Hånd & Værk 01 2016

W W W. HV FKB H. DK

0 1 2 01 6

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

DET NATURLIGE SMYKKE CHRISTINE BUKKEHAVE SØGER INSPIRATION I VILDSKABEN »Kommentar«: Fælles gods? | Kvalitet på catwalk’en | Håndværket i den cirkulære økonomi | er blevet et varemærke | Renovering efter alle kunstens regler | Nyt fra klubberne | Det sker

Skud på stammen

STYRK DINE KOMPETENCER OG ØG DIN MARKEDSVÆRDI

DIG

OVER

300 VILJE

KURSER

Find det kursus, der passer dig på tec.dk → kurser og efteruddannelse

ACCELERATOR

#TECtalent

EFFEKT

TILTRÆKNINGSKRAFT

TALENTUDVIKLING

BELØNNING

PR AK TIK

KOMM E N TA R

ROBERT S ØREN S EN

Fælles gods?

København er en stor kommune. Her er mange interesser på spil. Med et areal på 86 kvadratkilometer, et indbyggertal på 580.000 – 1,3 million, hvis vi tager de omliggende kommuner med – og omkring 40.000 virksomheder er det svært at skabe den nærhed mellem politikere, embedsfolk og erhvervsdrivende, som vi finder i andre kommuner.

Meget anderledes er det ikke på Frederiksberg, selv om det gennem årene er lykkedes at tegne profilen af en særlig Frederiksberg-ånd; en ånd, der er blevet en del af byens og virksomhedernes fælles identitet. Og Københavns Kommune har prisværdigt nok nedsat et erhvervsråd, hvis møder altid nyder deltagelse af en eller flere borgmestre.

Men nærheden, det tilfældige møde på gaden, fornemmelsen af et lokalt fælleskab – alt dette trives nu engang bedst i de mindre byer, hvor man kender hinanden; det være sig fra børnenes skole, idrætsklubben eller grundejerforeningen.

Det er ærgerligt. For det er lige den uformelle dialog, der kan betyde, at problemer kan løses, inden de bliver til konflikter, myter og fordomme kan manes i jorden, og politikerne har mulighed for at lægge øret til jorden.

Vi selv – vi organisationer – er ikke meget bedre. Vi hænger fast i, hvad man i gamle dage ville have kaldt klassebestemte strukturer: Håndværkere, butiksdrivende, de store industrivirksomheder.

FORSI DE N

Hvad har vi dog at sige til hinanden?

Måske er det en forældet måde at tænke på. Måske er det sådan, at selv om virksomhederne ofte har indbyrdes modstridende interesser, så kunne der ligge et uudnyttet potentiale for politisk påvirkning og indflydelse, hvis vi formåede at identificere, hvad der er fælles gods for os alle – uanset om vi er håndværkere, butiksdrivende eller storindustri.

Områder som fremkommelighed, rekruttering og byplanlægning er eksempelvis nogle af de rammevilkår, vi har til fælles, og burde kunne samles om at påvirke. Forhåbentlig – jeg vil vove et: Sandsynligvis – ville også politikerne tage positivt imod det, hvis de københavnske erhvervsinteresser kunne optræde som én samlet part i sager af fælles interesse.

Haandværkerforeningen vil i løbet af 2016 tage initiativ til at afdække, hvad der måtte være af fælles udfordringer for alle, uanset branche, fag og virksomhedsstørrelse. Lad os nu se, om der ikke kunne være grundlag for en regelmæssig, omend utvungen dialog om, hvad der samler snarere end skiller; hvordan vi kan styrke samspillet med Københavns Kommune om den svære erhvervspolitik, og om vi kan formulere fælles ønsker for alle virksomheders rammevilkår.

Det vinder vi alle ved. Også politikerne på Københavns Rådhus.

Godt nytår!

G U LD SME D CH RISTIN E B U KKE H AV E F IK I E FTERÅRET O VERRAKT SKT. LOYE-PRISEN. MØ D HENDE SIDE 30 ( FOTO: H E N RIK N IE LS E N )

Skrædder Karina Mott.

Hat: Mathilde Førster

Troels Uldall

Pia Christensen

Elevarbejde fra Margrethe-Skolen

Elevarbejde fra CPH-West Beklædning

Tekstilformidleruddannelsen, Håndarbejdets Fremme

Juvelatelieret

Guldsmed Bodil Binner

4

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Modist Mathilde Førster

Guldsmed Torben Hardenberg var årets særlige gæst ved Laug­ enes Opvisning.

0 1 2 016

Hendes Kgl. Højhed Prinsesse Benedikte glædede også i år Laugenes Opvisning ved at påtage sig rollen som opvisningens protektor. Her beser hun en kreation fra Kopenhagen Fur sammen med Sofie Erichsen (bagest).

Laugenes Opvisning vinder stadig kraftigere fodfæste og nyder stigende opmærksomhed. Også i 2015 glædede Hendes Kgl. Højhed Prinsesse Benedikte håndværkerne ved at optræde som protektor.

Kvalitet på catwalk’en

F O T O : A L L A N B J E R R E / O P E N Y O U R E Y E S .C O M

Måtte Moltkes Palæs Store Sal til daglig danne rammen om store konferencer og fester, er salen som forvandlet, når den henligger i dunkel, snart sagt intim belysning, og projektørerne er rettet mod den lange catwalk – her, hvorfra publikum kan nyde og beundre noget af det ypperligste, dansk (kunst-)håndværk kan præstere inden for personlig beklædning og accessories: Torsdag den 5. november blændede laug og håndværkere op for den sjette Laugenes Opvisning.

Også i år gjorde Hendes Kgl. Højhed Prinsesse Benedikte de medvirkende den glæde at virke som protektor for opvisningen. Blandt publikum var foruden alminde0 1 20 16

ligt interesserede også en bred række medier repræsenteret.

Medvirkende var skræddermestre, guldsmede, buntmagere, en enkelt modist, skolerne samt Det Kgl. Teaters skrædderafdeling, der her finder en mulighed for at vise sin faglige kunnen for et bredere publikum.

Anfører var oldermand i Skrædderlauget, skræddermester Johnny A. Wichmann.

JA, DET NYTTER »Visionen bag Laugenes Opvisning er nu som før at skabe opmærksomhed om de håndværk, der er repræsenteha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

5

Wichmann Couture

Det Kgl. Teater: Kostumer fra Nøddeknækkeren

Elevarbejde CPH-West

ret. Ellers mister vi dem – ét for et – og så har vi mistet et stykke kultur. Derfor spiller også skolerne en vigtig rolle i opvisningen.« Johnny A. Wichmann lægger ikke skjul på, at det er et stort arbejde og en stor økonomisk udfordring at opbygge og afvikle Laugenes Opvisning. Den økonomiske udfordring bliver ikke mindre med årene, og opvisningen

Nicci Welsh Frisørteam arbejder på modellen Caroline

6

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

er helt afhængig af, at fonde, enkeltsponsorer og laug understøtter opvisningen.

– Nytter det da?

Ja, bekræfter Johnny A. Wichmann:

UDSOLGT PÅ EN UGE »Der bliver større og større fokus på opvisningen. Billet-

Der syes på Krebs.Hyllesteds kreationer

0 1 2 016

terne til aftenopvisningen blev i år udsolgt på en uge, og alle siddepladser var udsolgt til den første opvisning om eftermiddagen. Og vi nyder pæn bevågenhed i medierne – i år var både DR, ugepressen, flere modemagasiner og medieproducenten Mastiff tilstede.« Det særlige ved Laugenes Opvisning er muligheden for, at publikum kan tage værkerne nærmere i øjesyn rundt om i palæets saloner og møde håndværkerne bag.

Den mulighed benyttede Hendes Kgl. Højhed Prinsesse Benedikte sig af og fik talt med stort set alle medvirkende.

Om vi allerede kan glæde os til november 2016? »Laugenes Opvisning er nu så forankret og ligger på så højt et niveau, at det vil være synd og skam, hvis den ikke gentages som en central, årlig begivenhed for fagene. Men vi må erkende, at selv om hele indsatsen hviler på frivilligt arbejde fra arrangørerne og de medvirkendes side, så er økonomien presset. Så vi håber på rigtig megen velvilje både fra nuværende og forhåbentlig kommende sponsorers side,« understreger Johnny A. Wichmann, der meget gerne hører fra eventuelt interesserede.

Men lad nu bekymringerne hvile – og nyd på disse sider håndværkernes kostelige frembringelser!

