Bindeleddet 03 2016

Page 1

3 0 .

Å R G A N G

·

M A RT S

2 0 1 6

Bindeleddet

H A A N DVÆ R K E R F O R E N I N G E N S P L E J E H J E M


BESTYRELSE Oldermand, ortopædiskomagermester Robert H A ASørensen N DVÆ R K E R F (formand) Oldermand, malermester Per Vangekjær (1. næstformand) Murermester Peter Steen Mortensen (2. næstformand) Oldermand, glarmester Bjarne Andersen Oldermand, snedkermester Niels Roth Direktør, ingeniør Jan Bruus Sørensen Viceoldermand, vognmand Henrik Tofteng Oldermand, VVS-installatør Søren Schmidt El-installatør Steen Søkvist Oldermand, smedemester Steen Ole Carmel Advokat, partner Jens Hjortskov Oldermand, tapetserermester Mette Palsteen BRUGER- OG PÅRØRENDERÅD Haandværkerforeningens Plejehjem Flemming Nordmann Hansen (fmd.) Connie Zimmermann (pårør.repr.) Egon Pedersen (beboerrepr.) Jens Peder Høj (beboerrepr.) Birthe Bentin (medarbejderrepr.) Birgit Jørgensen (medarbejderrepr.) Robert Sørensen (bestyrelsesrepr.) Mai-Britt Damm (ledelsesrepr.) Randi Krogdal Steen, forstander

ORE

LEDELSE Forstander NRandi I NKrogdal G E NSteen S P Leder af fagstaben Mai-Britt Damm Afdelingsleder afd. 1 B Vivi Helle Afdelingsleder afd. 1 C Bitten Clausen Afdelingsleder afd. 2 A Susanne Kalum Jensen Afdelingsleder afd. 2 B Lene Carstensen

LEJEHJEM

REDAKTIONSUDVALG Forstander Randi Krogdal Steen (ansvh.) Anne-Dorte Mulvad, Mai-Britt Damm Irene Fjordager PRODUKTION OG LAYOUT Adam Pade TRYK Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk NÆSTE UDGIVELSE Næste nummer af Bindeleddet udkommer den 11. april. Indlæg afleveres til Plejehjemmets kontor senest tirsdag den 22. marts. FORSIDEN: Minsandten – Vi er på vej mod forår: Vintergækker og eranthis i ha­ven – fanget den 1. marts.

HAANDVÆRKERFORENINGENS PLEJEHJEM Håndværkerhaven 49, 2400 København NV · Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 · hvf-plejehjem@suf.kk.dk


3

Bindeleddet

MARTS ‘16

Efterlysning: Vi søger endnu flere medlemmer af Bruger- og pårørenderådet!

Forstanderens vindue

Tak for et flot resultat! Så er resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen, der blev udfærdiget i oktober/november 2015, kommet. Brugertilfredshedsundersøgelsen er offentlig og er tilgængelig på Københavns kommunes hjemmeside, KKnet. Vi er glade for resultatet af årets brugertilfredshedsundersøgelse. Undersøgelsen viser, at vi på de fleste områder gør det bedre og bedre år for år. Det kan vi se, fordi spørgsmålene er ens fra år til år. Ifølge jeres svar, er I mere tilfredse med personalet, end I har været i mange år. Der er lidt mere om brugertilfredshedsundersøgelsen inde i bladet. Vi har lige afviklet et Bruger- og pårørenderådsmøde, hvor man tager rapporten om brugertilfredshed til efterretning. I den forbindelse har jeg en efterlysning! Lige i øjeblikket har vi tre beboerrepræsen-

tanter i Bruger- og pårø’’Undersøgelsen viser, at renderådet og en pårøvi på de fleste områder renderepræsentant. Det gør det bedre og bedre er dejligt, at de er inter­ år for år. esserede i dette arbejde, men vi har et stort ønske om, at der er flere både brugere og pårørende, der kunne ønske sig at få indflydelse på, hvordan livet skal leves på Plejehjemmet. Så sidder der nogen der godt kunne tænke sig fire gange om året at være med til et møde, hvor man orienteres om livets gang på Plejehjemmet og om, hvad der sker i kommunen samt få indflydelse på, hvad vi skal afprøve af tiltag på Plejehjemmet, så kom ned på kontoret og fortæl os det. Så får du en mødeindkaldelse næste gang, der er Bruger- og pårørenderådsmøde.

