3 3 .
Å R G A N G
·
D E C E M B E R
2 0 1 9
Bindeleddet AFDELING 1 A ÅBNER IGEN MIN BARNDOMS JUL HISTORIEN OM JULENS SMÅKAGER
H A A N DVÆ R K E R F O R E N I N G E N S P L E J E H J E M
BESTYRELSE Oldermand, malermester PerA Vangekjær H A N DVÆ R K E (formand) El-installatør Steen Søkvist (Næstformand) Oldermand, smedemester Steen Ole Carmel (Næstformand) Direktør, ingeniør Jan Bruus Sørensen Viceoldermand, vognmand Henrik Tofteng Oldermand, VVS-installatør Søren Schmidt Advokat, partner Jens Hjortskov Oldermand, tapetserermester Mette Palsteen Oldermand, murermester Christian Dahl Pedersen Oldermand, snedkermester Mads Raaschou
RFORE
NÆSTE UDGIVELSE Næste nummer af Bindeleddet udkommer fredag den 8. februar. Indlæg afleveres til Plejehjemmets kontor senest fredag den 25. januar.
LEDELSE Forstander NRandi I NKrogdal G E NSteen S PLE ZR4P@kk.dk · Dir: 3954 9301 Leder af fagstaben Mai-Britt Damm ZF6H@kk.dk · Dir: 3954 9358 Afdelingsleder afd. 1 A Vivi Agergaard C91P@kk.dk · Dir: 3954 9360 Afdelingsleder afd. 1 C Bitten Clausen Q720@kk.dk · Dir: 3954 9373 Afdelingsleder afd. 2 B Lene Carstensen HP71@kk.dk · Dir: 3954 9379 Afdelingsleder afd. 2 A Vibeke Bennekou i590@kk.dk · Dir: 3954 9376 Afdelingsleder afd. 1 A Marianne Cumberland LT8F@kk.dk · Dir 3954 9372
JEHJEM
REDAKTIONSUDVALG Forstander Randi Krogdal Steen (ansvh.) Anne-Dorte Mulvad, Mai-Britt Damm Irene Fjordager PRODUKTION OG LAYOUT Adam Pade TRYK Tryk: Rosendahls A/S
FORSIDEN: Det fornægter sig ikke; julehøjtiden nærmer sig med grankogler og nelliker og flettehjerter. Lad os nu give os tid til at nyde den!
HAANDVÆRKERFORENINGENS PLEJEHJEM Håndværkerhaven 49, 2400 København NV · Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 · hvf-plejehjem@suf.kk.dk
Bindeleddet
3 DECEMBER ‘19
Afdeling 1 A har været anvendt til mange formål siden 2010. Nu åbner afdelingen igen.
Afdeling 1 A åbner igen
Forstanderens vindue
Afdeling 1 A har levet en omflakkende tilværel Nu ønsker Københavns Kommune igen at se. Afdelingen var igennem ca. 50 år en alminanvende vores afdeling – denne gang til Middelig plejeafdeling på Haandværkerforeninlertidige Plejeboliger – MPO-pladser. Afdegens Plejehjem, men Københavns kommune lingen vil blive beboet med københavnere, der havde brug for at få etableret en er blevet visiteret til en plejebolig, Afdelingens borgere palliativ afdeling i 2010, da Bispeog imens disse borgere venter på vil komme til at bjerghjemmet på Tagensvej skulle at deres bolig bliver tilgængelig, deltage på lige fod renoveres. Afdelingen blev en palskal de i en ca. fire ugers periode med alle beboerne liativ afdeling for alvorligt syge. bo hos os på afdeling 1 A. Der vil på Plejehjemmet til Fem år senere flyttede afdelingen ske en løbende udskiftning blandt alle aktiviteter og ud til Vigerslevhus i Valby. borgerne. Afdelingens borgere vil tilbud. I 2015 fik Københavns kommukomme til at deltage på lige fod ne igen brug for at åbne afdelingen – nu for at med alle beboerne på Plejehjemmet til alle aktiviteter og tilbud. etablere flere rehabiliteringspladser til hospitalsudskrevne borgere, der fysisk skulle reha Tag godt imod vores nye afdeling og byd biliteres, inden de kunne komme tilbage i eget borgerne velkommen iblandt os. De vil bidrage med foranderlighed og liv på vores gennemhjem. Der var kun brug for disse ekstra pladser i et års tid. Derefter blev afdelingen slået gangsafdeling. sammen med de øvrige rehabiliteringspladser Vi henstiller til, at alle naturligvis går roligt på Dorthea Gaarden på Frederiksborgvej. igennem afdelingen, altså undlader at telefonere hele vejen igennem afdelingen, da det for I 2018 fik Københavns Kommune igen brug en periode vil være disse borgeres bolig. for vores afdeling. Nu skulle den bruges som genhusning for beboere fra Kastanjehusene i Med venlig hilsen De Gamles By. Der var to ”huse” der kom forbi, mens deres eget hus blev brandsikret.
4
Bindeleddet
DECEMBER ‘19
Brugere og pårørende til informationsmøde Frem for gamle dages lidt stive bruger-/ pårørendemøder afholdes nu mindre formelle møder med god plads til fælles snak. Der blev afholdt Bruger- og pårørendeaften torsdag den 14.11.2019. Forstander Randi Krogdal Steen bød velkommen, og herefter var der en præsentation af personalet. Randi gennemgik brugertilfredshedsundersøgelsen foretaget i 2018/2019. En af konklusionerne var, at borgerne ønskede at blive mere inkluderet i beslutningerne. Borgerne ønsker især at deltage i aktiviteter ud af huset og ikke kun køreture. Randi gennemgik de forskellige parametre med resultaterne. Herefter talte Randi om de forskellige aktiviteter, vi har sat i gang. Det er aktivitetsudvalget, som blev oprettet i august 2019, der har foreslået aktiviteterne. Vi får en ny bus, som bliver finansieret af “De små glæder”.
