok ere vid det r nge bri og ud det r snart det er samt bolignummer. Vi printe Vi vil overbringe jeres hilsener, så g). gan én t vis e bliv n (ka d iPa en der kan vises på er. muligt i forhold til vores arbejdstid efKlik ind på www.issuu.com og søg et. edd del Bin d, bla es vor nem Hold jer også orienteret gen stack”. k derefter på ”Stacks” og ”Open ter ”Bindeleddet” i søgefeltet. Kli met, for vi ønaf hensyn til beboerne på Plejehjem vi er tag er, tag vi er egl dsr hol for jeres Husk: Alle de entielt dødelige virus. Vi håber på pot te det af ing edn spr en gge sker selvfølgelig at foreby jeres kære. til, at vi gør det bedste, vi kan, for forståelse og håber, at I har tillid De bedste hilsener Randi Krogdal Steen Forstander

Bindeleddet

5 APRIL ‘20

MODESHOW I FESTSALEN (fra dengang, vi endnu kunne samles) · Fredag den 6. marts dannede Plejehjemmets Festsal på ny rammen om et modeshow – med catwalk og det hele. Arrangementet blev til i samarbejde med Senior­shoppen og samlede et stort publikum.

Seniorshoppen er en webshop; dvs. man kan vælge og vrage fra skærmen og derefter bestille, hvad man vil have – så bliver det leveret lige til døren!

På billedet Gøthe og Ingrid.

– Foto: Bente Bülow

Kære alle!

Jeg håber, I alle har det godt, også selv om I keder jer lidt.

Min mor siger, at jeg skal blive hjemme fra arbejde et stykke tid, så jeg keder mig også, og glæder mig til, at det bliver normale tider igen.

Men selv om tiderne er lidt anderledes lige nu, så nyder jeg forårets første sol, som I kan se på billedet. Det foreslår jeg også, at I gør.

Jeg glæder mig til, at alt bliver normalt, og vi kan ses igen!

Pas godt på jer selv og hinanden.

– Kærlige VUF fra Mogens

6 APRIL ‘20

Bindeleddet

Jeg har tidligere beskrevet sygeplejens historie. Jeg er selv uddannet sygeplejerske og vil beskrive min elevtid for jer.

Sådan bliver man sygeplejerske Jeg har i en tidlig alder vidst, at jeg ville være sygeplejerske. Jeg læste altid romanbladene; Dr. Robert Steffen og Dr. Frank. Her blev det jo beskrevet i en glansbilledverden, at sygeplejersken altid fik lægen i slutningen, men at hun inden da skulle gå så gruelig meget igennem, før hun fik lægen.

Med dette afsæt startede jeg på sygeplejeuddannelsen. Jeg søgte ind i sommeren 1985 og blev optaget på Hvidovre Sygeplejeskole i november 1985. Samtidig med at jeg startede på Sygeplejeskolen, flyttede jeg hjemmefra og ind på kollegiet ved siden af hospitalet. Det blev bygget til sygeplejeeleverne, men kunne ikke fyldes ud med sygeplejeelever, så derfor boede der mange forskellige studerende.

Jeg flyttede ind på en gang, hvor der boede 25 andre. Der boede syv andre sygeplejeelever på denne gang; nogle var på sidste elevår, andre midt i forløbet og nogle, som var optaget på holdet før mig.

ver. Holdet blev kaldt november 85. Vi var 30 elever, hvoraf der var tre mænd.

Herefter begyndte den reelle undervisning: Sygepleje, som bestod af teori og øvelser. Vi skulle prøve forskellige procedurer på hinanden. Vi udførte personlig pleje på hinanden. Jeg har fået lagt en sonde (slange ind gennem næsen og ned gennem spiserøret og ned til mavesækken). Vi gav hinanden injektioner med saltvand, så vi også kunne lære dette.

