2 9 .
Å R G A N G
·
O K TO B E R
2 0 1 5
Bindeleddet
H A A N DVÆ R K E R F O R E N I N G E N S P L E J E H J E M
BESTYRELSE Oldermand, ortopædiskomagermester Robert H A ASørensen N DVÆ R K E R F (formand) Oldermand, malermester Per Vangekjær (1. næstformand) Murermester Peter Steen Mortensen (2. næstformand) Oldermand, glarmester Bjarne Andersen Oldermand, snedkermester Niels Roth Direktør, ingeniør Jan Bruus Sørensen Viceoldermand, vognmand Henrik Tofteng Oldermand, VVS-installatør Søren Schmidt El-installatør Steen Søkvist Oldermand, smedemester Steen Ole Carmel Advokat, partner Jens Hjortskov Oldermand, tapetserermester Mette Palsteen BRUGER- OG PÅRØRENDERÅD Haandværkerforeningens Plejehjem Connie Zimmermann (pårør.repr.) Aase Greisbøl (beboerrep.) Preben Pedersen (beboerrep.) Birgit Jørgensen (medarbejderrepr.) Robert Sørensen (bestyr.repr.) Mai-Britt Damm (ledelsesrepr.) Randi Krogdal Steen, forstander
ORE
LEDELSE Forstander NRandi I NKrogdal G E NSteen S P Leder af fagstaben Mai-Britt Damm Afdelingsleder afd. 1 B Vivi Helle Afdelingsleder afd. 1 C Bitten Clausen Afdelingsleder afd. 2 A Susanne Kalum Jensen Afdelingsleder afd. 2 B Lene Carstensen
LEJEHJEM
REDAKTIONSUDVALG Forstander Randi Krogdal Steen (ansvh.) Anne-Dorte Mulvad, Mai-Britt Damm Irene Fjordager PRODUKTION OG LAYOUT Adam Pade TRYK Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk NÆSTE UDGIVELSE Næste nummer af Bindeleddet udkommer den tirsdag den 10. november. Indlæg afleveres til Plejehjemmets kontor senest mandag den 26. oktober.
FORSIDEN: Efterårets rige frugter – her fanget i en have tæt ved Arresø.
HAANDVÆRKERFORENINGENS PLEJEHJEM Håndværkerhaven 49, 2400 København NV · Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 · hvf-plejehjem@suf.kk.dk
3
Bindeleddet
OKTOBER ‘15
Ensomhed er både trist – og invaliderende. Hjælp os med at forebygge den!
En vej ud af ensomheden Plejestrategien på Haandværkerforeningens Plejehjem er at eliminere Ensomhed, Kedsomhed og Hjælpeløshed. Jeg har ladet mig fortælle, at ensomhed ikke bliver værre af, at man taler om det. Vidste I, at ca. 10 procent af alle beboerne på Plejehjemmet ofte føler sig ensomme, og at 13 procent en gang imellem føler sig ensomme? Jeg tror godt, at I ved, at selv om man bor sammen med 148 andre ældre på det samme plejehjem, kan man stadig godt føle sig alene, midt imellem alle de andre. Ca. fem procent føler sig ofte alene, og 13 procent føler sig ind imellem alene, selv om der er andre tilstede. Disse tal er godt nok gennemsnitstal fra landets plejehjem, men jeg tænker, at i det store hele passer de tal måske også på Haandværkerforeningens Plejehjem. Vidste I, at hvis man ofte føler sig ensom, kan det være invaliderende? Eller hvis man en gang imellem oplever sig ensom, har man en oplevet dårligere livskvalitet?
Forstanderens vindue
Hvis jer har ret i min antagelse om, at der hos os er mange, der føler sig alene eller ensomme, så har vi en fælles opgave. Vi har rigtig meget fokus på aktiviteter. Aktiviteter er ikke i sig selv ensomhedsforebyggende, men det kunne godt være »Vi vil gerne en vej til at få et større net- give jer en værk af venner og bekend- hjælpende hånd te eller måske en kæreste til at komme ud blandt på Plejehjemmet. Vi vil gerne give jer en de andre på hjælpende hånd til at kom- Plejehjemmet.« me ud blandt de andre på Plejehjemmet, danne nye venskaber og på den måde forebygge følelsen af at være alene eller ensom, men I skal hjælpe os. Fortæl din kontaktperson, hvis du føler dig alene – der er ingen skam i det. Fortæl, hvad du godt kunne tænke dig, så skal vi nok finde en vej ud af ensomheden. Med venlig hilsen
4 OKTOBER ‘15
Bindeleddet
Som en vigtig indsats mod madspild skal vi tænke grundigere over, hvad vi får op på etagerne.
