Bindeleddet 08 2015

Page 1

2 9 .

Å R G A N G

·

S E P T E M B E R

2 0 1 5

Bindeleddet

H A A N DVÆ R K E R F O R E N I N G E N S P L E J E H J E M


BESTYRELSE Oldermand, ortopædiskomagermester Robert H A ASørensen N DVÆ R K E R F (formand) Oldermand, malermester Per Vangekjær (1. næstformand) Murermester Peter Steen Mortensen (2. næstformand) Oldermand, glarmester Bjarne Andersen Oldermand, snedkermester Niels Roth Direktør, ingeniør Jan Bruus Sørensen Viceoldermand, vognmand Henrik Tofteng Oldermand, VVS-installatør Søren Schmidt El-installatør Steen Søkvist Oldermand, smedemester Steen Ole Carmel Advokat, partner Jens Hjortskov Oldermand, tapetserermester Mette Palsteen BRUGER- OG PÅRØRENDERÅD Haandværkerforeningens Plejehjem Connie Zimmermann (pårør.repr.) Aase Greisbøl (beboerrep.) Preben Pedersen (beboerrep.) Birthe Benthin (beboerrep.) Birgit Jørgensen (medarbejderrepr.) Robert Sørensen (bestyr.repr.) Mai-Britt Damm (ledelsesrepr.) Randi Krogdal Steen, forstander

ORE

LEDELSE Forstander NRandi I NKrogdal G E NSteen S P Leder af fagstaben Mai-Britt Damm Afdelingsleder afd. 1 B Vivi Helle Afdelingsleder afd. 1 C Bitten Clausen Afdelingsleder afd. 2 A Susanne Kalum Jensen Afdelingsleder afd. 2 B Lene Carstensen

LEJEHJEM

REDAKTIONSUDVALG Forstander Randi Krogdal Steen (ansvh.) Anne-Dorte Mulvad, Mai-Britt Damm Irene Fjordager PRODUKTION OG LAYOUT Adam Pade TRYK Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk NÆSTE UDGIVELSE Næste nummer af Bindeleddet udkommer den 9. oktober. Indlæg afleveres til Plejehjemmets kontor senest 24. september.

FORSIDEN: 12. august havde Vi Frivillige indbudt Cirkus Berdino til at underholde i haven – og det skete efter alle kunstens regler. Se flere billeder side 5!

HAANDVÆRKERFORENINGENS PLEJEHJEM Håndværkerhaven 49, 2400 København NV · Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 · hvf-plejehjem@suf.kk.dk


3

Bindeleddet

SEPTEMBER ‘15

Imødekommenhed og tryghed skal være de stikord, vi arbejder ud fra i det daglige:

Forstanderens vindue

Hjælp os med at blive bedre! Den 1. september havde jeg via Bindeleddet indbudt til et informationsmøde for brugere og pårørende om Københavns Kommunes nye ældrepolitik og om klippekortet for beboerne på plejehjem. Det var derfor rigtig spændende, hvor mange der mødte op! Der mødte ca. 15 beboere, to pårørende, to frivillige og 10 medarbejdere op. Jeg fortalte om den nye ældrepolitik og de ni reformspor, der ligger i politikken. Jeg orienterede om, at vores lokalområde Nørrebro/ Bispebjerg har besluttet at arbejde med reformspor 3. Reformspor 3 taler om: En serviceminded kommune. Imødekommenhed og god service skaber tryghed. Jeg er helt enig i udsagnet om, at mere imødekommenhed og god service skaber tryghed.

Vi vil gerne kortlægge, hvad I synes, at vi klarer godt og dermed indfrier jeres forventninger til os, og hvad vi klarer mindre godt, så vi dermed kan få sat fokus på, hvad vi kan gøre for at leve op til jeres forventninger til os. Vi vil gerne blive bedre til at yde det, I gerne vil have, og ikke gøre det, som ingen værdi har for jer. Vi udfærdiger nogle spørgsmål, der vil minde om de spørgsmål, I blev stillet i forbindelse med Brugertilfredshedsundersøgelsen – altså med smileys ud for hvert enkelt spørgsmål. Vi vil bede jer om at svare – eventuelt med kommetarer til, hvor tilfredse I er, og så offentliggør vi resultatet i Bindeleddet senere. Jeg håber, I vil hjælpe os. Med venlig hilsen