Profilplejehjem For tre år siden blev vi udpeget til profilplejehjem af kommunen. Ved denne lejlighed blev det besluttet, at vi skulle have et nyt kolonihavehus. Vi fik 500.000 kroner til det. Nu er det endelig lykkedes. Vi regner med, at kolonihavehuset står opført inden årets udgang. Ved samme lejlighed får vi også et nyt hønsehus. Vi åbner en ny afdeling den 1. december i år; 1A, med 22 midlertidige pladser. Det er med kort varsel, at vi har fået besked om at åbne disse pladser. Vi har ansat nogle medarbejdere og er fortsat i gang med at ansætte flere. Vi åb-
nede de første otte pladser den 1. december og åbner yderligere syv pladser medio december.
Bedre skiltning på vej Vi har længe haft problemer med skiltningen til afdelingerne og vil derfor gerne gøre noget ved indgangspartiet, så orienteringen til afdelingerne bliver mere indlysende. Der blev vist tre eksempler på udsmykningen, og ved håndsoprækning blev et eksempel vedtaget. Randi fortalte om mulighederne omkring klippekort. Jørgen Körner, som er formand for de frivillige, fortalte om de forskellige aktiviteter, som de frivillige står for. Vi kan altid bruge flere frivillige. Jørgen opfordrede de pårørende til at deltage i arrangementerne. Bente Bülow, ansat som frivilligkoordinator, fortalte om sit arbejde. Bente går meget rundt på afdelingerne og spørger borgerne, hvad de synes om aktiviteterne, og om de har forslag til andre aktiviteter. Alle er tilfredse med det, der foregår. Tak for det. En pårørende fortæller, at det var en fornøjelse at deltage i en cirkusforestilling sammen med sin mor, og så er kagebordet en stor succes. Randi fortalte om scoringen af dagens ret. Vi har flere gange fået medarbejdere med anden etnicitet til at tilberede en ret fra deres hjemland til alle på Plejehjemmet. Alle gangene har maden fået tildelt en kongekrone. – Af Mai-Britt Damm
5
Bindeleddet
DECEMBER ‘19
Demensramte får stimuleret deres sanser Plejehjemmet er med i et projekt om sansestimulering. Københavns Kommune ønsker at forbedre borgernes dagligdag med målrettet brug af sanseteknologier på plejehjem. Nogle borgere med demens og/eller andre adfærdsmæssige og psykiske symptomer trives ikke og oplever store udfordringer og frustrationer i deres dagligdag. De kan have behov for særlig opmærksomhed og sanseteknologi, som kan være med til at forbedre deres dagligdag. Plejehjemmet har fået en ko, en kalv, et får og en ged. De er i naturtro størrelse og befinder sig i haven på forskellige steder. Vi har også fået tøjdyr: Hunde og katte, som kan sige lyde. Herudover har vi demensdukker og forskellige dyner, som kan afhjælpe uro, når man sover, fordi de giver en tyngdefornemmelse. Vi har fået puder med lyde, som varierer i styrke, alt efter hvor meget man bevæger dem. Vi har også fået stole; en gyngestol og en stol, hvor der er musik i sideklapperne.
Kip, vend og skab et bedre arbejdsmiljø I foråret 2019 valgte Plejehjemmet at arbejde med et projekt fra Københavns Kommune. Projektet handler om, at plejepersonalet skal opleve det som noget naturligt at indtænke kip- og vendesystemer i deres daglige arbejde med borgerne. Til dette arbejde har Plejehjemmet fået hjælp af en medarbejder fra Arbejdsmiljø København og en medarbejder fra Hjælpemiddelcentret. Vi startede på afdeling 1 B og har nu nogle dag-, aften- og nattevagter været på to kursusdage i de fire systemer, som kommunen ønsker
Medarbejderne på afdelingerne skal så være med til at vurdere effekten af det givne redskab hos den enkelte borger. – Af Mai-Britt Damm
at vi skal benytte, hvis det er svært at flytte borgerne, eller hvor borgerne har brug for at blive trykaflastet og ikke selv kan vende sig i sengen. De fire systemer hedder; Master Turner, Ekamove vendesystem, Vendlet og Wizard Vendemadras. Nu er det meningen, at disse medarbejdere skal videregive deres viden til deres kolleger i egen afdeling og sidenhen til kolleger i en anden afdeling. Når denne afdeling så er undervist, så skal medarbejderne i denne afdeling videregive deres viden til næste afdeling. – Af Mai-Britt Damm
6 DECEMBER ‘19
Bindeleddet
Fra de frivilliges verden:
Masser af oplevelser at se tilbage på Jeg sidder på mit kontor for at skrive mit indlæg til det sidste nummer af Bindeleddet 2019. Mine tanker passerer revy gennem året, der nu snart er gået, og på de mange oplevelser, der har været. Jeg ser ud ad vinduet og får øje på hønsene, der går lige udenfor og pikker i jorden. Og det er nok den sjoveste oplevelse, vi har haft. At følge hønsene fra de var fire dage gamle til nu, da de, store og velnærede, helt har indtaget haven. Der var fra starten otte høns, men der gik for meget hane i to af dem. De galede højt fra meget tidlig morgen, så de blev ”bortadopteret”. Hønsene færdes frit i hele haven til stor underholdning for alle. Og efter forlydende får de snart en herskabelig bolig, når det nye kolonihavehus står færdigt. Men der har været mange andre oplevelser: Masser af musik og sang, ballet fra Det kgl. Teater, cirkus, foredrag, udflugter, kolonihavebesøg og musikfestival. For slet ikke at tale om alle de tilbagevendende aktiviteter uge for uge. Men uanset hvad arrangementet er gået ud på, så har det været oplevelser, som jeg har fået sammen med jer – beboere, frivillige og personale. Og jeg ville ikke have undværet én af
dem. Det er altid en fornøjelse at være sammen med jer, tak!
