2 9 .
Å R G A N G
·
J U N I
2 0 1 5
Bindeleddet
H A A N DVÆ R K E R F O R E N I N G E N S P L E J E H J E M
BESTYRELSE Oldermand, ortopædiskomagermester Robert H A ASørensen N DVÆ R K E R F (formand) Oldermand, malermester Per Vangekjær (1. næstformand) Murermester Peter Steen Mortensen (2. næstformand) Oldermand, glarmester Bjarne Andersen Oldermand, snedkermester Niels Roth Direktør, ingeniør Jan Bruus Sørensen Viceoldermand, vognmand Henrik Tofteng Oldermand, VVS-installatør Søren Schmidt El-installatør Steen Søkvist Oldermand, smedemester Steen Ole Carmel Advokat, partner Jens Hjortskov Oldermand, tapetserermester Mette Palsteen BRUGER- OG PÅRØRENDERÅD Haandværkerforeningens Plejehjem Connie Zimmermann (pårør.repr.) Aase Greisbøl (beboerrep.) Preben Pedersen (beboerrep.) Birgit Jørgensen (medarbejderrepr.) Robert Sørensen (bestyr.repr.) Mai-Britt Damm (ledelsesrepr.) Randi Krogdal Steen, forstander
ORE
LEDELSE Forstander NRandi I NKrogdal G E NSteen S P Leder af fagstaben Mai-Britt Damm Afdelingsleder afd. 1 B Vivi Helle Afdelingsleder afd. 1 C Bitten Clausen Afdelingsleder afd. 2 A Susanne Kalum Jensen Afdelingsleder afd. 2 B Lene Carstensen
LEJEHJEM
REDAKTIONSUDVALG Forstander Randi Krogdal Steen (ansvh.) Anne-Dorte Mulvad, Mai-Britt Damm PRODUKTION OG LAYOUT Adam Pade TRYK Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk NÆSTE UDGIVELSE Næste nummer af Bindeleddet udkommer den 10. august. Eventuelle indlæg bedes afleveret på Servicekontoret senest fredag den 24. juli
FORSIDEN: “Vild med dans” – arrangeret af Plejehjemmets frivillige – afholdt et fornemt afdansningsbal 19. maj. Se mere side 9.
HAANDVÆRKERFORENINGENS PLEJEHJEM Håndværkerhaven 49, 2400 København NV · Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 · hvf-plejehjem@suf.kk.dk
3
Bindeleddet
JUNI ‘15
Plejehjemmet modtager ni iPads med støtte fra Københavns Kommune. De kan bruges, selv om man ikke er vokset op med teknologien!
Forstanderens vindue
Besøg din barndoms gade! Vi har som de øvrige plejecentre i Københavns Kommune modtaget iPads til glæde for både beboere og personale. Vi siger tak til Københavns kommune. Vi modtager ni iPads til Haandværkerforeningens Plejehjem, én iPad i hver afdeling. De kan i fremtiden være med til at skabe glæde og underholdning. Hvordan kan en iPad så skabe glæde? I dag har mange mennesker stor fornøjelse og kvalitet ud af internettets utallige muligheder. Selv om man ikke er vokset op med teknologi, kan man sagtens få glæde af den for eksempel ved at nyde billeder og musik, som bringer gode minder frem, videosamtaler med familie og venner mm. En iPad kan bidrage til meningsfulde aktiviteter med udgangspunkt i borgerens ønsker, livshistorie og behov.
Følgende er eksempler på anvendelse af iPads: Finde musik og lytte til den sammen Musik fremkalder minder, og dem kan man få sig en sludder om Skype/facetime med familie og venner Man kan holde kontakten til sine kære ved hjælp af Skype og Facetime. Google Earth/Street View – besøg din barndomsgade etc. Man kan i fællesskab se på billeder fra barndommens gade og fortælle andre om sin livshistorie. Der er rigtig mange, der bor her på plejehjemmet, der har et langt naboskab bag sig. Højtlæsning (e-bog) eller lydbog Indkøb/shopping
Venlig hilsen
4 JUNI ‘15
Bindeleddet
Referat fra bruger- og pårørenderådsmøde mandag den 11.5.2015 Tilstede: Beboerrepræsentanter: Preben Pedersen, stue 30 afd. 2A, Flemming Normann Hansen, stue 54 afd. 2A, Egon Pedersen, stue 38 afd. 2A, Jens Peder Høj, stue 106 afd. 1B 1. Pårørende repræsentanter: Connie Zimmermann. Medarbejderrepræsentant: Sygehjælper Birgit Jørgensen. Leder af Fagstaben: Mai-Britt Damm (ref.). Forstander Randi Steen Fraværende: Bestyrelsesformand: Robert Sørensen, beboerrepræsentant: Aase Greisbøl, 2A Mødet afholdtes efter følgende dagsorden: 1.0 Velkomst v/forstanderen 2.0 Valg af dirigent 3.0 Godkendelse af dagsorden 4.0 Valg af formand 5.0 Nyt fra forstanderen – herunder a) Gennemgang af tilsynene b) Økonomi; herunder personaleforhold 6.0 Ændringer i organisationen 7.0 Indkaldelse af forslag fra rådets medlemmer til dagsordenen 8.0 Evt. Pkt.1 Velkommen v/ formanden Rådet har ikke haft nogen formand et stykke tid. Flemming Normann Hansen blev opfordret til posten og takkede ja til formandsposten. Pkt.2. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Pkt. 3. Valg af dirigent Randi Steen blev valg som dirigent. Pkt. 4. Valg af formand. Se Pkt. 1 Pkt. 5. Nyt fra forstanderen · Vi har fået foretaget en madspildsanalyse i uge 16 på Plejehjemmet. Al mad og drikke, som har været på bordene, blev opsamlet i spande og herefter vejet. Vi smider mad og drikke ud for 850.000,00 kr. om året. Det er 1/3 af vores samlede budget til mad og drikke. Vi går nu i gang med at se nærmere på dette. Det er et fælles projekt blandt beboere, pårørende og personalet.