4 SEPTEMBER ‘15

Bindeleddet

En serviceminded kommune – imødekommenhed og god service skaber tryghed. Således lyder det i –

Reformspor 3 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har fokus på den brugeroplevede kvalitet i en række sammenhænge. Sagsbehandlingen i visitationen er for eksempel omlagt, så den tager udgangspunkt i at give borgeren oplevelsen af ét sammenhængende forløb. I det nye tilsynskoncept, som er under udarbejdelse, gives der desuden større rum til den brugeroplevede kvalitet. Forvaltningen gennemfører årlige brugerundersøgelser blandt hjemmeplejemodtagere og plejeboligbeboere, der gør det muligt såvel lokalt som centralt at pege på områder, hvor der er behov for en styrket indsats. Reform spor 3 skal sikre, at der arbejdes målrettet med at højne borgernes oplevelse af kommunen som tilgængelig og imødekommende og som garant for ”god service”. Borgernes oplevelse af kvalitet og god service afhænger af indholdet i tilbuddene, men det afhænger også af en række forhold ”omkring” tilbuddene. For eksempel har det stor betydning, om man oplever en fleksibilitet i mødet med kommunen, og om man informeres ved ændringer i dagligdagen og har en god relation til de medarbejdere, som man møder. Derfor vil forvaltningen: · Sikre, at borgeren opnår et bedre overblik over sine visiterede ydelser ved for eksempel at

indføre en elektronisk borgerportal i hjemmeplejen. Ændringer og aflysninger af hjemmeplejens besøg går ud over borgernes samlede oplevelse af tilbuddene i hjemmeplejen, og en dialogportal ville kunne medføre, at ældre oplever en bedre kommunikation og inddragelse i planlægningen og ændringer af deres besøg mm. · Udvikle metoder og redskaber, som kan styrke driftsenhedernes arbejde med at udvikle servicekulturen. Der vil dels blive udviklet målrettede redskaber til forskellige typer af driftsenheder for eksempel hjemmeplejen, aktivitetscentre og plejeboliger, dels blive anvist generelle metoder til at styrke servicekulturen. Det kan for eksempel omfatte nye metoder til at afdække borgernes ønsker og forventninger, kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i relationelt arbejde samt nye måder at organisere arbejdet på. · Forbedre besøgsplanlægningen i hjemmeplejen, så en større andel af besøgene varetages af faste hjælpere. I forbindelse med et kommende skift af omsorgssystem skal systemets understøttelse af planlægning med faste hjælpere vægte højt. Reformspor 3 er det element i kommunens nye ældrepolitik, som vi vil arbejde efter. Læs også lederen side 3!


Bindeleddet

5 SEPTEMBER ‘15

Da cirkus kom til Plejehjemmet Tilstrømningen til haven var stor, og alle stole rundt om manegen var besat, da cirkusdron-

ningen Suzanne Berdino startede sit show. Gederne gik på line og sprang gennem tøndebånd, papegøjen hejste dannebrog, hundene gik blandt andet med dukkevogn, og ponyen gik til sidst rundt og hilste på. Udover de forskellige dyr havde Suzanne Berdino også taget sin familie med til at optræde. Suzannes datter dansede med hula-hopringe, medens hendes søn jonglerede med bolde og køller, så der var lidt for enhver smag. Det blev en fornøjelig eftermiddag – og så var der frisklavede popcorn til alle. – Af Bente Bülow

På Suzanne Berdinos repertoire stod ikke mindst leg med dyr. Pony’en kom rundt og hilste på det store publikum undervejs.


6 SEPTEMBER ‘15

Bindeleddet

Banko, søndagscafé og ”Vild med dans” – Vi frivillige er i fuld gang med den nye sæson.

Fra de frivilliges verden Man kan ikke sige, at de frivillige ligger på den lade side – efterårets arrangementskalender er propfyldt med aktiviteter og god underholdning. Det er blevet efterår og dermed tid for de mange indendørs aktiviteter og arrangementer, som finder sted i regi af de frivillige. Vi startede så småt i august med en cirkusforstilling (se mere på side 5) og det meget populære syng med-arrangement ”Hit med sangen”, der vender tilbage flere gange i løbet af efteråret. Nu er september blevet skudt godt i gang med en omgang banko, og fra nu af er der så banko to gange om måneden til og med november. Søndagscaféen startede sæsonen den 6. september, og der er herefter søndagscafé den første søndag i hver måned. Og endelig er der mulighed for at få en svingom, når vi arrangerer ”Vild med dans”. Sæsonen er ligeledes netop startet, og vi byder op til dans i festsalen hver anden tirsdag kl. 10.30 i ulige uger.