Købmandsvarer – et nyt tiltag på Plejehjemmet Ud over at lave mad til husets beboere sørger Plejehjemmets Produktionskøkken også for at udlevere ”købmandsvarer” så som mel, knækbrød, sukker, kaffe osv. til hver etage på Plejehjemmet. Vi ved fra forårets madspildsanalyse, at vi har et stort madspild i vores hus. Det skal vi ændre på, og et af fokusområderne er derfor vores forbrug af ”Købmandsvarer” – eller snarere: Ikke-forbrug, da der ofte bliver bestilt så meget op til etagerne og sat i skabene, at varerne ender med at blive for gamle og derfor smides ud.
Projekt Oprydning Alle etager skulle senest med indgangen til denne måned have foretaget en oprydning i deres køkkenskabe og køleskabe. Oprydningen skal resultere i, at man i afdelingen beskriver, hvad og hvor mange kolonialvarer der skal stå i skabene. Denne beskrivelse skal sættes op på indersiden af døren til køkkenskabet. En gang om ugen holder køkkenet åbent i ”Købmandsbutikken”. Det bliver hver onsdag mellem kl. 10.00 og 12.00. Købmandsbutikken
ligger ved siden af køkkenets grøntrum. Det er kun muligt at hente varer i åbningstiden. Medarbejderen, der skal hente varer, skal kigge i køkkenskabet og notere, hvad der mangler i forhold til beskrivelsen på skabslågen. Når der skal hentes varer i ”Købmandsbutikken”, kan dette kun ske, hvis der er en beboer med ude for at handle.
Medbring dosmerseddel! For at kunne hente varer skal man medbringe en seddel til købmandsbutikken, hvorpå der står, hvad og hvor meget afdelingen vil købe, samt et rullebord til at køre varerne på. Den nye ordning træder i kraft 7. oktober, som er den første dag, der udleveres varer efter det nye koncept. Det minder meget om den måde, som de fleste formentlig handler på i eget hjem. Hvad har jeg i skabet og hvad mangler jeg, som jeg derfor skal ud at købe. God og sund fornuft – jeg køber kun det, jeg har brug for. – Af Helle Conradsen
5
Bindeleddet
OKTOBER ‘15
Nye tider for radio- og TV-forsyningen Plejehjemmet har indgået en ny aftale med YouSee om adgang til TV og radio for plejehjemmets beboere. YouSees Fuldpakke erstattes pr. 1.10.2015 eller snarest derefter af en grundpakke. Som tidligere nævnt træder aftalen i kraft den 1.10.2015 og betyder, at Plejehjemmets beboere kan vælge at modtage Grundpakken for 145,00 kr. + antenneafgift 98,00 kr. I vil af YouSee blive orienteret om, hvilke kanaler der indgår i grundpakken. Ønsket om, hvilken TV- og radiopakke I ønsker, skal afgives til YouSee, når I modtager et orienteringsbrev fra dem. Betalingen for den valgte pakke opkræves sammen med boligbetalingen. I vil modtage et brev fra YouSee inden for
nærmeste fremtid. Der vil ikke ske noget med antallet af programmer, før I hver især har modtaget et brev fra dem. Som beboer på Plejehjemmet har man pligt til at betale et antennebidrag, som dækker over udgifter til vedligeholdelse af Plejehjemmets antenneanlæg (servicering, reparationer, vedligeholdelse). Beløbet vil fra den 1.10.2015 dog kun være 98 kr. pr. måned. Dette beløb vil blive opkrævet over boligbetalingen og opkræves af alle beboere uanset, om man har valgt at modtage TV og radio eller ej. Om man ønsker at se TV hos sig selv eller ej, er jeres eget valg. I skal blot krydse af i aftaleskemaet, som I får ud i boligerne en af de nærmeste dage. – Af Randi Krogdal Steen
Goddag! Jeg hedder Lone Hølledig Jeg er blevet bedt om at skrive lidt om mig selv her til Bindeleddet! Jeg hedder Lone Lindholm Hølledig og er startet som klinisk sygeplejerske her på Haandværkerforeningens Plejehjem – faktisk er det min anden ansættelse her på Plejehjemmet. Jeg var for 20 år tilbage ansat her og har været så heldig at møde nogle ”gamle” kollegaer rundt i huset. Jeg har boet og arbejdet flere forskellige steder – både i udlandet og i Danmark. Min seneste ansættelse – inden jeg kom her – var på Herlev Hospital, hvor jeg arbejdede i anæstesien med nyopererede og alvorligt syge patienter. Jeg bor i Holte og er gift med Stig. Sammen har vi to voksne sønner, Toke og Malte.