Bindeleddet
5 JUNI ‘15
Køkkenet er oppe på en økologiprocent på 92 %. Målet fra Københavns Kommune er, at vi skal nå 90 % inden årets udgang. · Vores gamle kaldeapparat er klar til udskiftning. Det virker, men tiden er inde til at erhverve et nyt. Kommunen har bevilget 500.000 kr. til dette. · Vores sygefravær ligger på nuværende tidspunkt på 3,4 dage pr. medarbejder. Samme tidspunkt sidste år var vi oppe på 4,9 dage pr. medarbejder. · Vores bus, der er en gave fra Haandværkerforeningen, kan lånes, såfremt der er en chauffør, som kan køre bussen. Bente Bülov, som er Frivillighedskoordinator, kan hjælpe med dette. · Når vi ser på økonomien, har vi i øjeblikket et underskud på 800.000,00 kr. Flere af kommunens plejehjem har haft kommunalt tilsyn. Vi forventer, at det snart kommer hos os. Vi har 3 ledige stillinger lige nu og er endvidere i gang med at søge sommerferievikarer. · Der er kommet en ny ældrepolitik. Flere plejehjem er blevet profilplejehjem; f.eks. et med fokus på gourmetmad, et med fokus på dyr og natur osv. Ældrepolitikken lægger op til, at der skal være plads til alle. Man ved at der vil være en vækst stigning i ældrebefolkningen. Ældrepolitikken lægger op til flere reformspor: 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) 9)
Frihed til at leve livet Hjælp til at kunne selv – mestring af hverdagen Plads til alle – flere valg og mere fleksibilitet Tryghed i hverdagen En serviceminded kommune – imødekommende og gode relationer skaber tryghed Sammenhængende støtte – helhed på tværs af sektorer Den rette hjælp – specialiserede tilbud og kvalificerede medarbejdere Medborgerskab hele livet – alle ressourcer tæller Københavnernes ressourcer i spil – alle kan bidrage med noget Omsorg for livet – plads til pårørende Varierede og integrerende boligtyper, der skaber liv Verdens bedste by – plads til alle aldre.
Pkt. 8. Eventuelt Preben ville gerne høre om sommerens udflugter. Der er netop sendt invitationer ud på alle afdelinger med sommerudflugt. Køkkenet er ved at planlægge sommerfest, dato ikke fastlagt. Connie synes ofte, at det elektriske lys står tændt. Alle opfordres til at slukke det eller gøre opmærksom på det. Der stilles spørgsmål til rygning på Plejehjemmet. Beboerne må ryge på deres egne stuer eller uden for Plejehjemmet. Medarbejdere kan bede beboerne om at undlade at ryge på stuen et stykke tid, før de skal hjælpe beboerne. Personalet har røgfri arbejdstid. Dvs. at de ikke må ryge, så længe de er på arbejde.
6 JUNI ‘15
Bindeleddet
Fra de frivilliges verden:
”Hit med sangen” vender tilbage i august Der er blevet sunget og gættet til den store guldmedalje i vores nye sangkonkurrence. Og derudover står sommeren på masser af udflugter med de frivillige bag rattet.
Gæt sangen For nogle år siden kørte DR en udsendelse, der hed ”Hit med sangen”. Kort fortalt handlede det om, at man skulle gætte og synge med på en række populære sange og melodier. Vi besluttede, at vi også ville prøve kræfter med sådan en sangkonkurrence. Det blev en fornøjelig, festlig og lidt udfordrende eftermiddag, da H.C. Jepsen i starten
af maj indtog festsalen med vores helt egen udgave af ”Hit med sangen”. Det gjaldt om at gætte en melodi, huske en sangtitel eller et årstal – og ikke mindst synge. H.C. stod klar i festsalen, da beboerne kom ned, og modtog alle med samme velkomsthilsen: ”Dav, jeg hedder H.C., hvad hedder du?”. Navnene blev lagret i H.C’s hukommelse, så han efterfølgende kunne pege på enhver beboer med navns nævnelse, når et tal skulle vælges – ganske imponerende. H.C. Jepsen sang, spillede, dirigerede og sprang rundt som en gazelle med sin guitar. Da han efter en time sluttede af, lød det spontant fra damerne på første række: ”Kan vi ikke få en time mere?”. Så kan man ikke nå højere! Og allerede nu kan jeg afsløre, at ”Hit med sangen” ven-
J.C. Jepsen gjorde ”Hit med sangen” til en uforglemmelig eftermiddag.
Bindeleddet der tilbage tre gange i efteråret, første gang i august.
