3 3 .
Å R G A N G
·
O K TO B E R
2 0 1 9
Bindeleddet EN KOMMISSÆR HILSTE PÅ TIL KAMP MOD MADSPILD HISTORIEN OM EN SPURV
H A A N DVÆ R K E R F O R E N I N G E N S P L E J E H J E M
BESTYRELSE Oldermand, malermester PerA Vangekjær H A N DVÆ R K E (formand) El-installatør Steen Søkvist (Næstformand) Oldermand, smedemester Steen Ole Carmel (Næstformand) Direktør, ingeniør Jan Bruus Sørensen Viceoldermand, vognmand Henrik Tofteng Oldermand, VVS-installatør Søren Schmidt Advokat, partner Jens Hjortskov Oldermand, tapetserermester Mette Palsteen Oldermand, murermester Christian Dahl Pedersen Oldermand, snedkermester Mads Raaschou
RFORE
NÆSTE UDGIVELSE Næste nummer af Bindeleddet udkommer fredag den 6. december. Indlæg afleveres til Plejehjemmets kontor senest fredag den 22. november.
LEDELSE Forstander NRandi I NKrogdal G E NSteen S PLE ZR4P@kk.dk · Dir: 3954 9301 Leder af fagstaben Mai-Britt Damm ZF6H@kk.dk · Dir: 3954 9358 Afdelingsleder afd. 1 B Vivi Agergaard C91P@kk.dk · Dir: 3954 9372 Afdelingsleder afd. 1 C Bitten Clausen Q720@kk.dk · Dir: 3954 9373 Afdelingsleder afd. 2 B Lene Carstensen HP71@kk.dk · Dir: 3954 9379 Afdelingsleder afd. 2 A Vibeke Bennekou i590@kk.dk · Dir: 3954 9376
JEHJEM
REDAKTIONSUDVALG Forstander Randi Krogdal Steen (ansvh.) Anne-Dorte Mulvad, Mai-Britt Damm Irene Fjordager PRODUKTION OG LAYOUT Adam Pade TRYK Tryk: Rosendahls A/S
FORSIDEN: EU-Kommissionens kommende næstformand, Margrethe Vestager, udnævnt til æreshåndværker af Håndværkerforeningen København, gæstede Haandværkerforeningens Plejehjem i september. Her berettede hun om sit liv og levned. Læs også side 6.
HAANDVÆRKERFORENINGENS PLEJEHJEM Håndværkerhaven 49, 2400 København NV · Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 · hvf-plejehjem@suf.kk.dk
3
Bindeleddet
OKTOBER ‘19
Haandværkerforeningens Plejehjem har ansat fire socialpædagoger. Hvorfor nu lige det?
Forstanderens vindue
Velkommen til nye kolleger! Nogle af jer har måske hørt, at vi har ansat en ny gruppe medarbejdere: Socialpædagoger. Disse nye medarbejdere har en anden profil, end dem vi normalt ansætter inden for plejehjemsområdet. De har alle arbejdet med pleje og omsorg tidligere, og herudover har de en pædagogisk tilgang og viden om, hvordan man motiverer og medinddrager alle jer, der bor på Plejehjemmet. Vi har i juli måned ansat fire socialpædagoger, der med deres pædagogiske uddannelse og erfaring kan hjælpe os med at få flere aktiviteter ind på den enkelte afdeling. De vil være med til at sikre, at måltiderne foregår på en hyggelig måde, og at dem, der allerede er ansat, ser en anden måde at udføre opgaverne på. Samtidig skal de udføre sundhedsfaglige opgaver på lige fod med de medarbejdere, der allerede er ansat. Grundene til, at vi ønsker at samarbejde
med kolleger med en Så derfor ønsker vi en anden faglighed, er højere grad af pædagogisk for det første for at tilgang for at få alle lære, hvordan man i beboerne til at bidrage lidt et gammelt fag kan mere i deres eget liv. gøre tingene anderledes – ikke helt så ”institutionsagtige” – med mere fokus på at være et hjem, for det andet for at ruske op i de rutiner, man oparbejder, når man i mange år har arbejdet på et plejehjem. Vi tror, vi ved, hvordan I vil have det, og vi kan jo se på vores mini-brugerundersøgelse, at det gør vi måske ikke altid. Så derfor ønsker vi en højere grad af pædagogisk tilgang for at få alle beboerne til at bidrage lidt mere i deres eget liv. Med venlig hilsen
4 OKTOBER ‘19
Bindeleddet
Med en ny måde at lave brugerundersøgelser på kan vi nemmere rette op dér, hvor alting måske ikke fungerer optimalt.
En målrettet indsats betyder noget Resultatet af Brugertilfredshedsundersøgelsen (BRUS), der blev udfærdiget i juni 2019, ligger nu klar. Til forskel fra alle de øvrige brugertilfredshedsundersøgelser, der er blevet udfærdiget på Plejehjemmet, har Københavns Kommune valgt denne gang at opdele resultaterne af BRUS afdelingsvis, hvilket gør opfølgningen på BRUS så meget mere målrettet. Tidligere var det en generel BRUS for hele huset, og når resultatet lå klar, var det så bredt, at ingen kunne forstå det. Det var derfor svært målrettet at ændre på noget i de enkelte afdelinger. Nu har vi for første gang fået dette afdelingsopdelte resultat af BRUS, og det kom som en overraskelse for os, at særlig én afdeling scorer lavt.