Lone Hølledig er startet som sygeplejerske på Haandværkerforeningens Plejehjem.
Jeg er en del af fagstaben og har kontor i kælderen, hvor jeg møder ind kl. 09:00 og går kl.15:00. Jeg kommer ud i alle afdelinger, og hvis jeg ikke allerede har hilst på dig, ser jeg frem til at møde dig.
6 OKTOBER ‘15
Bindeleddet
Referat af Bruger- og pårørenderådsmøde mandag den 25. august 2015 Tilstede: Flemming Normand Hansen, 2A (formand), Preben Pedersen, 2 A, Egon Pedersen, 2 A, Jens Peder Høj, 1 B 1, Birte Benthin, 1 C 2 (beboerrepræsentanter), Randi Krogdal Steen (forstander), Mai-Britt Damm (leder af fagstaben) (referent) Fraværende: Robert Sørensen (bestyrelsesformand), Connie Zimmermann (pårørenderepræsentant), sygehjælper Birgit Jørgensen (medarbejderrepræsentant) Mødet afholdtes efter følgende dagsorden: 1.0 Velkomst v. formand og forstander 2.0 Valg af dirigent 3.0 Godkendelse af dagsordenen 4.0 Valg af formand 5.0 Nyt fra forstanderen a) Gennemgang af tilsynene b) Økonomi, herunder personaleforhold 6.0 Ændringer i organisationen 7.0 Indkaldelse af forslag fra rådets medlemmer til dagsordenen 8.0 Eventuelt Pkt. 1 Indkaldelse af forslag fra rådets medlemmer til dagsordenen, 4 uger inden mødernes afholdelse, jf. forretningsordenens § 4. Der var ikke indkommet nogen forslag fra rådsmedlemmerne. Der blev budt velkommen til Birte Benthin, nyt medlem fra afdeling 1C 2. Pkt. 2 Valg af dirigent Mai-Britt blev valgt som dirigent. Pkt. 3. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Fremover vil formanden gerne være med til at udarbejde dagsordenen. Pkt. 4. Nyt fra forstanderen Vi har fået bevilliget 134.000,00 kr. til 2 nye opvaskemaskiner. Vi har fået loftlifte fra plejehjemmet Sølund. De er nu sat op i mange boliger. Her har vi fået 181.000 kr. fra lokalområdekontoret. På nuværende tidspunkt har vi et overforbrug på 1,2 mill. kr., som skal spares ind inden årets udgang.
Bindeleddet
7 OKTOBER ‘15
Sygefraværet blandt personalet er steget fra 8,3 dage i 2014 til 8,8 dage i 2015. Der er kommet ny ældrepolitik. Der er indført et klippekort til alle beboere på plejehjemmet. Pkt. 5 Ændringer i organisationen, nyt rengøringssystem ved Helle Conradsen Helle fortæller, at der har været en klage over rengøringen. Vi har jo været nødt til at fyre tre medarbejdere. Nu har vi otte rengøringsassistenter og to medarbejdere i vaskeriet. Der har været en konsulent, der har opmålt hele Plejehjemmet, så alle medarbejdere har samme areal at gøre rent. Vi er gået over til et nyt rengøringssystem; mikrofiber. Alle beboere får 28 minutters rengøring om ugen. Pkt. 6 Eventuelt Preben vil gerne høre mere til det indlæg, som var i det sidste nr. af Bindeleddet. Den 1.10.2015 er der ændringer omkring tv-pakker. Alle beboere skal betale et beløb hver måned, uanset om man har tv eller ej. Ønsker man mere end grundpakken, skal man selv tilmelde sig til flere kanaler.