Ud at se, opleve, dufte og smage Det er juni og officielt sommer. Og dermed er det også tid for vores fire store afdelings-udflugter. Igen i år kører vi en smuk tur sydpå til Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov i Store Heddinge på Stevns, hvor det store kolde bord venter. Efter frokosten er der kaffe og kage, som forhåbentlig kan nydes udendørs – næsten med fødderne i vand. Den første afdeling har
7 JUNI ‘15 allerede været af sted i begyndelsen af juni. De øvrige følger efter her i midten af måneden. Udflugter kan der ikke blive for mange af, så de frivillige chauffører sidder klar bag rattet hver uge, hvor de i samarbejde med Aktiviteten kører ud i det blå. Derudover har vi arrangeret to udflugter med frokost i Jørgen Körners kolonihave, ligesom et hold er inviteret til frokost i Rørvig, hvor Haandværkerforeningens årlige ferietur for foreningens medlemmer finder sted. Jeg ønsker alle en god sommer! – Af Bente Bülow
Ny rengøringsafdeling på Plejehjemmet 1. juni blev rengøringen på Plejehjemmet organiseret på en ny måde. Tidligere har der været en rengøringsmedarbejder tilknyttet hver enkelt etage, men nu er de alle samlet i en ny afdeling i kælderetagen med serviceleder Helle Conradsen som deres leder. De to medarbejdere i vaskekælderen bliver en del af den nye afdeling. Samtidig skal medarbejderne i gang med at gøre rent med det nye mikrofibersystem. Alle har været på kursus og har lært at bruge systemet. Der er indkøbt helt nye rengøringsvogne og udstyr til medarbejderne, og der er blevet indrettet et lokale til medarbejderne i kælde-
ren, hvor de skal have deres vogne og udstyr stående. Alle medarbejderne glæder sig til at få den nye afdeling op at stå og til fortsat at yde kvalitetsrengøring til glæde for Plejehjemmets beboere. – Af Randi Krogdal Steen SÆSONAFSLUTNING · Der var manér over sæsonafslutningen for billard. Udover keglebillard spillede man også terningetårnbillard, hvor det gjaldt om få det højeste pointtal. Humøret var i top, da det viste sig, at der var præmier til alle. Der er fortsat mulighed for at spille billard på Plejehjemmets eget bord sommeren over. – Af Bente Bülow
8
Bindeleddet
JUNI ‘15
Husk nu, I kan komme ud at cykle!
Plejehjemmets rickshawcykel blev indviet i styrtende regnvejr sidste efterår. Men er man passager, sidder man under alle omstændigheder trygt indenfor!
”Cykling uden alder” er et frivilligt initiativ i København, der giver ældre på byens plejehjem en mulighed for at få vind i håret og komme ud og opleve byen fra cykelstien. Sidste år i august fik plejehjemmet en rickshawcykel af Københavns Kommune, og vi havde indvielse af cyklen den 8. august (en meget regnfuld dag, men vi havde det hyggeligt alligevel). Siden da har cyklen ikke været ret meget ude og blive luftet. Det vil vi gøre noget ved. Derfor holdt vi en ny event med cyklen den 27. maj.
Alle afdelinger har en cykelansvarlig, som på bestemte dage tjekker vores system omkring cyklen, om der er nogle af vores piloter (de frivillige, som påtager sig at køre den), dere har tilbudt at cykle en tur. Medarbejderen kan også booke en tur for en beboer. Så har du lyst til en cykeltur, så sig det til en medarbejder i afdelingen, så bliver dette gjort. Du har også mulighed for at bestille tur i aktiviteten. Alle, som vil træde i pedalerne, skal lige have en introduktion til cyklen. – Af Mai-Britt Damm
Foreningen De Små Glæder Der blandt andet har til formål at støtte aktiviteter til glæde for beboerne på Haandværkerforeningens Plejehjem, afholder generalforsamling Torsdag den 18. juni kl. 15.00 i Haandværkerforeningen, Dr. Tværgade 2 A, København K Tilmelding skal ske til sekretariatet på 3312 2717 eller hvf@hvfkbh.dk senest mandag den 15. juni.
Bindeleddet
9 JUNI ‘15 SÆSONAFSLUTNING · Sidste ”vild med dans” blev holdt som afdansningsbal med champagne og chokolade den 19. maj. Der blev uddelt pokaler til de tre flittigste dansere og medaljer til tre kørestolsdansere. Her gælder det ikke om at være bedst, men om at være sammen og have det sjovt samtidig med, at man får rørt sig.
Ladywalk for femte gang For femte år i træk deltog vi i ladywalk på Tiøren, Amager Strandpark. Ladywalk er, som navnet siger, en vandring, hvor kun kvinder har adgang til at deltage. Vi var 14 deltagere fra Haandværkerforeningens Plejehjem denne gang. Vi startede med at hygge os på græsset og spiste de indkøbte sandwiches. Tak til Haandværkerforeningen for mad og deltagelse! I år gik støtten til Colitis-Crohn Foreningen;
I HAVEKOLONI · Onsdag den 20. maj havde vi en rigtig hyggelig tur ud til Annettes kolonihave i Islev. Vejret viste sig fra sin milde side – også selv om det til tider så lidt truende ud. Vi drak kaffe på terrassen og nød den friske luft og fuglesangen. På hjemturen omkring Utterslev mose fik vi set masser af gæs og dejlig natur.