Nye idéer er velkomne! Vi tager snart hul på 2020, og der venter heldigvis nye og spændende oplevelser. Er der nogen, der synes, at der ”mangler” noget eller har en god idé, så er I meget velkomne til at ringe, maile eller komme ned på mit kontor. Det er altid godt med ny inspiration. I det nye år ved jeg, at de frivillige fortsat vil gøre en forskel – ikke blot til glæde for den enkelte beboer, men også for Plejehjemmets personale. De frivillige fungerer som en ekstra ressource i en travl hverdag, hvor deres indsats gerne skulle medvirke til, at personalet får tid og overskud til ting, som gør hverdagen lidt sjovere for alle beboerne. På de frivilliges og egne vegne skal der lyde en stor tak til alle for et godt samarbejde i 2019 med mange gode ønsker om en glædelig jul og et godt nytår. Vi glæder os alle til fortsat at være en del af ”huset” i 2020. Rigtig glædelig jul og et godt nytår til alle! – Af Bente Bülow
7
Bindeleddet
DECEMBER ‘19 OKTOBERFEST · Torsdag den 10. oktober afholdt Plejehjemmet Oktoberfest efter sydtysk forbillede. Det kaldte på mange mere eller mindre traditionsrige sydtyske udklædninger med Lederhosen og festlige kjoler. På billedet her viser Daisy – som I kunne læse om som Månedens Kok for et par udgaver siden – og frivilligkoordinator Bente Bülow deres festlige, stemningsfyldte skrud.
VELKOMMEN TIL PLEJEHJEMMETS JULEFEST! Traditionen tro byder vi velkommen til Keld & Hilda under Plejehjemmets julefest i Festsalen
TORSDAG DEN 12. DECEMBER KL. 17.00 – 19.30 Ved flygelet: Allan Steen
8
Bindeleddet
DECEMBER ‘19
Selv om mange juletraditioner går igen hos os alle, har vi hver vore erindringer om vor barndoms jul. Her følger fire fortællinger.
Min barndoms jul I anledning af den forestående højtid har Nissefar fra Aktiviteten været rundt på Plejehjemmet for at høre, hvordan nogle beboere har oplevet deres barndoms jul. Samtidig har jeg været rundt på Plejehjemmet for at høre om hvordan folks barndoms jul var.
Ruth Nielsen Nielsen, Afd. 2 A Jeg er født og opvokset på en herregård mellem Ringsted og Has lev. Der var masser af dyr og frisk luft, men også hårdt arbejde. Mine forældre arbejdede på herregården, og vi boede i vores eget hus, som var tilknyttet samme. Vi var i alt fire søskende. Før jul gik far i skoven og fældede et juletræ. Det blev pyntet med hjemmelavet pynt for eksempel hjerter, kræmmerhuse, musetrapper, guirlander og lignende. Vi havde også lidt pynt, som var gået i arv fra tidligere tider. Noget af den pynt, især glaskugler og glasfugle, arvede jeg, og det er nu givet videre til mine børn og børnebørn. Juleaften ventede vi spændt på hele dagen – … åhhh, jeg husker den dag i dag, at vi syntes, at tiden bare sneglede sig af-
sted. Juleaften spiste vi and og flæskesteg og medisterpølse. Der manglede ikke noget. Og så kom et af de store øjeblikke for os børn … Vi fik hver en sodavand!! Efter at have ryddet af bordet og vasket op dansede vi om juletræet, og vi børn fik hver en julegave. Det var altid praktiske ting, men hvor var vi dog glade og lykkelige for vores gaver. Dengang gik vi også i søndagsskole. Hvis vi kom hver gang, fik vi en gave af læreren. Et år fik jeg et flot nyt penalhus – nøøjjj, hvor var jeg glad. Da krigen brød ud, var jeg seks år, men da far og mor var næsten selvforsynende med mad o.s.v., oplevede vi ikke den store forskel. Vi led ingen nød. Så alt i alt kan jeg sige, at min barndoms jul var fyldt med spænding og glæde og kærlighed. En tid som jeg tænker tilbage på med glæde.
Jørgen Andersen, Afd. 1 C 3 Jeg er født på Rigshospitalet i 1933. Jeg er opvokset i Tårnby. Der købte min far et hus, da jeg var tre år. Det kostede 5000 kroner, og han betalte 500 kroner i udbetaling – ! Vi var syv søskende, tre piger og fire drenge. Far arbejdede ved Københavns Havnevæsen, og mor var hjem-
Bindeleddet
megående. Senere havde hun lidt rengøringsarbejde, da vi børn blev større. Jeg tænker tilbage på julen i min barndom med glæde. Far sørgede for træet og pyntede det op med lidt hjælp fra os unger. Når vi så havde spist, gik vi om juletræet, mens vi sang julesalmer. Far elskede at synge, og han var også god til det. Så fik vi hver et par julegaver, der som regel var et lille stykke legetøj samt noget tøj. Julemaden var som regel gås og en sjælden gang and eller flæskesteg. Mor lavede maden, mens far tog sig af os børn. Under krigens sorte år manglede vi aldrig mad, fordi vi var rimeligt selvforsynende. Vi havde gæs, ænder, høns, kaniner samt adskillige frugttræer i haven. Så jeg kan kun sige, at min barndoms jul var god og hyggelig og vækker mange minder, når jeg nu tænker tilbage på den tid. Tak fordi du ville høre min historie …
Gyrithe Hansson, Afd. 2 C 3 Jeg er født og opvokset i Københavns gamle middelalderby, nemlig i Borgergade. Min barndom i 30’erne og starten af 40’erne var en god tid med mange minder, men også en lidt hård tid før og under krigen. Vi var fem børn hjemme, men i alt har jeg 21 søskende!! Far og mor arbejdede på et
9 DECEMBER ‘19
hospital. Mor havde lidt trappevask ved siden af; noget, vi børn hjalp til med. Så kom der lidt ekstra penge til huset. Min barndoms jul var præget af god stemning, hygge og samvær. Far skaffede et juletræ, som vi alle sammen pyntede med hjemmelavet pynt. Der var ikke penge til glanspapir og lignende, så vi lavede hjerter og kræmmerhuse og guirlander m.m. af avispapir. Julestjernen lavede vi af piberensere. Vi spiste flæskesteg med alt det tilbehør, der nu engang skal være.