Med venlig hilsen


4 MARTS ‘16

Bindeleddet

Referat af bruger- og pårørenderådsmøde tirsdag den 02. februar 2016 Tilstede: Beboerrepr.: Formand Flemming Normann Hansen, 2 A – 054, Egon Pedersen, 2 A – 038, Birthe Benthin, 1 C 2 – 205. Pårørenderepr.: Connie Zimmermann. Medarbejderrepr.: Birgit Jørgensen, Afd. 1 B. Leder af fagstaben: Mai-Britt Damm (referent). Forstander: Randi Krogdal Steen (ordstyrer) Fraværende: Bestyrelsesfmd. Robert Sørensen. Beboerrepr.: Jens Peder Høj, 1 B 1 – 105. Mødet afholdtes efter følgende dagsorden: 1. Velkomst v. formanden 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse af dagsorden 4. Nyt fra forstanderen – herunder a) Gennemgang af tilsynene b) Økonomi, herunder personaleforhold 5. Ændringer i organisationen 6. Gennemgang af klippekort; alle beboere har fået klippekort ud på stuerne 7. Indkaldelse af forslag fra rådets medlemmer til dagsordenen 8. Eventuelt Ad 1. Velkomst v. formand Flemming Normann Hansen Formanden bød velkommen Ad 2. Valg af dirigent og referent Referent: Mai-Britt Damm. Dirigent: Randi Krogdal Steen Ad 3. Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen blev godkendt Ad 4. Nyt fra forstanderen Vi har brug for flere medlemmer; både beboere og pårørende til Bruger- og Pårørenderådet. Forstanderen vil skrive en opfordring til pårørende i det næste Bindeleddet om at melde sig til Bruger- Pårørenderådet.


Bindeleddet

5 MARTS ‘16

Gennemgang af 2015: Vi endte med et underskud på 150.000.00 kr. Dette ud fra et budget på 76 mill. kr. Vi har desværre modtaget en bod på 0,5 mill.kr, da vi ikke har kunnet holde en belægningsprocent på 98 %. Vores var på 96,6 %. En mulig årsag er vores små værelser. Mange pårørende takker nej til stuen, da de ønsker større forhold til deres ældre. Vores sygefravær er steget fra 14 dage pr. medarbejder til 18 dage pr. medarbejder. Ledelsen har taget nye tiltag i brug for at nedsætte sygefraværet. Alle afdelinger har en kalender, hvor man kan se, om der er sygdom eller ej. Er der ingen sygdom, er dagen grøn, hvorimod den er rød ved sygdom. Den 17. december 2015 modtog vi to uanmeldte besøg. Klokken 8.00 stod det kommunale tilsyn på kontoret. De kommer for at se, om vi følger kommunens retningslinjer, om borgerne har det godt, og hvordan Plejehjemmet ser ud omkring hygiejnen. Klokken 9.00 stod embedslægetilsynet på kontoret. Vi blev godkendt ved begge tilsyn. Det kommunale tilsyn kunne se, at medarbejderne havde arbejdet rigtig meget med de emner, som tilsynet havde påpeget i 2014. Embedslægetilsynet havde oplevet flot dokumentation og kompetente medarbejdere. Derfor skal vi ikke have tilsyn i 2016. Medarbejderne vil på skift komme rundt på alle afdelinger. Sundhedsborgmester Ninna Thomsen ønsker, at vores medarbejdere er på arbejde, når borgerne har brug for dem. Vi har kortlagt behovet for hjælp i alle afdelinger ved hjælp af et langt stykke papir, hvor hele døgnet er tegnet ind. Ved hjælp af små klistermærker har medarbejderne markeret, når de var inde og havde kontakt med borgerne. Vi skal nu i gang med at analysere vores resultater. Fremover vil alle nye borgere få udleveret et hverdagsur, så personalet i samarbejde med borgeren kan tilrettelægge hverdagen.


6 MARTS ‘16

Bindeleddet

Vi har været så heldige at få en del unge mennesker til at komme og hygge med borgerne i tidsrummet 16-20 flere dage om ugen.