– Af Annette, Aktiviteten
en forening for kvinder, som lider af mave smerter. Ladywalk sætter også fokus på kvinders hjerter med Elsk hjertet. Hver eneste dag dør 19 kvinder i Danmark af en hjertekarsygdom. Trods dette faktum er kun 30 procent af forskningen i dag baseret på kvinders hjerter. Støtten gik også til Endo.DK; en forening for piger og kvinder i den fødedygtige alder, som rammes af sygdommen endometriose. – Af Mai-Britt Damm
10
Bindeleddet
JUNI ‘15
Køkkenet har nået de 90 procent! Københavns Kommune har en målsætning om, at alle institutioner skal være omlagt til 90 procent økologi inden udgangen af 2015. Dette nåede plejehjemskøkkenet i starten af februar i år! Det er vi meget stolte af, da vi vel at mærke ikke har fået flere penge til at lave mad for. Opskriften på, at dette kan lade sig gøre er, at køkkenpersonalet laver al maden fra bunden af, ligesom vor mor gjorde i gamle dage. Hertil kommer, at køkkenpersonalet er rigtig gode til at samarbejde, være kreative og anvende alt, så intet går til spilde. I køkkenet er vi også dygtige til at købe ind og anvende sæsonen, så vi ikke skal købe dyre importerede varer. Tirsdag den 19. maj fik Plejehjemmet besøg af medarbejderne fra Københavns Madhus, der kom for at fejre, at vi er nået de 90 procent i økologi. Køkkenmedarbejderne blev fotograferet,
og der blev serveret økologiske flødeboller og økologisk æblemost i champagneglas. Tillykke til vores dygtige køkkenmedarbejdere! – Af Randi Krogdal Steen
MÅNEDENS MEDARBEJDER · Til lykke til Noureddin el Massoudi fra rengøringen – bedre kendt som Dino – fra Afdeling 1 B 1! Du er blevet indstillet til hæderen som månedens medarbejder af Birgit Jørgensen fra 1 B 1. Birgit fortæller: »Han er altid positiv, smiler og er en fornøjelse at have på afdelingen. Beboerne vinker glad til ham, når han går forbi. Han er en solstråle!«
Menu Juli-august 2015 Uge 31
Ma 27/07 Frikadeller med kartofler, skysauce og dampet sommergrønt Æblesuppe med ristede havregryn Ti 28/07 Stegt kalvelever med bløde løg, sauce, kartofler og rødbeder Tomatsuppe med fersken og porrer On 29/07 Stegt sild med persillesauce, kartofler og kogte gulerødder Rødgrød med mælk To 30/07 Paprikagryde med kylling og løse ris Kræmmerhus med flødeskum Fr 31/07 Medisterpølse med kartofler med stuvet sommerkål og kartofler med surt Æble-porre-chilisuppe Lø 01/08 Kogt oksebryst med peberrodssauce, kartofler og gulerødder Solbærgrød med mælk Sø 02/08 Rullesteg med skysauce, kartofler og rødkål Citronfromage med flødeskum
Uge 32
Ma 03/08 Hakkebøf med bløde løg, skysauce, surt og ærter Jordbærkoldskål med kammerjunkere Ti 04/08 Skinkegryde med cocktailpølser, champignon og kartoffelmos Kold rabarbersuppe med flødeskum On 05/08 Dampet fisk med hvidvinssauce, kartofler og broccoli Jordbærgrød med mælk To 06/08 Forloren hare med rødkål, vildtsauce og kartofler Blomkålssuppe Fr 07/08 Kalkunschnitzel med skysauce, smørdampede grøntsager og kartofler Stikkelsbærgrød med mælk Lø 08/08 Stegt kylling med skysauce, kartofler og hjemmelavet agurkesalat Æblekage med flødeskum Sø 09/08 Benløse fugle med sauce, kartofler og rysteribs Jordbærfromage
Menu Juni-juli 2015 Uge 25
Ma 15/06 Valdemarsdag. Spegesild med hvid løgsauce, nye kartofler, friske asparges; hertil en snaps Jordbær med fløde Ti 16/06 Kalkungryde med peberfrugt, løse ris og æblechutney Koldskål med ristede havregryn On 17/06 Hakkebøf med bløde løg, skysauce, kogt blomkål og kartofler Melon og banan To 18/06 Stegt “valgflæsk” med persillesauce, nye kartofler og gulerødder Hindbærgrød med mælk Fr 19/06 Frikadeller med skysauce, kartofler og hjemmelavet agurkesalat Aspargessuppe Lø 20/06 Millionbøf med bagt kartoffelmos, surt og tomatsalat Is med vafler Sø 21/06 Glaseret skinke med flødekartofler og salat Citronfromage med flødeskum
Uge 26
Ma 22/06 Krebinetter med kartofler, stuvede ærter og gulerødder Juliennesuppe Ti 23/06 Dampet fisk med sennepssauce, kartofler, hakket løg og rødbede Ymerdessert med saftsauce On 24/06 Sankt Hans-hygge i haven. Vi griller pølser og spiser is Til dem, der spiser på afdelingerne: Pølsermed brød og is. Aften: Smørrebrød To 25/06 Hjerter i flødesauce med kartoffelmos og drueagurker Ananas og fersken med flødeskum Fr 26/06 Paneret stegt flæsk med persillesauce, kartofler og syltede rødbeder Jordbær med fløde Lø 27/06 Røget medisterpølse med varm kartoffelsalat, sennep og rødbeder Kold rabarbersuppe med crème fraiche Sø 28/06 Nakkefilet med skysauce, kartofler og hjemmelavet agurkesalat Æblekage med flødeskum