10
Bindeleddet
DECEMBER ‘19
Efter maden dansede vi om juletræet og sang julesange, og så fik vi børn en gave hver. Der var som sagt ikke så mange penge at gøre godt med, men vi var glade og tilfredse. Så jeg kan kun sige, at min barndoms jul var en god tid, der har givet mig mange minder. Mine forældre gjorde alt for, at vi børn fik en god og hyggelig jul.
Marie Meyer, Afd. 2 A Jeg er født i Nuuk, Kalaallit Nunaat, eller på dansk Godthåb i Grønland. Vi var seks søskende. Jeg var den næstyngste. Jeg husker min barndoms jul som værende meget højtidelig og meget hyggelig. Vi fik ikke mange gaver, men vi fik nyt tøj til jul, og vi fik da også små gaver. Den 24. blev kaldt Børnenes jul.
Far arbejdede i Den Kgl. Grønlandske Handel og kunne der igennem bestille specielle varer som for eksempel kartofler, kål, ærter og lignende – ting, som kunne holde sig til jul ved den rette behandling. Juletræet blev lavet af enebærgrene, der blev sat fast på en træstang. Det blev pyntet af far med hjemmelavet pynt, blandt andet juleroser lavet af silkepapir, samt hjerter og kræmmerhuse lavet af glanspapir. Vi måtte først se det pyntede træ den 24. om morgenen, og det var også da, vi fik vores julegaver. Senere gik vi i kirke, og resten af dagen hyggede vi os med far, mens mor lavede mad. Julemaden bestod af stegte alliker og risengrød. Første juledag gik en masse mennesker rundt fra hus til hus og sang julesalmer. Det var meget højtideligt og meget hyggeligt. Så jeg erindrer min barndoms jul på Grønland som værende meget højtidelig og hyggelig sammen med mor og far og mine søskende og familien. Tak til dem der stillede op og fortalte lidt om ders barndoms jul. Jeg håber, at alle læserne vil finde glæde i at læse lidt om forne tiders jul forskellige steder i landet. Her fra Aktivitetens glade skrive-nisse skal der lyde et ”Rigtig Glædelig Jul” til alle beboere og ansatte på Haandværkerhavens Plejehjem. Vi ses i det nye år. – Af Skrivenissen – Robert T. Jensen
Menu
Januar – februar 2020
Sø 26/01
Uge 4 Stegte hjerter med æbler & svesker, dampede gulerødder, skysauce og kartofler Risengrød med kanelsukker, smør og hvidtøl Farseret porre med svampesauce, dampet broccoli og kartofler Ymerfromage med saftsauce Stegte sild i eddike med løg, haricots verts og stuvede kartofler Blommegrød med mælk Gule ærter med sprængt nakke, sennep, hjemmesyltede rødbeder og rugbrød Æbleskiver med jordbærsyltetøj og flormelis Millionbøf med hjemmesyltede rødbeder og kartoffelmos Alliancegrød med jordbær og sødmælk Helstegt marineret kalkunbryst med appelsinskysauce, ovnstegte rodfrugter og kartofler Blommetrifli med hvid chokoladecrème og mynte Bøf Bourgignon med gulerødder og kartofler Hjemmelavet vaniljeis med marengskys
Ma 27/01 Ti 28/01 On 29/01 To 30/01 Fr 31/01 Lø 01/02 Sø 02/02
Uge 5 Boller i selleri med dampede gulerødder og kartofler Kartoffelsuppe med sprød bacon Skinkeschnitzel med skysauce, stegte rodfrugter og kartofler Kræmmerhuse med flødeskum og syltetøj Stegt paneret flæsk med persillesauce, dampede gulerødder og kartofler Månedens gæstekok: Kao Dom (thailandsk rissuppe) Dampet fisk med kaperssauce, dampede gulerødder og kartofler Maskeret æg med skinke og kuvertbrød Paprikagryde med kylling, blommechutney og kartofler Henkogt ananas med makronflødeskum Krondyrsragout med kartoffelmos Appelsinfromage med flødeskum Langtidsstegt nakkefilet med svampesauce, dampet broccoli og kartofler Fløderand med jordbærsauce
Ma 03/02 Ti 04/02 On 05/02 To 06/02 Fr 07/02 Lø 08/02 Sø 09/02
Uge 6 Stegt kalvelever med bløde løg, skysauce, hjemmesyltede rødbeder, porrer og kartofler Gammeldags æblekage med flødeskum Vintergryde med kartoffelmos Jordbærgrød med piskefløde Fiskefrikadeller med fennikel-gulerodssauce og kartofler Legeret porresuppe Paneret nakkekotelet med stuvede ærter & gulerødder og ovnstegte kartofler Thailandsk kyllingesuppe med kokosmælk og chili Ungarsk gullasch med kartoffelmos Pandekager med hjemmelavet vaniljeis Kylling i karry med hjemmelavet æblechutney og løse ris Bondepige med slør Ribbenssteg med skysauce, hjemmelavet rødkål og kartofler Citronfromage med flødeskum
Ma 20/01 Ti 21/01 On 22/01 To 23/01 Fr 24/01 Lø 25/01
Menu December 2019
Ma 09/12 Ti 10/12 On 11/12 To 12/12 Fr 13/12 Lø 14/12 Sø 15/12
Uge 50 Stegt kalvelever med bløde løg, skysauce, syltede drueagurker, blomkål og kartofler Risengrød med kanelsukker og smør Frikadeller med stuvet hvidkål, hjemmesyltede rødbeder og kartofler Æblegrød med sødmælk Kalkunschnitzel med champignonsauce, dampet broccoli og kartofler Pandekager med syltetøj Ribbenssteg med skysauce, hjemmelavet rødkål og kartofler Ris à l’amande med kirsebærsauce Italiensk kødsauce med spaghetti Ymer Panna Cotta med rød saftsauce Skinkefarsbrød med sennepssauce, dampede porrer og kartofler Jordbærgrød med sødmælk Ungarsk gullasch med kartoffelmos Englefløde med appelsinsauce