Vi har fået ny lokalområdechef. Hun hedder Jette Bolding, og vi glæder os til samarbejdet. Vi har netop modtaget resultatet af brugertilfredhedsundersøgelsen, der blev foretaget i oktober 2015. Vi har fået et utrolig flot resultat. Borgerne er rigtig tilfredse med at bo her, og de oplever stor tryghed ved alle medarbejderne. Ad 5. Ændringer i organisationen Køkkenet har oplevet at nå målet på økologien. Vi er oppe på 92 % økologi i vores kost. Der bliver nu søgt om guldmærket. Køkkenet har også udmærket sig på medarbejdersiden. De har nemlig årets køkkenmedarbejder ansat. Britta modtog denne flotte hædersbevisning på Københavns Rådhus. Køkkenet har anskaffet sig en kartoffelskræller til 30.000 kr., så nu er det slut med at opleve en hård skræl på kartoflerne. Fra 1. marts 2016 vil borgerne opleve, at køkkenpersonalet vil være til stede i afdelingen, når maden skal serveres. Ad 6. Gennemgang af klippekort Alle borgere har mulighed for at gøre noget sammen med personalet en halv time hver 14 dag. Man kan samle timerne sammen til tre timer i alt og så tage på en længere tur med sin kontaktperson. Borgeren kan selv bestemme, hvad tiden skal bruges til. Ad 7. Indkaldelse af forslag fra rådets medlemmer Der er ingen forslag kommet fra rådets medlemmer. Ad 8. Eventuelt Pårørenderepræsentanten undrede sig over indkøb af le Klint-lamper. Mente, man kunne have brugt pengene mere fornuftigt.

Der blev spurgt ind til, hvor ofte der bliver pudset vinduer. Det gør der to gange om året. Pårørenderepræsentanten ville gerne vide, hvor mange af medarbejderne, som kom på kursus i seneskader. Medarbejderne får viden om borgerne sygdomme, så de bedre kan pleje borgeren.


Bindeleddet

7 MARTS ‘16

Alle ledere på Plejehjemmet er i gang med at kompetenceafklare deres medarbejdere på plejeområdet.

Find ud af, hvad du kan! Kompetenceafklaringen skal være med til at kortlægge medarbejdernes sundheds- og omsorgsfaglige kompetencer. Det skal bruges løbende til at vurdere, om de rette kompetencer er til stede i afdelingen og på Plejehjemmet. Lederne vil kunne bruge værktøjet til for eksempel at planlægge bemanding af opgaver; drøfte opgaver og krav til faglighed på møder og planlægge kompetenceudvikling.

Udfylder skema Lederen starter med at kompetenceafklare hver enkelt medarbejder ud fra emner; lovgivning og dokumentation, myndighedsområdet, tidlig opsporing, rehabilitering, ernæring, forflytning, sår, kommunikation og mange flere områder. Når lederen er færdig, sendes det udfyldte skema til medarbejderen, som udfylder et tilsvarende skema. Medarbejderen kan

på det fremsendte skema se, hvorledes lederen har kompetenceafklaret medarbejderen. Når medarbejderen er færdig med at kortlægge sine kompetencer, sendes skemaet tilbage til lederen. Herefter aftales der et møde, hvor man gennem en dialog gennemgår skemaet og sammen finder ud af, hvor medarbejderen har behov for udvikling, eller hvor medarbejderens kompetencer kan bruges på en anden måde. Det kan også tænkes, at leder og medarbejder er forskellig i deres kortlægning. Så er det meningen, at man gennem dialogen finder frem til et endeligt resultat. Til hvert emne er der 5 niveauer, hvor niveau 1 er nybegynder og 5 er ekspert. Til hvert niveau er der en beskrivelse, som svarer til det enkelte niveau. – Af Mai-Britt Damm


8 MARTS ‘16

Bindeleddet

Seneste undersøgelse af beboernes tilfredshed er rar læsning:

Mere tilfredse beboere Brugertilfredshedsundersøgelsen er offentlig og er tilgængelig på Københavns kommunes hjemmeside, KKnet. Vi er glade for resultatet af årets brugertilfredshedundersøgelse! Undersøgelsen viser, at vi på de fleste områder gør det bedre og bedre år for år. Det kan vi se, fordi spørgsmålene er

ens fra år til år. Resultaterne af undersøgelsen om brugertilfredshed opdeles i tre intervaller henholdsvis · 1-2,9 (under middel), · 3-3,9 (middel), og · 4-5 (over middel/god) Svarene fra beboerne på Haandværkerfor-

På billedet fra Olgas stue er det beboer Grethe Nielsen, afd. 2 B, der sidder sammen med besøgsven Birgit Skovgaard.

Glemmer du, så husker jeg Olgas stue er en hyggelig stue, en slags ”mindestue”, der ligger i kælderen ved siden af Aktiviteten. Stuen er indrettet med gamle møbler, lamper, malerier og nipsting, som nok kan skabe minder for mange af vores beboere og danne grobund for en god snak.