EFTERRSTUR TIL BAGSVÆRD SØ · Med Erik Bentzen ved rattet og Mette Frendrup som guide har nogle beboere været på tur til Bagsværd sø, hvor man nød udsigten. I det fine efterårsvejr blev kaffen drukket i læ af Aldershvile Slotsruin.
8 OKTOBER ‘15
Bindeleddet
Det Fælles MedicinKort er et nyt redskab til at holde sikkert styr på, hvilken medicin borgerne får.
Viden er noget, man deler I har sikkert alle hørt om det fælles medicinkort, FMK, i pressen. I denne måned startede det op på et andet plejehjem i Københavns Kommune. FMK – det Fælles MedicinKort – er en fælles database, der sikrer, at sundhedsfaglige personer, der behandler borgerne, kan dele viden om, hvilken medicin borgerne aktuelt er i behandling med. Det gælder hospitaler, praktiserende læger og sundhedspersonale med medicinkompetence. I kommunens Sundheds- og Omsorgsforvaltning er der knap 2.000 medicinansvarlige medarbejdere – det er sygeplejersker, plejehjemsassistenter og sosu-assistenter i hjemmeplejen, på plejecentre og midlertidige pladser. Alle
2.000 medicinansvarlige medarbejdere skal undervises 1 dag i FMK – og derefter skal de tilknytte i alt ca. 7.500 borgere til FMK. Her på Plejehjemmet startede denne proces allerede før sommerferien, hvor alle medicin ansvarlige medarbejdere blev registreret i en database, så de kan få rettigheder til at bruge det nye system. I uge 44 starter vi med at give besked til de privatpraktiserende læger om, hvilke oplysninger vi har om medicinen vedrørende den enkelte borger. Dette skulle gerne stemme overens med lægens notater. I uge 46 og uge 47 skal alle medcinansvarlige sundhedspersonaler på kursus i det nye medicinkort. – Af Mai-Britt Damm
PÅ BYTUR · Onsdag den 23. september kørte vi en tur ind forbi Rosenborg. Nu ville vi
ved selvsyn se, om det stadig lignede sig selv – som på billedet nede i kælderen her på Plejehjemmet. Heldigvis viste København (og Rosenborg) sig fra sin smukkeste solskinsside! Vi kørte blandt andet forbi Nyboder, Kastellet og mange andre spændende steder. Vi endte med at drikke vores medbragte kaffe ved Amaliehaven, hvor vi havde udsigt ud over havnen til blandt andre Operaen, Peder Skram (den med hovsa-missilet) og ubåden Sælen. Vi kunne også nyde synet af både Amalienborg og Marmorkirken. Også på hjemturen nød vi København i solskinsklæder. – Af Annette, Aktiviteten
9
Bindeleddet
OKTOBER ‘15
Den dag, duggen faldt lidt tungt 4. september var Haandværkerforeningens Plejehjem udsat for oversvømmelse.
Fredag den 4. september 2015 klokken ca. 09.00 blev himmelen næsten helt sort, det haglede og regnede så voldsomt, at dele af loftet i køkkenet faldt ned, i toiletterne i kælderen stod der vandsøjler op ad ristene, og ingen af vores afløb kunne opsuge den enorme mængde vand, der kom i løbet af meget kort tid. Desværre blev vores dejlige festsal ramt af vandskaden. Når vi fester, går vi jo ned til festsalen, så den vej fandt vandet også.
Gulv må tages op Selv om seks rengøringsmedarbejdere var med til at suge vand op, og der kom seks ”blå mænd” med en vandstøvsuger, fik vi alligevel vandskade, så hele festsalens gulv måtte tages op. Nu afventer vi et tilbud på at få lagt et nyt gulv. Festsalen kan dog fortsat bruges, fordi det gamle linoleum stadig ligger der. Det kommer således til at handle om planlægning af, hvordan det nye gulv kan lægges ind imellem vores fester hen over efteråret.