Uge 51 Ma 16/12 Stegt medister med stuvet spinat, hjemmesyltede rødbeder og kartofler Æbleskiver med jordbærsyltetøj og flormelis Ti 17/12 Sprængt oksebryst med peberrodssauce, dampede gulerødder og kartofler Klar suppe med boller og urter On 18/12 Dampet fisk med urtesauce, dampede gulerødder, blomkål og kartofler Chokoladebudding med flødeskum To 19/12 Hjerter i flødesauce med dampede gulerødder og kartoffelmos Maskeret æg med rejer og brød Fr 20/12 Kylling i karry med hjemmelavet æblechutney og løse ris Blommekompot med vaniljecremesauce Lø 21/12 Hakkebøf med bløde løg, skysauce, dampede gulerødder og kartofler Hvid chokolademousse med lakrids Sø 22/12 Mørbradgryde med hjemmesyltede squash og kartofler Citronfromage med flødeskum
Menu
December 2019 – januar 2020
Ma 23/12 Ti 24/12 On 25/12 To 26/12 Fr 27/12 Lø 28/12 Sø 29/12 Ma 30/12 Ti 31/12 On 01/01 To 02/01 Fr 03/01 Lø 04/01 Sø 05/01
Uge 52 Biksemad med hjemmesyltede rødbeder og spejlæg Blommegrød med sødmælk Andesteg med skysauce, hjemmelavet rødkål, ribsgelé, brunede kartofler og hvide kartofler Ris à l’amande med kirsebærsauce Bøf stroganoff med dampede haricots verts, syltede asier og kartoffelmos Appelsinfromage med flødeskum Paneret nakkekotelet med svampesauce, bagte rodfrugter og kartofler Henkogt pære med chokoladesauce Kalkungryde med løse ris Aspargessuppe med hjemmebagt brød Amerikansk farsbrød med paprikasauce, ristede grøntsager og kartofler Jordbærfromage med flødeskum Sprængt nakke med aspargessauce, dampede porrer og kartofler Hjemmelavet vaniljeis med jordbærsauce Uge 1 Kalkunschnitzel med skysauce, salat med mormordressing og kartofler Øllebrød med flødeskum Kogt torsk med sennepssauce, hakkede rødbeder & æg og kartofler Rødrød med piskefløde Hamburgerryg med flødestuvet spinat og brunede kartofler Gammeldags æblekage med flødeskum Fiskefrikadeller med persillesauce gulerodsråkost og kartofler Blomkålssuppe med kuvertbrød Boller i karry med hjemmelavet æblechutney og løse ris Jordbærgrød med sødmælk Vintergryde med kartoffelmos Alliancegrød med hindbær og piskefløde Gammeldags oksesteg – langtidsstegt med skysauce, syltede asier og kartofler Hindbærfromage med flødeskum
Menu Januar 2020
Ma 06/01 Ti 07/01 On 08/01 To 09/01 Fr 10/01 Lø 11/01 Sø 12/01
Uge 2 Stegt kalvelever med bløde løg, skysauce, hjemmesyltede rødbeder og kartofler Rød sagosuppe med svesker Italiensk kødsauce med pasta Kold æblesuppe med flødeskum Fiskefilet med remoulade, gulerodsråkost og ovnstegte kartofler Moccafromage med flødeskum Brunkål med flæsk, medister, sennep, rugbrød og syltede rødbeder Æbleskiver med jordbærsyltetøj og flormelis Skipperlabscovs med hjemmesyltede rødbeder, rugbrød og purløg Æblekage med smuldredej og flødeskum Ribbenssteg med skysauce, hjemmelavet rødkål og kartofler Brownies med hjemmelavet vaniljeis Benløse fugle med skysauce, bagte rodfrugter og kartoffelmos Skovbærtrifli
Uge 3 Græsk farsbrød med tzatziki, skysauce og kartofler Blomkålssuppe Kogt høne med peberrodssauce, dampede ærter og kartofler Klar suppe med boller og urter Dagens fisk med sennepssauce, dampede gulerødder og kartofler Vaniljebudding med saftsauce Forloren and (svesker & æbler) med hjemmelavet rødkål, skysauce og kartofler Lun frugtsuppe med crème fraiche Fr 17/01 Chili con carne med kartofler Rødgrød med piskefløde Lø 18/01 Kalvefrikassé med persille og kartofler Henkogt fersken med råcrème Sø 19/01 Marineret svinekam med skysauce, svitsede grøntsager og kartofler Brownies med hjemmelavet vaniljeis Ma 13/01 Ti 14/01 On 15/01 To 16/01
Bindeleddet
15 DECEMBER ‘19
Månedens gæstekok: Puk Jeg hedder Puk Bærholm, er 48 år og ansat som rengøringsassistent på Plejehjemmet. Jeg gør rent på afdeling 2 C, på 1. sal samt på afdeling 2 A på den korte gang. Jeg kommer oprindelig fra det nordlige Thailand. Jeg kom til Danmark, da jeg var 22 år gammel. Min thailandske veninde havde giftet sig med en dansk mand og var rejst til Danmark. Min venindes mand betalte min billet, så jeg kunne rejse over til dem. Siden da har jeg boet i Danmark, dog afbrudt af en periode på tre et halvt år, da jeg boede i Tyskland. Da jeg kom til Danmark, kom jeg på sprogskole, men jeg må sige, at for mig har det været svært at lære dansk. Inden jeg fik job på Plejehjemmet, havde jeg forskellige jobs. Jeg har blandt andet arbejdet på en café og en restaurant. I 2002 fik jeg job på Haandværkerforeningens Plejehjem, på afdeling 1 A. Jeg skulle servere mad for beboerne og lave kaffe. Senere blev jeg spurgt, om jeg ville være rengøringsmedarbejder. Det ville jeg meget gerne, og siden har jeg gjort rent på Plejehjemmet. Jeg er meget glad for at arbejde her, og det betyder meget for mig, at jeg i det daglige kan gøre en
Puk vil servere en herlig thailandsk suppe.