Menu Juni-juli 2015 Uge 27
Ma 29/06 Boller i karry med løse ris og blommechutney Rabarbergrød med mælk Ti 30/06 Lasagne med grøn salat, dressing og flutes Syltede pærer med chokoladesauce On 01/07 Stegt fisk med dildsauce, kartofler og gulerodsråkost Koldskål med kammerjunkere To 02/07 Ribbenssteg med skysauce, rødkål og kartofler Rødgrød med mælk Fr 03/07 Æggekage med bacon, tomat, purløg og rugbrød Koldskål med kammerjunkere Lø 04/07 Farsbrød med krydderier, skysauce, kartofler dampet sommergrønt Is med friske jordbær Sø 05/07 Kogt hamburgerryg med stuvede ærter og gulerødder, kartofler og grønt drys Fløderand med jordbærsauce
Uge 28
Ma 06/07 Stegt medisterpølse med stuvet sommerkål, kartofler og rødbeder Blandet frugtgrød med mælk Ti 07/07 Stegt lever med bløde løg, kartofler, sauce og asier Porresuppe On 08/07 Dampet fisk med citronsauce, kartofler og råkost Vaniljeis med “marengskys” To 09/07 Helstegt kalkunbryst med tomatsalat, sauce og kartofler Rabarbergrød med mælk Fr 10/07 Frikadeller med stuvet blomkål, kartofler og rødbeder Jordbær med fløde Lø 11/07 Hvid labscoves med rugbrød, kartofler og rødbeder Pandekager med syltetøj Sø 12/07 Langtidsstegt kalvesteg med broccoli, sauce og kartofler Hindbærmousse med flødeskum
Menu juli 2015
Ma 13/07 Ti 14/07 On 15/07 To 16/07 Fr 17/07 Lø 18/07 Sø 19/07
Ma 20/07 Ti 21/07 On 22/07 To 23/07 Fr 24/07 Lø 25/07 Sø 26/07
Uge 29
Kylling i karry med æblechutney, broccoli og løse ris Koldskål med frugt Forloren hare med vildtsauce, kartofler og tyttebær Kold frugtsuppe med flødeskum Fiskefrikadeller med hjemmerørt remoulade, nye kartofler og salat Muldvarpeskud Blomkålsgratin med kold skinke, dressing og brød Jordbærgrød med fløde Panerede nakkekoteletter med svampesauce, kartofler og surt Melonfad Chili con carne med løse ris Mocca/chokolademousse med flødeskum Sprængt nakkefilet med stuvet spinat og kartofler Englefløde med appelsinjuice
Uge 30
Kalkunfrikadeller med champignonsauce, tomatsalat og kartofler Stikkelsbærgrød med mælk Skinkegryde med champignon, kartoffelmos og surt Jordbærkoldskål med kammerjunkere Fiskefrikadeller med kaperssauce, spinatsoufflé og kartofler Grøntsagssuppe Moussaka med aubergine og kartofler, råkost Jordbærgrød med mælk Farsskinke med sennepssauce, dampet broccoli og kartofler Vaniljebudding med saftsauce Chop suey med kalkun og løse ris Hindbærsuppe med flødeskum Kalvesteg med skysauce, kartofler og dampet sommergrønt Is med jordbærsauce
15
Bindeleddet
JUNI ‘15
Hvert år udnævner Haandværkerforeningen en Æreshåndværker under sin Medaljefest på Københavns Rådhus.
Hæder til demokraten
Han blev valgt til Folketinget første gang i 1975 og havde allerede inden da en lang karriere som organisatorisk aktiv i sit parti, Venstre, og han har været minister ad flere omgange. Han har siddet i Europa-Parlamentet, har skrevet bøger og i det hele taget været en stærk debattør. Han er højskolebarn og har bestandig kæmpet for den frie tanke. Han har høje tanker om håndværket og dets betydning. Og så er han manden, der har opfundet Folkemødet efter svensk forbillede. Under Haandværkerforeningen og de tekniske skolers traditionsrige Medaljefest på Københavns Rådhus den 12. maj udnævnte formanden for Haandværkerforeningen, Robert Sørensen på sin bestyrelses vegne, Bertel Haar der til Æreshåndværker. Det er en titel, der tildeles personer uden for håndværkets kreds; personer, der har ydet en helt ekstraordinær indsats for samfundet. Medaljefesten har været afholdt siden 1867,
Københavns Konditorlaug præsenterer Æreshåndværkerkagen for Æreshåndværkeren 2015, Bertel Haarder.
og under højtideligheden i Rådhuset modtager de dygtigste blandt årets nyudlærte svende en sølv- eller bronzemedalje. I år overraktes desuden rejse- og uddannelseslegater for mere end to millioner kroner. Medaljefesten overværes altid af Hendes Majestæt Dronningen, og i år medvirkede også blandt andre undervisningsminister Christine Antorini. Efter højtideligheden på Rådhuset tager foreningens og skolernes gæster til Moltkes Palæ, hvor der serveres middag, og hvortil Konditorlauget har beredt en Æreshåndværkerkage. Kagen – og den er stor – skildrer i sin udsmykning Æreshåndværkerens liv. Et ekstra eksemplar af Æreshåndværkerkagen bliver sædvanligvis leveret her ud til Plejehjemmet. – Af Adam Pade
16 JUNI ‘15
Bindeleddet
Jørgen Hornbech Jensen har en lang og spændende livshistorie, der udspænder sig på lige fra Grønland til kongeskibet Dannebrog.