Spørgsmål og svar • Får du støtte her på Plejehjemmet, så du kan gøre de ting i din hverdag, som er vigtige for dig? På dette spørgsmål ligger 3 afdelinger over 90 %, der svarer ja, og 1 afdeling ligger på 67 %. • Tager medarbejderne hensyn til dine vaner og ønsker, når de hjælper dig? Her ligger 3 afdelinger på ca. 80%, der svarer ja eller derover – samme afdeling som før ligger på 50 %. • Ved medarbejderne, hvad der er vigtigt for dig, når de hjælper dig? Her ligger afdelingerne med lidt større spredning. Mellem 6080 % svarer ja. Samme afdeling som før ligger på 33 %. • Ved du hvad klippekortet er? Her svarede 16 % af jer i 2018, at det gjorde I. Nu ligger vi på 63 %, så det har en betydning, når vi laver en målrettet indsats – med en stigning på 47 %, der siger ja. • Føler du dig tilstrækkeligt informeret om, hvilken hjælp du kan få? Her ligger resultat spredt fra 42 % til 87 %, der svarer ja. Også her ligger den samme afdeling lavest på de 42 %. • Synes du, at det generelt er rart at være sammen med de andre beboere? Her svarer mellem 17 % til 87 % ja. Her ligger den samme afdeling, der går igen i de øvrige besvarelser, lavest på de 42 %.
Bindeleddet
80-92 % af jer oplever, at I har nogle særlige personer at være fortrolige med, hvis I har problemer eller føler jer triste. Mellem 0-18 % af jer oplever indimellem at være alene, når man har mest lyst til at være sammen med andre. Her ligger afdelingen, der hele tiden har scoret lavt på 0 %, hvilket naturligvis er positivt. 0-8% af jer oplever at blive holdt udenfor. Her ligger afdelingen, der hele tiden har scoret højst, på 8 %, hvilket ikke kommer bag på os, da beboersammensætningen betyder, at man vælger dem, der er ligesindede, og holder andre ude fra det fællesskab.
5 OKTOBER ‘19
Nyt introprogram Resultatet af denne BRUS har afstedkommet, at vi har udfærdiget et nyt introduktionsprogram til alle vores medarbejdere. Der ligger noget information om, hvordan den enkelte medarbejder skal agere, som vi i ledelsen ikke har været systematiske nok til at få over bordet. Det vil vi rode bod på. Nu skal I igen svare på en Brugertilfredshedsundersøgelse (BRUS). Undersøgelsen vil blive påbegyndt i uge 43 eller 44 og vil fremover være afdelingsopdelt, så vi følger resultaterne nøje og ser, om vi får ændret svarene. – Af Randi Krogdal Steen
VELKOMMEN TIL OKTOBERFEST! Tirsdag den 15. oktober kl. 12.30 – 14.30 i Festsalen Allen Steen og band spiller Menu: Frankfurter med brasekartofler og æbledessert med flødeskum
6
Bindeleddet
OKTOBER ‘19
Konkurrencekommissær, kommende næstformand i EU-Kommissionen og æreshåndværker Margrethe Vestager kiggede forbi.
Kommissæren kom på visit Oldermand i Kon ditorlauget Flem ming Led Sand holm (fv.) beder Margrethe Vest ager skære æres håndværkerlag kagen for under bivånelse af Hånd værkerforeningens formand Per Van gekjær og bestyrel sesmedlem Mette Palsteen.
Fredag den 13. september klokken 14.00 kom æreshåndværker Margrethe Vestager på besøg på Haandværkerforeningens Plejehjem. Margrethe Vestager blev i juni udnævnt til æreshåndværker af Håndværkerforeningen København på Københavns Rådhus under overværelse af Dronningen, samtidig som godt 80 blandt de allerdygtigste nyudlærte svende fik overrakt Håndværkerforeningens sølv- eller bronzemedalje. En æreshåndværker kan aldrig være en håndværker i gængs forstand, men er en person uden for håndværkets kreds, der gør sig bemærket ved sin dygtighed i det fag, der er hendes/hans. Margrethe Vestager fik overrakt en sølvmedalje og blev senere trakteret med en æres-
håndværkerlagkage. Vi inviterede Margrethe Vestager til at komme og spise endnu en stor æreshåndværkerlagkage og drikke kaffe med de ældre på Haandværkerforeningens Plejehjem og samtidig fortælle om sit liv, og om, hvordan hun endte der, hvor hun er endt, nemlig som ledende næstformand i EU. Margrethe Vestager takkede ja til invitationen fra Haandværkerforeningens Plejehjem. Haandværkerforeningens Plejehjem er et af Københavns Kommunes otte profilplejehjem. Vi har en håndværkerprofil, der bakker op om vores fag på Plejehjemmet, nemlig det plejefaglige, det kostfaglige og rengøringsfaglighed. – Af Randi Krogdal Steen
7
Bindeleddet
OKTOBER ‘19 FOTO: LEIF JØRGENSEN/WIKIPEDIA
Blandt kom mende akti viteter bliver en eftermid dag om kom ponisten H.C. Lumbye – sta tuen af ham står foran Ti volis Koncert sal.
De frivillige på Plejehjemmet er glade for at være: Frivillige. Men –
Vi savner flere frivillige!