Puk Bærholm vil servere en af sit hjemlands retter, en thailandsk rissuppe den 29. januar.
forskel for de ældre mennesker, jeg gør rent hos. Den ret, jeg skal lave til jer, hedder Kao Dom. Det er en thailandsk rissuppe. Min ret bliver serveret onsdag den 29. januar. Retten består af ris, kyllingekød, koriander, hvidløg og forårsløg. Jeg håber, at I kan lide min suppe!
16 DECEMBER ‘19
Bindeleddet FOTO: DORIAN WIDLING
Vi ved for lidt om demens 76 procent af den danske befolkning ved ikke, at demens er en sygdom, man dør af, og hver fjerde dansker ved ikke, at enhver kan udvikle demens. Sådan lyder nogle af resultaterne i en You Gov-undersøgelse foretaget for Alzheimerforeningen. Undersøgelsen skal hjælpe Alzheimerforeningen med at aktivere op imod 100.000 ”demensvenner”, der viser forståelse for livet med demens og siger ja til at give en hjælpende hånd, hvor og når de kan. Analysen afslører også, at over halvdelen af danskerne ikke ved, at demens skyldes en sygdom i hjernen, ligesom vi heller ikke kender ret mange af demenssygdommens symptomer, herunder en svindende evne til selv at tage initiativ.
På positivsiden tæller dog, at tre ud af fire danskere synes, det er værd at besøge et menneske, selv om hun eller han lider af demens. Undersøgelsen bygger på en online-spørgeskemaundersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for Alzheimerforeningen. Skemaet er besvaret af medlemmer af You Gov-panelet, dog sådan at de tilsammen udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning mellem 18 og 74 år. ROLLINGER PÅ PLEJEHJEM · 22. november fik Plejehjemmet besøg af 18 børn fra børnehaven “Himmelskibet”. De mødtes med 10 beboere i festsalen, hvor der blev sunget, danset, leget med balloner, hygget og spist frugt. Børnene var tre-fire år, mens de fleste af beboerne var midt i 80’erne. Det blev en stor succes.
Bindeleddet
17 DECEMBER ‘19
Inge S.H. Abel fyldte for nylig 100 år. Her er hendes historie:
Krop og velvære har haft stor betydning Mit fødenavn er Inge, men jeg er siden jeg var lille pige altid blevet kaldt Bitten. Jeg er født og vokset op i Glostrup. Min far havde et stort gartneri; dér hvor Glostrup Svømmehal nu ligger. Min barndom blev præget af mange ting. Jeg var efternøler, min bror og søster var meget ældre end jeg. Men på det store gartneri elskede jeg at lege blandt drivhusene og lære at kende vækster, frugter og blomster, som jeg siden har holdt meget af. Jeg gik på Den franske Skole på Frederiksberg; den, som ved en fejl ulykkeligvis blev bombet under krigen. Stor betydning fik det for mig, at min far var tidlig pioner blandt landliggerne på Lyngen i Odsherred. Her var jeg i alle ferier, og når mine forældre ikke kunne være der, boede jeg hos en fattig fiskerfamilie der, og legede og delte vilkår med dens ni børn. Sommerhuset gik i arv til mig, og jeg har tilbragt meget af mit liv deroppe siden. Jeg gik på Tegneskole og blev i 1944 gift med min Knud, og de første år havde vi egen systue. Vi fik to børn, en pige og en dreng, og tænk – de er nu begge pensionister – !
Egen skole i 30 år Efter en uddannelse på Else Hamburgers gymnastikskole havde jeg i 30 år egen skole for bevægelseslære og afspændingspædagogik i vort eget hus i Vanløse. Krop og velvære har haft
Inge S.H. Abel – måske er hemmeligheden bag dét at blive 100 år, at man har sit velbefindende og sin krop for øje.
stor betydning, måske har det hjulpet mig til at blive så gammel og være selvhjulpen så længe, som jeg var. Jeg var også en del af et stort pigekor i Bagsværd, hvor jeg stod for sceneinstruktion, bevægelse og dans, og alle slags regissør-opgaver. Og Knud syede alle kostumerne og solgte billetter. Det blev til lange rejser med koret til Jylland, Stockholm og Wales. Jeg blev enke i 1995, har et barnebarn, og i året 2008 fik jeg den store glæde at blive oldemor. Jeg klarede mig godt alene, men efter en alvorlig aldersdepression kom jeg før jul i 2008 fra Bispebjerg Hospital her til Plejehjemmet i Håndværkerhaven. Det er blevet til mange gode år her. Men der er jo kommet mange nye til og andre er faldet fra gennem de snart mange år. Jeg kan stadig ikke selv helt forstå, at det skal være mig forundt at blive så gammel! – Af Bitten
18 DECEMBER ‘19
Bindeleddet
Julebagningen er en af de juletraditioner, vi kan føre længst tilbage – endog helt til middelalderen. Anne-Dorte Mulvad har været i arkiverne og forsket i klejner og pebernødder.