Vand vejer! Der vil blive sat vandlåse på samtlige toiletter i kælderen og på afløbene i festsalskøkkenet. I køkkenet vil der vil blive foretaget reparationer på det flade køkkentag, og der vil blive lavet afløbshuller forskellige steder i taget, så vand, der ikke kan opfanges i afløb, bliver ledt
væk fra taget. Det var nemlig vægten af vandet, der var årsagen til, at loftet i køkkenet visse steder gav efter. – Af Randi Krogdal Steen
Menu
Uge 43
Uge 42
oktober-november 2015
Ma 12/10 Ti 13/10 On 14/10 To 15/10 Fr 16/10 Lø 17/10 Sø 18/10
Boller i karry, løse ris og chutney Kartoffel-/urtesuppe Brunkål med sprængt nakke, sennep og rugbrød Æbleskiver med syltetøj Blomkålsgratin med røget skinke og salat Henkogt frugt med crèmesauce Krebinet med kartofler og stuvede ærter og gulerødder Æblegrød med mælk Kogt oksekød med sursød sauce og kartofler Oksekødsuppe med urter, kød- og melboller Oktobergryde med svinekød og årstidens grøntsager Frugtsalat med råcrème Stegt kylling med persille, skysauce, kartofler og hjemmelavet agurkesalat Gammeldags rabarberkage
Ma 19/10 Ti 20/10 On 21/10 To 22/10 Fr 23/10 Lø 24/10 Sø 25/10
Krydret kødsauce med grøntsager og pasta Hjemmelavet is med vafler Biksemad med rødbeder og spejlæg (laves på afdelingen) Hyldebærsuppe med æblebåde Dampet fisk med sennepssauce, kartofler og garniture Græskarsuppe Forloren and med sauce, kartofler og rødkål Sagosaftsuppe Frikadeller med stuvet hvidkål og kartofler Frugtgrød med mælk Lammeragout med selleri og kartoffelmos Æblekage med smuldredej og flødeskum Hakkebøf med bløde løg, sauce, hjemmesyltede rødbeder og kartofler Karamelrand med karamelsauce
Uge 44 Uge 45 Uge 46
Ma 26/10 Panerede nakkekoteletter med sauce, kartofler og ærter Karrysuppe med ris Ti 27/10 Forloren hare med hjemmelavet rødkål, kartofler og vildtsauce Frugtgrød med mælk On 28/10 (Halloweenfest i salen) Heksegryde med kartoffelmos og syltede græskar. Kaffe og chokolade i salen, græskarmuffins Is med vafler på afdelingerne To 29/10 Stegt fisk med remouladesauce, gulerodsråkost og kartofler Løgsuppe med flutes Fr 30/10 Medisterpølse med stuvet kål og kartofler Maskeret blomkål med brød Lø 31/10 Nakkesteg med svær, rødkål, skysauce og brunede kartofler Panna Cotta med saftsauce Sø 01/11 Bøf Stroganoff med kartoffelmos og hjemmesyltede asier Rabarbertrifli med flødeskum Ma 02/11 Ti 03/11 On 04/11 To 05/11
Karrygryde med ris Juliennesuppe Kogt høne med peberrodssauce og kartofler Hønsekødssuppe med boller og urter Stegt sild med persillesauce, kartofler og dampede rodfrugter Blommegrød med mælk Stegt paneret flæsk med persillesauce, kartofler og dampede gulerødder (beboerønske) Ostefad med druer og kiks Fr 06/11 Forloren hare med rødkål, vildtsauce og kartofler Kartoffelsuppe Lø 07/11 Enebærgryde med løse ris, kartoffelmos, ærter og asier Frugt-spejlæg med flødeskum Sø 08/11 Braiseret kalveskank med æbler, svampe og kartoffelmos Citronfromage Ma 09/11 Ti 10/11 On 11/11 To 12/11 Fr 13/11 Lø 14/11
Stegt lever med bløde løg, skysauce, garniture og rødbeder Maizenagrød med kanel og smør Andebryst med rødkål, svesker, brunede kartofler og gulerodsråkost Ris à l’amande med kirsebærsauce Fiskefileter med persillesauce, kartofler og gulerodsråkost Tomatsuppe med brødcroutoner Gule ærter med sprængt flæsk, rødbeder og rugbrød (beboerønske) Pandekage med syltetøj Brændende kærlighed med hjemmesyltede rødbeder Rødgrød med fløde Kryddermarineret nakkefilet med skysauce, bagte kartofler (beboerønske) og årstidens grønt Æblekage med smuldredej og flødeskum Sø 15/11 Oksesteg stegt som vildt med sauce, kartofler og waldorfsalat Hjemmelavet is med syltede bær
12 OKTOBER ‘15
Bindeleddet
Hvad sker der, hvis vi rammes af et slagtilfælde? Mai-Britt Damm fortæller første afsnit af Inger Hansens historie.