Gæsterne ankommer

0 1 20 16

SPONSORER Aldo Footwear & Accessories Augustinus Fonden Buntmagerlauget Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond Nicci Welsh Make-Up Academy Fagligt Fælles Forbund Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Grosserer L.F. Foghts Fond Isblomsten Kopenhagen Fur Københavns Skomagerlaug Københavns Skrædderlaug Lærlingeforeningen MAC Moltkes Palæ Scoop Models Tømrermester Th. P. Stillinge og Hustru Caroline Amalie Stillinge, f. Kroijers Fond Wolford

Hendes Kgl. Højhed i samtale med Sven Langemark, Lærlingeforeningen (tv.) og oldermand Johnny A. Wichmann

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

7

Håndværkets væsen og produktionsfilosofi var omdrejningspunktet, da Haandværkerforeningen havde indbudt til jubilæumskonference om håndværket i den cirkulære økonomi.

Håndværket i den cirkulære økonomi

FOT O: HENRIK NIEL SEN

Der hersker en hel generel modsætning mellem håndværket – denne uhåndgribelige størrelse – og så den administrative verden, der er behersket af økonomiske modeller og regneark. Grunden er fremdeles, at håndværket bygger på erfaringsbaseret viden og intuition, på talent og kunnen. Her kommer de herskende regnedrenges algoritmer til kort; skemaer og tests og effektivitetsmålinger må skrottes. Så længe denne abstrakte systemverden er enerådende rent politisk, er det udelukket at genind8

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

sætte håndværket, så det bliver ligeværdigt med de akademiske discipliner.

Så besk lød professor, billedkunstner Bjørn Nør­gaards indgangssalut til Haandværkerforeningens jubilæumskonference på Københavns Rådhus den 18. november.

Her havde foreningen indbudt fire meningsdannere til at give deres bud på foreningens forudsigelse om, at håndværkets væsen og produktionsfilosofi er som skabt til fremtidens cirkulære økonomi; den økonomi, der sætter 0 1 2 016

Dagens oplægsholdere samledes til sidst i et fælles panel. Fv. Bjørn Nørgaard, Jens Peter Bredholdt, Ida Auken og Ole Hein­ager.

Slagets gang styredes af journalist Kurt Strand – yderst tv.

Direktør Ole Hein­ager, KTS tog udgangspunkt i projekt Skud på Stammen som et godt eksempel på, hvordan håndværket kan tales op.

Fhv. miljøminister Ida Auken (R) præsenterede fem mulige forretningsområder for virksomheder med interesse for cirkulær økonomi.

Førend mennesket på ny kommer i centrum forud for systemet, får vi aldrig gjort håndværket jævnbyrdigt med den akademiske verden, fastslog Bjørn Nørgaard.

omtanken for ressourcer, reparerbarhed og levetid i højsædet.

Haandværkerforeningen havde sammensat et panel af indlægsholdere, der ud fra producenten, uddannelseslederen og politikerens udgangspunkter kunne belyse håndværket i den cirkulære økonomi.

Direktør Jens Peter Bredholt: »Håndværk og erhvervserfaring giver dannelse og skaber evnen til forstå, hvordan ting udføres.«

HÅNDVÆRKETS NØDVENDIGHED Om håndværkets nødvendighed berettede direktør Jens 0 1 20 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

9

Peter Bredholt. Han er den ene af ejerne af virksomheden kapacitet a/s, der ifølge hans eget udsagn er en Georg Gearløs-virksomhed. Her opfindes løsninger på en mangfoldighed af udfordringer; løsninger, der bliver til prototyper; prototyper, der kan sættes i produktion.

Jens Peter Bredholts hovedtese er, at en håndværksmæssig baggrund er en forudsætning for at arbejde med disse løsninger; kombinationen af ånd og hånd er en simpel nødvendighed.

Men håndværket bliver talt ned. »Mange ingeniørstuderende fortryder, at de lod sig tale væk fra at tage en håndværksuddannelse. Håndværk og erhvervserfaring giver dannelse og skaber evnen til at forstå, hvordan ting udføres,« sagde Jens Peter Bredholt, der argumenterede for at synliggøre håndværket: Det har eksempelvis rengøringsbranchen gjort ved at lade rengøring udføre om dagen. Det har skabt respekt om faget.

Og så skal uddannelsesvalget “kvalificeres”, fastslog

10

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Jens Peter Bredholt og opfordrede erhvervsledere med en håndværksmæssig baggrund til at springe af skabet og fortælle om det. Virksomhederne bør generelt blive bedre til at møde skolerne og skal medvirke til at afsløre, hvor ting kommer fra – lige fra det konkrete håndværk til økonomisk vækst.

DET USYNLIGE HÅNDVÆRK Direktør på Københavns Tekniske Skole Ole Heinager brugte elev- og designerprojektet Skud på Stammen som udgangspunkt i sin beskrivelse af, hvordan håndværket kan tales op og nye elever tiltrækkes. Skud på Stammen – der også berettes om andetsteds i dette blad – har formået at samtænke flere faglige discipliner og har gjort møbelsnedkerudannelsen mere end almindelig velbesøgt. I Skud på Stammen medvirker lige fra grafiker- og fotografelever til møbelpolstrere og sadelmagere – og snedkerlærlinge naturligvis.

Ligesom Jens Peter Bredholt fastslog Ole Heinager, at

0 1 2 016

FOT O: SIMON JEPPE SEN

Forfatteren til forordet i nyudgivelsen om dansk håndværk, kulturminister Bertel Haarder, hilser på to af de håndværkere, der medvirker i bogen: Fv. maler Heidi Zilmer og keramiker Karen Kjældgaard-Larsen.

Forrige side: Haandværkerforeningens jubilæumskonference den 18. november samlede omkring 100 deltagere. Københavns Rådhus var vært.

håndværk er blevet usynligt på samme måde, som børn ikke lærer, hvor mælken kommer fra. Det er et projekt som Skud på Stammen med til at reparere på, ligesom man ikke må fortabe sig i håndværkets romantik men sørge for, at håndværket kan produktudvikle og producere effektivt. Det er fint med de “modtrends”, der ligger i dyrkelsen af Bonderøven og Mette Blomsterberg, men de unge ved ikke, at det, de ser, er godt håndværk. Den kobling skal vi skabe.

– Og den cirkulære økonomi? »Vi har taget vores egen medicin. Det er slut med at smide noget ud i affaldscontaineren!« lød det fra Ole Heinager.

Om nogen er politikeren, forhenværende miljøminister Ida Auken, en korsfarer for den cirkulære økonomi.

RÅVAREPRISER STIGER Baggrunden for, at cirkulær økonomi kommer på dagsordenen nu, er, at råvarepriserne for første gang siden år 1900 er stigende. Faktisk er råvarepriserne steget mere de seneste 15 år, end de faldt det seneste århundrede. Dermed bliver det omsorgsfulde ressourceforbrug en kilde til vækst.

Ida Auken identificerede fem forskellige forretningsmodeller relateret til cirkulær økonomi. Man kan genanvende råmaterialer. Man kan “udvinde” nye materialer 0 1 20 16

af affald – rejers følehorn har således fundet anvendelse som minkfoder! – man kan fremstille reservedele og genbruge de eksisterende, man kan sælge services frem for fysiske produkter (streamingtjenester frem CD’er), eller man kan skabe en forretning i den nye deleøkonomi; her er Uber et kontroversielt eksempel.

Blandt andre gode eksempler på at skabe ressourcebevidst vækst er tøjfirmaet Vigga, der sælger børnetøj i abonnement: Når barnet er for stort til at passe tøjet, sender man det retur – og får en ny pakke.

FÆLLES ANSVAR Ida Auken vedkendte sig bestemt politikernes ansvar for at være katalysatorer for den cirkulære økonomi, men henså også til markedskræfterne. En af de største affaldskilder er ifølge EU-Kommissionen bygge- og anlægsområdet. Her vurderede Ida Auken, at fremsynede entreprenører og nedrivere kunne blive dygtigere til at indsamle og genanvende bygningsmaterialer.

De knap 100 konferencedeltagere og indledere blev budt velkommen af Københavns overborgmester Frank Jensen, der glædede sig over det tætte samarbejde med Haandværkerforeningen og de københavnske laug og det daglige møde med det gode håndværk: Københavns Rådhus, der er håndværksmæssigt formet ned til mindste detalje. ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

11

AKTUELT

Britta går foran “Britta er en af de køkkenmedarbejdere, vi har mødt, der flyttet sig allermest i den forandringproces, køkkenet har været igennem. Hun er nu en af økologiens største forkæmpere og arbejder professionelt med grøntsager og sæson. Britta går foran, og hun sikrer stolthed og arbejdsglæde i køkkenet”.

Sådan lød det blandt andet, da Københavns Madhus

i oktober overrakte diplomer til de mest hæderværdige blandt alle køkkenmedarbejderne på de københavnske institutioner, herunder Britta Larsen fra køkkenet på Haandværkerforeningens Plejehjem. Rammen var Årets Diplomfest, der blev afholdt på Københavns Rådhus med overborgmester Frank Jensen som vært.