... Men havet trak Da jeg er på vej op ad trappen til afd. 1 C , hvor jeg skal tale med Jørgen Hornbech Jensen, er jeg forberedt på, at vi skal tale om hans tid om bord på kongeskibet Dannebrog. Men det viser sig, at Jørgen har så meget spændende at fortælle om, at han faktisk har stof til en hel bog. Nu er jeg desværre ikke forfatter, så jeg må indskrænke mig til at lave et udpluk af en mangfoldighed af farverige oplevelser. Jørgen er molbo – født i 1921 i en søskendeflok på i alt 11 børn. Hans far var fisker og skovarbejder. Børnene kom tidligt ud at tjene – pigerne, når de var 14 år og drengene allerede i en alder af 10 år. Således har Jørgen klaret sig selv økonomisk, siden han var 11 år. Da Jørgen var blevet konfirmeret som 14årig, havde hans far fundet en plads til ham på en bondegård, men Jørgen ville til søs ligesom sine ældre brødre, og således fik han den første saltvandsindsprøjtning i årerne. Da krigen kom i 1940, var de i alt seks brødre, der ernærede sig ved fiskeri. Det var jo en farlig næringsvej, men de lovede forældrene, at de aldrig tog hyre på det samme skib, og alle kom da heldigvis hjem igen i god behold.
Værnepligt i marinen I 1942 startede Jørgen med at aftjene sin værnepligt i marinen. I marinen fik han som tiden gik en bred uddannelse på blandt andre
Søværnets officersskole og haveriskole. Han kommer på fiskeriinspektion ved Grønland i togter af otte måneders varighed, sejler med minestryger m.m. Det blev også til fem år som havnefoged og regnskabschef på Grønlands vestkyst på Flådestation Grønnedal med hustru og den ældste søn. Grønnedal var dengang beboet af ca. 90 mennesker, heraf var der 12 familier med hustru. Jørgen beskriver det som en fantastisk tid. Der skete altid noget på havnen, og turene på ski ind på isen gav store oplevelser. Familien blev forøget med en søn, og den ældste kom i skolen, hvor de kun var to elever!
Årene på Dannebrog I årene 1953-55 gjorde Jørgen tjeneste på kongeskibet Dannebrog, hvor han var regnskabsfører. Besætningen bestod af 40-45 mand, der var skarpt adskilt fra den kongelige husholdning. Togterne med Dannebrog var meget traditionsrige. To dage før togtet startede, kom Kong Frederik om bord for at spise skipperlabskovs – en ret, der ikke fandtes på den kongelige menu. Selve togterne med hele kongefamilien om bord gik altid til den svenske skærgård og som i dag til forskellige havnebyer rundt om i Danmark. Når Dannebrog lå for anker eller fortøjet ved bøje, blev kongefamilien og dens gæster sejlet til og fra land med kongeskibets
Bindeleddet
17 JUNI ‘15
chalup. Det var Jørgens opgave at sejle chaluppen, så han kom til at sejle med mange prominente personer fra ind- og udland.
Sølverne bådsmandspibe Kong Frederik kom af og til forbi og fik sig en snak med besætningen, og han fulgte med i, hvad der foregik om bord. Her kan Jørgen fortælle en sjov lille hændelse: En dag, da Kongen skulle gå fra borde, var det Jørgen, der, som traditionen byder, skulle pibe i bådsmandspiben. Desværre var der kommet tobak i piben, mens den lå i hans lomme, så den kunne ikke pibe. Dette bemærkede Kongen sidenhen, og da han hørte Jørgens forklaring, forærede Kongen ham sin bådsmandspibe – i sølv. Denne bådsmandspibe har Jørgens søn i dag! Alt har en ende, og det havde Jørgens karriere i Søværnet også. Men han fortsatte et aktivt liv for eksempel som leder af levertransfabrikken i Snogebæk på Bornholm, medlem af skolenævnet, husbyggeri i Jelling og meget mere. Og da han blev pensionist, blev det til adskillige rejser ud i den store verden, til for eksempel Norge, Sverige og en tur med Den transsibiriske Jernbane.
Hengivenheden for Grønland Jørgen har boet to år på 1 C, hvor hans bolig tydelig bærer præg af hans kærlighed til Grøn-
Jørgen Hornbech Jensen gjorde i årene 1953-55 tjeneste på kongeskibet Dannebrog. Lysten til at rejse har også drevet ham vidt i årene som pensionist – lige fra rejser i Norden til en tur med den berømte Transsibiriske Jernbane.
land. Der er flere malerier med grønlandske motiver, og såvel hans eget som hustruens polardåbs-bevis hænger der så fint indrammet. Jørgens historie endte med, at vi også lige fik en snak om hans dejlige familie, der så ofte kommer på besøg. Men det er en helt anden historie … – Af Anne-Dorte Mulvad
18 JUNI ‘15
Bindeleddet
Igennem nogle udgaver af bladet har vi fulgt hr. Bruun, der lider af demens. Nu bliver han stadig dårligere.
Tabt for verden – 9. afsnit Hr. Bruun er nu sengeliggende hele døgnet. Han skal have hjælp til alle plejeopgaver. Personaler har længe sunget deres beskeder til ham, og det hjælper en smule. Hr. Bruun kan nemlig ikke mere forstå det, der bliver sagt. Når personalet spørger, om han vil have noget at drikke, er de nødt til at vise ham glasset, føre det til hans mund og så håbe på, at han vil drikke. Hr. Bruun har også svært ved at bevæge sig. Det har været en proces gennem lang tid.