Der ligger også gamle fotografier, bøger og blade, som man kan studere nærmere og i vitrineskabet står der et gammelt kaffestel, alt sammen til fri afbenyttelse. Stuen er altid åben, og alle er velkomne til at benytte den. – Af Bente Bülow


Bindeleddet

9 MARTS ‘16

eningens Plejehjem fortæller 98 % af jer oplever, at personalet der er vigtigt for jer og hjæltager hensyn til jeres vaner og per jer. Her er vi steget fra 78 os, at I er mere tilfredse med ønsker, når de hjælper jer. Her %, som svarede ”Ja”. personalet, end I har været i er vi steget fra 85 %. Tilfredsheden med maden mange år. er steget fra 3.9 til 4.2, og 70 I 2014 var resultatet på dette spørgsmål 4.4, det samme sagde I i 2015, % af jer oplever, at der bliver lyttet til jeres ønsker, hvis I kommer med forslag til maden eller men her i 2016 er vi steget til 4.6, hvor tilfredse menuen. I er med personalet. 80 % af jer er tilfreds med stemningen ved 96 % af jer fortæller, at personalet er venligt måltiderne, for eksempel mulighed for ro, over for jer. Her er vi steget med 3 % i tilfredshed. samtale, hygge mv. Her er vi steget fra 68 %. Men der er også områder, hvor vi kan blive Bedre tid bedre. I 2014 oplevede kun 64 % af jer, at personalet Malurten i bægret oftest havde tid til at tale med én, hvis man ønskede det. I 2015 steg vi til 68 %, og i 2016 svaKun 51 % af jer ved, at Klippekortet eksisterer 80 % af jer, at personalet oftest har tid til rer; det kort, der giver den enkelte en halv times hjælp hver 14. dag, som man selv kan beat tale med jer, når I ønsker det. stemme over i samarbejde med personalet. 91 % oplever, at personalet kommer, når I Kun 72 % af jer oplever, at I selv kan bekalder på hjælp. Her er vi steget fra 80 %. stemme, hvordan jeres dag forløber, til forskel 98 % af jer oplever, at personalet tager hensyn til jeres vaner og ønsker, når de hjælper jer. fra 97 % tidligere. Eftersom vi bruger både tid Her er vi steget fra 85 %. og energi på at være i dialog med jer om, hvad 100 % af jer føler sig trygge ved personalet. I ønsker, at jeres hverdag skal gå med, er det Her er vi steget fra 92 %. et kedeligt resultat, som vi skal være opmærksomme på. 91 % af jer oplever, at personalet her på Plejehjemmet er gode til at tale med hinanden, så Og så er der det resultat, der fortæller, at alle ved, hvad der er vigtigt for jeres hjælp. Her kun 55 % af jer synes, at det generelt er rart at er vi steget fra 74 %. være sammen med de andre beboere – til forskel fra 71 % tidligere.

I bliver lyttet til

87 % af jer oplever, at personalet ved, hvad

– Af Randi Krogdal Steen


Menu Uge 11

Ma 14/03 Italiensk kødsauce med pasta og ærter Yoghurtdessert med hindbær Ti 15/03 Svensk pølseret med rugbrød og rødbeder Frugtsuppe med flødeskum On 16/03 Æggekage med skinke og purløg Risengrød med kanelsukker og smør To 17/03 Frikadeller med kartofler, skysauce og porrer Champignonsuppe med flütes Fr 18/03 Stegt lever med bløde løg, gulerødder og syltede rødbeder Hirsegrød med kanelsukker og smør Lø 19/03 Langtidsstegt svinekam med kartofler, skysauce og rødkål Chokolademousse med flødeskum Sø 20/03 Benløse fugle med kartoffelmos og bønner Jordbærtrifli med flødeskum

Uge 12

Marts-april 2016

Ma 21/03 Krebinet med kartofler, stuvede ærter og gulerødder Tomatsuppe med hjemmelavede brødcroutoner Ti 22/03 Irsk stuvning med rugbrød, rødbeder og sennep Blandet frugtgrød med mælk On 23/03 Stegte marinerede sild med stuvede kartofler og gulerødder Løgsuppe med brød To 24/03 Skærtorsdag. Lammefarsbrød med flødestuvede champignons, kartofler og gulerødder Pandekage med is Fr 25/03 Langfredag. Skidne æg med sennepssauce, kartofler og rødbeder Rødgrød med fløde Lø 26/03 Lammesteg med skysauce, kartofler, mintgelé og smørdampede grøntsager Fromage Sø 27/03 Påskedag. Kylling stegt med persille, skysauce, kartofler og hjemmelavet agurkesalat Panna Cotta med saftsauce