Julens småkager Vi kan ikke komme uden om det: Julen er nok vores meste traditionsrige tid. Og efterhånden som tiden går, og julerierne starter tidligere og tidligere i forretninger og supermarkeder, kan det næppe undgås, at traditionernes mangfoldighed vokser. Men en af de traditioner, som vi kan føre længst tilbage i tiden, er julebagningen, der går helt tilbage til middelalderen. Dengang drejede det sig primært om det fine, hvide brød, der blandt almuen kun blev spist til højtiderne. Men der blev også bagt noget, der ikke kun skulle mætte, men også skulle fryde ganen. Vores ubestridt allerældste småkage er klejnen, der kan føres helt tilbage til middelalderen. På daværende tidspunkt var komfu-
ret og dermed ovnen ikke opfundet, så klejnen blev tilsat en masse krydderier og derefter kogt i fedt, det være sig fersk, røget eller saltet.
Pebernødder Ligesom klejnen stammer pebernødden også fra middelalderen. De blev lavet af rugbrødsrester, krydret med peber og andre krydderier og sødet med honning. Sukkeret var jo på den tid endnu ikke kommet til Europa. Det skete først i 1500-tallet. Honningkagen, som vi kender den i dag, er en videreudvikling af de tyske “lebkuchen”. Første gang honningkagen blive beskrevet i dansk historie, er 1783, hvor Christian Rasch åbner det bageri i Christiansfeld i Sønderjylland, som den
Bindeleddet
19 DECEMBER ‘19
dag i dag er kendt for sine honningkager. Så vi kan takke Christian Rasch for traditionen med at give et honninghjerte til sin sjæls udkårne!
Jernkomfuret I midten af 1800-tallet sker der en revolution på det gastronomiske område i kongeriget. Jernkomfuret vinder indpas, og dermed bliver det muligt at regulere varmen til regulær bagning af småkagerne, som vi kender dem i dag. Fra denne tid stammer brunkagen – der er en forfinet pebernød – vaniljekransen og jødekagen. Hvorfra jødekagen har sit navn, er i bund og grund uvist, men traditionen tilsiger, at de ligner de kager, der blev bagt og solgt i de jødiske bagerier i København. Desværre har nogle bagerier i dag ændret navnet til kanelkager! Det var lidt om de traditionelle julesmåkager i familien Danmark. Der findes et utal af andre lækre små kagehapser.
Hver sine opskrifter Hver jul bliver der brugt tusindvis af timer på småkagebagning over det ganske land. Og hver familie har sine opskrifter og sine traditioner i den forbindelse. I min familie bager vi provstekager, aristokrater og drengenes kager. Og vi har ingen anelse om, hvilke personlighe-
der der har lagt navn til dette sortiment. Men det er også lige meget. Vi elsker alle at byde familie, venner og gæster på smagsprøver af resultatet af vore småkage-bagnings-anstrengelser, og vi forventer naturligvis alle at få ros og anerkendelse. Uagtet, at vi nok alle har erfaret, at sindene nærmest kan komme i “oprør”, når diskussionen falder på, om der skal sukat i brunkager eller mandler i vaniljekransene … Gode traditioner er dejlige, og dem bør vi værne om. Men hvad er så det bedste ved julens småkage-bagningstradition? I al beskedenhed vil jeg vove at påstå, at det er, at hver familie synes bedst om sine egne hjemmebagte småkager. – Af Anne-Dorte Mulvad
20 DECEMBER ‘19
Bindeleddet Kære venner! Så er det godt nok blevet mørkt, og sikken det har regnet det seneste par måneder. Heldigvis er vi gået ind i december måned med lys, nisser og masser af hygge. Det er en dejlig måned. Hjemme hos min mor har vi kravlenisser oppe, og der står nisser rundt omkring på gulvet. Jeg kan heldigvis godt lade være med at bide i dem, selv om de ser spændende ud. Det tror jeg, min mor er meget tilfreds med, for hun kan rigtig godt lide dem. Prøv lige at se nissefar og nissemor ved siden af mig på billedet. Er de ikke flotte! Jeg vil ønske jer alle en rigtig dejlig december måned og en rolig nytårsaften. – Kærlige VUF fra Mogens
Dødsfald Børge Willumsen, 94 Børge Willumsen, som vi mistede for nylig, var en kendt person på Plejehjemmet. Han brændte for sine medmennesker sit hele liv igennem. Fra han som helt ung hjalp jøder på flugt til Sverige til et langt liv i sit fagforbunds tjeneste. Fra sit engagement i Faglige Seniorer til noget så helt konkret som til undervisning på Plejehjemmets Datastue; en aktivitet, han holdt ved helt frem til det sidste.