Ramt af et slagtilfælde I augustnummeret af Bindeleddet skrev jeg om slagtilfælde. Nu vil jeg skrive historien om fru Inger Hansen, som vi møder, da hun skal flytte ind på plejehjemmet. Inger Hansen er en 80 årig dame, som har været enke i 10 år. Fru Hansen klarer sig fint i eget hjem, men skal dog have hjælp til at få støttestrømperne på dagligt. Hun har lidt problemer med hjertet og bevæger sig ikke så meget, som hun har gjort. Dette gør, at hun får væskeansamlinger i begge underben. El-
lers klarer fru Hansen sig selv. Hun har en søn og datter, som kommer og hjælper med indkøb og følger hende til lægen, når der er behov for dette. Inger Hansen får også hjælp fra kommunen til rengøring. Vi hører første gang til fru Inger Hansen den dag, der kommer en edifac (elektronisk brev) fra visitator fra kommunen om, at Inger Hansen er blevet tilbudt en bolig hos os. Herefter tager de pårørende kontakt til afdelingen for at se boligen og
Bindeleddet
beslutter herefter, at de tager imod tilbuddet på deres mors vegne.
Blev fundet i morges Afdelingslederen og den faglige koordinator læser nu journalen for at få et kendskab til den nye beboer. Dette for at kunne tildele de rette kompetencer til de behov, den nye beboer har. Fru Hansen er blevet fundet af hjemmesygeplejersken om morgenen, liggende på gulvet i sit køkken. Hjemmesygeplejersken ringer 112, da hun observerer, at Ingers mundvig hænger. Inger har også nedsat kraft i venstre arm og ben. På hospitalet bliver Inger CT- scannet for, at lægerne kan konkludere, om Inger Hansen har været udsat for en blødning eller en blodprop, Dette er vigtigt med
henblik på en blodopløsende behandling eller forebyggelse af nye tilfælde. Inger får foretaget en neurologisk undersøgelse, hvor lægen vurderer talen, synet, muskelkraften og reflekser. Dette for at vurdere, hvor alvorlig skaden er. Der bliver også foretaget en scanning af hjernen. Endvidere får Inger taget blodprøver, blodtryksmåling og hjertekardiogram (EKG).
Vælger forebyggende behandling Da lægerne ikke ved, hvor længe Inger har ligget på gulvet, vælger de at gå til den forebyggende behandling. Den akutte behandling skal iværksættes inden for fire en halv time. Er denne tidsfrist overskredet, behandler man med store doser af aspirin og derefter dagligt med blodpladehæmmende medicin. Det-
13 OKTOBER ‘15
te for at forhindre blodet i at klumpe sammen og danne blodpropper. Herefter går lægerne videre med tredje fase, nemlig genoptræning af tabte funktioner, som er en vigtig del af behandlingen. Man skal begynde på genoptræningen allerede fra første døgn, hvis det er muligt. Rehabiliteringen foregår gerne over lang tid. Fra hospitalsopholdet overflyttes Inger Hansen til et Rehabiliteringscenter, hvor man skal arbejde hen imod, at hun kan komme tilbage i eget hjem. Det går ikke efter planen, og Inger bliver indlagt med en ny blodprop. Efter denne blodprop ender Inger i kørestol og får lagt en sonde igennem næsen og ned til mavesækken, fordi hun er blevet lammet i svælget af denne blodprop. – Af Mai-Britt Damm
14
Bindeleddet
OKTOBER ‘15
Med en gigantisk flåde på to fartøjer fik Biskop Absalon gjort en ende på sørøveriet omkring Danmarks kommende hovedstad.
BISKOP ABSALON SOM SØKRIGER
E
t af de mest spændende historiske steder i København ligger under jorden, nemlig under Christiansborg Slot. Her kan man adskillige meter nede se rester af den holm, hvorpå Absalon i 1167 begyndte at opføre sin borg. Beretninger om dette finder vi hos datidens historieskriver Saxo Grammaticus i hans store værk ”Danernes Bedrifter”. Nu er Saxos troværdighed nok noget tvivlsom, eftersom det var Absalon selv, der havde bestilt værket, men i mangel af bedre kilde må historikerne selv i dag støtte sig til hans beretninger. Hensigten med værket var blandt andet at lovprise kongemagten og dermed Absalons egne bedrifter. Saxo er farverig og meget dramatisk i sine beretninger, hvor sværdene krydses og fjendernes blod flyder i stride strømme.