Hele 66 institutioner og medarbejdere var indstillet til et af de eftertragtede diplomer, og i løbet af aftenen blev der uddelt 13 priser inden for syv kategorier. Alle de nominerede har haft besøg af et dommerteam, der har siddet med ved bordet og vurderet maden og måltidet.

Ifølge Københavns Madhus skal uddelingen af diplomer være med til at bringe prestige ind i de offentlige køkkener og vise, at offentlig mad kan være langt bedre end sit rygte.

Køkkenleder Helle Karin Conradsen er stolt på Brittas vegne. »Det er en meget stor ære at få så fin en titel, og vi er meget stolte af hende. Britta er den eneste ufaglærte køkkenmedarbejder, vi har, og hun var således i skarp konkurrence mod kokke om den fine pris,« fortæller Helle Conradsen.

Billedet: En stolt chef og hendes medarbejder: Køkkenleder Helle Karin Conradsen sammen med Britta Larsen.

Digitalt højhusbyggeri i Ørestad Ørestad får nu endnu en markant bebyggelse: NCC Construction skal bygge to højhuse i op til 14 etager med i alt 123 ejerlejligheder i størrelsen 76 til 126 kvadratmeter. Totalentreprisen omfatter 11.850 kvadratmeter boligbyggeri fordelt på to etaper.

Højhusbyggerierne bliver markante huse med kubeformede altaner. Til trods for, at byggeriet skal foregå på et lille område og ud til den fredede Fælled, så bliver det rejst i én proces og med præfabrikerede badekabiner og skakte.

NCC påbegyndte byggearbejdet i december 2015. Højhusene bliver en del af byggeriet i Nordre Fælledkvarte12

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

ret, hvor der også bygges rækkehuse og almene boliger.

Ifølge NCC forudsætter byggeriet store færdigheder, når det gælder planlægning og logistik, og derfor er der lagt stor vægt på digitalisering, herunder en visualisering af de enkelte opførelsesprocesser.

0 1 2 016

Dansk håndværk skildret i tolv portrætter med forord af Bertel Haarder

IND UNDER HUDEN MØD DEM I “DANSK HÅNDVÆRK – TOLV PORTRÆTTER”

Maler Heidi Zilmer Murer Jyde-Christian Pibemager Tom Eltang Programmør Poul-Henning Kamp Herreskrædder Karina Mott Finmekaniker Jens Peter Bredholt Møbelpolstrer Nina Løjborg Gørtler Frankt Thuesen Tømrerlærling Mahdi Kazemi Keramiker Karen Kjældgård-Larsen Møbelsnedker Tyge Axel Holm Ordensmager Peter Ohm Hieronymussen

Hvordan fortæller man bedst historien om dansk håndværk 2015? Hvordan levendegør man begrebet håndværkskulturelle værdier? Hvordan skildrer man klarest håndværkets væsen og mangfoldighed?

Man overlader ordet til håndværkerne selv.

Fotojournalist Simon Jeppesen skildrer med indsigt og hengivenhed 12 forskellige håndværkere, der mestrer historien, nutiden og fremtiden i dansk håndværk. Mød maleren, der bruger fortidens teknikker til at skabe fremtidens indretning. Læs om programmøren, der lever sit liv i cyberspace. Besøg finmekanikeren, der betegner håndværk som en forudsætning for viden.

Og kom helt ind under huden. På håndværkerne og på håndværket.

Med Forlaget Hovedland som udgiver udsender Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn bogværket “Dansk håndværk – tolv portrætter” – med et klogt forord af Bertel Haarder – i anledning af foreningens 175 års jubilæum i 2015. Vi tilbyder nu medlemmer og læsere af Hånd & Værk bogen for bare 243 kroner inkl. moms og forsendelse, mere end 100 kroner under udsalgsprisen (så længe lager haves). Bestil bogen i dag!

Og læs den, som du nyder et godt glas rødvin eller en ædel chokolade: Langsomt – og med måde; så holder den længst.

JA TAK, jeg bestiller eksemplar(er) af “Dansk håndværk – tolv portrætter” af fotojournalist Simon Jeppesen med forord af Bertel Haarder. Pris kr. 243,- inkl. moms og forsendelse. Jeg modtager faktura med bogen/bøgerne.

Navn Adresse Postnr./by Fax kuponen på 3314 1625 eller bestil pr. mail: hvf@hvfkbh.dk. OBS: Begrænset oplag til prisen!

500 års tømrerhistorie på Rådhuspladsen

FOT O: HENRIK NIEL SEN

Et spændende jubilæumsår for Københavns Tømrerlaug – landets ældste af sin art – blev sluttet af med en storstilet manifestation på Rådhuspladsen i København i december.

Før – nu – og fremtiden. Således lød temaet, da Københavns Tømrerlaug igennem det meste af 2015 fejrede sit 500 års jubilæum. Jubilæumsfestlighederne kulminerede med en uge lang manifestation på Rådhuspladsen i dagene op til selve jubilæumsdagen den 5. december.

Indenfor i det store telt kunne publikum opleve træk af laugets og fagets århundredlange historie. Håndværke-

re fra Nationalmuseet i Brede viste, hvordan de med deres stikøkser kunne forvandle en rå egetræskævle til den smukkeste bjælke, elever fra de tekniske skoler tog livtag med klassiske teknikker, og her opførtes en model af Zoologisk Haves tårn; samme opgave, som eleverne blev præsenteret for under Skills i januar 2015. Søgte man det gyldne overblik, havde lauget fremstillet en mange meter Københavns Tømrerlaug fyldte godt op på Rådhuspladsen – dén uge i december. Forrest den delvis opførte ”bocelle”, bagved teltet, der tiltrak hundredvis af besøgende.

14

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2 016

lang tidslinje, der fortalte historien om lauget holdt op imod vigtige begivenheder i samfundet.

Ud over de arbejdende stande var udstillet et antal mesterprøver og modeller af så sindrige konstruktioner som den gamle – og nu fredede – mastekravn i Københavns Havn: Bag den tunge, ydre stenfacade gemmer sig altså en konstruktion i træ.

Tømrere fra Nationalmuseet i Brede skabte en loftsbjælke ud af en rå egekævle. Nedenunder de stolte elever og deres faglærer efter færdiggørelsen af en model af ZOO’s tårn. Nederst en mesterprøve – kreeret af senere tømrermester Th. P. Stillinge.

DIG OG NYROP! Og publikum kunne få et minde med hjem: Elever fra grafisk linje tog et billede af publikum, maskede det ud og placerede det i et vidunderligt fotografi fra 1868 af fotograf Peter Elfeldt af et tømrersjak på stilladset under opførelsen af Københavns Rådhus – i dagens anledning med besøg af selveste arkitekten, Martin Nyrop.

Uden for teltet havde elever fra Københavns Tekniske Skole samlet de fleste elementer af en prototype på den “boligcelle”, der var vinderprojektet i en konkurrence udskrevet tidligere på året af Arkitektskolen. Prototypen blev udført i komponenter af et nyt kompositmateriale, der spås en stor fremtid som supplement til træ; en naturressource, der måske kan blive en mangelvare.

Manifestationen – de arbejdende stande, modellerne, tidslinjen – blev særdeles vel besøgt med til tider op imod 200 gæster i timen. Budskabet om tømrerfaget, dets teknikker og traditioner – og dets bud på fremtiden – nåede bredt ud den uge. Sponsorer var Frilandsmuseet, Kunstakademiet og Københavns Tekniske Skole.

AFSLUTTET MED MODTAGELSE Udstillingsugen blev afsluttet med en reception på Københavns Rådhus med byens styre som vært.

0 1 20 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

15

Socialborgmester Jesper Christensen bød laugsmedlemmer og gæster velkomne, da Københavns Rådhus tog imod i anledning af Tømrerlaugets jubilæum. Forrest i billedet: På dagen offentliggjordes laugets jubilæumsskrift af Jonas Møller.

Blandt de øvrige aktiviteter i jubilæumsåret bør nævnes det fornemme frimærke, der blev udsendt i sommer og solgt i mere end 50.000 eksemplarer, samt udgivelsen af bogen “Tømrerlauget i 3 versioner” med tekst af Jonas Møller. Bogen – udsendt med støtte med fra flere fonde – er ikke alene en kronologisk beretning om lauget, men giver et spændende alsidigt indblik i den historiske bygningskultur i laugets pastorat: København. Endelig be-

nyttedes årets Tømrerpris som et af afsnittene om fremtidens tømrerfag ved at hædre virksomheder og personligheder, der hver på deres område har arbejdet for at fremme produktudviklingen og anvendelse af træ i byggeriet.

På selve jubilæumsdagen – den 5. december – fejrede lauget sig selv med en gallafest i Moltkes Palæ.

Lærlinge Jeppe Gottfredsen (tv.) og Allan Christensen fortæller om deres erfaringer med EUX, alt imens de udfører en fransk lås.

NÅR EUX ER EN BARRIERE De fleste synes enige om, at EUX er en rigtig god idé.