I januar 1986 var jeg ude på en medicinsk afdeling; urologisk afdeling (afdeling for urinveje). Her var jeg i to dage, hvor jeg skulle observere dagligdagen på en hospitalsafdeling. Jeg husker tydeligt, at vi klædte om på skolen. Vi var i kitler, hudfarvede strømpebukser og sandaler/ lukkede sko. Når vi skulle over på hospitalet, som lå ved siden af sygeplejeskolen, bar vi mørkeblå kapper over sygeplejekjolen.

I løbet af det første elevår var vi ude i praktik yderligere to gange af flere ugers varighed. Her handlede overvejende om at lære at vaske korrekt efter de hygiejStartede i 1985 niske principper ud fra vores lærebøger.

Jeg startede på skolen den 18.11.1985; de Vi skulle lære at rede sengene; både med første uger med en introduktion til ud- patienten i sengen og uden patienten. Vi dannelsen og kendskabet til de andre ele- skulle lære at kommunikere med patien-

7

Bindeleddet

terne. Vi skulle arbejde med sygeplejeprocessen; hvor man opdager et problem og analyserer det ud fra ens faglige viden. Udarbejde kort- og langsigtede mål.

Sygeplejeprocessen havde vi arbejdet meget med på skolen, og det var svært at komme ud i praktikken og så opdage, at virkeligheden var noget andet end på skolebænken.

Fulgte op med teori Hver gang vi var i praktik, kom en af lærerne fra skolen og fulgte os en dag. Hun så, hvordan vi vaskede patienterne, hvordan kommunikationen var, og hvordan vi indgik i fællesskabet. Når vi så var færdige med at vaske, sad man sammen med læreren og gennemgik teori. Her fik man så at vide, hvad der var godt, og hvad der skulle arbejdes med.

I slutningen af første elevår skulle vi til en teoretisk prøve og en praktisk prøve. Den praktiske prøve blev også kaldt vaskeprøven. Her gik sygeplejelæreren og ens kontaktsygeplejerske sammen med os og så, hvordan der blev udført sygepleje. Efter det praktiske var overstået, blev man hørt

APRIL ‘20

i teorien, og så blev sygeplejelæreren og sygeplejersken enige om en karakter.

To prøver På skolen var vi oppe til to teoretiske prøver. Den ene var fysik og kemi, som var en skriftlig prøve. Her skulle man bestå prøven. Den anden teoretiske prøve var mundtlig. Prøven var sammensat af faget mikrobiologi og sundhed/ sygepleje.

Jeg kom op i en case, hvor en dame var faldet på gulvet og havde brækket lårbenet. Hun havde også en urinvejsinfektion. Jeg blev hørt i knoglelære, urinveje, urinvejsinfektion og om sengelejets komplikationer.

Hermed var første elevår færdigt.

– Af Mai-Britt Damm

Mai-Britt Damm som ung sygeplejestuderende – det er Mai-Britt nr. 2 fra højre.

8 APRIL ‘20

Bindeleddet

De frivillige gør stadig en forskel på Plejehjemmet … i denne triste tid ved at blive væk!

Vi skal nok vende stærkt tilbage!

Det er i skrivende stund den 20. marts, og jeg sidder hjemme og skriver denne artikel. Det er ikke normalt, jeg burde sidde på mit kontor.

Men intet er normalt i denne coronatid. For en uge siden blev Plejehjemmet ”lukket land” ikke bare for de frivillige, men også for mig i et forsøg på at begrænse smitten og beskytte jer beboere mest muligt. Det betød, at alle aktiviteter og al underholdning blev aflyst i minimum 14 dage.

Normalt gør de frivillige en forskel ved at komme på Plejehjemmet, nu gør de en forskel ved at blive væk.

Men bare rolig, jeg er sikker på, at de frivillige vender stærkt tilbage, når krisen er overstå-

et og hverdagen normal igen. Ingen ved bare, hvornår det sker.

Heldigvis kan vi se tilbage på nogle gode oplevelser i februar og begyndelsen af marts, blandt andet en dejlig musikalsk eftermiddag med to unge operasangere med ”hjertet på rette sted” og et modeshow med catwalk og salg af tøj i samarbejde med Seniorshoppen (se billedet side 5!).