Kjeld Erik Schaub læser op Midt i måneden inviterer vi til en oplæsningseftermiddag i festsalen. Det er skuespiller ved Det kgl. Teater, Kjeld Erik Schaub, der for-

tæller om Danmarks store digter, H.C. Andersen, og læser nogle af hans eventyr. Alle de ovennævnte arrangementer finder sted i festsalen, og alle er velkomne. Billard- og læsegruppen er nogle af de aktiviteter, som er målrettet en mindre gruppe beboere. Vi spiller billard om mandagen i ulige uger, og læsegruppen mødes tirsdag eftermiddag i lige uger. Alle de deltagende beboere har fået besked.

Mangler bridgemakker Bridgeholdet vil også gerne begynde at spille, men de mangler en fjerde makker. De plejer at spille hver mandag eftermiddag. Hvis du er interesseret i at blive en del af holdet, så kontakt undertegnede på telefon 39 54 93 31 eller mail b013@suf.kk.dk. Alle frivillige var inviteret til kaffe-kagekomsammen den 9. september, hvor vi talte om den kommende sæson og udvekslede erfaringer og gode idéer. Vi ser frem til et godt efterår og håber, at rigtig mange vil deltage i vores aktiviteter. – Af Bente Bülow


Bindeleddet

7 SEPTEMBER ‘15

Verden rundt på et kvarter Blev det aldrig til verdensomsejlingen, så er der håb endnu. I det midt-vestjyske, ved Klejtrup ikke langt fra Hobro, ligger nemlig Verdenskortet; udgravet af Klejtrup Sø. Skaberen, Søren Poulsen, blev født i 1888, drog som ung til Amerika og vendte siden hjem for at overtage sit barndomshjem ved Klejtrup Sø. I 1944 gik man i gang med at afvande engene omkring søen, og frem dukkede en sten, der havde en mageløs lighed med Jylland. Deraf opstod idéen om at opføre hele verden – med floder og kontinentalgrænser – ude i søen.

MÅNEDENS MEDARBEJDER · Cecilie Brodersen, ansat som social- og sundhedsassistent på afdeling 2 A, er indstillet af Mia Vejlgaard, social- og sundhedsassistent og faglig koordinator på afdeling 2 A. Mia indstiller Cecilie til månedens medarbejder, fordi hun ud over at være fagligt dygtig altid har ja-hatten på og påtager sig opgaver ud over det sædvanlige. Desuden er Cecilie smilende, altid positiv og en fantastisk god kollega. Til lykke!

Gravearbejdet stod på helt fra 1944 og frem til 1969. I dag er opbygget et helt eventcenter omkring Verdenskortet – med ponyridning og jollesejlads og spisested – men man kan også komme en helt stilfærdig hverdag og vandre en tur fra verdensdel til verdensdel. Hvert land er for en god ordens skyld markeret med et flag, så man ikke går vild og kan finde hjem igen. Alt i alt omfatter kortet 45 x 90 meter, og verdensrejsen kan derfor klares på et kvarter. – Af Adam Pade


Menu

september-oktober 2015 Uge 38 Ma 14/09 Chili con carne med ris og brød Æblesuppe med flødeskum Ti 15/09 Frikadeller med skysauce, kartofler og hjemmesyltede rødbeder Risengrød med kanelsukker, smør og hvidtøl On 16/09 Store smagedag: Stegt skyr-marineret kylling med bagt kartoffel og hytteostsalat Panna cotta med friske bær To 17/09 Stegt kalvelever med bløde løg, skysauce, kartofler, broccoli og surt Hindbærgrød med mælk Fr 18/09 Grydestegt nakkefilet med urter, kartofler og peberrodssauce Rødbedesuppe med crème fraiche Lø 19/09 Gullasch med kartoffelmos og surt Rødgrød med fløde Sø 20/09 Jægersteg med bacon og champignon, skysauce og kartofler Mokkafromage med flødeskum