Det gymnasielignende forløb som led i en erhvervsuddannelse kan være med til at flytte flere unge fra gymnasiet til erhvervsskolerne, fordi EUX giver endnu større adgang til videreuddannelse, hvis dét er ambitionen.

Men mange læremestre frygter de længere skoleophold, og det i en sådan grad, at man som lærling ligefrem kan opleve det som en barriere at være EUX-elev,

replads som EUX-elever – for Allan Christensen havde

selv om det principielt burde være en ekstra styrke.

det været så markant, at han besluttede helt at droppe

Alt imens lærlingene Allan Christensen og Jeppe

EUX. Jeppe Gottfredsen havde dog holdt fast og fore-

Gottfredsen tog livtag med en fransk lås under Tømrer-

stiller sig en fremtid som arkitekt eller faglærer.

laugets omfangsrige manifestation på Rådhuspladsen i

Under alle omstændigheder var de begge begejstre-

København i december, berettede de om, hvordan det

de for at kunne vise deres fag for de mange besøgende

rent faktisk havde gjort det sværere at finde en læ-

i løbet af ugen.

AKTUELT Auto-Mathies reddet fra Christiansborg En lynsnar indsats fra først Det Konservative Folkepartis Brian Mikkelsen siden skatteminister Karsten Lauritzen betyder nu, at auto- og pladeværkstedet Auto-Mathies i Rådmandsdgade på Nørrebro – og andre i samme situation – formentlig er reddet. Det er sket gennem et ændringsforslag til lovforslaget om muligheden for at fritage ejendomme for grundskyld, hvis de er truet af kystnedbrydning. Lovforslaget blev vedtaget i december.

Der var oprindelig dagbladet Politikens omtale af sagen, der satte skub i den politiske proces. Avisen fortalte, hvordan Auto-Mathies blev pålagt dobbelt grundskyld som følge af, at Københavns Kommune havde vedtaget en lokalplan, der gjorde det muligt at udnytte grunden mere og bebygge den med seks etager. Men grunden er behæftet med en hjemfaldspligt, hvorefter den skal gå tilbage til Københavns Kommune i 2020 for godt 50.000 kroner. Den forhøjede ejendomsværdi ville have betydet, at værkstedet skulle have betalt 2,4 millioner kroner i grundskyld frem til 2020; en sum, værkstedet umuligt ville kunne udrede.

Det er netop ejere af boliger og virksomheder, der nu tilgodeses Robert med skatteministerens ændringsforslag.

ForRasmussen jan 2016 04.pdf 1 14/12/15 slaget er suppleret med nye bestemmelser til vurderings-

0 1 20 16

loven. Det indeholder en passus om, at der vedrørende grunde med hjemfaldspligt ikke skal tages hensyn ved ændrede planforhold under ejendomsvurderingen, hvis der er kortere end 10 år tilbage, inden grunden kan kræves tilbage af kommunen. Loven giver også mulighed for at anmode om genoptagelse af ejendomsvurderingen.

Auto-Mathies blev etableret i 1951 af nuværende ejer Johnny Mathiesens farfar og siden drevet videre af Johnny Mathiesens far, Leif, der desværre ikke nåede at opleve, at værkstedet blev reddet.

Københavns Kommune må nu se i vejviseren efter provenuet fra den forhøjede grundskyld, men vil forhå09.54 bentlig glædes over bevarelsen af fem arbejdspladser.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

17

MED HAANDVÆRKERFORENINGEN TIL MALTA Otte dage med afgang 2. september med dansk rejseleder. Pris jvf. nedenfor. Hurtig tilmelding tilrådes. Fuldt program kan rekvireres fra Haandværkerforeningen på 3312 2717, hvortil tilmelding også sker.

Medlemsrejse:

Malta i Middelhavet Sydeuropæisk temperament kombineret med engelsk stil. Milde, regnfulde vintre og tørre, varme somre.

Spændende arkitektur og en historie, der rækker 7.000 år tilbage.

Velkommen til Malta – et af Europas mindste lande!

Ikke mindst på foranledning af de medlemmer af Haand­værkerforeningen, der i fjor drog til Sicilien, udbyder foreningen også i 2016 en medlemsrejse: Otte dage på Malta med afrejse den 2. september.

Malta er beliggende i Middelhavet og består af de tre øer: Malta, Gozo og Comino. Her oplever man fine, gule sandstenshuse med de klassiske træbalkoner i grønne, blå og røde farver. Her dufter man til kaktus, appelsin, citron og granat, til akacier, bougainvillea og jacaranda-

18

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

træer. Her er velbevarede middelalderbyer med gamle kirker, landskaber og timianduftende kyststrækninger.

Vor rejsearrangør er Vitus Rejser, der lover os nogle begivenhedsrige, sanseberusende dage med et alsidigt program. Vi skal bo på et firestjernet hotel ved kysten i St. Paul’s Bay direkte ud mod det azurblå Middelhav – med bare 500 meter til badebyen Qawra.

I programmet indgår besøg i Mostas kuppelkirke, en rundtur i Attards botaniske have, en byvandring i landsbyen Balzan, en sejltur til Vittoriosa og adskilligt andet, der samlet vil skabe et alsidigt billede af vores destination.

I rejsens pris indgår blandt andet fly og afgifter, alle de mange besøg, seks middage (inkl. drikkevarer ad libitum) og en enkelt frokost foruden morgenmad alle dage.

Vi råder over 29 pladser fordelt som anført her på siden.

Det plejer at gå stærkt med at få solgt billetterne, så hastig tilmelding tilrådes – der er kun de 29 pladser!

0 1 2 016

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret PV 02 2013 EU.pdf 1 23/02/13 17.18 www.tofteng.dk

C

M

SÅDAN HAR VI BESTILT: 1 eneværelse med balkon

Y

CM Kr. 8.289,-

4 eneværelser med balkon og havudsigt

Kr. 8.739,CY

2 dobbeltværelser med balkon

Kr. 7.464,CMY

10 dobbeltværelser med balkon/havudsigt

Kr. 7.889,-

MY

K

Alle priser inkl. gebyr

0 1 20 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

19

Skud på Stammen er blevet et varemærke

FOT O: HENRIK NIEL SEN

Ét efter ét dukkede de op: De 18 projekter fra dette års Skud på Stammen. I lyset af spots rettet mod de hvide og grå skulpturer og udsmykningselementer fra kongelige slotte kunne man gå på opdagelse i 18 designeres fortolkning af begrebet ”Kram”; fortolkninger realiseret af møbelsnedkerlærlinge på Københavns Tekniske Skole – eller lige her: Kopier udført af SKP-elever; de originale værker er for længst flyttet til Trapholt til udstillingen dér.

Kongernes Lapidarium i Christian IV’s Bryghus ved Frederiksholms Kanal dannede i første halvdel af november rammen om denne næsten eventyrlige udstilling; eventyrlig, fordi iscenesættelsen af de 18 møbelpro-

jekter var det, og fordi Skud på Stammen er blevet det: Et eventyr.

OTTENDE GANG Det er ottende gang, Københavns Tekniske Skole gennemfører Skud på Stammen, og med tiden er projektet blevet så grundfæstet, at designere ligefrem står på venteliste for at medvirke, ligesom Skud på Stammen nyder støt stigende bevågenhed – både blandt designere, producenter og uddannelsessøgende; det sidste i et sådant omfang, at møbelsnedkerfaget for første gang nogensinde er blevet større end tømrerfaget på skolen. »Skud på Stammen er blevet et brand!« som direktør

Store billede: ”Eldr” – oldnordisk for ild – designet af Isabel Ahm med Kornelius Geronimo Kjærvik Pagels som snedker. ”Månebænk” – tegnet af Ebbe Gehl, udført af Jacob Olsen.

20

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2 016

Hvad der var et visionært elevprojekt er blevet til et brand blandt designere og håndværkere. Møbelsnedkeruddannelsen tiltrækker i dag et rekordstort antal elever.

for Københavns Tekniske Skole, Ole Heinager, erklærede under åbningen af udstillingen den 28. oktober.

I fire uger i sommerferien arbejder lærlinge og designere sammen om at realisere et møbelprojekt – i år under temaet ”KRAM”, hvis dobbelte betydning naturligvis er tilsigtet: Godt håndværk – godt kram – der snart sagt krammer møblernes brugere. Endvidere havde skolen stillet som udfordring, at møblerne udelukkende måtte fremstilles i fyr – kalmarfyr – der ifølge KTS af mange opfattes som ”andenrangs”-træ, der anvendes til masseproduktioner solgt fra lavprisvarehuse. Men kalmarfyrretræet er undervurderet, mener Snedkerafdelingen.

0 1 20 16

Projektet er tilmed et projekt for skolens fotograf- og mediegrafikerelever. Fotograferne foreviger møblerne og mediegrafikerne fremstiller et smukt bogværk, der dokumenterer projekterne for eftertiden. I alt 21 designere har medvirket i år foruden snedkerlærlinge, faglærere og altså i sidste fase SKP-instruktører.