Jeg håber, at vi kan byde på aktiviteter og underholdning igen efter påske, altså i den sidste halvdel af april og maj. Men da situationen stadig er usikker, vil jeg ikke love noget nu.

Pas godt på jer selv og hinanden, til vi igen kan være sammen!

– Af Bente Bülow

Menu Maj – juni 2020 Uge 21

Ma 18/05

Ti 19/05

On 20/05

To 21/05

Fr 22/05

Lø 23/05

Sø 24/05

Chili con carne med kartofler Pandekager med syltetøj Stegt flæsk med persillesauce, gulerodsråkost og kartofler Øllebrød med flødeskum Røget makrel med kold dildsauce, friske grønne asparges, revne radisser og kartofler Kærnemælkskoldskål med ristede havregryn Krebinet med stuvede ærter, gulerødder og kartofler Is med marengskys Enebærgryde med hjemmesyltede rødbeder og kartoffelmos Hindbærgrød med mælk Gl.dags stegt kylling med persille, skysauce, hjemmelavet agurkesalat og kartofler Rabarberkage med flødeskum Helstegt svinekam med brun peberrodssauce, broccoli og kartofler Appelsinfromage med flødeskum

Ma 25/05

Ti 26/05

On 27/05

To 28/05

Fr 29/05

Lø 30/05

Sø 31/05

Blomkålsgratin med skinke, dampede gulerødder og kartofler Henkogt pære med vaniljesauce Boller i karry med hjemmelavet æblechutney og løse ris Rabarbergrød med sødmælk Kold røget skinke med kold kartoffelsalat, purløg og tomatbåde Frisk frugtsalat med råcrème Kogt oksebryst med peberrodssauce, dampet broccoli og kartofler Klar suppe med boller og urter Italiensk kødsauce med pasta, majs og parmasan Honningmelon Mørbradgryde med hjemmesyltede squash og kartofler Rejecocktail med kuvertbrød Hakkebøf med bløde løg, skysauce, dampet blomkål, hjemmesyltede rødbeder og kartofler Jordbærfromage med flødeskum

Ma 01/06

Ti 02/06

On 03/06

To 04/06

Fr 05/06

Lø 06/06

Sø 07/06

Uge 22

Uge 23

Skinkefarsbrød med sennepssauce, ratatouille og kartofler Kærnemælkskoldskål med kammerjunkere Hjemmelavet varmrøget laks med marineret kartoffelsalat med urter Kold æblesuppe med flødeskum Heksegryde med hjemmesyltede græskar og kartoffelmos Blommegrød med sødmælk Frikadeller med skysauce, rabarberkompot og kartofler Maskeret blomkål med skinke og kuvertbrød Grydestegt oksesteg med skysauce, bønner og kartofler Grundlovsdessert Forloren hare med hjemmelavet rødkål, skysauce og kartofler Is med jordbær Paneret nakkekotelet med svampesauce, bagte rodfrugter og kartofler Rødgrød med piskefløde

Menu April 2020 Uge 15

Ma 06/04 Karrykål med rugbrød

Aspargessuppe med hjemmebagt brød Ti 07/04 Lasagne med kuvertbrød, grøn salat og vinaigrettedressing

Blandet frugtgrød med mælk On 08/04 Dagens fisk med dildsauce, dampede gulerødder og kartofler

Æbleskiver med jordbærsyltetøj og flormelis To 09/04 Lammefarsbrød med flødestuvede champignons, kartofler og gulerødder

Hindbærfromage med flødeskum Fr 10/04 Skidne æg med kogte kartofler

Rødgrød med piskefløde Lø 11/04 Lammesteg med skysauce, kartofler, mintgelé og smørdampede grøntsager

Citronfromage med flødeskum Sø 12/04 Gammeldags stegt kylling med persille, skysauce, hjemmelavet agurkesalat og kartofler

Brownies med hjemmelavet vaniljeis

Uge 16

Ma 13/04 Sprængt nakke med aspargessauce, dampede porrer og kartofler

Pandekager med hindbærcreme Ti 14/04 Italiensk kødsauce med pasta, majs og parmasan