Længere og længere væk Da hr. Bruun flyttede ind, kunne han gå frit omkring, senere fik han en rollator, han kunne støtte sig til, da gangen blev noget usikker. Inden hr. Bruun blev sengeliggende, brugte han en kørestol over større afstande. Personalet har gennem hele processen været meget opmærksomt på, at hr. Bruun skulle gå så meget, han havde ressourcer til. Fru Bruun har været til en samtale sammen med kontaktpersonen og afdelingslederen, hvor man talte om hr. Bruuns tilstand.
Personalet har et stykke tid observeret, at hr. Bruun glider længere og længere væk fra virkeligheden. Det meste af tiden sover hr. Bruun, og det er meget lidt, han kan overkomme, før han er træt igen. Blot det at blive soigneret, koster mange kræfter hos hr. Bruun. Han falder straks i søvn, når personalet er færdige med deres opgave. Så sover han en stund, og så bliver han tilbudt mad og drikke.
Helt afklaret Fru Bruun er helt afklaret med, hvilken vej det bærer hen. Fru Bruun fortæller, at hun egentlig for et stykke tid siden sagde farvel til sin mand, da hun oplevede, at han ikke kunne kende hende og så helt uforstående ud, når hun fortalte om døtrene og børnebørnene. Den samtale, fru Bruun havde med afdelingen, gjorde, at det blev aftalt, hvordan den sidste tid skulle forløbe. Fru Bruun ville gerne have svar på, hvornår det ville ske. Men det kan vi som personale ikke svare på. Men vi kan se de forandringer, der sker og vil selvfølgelig altid bestræbe os på at få kontakt til
Bindeleddet
de pårørende, så de kan nå at tage afsked med den ældre.
Bliver ikke bedre Hr. Bruun har hostet gennem nogle dage, og personalet kontakter egen læge. Lægen sætter hr. Bruun i behandling for en lungebetændelse. Det er ikke første gang i den periode, hvor hr. Bruun har været sengeliggende. Hr. Bruun bliver ikke bedre af behandlingen, og lægen beslutter i samråd med fru Bruun og afdelingens personale, at det nu er tidspunktet, hvor hr. Bruun skal væk herfra. Lægen ordinerer smertestillende og beroligende medicin til hr. Bruun. Medicinen kommer hjem som væske, som personalet kan give ham i en lille nål, som sættes fast i huden. Hermed undgår man at skulle stikke flere gange. Fru Bruun kontakter døtrene, og de sidder på skift hos hr. Bruun.
Tiden er kommet Efter to døgn, en tidlig morgen, da fru Bruun er til stede, idet hun har sovet på stuen, fortæl-
19 JUNI ‘15
ler den ansvarshavende sygeplejerske, at hun nu mener, at tiden er kommet. Fru Bruun kontakter begge døtre, og de når lige frem til plejehjemmet kort før, hr. Bruun trækker vejret for sidste gang. Efter begravelsen kom fru Bruun og takkede personalet for den gode pleje og omsorg, de havde ydet til manden og ikke mindst hende selv. Hun oplevede altid, at personalet havde tid til hende, og hun oplevede især, at personalet hele tiden forsøgte at se hendes mand og ikke hans sygdom. Her slutter fortællingen om hr. Bruun. Det er ikke altid, man ligger i sengen så længe som hr. Bruun: Forløbene er altid meget forskellige. – Af Mai-Britt Damm
Med historien om hr. Bruun har vi forsøgt at skildre, hvad der sker, når man rammes af demens, og hvordan man som personale og pårørende forholder sig til demens.
20
Bindeleddet
JUNI ‘15
Kære pårørende, personale og alle jer med have! Her i maj er haven så småt ved at vågne op til sommerens fornøjelser. Også vores have her på Plejehjemmet. Vi rydder op, planter i, planter om og planlægger. Vi har fået lavet to højbede og mangler nu stauderne dertil.
Så har I planter tilovers i jeres have, kan vi sagtens bruge dem her hos os. Vi ses – i haven! – Venlige hilsener Mette Frendrup
Velkommen til i maj! Gudrun Jakobsen Alice Jensen Lis Nielsen Karl Mikkelsen Birgit Fjeldsted Gerda Nørgaard