Ole Heinager havde bedt designer Isabel Ahm om at skildre sin oplevelse af Skud på Stammen. Hendes værk, Eldr (oldnordisk for ild), blev realiseret i samarbejde med snedker Kornelius Geronimo Kjærvik Pagels. »Jeg har forsøgt at komme med en del år og havde egentlig opgivet. I 2015 blev jeg så ligefrem indbudt!«

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

21

”A hug” – designet af Allan Nøddebo, realiseret af Ricardo Alistair Goodlad McCormack.

indledte Isabel Ahm, der er arkitekt i møbel- og produktdesign, og som til daglig driver Isabel Ahm Studio.

Skud på Stammen havde længe stået for hende som en ”spændende platform at prøve ting af på”.

TO SLAGS DESIGNERE »Der er to slags designere: Dem med håndværksmæssig baggrund og dem uden. Navnlig for os uden er sned­ kernes faglige viden så væsentlig, og derfor er Skud på Stammen så vigtigt et koncept,« lød det.

Hun havde på forhånd været spændt på det faglige niveau og overvejede, om hun skulle tage hensyn hertil, når hun designede. Det besluttede hun så ikke at gøre: Ligeværdet i skabelsen er vigtig, ligesom det er vigtigt at turde blande sig i hinandens kompetencer under processen.

Efter at have modtaget sit brief kastede Isabel Ahm sig ud i sit designarbejde og leverede derpå et antal tegninger til ”sin” lærling. Mødet med håndværkeren gav anledning til enkelte ændringer undervejs – faktisk ganske mange, indtil lærling og designer efterhånden arbejdede sig tilbage til designerens udgangspunkt.

Isabel Ahm talte formentlig på mange designeres vegne, når hun betegnede Skud på Stammen som en art frirum. For de besøgende i de dage i Kongernes Lapidarium blev det altså til et helt eventyr.

”Klonk” – tegnet af Henrik Ingemann Nielsen og realiseret af Signe Østergaard Pallesen.

22

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2 016

AKTUELT De blev monteret i sommer og vist for omkring 1.500 mennesker under Kulturnatten i oktober, men først den 13. november blev de formelt indviet: De nye lamper – ni lampetter og tre lysekroner i Den Gyldne Sal i Moltkes Palæ. Kunstneren bag, billedhugger, professor Bjørn Nørgaard, var bortrejst, men Haandværkerforeningens formand, Robert Sørensen, kunne dog tage imod Kirsten og Freddy Johansen, hvis fond har gjort Gesamtkunstwerket muligt, tillige med Varelotteriet.

Med den totale udsmykning af Gyldne Sal har Haand­ værkerforeningen, de finansierende fonde og Bjørn Nørgaard selv ønsket at skabe et aftryk af vores egen tid i Moltkes Palæ, ligesom så mange andre af Palæets sale og saloner bærer præg af deres tid; lige fra Nicolai Abild­ gaards kostelige fremstilinger af de tre verdensreligioner til Erik Pauelsens fine skildringer af Næsseslottet.

Som nævnt andetsteds i dette blad bliver Den Gyldne Sal åbnet for offentligheden i forbindelse med visse arrangementer i laug og Haandværkerforeningen. Datoer-

FOT O: HENRIK NIEL SEN

Værket er fuldbragt

ne vil være at finde på Haandværkerforeningens hjemmeside.

Billedet: Haandværkerforeningens formand, Robert Sørensen kvitterer for gaven under receptionen den 13. november.

»I aften har vi et medlem iblandt os, der har vist vejen; et medlem, der arbejder efter den simple, men svære devise: “Don’t tell it – show it”. Et medlem, der uselvisk, vedholdende og med klædelig beskedenhed har præsteret en indsats, der gør ham til et forbillede for alle os, der har samme ærinde, som han: At fremme, at manifestere, at demonstrere det gode håndværk.« Sådan lød det, da Haandværkerforeningens formand, Robert Sørensen, overrakte foreningens sjældne hædermedalje, Johannes Lasenius Kramps Medalje, til oldermand, skræddermester Johnny A. Wichman, under årets stiftelsesfest den 20. november.

Johnny A. Wichmann blev hædret for sin enorme indsats for – nu igennem seks år – at have stået i spidsen for 0 1 20 16

FOT O: HENRIK NIEL SEN

Johnny Wichmann hædret under stiftelsesfest

Laugenes Opvisning, der har som mission at skabe opmærksomhed om en række mindre håndværksfag.

Lassenius Kramps Medalje blev indstiftet i 1908 og opkaldt efter foreningens stifter af samme navn. ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

23

For første gang – i hvert fald i mands minde – har alle bygninger på Charlottenborg på én gang undergået en gennemgribende energi- og vinduesrenovering. Det er sket sideløbende med installation af et nyt varmeanlæg og et CTS-styringsanlæg. Samlet var der tale om entrepriser for 35 millioner kroner. Med opstart i sommer har snedker- og tømrermestre, glarmestre, malermestre og installatører bemandet stedet med mellem 50 og 70 mand frem til slutningen af 2015.

Det er et kulturhus i bredeste forstand, her arbejdedes på, og huset forblev fuldt funktionsdygtigt, mens renoveringen pågik: Her studeredes, her udstilledes, og her var offentlig adgang til kulturaktiviteter bag de ind-

pakkede bygninger. Vinduesrenoveringen påkalder sig inter­esse, fordi hvert enkelt vindue – alle originale – blev tilstandsvurderet og renoveret ét efter ét.

EGEN PALET Udstillingsbygningen – opført i Charlottenborgs park i 1883 – er forsynet med høje, smalsprossede vinduer i jern. De er oprindelig behandlet med blymønje; et materiale, der i vore dage er no-go på grund af den dermed forbundne helbredsfare. Hvor bunden har været fast og bæredygtig, har malerne ladet blymønjen sidde og har malet ovenpå. Enkelte af de gennemgående sprosser har måttet udskiftes, ligesom det ind imellem har drillet, at vinduerne ikke længere kunne åbnes. Hvor ruderne har været beskadiget, er de blevet udskiftet med moderne energiglas. Farven – den er nærmest vogngrøn eller københavnergrøn og er blevet specialtonet af Flügger, hvormed Charlottenborg har fået sin helt egen ”charlottenborggrønne”. I renoveringen indgår en indvendig isolering af de smalle jernsprosser i form af en kapsel, der på en gang forhindrer kuldegener og samtidig tillader luftgennemstrømning af hensyn til jernet.

BLY OG LITOPONE På trævinduerne i slottets hovedbygning blev – ikke overraskende – fundet spor af litopone; et hvidt pigment, der typisk tilsattes malingen i 1950’erne og 60’erne for at strække den. Litopone er for så vidt ikke et arbejdsmiljømæssigt problem, men overfladebehandlinger med spor af litopone kan ikke bære nye behandlinger – de vil typisk krakelere. Derfor måtte fladerne totalafrenses. De gamle overflader indeholder også bly, der var lige så godt for vinduerne, som det er farligt for helbredet. Dermed

Ovenfor: Finn Hansson, Malerfirmaet KVL, beskæftiget med vinduerne på den gamle reberbane. Tømrerlærling Rasmus Eilertsen, Curacon A/S, i færd med at skifte udtjente sålbænke ud i et vinduesfag i den indskudte beboelse mellem den gamle reberbane og den sydlige risallit; en villa, der blev opført til professor ved akademiet Bertel Thorvaldsen.

24

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2 016

Charlottenborg har i 2015 gennemgået en dybtgående energi- og vinduesrenovering.

Renovering efter alle kunstens regler FOT O: HENRIK NIEL SEN

0 1 20 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

25

har planlægningen af byggepladsen i sig selv været en udfordring.

I energirenoveringen indgik i øvrigt, at alle forsatsrammer blev forsynet med energiglas.

Vinduerne har gennem årene væsentligst været behandlet med almindelig acrylplastmaling, men enkelte steder – herunder Thorvaldsens villa – har her været anvendt linolie. Holdningen har grundlæggende været at anvende de samme materialer, som vinduerne hidtil har været behandlet med. Skulle der have været anvendt linolie også på de acrylplastbehandlede vinduer, havde det forudsat en tilbundsgående afrensning. Det var hverken tidsmæssigt eller økonomisk muligt.

Også palæets vinduer blev udvendig malet i charlottenborggrøn. Men det vides, at vinduerne oprindelig var sat i grå helt indtil opførelsen af udstillingsbygningen.