Blomkålssuppe med hjemmebagte flûtes On 15/04 Stegte sild i eddike med løg, haricots verts og stuvede kartofler

Jordbærgrød med mælk To 16/04 Flæskesteg med skysauce, hjemmelavet rødkål og kartofler

Englefløde med appelsinsauce Fr 17/04 Karrykoteletter i fad med løse ris

Kærnemælkskoldskål med ristede havregryn Lø 18/04 Helstegt marineret kalkunbryst med paprikasauce, ovnstegte rodfrugter og kartofler

Ymer Panna Cotta med rød saftsauce Sø 19/04 Benløse fugle med skysauce, dampede haricots verts og kartoffelmos

Moccafromage med flødeskum

Menu April – maj 2020 Uge 17

Ma 20/04 Skinkefarsbrød med skysauce, ratatouille og kartofler

Maizenagrød med kanelsukker og smør Ti 21/04 Stegt flæsk med persillesauce, dampede gulerødder og kartofler

Frugtsuppe med flødeskum On 22/04 Fiskefilet med persillesauce, gulerodsråkost og kartofler

Øllebrød med flødeskum To 23/04 Boller i selleri med dampede gulerødder og kartofler

Æbleskiver med jordbærsyltetøj og flormelis Fr 24/04 Italiensk kødsauce med pasta, majs og parmasan

Hjemmelavet vaniljeis med vafler Lø 25/04 Glaseret skinke med ærter og flødekartofler Jordbærtrifli Sø 26/04 Bøf stroganoff med hjemmesyltede rødbeder og kartoffelmos

Alliancegrød med hindbær og piskefløde

Uge 18

Ma 27/04 Græsk farsbrød med tzatziki, skysauce og kartofler

Løgsuppe med flûtes Ti 28/04 Hjerter i flødesauce med dampede broccoli, syltede asier og kartoffelmos

Maizenagrød med kanelsukker og smør On 29/04 Kartoffelæggekage med bacon, purløg, tomat og rugbrød

Rabarbersuppe med crème fraiche To 30/04 Hakkebøf med bløde løg, skysauce, hjemmesyltede rødbeder, dampede ærter og kartofler Blommetrifli Fr 01/05 Lasagne med kuvertbrød, grøn salat og vinaigrettedressing

Ymerkoldskål med ristede havregryn Lø 02/05 Forloren hare med hjemmelavet rødkål, skysauce og kartofler

Englefløde med appelsinsauce Sø 03/05 Langtidsstegt nakkefilet med svampesauce, dampet broccoli og kartofler

Rabarberkage med flødeskum

Menu Maj 2020 Uge 19

Ma 04/05

Ti 05/05

On 06/05

To 07/05

Fr 08/05

Lø 09/05

Sø 10/05

Forårsgryde med kartoffelmos Maskeret blomkål med skinke og kuvertbrød Stegt hornfiskefilet med persillesauce, gulerodsråkost og kartofler Tomatsuppe med brødcroutoner Skipperlabscovs med hjemmesyltede rødbeder, rugbrød og purløg Pandekager med syltetøj Krebinetter med stuvet hvidkål, hjemmesyltede rødbeder og kartofler Chokoladebudding med flødeskum Ribbenssteg med skysauce, hjemmelavet rødkål og kartofler Blommegrød med piskefløde Chop Suey med skinkekød, hjemmelavet blommechutney og løse ris Ymerkoldskål med cornflakes Husarsteg med skysauce, blomkål, hjemmelavet agurkesalat og kartofler Appelsinfromage med flødeskum

Ma 11/05

Ti 12/05

On 13/05

To 14/05

Fr 15/05

Lø 16/05

Sø 17/05

Brændende kærlighed med hjemmesyltede rødbeder og kartoffelmos Blandet frugtgrød med mælk Dampet laks med urtesauce, dampede broccoli og kartofler Juliennesuppe med brød Ungarsk gullasch med kartoffelmos Aspargessuppe med hjemmebagt brød Frikadeller med skysauce, rabarberkompot og kartofler Æblegrød med sødmælk Millionbøf med hjemmesyltede rødbeder og kartoffelmos Henkogt ananas med makronflødeskum Kalkunschnitzel med skysauce, salat med mormordressing og kartofler Ymerfromage med saftsauce Bøf stroganoff med hjemmesyltede rødbeder og kartoffelmos Rabarbergrød med piskefløde