2 A – 010 1 C – 312 1 B – 102 1 C – 215 1 C – 315 2 A – 006
05. maj 2015 11. maj 2015 13. maj 2015 15. maj 2015 18. maj 2015 21. maj 2015
Afgået ved døden Viktor Laursen Inger Lise Sørensen Helge Christensen
2 A – 006 2 B – 214 1 B – 118 Æret være deres minde!
04. maj 2015 15. maj 2015 23. maj 2015
Bindeleddet
21 JUNI ‘15
Til lykke i juni – juli – august! Juni 12. juni 1943 18. juni 1937 19. juni 1917 19. juni 1936 20. juni 1916 22. juni 1940 23. juni 1964 28. juni 1914
Bente Madsen Erik Knudsen Ruth Funch Jørn M. Drejer Anna Pedersen Per Busekist Timmy Poul Dahlin Elva Edith Hald
1 B – 128 2 B – 304 2 B – 314 1 B – 127 1 C – 328 2 B – 321 2 B – 203 1 C – 327
Juli 04. juli 1934 05. juli 1924 05. juli 1940 05. juli 1940 16. juli 1933 19. juli 1936 24. juli 1946 26. juli 1921 27. juli 1946 27. juli 1911 28. juli 1925
Elisabeth Helene Pitzner Helga Friis Hans M. Henriksen Ruth Agerholm Vildbæk Jørgen Wilhelm Unmack Preben Hansen Birthe Nayyar Ivan Alf Jensen Preben Pedersen Hjørdis Hammeleff Birthe Benthin
2 C – 312 2 A – 008 2 B – 306 1 B – 060 2 B – 308 2 A – 033 2 B – 303 1 B – 077 2 A – 030 2 A – 031 1 C – 205
August 02. august 1917 04. august 1941 07. august 1941 09. august 1925 09. august 1922
Alice Margrethe Andersen Ingrid Kathrine Jacobsen Tonny Zimling Gerda Ingeborg Jensen Inge Drøhse
2 B – 206 1C – 403 2 A – 022 2 B – 103 1 C – 311
22
Bindeleddet
JUNI ‘15
De store højtider viger for dagligdagen og dagliglivet:
Præstens hjørne
Trinitatis tiden – tiden efter de store højtider
Vi befinder os nu i kirkeåret i det, man kalder trinitatis-tiden. Det er tiden efter de store højtider, efter jul, påske og pinse. De tre personer i Gud er præsenteret, treenigheden er forklaret som Fader, Søn og Ånd. Nu er det så at sige udfoldelsen af det, der er tilbage. Det er dagligdagen og dagliglivet, det drejer sig om. Kirkeårets farve er nu grøn, som er vækstens farve. Det er den daglige vækst og det normale liv i troen, vi føres ind i. En del af det er den ugentlige gudstjeneste. Rytmen i kirken er, at hver søndag er der gudstjeneste, for at livet kan styrkes og vokse. For at det åndelige liv kan slå rod og hente næring. Det sker også på Plejehjemmet. Hver søndag morgen kl. 9.30 er der gudstjeneste i festsalen, hvor en af præsterne fra Emdrup Kirke er til stede. Frivillige følger dem,
der ønsker det, ned til gudstjeneste og hjem igen. Organist og kirkesanger løfter fællessangen, så vi også på Plejehjemmet kan hente åndelig næring. Vi synger fire salmer, hører søndagens læsninger fra Bibelen, beder bønnerne, hører præstens prædiken, og én gang om måneden er der nadver. Denne rytme begyndte i den tidlige kirke og har varet i 2000 år. Det er denne gamle rytme, vi træder ind i, når vi søndag morgen bevæger os ned til festsalen for at fejre gudstjeneste. Vi får lov at løfte blikket, se på os selv, vores liv og på, hvad Gud har gjort og gør for os. Dermed forlænges perspektivet i vores liv fra i dag og videre frem, helt frem til evigheden. Vi får lov at bevæge os ind i og opleve en sammenhæng, der er større end os. – Af sognepræst Jakob Valdemar Olsen
Gudstjenester juni-august Haandværkerforeningens Plejehjem afholder gudstjeneste kl. 09.30 14. juni 2015 21. juni 2015 28. juni 2015 05. juli 2015 12. juli 2015 19. juli 2015 26. juli 2015 02. august 2015 09. august 2015
2. søndag efter Trinitatis 3. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis 5. søndag efter Trinitatis 6. søndag efter Trinitatis 7. søndag efter Trinitatis 8. søndag efter Trinitatis 9. søndag efter Trinitatis 10. søndag efter Trinitatis
Jóannis Fonsdal Jóannis Fonsdal Jakob V. Olsen Jakob V. Olsen Jakob V. Olsen Jakob V. Olsen Jóannis Fonsdal Jóannis Fonsdal Jóannis Fonsdal
Vejviseren
BRUGER- OG PÅRØRENDERÅD
FRISØR
Haandværkerforeningens Plejehjem Henvendelse til Servicekontoret
Hanne Schmidt: 1-huset: Onsdag-fredag 09.00-15.00 Birthe Rasmussen 2-huset: Torsdag-fredag 09.00-15.00 Tel 3954 9338
CAFÉEN Åben mandag-fredag 12.00 for pensionister
DE FRIVILLIGE Formand Jørgen Körner Tel 6172 0568 Mail: jokodans56@gmail.com
DEN LILLE KØBMAND Mandag-fredag 08.00-15.30 Lørdag 08.00-12.00 Tel 4128 0878 Service på afdelingerne: Torsdag formiddag Købmand Edith Guldbrandsen
FRIVILLIGKOORDINATOR Bente Bülow Træffetid: man, ons, fre 09.00-12.00 (med forbehold) Tel 3954 9331 · Mail: b013@suf.kk.dk
FODPLEJE Onsdag-torsdag 09.00-15.00 Tel 3954 9337 Gitte Svensson
SERVICEKONTORET Mandag-torsdag 09.00-15.00 Fredag 09.00-14.00 Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 Servicemedarbejder Lone Dahl Wium
TANDLÆGEKLINIK (Klinikken ligger her i huset) Omsorgstandplejen Tel 3317 5780
JUN-AUG 2015
Sommer på Samsø Tirsdag
02. jun
10.00
Sommerudflugt til Stevns, afdeling 1 C
Onsdag
10. jun
10.00
Sommerudflugt til Stevns, afdeling 2 B
Torsdag
11. jun
10.00
Sommerudflugt til Stevns, afdeling 1 B
Tirsdag
16. jun
10.00
Sommerudflugt til Stevns, afdeling 2 A