Som bygherre stod Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme, der har overtaget bygningsvedligeholdelsen for en række kulturejendomme. For projektledelsen stod specialkonsulent Charlotte Nielsen og for det daglige tilsyn, arkitekt Mette Kyed:

SAMME RÅDGIVER »Det var en utrolig stor fordel, at de samme rådgivere benyttedes på begge projekter, når vi gennemførte vindues- og varmerenoveringen samtidig,« fortæller Charlotte Nielsen. Logistisk var bygningskomplekset opdelt i fire byggepladszoner, og i starten af hver uge kunne håndværkere, byggepladstilsyn og rådgivere fastlægge slagets gang for den følgende uge.

Mette Kyed beretter om, hvordan hun har gået rundt med håndværkerne og foretaget registreringer og tilstandsvurderinger af de enkelte vinduer, hvilket er blevet til de arbejdstegninger, som håndværkerne har haft som udgangspunkt. »Generelt har vinduerne været i god stand og har som palæet været løbende vedligeholdt gennem årene,« konstaterer hun.

Henset til den totale fredning har mødet mellem den moderne energiteknologi og det gamle hus været en

26

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2 016

spændende udfordring. Energirenoveringen omfattede installering af et helt nyt varmestyringsanlæg, ny dobbeltstrenget rørføring, montering af nye radiatorer og CTS-styring af anlægget. Naturligvis har der været tale om at gøre så få indgreb i bygningen som muligt; omvendt har fredningsmyndigheden – Kulturstyrelsen –

ifølge Mette Kyed åbne øjne for, at en bygning godt må bære præg af den tid, den eksisterer i: Som det jo til alle tider har været tilfældet.

HISTORIEN Det er ikke sjældent, at tidligere adelspalæer eller slotte

Billederne forrige side: Glarmester Artin Durmiski, Glarmester Snoer, sætter en ny rude i trukket glas – energiglas – i et af de fine vinduer.

Dernæst Lasse Ehlers, malerfirmaet Nielsen & Kromann, i færd med den værnende malebehandling. Th. Mette Kyed og Charlotte Nielsen, ansvarlige for projektledelsen.

0 1 20 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

27

Tidsrejsen: Charlottenborg gemmer på resterne af Botanisk Have, der lå her i nogle få år. Det lille anlæg rummer pudsige kuriositeter, herunder en gravsten. Af gravskriften fremgår, at Iordano - ”et mønster på troskab” – døde ”det mærkelige år,” da et pund sukker steg helt umådeholdent i pris.

1745 og frem har palæet været anvendt til mange andre formål, herunder som offentligt koncert- og teatersted. I 1753 flyttede også Det Kongelige Skildre-, Bildthuggerog Bygningsacademie ind; det, der året efter formelt blev til Kunstakademiet.

TIDSLOMMEN

overgår fra beboelse til at rumme statslige, kommunale eller kulturelle institutioner. Men for Charlottenborgs vedkommende skete det allerede i midten af 1700-årene. Charlottenborg blev opført i 1670’erne af Ulrik Frederik Gyldenløve – der som bekendt også foranledigede opførelsen af Moltkes Palæ – og overgik i 1700 til Kongehuset, da enkedronning Charlotte Amalie flyttede ind.

Dermed blev Gyldenløves Palæ til Charlottenborg. Fra 28

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Charlottenborg gemmer herudover på en mindre, velbevaret hemmelighed: Nemlig resterne af Botanisk Have, der i 1777 blev flyttet fra Amaliegade til parken bag Charlottenborg – og som først i 1880’erne flyttede til sin nuværende adresse et stykke nordligere. Haven skulle frigøres til opførelsen af en udstillingsbygning – vore dages Charlottenborg Kunsthal – men et ganske lille antal kvadratmeter er blevet tilbage. Ud over enkelte tilbageblevne, sjældne planterarter er området besjælet af rester af bygningsudsmykninger fra det senest nedbrændte Christiansborg – måske med henblik på genhugning.

Det samlede bygningskompleks omfatter ud over palæet og udstillingsbygningen den tidligere reberbane.

Den bruges i dag fremdeles til billedhuggerværksted, men her er bestemt stadig spor efter bygningens oprindelige brug. Mellem reberbanen og palæets syd-risallit opførtes i sin tid en bolig til billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, der var professor ved akademiet frem til sin død i 1844.

Den samlede renovering var tilendebragt med udgangen af 2015.

0 1 2 016

PORGY AND BESS Opera af George Gershwin opført af Den Kgl. Livgardes Musikkorps i Stærekassen, tirsdag den 15. marts kl. 19.30. Billetter til særpris: Kr. 50,- for Musikklubbens medlemmer, kr. 100,- for alle medlemmer af Haandværkerforeningen. Bindende tilmelding til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest 14. februar.

Klip fra filmen Porgy and Bess – her tager Porgy (i Sidney Poitiers skikkelse) afsked, inden han drager til New York – på fire hjul!

Medlemstilbud:

Porgy and Bess i Stærekassen George Gershwin er en af den moderne klassiske musiks store fædre. Vi kender ham fra Rhapsody in Blue, En amerikaner i Paris og musik til talrige operetter og musicals. Et af hans allerkendteste værker er formentlig Porgy and Bess, en opera baseret på en roman af DuBose Heyward. Hvem kender ikke sange som “Summertime” og “It ain’t necessarily so”? Operaen blev opført første gang i september 1935 på Colonial Theater i Boston. Handlingen foregår i et trist område, det fiktive Catfish Row i South Carolina. Hovedpersonen er kryblingen Porgy, der nærer varme følelser for Bess, som den lidt dumsmarte Sportin’ Life har set sig lun på.

Også i Danmark har Porgy and Bess haft en lang historie. Den blev opført første gang så tidligt som i marts 1943 i Stærekassen ved Det Kgl. Teater – og det var tilmed Europa-premiere – og solgte for fulde huse. Den blev taget af plakaten året efter på baggrund af bombetrusler: Historier, hvor sorte og jøder indtog hovedrollerne, faldt ikke i smag hos sympatisører med besættelses0 1 20 16

magten. Den blev genoptaget – til publikums jubel – allerede i maj 1945.

Nu indbyder Haandværkerforeningens Musikklub egne og alle Haandværkerforeningens medlemmer til at overvære Porgy and Bess opført på selvsamme scene, hvor den havde premiere – af ingen ringere end Livgardens Musikkorps med Signe Asmussen og Bobo Moreno som solister og Per-Otto Johansson som dirigent.

Det sker tirsdag den 15. marts kl. 19.30, og Haandværkerforeningens Musikklub har fået mulighed for at købe billetter for bare 100 kroner pr. stk. – en rabat på 50 kroner – for pladser på 1. etage. Den mulighed vil klubben gerne give videre til alle medlemmer af Haandværkerforeningen. Er man desuden så priviligeret at være medlem af klubben, opnår man yderligere en 50’er i rabat.

Orkestermusikken er specielt arrangeret for Livgardens Musikkorps til lejligheden af komponist og musiker ved Den Kongelige Livgarde, Jacob Høgsbro.

Velkommen til en fornøjelig aften! ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

29

30

ha a ndvÌrke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 1 2016

DEN RÅ PALET FOT O: HENRIK NIEL SEN

De smiler alle tre – som de står dér på podiet i det stemningsfulde udstillingsrum i Rundetaarn den dag i oktober, flankeret af Hendes Kgl. Højhed Kronprinsessen og Guldsmedelaugets oldermand, Diana Holstein. Den ene af de tre står med en buket blomster. Blandt de tre nominerede til Skt. Loye-Prisen 2015 – for det er dem på podiet – har Christine Bukkehave (33) netop fået den overrakt. For hun blev prismodtager i år. »Det var helt vildt at blive bedømt af en jury, der forstod, hvad jeg ville. Navnlig fordi jeg forblev helt tro mod mig selv og ikke bare havde lavet et projekt, som jeg mente, ville leve op til jury’ens forventninger,« siger Christine Bukkehave.

Man søger om Skt. Loye-Prisen, og nomineres man på baggrund af et konkret tema eller projekt – er det bare om at gå i gang. Jo, der lå da et pres på én, men det var samtidig en mulighed for at udfordre sig selv – yderligere.

Med prisen fulgte 100.000 kroner, der ikke er øremærket. Foreløbig er pengene derfor sat ind på en bankbog, men formentlig vil de gå til en rejse til Grønland, hvis landskab og kultur er Christine Bukkehave til stor inspiration – i øvrigt tillige med den i hvert fald klimatiske modsætning: Afrika.

HÆDRES AF FAGKOLLEGER Skt. Loye-Prisen – indstiftet af Kjøbenhavns Guldsmedelaug i 1989 – er overordentlig prestigefyldt. Dels fordi den kun uddeles hvert tredje år – og vinder desto større

Netop nu er Christine Bukkehave optaget af grønlandsk marmor dekoreret med det grønlandske inuittegn.

opmærksomhed – dels fordi det er fagkolleger, der hædrer fagkolleger; især dette sidste har stor betydning for Christine Bukkehave.