Uge 39 Ma 21/09 Ti 22/09 On 23/09 To 24/09 Fr 25/09 Lø 26/09 Sø 27/09

Forloren hare med vildtsauce, kartofler og rødkål Løgsuppe med brød Efterårsgryde med svinekød og årstidens grønt Frisk ananas med crèmesauce Fiskefrikadeller med persillesauce, gulerodsråkost og kartofler Blomkålssuppe Stegt flæsk med persillesauce, kartofler og gulerødder Hindbær ris Italiensk kødsauce med pastaskruer Byggrød med kanelsukker og smør Sprængt nakke med stuvet spinat, kartofler og gulerødder Hjemmelavet is med jordbærsauce Benløse fugle med skysauce, kartoffelmos og broccoli Citronfromage med flødeskum


Menu

september-oktober 2015 Uge 40 Ma 28/09 Ti 29/09 On 30/09 To 01/10 Fr 02/10 Lø 03/10

Frikadeller med stuvet kål, gulerødder og kartofler Jordbærgrød med mælk Bonderøvsgryde med kartoffelmos Blandet frugtsuppe med flødeskum Dampet fisk med urtesauce, kartofler og gemyse Rismelsgrød Stegt paneret nakkekotelet med svampesauce, kartofler og gemyse Aspargessuppe med brød Stegt lever med bløde løg, skysauce, kartofler, rødbeder og blomkål Tomatsuppe med fersken og chili og små brød Kold blomkål med dressing grønt og rejer samt lille brød Kryddermarineret kalkunbryst med sauce, kartofler og hjemmelavet agurkesalat Sø 04/10 Hjemmesprængt svinekam med stuvede ærter og gulerødder og kartofler Æblekage med flødeskum

Uge 41 Ma 05/10 Ti 06/10 On 07/10 To 08/10 Fr 09/10 Lø 10/10 Sø 11/10

Boller i selleri med kartofler og ærter Efterårssuppe Eksotisk gryderet med kylling og ananas og løse ris Pærevælling Stegt fisk med persillesauce, kartofler og gemyse Pandekager med syltetøj Millionbøf med kartoffelmos og porrer Jordbærgrød med mælk Kogt høne med peberrodssauce, kartofler og gulerødder Suppe med boller og urter Hakkebøf med bløde løg, skysauce, kartofler, surt og coleslaw Appelsinfromage Stegt nakkesteg med svær, rødkål, kartofler og sauce Chokoladekage med orangecrème


10

Bindeleddet

SEPTEMBER ‘15

FANGEN I TRÆBURET Misforstået virkelyst: Der var ikke megen efterspørgsel på englænderen John Norcross’ kompetencer som kidnapper. Det blev til et trist liv i kachotten. Forlystelserne i 1700-tallets København var i sagens natur begrænset. Derfor blev det i vore nutidige øjne de særeste begivenheder, der blev til veritable folkefornøjelser. Som nu for eksempel i 1730’erne, da man kunne lægge søndagsturen ud til Citadellet – det vi i dag kalder Kastellet – gå ind i fængslet og se den besynderlige fange, der sad lænket i et træbur, der var forsvarlig aflåst. Buret stod midt i en celle og var til stadighed overvåget af to underofficerer. Man kunne jo forledes til at tro, at det i sig selv måtte være tilstrækkeligt at være låst inde i cellen, men sådan var det øjensynligt ikke. Den farlige fange var John Norcross (16881758). Han var født i England og kom som ganske ung til søs og ud i den vide verden. I årene 1700-21 rasede den Store nordiske Krig, hvor Sverige sloges mod stort set hele Nordeuropa. Her kæmper John Norcross på svensk side som kaperkaptajn, dvs. legal sørøver.

Idérig mand John Norcross var en iderig mand, så han planlagde at kidnappe den danske kronprins – den senere Christian 6. – og tage ham med til Sve-

rige som gidsel. I sommeren 1718 lagde han sig forklædt som fisker flere gange på lur under en bro ud for Charlottenlund Slot, hvor kronprinsen opholdt sig. Men det lykkedes ham ikke at gøre det forventede kup. Der var hele tiden for mange mennesker på stedet. Til gengæld blev han kort tid efter taget som krigsfange – endda af selveste Tordenskjold – og sat bag lås og slå på Bremerholm. Det lykkedes John Norcross at flygte derfra, og så holdt han sig klogelig væk fra Danmark, indtil krigen var forbi. I 1723 er John Norcross så på banen igen. Han opsøger kong Frederik 4. og tilbyder ham at kidnappe den russiske zar i Sankt Petersborg. Det viste sig ikke at være nogen god ide. Kongen smider ham ud med fynd og klem og besked om aldrig at vise sig i landet mere. Men John Norcross kan bare ikke nære sig. Tre år senere er han så fræk atter at opsøge kongen. Det skulle han ikke have gjort. Han ender som fange i Citadellet.