Børge Willumsen indledte sit arbejdsliv i landbruget, blev gårdmand og bosatte sig siden i Kantorparken sammen med hustruen Anni, hvor han ernærede sig som ejendomsinspektør. Sammen fik parret datteren Anni. I et interview med Bindeleddet gav han sit bud på, hvordan man bliver gammel: Man skal holde sit hoved i gang, mente han, idet han erkendte, at den store motionist var han ikke. – Af Mai-Britt Damm og Adam Pade
21
Bindeleddet
DECEMBER ‘19
Velkommen til! Noureddine Cherouk Ulla Liselotte Pedersen Branko Kotur Marie A. A. K. Meyer Ruth Viola Gudrun Pedersen Ben Roy Mottelson Margarida A. G. Hermann Fatima El Arbagi Bendt Juul Sørensen
2 A – 023 2 A – 040 1 C – 312 2 A – 025 1 C – 204 1 B – 108 1 B – 103 2 A – 052 2 A – 029
30.09.2019 08.10.2019 21.10.2019 21.10.2019 21.10.2019 31.10.2019 1.11.2019 14.11.2019 21.11.2019
Flyttet Salo Wassermann Aase Grønbeck Rimington John Geary Rimington
1 C – 312 2 A – 028 2 A – 029
15.10.2019 15.11.2019 15.11.2019
Afgået ved døden Grethe Qvist Hansen Johnny Allermann Peter Daugbjerg Gudrun Jørgensen Jytte Pedersen
2 A – 025 1 C – 204 1 B – 103 1 B – 108 2 A – 052
10.10.2019 12.10.2019 15.10.2019 20.10.2019 03.11.2019
Gudstjeneste Haandværkerforeningens Plejehjem afholder gudstjeneste i festsalen hver søndag Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag
08/12 kl. 09.30 15/12 kl. 09.30 22/12 kl. 09.30 29/12 kl. 09.30 05/01 kl. 09.30
Søndag Søndag Søndag Søndag
12/01 kl. 09.30 19/01 kl. 09.30 26/01 kl. 09.30 02/02 kl. 09.30
22
Bindeleddet
DECEMBER ‘19
I vores tid sættes der spørgsmålstegn ved det ene og det andet. Det skaber usikkerhed. Men ét er sikkert.
Præstens hjørne
Fast som en klippe
Man siger, at livet er omskifteligt. Det kan være charmen ved livet, men det kan også have en sådan karakter, at det skaber usikkerhed og bliver ubehageligt. I dag er der meget, der forandres. Man siger, at klimaet er under forandring. Det er dog ikke alene klimaet, der er i bevægelse, men også de menneskelige fællesskaber ændrer sig. Identitetsspørgsmål diskuteres flittigt og der stilles spørgsmål ved, hvad det vil sige at være dansk, europæer, mand, kvinde, barn, menneske. Midt i den forandring kan vi længes efter noget, der står fast, som ikke ændrer sig. Denne længsel møder vi også i mange sange ikke mindst i juletiden. Sangen Sikken voldsom trængsel og alarm slutter med ordene: ”rør blot ikke ved min gamle jul”. I det ønske kan der ligge et håb om noget genkendeligt, noget sikkert, noget man kan stole på. Sangen er fra 1848, så håbet er ikke helt nyt, men længslen
går i virkeligheden længere tilbage. Så længe der har været mennesker, har det været en drift i retning af det trygge, det troværdige, det man kan regne med. Vi møder det også i Bibelen. I Bibelen beskrives menneskelivet som omskifteligt og usikkert, og der bruges billeder fra naturen for at illustrere det. Menneskelivet er som græsset, siges det; det står i dag, men i morgen er det vissent. Vi ser forandring omkring os og i os. Men midt i det alt sammen er der alligevel noget, vi kan stole på, som står som en klippe. Eller mere præcist, der er en, vi kan stole på. Der er en, der ikke forandrer sig midt i alt det foranderlige, og det er Gud; Ham, der står bag vores liv. Og i julen hører vi, at den uforanderlige er blevet menneske i vores verden, for at vi midt i al usikkerhed og forandring kan hvile vores liv og vores blik der, for at vi kan få nyt liv og mod i hans nåde og nærvær. – Af sognepræst Jakob Valdemar Olsen
Vejviseren
BRUGER- OG PÅRØRENDERÅD
FRISØR
Haandværkerforeningens Plejehjem Henvendelse til Servicekontoret
Hanne Schmidt: 2-huset: Ons – tors – fre 09.00-15.00 Tel 3954 9338
CAFÉEN
DE FRIVILLIGE
Åben mandag-fredag 12.00 for visiterede pensionister
Formand Jørgen Körner Tel 6172 0568 Mail: jokodans56@gmail.com
DEN LILLE KØBMAND Mandag-fredag 08.00-15.00 Lørdag 08.00-12.00 Søn- og helligdage lukket Tel 4128 0878 Købmand Edith Guldbrandsen
FRIVILLIGKOORDINATOR Bente Bülow Træffetid: man, ons, fre 09.00-12.00 (med forbehold) Tel 3954 9331 · Mail: b013@suf.kk.dk
SERVICEKONTORET Mandag-fredag 09.00-14.00 alle dage Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 Servicemedarbejder Irene Fjordager Email: en7w@suf.kk.dk
TANDLÆGEKLINIK (Klinikken ligger her i huset) Omsorgstandplejen Tel 3317 5780
DEC-FEB 2019–20
Motiv fra Lille Vildmose Fredag
06/12
Kl. 11.00 – 11.45
“Vild med dans”
Torsdag 12/12
Kl. 17.00 – 19.30
Julefest med Hilda og Keld Heick. Ved flyglet: Allan Steen
Torsdag 19/12
Kl. 14.00 – 15.00
Julehygge med gløgg og æbleskiver
Onsdag 08/01
Kl. 13.30 – 15.00
Nytårskur. Ved flyglet: Allan Steen. Surpriceunderholdning
Torsdag 09/01
Kl. 14.30 – 15.30
Banko
Torsdag 16/01
Kl. 14.00 – 15.00
Underholdning
Fredag
17/01
Kl. 11.00 – 11.45
“Vild med dans”
Torsdag 23/01
Kl. 14.30 – 15.30
Banko
Torsdag 30/01
Kl. 14.00 – 15.00
Underholdning
Fredag
31/01
Kl. 11.00 – 11.45
“Vild med dans”
Torsdag 06/02
Kl. 14.30 – 15.30
Banko