Christine Bukkehave havde udført otte værker til jury’ens bedømmelse: Iblandt dem Scar, en broche eller “klips” til at fastgøre neden for halsen udført i sodalit, hvaltand og sølv, Tundra, en ring udført i knogleben, agat, milli­put, lak, forgyldte tænder og forgyldt sølv, og

Den rå natur og dens ubegrænsede palet af materialer, det polerede kontra det upolerede, det rå forfald op imod det kostbare materiale. Guldsmed Christine Bukkehave – modtager af Skt. Loye-Prisen 2015 – holder af vildskab og kontraster.

0 1 20 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

31

Transition, et vedhæng skåret ud af hvaltand og udsmykket med sølv og agat.

Her præger hengivenheden for naturen; en af tre grundlæggende inspirationskilder.

Med disse værker turde Christine Bukkehave leve op til en af Skt. Loye-Prisens visioner: At hædre nytolkningen af et gammelt håndværk. »Jeg er født og opvokset på landet – i Svendborg – og holder af den rå natur; man lever ligesom tydeligere,« skildrer Christine Bukkehave, der gerne bruger ordet vildskab om den rå natur.

STOF TIL DRØMME Andre inspirationskilder er forfaldet, råddet; det, der giver stof til drømme eller fantasier om, hvad der er gået forud. Drivtømmer er et fint eksempel, drivtømmer eller det friske kobber, der grønnes med tiden. Christine Bukkehave sætter materialer sammen, der måske i sig selv ikke repræsenterer en større værdi, men som får det – som en del af et smykke og i samspil med mere kostbare materialer.

Og indbyggede kontraster: De er vigtige! Se selv Tundra eller Transition, hvor den blankpolerede tand dan-

32

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

ner modsætning til sodalit-stenen, eller serien Pearly King, hvor fine perler danner kontrast til sølvet med en ru, karsk overflade. Denne sidste serie er i øvrigt Christine Bukkehaves livtag med mormorting (udtrykket er hendes eget); klassiske smykker tolket på ny. Eller der er ørenringen Protectors med hestehår som centralt varemærke; hestehår kontra aquamariner.

INTET IMOD SMUDS PÅ FINGRENE Christine Bukkehave har nørdet, siden hun var barn. Her kom hun ustandselig i farfarens autoværksted. Det blev senere til syværk, keramik, brocher og hele skupturer (i papmaché), men det var hendes mor, der kom med den forløsende udfordring: Hvad med at blive guldsmed?

Efter at have overstået sin studentereksamen helligede hun sig en anden hovedinteresse – moderne dans – og flyttede til København, hvor hun kom på danseskole. Da trængte udsigten til at blive guldsmed sig for alvor på, og hun begyndte at lede efter en praktikplads. Det førte til et møde med kunstneren, guldsmeden og billedhuggeren Jan Lohmann, der lærte hende at tolke et smykke.

Han opfordrede hende til at gå på teknisk skole – i Holland frem for i Danmark; en opfordring, Christine Bukkehave tog imod. »Her kunne jeg virkelig mærke, jeg havde fundet min rette hylde. Alle elever var ekstremt dedikerede, og her blev arbejdet igennem, også om aftenen. Og man betalte sit værktøj selv, hvilket nok gjorde én yderligere motiveret,« fortæller Christine Bukkehave.

Under uddannelsen tilbringer eleverne et år i praktik. Her lykkedes det hende at få læreplads først hos Ole Lynggaard, dernæst Berg van Mackelenbergh – og denne sidste vender vi fluks tilbage til.

Efter at have fået sit hollandske svendebrev vendte hun tilbage til Danmark – det var i 2009 – og stod nu dér uden at kende en sjæl i sit nye fag.

Hun indskrev sig nu på Institut for Ædelmetal, og det hjalp både på netværket og hendes egen, faglige udvikling: Her var mulighed for at finde sig selv kunstnerisk og håndværksmæssigt, alt imens de grundlæggende kundskaber var i orden. I 2012 dimitterede hun fra Insti-

0 1 2 016

Transition. Udført i hvaltand, sølv og agat. Lille foto, forrige side: Bow. Broche udført i hestehår, sodalith og sølv.

tuttet og blev fluks selvstændig – suppleret med en ansættelse hos House of Amber, hvor hun også kunne vise sine egne ting.

Vist har hun en gallerist – Galleri Hoff på Østerbrogade – men får også vist sine værker hos Henrik Vibskov i Krystalgade. Denne dag i december træffer vi hende dog i hendes værksted, der huses af hendes tidligere læremester, Berg van Mackelenbergh, i Pilestræde, et tæt, lille kælderlokale, der både er butik og værksted.

Her har hun lige nu kastet sig over grønlandsk marmor, som hun bearbejder og udsmykker med det grønlandske inuittegn.

KUNSTNER ELLER HÅNDVÆRKER? Som guldsmed befinder man sig vel i grænselandet mellem kunsten, kunsthåndværket … og håndværket? »Da jeg var færdig på Institut for Ædelmetal, var jeg helt overbevist om, at jeg kun skulle lave gallerismykker!

Jeg tænkte ikke kommercielt i starten. Det blev jeg selvfølgelig nødt til og kom hurtigt til at synes, at det faktisk var sjovt: At få højtflyvende idéer ned på jorden,« siger Christine Bukkehave. »Først var det kunstværker, jeg ville skabe. Nu giver det en tilfredsstillelse at se folk bære mine ting.« Christine Bukkehave taler i dag snarere om at finde sin målgruppe og konstaterer til sin glæde, at publikum i stigende grad interesserer sig for det unikke. Men kunsten er stadig vigtigst. Den er udgangspunktet for det salgbare, den fungerer som en art prototype, der signalerer til kunderne, hvilket sprog der tales her.

“HOUSE OF BUKKEHAVE”

»Jeg er født og opvokset på landet – i Svendborg – og holder af den rå natur. Man lever ligesom tydeligere,« siger Christine Bukkehave, der har værksted hos guldsmed Berg van Mackelenbergh.

34

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

– Og fremtiden? »Det er da min drøm at udbrede mit varemærke, også ud over landegrænserne. Jeg sælger allerede lidt i udlandet. Og selvfølgelig vil jeg da gerne vokse, måske få egen butik eller et helt “House of Bukkehave”, hvor man måske kunne samle og kombinere flere kompetencer,« lyder det fra Christine Bukkehave.

Christine Bukkehave kan besøges på www.christinebukkehave.dk. Øvrige nominerede til Skt. Loye-Prisen 2015 var Pernille Mouritzen og James Stoklund.

0 1 2 016

AKTUELT Nu kan alle opleve Den Gyldne Sal Med indvielsen af den nye belysning er totaludsmykningen – “Gesamtkunstwerket” – i Gyldne Sal tilendebragt.

Den oplevelse vil vi ikke holde for os selv!

Derfor har foreningens bestyrelse besluttet at åbne for offentlig adgang til Den Gyldne Sal i forbindelse med, at foreningen, Københavns Murerlaug eller Københavns Malerlaug alligevel er i palæet – rent praktisk en time, inden de pågældende møder finder sted.

I 2016 er det således muligt at opleve Gyldne Sal på disse tidspunkter: · Onsdag den 20. januar 16.00-17.00 · Lørdag den 23. januar 14.00-15.00 · Mandag den 29. februar kl. 13.00-14.00 · Mandag den 7. marts kl. 15.00-16.00 · Torsdag den 28. april kl. 15.00-16.00

Og præmien: Professionel sparring Det kan være svært at få den gode idé. Endnu sværere at få den rigtige, og få den solgt. Men for en gruppe elever fra erhvervsskolen Selandia i Slagelse kunne noget tyde på, at det er lykkedes. I hvert fald vandt de i december in-

0 1 20 16

· · · · ·

Tirsdag den 11. maj kl. 15.00-16.00 Torsdag den 8. september kl. 16.00-17.00 Fredag den 30. september kl. 15.00-16.00 Fredag den 14. oktober under Kulturnatten Søndag den 11. december kl. 13.00-14.00.

novationscampen ”Hands-on Innovation”, hvor unge fra erhvervsuddannelsernes grundforløb fik mulighed for selv at udtænke og udvikle prototyper af deres koncepter og forretningsidéer i samarbejde med professionelle.

Udfordringerne på Hands-on Innovation tog udgangspunkt i konkrete cases fra virksomheden Kapacitet, som har hjemme i Hellerup, og som udelukkende består af ingeniører, der alle har den fælles baggrund, at de først tog en erhvervsuddannelse inden de videreuddannede sig til ingeniører. Det er netop hos Kapacitet, at sparringen finder sted.

Gruppen havde på forhånd fastsat et mål om at udvikle et værktøj til afbalancering af hjul på biler. Værktøjet skulle bestå af sensorer, der skulle kunne måle fælgstørrelsen, skelne mellem alu- og stålfælge og selv afbalancere vægten.

Præmien? Professionel sparring på deres prototype med Kapacitet.