Uge 13 Uge 14 Uge 15

Ma 28/03 2. påskedag. Schnitzel med svampesauce, en halv bagt kartoffel og dampede grøntsager Henkogt frugt med cremesauce Ti 29/03 Frikadeller med stuvet hvidkål, kartofler og rødbeder Rodfrugtsuppe On 30/03 Dampet fisk med kartofler, urtesauce og gulerødder Vaniljebudding med saftsauce To 31/03 Hakkebøf med bløde løg, spejlæg, kartofler og skysauce Æblesuppe med creme fraiche Fr 01/04 Koteletter i fad med løse ris Mokkafromage med flødeskum Lø 02/04 Flæskesteg med brunede og hvide kartofler, skysauce og rødkål Is med marengskys Sø 03/04 Bøf Stroganoff med kartoffelmos og surt Blommegrød med mælk Ma 04/04 Hjerter i flødesauce, kartoffelmos, garniture og surt Juliennesuppe Ti 05/04 Boller i karry med ris og gulerødder Frugtgrød med mælk On 06/04 Stegt fisk med stuvede kartofler og garniture Byggrød med kanelsukker og smør To 07/04 Gule ærter med flæsk, medisterpølse, rødbeder og rugbrød Pandekager med is Fr 08/04 Stegt paneret flæsk med pesillesauce og kartofler Henkogt frugt med flødeskum Lø 09/04 Gullasch med kartoffelmos, garniture og surt Hjemmelavet is med vafler Sø 10/04 Nakkesteg med kartofler, flødesauce og rodfrugter Englefløde med appelsinsauce Ma 11/04 Forårsgryde med kartoffelmos Kærnemælkssuppe med rosiner Ti 12/04 Brunkål med sprængt nakke, sennep, rugbrød og rødbeder Æbleskiver med syltetøj On 13/04 Fiskefrikadeller med remouladesauce, kartofler og ærter Blomkålssuppe To 14/04 Skinkegryde med kartoffelmos og surt Yoghurtdessert med jordbær Fr 15/04 Kogt kalv med peberrodssauce, kartofler og garniture Suppe med boller og urter Lø 16/04 Karrykål med svinekød og rugbrød Rabarberkage med flødeskum Sø 17/04 Ribbensteg med skysauce, rødkål og kartofler Henkogte pærer med chokoladesauce


12 MARTS ‘16

Bindeleddet

Et fald og et brækket lårben medvirker til at tage livsmodet fra Inger. Sidste afsnit i føljetonen om, hvad der kan ske med os, hvis vi bliver udsat for et slagtilfælde.

Inger og slagtilfældet – 5. afsnit Det er et stykke tid siden, at vi har hørt om Inger. Sidste gang hørte vi, at hun nu kunne gå med rollator fra seng til badeværelset. Det er også gået rigtigt godt, men Inger er blevet mere og mere glemsom. En dag glemmer Inger, at hun ikke kan gå alene. Hun skal på toilettet og rejser sig fra kørestolen, som det mest naturlige. Hun glemmer rollatoren, og efter få skridt ligger Inger på gulvet og skriger i smerte. Hurtigt kommer personalet til hjælp og får Inger i seng. Inger har mange smerter i højre hofte. Personalet undersøger hoften og benet og er ikke i tvivl: Inger har brækket lårbenet. Inger kommer på hospitalet og bliver opereret, og efter få dage er hun igen hjemme på plejehjemmet.

Mister livsmodet På plejehjemmet oplever personalet, at Inger har mistet livsmodet. Hun virker trist og indesluttet. Medarbejderne oplever, at Inger ikke deltager i morgentoilettet, som hun gjorde før.

Når medarbejderne giver Inger sondemad, er hun efter kort tid begyndt at sige fra – hun vil ikke have mere mad. Dette respekterer personalet og vender tilbage og prøver igen. Inger er også begyndt at ville blive i sengen. Hun ønsker ikke at stå op, selv om personalet hele tiden prøver at motivere hende. Ingers familie er meget bekymret for hende. De har henvendt sig til lederen og får aftalt et møde med Ingers læge. Ved mødet taler de sammen om, at Inger er på vej mod livets sidste fase. Inger har opgivet livsmodet. Det aftales, at plejen skal være støttende og lindrende. Inger skal stadigvæk tilbydes sondemad, men det skal respekteres, at Inger siger fra.

Mange smerter Inger har haft mange smerter efter lårbensbruddet. Det har til tider været svært at lindre smerterne. Derfor beslutter lægen i sam-


Bindeleddet

råd med Inger, at hun skal starte med at bruge smerteplaster. Normalt har Inger fået knust sin medicin, og derefter er den blevet givet i sonden. Et smerteplaster afgiver konstant lidt medicin, og man er på den måde bedre smertestillet. Det smerteplaster, Inger får på, skriftes hver tredje dag. Det aftales med Inger, at hun selvfølgelig må være i sengen, når hun vil, men personalet vil hver dag tilbyde hende at komme lidt op.