Frihedstrang tog overhånd Her kunne historien sådan set være slut, hvis ikke det havde været, fordi John Nor-


Bindeleddet

11 SEPTEMBER ‘15

Træburet har vi ikke noget billede af – men det var her på Kastellet, at Norcross var fængslet.

cross’ umådelige frihedstrang atter tog overhånd. Det lykkes ham med primitive redskaber at bryde gennem såvel cellevæggen som fængselsmuren, stikke af til Sverige og derefter til Hamborg. Han bliver dog hurtigt fanget og igen sat i Citadellet – denne gang forsvarligt lænket til muren og for en sikkerheds skyld med vinduet muret til. John Norcross giver imidlertid ikke op. Han beder om at få salat til sin mad, og det skal endelig være med olie. Det får han, og olien gemmer han fra dag til dag, indtil han en morgen har samlet så meget, at han kan klæde sig af og smøre hele kroppen ind. Da celledøren bliver åbnet, springer han ud. Han smutter ud af alle de hænder, der rækker ud efter ham, så planen er lige ved at lykkes. Desværre havde han ikke tænkt på at klippe sit lange hår, så en skildvagt får et godt tag i nakken på ham.

Så ku’ det være nok! Og nu kan det være nok. John Norcross bliver puttet i det omtalte bur. Her tilbringer han 16 år med forbud mod både at læse og skrive. I sin kedsomhed giver han sig til at dressere de mus, der var i cellen. Det fortælles, at han fik dem

til at komme, når han fløjtede. De mange nysgerrige søndagsbesøgende var sikkert også en kærkommen afveksling for ham. Der var dog én ting, der kunne få hans sind i kog, nemlig hvis folk røg tobak i hans nærhed. Her forlyder det, at han så rejste sig, gik hen til sin latrintønde, tog låget af og rørte energisk rundt i indholdet. Det ”overdøvede” tobakslugten, og folk forsvandt skyndsomst ud af cellen.

Udgav sine erindringer John Norcross kom aldrig til at forlade Citadellet. I 1742 blev han dog på dronningens benådning fri for buret, og han fik lov til at læse og skrive. Han skrev blandt andet sine erindringer på engelsk med titlen ”Alt eller Intet”. I hvilken udstrækning han heri helt holder sig til sandheden, må stå hen i det uvisse. Hans erindringer blev udgivet i 1796, 38 år efter hans død. Kong Christian 6. har i sine notater selv givet udtryk for, at han gerne havde vist ham større nåde, hvis ikke han havde været ”et saa aldeles slet og ugudeligt Menneske”. – Af Anne-Dorte Mulvad


12 SEPTEMBER ‘15

Bindeleddet

Husker du?

JUBILÆUM · Der er en hel stribe af bilmodeller, der kan fejre jubilæum her i 2015. Iblandt dem Citroën DS (60 år), BMW’s 3-serie (40 år), Alfa Romeo (100 år) – og afbildede Renault 16, der i år fylder 50 år. Renault blev de første til

HJEMMEBAG · September 2015: Inge Sølvi Hauritz, afd. 2 B, 3. sal, er fanget med kameraet af Lene Carstensen, alt imens hun gør klar til at bage en æblekage. Bindeleddet siger tak for billedet!

at introducere hatchback-begrebet i en almindelig familiebil, og efter salgstallene at dømme blev det en stor succes: I løbet af modellens 15 år lange liv produceredes 1.845.959 eksemplarer. –A


Bindeleddet

13 SEPTEMBER ‘15

Til lykke i september og oktober! 13. september 1943 14. september 1943 22. september 1916 25. september 1924

September Susan Lagermann Poul Høvring Elly Mary Jørgensen Herdis Valborg Hansen

1 C – 305 1 B – 104 1 B – 076 1 B – 068

02. oktober 1939 04. oktober 1919 04. oktober 1929 13. oktober 1939 15. oktober 1919 15. oktober 1935

Oktober Børge Christensen Inge S. H. Abel Steffi Eva Petersen Kerstin Inger Villadsen Gudrun Broge Gerly Klinke