Hands-on er en kampagne, der skal få flere unge og ufaglærte til at vælge en erhvervsuddannelse i industrien.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

35

KOM-SOM-DU-ER Mandag den 18. januar kl. 18.30 i Laugshuset, Nørre Allé. Aftenens gæst: Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder. Pris kr. 100,- der omfatter aftenens menu.

Drikkevarer købes på stedet.

Kom-Som-Du-Er i januar:

Med kulturministeren som gæst Der bliver med garanti rift om pladserne, når Kom-SomDu-er’s publikum sættes stævne på ny mandag den 18. januar – som vanligt i Laugshuset fra kl. 18.30. Årets første gæst bliver nemlig ingen ringere end kultur- og kirkeminister Bertel Haarder, der siden maj i fjor også har kunnet kalde sig Haandværkerforeningens Æreshåndværker.

På dagsordenen står et causerie over Bertel Haarders liv i politik; et liv, der har omfattet flere ministerposter, medlemskab af Europa-Parlamentet og en mængde andre spændende hverv.

Har man mødt eller hørt Bertel Haarder, er man ikke i tvivl om hans evne til at drage sit publikum til sig – både med humor og med skarpe synspunkter. Herudover nærer han en levende interesse for både håndværk og håndværkets uddannelser og har desuden den fortjeneste at være idémanden bag Folkemødet på Bornholm.

36

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Også i sit nuværende ministerium sprudler han med idéer og nye tilgange til sine ministerområder.

Bertel Haarder tager skyldigst forbehold for, at der kan opstå en politisk situation, der kræver hans tilstedeværelse andetsteds.

Kom-Som-Du-Er ville ikke være Kom-Som-Du-Er, hvis der ikke serveredes en solid dansk ret: Denne aften Hamburgerryg med tilbehør “alt efter checkokkens luner”. Herudover serveres kaffe og te – samt æresoldermand, konditormester Erik Andersens kage fremstillet specielt til ære for aftenens gæstetaler.

Ved flygelet underholder Allan Steen, og aftenen byder naturligvis også på kinesisk lotteri.

Drikkevarer er ikke inklusive i menuprisen på de 100 kroner, men kan købes på stedet til de vanligt, gunstige priser.

0 1 2 016

NYT FRA KLUBBERNE Nytår på italiensk VINKLUBBEN

Formand: Kirsten Nielsen, tlf. 2048 1846 Netop som dette blad udgives, afholder Vinklubben årets første smagning. Det sker tirsdag den 12. januar, og på dagsordenen står italienske vine fra nord til syd. Tro imod årstiden præsenteres også en italiensk “champagne”, hvorefter der smages en enkelt hvid og fire røde vine.

Vinsmagningen er henlagt til Restaurant Romarin i Ryesgade kl. 18.30 og ledsages af en to-retters menu.

Desuden har klubben offentliggjort målet for vinrejsen 2016: Den går til Spanien og afrejse sker 10. oktober.

Besøg hos Hanne Vibeke Clay KUNSTKLUBBEN

Formand: Birgitte Andersen, tlf. 3990 9122

Hanne Vibeke Clays repertoire. Onsdag den 24. februar besøger Kunstklubben hende i hendes atelier på Thorvaldsensvej 8 på Frederiksberg kl. 17.30.

Hanne Vibeke Clay var i nogle år bosat i Skotland, hvor hun påbegyndte sin maleruddannelse. Hun har udstillet i Skotland, USA og Danmark.

Efter besøget spiser medlememrne middag på Restaurant La Lanterna på H.C. Ørstedsvej kl. 19.00.

Deltagerprisen er 215 kroner plus drikkevarer.

Tilmelding til Haandværkerforeningen på 3312 2717.

Generalforsamling i februar GOURMETKLUBBEN

Formand: Eli Askbo, tlf. 2447 8694 Haandværkerforeningens Gourmetklub afholder sin generalforsamling allerede den 29. februar.

Nærmere vil tilgå medlemmerne, lover klubben.

Menneskelig lidenskab, dybe følelser, mystik og religiøsitet – det er altsammen elementer i billedkunstneren

Vi forstår din branche.

På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Telefon 33 31 40 53 · Fax 33 22 22 93 Email: info@wormglas.dk Hjemmeside: www.wormglas.dk Butik & værksted Bülowsvej 4 · 1870 Frederiksberg C Butik Gasværksvej 12 · 1656 København V Vi udfører: · Lavenergiruder · Tilskæring af div. glassorter · Sikringsglas · Montrer · Butiksruder · Spejle · Specialopgaver · Indramning · Forsatsruder · Forsikringsskader Tilsluttet Glarmestrenes Døgnvagt · 70 100 100

0 1 20 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

37

NYE MEDLEMMER

I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Flemming Gwinner, Fjenneslevvej 5, 3., 2700 Brønshøj Indmeldt v. Robert Sørensen Karen Villadsen, Slotsgade 11, 3400 Hillerød Indmeldt v. Per Vangekjær Kirsten Jacobsen, Gl. Kirkesti 25, 9900 Skagen Indmeldt v. Anne-Marie Mærkedahl Jan Bromet, Grithsvej 6, 2791 Dragør Indmeldt v. Vibeke Mertins Martin Suenson, 75 Village du Manemeur, 56170 Quiberon, Frankrig Indmeldt v. Anne-Marie Mærkedahl Torben Ehlers Hansen, Harrestrup Allé 28, 2500 Valby Indmeldt v. Mette Palsteen Nicholas Rose, Rudolph Berghs Gade 10 st., 2100 København Ø Indmeldt v. Vibe Fly Susanne Krage, Topperne 5, Tindinge Banke, 4291 Ruds Vedby

Lars Majgaard, Kollerupvej 7, 2620 Vallensbæk Stefan Krügel Andersen, Toldskrivervej 1, 2400 København NV Kenneth Kjær Andersen, Brandvænget 32, 2640 Hedehusene Indmeldt v. Jan Dixon Annette Henriksen, Kobbelvej 31 B, 4780 Stege Indmeldt v. Maria Stegler Mia Nelle Drøschler, Bramingegade 4, 3.th.

Mette Alfast, Søbakke 6, 6430 Nordborg Indmeldt v. Else Alfast Ulla Hentzen, Lyngbyvej 70, 2th, 2100 København Ø Indmeldt v. Anne-Marie Mærkedahl og Jørgen Körner Tømrermester Martin Mortensen, Langagervej 14, 4000 Roskilde Alle indmeldt v. Københavns Tømrerlaug

Med udgangspunkt i VVS

DE BLÅ MÆND

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK 38

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Tårnvej 233 2610 Rødovre 36 70 57 12 0 1 2 016

H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 · Fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 · Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk KONT ROLLERE T OPLAG 2.834 BLADUDVALG Henrik Tofteng Niels Roth Mette Palsteen Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Adam Pade T RYK Rosendahls

BE STY R E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Peter Steen Mortensen Murermester Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør Bjarne Andersen Oldermand, glarmester Niels Roth Oldermand, snedkermester

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Steen Ole Carmel Oldermand, smedemester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

D I R EK T I O N Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

T I LSLUT T ET

Næste nummer udkommer onsdag den 10. februar. Redaktionen slutter tirsdag, den 26. januar.

0 1 20 16

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

39

Magasinpost SMP ID NR 42419

DETSKER I H AA N DVÆR KE R FOR E N I NG E N Søndag 10/01 Vandreklubben Mandag 11/01 Danseklubben Tirsdag 12/01 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Vinklubben Onsdag 13/01 Damernes Kegleklub Torsdag 14/01 L’hombreklubben Mandag 18/01 Kom-Som-Du-Er Tirsdag 19/01 Billardklubben · Bridgeklubben Svømmeklubben Onsdag 20/01 Haandværkerforeningen: Ekstraordinær generalforsamling ·

Skyde- og Kegleklubben Torsdag 21/01 Bowlingklubben Mandag 25/01 Danseklubben Tirsdag 26/01 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben · Teaterklubben Onsdag 27/01 Kunstklubben Torsdag 28/01 L’hombreklubben Mandag 01/02 Banko Tirsdag 03/02 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 03/02 Skyde- og Kegleklubben · Teaterklubben Torsdag 04/02 Bowlingklubben Mandag 08/02 Danseklubben Tirsdag 09/02 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 10/02 Damernes Kegleklub Torsdag 11/02 L’hombreklubben Mandag 15/02 Kom-Som-Du-Er Tirsdag 16/02 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 17/02 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 18/02 Bowlingklubben Mandag 22/02 Danseklubben Tirsdag 23/02 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 24/02 Kunstklubben Torsdag 25/02 L’hombreklubben Fredag 27/02 Teaterklubben Mandag 29/02 Gourmetklubben: Generalforsamling · Banko

A L HE N V E NDE L SE T IL : 40

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 0 1 2 016 1302 København K