Uge 20

Bindeleddet

13 APRIL ‘20

Til lykke til en franskmand:

Citroën GS fylder 50 Da franske Citroën i 1955 afslørede sin DS 19, var den en revolution. Ikke alene på grund af sit banebrydende design, men fordi den var forsynet med hydropneumatisk affjedring. Affjedringen byggede på udveksling af luft og gas og gav en ualmindelig høj komfort.

Om nødvendigt kunne bilen hæves, hvis den skulle forcere voldsomme forhindringer, eller hvis den skulle have skiftet et punkteret dæk.

Det hydropneumatiske affjedringssystem gik igen, da Citroën lancerede den mindre GS i 1970. Den fik også det samme en-egede rat som DS og var forsynet med en luftkølet boksermotor på 1,0 og 1,2 liter. Trods dens lavere vægt kunne den fint løfte DS’ens tradition for høj komfort. Begge lagde de sig fladt ned, når de fik lov at holde stille i et døgns tid, og når man startede den, ventede man pænt i de små 30 sekunder, det tog for den at hæve sig til almindelig kørehøjde. Det gav tid til at få selen på og berede sig mentalt på køreturen.

Årets verdensbil Allerede i bilens første år blev den International Car of the Year, og da århundredets bil blev kåret i 1999, blev den valgt som nr. 3.

Det hydropneumatiske affjedringssystem fandt i øvrigt tildels genvej til andre biler, herunder Rolls Royce og de dyreste BMW’er.

Med lanceringen af Citroën XM i 1989 blev systemet computerstyret. Fem små mikrocomputere placeret rundt om i bilen kunne registrere vejens beskaffenhed, og computeren kunne tilpasse sig ens kørestil. Systemet levede helt frem til den sidste Citroën C5, der gik ud af produktion i 2016.

Både mine forældre og jeg ejede mangfoldige GS’er. Vi boede på landet, og jeg husker, hvordan vi kunne forcere vinterens snedriver takket være muligheden for at hæve kørehøjden.

I år fylder den 50, og mon ikke den vil blive mindet i diverse klassiske bilblade rundtom?

– Af Adam Pade

14

Bindeleddet

APRIL ‘20

I 1950’erne og 60’erne var det helt naturligt at ryge hele tiden og overalt. I dag er det så godt som slut. Men tobakken har en lang historie bag sig.

LIDT OM RYGNING OG TOBAK Så skete det igen, som så mange gange før. Min veninde og jeg faldt i snak om, hvordan dagligdagen var så anderledes, da vi var børn i 1950’erne og 60’erne.

Og nej, denne gang syntes vi bestemt ikke, at det var meget bedre dengang. Vi talte nemlig om, hvordan tobak og rygning var en omfattende, men også helt selvfølgelig del af hverdagen. Alle mennesker røg, og alle mennesker røg allevegne; også i det offentlige rum. Ingen tog hensyn til ikke-rygerne, og begrebet ”passiv rygning” eksisterede overhovedet ikke. Det kan vi tydeligt se på film og diverse klip fra TV.

Rygekupéerne Selv husker jeg det tydeligt fra min skolevej, hvor sporvognens bivogn var for rygere, ligesom der i s-togene var rygekupeer. Der lugtede overordentlig fælt begge steder. Der blev naturligvis også

røget på caféer og restauranter uden hensyntagen til, om der sad spisende gæster ved nabobordet.

Og jeg tror, at der blev røget i de fleste hjem. Selv kommer jeg fra en rygende familie, så selvfølgelig blev jeg ryger. Det var der ikke noget underligt i. Lad mig sige det straks: Det er i år 40 år siden, jeg lagde cigaretterne på hylden.