Som start på den nye sæson inviterede klubben ”Vi frivillige” i begyndelsen af september til møde, hvor medlemmerne over en sandwich og en øl talte om de kommende aktiviteter her på Plejehjemmet. Alle gav heldigvis udtryk for deres glæde ved at være med til at gøre en forskel. Formand Jørgen Körner fortalte, at klubben havde fået en stor sum penge fra ”De små Glæder” til det fremtidige arbejde, således at det er muligt fortsat at finansiere banko, kager til caféer og udflugter, musik og underholdning. Desværre må vi konstatere, at antallet af frivillige er dalende, hvilket betyder, at vi har svært ved at opfylde de ønsker, beboerne har. Vi efterlyser altså nye, der har lyst og tid til at være frivillige. Og det behøver ikke at være så tidskrævende at være frivillig, for man bestemmer selv, om man vil komme hver uge eller bare deltage i en enkelt ting. Det vigtigste er, at man har lyst til at være med til at gøre en
forskel – man får SÅ meget igen. Ring gerne til formanden på 61720568 eller til undertegnede på 39549331 for at høre nærmere. Akut mangler vi hjælpere til Banko, hvor mange beboere har brug for støtte til at ”fylde en plade” – det foregår hver anden torsdag. Og hver anden mandag mangler vi en bridgespiller. Den kommende periode byder på musik, sang og en eftermiddag, hvor I skal høre om komponisten H.C. Lumbyes liv og hans tilknytning til Tivoli. Det bliver naturligvis krydret med hans musikalske værker. Og så starter ”Vild med dans” igen. Det sker hver anden fredag om formiddagen. Og traditionen tro byder vi på ”Jul på Plejehjemmet” den sidste torsdag i november. Der kommer plakater op om alle arrangementer på afdelingerne og på opslagstavler i kælderen. – Af Bente Bülow
8
Bindeleddet
OKTOBER ‘19 FOTO: MICHAEL & CHRISTA RICHERT
Til kamp Det gør ondt i enhver mod madspild husmor at måtte smide gode madvarer ud. Men da i særlig grad, når madspildet koster en lille million. Det har vi nu mere end halveret! I 2016 gennemførte vi en stor madspildsana· Vi arbejder udelukkende med opskrifter. lyse her på Plejehjemmet. Vi havde konsulen· Maden måles eller vejes altid af i køkkenet. ter fra Københavns Madhus til at lave analy· Dagligt får vi besked fra etagerne, om der sen for os. Dengang viste analysen, at vi havde har været for meget, for lidt eller tilpas et årligt madspild, der svarede til 848.000 kr. mængde mad. pr. år. · Vi har fokus på at indkøbe de rette mængder Siden da har vi gjort meget for at nedbringe · Alle opskrifter, portionsstørrelser og antallet af beboere er lagt mængden af madspild. ind i Xena, således at systemet Vi har haft køkkenstyringsprogrammet kan beregne præcis, hvor meget Xena til at hjælpe os med den der skal produceres. faglige rejse i køkkenet. Xena · Vi producerer ikke mere mad har været vores redskab til at få end nødvendigt. råd til økologi, men også til at · Mælke- og kolonialvarebestilbekæmpe madspild. ling styres også via Xenapro Tidligere producerede vi simpelthen bare al for megen mad, grammet. og dermed endte meget af denne · Der er indkøbt nye kaffemaskiner til alle etager. De har mad i skraldespanden. medført et meget lavere kaffe Siden 2016 har vi gjort følgende for at nedbringe vores madspild. spild: I starten af juli måned i år laIndholdet i denne spand skulle meget gerne blive vede vi igen en madspildsanalyse. · Vi har arbejdet med at definere endnu mindre ... Alle etager vejede madspild i to vores portionsstørrelser.
9
Bindeleddet døgn. Kaffe blev vejet for sig, og mad, kage, og mælkeprodukter blev vejet for sig. Resultaterne er blevet regnet igennem på samme måde, som Københavns Madhus gjorde i 2016.
Og resultatet: · Vi har madspild for 308.000 kr. om året · Vi har kaffespild for 11.700 kr. om året. · I alt har vi spild svarende til ca. 320.000 kr. om året. Vi kan derfor med glæde konstatere, at vi har halveret madspildet med de tiltag, vi har gjort siden 2016. Siden vores undersøgelse i juli, har vi ople-
OKTOBER ‘19 vet, at flere etager afbestiller hele eller halve franskbrød. Forklaringen på dette er måske, at der har været fokus på madspild, og at medarbejderne dermed bliver mere opmærksomme på ikke at smide mere mad ud end nødvendigt. Der vil altid være madspild – Det kan vi aldrig helt slippe for. Men vi kan formentlig ved fælles hjælp få det nedbragt yderligere. Det madspild, vi har, bliver afhentet en gang om ugen af firmaet ”DAKA REEFOOD”. Firmaet henter madaffaldet og omdanner det til Bioethanol. Dermed ender vores spild ikke bare i skraldespanden, men bliver brugt til ny energi! – Af serviceleder Helle Conradsen
Plejehjemmet fyldte 59 år
Plejehjemmet fyldte 59 år, og det blev fejret torsdag den 22. august. Solen skinnede, og det var lunt i vejret. Rigtigt fødselsdagsvejr. Det store telt var stillet op med flag i vinduerne. Bordene var dækket med hvide duge. Festen startede kl. 17.00. Der blev budt velkommen, og herefter blev der sunget fødselsdagssang for Plejehjemmet. Menuen var helstegt pattegris, som havde været på grillen det meste af dagen. Her-
til var der flødekartofler og dejlig salat med mulighed for at vælge mellem vin, øl og vand. Til sidst var der kaffe og chokolade. Allan Steen og hans band underholdt, og der blev danset flittigt. Endvidere underholdt Jørgen og Ulla med tre numre til stor glæde for alle. Vi glæder os til næste år, hvor Plejehjemmet bliver 60 år.
10 OKTOBER ‘19
Bindeleddet
Månedens gæstekok serverer en marokkansk ovnret.
Bon appetit! Månedens gæstekok er Zoulikha Abdals, social- og sundhedsassistent og faglig koordinator på afdeling 1 C. Zoulikha er 48 år og er født og opvokset i Marokko. Jeg har talt med Zoulikha for at høre historien om, hvordan hun er kommet til Danmark. »Jeg kom til Danmark, da jeg var 16 år sammen med min far. Efter fem år kom min marokkanske mand til Danmark, og vi blev gift. I dag har vi tre voksne børn. »Da jeg var gravid med mit første barn, søgte jeg dansk statsborgerskab. Dengang var det ingen sag at få dansk statsborgerskab. Man skulle bare fortælle, hvorfor man søgte, og kunne bevise, at man kunne tale og forstå dansk. I dag skal man bestå dansk under indfødsretsprøven. »Jeg kunne selvfølgelig ikke et ord dansk, da jeg kom til Danmark og startede hurtigt på sprogskole. Mit første rigtige job fik jeg på et hotel, hvor jeg blev en del af en gruppe piger, der talte arabisk sammen. Senere fik jeg arbejde i en vuggestue. Det var her, jeg fik lært at tale dansk! Det var nødvendigt at kunne sproget for at kunne udføre de opgaver, jeg fik med børnene.« På et tidspunkt kom Zoulikha i jobtræning på Haandværkerforeningens Plejehjem. Det blev i vaskeriet sammen med blandt andre Anja, der stadig arbejder her. Senere kom hun op på afdeling 1 C – 2, hvor hun arbejdede som rengøringsmedarbejder. »Det skete dog tit, at jeg hjalp til med plejen,
Månedens gæstekok er Zoulikha Abdals, der er født i Marokko.