Kommer ikke op

Inger bliver dårligere og dårligere. Hun kommer ikke op. Personalet vasker hende i sengen. De hjælper hende med at bevæge sig, så hun ikke ligger på den samme side hele tiden og dermed er i risiko for at udvikle tryksår. Personalet hjælper også Inger med at fugte munden og læberne. Tidligere kunne Inger selv skylle munden. Personale bruger mundpinde, danskvand og læbepomade. En morgen, da personalet kommer ind til

13 MARTS ‘16

Inger, ser de hende ligge med kramper. Hurtig får de givet Inger noget beroligende væske op i endetarmen. Inger falder til ro. Ingers læge bliver kontaktet, og han kommer og tilser hende. Inger er ukontaktbar, reagerer ikke, når familien eller personalet rører hende. Lægen og familien beslutter i fællesskab, at Inger ikke skal genoplives, når hjertet stopper. Der er sådan i dag, at hvis ikke en læge har besluttet at personen ikke skal genoplives, skal det plejepersonale som opdager, at personens hjerte er ophørt med at slå, starte genoplivning og herefter kontakte 112.

Sover stille ind Inger ligger ukontaktbar i ca. et døgn. Familien er der på skift. Personalet yder lindrende pleje og omsorg. Inger får smertestillende medicin, beroligende medicin, får udført mundpleje og personlig pleje. Inger sover stille ind med familien omkring sig. – Af Mai-Britt Damm


14

Bindeleddet

MARTS ‘16

Hvem gemmer sig monstro bag det drabelige navn: Tordenskiold? Det gør en købmandssøn fra Norge.

”Tordenskiold i vuggen lå“

A

lle lande har til alle tider haft en eller anden form for heltedyrkelse, og Danmark er naturligvis ingen undtagelse. Ofte bliver helteprædikatet knyttet til dagligdagens helte eller lad os kalde dem idoler, hvad enten de er stjernekokke, musikere, sportsmænd etc. Danmark er jo et fredselskende land, men sådan har det ikke altid været, og begrebet ”krigshelt” findes i forhistorien, og er måske knap så kendte endda. Men især én har de fleste af os stiftet bekendtskab med allerede som børn. ”Tordenskiold i vuggen lå”, sang vi. En værre vrøvlevise, ja – men han blev os bekendt. Peder Wessel bliver født som søn af en velhavende købmand i Trondhjem i Norge i 1690. Inden vi ser nærmere på hans liv og færden, er det nok lige på sin plads at bemærke, at på det tidspunkt var Norge under dansk herredømme, hvorfor vi naturligvis påberåber os, at han var dansk. Nordmændene mener til gengæld, at han er norsk. Og sådan er det også, når det drejer sig om en af vore største forfattere Ludvig Holberg.

Til København i 1704 I 1704 kommer Peder Wessel til København, hvor han søgte om at blive optaget som kadet, dvs. elev i Marinen. Dette lykkedes ikke, så han tog som 15-årig hyre som skibsdreng på ruten Danmark, Guinea (i dag Ghana) og Vestindien. Da han kommer hjem i 1710 er han avanceret til tredjestyrmand, og så bliver han omsider optaget på Søkadet-akademiet.

På denne tid raser Den store nordiske Krig (1700-1720), hvor Sverige stort set er i krig med resten af Europa. Peder Wessel når ikke at studere ret meget, førend han 1711 bliver udnævnt til underløjtnant og får kommando over sit første skib. Hans optræden som skibschef er voldsomt provokerende, og svenskerne udsætter en dusør for at fange ham. Den danske kong Frederik d. 4. og Admiralitetet stiller ham ligefrem flere gange for en krigsret.

Adlet som 26-årig Men Peder Wessel klarer frisag og fortsætter sin vej op ad den militære rangstige. I 1716, altså i en alder af 26 år, bliver han endda adlet og får tilnavnet Tordenskiold. Herefter udfører han én af sine største bedrifter: Med to fregatter og fem mindre skibe sejler han ind i den meget smalle svenske fjord Dynekilen, hvor han uskadeliggør hele den svenske transportflåde på 30 skibe. Så kunne den svenske kong Karl d. 12. i lang tid godt opgive sit angreb på Norge. I 1719 ødelægger Tordenskiold resten af den svenske flåde i Göteborg. Det giver anledning til, at han i en alder af 29 år bliver forfremmet til viceadmiral, men det er også afslutningen på krigen og Tordenskiolds bedrifter.