Forbundet med traditioner Dengang som i dag var rygning ofte en social begivenhed og dermed forbundet med traditioner. For eksempel var det et helt traditionelt indslag ved private middage og gæstebud, at værtsparret mellem retterne bød på allehånde tobaksvarer smukt arrangeret på et fad. Og man røg gladeligt, selv om der stadig stod mad på bordet.

Et ryger-hjem måtte naturligvis have udstyret i orden. En piberyger havde of-

Bindeleddet

15 APRIL ‘20

test flere piber at vælge imellem i forskellige størrelser og materialer, for eksempel majs, merskum, lyngrod og endog porcelæn fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Cigarer, cerutter og cigaretter kunne man opbevare i diverse æsker af tilsvarende størrelser, hvis ikke de forblev i deres originale pakninger.

Det var ikke ligegyldigt, hvordan man fik tændt sin tobak. Selvfølgelig kunne man stryge en tændstik, men lighteren var moderne. Jeg husker, at min far til en rund fødselsdag fik en Ronson-bordlighter, mens han i sin lomme havde den lille klassiske Ronson-lighter. Var der fest så som bryllup, runde dage etc. lå der ved hver kuvert en æske tændstikker, dekoreret i overensstemmelse til festens anledning. Det var mageløst.

Startede i Amerika Det var en sjov og hyggelig snak, vi havde, min veninde og jeg. Vi var også inde på diverse afskygninger af askebægere, cigarklippere, cigaretautomater etc.

Og al den snak om rygning førte os helt naturligt over på tobakkens historie, og den kunne vi relatere til Columbus, men ikke så meget andet. Jeg har derfor gransket lidt i annalerne og skal prøve at fatte mig i korthed …

Det var ganske rigtigt munken Ramon Pane, der fandt tobakken, da han i 1493 var med på Columbus’ anden rejse til Amerika. Her blev den af indianerne helt fra Sydamerika til Canada brugt som såvel nydelses- som lægemiddel. Arkæologiske fund viser, at der blev røget tobak i for eksempel Mexico og Mellemamerika længe før vor tidsregning. Man

16

Bindeleddet

APRIL ‘20

mener, at tobakken blev brugt i de religiøse ritualer. Man havde nemlig fundet ud af, at tobakken kunne fremkalde trance og bevidstløshed, og derfor tillagde man den guddommelig kraft. Tobakken blev derfor brugt som offergave, hvor røgen fra offerbålene steg mod gudernes bolig.

Nydelsesmiddel – og medicin I Europa blev tobakken brugt som nydelsesmiddel, men man tillagde den også helbredende egenskaber. Derfor blev den brugt i alverdens former for medicin med effekt på alt lige fra hundegalskab, vorter, pest m.m., og derfor købte man dengang tobak på apoteket. Tobakken bliver primært røget af kridtpiben, og først i 1700-tallet bliver snustobakken populær blandt såvel mænd som kvinder. Cigarerne vinder indpas under Napoleonskrigene, mens papircigaretten først slog igennem i slutningen af 1800-tallet … og man må sige, at den har bidt sig fast på tobaksmarkedet siden da.

Så er vi tilbage, hvor vi startede i 1950’erne og 60-erne og springer frem til vore dage. I dag har vi en helt anden kultur omkring rygning. Ingen vil drømme om at give en konfirmand en pose tobak og en kridtpibe, som man gjorde i tiden omkring Første Verdenskrig. I dag gælder det om at oplyse om tobakkens skadelige virkning og dermed undgå at folk begynder at ryge eller helt holder

op med at ryge. Og en hel industri tjener tillige styrtende med penge på midler til tobaksafvænning.

Ja, det var nu ikke alt, der var godt i ”De gode gamle Dage”.

– Af Anne-Dorte Mulvad

Bindeleddet

17 APRIL ‘20

Velkommen til!