når der manglede personale. Det gav mig lyst til at blive social- og sundhedshjælper,« fortæller Zoulikha. »Bitten Clausen, som også var min leder dengang, tog med mig ud på skolen. Hun har været en stor hjælp og har motiveret mig gennem hele forløbet.« I 2012 blev Zoulikha udlært og vendte tilbage til Plejehjemmet. I 2016 blev hun assistent og er i dag desuden faglig koordinator. Og nu til maden: »Den marokkanske ret, jeg har valgt, at I skal smage, er: Tajin i ovn, en ovnret bestående af kylling, kartofler, ærter og peberfrugt. Retten krydres med salt, peber, oregano og kommen, og pyntes til sidst med oliven. Der serveres ris til retten, som bliver serveret tirsdag den 5. november. Jeg håber, det smager jer!« lyder det fra Zoulikha. – Af Helle Conradsen
Menu
November – december 2019 Ma 18/11 Ti 19/11 On 20/11 To 21/11 Fr 22/11 Lø 23/11 Sø 24/11 Ma 25/11 Ti 26/11 On 27/11 To 28/11 Fr 29/11 Lø 30/11 Sø 01/12
Uge 47 Stegt kalvelever med bløde løg, skysauce, hjemmesyltede rødbeder og kartofler Tomatsuppe med hjemmebagt brød Brunkål med flæsk, medister, sennep, rugbrød og syltede rødbeder Pandekager med syltetøj Skinkefarsbrød med sennepssauce, hvidkålsråkost og kartofler Rabarbergrød med sødmælk Stegt fisk med persillesauce, gulerodsråkost med æble og kartofler Hokkaidosuppe med brødcroutoner Lasagne med grøn salat og vinaigrettedressing Lun æblesuppe med flødeskum Millionbøf med hjemmesyltede rødbeder og kartoffelmos Blommegrød med sødmælk Stegt marineret svinekam med skysauce, hjemmesyltede rødbeder og kartofler Kærnemælksfromage med saftsauce Uge 48 Skinke-/ingefærgryde med hjemmelavet blommechutney og løse ris Blomkålssuppe med hjemmebagte flûtes Sprængt nakke med sur/sød sauce, dampede haricots verts og kartofler Jordbærgrød med sødmælk Stegt flæsk med persillesauce, dampede gulerødder og kartofler Henkogt fersken med makronflødeskum Jul på Plejehjemmet Kartoffelsuppe med sprød bacon og ostemad Irsk stuvning med hjemmesyltede rødbeder og rugbrød Pandekager med hjemmelavet vaniljeis og syltetøj Gammeldags stegt kylling med persille, skysauce, hjemmelavet agurkesalat og kartofler Appelsinfromage med flødeskum Hamburgerryg med flødestuvet spinat og brunede kartofler Æblekage med smuldredej og flødeskum
Uge 49 Forloren and (svesker & æbler) med hjemmelavet rødkål, skysauce og kartofler Henkogt pære med vaniljesauce Kogt høne med peberrodssauce, dampede ærter og kartofler Klar suppe med boller og urter Hjemmelavet, varmrøget laks med marineret kartoffelsalat med urter Blommegrød med sødmælk Krebinet med stuvede ærter, gulerødder og kartofler Tunmousse med karse, citron og kuvertbrød Karrygryde med hjemmelavet æblechutney og løse ris Hjemmelavet vanilleis med vafler Helstegt marineret kalkunbryst med appelsinskysauce, ovnstegte rodfrugter og kartofler Vaniljebudding med saftsauce Sø 08/12 Husarsteg med skysauce, blomkål, hjemmelavet agurkesalat og kartofler Moccafromage med flødeskum
Ma 02/12 Ti 03/12 On 04/12 To 05/12 Fr 06/12 Lø 07/12
Menu Oktober 2019
Uge 41 Ma 07/10 Kartoffelæggekage med bacon, purløg, tomat og rugbrød Aspargessuppe med hjemmebagt brød Ti 08/10 Krebinet med stuvede ærter, gulerødder og kartofler Frugtsuppe med flødeskum On 09/10 Kogt høne med peberrodssauce, dampede ærter og kartofler Klar suppe med boller og urter To 10/10 Oktoberfest: Frankfurter med brasede kartofler og sennep Oktoberfest: Æbledessert Fr 11/10 Gullasch med kartoffelmos Kræmmerhuse med flødeskum og syltetøj Lø 12/10 Gammeldags stegt kylling med persille, skysauce, hjemmelavede syltede squash og kartofler Ymerfromage med saftsauce Sø 13/10 Langtidsstegt nakkefilet med svampesauce, dampet broccoli og kartofler Æblekage med smuldredej og flødeskum Ma 14/10 Ti 15/10 On 16/10 To 17/10 Fr 18/10 Lø 19/10 Sø 20/10