2 B – 105 2 B – 305 1 B – 056 2 B – 302 2 A – 029 1 C – 216

Velkommen til i august! Ingejerd Løngren Niels Anders Mårtensson Alice Kaja Jensen Ketty E. Jørgensen

1 B – 128 2 B – 312 1 B – 065 1 C – 306

06. august 2015 14. august 2015 14. august 2015 17. august 2015

Afgået ved døden Lis Bjørnstrup Andersen Elisabeth Pitzner Ellen Margrethe Christensen Bertha Selftoft Steen Liljedahl Henny Jørgensen

1 B – 065 2 B – 312 1 C – 306 1 C – 206 2 A – 053 1 B – 067 Æret være deres minde!

01. august 2015 02. august 2015 06. august 2015 18. august 2015 25. august 2015 29. august 2015


14

Bindeleddet

SEPTEMBER ‘15

Hvor retter vi den taknemmelighed, vi føler for livet?

Septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide …

Præstens hjørne

Sådan står der i en sang, som af og til synges om efteråret. En underliggende stemning i sangen er taknemmelighed. En taknemmelighed over alt det, der modnes omkring os og i os. En taknemmelighed over farverne, som vælder os i møde fra himlen, træerne, frugterne, bærrene og blomsterne. Men hvor skal den taknemmelighed dog rettes hen, hvor kan den finde hvile? Taknemmelighed vidner i reglen om en giver. Der er én, taknemmeligheden rettes imod. Men når det gælder livet selv, kommer mennesker til kort. Hos mennesker kan taknemmeligheden ikke lægge sig eller finde hvile, når det gælder de store spørgsmål. Som det formuleres i en salme:

Ham takker alle vi med sang for alt, hvad han har givet, for hvad han vokse lod i vang, for ordet og for livet. Taknemmeligheden lægger sig her hos Gud, finder hvile der. Og i kølvandet på den taknemmelighed kan vi selv følge efter, lægge os, finde hvile hos Gud. Dermed bliver efteråret ikke bare et farvel til sommeren, men en tak for det, vi har, og et håb om det, der kommer. – Af sognepræst Jakob Valdemar Olsen

Gudstjenester i september og oktober Haandværkerforeningens Plejehjem afholder kl. 09.30 20. september 2015

16. søndag efter Trinitatis

Jóannis Fonsdal

27. september 2011

7. søndag efter Trinitatis

Jóannis Fonsdal

04. oktober 2015

18. søndag efter Trinitatis

Jóannis Fonsdal

11. oktober 20151

9. søndag efter Trinitatis

Jakob Valdemar Olsen


Vejviseren

BRUGER- OG PÅRØRENDERÅD

FRISØR

Haandværkerforeningens Plejehjem Henvendelse til Servicekontoret

Hanne Schmidt: 1-huset: Onsdag-fredag 09.00-15.00 Birthe Rasmussen 2-huset: Torsdag-fredag 09.00-15.00 Tel 3954 9338

CAFÉEN Åben mandag-fredag 12.00 for pensionister

DE FRIVILLIGE Formand Jørgen Körner Tel 6172 0568 Mail: jokodans56@gmail.com

DEN LILLE KØBMAND Mandag-fredag 08.00-15.30 Lørdag 08.00-12.00 Tel 4128 0878 Service på afdelingerne: Torsdag formiddag Købmand Edith Guldbrandsen

FRIVILLIGKOORDINATOR Bente Bülow Træffetid: man, ons, fre 09.00-12.00 (med forbehold) Tel 3954 9331 · Mail: b013@suf.kk.dk

FODPLEJE Onsdag-torsdag 09.00-15.00 Tel 3954 9337 Gitte Svensson

SERVICEKONTORET Mandag-torsdag 09.00-15.00 Fredag 09.00-14.00 Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 Servicemedarbejder Irene Fjordager

TANDLÆGEKLINIK (Klinikken ligger her i huset) Omsorgstandplejen Tel 3317 5780


SEP-OKT 2015

Sensommer, Tørring i Midtjylland

Torsdag

17. sep

14.30 – 15.30

Banko

Tirsdag

22. sep

10.30 – 11.30

”Vild med dans

Torsdag

24. sep

14.00 – 15.-00

”Hit med sangen”

Torsdag

01. okt

14.30 – 15.30

Banko

Søndag

04. okt

14.00

Søndagscafé, ved flyglet kapelmester Allan Steen

Tirsdag

6. okt

10.30 – 11.30

”Vild med dans”


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.