Dør i ulovlig duel Den velhavende Tordenskiold flytter i foråret 1720 ind i forhuset i storkøbmand Abraham Lehns Gård i Strandstræde på Christianshavn. Og det er i bund og grund denne Abraham


Balthasar Denners portræt af Tordenskiold fra 1719. Portrættet hænger på Frederiksborg Slot.

Lehn, der bliver skyld i Tordenskiolds endeligt samme år. Da krigen jo er forbi, rejser Tordenskiold af sted for at søge orlogstjeneste i det fremmede. Da han kommer til Hamborg, hører han, at der er falskspillere i området. Tordenskiold ved også, at lige netop i dette område er hans vært Abraham Lehn tidligere blevet taget så gruelig ved næsen af netop falskspillere. I et privat selskab delagtiggør han de øvrige gæster i sin viden, men dette provokerer en tysk oberst så meget, at de to kommer i håndgemæng. Tordenskiold banker obersten eftertrykkeligt, og obersten kræver oprejsning. De to mødes 12. november 1720 i en duel, hvor Tordenskiold bliver dræbt af et stiksår.

Bisat uden ceremoni Ifølge dansk lov var det dengang forbudt at give en duellant en kristen bisættelse. Derfor blev han ved nattetide i al stilhed bisat i Holmens kirke ved en ceremoni uden jordpåkastelse. Først i 1995 foretog Holmens provst, Claus Harms, den endelige jordpåkastelse. Torden-

skiolds sarkofag kan stadig ses i Holmens Kirke. Tordenskiolds eftermæle lever i bedste velgående. Vi bruger i daglig tale begrebet ”Tordenskiolds soldater”. Han har fået sit portræt på tændstikæsker, har lagt navn til gader og stræder over det ganske land, orlogsskibe er opkaldt efter ham, og der er lavet såvel film og musical om hans liv og færden. Senest er han aktuel med filmen ”Tordenskiold og Kold”, der havde premiere i januar i år. – Af Anne-Dorte Mulvad


16 MARTS ‘16

Bindeleddet

Fredags-Bio i marts Haandværkerforeningens Plejehjems helt egen biograf, Fredags-Bio, byder på følgende repertoire i marts: 04. MARTS ”De røde heste”, 1950. Den første i ASA Films serie af Morten Korch-film. Set af 2,3 millioner mennesker og dermed en af Danmarks største succes’er. 11. MARTS & 18. MARTS ”Out of Africa”, 1. del & 2. del. På grund af filmens lange spilletid, deler vi den i to afsnit. ”Out of Africa” – på dansk ”Mit Afrika”. Amerikansk romantisk drama far 1985. Filmen bygger på Karen Blixens selvbiografiske værk om tiden 1914-1931, da hun drev sin farm i Kenya. Hovedrollerne indtages af Meryl Streep og Robert Redford. Sydney Pollack har instrueret.

Formanden har ordet! Jeg vil gerne sige tak til Olga, Amir, Michelle og Asbjørn for sangen til min fødselsdag. Tak til køkkenet for de dejlige lagkager samt tak for chokolade og flødeskum. Tak til Marie og hendes 2 døtre, Astrid og Gunhild og min søster for de gode gaver, jeg fik. Endvidere tak til gæsterne i festsalen, de

frivillige og beboerne for fødselsdagssangen og tak til dem, der dækkede bordet. Mange hilsener Flemming Normann Hansen, 2 A – 054


Bindeleddet

17 MARTS ‘16

Til lykke i marts og april! Marts 13. marts 1923 17. marts 1947 24. marts 1926 27. marts1938

Lillian Kristensen Karl Mikkelsen Svend Aage Brohus Petersen Jens Hansteen

2 B – 213 1 C – 215 1 C – 219 1 B – 066

April 03. april 1920 06. april 1929 09. april 1927 12. april 1931 14. april 1946

Ella Tove Nielsen Sven Arne Dobois Bente Jensen Niels Michael Pedersen Per Lynge Hansen

2 A – 023 2 A 016 2 B – 112 1 C – 210 2 A – 039

Velkommen til i januar og februar! Rita Hedevig Mejer Kaj Jacobsen Aase Beenfeldt Neergaard-Henrichsen Knud Petersen Laura Josefine Petersen Karen Marie Toftenberg Petersen

2 B – 206 1 C – 306 1 C – 312 1 B – 126 2 B – 306 2 A – 009

28. januar 2016 03. februar 2016 08. februar 2016 09. februar 2016 15. februar 2016 22. februar 2016

Afgået ved døden Yvonne Palm Kirsten Carlsen Knud Lavard Jensen

2 A – 009 1 C – 211 2 A – 021 Æret være deres minde!

07. februar 2016 09. februar 2016 15. februar 2016


18

Bindeleddet

MARTS ‘16

Det er vigtigt for os at kende vores rødder, men på samme måde er det vigtigt at vide, hvem vores åndelige far er. Det har evighedens betydning.