Uge 42 Stegt medister med stuvet hvidkål, hjemmesyltede rødbeder og kartofler Rød sagosuppe med svesker Hjerter i flødesauce med dampet broccoli, syltede asier og kartoffelmos Blomkålssuppe med hjemmebagte flûtes Kalkun-chopsuey med hjemmelavet pære-/løgchutney og løse ris Æbleskiver med jordbærsyltetøj og flormelis Fiskefilet med remoulade, gulerodsråkost og ovnstegte kartofler Tomatsuppe med hjemmebagt brød Chili con carne med kartofler Vaniljebudding med saftsauce Kalvefrikassé med persille og kartofler Henkogt pære med chokoladesauce Kalkunschnitzel med champignonsauce, dampet broccoli og kartofler Appelsinfromage med flødeskum
Menu
Oktober – november 2019 Uge 43 Ma 21/10 Frikadeller med kartofler og stuvet hvidkål Kartoffelsuppe med sprød bacon Ti 22/10 Helstegt marineret kalkunbryst med skysauce, hjemmelavet agurkesalat og kartofler Kærnemælkssuppe med rosiner On 23/10 Heksegryde med hjemmesyltede græskar og kartoffelmos Æblegrød med sødmælk To 24/10 Stegt fisk med remouladesauce, gulerodsråkost og kartofler Løgsuppe med flûtes Fr 25/10 Svensk pølseret med purløg og dampede ærter Pandekager med syltetøj Lø 26/10 Grydestegt oksesteg med skysauce, dampet broccoli og kartofler Jordbærtrifli Sø 27/10 Ribbenssteg med skysauce, hjemmelavet rødkål og kartofler Moccafromage med flødeskum Ma 28/10 Ti 29/10 On 30/10 To 31/10 Fr 01/11 Lø 02/11 Sø 03/11
Uge 44 Kogt oksebryst med peberrodssauce, dampet broccoli og kartofler Klar suppe med boller og urter Italiensk kødsauce med spaghetti Maskeret æg med rejer og brød Stegt kalvelever med bløde løg, skysauce, hjemmesyltede rødbeder, blomkål og kartofler Maizenagrød med kanelsukker Stegt fisk med remouladesauce, råkost og ovnstegte kartofler Champignoncremesuppe med hjemmebagt brød Thailandsk kylling i rød karry med hjemmelavet æblechutney og løse ris Alliancegrød med jordbær og sødmælk Paneret kotelet med smørsauce, dampet blomkål og kartofler Blommegrød med sødmælk Bøf stroganoff med dampede haricots verts, syltede asier og kartoffelmos Hjemmelavet vaniljeis med hindbærsauce
Menu November 2019
Uge 45 Ma 04/11 Amerikansk farsbrød med paprikasauce, ristede grøntsager og kartofler Aspargessuppe med hjemmebagt brød Ti 05/11 Månedens gæstekok: Zoulikha Chokoladebudding med flødeskum On 06/11 Gule ærter med kogt flæsk og medister Æbleskiver med jordbærsyltetøj og flormelis To 07/11 Fiskefrikadeller med remouladesauce, gulerodsråkost og kartofler Risengrød med kanelsukker og smør Fr 08/11 Enebærgryde med hjemmesyltede rødbeder og kartoffelmos Henkogt fersken med vaniljesauce Lø 09/11 Benløse fugle med skysauce, dampede haricots verts og kartoffelmos Jordbærgrød med sødmælk Sø 10/11 Andesteg med skysauce, hjemmelavet rødkål, ribsgelé, brunede kartofler og hvide kartofler Ris à l’amande med kirsebærsauce Ma 11/11 Ti 12/11 On 13/11 To 14/11 Fr 15/11 Lø 16/11 Sø 17/11
Uge 46 Karrykål med løse ris Legeret porresuppe Kogt oksebryst med peberrodssauce, dampede gulerødder og kartofler Klar suppe med boller og urter Forloren hare med hjemmelavet rødkål, skysauce og kartofler Rismelsgrød med kanelsukker og smør Dampet fisk med kaperssauce, dampede gulerødder og kartofler Gulerod/jordskokkesuppe Kalkungryde med kartoffelmos Æblegrød med sødmælk Hakkebøf med bløde løg, skysauce, dampede gulerødder og kartofler Blandet frugtgrød med piskefløde Flæskesteg med skysauce, hjemmelavet rødkål og kartofler Citronfromage med flødeskum
JUL PÅ PLEJEHJEMMET
Torsdag den 28. november skal der julehygges i Festsalen. Man kan komme og gå og deltage så meget, man ønsker og har kræfter til. Vi starter kl. 10.00 med at klippe julepynt og pynte honninghjerter. Alle må pynte deres eget personlige hjerte. Der serveres kaffe og julesmåkager til skøn julemusik.
Kl. 11.00 læser skuespiller Kjeld Schaub højt af Peters Jul Kl. 12.00 er der julefrokost med øl og vand Kl. 13.30 spiller pianist Allan Steen kendte julesange, som vi kan synge med på. Kaffe og julekage
Kl. 14.00 Underholdning med børnekor Pårørende er velkomne til at komme og hygge med. Dagen slutter ca. kl. 14.30
16 OKTOBER ‘19
Bindeleddet
Mai-Britt Damm fortsætter beretningen om, hvordan uddannelsen til sygeplejerske har udviklet sig gennem tiden. Læs første afsnit i Bindeleddet fra juni.