Bjarne Nielsen Poul Erik Nissen Bente Nielsen Bent Højvang Pedersen Birthe Inger Jørgensen Lissie Johansen Kim Søgaard-Sørensen Atika Lauridsen

1 C – 208 2 C – 312 1 B – 109 2 C – 313 1 B – 060 2 C – 114 2 C – 306 1 B – 055

24.01.2020 14.02.2020 17.02.2020 20.02.2020 23.02.2020 22.02.2020 02.03.2020 17.03.2020

Flyttet Claus Bratt Østergaard Henrik Andreas Wolff

2 C – 306 2 C – 314

10.02.2020 04.03.2020

h Afgået ved døden Leif Myhre Abdel Rahman K. H. Mohamed Maria I. Dudenkova Jan Frederik Meyer Ena K. Mathiesen Solvejg Aase Olsen Villy Bergmann Johansen Bendt Juul Sørensen

2 C – 312 2 C – 313 1 B – 109 1 B – 060 2 B – 114 1 B – 068 1 B – 055 2 A – 029

Æret være deres minde!

h

25.01.2020 23.01.2020 27.01.2020 06.02.2020 03.02.2020 16.02.2020 07.03.2020 20.03.2020

18

Bindeleddet

APRIL ‘20

Den onde er efter os. Men i denne fare er det en trøst, at vi har en hyrde.

Præstens hjørne

Vi har en hyrde

Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. (Joh 10,11) Der var engang nogle børn, som for vild i en stor skov. De gik og gik, men kunne ikke finde hjem igen. Mens de går, kan de høre stemmer, som kalder på dem, men de forstår ikke, at det er venner, som er gået ud i skoven for at lede efter og redde dem. Børnene flygter i stedet længere ind i skoven og falder til sidst om i magtesløshed. Først da bliver de fundet og båret hjem.

– Nej, hvor var de tåbelige, at de flygtede fra deres redning, kan vi måske sige; men spørgsmålet er, om vi mennesker ikke ofte ligner disse børn. Jesus leder efter os og kalder på os med sin milde stemme for at redde os; men mange mennesker vil ikke have noget med ham og hans frelse at gøre.

I lignelsen om hyrden kan vi se Jesu omsorg for den enkelte. Han er ikke ligeglad med det ene får, men gør alt for at redde det. Han tænker ikke, at nu har han de 99, og kun det ene mangler, så det gør ikke den store forskel. Nej, i stor omsorg for den enkelte leder han efter det vildfarne.

Vi mennesker er lige som fårene i Israel i konstant fare. Den onde er efter os. Men i denne fare er det en trøst, at vi har en hyrde, som leder efter os; ikke for at straffe os, men deri-

mod for at bære os trygt hjem på sine skuldre.

Han leder efter os ved at lade sit ord lyde om, at vi blot skal tage imod gaven, syndernes tilgivelse, som Jesus har vundet os, og vende os til Gud. Hyrden bærer os gennem alt det vanskelige, som livet byder os og hjem i de evige boliger.

– Af Jóannis Fonsdal, sognepræst ved Emdrup kirke

Sindbjerg Kirke ved Vejle

Vejviseren

BRUGER- OG PÅRØRENDERÅD

FRISØR

Haandværkerforeningens Plejehjem Henvendelse til Servicekontoret

Hanne Schmidt: 2-huset: Ons – tors – fre 09.00-15.00 Tel 3954 9338

CAFÉEN

DE FRIVILLIGE

Åben mandag-fredag 12.00 for visiterede pensionister

Formand Jørgen Körner Tel 6172 0568 Mail: jokodans56@gmail.com

DEN LILLE KØBMAND Mandag-fredag 08.00-15.00 Lørdag 08.00-12.00 Søn- og helligdage lukket Tel 4128 0878 Købmand Edith Guldbrandsen

FRIVILLIGKOORDINATOR Bente Bülow Træffetid: man, ons, fre 09.00-12.00 (med forbehold) Tel 3954 9331 · Mail: b013@suf.kk.dk

SERVICEKONTORET Mandag-fredag 09.00-14.00 alle dage Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 Servicemedarbejder Irene Fjordager Email: en7w@suf.kk.dk

TANDLÆGEKLINIK (Klinikken ligger her i huset) Omsorgstandplejen Tel 3317 5780

APR-MAJ 2020

Skjern Enge April 2018