Den bedste far, vi kan forestille os

Præstens hjørne

Forholdet mellem forældre og børn har altid været noget specielt. Helt fra skabelsen har det været således, at der er et særligt forhold mellem mor og barn eller far og barn. Det er meget forskelligt, hvordan vores forhold til vores forældre er. Nogle af os har fine forhold til forældrene, mens andre har mindre gode forhold til forældrene. Vores himmelske far er den bedste far, vi kan forestille os – ja, han er langt bedre og mere, end vi overhovedet har evner til at forestille os. Han er den fuldkomne far. Han har ikke de begrænsninger, som vores jordiske far har. Guds kærlighed er grænseløs. Han stiller ikke det krav til os, at vi skal leve op til noget for, at han vil elske os. Nej, han elsker os med en fuldkommen kærlighed og viser os fuldkommen omsorg.

Han kigger ikke lige en anden vej et øjeblik, så der kunne ske os noget, som han ikke lagde mærke til. Han er ikke ude på sin daglige løbetur, når vi falder på vores cykel inde i byen og han derfor ikke kan redde os. Vores himmelske far er også bestemt og sætter nogle grænser for os for at værne om os. Der er ikke noget med en grænseløs opdragelse, som tit blot afslører, at forældrene ikke vil bruge den tid og give den kærlighed, det koster at give et barn trygge rammer for, hvad der er rigtigt og forkert. Vi kan ofte ikke forstå Guds handlinger, men han sætter altid den rette grænse og viser sit barn god og kærlighedsfuld bestemthed. – Af Jóannis Fonsdal, sognepræst ved Emdrup kirke

Gudstjenester marts – april Haandværkerforeningens Plejehjem afholder gudstjeneste kl. 09.30 13. marts 2016 20. marts 2016 27. marts 2016 03. april 2016

Mariæ bebudelsesdag Palmesøndag Påskedag 1. søndag efter påske

Jóannis Fonsdal Jakob V. Olsen Jóannis Fonsdal Jakob V. Olsen


Vejviseren

BRUGER- OG PÅRØRENDERÅD

FRISØR

Haandværkerforeningens Plejehjem Henvendelse til Servicekontoret

Hanne Schmidt: 2-huset: Torsdag-fredag 09.00-15.00 Tel 3954 9338

CAFÉEN

DE FRIVILLIGE

Åben mandag-fredag 12.00 for pensionister

Formand Jørgen Körner Tel 6172 0568 Mail: jokodans56@gmail.com

DEN LILLE KØBMAND Mandag-fredag 08.00-15.30 Lørdag 08.00-12.00 Tel 4128 0878 Service på afdelingerne: Torsdag formiddag Købmand Edith Guldbrandsen

FRIVILLIGKOORDINATOR Bente Bülow Træffetid: man, ons, fre 09.00-12.00 (med forbehold) Tel 3954 9331 · Mail: b013@suf.kk.dk

SERVICEKONTORET FODPLEJE Onsdag-torsdag 09.00-15.00 Tel 3954 9337 Gitte Svensson

Mandag-fredag 09.00-14.00 alle dage Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 Servicemedarbejder Irene Fjordager

TANDLÆGEKLINIK (Klinikken ligger her i huset) Omsorgstandplejen Tel 3317 5780


MAR-APR 2016

Udsigt over Sjælsø, marts Torsdag

10. mar 14.30 – 15.30

Banko

Tirsdag

15. mar 10.30 – 11.30

”Vild med dans”

Torsdag

17. mar 14.00 – 15.00

Musikalsk foredrag om Dansktoppen ved Jens Gothenborg

Torsdag

31. mar 14.00 – 15.00

”Syng med” med Nicolai Bang ved flyglet

Søndag

03. apr 14.00

Søndagscafé, ved flygelet kapelmester Allan Steen

Tirsdag

05. apr 10.30 – 11.30

”Vild med dans”

Torsdag

07. apr 14.30 – 15.30

Banko

Torsdag

19. apr 10.30 – 11.30

”Vild med dans”

Torsdag

19. apr 14.00 – 15.00

”Mød en gæst”, operasanger Karen Aagaard fortæller om sit liv og giver prøver på sin sang. Ved flyglet Kirsten Falther


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.