Sygeplejerskens historie – II Dansk Sygeplejeråd ønskede, at sygeplejeuddannelsen skulle beskrives. Det blev sygeplejerske Charlotte Munck, som gjorde det i 1910. Hun var uddannet på Presbyterian Hospital i New York, og hun brugte sine erfaringer derfra til at beskrive den ideelle sygeplejerskeuddannelse. Hun beskrev detaljeret indhold og form i uddannelsen samt vekselvirkningen mellem den teoretiske og praktiske uddannelse. Der var ikke enighed om en sådan uddannelse. Nogle mente, det var for ”udenlandsk”, andre at det ville stille for store krav til de små sygehuse, der ikke kunne stille de nødvendige lokaler og undervisningskræfter til rådighed. Charlotte Munck realiserede sin mønsterskole, da Bispebjerg Hospital åbnede i 1913. Henny Tscherning, formand for Dansk Sygeplejeråd, pressede på for at få en stilling som “Forstanderinde for sygeplejen på Bispebjerg Hospital” opslået. Der var mange ansøgere, men stillingen gik til Charlotte Munck. Hun havde ansvaret for hele sygeplejen og for sygeplejerskeuddannelsen på Bispebjerg Hospital, og en treårig uddannelse med en forskole på tre uger blev straks sat i gang. Forskolen blev i 1921 udvidet til seks uger.
råd at få indført kravet om teoriundervisning som en forudsætning for at blive medlem, og det lykkedes først i 1925. Det skulle dokumenteres med et eksamensbevis, og der skulle have været afholdt eksamen under medvirken af en censor. Den praktiske del skulle ledes af en sygeplejerske, der var medlem af Dansk Sygeplejeråd. Først i 1932 blev medlemskab af Dansk Sygeplejeråd betinget af et eksamensbevis. Hvis ansøgeren ikke havde et, måtte hun underkaste sig en eksamen ordnet af Dansk Sygeplejeråd. Med Lov om sygeplejersker og statsautorisationen i 1933 blev det Sundhedsstyrelsen, der overtog godkendelsesopgaven. Opgaven flyttede således fra fagforeningen til et statsligt organ.
Loven af 1934
I Lov om autoriserede Sygeplejersker, der blev vedtaget i 1933, og som trådte i kraft 1. januar 1934, stod: ”For at erholde Bevis som autoriseret Sygeplejerske, maa vedkommende gennem Attester fra de Institutioner, hvor hun har lært Sygepleje, godtgøre: · at hun er fundet egnet til Sygeplejegerningen, · at hun på Sygehuse, der er godkendte af Sundhedsstyrelsen som UddannelsesTeoriundervisning fra 1925 steder, eller i andre lignende Institutioner, Det gik langsomt for Dansk Sygepleje- der har opnaaet saadan Godkendelse,
Bindeleddet
17 OKTOBER ‘19
Også blandt sygeplejersker har moden ændret sig gennem årene (modelbillede).
har gennemgaaet en 3-aarig Uddannelse i Sygeplejegerning og derved opnaaet fyldestgørende Dygtighed som Sygeplejerske og Kendskab til Sygeplejens Teori. Hun maa derhos godtgøre at have ført en hæderlig og sædelig vandel.” Den treårige uddannelse var dermed en realitet, og der var krav om teoretisk uddannelse. Men loven går ikke i detaljer med omfanget af den teoretiske undervisning eller fordelingen mellem teori og praktik. Dansk Sygeplejeråd havde i 1931 gennemført en undersøgelse af uddannelserne i hele landet. Den viste, at antallet af teoritimer svingede mellem 24 timer og 78 timer årligt. Et sygehus gav slet ikke teoriundervisning. Der var også stor forskel på, hvor stort pensum var. 14 sygehuse brugte stadig Jacobæus og Kjærs håndbog, mens 96 uddannelsessteder anvendte Dansk Sygeplejeråds lærebog i tre bind. Dansk Sygeplejeråd havde foreslået, at der blev oprettet centralskoler for at opnå ensartethed, men det skete ikke. De kom først med uddannelsesreformen i 1957. Indtil da foregik uddannelsen ved de enkelte sygehuse.
Forskolen
til uddannelsen. Her anbefalede man, at den teoretiske undervisning i første omgang blev givet på forskolen, evt. sygeplejehøjskole, og derefter sideløbende med den praktiske uddannelse. Forskolen måtte omfatte undervisning i anatomi, fysiologi, kemi og fysik, bakteriologi, hygiejne, ernæringslære, sygeplejelære med demonstrationer og øvelser og sygeplejens teori, historie og etik. For de elever, der ikke havde tilstrækkelige skolekundskaber, skulle der gives undervisning i dansk, skrivning og regning. Forskolen skulle indeholde mindst 3-400 undervisningstimer. Den undervisning, der skulle gives af sygeplejersker, skulle lægge sig tæt op ad lægeundervisningen og ordnes, så eleverne i tilslutning til undervisningen i de forskellige sygdomme lærte om den sygepleje til de forskellige sygdomsgrupper.
I 1939 sendte Sundhedsstyrelsen en vejledning ud med de krav, der kunne stilles Fortsættelse følger – !
18
Bindeleddet
OKTOBER ‘19
Plejehjemmets filmudvalg har besluttet at vise ”Spurven” som månedens film i oktober; en mesterlig og gribende film om Edith Piaf – ”Spurven”. Derfor – hermed historien om hendes liv og levned.
Historien om en spurv Edith Piaf blev født den 19. december 1915 i Paris. Hendes far var cirkusakrobat, hendes mor gadesangerinde. Rygtet siger, at hun blev født på fortovet under en gadelygte, men sandheden er, at hun blev født på et sygehus. Hendes mor overlod den spæde Edith til sin egen mor, som var fra Algeriet, fordi hun ikke selv var i stand til at passe hende. Men heller ikke dér blev hun passet ordentligt. Da hendes far under en orlov opdagede, hvordan hans lille datter bare gik for lud og koldt vand, tog han Edith med sig og overlod hende til Ediths farmor, som var bordelmutter i den lille by, Bernay, i Normandiet. Her voksede den lille pige op og blev passet og plejet af pigerne i bordellet. For første gang oplevede Edith at få rigelig og god, nærende mad – og kærlighed, varme og omsorg. Hendes ungdom er ikke ret godt beskrevet, men hun levede sammen med sin far. De turnerede rundt i Frankrig som fattige artister. Og det var her, man blev klar over, hvilket stort sangtalent hun var:
Opdaget i 1935 Edith Piaf – spurven” fotograferet i 1962, året før sin død. FOTO: Eric Koch, Nationaal Archief, Den Haag
Edith blev i 1935 opdaget af en direktør for cabaret’en ”Le Gerny’s” på ChampsElysées. Det var ham, der opfandt hendes kunstnernavn, ”La Mome Piaf ”, som er et
Bindeleddet fransk slangudtryk for ”Spurv”. Det tog hun til sig som efternavn. Hun fik hurtigt succes og fik megen opmærksomhed fra både ind- og udland. I 1936 indspillede Piaf sin første grammofonplade. Den blev straks en kæmpe succes. MEN i april samme år blev den direktør, der havde opdaget hende, myrdet. Det viste sig, at han havde tætte forbindelser til det kriminelle miljø omkring kvarteret Pigalle. Piaf blev trukket med ind i skandalen, og det ødelagde hendes omdømme så meget, at hun med et slag var tilbage som gadesangerinde. I 1937 begyndte hun dog at optræde på forskellige teatre og cabaret’er.