Råber mandskabet an Om Absalons borg ved den lille by Havn skriver Saxo: ”at den – selvom den ikke var meget bevendt som fæstning – alligevel ydede en god beskyttelse for landet; sørøverne frygtede den, og landets folk færdedes trygt i vandet i dens nærhed …”
Saxo beretter indgående om en begivenhed, der fandt sted i 1171: Efter en sørejse var Absalon og hans mænd vendt hjem til borgen. Absalon var netop gået i badstuen, da han hørte, at et skib – formentlig med sørøvere om bord – var på vej nordfra. Han kommer i tøjet i en fart, får råbt sit mandskab an og går om bord i sit skib, som ligger sejlklar. Niels, der var en af Absalons betroede mænd, får samtidig gjort en mindre båd klar, og som en hel krigsflåde sætter de to både efter sørøverne, Absalon for fulde sejl og Niels med sine folk ved årerne. Absalon vandt naturligvis hurtigt ind på sørøverne, der af al magt forsøgte at undslippe, blandt andet ved at tage sejlet ned og ro op mod vinden. Men så var Niels og hans folk på pletten. De lagde sig på siden af sørøverskibet og gjorde deres kastespyd klar. Så var det, at sørøverne narrede dem med et aldeles listigt påfund. Netop som Niels’ mænd skulle til at kaste deres spyd, løb alle sørøverne over til rælingen i den modsatte side af båden. Det fik båden til at vippe, og den side af båden, som vendte mod deres forfølgere, rejste sig som en
Bindeleddet
Statue af Absalon på facaden af Københavns Rådhus, udført af Vilhelm Bissen.
mur, og dermed kunne spyddene ikke nå dem. Sørøverne gjorde naturligvis deres bedste for at undslippe deres forfølgere. Spyd og pile regnede ned over dem, og Saxo fortæller, at de var så bange, at selv om de havde fået hænder og arme gennemboret af spyd og pile, så lod de dem sidde og roede desperat videre uden at ænse smerterne.
Måtte se sig slået Men sørøverne måtte til sidst se sig slået. Nogle sprang over bord, andre blev dræbt under kampen, og resten blev taget til fange og henrettet, da man atter var i land. Sørøvernes afhuggede hoveder blev sat på stager foran ringmuren rundt om Absalons borg. Ifølge Saxo bidrog dette gruopvækkende syn til helt at gøre en ende på sørøvernes uvæsen – ! Denne sørøverhistorie – og mange andre med den – medvirkede til at skabe fred og dermed mulighed for udvikling i det lille samfund. Folk flyttede til, og den gode naturhavn var som skabt for handel. Snart talte man om ”Købmændenes Havn”. København var i sin vorden … – Af Anne Dorte Mulvad
15 OKTOBER ‘15
16 OKTOBER ‘15
Bindeleddet
MINDER FRA EN SVUNDEN SOMMER · Et tilbageblik på en masse dejlige oplevelser på skovture og kolonihavebesøg og ikke mindst fra gode hyggestunder i haven. Jeg ved, at såvel beboere som personale og frivillige har nydt dem. – Af Bente Bülow
JUBILÆUM · Ragnhild Fogelstrøm også kaldet Søs, fejrede den 2. september et forsinket 25 års jubilæum i køkkenet på Haandværkerforeningens Plejehjem. Søs takker for opmærksomheden og gaverne ved sit 25 års jubilæum.