Filmdebut 1941 I 1941 indspillede hun sin første film, ”Montmartre-sur-Seine”, som blev en bragende succes. Under krigen optrådte hun til stor glæde for franskmændene, men til stor fortrydelse for den tyske besættelsesmagt, der ikke turde røre hende af frygt for, at befolkningen ville gøre åbenlyst oprør. Det var i perioden 194546, at Piaf skrev og komponerede sangen ”La vie en Rose” – i dag hendes allermest kendte sang. I 1947 tog hun på turné i USA for at give koncerter. Det blev dog ingen umiddelbar succes, for det amerikanske publikum forstod ikke fransk og forstod dermed ikke hendes sange. Under en senere turné i 1948 i New York mødte hun en fransk bokser, Marcel Cerdan. Selv om han var gift og havde tre børn, var han nok den eneste, som Edith Piaf elskede for alvor. Cerdan omkom dog tragisk i et flystyrt på Azorerne i 1949. I juli 1952 blev hun gift med en ung,
19 OKTOBER ‘19
ukendt fransk sanger, Jaques Pills. De blev skilt i 1956. Alle de fortrydeligheder, som livet bød Edith Piaf, gjorde, at hun blev afhængig af morfin. Det blev siden så alvorligt, at hun blev indlagt til afvænning af misbruget i 1953 – dog forgæves. I 1958 var hun indblandet i et alvorligt trafikuheld, hvilket forværrede hendes psykiske problemer og ikke mindst hendes afhængighed af morfin. I den periode indspillede hun sangen ”Milord”. I 1959 brød hun sammen på scenen under en turné i New York. Efter dette rejste hun tilbage til Paris, syg og nedbrudt på sjæl og legeme. I 1961 blev hun overtalt til at give en række koncerter på ”Olympia Theatre” i Paris for at redde dette fra økonomisk ruin. Disse koncerter vil blive husket som nogle af de mest bevægende i hendes karriere. Hun sang bl.a. ”Non, je ne regrette rien” – Nej, jeg fortryder intet – i sig selv en rammende fortælling om hendes liv. I 1962 giftede hun sig i en alder af 46 år – syg og nedslidt og dybt afhængig af morfin – med en 26 årig sanger, der hed Theo Sarapo. De indspillede en enkelt sang sammen. I begyndelsen af 1963 indspillede hun sin sidste sang, ”L’Homme de Berlin”. Edith Piaf døde den 10. oktober 1963 i byen Grasse, kun 47 år gammel. Hun ligger begravet på Cimetière du Pére-Lachaise i Paris. Et kæmpe følge af beundrere og fans fulgte hende til graven for at vise hende den sidste ære. Vi viser månedens film fredag den 18. oktober. – Af Robert T. Jensen / Aktiviteten
20 OKTOBER ‘19
Bindeleddet
Kolonihavehus er stærkt på vej Nu bliver det muligvis til noget: Kolonihavehuset, som vi har ønsket os i tre år, er måske på vej. Københavns Kommune har sendt Peder Hansen, medarbejder i boligafdelingen i Sjællandsgade, ud til os, og en af hans opgaver er at hjælpe os med at få hus på grunden inden udgangen af 2019. Her er en illustration af et
Kære alle! Så blev det efterår, med både regn og rusk. På en måde så er det lidt surt, fordi det også bliver tidligere og tidligere mørkt, men på den anden side, så er det ekstra hyggeligt at sidde inde i varmen, når det rusker udenfor. I hygger jer jo sammen og spiser jeres frokost i spisestuerne. Jeg går ned i Den gamle café i kælderen, hvor Børge, Ole, Conny og Ingrid kommer og spiser. De bor ikke på Plejehjemmet, men kommer her hver dag. Og så bliver jeg forkælet. Børge (onkel Børge) har nemlig altid en frikadelle med, som jeg får på en tallerken. Min mor kommer lidt tørkost oveni, men det smager nu rigtig godt alligevel. Der er intet som en god delle … Kærlige knus fra Mogens
hus, der kommer tættest på, hvad 90 procent af jer stemte for under en afstemning for tre år siden. Jeg håber, at der står et hus, der ”bare” mangler at blive gjort klart, inden jeg skal skrive i Bindeleddet næste gang! – Af Randi Krogdal Steen
21
Bindeleddet
OKTOBER ‘19
Efterlyses: Puslespil! Næppe noget er så hyggeligt at sidde med i de mørke vinteraftener – eller på triste vinterdage – med et puslespil med et rigtig drilsk motiv, og hvor tilfredsstillende føles det ikke, efterhånden som der bliver færre og færre brikker tilbage?
Plejehjemmet modtager meget gerne ”brugte” puslespil – med mange brikker, små brikker, store brikker, få brikker. Måtte I ønske at donere et sådant, så er I velkomne på Servicekontoret.