Bindeleddet
17 OKTOBER ‘15
Til lykke i oktober og november! 13. oktober 1939 15. oktober 1919 15. oktober 1935 16. oktober 1926 19. oktober 1919 25. oktober 1923 26. oktober 1919 26. oktober 1944 27. oktober 1920
Oktober Kerstin Inger Villadsen Gudrun Broge Gerly Klinke Jytte Kaalund Larsen Ina Jørgensen Sonja Marie Nielsen Minna Dalhoff Leila Frida Lerborg Iris Virgilia Andersen
01.november 1919 02. november 1939 08. november 1962 10. november 1944 12. november 1934 12. november 1934
November Marie L. K. Knudstrup Ulla Mortensen Kirsten-Mari Caroline Jensen Bent Hansen Erik Rhode Willy Nesgaard Høyer
2 B – 302 2 A – 029 1 C – 216 2 B – 120 2 A – 002 1 B – 116 2 A – 026 1 B – 110 2 C – 226
2 A – 037 1 C – 310 2 B –112 2 B – 102 1 C – 326 2 B – 021
Velkommen til i september! Addie Olsson Grethe Olsen
2 A – 015 1 C – 206
7. september 2015 9. september 2015
Afgået ved døden Stella Frederiksen David Bretton-Meyer
2 A – 020 2 A – 016 Æret være deres minde!
19. september 2015 20. september 2015
18
Bindeleddet
OKTOBER ‘15
Når mørket tager til, og livet forgår omkring os, må vi søge efter det, der ikke forgår.
Præstens hjørne
I rytmen er der netop forandring Noget af charmen ved efteråret er det farvespil, man kan møde, når bladene på træerne bliver mærket af tidens skiften. I mangfoldigheden er der noget tiltalende. Det er noget af det, der kan være charmerende ved den forskellighed, der ligger i de fire årstider. Rytmen er den samme fra år til år, men i rytmen er der netop forandring. Dog ligger der også i skønheden og årstidernes vekslen en påmindelse om forgængelighed,
usikkerhed, og hvad der virkelig gælder. Livet forgår omkring os. Mørket tager til. Når det sker, må vi se i retning af det, der ikke forgår. Vi kigger efter det, der består. Og det, der består, er ikke os og vores, men det er Guds. Det er noget, vi ikke råder over. Det kommer til os som et ord fra Gud, som et ord om Jesus. Derfor kan vi have frimodighed og glæde midt i en verden, der også er præget af usikkerhed, forandring og død. – Af sognepræst Jakob Valdemar Olsen
Gudstjenester i oktober og november Haandværkerforeningens Plejehjem afholder gudstjenste kl. 09.30 18. oktober 2015 25. oktober 2015 01. november 2015 08. november 2015
20. søndag efter Trinitatis 21. søndag efter Trinitatis Alle helgens dag 23. søndag efter Trinitatis
Jakob Valdemar Olsen Jakob Valdemar Olsen Jóannis Fonsdal Arne Kappelgaard
Vejviseren
BRUGER- OG PÅRØRENDERÅD
FRISØR
Haandværkerforeningens Plejehjem Henvendelse til Servicekontoret
Hanne Schmidt: 1-huset: Onsdag-fredag 09.00-15.00 Birthe Rasmussen 2-huset: Torsdag-fredag 09.00-15.00 Tel 3954 9338
CAFÉEN Åben mandag-fredag 12.00 for pensionister
DE FRIVILLIGE Formand Jørgen Körner Tel 6172 0568 Mail: jokodans56@gmail.com
DEN LILLE KØBMAND Mandag-fredag 08.00-15.30 Lørdag 08.00-12.00 Tel 4128 0878 Service på afdelingerne: Torsdag formiddag Købmand Edith Guldbrandsen
FRIVILLIGKOORDINATOR Bente Bülow Træffetid: man, ons, fre 09.00-12.00 (med forbehold) Tel 3954 9331 · Mail: b013@suf.kk.dk
FODPLEJE Onsdag-torsdag 09.00-15.00 Tel 3954 9337 Gitte Svensson
SERVICEKONTORET Mandag-torsdag 09.00-15.00 Fredag 09.00-14.00 Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 Servicemedarbejder Irene Fjordager
TANDLÆGEKLINIK (Klinikken ligger her i huset) Omsorgstandplejen Tel 3317 5780
OKT-NOV 2015
Eftersommer ved Arresø i Nordsjælland
Torsdag
15. okt
14.30 – 15.30
Banko
Tirsdag
20. okt
10.30 – 11.30
”Vild med dans”
Onsdag
28. okt
16.30 – 19.30
Halloweenfest i salen
Torsdag
29. okt
14.30 – 15.30
Banko
Søndag
01. nov
14.00
Søndagscafé
Onsdag
11. nov
16.30 – 17.15
Det kgl. Teaters personalekor v/ Pernille Rode
Torsdag
12. nov
14.30 – 15.30
Banko