Velkommen til! Birthe Windfeldt-Schmidt Henrik Andreas Wolff Salo Wassermann Peter Daugbjerg Lise Marie Mikkelsen Jørgen Jens Chemnitz Ole Per Albrechtsen Jan Frederik Møllevang Meyer
1 C – 228 2 C – 314 1 C – 312 1 B – 103 2 C – 303 2 A – 040 2 C – 207 1 b – 060
29.07.2019 08.08.2019 19.08.2019 21.08.2019 29.08.2019 04.09.2019 01.09.2019 19.09.2019
Flyttet Henning Margon Jensen
2 A – 039
30.08.2019
f Afgået ved døden Czeslaw Siwik Matti Lehtinen Knud Thomsen
2 B – 207 2 A – 040 2 A – 023 Æret være deres minde!
20.08.2019 21.08.2019 03.09.2019
22
Bindeleddet
OKTOBER ‘19
Når du tager del i Plejehjemmets gudstjeneste om søndagen, træder du ind i en 2.000 år gammel institution.
Noget, der er større end vi
Præstens hjørne
Vi bevæger os nu hen imod slutningen af det, man i kirkeåret kalder trinitatis-tiden. Det er tiden efter de store højtider, efter jul, påske og pinse. Den ene Gud har i jul, påske og pinse vist sig som tre personer, som Fader, Søn og Ånd. I trinitatis-tiden udfoldes, hvad det betyder. Det er dagligdagen og dagliglivet, det drejer sig om. Kirkeårets farve er i denne tid grøn, som er vækstens farve. Det er den daglige vækst og det normale liv i troen, vi føres ind i. En del af dette normale liv i troen er den ugentlige gudstjeneste. Rytmen i kirken er, at hver søndag er der gudstjeneste, for at livet kan styrkes og vokse. For at det åndelige liv kan slå rod og hente næring. Det sker også på Plejehjemmet. Hver søndag morgen kl. 9.30 er der gudstjeneste i festsalen, hvor en af præsterne fra Emdrup Kirke er til stede. Frivillige følger dem,
der ønsker det, ned til gudstjeneste og hjem igen. Organist og kirkesanger løfter fællessangen, så vi også på Plejehjemmet kan hente åndelig næring. Vi synger fire salmer, hører søndagens læsninger fra Bibelen, beder bønnerne, hører præstens prædiken og én gang om måneden er der nadver. Denne rytme med gudstjenester hver søndag begyndte i den tidlige kirke og har varet i 2000 år. Det er denne gamle rytme, vi træder ind i, når vi søndag morgen bevæger os ned i festsalen for at fejre gudstjeneste. Vi får lov at løfte blikket, se på os selv, vores liv og på, hvad Gud har gjort og gør for os. Dermed forlænges perspektivet for vores liv, og vi ser tråde helt frem til evigheden. Vi får lov til at bevæge os ind i, leve i og opleve en sammenhæng, der er større end vi. – Af sognepræst Jakob Valdemar Olsen
Gudstjeneste Haandværkerforeningens Plejehjem afholder gudstjeneste i festsalen hver søndag Søndag Søndag Søndag Søndag
13/10 20/10 27/10 03/11
kl. 09.30 kl. 09.30 kl. 09.30 kl. 09.30
Søndag Søndag Søndag Søndag
10/11 17/11 24/11 01/12
kl. 0930 kl. 09.30 kl. 09.30 kl. 09.30
Vejviseren
BRUGER- OG PÅRØRENDERÅD
DE FRIVILLIGE
Haandværkerforeningens Plejehjem Henvendelse til Servicekontoret
Formand Jørgen Körner Tel 6172 0568 Mail: jokodans56@gmail.com
CAFÉEN Åben mandag-fredag 12.00 for visiterede pensionister
FRIVILLIGKOORDINATOR Bente Bülow Træffetid: man, ons, fre 09.00-12.00 (med forbehold) Tel 3954 9331 · Mail: b013@suf.kk.dk
DEN LILLE KØBMAND Mandag-fredag 08.00-15.00 Lørdag 08.00-12.00 Søn- og helligdage lukket Tel 4128 0878 Købmand Edith Guldbrandsen
SERVICEKONTORET Mandag-fredag 09.00-14.00 alle dage Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 Servicemedarbejder Irene Fjordager Email: en7w@suf.kk.dk
FRISØR Hanne Schmidt: 2-huset: Ons – tors – fre 09.00-15.00 Tel 3954 9338
TANDLÆGEKLINIK (Klinikken ligger her i huset) Omsorgstandplejen Tel 3317 5780
OKT-DEC 2019
Kindertofte ved Slagelse, morgen Søn
06/10
kl. 14.00
Søndagscafé
Tor
10/10
kl. 12.30 – 14.30
Oktoberfest – med Allan Steens Band
Fre
11/10
kl. 11.00 – 11.45
“Vild med dans”
Tor
17/10
kl. 14.30 – 15.30
Banko
Tor
24/10
kl. 14.00 – 15.00
Underholdning
Fre
25/10
kl. 11.00 – 11.45
“Vild med dans”
Tor
31/10
kl. 14.00 – 15.00
H.C. Lumbye i tekst og toner ved Flemming Ryberg
Fre
01/11
kl. 11.00 – 11.45
“Vild med dans”
Søn
03/11
kl. 14.00
Søndagscafé
Tor
07/11
kl. 14.30 – 15.30
Banko
Tor
14/11
kl. 14.00 – 15.00
Underholdning
Fre
15/11
kl. 11.00 – 11.45
“Vild med dans”
Tor
21/11
kl. 14.30 – 15.30
Banko
Tor
28/11
kl. 10.00 – 14.30
Jul på Plejehjemmet
Fre
29/11
kl. 11.00 – 11.45
“Vild med dans”
Søn
01/12
kl. 14.00
Søndagscafé
Tor
05/12
kl. 14.30 – 15.30
Banko